SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 313
Offentligt

Forslag

til

Enhed

Kommunaljura

Sagsnr.

2018 - 1178

Doknr.

545777

Dato

17-08-2018

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

(Ghettorepræsentanter)

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. juli 2018, foreta-

ges følgende ændring:

Efter § 63 a indsættes:

»§

63 b.

Økonomi- og indenrigsministeren udpeger med virkning for kommunalbesty-

relsernes funktionsperiode tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter. Hvis en

ghettorepræsentant fratræder, dør eller har længerevarende forfald, udpeger økono-

mi- og indenrigsministeren en ny ghettorepræsentant med virkning for resten af funkti-

onsperioden.

Stk. 2.

Ghettorepræsentanterne følger de almene boligorganisationers, kommu-

nernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte

boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., herunder indsatserne for at ned-

bringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser

vedrørende repatriering fra sådanne områder. Ghettorepræsentanternes vurderinger

af de nævnte indsatser og deres anbefalinger om ændringer heraf kan ikke vedrøre

statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer.

Stk. 3.

Ghettorepræsentanterne afgiver én gang om året en vurdering af udviklin-

gen i forhold til milepælene i helhedsplanerne for ghettoområder og udsatte boligom-

råder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., til transport-, bygnings- og boligministe-

ren. Ghettorepræsentanterne offentliggør deres vurderinger og anbefalinger.

Stk. 4.

I særlige tilfælde, hvor ghettorepræsentanterne vurderer, at indsatserne ret-

tet imod ghettoområder og udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger

m.v., herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte bo-

ligområder, ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er

nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, kan ghettorepræsentanterne i

enighed anmode kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes

begrundede forslag til denne beslutning, der dog ikke kan vedrøre spørgsmål om for-

deling af børn i daginstitutioner. Ghettorepræsentanterne offentliggør forslaget og

begrundelsen herfor. Kommunalbestyrelsen skal inden tre måneder efter, at ghettore-

præsentanterne skriftligt har fremsat det begrundede forslag over for kommunalbesty-

relsen, tage stilling til forslaget. Vedtager kommunalbestyrelsen ikke forslaget, skal

kommunalbestyrelsen offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne herfor sam-

men med udskriften af beslutningsprotokollen.

Stk. 5.

De almene boligorganisationer, kommunalbestyrelserne og statslige myn-

digheder skal tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghet-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

torepræsentanterne forlanger til brug for deres virksomhed. Ghettorepræsentanterne

kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger.

Stk. 6.

Ghettorepræsentanterne afrapporterer hvert kvartal til økonomi- og inden-

rigsministeren.

Stk. 7.

Økonomi- og Indenrigsministeriet sekretariatsbetjener sammen med Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet ghettorepræsentanterne.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for de ghettorepræsentanter, som økonomi- og indenrigsmini-

steren har udpeget før lovens ikrafttræden. Disse ghettorepræsentanter skal ikke ud-

peges på ny.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling

2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgaver

2.2.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen

2.2.4. Udveksling af oplysninger og persondataretlige overvejelser m.v.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling

2.3.2. Ghettorepræsentanternes opgaver

2.3.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Offentlige implementeringskonsekvenser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Regeringen ønsker et Danmark,

som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tole-

rance og ligestilling. Regeringen ønsker et Danmark, hvor alle deltager aktivt. En util-

strækkelig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er danske værdier og

normer ikke de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det danske

samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen fremlagde

den 1. marts 2018 udspillet

”Ét

Danmark uden parallelsamfund

–

Ingen ghettoer i

2030”. Udspillet indeholder blandt andet en række initiativer, der er målrettet de områ-

der i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats

har været utilstrækkelig.

Regeringens udspil er fokuseret på fire indsatsområder:

1. Fysisk nedrivning og omdannelse af boligområder.

2. Strammere regler for, hvem der kan bo i udsatte boligområder.

3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe me-

re tryghed.

4. En god start på livet for alle børn og unge.

I forlængelse af udspillet har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-

ve Folkeparti) den 8. maj 2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at

forebygge og nedbryde parallelsamfund, hvor der bl.a. afsættes 10 mia. kr. i perioden

2019-2026 til bl.a. renoveringer, bedre infrastruktur og boligsociale indsatser til udsat-

te boligområder m.v. Den 9. maj 2018 har regeringen indgået en aftale med Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti og SF på boligområdet. Aftalen stiller bl.a. klare krav til

de hårdeste ghettoområder, hvor andelen af almene familieboliger som udgangspunkt

skal ned på maksimalt 40 pct. På undervisningsområdet har regeringen den 9. maj

2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om indførelse af

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

sprogprøver i 0. klasse, styrkelse af forældrenes ansvar for, at børn og unge passer

deres skolegang, og indførelse af statslige sanktioner over for folkeskoler og ung-

domsuddannelsesinstitutioner, der vedvarende leverer dårlige resultater. Den 11. maj

2018 har regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF indgået en aftale på

beskæftigelsesområdet, som skal forbyde folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse at flytte ind i de hårdeste ghettoområder, der i forvejen er belastet

af, at en stor del af beboerne ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Den 28. maj

2018 har regeringen indgået en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om,

at etårige børn fra udsatte boligområder skal have et obligatorisk læringstilbud, hvis de

ikke går i dagtilbud, og om skærpelse af straffen for offentlige ledere i eksempelvis

dagtilbud og skoler for pligtforsømmelse. Endelig har regeringen også den 28. maj

2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti om, at der skal være en bedre fordeling af børn i daginstitutionerne. Med afta-

len er partierne enige om, at der som udgangspunkt højst må nyoptages 30 pct. børn

fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.

Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på indsatserne imod parallelsam-

fund. Som led heri har økonomi- og indenrigsministeren den 30. maj 2018 udpeget tre

særlige ghettorepræsentanter. Regeringen forudser, at ghettorepræsentanternes virk-

somhed med at følge indsatsen imod parallelsamfund kommer til at foregå i tæt dialog

med de lokale og centrale aktører.

Regeringen vil udarbejde en årlig redegørelse, der giver overblik over indsatsen og

gennem temaanalyser følger op på indsatsen på udvalgte områder. Regeringen vil

også afholde et årligt topmøde med fokus på parallelsamfund.

Nærværende lovforslag fastsætter

i overensstemmelse med ”Ét Danmark

uden paral-

lelsamfund

–

Ingen ghettoer i 2030” de nødvendige regler om ghettorepræsentanter-

ne, deres opgaver og deres kompetencer.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Med ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030” iværksætter regerin-

gen en ny og målrettet strategi for at modvirke og forebygge parallelsamfund. Strate-

gien omfatter initiativer inden for fire forskellige opgaveområder, jf. ovenfor i afsnit 1,

og både de almene boligorganisationer, kommunerne og statslige myndigheder er

væsentlige aktører i gennemførelsen af strategien.

Disse aktører er på forskellig måde efter lovgivningen underlagt kontrol og tilsyn med

deres opgavevaretagelse. Både ministerier, tilsynsmyndigheder og klageinstanser

varetager således forskellige tilsyns- eller kontrolopgaver i denne henseende. Dette er

først og fremmest kontrol og tilsyn med, at de pågældende aktører udfører deres op-

gaver inden for de rammer, som lovgivningen sætter.

Der findes imidlertid ikke nogen myndighed eller instans, der har til opgave generelt,

tværgående og uafhængigt af regeringen at følge, hvordan indsatserne imod parallel-

samfund virker, at vurdere indsatsen og at anbefale ændringer af indsatserne, der kan

være med til at gøre dem mere effektive, og dermed forbedre resultaterne rundt om i

landet.

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling

Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030”

skal tre særlige

ghettorepræsentanter med særlige kompetencer følge udviklingen på indsatsområ-

derne i strategien og implementeringen og effekterne af initiativerne.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de tre ghettorepræsentanter

skal udøve deres virksomhed uafhængigt af de aktører, der står bag strategien og

gennemfører den.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i overvejelserne om ghettorepræsentanternes

forudsætninger lagt vægt på, at der skal være tale om personer med særlig kompe-

tence til generelt at følge indsatsen imod parallelsamfund. Ghettorepræsentanternes

virksomhed vil i vidt omfang foregå i dialog med de involverede aktører. De skal kunne

vurdere indsatsen imod parallelsamfund og skal i særlige tilfælde kunne komme med

forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at realitetsbehandle. Der skal så-

ledes være tale om personer med samfundsmæssig indsigt og politisk og ledelses-

mæssig erfaring. Samtidig må der lægges vægt på gennemslagskraft og forhand-

lingserfaring.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at ghettorepræsentanterne, bl.a. fordi de skal

være uafhængige i deres virke, skal fungere som et samlet kollegium. Det betyder, at

deres rapporter, vurderinger m.v. udfærdiges på vegne af alle tre repræsentanter og

er udtryk for deres samlede opfattelse. Det vil kunne være praktisk, at ghettorepræ-

sentanterne indbyrdes laver en arbejdsdeling imellem sig, så hver repræsentant sær-

ligt følger indsatsen i ét geografisk område. Dette ændrer imidlertid ikke på, at ghetto-

repræsentanterne fungerer som et kollegium, og den enkelte ghettorepræsentant age-

rer i givet fald på vegne af alle tre ghettorepræsentanter i et bestemt geografisk områ-

de.

Med henblik på at ghettorepræsentanterne hele tiden kan varetage deres opgaver og

for at sikre kontinuiteten i deres virksomhed, finder Økonomi- og Indenrigsministeriet,

at økonomi- og indenrigsministeren skal udpege en ny ghettorepræsentant, hvis en af

ghettorepræsentanterne fratræder, dør eller har længerevarende forfald. Under hen-

syn til ghettorepræsentanternes stilling og karakteren af deres virksomhed finder mini-

steriet derimod ikke, at der bør udpeges en midlertidig stedfortræder for en ghettore-

præsentant, der i en kort periode er forhindret i at varetage hvervet. I sådanne situati-

oner må de øvrige ghettorepræsentanter varetage opgaverne for alle ghettorepræsen-

tanterne, herunder eventuelt aftale en ændret praktisk fordeling af opgaverne.

Ghettorepræsentanternes behov for betjening ved udførelsen af deres opgaver kan

tilgodeses ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen med Transport, Byg-

nings- og Boligministeriet sekretariatsbetjener dem. De to ministerier vil kunne indhen-

te oplysninger fra andre ministerier, når det er relevant for ghettorepræsentanternes

virksomhed. Medarbejdere i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transport, Bygnings-

og Boligministeriet vil, når de varetager sekretariatsfunktioner for de uafhængige ghet-

torepræsentanter, alene være undergivet deres instruktion.

