Børne-, Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2047
Doknr.
603111
Dato
07-09-2018
Kære medlemmer af Børne-, Social- og Indenrigsudvalget
Som opfølgning på behandlingen af B138, hvor der var politisk enighed om en afskaf-
felse af egenbetalingsreglerne for anbragte børn og unge under 18 år, igangsatte jeg
en undersøgelse af kommunernes praksis for opkrævning af egenbetaling fra anbrag-
te børn og unge under 18 år.
Jeg skriver, da jeg nu har modtaget Ankestyrelsens undersøgelse, som giver et billede
af kommunernes opkrævning af egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år,
som har indtægter af en vis beløbsstørrelse fra fritidsjob og/eller fra afkast af formue.
Undersøgelsen viser, at der i de sager, hvor det har været muligt at få opgjort, hvor
meget kommunerne har opkrævet i 2017, gennemsnitligt er blevet opkrævet 11.245
kr. pr. anbragt barn eller ung.
Med udgangspunkt i talgrundlaget fra undersøgelsen er det ministeriets vurdering, at
det vil medføre kommunale merudgifter på ca. 0,6 mio. kr. årligt at afskaffe mulighe-
den for opkrævning af egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år. Jeg hå-
ber, at vi kan tage en videre drøftelse af egenbetalingsreglerne i efterårets satspulje-
forhandlinger.
Undersøgelsen er vedlagt og offentliggøres d.d.
Med venlig hilsen
Mai Mercado