SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Invitation og program til børneombuddets dialogmøde den 8. oktober 2018 med fokus på skolebørns trivsel hos Børns Vilkår i Valby, fra Folketingets Ombudsmand, Børns Vilkår og Børnerådet

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 329
Offentligt

INVITATION

til børneombuddets

dialogmøde 2018

Du inviteres til dialogmøde d. 8. oktober

2018 med fokus på skolebørns trivsel.

Børn i Danmark tilbringer en stor del af deres vågne

timer i skolen. Men spørgsmålet er, hvordan skole-

børnene reelt har det? Trives de? Bliver de mobbet?

Får de tilbudt den skolegang, de har ret til – også selv

om de har andre udfordringer? Og hvis de havner i

store problemer eller mistrives, tager det omgiven-

de samfund sig så af dem på en ordentlig måde?

Kort sagt: Passer vi godt nok på vores skolebørn?

Det er temaet for årets dialogmøde, der afholdes af

de tre parter i børneombuddet, Børns Vilkår, Børne-

rådet og Børnekontoret hos Folketingets Ombuds-

mand.

På mødet vil parterne hver især fremlægge under-

byggede svar på nogle af de ovenstående spørgsmål.

Målet med dialogmødet er at fremme oplysning,

samarbejde og ikke mindst en løsningsorienteret

debat om børns rettigheder i Danmark.

TILMELDING

Meld dig til på [email protected] senest d. 14. september. Deltagelse er gratis.

Se program for dagen på sidste side.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Invitation og program til børneombuddets dialogmøde den 8. oktober 2018 med fokus på skolebørns trivsel hos Børns Vilkår i Valby, fra Folketingets Ombudsmand, Børns Vilkår og Børnerådet

Det hjælper ikke bare at ’starte på en frisk’

Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Det er en udbredt opfattelse, at det i forbindelse med dårlig skoletrivsel hjælper at ’starte på en frisk’

på en ny skole. Men sådan fungerer tingene jo ikke. Barnet har altid en historie med sig, som er vigtig

at få viderebragt til den nye skole - med henblik på den bedst mulige støtte. På BørneTelefonen er

der talrige eksempler på, at skift fra den ene skole til den anden fører dårlig trivsel med sig, som kan

føre til langvarigt fravær – måske endda til perioder helt uden undervisning. Den sociale isolation, der

opstår som følge af fraværet, er hård for børnene.

Noget tyder på, at børnene nogle steder får lov til at sejle deres egen sø. Hver fjerde skoleleder an-

giver, at de enten ikke har retningslinjer eller ikke ved, om de har retningslinjer for, hvordan fravær

skal håndteres. Endnu færre svarer, at de har retningslinjer for, hvornår fraværet er bekymrende. Det

viser en survey blandt 581 skoleledere, PPR-chefer og ledere på det specialiserede børneområde, som

indgår i en rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår. Samme rapport viser, at samarbejdet på tværs af

skole- og socialforvaltningen og mellem kommunerne er en barriere for at støtte børnene optimalt i

deres skolegang.

Alle skoler bør have regler og procedurer for, hvornår og hvordan man handler på bekymrende fravær.

Desuden skal skolegangen endnu mere i fokus i forbindelse med den sociale indsats. Anbragte og

udsatte børn er ofte bagud fra start og bør derfor sikres en endnu bedre skolegang end andre børn –

ikke en ringere, som det desværre alt for ofte er tilfældet.

Pres på ungdomslivet

Af Per Larsen, formand for Børnerådet.

Får jeg en god uddannelse? Et godt arbejde? Er jeg god nok til det her samfund? Bliver jeg ensom?

Børnerådets nye undersøgelse viser, at mange unge allerede i 8. klasse oplever et massivt pres fra

skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarmerende grad om fremtiden. Vi kan også se en klar

sammenhæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for, og den mentale mistrivsel, som

rammer ﬂere og ﬂere.

Mange af de unge i undersøgelsen fortæller om deres frygt for ikke at slå til i uddannelsessystemet,

på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. De tvivler på deres evner og deres personlighed, og de

stiller sig selv til ansvar, hvis de ikke præsterer godt nok. Samtidig får vi også indblik i en generation

af pligtopfyldende og meget ansvarlige unge, som forholder sig med seriøsitet til deres liv, deres ud-

dannelsesvalg og deres fremtidsplaner.

