Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1921083_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love
(Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager
efter forældreansvarsloven)
§1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
1.
I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse komme i første række.
§ 1 a.
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået
ægteskab.«
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Har barnet delt bopæl efter § 17, stk. 3, eller § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.«
3.
I
§ 4
indsættes som
2. pkt.:
»Familieretshuset og Familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, herunder at beskytte barnet mod at være vidne til vold.«
4.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »retsplejelovens § 448 f« til: »§ 452 i retsplejeloven«.
5.
I
§§ 9
og
10, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 4, § 29 a, 1. pkt.,
otte steder i
§ 31,
i
§ 31 a, stk. 1,
overskriften
før § 35,
§ 35
og
§ 41, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
6.
I
§ 11, 1. pkt.,
ændres »afgør retten, om« til: »træffes der afgørelse om, hvorvidt«.
7.
I
§ 11, 2. pkt.,
ændres »Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed« til: »Den fælles
forældremyndighed kan kun ophæves«.
8.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »retten« til: »Familieretten«.
9.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset eller Familieretten«, og
stk. 2, 3.
pkt.
ophæves.
1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0002.png
10.
§ 14
affattes således:
Ȥ
14.
Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan det bestemmes, at
der skal være fælles forældremyndighed, eller at forældremyndigheden skal overføres til denne.
Stk. 2.
En aftale efter § 13, stk. 2, eller en afgørelse efter §§ 15 og 15 a kan ændres.«
11.
§ 15, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
12.
§ 15, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 15 a, stk. 1,
ændres »skal statsforvaltningen træffe afgørelse om« til: »træffes der afgørelse
om«.
14.
I
§ 15 a, stk. 2,
udgår »1. og 2. pkt.,«.
15.
§ 17
affattes således:
Ȥ
17.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet
skal have bopæl, kan der træffes afgørelse herom. Der kan herunder træffes afgørelse om, at barnet
kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne.
Stk. 2.
En aftale eller en afgørelse om barnets bopæl efter stk. 1 kan ændres.
Stk. 3.
Et barn af samlevende forældre med fælles forældremyndighed har i de første tre måneder
efter forældrenes samlivsophævelse delt bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., medmindre forældrene er
enige om barnets bopæl. I denne periode kan der indledes sag om samvær efter § 19, men der kan
ikke indledes en sag om barnets bopæl efter stk. 1.
Stk. 4.
Barnet har uanset stk. 3, 1. pkt. ikke delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste
taler imod dette, eller hvis begge forældre flytter fra den adresse, hvor barnet havde
folkeregisteradresse på tidspunktet for forældrenes samlivsophævelse. I så fald kan der uanset stk.
3, 2. pkt. endvidere indledes en sag om barnets bopæl efter stk. 1 inden for tre måneder efter
samlivsophævelsen.«
16.
Efter § 18 indsættes i
kapitel 3:
Ȥ 18 a.
Forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale, at barnet har delt bopæl, jf. § 3,
stk. 1, 3. pkt. Aftalen ophører, når den ene forælder meddeler det til den anden forælder. Barnet har
dog efter ophør af aftalen fortsat delt bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., indtil forældrene har indgået en
aftale om barnets bopæl, eller der er truffet afgørelse om barnets bopæl efter §§ 17 eller 26, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Har en forælder bragt en aftale om delt bopæl til ophør, fordi den anden forælder ved en
flytning af sin bopæl ikke har overholdt betingelser i aftalen om den geografiske placering af
forældrenes bopæle, og sker ophøret inden for 1 måned efter den anden forælders flytning, har
barnet bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen.
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0003.png
Stk. 3.
En aftale om delt bopæl efter stk. 1 kan registreres i CPR ved anmeldelse af aftalen til
Familieretshuset. Registreringen fjernes, hvis en forælder foretager anmeldelse herom til
Familieretshuset.«
17.
I
§ 20, stk. 1
og
2,
ændres »kan statsforvaltningen efter anmodning fastsætte samvær« til: »kan
der efter anmodning fastsættes samvær«.
18.
I
§ 20 a
ændres »kan statsforvaltningen i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsætte« til: »kan der i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsættes«.
19.
I
§ 21, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen efter anmodning træffe afgørelse herom og
fastsætte« til: »kan der efter anmodning træffes afgørelse herom og fastsættes«.
20.
I
§ 21 a
ændres »statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller fogedretten« til: »Familieretshuset eller
Familieretten« og »eller § 29, stk. 4,« udgår.
21.
I
§ 22, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen træffe bestemmelse« til: »kan der træffes
bestemmelse«.
22.
I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Der«, og efter »m.v.« indsættes: »træffes
afgørelse om at«.
23.
I
§ 25
ændres »kan statsforvaltningen træffe« til: »kan der træffes«.
24.
§ 26, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis anmodningen om, at der træffes afgørelse om
forældremyndighed eller barnets bopæl, tilbagekaldes eller afvises, eller hvis forældrene genoptager
samlivet.«
25.
I
§ 28
ændres »afgør statsforvaltningen« til: »bestemmes det«.
26.
I
§ 29, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen efter anmodning træffe« til: »kan der efter
anmodning træffes«.
27.
§ 29, stk. 4,
ophæves.
28.
Efter § 30 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 30 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse vedrørende aftaler om forældremyndighed og afgørelse i sager om
forældremyndighed, bopæl, samvær, anden kontakt, orientering om barnet og udlandsrejse træffes
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0004.png
efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
29.
I
§ 31, stk. 2,
indsættes efter »§§ 9, 10 og 13«: », anmeldelse vedrørende en aftale efter § 18 a«.
30.
I
§ 31, stk. 3
og
4, § 31 a, stk. 1,
tre steder i
§ 32,
i
§ 32 a, § 33, stk. 1,
og
§ 46, stk. 1,
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
31.
I
§ 31 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En part har ikke pligt til at deltage i mødet sammen med den anden part, hvis den anden
part har udsat parten eller partens barn for vold, herunder psykisk vold, eller der er mistanke
herom.«
32.
I
§ 32 a
ændres »retsplejelovens § 537, stk. 4,« til: »§ 456 r, stk. 4, i retsplejeloven« og to steder
ændres »fogedretten« til: »Familieretten«.
33.
§ 33, stk. 2,
ophæves.
34.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »godkendes« til: »godkendes,« og »statsforvaltningen indhente« til: »der
indhentes«.
35.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen indhente« til: »der indhentes«.
36.
Overskriften
før § 37 og
§ 37
ophæves.
37.
I
§ 38
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til »Familieretshuset«.
38.
I
§ 39, stk. 1,
udgår »af statsforvaltningen«.
39.
§ 39, stk. 2,
ophæves.
40.
Overskriften
før § 40 og
§ 40
ophæves.
41.
Overskriften
før § 41 affattes således:
»Domstolsprøvelse og klage«
42.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
43.
§ 41, stk. 2-4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
44.
I
§ 41, stk. 5,
der bliver stk. 2, udgår 3. og 4. pkt.
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0005.png
45.
§ 41 a
ophæves.
46.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »§ 448 f« til: »§ 452«.
47.
§ 46, stk. 2,
ophæves.
§2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
ændres »Ankestyrelsens« til »Familieretshusets«.
2.
I
§ 21, stk. 2, § 23, stk. 3,
og
§ 58 b, stk. 1,
ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
3.
I
§ 23, stk. 1, § 24, stk. 1,
og
§§ 52
og
58
udgår »ved dom«.
4.
I
§ 23, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Anlægger Familieretshuset sag til omstødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge
ægtefæller.«
5.
I
§ 26
ændres »dommen« til: »afgørelsen«.
6.
I
§ 29
indsættes som
2. pkt.:
»Skilsmisse kan i visse situationer først bevilges efter en refleksionsperiode, jf. § 42 a.«
7.
I
§ 37, stk. 2, § 38, stk. 1, nr. 3,
og tre steder i
§ 58 d, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
8.
I
§ 38, stk. 1, § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 42, stk. 2,
og
§ 43 a, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
9.
I
§ 38
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
En ægtefælle har ikke pligt til at deltage i vilkårsforhandling sammen med den anden
ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for vold, herunder
psykisk vold, eller der er mistanke herom.«
10.
To steder i
§ 39, stk. 2,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
11.
I
§ 42, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens afgørelse« til: »afgørelse efter § 50«.
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0006.png
12.
Efter
§ 42
indsættes:
Ȥ 42 a.
For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse efter § 29, og som har fælles børn, der ikke
er fyldt 18 år, kan bevilling til skilsmisse først udstedes efter en refleksionsperiode på tre måneder
fra Familieretshusets modtagelse af anmodningen.
Stk. 2.
Familieretshuset udsteder bevilling til skilsmisse efter § 29, når begge ægtefæller inden 1
måned efter udløbet af refleksionsperioden efter stk. 1 har bekræftet anmodningen om skilsmisse,
og betingelserne i § 42 er opfyldte. Endvidere skal begge ægtefæller inden bekræftelsen af
anmodningen have gennemført det obligatoriske digitale forløb efter § 23 i lov om Familieretshuset,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
En ægtefælle, der efter § 58 d, stk. 3, ikke skal anvende digital selvbetjening, skal
gennemføre det obligatoriske digitale forløb efter § 23 i lov om Familieretshuset på skriftligt
grundlag. Ved bekræftelsen efter stk. 2, 1. pkt. af anmodningen om skilsmisse skal ægtefællen
afgive erklæring om at have gennemført forløbet.«
13.
Overskriften
før § 43 og
§ 43
ophæves.
14.
§ 43 a
affattes således:
Ȥ
43 a.
Familieretshuset kan behandle en sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab
og om et ægteskabs beståen, hvis betingelserne i § 451 i retsplejeloven er opfyldte.«
15.
I
§ 45
ændres »dom til separation, afsagt her i landet« til: »afgørelse om separation« og
»separationsdommen til: »afgørelsen om separation«.
16.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »afgør retten spørgsmålet« til: »træffes der afgørelse« og », medens
statsforvaltningen fastsætter« til: »og om«.
17.
I
§ 50, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »retten kun pålægge« til: »der kun pålægges«.
18.
I
§ 53, stk. 1,
udgår »ved dom truffet« og »ved en ny dom«.
19.
I
§ 53, stk. 2,
ændres »af statsforvaltningen truffet om bidragets størrelse kan ændres af
statsforvaltningen« til: »afgørelse om bidragets størrelse kan ændres«.
20.
I
§ 55, stk. 2,
ændres »retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge
ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte« til: »det ved afgørelse om
eller bevilling til separation eller skilsmisse pålægges ægtefællen at udleje lejligheden til den anden
ægtefælle og fastsættes«.
21.
§ 58 a, stk. 1-3,
affattes således:
»Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Familieretshuset eller Familieretten træffer efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov
om Familieretshuset afgørelse
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0007.png
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
2) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
3) i sager omfattet af kapitel 3-5,
4) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve
ægteskabsbetingelserne,
5) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet til
Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening,
6) i sager mellem ægtefæller, om separation består eller er bortfaldet, og
7) i sager om, hvorvidt parterne er eller ikke er ægtefæller.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
22.
I
§ 58, a, stk. 5,
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
23.
I
§ 58 c
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
24.
I
§ 58 d, stk. 2,
ændres »separation og skilsmisse efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse
eller ændring af størrelsen af bidrag efter § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2,« til: »tilladelse til at indgå
ægteskab efter § 7, anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af ægteskab efter §§ 23 og 24,
anmodning om godtgørelse ved omstødelse af ægteskab efter § 26, anmodning om separation og
skilsmisse efter § 37, stk. 2, bekræftelse af anmodning om skilsmisse efter § 29, jf. § 42 a, stk. 2,
ansøgning om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter § 50, stk. 1, og §§ 52 og 53 og om
ændring efter § 58 af aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten og andre vilkår for
separation og skilsmisse«.
25.
§ 58 e
ophæves.
§3
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen pålægge ham« til: »det pålægges den pågældende
forælder«.
2.
I
§ 14, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen bestemmer« til: »der bestemmes«.
3.
I
§ 15, stk. 2
og
4,
tre steder i
§ 19 a, stk. 1,
to steder i
§ 19 a, stk. 2,
og i
§ 19 a, stk. 3
og
4,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
7
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0008.png
4.
I
§ 15, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen afviser en ansøgning som nævnt i stk. 2« til: »En
ansøgning som nævnt i stk. 2 afvises«
5.
I
§ 16
ændres »Statsforvaltningen« til: »Bidrag« og »efter ansøgning ændre et bidrag« til:
»ændres efter ansøgning«.
6.
I
§ 17
udgår »af statsforvaltningen«.
7.
I
§ 17 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »statsforvaltningen ikke tidligere har« til: »der ikke tidligere har
været«.
8.
I
§ 17 a, stk. 4,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
9.
I
§ 19, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan pålægge« til: »Der kan pålægges«.
10.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »kan statsforvaltningen pålægge« til: »kan der pålægges«.
11.
I
§ 19, stk. 3,
ændres »af statsforvaltningen« til: »i afgørelsen efter stk. 1«.
12.
I
§ 19 a, stk. 2
og
3,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
13.
I
§ 20
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
14.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om bidrag træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller Familieretten.«
15.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
16.
§ 21, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
17.
I
§ 21, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »om klagers behandling og«.
18.
I
§ 21, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
8
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0009.png
§4
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset« og »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
§ 11, stk. 5, § 25, nr. 4,
og
§ 29 b, stk. 2,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
3.
I
§ 29 b, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
§5
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres »statsforvaltningen afgør« til: »afgørelse om«, og efter «krav« indsættes: «træffes
efter § 23 a, stk. 3«.
2.
I
§ 20
ændres: »Efter statsforvaltningens bestemmelse kan reglerne i § 19« til »Reglerne i § 19
kan«.
3.
§ 23 a, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse efter § 2, 2. pkt., og § 20 træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov
om Familieretshuset af Familieretshuset eller Familieretten.
Stk. 4.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
4.
I
§ 23 b, nr. 3,
indsættes efter »§ 1, stk. 2,«: »og« og »og om behandling af klager over afgørelser
truffet af statsforvaltningen« udgår.
§6
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 4, § 5, stk. 1, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 7, § 33,
stk. 3,
og tre steder i
§ 33 a, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til »Familieretshuset«.
2.
I
overskriften
til kapitel 2 udgår »ved statsforvaltningen«.
9
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0010.png
3.
I
§ 11, stk. 1,
og
§§ 12
og
32
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
4.
§ 13
affattes således:
Ȥ 13.
Anerkendes faderskab eller medmoderskab ikke efter § 14, træffes der afgørelse herom
efter kapitel 3.«
5.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Afgørelse om faderskab og medmoderskab«
6.
Overskriften
til § 15 og
§ 15
ophæves.
7.
Overskriften
til § 16 affattes således:
»Familierettens behandling af sagen om faderskab og medmoderskab«
8.
Overskriften
til § 19 ophæves.
9.
I
overskriften
til § 20 ændres »Dom til« til: »Afgørelse om«.
10.
I
§ 20, stk. 1,
ændres »En mand dømmes som far« til: »Der træffes afgørelse om, at en mand er
far«.
11.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »dømmes en mand som far« til: »træffes der afgørelse om, at en mand er
far«.
12.
I
§ 20, stk. 4,
ændres »En kvinde kan dømmes som medmor« til: »Der kan træffes afgørelse om,
at en kvinde er medmor«.
13.
I
§ 20, stk. 5,
ændres »En mand kan dømmes som far« til: »Der kan træffes afgørelse om, at en
mand er far«.
14.
I
§ 21, stk. 1, § 22, stk. 1
og
2,
og
§ 24, stk. 1,
ændres »dom« til: »afgørelse«.
15.
§ 26, stk. 1 og 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
16.
I
§ 26, stk. 3,
der bliver stk. 1, ændres »Genoptages sagen,« til: »Ved genoptagelse af en sag
efter §§ 21-25« og »stk. 4« til: »stk. 2«.
10
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0011.png
17.
I
§ 26, stk. 4,
der bliver stk. 2, udgår »for retten«.
18.
I
overskriften
til kapitel 7 ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
19.
Efter § 32 indsættes i
kapitel 8:
Ȥ 32 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og
medmoderskab træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af
Familieretshuset eller Familieretten, dog undtaget registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
20.
To steder i
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
21.
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
22.
I
§ 33, stk. 2,
ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
23.
I
§ 33 a, stk. 4,
ændres »personregisterføreren« til: »myndigheden«.
24.
§ 35
ophæves.
§7
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
to steder i
§ 6, stk. 2,
og i
§ 14, stk. 1,
ændres »Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
overskriften
til kapitel 4 ændres »og klageadgang« til: », klageadgang og domstolsprøvelse«.
3.
I
§ 16, stk. 2,
ændres »Skal afgørelse i sagen træffes af statsforvaltningen i medfør af de nævnte
bestemmelser, videresender personregisterføreren ansøgningen til statsforvaltningen« til: »Skal
afgørelse i sagen træffes i medfør af stk. 3 og 4, videresender personregisterføreren ansøgningen til
Familieretshuset«.
4.
I
§ 16, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset og Familieretten, jf. § 20 a, stk.
2,«.
5.
I
§ 16, stk. 4,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset og Familieretten, jf. § 20 a, stk.
2,«.
11
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0012.png
6.
I
§ 17
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
7.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om navngivning og navneændring efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.,
træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
8.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Familieretshuset.
Familieretshusets afgørelser efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., kan indbringes for Familieretten
efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
9.
I
§ 22, stk. 3,
ændres »statsforvaltningens tilladelse« til »tilladelse fra den myndighed, der
behandler sagen«.
§8
I lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »Statsforvaltningens«.
2.
I
§ 4, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen kan efter bestemmelserne i kapitel 16 pålægge« til: »Der
kan efter bestemmelserne i kapitel 16 pålægges«.
3.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »kan Statsforvaltningen efter anmodning fra den ægtefælle, der ejer boligen,
eller fra den anden part i aftale tillade dispositionen« til: »kan dispositionen efter anmodning fra den
ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillades«.
4.
I
§ 27, stk. 1, § 43, stk. 1,
og ni steder i
§ 59
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
5.
I
overskriften
til afsnit V ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
6.
I
§ 56, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan efter ansøgning pålægge« til: »Der kan efter
ansøgning pålægges«.
7.
I
§ 58, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre en afgørelse efter § 56« til:
»En afgørelse efter § 56 kan efter ansøgning ændres«.
12
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0013.png
8.
I
§ 58, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre en aftale om bidrag efter §
56« til: »En aftale om bidrag efter § 56 kan efter ansøgning ændres«.
9.
I
overskriften
til kapitel 17 ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets« og »klage« til:
»domstolsprøvelse«.
10.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
11.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
12.
Efter § 60 indsættes før overskriften før § 61:
Ȥ 60 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelser om afhændelse og pantsætning af fast ejendom, om dispositioner over familiens
helårsbolig, om fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag og om behandling af en ansøgning, der
ikke er indgivet digitalt, træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset
af Familieretshuset eller Familieretten.«
13.
Overskriften
før § 61 affattes således:
»Domstolsprøvelse.«
14.
§ 61, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
15.
§ 61, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
16.
§ 61, stk. 3, nr. 4,
der bliver stk. 2, nr. 4, ophæves.
§9
I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »Børne- og socialministeren udpeger en centralmyndighed, jf. konventionens
artikel 4, og fastsætter regler for dens virksomhed« til: »Familieretshuset er centralmyndighed, jf.
konventions artikel 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler for Familieretshusets
virksomhed som centralmyndighed.«
13
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0014.png
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »centralmyndigheden, jf. § 2, stk. 4, som straks videresender anmodningen til
statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
3.
To steder i
§ 3, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
4.
I
§ 3, stk. 3,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
5.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Det fastlægges efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset, om
afgørelsen af en indsigelse efter stk. 2 og 3, jf. konventionens artikel 23, stk. 7 og 8, træffes af
Familieretshuset eller Familieretten. Parterne underrettes straks om afgørelsen.«
6.
§ 3, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
affattes således:
»Parterne kan appellere en afgørelse efter stk. 4. Appelanmodningen skal inden 30 dage efter
underretningen efter stk. 4, 2. pkt., indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen eller afsagt
dommen efter stk. 4.«
7.
I
§ 3, stk. 5,
indsættes som
4. pkt.:
»Bestemmelserne om anke efter ankefristens udløb i § 372, stk. 2, 3. pkt., og § 399, stk. 2, i
retsplejeloven finder ikke anvendelse ved anke efter 1. pkt.
8.
§ 3, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov og ved indbringelse for
Familieretten af en afgørelse truffet af Familieretshuset finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.«
§ 10
I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1418 af 1. december 2017, foretager følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »retten« til: »Familieretten«, »fogedretten« til: »Familieretten« og
»Fogedretten« til: »Familieretten«.
2.
I
§ 16
ændres »§ 537, stk. 2« til: »§ 456 r, stk. 2«.
§ 11
I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 8. september
2015, foretager følgende ændringer:
14
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0015.png
1.
I
§ 3
ændres »rettens« til: »Familierettens«.
2.
Tre steder i
§ 4
og fem steder i § 5 ændres »fogedretten« til »Familieretten«.
3.
To steder i
§ 6
ændres »Fogedretten« til »Familieretten«.
§ 12
I lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1
og
2,
indsættes efter »skilsmisse ved«: »afgørelse eller«.
§ 13
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018, som ændret ved lov nr.
221 af 20. marts 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset« og »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
§ 49 a, stk. 1,
indsættes efter »fritidshjem«: », Familieretshuset«.
3.
I
overskriften
før § 131,
§ 131, stk. 1,
og
§ 134, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
4.
I
§ 134, stk. 3,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8.
marts 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 3, § 19, stk. 3,
og
§ 72, stk. 5,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
§ 11 c, stk. 1, nr. 5,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
3.
I
§ 52 a, stk. 3,
udgår »børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk.
2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven,«.
15
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0016.png
4.
I
§ 76
udgår »samt i statsforvaltningen og hos personregisterførerne«.
5.
§ 78
ophæves.
6.
I
§ 80, stk. 1,
udgår 2. pkt.
Justitsministeriet
§ 15
I lov nr. 1563 af 20. december 2006 om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske
retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, som ændret ved § 1 i lov nr. 518 af 28.
maj 2013 og § 2 i lov nr. 670 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 h
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 2
finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 4.
Afgørelse i sager efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 2 træffes efter bestemmelserne
i kapitel 2 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller Familieretten. Dette gælder dog ikke
sager omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og sager om retshjælp og fri proces.
Stk. 5.
Familieretshusets afgørelser efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 2 kan indbringes
for Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 16
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret ved lov
nr. 1679 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017 og lov nr. 130 af 27. februar
2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets« og »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2.
§ 327, stk. 1, nr. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»1) i de i § 139, stk. 1, og § 147 e omhandlede sager,
2) i sager omhandlende separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af
vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, afgørelse mellem ægtefæller af om separation
består eller er bortfaldet, eller afgørelse af om parterne er eller ikke er ægtefæller, som
Familieretshuset har indbragt for Familieretten til afgørelse efter § 28, stk. 1, i lov om
Familieretshuset, og Familieretten efter § 449 d behandler sagen efter bestemmelserne om
behandling af civile retssager,
16
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0017.png
3) i sager omhandlende forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som Familieretshuset har
indbragt for Familieretten efter § 33 i lov om Familieretshuset, dog ikke til sagsøgeren i en sag om
ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven,
4) i sager omhandlende forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som Familieretshuset har
indbragt for Familieretten efter § 28, stk. 1 og 2, i lov om Familieretshuset, og Familieretten efter §
449 d behandler sagen efter bestemmelserne om behandling af civile retssager, dog ikke til
sagsøgeren i en sag om ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i
forældreansvarsloven,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 5 og 6.
3.
Kapitel 42
affattes således:
»Kapitel 42
Familieretlige sager
§ 448.
Efter reglerne i dette kapitel behandler Familieretten de sager, som Familieretshuset
indbringer for Familieretten efter kapitel 13 i lov om Familieretshuset. En sag anses for indbragt for
Familieretten, når Familieretten har modtaget den fra Familieretshuset.
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab til børn, herunder spørgsmål
om genoptagelse af sådanne sager, finder tillige reglerne i kapitel 42 a anvendelse.
§ 449.
Finder Familieretten det ikke muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at sagsøgte
eller appelindstævnte har advokatbistand, kan Familieretten beskikke den pågældende part en
advokat. Familieretten pålægger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte statskassen
dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
§ 449 a.
Familieretten kan opfordre en part til at føre bevis og kan, uanset om modparten anmoder
herom, pålægge en part at afgive forklaring.
Stk. 2.
I sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges af Familieretshuset, skal de sagsøgte give
møde efter samme regler, som gælder for vidner.
§ 449 b.
Udebliver en part uden lovligt forfald fra et retsmøde, hvortil han er indkaldt for at afgive
forklaring, eller vægrer han sig uden lovlig grund ved at svare, eller har svaret ikke tilstrækkelig
bestemthed, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, anvendelse. Det samme gælder, hvis en part
undlader at efterkomme Familierettens opfordring til at føre bevis.
Stk. 2.
Familieretten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver eller vægrer sig ved at svare.
§ 449 c.
Retsmøderne foregår for lukkede døre. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer, eller på
anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af de nævnte forbud straffes
med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab finder § 456 m anvendelse.
17
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0018.png
§ 449 d.
Når Familieretshuset indbringer en sag for Familieretten til afgørelse efter § 28 i lov om
Familieretshuset, bestemmer Familieretten, om sagen skal behandles efter §§ 449 e-449 g om en
forenklet familiesagsproces eller efter bestemmelserne om behandlingen af civile retssager.
Stk. 2.
Familierettens afgørelse efter stk. 1 om, hvordan sagen skal behandles, kan ikke indbringes
for højere ret.
§ 449 e.
Ved behandlingen af en sag efter den forenklede familiesagsproces får parterne
sædvanligvis ikke beskikket en advokat.
§ 449 f.
Familieretten afgør en sag, der behandles efter den forenklede familiesagsproces, på det
grundlag, der modtages fra Familieretshuset, medmindre Familieretten finder, at sagen ikke kan
behandles på forsvarlig måde uden yderligere oplysning.
Stk. 2.
Sagen afgøres på skriftligt grundlag, hvis Familieretten finder det ubetænkeligt at udelade
mundtlig behandling.
§ 449 g.
En sag, der behandles efter den forenklede familiesagsproces, behandles efter reglerne i
dette kapitel med de ændringer, der følger af stk. 2-6 og §§ 449 e og 449 f.
Stk. 2.
Familieretten kan pålægge en part at svare på en henvendelse fra Familieretten inden for en
nærmere angiven frist.
Stk. 3.
Familieretten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser.
Familieretten kan dog beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fortegnelse, hvis det findes forsvarligt
at afholde hovedforhandlingen på det foreliggende grundlag.
Stk. 4.
Familieretten kan beslutte, at der i forbindelse med hovedforhandlingen afholdes en samtale
med barnet efter § 450 b.
Stk. 5.
Reglerne i §§ 353-355 og 357 finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Kapitel 27 finder ligeledes ikke anvendelse, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
§ 449 h.
Statskassen afholder udgifter ved bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i
sagsforberedelsen, samtaler med børn samt ved udpegning af en person til at bistå barnet, jf. §§
450-450 c. Familieretten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i
øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab finder § 456 l anvendelse.
§ 450.
Familieretten kan i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær udpege en
børnesagkyndig til at deltage i forberedende møder. Familieretten kan med henblik på at opnå forlig
anmode den børnesagkyndige om at afholde en samtale med parterne eller barnet samt om at
indhente oplysninger, medmindre en part modsætter sig dette.
§ 450 a.
Familieretten kan i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffe
bestemmelse om bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og
18
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0019.png
sagkyndige erklæringer om forældre. Om nødvendigt kan Familieretten pålægge en part at give
møde og afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner.
§ 450 b.
Samtaler med børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afholdes,
uden at parterne er til stede, medmindre Familieretten bestemmer andet. Parterne skal forud for
afholdelsen af samtalen orienteres om samtalens karakter og betydning, medmindre det vurderes at
være unødvendigt.
Stk. 2.
Familieretten anmoder en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset om at
afholde samtalen. Familieretten kan dog anmode en anden børnesagkyndig om at afholde samtalen,
hvis det konkret vurderes at være nødvendigt.
Stk. 3.
Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
§ 450 c.
Familieretten kan i særlige tilfælde udpege en person til at bistå barnet under behandlingen
af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Den, der udpeges, har adgang til
sagens akter og mulighed for at være til stede under retsmøder og under samtaler efter §§ 450 og
450 b.
§ 450 d.
Omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende i en tidligere sag om separation,
skilsmisse og omstødelse af ægteskab, samt i en tidligere sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl, der er pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som søgsmålsgrundlag i en ny sag.
§ 450 e.
Efter en parts død kan der ikke indledes sag om separation, skilsmisse og omstødelse af
ægteskab eller efter forældreansvarsloven.
Stk. 2.
Dør en af parterne inden domsafsigelsen, hæves sagen.
§ 450 f.
Under Familierettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven, der er indbragt for
Familieretten til afgørelse efter § 33 i lov om Familieretshuset, kan Familieretten efter anmodning
fra en part også træffe afgørelse om andre ansøgninger efter forældreansvarsloven og om
fastsættelse og ændring af børnebidrag efter lov om børns forsørgelse, hvis anmodningen har nær
sammenhæng med den sag, der indbragt af Familieretshuset.
Stk. 2.
Til brug for behandlingen af en anmodning om fastsættelse og ændring af børnebidrag, der
behandles efter stk. 2, kan Familieretten anmode Familieretshuset om en udtalelse og om akterne fra
en eventuel tidligere sag om bidraget, som Familieretshuset har haft under behandling.
§ 451.
Sag om separation og skilsmisse kan behandles her i landet, såfremt
1) sagsøgte har bopæl her,
2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her,
3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil
kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl,
4) begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk
domstol, eller
19
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0020.png
5) skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år.
Stk. 2.
Endvidere kan sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn
behandles her i landet, når ægteskabet er indgået her, og ingen af ægtefællerne bor i et land med en
lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.
Stk. 3.
Sag om omstødelse af et ægteskab eller et ægteskabs beståen kan behandles her i landet, når
ægteskabet er indgået her.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
§ 452.
Sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. kan behandles her i landet,
såfremt
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet, og barnet umiddelbart
før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit hjemland,
4) barnet opholder sig her, og barnets bopæl ikke kendes, eller
5) barnet opholder sig her, og sagen er så hastende, at en afgørelse fra myndighederne i det land,
hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis
1) barnet har haft bopæl i udlandet i mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden
har fået eller burde have fået kendskab til barnets bopæl,
2) der inden for dette tidsrum ikke er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af barnet, som stadig
er under behandling, og
3) barnet er faldet til i sine nye omgivelser.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1 og 4, finder ikke anvendelse, hvis barnet ulovligt er ført her til landet eller
ulovligt tilbageholdes her, medmindre
1) barnet har haft bopæl her i mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået
eller burde have fået kendskab til barnets bopæl, og der ikke inden for dette tidsrum er indgivet en
anmodning om tilbagegivelse af barnet, eller
2) en anmodning om tilbagegivelse af barnet er blevet afslået.
Stk. 4.
Stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
§ 453.
Når en afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for Familieretten, bestemmer
Familieretten, om sagen skal behandles efter den forenklede familiesagsproces, jf. §§ 449 e-449 g,
eller efter bestemmelserne om behandlingen af civile retssager. Familieretten kan bestemme, at en
sag, der behandles efter den forenklede familiesagsproces, afgøres på skriftligt grundlag.
Stk. 2.
Familierettens afgørelse efter stk. 1 om, hvordan sagen skal behandles, kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 3.
Afgørelse i en sag efter stk. 1 træffes ved dom. Hvis den indbragte afgørelse er omfattet af
kapitel 5 i forældreansvarsloven, træffes afgørelsen dog ved kendelse.
Stk. 4.
Familierettens dom eller kendelse efter stk. 3 kan ikke indbringes for landsretten.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære, hvis sagen er af principiel
karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet
20
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0021.png
inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.
Stk. 5.
Skal der under behandlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
afholdes samtale med barnet efter § 450 b, afholdes samtalen af en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset, medmindre Familieretten bestemmer, at samtalen skal afholdes af
en anden børnesagkyndig.
§ 453 a.
Familierettens afgørelser efter kapitel 5 i forældreansvarsloven træffes ved kendelse.
§ 454.
Når en sag afsluttes, sender Familieretten afgørelsen med sagens akter til Familieretshuset.
§ 455.
Ankefristen er 4 uger. Der kan ikke i medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til efter
ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af
ægteskab, eller hvorved et ægteskab er kendt ikke bestående. Tilladelse kan dog meddeles til
særskilt anke af vilkår, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Domme, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, kan ankes
særskilt for så vidt angår vilkårene eller enkelte af disse. Angår anken kun vilkårene, kan den ret,
hvortil anke er sket, kun ændre dommens bestemmelse om separation, skilsmisse eller omstødelse,
såfremt påstand herom fremsættes i et processkrift, der indleveres til Familieretten inden
ankefristens udløb.
Stk. 3.
For sager om faderskab og medmoderskab finder § 456 o anvendelse.
§ 455 a.
Skal der under landsrettens behandling af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær afholdes samtale med barnet efter § 450 b, afholdes samtalen af en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset, medmindre landsretten bestemmer, at samtalen skal afholdes af
en anden børnesagkyndig.
§ 456.
Afvises en sag, hvor anmodning om skilsmisse blev indgivet til Familieretshuset inden
udløbet af en frist herfor, som er fastsat i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller hæves en
sådan sag uden anmodning herom fra sagsøgeren, kan denne, selv om fristen i mellemtiden er
udløbet, anlægge sagen på ny inden 4 uger efter, at sagen blev afvist eller hævet.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en sag om omstødelse af
ægteskab, der er anlagt inden udløbet af en frist for sagsanlæg, som er fastsat i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, afvises eller hæves uden anmodning herom fra sagsøgeren.«
4.
Overalt i
kapitel 42 a
og i
§ 478, stk. 1, nr. 3,
ændres »retten« til »Familieretten«, »rettens« til
»Familierettens« og »Retten« til »Familieretten«.
5.
§ 456 c, stk. 1-3,
ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 1.
6.
§ 456 d
ophæves.
21
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0022.png
7.
I
§ 456 o, stk. 1,
ændres »byretten« til: »Familieretten«.
8.
Efter § 456 o indsættes:
»Kapitel 42 b
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
§ 456 p.
Fuldbyrdelse efter reglerne i dette kapitel kan kun ske under hensyn til barnet, og
fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er
grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Familieretshuset.
§ 456 q.
Domme og kendelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig,
afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, fuldbyrdes af Familieretten efter
reglerne i dette kapitel. Det samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2. Bestemmelserne i
kapitel 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på sager efter 1. og 2. pkt., dog således at
Familieretten træder i stedet for fogedretten.
Stk. 2.
De domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i stk. 1,
kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, jf. § 456 r, stk. 3, eller ved anvendelse af umiddelbar
magt ved tilbageholdelse af den forælder, der har barnet, et andet sted end barnets opholdssted eller
ved afhentning af barnet, jf. § 456 r, stk. 5. Familieretten er ikke bundet af rekvirentens anmodning
ved valg af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder.
Stk. 3.
I tvivlstilfælde kan Familieretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring.
Stk. 4.
Familieretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor under
fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5.
Familieretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves
under fuldbyrdelsessagen.
§ 456 r.
Familieretten kan tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser
under sagen. Familieretten kan efter omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for
barnets udlevering eller samværets udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed for
at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale
med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 450 b, stk.
1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Den børnesagkyndige skal komme fra
Børneenheden i Familieretshuset, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres.
Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog fastsættes en enkelt bøde,
der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
22
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0023.png
efterkommes. Bødens størrelse fastlægges i forhold til indkomsten hos den forælder, der har barnet,
og bøden fastsættes som minimum til 1.500 kr.
Stk. 4.
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, udsætter Familieretten inden
fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt gennem afhentning af barnet, jf. stk. 5, kortvarigt
sagen med henblik på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven.
Stk. 5.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal dette som udgangspunkt ske ved tilbageholdelse
af den forælder, der har barnet, et andet sted end barnets opholdssted. Er dette ikke muligt, og skal
fuldbyrdelse ske ved afhentning af barnet, skal der deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i
Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder. Den børnesagkyndige i 2. pkt. skal til brug for
Familierettens afgørelse foretage en vurdering af, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og
varetager barnets bedste.«
9.
I
§ 480, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Domme om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er bestemt i dommen.«
10.
§ 483
ophæves.
11.
I
§ 488, stk. 2,
udgår »statsforvaltningens afgørelse,«.
12.
Kapitel 48 a
ophæves.
13.
I
§ 996 a
ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 17
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014, som ændret ved § 3 i
lov nr. 29. december 2015 og § 9 i lov nr. 670 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»3) om familieretlige spørgsmål, der behandles efter reglerne i kapitel 42 og 42 a«.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
2.
I
§ 20, nr. 7,
indsættes efter »forældremyndighed«: », barnets bopæl«.
§ 18
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 647 af 12. juni 2013, § 32 i lov nr. 618 af 8. juni 2016 og senest ved § 10 i lov nr. 550 af 30.
maj 2017, foretages følgende ændringer:
23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0024.png
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset« og »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
2.
I
§ 13, stk. 4, § 21, stk. 4,
og
§ 22, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
3.
Efter § 22 indsættes:
»Klage
over øvrige værgemålsafgørelser
§ 22 a.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov, kan påklages til Civilstyrelsen. Dette gælder
dog ikke afgørelser efter §§ 21 og 22.«
4.
I
§ 25, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »lov om forældremyndighed og samvær § 2, stk. 3« til: »§§ 2, stk. 3,
i forældreansvarsloven«
§ 19
I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 550 af 30. maj
2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10
og
§ 66, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 20
I arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 550 af 30. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 37, stk. 2
og
3,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2.
Efter § 58 indsættes i
kapitel 9:
»58 a.
Afgørelser efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 kan påklages til Civilstyrelsen.«
3.
I
§ 68, stk. 2,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
4.
I
§ 68
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Familieretshusets afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., kan påklages til Civilstyrelsen.«
§ 21
I lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter foretages følgende ændringer:
24
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0025.png
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset« og »Statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
§ 22
I lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august
2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1384 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
Tre steder i
§ 10
ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
§ 23
I midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som ændret ved § 18 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og
§ 10 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »statsforvaltningen« til: »Justitsministeriet«.
2.
I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningen« til: »Justitsministeriet«.
§ 24
I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15. september 1986, som ændret ved § 13 i lov
nr. 433 af 31. maj 2000, § 20 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 9 i
lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
2.
I
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens« til: »Rigspolitiet«.
§ 25
I forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium, som ændret ved §
19 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 11 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§§ 1, 3, 4, 5
og
6
ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
2.
I
§ 2
ændres »statsforvaltningens« til: »Rigspolitiet«.
§ 26
25
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0026.png
I forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v., som ændret ved § 20 i lov nr. 542 af 14.
juni 2005 og § 12 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i forordningen ændres »statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
2.
I
§ 2, 3. pkt.,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
3.
I
§ 4, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens« til: »Rigspolitiet«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 27
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af
7. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, § 1 i lov nr. 999 af 30. august
2015 og § 11 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset eller Familieretten«.
§ 28
I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24.
august 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11, stk. 1,
ændres », i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af
direktøren for statsforvaltningen« til: »af Arbejdsretten«.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
§ 29
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober
2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og § 21 i lov nr. 380 af 26. april 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 40, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til: »Geodatastyrelsen«.
2.
§ 40, stk. 2,
affattes således:
»Geodatastyrelsens beslutning kan påklages til energi-, forsynings- og klimaministeren.«
§ 30
26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0027.png
I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som bl.a. ændret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005
og senest ved § 18 i lov nr. 1658 af 20. december 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 a, stk. 4,
og
§ 1 b, stk. 2,
ændres »statsforvaltningerne« til: »energi-, forsynings- og
klimaministeren«.
2.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
3.
I
§ 23, stk. 2,
to steder i
§ 23, stk. 3,
og i
§ 23, stk. 4,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Energi-,
forsynings- og klimaministeren«.
4.
I
§ 23, stk. 5,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Energi-, forsynings- og klimaministerens«.
Kirkeministeriet
§ 31
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 9 a, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen« og »ved statsforvaltningen på
kontorchefsniveau« ændres til: »i Ankestyrelsen på ankechefsniveau«.
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 32
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1746 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 46, stk. 4,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Miljø- og fødevareministeren«.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 33
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,
som ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til: »Nævnenes Hus«.
