SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Bedre

inddragelse af

fædre

i sårbare

Temahæfte

småbørnsfamilier

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Der er mange aktiviteter for mødre.

Som far er du velkommen – men du

er ikke inviteret.

Far i Thisted

Bedre inddragelse af fædre

i sårbare småbørnsfamilier

Socialt Udviklingscenter SUS, 2017

Tekst: Anna Helene Mollerup,

Mathias Bruhn Lohmann,

Emilie Nydam Andersen

Graﬁsk tilrettelæggelse

og vignetter: Christian Schmidt

Tryk: Jelling Bogtryk Prinfovejle

ISBN: 978-87-92182-27-2

Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K

www.sus.dk

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte

Socialt Udviklingscenter SUS, hvis du vil

høre mere om vores erfaringer fra projektet,

eller hvis I selv er interesserede i at samarbejde

om at styrke jeres indsats overfor sårbare fædre

i jeres kommune eller organisation.

Projektleder:

Anna H. Mollerup, [email protected], +45 2548 9017

Projektkonsulent:

Mathias B. Lohmann, [email protected], +45 50901105

Du kan i øvrigt læse mere om SUS og projektet

på www.sus.dk

Tak!

Der skal lyde en stor tak til alle de fædre,

der har medvirket i projektet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Bedre fædre

Indhold

4 :

5 :

6 :

10 :

14 :

15 :

16 :

18 :

20 :

22 :

24 :

Introduktion

En del af projekt Til Gavn for Barnet

Hvad siger forskningen?

Hvad siger fædrene?

Metode: Sådan gjorde vi

5 bud på en bedre indsats

Thisted Kommune

Ringsted Kommune

Frederiksberg Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Home-Start

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Introduktion

handler om, hvordan

kommuner og civilsamfundsorganisationer

kan arbejde med at involvere og engagere fædre

i de sociale og sundhedsrettede tilbud til sårbare

småbørnsfamilier. Og hvorfor det er så vigtigt at

øge opmærksomheden på netop fædrene i den

tidlige og forebyggende indsats overfor familier

berørt af sårbarhed.

Temahæftet beskriver, hvordan nye tilgange

og tilbud, der i højere grad imødekommer

fædres ønsker og behov, kan være med til at

styrke fædrenes forældreskab og omsorgsevne

og samtidig mindske risikoen for konlikter eller

skilsmisser blandt forældrepar. Alt sammen med

sigte på at understøtte gode og varige far-barn-

relationer og skabe de bedst mulige opvækst-

betingelser for børnene i de enkelte familier.

Temahæftet henvender sig særligt til ledere

og frontmedarbejdere i den kommunale sund-

hedspleje, men indholdet kan være relevant for

alle organisationer og faggrupper, der arbejder

med forældre og børn i sårbare småbørns-

familier, fx jordemødre, læger, socialrådgivere,

forskere og frivillige.

Dette temahæfte

Alle børn skal

have to skud i

bøssen, hvis det

overhovedet er

muligt! Så vi er

simpelthen nødt

til at interessere

os mere for

fædrene og

den ressource,

de er.

Leder af kommunalt mentortilbud

målrettet sårbare mødre

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Introduktion

Bedre fædre

En del af projekt

Til Gavn for Barnet

der formidles

i dette hæfte, er indsamlet og opbygget i

projekt ’Til Gavn for Barnet’, som er et étårigt

udviklingsprojekt inansieret af Det Obelske

Familiefond. Projektet er gennemført af Socialt

Udviklingscenter SUS i samarbejde med Center

for Børneliv, sundhedsplejen i Frederiksberg,

Lyngby-Taarbæk, Ringsted og Thisted

Kommuner samt den uafhængige frivillige

organisation Home-Start.

Formålet med projektet har først været at

kortlægge eksisterende forskning om sårbarhed

i far-barn-relationer samt at gennemføre en

kvalitativ interviewundersøgelse med sårbare

fædre på tværs af kommunerne og Home-Start.

Viden fra forskningsnotatet og interviewene

har efterfølgende dannet grundlag for, at

kommunerne og Home-Start har udviklet

nye og justerede tilbud, der i højere grad

imødekommer fædrenes behov og aktiverer

deres ressourcer til gavn for deres børn.

Temahæftet skitserer de væsentligste

indsigter fra forskningen og de vigtigste temaer

fra interview med sårbare fædre. Til sidst

De indsigter og erfaringer

beskrives Home-Starts og de ire kommuners

planer for en ny eller justeret indsats, som i

højere grad involverer fædre.

Fædrene er i den grad klar til at komme

mere på banen, men en øget involvering

forudsætter, at der indes eller etableres nogle

tilbud, der matcher deres ønsker og behov.

Vi håber, at dette temahæfte vil inspirere

kommuner, organisationer og medarbejdere

landet over til at øge deres ambitioner for

– og opmærksomhed på – inddragelse og

aktivering af fædre i sårbare småbørnsfamilier.

God læselyst.

/Socialt Udviklingscenter SUS

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger

forskningen?

Hvad ﬁndes der af viden om betydningen

af en henholdsvis tæt og tryg eller ustabil

og fraværende far-barn-relation?

Og om hvordan denne relation kan styrkes

– og fædre støttes – til øget involvering?

Center for Børneliv har som en del af

projekt Til Gavn for Barnet sammenfattet

relevant forskning på området i et videns-

notat, der bygger på en litteraturgennemgang

af nordiske forskningsstudier og søgning på

forskningsreviews i internationale databaser.

De tilbud, der er omtalt i dette tema-

hæfte, er bl.a. udviklet på baggrund af

indsigter fra vidensnotatet.

En række centrale pointer fra forsknings-

gennemgangen er sammenfattet på de

følgende sider, men vi opfordrer alle

interesserede til at læse mere i vidensnotatet,

som kan hentes i sin fulde længde her:

https://www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet/

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger forskningen?

Bedre fædre

Hvad skaber sårbarhed

i far-barn-relationen?

I udviklingen af nye tilbud til fædre i sårbare

familier er det relevant at afklare, hvilke forhold

der kan gøre far-barn-relationer sårbare.

Når man taler om sårbarhed generelt,

indebærer det oftest, at en person er ramt af

sociale og/eller sundhedsmæssige problemer

eller en mangel på ressourcer i bred forstand.

Når vi taler om sårbarhed i far-barn-relationer

er denne afgrænsning imidlertid for snæver.

Sårbarheden kan skyldes mange ting – og

kan være både midlertidig og kronisk.

Niveauet af sårbarhed afhænger ofte af

summen af udfordringer hos barnets nære

omsorgspersoner og familie.

Fem typer af årsager til sårbarhed kan være

gode rettesnore i forhold til hvad der er på spil,

og dermed hvor og hvordan der kan sættes ind:

Social sårbarhed

Forskellige former for social sårbarhed som

fx misbrug, kriminalitet, manglende tilknytning

til arbejdsmarkedet mv. kan spille ind.

