Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 325
Offentligt
1932696_0001.png
Årsstatistik om
de danske
børnehuse
2017
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Forfatter: Socialstyrelsen
Udgivet august 2018
Download eller se rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
ISSN: 2446-3663
Side 2 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Indhold
FORORD ....................................................................................................................................... 4
Årsstatistik om de danske børnehuse ........................................................................................... 4
1.
2.
Hovedresultater .................................................................................................................. 5
Børnehussager ................................................................................................................... 6
Udvikling i antallet af børnehussager ............................................................................................ 6
Geografisk fordeling af børnehussagerne ..................................................................................... 7
3.
Konsultative henvendelser ................................................................................................. 9
Udvikling i antallet af konsultative henvendelser ........................................................................... 9
4.
5.
Oplysninger om børnene .................................................................................................. 11
Overgrebets type .............................................................................................................. 12
Typen af overgreb fordelt på barnets køn og alder ..................................................................... 12
Typen af overgreb fordelt på børnehus ....................................................................................... 13
6.
Mistænkte personer .......................................................................................................... 14
Den mistænkte persons køn og relation til barnet ....................................................................... 14
7.
Det tværsektorielle samarbejde ........................................................................................ 15
Antal sagssamråd afholdt i børnehussager ................................................................................. 15
Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd ................................................................. 16
Ydelser givet i børnehussager ..................................................................................................... 17
8.
Baggrund og metode ........................................................................................................ 18
Årsstatistikkens indhold og opbygning ........................................................................................ 18
Dataindsamling og fejlkilder ........................................................................................................ 18
Personfølsomme oplysninger ...................................................................................................... 18
9.
Bilag .................................................................................................................................. 19
Side 3 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0004.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
FORORD
Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led
i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en
1
ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage
2
sygehusvæsenet og/eller politiet .
De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de
involverede myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge. I børnehusene samles
kommune, sygehusvæsen og politi for at koordinere indsatsen omkring barnet. Formålet med
indsatsen er, at barnet modtager den rette hjælp og støtte i børnevenlige rammer. En indsats i
et børnehus tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og kan bestå af eksempelvis
krisestøtte til barnet og barnets omsorgspersoner, udredningssamtaler, videoafhøring eller
pædiatrisk undersøgelse.
Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Et børnehus kan bestå af et eller
flere huse, som er placeret i forskellige byer. Når der eksempelvis i årsstatistikken vises data for
Børnehus Syd, er det oplysninger fra børnehuset i både Esbjerg og Odense.
Årsstatistik om de danske børnehuse
Børnehusene registrerer centrale oplysninger om de børn, der gennemgår et forløb i
børnehusene. Oplysningerne indberettes i datasystemet Børnehus IT til statistisk brug
3
.
Socialstyrelsen offentliggør statistik om børnehusene én gang årligt.
Årsstatistik om de danske børnehuse har til formål at bidrage med viden om overgreb mod børn
og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel.
1
2
Når betegnelsen barn bruges i det følgende, menes aldersgruppen fra 0 til og med 17 år.
Bekendtgørelse om børnehuse § 1.
3
Bekendtgørelse om børnehuse § 9.
Side 4 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
Årsstatistik
om de danske børnehuse
1. Hovedresultater
Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af
børnehusene. I 2017 blev der afsluttet 1.665 børnehussager og 2.179 konsultative sager i
børnehusene i Danmark. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde i 2017 cirka 1
børnehussag pr. 1.000 børn i regionen, og Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde
i 2017 cirka 2 børnehussager pr. 1.000 børn i regionen.
Årsstatistik om de danske børnehuse 2017 viser, at der på landsplan er en fortsat stigning i
antal børnehussager og konsultative henvendelser. Fra 2016 til 2017 er antallet af
børnehussager steget fra 1.326 til 1.665, hvilket er en stigning på 26 procent. Det bemærkes, at
en børnehussag først opgøres som afsluttet på den dato, hvor børnehuset sender det
afsluttende notat på en børnehussag til kommunen. Stigningen i antallet af afsluttede
børnehussager fra 2016 til 2017 skal i nogen grad tilskrives denne opgørelsesmetode, idet
Børnehus Sjælland i nogle tilfælde har udsat afsendelsen af det afsluttende notat til 2017,
selvom det øvrige arbejde i børnehussagen reelt er afsluttet i 2016. Antallet af konsultative
henvendelser er i samme periode steget fra 1.880 til 2.179. Det svarer til en stigning på 16
procent.
Antallet af børnehussager og konsultative henvendelser er steget i alle årene fra børnehusene
blev oprettet d. 1. oktober 2013. Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor antallet af
sager i børnehusene er steget, eller hvorfor der fortsat ses regionale og kommunale forskelle i
brugen af børnehusene. På baggrund af data er det ikke muligt at afdække, om stigningen
skyldes, at kommunerne er blevet bedre til at opspore børn, der er udsat for overgreb; om den
skyldes, at kommunernes kendskab til børnehusene er øget; eller om stigningen skyldes andre
forhold.
