Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 305
Offentligt
1924412_0001.png
Ministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse vedr. Beretning om mini-
steriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr. 9/2017)
Statsrevisorerne har den 24. januar 2018 afgivet bemærkninger til Rigsrevisionens
beretning om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets samt Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med refusionen til kommunerne og
har i brev af 1. februar 2018 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.
Jeg har noteret mig, at statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning
finder det utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes behandling
af sager, hvor de modtager refusion fra staten
Rigsrevisionen konkluderer overordnet set, at ministeriernes tilsyn med områder,
hvor kommunerne anmoder staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at statsrevisorerne på den baggrund finder
det utilfredsstillende, at ressortministerierne ikke fører et tilsyn, der sikrer, at
ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet er korrekt.
Rigsrevisionen finder endvidere, at de kilder, som tilsynet i sin nuværende ud-
formning bygger på, ikke giver ministerierne et tilstrækkeligt grundlag for at kun-
ne vurdere, om kommunerne administrerer områderne korrekt og hjemtager
korrekt refusion.
Rigsrevisionen vurderer desuden, at kravene i regnskabsbekendtgørelsen er for
detaljerede og overlader en række vurderinger til ministerierne, som burde påhvi-
le revisor. Rigsrevisionen finder i den forbindelse, at ministerierne bl.a. bør stille
krav til en samlet konklusion fra revisor for hver bevilling samt fastlægge fejldefi-
nitioner, væsentlighedsniveauer og definere, hvornår en fejl har refusionsmæssig
betydning.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen bemærker desuden, at ministerierne først får
de kommunale revisionsberetninger op mod et år efter, at personsagerne er revi-
deret.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Side
1/3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 305: Kopi af den redegørelse, der den 1. juni 2018 er oversendt til Statsrevisorerne vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 9/2017 om refusion til kommunerne.
På den baggrund finder Rigsrevisionen, at ministerierne over en årrække bør sikre
sig, at refusionen til kommunerne er korrekt, og at ministerierne bør benytte sig
af mulighederne for at modregne i kommunernes refusion.
Endelig anbefaler Rigsrevisionen, at ressortministerierne genovervejer kravene til
revision i regnskabsbekendtgørelsen og i højere grad stiller krav til revisors kon-
klusioner, så ministerierne har et bedre grundlag for at agere med henblik på at
sikre et korrekt statsregnskab.
Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til efter-
retning og er helt enig i, at der er behov for en samlet modernisering af tilsynet
med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion på tværs af ministerierne.
Jeg finder det dog samtidigt vigtigt at holde fast i, at det i sidste ende er kommu-
nalbestyrelsernes ansvar, at lovgivningen overholdes.
På den baggrund har mit ministerium i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet
samt Børne- og Socialministeriet igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at
modernisere opfølgningen på den kommunale revision af refusionsordningerne. I
den forbindelse er der bl.a. fokus på at sikre klarere retningslinjer for de kommu-
nale revisorers arbejde, som er en væsentlig forudsætning for ministeriernes til-
syn med statstilskud til kommunerne.
Det igangsatte arbejde tager udgangspunkt i bl.a. Rigsrevisionens kritik og skal
bidrage med forslag til at sikre, at afrapporteringen fra kommunerne og de kom-
munale revisorer bliver mere dækkende, præcis, tidstro og gennemsigtig, så fejl i
kommunernes behandling af sager på refusionsområdet afdækkes i tide.
En ny kommunal revisions- og tilsynsmodel skal bidrage til, at revisionen i til-
strækkelig grad omfatter statslige refusionsordninger og afdækker væsentlige fejl.
Herudover skal der skabes større åbenhed om revisionsresultaterne, hvilket vil
kunne fremme videndeling og gensidig læring på tværs af kommunerne, så kom-
munerne aktivt kan anvende revisorernes arbejde til at forbedre bl.a. administra-
tive sags- og forretningsgange samt forvaltningen af de refusionsbelagte områder.
De konkrete foranstaltninger og overvejelser, som indgår i det tværministerielle
udviklingsarbejde, er beskrevet nærmere i beskæftigelsesministerens samtidige
redegørelse til beretningen.
Samlet set er det min vurdering, at de udfordringer på tværs af ministerområder-
ne, der er blevet kortlagt i Rigsrevisionens beretning, vil blive imødekommet med
udviklingsarbejdet, og at det vil føre til et mere effektivt statsligt tilsyn med de
kommunale refusionsordninger.
Side
2/3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 305: Kopi af den redegørelse, der den 1. juni 2018 er oversendt til Statsrevisorerne vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 9/2017 om refusion til kommunerne.
1924412_0003.png
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af ovenstående
til Rigsrevisionen på
[email protected].
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Side
3/3