Psykisk sårbarhed

Både psykisk og somatisk sygdom kan have stor

betydning for fars psykiske trivsel og dermed

hans overskud til at involvere sig i sit barns

opvækst.

Sårbarhed relateret til etnisk minoritetsbaggrund

Fædre, der ikke selv er vokset op i Danmark,

kan kæmpe med særlige udfordringer, der

knytter sig til at være ny i et land og at skabe

familie i en kulturel ramme med andre

kønsroller.

Strukturel sårbarhed

Eksisterende rammebetingelser kan spille ind

og skabe risiko for sårbare far-barn-relationer.

Fx manglende øremærkning af barsel til fædre

i dansk lovgivning, eller når fædre ikke bor

sammen med eller har begrænset eller ingen

ret til samvær med deres børn (fx på grund af

skilsmisse).

Sårbarhed hos unge fædre

Bliver man far, når man er under 25 år, er

der særlig høj risiko for sårbarhed i far-barn-

relationen. Det skyldes, at mange af disse fædre

ikke forbliver sammen med barnets mor, og

også at de endnu ikke har opnået uddannelse

og arbejde, som gør dem i stand til at forsørge

deres familie. Disse forhold, kombineret med

en følelse af ofte manglende parathed til

forældreskabet, kan resultere i psykisk mistrivsel

hos unge fædre.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger forskningen om

indsatser over for fædre?

Forskning i tilbud til fædre herhjemme og i

udlandet viser følgende hovedpointer:

• At indsatser, der understøtter inddragelse af

begge forældre og støtter forældrenes relation

og samarbejde om børneomsorg, har bedst

effekt på børns trivsel.

• At idealer om styrke, selvstændighed og

forsørgerevne stadig forbindes med mandig-

hed – men at nye forståelser af maskulinitet

gør det lettere for mænd at være omsorgs-

fulde fædre.

• At fædre kan give børn den samme omsorg

som mødre, men at par ofte udvikler en

traditionel arbejdsdeling, hvor far stimulerer

leg og udvikling, mens mor varetager

kropslig omsorg.

• At det er mest optimalt for barnets trivsel,

at det har mere end én omsorgsperson.

• At fædres tilstedeværelse i deres børns liv

støtter børnenes psykosociale udvikling

og muligheder.

• At tidlig involvering af fædre er vigtig

– både for barnets trivsel og for en

vedvarende relation.

• At fædres motivation for involvering stiger,

når begge forældre anerkendes som lige-

værdige omsorgspersoner for barnet, og

når far tidligt får mulighed for at give

omsorg til barnet.

• At der er plads til forbedring, når det

gælder indsatser, der inkluderer fædre.

Der er således samlet set forskningsbelæg for at

støtte far i at opnå den bedst mulige relation til

sit barn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger forskningen?

Bedre fædre

Hvad skal der til for, at fædre involverer sig?

Forskningen peger på en række centrale faktorer, der kan hæmme eller fremme fædres

motivation for at involvere sig i børneomsorg. Vi har udvalgt nogle af dem!

Faktorer, der kan

hæmme

fædres

motivation for involvering:

Faktorer, der kan

fremme

fædres

motivation for involvering:

• Rollen som ’mors elev’ (…) kan resultere

i at fædre bliver usikre, distancerer sig

eller holder sig væk – både i hjemmet

og i sundhedssystemet.

• Fædres begrænsede eller manglende

mulighed for egen erfaringsdannelse

i faderrollen.

• Når arbejdssituationen er svær at

balancere med omsorgskrav på hjemme-

fronten.

• Fædre kan opleve det som hårdt at stå

med eneansvaret for børneomsorg under

samvær. Det kan medføre, at fædre alyser

samvær.

• Som følge af frustration og sorg efter et

brud ses destruktive reaktioner hos nogle

fædre, som resulterer i, at de opgiver deres

børn.

• Meget begrænset tid til samvær med

barnet (efter samlivsophør) kan blive så

meningsløst for fædre, at de vælger

kontakten med barnet helt fra.

• Det kan afholde far fra at møde op til

indsatser og arrangementer målrettet

fædre, hvis disse ikke tager højde for

fædres behov og hvis mødre fortsat

italesættes som den primære forælder.

• Hvis der er kvinder tilstede under

arrangementer målrettet fædre, kan det

hæmme mænds talelyst.

• Tidlig involvering allerede under

graviditeten kan skabe fundamentet for

fædres større engagement for at deltage i

børneomsorgen, når først barnet er født.

• Social støtte ved behov, til at udvikle

evner, færdigheder og selvtillid i fader-

rollen, kan øge fædres motivation for

et involveret faderskab.

• Institutionel opbakning, fx forhold på

arbejdsmarkedet, samt gældende juridiske

rammer for samvær, der sikrer fædre mere

tid sammen med børn.

• Når fædre invitereres med til diverse

undersøgelser under og efter graviditeten,

hvor fagprofessionelle henvender sig til

far såvel som mor – eksempelvis ved at

spørge ind til, hvilken slags far den

enkelte mand ønsker at være for sit barn.

• Fædres opbyggelse af selvstændighed og

sikkerhed i farrollen – fx via alenetid

med børnene.

• Det motiverer fædre til at deltage i

indsatser, når fagpersonale er til stede

uden at tage styringen, da mænd ofte selv

ønsker at sætte dagsordenen og stille

spørgsmålene.

For komplet liste over hæmmende og fremmende faktorer ift. fædreinvolvering, samt kildehenvisninger

til forskningen bag, henvises til det fulde vidensnotat: https://www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet/

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger

fædrene?

Kommuner har i dag

en lang række tilbud

til mødre og forældrepar og i mindre

udstrækning tilbud målrettet fædre. Men

fædre (og især sårbare fædre) deltager ikke i

samme omfang som mødrene – og i de få

tilfælde, hvor man har forsøgt sig med tilbud

speciikt målrettet fædre, har man haft

vanskeligt ved at få dem til at møde op til og

blive ved med at deltage i forløbene. Men

hvad siger fædrene selv om den indsats, de

tilbydes, og hvad ønsker de sig?

Gennem 31 kvalitative interviews med

fædre i Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk,

Ringsted og Thisted kommuner samt i

Home-Starts lokalafdelinger i

Aarhus, Kolding og Holbæk har

vi søgt at få en dybere forståelse for fædrenes

perspektiv. Både for, hvilke ønsker og behov

for støtte fædre i sårbare småbørnsfamilier

har, og for hvad der skal til for at tiltrække

dem og gøre de frivillige og kommunale

tilbud mere attraktive i deres øjne.