27
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0028.png
§ 34
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015, som ændret ved lov nr. 264 af 16. marts 2016 og lov
nr. 1688 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Tre steder i
§ 6 a, stk. 1,
og i
§ 6 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »statsforvaltningen« til: »regionsrådet«.
2.
To steder i
§ 6 a, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Regionsrådet«.
3.
I
§ 6 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Et regionsråd kan samarbejde med et eller flere regionsråd om opgaverne forbundet med
stk. 1 og 2.«
Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 35
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som
ændret ved lov nr. 1562 af 19. december 2017 og § 3 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 84, stk. 2,
ændres »direktøren for statsforvaltningen« til: »Erhvervsministeriet«.
2.
To steder i
§ 86
ændres »Statsforvaltningen« til: »Erhvervsministeriet«.
§ 36
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 23, stk. 1,
og
§ 24, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til: »Nævnenes Hus«.
2.
I
§ 23, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningens« til: »Nævnenes Hus’«.
§ 37
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 1561 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
28
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0029.png
1.
I
§ 97, stk. 2,
ændres »direktøren for statsforvaltningen« til: »Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet«.
§ 38
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015 og § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »direktøren for statsforvaltningen« til: » Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet«.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 39
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »§ 56 a, stk. 1-4« til: »§ 56 a, stk. 1-5«.
2.
§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 56 a, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen kan ændre en afgørelse efter stk. 1« til: »En afgørelse
efter stk. 1 kan ændres«.
4.
I
§ 56 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Anmodning om udpegning eller ændring af udpegningen af en repræsentant efter stk. 1 og
3 indgives til Familieretshuset, der behandler anmodningen efter reglerne i lov om Familieretshuset.
Afgørelse om anmodningen træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller Familieretten.«
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 5-12.
5.
§ 56 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk.
5.
Familieretshusets afgørelser efter stk. 1 og 4, jf. stk. 2, kan indbringes for Familieretten
efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
6.
I
56 a, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5.
7.
I
§ 56 a, stk. 6, nr. 6,
der bliver stk. 7, nr. 6, ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset
eller Familieretten«.
29
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0030.png
8.
I
§ 58
ændres »§ 56 a, stk. 7 og 8« til: »§ 56 a, stk. 8 og 9«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 40
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 3, nr. 2,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2.
I
§ 8, stk. 3, nr. 4,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset eller Familieretten«, og efter
»samværsforælder« indsættes: », dog ikke når barnet har delt bopæl efter § 17, stk. 3, i
forældreansvarsloven«.
3.
I
bilag 1, nr. 7,
ændres »samt« til: »,« og efter »mindreårige« indsættes: »og oplysning om delt
bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven«.
§ 41
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017, som ændret ved §
1 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »anmeldelsesmyndigheden« til: »Ankestyrelsen«.
2.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »de myndigheder, der er angivet i stk. 2« til: »Ankestyrelsen«.
3.
§ 33, stk. 2
og
3,
ophæves.
4.
I
§ 35, 4. pkt.,
ændres »Anmeldelsesmyndigheden« til: »Ankestyrelsen«.
5.
I
§ 42, stk. 2,
udgår », bortset fra Bornholms Storkreds,«.
Ikrafttræden
§ 42
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9.
Stk. 3.
§ 36 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 4.
§ 41 træder i kraft den 1. januar 2019 og finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives
fra og med den 1. januar 2019.
30
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0031.png
Overgangsbestemmelser
§ 43
Stk. 1.
§ 29 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6, og §
42 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder ikke
anvendelse på en anmodning om skilsmisse, som Statsforvaltningen har modtaget før lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
De hidtil gældende bestemmelser i § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse og § 61, stk. 2, i lov om ægtefællers økonomiske
forhold finder anvendelse på afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. I
sager omfattet af 1. pkt. træffer Familieretten afgørelse efter § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse og § 61, stk. 2, 2.
pkt., i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 3.
De hidtil gældende bestemmelser i § 37, § 39, stk. 2, og § 46 i forældreansvarsloven og §
43 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning finder anvendelse på afgørelser, som
Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder
anvendelse, når forældrene har ophævet samlivet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Afgørelse i sager efter § 7 og § 21, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der
ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, træffes efter bestemmelserne i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset. § 15, stk. 1, nr. 1-5, i lov om Familieretshuset finder dog ikke
anvendelse på sager omfattet af 1. pkt.
Stk. 6.
Klage over en afgørelse, som Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har truffet efter den
hidtil gældende bestemmelse i § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven, kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed, men Familieretten kan efter anmodning optage sagen til
behandling, når Familieretten skønner, at den har principiel eller generel betydning.
Stk. 7.
Har Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden afsluttet behandlingen af en sag om
separation eller skilsmisse efter den hidtil gældende § 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, og indgiver en ægtefælle efter lovens ikrafttræden anmodning om
separation og skilsmisse under henvisning til den hidtil gældende § 43, stk. 1, 2. pkt., i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning inden den i denne bestemmelse angivne frist, betales der ikke
gebyr efter § 39 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Stk. 8.
Familieretshuset indtræder i Ankestyrelsens sted i en sag om omstødelse af ægteskab, som
Ankestyrelsen har indbragt for retten efter § 23, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
og som ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden.
Stk. 9.
Familieretshuset indtræder i Statsforvaltningens sted i en sag om adoption uden samtykke,
som Statsforvaltningen har indbragt for retten efter § 11, stk. 4, i adoptionsloven, og som ikke er
afsluttet ved lovens ikrafttræden.
31
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0032.png
§ 44
Sager efter lov om social service, værgemålsloven, arveloven og lov om fremtidsfuldmagter, der
ved lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af Familieretshuset efter
bestemmelserne i § 9 og kapitel 3 i lov om Familieretshuset.
§ 45
Stk. 1.
De ændringer af retsplejeloven, der følger af § 16, nr. 1-7, og de ændringer af lov om
retsafgifter, der følger af § 17, nr. 1, finder ikke anvendelse for sager, som er indbragt for retten før
lovens ikrafttræden. Sådanne sager behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
For aftaler anmeldt til, godkendt af eller indgået over for Statsforvaltningen og for
afgørelser truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden finder den hidtil gældende § 478, stk.
1, nr. 3, i retsplejeloven anvendelse.
Stk. 3.
Kapitel 42 b i retsplejeloven som affattet ved § 16, nr. 8, finder ligeledes anvendelse for
Familierettens behandling af anmodninger om fuldbyrdelse, som fogedretten har modtaget før
lovens ikrafttræden, medmindre det findes uhensigtsmæssigt i den enkelte sag.
Stk. 4.
For sager, som Familieretten færdigbehandler efter § 55, stk. 4, i lov for Familieretshuset,
finder § 327, stk. 1, nr. 2-4, i retsplejeloven som affattet ved § 16, nr. 2, og kapitel 42 i
retsplejeloven som affattet ved § 16, nr. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 46
Stk. 1.
Sager efter strandingsloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, forordning
ang. Strandings-Commissionaires Sallarium og forordning ang. Dykkervæsenet, der ved lovens
ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af Rigspolitiet.
Stk. 2.
Sager efter lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., der ved
lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af Justitsministeriet.
Stk. 3.
Sager om beskikkelse af mæglingsmænd efter lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere
og funktionærer, der ved lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
Arbejdsretten.
Stk. 4.
Sager om omkostninger ved skelforretning efter § 40, stk. 1, i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen, der ved lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen,
færdigbehandles af Geodatastyrelsen.
Stk. 5.
Sager om klage over bygningsmyndighedernes afgørelse efter § 23 i lov om etablering og
fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., der ved lovens ikrafttræden
behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 6.
Sager om omkostninger ved hegnsyn efter § 46, stk. 4, i lov om hegn, der ved lovens
ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 7.
Sager vedrørende beskikkelse af patientrådgivere efter § 25, stk. 3 og 4, i lov om tvang i
psykiatrien, der ved lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
Nævnenes Hus.
32
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0033.png
Stk. 8.
Sager vedrørende assisteret reproduktion efter § 6 a i lov om assisteret reproduktion i
forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der ved lovens ikrafttræden behandles af
Statsforvaltningen, færdigbehandles af regionsrådet.
Stk. 9.
Sager vedrørende klage efter § 23, stk. 1, i byggeloven, der ved lovens ikrafttræden
behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af Nævnenes Hus.
Territorial anvendelse
§ 47
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 19 og 39 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§ 34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 4.
§§ 1-4, 6-12, 18, 20, 21, 28, 33 og 40 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovforslagets opbygning og indhold
3.2. Myndighedsstruktur på det familieretlige område
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Den familieretlige lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Forældreansvar
3.3.1.2. Barnets bopæl
3.3.1.3. Vielse, omstødelse, separation og skilsmisse m.v.
3.3.1.4. Ægtefællers økonomiske forhold
33
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0034.png
3.3.1.5. Børne- og ægtefællebidrag
3.3.1.6. Opkrævning af underholdsbidrag
3.3.1.7. Faderskab og medmoderskab (børneloven)
3.3.1.8. Navne
3.3.1.9. Adoption
3.3.1.10. Digital selvbetjening
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.2.1. Forældreansvar
3.3.2.2. Separation og skilsmisse m.v.
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Forældreansvar
3.3.3.2. Separation og skilsmisse
3.4. Retsplejelovgivningen
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Domstolenes behandling af familieretlige sager
3.4.1.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.4.2.1. Familieretlige retssager
3.4.2.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Familieretlige retssager
3.4.3.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
3.5. Statsforvaltningens opgaver i relation til borgernes personlige forhold uden for den
familieretlige lovgivning
3.5.1. Statsforvaltningens opgaver efter værgemålsloven, lov om fremtidsfuldmagter og arvelov
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
3.5.2. Statsforvaltningens opgaver efter den sociale lovgivning
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
3.6. Statsforvaltningens opgaver efter anden lovgivning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Opgaver overført efter ressortdeling i 2016
3.7.1. Gældende ret
34
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0035.png
3.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Omtale af Statsforvaltningen i anden lovgivning
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om Familieretshuset
aftalen om et nyt familieretligt system, som regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 27. marts 2018.
Lovforslagene skal samlet skabe et nyt, enstrenget og sammenhængende familieretligt system med
oprettelse af et Familieretshus og Familieretten. I det nye familieretlige system skabes samlede og
helhedsorienterede forløb for familierne med barnet i centrum.
Med dette lovforslag foreslås de ændringer i lovgivningen, der skal understøtte det nye
familieretlige system.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag, der indebærer et helt nyt fokus på barnet i
brudsituationen, herunder forslag der sikrer, at barnet og dets trivsel sættes i centrum. Det drejer sig
bl.a. om en ny formålsbestemmelse om barnets bedste i forældreansvarsloven, mulighed for at
forældre kan aftale, at et barn har delt bopæl, fastlæggelse af en ro-om-barnet periode efter
forældres samlivsophævelse og en refleksionsperiode forud for skilsmisse uden forudgående
separation.
Samtidigt præciseres det, at fuldbyrdelse af forældreansvar kun kan gennemføres af hensyn til
barnet, og at fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste.
Lovforslagets initiativer til sikring af barnets bedste skal ses i nøje sammenhæng med forslaget til
Familieretshusloven, der bl.a. indeholder oprettelse af en Børneenhed. Børneenheden er et helle for
35
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0036.png
barnet under behandlingen af en familieretlig sag. Børneenheden følger og støtter barnet under
sagens behandling og tilbyder et bredt spektrum af støtte til barnet, herunder en
kontaktpersonordning. De to lovforslag danner således en samlet løsning, hvor barnet beskyttes og
hensynet til barnets bedste er altafgørende både i behandlingen af en familieretlig sag og i de
afgørelser, der træffes.
Med oprettelsen af det nye familieretlige system nedlægges Statsforvaltningen, og lovforslaget
fastslår derfor, hvilke myndigheder der skal varetage de opgaver uden for den familieretlige
lovgivning, som Statsforvaltningen varetager i dag.
2. Baggrund
Det familieretlige system bygger i dag på en struktur bestående af Statsforvaltningen, Ankestyrelsen
og domstolene. Kompetencen til at behandle og afgøre sager fastlægges på baggrund af sagstypen i
den enkelte lov. Familier kan derfor opleve, at familieretlige sager, som for familien udgør et samlet
hele, behandles og afgøres særskilt og af forskellige myndigheder. Dette kan være med til at skabe
nye uenigheder og i sidste ende optrappe en konflikt.
Den gældende familieretlige lovgivning indeholder endvidere ikke tværgående bestemmelser, der
kan skabe sammenhængende forløb og tilbud for familierne, eller som understøtter samarbejdet
mellem myndigheder på det familieretlige område og de kommunale sociale myndigheder.
Myndighederne på det familieretlige område varetager endvidere en lang række opgaver på andre
sagsområder, der ikke relaterer sig til familieretten eller borgernes personlige forhold.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik
den 27. marts 2018 en aftale om et nyt familieretligt system.
Aftalen skal skabe nye rammer for samlede løsninger af familieretlige sager i ét familieretligt
system, hvor familierne kun skal henvende sig ét sted uanset den familieretlige sags indhold, og
hvor familierne mødes med en helhedsorienteret tilgang til deres uenigheder og udfordringer, og
hvor der en klar domstolsinddragelse i alle sagstyper.
Med aftalen ønskes det endvidere, at barnet sættes i centrum ved behandlingen af familieretlige
sager, og at barnets behov mødes undervejs i processen. Hensynet til barnet er altafgørende ved
etableringen af det nye familieretlige system, og hensynet til barnets bedste skal sættes over alle
andre hensyn.
Disse dele af aftalen skaber behov for konsekvensændringer og ændringer af strukturel karakter i de
familieretlige love, således at det nye familieretlige system, der foreslås etableret med forslaget til
Familieretshusloven, understøttes.
36
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0037.png
Det drejer sig særligt om, at alle familieretlige sager med aftalen vil begynde i Familieretshuset, der
er familiens indgang til det nye familieretlige system. Her visiteres hver enkelt sag efter en konkret
vurdering til behandling i et af tre nye sagsbehandlingsspor, hvor tilrettelæggelsen af
sagsbehandlingen og støttetilbud møder familiernes forskellige behov. I aftalen lægges vægt på, at
der er en klar domstolsinddragelse i alle typer af sager i det nye familieretlige system. Visitationen
af en sag til et af de tre sagsbehandlingsspor fastlægger, hvorvidt afgørelse træffes af Familieretten
eller Familieretshuset. Familieretten vil bl.a. træffe afgørelse i sager om forældremyndighed og
bopæl og i sager om samvær, hvor afgørelsen vil have indgribende betydning for barnet. I de øvrige
sager, hvor Familieretshuset træffer afgørelse, kan afgørelsen indbringes for Familieretten.
Den klare domstolsinddragelse i alle typer af familieretlige sager, som aftalen etablerer i det nye
system, medfører endvidere behov for en række ændringer af reglerne i retsplejeloven om
behandlingen af familieretlige sager. Det foreslås således med lovforslaget, at retsplejeloven
ændres, således at familieretlige retssager behandles af Familieretten, og at Familieretten kan
behandle alle typer af familieretlige sager, herunder sager, hvor en afgørelse truffet af
Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for Familieretten.
Det er endvidere et centralt punkt i aftalen, at barnet sættes i centrum i den familieretlige
lovgivning. Det fremgår således af aftalen, at der etableres en Børneenhed i Familieretshuset, som
skal styrke fokus på barnet i det nye familieretlige system. Børneenheden sikrer barnet sin egen
indgang til et helle i systemet, hvor der allerede fra starten af den familieretlige sag primært er fokus
på barnet og barnets trivsel i processen, og hvor barnets kontakt med systemet begrænses til en eller
meget få personer. Etableringen af Børneenheden sker med det samtidigt fremsatte forslag til
Familieretshusloven.
Beskyttelsen af barnet skal ikke blot være altafgørende under behandlingen af en familieretlig sag,
men også i de familieretlige afgørelser, der træffes. Dette styrkes ved, at der med aftalen indsættes
en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der skal sikre, at barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse vægtes over andre hensyn i afgørelser om forældreansvar.
Hensynet til barnet afspejles endvidere i forslaget om en række ændringer af reglerne om
fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Barnet bør skånes for oplevelsen af
at skulle udleveres til en forælder med magt, og fuldbyrdelse skal derfor primært ske på en måde,
der retter sig mod forælderen og ikke mod barnet. I overensstemmelse med aftalen foreslås det
også, at fuldbyrdelse af afgørelser efter forældreansvarsloven fremover varetages af Familieretten
og dermed flyttes fra fogedretten. Endvidere ændres betingelserne for fuldbyrdelsen således, at det
er tydeligt, at fuldbyrdelsen kun kan gennemføres af hensyn til barnet, og at fuldbyrdelsen skal
varetage barnets bedste. Derfor foreslås det også, at der gives mulighed for at hjemvise en
fuldbyrdelsessag til fornyet behandling i Familieretshuset.
37
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0038.png
Fordi en skilsmisse påvirker børnene og deres hverdag, indføres der med aftalen en
refleksionsperiode på tre måneder med adgang til en række tilbud, der har fokus på at give
forældrene forståelse for barnets situation i forbindelse med forældrenes samlivsophævelse.
Derudover er det vigtigt for aftalepartierne, at barnet ikke rykkes ud af sine vante rammer og ikke
bliver genstand for forhandling, når forældrene er allermest udsatte lige omkring
samlivsophævelsen.
For at skabe ro om barnet indeholder aftalen, at begge forældre er bopælsforældre i
refleksionsperioden, så længe formålet er at understøtte, at barnet bliver i sine kendte fysiske
rammer. I refleksionsperioden understøttes forældrenes mulighed for at arbejde med deres relation
og blive bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Forældrene tilbydes børnesagkyndig
rådgivning og konfliktmægling og skal gennemføre et digitalt forløb, der giver forældrene viden om
bruddets betydning for barnet og den bedste måde at støtte barnet på i situationen. Med samme
formål tilbydes forældrene en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale.
Det indgår i aftalen, at de direkte skilsmissegrunde, f.eks. vold, videreføres, og at disse ægtefæller
således ikke bliver omfattet af en refleksionsperiode.
Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige ændringer således, at de opgaver uden for den
familieretlige lovgivning, som Statsforvaltningen varetager i dag, ikke i fremtiden skal varetages af
det nye Familieretshuset. Familieretshuset skal derimod som en del af det nye enstrengede
familieretlige system have fokus på de familieretlige sager.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovforslagets opbygning og indhold
Bestemmelsen af, hvilke opgaver Statsforvaltningen varetager, fremgår ikke af lov om regional
statsforvaltning, men findes i de enkelte sektorlove.
På det familieretlige område varetager Statsforvaltningen opgaver efter følgende love og forskrifter
udstedt i medfør af følgende love:
Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017.
Lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december
2015 med senere ændringer (ægteskabsloven).
Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015
(børnebidragsloven).
Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015 med senere
ændringer.
Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december
2015 (bidragsopkrævningsloven).
Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015.
38
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0039.png
Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23. december 2015.
Lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven).
Lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007, der vedrører
Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og
andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af 2007).
Bestemmelser udstedt i medfør af § 8 h, stk. 2, i lov nr. 1563 af 28. maj 2006 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og
handelsretlige område med senere ændringer (Bruxelles I-loven). Det drejer sig om
bestemmelser om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008
om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde
vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen), jf. bekendtgørelse nr. 1838 af
22. december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen (bekendtgørelsen om
anvendelsen af underholdspligtforordningen).
§ 56 a i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere
ændringer.
Statsforvaltningen varetager endvidere en række opgaver i relation til borgernes personlige forhold
uden for den familieretlige lovgivning. Disse opgaver varetages efter følgende love og forskrifter
udstedt i medfør af følgende love:
Kapitel 24 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 med
senere ændringer (serviceloven).
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
188 af 8. marts 2018 med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007.
Arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007 med senere ændringer.
Lov om fremtidsfuldmagter, lov nr. 618 af 8. juni 2016 (fremtidsfuldmagtsloven).
Statsforvaltningen og Statsforvaltningens direktør varetager endvidere opgaver på en række andre
sagsområder efter følgende love og forskrifter udstedt i medfør af følgende love:
Straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017.
Strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15. september 1986.
Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10.
august 2009 med senere ændringer.
Forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium med senere
ændringer.
Forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v. med senere ændringer.
Midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986.
Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002
af 24. august 2017 (funktionærloven).
39
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0040.png
Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7.
oktober 2013 med senere ændringer (udstykningsloven).
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 med senere ændringer (masteloven).
Lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014.
Lov nr. 258 af 28. juni 1920 om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de
sønderjydske Landsdele.
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1746 af 14. december 2015 (hegnsloven).
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september
2015 med senere ændringer.
Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015 med senere ændringer.
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016
(byfornyelsesloven).
Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016.
Lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016 med senere
ændringer (almenlejeloven).
Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli
2015 med senere ændringer (boligreguleringsloven).
Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 2. oktober 2017 med senere ændringer.
Indfødsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 med senere ændringer.
Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017 med senere
ændringer (folketingsvalgloven).
Endelig henvises der i andre love til Statsforvaltningen, navnligt i relation til Statsforvaltningens
opgaver og afgørelser på det familieretlige område, til domme i familieretlige sager eller rettens
eller fogedrettens opgaver. Det drejer sig om følgende love:
Lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte med senere ændringer
(ægtefælleskifteloven).
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
1095 af 7. oktober 2014 med senere ændringer (børnetilskudsloven).
Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 (CPR-
loven).
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1418 af 1. december 2017
(børnebortførelsesloven).
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 8.
september 2015.
Lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse (ægtefællepensionsloven).
40
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0041.png
Følgende love m.v. har betydning for Statsforvaltningens behandling af familieretlige sager:
-
Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer.
-
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF, forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
(databeskyttelsesforordningen).
-
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2015
(inddrivelsesloven).
Domstolenes behandling af familieretlige sager er bl.a. reguleret af følgende love:
-
Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 med senere ændringer.
-
Lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014 med senere
ændringer (retsafgiftsloven).
-
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1418 af 1. december 2017
(børnebortførelsesloven).
-
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 8.
september 2015.
3.2. Myndighedsstruktur på det familieretlige område
3.2.1. Gældende ret
Statsforvaltningen er i dag den bærende administrative myndighed på det familieretlige område.
Statsforvaltningen har således kompetence til at træffe afgørelser efter forældreansvarsloven,
ægteskabsloven, børnebidragsloven, adoptionsloven, bidragsopkrævningsloven, børneloven,
navneloven, ægtefælleøkonomiloven, lov om Haagerkonventionen af 2007 og bestemmelser udstedt
i medfør af Bruxelles I-loven.
I en række sager efter ovennævnte lovgivning fremgår det af sagen, når den indgives til
Statsforvaltningen, at parterne er enige, eller parterne bliver under Statsforvaltningens behandling af
sagen enige. I så fald udsteder Statsforvaltningen en retsakt i overensstemmelse med parternes
aftale, dog forudsat at betingelserne for udstedelsen er opfyldte. Det kan f.eks. være en
skilsmissebevilling, en meddelelse om registrering af fælles forældremyndighed eller anerkendelse
af faderskab.
I sager, hvor parterne ikke er enige, er det i hovedparten af de familieretlige sager
Statsforvaltningen, der oplyser sagen, forsøger at forlige parterne, gennemfører de nødvendige
sagsbehandlingsskridt, herunder gennemfører børnesamtaler m.v., og hvis parterne ikke er nået til
41
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0042.png
enighed, træffer en afgørelse. Statsforvaltningen har under behandlingen af særligt sager efter
forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær fokus på at tilbyde parterne
børnesagkyndig rådgivning og konflikthåndtering med henblik på, at parterne forliges.
I sager om forældremyndighed og bopæl efter forældreansvarsloven, hvor parterne ikke er enige, og
i sager om faderskab og medmoderskab efter børneloven, hvor faderskabet eller medmoderskabet
ikke registreres eller anerkendes, er det retten, der træffer afgørelse. Det er endvidere retten, der
træffer afgørelse efter ægteskabsloven om separation og skilsmisse, herunder om vilkårene herfor,
hvis parterne ikke er enige.
I visse sager efter ægteskabsloven er afgørelseskompetencen tillagt Ankestyrelsen. Det drejer sig
om dispensation fra en af ægteskabsbetingelserne og godkendelse af en ugyldig vielse som gyldig.
Statsforvaltningen er klageinstans for en række myndigheders afgørelse efter forældreansvarsloven
om afslag på, at en forælder, der ikke har del i forældremyndighed, kan modtage orientering om
barnets forhold.
Reguleringen af afgørelseskompetence, frister, processuel skadesvirkning, digital indgivelse m.v.
fremgår af den for den enkelte sag gældende lovgivning. Der findes således ikke en samlet
regulering af behandlingen af familieretlige sager.
Der findes ligeledes ikke en samlet regulering af mulighederne for at klage over Statsforvaltningens
afgørelser, herunder heller ikke om klagefrister og klagemyndighed. Afhængigt af hvilken
lovgivning afgørelsen er truffet i henhold til, kan afgørelsen påklages til retten, Ankestyrelsen,
Adoptionsnævnet eller Civilstyrelsen. For afgørelser efter forældreansvarsloven, hvor
Statsforvaltningen er klageinstans, kan der alene ske påklage til Ankestyrelsen, hvis sagen skønnes
at have principiel eller generel betydning. Reglerne vedrørende klage findes i den for sagen
gældende lovgivning.
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det foreslås med forslaget til Familieretshusloven, at der oprettes et nyt system på det familieretlige
område, hvilket bl.a. indebærer oprettelse af en ny administrativ myndighed, Familieretshuset, hvis
kompetencer og ressourcer i modsætning til Statsforvaltningen fokuseres på behandling af
familieretlige sager samt sager på sagsområder med nær tilknytning hertil.
Et led heri er forslaget om en ny måde at visitere og behandle familieretlige sager på og en samling
af afgørelseskompetencen hos Familieretshuset og Familieretten. Det foreslås, at det vil afhænge af
en visitation af den konkrete sag på baggrund af sagens karakter og parternes forhold, om afgørelse
træffes af Familieretshuset eller Familieretten. I komplicerede eller konfliktfyldte sager efter
forældreansvarsloven træffes afgørelse af Familieretten, hvis parterne ikke har kunnet forliges.
Inden oversendelsen af sagen til Familieretten har Familieretshuset ført sagen igennem et konkret
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0043.png
tilrettelagt forløb, der har fokus på at hjælpe parterne til at nå til enighed til barnets bedste.
Afhængig af sagen kan forløbet bl.a. bestå af konflikthåndtering, børnesagkyndig rådgivning,
samarbejde med kommunen og støtte til det involverede barn. Mindre enkle sager afgøres afhængig
af sagens karakter af Familieretshuset eller Familieretten, hvis parterne ikke kan nå til enighed, bl.a.
gennem Familieretshusets tilbud. I enkle sager, der er karakteriserede ved, at parterne er enige,
behandles sagen udelukkende af Familieretshuset. Der henvises i denne forbindelse til punkt 3.3.5. i
de almindelige bemærkninger til forslaget til Familieretshusloven.
Det foreslås med forslaget til Familieretshusloven endvidere, at reglerne om sagsbehandling og
indbringelse af afgørelser m.v. for Familieretten samles i denne lov. Der henvises i denne
forbindelse til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger til forslaget til Familieretshusloven.
Børne- og Socialministeriet finder det nødvendigt, at det nye familieretlige system, der foreslås med
forslaget til Familieretshusloven, afspejles i den lovgivning, der regulerer de familieretlige sager og
sager vedrørende borgernes personlige forhold. Der findes særligt at være behov for
konsekvensændringer grundet ændringer i afgørelseskompetence samt samling og ændring af
sagsbehandlingsregler og regler om indbringelse af afgørelser for Familieretten.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Som følge af det foreslåede nye familieretlige system i forslaget til Familieretshusloven foreslås det,
at der i nærværende lovforslag foretages de nødvendige konsekvensændringer i den lovgivning, der
regulerer de opgaver, som Statsforvaltningen varetager i dag.
Det drejer sig for det første om konsekvensændringer som følge af indførelsen af et
visitationssystem, hvorefter afgørelseskompetencen i de familieretlige sager fordeles mellem
Familieretshuset og Familieretten afhængigt af karakteren af den enkelte sag.
Der er for det andet tale om ændringer som konsekvens af en samling og ensretning af de regler om
sagsbehandling og indbringelse af afgørelser for Familieretten, der skal gælde for Familieretshuset.
3.3. Den familieretlige lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Forældreansvar
Reglerne om forældreansvar findes i forældreansvarsloven samt i § 56 a, stk. 1-6, i
udlændingeloven.
43
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0044.png
Forældreansvarsloven vedrører navnligt forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden
kontakt. Dette betegnes under ét som sager om forældreansvar. Sager herom indledes ved at sende
en anmodning til Statsforvaltningen.
Efter loven træffer Statsforvaltningen navnligt afgørelse om følgende:
-
Registrering og godkendelse af aftaler om forældremyndighed.
-
Samvær, herunder midlertidigt samvær.
-
Anden kontakt end samvær.
-
Midlertidig forældremyndighed og bopæl under en forældremyndigheds- og bopælssag.
-
Forældremyndighed ved en forælders død.
Statsforvaltningen behandler endvidere klager over en række myndigheders afgørelser om retten til
at få orientering om barnets forhold for en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et
barn.
Statsforvaltningens afgørelser kan med enkelte undtagelser påklages til Ankestyrelsen. Afgørelser
om forældremyndighed ved en forælders død indbringes dog for retten.
Afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle
forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og
modenhed. Barnet skal inddrages under en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og
synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan navnligt ske ved samtaler med barnet og
børnesagkyndige undersøgelse.
Under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven og en sag om fuldbyrdelse af en afgørelse
om forældreansvar tilbyder Statsforvaltningen børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Statsforvaltningen kan også tilbyde rådgivning og mægling, selvom der ikke er en sag efter
forældreansvarsloven under behandling.
Indgår forældrene en aftale om ændring af forældremyndigheden, registrerer Statsforvaltningen
aftalen. Bliver forældrene enige om barnets bopæl og samvær, kan Statsforvaltningen efter
anmodning registrere aftalen og udstede en bekræftelse af aftalen.
Når der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær, kan den forælder, som barnet bor hos,
anmode Statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet. Endvidere
kan et barn, der er fyldt 10 år, anmode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndigheden m.v.
Statsforvaltningens afgørelser om forældreansvar kan uden klagefrist påklages til Ankestyrelsen.
Statsforvaltningen afgør ikke sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, selvom disse sager
indledes i Statsforvaltningen. Inden Statsforvaltningen indbringer en sag om forældremyndighed
44
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0045.png
eller barnets bopæl for retten, forsøger Statsforvaltningen gennem rådgivning og mægling at få
forældrene til at løse deres uenighed til barnets bedste. Lykkes dette ikke, indbringer
Statsforvaltningen sagen for retten, der træffer afgørelsen. Under behandlingen af sagen kan retten
træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl.
En forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Har forældrene fælles forældremyndighed,
kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den
forælder, som barnet har bopæl hos, kan derimod selvstændigt træffe afgørelse om forhold i barnets
daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
Efter § 56 a, stk. 1-6, i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen som udgangspunkt afgørelse om
udpegning af en repræsentant, der skal varetage interesserne for en uledsaget udlænding under 18
år, der opholder sig her i landet. Statsforvaltningen kan ændre en sådan afgørelse. Inden der træffes
afgørelse om udpegning af en repræsentant, skal der som udgangspunkt afholdes en samtale med
barnet. Statsforvaltningens afgørelser om udpegning af en repræsentant kan uden klagefrist
påklages til Ankestyrelsen.
3.3.1.2. Barnets bopæl
Det fremgår af § 17 i forældreansvarsloven, at afgørelse om et barns bopæl træffes af retten, hvis
barnets forældre har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om barnets bopæl. Retten
kan endvidere ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl. Der er ikke mulighed for hverken
ved aftale eller afgørelse at bestemme, at barnet har bopæl hos begge forældre.
Det fremgår af § 26, stk. 1, i forældreansvarsloven, at under en sag om forældremyndighed kan den
myndighed, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, hvem forældremyndigheden
midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Under
en sag om barnets bopæl kan det efter anmodning bestemmes, hos hvem af forældrene barnet
midlertidigt skal have bopæl.
Det følger af § 3, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven, der omhandler situationer, hvor forældrene
har fælles forældremyndighed, at bopælsforælderen kan træffe afgørelse om overordnede forhold i
barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være, når der er fælles forældremyndighed.
Endvidere følger det af § 19 i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge forældre
søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Efter
§ 19, stk. 3, kan den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, anmode om samvær.
Forældreansvarsloven bygger på en systematik, hvorefter den ene forælder er bopælsforælder og
den anden forælder er samværsforælder. Der kan således efter forældreansvarsloven hverken være
45
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0046.png
to bopælsforældre og dermed ingen samværsforælder eller to samværsforældre og dermed ingen
bopælsforælder.
Barnet har således efter forældreansvarsloven bopæl hos én af sine forældre, også selvom barnet har
en 7/7-samværsordning. Barnets bopælsregistrering i CPR (barnets folkeregisteradresse) efter CPR-
loven vil i udgangspunktet være sammenfaldende med bopælsforælderens folkeregisteradresse med
visse undtagelser, f.eks. hvis barnet bor hos plejeforældre, bedsteforældre m.v. Hvis der ikke er
indgået en aftale eller truffet en afgørelse om barnets bopæl, anses barnet som udgangspunkt for at
have bopæl efter forældreansvarsloven hos den forælder, der er bopælsregistreret i CPR efter CPR-
loven sammen med barnet.
Forældreansvarslovens bopælsbegreb som defineret i § 17 i loven og CPR-lovens bopælsbegreb
adskiller sig fra hinanden i og med, at de to love varetager forskellige hensyn.
Forældreansvarsloven indeholder således regler om, hos hvilken forælder barnet bor, og dermed
hvem der er bopælsforælder. Det fremgår af loven, at eventuelle afgørelser om barnets bopæl skal
afspejle, hvilken forælder det er bedst for barnet at bo hos.
Efter CPR-lovens § 1, nr. 3, er et af hovedformålene med CPR-loven, at enhver folkeregistreres
(bopælsregistreres) på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, og en person
kan kun have én folkeregisteradresse i CPR.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i CPR registrere enhver på dennes bopæl i
kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl
forstås efter bestemmelsen det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er
midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne
har sine ejendele.
Efter CPR-lovens § 8, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen registrere et barn, hvis forældre ikke har
samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af
forældrene der har forældremyndigheden eller er bopælsforælder efter forældreansvarsloven.
CPR-lovens § 8, stk. 1, skal sikre, at også et barn er registreret i CPR på den adresse, der til enhver
tid udgør barnets faste hovedopholdssted. Et barn kan derfor efter CPR-lovens regler om
bopælsregistrering i CPR skulle bopælsregistreres i CPR på en adresse, som ikke er
sammenfaldende med den forælder, der efter forældreansvarsloven er bopælsforælder, hvis barnet
reelt har sit faktiske hovedophold hos den anden forælder.
Det fremgår af vejledning om folkeregistrering nr. 9273 af 14. juni 2013, at CPR-lovens § 8, stk. 1,
tager sigte på en situation, hvor det står klart, at barnet har et fast hovedopholdssted, enten fordi
forældrene har indgået en aftale herom, eller fordi barnet i en vis længere periode beviseligt har haft
sit faste hovedophold hos den ene forælder, eller fordi det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at barnet
46
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0047.png
vil få sit faste hovedophold hos den ene forælder i en vis længere periode. Bestemmelsen tager
derimod ikke sigte på en situation, hvor en optælling af overnatninger og dage viser, at barnet er
noget mere hos den ene forælder end den anden, men hvor barnets faktiske ophold er en følge af
tilfældigheder, f.eks. fordi der er tale om en opbrudsfase i forbindelse med et samlivsophør eller en
ferieperiode. Det fremgår af vejledningen, at i en sådan periode må barnets delvise fravær fra den
hidtidige adresse betragtes som midlertidigt fravær, der således ikke på dette tidspunkt kan danne
grundlag for registrering af en flytning. Det fremgår også, at først når der er opnået en egentlig
aftale om barnets opholdssted, eller når barnet gennem en vis længere periode fast har opholdt sig
mest hos den ene forælder, eller det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at barnet vil få sit
hovedophold her i en vis længere periode, kan der træffes afgørelse om, at der er sket en flytning
efter lovens § 8, stk. 1.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er efter CPR-lovens § 56, stk. 1, klageinstans for kommunernes
afgørelser om bopælsregistrering efter CPR-loven, herunder bopælsregistrering af børn. Efter
ministeriets praksis lægges det til grund, at der er sket en flytning efter CPR-lovens § 8, stk. 1, hvis
et barn i en periode på 2 måneder har haft eller vil få sit faste hovedophold hos den ene forælder,
også uanset om den anden forælder ikke har samtykket heri, og uanset om der verserer en sag om
barnets fremtidige ophold i det familieretlige system. Hvis det på baggrund af sagens oplysninger
kan lægges til grund, at der er sket en flytning efter CPR-lovens regler, skal der således træffes
afgørelse i sagen, også uanset om den ene forælder ønsker sagen sat i bero på sagens udfald i det
familieretlige system.
I CPR-lovens § 8, stk. 2-5, er der
–
som en afledt følge af, at en person kun kan have én
folkeregisteradresse i CPR
–
fastsat særlige regler for bopælsregistrering for børn, der opholder sig
fast lige meget hos hver forælder.
Efter CPR-lovens § 8, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen, hvis barnet opholder sig lige længe ad
gangen hos hver af forældrene, og den ene forælder har forældremyndigheden alene over barnet,
registrere barnet med bopæl hos vedkommende forælder, medmindre forældrene over for
kommunen erklærer sig enige om, at barnet skal registreres med bopæl hos den anden.
Efter CPR-lovens § 8, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, hvis barnet opholder sig lige længe ad
gangen hos hver af forældrene, og forældrene har fælles forældremyndighed, registrere barnet med
bopæl hos den af forældrene, som forældrene over for kommunen erklærer sig enige om. Enighed
anses ligeledes for at foreligge ved dokumentation over for kommunen af
1) indgåelse af et retsforlig om barnets bopæl,
2) indgåelse af en aftale om barnets bopæl over for Statsforvaltningen,
3) indgåelse af en aftale om barnets bopæl, når det i aftalen udtrykkeligt er bestemt, at aftalen kan
danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, eller
4) at den ene forælder over for Statsforvaltningen har accepteret at være samværsforælder.
47
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0048.png
Efter CPR-lovens § 8, stk. 4, skal barnet, hvis det opholder sig lige længe ad gangen hos hver af
forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke efter stk. 3 kan anses for at være enige
om registreringen af barnets adresse i CPR, registreres med bopæl hos den af forældrene, der i
medfør af forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, er bopælsforælder. Er der ikke taget
stilling til spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1,
forbliver barnet registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod, hvis denne adresse
er en af de angivne adresser.
Efter CPR-lovens § 8, stk. 5, skal et barns bopælsregistrering, hvis barnet opholder sig lige længe
ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke efter stk. 3 kan
anses for at være enige om registreringen af barnets adresse i CPR, og der ikke er taget stilling til
spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, følge
bopælsregistreringen for den forælder, som barnet forud for uenigheden havde fælles adresse med,
hvis ingen af de angivne adresser er barnets hidtidige adresse. Er ingen af de angivne adresser
barnets hidtidige adresse, og havde barnet forud for uenigheden fælles adresse med begge forældre,
registreres barnet i CPR med bopæl i kommunen, men som fraflyttet den tidligere adresse, jf. § 6,
stk. 4, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens §
17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, eller der opnås enighed mellem forældrene om registrering af barnets
bopæl, jf. stk. 3.
3.3.1.3. Vielse, omstødelse, separation og skilsmisse m.v.
Ægteskabsloven indeholder regler om vielse, omstødelse af ægteskab, separation og skilsmisse.
Ægteskabsloven indeholder også regler om størrelsen af ægtefællebidrag. Disse regler er beskrevet i
punkt 3.3.1.4.
Efter ægteskabsloven har kommunerne samt præster i folkekirken og en række trossamfund
bemyndigelse til at forrette vielse.
Inden vielsen skal kommunen prøve, om ægteskabsbetingelserne er opfyldt, herunder at begge
parter er fyldt 18 år, at ingen af parterne er gift i forvejen, og at parterne ikke er nærtbeslægtede.
Hvis en af parterne tidligere har været gift, skal der fremlægges dokumentation for, at ægteskabet er
ophørt, f.eks. ved død eller skilsmisse. Er der tale om en udenlandsk skilsmisse, tager kommunen
stilling til, om den kan anerkendes i Danmark.
Hvis en part er under værgemål, skal værgen give samtykke til vielsen.