I 2017 omhandlede 73 procent af børnehussagerne voldelige overgreb, 23 procent af sagerne
omhandlede seksuelle overgreb, mens 4 procent af sagerne handlede om både voldelige og
seksuelle overgreb.
For langt størstedelen af de drenge, der havde en børnehussag i 2017, var der mistanke eller
viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der flest sager
om voldelige overgreb og cirka 40 procent omhandlende seksuelle overgreb.
Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi
er fortsat under udvikling. Samarbejdet foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne
koordinerer deres indsatser over for barnet. I 2017 blev der i 98 procent af børnehussagerne på
landsplan afholdt mindst ét sagssamråd.
Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd. Der er store regionale forskelle
i politiets og sygehusvæsenets deltagelse i koordinerende sagssamråd. Som ved stigningen i
antallet af sager, er det ikke muligt at komme med en entydig forklaring på, hvorfor der ses
forskelle i sektorernes deltagelse.
Side 5 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0006.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
2. Børnehussager
En kommune skal benytte et børnehus i sager, hvor der er mistanke eller viden om at et barn
har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage sygehusvæsenet og/eller
politiet. Børnehuset udreder barnets behov for støtte som følge af overgrebet til brug i
kommunens børnefaglige undersøgelse. Når et barn kommer i børnehuset oprettes en sag,
kaldet en børnehussag.
I 2017 blev der afsluttet 1.665 børnehussager i børnehusene
4
. De 1.665 børnehussager
omhandlede 1.653 unikke børn
5
. Enkelte børn havde dermed mere end én børnehussag i 2017.
Udvikling i antallet af børnehussager
Fra 2014 til 2017 er antallet af årligt afsluttede børnehussager på landsplan steget fra 882 til
1.665 børnehussager, hvilket er en stigning på 89 procent. Fra 2014 til 2015 var stigningen på
26 procent. Fra 2015 til 2016 var stigningen på 19 procent, og fra 2016 til 2017 var stigningen
på 26 procent
6
.
Figur nr. 1
Børnehussager fordelt på år
Antal sager
2000
1500
1000
500
0
2014
2015
2016
2017
882
1111
1326
1665
Anm.: 4.984 afsluttede børnehussager med slutdato mellem 2014 og 2017.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
For hele perioden fra 2014 til 2017 har Børnehus Hovedstaden haft en stigning i antallet af
afsluttede børnehussager på 56 procent, Børnehus Midt en stigning på 97 procent, Børnehus
Nord en stigning på 84 procent, Børnehus Sjælland en stigning på 204 procent og Børnehus
Syd en stigning på 71 procent. På baggrund af data er det ikke muligt at afdække, om
stigningen skyldes, at kommunerne er blevet bedre til at opspore børn, der er udsat for
overgreb, om den skyldes at kommunernes kendskab til børnehusene er øget, eller om
stigningen skyldes andre forhold (se note seks).
Antallet af sager i det enkelte børnehus afhænger af hvor mange børn, der bor i regionen.
Udgangspunktet for antallet af børnehussager i børnehusene er derfor forskelligt, og der skal
tages højde for dette ved sammenligninger mellem børnehusene.
Se metodeafsnit for yderligere beskrivelse af datagrundlaget.
I 14 ud af de 1.665 børnehussager i 2017 er CPR-nummeret ikke registreret korrekt. Det er derfor ikke muligt at
opgøre, hvor mange unikke børn de 14 børnehussager omhandler.
6
Det bemærkes, at en børnehussag først opgøres som afsluttet på den dato, hvor børnehuset sender det afsluttende
notat på en børnehussag til kommunen. Den relativt høje stigning i antallet af afsluttede børnehussager fra 2016 til 2017
i Børnehus Sjælland skal delvist tilskrives denne opgørelsesmetode, idet Børnehus Sjælland i nogle tilfælde har udsat
afsendelsen af det afsluttende notat til 2017, selvom det øvrige arbejde i børnehussagen reelt er afsluttet i 2016.
5
4
Side 6 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0007.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Figur nr. 2
Børnehussager fordelt på børnehus og år
Antal sager
600
500
400
300
200
100
0
430
226 242
307
352
227 235
138
272
125 144
210 230
104
142 144
316
356
289
495
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Børnehus Nord Børnehus Sjælland
2014
2015
2016
2017
Børnehus Syd
Anm: 882 børnehussager afsluttet i 2014, 1.111 børnehussager afsluttet i 2015, 1.326 børnehussager afsluttet i 2016 og 1.665
børnehussager afsluttet i 2017.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Geografisk fordeling af børnehussagerne
I 2017 var der i gennemsnit 1,4 børnehussager per 1.000 børn i aldersgruppen 0 til og med 17
år på landsplan. I 2016 var der 1,2 børnehussager, i 2015 var der 0,9 børnehussager og i 2014
0,8 børnehussager per 1.000 børn
7
.