De kvalitative interviews har resulteret i

en række indsigter og tematikker, som vil

blive gennemgået nedenfor. Samlet giver de

et nyt og væsentligt indblik i fædrenes

perspektiver på, hvordan kommunale og

frivillige tilbud i højere grad kan møde deres

behov for støtte op til og efter de bliver

forældre. Og hvordan tilbuddene dermed

kan bidrage til et større fædre-engage-

ment og stærkere far-barn-relationer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger fædrene?

Bedre fædre

I præsentationen af tematikkerne nedenfor inddrages

løbende forskningsbaserede pointer fra Center for

Børnelivs vidensnotat, som understøtter de metodiske

eller analytiske indsigter fra interviewrunden.

Vidensnotatet kan ses i sin fulde længde her: https://www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet/

Far på Frederiksberg:

„Fædres motivation for involvering stiger,

når begge forældre anerkendes som

ligeværdige omsorgspersoner for barnet,

og når far får tidlig adgang til at opbygge

selvstændig omsorgserfaring.“

(CfB vidensnotat side 3)

Kommunikationen fra det

offentlige går igennem hende

[moren]. Det er mit nem-ID,

der bliver brugt, men det er

Fædre føler sig henvist

til sidelinjen i kontakten

med systemet

Mange fædre føler sig forbigået eller overset

i de mange tilbud, der ofte henvender sig mest

til mødrene, ligesom kommunikationen og

den direkte kontakt ofte bliver rettet mod

mødre. Fædrene efterspørger derfor generelt

en større forståelse for deres behov og lere

tilbud speciikt målrettet dem. Og så peger de

på en række strukturelle problemer ift. fædres

vilkår og involvering af fædre i mange af de

kommunale tilbud. Fx:

• Ingen øremærket barsel til mænd

• Adskillelse af fædre fra mor og barn

på hospitalers fødeafdelinger

• Manglende opmærksomhed på fædre

fra jordemødre

• Tilbud på mødrenes præmisser

i sundhedsplejen

• Møder og aktiviteter ligger ofte

i arbejdstiden

• Manglende overblik over lokale tilbud

speciikt målrettet fædre.

hende, de ringer til.

Far i Lyngby-Taarbæk:

Det er nemt at melde sig

ud, hvis man ønsker det. Hvis

ikke det bliver kommunikeret

videre derhjemme, så ved vi

[fædre] jo ikke, hvad mødrene

har fået at vide, og hvad der

er af tilbud. Jeg har lettere ved

at være med og vide, hvad det

næste skridt er, hvis jeg får

direkte viden.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Sårbare mødre øger

fædres behov for støtte

og samtale

De leste fædre har på forhånd indstillet sig

på, at livet efter fødslen vil byde på store

livsomvæltninger. Alligevel efterspørger mange

af dem rådgivning og opbakning til at håndtere

forældreskabet – fra både fagpersoner og andre

fædre. Dette er også tilfældet i situationer, hvor

det er morens psykiske sårbarhed, der gør det

samlede forældreskab sårbart. I disse tilfælde

føler fædrene ofte, at de har været nødt til at

tilsidesætte sig selv. Det giver behov for puste-

rum og for sparring med andre fædre i samme

situation eller andre fædre med større børn.

„Mødres gatekeeping fastholder fædre

i en position, hvor de har svært ved

at opnå erfaring og selvstændighed i

farrollen. I forlængelse af det anbefaler

en ny dansk afhandling, at fædre

tilbringer tid alene med børn.“

(CfB vidensnotat side 12)

Mødres rolle som eksperter

modvirker, at fædre

involveres optimalt

På trods af, at de traditionelle kønsroller siges

at være i opløsning og fædre i stigende grad

tager del i de hjemlige pligter og omsorgen

for børnene, viser interviewene, at der stadig

er en tydelig tendens til, at mødre fungerer

som eksperter og gatekeepere i forhold til de

nyfødte børn.

Det vil sige, at far ganske ofte bliver ’mors

elev’, og at moren i større eller mindre grad

bestemmer, hvilken rolle og hvilket samvær

faren skal have med barnet. Rollefordelingen

opleves på mange måder naturlig, fordi moren

ofte ammer og går på barsel i de første måneder,

efter barnet er blevet født. Men rollerne

risikerer at blive forstærket, hvis tilbud og

information om barnet og dets udvikling

også primært målrettes moren.

Derfor har de frivillige og kommunale tilbud

en vigtig opgave i forhold til at styrke fædres

viden om barnet og deres tro på egne evner i

omsorgsrollen. De skal have at vide, hvor

vigtige de er for barnets opvækst og trivsel

– nu og på længere sigt – og rustes til at indgå

på lige fod med moren i omsorgen for barnet

og forståelsen af dets behov.

Far på Frederiksberg:

Min kones depression

har fyldt meget, og vi har

lagt meget energi i det.

Det gjorde, at der ikke

var så meget tid til mig.

Det var hårdt, for jeg havde

pludselig to bolde i luften

– både vores nye barn

og hende.

Far i Thisted:

Vi er lidt begyndt at give

hende grød, og det får jeg lov

til at gøre, og det er også

sjovt.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger fædrene?

Bedre fædre

Far på Frederiksberg:

Dem, der styrer gruppen

[en fædregruppe for fædre

med psykisk sygdom i familien,

red.], hjælper med, hvordan

man holder barnet på en god

måde osv. Det var vildt fedt.

Før var det min kone, der viste

mig de her ting, men nu synes

jeg pludselig, jeg selv kunne

noget. Rytmik, ergonomi,

spisning, lege, osv. pludselig

var jeg ekspert.

• Manglende viden om et tilbuds indhold

og aktiviteter – og risikoen for at blive

kastet ud i noget, der kan opleves akavet

eller grænseoverskridende – er en kilde til

usikkerhed og afskrækker mange fædre fra

at møde op.

• Fædre kan mangle overskud til at deltage

efter en lang arbejdsdag.

• Fædre kan have svært ved selv at bede om

hjælp og henvende sig til eksisterende tilbud.

• Fædre kender ikke de relevante lokale tilbud.

„Det kan afholde far fra at møde op til

indsatser og arrangementer målrettet

fædre, hvis disse ikke tager højde for

fædres behov, og hvis mødre fortsat

italesættes som den primære forælder.“

(CfB vidensnotat side 25)

Fædrene vil gerne deltage

– under de rette

omstændigheder

• Fædrene opfatter langt de leste tilbud

som både gode og relevante.

• Men invitations- og opstartsfasen er vigtig,

da fædrene generelt er skeptiske overfor at

blive placeret i ’en rundkreds’ med folk,

de ikke kender.

• Direkte invitationer til oplæg og aktiviteter

kan være en måde at få fædrene med på,

mens netværk og socialt sammenhold er

centralt ift. fastholdelse.

• De leste vil kun deltage, hvis andre fædre

deltager (eller kun fædre).