21 pct. af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imel-

lem. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30 pct. ofte eller hele tiden føler sig pressede. 61

pct. af de unge i undersøgelsen peger på, at presset kommer fra skolen.

Både set fra et børneperspektiv og fra et samfundsmæssigt perspektiv går udviklingen i den helt for-

kerte retning. Alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb med vindere

og tabere. Børn og unge har brug for støtte og tryghed til at udvikle deres identitet og opbygge selv-

tillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for.

Hvad kan vi lære af Ry-sagen?

Af Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand.

En mandag eftermiddag i februar 2017 blev en 16-årig dreng alvorligt forbrændt i byen Ry. Han var

blevet ramt af en molotov-cocktail og havde pådraget sig forbrændinger på store dele af kroppen.

Fire jævnaldrende drenge fra den lokale skole stod bag overfaldet.

De følgende uger og måneder blev hændelsen meget omtalt i lokale og landsdækkende medier.

Hvad var der sket forud for overfaldet? Kunne ingen have forhindret det? De ﬁre drenge blev idømt

fængselsstraffe på mellem et og halvandet år for overfaldet.

Det fremgik af medieomtalen, at konﬂikten ikke var kommet ud af den blå luft. Der havde angive-

ligt været store problemer. Ombudsmandsinstitutionen besluttede at undersøge, om drengenes

skole og kommunen havde handlet korrekt og fulgt lovgivningen i forhold til de involverede dren-

ge.

Kommunen har erkendt, at der har været problemer med sagsbehandlingen på en række punk-

ter. Det drejer sig bl.a. om at underrette efter serviceloven og følge reglerne, når en skole udelukker

elever fra undervisningen.

I skrivende stund arbejder vi med det store sagskompleks. Udtalelsen forventes færdig i slutningen

af september, før dialogmødet d. 8. oktober. Den vil forhåbentlig give nogle vigtige bud på, hvor-

dan vi bedre kan sikre skolebørn, når der opstår alvorlige problemer i skolen.

PROGRAM

Børneombuddets dialogmøde d. 8. oktober 2018

Passer vi godt nok på vores skolebørn?

Program fra kl. 9.30 - 12.30

Hos Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby

Der er kaffe og croissanter fra kl. 9.30 - 10.00

10.00

10.05

10.20

10.30

Velkomst

V/ Per Larsen, Rasmus Kjeldahl og Jørgen Steen Sørensen

Hvordan trives skolebørnene anno 2018 - hvor trykker skoen?

V/Børnerådet

Opklarende spørgsmål fra salen

Hvordan går kampen mod mobning? Status fra den nationale klageinstans mod

mobning.

V/ Jannie Moon Lindskov, DCUM

Opklarende spørgsmål fra salen

Pause

Hvordan skaber vi bedre rammer for de udsatte børn i grundskolen?

V/ Børns Vilkår

Opklarende spørgsmål fra salen

Hvad kan vi lære af Ry-sagen? Og hvorfor formelle forvaltningsretlige krav

beskytter de udsatte børn.

V/ Ombudsmandens Børnekontor

Opklarende spørgsmål fra salen

Fælles diskussion m. alle oplægsholdere i panel

Farvel og tak

10.40

10.50

11.20

11.35

11.45

12.00

12.05

12.30

Børneombuddet i Danmark

I 2012 besluttede Folketinget at løfte børns rettigheder ved at styrke Børnerådet og Børns Vilkår.

Yderligere blev der etableret et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. De tre parter holder

løbende møder og informerer hinanden på ﬂere niveauer. Derved får parterne indsigt i hinandens

aktiviteter og kan drage fordel af hinandens viden inden for børneområdet.

Børns Vilkår har med Børnetelefonen en ’indgangsdør’, som de ﬂeste danske børn kender. Børne-

rådet laver undersøgelser med og om børn og er fortaler for børn. Børnekontoret ved Folketingets

Ombudsmand er en juridisk bagstopper.

Det danske børneombud består altså ikke af én instans, men af tre instanser, som hver især gør det,

de er bedst til, og tilsammen udgør en grundlæggende støtte for børnene i Danmark.