2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgaver

Ghettorepræsentanterne skal følge udviklingen på indsatsområderne i regeringens

parallelsamfundsstrategi og implementeringen og effekterne af dem. Derfor vil ghetto-

repræsentanternes virke ligesom regeringens parallelsamfundsstrategi i det hele taget

være målrettet de områder, hvor udfordringerne med parallelsamfund er størst.

På den baggrund foreslår Økonomi- og Indenrigsministeriet ghettorepræsentanternes

opgaveområde afgrænset således, at det omfatter indsatserne rettet imod ghettoom-

råder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghet-

toområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repatrie-

ring fra sådanne områder. Ghettoområder og udsatte boligområder skal i denne sam-

menhæng forstås således, som disse områder bliver defineret i lov om almene boliger

m.v. ved det forslag til ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje, som regeringen har fremsat samtidig med dette lovforslag.

Ved et udsat boligområde forstås efter almenboliglovens § 61 a, stk. 1, jf. det nævnte

lovforslag, et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet

eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år,

2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennem-

snit over de seneste 2 år,

3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,

overstiger 60 pct. og

4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området

eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et ghettoområde forstås efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, jf. lovforslaget, et

boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande

overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt. Ghettoområder er

således en delmængde af de udsatte boligområder.

Ved boligområder forstås efter almenboliglovens § 61 a, stk. 3, jf. lovforslaget, fysisk

sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og

havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, idet transport-, bygnings- og boligministe-

ren kan godkende, at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med de

nævnte matrikelnumre, indgår i boligområdet.

Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver 1. december, efter almenbo-

liglovens § 61 a, stk. 4, jf. lovforslaget, hvilke områder der opfylder betingelserne for at

være udsatte boligområder og ghettoområder.

Vedrørende det nærmere indhold af de nævnte kriterier og om definitionerne på ud-

satte boligområder og ghettoområder henvises til § 61 a i lov om almene boliger m.v.,

der foreslås ændret i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om alme-

ne boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, lovforslagets almindelige

bemærkninger afsnit 2.1.2. og lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse.

Ghettorepræsentanterne skal følge de indsatser imod parallelsamfund, som er iværk-

sat med regeringens parallelsamfundsstrategi, med de politiske aftaler, der er indgået

i forlængelse heraf, og med de forslag til ændringer af lovgivningen, som regeringen

samtidig med dette lovforslag fremsætter til gennemførelse heraf. Dette omfatter, som

det fremgår ovenfor afsnit 1, indsatser på en bred vifte af opgaveområder. Indsatserne

har til formål at modarbejde eksistensen og dannelsen af parallelsamfund i de nævnte

boligområder, herunder at nedbringe antallet af boligområder, der opfylder almenbolig-

lovens definition af et ghettoområde eller et udsat boligområde. Dette omfatter indsat-

ser for at sikre, at færre boligområder fremover vil opfylde de kriterier, der indgår i

definitionen af sådanne boligområder, herunder kriterier, der vedrører beboersam-

mensætning og sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold. Ghettore-

præsentanterne skal både kunne følge indsatsen i områder, der allerede er udsatte

boligområder eller ghettoområder, og i boligområder, der ikke er omfattet af definitio-

nerne, men som kan være i risiko for at blive det. I den forbindelse er det ghettore-

præsentanternes opgave at følge effekten af indsatserne og være med til at sikre, at

de lykkes, og ikke at have fokus på positiv særbehandling af nogen befolkningsgrup-

per frem for andre.

Ghettorepræsentanternes opgave med at følge indsatserne imod parallelsamfund

rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder omfatter således alle fire indsats-

områder i regeringens parallelsamfundsstrategi og skal efter Økonomi- og Indenrigs-

ministeriets opfattelse derfor også omfatte alle de involverede aktørers indsatser i

strategien. Dette omfatter de almene boligorganisationer, kommunerne og statslige

myndigheder. Herudover omfatter ghettorepræsentanternes opgave med at følge ind-

satserne imod parallelsamfund rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder

kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Ghettorepræsentanterne vil have metodefrihed med hensyn til, hvordan de følger ind-

satserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder. Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet forudser, at arbejdet i vidt omfang vil foregå i dialog med de involverede

aktører. For at understøtte ghettorepræsentanternes virksomhed vurderes det dog

hensigtsmæssigt, at aktørerne er forpligtede til at tilvejebringe oplysninger, som ghet-

torepræsentanterne har brug for i deres virksomhed.

For at ghettorepræsentanternes arbejde reelt skal kunne fremme indsatserne imod

parallelsamfund i ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at

nedbringe antallet af sådanne områder, vil ghettorepræsentanterne som led i, at de

følger indsatserne, kunne vurdere disse, herunder deres effekter, og anbefale ændrin-

ger af indsatserne. Folketinget har bevillingskompetencen på statens område og fast-

sætter sammen med regeringen de overordnede rammer for indsatsen imod parallel-

samfund. Regeringen varetager inden for disse rammer ressourceprioriteringen på

statens område. Derfor skal ghettorepræsentanternes vurderinger og anbefalinger

efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke kunne vedrøre statslige myn-

digheders ressourcemæssige prioriteringer.

Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen

ghettoer i 2030” skal de tre særlige

ghettorepræsentanter følge udviklingen i forhold til milepælene i helhedsplanerne for

de forskellige boligområder.

Efter almenboliglovgivningen skal en almen boligorganisation for at få støtte fra

Landsbyggefonden til fysiske forandringer og/eller til boligsociale indsatser i et bolig-

område udarbejde en detaljeret helhedsplan med tilhørende finansieringsplan for den

enkelte afdeling og det pågældende boligområde. Planen, der skal udarbejdes med

henblik på en samlet langsigtet løsning af afdelingens problemer, skal godkendes af

kommunalbestyrelsen. Helhedsplanen skal bl.a. indeholde en overordnet milepæls-

plan, der fastlægger,

hvornår helhedsplanens overordnede ”begivenheder” skal finde

sted, og give samlet overblik over, hvilke aktiviteter der skal gennemføres hvornår.

Helhedsplanerne og deres gennemførelse er væsentlige omdrejningspunkter for gen-

nemførelsen af de nødvendige fysiske forandringer i ghettoområder og forebyggende

fysiske indsatser i udsatte boligområder, der er et af de fire indsatsområder i regerin-

gens parallelsamfundsudspil. Samtidig er helhedsplanerne af stor betydning for gen-

nemførelsen af boligsociale indsatser i almene boligområder, der skal medvirke til at

bekæmpe parallelsamfund og nedbringe antallet af udsatte boligområder og ghetto-

områder.

På den baggrund finder Økonomi- og Indenrigsministeriet, at ghettorepræsentanterne

én gang om året skal afgive en vurdering af udviklingen i forhold til milepælene i hel-

hedsplanerne for de udsatte boligområder og ghettoområder til transport-, bygnings-

og boligministeren, der er ansvarlig for almenboligområdet. Dette skal ske med hen-

blik på, at regeringen kan følge med i indsatsen og udviklingen i arbejdet med at gen-

nemføre indsatsen imod parallelsamfund i de enkelte ghettoområder og udsatte bolig-

områder og med at nedbringe antallet af boligområder, der opfylder definitionerne for

at være sådanne områder.

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at offentliggørelse af ghettorepræsentanter-

nes vurderinger og anbefalinger vil sikre den størst mulige udbredelse og effekt heraf.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at ghettore-

præsentanterne regelmæssigt afrapporterer til regeringen om deres virksomhed, såle-

des at oplysninger herom indgår i regeringens løbende overordnede opfølgning på

effekterne af indsatsen. Det foreslås, at denne afrapportering sker kvartalsvis til øko-

nomi- og indenrigsministeren, som er ansvarlig minister for den samlede opfølgning

på parallelsamfundsstrategien.

2.2.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen

Ifølge ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030”

skal de tre særlige

ghettorepræsentanter have særlige kompetencer til at fremsætte konkrete forslag,

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal behandle efter et følg-eller-forklar-

princip. Hjemlen skal bruges i de tilfælde, hvor udviklingen er utilfredsstillende, og

ghettorepræsentanterne vurderer, at et eller flere konkrete forslag er afgørende for at

sikre tilstrækkelig fremdrift.

Kommunerne har en helt central rolle i gennemførelsen af indsatserne rettet imod

udsatte boligområder og ghettoområder. Derfor er det afgørende, at kommunerne

medvirker og inden for de rammer, som lovgivningen tildeler dem, påtager sig ansvar

for, at de iværksatte indsatser i udsatte boligområder og ghettoområder fører til resul-

tater, og at der også gennemføres de nødvendige initiativer på lokalt plan. Ghettore-

præsentanterne vil som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2. bl.a. følge kommunalbestyrel-

sernes indsatser og vil kunne følge med i, hvornår der er behov for, at en kommunal-

bestyrelse gør noget mere for at sikre tilstrækkelig effekt af indsatserne.

På den baggrund foreslår Økonomi- og Indenrigsministeriet, at ghettorepræsentanter-

ne skal kunne stille begrundede forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at

behandle. Denne kompetence skal efter ministeriets opfattelse alene anvendes i sær-

lige tilfælde, når det er vurderet nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende udvikling.

Efter ministeriets opfattelse skal denne kompetence kun anvendes, når andre virke-

midler, som ghettorepræsentanterne har til deres rådighed, ikke har tilstrækkelig ef-

fekt. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at denne beføjelse har en sådan betyd-

ning i forhold til den enkelte kommunalbestyrelse, at ghettorepræsentanternes anven-

delse af beføjelsen bør forudsætte, at de alle er enige om at anvende den.

Ghettorepræsentanterne vil kunne anvende denne beføjelse til at fremsætte forslag

vedrørende alle dele af indsatserne rettet imod i ghettoområder og udsatte boligområ-

der, jf. ovenfor afsnit 2.2.2., med undtagelse af spørgsmål om fordeling af børn i dag-

institutioner, når forslaget falder inden for kommunalbestyrelsens kompetence.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer endvidere, at en frist på tre måneder for

kommunalbestyrelsens stillingtagen til et sådant forslag fra ghettorepræsentanterne

på den ene side giver kommunalbestyrelsen mulighed for at forberede sagen på sæd-

vanlig vis og behandle den på et ordinært møde, og på den anden side er en tids-

ramme, der ikke unødigt tilsidesætter hensynet til fremdrift i indsatsen imod parallel-

samfund.

2.2.4. Udveksling af oplysninger og persondataretlige overvejelser m.v.

Ghettorepræsentanterne udgør

–

henset til deres uafhængighed og selvstændige

virke som kollegium

–

én selvstændig offentlig myndighed. Persondataretligt er ghetto-

repræsentanterne dermed at betragte som én dataansvarlig myndighed, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7.

Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at ghettorepræsentanterne vil tage ud-

gangspunkt i et dialogbaseret samarbejde med de relevante aktører både lokalt og

centralt. Dette indebærer bl.a., at møder og anden form for dialog med de relevante

aktører er en væsentlig del af basis for ghettorepræsentanternes afrapporteringer,

vurderinger, anbefalinger og forslag.

Imidlertid vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der for at understøtte dette og

for dermed at understøtte effektiviteten af ghettorepræsentanternes virke bør være en

pligt for både almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser og statslige myndig-

heder til at

meddele

ghettorepræsentanterne nødvendige oplysninger til brug for deres

virke. Pligten for kommuner og statslige myndigheder til at bistå ghettorepræsentan-

terne med oplysninger følger i forvejen af forvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorefter en

forvaltningsmyndighed, i det omfang den er berettiget til at videregive en oplysning, på

begæring fra en anden forvaltningsmyndighed skal videregive oplysningen, hvis den

er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndighe-

den skal træffe. Pligten til at meddele oplysninger efter lovforslaget er således alene

ny for så vidt angår de almene boligorganisationer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Det er ikke hensigten med lovforslaget at give mulighed for at pålægge almene bolig-

organisationer eller offentlige forvaltningsmyndigheder pligt til at videregive oplysnin-

ger ud over, hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, herunder persondataretlige

regler, lovgivningens regler om tavshedspligt, eventuelle regler i særlovgivningen og

–

for så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheder

–

forvaltningslovens § 28. Pligten

til at meddele oplysninger omfatter således alene oplysninger, som lovligt kan videre-

gives, og adgangen til at videregive udvides ikke med lovforslaget.

Lovforslaget indeholder endvidere en pligt for almene boligorganisationer, kommunal-

bestyrelser og statslige myndigheder til at

tilvejebringe

oplysninger, som ghettorepræ-

sentanterne forlanger til brug for deres virksomhed. Dette vil f.eks. kunne omfatte tilve-

jebringelse af statistiske oplysninger på grundlag af foreliggende data, men der vil

også kunne være tale om anden bearbejdelse af oplysninger eller om indsamling af

nye oplysninger, ligesom ghettorepræsentanterne vil kunne pålægge bestyrelsen i en

almen boligorganisation, en kommunalbestyrelse eller den øverste ledelse af en stats-

lig myndighed at udtale sig om spørgsmål inden for vedkommende organisations eller

myndigheds virkeområde. For så vidt angår de omhandlede kommuner og statslige

myndigheder indebærer pligten til at tilvejebringe oplysninger, at myndighederne ikke

vil kunne afvise en anmodning om oplysninger fra ghettorepræsentanterne med hen-

visning til forvaltningslovens § 31, stk. 2.

Under hensyn til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaver forventes der

almindeligvis at være tale om generelle oplysninger om den pågældende aktørs aktivi-

teter, indsatser m.v. og oplysninger af statistisk karakter, som ghettorepræsentanterne

vil skulle bruge i deres virke, og som det vil være sagligt for dem at indhente. Der vil

således almindeligvis ikke være tale om personhenførbare oplysninger, jf. definitionen

af begrebet personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. Det kan

dog ikke udelukkes, at ghettorepræsentanternes virke i nogle tilfælde vil omfatte be-

handling af personoplysninger, eksempelvis i forbindelse med eksempler på konkrete

indsatser.

I det omfang der som følge af lovforslaget kan blive tale om behandling af personop-

lysninger, vil der henset til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaver for-

venteligt være tale om almindelige oplysninger

–

herunder fortrolige oplysninger om

eksempelvis sociale problemer

–

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6

og oplysninger om strafbare forhold omfattet af forordningens artikel 10 og databe-

skyttelseslovens § 8. Eventuelle personoplysninger vil i alle tilfælde skulle behandles,

herunder indhentes og videregives, i overensstemmelse med databeskyttelseslovgiv-

ningen, jf. for så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheders videregivelse til ghet-

torepræsentanterne forvaltningslovens § 28, stk. 1, samt lovgivningens regler om

tavshedspligt.

Herunder vil kommunernes, statslige myndigheders og almene boligorganisationers

tilvejebringelse af oplysninger på baggrund af en anmodning fra ghettorepræsentan-

terne skulle ske under iagttagelse af de persondataretlige regler. I forhold til behand-

ling af personoplysninger i statistisk øjemed kan herunder henvises til databeskyttel-

seslovens § 10, hvorefter oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette

alene

sker med henblik på at

udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig

betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgel-

serne. Såfremt en behandling fra dens begyndelse tillige har andre formål, vil behand-

lingen skulle vurderes efter andre behandlingshjemler.

Det vurderes herudover, at de typer af personoplysninger, som det, jf. ovenfor, måtte

kunne blive sagligt og nødvendigt, at statslige myndigheder og kommuner behandler

af hensyn til ghettorepræsentanternes opgavevaretagelse normalt vil kunne behand-

les inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,

og artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3. For så vidt angår

almene boligforeningers behandling af de omhandlede typer af personoplysninger vil

behandlingshjemlen almindeligvis skulle findes i databeskyttelsesforordningens artikel

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

6, stk. 1, litra c og e, og artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4. Det be-

mærkes i forhold til bestemmelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4, at disse

opstiller snævre rammer for privates behandling af oplysninger om strafbare forhold.

Endvidere er der i forarbejderne til databeskyttelsesloven forudsat opretholdt et tilsva-

rende højt beskyttelsesniveau for oplysninger om væsentlige sociale problemer og

andre rent private forhold, jf. den tidligere persondatalovs § 8. Der henvises herved til

afsnit 2.3.2.3.3. i bemærkningerne til forslaget til databeskyttelsesloven, jf. Folketings-

tidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, side 127 f.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de almene boligorganisationer

inden for rammerne af de nævnte bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven normalt vil kunne behandle oplysninger om strafbare forhold,

væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, jf. den tidligere personda-

talovs § 8, uden samtykke fra de registrerede, når dette er nødvendigt til brug for be-

svarelse af anmodninger fra ghettorepræsentanter om at tilvejebringe og meddele

oplysninger til brug for deres virke, i det omfang der er tale om oplysninger, som bo-

ligorganisationer i forvejen har lovligt i hænde. Det bemærkes i den forbindelse, at det

som nævnt normalt alene vil være nødvendigt at meddele ghettorepræsentanterne

oplysninger af generel eller statistisk karakter. Endvidere vil det, i det omfang det er

nødvendigt at meddele ghettorepræsentanterne personhenførbare oplysninger, jf.

definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, almindeligvis ikke være

nødvendigt at videregive direkte identifikationsoplysninger, der gør det muligt for

udenforstående at identificere de pågældende personer.

Det vurderes endvidere, at der almindeligvis ikke vil være hjemmel for ghettorepræ-

sentanterne til at indhente følsomme personoplysninger omfattet databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9, herunder oplysninger om misbrug af narkotika og andre hel-

bredsforhold. Der lægges herved vægt på den foreslåede afgrænsning af ghettore-

præsentanternes opgaver, der skal omfatte at følge indsatserne for at nedbringe antal-

let af boligområder, der opfylder almenboliglovens kriterier for at være udsatte bolig-

områder og ghettoområder, jf. ovenfor afsnit 2.2.2. I det omfang indhentelse af denne

type oplysninger kommer på tale, vil behandlingen typisk skulle vurderes efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g, jf. for så vidt angår litra g databe-

skyttelseslovens § 7, stk. 4. Det her anførte gælder tilsvarende eventuel anden be-

handling af denne type af oplysninger hos aktørerne som følge af lovforslagets be-

stemmelser, idet der dog også henvises til det ovenfor anførte om databeskyttelseslo-

vens § 10.

Behandling af personoplysninger vil i alle tilfælde skulle ske i overensstemmelse med

principperne i forordningens artikel 5, herunder princippet om formålsbegrænsning,

hvorefter personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål

og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, samt

princippet om dataminimering, hvorefter personoplysningerne skal være tilstrækkelige,

relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles. I forhold til princippet om formålsbegrænsning henvises endvidere til data-

beskyttelseslovens § 5. Spørgsmål om offentliggørelse af personoplysninger som

følge af lovforslaget omtales selvstændigt nedenfor.

Det er i ovenstående omtale af regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven forudsat, at der er tale om behandling af personoplysninger, som falder

inden for databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens materielle anven-

delsesområde.

Udover de videregivelser af oplysninger, som følger af lovforslaget, vil økonomi- og

indenrigsministeren efter forvaltningslovens § 31 som ansvarlig minister for den sam-

lede opfølgning på parallelsamfundsstrategien kunne anmode ghettorepræsentanter-

ne om oplysninger. Det vil i forlængelse heraf ligeledes kunne komme på tale at vide-

regive oplysninger fra økonomi- og indenrigsministeren til andre ministerier til brug for

deres arbejde med indsatsen imod parallelsamfund. Sådanne videregivelser vil alene

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

kunne ske inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder forvaltningslovens

§ 28 og lovgivningens regler om tavshedspligt.

Der vil efter lovforslaget skulle ske offentliggørelse af ghettorepræsentanternes vurde-

ringer og anbefalinger. Offentliggørelse vil i alle tilfælde skulle ske inden for rammerne

af reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152.

Henset til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaver forudses det, at disse

vurderinger og anbefalinger ikke vil indeholde personhenførbare oplysninger om per-

soner, der bor i de omhandlede boligområder, m.v. Det vil således ikke være nødven-

digt, at vurderingerne og anbefalingerne indeholder personoplysninger for at kunne

opfylde deres formål.

Måtte ghettorepræsentanternes vurderinger og anbefalinger alligevel omfatte person-

oplysninger, vil offentliggørelse heraf skulle ske inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven.

Ghettorepræsentanternes eventuelle forslag til kommunalbestyrelser og begrundelser

herfor, som foreslås offentliggjort, forudses i lighed med deres vurderinger og anbefa-

linger ikke at ville indeholde personoplysninger. Tilsvarende gælder for kommunalbe-

styrelsens begrundelser for ikke at vedtage sådanne forslag, der ligeledes foreslås

offentliggjort. I det omfang der som følge af de foreslåede bestemmelser om omtalte

forslag og begrundelser alligevel sker behandling af personoplysninger, vil også en

sådan behandling skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, jf. ovenfor. Offentliggørelse vil i øvrigt i alle tilfælde skulle ske

inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Ghettorepræsentanternes udpegelse og stilling

Det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren med virkning for kommunalbestyrel-

sernes funktionsperiode udpeger tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter. De

pågældende, der i deres virke som ghettorepræsentanter er uafhængige af alle aktø-

rer i parallelsamfundsstrategien, skal have betydelig ledelsesmæssig og politisk erfa-

ring.