• Fædrene viser stor interessere for sociale og

fysiske aktiviteter, men udtrykker også behov

for samtaler, sparring og erfaringsdeling.

• Fædrene håber, at de ved at deltage kan

skabe bedre relationer til deres børn,

men også til andre fædre og forældre.

• Fædrene vil gerne deltage i tilbud og

aktiviteter i weekenden.

„Social støtte til at udvikle evner,

færdigheder og selvtillid i farrollen kan

øge fædres motivation for et involveret

farskab.“

(CfB vidensnotat side 12)

Eksisterende tilbud

matcher ikke fædrenes

ønsker og behov

Fædrene nævner lere grunde til, at de

ikke deltager i de eksisterende frivillige og

kommunale tilbud målrettet småbørnsfamilier:

• Møder og aktiviteter ligger ofte i

arbejdstiden

• Fædrene er utrygge og skeptiske ved at

deltage, hvis der ikke er andre fædre til

stede. I de tilfælde føler de sig ofte udenfor

eller set skævt til.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Far i Ringsted:

„Fædre udtrykker generelt behov for at

tale med andre fædre om deres erfaringer

og udfordringer i faderskabet. Mindre

grupper hjalp fædre til at føle sig mere

trygge, og motiverede dem til at deltage

mere aktivt i diskussioner og aktiviteter.“

Det skal være nærværet

og den gode relation, der

er i centrum. Der kan godt

være noget med viden og

(CfB vidensnotat side 29)

Fædre i hhv. sårbare og

ressourcestærke familier

har forskellige behov

Graden af sårbarhed i en familie kan være

med til at deinere, hvilken type tilbud fædre

efterspørger. Der er således en tendens til, at:

Fædre i ressourcestærke familier

efterspørger:

- korte, uforpligtende og leksible tilbud

- tilbud, hvor fokus primært er på spædbørn

og sundhedsfaglig viden

- fx legestuer, faglige fyraftensoplæg eller

aktiviteter som babysvømning og -rytmik

med en tilfældigt sammensat gruppe af

fædre.

Fædre i sårbare familier

efterspørger:

- langvarige, fastlagte og forpligtende tilbud

- tilbud, hvor fokus er på børn og sundheds-

faglig viden, men også på deling af fædres

personlige tanker, dilemmaer og problemer

- fx fædregrupper, sociale aktiviteter for fædre

eller aktiviteter som babysvømning og

-rytmik med en lille og fast gruppe af fædre.

Forældrekurser som fx ’Klar til Barn’, som

tilbydes førstegangsforældre i lere kommuner,

kan formentlig være velegnede til begge grupper

(lidt afhængigt af kursets gruppesammen-

sætning). De imødekommer dog ikke mange

sårbare fædres ønske om et lukket forum for

fædre eller behovet for tilbud, hvor fædre

deltager alene med deres børn og på den

måde får mulighed for at opbygge selvstændig

erfaring med at give barnet omsorg.

oplæg, men det skal ikke

være det alene. Man skal

tænke, ’ej det bliver

hyggeligt’. Mad kan man

fx altid mødes om.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Hvad siger fædrene?

Bedre fædre

„International forskning viser, at

„indsatser, der varierer mellem fem til

ti ugentlige sessioner, og som minimum

forløber over to måneder, har de bedste

muligheder for at engagere fædrene.

Til gengæld har indsatser på et par

timers varighed stort set ingen effekt.““

(CfB vidensnotat side 28)

„Hvis der er kvinder til stede under

arrangementer målrettet fædre, kan

det hæmme mænds talelyst.“

(CfB vidensnotat side 25)

Far i Kolding (Home-Start):

Måske er der noget

Fædrene er splittede i

forhold til betydningen af

fagpersonens køn

Fædrene var splittede, når det gjaldt

betydningen af, at stort set alle sundheds-

plejersker på landsplan er kvinder. Nogle fædre

var dog tilbøjelige til at tillægge køn betydning

og efterspurgte derfor tilbud til fædre – også

i sundhedsplejeregi – som blev faciliteret af

mænd. Det kunne eksempelvis være af mand-

lige medarbejdere fra andre faggrupper og

afdelinger i kommunen.

territorielt over det her med

ikke at ville have andre mænd

i hjemmet. Det er jeg ikke

helt sikker på.

Sundhedsplejersker og

frivillige har unik adgang

til fædrene

Den kommunale sundhedspleje bliver rost

af samtlige fædre, vi har interviewet. Fædrene

opfatter sundhedsplejersker som fagligt dygtige,

professionelle og samtidig personligt engage-

rede. På den måde har sundhedsplejersker

landet over en unik mulighed for at nå ind til

de sårbare familier og få fædrene til at deltage

i de kommunale tilbud.

Også Home-Start, som er en uafhængig

frivillig organisation, bliver rost af fædrene som

et vigtigt og værdifuldt tilbud. Selvom indsatsen

drives frivilligt, så opfatter fædrene indsatsen

som yderst professionel – samtidig med at

frivilligheden i deres øjne afspejler en anden

drivkraft, der giver både nærhed og troværdig-

hed.

Far i Thisted:

På nogle måder er det

lige meget med kønnet,

men på den anden side

vil der være stor forskel.

I Home-Starts frivilligindsats var svarene om

køn anderledes klare. Her foretrak de leste

fædre, at det var en kvindelig familieven, der

kom på besøg i hjemmet. For nogle var det et

spørgsmål om, at andre fædre og mandlige

rollemodeller kunne opfattes som konkurrenter,

mens særligt enlige fædre så det som en naturlig

måde at få nogle ’kvindelige inputs’ ind i

hjemmet til deres børn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Metode:

Sådan gjorde vi

på fædrenes behov og

ønsker til frivillige eller kommunale tilbud har

vi gennemført kvalitative interviews med 31

fædre fra de ire kommuner og fra tre lokal-

afdelinger i Home-Start.

Interviewene har, sammen med CfB’s

vidensnotat, skabt et samlet vidensgrundlag,

som kommunerne og Home-Start har brugt til

at revurdere deres tilbud for at inddrage fædre

og formulere ny praksis for tilbuddene til

sårbare familier.

For at blive klogere

4 og 5 deltagere. Interviewene har typisk varet

1-2 timer.

Interviewene fungerede særligt godt når

to eller lere fædre blev interviewet sammen.

Her var fædrenes engagement og åbenhed en

væsentlig indikator på, at de – på trods af lere

fædres udsagn om det modsatte – har behov

for tilbud med gruppesamtaler.

Temaer for interviewene

I interviewene blev fædrene blandt andet spurgt

om hverdagen som nybagt far, samarbejdet og

forholdet mellem forældrene, fædrenes relation

til barnet og deres bud på, hvad der kende-

tegner en god far, fædrenes vurdering af

eksisterende frivillige og kommunale tilbud

og deres evne til at inkludere fædrene, samt

forslag og ønsker til justeringer af eksisterende

tilbud eller til udviklingen af helt nye tilbud

og aktiviteter.