Der er regionale forskelle i antallet af børnehussager per 1.000 børn i alle årene fra 2014 til
2017. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde cirka 1 afsluttet børnehussag pr. 1.000
børn i regionen i 2017. Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde cirka 2 afsluttede
børnehussager pr. 1.000 børn i regionen i 2017.
Figur nr. 3
Børnehussager per 1.000 børn fordelt på region og år
2,5
2,0
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
2014
Region Nordjylland
2015
2016
Region Sjælland
Region Syddanmark
2017
0,8
0,6 0,7
1,0
0,5
0,8 0,9
1,0
1,1
0,8 0,9
0,6
1,3
1,8
1,9
1,4
1,1
2,0
1,7
Anm: 882 børnehussager afsluttet i 2014, 1.111 børnehussager afsluttet i 2015, 1.326 børnehussager afsluttet i 2016 og 1.665
børnehussager afsluttet i 2017.
Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kvartal. 2014-2017 og Børnehus IT. Der kan være uoverensstemmelse mellem data opgjort på
regions- og børnehusniveau. Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end den region, som kommunen
ligger i.
7
Der skal tages forbehold for, at enkelte børn har haft mere end én sag i børnehuset.
Side 7 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0008.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Figur 4 viser den geografiske fordeling af antal afsluttede sager per 1.000 børn i kommunen i
2017. Farven på den enkelte kommune angiver, hvilket interval kommunen ligger i. Figuren
viser, at der er kommunale forskelle i antallet af børnehussager per 1.000 børn i kommunen
8
.
Data rummer ikke forklaringer på om forskellene på tværs af kommuner skyldes, at det er
forskelligt, hvor mange børn der udsættes for overgreb, at det er forskelligt hvor mange sager
kommunen får opsporet og håndteret, at kendskabet til børnehuset er forskelligt fra kommune til
kommune, eller om det skyldes andre forhold.
Figur nr. 4. Børnehussager per 1.000 børn i kommunen i 2017
Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kvartal. 2017 og Børnehus IT
I kommuner med et lavt antal børn kan små udsving i antallet af børnehussager have en stor effekt på andelen af
børnehussager per 1.000 børn. Der skal derfor tages højde for dette, i sammenligninger af kommunernes placering i
intervallet. Kommuner med tre eller færre sager er diskretioneret og deres værdier vises af anonymitetshensyn derfor
ikke.
8
Side 8 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0009.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
3. Konsultative henvendelser
Forud for at en sag om overgreb opstarter i et børnehus, kan kommunale myndighedsrådgivere
få rådgivning og sparring af det børnehus, som de er tilknyttet. Det kaldes en konsultativ
henvendelse. En konsultativ henvendelse kan eksempelvis handle om tvivl om, hvorvidt et barn
er del af børnehusets målgruppe, håndtering af en meget kompleks sag eller andre forhold. Det
er forskelligt fra sag til sag, hvor omfattende en konsultativ henvendelse er. Hvis det på
baggrund af den konsultative henvendelse vurderes, at et barn skal i et børnehus, opstartes en
børnehussag.
Udvikling i antallet af konsultative henvendelser
Fra 2014 til 2017 er antallet af konsultative henvendelser på landsplan steget fra 1.060 til 2.179
henvendelser, hvilket er en stigning på 106 procent. Fra 2014 til 2015 var stigningen på 34
procent. Fra 2015 til 2016 var stigningen på 32 procent og fra 2016 til 2017 var stigningen på 16
procent. På baggrund af data er det ikke muligt at sige, om stigningen skyldes at kommunerne
er blevet bedre til at bruge børnehusene, om antallet af sager om overgreb, hvor sagsbehandler
har brug for vejledning og rådgivning i børnehuset er steget, eller om det skyldes andre forhold.
Figur nr. 5
Konsultative henvendelser fordelt på år
2500
2000
1500
1060
1000
500
0
1424
1880
2179
2014
2015
2016
2017
Anm: 1.060 konsultative henvendelser afsluttet i 2014, 1.424 konsultative henvendelser afsluttet i 2015, 1.880 konsultative henvendelser
afsluttet i 2016. og 2.179 konsultative henvendelser afsluttet i 2017.
Side 9 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0010.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Idet konsultative sager er opgjort i absolut antal, skal der tages højde for de forskellige
befolkningsgrundlag i regionerne ved sammenligninger mellem husene. For hele perioden fra
2014 til 2017 har Børnehus Hovedstaden haft en stigning i antallet af konsultative henvendelser
på 76 procent, Børnehus Midt en stigning på 431 procent, Børnehus Nord en stigning på 28
procent, Børnehus Sjælland en stigning på 384 procent og Børnehus Syd et fald på 19 procent.