De tre ghettorepræsentanter vil fungere som et kollegium, således at deres vurderin-

ger, anbefalinger og forslag skal være udtryk for deres opfattelse som kollegium. Rent

praktisk vil ghettorepræsentanterne indbyrdes kunne lave en arbejdsdeling, så hver

repræsentant særligt følger indsatsen i ét geografisk område på vegne af alle ghetto-

repræsentanterne.

Af hensyn til kontinuiteten i ghettorepræsentanternes virksomhed foreslås det, at øko-

nomi- og indenrigsministeren skal udpege en ny ghettorepræsentant, hvis en af ghet-

torepræsentant fratræder, dør eller har længerevarende forfald.

Økonomi- og Indenrigsministeriet sekretariatsbetjener sammen med Transport- Byg-

nings- og Boligministeriet ghettorepræsentanterne.

Lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at de ghettore-

præsentanter, som økonomi- og indenrigsministeren har udpeget inden lovens ikraft-

træden, ikke vil skulle genudpeges for at være omfattet af de foreslåede regler om

ghettorepræsentanternes stilling og opgaver m.v.

Der henvises til det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 63 b, stk. 1 og 7, i lov om

kommunernes styrelse, og til lovforslagets § 2, stk. 2.

2.3.2. Ghettorepræsentanternes opgaver

Det foreslås, at ghettorepræsentanternes opgave skal være at følge de almene bolig-

organisationers, kommunernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghet-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

toområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af

ghettoområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repa-

triering fra sådanne områder. Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås de

områder, der falder ind under definitionerne på sådanne i lov om almene boliger m.v.,

således som disse foreslås defineret i lov om almene boliger m.v. ved det forslag til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om

leje, som regeringen fremsætter samtidig med dette lovforslag. Se om disse kriterier

ovenfor i afsnit 2.2.2.

Ghettorepræsentanterne vil således skulle følge indsatserne imod parallelsamfund

rettet imod boligområder, der opfylder kriterierne i lov om almene boliger m.v. for at

være udsatte boligområder eller ghettoområder, herunder indsatserne for at nedbringe

antallet af boligområder, der opfylder disse kriterier. Opgaven vil også give mulighed

for, at ghettorepræsentanterne kan følge indsatsen i boligområder, der ikke er omfattet

af definitionerne, herunder følge indsatsen for, at der ikke opstår nye ghettoområder

og udsatte boligområder.

Ghettorepræsentanternes opgaveområde omfatter alle fire indsatsområder i regerin-

gens parallelsamfundsstrategi, jf. afsnit 1 ovenfor. Ghettorepræsentanternes virke vil

dermed omfatte enhver indsats fra almene boligorganisationer, kommuner og statslige

myndigheder for at modvirke parallelsamfund i ghettoområder og udsatte boligområ-

der, herunder at nedbringe antallet af sådanne boligområder. Både indsatser vedrø-

rende den fysiske indretning af boligområder, deres beboersammensætning, beskæf-

tigelsesfremmende og politimæssige og kriminalitetsbekæmpende indsatser samt

sociale og undervisningsmæssige indsatser, der handler om at give alle børn og unge

en god start på livet, vil således være omfattet af ghettorepræsentanternes opgave-

område.

[Kort beskrivelse af kommunernes opgaver vedrørende repatriering fra ghettoområder

og udsatte boligområder]

Der foreslås ikke fastsat krav om, hvordan eller på hvilket grundlag ghettorepræsen-

tanterne skal følge indsatsen, men det forudses, at de i vidt omfang vil basere deres

arbejde på samarbejde og dialog med aktørerne. Ghettorepræsentanterne vil kunne

indhente oplysninger både via møder med aktører og berørte parter og gennem stati-

stik, analyser og andre oplysninger fra de ansvarlige ressortministerier og andre invol-

verede myndigheder og aktører, og de vil kunne basere sig på den årlige parallelsam-

fundsredegørelse, som regeringen vil udarbejde som led i opfølgningen på strategien.

Ghettorepræsentanterne vil også med bistand fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der sekretariatsbetjener dem, kunne udar-

bejde analyser og andet materiale, ligesom de vil kunne indhente sådanne oplysnin-

ger fra andre ministerier.

For at understøtte ghettorepræsentanternes mulighed for at tilvejebringe de nødven-

dige oplysninger vil almene boligorganisationer, kommunalbestyrelser og statslige

myndigheder efter lovforslaget skulle tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanter-

ne de oplysninger, de forlanger til brug for deres virke, og ghettorepræsentanterne vil

kunne fastsætte en frist herfor. Om pligten til at tilvejebringe og meddele oplysninger

henvises nærmere til afsnit 2.2.4. ovenfor.

Ghettorepræsentanternes opgave med at følge indsatserne vil kunne munde ud i vur-

deringer og anbefalinger rettet til en, flere eller alle aktører i strategien med henblik på

at forbedre effekterne heraf. Således vil ghettorepræsentanterne, der følger indsatsen

i hele landet, f.eks. kunne anbefale indsatser, som har vist sig effektive ét sted, sat i

værk også andre steder. Deres vurderinger og anbefalinger vil dog ikke kunne vedrøre

statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer, jf. herom nærmere ovenfor i

afsnit 2.2.2.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Det foreslås, at ghettorepræsentanterne én gang om året afgiver en vurdering i forhold

til milepælene i helhedsplanerne for ghettoområder og udsatte boligområder til trans-

port-, bygnings- og boligministeren. Se nærmere ovenfor i afsnit 2.2.2.

Alle ghettorepræsentanternes vurderinger og anbefalinger foreslås offentliggjort.

Det foreslås endvidere, at ghettorepræsentanterne hvert kvartal skal afrapportere om

deres virksomhed til økonomi- og indenrigsministeren. Afrapporteringerne fra ghetto-

repræsentanterne vil sammen med ghettorepræsentanternes anbefalinger og vurde-

ringer indgå i regeringens samlede grundlag for at vurdere indsatsen imod parallel-

samfund og fremdriften heri.

Der henvises til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 63 b, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov

om kommunernes styrelse.

2.3.3. Ghettorepræsentanternes særlige beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen

Det foreslås

i overensstemmelse med ”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen

ghettoer i 2030”, at ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde skal kunne anmode

kommunalbestyrelsen om at behandle deres begrundede forslag til en bestemt kom-

munal beslutning, og at kommunalbestyrelsen i givet fald skal begrunde, hvorfor den

ikke følger forslaget.

Ghettorepræsentanternes fremsættelse af et sådant forslag vil forudsætte, at de vur-

derer, at den indsats, der er iværksat, ikke har eller vil have tilstrækkelig effekt, og at

de tillige vurderer, at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en

tilfredsstillende udvikling. Et sådant forslag kan bortset fra spørgsmål om fordeling af

børn i daginstitutioner vedrøre enhver kommunal indsats rettet imod ghettoområder og

udsatte boligområder, herunder den kommunale indsats vedrørende repatriering fra

sådanne områder.

At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde, indebærer endvidere, at

ghettorepræsentanterne, inden et sådant forslag fremsættes over for en kommunalbe-

styrelse, skal have forsøgt på andre måder at formå kommunalbestyrelsen til at gen-

nemføre forslaget. Dette kan være forsøgt f.eks. gennem dialog med kommunen, eller

det kan være gennem ghettorepræsentanternes offentliggjorte anbefalinger. Ghetto-

repræsentanternes anvendelse af beføjelsen vil endvidere kræve, at de alle er enige

om at anvende den.

De forslag, som ghettorepræsentanterne vil kunne fremsætte til kommunalbestyrel-

sens behandling, skal være forslag til beslutninger, som kommunalbestyrelsen lovligt

kan vedtage og gennemføre, og kan ikke vedrøre spørgsmål om fordeling af børn i

daginstitutioner. Ghettorepræsentanternes forslag skal herunder overholde lovgivnin-

gens krav om ligebehandling af alle befolkningsgrupper. Forslagene vil kunne omfatte

initiativer i et eller flere boligområder eller i kommunen generelt.

Ghettorepræsentanternes forslag skal omfatte en begrundelse, hvoraf det skal frem-

gå, hvordan forslaget skal medvirke til at sikre en tilfredsstillende udvikling i indsatser-

ne rettet imod et eller flere ghettoområder og/eller udsatte boligområder, herunder

eventuelt hvordan forslaget skal medvirke til at nedbringe antallet af sådanne boligom-

råder, og hvorfor ghettorepræsentanterne finder, at betingelserne for at fremsætte

forslaget er opfyldt.

Ghettorepræsentanternes forslag og deres begrundelse herfor foreslås offentliggjort,

når det er sendt til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal på et møde behandle og tage stilling til et sådant begrun-

det forslag senest tre måneder efter, at det er fremsat over for kommunalbestyrelsen.

Forslaget vil som formuleret af ghettorepræsentanterne skulle sættes på dagsordenen

for et møde i kommunalbestyrelsen, således at kommunalbestyrelsen kan behandle

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

det. Der foreslås ikke fastsat særlige regler om forberedelsen eller behandlingen af

kommunalbestyrelsens sag om et sådant forslag, der således vil skulle forberedes af

forvaltningen og ved udvalgsbehandling efter de almindelige regler herom.

Ghettorepræsentanternes forslag vil blive anset for vedtaget, såfremt den beslutning,

som kommunalbestyrelsen vedtager på mødet, i alt væsentligt er indholdsmæssigt

identisk med ghettorepræsentanternes forslag.

Vedtager kommunalbestyrelsen ikke ghettorepræsentanternes forslag, vil begrundel-

sen eller begrundelserne herfor skulle offentliggøres sammen med udskriften af be-

slutningsprotokollen fra det kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen er behandlet.

Begrundelsen eller begrundelserne skal omfatte en forklaring på, hvorfor kommunal-

bestyrelsen ikke vedtager ghettorepræsentanternes forslag. Der skal offentliggøres en

begrundelse, der kan henføres til ethvert af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

er medansvarligt for, at ghettorepræsentanternes forslag ikke er blevet vedtaget.

I tilfælde, hvor der er behov for, at kommunalbestyrelsens flertal eller et eller flere af

de medlemmer, der er medansvarligt for, at ghettorepræsentanternes forslag ikke er

vedtaget, efter sagens behandling gives tid til at formulere en begrundelse herfor, kan

borgmesteren fastsætte en kort frist herfor.

Der henvises til det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 63 b, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Offentlige implementeringskonsekvenser

Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede administrative konsekvenser for

kommunerne, idet ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde vil kunne pålægge en

kommunalbestyrelse at behandle

–

men ikke at følge

–

et forslag fra dem.

Lovforslaget anvender de definitioner af ghettoområder og udsatte boligområder, som

foreslås anvendt i lov om almene boliger m.v., jf. det forslag til lov om ændring af lov

om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, som regeringen

fremsætter samtidig med dette lovforslag. Denne ensartede begrebsanvendelse un-

derstøtter sammenhængen på tværs i den offentlige sektor og øger mulighederne for

genbrug af f.eks. statistiske data mellem myndighederne.