I de leste interview blev fædrene desuden

præsenteret for en række eksisterende og iktive

tilbud, der potentielt kunne matche deres

ønsker og behov. Herefter blev fædrene bedt

om at bedømme og rangere disse tilbud efter

relevans.

Hvem var fædrene?

25 af fædrene var ’sårbare småbørnsfædre’,

forstået på den måde, at de eller barnets mor

havde nogle psykiske og/eller sociale problemer,

der havde (eller kunne få) betydning for farens

relation til barnet og barnets opvækst og trivsel.

6 fædre var ’ganske almindelige’ fædre i familier

uden umiddelbare tegn på sårbarhed.

Kontakten til fædrene gik enten gennem

mødre (partnere) eller sundhedsplejersker. Alle

de interviewede fædre havde en vis kontakt og

relation til barnet og/eller barnets mor – om

end denne kontakt i visse tilfælde var meget

begrænset. Denne måde at få kontakt til

interviewpersonerne på kan have betydet, at

vi ikke har fået fat i de mest udsatte fædre,

der hverken har jævnlig kontakt til mødre

eller sundhedsplejersker.

Interviews med mødre

og sundhedsplejersker

Udover interview med fædre har vi gennemført

2 fokusgruppeinterview med sårbare småbørns-

mødre og 4 fokusgruppeinterview med sund-

hedsplejersker i de ire deltagende kommuner.

Dette for at komme ’hele vejen rundt’ og få

inputs fra lere parter om fædrenes situation

og behov.

Individuelle interviews

og gruppeinterviews

Interviewene er gennemført som 16 enkelt-

interview, 4 i dobbeltinterview, 2 telefon-

interview, og 2 fokusgruppeinterview med hhv.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

5 bud på en bedre indsats

Bedre fædre

5 bud på en

bedre indsats

På baggrund af

vidensnotat, fædreinterview

og en idéudviklingsproces i lere etaper, der blev

faciliteret af Socialt Udviklingscenter SUS, har

de ire kommuner og Home-Start udviklet hver

deres plan for, hvordan de i højere grad kan få

inkluderet og engageret fædrene i deres arbejde.

Det har resulteret i følgende 5 bud på en

styrket indsats overfor fædrene. Håbet er i

højere grad at imødekomme fædrenes ønsker

og behov, så fædrene bliver mere motiverede for

at deltage i de frivillige og kommunale tilbud

og aktiviteter, der er målrettet sårbare

småbørnsfamilier.

Planerne indeholder større og mindre

justeringer af de tilbud, som kommunerne

og Home-Start allerede har. Men planerne

beskriver også de foreløbige ambitioner om

at igangsætte en række helt nye tilbud, der

er speciikt udviklet med de sårbare fædres

ressourcer og udfordringer for øje.

Forhåbentlig kan beskrivelserne inspirere

andre kommuner og civilsamfundsorganisa-

tioner til at igangsætte lignende justeringer

og tiltag.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Familien i vækst:

Thisted Kommune

er en mellemstor

kommune med omkring 44.000 indbyggere

og ca. 450 fødsler om året. Kommunen har

en lang række tilbud til nybagte mødre og

forældrepar, men ingen tilbud speciikt mål-

rettet fædre. Ét af tilbuddene, Familien i Vækst

(FIV), er et tværfagligt, helhedsorienteret tilbud

forankret i sundhedsplejen. FIV tilbyder udsatte

førstegangsforældre (ca. 16 familier i løbende

optag) øget dialog med og vejledning fra sund-

hedsplejen og en pædagog samt gruppeaktivi-

teter med andre gravide og nybagte småbørns-

forældre fra graviditeten frem til barnet fylder

ét år. Det er især fædrene i Thisted Kommunes

sårbare familier, som FIV ønsker at styrke deres

indsats overfor.

Fokus og udfordring

Thisted Kommune gik ind til projekt Til Gavn

for Barnet med et ønske om at udvikle et

kreativt og sundhedsfremmende gruppeforløb

målrettet både mødre og fædre – sammen og

hver for sig – for at støtte en fælles forældre-

skabsudvikling til gavn for barnet. Målet var

at imødekomme tre udfordringer:

1. Der er principielt lige adgang for mødre og

fædre til FIV’s tilbud, men i praksis deltager

fædrene ikke i ligeså høj grad som mødrene.

2. Fædrenes arbejdstider og manglen på mand-

ligt personale er et problem for optimal

involvering og deltagelse af fædrene.

3. FIV formår ikke i tilstrækkelig grad at

tiltrække og fastholde fædrene i forskellige

aktiviteter som fx babyrytmik og -svømning.

Det er

så

relevant, det her

projekt om fædre! Vi var måske

en lille smule selvfede, fordi vi

i forvejen havde et forældre-

fokuseret tilbud, men hold

da op, hvor vi har fået øje

på vores egne huller

[ift. fædreinddragelse].

– Merethe Vinter, sundhedsplejerske i FIV

Jeg hæfter mig meget ved,

at fædrene siger, at de har

følt sig velkomne, men ikke

inviteret. Jeg tænkte, det kan

da ikke passe. Men altså, hele

processen med virkelig at se

fædrene og høre deres ønsker,

det har været en øjenåbner.

– Mette Sloth, sundhedsplejerske i FIV

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Thisted Kommune

5 bud på en bedre indsats

Små forandringer i gang

Sundhedsplejen kan allerede nu konstatere en

øget opmærksomhed på inddragelse af fædrene i

det daglige arbejde. De fremhæver fx, at de nu:

• Gør mere ud af at inddrage og aktivere

fædrene og fortælle dem, hvor vigtige de er

for børnenes udvikling, opvækst og trivsel

på sigt.

• Har fokus på, at fædrene ikke bare skal føle

sig velkomne til FIVs tilbud og aktiviteter,

men at de skal føle sig inviteret!

• Har ændret lere lister og skemaer, så de

ikke kun har fokus på kvinden, men begge

forældre. Fx bliver nye familier nu registreret

under overskriften ’kommende fødsler’ i

stedet for ’gravide’.

