Enhed
Familier
Sagsbehandler
Krkk
Sagsnr.
2015 - 6114
Doknr.
597123
Dato
31-08-2018
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Østrig, Cypern, Kroatien, Lu-
xembourg, Portugal, Rumænien og Det Forenede Kongerige til i Den Europæi-
ske Unions interesse at acceptere Den Dominikanske Republiks tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale bør-
nebortførelser
(KOM(2018) 526 endelig)
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 6. juli 2018 forslag om bemyndigelse af Østrig, Cypern,
Kroatien, Luxembourg, Portugal, Rumænien og Det Forenede Kongerige til at accep-
tere Den Dominikanske Republiks tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de
civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser. Forslaget, der er omfattet af
retsforbeholdet, har til formål at udbygge EU-medlemsstaternes samarbejde om inter-
nationale børnebortførelser gennem konventionen til også at omfatte Den Dominikan-
ske Republik. Konventionen indeholder regler om tilbagegivelse af bortførte børn i
grænseoverskridende situationer. Det fremgår af forslaget, at forslaget falder under
Unionens eksterne enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendel-
se. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Dan-
mark er grundlæggende positiv over for initiativet.
2. Baggrund
Den 6. juli 2018 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets afgørelse om bemyndigel-
se af Østrig, Cypern, Kroatien, Luxembourg, Portugal, Rumænien og Det Forenede
Kongerige til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Den Dominikanske
Republiks tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af
internationale børnebortførelser (KOM (2018) 526).
Alle EU-medlemsstater har
–
sammen med en række andre lande
–
tilsluttet sig Haa-
gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Konventionens formål er
at sikre, at et barn, der bortføres til en anden konventionsstat, tilbagegives hurtigst
muligt til sin bopælsstat.
Det er konventionens udgangspunkt, at et bortført barn skal tilbagegives, medmindre
der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk
skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle. Tilbage-
givelse kan også nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har
nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til barnets mening.