Den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes sty-

relse om almene boligorganisationers, kommunalbestyrelsers og statslige myndighe-

ders pligt til at tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne oplysninger er tekno-

logineutral. Det samme gælder de ved lovforslaget foreslåede bestemmelser om of-

fentliggørelse.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Forslaget har herudover ikke implementeringskonsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august 2018 til den 14. september

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, BL

–

Dan-

marks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Center for Boligsocial Udvikling,

Danmarks Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dom-

stolsstyrelsen, FSR

–

Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Lands-

byggefonden, LLO Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Rådet for Socialt Udsatte, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aal-

borg Universitet), Vestre Landsret, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd og Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej anfør

”Ingen”)

Ingen

Negative konsekven-

ser/ merudgifter (hvis

ja, angiv omfang Hvis

nej anfør ”Ingen”)

Ingen

Meget begrænsede

negative konsekven-

ser for kommunerne.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Offentlige implementerings-

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede nye bestemmelse i § 63 b i lov om kommunernes styrelse udmønter

initiativet om ghettorepræsentanter og er dermed en del af opfølgningen på regerin-

gens strategi imod parallelsamfund,

”Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghet-

toer i 2030”. Initiativet

er præsenteret i strategien.

Der er ikke i dag nogen myndighed eller instans, der har til opgave generelt, tværgå-

ende og uafhængigt af regeringen at følge, hvordan de forskellige aktørers indsatser

imod parallelsamfund virker, at vurdere indsatsen og at anbefale ændringer heraf.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren med virkning for kommunalbesty-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

relsernes fireårige funktionsperiode, jf. § 6, stk. 1, i lov om kommunale og regionale

valg, udpeger tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter.

Bestemmelsen indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren første gang med virk-

ning for perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2025 skal udpege tre særlige

uafhængige ghettorepræsentanter. Ministeren har inden lovens ikrafttræden udpeget

ghettorepræsentanterne for indeværende kommunale funktionsperiode. For disse

gælder bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, hvortil der henvises.

Det foreslåede § 63 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse forudsætter, at

de særlige ghettorepræsentanter skal have ledelsesmæssig og politisk erfaring. Be-

stemmelsen udelukker ikke, at ghettorepræsentanter kan genudpeges.

At ghettorepræsentanterne efter den foreslåede bestemmelse er uafhængige, inde-

bærer, at de i varetagelsen af deres opgaver er uafhængige af de aktører, der står

bag parallelsamfundsstrategien og gennemfører den, herunder af regeringen, kom-

munerne og de almene boligorganisationer.

Ghettorepræsentanterne kan ikke instrueres af andre i varetagelsen af deres opgaver,

hverken i fremgangsmåde eller indhold. De beslutninger, ghettorepræsentanterne

træffer som led i udøvelsen af deres beføjelser, kan ikke påklages til andre administra-

tive myndigheder. De vurderinger, anbefalinger, forslag og eventuelt andet skriftligt

materiale, ghettorepræsentanterne afgiver, kan ikke ændres af andre, der heller ikke

kan hindre offentliggørelsen heraf.

Ghettorepræsentanterne udgør henset til deres uafhængighed og selvstændige virke

som kollegium én selvstændig myndighed inden for den offentlige forvaltning, og vil

som en del af den offentlige forvaltning være undergivet Folketingets Ombudsmand.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har det organisatoriske og budgetmæssige ansvar

for ghettorepræsentanterne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. og 2.3.1.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren, hvis en ghettorepræsentant fra-

træder, dør eller har længerevarende forfald, udpeger en ny ghettorepræsentant med

virkning for resten af funktionsperioden.

I de tilfælde, hvor en ghettorepræsentant fratræder hvervet eller dør i løbet af funkti-

onsperioden, skal økonomi- og indenrigsministeren således udpege en ny ghettore-

præsentant for den resterende del af perioden. Det samme gælder i tilfælde, hvor en

ghettorepræsentant har længerevarende forfald. Ved længerevarende forfald forstås i

bestemmelsen forfald, der forventes at have en varighed i størrelsesordenen tre må-

neder eller mere. Ved vurderingen af, om der skal udpeges en ny repræsentant i disse

tilfælde, må der lægges vægt på den forventede varighed af forfaldsperioden. De op-

lysninger, der vil danne grundlag for vurderingen af, om en anden ghettorepræsentant

skal udpeges, vil først og fremmest være den fraværende ghettorepræsentants egne

oplysninger, men andre oplysninger vil også kunne inddrages.

I tilfælde, hvor en ghettorepræsentant er forhindret i at varetage hvervet i en kort peri-

ode, vil der ikke kunne udpeges en anden ghettorepræsentant eller en stedfortræder.

De øvrige ghettorepræsentanter vil i sådanne perioder kunne varetage hvervet på

alles vegne. De vil eventuelt kunne aftale en ændret praktisk fordeling af opgaverne

mellem sig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. og 2.3.1.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsætter, at ghettorepræsentanterne følger de almene boligorganisationers,

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

kommunernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og ud-

satte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., herunder indsatserne for at

nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og kommunernes ind-

satser vedrørende repatriering fra sådanne områder.

Den foreslåede bestemmelse indeholder afgrænsningen af ghettorepræsentanternes

opgaveområde, der efter bestemmelsen omfatter indsatser rettet imod ghettoområder

og udsatte boligområder. Dette er i overensstemmelse med regeringens strategi imod

parallelsamfund, som er målrettet de områder i Danmark, hvor udfordringerne med

parallelsamfund er størst.

Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås efter den foreslåede bestemmel-

se områder, der falder ind under definitionerne af sådanne i § 61 a i lov om almene

boliger m.v., der foreslås ændret ved det forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, som regeringen fremsætter

samtidig med dette lovforslag. Definitionerne, hvorefter ghettoområder er en del-

mængde af de udsatte boligområder, og de kriterier, der indgår heri, er der redegjort

for i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. Ghettorepræsentanternes opgaveom-

råde omfatter således både indsatser, der er rettet imod alle udsatte boligområder, og

indsatser, der kun er rettet imod nogle af disse, herunder imod ghettoområder eller

nogle af dem.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræsentanterne skal

følge indsatserne for at modvirke parallelsamfund i ghettoområder og udsatte boligom-

råder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af områder, der opfylder kriterier-

ne for at være et ghettoområde eller et udsat boligområde. Dette omfatter en bred vifte

af indsatser, herunder vedrørende den fysiske indretning af boligområder, deres be-

boersammensætning, beskæftigelsesfremmende og politimæssige og kriminalitetsbe-

kæmpende indsatser samt sociale og undervisningsmæssige indsatser.

Opgaven vil både omfatte indsatserne i de områder, der opfylder definitionerne for at

være et ghettoområde eller et udsat boligområde, og indsatsen for, at nye boligområ-

der ikke falder ind under definitionerne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræsentanterne skal følge alle

de ansvarlige aktørers indsatser, dvs. både de almene boligorganisationers, kommu-

nernes og statslige myndigheders indsats. Enhver statslig myndighed er omfattet af

bestemmelsen, uanset niveauet i den statslige myndighedsstruktur, uanset om myn-

digheden måtte være uafhængig, og uanset om myndigheden er selvejende.

Ved, at ghettorepræsentanterne følger indsatsen, forstås efter bestemmelsen, at de

følger med i, hvordan indsatsen gennemføres og virker, herunder om den har de øn-

skede effekter.

Herudover omfatter ghettorepræsentanternes opgave med at følge indsatserne imod

parallelsamfund rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder kommunernes

indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder.

Ghettorepræsentanterne har pligt til at udføre de opgaver, der er fastlagt i bestemmel-

sen.

Bestemmelsen giver inden for lovgivningens rammer de uafhængige ghettorepræsen-

tanter metodefrihed med hensyn til, hvordan de vil følge indsatsen, og hvordan de vil

indhente oplysninger til brug for deres virke, men det forudses, at ghettorepræsentan-

terne i vidt omfang vil basere sig på møder og dialog med de ansvarlige aktører. Om

ghettorepræsentanternes mulighed for at indhente oplysninger til brug for deres virke

henvises til det foreslåede § 63 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Ud over de vurderinger og anbefalinger, som ghettorepræsentanterne kan udarbejde,

jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, de pligtmæs-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

sige årlige vurderinger, som er fastlagt i det foreslåede § 63 b, stk. 3, 1. pkt., og de

forslag, de kan fremsætte over for kommunalbestyrelserne efter det foreslåede § 63 b,

stk. 4, kan ghettorepræsentanterne også vælge at udarbejde andre former for skriftligt

materiale, herunder f.eks. analyser og rapporter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og 2.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om kommunernes

styrelse kan ghettorepræsentanternes vurderinger og deres anbefalinger om ændrin-

ger af de indsatser, der er nævnt i bestemmelsens 1. pkt., ikke vedrøre statslige myn-

digheders ressourcemæssige prioriteringer.

Bestemmelsen forudsætter, at ghettorepræsentanterne kan vurdere de almene bolig-

organisationers, kommunernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghet-

toområder og udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., herunder

indsatserne for at nedbringe antallet af sådanne områder, jf. det foreslåede § 63 b,

stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

De vurderinger og anbefalinger, ghettorepræsentanterne udarbejder, kan være vurde-

ringer og anbefalinger, der vedrører et eller flere boligområder, en eller flere kommu-

ner eller indsatsen i hele landet. Disse vurderinger og anbefalinger kan vedrøre en

eller flere aktørers indsats. Vurderingen er en vurdering af hensigtsmæssigheden og

effekten af indsatsen inden for lovgivningens rammer. Det er ikke ghettorepræsentan-

ternes opgave at vurdere lovmæssigheden af indsatsen.

Når ghettorepræsentanterne udarbejder anbefalinger, må det fremgå, hvilke aktører

de er rettet til, og de skal fremsendes til disse aktører. Det kan også være aktuelt at

fremsende vurderinger til bestemte aktører.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræsentanternes vurderinger og

anbefalinger ikke kan vedrøre statslige myndigheders ressourcemæssige prioriterin-

ger. Ghettorepræsentanternes vurderinger vil kunne omfatte statslige myndigheders

indsatser rettet imod boligområder, der opfylder kriterierne for at være ghettoområder

eller udsatte boligområder, herunder samarbejdet mellem myndighederne, men ghet-

torepræsentanterne vil ikke kunne komme med vurderinger eller anbefalinger, der

vedrører statslige myndigheders ressourcemæssige prioriteringer i de berørte områ-

der. Dette indebærer eksempelvis, at ghettorepræsentanterne ikke vil have beføjelse

til at vurdere de ressourcemæssige prioriteringer, der ligger bag politiets indsats i et

område. Ghettorepræsentanterne vil heller ikke have beføjelser til eksempelvis at

anbefale initiativer, hvorefter staten skal anvende flere ressourcer for at øge antallet af

unge, der tager en gymnasial uddannelse i ghettoområder og i udsatte boligområder.