Nyt og styrket fædretilbud

Udover ovenstående små forandringer

planlægger FIV at afprøve et nyt og ambitiøst

gruppeforløb, som i højere grad matcher

fædrenes ønsker og behov, uden at ekskludere

mor og barn. Det nye tilbud vil:

• Bestå af 10-14 mødegange i et lukket forløb

med fastlagt program

• Indeholde faglig undervisning om børn,

parforhold og forældreskab

• Tilbyde gruppesamtaler om både faderskab

og personlige problemer

• Tilbyde sociale aktiviteter, der fastholder

og skaber sammenhold

• Ligge på et mere fædrevenligt tidspunkt

efter arbejdstid fra kl. 16-19

• Tilknytte en mandlig gruppeleder fra

kommunens sundhedsafdeling

• Lade fædre med større børn dele erfaringer

med nye/kommende fædre

• Veksle mellem aktiviteter for fædre alene,

fædre med børn og forældrepar

• Holde gruppesamtaler for mødre, samtidig

med at fædrene fx er til babysvømning,

babyrytmik eller andre aktiviteter udenfor

huset

• Tilbyde aftensmad/fællesspisning for

forældre og børn efter dagens program,

så de har nemmere ved at deltage sidst på

eftermiddagen

Jeg er blevet meget

overrasket over, at fædrene

ville have hele pakken

– at de ville have så meget

og være så deltagende.

Men det ville de.

De ville gerne det hele!

– Merethe Vinter, sundhedsplejerske i FIV

Jeg tror, at det er rigtig

vigtigt med de sociale

aktiviteter for fædrene.

Min erfaring er nemlig, at hvis

man har det sjovt, så har man

også mere lyst til at møde

op og til at lære.

– Kenneth Saugstrup Christensen,

far til 3, projektleder i Thisted Kommunes

sundhedsafdeling og ny mandlig facilitator

i de nye gruppeforløb målrettet fædre

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Netværket:

Ringsted Kommune

er en mellemstor

kommune med ca. 34.000 indbyggere.

Gennem de senere år har antallet af fødsler

ligget på lidt over 300 om året. Ringsted

Kommune har forskellige tilbud til kommende

og nybagte sårbare forældre. Bl.a. Baby På Vej,

et forløb, som arbejder med tidlig tilknytning

under graviditeten, og Netværket, en frivillig

mentorordning for op til 40 mødre under

29 år i sårbare livssituationer/vilkår.

I Ringsted Kommune har der hidtil ikke

været tilbud speciikt målrettet fædrene, men

i en del tilbud kan fædrene deltage sammen

med mødrene. Kommunen ønsker især at styrke

indsatsen for de fædre, der ikke bor sammen

med deres børn hver dag, og hvor kommunika-

tionen mellem forældrene er skrøbelig, vanske-

lig og/eller sporadisk og udfordrer samarbejdet

om barnet.

Ikke-samboende fædre

Erfaringer fra Netværket for de unge mødre

viser, at ca. halvdelen af mødrene er enlige

forsørgere, samt at ca. en fjerdedel af den anden

halvdel er i parforhold med en mand, som ikke

er barnets biologiske far. Ringsted Kommune

har derfor et ønske om at udvikle et tilbud,

som styrker ikke samboende fædre i at være en

ressource for deres barn. Målet er at imøde-

komme tre udfordringer:

1. Der er for mange børn, som får ringe

eller ingen tilknytning til deres far, efter

at forældrene er blevet skilt og ikke længere

bor sammen.

2. Mor og far har ofte svært ved at

kommunikere og samarbejde efter en

skilsmisse, og især faren har derfor behov

for vejledning og støtte for (igen) at blive

en aktiv del af barnets liv og hverdag.

3. Tilbud er udviklet i en ’kvinde-kontekst’

og er derfor ikke målrettet fædre.

Det, der har overrasket mig

mest, er fædrenes egen accept

af, at de ikke har så stor en

rolle i den første tid af deres

barns liv. Det ville mødrene

aldrig ﬁnde sig i.

– Anne Madsen, netværkskoordinator for

Netværket for unge mødre i Ringsted

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Ringsted Kommune

5 bud på en bedre indsats

Netværk for fædrene

I den tidlige indsats for relation og tilknytning

vil Ringsted Kommune nu sætte fokus på at

give fædrene bedre muligheder for at få viden

og støtte til at være en kompetent voksen i

deres barns liv, når de ikke bor sammen med

deres barn hele tiden. Og fokus på at støtte

fædre i at være fædre (ligesom mødre støttes i

at være mødre), og dermed mindske risikoen

for en manglende eller dårlig relation til barnet.

Ambitionen er at etablere en pendant til

netværket for unge mødre og give sårbare fædre

et netværksbaseret tilbud, hvor de har lyst til

at deltage i aktiviteter, møde andre i samme

situation, udveksle erfaringer og støtte

hinanden.

Noget af det, der gjorde

mest indtryk på mig, var et

af dobbeltinterviewene.

Fædrene siger, at vi ikke

skal sidde i rundkreds, men

når rammen bliver sat, og de

bliver mødt anerkendende

og interesseret, så oplever

de det faktisk utrolig rart.

’Måske skal vi noget mere

Fædrene med hele vejen

Fædrene skal være samarbejdspartnere i

udviklingen af tilbuddet for at sikre, at et

fremtidigt tilbud både giver mening og er

brugbart for mænd/fædre. Intentionen med

at etablere et fædrenetværk tilsvarende det,

mødrene tilbydes, er bl.a.:

• At støtte begge ikke-samboende forældre

i deres fælles tredje – at være forældre til

deres barn

• At forebygge og håndtere konlikter

mellem forældre, da disse risikerer at

påvirke børnenes trivsel

• At understøtte far bredt - både i forhold

til viden om egen betydning og muligheder,

i forhold til relationer til barnet og moren

samt i forhold til sundhed, forebyggelse

og tilknytning til arbejdsmarked eller

uddannelse.

af det’, sluttede den ene far

af med at sige. Det er da

en anvisning til os om at

anstrenge os for at skabe

nogle rammer, som far kan

føle sig anerkendt og tryg i.

– Bente Haargaard, ledende

sundhedsplejerske i Ringsted

Efter vi er begyndt at sætte fokus på det her, er det virkelig gået

op for mig, hvor fast cementeret mor-barn er. Det er lige fra, at vi

selvfølgelig skriver mors telefonnummer ned – men fars, det ﬁk vi

ikke lige med – til hvordan man behandles i statsforvaltningen.

– Anne Madsen, netværkskoordinator for Netværket for unge mødre i Ringsted

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Sundhedsplejen

i Frederiksberg

Kommune

Frederiksberg Kommune

er en stor

kommune med mere end 100.000 indbyggere

og ca. 1.500 fødsler årligt. Kommunen har

lere tilbud til nybagte mødre og forældrepar,

både i den almene sundhedspleje og i form af

en række udvidede tilbud til særligt sårbare

småbørnsfamilier, fx en mor-barn-gruppe for

sårbare gravide og nybagte mødre.

Kommunen har også et enkelt tilbud

speciikt målrettet fædre: Fars Legestue, som

er et åbent tilbud for alle fædre i kommunen.

Legestuen har åbent én gang om ugen og

kræver hverken tilmelding eller fast deltagelse

fra uge til uge. Det leksible og uforpligtende

tilbud er populært blandt mange fædre på

barsel, men bruges kun sjældent af de sårbare

fædre. Derfor ønsker kommunen at inde en

anden måde at involvere disse fædre på.