Figur nr. 6
Konsultative henvendelser fordelt på børnehus og år
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
463
677
803 815
547
455
332
265
103
82
82 109 105
94
145
330
318
255
306
257
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
2014
Børnehus Nord
2015
2016
Børnehus Sjælland
2017
Børnehus Syd
Anm: 1.060 konsultative henvendelser afsluttet i 2014, 1.424 konsultative henvendelser afsluttet i 2015, 1.880 konsultative henvendelser
afsluttet i 2016. og 2.179 konsultative henvendelser afsluttet i 2017.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 10 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0011.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
4. Oplysninger om børnene
I dette afsnit præsenteres baggrundsoplysninger om de børn, som havde en sag i et børnehus i
2017.
I alt 46 procent af børnehussagerne i 2017 omhandlede drenge, og 54 procent af
børnehussagerne omhandlede piger.
Figur nr. 7
Børnehussager fordelt på barnets køn
46%
54%
Pige
Dreng
Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (drenge= 783, piger= 891). Summer til 100 procent af total. 1 børnehussag med manglende
besvarelser er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
For begge køn gælder det, at andelen af børnehussager er meget lav, når barnet er mellem 0
og 2 år. Herefter stiger andelen af børnehussager for drenge og piger indtil omkring 8 års
alderen. For piger falder andelen af sager herefter frem til de er 12 år, og derefter ses en stor
stigning i andelen af sager, mens de er 13 til 14 år. Fra pigerne er 15 til 17 år falder andelen af
sager igen. Andelen af sager for drengene er omkring 10 procent, fra de er seks år frem til de er
11 år. Herefter falder andelen af sager for drengene, frem til de er 17 år.
Figur nr. 8
Børnehussager fordelt på barnets køn og alder
14%
12%
10%
10%
8%
8%
6%
4%
2%
1%
2%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Dreng
9
Pige
10
11
12
13
14
15
16
17
2%
1% 2%
0%
4%
3%
4%
7%
6%
7%
8%
6%
6%
12%
10% 11%
9%
7%
6%
5%
5%
3%
4%
3%
2%
2%
1%
6%
6%
10%
10% 10%
Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (drenge= 783, piger= 891). Summer til 100 procent af total. 1 børnehussag med manglende
besvarelser er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 11 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0012.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
5. Overgrebets type
I dette afsnit præsenteres oplysninger om typen af det formodede overgreb i børnehussager
–
henholdsvis seksuelle, voldelige eller både voldelige og seksuelle overgreb.
Ud af 1.665 børnehussager afsluttet i 2017 omhandler 73 procent vold, 23 procent seksuelle
overgreb og 4 procent en kombination af voldelige og seksuelle overgreb.
Figur nr. 9
Børnehussager fordelt på typen af overgreb
4%
23%
73%
Seksuelt
Voldeligt
Voldeligt og seksuelt
Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017. 14 børnehussager med ukendt type overgreb eller manglende besvarelser er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Typen af overgreb fordelt på barnets køn og alder
For langt størstedelen af de børnehussager i 2017, der omhandlede drenge, var der mistanke
eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der en
mindre forskel mellem andelen af voldelige og seksuelle overgreb.
Figur nr. 10
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og køn
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
89%
58%
36%
8%
Dreng
Seksuelt
3%
Pige
Voldeligt
Voldeligt og seksuelt
6%
Anm:1.665 børnehussager afsluttet i 2017 (seksuelt=381, vold=1.197, voldeligt og seksuelt=73). Summer til 100 procent af gruppen. 14
børnehussager med ukendt type overgreb eller manglende besvarelser er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 12 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0013.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Det var særligt børn i alderen 5 til 11 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller
mistanke om voldelige overgreb. Heroverfor ses en lille stigning i andelen af de børn, der kom i
et børnehus på baggrund af mistanke eller viden om seksuelle overgreb i aldersgruppen 11 til
16 år.
Figur nr. 11
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og alder
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
1%
0%
2%
2%
1% 1%
1% 0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
4%
4%
4%
3%
6%
5%
4%
3%
3%
2% 2%
2%
1%
1%
8%
8%
8%
7%
6%
Seksuelt
Voldeligt
Anm: 1.578 børnehussager afsluttet i 2017. Summer til 100 procent af total. I alt 87 børnehussager (14 manglende besvarelser og 73 om
voldelige og seksuelle overgreb) er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Typen af overgreb fordelt på børnehus
I alle fem børnehuse er der langt flest børnehussager, som omhandler voldelige overgreb mod
et barn.