Hvis et tidligere ægteskab er opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt
ikke indgå ægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller
privat skifte er afsluttet.
48
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0049.png
Begge parter skal enten have dansk indfødsret eller lovligt ophold for at kunne indgå ægteskab i
Danmark.
Kommunen kan dispensere for kravene om samtykke fra værgen, skifte af formuen i et tidligere
ægteskab og lovligt ophold. Kommunens afslag på dispensation og på anerkendelse af en
udenlandsk skilsmisse kan uden klagefrist påklages til Ankestyrelsen.
Personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje,
må ikke indgå ægteskab uden Ankestyrelsens tilladelse.
En vielse er kun gyldig, når visse formelle krav er opfyldt, navnlig at begge parter var samtidigt til
stede ved vielsen, og at den, der foretog vielsen, havde bemyndigelse til det. En vielse, der er
ugyldig, kan af Ankestyrelsen godkendes som gyldig.
Anmodning om separation og skilsmisse skal indgives til Statsforvaltningen. Det fremgår af § 29 i
ægteskabsloven, at ægtefæller har ret til skilsmisse, når de er enige om det. Hvis ægtefællerne er
enige om skilsmisse og om vilkårene herfor, dvs. spørgsmål om bidragspligt efter skilsmissen og
om fortsættelse af eventuelt lejemål, udsteder Statsforvaltningen skilsmissebevilling. Ægtefæller,
der er enige om at blive skilt, kan således søge om skilsmisse uden forudgående separation, hvis de
ønsker det.
Hvis ægtefællerne ikke er enige om skilsmissen, har en ægtefælle efter § 30 i ægteskabsloven ret til
separation. Efter udløbet af separationsperioden på seks måneder, har en ægtefælle ret til skilsmisse.
Statsforvaltningen giver bevilling til skilsmisse efter separation, hvis den anden ægtefælle ikke
protesterer herimod, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen. I denne
situation skal der således ikke være enighed mellem ægtefællerne om skilsmisse.
Statsforvaltningen indkalder i visse situationer ægtefællerne til vilkårsforhandling. Det gælder for
det første, hvis en ægtefælle anmoder om det, for det andet hvis ægtefællerne ikke er enige om
vilkårene for separation eller skilsmisse, og for det tredje hvis Statsforvaltningen finder, at særlige
omstændigheder taler for, at der skal afholdes vilkårsforhandling. Efter bekendtgørelse om
separation og skilsmisse skal ægtefællerne som udgangspunkt møde personligt og deltage samtidigt
i vilkårsforhandlingen. Ægtefællerne har endvidere efter § 32 i forældreansvarsloven mulighed for
at få børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling i forbindelse med en eventuel samtidig sag om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Statsforvaltningens konflikthåndteringstilbud i
forbindelse med en forældreansvarssag kan også omfatte forældrenes evne til at samarbejde til
bedste for barnet og deres forståelse af barnet i brudsituationen.
Statsforvaltningens afgørelser om separations- eller skilsmissebevilling kan uden klagefrist
påklages til Ankestyrelsen.
49
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0050.png
Bliver ægtefællerne ikke enige om separation eller skilsmisse, træffer Statsforvaltningen ikke
afgørelse i sagen, men indbringer den for retten, der træffer afgørelsen om separation eller
skilsmisse.
Ved uenighed om skilsmisse tager retten stilling til, om der foreligger en skilsmissegrund i form af
6 måneders separationsperiode, 2 års samlivsophævelse, utroskab, vold, seksuelle overgreb, bigami
eller børnebortførelse. Retten meddeler separation mod den ene ægtefælles protest, da en ægtefælle
altid har ret til separation.
Retten tager samtidigt stilling til vilkårene for separationen eller skilsmisse, hvis ægtefællerne er
uenige herom, dvs. om bidragspligt efter separation og skilsmisse og om fortsættelse af eventuelt
lejemål.
En aftale om pligten til at betale ægtefællebidrag eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom,
og en dom om bidragspligten kan ændres ved en ny dom. Har ægtefæller med henblik på separation
eller skilsmisse truffet aftale om delingen af deres formue, om pligten til at betale ægtefællebidrag
eller andre vilkår for separation og skilsmisse, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for
uforbindende.
Et ægteskab kan søges omstødt ved dom, hvis det er indgået mellem nærtbeslægtede, eller en af
ægtefællerne allerede var gift på vielsestidspunktet (bigami). Sag herom kan anlægges af
Ankestyrelsen eller af en af ægtefællerne. Ved bigamisk ægteskab kan også ægtefællen i det
tidligere ægteskab anlægge omstødelsessag.
En ægtefælle kan endvidere søge et ægteskab omstødt, hvis f.eks. ægtefællen ved ægteskabets
indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt, eller
ægtefællen blev tvunget til at indgå ægteskabet.
Omstødelse af ægteskab har samme retsvirkninger som skilsmisse.
Ved en omstødelsesdom kan den ene ægtefælle pålægges at betale en godtgørelse til den anden
ægtefælle.
Sager om omstødelse af ægteskab anlægges ved domstolene. Statsforvaltningen behandler således
ikke omstødelsessager.
3.3.1.4. Ægtefællers økonomiske forhold
Ægtefælleloven indeholder navnligt regler om deling af ægtefællers formue ved separation,
skilsmisse og død. Afgørelser herom træffes af domstolene.
50
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0051.png
Efter loven har ægtefæller under ægteskabet gensidig forsørgelsespligt. Hvis en ægtefælle
forsømmer sin forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om ægtefællebidrag. Dette
er beskrevet i punkt 3.3.1.4.
Efter loven må en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at
overdrage, pantsætte m.v. familiens helårsbolig, medmindre boligen er særeje. Nægter den anden
ægtefælle at give samtykke, kan Statsforvaltningen tillade overdragelsen, pantsætningen m.v.
Statsforvaltningens afgørelse herom kan uden klagefrist påklages til Ankestyrelsen.
Er en ægtefælle under samlivet forhindret i at varetage sine interesser på grund af fravær eller
sygdom, kan den anden ægtefælle foretage visse dispositioner. Fast ejendom kan dog ikke afhændes
eller pantsættes uden Statsforvaltningens tilladelse.
3.3.1.5. Børne- og ægtefællebidrag
Efter børnebidragsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om børnebidrag, herunder særlige
bidrag bl.a. bidrag til barnets konfirmation og bidrag til udgifterne ved barnets fødsel samt
uddannelsesbidrag.
Efter ægtefælleloven har ægtefæller under ægteskabet pligt til at forsørge hinanden. Opfylder en
ægtefælle ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen pålægge ægtefællen at betale
ægtefællebidrag til den anden ægtefælle.
Ved separation og skilsmisse bortfalder ægtefællers gensidige forsørgelsespligt, men efter
ægteskabsloven skal der ved separation og skilsmisse tages stilling til, om en ægtefælle efter
separationen eller skilsmisse skal have pligt til at yde bidrag til forsørgelsen af den anden ægtefælle.
Ægtefællerne kan indgå aftale om denne ægtefællebidragspligt. Kan de ikke blive enige om
ægtefællebidragspligten, kan retten under separations- eller skilsmissesagen træffe afgørelse herom.
Retten kan ændre en afgørelse eller en aftale om ægtefællebidragspligt.
Når det ved aftale eller afgørelse er fastslået, at der er ægtefællebidragspligt efter separationen eller
skilsmissen, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om størrelse på ægtefællebidraget.
Parterne kan indgå aftale om betaling af børne- og ægtefællebidrag, og de kan anmode
Statsforvaltningen om at udstede en bekræftelse af aftalen i form af et bidragsdokument.
Statsforvaltningens afgørelser om børne- og ægtefællebidrag kan påklages til Ankestyrelsen. Klage
skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan i
særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
51
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0052.png
3.3.1.6. Opkrævning af underholdsbidrag
Opkrævning og inddrivelse af børne- og ægtefællebidrag opfatter følgende tre situationer:
-
Opkrævning og inddrivelse af danske bidragskrav i Danmark.
-
Opkrævning og inddrivelse af udenlandske bidragskrav i Danmark gennem
konventionssamarbejde.
-
Opkrævning og inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet gennem
konventionssamarbejde.
3.3.1.6.1. Opkrævning og inddrivelse af danske bidragskrav i Danmark
Efter bidragsopkrævningsloven opkræver Udbetaling Danmark danske bidragskrav, når
bidragsbetaleren bor i Danmark. Udbetaling Danmark tager i den forbindelse stilling til indsigelser
mod eksistensen af sådanne krav. Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan påklages til
Ankestyrelsen. Hvis bidraget ikke betales, oversender Udbetaling Danmark sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT), der inddriver bidragskravet efter bestemmelserne i
inddrivelsesloven.
Agter en skyldner at tage bopæl eller fast ophold i udlandet, inden han har opfyldt hele sin
bidragspligt, skal han inden udrejsen, om fornødent efter Udbetaling Danmarks bestemmelse og i
det omfang og på den måde, Udbetaling Danmark finder det passende, opfylde bidragspligten eller
stille sikkerhed herfor. Undlader skyldneren at stille sikkerhed for bidragspligtens opfyldelse, kan
Udbetaling Danmark bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne
inddrives straks. Dette omfatter dog ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i Finland,
Island, Norge eller Sverige.
Består en af skyldneren stillet sikkerhed i kaution, finder reglerne i bidragsopkrævningsloven og i
inddrivelsesloven tilsvarende anvendelse på opkrævning og inddrivelse af bidraget hos
kautionisterne.
Efter Statsforvaltningens bestemmelse kan reglerne i § 19 bringes til anvendelse over for en mand,
der er part i en påbegyndt faderskabssag.
Statsforvaltningens afgørelser kan uden klagefrist påklages til Ankestyrelsen.
3.3.1.6.2. Opkrævning og inddrivelse af udenlandske bidragskrav i Danmark gennem
konventionssamarbejde
3.3.1.6.2.1. Den nordiske inddrivelseskonvention og Haagerkonventionerne af 1958 og 1973
Bidragsopkrævningsloven finder også anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en
underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst
52
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0053.png
med fremmed stat eller bestemmes af børne- og socialministeren. Efter bekendtgørelse nr. 1858 af
23. december 2015 om opkrævning af underholdsbidrag omfatter dette bidragskrav efter
Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende
underholdspligt over for børn, Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention) og
Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt.
Efter bekendtgørelsen indgives anmodning om opkrævning på grundlag af en afgørelse om
underholdsbidrag, der er omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention, til
restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver fordringen. Indsigelser om fordringen behandles af
Statsforvaltningen.
Anmodning om opkrævning på grundlag af en afgørelse om underholdspligt, der er omfattet af
Haagerkonventionen af 1958 eller Haagerkonventionen af 1973, indgives efter bekendtgørelsen til
Statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager stilling til, om afgørelsen opfylder konventionens
betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark. Statsforvaltningen tager endvidere stilling
til indsigelser om fordringen.
Er betingelserne i konventionen opfyldte, overdrager Statsforvaltningen fordringen til
restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver den.
Statsforvaltningens afgørelser kan uden klagefrist påklages til Ankestyrelsen, der også er
centralmyndighed for konventionerne.
Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) inddriver bidragskravene efter bestemmelserne i
inddrivelsesloven.
3.3.1.6.2.2. Underholdspligtforordningen
Underholdspligtforordningen indeholder bl.a. bestemmelser om anerkendelse, eksigibilitet og
fuldbyrdelse af afgørelser truffet i andre EU-medlemsstater. Som det fremgår af punkt 8 om
forholdet til EU-retten, følger det af Bruxelles I-loven, at underholdspligtforordningen gælder i
Danmark.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere
bestemmelser om gennemførelsen af underholdspligtforordningen. Der er i bekendtgørelsen om
anvendelse af underholdspligtforordningen fastsat sådanne regler.
Forordningen indeholder to forskellige procedurer for behandlingen af anmodninger om
fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt.
53
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0054.png
Den første procedure i forordningens kapitel IV, afdeling 1, gælder for bidragsafgørelser, der er
truffet i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, når bidragssagen er anlagt
efter den 18. juni 2011.
Efter bekendtgørelsen om anvendelsen af underholdspligtforordningen skal anmodning om
fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter afdeling 1 indgives til Ankestyrelsen, der videresender
anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ankestyrelsen kan afslå at behandle en anmodning, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen
ikke er opfyldte.
Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver den fordring, som følger af afgørelsen. Fuldbyrdelse af
afgørelsen foretages efter bestemmelserne i inddrivelsesloven.
Hvis bidragsbetaleren fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger
restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for Statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom.
Statsforvaltningens afgørelse kan uden frist påklages til Ankestyrelsen.
Den anden procedure i forordningens kapitel IV, afdeling 2, gælder for afgørelser, der er truffet i en
medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, samt for afgørelser i sager indledt
før den 18. juni 2011.
Efter forordningens artikel 30 skal en afgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, som
udgangspunkt erklæres for eksigibel uden prøvelse, så snart de relevante dokumenter er fremlagt,
og senest inden 30 dage efter, at dokumenterne er fremlagt.
Afgørelsen om eksigibilitet skal efter artikel 31 og 32 straks meddeles parterne, der kan appellere
den inden 30 dage. Fristen er 45 dage for en part, der bor i en anden stat. Den afgørelse, der træffes
i appelsagen, kan anfægtes ved yderligere appel eller lignende.
Efter bekendtgørelse om anvendelsen af underholdspligtforordningen skal anmodning om
eksigibilitet og fuldbyrdelse af en afgørelse efter afdeling 2 indgives til Statsforvaltningen, der
erklærer afgørelsen for eksigibel.
Har Statsforvaltningen ikke indenfor klagefristen i forordningen modtaget en klage over afgørelsen,
videresender Statsforvaltningen anmodningen om fuldbyrdelse til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver fordringen og
fuldbyrder den efter bestemmelserne i inddrivelsesloven.
54
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0055.png
Klage over Statsforvaltningens afgørelse om eksigibilitet indgives til Statsforvaltningen, der
videresender klagen til Ankestyrelsen. Stadfæstes afgørelsen, videresender Ankestyrelsen sagen til
restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og fuldbyrder fordringen som nævnt ovenfor.
Ved modtagelsen af anmodningen kan Ankestyrelsen efter forelæggelse fra Statsforvaltningen afslå
at behandle den, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldt.
Hvis bidragsbetaleren under opkrævningen fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger
restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for Statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom.
Statsforvaltningens afgørelse om indsigelsen om fordringen kan uden tidsfrist påklages til
Ankestyrelsen.
3.3.1.6.2.3. Haagerkonventionen af 2007
Efter lov om Haagerkonventionen af 2007 gælder bestemmelserne i Haagerkonventionen af 23.
november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag
til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af 2007) i Danmark.
Danmark har endnu ikke tiltrådt konventionen, og loven er derfor ikke sat i kraft for Danmark.
Efter loven indgives anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse efter
konventionen til centralmyndigheden. Det fremgår af forarbejderne til loven, at Ankestyrelsen
forventes udpeget som centralmyndighed for konventionen.
Centralmyndigheden videresender anmodningen til Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen erklærer uden ophør afgørelsen for eksigibel, medmindre anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelsen er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper, jf.
konventionens artikel 22, litra a. Parterne kan fremsætte indsigelse mod afgørelsen.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om sådanne indsigelser. Parterne kan påklage denne afgørelse
til Ankestyrelsen. En klage skal inden 30 dage indgives til Statsforvaltningen. For en part, der ikke
har bopæl i Danmark, er fristen 60 dage.
Restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) inddriver bidragskravene efter bestemmelserne i
inddrivelsesloven.
3.3.1.6.2.4. FN-konventionen
Efter bidragsopkrævningsloven og bekendtgørelse nr. 1858 af 23. december 2015 om opkrævning
af underholdsbidrag gælder i Danmark den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni
1956 om inddrivelse af underholdspligt i udlandet.
55
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0056.png
Konventionen indeholder ikke regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af bidragsafgørelser fra
andre konventionsstater. Samarbejdet efter konventionen omfatter alene fremsendelse af
anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af bidragsafgørelser og om fastsættelse og ændring
af bidrag til kompetente myndigheder i andre konventionsstater.
Efter bekendtgørelsen om opkrævning af underholdsbidrag indgives anmodning om opkrævning af
underholdsbidrag efter konventionen til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen opkræver fordringen
hos bidragsbetaleren.
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler fordringen, betragtes anmodningen om opkrævning af fordringen
som en anmodning om fastsættelse af bidrag efter dansk ret, som Statsforvaltningen behandler efter
reglerne om bidrag i børnebidragsloven, ægteskabsloven og ægtefælleloven. Fastsætter
Statsforvaltningen et bidrag, overdrages sagen til Udbetaling Danmark som en anmodning om
opkrævning på grundlag af denne afgørelse.
3.3.1.6.3. Opkrævning og inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet gennem
konventionssamarbejde
Efter bidragsopkrævningsloven er Ankestyrelsen centralmyndighed i relation til ovennævnte
konventioner. Restanceinddrivelsesmyndigheden varetager dog centralmyndighedens opgave med
hensyn til at fremsætte anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
3.3.1.7. Faderskab og medmoderskab (børneloven)
Børneloven indeholder navnligt regler om, hvem der anses som far eller medmor til et barn.
Faderskab og medmoderskab registreres som udgangspunkt i forbindelse med fødslen.
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som udgangspunkt som far
til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som udgangspunkt som far til barnet,
hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Registrering af faderskabet i disse situationer foretages af personregisterføreren i forbindelse med
registreringen af barnets fødsel.
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde, eller som har en registreret partner, kan
sæddonoren registreres som far til barnet. Registrering af faderskabet foretages af
Statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel.
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde, eller som har en registreret partner, kan
ægtefællen eller partneren registreres som medmor til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses
56
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0057.png
en kvinde som udgangspunkt som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registreringen af medmoderskab foretages
af Statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel.
Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret i forbindelse med barnets fødsel som beskrevet
ovenfor, rejser Statsforvaltningen sag om faderskab eller medmoderskab. Hvis faderskab eller
medmoderskab blev registreret i forbindelse med barnets fødsel, kan der i nogle situationer efter
anmodning senere rejses sag om faderskab eller medmoderskab over for Statsforvaltningen.
Til brug for behandlingen af en sag om faderskab eller medmoderskab skal moderen som
udgangspunkt oplyse, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor. Giver moderen ikke
Statsforvaltningen disse oplysninger, skal hun vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for
hende og barnet.
Statsforvaltningen opfordrer moderen og de mænd og kvinder, der er parter i sagen, samt andre
involverede til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen.
Statsforvaltningen kan bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far, og at en kvinde,
der utvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor, skal udtræde af sagen.
Under Statsforvaltningens behandling af sagen kan en mand eller kvinde anerkende at være
henholdsvis far og medmor til barnet. Anerkendelsen er ofte baseret på, at en retsgenetisk dna-
undersøgelse viser, at en bestemt mand er barnets biologiske far.
Statsforvaltningen indbringer sagen for retten i følgende situationer:
-
En af sagens parter anmoder om det.
-
Statsforvaltningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen.
-
Der skal ske indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller udfærdiges retsanmodning
efter retsplejelovens § 158.
-
Sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved anerkendelse eller henlæggelse ved Statsforvaltningen.
-
En af parterne er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.
Statsforvaltningens afgørelser i sager om faderskab og medmoderskab kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, men Statsforvaltningens sagsbehandling kan påklages til
Ankestyrelsen.
Når sagen er indbragt for retten, har moderen pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan
være barnets far eller medmor.
Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser af sagens parter samt
af andre, hvis det kan have betydning for sagen.
57
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0058.png
Faderskab og medmoderskab kan anerkendes over for retten. Anerkendes faderskabet og
medmoderskabet ikke, træffer retten afgørelse om, hvilken mand eller kvinde der er barnets far eller
medmor.
En sag om faderskab eller medmoderskab kan efter anmodning genoptages. Afgørelse af, om en sag
skal genoptages, træffes af Statsforvaltningen. Statsforvaltningen indbringer spørgsmålet om
genoptagelse for retten, hvis en part inden fire uger efter Statsforvaltningens afgørelse anmoder om
det. Genoptages sagen, behandles den som beskrevet ovenfor.
3.3.1.8. Navne
Efter navneloven indledes alle sager om navngivning eller navneændring ved personregisterføreren
De fleste af sagerne kan personregisterføreren afgøre på det foreliggende grundlag. Det gælder
navnligt sager om navneændring ved indgåelse af ægteskab og navngivning af børn.
Personregisterføreren videresender de mere komplekse navnesager til Statsforvaltningen til
afgørelse. Det gælder f.eks. sager, hvor forældrene er uenige om navneændring for et barn, sager
om nydannede efternavne og sager om navneændring for transseksuelle eller personer, der kan
ligestilles hermed. Sådanne sager kræver en nærmere belysning, f.eks. ved partshøring eller
inddragelse af andre myndigheder.
Ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år. Er barnet under 12 år,
skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte navneændring, i det omfang barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte navneændring. Hvis særlige grunde taler for det,
kan navneændring ske med Statsforvaltningens tilladelse, selvom der ikke foreligger samtykke fra
barnet. Samtaler med barnet afholdes af den myndighed, personregisterføreren eller
Statsforvaltningen, der skal afgøre sagen.
Personregisterførernes og Statsforvaltningens afgørelser om navne kan uden klagefrist påklages til
Ankestyrelsen.
Statsforvaltningen yder vejledning om spørgsmål, der vedrører navneloven.
3.3.1.9. Adoption
Efter adoptionsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om adoption. Adoption må kun bevilges,
når den er bedst for den, som ønskes adopteret.
Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen som udgangspunkt ikke meddeles uden
den pågældendes samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for
Statsforvaltningen eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt hertil. Er barnet
58
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0059.png
under 12 år, skal der foreligge oplysninger om dets holdning til adoptionen i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.
Er den, som ønskes adopteret, under 18 år, må adoption kun bevilges, når ansøgeren er godkendt
som adoptant af adoptionssamrådet. Afslag på godkendelse kan påklages til Adoptionsnævnet.
Statsforvaltningen er sekretariat for adoptionssamrådet, mens Ankestyrelsen er sekretariat for
Adoptionsnævnet. Der kræves dog ikke godkendelse som adoptant ved stedbarnsadoption, eller hvis
der er et nært slægtskab mellem barnet og adoptanten.
Adoption af et barn kræver som udgangspunkt samtykke fra forældrene. Samtykket skal afgives
under personligt fremmøde for Statsforvaltningen.
Adoption af et barn kan dog i helt særlige situationer meddeles uden samtykke fra forældrene.
Ankestyrelsen tager efter indstilling fra det kommunale børn og unge-udvalg stilling til, om
betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt.
Statsforvaltningen skal under en sag om adoption uden samtykke beskikke en advokat for barnet.
Statsforvaltningen skal samtidigt tilbyde forældrene og andre parter advokatbeskikkelse.
I andre adoptionssager kan Statsforvaltningen beskikke en advokat for et barn, der er fyldt 3 år, og
som har bopæl her i landet.
3.3.1.10. Digital selvbetjening
Efter forældreansvarsloven, ægteskabsloven, børnebidragsloven, ægtefælleloven, børneloven og
adoptionsloven skal anmodninger, ansøgninger og anmeldelser i sager, som Statsforvaltningen
behandler, i vidt omfang indgives til Statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Statsforvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Anmodninger, ansøgninger og anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Statsforvaltningen. Hvis Statsforvaltningen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Statsforvaltningen dog
tilbyde, at anmodningen m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Statsforvaltningen kan endvidere undlade at afvise en anmodning m.v., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Statsforvaltningen ved at modtage anmodningen m.v. på anden måde end digitalt. I sager efter
forældreansvarsloven kan afvisning endvidere undlades, hvis dette må antages at være bedst for
barnet.
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
59
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0060.png
Det nye familieretlige system indebærer som nævnt i punkt 3.2., at Statsforvaltningen nedlægges,
og at Statsforvaltningens opgaver efter den familieretlige lovgivning fremover skal varetages af
Familieretshuset og Familieretten, dog således at sagerne starter i Familieretshuset.
Ministeriet finder, at de generelle regler om Familieretshusets behandling af familieretlige sager bør
placeres i en samlet lov om Familieretshuset. Der henvises i denne forbindelse til punkt 3.2.2.
Ministeriet finder endvidere, at de familieretlige love bør ændres således, at de passer til
sagsbehandlingen i det nye familieretlige system. Det bør derfor fremgå af de enkelte love, at
sagerne behandles af Familieretshuset, og at de efter reglerne i Familieretshusloven afgøres af enten
Familieretshuset eller Familieretten.
Det bør endvidere fremgå af de enkelte love, at Familieretshuset også behandler sagerne efter
reglerne i loven om Familieretshuset, ligesom de enkelte love bør indeholde en henvisning til de
generelle regler i Familieretshusloven om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for
Familieretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter gældende ret kun er fastsat klagefrister for afgørelser
om børne- og ægtefællebidrag samt for visse afgørelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af
udenlandske afgørelser om børne- og ægtefællebidrag efter underholdspligtforordningen og
Haagerkonventionen af 2007. Klagefristen for afgørelser om børne- og ægtefællebidrag er fire uger,
dog med mulighed for i særlige tilfælde at få behandlet en klage, selvom den er indgivet efter udløb
af klagefristen. Denne frist og muligheden for at se bort fra den i særlige tilfælde bør gælde alle
familieretlige sager, dog ikke i det omfang, der findes andre frister i underholdspligtforordningen og
Haagerkonventionen af 2007.
Om domstolenes behandling af de familieretlige sager, der indbringes for Familieretten, henvises til
punkt 3.4.
Det bemærkes, at sager efter adoptionsloven ikke er omfattet af reglerne i det nye familieretlige
system. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2., i forslaget til
Familieretshusloven.
3.3.2.1. Forældreansvar
Det nye familieretlige system er etableret med henblik på at tilgodese familiernes behov, navnlig
barnets behov i løsningen af komplekse og konfliktfyldte sager efter forældreansvarsloven om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Der henvises til kapitel 5 om Børneenheden og
kapitel 6 om tilbud om rådgivning og konflikthåndtering i forslaget til Familieretshusloven og
bemærkningerne hertil.
60
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0061.png
Som et led i etableringen af det nye familieretlige system finder Børne- og Socialministeriet ikke, at
der er behov for ændringer i reglerne om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær ud over det
ovenfor beskrevne.
Børne- og Socialministeriet finder dog, at hensynet til at understøtte forældres fælles ansvar for
deres børn og barnets bedste efter en samlivsophævelse giver anledning til flere ændringer i
forældreansvarsloven. Disse beskrives i det følgende.
3.3.2.1.1. Barnets bedste
Forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal administreres
sådan, at løsningen på forældrenes uenighed afspejler den bedst mulige løsning for det konkrete
barn. Der er således efter de gældende regler fokus på, at afgørelser efter loven skal være bedst for
barnet. Der har imidlertid løbende været fremsat kritik af, at barnets bedste ikke varetages i
tilstrækkelig grad i forældreansvarsloven og i administrationen af loven.. Der opstår således fra tid
til anden situationer, hvor det diskuteres om en konkret afgørelse er truffet af hensyn til barnet eller
af hensyn til forældrene.
Børne- og Socialministeriet finder, at der er behov for at tydeliggøre, at afgørelser efter
forældreansvarsloven altid skal varetage barnets bedste. Hensynet til barnet bør således efter
ministeriets opfattelse være altafgørende ved oprettelsen af det nye familieretlige system, og det bør
være en målsætning for det nye system, at der ikke kan opstå tvivl om, at barnet altid kommer i
første række.
Dette mål understøttes for det første med den i forslaget til Familieretshusloven foreslåede
Børneenhed. Efter ministeriets opfattelse er der dog ligeledes behov for, at målet understøttes i
forældreansvarsloven. Det bør således i forældreansvarsloven fastslås som et generelt princip, at i
alle forhold, som er omfattet af forældreansvarsloven, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret
til trivsel og beskyttelse komme i første række. Det bør således være en del af formålet med
forældreansvarsloven, at de afgørelser, der træffes efter loven, er til barnets bedste.
Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse bør efter ministeriets opfattelse
sættes over andre hensyn i beslutninger vedrørende barnets forhold, herunder over hensynet til
forældrene. Det gælder i forhold til alle afgørelser, og uanset om afgørelsen træffes af
Familieretshuset og Familieretten.
3.3.2.1.2. Delt bopæl og ro om barnet
Når forældre bryder med hinanden, skal de bl.a. forholde sig til, hvor barnet skal bo. Den fremtidige
kontakt til barnet fylder forståeligt nok meget for forældrene i denne situation. Der er ikke kun
følelsesmæssige aspekter knyttet til beslutningen om barnets bopæl. Som bopælsforælder efter
forældreansvarsloven har man en selvstændig beslutningsret om en række forhold, f.eks. om barnets
61
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0062.png
daginstitution og hvor i landet barnet skal bo. Det er løbende kritiseret fra flere sider, at
forældreansvarsloven med sin opdeling i bopælsforælder og samværsforælder skaber A- og B-
forældre. Der kan således både være en frygt for at miste kontakten til barnet og en modstand mod
at opgive det, der indtil bruddet er opfattet som et ligeværdigt forældreskab med ligelig indflydelse
på barnets hverdag.
For nogle forældre skaber beslutningen om barnets bopæl yderligere konflikt, mens beslutningen
for andre er mindre problematisk. For disse forældre fortsætter fællesskabet omkring barnet efter
bruddet måske i vid udstrækning som under samlivet. Og endelig er der forældre, der mister
fællesskabet i en periode, men som over tid vender tilbage til eller etablerer et ligeværdigt
forældreskab omkring barnet.
Et ligeværdigt forældreskab kan være indrettet på mange måder, og for nogle forældre vil det være
afgørende at bo i nærheden af hinanden, mens andre formår at få samarbejdet og fællesskabet til at
fungere over ganske store afstande.
I tråd med princippet i forældreansvarsloven om forældrenes fælles ansvar for barnet er det Børne-
og Socialministeriets opfattelse, at det bør være muligt at imødekomme et ønske fra forældre med
fælles forældremyndighed om anerkendelse af deres oplevelse af at have et ligeværdigt
forældreskab. Systemet bør således være indrettet sådan, at de forældre, der fuldt ud lever op til det
fælles ansvar for barnet, også har mulighed for at markere dette og dermed måske yderligere
cementere dette forhold i mellem dem til bedste for barnet. Det bør derfor efter ministeriets
opfattelse være muligt gennem aftale at fjerne forældreansvarslovens opdeling i bopælsforælder og
samværsforælder for de forældre, der allerede i hverdagen har fjernet denne sondring i måden,
hvorpå de er forældre. Barnet bør således kunne have bopæl efter forældreansvarsloven hos begge
forældre. Endvidere bør det være muligt at få en sådan aftale registreret i CPR, som en yderligere
anerkendelse af oplevelsen af at være ligeværdige forældre.
En sådan løsning vil betyde, at rammen for forældreskabet vil være den fælles forældremyndighed,
og at der ikke vil være en forælder, der defineres som bopælsforælder. Det betyder også, at
forældrene skal være enige om alle beslutninger om barnet, og dermed vil en sådan anerkendelse af
ligeværdigt forældreskab være en ren familieretlig konstruktion, der alene er rettet mod forholdet
mellem forældrene.
Den måde, som den ikke-familieretlige lovgivning er indrettet på, gør det nødvendigt at sondre
mellem betydningen af anerkendelsen af ligeværdigt forældreskab i forhold til forældrene indbyrdes
og betydningen i forhold til myndigheders administration af lovgivning m.v. Det er således fortsat
nødvendigt for f.eks. at fastlægge barnets skoledistrikt, sygehustilknytning, lægevalg og retten til
visse ydelser vedrørende børn m.v. at sondre mellem forældrene, sådan at barnets
bopælsregistrering i CPR bliver udslagsgivende i andre sammenhænge end i forældrenes indbyrdes
forhold, hvis dette er fastlagt i lovgivningen i øvrigt.
62
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0063.png
Ikke alle forældre har den nødvendige fælles opfattelse af, hvilke løsninger der er bedst for barnet,
eller hvordan de gennem samarbejde kan støtte barnet. Ikke mindst i tiden lige omkring bruddet kan
det være vanskeligt for nogle at løse spørgsmålet om barnets bopæl til bedste for barnet. Ministeriet
finder derfor, at der bør skabes en vis form for ro om barnet, lige når forældrene bryder med
hinanden.
Ud over at sikre en vis form for status quo af hensyn til barnet er det således også hensigten at
udskyde beslutningen om barnets endelige bopæl i perioden umiddelbart efter forældrenes
samlivsophævelse, og dermed også udskyde opdelingen i bopælsforælder og samværsforælder,
sådan at forældrene får tid til at træffe den rigtige beslutning om barnets bopæl. Der vil derfor ikke
kunne indledes en sag efter forældreansvarsloven om barnets bopæl. Essensen er således, at
forældre, der ikke er enige om, hvor barnet skal bo, når de bryder med hinanden, ikke skal frygte at
miste indflydelse på barnets liv i hverdagen og ikke skal frygte at miste status som forælder. Begge
forældre bør bevare beføjelsen til at træffe beslutning om barnets forhold. Det skal understreges, at
det retlige forhold, der opstår i denne periode, ligesom i forhold til den aftalte delte bopæl, alene er
et familieretligt forhold, dvs. alene har den betydning, at begge forældre bevarer
beslutningsbeføjelserne i forhold til barnet, og at det ikke har indflydelse på andre myndigheders
opgavevaretagelse m.v., der sker uafhængigt af forældrenes midlertidige familieretlige status.
Det kan dog i visse situationer være nødvendigt at tage stilling til barnets bopæl efter
forældreansvarsloven på normal vis. Det vil være tilfældet, hvis begge forældre fraflytter den
tidligere fælles adresse, eller hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod delt bopæl.
Baggrunden for dette er, at hensynet til barnets forbliven i vante rammer så ikke kan varetages, og
at det vil være nødvendigt at tage stilling til barnets bopæl i lyset af, at der er tale om uenige
forældre, modsat forældre, der har valgt at have barnets bopæl skal være delt. På samme måde kan
det være nødvendigt at tage stilling til barnets bopæl efter forældreansvarsloven, hvis det f.eks.
konkret må antages ikke at være bedst for barnet at være hos den forælder, der bliver boende.
Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at brugen af delt bopæl for barnet i tiden lige efter
samlivsophævelsen ikke får den utilsigtede effekt, at en forælder kan afskære f.eks. en fraflyttende
forælder fra kontakt med barnet. Derfor bør det være muligt for en forælder at søge om samvær,
uanset at der i denne midlertidige periode ikke er sket en opdeling i bopælsforælder og
samværsforælder. Dette skal ses i sammenhæng med, at forældre, der har aftalt delt bopæl,
forudsættes at kunne blive enige om alle forhold vedrørende barnet og derfor også forudsættes at
kunne blive enige om kontakten til barnet, herunder barnet skal opholde sig mest hos en af
forældrene. Disse forældre vil således ikke kunne søge om f.eks. samvær, hvis de ønsker at
fastholde den aftalte delte bopæl.
3.3.2.1.3. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold
63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0064.png
Børne- og Socialministeriet finder, at der i lyset af forældreansvarslovens bestemmelser om, at
parter indkaldes til møde i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, og at der er
mødepligt, er behov for at tydeliggøre hensynet til en part, der har været udsat for vold, eller hvis
barn har været udsat for vold, fra den anden part. At en part i forbindelse med behandlingen af en
sag skal mødes med en tidligere partner, der har udsat parten eller partens barn for vold kan være
retraumatiserende. Ministeriet finder, at hensynet til at undgå dette og beskytte parten skal være
tungtvejende i tilrettelæggelsen af behandlingen af en sag.
Ministeriet finder således, at det bør fremgå udtrykkeligt af forældreansvarsloven, at der i disse
situationer skal afholdes separate møder, medmindre den part, der har været udsat for vold,
samtykker til at deltage i et møde sammen med den anden part, og at parten dermed ikke har pligt til
at møde sammen med den anden part.
Ministeriet finder på baggrund af den voldsramte parts udsatte situation, at Familieretshuset af egen
drift skal tage kontakt til parten, hvis der i screeningen eller visitationen af en sag eller under sagens
behandling opstår mistanke om, at parten eller partens barn har været udsat for vold, fra den anden
part. I kontakten bør Familieretshuset vejlede parten om mulighederne for at møder i
Familieretshuset kan afholdes særskilt for de to parter. Familieretshuset bør endvidere vejlede
parterne om mulighederne for at få støtte fra de sociale myndigheder m.v.
Da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold, og af hensyn til at enhver
tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode, finder ministeriet ikke, at det vil være
hensigtsmæssigt at opstille krav om, at volden er dokumenteret f.eks. ved dom eller politi- eller
skadestuerapport. En mistanke om vold bør således være tilstrækkelig til, at mødet med parterne
kan afholdes særskilt. Ligeledes finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at der anvendes et bredt
voldsbegreb i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbul-konventionen).
3.3.2.2. Separation og skilsmisse m.v.
3.3.2.2.1. Refleksionsperiode ved skilsmisse
Når ægtefæller med mindreårige børn går fra hinanden, har det stor betydning for børnene. At de
voksne er enige om beslutningen og derfor kan søge skilsmisse uden forudgående separation, gør
det ikke nødvendigvis til en mindre krise for barnet.
En skilsmisse på baggrund af ægtefællernes enighed kan i dag gennemføres hurtigt og enkelt. Hvis
ægtefællerne er enige om skilsmissen og vilkårene for denne, er det ikke en forudsætning for at
opnå skilsmisse, at de forinden har været igennem en separationsperiode.
64
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0065.png
For mange forældre vil der ligge længere tids overvejelse bag beslutningen om at søge skilsmisse
uden en forudgående separation. For andre forældre er overvejelserne mindre omfattende, og blandt
disse forældre er der en mindre gruppe, der fortryder skilsmissen på et tidspunkt, hvor den er
gennemført, og det derfor er for sent at tilbagekalde ansøgningen.
Når der er fællesbørn i et ægteskab, finder Børne- og Socialministeriet, at det af hensyn til børnene
er vigtigt, at en beslutning om at skilles er gennemtænkt og ikke forhastet. Ægtefæller, der har
fælles børn under 18 år, bør således sikres tid til refleksion, før skilsmissen bliver en realitet.
Den tid, der afsættes til refleksion, bør efter ministeriets opfattelse afspejle, at ægtefællerne stiler
mod en skilsmisse, og altså på forhånd har fravalgt separationsperioden på seks måneder. Samtidig
bør perioden også være så lang, at der reelt skabes rum til at reflektere.
I tråd med det generelle fokus på børnenes trivsel og på en konflikthåndterende og -forebyggende
tilgang i det nye familieretlige system bør refleksionsperioden have et reelt indhold, der kan hjælpe
forældrene med at forstå børns reaktion på en skilsmisse og skærme dem bedst muligt mod følgerne
af en skilsmisse, og samtidig give forældrene mulighed for at forstå egne reaktioner og indbyrdes
relationer.
Det er derfor ministeriets holdning, at forældrene i denne periode bør have adgang til
Familieretshusets tilbud om rådgivning og konfliktmægling, som kan give viden, perspektiver og
redskaber, der skaber øget forståelse for deres egen og børnenes situation, og hvor der gennem
mæglingen kan skabes løsninger på konflikter, som de begge kan acceptere. Der bør endvidere være
et tilbud om en afklarings- og rådgivningssamtale, som er specifikt rettet mod et brud i en familie,
hvor der er mindreårige fælles børn. Derudover bør der gives adgang til et digitalt redskab, hvor
forældrene på egen hånd kan tilegne sig tilsvarende viden og redskaber. For at sikre at perioden får
det ønskede formål, finder ministeriet, at gennemførelse af et sådant digitalt forløb bør være
obligatorisk, således at dette er en forudsætning for at få udstedt en bevilling til skilsmisse uden
forudgående separation.
I forlængelse heraf bemærkes det, at ministeriet er opmærksomt på, at forståelse for egen og barnets
situation også er centralt for ugifte forældre, der går fra hinanden og har fælles børn. Disse par bør
således også kunne benytte det digitale tilbud, der derfor bør stilles til rådighed for alle forældre, der
bryder med hinanden, og de ugifte forældre bør efter ministeriets opfattelse også være omfattede af
tilbuddet om en afklarings- og rådgivningssamtale.
Endelig påpeges det, at det hensyn til barnet, der ligger bag refleksionsperioden, understøttes af
forslaget om, at forældrene i udgangspunktet har delt bopæl i forhold til barnet i tre måneder
umiddelbart efter det faktiske brud for at skabe ro om barnet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger herom i punkt 3.3.3.1.