De tre ghettorepræsentanters vurderinger og anbefalinger skal være udtryk for ghetto-

repræsentanternes opfattelse som kollegium, og de vil som kollegium være ansvarlige

for disse. I den forbindelse må uenigheder imellem ghettorepræsentanterne om ind-

holdet heraf i sidste ende afgøres ved flertalsafstemning. Rent praktisk vil ghettore-

præsentanterne indbyrdes kunne lave en arbejdsdeling, så hver repræsentant på

vegne af alle ghettorepræsentanterne særligt følger indsatsen i ét geografisk område.

De tre ghettorepræsentanter kan løbende aftale ændringer i denne arbejdsdeling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og 2.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om kommunernes

styrelse afgiver ghettorepræsentanterne én gang om året en vurdering af udviklingen i

forhold til milepælene i helhedsplanerne for ghettoområder og udsatte boligområder,

jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., til transport-, bygnings- og boligministeren.

Almene boligorganisationers udarbejdelse af helhedsplaner, der godkendes af kom-

munalbestyrelsen, er en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden til fysiske for-

andringer og til boligsociale indsatser i almene boligområder. Ghettorepræsentanter-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

nes vurderinger af udviklingen i forhold til milepælene i helhedsplanerne for de enkelte

ghettoområder og udsatte boligområder skal bl.a. være med til at danne grundlag for

regeringens samlede opfølgning på indsatsen, jf. nærmere afsnit 2.2.2. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Ghettorepræsentanternes årlige vurderinger efter den foreslåede bestemmelse er

pligtmæssige vurderinger af, om hver enkelt helhedsplan overholder de heri fastsatte

milepæle.

Pligten omfatter kun helhedsplaner for ghettoområder og udsatte boligområder, jf.

§ 61 a i lov om almene boliger m.v., således som denne bestemmelse formuleres ved

det forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje, som regeringen fremsætter samtidig med dette lovforslag, jf.

nærmere ovenfor afsnit 2.2.2. Pligten omfatter de boligområder, der 1. december før

tidspunktet for ghettorepræsentanternes vurdering opfyldte betingelserne for at være

udsatte boligområder eller ghettoområder, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 4, i lov om

almene boliger m.v. som affattet i det nævnte lovforslag.

Det er forudsat, at ghettorepræsentanternes vurderinger er skriftlige, men ikke nød-

vendigvis omfattende, idet ghettorepræsentanterne efter omstændighederne kort vil

kunne konstatere, at milepælene overholdes.

Ghettorepræsentanterne er som kollegium ansvarlige for vurderingen af udviklingen i

forhold til milepælene i hver enkelt helhedsplan, jf. nærmere ovenfor i dette afsnit.

Ghettorepræsentanterne skal efter den foreslåede bestemmelse sende deres vurde-

ring til transport-, bygnings- og boligministeren. Ghettorepræsentanternes vurderinger

vil indgå i grundlaget for regeringens samlede opfølgning på indsatsen imod parallel-

samfund, herunder i grundlaget for den årlige parallelsamfundsredegørelse.

Ghettorepræsentanternes første vurdering af udviklingen i forhold til milepælene i

helhedsplanerne vil skulle foreligge inden udløbet af det første år efter deres udpegel-

se.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og 2.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om kommunernes

styrelse offentliggør ghettorepræsentanterne deres vurderinger og anbefalinger.

Bestemmelsen om offentliggørelse vil omfatte de vurderinger og anbefalinger, som

ghettorepræsentanterne udarbejder i medfør af loven, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2

og stk. 3, 1. pkt. Vælger ghettorepræsentanterne at udarbejde andet skriftligt materia-

le, beslutter de selv, om de vil offentliggøre det.

Offentliggørelse bør ikke ske, før vurderinger og anbefalinger er sendt til deres adres-

sater. I det omfang ghettorepræsentanterne udarbejder og ønsker at offentliggøre

andet skriftligt materiale, som har bestemte adressater, gælder det samme for dette

materiale.

Offentliggørelsen kan f.eks. ske på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2., 2.2.4. og 2.3.2.

I den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsættes, at ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at

indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om

almene boliger m.v., herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder

og udsatte boligområder, ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal

beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, i enighed kan anmo-

de kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede for-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

slag til denne beslutning, der dog ikke kan vedrøre spørgsmål om fordeling af børn i

daginstitutioner.

Ved ghettoområder og udsatte boligområder forstås efter bestemmelsen områder, der

opfylder betingelserne i § 61 a i lov om almene boliger m.v. for at være ghettoområder

eller udsatte boligområder. Se om disse definitioner de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ghettorepræsentanterne i særlige tilfælde

vil kunne pålægge en kommunalbestyrelse at realitetsbehandle ghettorepræsentan-

ternes forslag til en bestemt beslutning.

Anvendelse af beføjelsen vil efter bestemmelsen forudsætte, at ghettorepræsentan-

terne vurderer, at de indsatser, der er iværksat, ikke har eller vil have tilstrækkelig

effekt.

Ghettorepræsentanterne skal efter bestemmelsen tillige vurdere, at en bestemt kom-

munal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling. Dette indebæ-

rer, at det skal være ghettorepræsentanternes vurdering, at andre initiativer, der kan

ventes gennemført uden at fremsætte et forslag, som en kommunalbestyrelse er for-

pligtet til at behandle, ikke vil kunne sikre, at indsatserne får tilstrækkelig effekt. Disse

andre initiativer, der på en alternativ måde kan sikre den tilstrækkelige effekt, kan

både være kommunale initiativer og initiativer, der kan ventes gennemført af andre

aktører end kommunen.

At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde, indebærer, at ghettorepræ-

sentanterne, inden de fremsætter forslag efter bestemmelsen over for en kommunal-

bestyrelse, skal have forsøgt på andre måder at formå kommunalbestyrelsen til at

gennemføre forslaget. Dette kan være forsøgt f.eks. gennem dialog med kommunal-

bestyrelsen eller dens repræsentanter, herunder kommunale embedsmænd, eller det

kan f.eks. være forsøgt ved, at ghettorepræsentanterne har offentliggjort en anbefaling

herom.

Endelig følger det af bestemmelsen, at ghettorepræsentanterne skal være enige om at

anvende beføjelsen. Såfremt én af ghettorepræsentanterne ikke kan tilslutte sig, at en

anmodning efter bestemmelsen fremsættes over for en kommunalbestyrelse, kan

anmodningen således ikke fremsættes. Om ghettorepræsentanternes arbejde som

kollegium i øvrigt se ovenfor i dette afsnit.

De forslag, som ghettorepræsentanterne efter den foreslåede bestemmelse vil kunne

fremsætte til kommunalbestyrelsens behandling, skal være forslag til beslutninger, der

efter ghettorepræsentanternes vurdering vil gavne indsatserne rettet imod ghettoom-

råder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghet-

toområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repatrie-

ring fra sådanne områder. Forslaget skal således kunne medvirke til at modvirke og

forebygge parallelsamfund i ghettoområder og udsatte boligområder, herunder med-

virke til at færre boligområder fremover opfylder definitionerne på sådanne områder.

Forslaget kan dog ikke vedrøre spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner.

De forslag, som ghettorepræsentanterne efter den foreslåede bestemmelse vil kunne

fremsætte til kommunalbestyrelsens behandling, skal endvidere være forslag til be-

slutninger, som kommunalbestyrelsen lovligt vil kunne vedtage og gennemføre. Ghet-

torepræsentanternes forslag skal herunder overholde lovgivningens krav om ligebe-

handling af alle befolkningsgrupper.

Et sådant forslag skal endvidere have et så konkret indhold, at det kan være genstand

for en beslutning i kommunalbestyrelsen, som kommunen kan udføre. Forslaget skal

være rettet til den pågældende kommune, og det vil kunne omfatte initiativer i et eller

flere boligområder eller i kommunen generelt.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ghettorepræsentanterne skal begrunde

deres forslag til kommunalbestyrelsen. Af begrundelsen skal det fremgå, hvordan

forslaget skal medvirke til at sikre en tilfredsstillende udvikling i indsatserne rettet imod

ghettoområder og udsatte boligområder, og hvorfor ghettorepræsentanterne finder, at

betingelserne for at fremsætte forslaget er opfyldt.

Ghettorepræsentanterne vil godt kunne fremsætte forslag til den samme type af initia-

tiver over for flere kommunalbestyrelser, men de ovenfor nævnte krav til forslaget og

de angivne betingelser for at fremsætte det vil skulle være opfyldt i forhold til hver

enkelt kommunalbestyrelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3. og 2.3.3.

I den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsættes, at ghettorepræsentanterne offentliggør forslaget og begrundelsen

herfor.

Offentliggørelsen bør ikke ske, før ghettorepræsentanternes begrundede forslag skrift-

ligt er fremsat over for kommunalbestyrelsen, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 4, 3. pkt., i

lov om kommunernes styrelse. Offentliggørelse kan f.eks. ske på Økonomi- og Inden-

rigsministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3., 2.2.4. og 2.3.3.

I den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 4, 3. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsættes, at kommunalbestyrelsen inden tre måneder efter, at ghettorepræsen-

tanterne skriftligt har fremsat det begrundede forslag over for kommunalbestyrelsen,

skal tage stilling til forslaget.

Det følger af bestemmelsen, at ghettorepræsentanterne skal henvende sig skriftligt,

f.eks. pr. e-mail, til den pågældende kommunalbestyrelse og anmode den om at be-

handle forslaget, og at både forslaget og begrundelsen skal fremgå i deres fulde ord-

lyd af henvendelsen.

Det følger videre af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal behandle forslaget

senest tre måneder efter, at det begrundede forslag er fremsat over for kommunalbe-

styrelsen. Fristen på tre måneder for kommunalbestyrelsen behandling af sagen vil

løbe fra den dag, hvor ghettorepræsentanterne har sendt en sådan skriftlig henven-

delse. Sendes et begrundet forslag f.eks. den 27. januar, skal kommunalbestyrelsen

således afslutte behandlingen af det senest den 27. april.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fremsætter ghettorepræsentanterne et

sådant forslag, vil forslaget skulle være et punkt på dagsordenen for et møde i kom-

munalbestyrelsen. Forslagets ordlyd som formuleret af ghettorepræsentanterne vil

således skulle fremgå af dagsordenen. Ordlyden af ghettorepræsentanternes begrun-

delse for forslaget vil skulle fremgå af det sagsmateriale, der forelægges kommunal-

bestyrelsen med henblik på behandlingen af sagen.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen på et møde vil skulle

tage stilling til forslaget. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne overlade beslutningen

om forslaget til andre i kommunen, herunder henvise sagen til afgørelse i udvalg eller i

forvaltningen.