Figur nr. 12
Børnehussager fordelt på typen af overgreb og børnehuse
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Børnehus
Hovedstaden
Børnehus Midt
Voldeligt
Børnehus Nord
Seksuelt
Børnehus Sjælland
Børnehus Syd
3%
2%
4%
8%
4%
26%
20%
24%
23%
24%
77%
72%
72%
69%
72%
Voldeligt og seksuelt
Anm: 1.651 børnehussager afsluttet i 2017. Summer til 100 procent af gruppe. 14 manglende besvarelser er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 13 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0014.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
6. Mistænkte personer
Det følgende afsnit præsenterer karakteristika ved de personer, der formodes at have udsat et
barn for et voldeligt eller et seksuelt overgreb. Da den politimæssige efterforskning ikke er
afsluttet på tidspunktet for børnehusforløbet, vedrører data alene formodede mistænkte
9
.
Der var 2.110 mistænkte personer i de 1.665 børnehussager i 2017. Det betyder, at der i nogle
børnehussager er mere end én mistænkt.
Den mistænkte persons køn og relation til barnet
I alt var 67 procent af de mistænkte personer mænd, mens 33 procent var kvinder
10
.
Størstedelen af kvinderne var mistænkt for voldelige overgreb, svarende til 94 procent. For
mænd var 66 procent mistænkt for voldelige overgreb og 28 procent mistænkt for seksuelle
overgreb.
Figur nr. 13
Mistænkte personer fordelt på køn og typen af overgreb
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Mand
Voldeligt
Seksuelt
Voldeligt og seksuelt
Kvinde
6%
1%
4%
28%
66%
94%
N=2.110 mistænkte personer i børnehussager afsluttet i 2017 (kvinder=697, mænd=1.412). Summer til 100 procent for hver gruppe. En
”Ved ikke” i køn og fire ukendt type overgreb
er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
9
10
Formodede mistænkte benævnes herefter som mistænkte.
Betegnelserne ”mænd” og ”kvinder” dækker over hele aldersgruppen fra 0 år til og med 17 år.
Side 14 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0015.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
7. Det tværsektorielle
samarbejde
Børnehusene skal sikre, at børn, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, modtager en
tværfaglig og tværsektoriel indsats af høj faglig kvalitet. Børnehusene har derfor til opgave at
sikre, at de relevante fagpersoner og myndigheder koordinerer deres indsatser i den konkrete
sag, så barnet skånes mest muligt. Indsatsen i børnehussagerne afhænger af den konkrete sag
og barnets behov.
En central metode til sikring af den tværsektorielle koordinering er sagssamråd. Ved
børnehussagens start afholdes et koordinerende sagssamråd, hvor de relevante myndigheder
samles med henblik på at koordinere den fremadrettede indsats for barnet. Afhængig af
børnehussagens karakter og kompleksitet kan der være behov for at afholde et eller flere
opfølgende sagssamråd undervejs i forløbet. Ligeledes kan der afholdes et afsluttende
sagssamråd ved behov for en mundtlig formidling af børnehusets udredning til kommunen ved
børnehussagens afslutning.
Antal sagssamråd afholdt i børnehussager
Det er forskelligt, hvor mange sagssamråd, der afholdes i en børnehussag. Der er afholdt
koordinerende sagssamråd i 1.633 ud af de 1.665 afsluttede børnehussager i 2017. Derudover
er der afholdt opfølgende sagssamråd i 28 sager og afsluttende sagssamråd i 251
børnehussager. Det afholdes således primært koordinerende sagssamråd i børnehussagerne.
I 96 procent af de 1.665 børnehussager afsluttet i 2017 blev der på landsplan afholdt mindst ét
sagssamråd. Det kan være et koordinerende, opfølgende eller afsluttende sagssamråd, men vil
som oftest være et koordinerende sagssamråd. Det er en stigning fra 2015, hvor der blev
afholdt mindst ét sagssamråd i 90 procent af børnehussagerne. På baggrund af data er det ikke
muligt at afdække, om stigningen skyldes, at børnehusene er blevet bedre til at koordinere
afholdelse af sagssamrådene, eller om stigningen skyldes andre forhold.
Figur nr. 14
Andel sagssamråd afholdt i børnehussager
100%
80%
80%
60%
40%
20%
0%
0
1
2017
2-4
16%
4%
Anm.: 1.665 børnehussager afsluttet i 2017. Fire børnehussager, hvor der er afholdt mere end fire sagssamråd er frasorteret.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 15 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0016.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd
Den tværsektorielle indsats for barnet koordineres ofte på det koordinerende sagssamråd.
Derfor vises sektorernes deltagelse i det følgende kun på det koordinerende sagssamråd og
ikke på opfølgende eller afsluttende sagssamråd. Årsstatistikken opgør alene sektorernes
fysiske deltagelse i sagssamråd
11
.
Overordnet set har kommunen deltaget i 98 procent af de koordinerende sagssamråd i 2017,
politiet i 59 procent, en pædiater i 29 procent og en retsmediciner i 2 procent.