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0066.png
Da forslaget om indførelse af en refleksionsperiode har afsæt i hensynet til barnet, bør
refleksionsperioden efter ministeriets opfattelse alene omfatte ægtefæller med fælles børn under 18
år, mens øvrige ægtefæller fortsat kan gennemføre en skilsmisse hurtigt og enkelt. Endvidere bør de
såkaldte direkte skilsmissegrunde fortsat gælde. Det drejer sig om tilfælde, hvor samlivet har været
ophævet i to år, der foreligger utroskab, vold og seksuelle overgreb, bigami eller børnebortførelse.
Det er ministeriets opfattelse, at der i lighed med i dag bør anvendes digital selvbetjening i
forbindelse med ansøgning om bevilling til skilsmisse. Ægtefællerne bør som del af den digitale
selvbetjeningsløsning modtage relevant vejledning i forløbet om tilbud, de kan benytte sig af, samt
påmindelser om nødvendige handlinger undervejs, såsom kravet om bekræftelse af ansøgningen
efter udløbet af refleksionsperioden og kravet om gennemførelse af det obligatoriske digitale forløb.
3.3.2.2.2. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold
Børne- og Socialministeriet finder, at der i lyset af ægteskabslovens bestemmelser om, at parter i
visse situationer indkaldes til vilkårsforhandling i forbindelse med separation og skilsmisse, er
behov for at tydeliggøre hensynet til en part, der har været udsat for vold, eller hvis barn har været
udsat for vold, fra den anden part. At en part i forbindelse med behandlingen af en sag skal mødes
med en tidligere partner, der har udsat parten eller partens barn for vold kan være
retraumatiserende. Ministeriet finder, at hensynet til at undgå dette og beskytte parten skal være
tungtvejende i tilrettelæggelsen af behandlingen af en sag.
Ministeriet finder således, at det bør fremgå udtrykkeligt af ægteskabsloven, at der i disse
situationer skal afholdes vilkårsforhandling særskilt for de to parter, medmindre den part, der har
været udsat for vold, samtykker til at deltage i vilkårsforhandlingen sammen med den anden part.
Ministeriet finder på baggrund af den voldsramte parts udsatte situation, at Familieretshuset af egen
drift skal tage kontakt til parten, hvis der i screeningen eller visitationen af en sag eller under sagens
behandling opstår mistanke om, at parten eller partens barn har været udsat for vold, fra den anden
part. I kontakten bør Familieretshuset vejlede parten om mulighederne for, at vilkårsforhandlingen
kan afholdes særskilt for de to parter. Familieretshuset bør endvidere vejlede parterne om
mulighederne for at få støtte fra de sociale myndigheder m.v.
Da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold, og af hensyn til at enhver
tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode, finder ministeriet ikke, at det vil være
hensigtsmæssigt at opstille krav om, at volden er dokumenteret f.eks. ved dom eller politi- eller
skadestuerapport. En mistanke om vold bør således være tilstrækkelig til, at mødet med parterne
kan afholdes særskilt. Ligeledes finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at der anvendes et bredt
voldsbegreb i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbul-konventionen).
66
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0067.png
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de opgaver efter de familieretlige love, som Statsforvaltningen varetager i dag,
overtages af Familieretshuset, hvorfor Statsforvaltningen i alle lovene og de tilhørende
administrative forskrifter ændres til Familieretshuset. Der henvises i denne forbindelse til punkt 3.2.
Da kompetence til at træffe afgørelse i familieretlige sager i det nye familieretlige system skal deles
mellem Familieretshuset og Familieretten på baggrund af en visitation af den enkelte sag, foreslås
det, at der i alle love indsættes en bestemmelse, der fastslår, at det fastlægges efter kapitel 2 i
forslaget til Familieretshusloven, om en sag skal afgøres af Familieretshuset (§ 5-sager og § 6-
sager) eller Familieretten (§ 6-sager og § 7-sager).
Som konsekvens heraf foreslås det, at de bestemmelser, hvor afgørelseskompetencen skal deles
mellem Familieretshuset og Familieretten, ændres således, at det ikke fremgår af den enkelte
bestemmelse, om afgørelsen træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Det samme gælder de
sagsbehandlingsregler, der er knyttede til de enkelte afgørelsesbestemmelser.
Det foreslås videre, at der i alle lovene indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets
afgørelser efter den pågældende lov kan indbringes for Familieretten efter de foreslåede
bestemmelser i kapitel 12 i lov om Familieretshuset. Dette indebærer navnligt, at der for alle
afgørelser, som Familieretshuset træffer, indføres en frist for anmodning om indbringelse på fire
uger, dog med mulighed for, at Familieretten i særlige tilfælde behandler en sagen, selvom
anmodningen er indgivet efter udløb af klagefristen. Fristen skal dog ikke gælde i det omfang, der
findes andre frister i underholdspligtforordningen og Haagerkonventionen af 2007.
Familieretshuset skal behandle familieretlige sager efter bestemmelserne i den pågældende lov,
bestemmelserne i Familieretshusloven, bestemmelserne i forvaltningsloven og almindelige
forvaltningsretlige principper.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, indhentning af oplysninger samt yder
konfliktmægling og -rådgivning og støtte til børn. Disse bestemmelser skal gælde for alle
familieretlige sager. Det foreslås derfor, at der i alle de omhandlede love indsættes en bestemmelse,
hvorefter bestemmelserne i lov om Familieretshuset finder anvendelse ved Familieretshusets
behandling af sager efter de pågældende love.
Endelig foreslås der en række ændringer som konsekvens af den foreslåede nye måde at behandle
familieretlige sager på, herunder delingen af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og
Familieretten. Eksempelvis ophæves bestemmelserne i forældreansvarsloven og ægteskabsloven om
indbringelse af sager om forældremyndighed, barnets bopæl, separation og skilsmisse for retten.
67
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0068.png
Der henvises til lovforslagets §§ 1-3, 5-9 og 15 samt § 39, nr. 2-9.
3.3.3.1. Forældreansvar
3.3.3.1.1. Barnets bedste
For at tydeliggøre, at hensynet til barnet altid skal være altafgørende foreslås det, at der i
forældreansvarsloven som § 1 indsættes en formålsbestemmelse, hvoraf det følger, at hensynet til
barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold
omfattet af forældreansvarsloven.
Det foreslås videre, at lovens § 4 ændres, således at det fremgår, at Familieretshuset og
Familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte
barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare.
3.3.3.1.2. Delt bopæl og ro om barnet
I forhold til muligheden for at anerkende forældres oplevelse af at være ligeværdige forældre
foreslås det at indsætte en bestemmelse i forældreansvarsloven, hvorefter enige forældre med fælles
forældremyndighed kan aftale, at barnet har bopæl efter forældreansvarsloven hos dem begge
–
delt
bopæl. Samtidigt kan forældrene sammen definere, hvilken geografisk nærhed der for dem er en
forudsætning for at have delt bopæl. Det foreslås at gøre det muligt at understøtte en aftale om delt
bopæl med registrering af den delte bopæl i CPR. Da de eneste kriterier for aftalen er enighed
mellem forældrene, foreslås det, at aftalen kan ophæves og en eventuel registrering i CPR fjernes på
anmodning fra en af forældrene.
Det foreslås videre, at forældreansvarsloven ændres sådan, at det fremgår heraf, at en aftale om delt
bopæl har den virkning, at forældrene skal være enige om alle beslutninger om barnet, også
beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder f.eks. hvor barnet skal bo, og
hos hvilken forælder barnet skal være bopælsregistreret i CPR, hvis barnet opholder sig fast lige
meget hos hver forælder. Ved delt bopæl udgør den fælles forældremyndighed således rammen for
forældreskabet, og ingen af forældrene er defineret som bopælsforælder efter forældreansvarsloven.
For at skabe ro om barnet i brudsituationen foreslås det, at barnet har delt bopæl i tre måneder efter
forældrenes samlivsophævelse, hvis samlevende forældre med fælles forældremyndighed ved en
samlivsophævelse ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl efter
forældreansvarsloven. Det foreslås videre, at der i denne periode kan behandles en sag om samvær,
men at ingen af forældrene kan indlede en sag om barnets bopæl. Retsvirkningerne af at have delt
bopæl i denne situation foreslås at være de samme som ved aftale om delt bopæl, dog sådan at en
forælder ikke som ved aftalt delt bopæl kan beslutte, at den delte bopæl skal ophøre. Dette
forudsætter enighed mellem forældrene om, hvem der skal være bopælsforælder.
68
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0069.png
Det foreslås dog samtidig, at det skal være muligt at behandle en sag om barnets bopæl, hvis
afgørende hensyn til barnets bedste taler imod delt bopæl, eller hvis begge forældre fraflytter den
tidligere fælles bopæl.
Der henvises til de med lovforslagets § 1 nr. 2, 14 og 15, foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, og §
17, stk. 3 og 4, og § 18 a i forældreansvarsloven, de med lovforslagets § 42, nr. 2, foreslåede
ændringer af § 8, stk. 3, i CPR-loven og den i lovforslagets § 42, nr. 3, foreslåede ændring af bilag
1, nr. 7, til CPR-loven.
3.3.3.1.3. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold
Med henblik på at sikre beskyttelsen af parter, der har været udsat for vold fra den anden part, eller
hvis barn har været udsat for vold fra den anden part, eller hvor der er mistanke herom foreslås det,
at forældreansvarsloven ændres, således at det fremgår eksplicit, at i sådanne tilfælde skal
Familieretshuset afholde møder særskilt for de to parter. Dette kan dog fraviges ved samtykke fra
den voldsramte part.
Der henvises til den foreslåede nye bestemmelse i § 10, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven,
samt den i lovforslagets § 1, nr. 31, foreslåede § 31 a, stk. 3, i forældreansvarsloven.
3.3.3.2. Separation og skilsmisse
3.3.3.2.1. Refleksionsperiode
Det foreslås, at § 29 i ægteskabsloven ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at der i visse
situationer først kan gives bevilling til skilsmisse, når ægtefællerne har været igennem en
refleksionsperiode.
Anvendelsesområdet for en refleksionsperiode og indholdet af perioden foreslås indført i
ægteskabsloven ved en ny bestemmelse i § 42 a, hvorefter ægtefæller, der anmoder om skilsmisse
efter § 29, og som har fælles børn under 18 år, er omfattet af refleksionsperioden. Det foreslås
samtidig, at perioden har en varighed på tre måneder fra Familieretshusets modtagelse af en
anmodning om skilsmisse, og at ægtefællerne senest en måned efter udløbet af perioden skal
bekræfte ansøgningen om skilsmisse. Der skabes dermed tid til refleksion for ægtefæller med fælles
børn under 18 år, der ønsker at blive skilt uden forudgående separation.
Det foreslås videre med den nye bestemmelse i § 42 a, at refleksionsperioden skal understøtte
forældrenes mulighed for at arbejde med deres forhold og blive bedre til at forstå børns reaktion på
en skilsmisse, herunder ved et digitalt forløb, som det bliver obligatorisk at gennemføre for de
omfattede ægtefæller. I tilfælde, hvor en ægtefælle er fritaget for at anvende digital selvbetjening
69
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0070.png
efter § 58 d, stk. 3, i ægteskabsloven foreslås det, at vedkommende skalgennemføre det
obligatoriske digitale forløb på skriftligt grundlag.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6 og 12.
3.3.3.2.2. Beskyttelse af parter, der har været udsat for vold
Med henblik på at sikre beskyttelsen af parter, der har været udsat for vold fra den anden part, eller
hvis barn har været udsat for vold fra den anden part, eller hvor der er mistanke herom foreslås det,
at ægteskabsloven ændres, således at det fremgår eksplicit, at i sådanne tilfælde skal
Familieretshuset afholde vilkårsforhandling særskilt for de to parter. Dette kan dog fraviges ved
samtykke fra den voldsramte part.
Der henvises til den foreslåede nye bestemmelse i § 10, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven,
samt den i lovforslagets § 2, nr. 9, foreslåede nye bestemmelse i § 38, stk. 3, i ægteskabsloven.
3.4. Retsplejelovgivningen
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Domstolenes behandling af familieretlige sager
3.4.1.1.1. Generelt
Domstolene behandler en række familieretlige retssager, navnligt om ægteskab,
forældremyndighed, barnets bopæl, faderskab og medmoderskab. Disse sager behandles efter de
almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile retssager.
Kapitel 42 i retsplejeloven om sager om ægteskab og forældremyndighed indeholder dog særregler
for domstolenes behandling af visse sager efter ægteskabsloven og forældreansvarsloven.
Tilsvarende indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven om sager om faderskab og medmoderskab
særregler for domstolenes behandling af disse sager. For spørgsmål, der ikke er reguleret i kapitel
42 eller 42 a, finder efter de almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile retssager
anvendelse.
Det følger af § 40 i forældreansvarsloven og § 43 i ægteskabsloven, at sager om henholdsvis
forældremyndighed og barnets bopæl og separation og skilsmisse indbringes for retten af
Statsforvaltningen. En part kan således ikke indbringe sådanne sager direkte for retten.
Det fremgår af § 448 i retsplejeloven, at sager, der indbringes for retten efter ovennævnte
bestemmelser, behandles efter reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven.
70
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0071.png
Efter § 448 i retsplejeloven finder kapitel 42 tillige anvendelse på enkelte sagstyper efter
ægteskabsloven, hvor en part kan anlægge retssag uden først at skulle have sagen behandlet af
Statsforvaltningen. Det drejer sig om sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller
om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem
ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om
parterne er eller ikke er ægtefæller.
Særreglerne i kapitel 42 vedrører bl.a. international kompetence, anke, advokatbeskikkelse og
statskassens afholdelse af udgifter ved bevisførelse. Det følger af § 453 i retsplejeloven, at
retsmøder i sager omfattet af kapitel 42 foregår for lukkede døre.
Efter § 448 i retsplejeloven finder kapitel 42 tillige anvendelse på enkelte sagstyper efter
ægteskabsloven, hvor en part kan anlægge retssag uden først at skulle have sagen behandlet af
Statsforvaltningen. Det drejer sig om sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller
om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem
ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om
parterne er eller ikke er ægtefæller.
Alle sager om faderskab og medmoderskab indledes i Statsforvaltningen. For faderskabssager
gælder dette dog ikke, hvis faderskabet er registreret af personregisterføreren. Statsforvaltningen
afslutter som udgangspunkt faderskabssager og medmoderskabssager, men indbringer tvistsager
m.v. for retten. Der henvises til §§ 15 og 26 i børneloven. Sager om faderskab og medmoderskab,
som Statsforvaltningen indbringer for retten, behandles som nævnt efter reglerne i kapitel 42 a i
retsplejeloven. Kapitel 42 a indeholder bl.a. regler om international kompetence, hvem der er part i
retssagen, for hvilken ret en sag skal indbringes, hvornår en sag anses for anlagt,
advokatbeskikkelse, sagsoplysning, parternes mødepligt, at retsmøder foregår for lukkede døre, og
om anke.
Efter § 12, stk. 1, nr. 3 og 4, i retsafgiftsloven er sager om ægteskab, forældremyndighed og
faderskab afgiftsfri.
3.4.1.1.2. Statsforvaltningens beslutninger ved indbringelsen af familieretlige sager for retten
Når Statsforvaltningen indbringer en ægteskabs- eller forældreansvarssag for retten, skal
Statsforvaltningen tage stilling til, hvilken byret sagen skal indbringes for, og hvem af parterne der
skal anses som sagsøger under rettens videre behandling af sagen.
Det følger af § 448 d i retsplejeloven, at sag om ægteskab indbringes for retten ved sagsøgtes
hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgerens
hjemting, og har ingen af parterne hjemting her i riget, indbringes sagen for den ret, som
justitsministeren bestemmer.
71
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0072.png
Efter § 448 b, 2. pkt., anlægges sag om omstødelse af ægteskab ved en ret, hvor en af ægtefællerne
kan sagsøges efter § 448 d.
Efter § 448 g indbringes sag om forældremyndighed eller barnets bopæl for retten i den retskreds,
hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, indbringes sagen for retten ved
sagsøgtes hjemting. Hvis sagsøgte ikke har hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved
sagsøgerens hjemting eller, hvis sagsøgeren ikke har hjemting her i riget, for Københavns Byret.
Disse bestemmelser er ikke til hinder for, at den Familieret, som en sag er blevet indbragt for efter §
254 i retsplejeloven, bestemmer, at sagen skal behandles af en anden Familieret. Efter § 254 i
retsplejeloven kan retten bestemme, at flere sager, der verserer ved retten mellem samme eller
forskellige parter, skal forhandles i forbindelse med hinanden. Rettens afgørelse herom kan ikke
indbringes for højere ret. Endvidere kan retten efter anmodning fra en part henvise en sag i 1.
instans til behandling ved en anden ret, hvis sagen efter indhentet udtalelse fra den anden ret findes
mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved den
anden ret.
Det følger af § 448 a, stk. 3, i retsplejeloven, at den, der først har anmodet om, at en sag indbringes
for retten, anses som sagsøger. Ved samtidig anmodning om indbringelse for retten anses den part,
der indgav anmodning om separation eller skilsmisse, jf. § 37 i ægteskabsloven, eller om afgørelse
om forældremyndighed eller barnets bopæl, jf. § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven, som sagsøger.
Blev de nævnte anmodninger indgivet samtidig af begge parter, bestemmer Statsforvaltningen,
hvem der skal anses som sagsøger. Statsforvaltningens afgørelse herom kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
3.4.1.1.3. Sager efter ægteskabsloven
I relation til sager efter ægteskabsloven følger det af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven, at hvis en sag
om omstødelse af et ægteskab anlægges af Ankestyrelsen eller ægtefællen i et tidligere ægteskab,
skal sagen anlægges mod begge ægtefæller.
3.4.1.1.4. Sager efter forældreansvarsloven
Efter § 450 a i retsplejeloven kan retten i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl udpege
en børnesagkyndig til at deltage i forberedende møder. Endvidere kan retten med henblik på at opnå
forlig anmode den børnesagkyndige om at afholde en samtale med parterne eller barnet samt om at
indhente oplysninger, medmindre en part modsætter sig dette.
Efter § 450 b i retsplejeloven kan retten i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl træffe
bestemmelse om bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og
sagkyndige erklæringer om forældre. Om nødvendigt kan retten pålægge en part at give møde og
afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner.
72
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0073.png
Efter § 450 c, stk. 1, i retsplejeloven afholdes samtaler med børn i sager efter forældreansvarsloven,
dvs. sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, uden at parterne er til stede, medmindre
retten bestemmer andet. Parterne skal forud for afholdelsen af samtalen orienteres om samtalens
karakter og betydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt.
Efter bestemmelsens stk. 2 anmoder retten en børnesagkyndig om at afholde samtalen. Inden sagen
afgøres, skal parterne efter bestemmelsens stk. 3 gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
Efter § 450 d i retsplejeloven kan retten i særlige tilfælde udpege en person til at bistå barnet under
behandlingen af en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl. Den, der udpeges, har adgang
til sagens akter og mulighed for at være til stede under retsmøder og under samtaler efter de
gældende bestemmelser i §§ 450 a og 450 c. Disse bestemmelser er beskrevet i bemærkningerne til
de foreslåede bestemmelser i henholdsvis §§ 450 og 450 b.
Efter § 455 a i retsplejeloven afgøres sager om afvisning af en anmodning om ændring af
forældremyndighed eller barnets bopæl, der indbringes for retten af Statsforvaltningen efter § 39,
stk. 2, i forældreansvarsloven, på skriftligt grundlag, medmindre retten finder, at der er grund til
mundtlig behandling. Afgørelse i disse sager træffes ved kendelse.
3.4.1.1.5. Fri proces
Efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven gives der fri proces til en række familieretlige sager i 1. instans,
hvis ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven.
Efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven drejer dette sig om de i kapitel 42 i retsplejeloven
omhandlede familieretlige sager. Der henvises til punkt. 3.4.1.1.1.
Fri proces efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven kan dog efter bestemmelsens stk. 4 ikke gives, hvis det
er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.
3.4.1.1.6. Parternes adgang til sagens dokumenter
Efter § 255 a, stk. 1 og 2, i retsplejeloven kan en part forlange at få adgang til dokumenter, der
vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Retten til aktindsigt
omfatter dog ikke interne dokumenter.
Retsplejeloven indeholder således ikke regler, der begrænser en parts adgang til dokumenterne i en
sag, uanset om retten har modtaget dokumenterne fra modparten eller tredjemand, eller retten som
et led i sagsoplysningen selv har indhentet dokumenterne.
73
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0074.png
Begrundelsen herfor er navnligt princippet om retten til kontradiktion, som bl.a. følger af artikel 6 i
Den Europæiske Menneskeretskonvention. Princippet om kontradiktion indebærer bl.a., at retten
ved afgørelsen af en sag normalt ikke kan tage hensyn til oplysninger, der er fremlagt af den ene
part, og som den anden part ikke kender, samt oplysninger fra tredjemand, som ingen af parterne
kender, eller som kun den ene part kender.
Det følger dog af § 450 c, stk. 3, i retsplejeloven, at samtaler med børn efter forældreansvarsloven
som udgangspunkt afholdes, uden at parterne er til stede. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres
bekendt med hovedindholdet af samtalen, medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
Retten sender et skriftligt referat af samtalen til parternes advokater. Hvis afgørende hensyn til
barnet taler herfor, kan orienteringen til parterne om, hvad barnet har sagt eller dele heraf, efter 450
c, stk. 3, i retsplejeloven undlades. Beslutningen om hel eller delvis fortrolighed skal tilføres
retsbogen. I de helt særlige tilfælde, hvor en udeladt oplysning vurderes at være af væsentlig
betydning for sagens resultat, vil der kunne udfærdiges et notat til sagen indeholdende også den
fortrolige del af samtalen, som parterne i givet fald ikke gøres bekendt med, da der er tale om et
internt dokument, jf. § 255 a, stk. 1, i retsplejeloven.
I sager, der behandles af administrative myndigheder, kan en part efter § 9 i forvaltningsloven med
visse undtagelser forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Efter § 15 b i forvaltningsloven kan en parts ret til aktindsigt begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde
vige for afgørende hensyn til enten forebyggelse, opklaring eller forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller
disciplinær forfølgning, jf. § 15 b, nr. 1, eller private og offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. § 15 b, nr. 5.
Ved overvejelse af et afslag på aktindsigt til en part skal der således foretages en konkret afvejning
af partens interesse i at kunne varetage sine interesser, f.eks. ved at få mulighed for at modbevise
eller kommentere de pågældende oplysninger, over for modpartens, tredjemands eller det
offentliges interesse i, at parten ikke får kendskab til de pågældende oplysninger.
Denne afvejning skal foretages i forhold til hvert dokument og hver oplysning i sagen. Hvis kun en
enkelt oplysning i et dokument kan undtages fra aktindsigt, har parten således ret til aktindsigt i
dokumentet med undtagelse af den pågældende oplysning.
I familieretlige sager anvendes den begrænsede adgang til at undtage oplysninger fra aktindsigt
typisk i forhold til sager efter forældreansvarsloven. Hvis der har været afholdt en samtale med
barnet eller foretaget en børnesagkyndig undersøgelse, kan notatet fra samtalen eller rapporten fra
undersøgelsen indeholde oplysninger om barnets holdning til forældrene eller andre, som er
74
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0075.png
nødvendige for, at myndigheden kan træffe den afgørelse, der er bedst for barnet, men som
forældrene af hensyn til barnet ikke bør være bekendt med.
I sager efter forældreansvarsloven kan der endvidere foreligge detaljerede oplysninger om en
forælders sociale og helbredsmæssige forhold, f.eks. psykisk sygdom, misbrug m.v. Der kan også
foreligge sådanne oplysninger om tredjemand, f.eks. en forælders nuværende eller tidligere
samlever. Sådanne oplysninger kan være nødvendige for, at myndigheden kan træffe den afgørelse,
der er bedst for barnet, og parterne har derfor som udgangspunkt behov for at kende oplysningerne
for at varetage deres interesser i sagen. Det er imidlertid ikke altid nødvendigt, at en part kender alle
oplysninger i sagen for at kunne varetage sine interesser.
Når der i en sag efter forældreansvarsloven er mistanke om, at en part har begået eksempelvis vold
eller seksuelle overgreb mod barnet, kan myndighederne i et vist omfang modtage oplysninger fra
politiets igangværende efterforskning af sagen, f.eks. om barnets udtalelser under samtaler med
politiet. Af hensyn til barnet er det nødvendigt, at myndigheden er i besiddelse af sådanne
oplysninger, da en begrundet mistanke om, at en samværsforælder har begået overgreb mod et barn,
kan danne grundlag for omgående at suspendere samværet, mens det af hensyn til den strafferetlige
efterforskning kan være nødvendigt at undtage oplysningerne fra aktindsigt.
I sager om børne- og ægtefællebidrag kan der opstå spørgsmål om at undtage oplysninger om en
parts forretningshemmeligheder fra aktindsigt. Det kan f.eks. være oplysninger om en truende
konkurs eller betalingsstandsning, om bestræbelser på at rekonstruere en virksomhed eller afhænde
den helt eller delvist. Myndighederne kan have behov for sådanne oplysninger til brug for
vurderingen af partens evne til at betale børne- og ægtefællebidrag, og modparten har derfor som
udgangspunkt ret til at kende oplysningerne, men det kan ikke udelukkes, at der forefindes
oplysninger i sagen, som kan undtages fra aktindsigt.
Tilsvarende problemer kan opstå i andre familieretlige sager.
Endelig kan der i alle sagstyper opstå spørgsmål om at undtage beskyttede adresser samt cpr-numre
på tredjemand fra aktindsigt.
I situationer som de nævnte er det alene de pågældende oplysninger, der undtages fra aktindsigt. De
øvrige dele af dokumenterne er omfattet af retten til aktindsigt.
Kan en part i en sag, der behandles af en administrativ myndighed ikke antages at være bekendt
med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller
eksterne faglige vurderinger, må der efter § 19 i forvaltningsloven som udgangspunkt ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet
parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Kravet om partshøring gælder dog f.eks. ikke,
hvis parten ikke har ret til aktindsigt i de pågældende oplysninger efter bl.a. § 15 b i
forvaltningsloven.
75
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0076.png
3.4.1.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
Tvangsfuldbyrdelse af domme m.v. sker efter reglerne i kapitel 45 og 46 i retsplejeloven, der
suppleres af særregler på bestemte sagsområder.
Efter § 478, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdelse ske på grundlag af domme og
retsforlig. Endvidere kan tvangsfuldbyrdelse efter § 478, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven ske på
grundlag af aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af Statsforvaltningen
eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af
Statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for
Statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er
bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Kapitel 48 a i retsplejeloven indeholder særregler om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær. Reglerne er udskilt til et selvstændigt kapitel for at understrege sagernes særegne
karakter og de særlige problemstillinger, der er forbundet hermed.
Efter § 536 i retsplejeloven, der vedrører grundlaget for tvangsfuldbyrdelse, kan domme m.v., der er
omfattet af 478, stk. 1, nr. 1-3, og vedrører forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
fuldbyrdes. Det samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2. Fuldbyrdelsen sker efter
i § 537 i retsplejeloven, der regulerer fremgangsmåden ved fuldbyrdelsen.
Fuldbyrdelse kan efter § 536, stk. 2, i retsplejeloven ske ved tvangsbøder eller umiddelbar
magtanvendelse, og fogedretten er ikke bundet af parternes ønsker i den henseende. Dog kan
samvær efter § 20 i forældreansvarsloven om samvær med andre end barnets forældre kun
fuldbyrdes ved tvangsbøder.
Fuldbyrdelse af en afgørelse eller en aftale kan efter § 536, stk. 6, ikke ske, hvis barnets sjælelige
eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. Kriterierne for at nægte fuldbyrdelse er
mere restriktive i forbindelse med fogedens prøvelse end ved den oprindelige afgørelse om f.eks.
samvær. Fogedretten skal ikke foretage en ny materiel prøvelse i sagen, men alene en vurdering af,
om afgørelsen eller aftalen kan fuldbyrdes. Viser det sig under en fogedretssag, at der reelt er behov
for en fornyet stillingtagen, kan fogedretten ikke hjemvise sagen til retten eller Statsforvaltningen,
men må i stedet nægte at fremme sagen under henvisning til barnets sjælelige eller legemlige
sundhed ellers udsættes for alvorlig fare.
Den sædvanlige fremgangsmåde for behandlingen af en sag om tvangsfuldbyrdelse er, at parterne
først indkaldes til et møde i fogedretten. Her er det muligt for fogedretten at anmode en
repræsentant fra kommunen om at være til stede. Fogedretten kan udsætte sagen kort tid, f.eks. på
forligsforhandlinger.
76
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0077.png
Orientering om, at der i sidste ende kan ske fuldbyrdelse med umiddelbar magt, har betydning for
fogedrettens muligheder for at forlige forældrene. Lykkes forligsbestræbelserne ikke, overvejer
fogeden, om afgørelsen straks skal fuldbyrdes, eller om sagen skal udsættes på yderligere
bevisførelse, f.eks. en børnesagkyndig undersøgelse eller en samtale med barnet.
Det følger således at § 537, stk. 2, at et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en
samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade
for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant fra kommunen.
Efter § 536, stk. 2, kan tvangsfuldbyrdelsen ske ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar
magt. Endvidere finder § 497, stk. 2, i retsplejeloven anvendelse i de omhandlede
fuldbyrdelsessager. Efter denne bestemmelse kan en forælder tages i forvaring, hvis den
pågældende ikke giver de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af
tvangsfuldbyrdelsen.
Ved fuldbyrdelsen vil fogedretten i praksis først forsøge med tvangsbøder enten i form af løbende
bøder eller i form af en enkelt bøde for hvert samvær, hvor udlevering nægtes. Løbende daglige
eller ugentlige tvangsbøder bruges navnligt, hvis fogedretten vælger først at gennemtvinge
udlevering til en forældremyndighedsindehaver eller en bopælsforælder med tvangsbøder i stedet
for at skride direkte til umiddelbar magtanvendelse. Løbende tvangsbøder kan også komme på tale,
hvis barnet ikke udleveres til et længerevarende feriesamvær. Bøderne fastsættes efter praksis under
hensyn til den tilbageholdende forælders indkomstforhold og i en størrelse, der antages at kunne
påvirke den pågældende forælders adfærd. Først hvis tvangsbøderne viser sig uvirksomme, vil der
blive tale om anvendelse af umiddelbar magt.
Umiddelbar magt anvendes først og fremmest i sager om udlevering af barnet til
forældremyndighedsindehaveren eller til bopælsforælderen. I samværssager kommer
magtanvendelse normalt først på tale efter flere forgæves forsøg med tvangsbøder. Dette kan ske,
hvor barnet gentagne gange ikke er blevet udleveret, hvor barnet skjules, eller i tilfælde hvor det er
tydeligt, at tvangsbøder ikke vil føre til en udlevering af barnet.
Hvis fogedretten beslutter, at fuldbyrdelsen skal ske ved umiddelbar magt, udsættes sagen
kortvarigt med henblik på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven. En børnesagkyndig fra Statsforvaltningen foretager herefter udkørende
rådgivning af forældrene for at forsøge at hjælpe forældrene til at løse situationen eller, hvis det
ikke lykkes at formå forælderen til at udlevere barnet, gennem rådgivningen at forberede forældrene
på det efterfølgende forløb.
Umiddelbar magtanvendelse sker normalt ved en udkørende fogedforretning til barnets bopæl eller
opholdssted. Der skal som udgangspunkt medvirke en børnesagkyndig, ligesom der som
77
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0078.png
udgangspunkt skal tilkaldes en repræsentant fra kommunen for at varetage barnets interesser, hvis
fogedretten skønner, at der kan blive tale om at anvende umiddelbar magt. Dette kan dog undlades,
hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der kan f.eks. opstå situationer, hvor det er
nødvendigt at søge afgørelsen fuldbyrdet straks for at undgå, at muligheden for fuldbyrdelse
forspildes. Der kan være tale om situationer, hvor en forælder er gået eller er ved at gå under jorden
med barnet, og hvor der er risiko for, at det vil være vanskeligt på et senere tidspunkt at finde barnet
igen. Der henvises til § 537, stk. 5.
Fogedretten kan under en udkørende fogedforretning få bistand fra politiet.
Fogedretten har efter § 536, stk. 4, mulighed for at ændre omfang, tid og sted for et fastsat samvær
samt vilkårene herfor i forbindelse med fuldbyrdelsessagen. Fogedretten kan således fastsætte en
midlertidig praktisk ordning i forbindelse med eksempelvis afhentning og aflevering af barnet under
fuldbyrdelsessagen, herunder f.eks. placere et weekendsamvær i en anden weekend eller bestemme,
at samværet skal gennemføres et andet sted eller betinge samvær af, at samværsforælderen afleverer
sit pas.
Endvidere kan fogedretten efter § 536, stk. 5, fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke
har kunnet gennemføres under en fuldbyrdelsessag. Fogedretterne kan på denne måde imødegå
tilfælde, hvor en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Fogedretten kan imidlertid som
nævnt ovenfor ikke tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af
Statsforvaltningen, eller til spørgsmålet om barnets bopæl eller placeringen af
forældremyndigheden. Disse spørgsmål skal behandles af Statsforvaltningen og domstolene.
Fogedretterne modtager omkring 2.500 sager om fuldbyrdelse årligt. I 2016 blev der i 18 af sagerne
truffet beslutningen om anvendelse af umiddelbar magt, mens dette tal i 2017 var faldet til 9 sager.
Det er således i under 1 pct. af sagerne, hvor det bliver besluttet, at sagen skal løses ved magt. I
forlængelse heraf bemærkes det, at barnet ofte udleveres frivilligt af den tilbageholdende forælder i
forbindelse med en udkørende fogedforretning, således at fogedretten i stort set alle sager undgår at
anvende umiddelbart magt.
3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.4.2.1. Familieretlige retssager
Med det nye familieretlige system skal der foretages en række tilpasninger af reglerne i
retsplejeloven om domstolenes behandling af familieretlige sager.
Indledningsvist bør byretten betegnes Familieretten, når den behandler familieretlige sager.
Begrundelsen for det er, at det nye familieretlige system består af en administrativ enhed og en
domstolsenhed, der tilsammen udgør ét samlet familieretligt system. Denne sammenhæng mellem
78
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0079.png
de to enheder understreges ved at betegne den administrative enhed Familieretshuset og
domstolsenheden Familieretten.
Reglerne om Familierettens behandling af alle typer familieretlige sager bør placeres i kapitel 42 i
retsplejeloven, der således ikke kun skal finde anvendelse på sager efter ægteskabsloven og
forældreansvarsloven, men på de afgørelser efter den familieretlige lovgivning, som
Familieretshuset skal indbringe for Familieretten.
Kapitel 42 skal således også finde anvendelse på sager om faderskab og medmoderskab, men
særreglerne i kapitel 42 a i retsplejeloven om behandlingen af disse sager bør opretholdes, dog med
enkelte lovtekniske tilpasninger.
I kapitel 42 er der behov for at regulere nogle aspekter af Familierettens behandling af indbragte
sager.
Det drejer sig for det første om, at Familieretten skal tage stilling til, om såkaldte mindre enkle
sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse, skal behandles i den forenklede
familiesagsproces, som etableres som et led i det nye familieretlige system, eller efter
bestemmelserne om behandling af civile retssager. Familierettens bestemmelse om
behandlingsmetoden bør ikke kunne indbringes for højere ret.
Sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces, behandles efter bestemmelserne om
behandling af civile retssager, men enkelte elementer i behandlingen af civile sager skal ikke finde
anvendelse i den forenklede familieproces, eller skal kun finde anvendelse, hvis der foreligger
særlige omstændigheder. Det drejer sig om afholdelse af forberedende retsmøde inden
hovedforhandlingen, om retsmægling, om samtaler med børn, om sagsoplysning og om
advokatbeskikkelse. I den forenklede familieproces bør det være Familieretten, der udarbejder en
fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser.
Det drejer sig for det andet om de afgørelser, som Familieretshuset har truffet, og som efter
anmodning fra en part indbringes for Familieretten. Disse sager bør Familieretten behandle efter de
samme regler som gælder for de sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse, dvs. med
udgangspunkt i reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven. Familieretten bør dog kunne bestemme, om
sagen skal behandles efter den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandlingen af civile retssager. Familieretten bør også kunne bestemme, at en sag, der behandles
efter den forenklede familiesagsproces, afgøres på skriftligt grundlag. Familierettens afgørelse om,
hvordan sagen skal behandles, bør ikke kunne indbringes for højere ret.
I disse sager bør Familieretten træffe afgørelse ved dom. Hvis den indbragte afgørelse er midlertidig
afgørelser om efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, bør afgørelsen dog træffes ved kendelse.
79
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0080.png
Når Familieretshusets afgørelse er indbragt for Familieretten, bør Familierettens afgørelse i sagen
ikke kunne indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet bør dog kunne give tilladelse, at
afgørelsen indbringes for landsretten, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler derfor.
For det tredje drejer det sig om at give mulighed for, at Familieretten under behandlingen af en
kompliceret eller kompleks forældreansvarssag, der er indbragt for Familieretten til afgørelse, også
kan træffe afgørelse om andre anmodninger efter forældreansvarsloven og om børnebidrag efter
børnebidragsloven. Dette forudsætter dog, at anmodningen har nær sammenhæng med den sag, der
indbragt af Familieretshuset, også selvom anmodningen vedrører en sag, som Familieretshuset ikke
har behandlet. Til brug for behandlingen af en sådan sag om børnebidrag kan Familieretten anmode
Familieretshuset om en udtalelse og om akterne fra en eventuel tidligere sag om bidraget, som
Familieretshuset har haft under behandling.
Bestemmelser i retsplejeloven, der vedrører forhold, som Familieretshuset skal tage stilling til ved
indbringelse af en sag for Familieretten, bør overføres til loven om Familieretshuset, der i kapitel 13
indeholder en række bestemmelser, der regulerer indbringelsen af sager for Familieretten. Det drejer
sig om for hvilken ret, en sag skal indbringes, og om fastlæggelse af, hvem der anses for sagsøger
under Familierettens behandling af en indbragte sag.
Tilsvarende bør bestemmelsen om, at en omstødelsessag, der anlægges af Familieretshuset eller af
ægtefællen i det tidligere ægteskab, skal anlægges mod begge ægtefæller, overføres til
ægteskabsloven, da bestemmelsen regulerer forhold, som Familieretshuset skal tage stilling til ved
indbringelsen af visse omstødelsessager for Familieretten.
De bestemmelser i kapitel 42, der indeholder særregler om behandlingen af sager om
forældremyndighed og barnets bopæl, i relation til f.eks. børnesamtaler rådgivning og bevisførelse,
bør også finde anvendelse på sager om samvær. Disse bestemmelser videreføres herudover
uændrede.
Samtaler med børn bør dog som udgangspunkt afholdes af en børnesagkyndig fra Børneenheden i
Familieretshuset, typisk den kontaktperson som barnet fik tildelt under den indledende behandling
af sagen i Familieretshuset. Dermed reduceres antallet af voksne, som barnet har kontakt med under
behandlingen af sagen.
Hvis Familieretten vurderer, at det er nødvendigt, kan samtalen dog gennemføres af en anden
børnesagkyndig, herunder en børnesagkyndig der ikke kommer fra Børneenheden.
I landsretssager og i sager, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er indbragt for
Familieretten, afholdes samtalen af en børnesagkyndig fra Børneenheden, medmindre landsretten
henholdsvis Familieretten bestemmer, at samtalen skal afholdes af en anden børnesagkyndig.
80
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0081.png
Det nye familieretlige system medfører ikke behov for grundlæggende ændringer af en parts
muligheder for at få fri proces i familieretlige sager efter § 327 i retsplejeloven, hvor meddelelse af
fri proces som udgangspunkt kun er undergivet en helt overordnet materiel prøvelse, således at fri
proces alene afhænger af, om parten opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven for
at få fri proces. Dog er der ikke grundlag for at give en part mulighed for at få fri proces efter § 327,
når sagen behandles i den forenklede familieretsproces, eller når Familieretten tager stilling til en
afgørelse, der er truffet af Familieretten, og som en part har anmodet om at få indbragt for
Familieretten. I disse situationer kan parten søge fri proces efter § 328 i retsplejeloven. Fri proces
efter denne bestemmelse er overordnet set betinget af, at ansøgeren opfylder de økonomiske
betingelser i § 325 i retsplejeloven og skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Herudover medfører det nye familieretlige system behov for at foretage en række
konsekvensændringer i retsplejeloven og retsafgiftsloven.
Særligt om parternes afgang til sagens dokumenter
I det nye familieretssystem behandles alle familieretlige sager indledningsvist af Familieretshuset,
der bl.a. sørger for oplysningen af sagen.