Der vil ikke i øvrigt gælde særlige regler om forberedelsen eller behandlingen af kom-

munalbestyrelsens sag om et forslag fremsat af ghettorepræsentanterne efter det

foreslåede § 63 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Et sådant forslag vil således

skulle forberedes af forvaltningen og ved udvalgsbehandling efter de almindelige reg-

ler herom. Der følger ikke af lovforslaget nogen pligt til, at den kommunale forvaltning

og det eller de forberedende udvalg indstiller forslaget til vedtagelse eller indstiller det

til vedtagelse uden ændringer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Den foreslåede bestemmelse stiller som allerede nævnt krav om, at kommunalbesty-

relsen på et møde har behandlet forslaget og taget stilling til det senest tre måneder

efter ghettorepræsentanternes skriftlige fremsættelse af det. Inden for tremåneders

fristen for kommunalbestyrelsens stillingtagen til forslaget gør bestemmelsen ingen

indskrænkning i kommunalbestyrelsens muligheder for at udsætte sin behandling af

sagen om ghettorepræsentanternes forslag. Kommunalbestyrelsen kan således godt

udsætte behandlingen af sagen fra et kommunalbestyrelsesmøde til et andet, f.eks.

med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger eller fornyet udvalgsbehandling,

når blot kommunalbestyrelsen i sidste ende overholder pligten til at tage stilling til

ghettorepræsentanternes begrundede forslag inden for tre måneder efter, at de skrift-

ligt har fremsat det.

Den foreslåede bestemmelse gør ingen indskrænkning i kommunalbestyrelsens ad-

gang til at fremsætte og vedtage ændringsforslag til forslaget. Udgør ændringen en

fravigelse af forslaget, vil dette imidlertid skulle begrundes, jf. omtalen nedenfor af det

foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3. og 2.3.3.

Kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol skal efter § 13 i lov om kommunernes

styrelse indeholde kommunalbestyrelsens beslutninger, og den underskrives af med-

lemmerne. Derudover har et medlem, der har stemt imod en beslutning, som kommu-

nalbestyrelsen har vedtaget, efter lovens § 13, stk. 2, ret til at få sin afvigende mening

kort tilført beslutningsprotokollen. Efter § 8, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse skal

en udskrift af beslutningsprotokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivnin-

gens regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres.

I den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 4, 4. pkt.,

i lov om kommunernes sty-

relse fastsættes, at vedtager kommunalbestyrelsen ikke det af ghettorepræsentanter-

ne efter § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunerens styrelse fremsatte forslag, skal

kommunalbestyrelsen offentliggøre begrundelsen eller begrundelserne herfor sam-

men med udskriften af beslutningsprotokollen.

Ghettorepræsentanternes forslag vil efter det foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om

kommunernes styrelse være vedtaget, såfremt den beslutning, som kommunalbesty-

relsen vedtager på mødet, i alt væsentligt er indholdsmæssigt identisk med ghettore-

præsentanternes forslag. Hvis kommunalbestyrelsen derimod har vedtaget ghettore-

præsentanternes forslag med indholdsmæssige ændringer af betydning, vil ghettore-

præsentanternes forslag ikke være vedtaget. Sådanne ændringer kan være indstillet

af forvaltningen, de kan være indstillet af et udvalg, eller de kan være foreslået af et

eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen

skal tage stilling til forslaget, indebærer som anført ovenfor, at forslaget som formule-

ret af ghettorepræsentanterne skal fremgå som et punkt på kommunalbestyrelsens

dagsorden. Derfor vil det ofte være klart, om kommunalbestyrelsen har vedtaget dette

forslag eller ikke.

Dog kan det ikke udelukkes, at ghettorepræsentanternes forslag kan anses for vedta-

get, selv om det er vedtaget med visse ændringer. Afgørelsen af, om forslaget er ved-

taget eller ikke, vil bero på en konkret vurdering af, om indholdet af den vedtagne be-

slutning i alt væsentligt er identisk med ghettorepræsentanternes forslag og ikke ind-

skrænker dette. Eksempelvis vil ghettorepræsentanternes forslag ikke være vedtaget,

hvis kommunalbestyrelsen har vedtaget en betydeligt længere frist for gennemførel-

sen af det foreslåede initiativ end den frist, der fremgik af ghettorepræsentanternes

forslag. Derimod vil ghettorepræsentanternes forslag eksempelvis være vedtaget i et

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at vedtage deres forslag uden ind-

holdsmæssige ændringer, men således at det skal gælde både for det boligområde i

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

kommunen, som ghettorepræsentanternes forslag omfatter, og for andre boligområder

i kommunen.

Det vil i første omgang være kommunalbestyrelsen, der vurderer, om ghettorepræsen-

tanternes forslag er vedtaget eller ikke, og dermed, om begrundelsespligten efter det

foreslåede i § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse indtræder. Dette er

en retlig vurdering, jf. ovenfor. Det falder inden for den kommunale tilsynsmyndigheds,

Ankestyrelsens, kompetence at tage stilling til, om en kommunalbestyrelse har over-

holdt begrundelsespligten, herunder om ghettorepræsentanternes forslag er vedtaget

eller ikke.

Vedtager kommunalbestyrelsen ikke ghettorepræsentanternes forslag, følger det af

den foreslåede bestemmelse i § 63 b, stk. 4, 4. pkt., at begrundelsen eller begrundel-

serne herfor skal offentliggøres sammen med udskriften af beslutningsprotokollen fra

det kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen er behandlet.

Bestemmelsen indebærer, at der skal foreligge en begrundelse for en beslutning om

ikke at vedtage ghettorepræsentanternes forslag, som kan henføres til ethvert af de

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medansvarligt for, at ghettorepræsentanter-

nes forslag ikke er blevet vedtaget. Dette omfatter de medlemmer, der ikke har støttet

vedtagelsen af ghettorepræsentanternes forslag uden ændringer og heller ikke har

støttet forslag, der i alt væsentligt er indholdsmæssigt identiske med ghettorepræsen-

tanternes forslag, og hvis vedtagelse således ville kunne anses for en vedtagelse af

ghettorepræsentanternes forslag, jf. ovenfor i dette afsnit.

Hver af de begrundelser, der skal foreligge, skal omfatte en angivelse af, hvorfor det

eller de pågældende medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke har støttet vedtagelse

af ghettorepræsentanternes forslag. Bestemmelsen stiller ikke i øvrigt krav til indholdet

af begrundelsen.

Det flertal i kommunalbestyrelsen, som har forkastet ghettorepræsentanternes forslag

eller har vedtaget det med indholdsmæssige ændringsforslag, kan på mødet vedtage

en fælles begrundelse for, at de ikke har vedtaget ghettorepræsentanternes forslag. I

tilfælde, hvor forvaltningen eller et udvalg har indstillet ghettorepræsentanternes for-

slag til forkastelse eller har indstillet det til vedtagelse med indholdsmæssige æn-

dringsforslag, vil en begrundelse herfor således kunne være forelagt kommunalbesty-

relsen af forvaltningen eller af et udvalg som en del af sagen. I den situation vil be-

grundelsen efter omstændighederne blive vedtaget som en del af flertallets beslutning

i sagen.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen imod den foreliggende indstilling har forkastet

ghettorepræsentanternes forslag eller har vedtaget det med indholdsmæssige æn-

dringsforslag fremsat af et eller flere medlemmer på kommunalbestyrelsens møde,

indebærer bestemmelsen, at der kan blive behov for at formulere en begrundelse eller

flere begrundelser for kommunalbestyrelsens beslutning i forbindelse med mødet.

Dette kan også være tilfældet, hvis ikke alle de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

er medansvarlige for, at ghettorepræsentanternes forslag ikke blev vedtaget, kan til-

slutte sig og stemme for en indstillet begrundelse. I givet fald må disse medlemmer

gives mulighed for at formulere deres egen begrundelse.

Formuleringen af begrundelsen eller begrundelser vil efter bestemmelsen kunne ske

på det møde, hvor sagen er blevet behandlet, eller inden for en passende kort frist

efter mødet. Borgmesteren kan fastsætte en kort frist for medlemmernes formulering

af begrundelsen for, at de ikke har støttet vedtagelsen af ghettorepræsentanternes

forslag. Da kravet om begrundelse følger af loven, skal forvaltningen efter behov og

indenfor rammerne af den almindelige pligt hertil betjene medlemmerne ved udform-

ningen af denne begrundelse.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Det følger af bestemmelsen, at begrundelsen eller begrundelserne for, at kommunal-

bestyrelsen ikke har vedtaget ghettorepræsentanternes forslag, offentliggøres sam-

men med beslutningsprotokollen fra det pågældende kommunalbestyrelsesmøde. Det

er forudsat, at offentliggørelsen af beslutningsprotokollen sker inden for en rimelig frist

efter mødet og ikke forsinkes i forhold til, hvad der er sædvanlig praksis i kommunen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3., 2.2.4. og 2.3.3.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 5, 1. pkt.,

i lov om kommunernes

styrelse skal de almene boligorganisationer, kommunalbestyrelserne og statslige

myndigheder tilvejebringe og meddele ghettorepræsentanterne de oplysninger, ghet-

torepræsentanterne forlanger til brug for deres virke.

Bestemmelsen skal understøtte ghettorepræsentanternes muligheder for at varetage

deres opgaver, som forudses i vidt omfang at blive baseret på dialog og samarbejde

med de involverede aktører. Herunder forudses et nært samarbejde mellem ghettore-

præsentanterne og de ministerier, som er ansvarlige for indsatsen imod parallelsam-

fund inden for de enkelte ressortområder.

Efter bestemmelsen kan ghettorepræsentanterne pålægge bestyrelsen i en almen

boligorganisation, en kommunalbestyrelse eller den øverste ledelse af en statslig

myndighed at meddele ghettorepræsentanter oplysninger, som de måtte forlange, om

forhold, der vedrører den pågældende almene boligorganisation, kommune eller stats-

lige myndighed. Pligten for kommuner og statslige myndigheder til at bistå ghettore-

præsentanterne med oplysninger følger i forvejen af forvaltningslovens § 31, stk. 1,

hvorefter en forvaltningsmyndighed, i det omfang den er berettiget til at videregive en

oplysning, på begæring fra en anden forvaltningsmyndighed skal videregive oplysnin-

gen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at give mulighed for at pålægge almene bolig-

organisationer eller offentlige forvaltningsmyndigheder pligt til at videregive oplysnin-

ger udover, hvad der er lovligt efter gældende lovgivning, herunder persondataretlige

regler, lovgivningens regler om tavshedspligt, eventuelle regler i særlovgivningen og

–

for så vidt angår offentlige forvaltningsmyndigheder

–

forvaltningslovens § 28. Pligten

til at meddele oplysninger omfatter således alene oplysninger, som lovligt kan videre-

gives, og adgangen til at videregive udvides ikke med lovforslaget.