Figur nr. 15
Sektorernes fysiske deltagelse på koordinerende sagssamråd
100%
80%
59%
60%
40%
20%
0%
Kommune
Politi
Pædiater
Retsmediciner
29%
2%
99%
Anm. 1.633 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2017.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
I alle børnehuse har kommunen deltaget i mellem 98 og 100 procent af de koordinerende
sagssamråd. I Børnehus Hovedstaden har politiet deltaget i 18 procent af sagssamrådene, i
Børnehus Midt har politiet deltaget på 50 procent af sagssamrådene og i Børnehus Nord,
Sjælland og Syd har politiet deltaget i 74-75 procent af sagssamrådene
12
.
En pædiater har deltaget i 85 procent af de koordinerende sagssamråd i Børnehus Sjælland, og
i 66 procent i Børnehus Nord. For de andre tre børnehuse har en pædiater deltaget i mellem 2
og 5 procent af de koordinerende sagssamråd.
Figur nr. 16
Sektorernes fysiske deltagelse i koordinerende sagssamråd fordelt på børnehus
100%
99%
98%
98%
100%
85%
90%
75%
74%
80%
66%
70%
60%
50%
50%
40%
30%
18%
20%
9% 9%
10%
2% 2%
0%
0%
0%
Børnehus
Børnehus Midt
Børnehus Nord
Børnehus Sjælland
Hovedstaden
Kommune
Politi
Pædiater
Retsmediciner
98%
75%
5% 1%
Børnehus Syd
Anm.:1.633 koordinerende sagssamråd i børnehussager afsluttet i 2017 (Børnehus Hovedstaden=334, Børnehus Midt= 255, Børnehus
Nord=233, Børnehus Sjælland=314, Børnehus Syd= 497).
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
11
Heri indgår også sektorernes deltagelse pr. video.
12 Det bemærkes, at lav fysisk deltagelse fra sektorerne i de koordinerende sagssamråd i nogle tilfælde kan være et
udtryk for, at sektorerne bidrager til sagssamråd i form af skriftlig vurdering baseret på relevante sagsakter, eller i form
af telefonisk tilbagemelding på en sag. Eksempelvis skal politiets lave fysiske deltagelse i sagssamråd i Børnehus
Hovedstaden blandt andet ses i lyset af, at det i Børnehus Hovedstaden er en mere udbredt praksis, at politiet giver
mundtlige vurderinger af sagen til sagssamrådet i børnehuset.
Side 16 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0017.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Ydelser givet i børnehussager
I børnehusene samles relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats
af høj kvalitet i sager om overgreb. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i
børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere
forskellige steder. Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige
overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på ét, børnevenligt sted.
Den samlede indsats, som børnehuset og de relevante sektorer leverer i forbindelse med en
børnehussag, består af en række ydelser. En børnehussag tilrettelægges efter barnets behov,
og det er overvejende barnet, som modtager ydelser.
Der er registreret 7.159 ydelser fordelt på 1.412 af de i alt 1.665 børnehussager afsluttet i
2017
13
.
Ydelser, der gives i børnehussager udføres af enten børnehuset, politiet, retsmediciner eller en
pædiater:
Børnehusets udredning kan bestå af en eller flere ydelser, som gives til barnet under
sagsforløbet. Det kan for eksempel være ydelser i form af krisestøtte og
udredningssamtaler til barnet. Desuden tilbyder børnehuset akut kortvarig krisestøtte til
14
barnets nærmeste omsorgspersoner . Børnehusene har givet 5.854 ydelser i
børnehussagerne i 2017.
Den politimæssige indsats bliver registreret i form af, om barnet bliver videoafhørt eller
15
afhørt af politiet i børnehussagen, som led i den politimæssige efterforskning . Der er
givet 1.163 afhøringer og videoafhøringer i børnehussagerne i 2017.
Den retsmedicinske indsats består af en undersøgelse af barnet efter spor og skader
efter overgrebet. Undersøgelsen rekvireres af politiet til brug i den politimæssige
efterforskning. Der er foretaget 56 retsmedicinske undersøgelser af et barn i
børnehussagerne i 2017.
Sygehusvæsenets indsats består af en pædiatrisk undersøgelse af barnet. Der er
16
foretaget 84 pædiatriske undersøgelser i børnehussagerne i 2017 .
Fra 2016 har det været muligt at registrere en række yderligere ydelser i en børnehussag og børnehusenes ydelser er
blevet tidsafgrænset. Sammenligning med 2015 data skal derfor tages med et vist forbehold.
14
Børnehusene kan registrere følgende ydelser i en børnehussag: Krise- og udredningssamtale med barn og/eller
omsorgspersoner, legeobservation, screening/test med barnet/omsorgspersoner/professionel som informant,
børnesamtale i samarbejde med kommunen og netværksmøde med barn/familie eller kommunen. Sagssamråd tæller
ikke med i opgørelsen af ydelser.
15
Den 1.4. 2016 er aldersgrænsen for videoafhøring af børn hævet fra 12 år til barnets fyldte 15 år.