Familieretshuset indbringer efter §§ 28 og 33 i forslaget til Familieretshusloven en række sager for
Familieretten til afgørelse. Det er hovedsageligt sager efter forældreansvarsloven. Efter § 27 i
forslaget til Familieretshusloven træffer Familieretshuset afgørelse i de øvrige sager. Disse
afgørelser kan efter § 40 i forslaget til Familieretshusloven indbringes for Familieretten.
Når Familieretshuset indbringer en sag for Familieretten, bør Familieretten modtage alle akter i
sagen, herunder oplysninger som Familieretshuset efter § 15 b i forvaltningsloven har undtaget fra
aktindsigt. Familieretten skal således have adgang til samme oplysningerne i den enkelte sag som
Familieretshuset. I sager efter forældreansvarsloven sikres herved sammenhængende forløb for
familierne, og at afgørelser vedrørende børn træffes til barnets bedste.
Derfor bør det sikres, at Familieretten har samme mulighed for at afskære en part fra oplysninger i
sagen, som Familieretshuset har for at undtage oplysninger fra partsaktindsigt. Dette bør dog ikke
ændre ved udgangspunktet i retsplejeloven om, at parterne skal have fri og lige adgang til sagens
dokumenter.
Det skal understreges, at adgangen til oplysninger om en forælders sygdom, personlige forhold og
egenskaber m.v. som udgangspunkt ikke vil kunne begrænses, da det er oplysninger, der er af
væsentlig betydning for Familierettens vurdering af barnets samlede situation og dermed for
vurderingen af barnets bedste. Hensynet til en forælder vil således kun yderst sjældent kunne føre til
en begrænsning i adgangen til oplysninger, men der vil eksempelvis kunne være et
beskyttelseshensyn i forhold til en forælder i situationer, hvor den anden forælder er voldelig og
81
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0082.png
forfølger forælderen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at sikre, at adgangen til
oplysninger om opholdssted m.v. afskæres.
Endvidere vil det i situationer, hvor en forælder er under efterforskning for en forbrydelse, der har
betydning for vurderingen af forælderens omsorgsevne, eksempelvis vold, kunne være nødvendigt
at tilbageholde oplysninger fra efterforskningen for at undgå at skade efterforskningen, uanset at det
netop er fra efterforskningen, at Familieretten får centrale oplysninger om den pågældende
forælders personlige forhold.
Børne- og Socialministeriet finder imidlertid ikke, at der er behov for at foreslå en bestemmelse
svarende til forvaltningslovens § 15 b, hvorefter Familieretten ville kunne begrænse en parts adgang
til sagens dokumenter, idet Danmarks Domstole vurderer, at de ovenfor beskrevne hensyn kan
varetages inden for de gældende regler. Danmarks Domstole har således oplyst, at ”familieretten
inden for det gældende regelsæt vil kunne håndtere de oplysninger, som Familieretshuset sender til
retten. Allerede i dag har retten mulighed for at undtage visse oplysninger fra referatet af samtalen
med barnet. Undtagelsen af visse oplysninger fra børnesamtalen kræver, at det udelukkende sker af
hensyn til barnet, og at parterne klart gøres opmærksomme på, at noget er udeladt. Endvidere kan
retten kun lægge vægt på de undtagne oplysninger, hvis retten udarbejder et notat om indholdet af
de undtagne dele af samtalen, der lægges på sagen. Ligeledes kan retten allerede i dag sikre den
nødvendige navne-
og adressebeskyttelse i de sager, hvor det måtte være nødvendigt.”
3.4.2.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
Sager om fuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed og barnets bopæl er meget belastende for
barnet og dækker over omfattende konflikter mellem forældrene.
Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at muligheden at fuldbyrde forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær skal opretholdes i det nye familieretlige system, men der skal sikres
bedres muligheder for at tage hensyn til barnet ved fuldbyrdelsen.
Ministeriet ønsker i videst mulig udstrækning at skabe sammenhængende forløb i et samlet system
for familierne. At sager om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
behandles i fogedretten, der hovedsageligt tager sig af pengekrav m.v., understøtter efter
ministeriets opfattelse ikke denne målsætning. I tråd med ønsket om at skabe ét samlet familieretligt
system, der kan tilbyde familierne tilpassede og sammenhængende løsninger, bør det overlades til
Familieretten at behandle sager om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Der er tale om sager, der udspringer af forældrenes konflikter, som Familieretten ofte tidligere har
taget stilling til under behandlingen af en retssag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
En fuldbyrdelsessag ligger således ofte i umiddelbar forlængelse af en sådan retssag. En sådan
ændret tilrettelæggelse af opgaverne må således også antages at kunne skabe en mulighed for, at
Familieretten ved sine afgørelser i komplekse og konfliktfyldte forældreansvarssager omfang tager
82
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0083.png
højde for et eventuelt kommende behov for at kunne fuldbyrde en afgørelse. Ministeriet finder på
den baggrund, at der herved vil kunne skabes mere sammenhængende forløb.
De gældende regler om fuldbyrdelse har afsæt i, at et fuldbyrdelsesforløb i yderste konsekvens kan
være en voldsom oplevelse for barnet. Derfor er der allerede i de gældende regler fokus på at støtte
og skærme barnet. Samtidig er det vigtigt at have regler, der kan beskytte barnet, f.eks. i tilfælde
hvor et barn tilbageholdes hos en forælder, der ikke er i stand til at tage sig af barnet eller ikke kan
opfylde konkrete behov hos barnet, som er afgørende for barnets sundhed og trivsel. I spændet
mellem disse hensyn skal der tilrettelægges et system, der sætter hensynet til barnet først.
Opmærksomheden på betydningen af et fuldbyrdelsesforløb for barnet og familien kommer bl.a. til
udtryk ved, at tvangsmæssig gennemførelse af samvær er den allersidste udvej for fogedrettens
behandling af samværssager. Fogedretterne lykkes i næsten alle tilfælde med at løse sagen uden
behov for at gennemtvinge samværet. Også den udkørende børnesagkyndige rådgivning, som
Statsforvaltningen tilbyder, har betydning for bestræbelserne på at holde anvendelsen af umiddelbar
magt på et absolut minimum.
Kriterierne efter gældende ret for at gennemføre en fuldbyrdelsessag signalerer efter Børne- og
Socialministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad, at en eventuel fuldbyrdelse skal ske for
barnets skyld. Den gældende bestemmelse i § 536, stk. 6, giver således kun mulighed for at afslå
fuldbyrdelse, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed udsættes for alvorlig fare ved
fuldbyrdelsen. Mulighederne for at afvise at fuldbyrde samvær er således betydeligt snævrere end
mulighederne for at afslå at fastsætte samvær, hvilket blot forudsætter, at det er bedst for barnet, at
der ikke er samvær.
Børne- og Socialministeriet ønsker at understrege, at hensynet til barnet er altafgørende ved
oprettelsen af det nye system, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. Dette gælder også i
forhold til fuldbyrdelsesreglerne, hvor hensynet til barnet tilsiger, at barnet i videst muligt omfang
bør skånes for oplevelsen af at skulle udleveres til en forælder med magt.
Der bør således foretages en grundlæggende ændring af reglerne i kapitel 48 a i retsplejeloven om
fuldbyrdelse af forældreansvar således, at hovedbetingelsen for at kunne fuldbyrde er, at
fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedst. Det skal således ikke længere være tilstrækkeligt for
fuldbyrdelse af forældreansvar, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed ikke udsættes for
alvorlig fare ved fuldbyrdelsen.
Denne afvejning skal ligeledes være bærende i de meget sjældne tilfælde, hvor det er nødvendigt at
hente barnet i forbindelse med fuldbyrdelse, og afvejningen bør i disse tilfælde foretages på
grundlag en af en børnesagkyndig vurdering af om fuldbyrdelse vil varetage hensynet til barnet og
barnets bedste.
83
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0084.png
Derudover skal fuldbyrdelse ske så skånsomt som overhovedet muligt. De redskaber, som
Familieretten råder over, skal først og fremmest være rettet mod den tilbageholdende forælder og
ikke mod barnet. Derudover bør de eksisterende redskaber til at undgå at anvende umiddelbar magt
ved fuldbyrdelsen styrkes.
Børne- og Socialministeriet finder, at det fortsat skal være udgangspunktet, at fuldbyrdelsessagen
søges forligt, samtidig med at der bør være fokus på den underliggende konflikt mellem forældrene.
Det vil som et naturligt led heri i nogle tilfælde kunne være relevant at genbehandle sagen, og
ministeriet finder derfor, at der som noget nyt bør foretages en indledende vurdering af, om sagen
har en sådan karakter, at der er behov for en fornyet grundig børne- og familiefaglig behandling af
sagen i Familieretshuset og Familieretten.
Først når disse indledende overvejelser er foretaget, bør det overvejes at bruge tvangsmidler, og i
den forbindelse bør Familieretten
–
som i dag
–
holde sig proportionaliteten for øje og gribe til det
mindst muligt indgribende værktøj, som må antages at kunne påvirke den tilbageholdende forælders
adfærd, herunder f.eks. tvangsbøder af en størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd.
De redskaber, som Familieretten vælger, bør efter ministeriets opfattelse først og fremmest være
redskaber, der retter sig direkte mod den tilbageholdende forælder. Således vil det efter ministeriets
opfattelse fortsat være vigtigt at kunne iværksætte udkørende børnesagkyndig rådgivning, der
erfaringsmæssigt er et effektfuldt værktøj, som ikke sjældent fører til et forlig mellem forældrene
eller sikrer, at forældrene er bedre forberedt på det videre forløb. Og en eventuel afhentning af
barnet som en sidste udvej bør efter ministeriets opfattelse tilstræbes tilrettelagt på en sådan måde,
at barnet ikke oplever den umiddelbare magtanvendelse, men at denne i stedet rettes direkte mod
den tilbageholdende forælder, der bør kunne tilbageholdes sådan, at den anden forælder kan afhente
barnet i f.eks. barnets børnehave eller skole uden den tilbageholdende forælders tilstedeværelse. Det
er Børne- og Socialministeriets intention, at der dermed skabes roligere forhold under afhentningen,
og at barnet derved skærmes mod voldsomme oplevelser f.eks. i form af forældres skænderier og
følelsesmæssige udbrud.
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Familieretlige retssager
Det foreslås, at reglerne i retsplejeloven om domstolenes behandling af familieretlige sager ændres
sådan, at reglerne tager højde for, hvordan det det nye familieretlige system skal virke.
For det første skal retten i alle bestemmelser, der vedrører behandlingen af familieretlige sager,
ændres til Familieretten.
For det andet skal kapitel 42 i retsplejeloven ændres således, at det finder anvendelse på alle
familieretlige sager, som Familieretshuset indbringer for Familieretten.
84
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0085.png
For det tredje indsættes der i kapitel 42 en bestemmelse, hvorefter Familieretten skal tage stilling til,
om såkaldte mindre enkle sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse, skal behandles i den
forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om behandling af civile retssager.
Der indsættes for det fjerde i kapitel 42 en bestemmelse om den forenklede familiesagsproces. Efter
denne bestemmelse skal enkelte elementer i behandlingen af civile sager som udgangspunkt ikke
finde anvendelse i den forenklede familieproces. Det drejer sig om afholdelse af forberedende
retsmøde, om retsmægling, om samtaler med børn, om sagsoplysning og om advokatbeskikkelse. I
den forenklede familieproces er det Familieretten, der udarbejder en fortegnelse over parternes
påstande, anbringender og beviser.
For det femte indsættes der i kapitel 42 en bestemmelse om Familierettens behandling af sager, hvor
Familieretten tager stilling til en afgørelse, som Familieretshuset har truffet, og som efter
anmodning fra en part er indbragt for Familieretten. Det foreslås, at Familieretten kan bestemme,
om en sådan sag skal behandles efter den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne
om behandlingen af civile retssager. Familieretten skal også kunne bestemme, at en sag, der
behandles efter den forenklede familiesagsproces, afgøres på skriftligt grundlag. Familierettens
afgørelse om, hvordan sagen skal behandles, skal ikke kunne indbringes for højere ret. Endelig
foreslås det, at Familierettens afgørelse i sagen ikke kan indbringes for landsretten uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse, og at denne tilladelse kun gives, hvis sagen er af principiel
karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
For det sjette skal bestemmelser i retsplejeloven, der vedrører forhold, som Familieretshuset tager
stilling til ved indbringelse af en sag for Familieretten, ophæves og indholdet af dem overføres til
reglerne i loven om Familieretshuset om indbringelsen af sager for Familieretten. Det drejer sig om
for hvilken ret, en sag skal indbringes, og om fastlæggelse af, hvem der anses for sagsøger under
Familierettens behandling af en indbragte sag.
Tilsvarende skal for det syvende bestemmelsen i retsplejeloven om, at en omstødelsessag, der
anlægges af Familieretshuset eller af ægtefællen i det tidligere ægteskab, skal anlægges mod begge
ægtefæller, ophæves og indholdet af den overføres til reglerne i ægteskabsloven om omstødelse af
ægteskab.
For det ottende skal bestemmelserne i kapitel 42, der indeholder særregler om behandlingen af
sager om forældremyndighed og barnets bopæl, eksempelvis om børnesamtaler, rådgivning og
bevisførelse, ændres sådan, at de også finder anvendelse på sager om samvær. Samtidig skal
bestemmelsen om børnesamtaler ændres sådan, at samtale med et barn under Familierettens
behandling af en forældreansvarssag som udgangspunkt afholdes af en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset, dog således at Familieretten kan bestemme, at en anden
børnesagkyndig skal afholde samtalen, hvis Familieretten vurderer, at det er nødvendigt.
85
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0086.png
For det niende skal § 327 i retsplejeloven om fri proces i visse familieretlige sager ændres således,
at en part ikke har mulighed for at få fri proces, når sagen behandles i den forenklede
familieretsproces, eller når Familieretten tager stilling til en afgørelse, der er truffet af Familieretten,
og som en part har anmodet om at få indbragt for Familieretten.
Endelig foretages der en række konsekvensændringer i retsplejeloven og retsafgiftsloven som følge
af etableringen af det nye familieretlige system.
Særligt om fremsendelse af sagens akter til Familieretten
Som nævnt i punkt 3.4.2.1. har Danmarks Domstole oplyst, at Familieretten inden for det gældende
regelsæt vil kunne håndtere de oplysninger, som Familieretshuset sender til Familieretten.
Dette indebærer, at Familieretshuset under behandlingen af en familieretlig sag fortsat skal undtage
oplysninger fra partsaktindsigt, i det omfang det følger af forvaltningsloven, navnlig § 15 b. Dette
gælder også i de sager, som Familieretshuset efter §§ 28 og 33 i forslaget til Familieretshusloven
indbringer for Familieretten til afgørelse.
Familieretshuset indbringer sager for Familieretten gennem den digitale sagsportal, som domstolene
stiller til rådighed efter § 148 a i retsplejeloven. Da parterne har adgang til alle dokumenter i
sagportalen, skal Familieretshuset lægge dokumenter, der indeholder oplysninger, der er undtaget
fra aktindsigt, på sagsportalen uden eventuelle oplysninger omfattet af forvaltningslovens regler om
undtagelse fra partsaktindsigt. Samtidig sender Familieretshuset de pågældende dokumenterne i
deres fulde udstrækning til Familieretten via en sikker digital postløsning.
Ved indbringelsen af en sag har Familieretshuset således i de fleste sager taget stilling til, om
dokumenterne i sagen indeholder oplysninger, der skal undtages fra aktindsigt efter
forvaltningsloven. Ved indbringelsen kan sagen dog indeholde dokumenter, i forhold til hvilke
Familieretshuset ikke har foretaget en vurdering af spørgsmålet om undtagelse af oplysninger fra
aktindsigt, f.eks. fordi Familieretshuset har modtaget dokumenterne lige inden indbringelsen og
ikke til brug for sin behandling af sagen har haft behov for at høre parterne over dem. Hvis der er
grund til at antage, at sådanne dokumenter indeholder oplysninger, som skal undtages fra aktindsigt
efter forvaltningsloven, lægges disse dokumenter ikke på sagsportalen, men sendes til Familieretten
via en sikker digital postløsning med angivelse af aktindsigtsproblemet med henblik på, at
Familieretten foretager en vurdering af, hvordan oplysningerne skal håndteres.
3.4.3.2. Fuldbyrdelse af familieretlige afgørelser
Det foreslås, at betingelserne for at fuldbyrde forældreansvar vendes om således, at fuldbyrdelse
kun kan ske under hensyn til barnet, og at fuldbyrdelse skal varetage barnets bedste, og ikke som i
dag, hvor fuldbyrdelse kun kan afvises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed udsættes for
alvorlig fare ved fuldbyrdelsen.
86
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0087.png
Det foreslås i forlængelse heraf, at der gennemføres en række tiltag, der skal understøtte, at det
sikres, at fuldbyrdelsen i den konkrete situation varetager barnets bedste. Inden fuldbyrdelse skal
der således foretages en indledende vurdering af, om sagen har en sådan karakter, at der er behov
for en grundig børne- og familiefaglig behandling af den i Familieretshuset med efterfølgende
forelæggelse af sagen for Familieretten til afgørelse. Hjemvises sagen til Familieretshuset, skal den
så vidt muligt behandles i en særlig hurtig proces.
Muligheden for at fuldbyrde ved anvendelse af tvangsbøder opretholdes, men bøderne skal have en
størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd, hvorfor bødestørrelsen skal fastsættes under
hensyn til den tilbageholdende forælders indkomstforhold. Det præciseres endvidere, at bøden som
minimum fastsættes til 1.500 kr.
Da fuldbyrdelsen skal foregå så skånsomt for barnet som muligt, indføres der mulighed for at
tilrettelægge fremgangsmåden for afhentning af barnet under en udkørende fuldbyrdelsesforretning
sådan, at den forælder, der uberettiget tilbageholder barnet, kortvarigt frihedsberøves på et andet
sted end der, hvor barnet opholder sig, hvorefter barnet afhentes af den anden forælder, der ledsages
af en børnesagkyndig og en repræsentant for kommunen.
Muligheden for at udsætte en fuldbyrdelsessag på udkørende børnesagkyndig rådgivning før
effektuering af en udkørende fuldbyrdelsesforretning foreslås fastholdt.
Løses sagen ikke gennem disse tiltag, sker fuldbyrdelsen ved afhentning af barnet. I så fald skal der
ved fuldbyrdelsen deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Den børnesagkyndige
skal til brug for behandlingen af sagen foretage en vurdering af, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til
barnet og varetager barnets bedste.
Når en børnesagkyndig deltager i behandlingen af en fuldbyrdelsessag, skal den børnesagkyndige
komme fra Børneenheden i Familieretshuset, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder.
Endelig foreslås det, at sager om fuldbyrdelse af forældreansvar behandles af Familieretten for
herved at understøtte intentionen om at skabe sammenhængende forløb for familierne.
3.5. Statsforvaltningens opgaver i relation til borgernes personlige forhold uden for den
familieretlige lovgivning
Statsforvaltningen varetager på nogle områder opgaver, der vedrører borgernes personlige forhold,
som ikke falder inden for den familieretlige lovgivning.
87
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0088.png
Det drejer sig dels om opgaver efter værgemålsloven, fremtidsfuldmagtsloven og arveloven og dels
opgaver på det sociale område. Dette beskrives i det følgende.
3.5.1. Statsforvaltningens opgaver efter værgemålsloven, lov om fremtidsfuldmagter og arvelov
3.5.1.1. Gældende ret
Efter værgemålsloven træffer Statsforvaltningen visse afgørelser om værgemål og indbringer visse
sager om værgemål for retten. Statsforvaltningen træffer desuden afgørelse om ændring og
ophævelse af værgemål af egen drift. Statsforvaltningen foretager visse værgebeskikkelser og
ændringer heraf.
Efter arveloven anmoder Statsforvaltningen skifteretten om at afgøre tvister om henstandsarv og at
træffe afgørelse om udbetalingen af henstandsarv. Statsforvaltningens samtykke er desuden
påkrævet, hvis en umyndig person vil forpligte sig til ikke at oprette eller tilbagekalde testamente.
I henhold til Civilstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10292 af 21. december 2007om båndlagt arv
træffer Statsforvaltningen afgørelse om fritagelse, frigivelse og udbetaling af båndlagt arv i medfør
af arvelovens § 52, stk. 2, og §§ 56 og 57. Det fremgår af cirkulæreskrivelsens pkt. 2.4., at
Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Civilstyrelsen.
Efter loven om fremtidsfuldmagter træffer Statsforvaltningen afgørelse om ikraftsættelse,
tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter. Endvidere fører Statsforvaltningen tilsyn
med fremtidsfuldmægtigen og foranstalter tinglysning af meddelelser om fremtidsfuldmagter.
3.5.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det foreslås med forslaget til lov om Familieretshuset, at Statsforvaltningen nedlægges. Der
henvises herom til punkt 3.2.
Statsforvaltningen varetager i dag en række opgaver i relation til borgernes personlige forhold uden
for den familieretlige lovgivning. Det drejer sig bl.a. om værgemål, båndlagt arv og
fremtidsfuldmagter. Lovgivningen herom henhører under Justitsministeriet.
Lovgivningen om værgemål, båndlagt arv og fremtidsfuldmagter har nær sammenhæng med den
familieretlige lovgivning. Det skyldes, at spørgsmål om et barns personlige forhold er reguleret i
forældreansvarsloven, mens barnets økonomiske forhold er reguleret i værgemålsloven.
Statsforvaltningen behandler i dag sager efter både forældreansvarsloven og værgemålsloven.
Værgemålsloven vedrører også voksne under værgemål, herunder frigivelse af båndlagt arv, hvilket
Statsforvaltningen behandler parallelt med frigivelse af båndlagt arv efter arveloven.
88
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0089.png
Værgemålsloven er endvidere knyttet til fremtidsfuldmagtsloven, idet en fremtidsfuldmagt kan
betyde, at der ikke er behov for at sætte en person under værgemål.
Det foreslås, at disse opgaver på Justitsministeriets område, der vedrører borgernes personlige
forhold uden for den familieretlige lovgivning, og som i dag varetages af Statsforvaltningen,
fremover varetages af Familieretshuset.
3.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Statsforvaltningens opgaver efter værgemålsloven, arveloven og lov om
fremtidsfuldmagter pr. 1. april 2019, overtages af Familieretshuset.
Det foreslås videre, at den ulovbestemte adgang til at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter
værgemålsloven til Civilstyrelsen lovfæstes, således at Familieretshusets afgørelser efter
værgemålsloven kan påklages til Civilstyrelsen.
Statsforvaltningens opgaver vedrørende fritagelse, frigivelse og udbetaling af båndlagt arv i medfør
af arvelovens § 52, stk. 2, § 56, og § 57 overføres ligeledes til Familieretshuset. Dette sker ved en
ændring af Civilstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10292 om båndlagt arv.
Familieretshusets afgørelser efter arvelovens § 53, stk. 2, § 56 og § 57, 2. pkt. kan herefter påklages
til Civilstyrelsen.
3.5.2. Statsforvaltningens opgaver på det sociale område
3.5.2.1. Gældende ret
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Statsforvaltningen kan efter § 131, jf. § 129, stk. 1, i serviceloven i meget afgrænsede situationer
træffe afgørelse om, at en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der
modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, kan optages i et
bestemt botilbud. Afgørelsen træffes af Statsforvaltningen efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Der kan alene træffes afgørelse for en person, der får personlig og praktisk
hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87 i serviceloven, behandling efter §§ 101 og
102 i serviceloven eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104 i serviceloven. Det følger af § 129,
stk. 1, nr. 1-5, i serviceloven at Statsforvaltningen kun kan træffe afgørelse efter § 131, stk. 1, om
optagelse i et bestemt botilbud, såfremt det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige hjælp, hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, den pågældende ikke
kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, den pågældende udsætter sig selv for at lide
væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
89
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0090.png
Statsforvaltningen kan endvidere i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra kommunalbestyrelsen
efter § 129, stk. 4, træffe afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud, der er omfattet af §
131, stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden
tilsvarende bolig, selvom betingelserne i § 129, stk. 1, nr. 1-5, ikke er opfyldte. Det er et krav, at
flytningen skønnes at være i personens egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for, at
tilknytning til pårørende kan bevares.
Kommunalbestyrelsen kan efter § 129, stk. 2, i serviceloven træffe afgørelse om optagelse i et
botilbud uden samtykke for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der
ikke modsætter sig flytningen, men som mangler evnen til at samtykke, og hvor personens psykiske
funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende
som f.eks. demens. Det er et krav for, at der kan træffes afgørelse, at kravene i § 129, stk. 2, nr. 1 og
2, er opfyldte, og at personens værge er enig i flytningen. Afgørelse efter § 129, stk. 2, kan påklages
til Statsforvaltningen, jf. § 129, stk. 6, 1. pkt. Hvis personens værge ikke er enig i flytningen træffer
Statsforvaltningen afgørelse efter § 131 om, hvorvidt der kan ske optagelse i botilbuddet efter §
129, stk. 2.
Statsforvaltningens afgørelse efter § 131 i serviceloven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 134 i
serviceloven. En klage over en afgørelse efter § 131 har som udgangspunkt opsættende virkning,
men Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at optagelsen i botilbuddet skal iværksættes straks,
jf. § 72, stk. 5, i retssikkerhedsloven.
En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører,
kan endvidere klage over en kommunalbestyrelses afslag på at indstille til optagelse i et bestemt
botilbud efter § 131 i serviceloven. Denne klage behandles af Statsforvaltningen. Det følger videre
af bestemmelsen, at §§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i retssikkerhedsloven finder anvendelse ved
behandlingen af en sådan klage. Disse bestemmelser omhandler pligt til at genvurdere sagen,
klagefrist, at Statsforvaltningen ved behandling af klagen ikke er bundet af parternes påstande og er
uafhængig af instruktioner, at der foretages prøvelse af retlige spørgsmål, skriftlighedskrav,
begrundelsespligt samt bemyndigelse til at børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler
for behandlingen af klagesager.
Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende
eller særligt chikanerende adfærd
Statsforvaltningen kan efter § 131 a, jf. § 129 a, i serviceloven træffe afgørelse om, at en person
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse skal optages i et
bestemt botilbud, uanset at personen modsætter sig flytning eller mangler evnen til at samtykke til
flytningen.
Det følger af § 131 a, at Statsforvaltningen træffer afgørelse efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Der kan alene træffes afgørelse for en person, der får personlig og praktisk
90
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0091.png
hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87 i serviceloven, behandling efter §§ 101 og
102 i serviceloven eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104 i serviceloven. Det følger af § 129 a,
nr. 1-4, at Statsforvaltningen kun kan træffe afgørelse efter § 131 a, når personen er til væsentlig
fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere
eller personale, det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge
for flytning, forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut opkrævet, og det kan godtgøres, at det
nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støttebehov.
Statsforvaltningens afgørelse efter § 131 a i serviceloven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 134 i
serviceloven. En klage over Statsforvaltningens afgørelse efter § 131 a i serviceloven har som
udgangspunkt opsættende virkning, men Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at optagelsen i
botilbuddet skal iværksættes straks, jf. § 72, stk. 5, i retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen kan hvis
nødvendigt indhente oplysninger uden samtykke til behandlingen af klagen, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 5, i
retssikkerhedsloven.
Udpegning af pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg
Det følger af § 19, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven, at Statsforvaltningen udpeger to pædagogisk-
psykologisk sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg. Statsforvaltningen udpeger
endvidere to stedfortrædere for de pædagogisk-psykologisk sagkyndige.
3.5.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det foreslås med forslaget til lov om Familieretshuset, at Statsforvaltningen nedlægges. Der
henvises herom til punkt 3.2.
Statsforvaltningen varetager i dag en række opgaver i relation til borgernes personlige forhold uden
for den familieretlige lovgivning.
Statsforvaltningens opgave med hensyn til at træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden
samtykke efter §§ 131 og 131 a i serviceloven har sammenhæng med værgemålsområdet, bl.a. idet
kommunalbestyrelsen, når der indstilles til Statsforvaltningen at træffe afgørelse efter § 131, skal
anmode Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis der ikke allerede er
udpeget en værge, jf. § 131, stk. 4. Ministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at kompetencen til
at træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a tillægges
Familieretshuset, når Statsforvaltningen nedlægges.
For så vidt angår udpegningen af pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de kommunale børn og
unge-udvalg er denne opgave tillagt Statsforvaltningen på baggrund af Statsforvaltningens
ekspertise med hensyn til brugen af børnesagkyndige i de familieretlige sager og belysning af
barnets perspektiv. Da det foreslås, at de familieretlige sager fremover varetages af
91
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0092.png
Familieretshuset, finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at opgaven med udpegning af de
sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg ligeledes tillægges Familieretshuset.
3.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de opgaver, som Statsforvaltningen i dag varetager med hensyn til optagelse i et
botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a i serviceloven fremover varetages af
Familieretshuset. Det foreslås endvidere, at opgaven med udpegning af pædagogisk-psykologisk
sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg efter den foreslåede nedlæggelse af
Statsforvaltningen varetages af Familieretshuset.
3.6. Statsforvaltningens opgaver efter anden lovgivning
3.6.1. Gældende ret
Statsforvaltningen varetager en række opgaver uden for den familieretlige lovgivning, som heller
ikke har relation til borgernes personlige forhold i øvrigt. Der er tale om opgaver på en række
ministeriers ressortområder. Opgaverne beskrives i det følgende efter ministerieområde.
Justitsministeriet
Efter midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v. varetager
Statsforvaltningen opgaver med hensyn til godkendelse af sted for auktioner omfattet af loven samt
med hensyn til autorisation af protokol for auktionen.
Statsforvaltningen varetager en række opgaver efter strandingsloven, lov om tillæg til
strandingsloven, forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium og
forordning ang. Dykkervæsenet m.v. Der er tale om opgaver vedrørende anmeldelse m.v. i
forbindelse med bjærgning, klage over afgørelse om erstatning for bistand ydet til strandede,
godkendelse af auktion over strandet gods, legitimation til udlevering af strandet gods, fordeling af
omkostninger ved bjærgning, afgørelse af tvist om vederlag, anmeldelse ved bjærgning af vrag m.v.
samt ved auktion over bjærget gods m.v.
Beskæftigelsesministeriet
Direktøren for Statsforvaltningen er tillagt opgaven med beskikkelse af mæglingsmænd efter
funktionærloven uden for København og Frederiksberg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Efter udstykningsloven træffer Statsforvaltningen beslutning om, hvorvidt omkostningerne ved en
skelforretning helt eller delvist skal afholdes af statskassen.
92
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0093.png
Kirkeministeriet
Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Inden for hvert stift er biskoppen den øverste
myndighed i gejstlige anliggender. Biskoppen er blandt andet ansvarlig for fordelingen af
præstestillinger i stiftet og fører tilsyn med præsterne.
Lige siden reformationen har verdslige embedsmænd deltaget i den kirkelige administration. Siden
1793 har der således i hvert stift været en stiftsøvrighed bestående af biskoppen og stiftamtmanden.
Opgaven som stiftamtmand blev indtil 1. januar 2007 varetaget af statsamtmanden og varetages nu
af direktøren for statsforvaltningen.
Efter lov om folkekirkens økonomi består stiftsøvrigheden af stiftets biskop og stiftamtmanden.
Direktøren for statsforvaltningen er stiftamtmanden. Direktøren for Statsforvaltningen kan delegere
sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere ved Statsforvaltningen. Stiftsøvrigheden er dermed
sammensat således, at både staten og folkekirken er repræsenteret som ligeværdige parter.
Stiftsøvrighedens opgaver vedrører juridisk og økonomisk tilsyn med menighedsråds og
provstiudvalgs forvaltning og sikring af kirker og kirkegårde.
Stiftamtmanden varetager desuden en række bestyrelseshverv m.v. i private fonde, klostre osv.
Disse opgaver følger ikke af lov, men fremgår af vedtægter og fundatser for de pågældende
institutioner.
Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og
dødsfald i de sønderjyske landsdele, som bl.a. ændret ved bekendtgørelse nr. 278 af 22. april 2004,
indeholder bestemmelser om registrering af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele.
Efter bekendtgørelsen er personregistret ikke offentligt tilgængeligt. Attester efter eller udskrifter af
tilførsler i registret vedrørende personer, som ikke er eller ville være fyldt 100 år, må dog bl.a.
udstedes, når begæring herom er fremsat af den, der har opnået tilladelse fra bl.a. Statsforvaltningen
til at rekvirere attesten eller udskriften.
Det følger videre af bekendtgørelsen, at personregisterføreren i visse situationer skal give
Statsforvaltningen meddelelse om, at et faderskab ikke er blevet registreret.
I tilknytning til bekendtgørelen er udstedt cirkulære nr. 29 af 1. marts 1982 om førelse af
personregistrene i de sønderjyske landsdele, som bl.a. ændret ved cirkulære nr. 50 af 13. juni 2002
og nr. 32 af 22. april 2004. Efter cirkulæret fører Statsforvaltningen tilsyn med
personregisterførerne og kan træffe visse bestemmelser om registrene. Statsforvaltningen er
endvidere involveret i personregisterførernes behandling af faderskabssager.
Miljø- og Fødevareministeriet
93
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0094.png
Hegnsloven regulerer spørgsmål om nabohegn og finder anvendelse på fælleshegn i skel og egne
hegn langs skel, men ikke indre hegn, som f.eks. læhegn, der ikke står langs skel. Tvister om hegn
omfattet af hegnsloven afgøres af det kommunale hegnsyn.
Efter hegnslovens § 46 kan hegnsynet afkræve sagens parter et vederlag. Hegnsynets vederlag
fremgår af bekendtgørelse nr. 246 af 13. marts 2013 om vederlag i henhold til lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, hegnsloven samt mark- og vejfredsloven (herefter
vederlagsbekendtgørelsen).
Efter hegnslovens § 46, stk. 4, kan Statsforvaltningen bevilge en part, hvis økonomiske forhold i
forbindelse med sagens vigtighed og begrundethed giver anledning dertil, fritagelse for at betale
sagens omkostninger for hegnsynet. Omkostningerne afholdes i stedet af statskassen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Efter § 6 a i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning
m.v. træffer Statsforvaltningen afgørelse om, hvorvidt behandling med assisteret reproduktion kan
iværksættes, såfremt den sundhedsperson, som er ansvarlig for behandlingen, er i tvivl om en enlig
kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn.
Efter § 6 a, stk. 1, skal sundhedspersonen, der er ansvarlig for behandling med assisteret
reproduktion, hvor der er i tvivl om kvindens eller parrets evne til at drage fornøden omsorg for et
barn, indhentesamtykke fra den involverede kvinde eller parret til at indsende oplysninger om sagen
til Statsforvaltningen med anmodning om, at Statsforvaltningen træffer afgørelse efter § 6 a, stk. 2.
Hvis kvinden eller parret ikke ønsker at give samtykke, skal sundhedspersonen afvise at indlede
behandling med assisteret reproduktion.
Statsforvaltningen træffer efter § 6 a, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt behandling med assisteret
reproduktion kan iværksættes. Statsforvaltningen kan efter bestemmelsen inddrage anden
sagkundskab i vurderingen af kvindens eller parrets forældreegnethed. Dette kan eksempelvis være
den enlige kvindes eller parrets praktiserende læge eller sociale myndigheder. Hvis den enlige
kvinde eller parret ikke samtykker, skal Statsforvaltningen afvise, at der kan indledes behandling
med assisteret reproduktion. Hvis Statsforvaltningen ikke kan indhente et sådant samtykke, skal
iværksættelsen af behandling med assisteret reproduktion afvises.
Statsforvaltningens afgørelse i medfør af § 6 a, stk. 2, kan inden 4 uger efter meddelelsen til den
enlige kvinde eller parret påklages til Ankestyrelsen. Statsforvaltningen skal vejlede parret om
klagemuligheden til Ankestyrelsen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
94
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0095.png
Efter byggeloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggeloven og forskrifter udstedt i
medfør af byggeloven påklages til Statsforvaltningen, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål.
Efter almenlejeloven beskikker direktøren for Statsforvaltningen formanden for et beboerklagenævn
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Ligeledes beskikker direktøren for Statsforvaltningen
efter boligreguleringsloven formanden for huslejenævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Statsforvaltningen varetager en række opgaver efter udlændingeloven, som navnlig hænger sammen
med, at Statsforvaltningen træffer afgørelser vedrørende EU-opholdsdokumenter i første instans.
Efter indfødsretsloven og lov om dobbelt statsborgerskab kan dansk indfødsret under overholdelse
af nærmere kriterier erhverves ved afgivelse af erklæring over for Statsforvaltningen. Det drejer sig
bl.a. om nordiske statsborgere samt personer, som har fortabt indfødsretten.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Efter folketingsvalgloven indleveres kandidatanmeldelser til folketingsvalg til Statsforvaltningen.
3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det foreslås med forslaget til lov om Familieretshuset, at Statsforvaltningen nedlægges. Der
henvises herom til punkt 3.2.
Børne- og Socialministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Familieretshuset har skarpt fokus på
opgaver efter den familieretlige lovgivning og opgaver, som i øvrigt har relation til borgernes
personlige forhold. Dette indebærer, at Familieretshuset skal have en smallere opgaveportefølje, end
Statsforvaltningen har i dag.
Børne- og Socialministeriet finder derfor, at opgaver, som Statsforvaltningen i dag varetager, men
som ikke henhører under den familieretlige lovgivning, eller som ikke i øvrigt har relation til
borgernes personlige forhold, efter nedlæggelsen af Statsforvaltningen skal varetages af andre
myndigheder end Familieretshuset.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de opgaver, som Statsforvaltningen og Statsforvaltningens direktør varetager uden
for den familieretlige lovgivning m.v., efter nedlæggelsen af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019
varetages som beskrevet i det følgende. Der er alene tale om overførsel af opgaver til andre
myndigheder.
95
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0096.png
Justitsministeriet
Det foreslås, at Statsforvaltningens opgaver med hensyn til godkendelse og autorisation af protokol
efter midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v. pr. 1. april 2019
varetages af Justitsministeriet. Justitsministeriet skal fremover behandle sager efter bekendtgørelse
af midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m. ligesom
Justitsministeriet behandler sager om beskikkelse af auktionsledere efter lov om offentlige
auktioner ved auktionsleder.
Der henvises til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at Statsforvaltningens opgaver efter strandingsloven, lov om tillæg til
strandingsloven, forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium og
forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v. pr. 1. januar 2019 varetages af Rigspolitiet.
Politidirektøren træffer en række afgørelser efter strandingslovgivning og politiet ansætter
strandfogeden. I dag er Statsforvaltningen klageinstans for visse afgørelser, truffet af
politidirektøren efter strandingslovgivning. Rigspolitiet træffer allerede i dag afgørelse i en række
klagesager, hvor en politikreds har truffet afgørelse i første instans.
Der henvises til lovforslagets §§ 22, 24 og 26 samt bemærkningerne hertil.
Beskæftigelsesministeriet
Det foreslås, at opgaven med beskikkelse af mæglingsmænd efter funktionærloven pr. 1. april 2019
varetages af Arbejdsretten. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
Statsforvaltningen nedlægges.
Der henvises til lovforslagets § 27 og bemærkningerne hertil.
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet
Det foreslås, at kompetencen efter udstykningsloven til at træffe beslutning om, at omkostningerne
ved en skelforretning skal afholdes helt eller delvis af statskassen, pr. 1. april 2019 varetages af
Geodatastyrelsen. Ved behandling af en ansøgning om omkostningsfritagelse skal det vurderes, om
det skønnes rimeligt at afholde skelforretningen eller om ansøgeren er blevet påført sagen uden
rimelig grund. Denne vurdering forudsætter en fagkundskab til reglerne om ejendomshævd, som er
til stede hos Geodatastyrelsen.
Der henvises til lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.
Kirkeministeriet
96
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0097.png
Det foreslås, at direktøren for Ankestyrelsen pr. 1. april 2019 varetager hvervet som stiftamtmand,
idet Statsforvaltningen nedlægges. Direktøren kan delegere sin stiftsøvrighedskompetence til
medarbejdere i Ankestyrelsen på ankechefsniveau eller derover.
Der er alene tale om, at stiftamtmandsrollen overtages og videreføres af direktøren for
Ankestyrelsen, for så vidt angår de lovbundne opgaver som medlem af stiftsøvrigheden.
Stiftsøvrighedens lovbundne opgaver fremgår af den kirkelige lovgivning. De øvrige opgaver, som
stiftamtmanden i dag varetager, herunder deltagelse i bestyrelsen for en række fonde m.v., skal
direktøren for Ankestyrelsen ikke varetage, når denne pr. 1. april 2019 overtager hvervet som
stiftamtmand. De pågældende fonde informeres herom.