Fokus på inklusion

af sårbare fædre

Frederiksberg Kommune har fokus på, hvordan

sårbare fædre i højere grad kan tiltrækkes og

inkluderes i sundhedsplejens eksisterende

tilbud. Under overskriften ’hvordan kan et

tilbud til sårbare fædre se ud?’, har kommunen

ønsket at undersøge følgende:

1. Kan sårbare fædre inkluderes i

Fars Legestue, og hvordan?

2. Kan sårbare fædre inkluderes i

mor-barn-gruppen, og hvordan?

3. Føler fædrene sig inddraget i sundheds-

plejens øvrige almene tilbud (fx i de nyligt

indførte forældreklasser eller i forbindelse

med hjemmebesøg?)

Der går langt imellem

hjemmebesøgene, så der bliver

jeg sat lidt på sidelinjen (…)

Mor-barn-gruppen er hendes

rum, og hun deler det, hun har

lyst til. Men der kunne godt

være noget tilsvarende til mig

en gang om måneden.

– Far på Frederiksberg

Øget opmærksomhed

på fædrene

I det daglige arbejde er hele gruppen af

sundhedsplejersker blevet mere bevidste om

fædrenes rolle i forældreskabet. Det betyder

fx, at de:

• Taler mere med forældrene om, at relations-

dannelsen mellem far og barn skal prioriteres

og faciliteres, og at fædrenes involvering og

tilknytning fra start er helt afgørende for

børnene og familiens trivsel på sigt

• Tænker mere over, at en sårbar mor kan

betyde, at hele familien er sårbar – og at

fædrene dermed også har behov for støtte

• Forsøger at lægge hjemmebesøg på et

tidspunkt, hvor far kan deltage

• Opfordrer til, at fædre i forældreklasser

danner netværk.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Frederiksberg Kommune

5 bud på en bedre indsats

Planer om et nyt tilbud

til sårbare fædre

Eftersom interviewundersøgelsen tydeliggjorde,

at Fars Legestue primært tiltrækker de mere

ressourcestærke fædre i kommunen, har

sundhedsplejen fokuseret på at udvikle et andet

og mere forpligtende tilbud til sårbare fædre

i kommunen. Det nye tilbud forventes at:

• Være målrettet fædre i familier, hvor

mødrene deltager i mor-barn-gruppen

for unge sårbare mødre – og muligvis

også andre sårbare fædre, fx fædre med

efterfødselsreaktioner

• Ligge sidst på eftermiddagen (samme

tidspunkt som mødrene mødes), så hele

familien kan være sammen efterfølgende

til fællesspisning

• Indeholde faglig undervisning – fordi

interview med fædrene viste, at mange

fædre mangler basal viden om spædbørns

udvikling og behov

• Veksle mellem aktiviteter for fædre alene,

fædre med børn og forældrepar

• Begynde lige efter fødslen og måske allerede

undervejs i graviditeten

• Blive koblet til COS-P (Circle of Security –

Parenting) og den narrative/systemiske

metode i sundhedsplejen.

• Samarbejde med Frederiksbergs Fælles-

rådgivning for Børn og Unge samt mandlige

fysioterapeuter og psykologer.

Jeg har ikke kunnet undgå

at tænke på, hvor begejstret

en af fædrene var for, at han

selv var blevet klædt på til at

deltage mere ligeværdigt med

moren – og selv blev styrket

i hans tro på, at han var god

og vidste, hvad der var det

rigtige at gøre ift. barnet. Det

var også med til at give ham et

slags godkendelsesstempel hos

moren, som opfattede ham

som mere kvaliﬁceret.

– Toni Gyldmark, sundhedsplejerske

på Frederiksberg

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Forældregruppen:

Lyngby-Taarbæk

Kommune

er en større

kommune med godt 55.000 indbyggere og

omkring 500 fødsler om året. Kommunen

har en række forskellige tilbud til familier i

en sårbar situation.

Et af dem er gruppeforløbet ’Du og Dit

Barn’, som er et alternativ til en almindelig

mødregruppe. Gruppen er åben for begge

forældre, men fungerer i praksis som mor-barn-

gruppe. Der holdes tre møder om måneden i

dagtimerne samt et enkelt fyraftensmøde. Det

er fædrenes deltagelse i Du og Dit Barn, som

Lyngby-Taarbæk ønsker at øge gennem et

justeret tilbud.

Lyngby-Taarbæk Kommune

Fokus og udfordring

Lyngby-Taarbæks Kommunes målsætning er at

understøtte fædrene i at deltage kontinuerligt

og aktivt, så de ikke kun er et appendiks til

mødregruppen. For at sikre fædrenes deltagelse,

ønsker kommunen løbende at udvikle lere

’far-agtige’ emner, så det er mere attraktivt for

fædrene at deltage i gruppen, og så de i sidste

ender kommer til at opleve sig lige så vigtige

for børnene som mor. Denne målsætning

udspringer af følgende udfordringer:

1. Kommunen har problemer med at tiltrække

og fastholde fædre i gruppetilbuddet.

2. Der er mange fædre i sårbare familier, som

kommunen ikke har kontakt til – og hvor

der mangler viden om, hvad de ønsker sig

ift. aktiviteter, oplæg, netværk etc.

3. Fagpersoner oplever, at de kan være med

til at fastholde en kultur, som udelukker

fædrene.

Sundhedsplejen har

eksisteret i 80 år, og i de 80

år er det først de sidste par

år, at vi for alvor er begyndt

at inddrage og snakke om, at

der også er en far. I svangre-

omsorgen er han først for

nogle år siden beskrevet som

far – ellers har faren været

omtalt som ’en partner’.

– Pernille Fabricius, ledende sundhedsplejerske

i Lyngby-Taarbæk Kommune

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Lyngby-Taarbæk Kommune

5 bud på en bedre indsats

Det, der har rykket mest

for mig, er bevidstgørelsen

i forhold til, hvordan min

tilgang til fædre er. Det her

med at få øje på nogle

’blind spots’. Vi troede,

vi var meget lige i forhold til,

hvordan vi behandler mor

og far, men fandt ud af,

at det var vi faktisk ikke.

– Mette Axelsen, sundhedsplejerske,

Lyngby-Taarbæk Kommune

Far tænkes ind i

alle aktiviteter

For at nå målet om, at fædrene skal deltage

på lige fod med mødrene i den nye forældre-

gruppe, planlægger kommunen at tilpasse

indholdet på møderne, så de også retter sig

mod fædrenes behov og ønsker – og ikke kun

mødrenes. Den nye forældregruppe skal have

følgende opbygning:

• 3 mødegange om måneden med fokus på

socialt samvær i kombination med tid til

’hands-on’ for forældre/barn i forhold til

eksempelvis motorik, leg, bevægelse osv.