16
Indsatsen foretages af en pædiater, som er en børnelæge, ansat på en børneafdeling på et sygehus eller
socialpædiatere, som er en børnelæge, der yderligere har en ekspertuddannelse indenfor omsorgssvigt, fysisk
mishandling og seksuel krænkelse.
13
Side 17 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
Årsstatistik
om de danske børnehuse
8. Baggrund og metode
Årsstatistikkens indhold og opbygning
Årsstatistik om de danske børnehuse 2017 er udarbejdet på baggrund af afsluttede
børnehussager med slutdato i 2017. Data er trukket 1. marts 2018. Data i Børnehus IT er
dynamiske. Det betyder, at der kan være mindre variationer i data fra år til år. Fra 2017 og frem
arbejdes der med statiske datasæt.
Data i årsstatistikken opgøres på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Antallet af
børnehussager sammenholdes derudover med befolkningstallet for børn fra 0 til og med 17 år i
den enkelte kommune. Befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistik, tabellen FOLK1 i
Statistikbanken.
Et barn kan have flere sager i børnehuset. I årsstatistikken refereres til antallet af sager frem for
antallet af børn.
Dataindsamling og fejlkilder
Børnehusene har registreret i Børnehus IT siden 1. oktober 2013.
Der er udarbejdet en vejledning til Børnehus IT, som alle medarbejdere i børnehusene er
introduceret til og kan støtte sig op ad i den daglige registrering. Vejledningen indeholder en
oversigt og en begrebsafklaring af de oplysninger, som medarbejderne registrerer i systemet.
Målet er at sikre en fælles forståelse af de data, som registreres i Børnehus IT på landsplan.
Socialstyrelsen gennemfører årligt en række besøg i børnehusene. Besøgene har til formål
løbende at styrke en ensartet registreringspraksis og sikre en fortsat fælles forståelse af de
data, som registreres i systemet. Data fra Børnehus IT anvendes derudover i den løbende
faglige udvikling og dialog i børnehusene og mellem børnehusene og Socialstyrelsen.
Datadreven udvikling i børnehusene øger vidensgrundlaget for indsatsen i børnehusene og er
samtidig med til at fastholde en opmærksomhed på relevansen af en høj datakvalitet i Børnehus
IT.
I forbindelse med udarbejdelsen af årsstatistikken er børnehusene i februar 2018 blevet bedt
om at kvalitetssikre data, som indgår i årsstatistikken. Som et led i denne kvalitetssikring er der
udsendt lister til børnehusene med data fra deres respektive børnehus. Herudfra er
børnehusene blevet bedt om gennemgå data, indtaste manglende oplysninger og rette
eventuelle fejlregistreringer i Børnehus IT. Kvalitetssikringen omhandler både de obligatoriske
og frivillige variable.
Årsstatistikkens resultater afspejler de oplysninger, der er indtastet i Børnehus IT af
medarbejderne i børnehusene. Oplysningerne baserer sig på børnehusmedarbejdernes viden
og faglige vurderinger i de enkelte sager. Derudover er det en præmis for registreringerne i
Børnehus IT, at oplysninger om mistænkte personer og om overgrebet bygger på formodninger.
For eksempel har politiet, på det tidspunkt sagen behandles i børnehuset, ikke afsluttet den
politimæssige indsats.
Personfølsomme oplysninger
Børnehus IT er en personstatistik, hvor alle registreringer foretages på barnets personnummer.
Socialstyrelsen har gennemført en række sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med etablering
af Børnehus IT for at sikre, at de registrerede oplysninger ikke kommer uvedkommende i
hænde, og at oplysningerne alene anvendes til statistiske formål.
Side 18 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0019.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
9. Bilag
De følgende tabeller danner baggrund for danmarkskortet på side 9. Intervalværdien angiver
sammenhængen mellem antallet af kommunens børnehussager og kommunens befolkningstal
for børn i alderen fra 0 til og med 17 år i 2017
17
.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Midt
Antal
børnehussager
Folketal
0-17 år
Antal
børnehussager
per 1.000 børn
Interval-
værdi
Favrskov Kommune
Hedensted Kommune
Herning Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Ikast-Brande Kommune
Lemvig Kommune
Norddjurs Kommune
Odder Kommune
Randers Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Struer Kommune
Syddjurs Kommune
Viborg Kommune
Aarhus Kommune
Hovedtotal
12
50
9
22
3
11
9
8
10
5
8
24
8
11
6
32
38
270
11.821
10.686
19.224
12.656
19.180
9.223
3.867
6.940
4.849
20.053
12.493
554
20.590
15.237
9.381
4.340
8.505
21.395
62.903
273.897
1,02
4,68
0,47
1,15
0,78
1,59
1,86
0,40
0,80
9,03
0,39
1,58
0,85
2,53
0,71
1,50
0,60
0,99
3
5
1
3
2
4
4
1
2
5
1
4
2
5
2
3
2
2
Anm.: Rækker med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Kilde: statistikbanken.dk, FOLK1. 1, kv. 2017. Der kan være uoverensstemmelse mellem data opgjort på regions- og børnehusniveau.
