Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 308
Offentligt
1927124_0001.png
Fra:
Ole Mølgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
10. august 2018 12:05
Til:
Katinka Villemoes <[email protected]>
Cc:
Troels Ravn <[email protected]>; Pia Toftdal <[email protected]>
Emne:
Foretræde for Social-, indenrigs- og børneudvalget
Kære Katinka,
I forlængelse af begivenheden ved Krudttønden, hvor Finn Nørgaard blev dræbt stiftede venner og
familier Finn Nørgaard Foreningen. Ønsket var - og er - at arbejde for at noget lignende ikke sker
igen.
Foreningen har i de tre år der er gået, uddelt betydelige beløb til civilsamfundsorganisationer der
arbejder på det sociale område, og i det seneste år er vi også selv blevet projektudførende. Således
har vi nu sociale projekter, målrettet unge i udsatte boligområder i flere dele af København.
Projekter som vi gennemfører i samarbejde med Københavns Kommune, PETs forebyggelses
enhed, TRYG fonden, Lejerbo og flere andre boligselskaber og Dansk Industri.
Vores baggrund - som en slags ofrer for en terrorhandling - gør at vores dialog med de unge udsatte
er væsentlig anderledes end mange andre der laver social arbejde.
Centralt i vores projekter står det at hjælpe de unge igang med uddannelse og ind på
arbejdsmarkedet. Her i ligner vi mange andre men for en del af projekterne adskiller vores metode
sig: Finn var filmmand og en meget stor del af vores projekter har medier som omdrejningspunkt.
Ikke mindst har vi haft gode erfaringer med at lade de unge komme til orde, og skabe et rum hvor
de reflekterer over deres egen situation, deres ønsker og drømme.
Vi tænker at vi meget gerne vil dele vores erfaringer med medlemmerne for Social, indenrigs og
børneudvalget. Vi har i denne tid kaffemøder med flere af medlemmerne, men vil også gerne have
lejlighed til et foretræde for hele udvalget.
Håber at dette er muligt, og gerne inden for den næste månedstid.
Mange hilsner
Ole
Ole Mølgaard
The Crowd
Mobile: +4529463919