Ud over pligten til at meddele oplysninger omfatter den foreslåede bestemmelse en

pligt til at tilvejebringe oplysninger. Dette vil f.eks. kunne omfatte tilvejebringelse af

statistiske oplysninger på grundlag af foreliggende data, men der vil også kunne være

tale om anden bearbejdelse af oplysninger, eller om indsamling af nye oplysninger,

ligesom ghettorepræsentanterne vil kunne pålægge bestyrelsen i en almen boligorga-

nisation, en kommunalbestyrelse eller den øverste ledelse af en statslig myndighed at

udtale sig om spørgsmål inden for vedkommende organisations eller myndigheds

virkeområde. Med hensyn til pligten til at tilvejebringe oplysninger skal bestemmelsen

således forstås ligesom den gældende bestemmelse i § 63 i lov om kommunernes

styrelse.

I modsætning til, hvad en minister kan efter den gældende bestemmelse i § 63 i lov

om kommunernes styrelse, kan ghettorepræsentanterne derimod ikke kræve bestem-

te dokumenter udleveret. De pågældende aktører vil således kunne uddrage oplys-

ninger af eksisterende dokumenter med henblik på at sammenstille dem i en anden

form.

For så vidt angår de omhandlede kommuner og statslige myndigheder indebærer

pligten til at tilvejebringe oplysninger, at myndighederne ikke vil kunne afvise en an-

modning om oplysninger fra ghettorepræsentanterne med henvisning til forvaltnings-

lovens § 31, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Den foreslåede bestemmelse fastsætter den betingelse for pligten til at tilvejebringe

og meddele oplysninger, at oplysningerne skal bruges i ghettorepræsentanternes

virke. Oplysninger kan således alene kræves tilvejebragt og meddelt, når ghettore-

præsentanterne skal bruge dem som led i opgaven med at følge indsatserne rettet

imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe

antallet af ghettoområder og udsatte boligområder, jf. det foreslåede § 63 b, stk. 2, 1.

pkt., i lov om kommunernes styrelse. Indhentelse af oplysningerne til andet formål vil

ikke være sagligt begrundet.

Ghettorepræsentanterne vil også kunne indhente oplysninger, der ikke nødvendigvis

skal indgå i grundlaget for en vurdering, anbefaling eller et forslag, men alene med

henblik på at følge indsatsen, herunder f.eks. med henblik på overvejelser om udar-

bejdelse af en vurdering, anbefaling, et forslag eller andet skriftligt materiale.

Under hensyn til afgrænsningen af ghettorepræsentanternes opgaver forventes der

almindeligvis at være tale om generelle oplysninger af statistisk karakter og oplysnin-

ger om den pågældende aktørs aktiviteter, indsatser, beslutninger m.v., som ghettore-

præsentanterne vil skulle bruge i deres virke, og som det vil være sagligt for dem at

indhente. I det omfang der alligevel indhentes personoplysninger, vil behandlingen af

disse som nævnt skulle ske inden for rammerne af de persondataretlige regler. Det

samme gælder for anden behandling af personoplysninger, som måtte finde sted som

følge af lovforslagets bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.. og 2.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 5, 2. pkt.,

i lov om kommunernes

styrelse skal ghettorepræsentanterne kunne fastsætte en frist for de almene boligor-

ganisationers, kommunalbestyrelsernes og statslige myndigheders tilvejebringelse og

meddelelse af oplysninger.

Det er ved bestemmelsen forudsat, at ghettorepræsentanterne ved fastsættelsen af

sådanne frister tager hensyn til de ønskede oplysningers art og beskaffenhed, således

at der gives en efter omstændighederne rimelig frist til at tilvejebringe og meddele

oplysningerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2. og 2.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 6,

i lov om kommunernes styrelse

afrapporterer ghettorepræsentanterne hvert kvartal til økonomi- og indenrigsministe-

ren.

Bestemmelsen indebærer, at ghettorepræsentanterne med højst tre måneders mel-

lemrum skal rapportere om deres virksomhed til økonomi- og indenrigsministeren. De

skal afrapportere første gang senest tre måneder efter deres tiltræden. Afrapporterin-

gen er pligtmæssig.

Afrapporteringen vil skulle oplyse om ghettorepræsentanternes aktiviteter, deres vur-

deringer og de anbefalinger og forslag, de er fremkommet med, men bestemmelsen

stiller ikke bestemte krav til indholdet af afrapporteringen eller til dens form. Afrappor-

teringen kan således ske mundtligt i et møde med ministeren frem for skriftligt, hvis

det er ghettorepræsentanternes ønske.

Der er ingen pligt til at offentliggøre ghettorepræsentanternes kvartalsvise afrapporte-

ring til økonomi- og indenrigsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1., 2.2.4. og 2.3.1.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 63 b, stk. 7,

i lov om kommunernes styrelse

sekretariatsbetjener Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen med Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet ghettorepræsentanterne.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Ghettorepræsentanterne sekretariatsbetjenes efter den foreslåede bestemmelse af

medarbejdere i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet, der i udøvelsen af sekretariatsfunktionen alene vil være undergivet instruk-

tion fra ghettorepræsentanterne. De to ministerier vil efter behov til brug for betjenin-

gen af ghettorepræsentanterne indhente oplysninger fra de andre ministerier, hvis

opgaveområder berøres af parallelsamfundsstrategien.

Ghettorepræsentanterne er henset til deres uafhængighed og selvstændige virke en

selvstændig myndighed inden for den offentlige forvaltning. Dette indebærer bl.a., at

ghettorepræsentanterne er omfattet af forvaltningslovens og straffelovens almindelige

regler om tavshedspligt for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og

at dokumenter, der indgår til eller oprettes af ghettorepræsentanterne som led i deres

virksomhed, er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Dokumenter, der

udveksles mellem ghettorepræsentanterne og Økonomi- og Indenrigsministeriet

og/eller Transport-, Bygnings- og Boligministeriet som led i sekretariatsbetjeningen, vil

ikke være interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1., 2.2.4. og 2.3.1.

Til § 2

Efter lovforslagets

§ 2, stk. 1,

træder loven i kraft den 1. januar 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov om kommunernes styrelse

ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse.

Efter lovforslagets

§ 2, stk. 2,

har lovens § 1 virkning for de ghettorepræsentanter,

som økonomi- og indenrigsministeren har udpeget før lovens ikrafttræden, men disse

ghettorepræsentanter skal ikke udpeges på ny.

Bestemmelsen indebærer, at alle de ved lovforslagets § 1 foreslåede regler om ghet-

torepræsentanter med undtagelse af kravet om økonomi- og indenrigsministerens

udpegelse af ghettorepræsentanter finder anvendelse på de ghettorepræsentanter,

som ministeren allerede har udpeget inden lovens ikrafttræden. De pågældende skal

således ikke genudpeges.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 63 a.

---

Lovforslaget

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1031 af 6. juli 2018,

foretages følgende ændring:

Efter § 63 a indsættes:

»§ 63 b.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren udpeger med virkning for kommunal-

bestyrelsernes funktionsperiode tre sær-

lige uafhængige ghettorepræsentanter.

Hvis en ghettorepræsentant fratræder,

dør eller har længerevarende forfald,

udpeger økonomi- og indenrigsministeren

en ny ghettorepræsentant med virkning

for resten af funktionsperioden.

Stk. 2.

Ghettorepræsentanterne følger de

almene boligorganisationers, kommuner-

nes og statslige myndigheders indsatser

rettet imod ghettoområder og udsatte

boligområder, jf. § 61 a i lov om almene

boliger m.v., herunder indsatserne for at

nedbringe antallet af ghettoområder og

udsatte boligområder og kommunernes

indsatser vedrørende repatriering fra

sådanne områder. Ghettorepræsentan-

ternes vurderinger af de nævnte indsat-

ser og deres anbefalinger om ændringer

heraf kan ikke vedrøre statslige myndig-

heders ressourcemæssige prioriteringer.

Stk. 3.

Ghettorepræsentanterne afgiver

én gang om året en vurdering af udviklin-

gen i forhold til milepælene i helhedspla-

nerne for ghettoområder og udsatte bo-

ligområder, jf. § 61 a i lov om almene

boliger m.v., til transport-, bygnings- og

boligministeren. Ghettorepræsentanterne

offentliggør deres vurderinger og anbefa-

linger.

Stk. 4.

I særlige tilfælde, hvor ghettore-

præsentanterne vurderer, at indsatserne

rettet imod ghettoområder og udsatte

boligområder, jf. § 61 a i lov om almene

boliger m.v., herunder indsatserne for at

nedbringe antallet af ghettoområder og

udsatte boligområder, ikke har tilstrække-

lig effekt, og at en bestemt kommunal

beslutning er nødvendig for at sikre en

tilfredsstillende udvikling, kan ghettore-

præsentanterne i enighed anmode kom-

munalbestyrelsen om at behandle ghetto-

repræsentanternes begrundede forslag til

denne beslutning, der dog ikke kan ved-

røre spørgsmål om fordeling af børn i

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 313: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter), fra økonomi- og indenrigsministeren

daginstitutioner. Ghettorepræsentanterne

offentliggør forslaget og begrundelsen

herfor. Kommunalbestyrelsen skal inden

tre måneder efter, at ghettorepræsentan-

terne skriftligt har fremsat det begrunde-

de forslag over for kommunalbestyrelsen,

tage stilling til forslaget. Vedtager kom-

munalbestyrelsen ikke forslaget, skal

kommunalbestyrelsen offentliggøre be-

grundelsen eller begrundelserne herfor

sammen med udskriften af beslutnings-

protokollen.

Stk. 5.

De almene boligorganisationer,

kommunalbestyrelserne

statslige

myndigheder skal tilvejebringe og medde-

le ghettorepræsentanterne de oplysnin-

ger, ghettorepræsentanterne forlanger til

brug for deres virksomhed. Ghettorepræ-

sentanterne kan fastsætte en frist for

tilvejebringelse og meddelelse af oplys-

ninger.

Stk. 6.

Ghettorepræsentanterne afrappor-

terer hvert kvartal til økonomi- og inden-

rigsministeren.

Stk. 7.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

sekretariatsbetjener sammen med Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet ghet-

torepræsentanterne.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2019.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for de ghettore-

præsentanter, som økonomi- og inden-

rigsministeren har udpeget før lovens

ikrafttræden. Disse ghettorepræsentanter

skal ikke udpeges på ny.