Der henvises til lovforslagets § 31 og bemærkningerne hertil.
De opgaver, som Statsforvaltningen varetager i medfør af bekendtgørelse om anmeldelse af fødsel,
navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele og cirkulære om førelse af personregistrene i de
sønderjyske landsdele i forhold til personregistrene i de sønderjyske landsdele foreslås overtaget af
personregisterførerne.
Statsforvaltningens opgaver efter de to forskrifter i forhold til personregisterførernes behandling af
faderskabssager foreslås overført til Familieretshuset, der efter forslaget i punkt 3.3. skal varetage
behandlingen af faderskabssager.
Disse ændringer kan gennemføres administrativt ved ændring af de to forskrifter.
Miljø- og Fødevareministeriet
Som følge af den foreslåede nedlæggelse af Statsforvaltningen pr. den 1. april 2019, hjemtages den
opgave, som Statsforvaltningen varetager efter hegnsloven, til Miljø- og Fødevareministeriet. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen i hegnslovens § 46, stk. 4, til at bevilge en part fritagelse for at
betale sagens omkostninger for hegnsynet, tilpasses, og opgaven varetages pr. den 1. april 2019 af
miljø- og fødevareministeren. Det er hensigten, at den konkrete opgavevaretagelse vil blive henlagt
til Landbrugsstyrelsen, som allerede i dag varetager visse af Miljø- og Fødevareministeriets opgaver
efter hegnsloven, jf. § 5, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om
Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises til lovforslagets § 32 og bemærkningerne hertil.
Sundheds- og Ældreministeriet
Det foreslås, at de opgaver, som Statsforvaltningen varetager efter lov om assisteret reproduktion i
forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. pr. 1. januar 2019 varetages af
regionsrådet med mulighed for at delegere sagerne til et eller flere regionsråd.
97
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0098.png
Delegation af sagerne foreslås under forudsætning af, at regionsrådet afholder udgifterne, der kan
være forbundet med delegationen. Opgaverne, der foreslås mulighed for at delegere, er omfattede af
§ 6 a, stk. 1 og 2, hvilket indebærer sagsoplysning, inddragelse af anden sagkundskab og afgørelse i
sagerne.
Sagerne foreslås placeret i regionsrådet, idet regionerne allerede har ansvaret for at yde behandling
med assisteret reproduktion og vurderes at have rette kompetence til at træffe afgørelse i sagerne.
Der er tale om relativt få sager. Antallet af afgjorte sager har således været 88 sager i 2014, 76 sager
i 2015, 134 sager i 2016 og 159 sager i 2017.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggeloven og forskrifter udstedt i medfør af
byggeloven pr. 1. januar 2019 kan påklages til Nævnenes Hus.
Den foreslåede ændring sker som følge af forslaget til Familieretshusloven, hvorefter
Statsforvaltningen forslås nedlagt. Det foreslås derfor med lovforslagets § 36, nr. 1 og 2, at
kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til byggeloven fremadrettet kan påklages til
Nævnenes Hus under Erhvervsministeriet. Klageinstansens nye geografiske placering sker som led i
udmøntningen af Bedre Balance II.
Der henvises til lovforslagets § 36 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at opgaven med beskikkelse af formanden for et beboerklagenævn efter
almenlejeloven med virkning fra den 1. april 2019 varetages af Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet. Opgaven har hidtil været varetaget af direktøren for Statsforvaltningen. Den
foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen nedlægges.
Der henvises til lovforslagets § 37 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at opgaven med beskikkelse af formanden for huslejenævnet efter
boligreguleringsloven med virkning fra den 1. april 2019 varetages af Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet. Opgaven har hidtil været varetaget af direktøren for Statsforvaltningen. Den
foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen nedlægges.
Der henvises til lovforslagets § 37 og bemærkningerne hertil.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsætter i Folketingssamlingen 2018/2019 lovforslag om,
hvilken myndighed der pr. 1. april 2019 varetager de i punkt 3.6.1. nævnte opgaver efter
98
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0099.png
udlændingeloven, indfødsretsloven og lov om dobbelt statsborgerskab, som i dag varetages af
Statsforvaltningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Det foreslås, at opgaven vedrørende kandidatanmeldelser efter folketingsvalgloven, som i dag
varetages af Statsforvaltningen, pr. 1. januar 2019 varetages af Ankestyrelsen. Endvidere foreslås
det, at opgaven vedrørende kandidatanmeldelser til folketingsvalg for opstillingskredse beliggende
på Bornholm, der hidtil er blevet varetaget af formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune, ligeledes varetages af Ankestyrelsen pr. 1. januar 2019.
Ankestyrelsen er en stor organisation med stærke juridiske kompetencer og har kontorer både på
Sjælland og i Jylland. Styrelsen har mange medarbejdere og må derfor antages relativt let at kunne
allokere de nødvendige ressourcer til opgaven i en kort periode hvert 3.-4. år.
Baggrunden for forslaget om at samle opgaven med kandidatanmeldelser for alle opstillingskredse
til folketingsvalg hos Ankestyrelsen og dermed hos én myndighed er hensynet til at opnå såvel en
effektivisering som en ensretning af opgaven. Hertil kommer, at der ikke længere ses at være
samme behov for, at kandidaterne kan møde personligt op hos anmeldelsesmyndigheden, idet
vejledning om reglerne kan ske telefonisk eller via elektronisk post, ligesom indlevering af
kandidatanmeldelser kan ske med elektronisk post. Der ses således ikke at være grundlag for, at
opgaven som anmeldelsesmyndighed fortsat deles mellem to forskellige myndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 43 og bemærkningerne hertil.
3.7. Opgaver overført efter ressortdeling i 2016
3.7.1. Gældende ret
Med kongelig resolution af 28. november 2016 blev forretningernes fordeling mellem ministerierne
ændret. I forlængelse heraf blev en række opgaver, som Statsforvaltningen varetog på forskellige
områder uden for familieretten, henlagt til andre myndigheder.
På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område varetog Statsforvaltningen tidligere opgaven
som klagemyndighed for visse af bygningsmyndighedens afgørelser efter masteloven, jf. § 23 i
masteloven. Klagemyndigheden har siden den 28. november 2016 været varetaget af Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet.
På Sundheds- og Ældreministeriets område varetog Statsforvaltningen tidligere
sekretariatsbetjeningen af Det Psykiatriske Patientklagenævn, jf. § 34 i lov om tvang i psykiatrien,
samt opgaven vedrørende patientrådgivere i psykiatrien efter § 25 i lov om tvang i psykiatrien.
Disse opgaver har siden den 28. november 2016 været varetaget af Nævnenes Hus.
99
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0100.png
På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område varetog Statsforvaltningen tidligere
udpegning af medlemmer til byfornyelsesnævnene og afholdelse af byfornyelsesnævnenes udgifter
m.v., jf. §§ 84 og 86 i byfornyelsesloven. Denne opgave har siden den 28. november 2016 været
varetaget af Erhvervsministeriet.
3.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
I forbindelse med den foreslåede nedlæggelse af Statsforvaltningen finder Børne- og
Socialministeriet det hensigtsmæssigt, at det fremgår af de i punkt 3.7.1. nævnte love, at de
opgaver, som Statsforvaltningen tidligere varetog, nu varetages af andre myndigheder.
3.7.3. Den foreslåede ordning
På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område foreslås det, at masteloven ændres således, at
det af loven fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren er klagemyndighed for visse af
bygningsmyndighedernes afgørelser efter masteloven.
Det foreslås på Sundheds- og Ældreministeriets område, at lov om tvang i psykiatrien ændres
således, at det af loven fremgår, at Nævnenes Hus sekretariatsbetjener Det Psykiatriske
Patientklagenævn og varetager opgaver vedrørende patientrådgivere i psykiatrien.
Endelig foreslås det på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område, at byfornyelsesloven
ændres således, at det fremgår af loven, at Erhvervsministeriet varetager opgaverne efter §§ 84 og
86 i byfornyelsesloven vedrørende byfornyelsesnævnene.
Der henvises til lovforslagets §§ 30, 33 og 35 og bemærkningerne hertil.
3.8. Omtale af Statsforvaltningen i anden lovgivning
3.8.1. Gældende ret
Afgørelser truffet af Statsforvaltningen og andre opgaver, der udføres af Statsforvaltningen nævnes
i en række love, som ikke i øvrigt pålægger Statsforvaltningen opgaver, og som dermed ikke er
omtalt i punkt 3.3.-3.7.
På Justitsministeriets område drejer det sig om ægtefælleskifteloven, hvor visse retsvirkninger er
betinget af, at der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Statsforvaltningen.
På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om børnetilskudslovens bestemmelse om
forskudsvis betaling af særligt bidrag, da dette kun kan ske inden for den grænse, som
Statsforvaltningen fastsætter.
100
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0101.png
Endelig drejer det sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets område om CPR-loven, hvor
registrering af barnets bopæl i CPR er reguleret i lovens § 8, og hvorved der bl.a. kan lægges vægt
på aftaler om samvær og bopæl, der er indgået over for Statsforvaltningen. Der henvises til § 8 i
CPR-loven, der er beskrevet i punkt 3.3.2.
3.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det foreslås med forslaget til lov om Familieretshuset, at Statsforvaltningen nedlægges. Der
henvises herom til punkt 3.2.
Børne- og Socialministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der derfor foretages de nødvendige
konsekvensændringer i ægtefælleskifteloven, børnetilskudsloven og CPR-loven.
3.8.3. Den foreslåede ordning
På Justitsministeriets område foreslås det, at ægtefælleskifteloven ændres således, at det afspejles,
at anmodning om separation eller skilsmisse indgives til Familieretshuset. Der henvises til
lovforslagets § 19, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
På Beskæftigelsesministeriets område foreslås det, at børnetilskudsloven ændres således, at det
afspejles, at særligt bidrag efter børnebidragsloven fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten.
Der henvises til lovforslagets § 27 og bemærkningerne hertil.
På Økonomi- og Indenrigsministeriets område foreslås det, at CPR-loven ændres, således at det
afspejles i CPR-lovens § 8, der fastlægger bopælsregistreringen i CPR af et barn, at indgåelse af
aftale om barnets bopæl kan ske over for både Familieretshuset og Familieretten, og at både
Familieretshuset og Familieretten kan tage stilling til samvær. Der henvises til lovforslagets § 42,
nr. 1, og 2, og bemærkningerne hertil. For så vidt angår yderligere ændringer af CPR-loven
henvises til punkt 3.3.3.2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Med forslaget om ændring af forældreansvarsloven gøres det muligt for forældre med fælles
forældremyndighede at aftale delt bopæl for deres barn. Forældrene kan anmode om at få denne
aftale registreret i CPR. Endvidere foreslås det at pålægge forældre, der ikke enige om, hvem der
skal være bopælsforælder ved en samlivsophævelse, delt bopæl for barnet i en overgangsperiode.
Disse forældre vil i overgangsperioden som udgangspunkt ikke kunne indlede en sag om barnets
bopæl. Der vil være merudgifter forbundet med, at sagsbehandlere i Familieretshuset skal foretage
101
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0102.png
registreringer af delt bopæl i CPR-systemet på vegne af enige forældre. Til finansiering af dette
forventes en merudgift på 0,4 mio. kr. om året.
Det foreslås endvidere, at ægtefæller med fællesbarn under 18 år, der søger om skilsmisse efter § 29
i ægteskabsloven, skal gennem en refleksionsperiode. I denne periode skal de gennemføre et
obligatorisk digitalt baseret forløb om konflikthåndtering m.v. Familieretshuset skal stille dette
værktøj til rådighed. Der vil i denne forbindelse være merudgifter til licensbetaling på forventeligt
1,0 mio. kr. om året.
For så vidt angår den foreslåede medvirken af børnesagkyndige fra Børneenheden i forbindelse med
sager om fuldbyrdelse af forældreansvar efter retsplejeloven bemærkes det, at der er tale om
opgaver, der allerede i dag varetages af domstolene. Den foreslåede anvendelse af børnesagkyndige
fra Børneenheden i Familieretshuset forventes derfor dækket af den allerede eksisterende
finansiering hertil, der findes i domstolene. Den foreslåede mulighed for i forbindelse med en
fuldbyrdelsessag kortvarigt at kunne tilbageholde den forælder, som ikke efterlever en aftale eller
afgørelse, forventes ligeledes dækket af domstolenes eksisterende finansiering af
fuldbyrdelsessager, mens forslaget om mulighed for hjemvisning til fornyet behandling i
Familieretshuset som afslutning af en fuldbyrdelsessag forventes dækket af Familieretshusets
finansiering af opgavevaretagelsen som sådan.
For så vidt angår de ikke-familieretlige opgaver, der varetages af Statsforvaltningen, og som med
lovforslaget foreslås tilbageført til hvervgiverne, er lovforslaget udgiftsneutralt. Ændringerne
foreslås gennemført ud fra princippet om, at pengene følger opgaven. Betydningen af dette
beskrives i nedenstående.
For så vidt angår Udlændinge- og Integrationsministeriet drejer det sig om behandlingen af EU-
opholdssager, opholdstilladelser til udenlandske adoptivbørn samt sager om indfødsret til nordiske
statsborgere og tidligere danske statsborgere. Disse opgaver foreslås varetaget under Udlændinge-
og Integrationsministeriets ressortområde. Der overføres i den forbindelse en bevilling på 26,5 mio.
kr. til Udlændinge og Indenrigsministeriet.
For så vidt angår Økonomi- og Indenrigsministeriet drejer det sig om opgaver vedrørende
anmeldelse af kandidater efter folketingsvalgloven. Opgaven foreslås varetaget af Ankestyrelsen, og
der overføres i den forbindelse en bevilling på 0,3 mio. kr. til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at direktøren for Ankestyrelsen overtager hvervet som
stiftamtmand. Denne opgave varetages aktuelt af direktøren for Statsforvaltningen. Som følge af
opgaveoverdragelsen overføres 0,1 mio. kr. til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
For så vidt angår Sundheds- og Ældreministeriet drejer det sig om opgaver efter lov om assisteret
reproduktion. Opgaverne overføres fra Statsforvaltningen til regionerne. Der overføres i denne
102
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0103.png
forbindelse en bevilling på 0,6 mio. kr. til regionerne. Dette beløb kan dog først endeligt fastlægges
efter DUT-forhandling med de regionale parter.
Opgaver, der i Statsforvaltningen i 2016 blev håndteret af mindre end 0,5 faglige årsværk, får ikke
tilført bevilling i forbindelse med opgaveoverførslen. Det drejer sig om opgaver efter
strandingsloven, lov om tillæg til strandingsloven, forordning ang. Strandings-Commisionaires
Sallarium, forordning ang. Dykkervæsenet m.v., midlertidig lov om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.v., funktionærloven, udstykningsloven, hegnsloven,
almenlejeloven, boligreguleringsloven og lov om superficære fæste- og lejeforhold.
Med kongelig resolution af 28. november 2016 blev forretningernes fordeling mellem ministerierne
ændret. I forlængelse heraf blev en række ikke-familieretlige opgaver, som Statsforvaltningen
varetog på forskellige områder, henlagt til andre myndigheder. Det drejer sig om opgaver efter
masteloven, lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og byfornyelsesloven. For disse opgaver er
ressourcerne til varetagelse af opgaverne overført i forbindelse med overførelsen af opgaven i
umiddelbar forlængelse af udstedelsen af kongelig resolution af 28. november 2016.
Partierne bag satspuljen er enige om at tilvejebringe finansieringen af merudgifterne ved
udmøntningen af satspuljen for 2019.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder bemærkes særligt den i
lovforslagets § 2, nr. 12, foreslåede § 42 a, stk. 2, i ægteskabsloven om et obligatorisk digitalt forløb
i sager om bevilling til skilsmisse efter § 29 i ægteskabsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I det nye familieretlige system skal alle familieretlige sager indledes i Familieretshuset, og sagerne
behandles og afgøres af enten Familieretshuset eller Familieretten. Der vil af hensyn til parternes
retssikkerhed være øget domstolsinddragelse i komplicerede og konfliktfyldte familieretlige sager.
Dette indebærer dog også, at i komplicerede og konfliktfyldte sager, der efter den gældende ordning
afgøres administrativt, skal parterne som udgangspunkt møde i retten, og de skal selv afholde
eventuelle advokatudgifter i forbindelse hermed, medmindre de opfylder betingelserne for at få fri
proces.
Derimod vil alle enkle sager blive afgjort administrativt på skriftligt grundlag. Dette vil for en
række borgere betyde, at de ikke behøver at møde i retten, og at de ikke behøver at afholde udgifter
til advokat.
103
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0104.png
Endvidere vil en part kunne anmode om, at en afgørelse truffet af Familieretshuset indbringes for
Familieretten. Dette indebærer en forbedring af borgernes retsstilling, fordi Statsforvaltningens
familieretlige afgørelser i dag alene kan påklages administrativt til Ankestyrelsen, hvis afgørelser
alene kan indbringes for retten efter § 63 i grundloven.
Endelig indebærer det nye familieretlige system, at sager efter ægteskabsloven, der i dag alene
behandles af domstolene, fremover skal indledes i Familieretshuset ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset stiller til rådighed. Det drejer sig bl.a. om ændring af
aftaler indgået i forbindelse med separation og skilsmisse.
De i§ 1, nr. 1 og 3, foreslåede bestemmelser understreger, at hensynet til barnet ved afgørelsen af
sager efter forældreansvarsloven skal sættes over alle andre hensyn, og barnets ret til beskyttelse
mod vold m.v. fremhæves. I tråd hermed foreslås kriterierne for at fuldbyrde en afgørelse eller
aftale om forældreansvar, sådan at dette alene kan ske under hensyn til barnet og skal varetage
barnets bedste. Det er ligeledes en forudsætning for fuldbyrdelse, at der ikke er grundlag for at
hjemvise sagen til fornyet behandling i Familieretshuset. Et andet element i tilpasningen af reglerne
om fuldbyrdelse er, at det bliver muligt kortvarigt at tilbageholde en forælder, der ikke efterlever en
afgørelse eller aftale om forældreansvar. Der henvises til det ved lovforslagets § 16, nr. 8,
foreslåede kapitel 42 b i retsplejeloven.
Endvidere tydeliggøres med forslagets § 1, nr. 31, at en part ikke er forpligtet til at deltage i et møde
med den anden part i en forældreansvarssag, hvis parten eller partens barn har været udsat for vold
m.v. fra den anden part. Dette gælder ifølge forslaget ligeledes ved vilkårsforhandlinger i sager om
separation og skilsmisse, jf. forslagets § 2, nr. 9.
Forslagets § 1, nr. 16, indebærer, at enige forældre med fælles forældremyndighed får mulighed for
at aftale delt bopæl for barnet og få aftalen registreret i CPR. En aftale om delt bopæl indebærer, at
forældrene skal være enige om alle beslutninger vedrørende barnet, herunder om overordnede
forhold i barnets daglige liv.
Efter forslagets § 1, nr. 15, skal et barn i en periode på 3 måneder efter forældres samlivsophævelse
have delt bopæl med den virkning, at forældrene skal være enige om alle beslutninger, og at en
forælder som udgangspunkt ikke søge om at blive bopælsforælder.
For ægtefæller med fælles barn under 18 år, der ønsker skilsmisse uden forudgående separation,
såkaldt direkte skilsmisse, indføres der med forslagets § 2, nr. 12, en refleksionsperiode på 3
måneder, i hvilken ægtefæller skal gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, der bl.a. giver dem
viden om og redskaber til at håndtere barnets behov i brudsituationen. Dermed afskaffes
muligheden for direkte skilsmisse for disse ægtepar.
7. Miljømæssige konsekvenser
104
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0105.png
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt
(underholdspligtforordningen) indeholder regler om internationalt samarbejde om underholdspligt.
Forordningen finder ikke anvendelse for Danmark på grund af retsforbeholdet, men under
henvisning til en aftale mellem Danmark og EU følger det af § 1 i Bruxelles I-loven, at dele af
forordningen gælder her i landet, herunder bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og
fuldbyrdelse af afgørelser.
Reglerne om behandlingen af sager om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt fra andre EU-medlemsstater findes i § 8, stk. 2, i Bruxelles I-loven. Ved
lovforslaget foreslås disse sagsbehandlingsregler ændres sådan, at de passer til det nye
familieretlige system. Der henvises til lovforslagets § 15.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den x. juni 2018 til den y. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), AC-Børnehjælp, Adoption &
Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet,
Akademikerne, Alternativet, Alzheimerforeningen, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, ATP, Barnets Tarv Nu, Bedre
Psykiatri
–
landsforeningen for pårørende, Biskopperne, Boligselskabernes Landsforening,
BOSAM, BUPL, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Byretterne, Børn og Familier,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danish
International Adoption, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeparti, Dansk Handicapforbund, Dansk
Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Præsteforening, Det Centrale Handicapråd, Det færøske sundheds-
og indenrigsministerium, Det grønlandske Departement for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet,
Det Konservative Folkeparti, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Netværk,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, DUKH, Enhedslisten, Fabu, FADD, FOA, Foreningen af Advokater og
105
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0106.png
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Hegnsyn i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen Mor,
ForældreLANDSforeningen FBU, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Godfar,
HK/kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen,
Institut for Menneskerettigheder, KFUM’s sociale arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Koreaklubben, Kristelig Fagbevægelse, Kristendemokraterne, Kvinderådet,
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen,
BoPaM, Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af Menighedsråd,
Landsforeningen af socialpædagoger, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere,
Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og
transpersoner, Landsforeningen for ufrivilligt barnløse, Landsforeningen LEV, Liberal Alliance,
Livsværk, LO, LOS
–
de private sociale tilbud, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Lægeforeningen, Mandecentret, Mødrehjælpen, Nye Borgerlige, Plejefamiliernes landsforening,
Politiforeningen, Procesbevillingsnævnet, Psykiatrifonden, Radikale Venstre, Red Barnet,
Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Selveje Danmark, Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Lederforum, Socialtilsyn
Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst,
Statsforvaltningen, Stiftsøvrighederne, Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne, Syddansk
Universitet (Juridisk Institut), TABUKA, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark,
Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Unicef Danmark, Venstre, Vestre Landsret, Ældre
Sagen, Østre Landsret og 121 Adoption.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Merudgifter for staten på 1,3
mio. kr. i 2019 og 1,4 mio. kr. i
2020 og frem. Merudgifter for
regionerne på 0,5 mio. kr. i
2019 og 0,6 mio. kr. i 2020 og
frem.
Administrative konsekvenser
for Familieretshuset ved
registrering af aftaler om delt
bopæl og administration af
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
106
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0107.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Med forslaget får borgerne
mulighed for at få alle
familieretlige sager behandlet
af domstolene. Hensynet til
barnet gøres til det vigtigste
hensyn i forældreansvarsloven,
og barnets ret til beskyttelse
mod vold m.v. fremhæves. Det
tydeliggøres også, at en part
ikke er forpligtet til at deltage i
et møde med den anden part i
en forældreansvarssag eller i en
vilkårsforhandling, hvis den
anden part har udøvet vold,
eller der er mistanke herom.
Kriterierne for fuldbyrdelse af
forældreansvar ændres, sådan
at dette alene kan ske under
hensyn til barnet og til
varetagelse af barnets bedste.
Endvidere må der ikke være
grundlag for at hjemvise sagen
til fornyet behandling i
Familieretshuset. For at skåne
barnet ved fuldbyrdelsen gøres
det muligt kortvarigt at
tilbageholde en forælder, der
ikke efterlever en afgørelse
eller aftale om forældreansvar.
Forældre med fælles
forældremyndighed får
mulighed for at aftale, at deres
barn skal have delt bopæl med
den virkning, at de skal være
enige om alle beslutninger
vedrørende barnet.
Ingen
kravet om en
refleksionsperiode.
Ingen
Ingen
Ægtefæller med fælles barn
under 18 år, der ønsker
skilsmisse uden forudgående
separation, har ikke adgang til
direkte skilsmisse og skal
igennem en refleksionsperiode
på tre måneder, i hvilken de
skal gennemføre et obligatorisk
digitalt forløb
Endvidere skal barnet som
udgangspunkt have delt bopæl
i tre måneder efter
samlivsophævelsen. I den
periode kan der som
udgangspunkt ikke rejses sag
om barnets bopæl.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget indeholder de nødvendige ændringer af Bruxelles-I-
loven.
107
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0108.png
[Er i strid med de principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering]/[Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering] (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af § 1 i forældreansvarsloven fremgår, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed,
medmindre de har indgået ægteskab.
Forældreansvarsloven indeholder ikke en formålsbestemmelse, men det følger af lovens § 4, at
afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Bestemmelsen indeholder
dermed lovens grundlæggende princip om, at de myndigheder, der behandler sager efter
forældreansvarsloven, altid skal varetage hensynet til barnets bedste.
Efter § 2, stk. 1 og 2, i forældreansvarsloven skal forældremyndighedens indehaver drage omsorg
for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke
udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Når forældre har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets
forhold efter § 3, stk. 1, enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan
dog træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv.
Det foreslås, at der i
§ 1
i forældreansvarsloven indsættes en formålsbestemmelse, der som et
generelt princip fastslår, at i alle forhold, som er omfattet af forældreansvarsloven, skal hensynet til
barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Med den foreslåede nye formålsbestemmelse understreges det, at hensynet til barnets bedste og
barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række både for forældremyndighedens
indehaver og for Familieretshuset og Familieretten, når der træffes beslutninger om barnets forhold.
Den foreslåede bestemmelse tager ligesom § 4 i forældreansvarsloven afsæt i artikel 3 i FN’
Børnekonvention. Efter artikel 3 i børnekonventionen skal barnets bedste komme i første række ved
alle foranstaltninger vedrørende barnet. Endvidere skal deltagerstaterne sikre barnet den beskyttelse
og omsorg, der er nødvendig for barnets trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der
108
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0109.png
gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og
deltagerstaterne skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative
forholdsregler.
Den foreslåede formålsbestemmelse i § 1 i forældreansvarsloven indebærer, at
forældremyndighedens indehaver ved udøvelsen af de forpligtelser og beføjelser, der følger af §§ 2
og 3 i forældreansvarsloven til at drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige
forhold ud fra barnets interesse og behov, skal tage hensyn til formålsbestemmelsen.
Formålsbestemmelsen har ligesom § 4 i forældreansvarsloven betydning for alle sager, der
behandles og afgøres efter forældreansvarsloven. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse har således forrang over andre hensyn ved alle afgørelser efter
forældreansvarsloven
–
både midlertidige og endelige
–
om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær og anden kontakt.
Formålsbestemmelsen har navnligt betydning for forståelsen af § 19 i forældreansvarsloven,
hvorefter barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær
med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Formålsbestemmelsen skal således tydeliggøre, at
ved afgørelser om barnets ret til kontakt med begge forældre, skal afgørelsen træffes ud fra barnets
perspektiv. Der er således ikke er tale om en ret for en forælder til at have kontakt med barnet, som
går forud for hensynet til barnet. Det forhold, at det er samværsforælderen, og ikke barnet, der kan
anmode om fastsættelse af samvær, ændrer ikke dette.
Den foreslåede formålsbestemmelse understøttes af § 4 i forældreansvarsloven, der med
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ændret bl.a. med henblik på at tydeliggøre, at Familieretshuset og
Familieretten ved afgørelser efter forældreansvarsloven skal have fokus på, at afgørelsen skal
medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der
udsætter barnet for skade eller fare.
Begrundelsen for forslaget om at indsætte en formålsbestemmelse i forældreansvarsloven er
navnligt at tydeliggøre, at barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid skal komme i
første række, og at disse hensyn skal vægtes over andre hensyn i sager efter forældreansvarsloven,
herunder over hensynet til forældrene.
Det foreslås samtidigt, at bestemmelsen i den gældende § 1 videreføres uændret som § 1a. Det
foreslås således, at børn og unge under 18 år fortsat er under forældremyndighed, medmindre de har
indgået ægteskab.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår den foreslåede
bestemmelse i § 4, 2. pkt., i forældreansvarsloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.3.
109
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0110.png
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i forældreansvarsloven, at når forældre har fælles
forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem
forældrene.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., vedrører ligeledes situationer, hvor forældrene har fælles
forældremyndighed. Her fastlægger bestemmelsen, at den forælder, som barnet har bopæl hos efter
forældreansvarsloven (bopælsforælderen), kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets
daglige liv, herunder hvor i landet barnets bopæl skal være. Bopælsforælderen kan således
selvstændigt tage stilling til større spørgsmål af dagligdags karakter, såsom beslutninger vedrørende
daginstitution og spørgsmål om barnets daglige velbefindende, herunder om barnet skal gå til
skolepsykolog, deltage i en børnegruppe, modtage børnesagkyndig rådgivning eller lignende.
Bopælsforælderen kan også bestemme, hvor i landet barnet skal have bopæl.
Efter den familieretlige lovgivning kan kun den ene forælder være bopælsforælder med de
beslutningskompetencer, der følger af § 3, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven, mens den anden
forælder betegnes som samværsforælder. Også i en situation, hvor et barn bor fast lige meget hos
hver forælder, vil kun den ene forælder have status af bopælsforælder efter forældreansvarsloven.
Det foreslås, at der som
§ 3, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter forældre med
fælles forældremyndighed skal være enige om de overordnede forhold i barnets daglige liv, som en
bopælsforælder efter § 3, stk. 1, 2. pkt., selvstændigt kan tage stilling til, når barnet har delt bopæl i
familieretlig forstand efter de i lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, foreslåede nye bestemmelser i § 17,
stk. 3, og § 18 a, stk. 1, 1. pkt., i forældreansvarsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, har et barn i en periode på tre måneder efter
forældrenes samlivsophævelse delt bopæl i familieretlig forstand, hvis forældrene har fælles
forældremyndighed. Dette gælder dog ikke, hvis forældrene er enige om, hos hvem af dem barnet
skal have bopæl efter forældreansvarsloven, dvs. hvem af dem der skal være bopælsforælder efter
forældreansvarsloven. Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kan forældre, der
har fælles forældremyndighed, aftale, at barnet har delt bopæl.
Når et barn har delt bopæl, har ingen af forældrene status som bopælsforælder efter den
familieretlige lovgivning, uanset hvor meget barnet opholder sig hos den ene eller den anden
forælder, eller måske slet ikke opholder sig der. Barnet vil dog i relation til folkeregistrering
(bopælsregistrering) i CPR fortsat kun have én bopælsregistrering.
Endvidere indebærer delt bopæl, at den ene forælder ikke selvstændigt kan tage stilling til større
spørgsmål af dagligdags karakter vedrørende barnet, såsom hvilken daginstitution barnet skal gå i,
eller hvor barnet skal bo. Det forudsættes således eksempelvis, at forældrene forud for, at barnet af
110
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0111.png
den ene forælder skrives op til en daginstitution, har aftalt, hvilken institution barnet skal skrives op
til.
Kravet om enighed mellem forældrene i forhold til overordnede forhold i barnets daglige liv har
kun betydning mellem forældrene. Der er således tale om en ren familieretlig konstruktion. Den
delte bopæl har derfor ikke betydning ved administrationen af lovgivning, der ikke er familieretlig,
herunder f.eks. udbetaling af offentlige ydelser knyttet til barnet og bopælsregistreringen i CPR af
barnet efter CPR-loven. Myndigheder, der administrerer denne eller anden lovgivning, vil således
ikke ved administrationen heraf tillægge den omstændighed, at der er delt bopæl, nogen betydning.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt., ændrer ikke ved, at forældrene i kraft af den fælles
forældremyndighed efter § 3, stk. 1, 1. pkt., også skal være enige om væsentlige beslutninger
vedrørende barnets forhold.
For så vidt angår forældre, der efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 1. pkt., i
forældreansvarsloven har aftalt delt bopæl for barnet, er begrundelsen for forslaget, at forældre med
fælles forældremyndighed, der ikke bor sammen, bør have mulighed for at indgå aftale om delt
bopæl og få registreret det ligeværdige forældreskab, som de i kraft af aftalen har i forhold til deres
barn. Der skabes således mulighed for at tilkendegive, at man er samarbejdende og ligeværdige
forældre.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for
barnet.
Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte
barn, og vurderingen af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte
barns forhold. Vurderingen bygger på de foreliggende oplysninger om barnet, herunder oplysninger
fra børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer og på barnets egne synspunkter, alt
efter barnets alder og modenhed. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4427.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i
forældreansvarsloven om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal tage ansvar for
barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger om
barnet. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4486 f.
Forældreansvarsloven bygger således på en formodning om, at det er bedst for et barn at have
kontakt med begge sine forældre. Det fremgår dog også af § 21, stk. 2 og 3, i forældreansvarsloven,
at samvær fastsættes efter en konkret vurdering af barnets forhold, at fastsættelse af samvær kan
111
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0112.png
afslås, og at en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves. Det vil eksempelvis i
udgangspunktet være tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, ligesom vold mod den
anden forælder kan føre til, at barnets kontakt til den voldelige forælder afskæres. Der henvises til
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4462.
Er en samværsforælder dømt for kriminalitet, kan dette forhold efter en konkret vurdering også i sig
selv føre til, at en ansøgning om samvær afslås, eller at et fastsat samvær ophæves, også selvom
kriminaliteten hverken var rettet mod barnet eller barnets nærmeste. Dette vil være særligt aktuelt i
forhold til sædelighedsforbrydelser mod børn.
Efter § 11 i forældreansvarsloven kan fælles forældremyndighed ophæves, hvis der er holdepunkter
for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Bestemmelsen fik dette indhold ved en ændring af forældreansvarsloven i 2012 for herved at skabe
større rum for at foretage et skøn over barnets bedste i forbindelse med en afgørelse om ophævelse
af fælles forældremyndighed. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 157 som fremsat,
side 25.
De kriterier, som skulle inddrages i vurderingen af spørgsmålet om ophævelse af den fælles
forældremyndighed forud for ændringen af § 11 i forældreansvarsloven i 2012, skal efter
lovændringen i 2012 fortsat inddrages, da disse forhold også vil have betydning for
samarbejdspotentialet. Det vil således fortsat have betydning for vurderingen, hvis en forælder har
udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien. Voldsudøvelsen
kan påvirke familien som helhed i en sådan grad, at det ikke kan antages at være i barnets interesse,
at der i disse situationer dømmes til fælles forældremyndighed. Det samme vil være tilfældet, hvis
der er sket seksuelle krænkelser af barnet, den anden forælder eller andre familiemedlemmer.
Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til fælles
forældremyndighed, hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver, f.eks. på grund
af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i
væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der kan også være tale om, at en forælder ikke er
interesseret i at varetage omsorgen for barnet og ved sin adfærd har vist, at den pågældende ikke har
til hensigt at deltage i barnets liv. Det kan f.eks. være en forælder, som efter praksis ikke vil få
samvær, eksempelvis fordi den pågældende ikke har formået at være i stabil kontakt med barnet
eller har været fraværende i barnets liv i flere år, og den manglende kontakt kan tilskrives
samværsforælderens egne forhold.
Som det fremgår ovenfor, kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er
holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Det betyder, at der skal kunne påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene må antages ikke at
kunne samarbejde
–
også fremadrettet
–
til bedste for barnet. Dette vil afhænge af en konkret
vurdering, hvor det kan tillægges betydning, i hvilken grad forældrene kommunikerer med hinanden
112
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0113.png
om barnet og barnets forhold, idet kommunikationen skal kunne danne fundament for et egentligt
samarbejde.
Fælles forældremyndighed må således forudsætte, at forældrene realistisk set er i stand til sammen
og inden for rimelig tid at blive enige om spørgsmål om barnet, og at forældrene ikke regelmæssigt
har behov for myndighedernes hjælp til at kunne træffe beslutninger om barnet, uden at der opstår
vedvarende konflikter. Manglende tillid til den anden forælder eller manglende vilje eller evne til at
være fleksibel og tilpasse sin egen opfattelse til den anden forælders opfattelse kan indikere, at
fælles forældremyndighed ikke er bedst for barnet.
Det foreslås, at der i § 4 i forældreansvarsloven som
2. pkt.
indsættes en bestemmelse, hvorefter
Familieretshuset og Familieretten ved afgørelser efter forældreansvarsloven skal have fokus på, at
afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold og anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at beskytte barnet mod at være vidne
til vold. Bestemmelsen supplerer den gældende bestemmelse i § 4, hvorefter afgørelser efter
forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Med forslaget tydeliggøres forståelsen af barnets bedste, herunder at det er barnets samlede
situation, der skal tages hensyn til. Efter forslaget præciseres det, at ud over at alle afgørelser efter
forældreansvarsloven skal være bedst for barnet, skal myndighederne ved alle afgørelser også have
fokus på barnets trivsel og på at skærme barnet mod vold og anden behandling, der udsætter barnet
for skade eller fare. Endvidere skal myndighederne have fokus på at beskytte barnet mod den skade
og fare, der ligger i som barn at være vidne til vold. Sidstnævnte kan bl.a. have selvstændig
betydning, hvis barnet tidligere har været vidne til vold mellem forældrene, eller hvis der har været
vold mellem forældrene, som barnet ikke har været vidne til, men hvor der er risiko for fremtidig
vold, som barnet kan blive vidne til. Det har ikke betydning hvem, der har været offer for volden,
og bestemmelsen har derfor også betydning, hvis der f.eks. har været vold i forholdet mellem en
forælder og dennes samlever.
Bestemmelsen understøtter således den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye
formålsbestemmelse i § 1 i forældreansvarsloven. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ændringen tydeliggør endvidere myndighedernes forpligtelse til at beskytte barnet mod vold eller
anden handling, der udsætter det for skade eller fare, når der træffes afgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Ændringen vil have betydning for alle afgørelser
–
både midlertidige og endelige
–
om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Der er med ændringen af § 4 ved indsættelse af et nyt 2. ikke tilsigtet en begrænsning af de allerede
eksisterende muligheder for at afskære eller begrænse et barns kontakt til en forælder, hvor det efter
en konkret vurdering må anses for at være bedst for barnet.
113
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0114.png
Begrundelsen for den foreslåede tilføjelse til § 4 i forældreansvarsloven er at tydeliggøre, at
Familieretshuset og Familieretten gennem deres afgørelser er forpligtede til at fokusere ikke blot på
barnets bedste, men også på barnets trivsel, og at de samtidig er forpligtet til at modvirke, at et barn
bliver udsat for skadelige eller farlige handlinger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Efter § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen behandle en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., hvis betingelserne i § 448 f i retsplejeloven er
opfyldte. Disse bestemmelser indeholder reglerne om domstolenes internationale kompetence til at
behandle sager om forældreansvar.
Med lovforslagets § 16, nr. 3, foreslås det, at § 448 f i retsplejeloven uden indholdsmæssige
ændringer videreføres som § 452 i retsplejeloven.
Det foreslås, at § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven ændres sådan, at det fremgår af bestemmelsen,
at Familieretshuset kan behandle en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., hvis
betingelserne i § 452 i retsplejeloven er opfyldte.
De foreslåede ændringer af § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven indebærer, at Familieretshusets
internationale kompetence til at behandle en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
m.v., er reguleret af § 452 i retsplejeloven.
Begrundelsen for forslaget er, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28,
foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1.
Til nr. 5
Forældreansvarsloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen, og som
indeholder henvisning til "statsforvaltningen". Det drejer sig efter §§ 9, 10 og 13, stk. 1, om, at
aftale om forældremyndighed mellem forældrene skal anmeldes til Statsforvaltningen, efter § 19,
stk. 4, at bopælsforælderen kan anmode Statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et
møde om samvær, hvis der ikke eller kun i begrænset omfang er samvær, efter § 29 a om
kontaktbevarende samvær, efter § 31 om indgivelse af anmodninger efter loven og anmeldelse af
aftaler om forældremyndighed til Statsforvaltningen ved anvendelse af digital selvbetjening, efter §
31 a om indkaldelse af parterne til vejledningsmøder, efter § 35 med tilhørende overskriften om
114
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0115.png
barnets adgang til at anmode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, samt efter § 41, stk. 5, der efter lovforslaget § 1,
nr. 43, bliver stk. 2, om muligheden for at påklage en afgørelse om orientering om barnet til
Statsforvaltningen.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, hvorefter det vil være Familieretshuset eller Familieretten, der
behandler de sager efter forældreansvarsloven, som Statsforvaltningen behandler i dag, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
De sager, der er omfattet af § 19, stk. 4, og §§ 31 a og 35 i forældreansvarsloven er imidlertid ikke
sager, hvor der skal træffes en materiel afgørelse, og de skal derfor kun behandles af
Familieretshuset. Efter § 14, stk. 4, i forslaget til Familieretshusloven behandles sager efter § 35 i
forældreansvarsloven af Børneenheden i Familieretshuset.
