Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 338
Offentligt
1936682_0001.png
Bilag 1
Dokumentation og effektmåling
Dansk Stalking Center anvender flere tests- og dokumentationsredskaber med henblik på at
evaluere behandlingseffekten. Herunder FIT (Feedback Informed Treatment), der er
anerkendt af Socialstyrelsen - samt centrets psykologiske testbatteri, der består af en række
validerede spørgeskemaer, som er udvalgt under vejledning af professor Ask Elklit,
Syddansk Universitet. Derudover anvendes centrets egen tilfredshedsundersøgelse – et
spørgskema, som evaluerer brugernes tilfredshed med behandlingen.
Udsatte
Testbesvarelserne viser, at stalking kan have voldsomme psykologiske, sociale og somatiske
konsekvenser, herunder stressrelateret fysisk symptomudvikling. Der tegner sig et billede af
en gruppe, hvis psykiske funktionsniveau er gennemgribende læderet som konsekvens af
stalkingen. Besvarelserne viser, at de stalkingudsatte er præget af forpinthed i en sådan
grad, som kan sammenholdes med niveauet for patienter, der indleder et ambulant
psykiatrisk behandlingsforløb.
Ved indgangen til behandling i Dansk Stalking Center er 75 % af de udsatte stærkt påvirket
af angst og depression samt symptomer på PTSD – der blandt andet omfatter flashbacks,
hypervagtsomhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Men også behandlings-
krævende fysiske reaktioner som hovedpine, muskelsmerter og mave-/tarm-problemer
viser sig. Samlet set har det en kraftig hæmmende indvirkning på de udsattes trivsel og
helbred samt håndteringsmuligheder. (Se figur 1). Af alle de, som kommer i behandling, har
sammenlagt 83 %
1
ved behandlingsstart udviklet behandlingskrævende
funktionsnedsættelser fordelt på tre centrale livsområder; familielivet, fritids- og sociallivet
samt arbejdslivet. Det vil sige, at de på alle tre livsområder er hæmmet på en sådan måde, at
det har en gennemgribende betydning for at kunne deltage i den daglige livsførelse – og
fungere som selvforsørgende borgere.
(Figur 1)
Indsatsen i Dansk Stalking Center har en positiv forandringseffekt. Resultaterne viser, at
antallet af stalkingudsatte, med behandlingskrævende funktionsnedsættelse i forhold til det
sociale liv og familielivet, mere end halveres i forbindelse med behandlingen. (Se figur 1). På
Procentsatsen 83 % fremkommer ved, at en stor del har funktionsnedsættelse på alle tre områder, hvor andre er
ramt på et eller to livsområder.
2
En undersøgelse blandt 670 fagfolk fra Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi svarer 66 procent, at de ’i meget lav grad’ eller ’lav grad’ føler sig rustet til at rådgive
1
1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra Dansk Stalking Center til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 13. september 2018
1936682_0002.png
samme måde ses næsten en halvering i antallet af udsatte, der har problemer med at
fungere i arbejdslivet, hvilket betyder, at langt flere udsatte kan vende tilbage til et mere
ressourcefyldt hverdagsliv som selvforsørgende borgere. Behandlingen har således en
positiv og tydelig effekt.
Selv fortæller de udsatte, at de har fået et stort udbytte af behandlingen. De fortæller, at de
blandt andet har fået redskaber til at kunne beskytte sig selv og deres børn og til generelt at
håndtere hverdagslivet. Efter afsluttet behandling fortæller 89 %, at de har fået det bedre,
og at de oplever at have genvundet kontrollen over deres liv igen.
Behandling af stalkere
Gruppen af stalkere, der har modtaget behandling, tæller både mænd og kvinder (32 mænd
og 8 kvinder). Gruppen tilhører primært stalker-kategorien ekspartnere, men også
’professionel relation’ og ’bekendt’ er repræsenteret.
Grundlaget for en valid vurdering af behandlingseffekt for denne gruppe er stadig for
snæver. Alligevel tegner der sig et billede af en gruppe, som ved indgangen til behandling er
så forpinte, at man, ud fra et psykiatrisk perspektiv, må have opmærksomhed på mulige
selvmordstanker.
Generelt for de stalkere, der gennemfører behandlingen, stopper stalkingen. Enkelte
stalkere har svære personlighedsforstyrrelser og psykiatriske problemer og viderehenvises
derfor til anden behandling i fx psykiatrien. For de stalkere, der gennemfører behandlingen,
modtager de 20 – 30 samtaler. Halvdelen af dem, der er i behandling, er blevet henvist af
politiet; den anden halvdel har selv henvendt sig evt. med støtte fra deres netværk.
Visitations- og samarbejdsmodel
Det er erfaringen i Dansk Stalking Center, at der i social- og sundhedsforvaltninger, i
jobcentre og hos politiet mangler viden om stalkingens karakter og omfang - især i forhold
til, hvordan man som fagperson kan håndtere stalkingsager
2
. Derved opstår let
misforståelser, der kan få så alvorlige konsekvenser, at situationen kan eskalerer til fysisk
vold.
Dansk Stalking Center har derfor gennemført et pilotprojekt, med udvikling af en
forebyggende visitations- og samarbejdsmodel, i samarbejde med Esbjerg Kommmune og
Esbjerg Lokalpoliti. Modellen styrker samarbejdet på tværs af myndigheder og sektorer,
som socialcenter, jobcenter og politi, og sikrer kvalificeret og effektiv sagsbehandling – så
udsatte får bedre hjælp - og for at forebygge stalkingens konsekvenser.
Modellen fungerer ved at styrke den faglige kvalificering af relevante fagpersoner, at
etablere en tværsektoriel kontaktperson-funktion for de udsatte, ligesom der udpeges en
særlig udsatteenhed i kommunen - der fungerer som lokal visitator og sparringspartner for
kommunens medarbejdere omkring stalkingsager. Der er ligeledes udviklet konkrete
redskaber, herunder screeningsredskaber med henblik på hurtig identifikation,
handleplaner, vejledninger m.v., til brug for kommunens og politiets medarbejdere.
Modellen er blevet en succes, idet kommunens og politiets medarbejdere ikke kun har fået
indsigt og viden om stalking, men også nem adgang til et effektivt og forebyggende
samarbejde, til gavn for både udsatte og de medarbjedere der håndterer sagerne.
2
En undersøgelse blandt 670 fagfolk fra Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi svarer 66 procent, at de ’i meget lav grad’ eller ’lav grad’ føler sig rustet til at rådgive
og vejlede en borger udsat for stalking. Projekt Tryg i Esbjerg 2018.
2