• Man kan godt deltage som far alene,

uden mor.

• Forældregruppen kan selv ønske oplægs-

holdere, fremfor at det er fastlagt på

forhånd.

Sundhedsplejersker og

andre fagpersoner skal være

meget mere opmærksomme på

Fra mor-barn-gruppe

til forældregruppe

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i fremtiden

arbejde med, at gruppen for sårbare familier

reelt bliver en forældregruppe frem for en

mor-barn-gruppe. Målsætningen er, at begge

forældre skal deltage hver gang. Blandt sårbare

familier er der nemlig ofte bedre mulighed for,

at fædrene også kan deltage i dagtimerne.

Desuden er kommunen blevet opmærksom

på nogle enkelte procedurer og arbejdsgange,

der skal ændres, så far kommer til at føle sig

som en mere central aktør. Blandt andet vil

man ikke længere tale om en sårbar mor/far,

men i stedet om et sårbart forældreskab.

at tale mere direkte – at

”det her er ikke kun til dig mor,

men til jer begge to, fordi jeres

forældreskab er sårbart,

og I er begge to rigtig

vigtige”. Så vi italesætter

det på en ny måde.

– Mette Axelsen, sundhedsplejerske,

Lyngby-Taarbæk Kommune

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Den frivillige

organisation:

Home-Start

Home-Start Familiekontakt

er en uafhængig

frivillig social organisation med et landssekre-

tariat i Odense og aktuelt 13 lokalafdelinger

fordelt over hele landet. Home-Start havde i

2016 et samlet korps på 300 frivillige familie-

venner, som tilsammen hjalp 450 familier med

i alt næsten 1000 børn.

Home-Start tilbyder støtte, venskab og

praktisk hjælp til småbørnsfamilier under pres.

Støtten ydes af frivillige familievenner, som selv

er forældre eller har erfaring i forhold til børn

og børnefamiliers hverdagsliv. Støtten har til

formål at forebygge kriser, sammenbrud eller

opbrud i familien. Home-Starts koncept er at

give to timers støtte én gang om ugen i mindst

seks måneder. Inden for disse rammer er det

familien selv, der deinerer, hvad de har brug

for støtte til og hvordan.

Tre nye målrettede tiltag

På baggrund af de gennemførte interviews med

fædre samt inddragelse af lokalafdelingernes

ansatte koordinatorer på en workshop om

fædre-inddragelse, vil Home-Start nu gennem-

føre tre nye tiltag, der skal styrke indsatsen

overfor fædrene:

1. Undervisning af frivillige om fædre

i småbørnsfamilier

Et af de vigtigste tiltag er tilføjelsen af

et nyt kapitel om fædre i Home-Starts

undervisningsmateriale. Alle frivillige

familievenner skal igennem et forberedelses-

kursus, før de kommer ud i en familie.

Materialet skal gøre de frivillige opmærk-

somme på, at fædre i pressede småbørns-

familier kan have uudnyttede ressourcer,

som kan få stor betydning for barnets trivsel

og udvikling, hvis de kommer i spil.

2. PR med fokus på fædre

Home-Start vil desuden udarbejde en ny

lyer, der i højere grad henvender sig til

fædre, og som signalerer, at far og mor er

lige vigtige. Flyeren og andet materiale fra

Home-Start skal distribueres til lokale

virksomheder, som fædre er i kontakt med

– både arbejdsmæssigt (fx virksomheders

HR-afdelinger) og i fritiden (fx i trænings-

centre, frisører, banker og ejendoms-

mæglere).

3. Lokale Home-Start aktiviteter

med fokus på fædre

Foruden Home-Starts kerneydelse – familie-

venners ugentlige besøg hos en familie –

Motivation for at deltage i

projekt Til Gavn for Barnet

Home-Start gik ind i projektet, fordi

organisationen oplevede følgende udfordringer:

1. Fordelingen af mødre og fædre i vores

tilbud og aktiviteter er skæv

2. Mange fædre er ikke tilstrækkeligt

engageret i forløb med familievenner

3. Vi når ud til mange enlige mødre,

men ikke nok enlige fædre.

Formålet med at deltage i projektet var derfor

dels at blive mere synlig, tilgængelig og attraktiv

for fædre og dels at blive bedre til at involvere

fædrene i de familier, som Home-Starts frivillige

familievenner er tilknyttet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Home-Start

5 bud på en bedre indsats

afholder lokalafdelingerne også netværks-

skabende arrangementer. Disse aktiviteter

kan justeres, så de også henvender sig direkte

til fædre. Flere afdelinger ønsker desuden at

udvikle helt nye aktiviteter kun for fædre.

Jeg tror rigtig meget på,

at vores frivillige får en øget

opmærksomhed på fædrene.

Det kommer til at betyde

Nye og justerede lokale

aktiviteter

En lokalafdeling har god erfaring med at koble

mødre sammen to og to – som supplement

til støtten fra en frivillig familieven. Denne

netværksaktivitet vil de nu også tilbyde fædre,

så de får mulighed for at møde ligestillede.

En anden lokalafdeling har skaffet årskort

til en forlystelsespark til familier, som har en

frivillig familieven. Denne aktivitet kan udvides

med planlagte fællesture kun for fædre og børn.

Flere afdelinger vil forsøge at udvikle

far-barn-aktiviteter i samarbejde med lokale

itnessklubber. Et eksempel er ”Træning

af Farkroppen” med barnet som vægtstang.

Aktiviteten lægges om søndagen, hvor fædrene

har tid til at deltage.

Udover Home-Starts egne aktiviteter,

vil Home-Starts lokalafdelinger også være

brobyggende til andre lokale aktiviteter

for fædre, fordi mange fædre ikke kender

eksisterende tilbud i lokalområdet.

noget i de familier, hvor vi

kommer, og hvor det primært

er mødre, der har bedt om

hjælpen og får hjælpen.

På grund af dette projekt,

er der blevet indarbejdet et

kapitel om fædre i vores nye

undervisningsvejledning,

som allerede kommer i spil

til efteråret. Så det bliver

simpelthen en del af

vores koncept.

– Tine Jerris, Sekretariatsleder i Home-Start

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 12/10-17 fra Haugaard Consult ApS vedr. 2 rapporter om sårbare far-barn-relationer i skilsmissesager

Bedre inddragelse

af fædre i sårbare småbørnsfamilier

Projekt

Til Gavn for Barnet

Projektleder:

Finansiering:

Vidensnotat:

Projekthold:

Socialt Udviklingscenter SUS

Det Obelske Familiefond

Center for Børneliv

Thisted Kommune

Ringsted Kommune

Frederiksberg Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Home-Start Familiekontakt

HOME-START

Familiekontakt