§§ 9, 10, 13, 29 a og 31 i forældreansvarsloven vedrører sager, der efter § 8, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
nr. 1-3, i forslaget til Familieretshusloven alene skal behandles af Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6 og 7
Efter § 11, 1. pkt., i forældreansvarsloven træffer retten afgørelse om forældremyndighed i sager,
hvor der fælles forældremyndighed, forældrene ikke lever sammen, og forældrene er uenige om
forældremyndigheden. Det fremgår videre af § 11, 2. pkt., at retten kun kan ophæve den fælles
forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om
barnets forhold til barnets bedste.
Det foreslås, at § 11 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om forældremyndighed i sager omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om forældremyndighed, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede nye bestemmelse i §
30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
115
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0116.png
Det fremgår af § 13, stk. 1, i forældreansvarsloven, at forældre kan aftale at overføre
forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til
Statsforvaltningen for at være gyldig. Det fremgår af § 13, stk. 1, 3. pkt., at hvis en sag om
forældremyndighed er indbragt for retten kan anmeldelse ske hertil.
Det foreslås, at § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres således, at der i bestemmelsen henvises til, at anmeldelse
af en aftale om overførelse af forældremyndighed kan ske til Familieretten, hvis en sag om
forældremyndighed er indbragt herfor.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med §§ 28 og 33 i forslaget til Familieretshusloven
foreslås, at sager om forældremyndighed indbringes for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 9
Det fremgår af § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven, at forældremyndighed ved aftale kan overføres
til en andre end barnets forældre. Forældremyndigheden kan efter bestemmelsen overføres, så den
deles mellem et ægtepar eller et samlevende par. Det par, der får overført forældremyndigheden,
kan være den ene af barnets forældre og dennes ægtefælle eller samlever. Aftalen skal godkendes af
Statsforvaltningen. Det er dog retten, der godkender aftalen, hvis retten har en sag om
forældremyndigheden over det pågældende barn under behandling på det tidspunkt, hvor aftalens
indgås.
Det foreslås, at § 13, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at en aftale om
overførsel af forældremyndighed til andre end barnets forældre godkendes af Familieretshuset eller
Familieretten.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der behandler en
sag om godkendelse af aftale om overførsel af forældremyndighed til andre end barnets forældre, jf.
den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2. Bestemmelsen giver ikke forældrene
mulighed for selv at bestemme, om aftalen skal godkendes af Familieretshuset eller Familieretten.
Godkendelseskompetencen fastlægges som led i visitationen af sagen efter § 4 i forslaget til
Familieretshusloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 14, stk. 1, i forældreansvarsloven, at retten kan bestemme, at der skal være fælles
forældremyndighed, eller at forældremyndigheden skal overføres til den forælder, der ikke har del i
116
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0117.png
forældremyndigheden. Afgørelse træffes efter anmodning fra den forælder, der ikke har
forældremyndigheden.
Det fremgår af § 14, stk. 2, i forældreansvarsloven, at retten kan ændre en aftale efter § 13, stk. 2,
om overførsel af forældremyndighed til andre end forældre. Ligeledes kan retten ændre en afgørelse
om forældremyndighed ved død efter §§ 15 og 15 a.
Det foreslås, at § 14 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om overførsel af forældremyndighed, ændring af en aftale om forældremyndighed
efter § 13, stk. 2, eller ændring af en afgørelse om forældremyndighed ved død efter §§ 15 og 15 a.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om forældremyndighed, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2. Den
foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 11 og 12
Det fremgår af § 15, stk. 2 og 3, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen i visse situationer
træffer afgørelse om forældremyndighed efter en forælders død. Det drejer sig for det første efter
stk. 2 om sager, hvor forældrene på tidspunktet for dødsfaldet havde fælles forældremyndighed,
barnet ikke havde bopæl hos den efterlevende forælder, og der er en anden end den efterlevende
forælder, som anmoder om forældremyndigheden. For det andet drejer det sig efter stk. 3 om sager,
hvor en forælder, som havde forældremyndigheden alene, dør, og hvor den efterlevende forælder
og/eller andre anmoder om forældremyndigheden. Endelig drejer det sig efter stk. 3 om sager, hvor
begge forældre dør, og hvor forældrene havde fælles forældremyndighed.
Bestemmelserne om, at ovennævnte afgørelser træffes af Statsforvaltningen, findes i § 15, stk. 2, 2.
pkt., og § 15, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 3, 3. pkt., udgår således, at det ikke fremgår af §
15, stk. 2 og 3, hvilken myndighed der træffer afgørelse om forældremyndighed i sager omfattet af
de to bestemmelser.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed i sager efter § 15, stk. 2 og 3, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
117
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0118.png
Til nr. 13
Det fremgår af § 15 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen træffer afgørelse om,
hvem der skal have forældremyndigheden, hvis den ene forælder har forvoldt den andens død, og
forældrene havde fælles forældremyndighed, eller den efterlevende forælder havde
forældremyndigheden alene.
Det foreslås, at § 15 a ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om forældremyndighed i sager omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om forældremyndighed i sager om forældremyndighed, hvor den ene forælder har
forvoldt den andens død, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 14
Det fremgår af § 15 a, stk. 2, i forældreansvarsloven, at hvis den ene forælder har forvoldt den
anden forælders død, og den afdøde forælder havde forældremyndigheden alene, finder § 15, stk. 3,
1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i § 15 a, stk. 2, ændres således, at der blot henvises til, at § 15, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse i sager efter § 15 a, stk. 2.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at
bestemmelsen i § 15, stk. 3, 3. pkt., i forældreansvarsloven, om, at det er Statsforvaltningen, der har
afgørelseskompetencen, udgår. § 15, stk. 3, består derved alene af 1. og 2. pkt., hvorfor der ikke er
behov for at specificere, at det alene er disse to bestemmelser i § 15, stk. 3, der finder tilsvarende
anvendelse.
Til nr. 15
Det fremgår af § 17, stk. 1, i forældreansvarsloven, at retten kan træffe afgørelse om barnets bopæl,
hvis forældrene ikke er enige om dette spørgsmål, og de har fælles forældremyndighed. Retten kan
endvidere træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at
have bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. Efter § 17, stk. 2, kan retten ændre en aftale
eller afgørelse om barnets bopæl.
118
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0119.png
Det foreslås, at
§ 17, stk. 1 og 2,
affattes således, at det ikke fremgår af bestemmelserne, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om barnets bopæl efter forældreansvarsloven, herunder ændring af
en aftale eller afgørelse om barnets bopæl.
Den foreslåede nyaffattelse er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om barnets bopæl, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede §
30 a, stk. 2. Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke indholdsmæssige ændringer af
bestemmelserne.
Det foreslås endvidere, at der i § 17 som
stk. 3
indsættes en ny bestemmelse, der giver forældrene et
ligeværdigt forældreskab og fastlægger delt bopæl i en overgangsperiode på tre måneder, når
forældre med fælles forældremyndighed ophæver samlivet, medmindre de på tidspunktet for
samlivsophævelsen er enige om, hos hvem af forældrene barnet skal bopæl efter
forældreansvarsloven. I denne periode har ingen af forældrene således status som bopælsforælder
efter forældreansvarsloven med de særlige beføjelser, der følger heraf.
Overgangsperioden på 3 måneder løber fra det tidspunkt, hvor forældrene har ophævet deres
samliv. Samlivsophævelse anses for at være sket, når fællesskabet om bolig og husholdning, dvs.
om det fælles hjem, afbrydes på grund af uoverensstemmelse. På dette tidspunkt fraflytter den ene
forælder ofte det tidligere fælles hjem. I tilfælde af uenighed mellem forældrene om, hvornår
samlivet blev ophævet, skal der foretages en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder,
f.eks. hvis forældrene ved samlivsophævelsen har opdelt boligen, og begge fortsat bebor denne.
Familieretshuset kan yde generel vejledning om forståelsen af reglerne om delt bopæl efter § 17,
stk. 3.
Bestemmelsen gælder for både gifte og ugifte forældre, der ophæver samlivet. For gifte forældre
gælder bestemmelsen uanset, om der i forbindelse med samlivsophævelsen ansøges om separation
eller skilsmisse. Og det er uden betydning for beregningen af overgangsperioden, om eller hvornår
der indgives en ansøgning herom.
Med
stk. 3, 1. pkt.
foreslås det, at et barn af samlevende forældre med fælles forældremyndighed i
de første tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse har delt bopæl. Dette gælder ikke, hvis
forældrene er enige om hos hvem af dem, barnet skal have bopæl efter forældreansvarsloven.
Hvis der ved samlivsophævelsen var uenighed om barnets bopæl, og forældrene på et tidspunkt
efter samlivsophævelsen bliver enige om barnets bopæl, og enten udformer en skriftlig aftale herom
eller fører aftalen ud i livet, vil det forhold, at forældrene efterfølgende på ny bliver uenige om
barnets bopæl inden for tre måneder efter samlivsophævelsen, ikke medføre, at § 17, stk. 3, igen
finder anvendelse.
119
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0120.png
Hvis forældrene på tidspunktet for samlivsophævelsen er enige om barnets bopæl, vil en
efterfølgende uenighed herom inden for tre-måneders-perioden ligeledes ikke medføre, at § 17, stk.
3, finder anvendelse.
I forlængelse heraf foreslås det med
stk. 3, 2. pkt.
at der i overgangsperioden på tre måneder kan
indledes en sag om fastsættelse af samvær efter § 19 i forældreansvarsloven, sådan at den foreslåede
ordning med delt bopæl ikke betyder, at f.eks. en fraflyttende forælder mister kontakten med barnet,
men alene at der ikke kan indledes en sag om barnets bopæl efter § 17, stk. 1, i
forældreansvarsloven. Bestemmelsen indebærer således, at Familieretshuset skal afvise at behandle
en anmodning om at få truffet en afgørelse om barnets bopæl, medmindre betingelserne i stk. 4 for,
at barnet i perioden ikke har delt bopæl, er opfyldte. Begrundelsen for dette er, at såfremt der kan
indledes en sag om barnets bopæl, vil det ikke være muligt at skabe ro i forhold til denne
beslutning, hvilket er formålet med forslaget.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 4, 1. pkt.
har barnet uanset den foreslåede bestemmelse i stk.
3, 1. pkt. ikke delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette, eller hvis begge
forældre på tidspunktet for samlivsophævelsen flytter fra den adresse, hvor barnet var
bopælsregistreret efter CPR-loven på dette tidspunkt. I så fald kan der uanset den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, 2. pkt. endvidere indledes en sag om barnets bopæl efter stk. 1 inden for tre
måneder efter samlivsophævelsen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er at skabe ro om barnets bopælsforhold i en
overgangsperiode på tre måneder efter en samlivsophævelse, når forældrene har fælles
forældremyndighed og ikke er enige om barnets bopæl. Når barnet har delt bopæl, er ingen af
forældrene bopælsforælder efter forældreansvarslovens regler herom. Retsvirkningerne af delt
bopæl er efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt., i
forældreansvarsloven, at afgørelse om overordnede forhold i barnets liv kræver enighed mellem
forældrene.
Den delte bopæl har alene betydning i forældrenes indbyrdes forhold, og anden lovgivning
administreres uafhængigt heraf, herunder reglerne i CPR-loven om bopælsregistrering af barnet. Et
barn kan derfor, også i perioden med delt bopæl efter den foreslåede § 17, stk. 3, efter CPR-loven
skulle bopælsregistreres i CPR sammen med den fraflyttende forælder, hvis det ved en stillingtagen
efter CPR-lovens § 8, stk. 1, kan lægges til grund, at barnet reelt har eller vil få sit faste
hovedophold hos denne forælder. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2.
Bestemmelsen om delt bopæl forebygger, at forældrene i perioden lige efter samlivsophævelsen
fokuserer på at blive udpeget som bopælsforælder efter forældreansvarsloven frem for at fokusere
på barnets behov for mest mulig ro i situationen. Bestemmelsen har til formål i denne periode at
fjerne konflikten om at være bopælsforælder
120
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0121.png
Samtidig betyder den delte bopæl, at beslutningen om barnets fremtidige bopæl udskydes, så
forældrene ikke straks ved samlivsophævelsen skal tage stilling til, hvor barnet skal bo. Dette giver
forældrene mulighed for gennem eksempelvis Familieretshusets tilbud om en målrettet rådgivnings-
og afklaringssamtale om brudsituationen eller tilbud om børnesagkyndig rådgivning at finde en
løsning på spørgsmålet om barnets bopæl.
Det forhold, at forældrene måtte være enige om, at barnet skal opholde sig lige meget hos dem
begge, men ikke er enige om, hvem der skal være bopælsforælder efter forældreansvarsloven,
betyder ikke, at forældrene ikke er omfattede af den foreslåede ordning. Sådanne forældre betragtes
således også som uenige i forhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 3.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 2, behandles spørgsmålet om barnets
bopælsregistrering efter CPR-loven
–
også i perioden med tvungen delt bopæl
–
efter reglerne i § 8 i
CPR-loven om folkeregistrering af børn. Delt bopæl har, ud over den begrænsning af § 8, stk. 3, nr.
4, som følger af forslagets § 40, nr. 3, ikke betydning for administration af disse regler og dermed
ikke betydning for denne registrering.
At der ikke kan indledes en sag om barnets bopæl betyder, at der ikke kan træffes en midlertidig
afgørelse om barnets bopæl efter forældreansvarslovens § 26, da en sådan afgørelse kun træffes
under behandlingen af en sag efter § 17, stk. 1, i forældreansvarsloven om barnets bopæl. Det
foreslås derimod, at der kan indledes en sag om samvær bl.a. for at sikre, at der kan træffes en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven.
Forældrene kan på ethvert tidspunkt aftale, at barnet har delt bopæl efter den i lovforslagets § 1, nr.
16, foreslåede § 18 a i forældreansvarsloven. Der henvises til bemærkningerne hertil. Såfremt
forældrene har aftalt delt bopæl i perioden på tre måneder efter samlivsophævelsen, og en eller
begge forældre bringer aftalen til ophør inden for overgangsperioden, har barnet fortsat delt bopæl
efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, medmindre den foreslåede bestemmelse i § 17, stk.
4, finder anvendelse. Forældrene kan ligeledes på ethvert tidspunkt indgå en aftale om barnets
bopæl efter forældreansvarsloven med den konsekvens, at der ikke længere er delt bopæl efter § 17,
stk. 3.
Muligheden for at varetage hensynet til det konkrete barn sikres ved, at der med den foreslåede
bestemmelse i stk. 4 altid kan træffes afgørelse om barnets bopæl efter forældreansvarsloven i de
første tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse, hvis afgørende hensyn til barnets bedste
taler for at ophæve den delte bopæl.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 finder f.eks. anvendelse, hvis den ene forælder har udsat den
anden forælder eller barnet for vold, hvis der er frygt for, at barnet udsættes for vold, seksuelle
krænkelser eller andre grænseoverskridende handlinger, eller hvis barnets psykiske eller fysiske
velfærd er truet. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis forældrene på grund af et højt
konfliktniveau ikke kan træffe fælles beslutninger af væsentlig betydning for barnet, som af hensyn
121
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0122.png
til barnets trivsel ikke kan udsættes, eller der er andre forhold hos forældrene, såsom utroskab, der
har så stor betydning for barnet og dets trivsel, at det ikke er til barnets bedste, at der er delt bopæl.
Det foreslås endvidere, at der ikke er delt bopæl, hvis begge forældre fraflytter familiens hidtidige
hjem. Begrundelsen herfor er, at hvis begge forældre flytter fra den adresse, hvor barnet ved
samlivsophævelsen var bopælsregistreret efter CPR-loven er, at det i denne situation er nødvendigt
at tage stilling til, hos hvilken forælder barnet skal have bopæl.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 16
Det fremgår af § 17 i forældreansvarsloven, at afgørelse om et barns bopæl træffes af retten, hvis
barnets forældre har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om barnets bopæl. Retten
kan endvidere ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl. Der er ikke mulighed for hverken
ved aftale eller afgørelse at bestemme, at barnet har bopæl hos begge forældre.
Hvis der ikke er indgået en aftale eller truffet en afgørelse om barnets bopæl, anses barnet som
udgangspunkt for at have bopæl efter forældreansvarsloven hos den forælder, der er
bopælsregistreret i CPR sammen med barnet.
Det følger af § 3, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven, der omhandler situationer, hvor forældrene
har fælles forældremyndighed, at bopælsforælderen kan træffe afgørelse om overordnede forhold i
barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være, når der er fælles forældremyndighed.
Det foreslås, at der med en ny bestemmelse som
§ 18 a
i forældreansvarsloven, gives forældre, der
har fælles forældremyndighed, mulighed for at aftale, at barnet har bopæl hos begge forældre, dvs.
at barnet har delt bopæl i familieretlig forstand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
at der ikke stilles formkrav til aftalen. Aftalen er gyldig,
når forældrene har indgået den, og den skal således ikke eksempelvis anmeldes til Familieretshuset
eller registreres i CPR for at være gyldig.
Der stilles ikke andre krav til aftalen. Det er således ikke en forudsætning for aftalen, at barnet
f.eks. er lige lang tid hos hver forælder, eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Det er
forældrene selv, der definerer, om det under de givne omstændigheder er muligt for dem at udøve et
delt og samarbejdende forældreskab omkring barnet. Forældrene kan fastsætte betingelser i aftalen,
f.eks. om den geografiske placering af deres bopæle, herunder hvor mange kilometer der maksimalt
må være mellem deres respektive bopæle.
122
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0123.png
På grund af aftalens uformelle karakter foreslås det i
stk. 1, 2. pkt.,
at en aftale om delt bopæl
ophører, når en af forældre meddeler det til den anden forælder. En forælder kan således ensidigt
bringe en aftale om delt bopæl til ophør. Det foreslås videre med
stk. 1, 3. pkt.,
at efter ophør af en
aftale om delt bopæl har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået en aftale om barnets
bopæl, der er truffet en afgørelse om barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven eller en
midlertidig afgørelse om barnets bopæl efter § 26 i forældreansvarsloven. Dette gælder dog ikke,
hvis den foreslåede bestemmelse i stk. 2 finder anvendelse.
Hensynet til at det kan være til barnets bedste, at barnet ikke har delt bopæl, varetages ved, at hver
forælder kan indlede sag om barnets bopæl efter § 17, stk. 1, i forældreansvarsloven, og at der under
en sådan sag kan træffes en midlertidig afgørelse om barnets bopæl efter § 26 i
forældreansvarsloven.
Det foreslås med
stk. 2,
at hvis en aftale om delt bopæl indeholder betingelser om den geografiske
placering af forældrenes bopæle, og en forælder har bragt aftalen til ophør, fordi den anden forælder
ved at flytte ikke har overholdt disse betingelser, har barnet bopæl hos den forælder, der har
overholdt aftalen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører således alene aftaler om delt bopæl, der indeholder
betingelser om, hvor forældrene har deres bopæl (folkeregisteradresse). Dette kan f.eks. være
angivet ved en betingelse om, at forældrene ikke må flytte længere væk end et angivet antal
kilometer fra den tidligere fælles bopæl eller fra et specifikt geografisk sted, der er defineret ved
f.eks. adresseangivelse. Betingelsen skal være entydig og må ikke give anledning til
fortolkningstvivl.
Ved beregningen af, hvorvidt en afstand fastlagt kilometer er overholdt, anvendes reglerne om
beregning af befordringsfradrag. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012
om visse ligningslovsregler m.v., at der ved beregning af befordringsfradrag anvendes den normale
transportvej ved bilkørsel, og at der ved fastlæggelsen af denne skal tages hensyn til de givne
geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed.
Hensynet til barnets bedste, f.eks. i situationer hvor den ene forælder har udsat den anden forælder
eller barnet for vold, der er frygt for, at barnet udsættes for vold, seksuelle krænkelser eller andre
grænseoverskridende handlinger, eller barnets psykiske eller fysiske velfærd er truet, varetages ved,
at der kan træffes en midlertidig afgørelse om barnets bopæl efter § 26 i forældreansvarsloven, så
snart den ene forælder har rejst en sag om barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven.
Efter bestemmelsens
stk. 3, 1. pkt.
kan en aftale om delt bopæl efter forældreansvarsloven
registreres i CPR ved anmeldelse af aftalen til Familieretshuset. Det er således Familieretshuset, der
registrerer aftalen i CPR som en oplysning om barnet. Som nævnt oven for er en registrering i CPR
ikke en gyldighedsbetingelse. Registreringen i CPR af en aftale om delt bopæl sker ved en såkaldt
markering heraf.
123
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0124.png
Registreringen af aftalen om delt bopæl i CPR slettes af Familieretshuset, når en af forældrene
anmelder det til Familieretshuset. En sådan anmeldelse er imidlertid ikke en betingelse for at bringe
en aftale om delt bopæl til ophør, da aftalen som nævnt ophører ved en ensidig meddelelse herom til
den anden forælder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 18 a er, at forældres oplevelse af at være ligeværdige
forældre understøttes af den familieretlige lovgivning. Bestemmelsen giver derfor forældre med
fælles forældremyndighed, der ikke bor sammen, mulighed for at aftale at have et ligeværdigt og
samarbejdende forældreskab i forhold til deres barn ved at aftale, at barnet har delt bopæl i
familieretlig forstand.
Baggrunden for forslaget er, at selvom forældre, der ikke bor sammen, er enige om at have fælles
forældremyndighed over deres barn, er de i den familieretlige lovgivning ikke ligestillede, heller
ikke selvom barnet bor lige meget hos hver forælder. Dette skyldes, at der efter den familieretlige
lovgivning kun kan være én bopælsforælder med de beslutningskompetencer, der følger af § 3, stk.
1, 2. pkt., i forældreansvarsloven, mens den anden forælder betegnes som samværsforælder.
En aftale om, at barnet har delt bopæl, betyder, at ingen af forældrene er bopælsforælder efter den
familieretlige lovgivning, og at forældrene skal være enige om overordnede forhold vedrørende
barnets daglige liv, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 3, stk. 1, 3. pkt. Forældre, der har
aftalt delt bopæl, skal således i fællesskab tage stilling til både væsentlige og større spørgsmål af
dagligdags karakter vedrørende barnet, navnlig spørgsmål om barnets daglige velbefindende,
barnets bopæl og samvær.
Aftalen har kun virkning i forhold til forældrenes indbyrdes forhold, og anden lovgivning m.v.
administreres uafhængigt heraf.
Hvis en forælder ønsker en aftale om delt bopæl registreret i CPR, skal aftalen som udgangspunkt
anmeldes til Familieretshuset ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset
stiller til rådighed, jf. de i lovforslagets § 1, nr. 5 og 29, foreslåede ændringer af § 31, stk. 2, i
forældreansvarsloven. Som udgangspunkt afvises en aftale, der ikke er anmeldt digitalt, men den
kan dog behandles, hvis betingelserne i § 31, stk. 3 eller 4, i forældreansvarsloven er opfyldte.
Efter disse bestemmelser kan anmeldelse af aftale om forældremyndighed behandles, uanset at den
ikke er indgivet digitalt, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det må antages at være
bedst for barnet, at anmeldelsen ikke afvises.
Der er ikke noget til hinder for, at en aftale om delt bopæl er tidsbegrænset, eller at den er betinget,
f.eks. af, at forældrene bor i nærheden af hinanden. En sådan tidsbegrænset eller betinget aftale kan
124
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0125.png
også registreres i CPR, men eventuelle underliggende betingelser eller tidsbegrænsninger vil dog
ikke blive registreret i CPR og vil dermed ikke fremgå af CPR, da registreringen i CPR alene er en
markering af, at der er indgået en aftale om delt bopæl. Hvis aftalen er registreret i CPR, og
betingelserne for aftalen ikke længere er opfyldte, eller tidsbegrænsningen er udløbet, kan
forældrene tage kontakt til Familieretshuset med anmodning om fjernelse af registreringen i CPR. I
modsat fald vil registreringen ikke blive slettet i CPR.
Det har ikke nogen betydning for en aftale om delt bopæl, at barnets folkeregisteradresse ændres,
fordi barnets adresse flyttes fra den ene forælder til den anden forælder eller til tredjemand, eller
fordi barnet får selvstændig bolig.
Forslaget om, at en aftale om delt bopæl bortfalder ved en ensidig meddelelse herom til den anden
forælder, skyldes, at en aftale om delt bopæl forudsætter enighed mellem forældrene om at udøve
delt bopæl og dermed om de overordnede forhold i barnets daglige liv. En aftale om delt bopæl
ophører således, hvis forældrene er enige om, at barnets bopæl efter forældreansvarsloven skal være
hos den ene forælder, eller hvis forældrene ikke længere er enige om, at barnet skal have delt bopæl.
Aftalen kan derfor bringes til ophør ensidigt, når den ene forælder mener, at forældrene ikke
længere er enige om at opretholde den delte bopæl.
Forudsætningen om, at forældrene er enige om alle forhold vedrørende barnet, herunder også
fordelingen af barnets tid hos forældrene, medfører, at forældrene ikke vil kunne søge om f.eks.
samvær, hvis de ønsker at fastholde den aftalte delte bopæl. Ønsker en forælder at fastholde en
ansøgning om samvær eller eventuelt barnets bopæl, må aftalen om delt bopæl anses for bortfaldet.
På samme måde må aftalen anses for bortfaldet, hvis den ene forælder ikke vil acceptere en anmeldt
flytning af et barns adresse i CPR til den anden forælder.
Når Familieretshuset har modtaget en anmeldelse af en aftale om delt bopæl eller om
tilbagekaldelse af en sådan aftale, er anmeldelse herom sket. En bekræftelse om modtagelsen af
anmeldelsen sendes til forældrene. Dette svarer til, hvad der gælder ved anmeldelse af aftaler om
fælles forældremyndighed, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 22. februar 2016 om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Familieretshuset sørger for, at der sker ajourføring af CPR på baggrund af anmeldte aftaler om delt
bopæl og om tilbagekaldelse af sådanne aftaler, jf. den i lovforslagets § 40, nr. 4, foreslåede
ændring af bilag 1 til CPR-loven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 17
125
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0126.png
Det fremgår af § 20 i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen kan fastsætte samvær med et
barns nærmeste pårørende i visse situationer. Der er for det første efter stk. 1 tale om sager, hvor en
eller begge af barnets forældre er døde eller ikke kendes. Der er for det andet efter stk. 2 tale om
sager, hvor barnet ikke eller kun i yderst begrænset omfang har samvær med den forælder, som
barnet ikke har bopæl hos.
Det foreslås, at § 20, stk. 1 og 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelserne, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om samvær med barnets nærmeste pårørende.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om samvær med barnets nærmeste pårørende, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 18
Det fremgår af § 20 a i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen i helt særlige tilfælde kan
fastsætte samvær eller anden kontakt mellem et adopteret barn og barnets oprindelige slægtninge,
navnligt hvis barnet også forud for adoptionen havde kontakt med den, der anmoder om fastsættelse
af samvær m.v.
Det foreslås, at § 20 a ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om samvær og anden kontakt med et adoptivbarns oprindelige slægtninge.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om samvær med et adoptivbarns oprindelige slægtninge, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28,
foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 19
Det fremgår af § 21, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om
samvær og om vilkår herfor.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om samvær m.v.
126
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0127.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om samvær, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 20
Det fremgår af § 21 a i forældreansvarsloven, at fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder
automatisk, når enten forældrene har aftalt bortfald af samværet, eller når Statsforvaltningen,
Ankestyrelsen eller fogedretten har truffet afgørelse om bortfald af samvær.
Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om bortfald af samvær efter § 21 i forældreansvarsloven.
Ankestyrelsen kan i klagesager træffe afgørelse efter § 21, men kan efter § 29, stk. 4, i
forældreansvarsloven også i helt særlige tilfælde træffe midlertidig afgørelse om samvær.
Fogedretten kan efter § 536, stk. 4, i retsplejeloven træffe afgørelse om bortfald af samvær under en
sag om fuldbyrdelse af samvær. § 536, stk. 4, i retsplejeloven foreslås ved lovforslagets § 16, nr. 8,
videreført som § 456 q, stk. 4, i retsplejeloven.
Det foreslås, at § 21 a ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at samvær kun bortfalder,
hvis enten forældrene har aftalt bortfald af samværet, eller når Familieretshuset eller Familieretten
har truffet afgørelse om bortfald af samvær. Det foreslås endvidere, at henvisningen til, at samvær
også bortfalder, når der er truffet afgørelse om bortfald af samvær efter § 29, stk. 4, udgår.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffe afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven, jf. den i lovforslagets §
1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Forslaget om, at henvisningen til § 29, stk. 4, udgår, er en konsekvens af, at denne bestemmelse
med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3. og 3.4.
Til nr. 21
Det fremgår af § 22, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen kan træffe bestemmelse
om anden kontakt end samvær med et barn. Anden kontakt kan bestå af telefonsamtaler,
brevveksling, elektronisk post, fotografier el. lign.
Det foreslås, at § 22, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om anden kontakt.
127
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0128.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om anden kontakt, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 22
Det fremgår af § 23, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven, at en forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden, som udgangspunkt har ret til at få orientering om barnets forhold fra skoler,
børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet, private sygehuse, privatpraktiserende læger og
tandlæger. Orientering gives efter anmodning. Forælderen har desuden som udgangspunkt ret til at
få udleveret dokumenter vedrørende barnet fra skoler og børneinstitutioner.
§ 23, stk. 1, 3. pkt., og § 23, stk. 2, indeholder undtagelser fra § 23, stk. 1, 1. og 2. pkt.,, når der er
tale om fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren, eller hvis orientering eller
udlevering må antages at være til skade for barnet. Det fremgår endvidere af § 23, stk. 3, at
Statsforvaltningen i særlige tilfælde kan fratage en forælder, der ikke har forældremyndigheden,
adgang til at få orientering og udleveret dokumenter om barnet. Afgørelse herom træffes efter
anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller fra en de institutioner, som er omfattet af
orienteringspligten.
Det foreslås, at § 23, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om, at en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ikke
skal have adgang til at få orientering og udleveret dokumenter efter § 23, stk. 1.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse efter § 23, stk. 3, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 23
Det fremgår af § 25 i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at den
ene forælder kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne i en kortere periode, selv om
der er uenighed mellem forældrene om forældremyndigheden.
Det foreslås, at § 25 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om, at en forælder kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne.
128
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0129.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse efter § 25, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 24
Efter § 26, stk. 1, kan der under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl træffes en
midlertidig afgørelse om forældremyndigheden eller bopælen
Det følger af § 26, stk. 3, nr. 1, at en sådan afgørelse bortfalder 4 uger efter, at Statsforvaltningen
har meddelt parterne, at sagen er afsluttet, jf. § 40, medmindre en af dem inden da har anmodet om,
at sagen indbringes for retten. Efter bestemmelsens nr. 2 og 3 bortfalder afgørelsen ligeledes, hvis
sagen efter indbringelse for retten hæves eller afvises, eller hvis samlivet genoptages.
Bortfaldsgrunden i nr. 1 relaterer sig til bestemmelsen i § 40 i forældreansvarsloven, der omhandler
Statsforvaltningens afslutning og indbringelse for retten af sager om forældremyndighed og barnets
bopæl.
Det foreslås, at bortfaldsgrunden i nr. 1 udgår sådan, at det fremgår af § 26, stk. 3, at en midlertidig
afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis anmodningen om, at der træffes afgørelse om
forældremyndighed eller barnets bopæl, tilbagekaldes eller afvises, eller hvis forældrene genoptager
samlivet.
Forslaget om, at bortfaldgrunden i nr. 1 udgår, er en konsekvens af, at § 40, som denne
bortfaldsgrund bygger på, med lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 25
Det fremgår af § 28 i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen i situationer, hvor
forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe beslutninger om barnets forhold, kan
træffe afgørelse om, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor forældremyndighedsindehaveren er i koma efter en
ulykke og dermed ikke kan træffe beslutninger om barnets forhold.
Det foreslås, at § 28 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
træffer afgørelse om, hvem forældremyndighed skal tilkomme, når den hidtidige
forældremyndighedsindehaver er forhindret.
129
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0130.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse efter § 28, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 26
Det fremgår af § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan træffe afgørelse om
midlertidigt samvær eller anden kontakt.
Det foreslås, at § 29, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om midlertidigt samvær eller anden kontakt.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten,
der træffer afgørelse efter § 29, stk. 1, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 27
Det fremgår af § 29, stk. 4, i forældreansvarsloven, at Ankestyrelsen i helt særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden kontakt.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at hvis Ankestyrelsen under behandlingen af en klage over en
afgørelse efter forældreansvarsloven modtager en anmodning om ændring af samvær m.v., har
Ankestyrelsen mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse, hvis sagen er så hastende, at det ikke
er muligt at nå at anmode Statsforvaltningen at tage stilling til anmodningen. Det kan f.eks. være
tilfældet i sager, hvor der er frygt for, at barnet udsættes for vold eller andre grænseoverskridende
handlinger.
Det foreslås, at § 29, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, og at kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende samvær
foreslås tildelt Familieretshuset og Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30
a, stk. 2. Det foreslås samtidigt, at klageadgangen i sager efter forældreansvarsloven ændres således,
at der ikke som efter gældende ret er adgang til at klage over Statsforvaltningens afgørelser til
Ankestyrelsen, men at Familieretshusets afgørelse om samvær m.v. kan indbringes for
Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1. Som følge heraf foreslås det,
130
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0131.png
at bestemmelsen om Ankestyrelsens mulighed for at træffe afgørelse om midlertidigt samvær
ophæves.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 28
Retten træffer afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i forældreansvarsloven og om
barnets bopæl efter § 17. Statsforvaltningen har kompetence til at træffe afgørelse i en række andre
sagstyper efter forældreansvarsloven. Det drejer sig om anmeldelse af aftaler om
forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
godkendelse af aftaler om overførsel af forældremyndighed efter § 13, stk. 2, afgørelse om
forældremyndighed ved død efter §§ 15 og 15 a, samvær efter §§ 20 og 21, anden kontakt end
samvær efter § 22, orientering om barnet efter § 23, stk. 3, muligheden efter § 25 for at tage barnet
med til udlandet, Færøerne og Grønland i en kortere periode, forældremyndighed når
forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige
forhold efter § 28, afgørelse efter § 31 om anvendelse af digital selvbetjening samt afgørelse i sager
om klage vedrørende orientering om barnet efter § 41, stk. 5.
Der kan endvidere efter § 26 træffes midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl under
behandlingen af sag om forældremyndighed og bopæl. Den midlertidige afgørelse træffes af den
myndighed, som behandler sagen. Midlertidig afgørelse om samvær og anden kontakt efter § 29 og
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a træffes af Statsforvaltningen.
Ankestyrelsen kan dog som klagemyndighed i helt særlige tilfælde træffe midlertidig afgørelse om
samvær eller anden kontakt efter § 29, stk. 4.
Statsforvaltningen behandler sager efter forældreansvarsloven efter bestemmelserne i
forældreansvarsloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 30 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
forældreansvarsloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 30 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og 8-10 i forslaget til Familieretshusloven, om afgørelse i en række sager efter
forældreansvarsloven træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Det drejer sig om afgørelse
vedrørende aftaler om forældremyndighed og afgørelse i sager om forældremyndighed, bopæl,
samvær, anden kontakt, orientering om barnet og udlandsrejse.
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter forældreansvarsloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller
131
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0132.png
afgøres af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 22-23 a og 28 i
forslaget til Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen,
f.eks. en anmeldelse af en aftale mellem forældrene om fælles forældremyndighed.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Det er dog efter § 28, stk. 1, i forslaget til
Familieretshusloven Familieretten, der træffer afgørelsen, hvis der er tale om en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl eller en sag om samvær, og afgørelsen vil være indgribende
for barnet. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er det endvidere Familieretten, der
træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger.
Hvis der er tale om en kompleks eller konfliktfyldt sag efter forældreansvarsloven, visiteres sagen
til behandling efter § 7 i forslaget til Familieretshusloven. Dette betyder, at sagen behandles
tværfagligt og dybdegående af Familieretshuset, som indbringer sagen for Familieretten, der træffer
afgørelsen, jf. § 33, stk. 1, i forslaget til Familieretshusloven.
Efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, i forslaget til Familieretshusloven visiteres sager om anmeldelse af
aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
i forældreansvarsloven altid til behandling efter § 5 i forslaget til Familieretshusloven, og det er
således Familieretshuset, der afslutter sagen, jf. § 26 i forslaget til Familieretshusloven. Efter § 8,
stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven behandles sager om midlertidigt kontaktbevarende samvær
efter § 29 a og om afgørelse af en klage efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven altid af
Familieretshuset efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, og efter § 27 i forslaget til
Familieretshusloven afgøres disse sager af Familieretshuset.
Ankestyrelsens mulighed for efter § 29, stk. 4, i forældreansvarsloven i helt særlige tilfælde at
træffe midlertidig afgørelse om samvær eller anden kontakt foreslås ikke videreført, da denne
kompetence er begrundet i, at Ankestyrelsen under behandlingen af en klagesag skulle kunne træffe
sådanne afgørelser, og da det foreslås, at afgørelser efter forældreansvarsloven ikke længere skal
kunne påklages til Ankestyrelsen.
132
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0133.png
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, indhentning af oplysninger samt yder
konfliktmægling og -rådgivning og støtte til børn. Disse bestemmelser skal også gælde for sager
efter forældreansvarsloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i forældreansvarsloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter
forældreansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 29
Det fremgår af § 31, stk. 2, i forældreansvarsloven, at bl.a. anmeldelse af aftaler om
forældremyndighed efter lovens §§ 9, 10 og 13 skal indgives til Statsforvaltningen ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning, som Statsforvaltningen stiller til rådighed.
Anmeldelser, der ikke indgives digitalt, afvises, medmindre betingelserne i § 31, stk. 3 eller 4 er
opfyldte. Efter disse bestemmelser kan anmeldelse af aftale om forældremyndighed behandles,
uanset at den ikke er indgivet digitalt, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det må antages at
være bedst for barnet, at anmeldelsen ikke afvises.
Det foreslås, at § 31, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at også anmeldelse af
aftale om delt bopæl og bortfald af en aftale om delt bopæl, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 16,
foreslåede bestemmelse i § 18 a i forældreansvarsloven, skal indgives ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning.
Som andre anmeldelser, der efter bestemmelsen skal indgives digitalt, kan en anmeldelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 18 a i forældreansvarsloven afvises, hvis den ikke er indgivet digitalt,
medmindre de ovennævnte betingelser i § 31, stk. 3 eller 4, er opfyldte.
Det bemærkes, at med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås § 31, stk. 2-4, ændret således, at de
omhandlede anmeldelser fremover skal indgives til Familieretshuset i stedet for til
Statsforvaltningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 18 a i
forældreansvarsloven, foreslås, at forældre, der har fælles forældremyndighed kan aftale, at barnet
133
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0134.png
har delt bopæl, og at en forælder kan anmelde bortfald af en sådan aftale. Det findes
hensigtsmæssigt, at anmeldelser vedrørende en aftale om delt bopæl skal indgives digitalt, herunder
at anmeldelsen kan afvises, hvis den ikke indgives digitalt, medmindre sagen er omfattet af de
ovennævnte undtagelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. For så vidt angår øvrige
ændringer af § 31 i forældreansvarsloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 30, og
bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 30
Forældreansvarsloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen. For så
vidt angår bestemmelser, hvor "Statsforvaltningen" nævnes, drejer det sig efter § 31, stk. 3 og 4, om
Statsforvaltningens adgang til at fastsætte formkrav for en anmeldelse eller anmodning, som ikke
indgives digitalt, og adgang til at undlade at afvise en sådan anmodning eller ansøgning, efter § 31
a, stk. 2, om Statsforvaltningens adgang til at undlade at indkalde parterne til et møde, efter §§ 32
og 32 a om Statsforvaltningens pligt til at tilbyde børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling,
efter § 33, stk. 1, om Statsforvaltningens mulighed for at iværksætte en børnesagkyndig
undersøgelse og efter § 46, stk. 1, om Statsforvaltningens internationale kompetence.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. efter forældreansvarsloven. Afgørelser efter
forældreansvarsloven træffes af Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr.
28, foreslåede § 30 a, stk. 2. Det omfatter bl.a. sager efter § 46 i forældreansvarsloven.
De sager, der er omfattede af §§ 31 a, 32, 32 a og 33 i forældreansvarsloven er imidlertid ikke
sager, hvor der skal træffes en materiel afgørelse, og de skal derfor kun behandles af
Familieretshuset.
