Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1928982_0001.png
Modvirk centraliseringen og ”det skæve Danmark”
- bevar regionerne.
Der har på det seneste været forlydender om, at dele af folketinget overvejer at afskaffe regionerne.
Dette vil være en dårlig ide af mindst tre grunde.
For det første er det næppe en god ide at nedlægge noget, der efter en indkøringsperiode faktisk er
begyndt at fungere ganske udmærket.
For det andet vil det betyde en voldsom centralisering, så ikke mindst sygehusvæsenet skal styres af
et statsligt organ, der formentlig vil blive oprettet i København. Dette vil gøre det betydeligt
vanskeligere for borgerne at få indflydelse på og demokratisk kontrol med området.
For det tredje vil det være i stærk modstrid med de bestræbelser, der de seneste år har fundet sted på
at modvirke den voksende centralisering i al almindelighed, nemlig ved enten at udflytte statslige
arbejdspladser eller ved at oprette nye uden for København. En så massiv ”indflytning” , som vil
følge af regionernes nedlæggelse, vil i høj grad opveje de udmærkede resultater, der er opnået med
hensyn til decentralisering. ”Det skæve Danmark” vil være i fare for at blive
mere skævt.