Dette skyldes, at enkelte børnehussager er knyttet til et andet børnehus end den region, som kommunen ligger i.
17
Side 19 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0020.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Børnehussager per 1.000 børn. Region Hovedstaden
Antal
børnehussager
Folketal
0-17 år
Antal
børnehussager
per 1.000 børn
Interval-
værdi
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Ballerup Kommune
Bornholms Regionskommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Fredensborg Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Gribskov Kommune
Halsnæs Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Hillerød Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ishøj Kommune
Københavns Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Hovedtotal
11
7
8
11
6
8
4
4
3
41
8
20
19
26
7
13
8
9
13
3
4
100
5
9
353
6.201
6.058
10.380
6.678
7.454
3.260
10.473
8.892
18.509
9.368
9.638
17.171
15.219
4.536
8.027
5.817
12.563
6.305
11.338
11.541
11.186
5.255
5.158
105.885
11.887
12.925
8.129
9.424
3.758
363.035
1,77
1,16
0,77
1,65
0,80
2,45
0,38
0,45
0,16
4,38
0,47
1,31
2,37
4,47
0,56
2,06
0,71
0,78
1,16
0,57
0,78
0,94
0,42
4
3
2
4
2
5
1
1
1
5
1
3
5
5
2
5
2
2
3
2
2
2
1
0,96
0,97
2
1
3
Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 20 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0021.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Børnehussager per 1.000 børn. Region Nord
Antal
børnehussager
Folketal
0-17 år
Antal
børnehussager
per 1.000 børn
Interval-
værdi
Brønderslev Kommune
Frederikshavn Kommune
Hjørring Kommune
Jammerbugt Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Morsø Kommune
Rebild Kommune
Thisted Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Aalborg Kommune
Hovedtotal
7
23
18
16
22
9
10
18
28
79
230
7.943
10.818
13.029
8.020
241
8.517
4.010
6.996
8.816
7.733
38.921
115.044
0,88
2,13
1,38
2,00
2,58
2,24
1,43
2,04
3,62
2,03
2,00
2
5
3
4
1
5
5
3
5
5
5
4
Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Børnehussager per 1.000 børn. Region Sjælland
Antal
børnehussager
Folketal
0-17 år
Antal børnehussager
per 1.000 børn
Interval-
værdi
Faxe Kommune
Greve Kommune
Guldborgsund Kommune
Holbæk Kommune
Kalundborg Kommune
Køge Kommune
Lejre Kommune
Lolland Kommune
Næstved Kommune
Odsherred Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Vordingborg Kommune
Hovedtotal
19
13
25
8
25
23
13
43
33
5
9
16
30
20
13
19
315
7.194
11.096
10.820
15.181
9.658
13.051
6.119
7.007
16.735
5.591
7.311
18.424
15.305
5.195
6.264
4.310
8.505
167.766
2,64
1,17
2,31
0,53
2,59
1,76
2,12
6,14
1,97
0,89
1,23
0,87
1,96
3,19
3,02
2,23
1,88
5
3
5
2
5
4
5
5
4
2
3
2
4
5
5
5
4
Anm: Observationer med færre end tre børnehussager er ryddet af anonymitetshensyn.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.1.000
børn
Side 21 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0022.png
Årsstatistik
om de danske børnehuse
Børnehussager per 1.000 børn. Region Syd
Antal
børnehussager
Folketal
0-17 år
Antal
børnehussager
per 1.000 børn
Interval-
værdi
Assens Kommune
Billund Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Fredericia Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Haderslev Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Langeland Kommune
Middelfart Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Svendborg Kommune
Sønderborg Kommune
Tønder Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Hovedtotal
14
11
84
24
12
17
8
34
20
8
8
11
53
36
27
41
20
9
47
12
499
8.662
5.773
23.369
608
10.584
10.519
11.356
4.750
19.986
1.871
8.045
6.129
6.471
38.230
11.504
14.892
7.507
10.703
9.443
25.101
848
12.112
248.463
1,62
1,91
3,59
2,27
1,14
1,50
1,68
1,70
10,69
0,99
1,31
1,70
1,39
3,13
1,81
5,46
1,87
0,95
1,87
0,99
2,01
4
4
5
5
3
3
4
4
5
2
3
4
3
5
4
5
4
2
4
2
5
Anm.: Observationer med færre end tre børnehussager er frasorteret af anonymitetshensyn.
Kilde: Årsstatistik om de danske børnehuse 2017, Socialstyrelsen.
Side 22 af 23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 325: Årsstatistik om de danske børnehuse for 2017, fra børne- og socialministeren
1932696_0023.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
august 2018