Endelig vedrører § 31 sager, der efter § 8, stk. 2, nr. 1, i forslaget til Familieretshusloven alene skal
behandles af Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 31
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen indkalder parterne til et
møde i sager om forældremyndighed efter §§ 11, 14 eller 15, om barnets bopæl efter § 17 og om
samvær m.v. efter §§ 19-21 og 25. Statsforvaltningen kan efter § 31 a, stk. 1, 2. pkt., undlade at
134
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0135.png
indkalde til mødet, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde mødet. Ifølge
bemærkningerne til § 31 a, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven er dette navnligt tilfældet, hvis det
af anmodningen fremgår, at forældrene er enige, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 158 som
fremsat, side 50.
Efter § 31 a, stk. 2, har parterne pligt til at deltage i mødet, medmindre helt særlige omstændigheder
gør sig gældende. Ifølge bemærkningerne til § 31 a, stk. 2, er bestemmelsen ikke til hinder for, at
der afholdes møder med forældrene hver for sig, f.eks. fordi den ene forælder ikke ønsker at møde
den anden på grund af voldelig adfærd og lignende, jf. Folketingstidende 2014-15(1), A, L 103 som
fremsat, side 21.
Det foreslås, at der i § 31 a indsættes en ny bestemmelse som stk. 3, hvorefter en part ikke har pligt
til at deltage i et møde efter § 31 a, stk. 1, sammen med den anden part, hvis den anden part har
udsat parten eller partens barn for vold, eller der er mistanke herom. Ved vold forstås også psykisk,
seksuel og økonomisk vold, samt trusler om vold.
Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, skal Familieretshuset i lighed med
Statsforvaltningen efter gældende ret indkalde parterne til et møde i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær, medmindre det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. Med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 30, videreføres ligeledes parternes pligt til at deltage
i mødet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse som § 31 a, stk. 3, i forældreansvarsloven
tydeliggøres det, at en part ikke har pligt til at deltage i et møde med den anden part, hvis denne har
udsat parten eller partens barn for vold, eller der er mistanke herom. Parten har uanset pligt til at
deltage i et møde hos Familieretshuset efter § 31 a, stk. 1, men mødet skal afholdes særskilt for hver
part. Hvis der er tale om vold mod partens barn, er det ikke et krav, at sagen efter
forældreansvarsloven omhandler det pågældende barn.
Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at parten skal kunne dokumentere, at der har
været udøvet vold ved f.eks. politi- eller skadestuerapport. Det er tilstrækkeligt, at Familieretshuset
har en mistanke om, at en part eller dennes barn har været udsat for vold fra den anden part.
Mistanken kan være baseret på udtalelser fra en part eller udtalelser, som det involverede barn er
fremkommet med under en børnesamtale. Selvom der er tvivl om rigtigheden af påstanden om vold
udøvet af den anden part, finder den foreslåede bestemmelse anvendelse. Familieretshuset skal
således ikke foretage en materiel vurdering af påstanden om vold. Familieretshuset skal dog vejlede
og rådgive parten om fordelene ved, at begge parter deltager i vejledningsmødet, hvor de kan drøfte,
hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndighed m.v., og om partens mulighed for at
medbringe en bisidder til mødet.
I sager hvor Familieretshuset forud for udsendelsen af indkaldelse til et møde efter § 31 a, stk. 1, er
bekendt med, at der har været eller kan have været vold, skal Familieretshuset tage kontakt til den
135
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0136.png
part, der har været udsat for vold, eller hvis barn har været udsat for vold, med henblik på afklaring
af, hvorvidt parten er indforstået med at møde sammen med den anden part. Hvis dette ikke er
tilfældet, skal Familieretshuset indkalde parterne til særskilte møder. Dette skal ses i sammenhæng
med den foreslåede § 10, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, hvorefter Familieretshuset ikke
indkalder en part til et møde sammen med den anden part, hvis der er bekymring for, at der har
været vold i forholdet mellem parterne eller over for partens barn.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, idet der som beskrevet ovenfor efter
bemærkningerne til § 31 a, stk. 2, er mulighed for at afholde et møde efter § 31 a, stk. 1, i
forældreansvarsloven med parterne hver for sig. Det er dog fundet hensigtsmæssigt af hensyn til
parternes retssikkerhed, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at en part ikke har pligt til at
deltage i et møde med den anden part, hvis denne har udsat parten eller partens barn for vold.
Den omstændighed, at Familieretshuset indkalder parterne til møde efter § 31 a, stk. 1, i
forældreansvarsloven hver for sig er ikke ensbetydende med, at Familieretshuset har fundet det
godtgjort, at den anden part har udøvet vold. Der er alene tale om at undgå, at en part mod sin vilje
skal deltage i et møde i Familieretshuset sammen med den anden part, der muligvis har været
voldelig.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at beskytte den part, der har været udsat for
vold, eller hvis barn har været udsat for vold, herunder imod risikoen for retraumatisering. Med den
foreslåede bestemmelse tydeliggøres det således, at en part, der har været udsat for vold, eller hvis
barn har været udsat for vold, ikke har pligt til at møde voldsudøveren under behandlingen af en
familieretlig sag i Familieretshuset.
En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i § 38 i ægteskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 32
Det fremgår af § 32 a i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen tilbyder børnesagkyndig
rådgivning til forældre, når fogedretten efter § 537, stk. 4, i retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det fremgår videre, at rådgivningen skal være
gennemført inden det tidspunkt, som fogedretten har udsat sagen til. Rådgivningen er alene rettet
mod sager om tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar, hvor næste skridt ellers vil være en udkørende
fogedforretning. Rådgivningen har først og fremmest til formål, at det undgås, at det er nødvendigt
at anvende umiddelbar magt for at fuldbyrde forældreansvar.
Det foreslås, at henvisningen til retsplejeloven i § 32 a i forældreansvarsloven ændres således, at der
i stedet henvises til, at rådgivning efter bestemmelsen tilbydes, når fogedretten efter § 456 r, stk. 4, i
retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
136
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0137.png
Det foreslås endvidere, at henvisningen til fogedretten to steder i bestemmelsen ændres til
Familieretten.
Ændringen af henvisningen til retsplejeloven foreslås, da indholdet af den gældende § 537, stk. 4,
med lovforslagets § 16, nr. 8, foreslås videreført som § 456 r, stk. 4, i retsplejeloven.
Ændring af henvisningen fra fogedretten til Familieretten er begrundet i, at afgørelser om
fuldbyrdelse af forældreansvar efter den med lovforslagets § 16, nr. 8, foreslåede bestemmelser i §§
456 p-456 r i retsplejeloven træffes af Familieretten i stedet for af fogedretten.
Der henvises til lovforslagets § 16, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3. og 3.4.
Til nr. 33
Det fremgår af § 33, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen kan iværksætte
børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældre, bl.a. i sager om
forældremyndighed og barnets bopæl.
Statsforvaltningen indbringer en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl for retten, når
betingelserne i § 40 i forældreansvarsloven er opfyldte. Hvis Statsforvaltningen, inden sagen er
indbragt for retten, har iværksat en børnesagkyndig undersøgelse eller anmodet om en sagkyndig
erklæring om en forælder, kan denne undersøgelse m.v. efter § 33, stk. 2, i forældreansvarsloven
færdiggøres uanset sagens indbringelse for retten.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ophæves.
Dette forslag er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, og at der samtidigt foreslås et nyt familieretligt system med nye rammer for behandlingen
af de familieretlige sager, herunder at Familieretshuset og Familieretten fremover skal varetage
behandlingen af sager efter forældreansvarsloven. Efter forslaget skal Familieretshusloven
indeholde bestemmelser om Familieretshusets sagsbehandling, jf. kapitel 3 i forslaget til
Familieretshusloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 34
Efter 13, stk. 2, i forældreansvarsloven kan forældremyndighed ved aftale godkendt af
Statsforvaltningen overføres fra barnets forældre til andre end forældrene.
137
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0138.png
Når en forælder dør, træffer Statsforvaltningen efter § 15 og 15 a i forældremyndigheden i en række
situationer afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden over den afdøde forælders barn.
Inden Statsforvaltningen godkender en aftale efter § 13, stk. 2, eller træffer afgørelse om
forældremyndighed efter § 15, stk. 3, eller § 15 a, stk. 2, skal Statsforvaltningen efter § 36, stk. 1, i
forældreansvarsloven indhente en erklæring fra en forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden.
Det foreslås, at § 36, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der indhenter erklæringen fra en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden. Det
foreslås endvidere, at der af retskrivningsmæssige årsager indsættes et komma i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, og at det foreslås, at afgørelse om godkendelse af aftaler om forældremyndighed
efter § 13, stk. 2, og afgørelser om forældremyndighed efter §§ 15 og 15 a træffes af
Familieretshuset eller Familieretten efter den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 35
Efter § 20, stk. 2, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen fastsætte samvær med et barns
nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til, hvis barnet ikke eller kun i yderst begrænset omfang
har samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Inden der træffes en afgørelse om
samvær efter § 20, stk. 2, skal Statsforvaltningen efter § 36, stk. 2, i forældreansvarsloven indhente
en erklæring fra den forælder, der ikke eller kun i yderst begrænset omfang har samvær.
Det foreslås, at § 36, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der indhenter erklæringen fra den forælder, som ikke eller kun i yderst begrænset
omfang har samvær med barnet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, og at det foreslås, at afgørelse om samvær efter § 20, stk. 2, træffes af
Familieretshuset eller Familieretten efter den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 36
Efter §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om
forældremyndighed efter en forælders død. Det fremgår af § 37 i forældreansvarsloven, at
138
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0139.png
Statsforvaltningens afgørelser efter §§ 15 og 15 a kan indbringes for retten, hvis en part anmoder
om dette inden 4 uger efter, at Statsforvaltningen har givet parten meddelelse om afgørelsen.
Det foreslås, at overskriften til § 37 og § 37 ophæves.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, og at kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende forældremyndighed efter dødsfald
foreslås tildelt Familieretshuset og Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30
a, stk. 2. Såfremt det efter de foreslåede bestemmelser om visitation i Familieretshusloven er
Familieretshuset, der træffer afgørelse om forældremyndighed efter dødsfald, kan afgørelsen
indbringes for Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 37
Det fremgår af § 38 i forældreansvarsloven, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen som
klagemyndighed kan få terminaladgang til brug for behandling af sager om transport i forbindelse
med samvær, herunder forældrenes afholdelse af udgifter til transporten. De to myndigheder kan
anvende terminaladgangen til indhentning af de nødvendige økonomiske oplysninger til brug for
behandlingen af sagen. Oplysningerne indhentes via terminaladgangen hos told- og
skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret.
Det foreslås, at § 38 ændres således, at Familieretshuset har terminaladgangen efter bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Familieretten, der efter den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, behandler sager om
samvær, herunder tilknyttede spørgsmål om transport, får ikke terminaladgang ved den foreslåede
ændring af § 58 a, stk. 5. I stedet vil Familieretten til brug for behandlingen af sådanne klagesager
kunne anmode Familieretshuset om at indhente økonomiske oplysninger om parterne gennem
Familieretshusets terminaladgang, jf. § 12 i forslaget til Familieretshusloven. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne til dertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 38
139
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0140.png
Bestemmelsen i § 39, stk. 1, i forældreansvarsloven giver Statsforvaltningen mulighed for at afvise
en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt, hvis
forholdene ikke har ændret sig væsentligt.
Det foreslås, at § 39, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der efter bestemmelsen kan afvise en anmodning om ændring af forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær eller anden kontakt.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om at afvise en anmodning efter § 39, stk. 1, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede
§ 30 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 39
Bestemmelsen i § 39, stk. 1, i forældreansvarsloven giver Statsforvaltningen mulighed for at afvise
en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt, hvis
forholdene ikke har ændret sig væsentligt.
Såfremt Statsforvaltningen afviser en anmodning efter § 39, stk. 1, følger det af § 39, stk. 2, at
Statsforvaltningen skal indbringe afgørelsen for retten, hvis ansøgeren anmoder om det inden 4 uger
efter, at Statsforvaltningen gav ansøgeren meddelelse om afvisningen.
Det foreslås, at § 39, stk. 2, ophæves.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse om at
afvise en anmodning efter § 39, stk. 1, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, og
den i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslåede ændring af § 39, stk. 1.
Såfremt det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om afvisning efter § 39, stk. 1, kan afgørelsen
indbringes for Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1. Bestemmelsen
om klageadgangen i § 39, stk. 2, bliver derved overflødig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 40
§ 40 i forældreansvarsloven omhandler Statsforvaltningens afslutning og indbringelse for retten af
sager om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 og om barnets bopæl efter § 17.
140
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0141.png
Det foreslås, at overskriften før § 40 og § 40 ophæves.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11 og 14 og om barnets bopæl
efter § 17 træffes af Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28,
foreslåede § 30 a, stk. 2.
Såfremt det efter de foreslåede bestemmelser om visitation i Familieretshusloven er
Familieretshuset, der træffer afgørelse efter §§ 11, 14 og 17, kan afgørelsen indbringes for
Familieretten, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1. Bestemmelsen om
indbringelse af sager om forældremyndighed og barnets bopæl i § 39, stk. 2, bliver derved
overflødig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 41
§§ 41 og 41 a i forældreansvarsloven omhandler mulighederne for at klage over Statsforvaltningens
afgørelse til Ankestyrelsen, samt hvilke regler der finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling
af en sådan klage. Disse bestemmelser har derfor overskriften
”Klage m.v.”.
Det foreslås, at overskriften før § 41 ændres, således at ordlyden er ”Domstolsprøvelse
og klage”.
Ændringen er begrundet i, at det med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås, at § 41 i
forældreansvarsloven ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshusets
afgørelser efter forældreansvarsloven kan indbringes for Familieretten fremfor, at afgørelsen kan
påklages til Ankestyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 42
Det fremgår af § 41, stk. 1, at Statsforvaltningens afgørelser efter forældreansvarsloven som
udgangspunkt kan påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshusets
afgørelser efter forældreansvarsloven kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
141
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0142.png
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede
§ 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven, hvorefter en række afgørelser efter forældreansvarsloven
træffes af enten Familieretshuset eller Familieretten. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om
indbringelse af Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i
forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, i hvilke afgørelser der kan
indbringes for Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser
efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven
og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 43
§ 41 i forældreansvarsloven indeholder bestemmelser om klage over Statsforvaltningens afgørelser
efter forældreansvarsloven. Mens udgangspunktet efter § 41, stk. 1, er, at Statsforvaltningens
afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, indeholder § 41, stk. 2-4, en række undtagelser fra
klageadgangen.
Bestemmelsen i § 41, stk. 2, vedrører midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller barnets
bopæl efter § 26 eller ændring af en sådan afgørelse efter § 30. Det fremgår af § 41, stk. 2, at klage
over disse afgørelser afvises, hvis sagen om forældremyndighed eller barnets bopæl er indbragt for
retten efter § 40.
Det fremgår af § 41, stk. 3, at en række afgørelser ikke kan påklages til Ankestyrelsen. Det drejer
sig om afgørelser efter § 37 om forældremyndighed efter dødsfald, afgørelser efter § 40, stk. 1 og 2,
om indbringelse for retten af sager om forældremyndighed og barnets bopæl og afgørelser efter §
46, stk. 2, om afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, fordi der
ikke er international kompetence til at behandle sagen i Danmark. Uanset de i § 41, stk. 3, anførte
begrænsninger af muligheden for at klage til Ankestyrelsen kan Statsforvaltningens sagsbehandling
i disse sager påklages særskilt til Ankestyrelsen, jf. § 41, stk. 4.
Det foreslås, at § 41, stk. 2-4, ophæves.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse i de
sager, der er omfattet af § 41, stk. 2-4, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2.
Såfremt det efter de foreslåede bestemmelser om visitation i forslaget til Familieretshusloven er
Familieretshuset, der træffer afgørelse, kan afgørelsen indbringes for Familieretten, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1. Familieretten kan i den forbindelse tage stilling til
Statsforvaltningens sagsbehandling.
142
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0143.png
Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i § 40 i forældreansvarsloven foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 40.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 44
Det fremgår af § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven, at en afgørelse truffet efter § 23, stk. 2,
af en skole eller børneinstitution eller af socialvæsenet om, at en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, ikke må få konkrete oplysninger eller dokumenter om barnets forhold, kan
påklages til Statsforvaltningen. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. § 41, stk. 5, 3. pkt. Ankestyrelsen kan dog efter § 41, stk. 5, 4. pkt.,
optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen har principiel eller generel betydning.
Det foreslås, at § 41, stk. 5, 3. og 4. pkt., udgår.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretsloven
foreslås nedlagt, og at det med den i lovforslaget § 1, nr. 5, foreslåede ændring af § 41, stk. 5, 1.
pkt., foreslås, at klage over en afgørelse efter § 23, stk. 2, truffet af skole, børneinstitution eller
socialvæsenet behandles af Familieretshuset. Reglerne for behandling af en klage foreslås at fremgå
af forslaget til Familieretshuset. Dette gælder ligeledes bestemmelser om adgang til at påklage en
afgørelse, som Familieretshuset har truffet i en sag om klage efter den i lovforslagets § 1, nr. 5,
foreslåede ændring af § 41, stk. 5, 1. pkt. Bestemmelserne i § 41, stk. 5, 3. og 4. pkt., bliver derved
overflødige.
Det foreslås med § 41, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, at det videreføres, at
Statsforvaltningens afgørelser i sager om klage efter § 41, stk. 5, 1. pkt., som udgangspunkt ikke
kan påklages eller indbringes for Familieretten. Det foreslås ligeledes videreført, at sager, der
skønnes at have principiel eller generel betydning, kan prøves. Det foreslås således, at sådanne
afgørelser kan indbringes for Familieretten, jf. § 41, stk. 2, 2. pkt., i forslaget til
Familieretshusloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og til bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 41, stk. 5, i forældreansvarsloven samt til § 41, stk. 2, i forslaget til
Familieretshusloven og bemærkningerne hertil for så vidt angår den foreslåede adgang til at
indbringe afgørelser efter § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven for Familieretten. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Det bemærkes, at § 41, stk. 5, i forældreansvarsloven med den i lovforslagets § 1, nr. 43, foreslåede
ophævelse af § 41, stk. 2-4, i forældreansvarsloven bliver § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Til nr. 45
143
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0144.png
Det fremgår af § 41 a i forældreansvarsloven, at kapitel 9 og §§ 68 og 70 i retssikkerhedsloven
finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager efter forældreansvarsloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 41, stk. 1, i forældreansvarsloven, hvorefter
Statsforvaltningens afgørelser efter forældreansvarsloven som udgangspunkt kan påklages til
Ankestyrelsen.
Det foreslås, at § 41 a ophæves.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretsloven foreslås nedlagt, og
at afgørelser efter forældreansvarsloven med den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2,
træffes af Familieretshuset eller Familieretten, og at Familieretshusets afgørelser med den i
lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1, kan indbringes for Familieretten. Det foreslås
dermed, at Ankestyrelsen ikke længere har kompetence til at træffe afgørelser efter
forældreansvarsloven, hvorfor der heller ikke er behov for regler om Ankestyrelsens behandling af
sager efter forældreansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 46
Efter § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen behandle en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v., hvis betingelserne i § 448 f i retsplejeloven er
opfyldte. Disse bestemmelser indeholder reglerne om domstolenes internationale kompetence til at
behandle sager om separation og skilsmisse.
Det foreslås, at henvisningen i § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven til § 448 f i retsplejeloven ændres
til § 452 i retsplejeloven.
Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven indebærer, at Familieretshusets
internationale kompetence til at behandle en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
m.v. er reguleret af § 452 i retsplejeloven.
Begrundelsen for forslaget er for det første, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om forældremyndighed, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 28,
foreslåede nye bestemmelse i § 30 a, stk. 2.
For det andet er begrundelsen for forslaget, at § 448 f i retsplejeloven med § 16, nr. 3, i
følgelovforslaget uden indholdsmæssige ændringer foreslås indsat i retsplejeloven som § 452.
144
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0145.png
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og 47, for så vidt angår øvrige ændringer af § 46 i
forældreansvarsloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 47
§ 46 i forældreansvarsloven vedrører Statsforvaltningens internationale kompetence i sager efter
forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Statsforvaltningen
kan efter bestemmelsen behandle sager, hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 f er opfyldte.
Statsforvaltningens afvisning af at have international kompetence efter § 46, stk. 1, i
forældreansvarsloven til at behandle en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl efter §§ 11,
14, 15, 15 a og 17 kan efter § 46, stk. 2, indbringes for retten.
Det foreslås, at § 46, stk. 2, ophæves. Dette forslag er begrundet i, at Statsforvaltningen med
forslaget til Familieretsloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om international kompetence i sager om forældreansvar, jf. den i
lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, og at Familieretshusets afgørelser med den i
lovforslagets § 1, nr. 42, foreslåede § 41, stk. 1, kan indbringes for Familieretten. Der er derfor ikke
behov for en særskilt bestemmelse om indbringelse for retten af Familieretshusets afgørelse om
afvisning af at behandle en sag med henvisning til manglende international kompetence.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, for så vidt angår øvrige ændringer af § 46 i
forældreansvarsloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, 1. pkt., i ægteskabsloven, at ægteskab ikke uden Ankestyrelsens tilladelse må
indgås mellem personer, hvis den ene part har været gift med den anden parts slægtning i ret op-
eller nedstigende linje, hvilket f.eks. kan være den anden parts forælder eller barn.
Det foreslås, at § 7, 1. pkt., ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at tilladelse til, at
ægteskab kan indgås i de i bestemmelsen omhandlede situationer, gives af Familieretshuset.
Ændringen er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder at
træffe afgørelse om tilladelse efter § 7, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
145
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0146.png
Til nr. 2
Ægteskabsloven indeholder en række bestemmelser, der fastlægger Ankestyrelsens opgaver. Det
drejer sig bl.a. om opgaver efter § 21, stk. 2, om afgørelse af, at en vielse er gyldig, uanset at
kravene i § 21, stk. 1, ikke er opfyldte, efter § 23, stk. 3, om anlæggelse af sag til omstødelse af et
ægteskab og efter § 58 b, stk. 1, om behandling af klage over prøvelsesmyndighedens afgørelse
efter §§ 1 a og 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelse vedrørende anerkendelse af
udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelser.
Det foreslås, at § 21, stk. 2, § 23, stk. 3, og § 58 b, stk. 1, ændres således, at det fremgår af
bestemmelserne, at de i bestemmelserne nævnte opgaver varetages af Familieretshuset.
Ændringerne er begrundede i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder at
træffe afgørelse efter § 21, stk. 2, anlægge sag efter § 23, stk. 3, og træffe afgørelse i klager omfattet
af § 58 b, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Det er ved visse bestemmelser i ægteskabsloven fastlagt, at en afgørelse træffes ved dom.
Afgørelsen træffes således i disse sager af domstolene. Det drejer sig om sager efter § 23, stk. 1, og
§ 24, stk. 1, i ægteskabsloven om omstødelse af et ægteskab. Endvidere fremgår det af § 52 i
ægteskabsloven, at en aftale om pligten til at betale ægtefællebidrag eller om størrelsen af et
ægtefællebidrag kan ændres ved dom, og efter § 58 i ægteskabsloven at en aftale mellem to
ægtefæller om fordeling af formue, bidragspligt eller andre vilkår i forbindelse med separation eller
skilsmisse kan ændres eller erklæres uforbindende ved dom.
Det foreslås, at henvisningen til, at afgørelser efter § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, og §§ 52 og 58 træffes
ved dom, udgår.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om bidragspligt og størrelsen af ægtefællebidrag, jf. den i
lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2. De afgørelser, der træffes efter de omhandlede
bestemmelser vil dermed kunne træffes af Familieretshuset eller Familieretten. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer af de omhandlede bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
146
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0147.png
Til nr. 4
Det følger af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven, at når Ankestyrelsen eller ægtefællen i et tidligere
ægteskab anlægger sag til omstødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge ægtefæller.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven, for så vidt angår det offentliges
anlæggelse af omstødelsessager, videreføres som § 23, stk. 3, 3. pkt., i ægteskabsloven, idet det dog
foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at Ankestyrelsens opgaver efter bestemmelsen varetages
af Familieretshuset. Endvidere foreslås henvisningen til, at omstødelsessag også kan anlægges af
ægtefællen i et tidligere ægteskab, ikke videreført.
Den foreslåede flytning af bestemmelsen fra retsplejeloven til ægteskabsloven er begrundet i, at
bestemmelsen i § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven regulerer forhold, som Familieretshuset eller
ægtefællen i et tidligere forhold skal tage stilling til ved indbringelsen af en sag for Familieretten.
Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at dette er reguleret i ægteskabsloven.
Ændringen af henvisningen til, at det er Familieretshuset, der anlægger omstødelsessag, er
begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til Familieretshusloven
foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de opgaver på det
familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder efter lovforslagets
§ 2, nr. 2, anlæggelse af omstødelsessag efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven.
Begrundelsen for forslaget om, at henvisningen til, at omstødelsessag også kan anlægges af
ægtefællen i et tidligere ægteskab, ikke videreføres, er, at det følger af § 28 i forslaget til
Familieretshusloven, at det alene er Familieretshuset, der kan anlægge omstødelsessag, da det alene
er Familieretshuset, der kan indbringe en omstødelsessag for Familieretten. En ægtefælle kan
således ikke selv anlægge en omstødelsessag.
For så vidt angår den foreslåede ophævelse af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven henvises til
lovforslagets § 16, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 26 i ægteskabsloven, at hvis et ægteskab omstødes, og den ene ægtefælle var i god
tro om omstødelsesgrunden, mens den anden ægtefælle kendte til eller burde kende til
omstødelsesgrunden, kan der tilkendes den ægtefælle, der var i god tro, en godtgørelse.
Godtgørelsen tilkendes ved omstødelsesdommen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at godtgørelse i sager om omstødelse af ægteskab
tilkendes ved afgørelsen om omstødelse.
147
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0148.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det ved de i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede ændringer
af § 23, stk. 1, og § 24, stk. 1, i ægteskabsloven foreslås, at ægteskab omstødes ved afgørelse truffet
af Familieretshuset eller Familieretten. Det findes hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om godtgørelse
ved omstødelse af ægteskab fortsat behandles i forbindelse med afgørelsen om ægteskabets
omstødelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Efter § 29 i ægteskabsloven har ægtefæller ret til skilsmisse uden forudgående separation, hvis de er
enige om skilsmissen og om vilkårene herfor, dvs. spørgsmål om bidragspligt efter skilsmissen og
om fortsættelse af eventuelt lejemål. Statsforvaltningen udsteder i disse tilfælde skilsmissebevilling
efter § 42 i ægteskabsloven. Ægtefæller, der er enige om at blive skilt, kan således søge om
skilsmisse uden forudgående separation, hvis de ønsker det. Skilsmisse efter § 29 kaldes direkte
skilsmisse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
2. pkt.
i bestemmelsen, således at det fremgår af § 29, at
skilsmisse i visse situationer først bevilges efter den refleksionsperiode, der følger af den i
lovforslagets § 2, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 a i ægteskabsloven. Det foreslås med § 42 a,
at ægtefæller, der anmoder om direkte skilsmisse efter § 29 i ægteskabsloven, og som har fælles
børn, der ikke er fyldt 18 år, først kan få udstedt en skilsmissebevilling efter en refleksionsperiode
på tre måneder.
Den foreslåede ændring betyder, at ægtefæller med fælles mindreårige børn først kan blive skilt
uden forudgående separation efter udløbet af en refleksionsperiode på tre måneder. Det er endvidere
en betingelse for skilsmisse, at ægtefællerne i refleksionsperioden har gennemført det digitale forløb
efter den foreslåede bestemmelse i § 23 i forslaget til Familieretshusloven. Der henvises i denne
forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 12, samt til bemærkningerne til § 23 i
forslaget til Familieretshusloven.
Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at ægtefæller med fælles børn under 18 år, som ønsker
skilsmisse uden en forudgående separation, skal sikres tid til eftertanke, inden de endeligt
accepterer at blive skilt. Dette foreslås særligt af hensyn til børnenes trivsel. Der henvises i denne
forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 7
148
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0149.png
Ægteskabsloven indeholder en række bestemmelser, der fastlægger Statsforvaltningens opgaver.
Det drejer sig bl.a. efter § 37, stk. 2, om, at anmodning om separation eller skilsmisse skal indgives
til Statsforvaltningen, efter § 38, stk. 1, nr. 3, om, at Statsforvaltningen, når særlige omstændigheder
taler for det, indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling i forbindelse med separation eller
skilsmisse, og efter § 58 d, stk. 2, om, at visse anmodning og ansøgninger skal indgives digitalt til
Statsforvaltningen, og at Statsforvaltningen som udgangspunkt afviser en anmodning eller
ansøgning, som ikke er indgivet digitalt.
Det foreslås, at § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, og § 58 d, stk. 2, ændres således, at der i bestemmelserne
henvises til Familieretshuset fremfor til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler visse sager efter
ægteskabsloven, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2. De foreslåede ændringer
betyder, at anmodning om separation eller skilsmisse skal indgives digitalt til Familieretshuset
fremfor til Statsforvaltningen, jf. § 37, stk. 2, og § 58 d, stk. 2, 1. pkt., at det er Familieretshuset
fremfor Statsforvaltningen, som indkalder ægtefæller til vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, at
ansøgning om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag skal indgives digitalt, jf. § 58 d, stk. 2,
1. pkt., og at det er Familieretshuset der, som udgangspunkt afviser en anmodning eller ansøgning,
der ikke er indgivet digitalt, jf. § 58 d, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 38, stk. 1, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Ægteskabsloven indeholder en række bestemmelser, der fastlægger Statsforvaltningens opgaver.
Det drejer sig bl.a. efter § 38, stk. 1, om, at Statsforvaltningen i visse situationer indkalder
ægtefællerne til vilkårsforhandling i forbindelse med separation eller skilsmisse, efter § 41 om, at
Statsforvaltningen kan tilbyde mægling ved uenighed om vilkårene for separation og skilsmisse,
efter § 42, stk. 1, 1. pkt., om, at Statsforvaltningen giver bevilling til separation eller skilsmisse,
hvis ægtefællerne er enige herom, herunder også om vilkårene for separationen eller skilsmissen,
efter § 42, stk. 2, om, at Statsforvaltningen giver bevilling til skilsmisse efter 6 måneders separation,
hvis den anden ægtefælle ikke protesterer mod skilsmissen, og vilkårene fastsat for separationen
også gælder for tiden efter skilsmissen, og efter § 43 a, stk. 1, om Statsforvaltningens internationale
kompetence til at behandle en ansøgning om separation og skilsmisse.
Det foreslås, at § 38, stk. 1, § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 42, stk. 2, og § 43 a, stk. 1, ændres således,
at der i bestemmelserne henvises til Familieretshuset fremfor til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler visse sager efter
149
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0150.png
ægteskabsloven, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2. De foreslåede ændringer
betyder, at det er Familieretshuset, der behandler sager om vilkårsforhandling, jf. § 38, stk. 1, og §
41, at det er Familieretshuset, der behandler sager om bevilling til separation eller skilsmisse, jf. §
42, stk. 1, 1. pkt. og § 42, stk. 2, og at bestemmelserne i § 43 a, stk. 1, om international kompetence
gælder for Familieretshusets behandling af en ansøgning om separation og skilsmisse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 38, stk. 1, til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår
øvrige ændringer af § 42, og til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår
øvrige ændringer af § 43 a, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 38 i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen i visse tilfælde indkalder ægtefællerne
til vilkårsforhandling i forbindelse med en sag om separation eller skilsmisse. Efter § 38, stk. 1, nr.
1-3, indkaldes for det første til vilkårsforhandling, når en ægtefælle anmoder det, for det andet når
ægtefællerne ikke er enige om separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor, og for det tredje
når Statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for, at der afholdes
vilkårsforhandling.
Efter § 38, stk. 2, kan vilkårsforhandling i særlige tilfælde undlades, selvom ægtefællerne ikke er
enige om separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor. Ifølge bemærkningerne til
bestemmelsen skal undtagelsesmuligheden fortolkes restriktivt og er f.eks. tænkt anvendt i
situationer, hvor en ægtefælle bor i udlandet, og hverken kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse
til Danmark og deltage i vilkårsforhandling, en ægtefælle har behov for en dom om separation eller
skilsmisse, der kan anerkendes i et land, hvor det kan være vanskeligt at få anerkendt en
separations- eller skilsmissebevilling, eller der for nylig i forbindelse med en tidligere anmodning
om separation eller skilsmisse har været forgæves forligsbestræbelser, jf. Folketingstidende 2012-
13, A, L 157 som fremsat, side 29.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. december 2015 om separation og
skilsmisse, at ægtefællerne skal møde personligt og samtidigt til vilkårsforhandlingen. Det fremgår
videre af § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen, at Statsforvaltningen kan bestemme, at vilkårsforhandling
skal foretages særskilt med hver ægtefælle, hvis helt særlige omstændigheder taler for det.
Det foreslås, at der i § 38 i ægteskabsloven indsættes en ny bestemmelse som stk. 3, hvorefter en
ægtefælle ikke har pligt til at deltage i vilkårsforhandling sammen med den anden ægtefælle, hvis
den anden ægtefælle har udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for vold, eller der er mistanke
herom. Ved vold forstås også psykisk, seksuel og økonomisk vold, samt trusler om vold.
150
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0151.png
Der foreslås ikke i øvrigt med lovforslaget ændringer i bestemmelserne om vilkårsforhandling i
forbindelse med en sag om separation eller skilsmisse. Forpligtelsen for parterne til at møde
personligt videreføres dermed uændret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 3, tydeliggøres det, at en ægtefælle ikke har pligt til at
deltage i vilkårsforhandling sammen med den anden ægtefælle, hvis denne har udsat ægtefællen
eller ægtefællens barn for vold, eller der er mistanke herom. Ægtefællen har uanset dette pligt til at
deltage i vilkårsforhandling hos Familieretshuset efter § 38, men vilkårsforhandlingen afholdes
særskilt for hver ægtefælle.
Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at ægtefællen skal kunne dokumentere, at der
har været udøvet vold ved f.eks. politi- eller skadestuerapport. Det er tilstrækkeligt, at der foreligger
en mistanke om, at en ægtefælle eller dennes barn har været udsat for vold fra den anden ægtefælle.
Mistanken kan bl.a. være baseret på udtalelser fra en ægtefælle eller i risikofaktorer, som
screeningen af sagen har peget på. Selvom der er tvivl om rigtigheden af påstanden om vold udøvet
af den anden ægtefælle, finder den foreslåede bestemmelse anvendelse. Familieretshuset skal
således ikke foretage en materiel vurdering af påstanden om vold. Familieretshuset skal dog vejlede
og rådgive parten om fordelene ved, at begge parter deltager i vilkårsforhandlingen, hvor de
sammen kan finde en løsning på deres uenighed om separationen eller skilsmisse og vilkårene
herfor, og om ægtefællens mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
I sager hvor Familieretshuset forud for udsendelsen af indkaldelse til vilkårsforhandling efter § 38,
stk. 1, er bekendt med, at der har været vold, eller der er mistanke herom, skal Familieretshuset tage
kontakt til den ægtefælle, der har været udsat for vold, eller hvis barn har været udsat for vold, med
henblik på afklaring af hvorvidt ægtefællen uanset ønsker at møde samtidigt med den anden
ægtefælle til vilkårsforhandling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal Familieretshuset udsende
indkaldelse til særskilt vilkårsforhandling. Hvis Familieretshuset f.eks. ved screeningen af sagen er
blevet opmærksom på tegn på, at en ægtefælle eller dennes barn kan have været udsat for vold fra
den anden ægtefælle, skal Familieretshuset vejlede ægtefællen om den foreslåede undtagelse i § 38,
stk. 3, inden Familieretshuset udsender indkaldelsen til vilkårsforhandling. Dette skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 10, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, hvorefter
Familieretshuset ikke indkalder en part til et møde sammen med den anden part, hvis en part har
udøvet vold over for den anden part eller dennes barn.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, idet der som beskrevet ovenfor efter
bemærkningerne til § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om separation og skilsmisse er mulighed for at
afholde vilkårsforhandling særskilt for hver ægtefælle, hvis helt særlige omstændigheder taler for
det. Det er dog fundet hensigtsmæssigt af hensyn til borgernes retssikkerhed, at det fremgår direkte
af ægteskabsloven, at der ikke foreligger en pligt for ægtefællen til at deltage i vilkårsforhandling
med den anden ægtefælle, hvis denne har udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for vold.
151
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0152.png
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at beskytte den part, der har været udsat for
vold, eller hvis barn har været udsat for vold, herunder imod risikoen for retraumatisering. Med den
foreslåede bestemmelse tydeliggøres det således, at en part, der har været udsat for vold, eller hvis
barn har været udsat for vold, ikke har pligt til at møde voldsudøveren under behandlingen af en
familieretlig sag i Familieretshuset.
En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat som § 10, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven og i
§ 31 a, stk. 2, 2. pkt., i forældreansvarsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.2.1.3. og 3.3.3.1.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 39, stk. 1, i ægteskabsloven, at der ved indgivelse af anmodning om separation
eller skilsmisse og for afholdelse af vilkårsforhandling betales et gebyr. Det fremgår videre af § 38,
stk. 2, at gebyrets størrelse skal svare til Statsforvaltningens omkostninger ved sagsbehandlingen.
Det foreslås, at § 39, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at størrelsen af gebyret
efter § 38, stk. 1, skal svare til Familieretshusets omkostninger.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter anmodning om separation eller skilsmisse behandles af Familieretshuset,
jf. den i lovforslagets § 2, nr. 7, foreslåede ændring af § 58 d, stk. 2, i ægteskabsloven, og
Familieretshuset afholder vilkårsforhandling, jf. de i lovforslagets § 2, nr. 7og 8, foreslåede
ændringer af § 38 i ægteskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 11
Det fremgår af § 42, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen giver bevilling til
skilsmisse eller separation, hvis ægtefællerne er enige herom, herunder om vilkårene for separation
og skilsmisse. Det fremgår dog af § 42, stk. 1, 2. pkt., at hvis ægtefællerne er uenige om størrelsen
af ægtefællebidrag, kan dette henskydes til Statsforvaltningens afgørelse. Uenigheden om størrelsen
af ægtefællebidraget står dermed ikke i vejen for, at der kan gives bevilling til separation eller
skilsmisse efter § 42, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
152
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0153.png
afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 16, foreslåede ændring af
§ 50, stk. 1, 1. pkt., i ægteskabsloven og den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede ændring af § 58 a,
stk. 2, i ægteskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 12
Efter § 29 i ægteskabsloven har ægtefæller ret til skilsmisse uden forudgående separation, hvis de er
enige om skilsmissen og om vilkårene herfor, dvs. spørgsmål om bidragspligt efter skilsmissen og
om fortsættelse af eventuelt lejemål. Statsforvaltningen udsteder i disse tilfælde skilsmissebevilling
efter § 42 i ægteskabsloven. Ægtefæller, der er enige om at blive skilt, kan således søge om
skilsmisse uden forudgående separation, hvis de ønsker det. Skilsmisse efter § 29 kaldes direkte
skilsmisse.
Med
§ 42 a
i ægteskabsloven foreslås det, at der indføres en refleksionsperiode forud for en
skilsmisse for ægtefæller, der har fælles mindreårige børn, og som ønsker direkte skilsmisse.
Det foreslås således med § 42 a,
stk. 1,
at ægtefæller, der anmoder om direkte skilsmisse efter § 29 i
ægteskabsloven, og som har fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, først kan få udstedt en
skilsmissebevilling efter en refleksionsperiode på tre måneder. Refleksionsperioden regnes fra
Familieretshusets modtagelse af anmodningen om skilsmisse.
Formålet med refleksionsperioden er at skabe tid til refleksion for ægtefæller med fælles børn under
18 år, der ønsker at blive skilt uden forudgående separation. Det handler både om refleksion over,
hvorvidt ægtefællerne ønsker at blive skilt, og refleksion over, hvordan ægtefællerne sammen på
kort og langt sigt kan beskytte og passe på deres børn og sætte børnenes bedste og trivsel i centrum.
Refleksionsperioden skal således understøtte forældrenes mulighed for at arbejde med deres forhold
og blive bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Fra Familieretshusets side understøttes
dette navnligt af krav om gennemførelse af et obligatorisk digitalt forløb og tilbud om en
rådgivnings- og afklaringssamtale, jf. § 23 i forslaget til Familieretshusloven.
Refleksionsperioden regnes fra Familieretshusets modtagelse af anmodningen om direkte
skilsmisse, dvs. fra det tidspunkt hvor begge ægtefæller har tilsluttet sig ansøgningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 1, at den finder anvendelse for alle
ægtefæller, der anmoder om direkte skilsmisse efter § 29 i ægteskabsloven. Dette betyder, at
bestemmelsen også omfatter ægtefæller, der er separerede efter § 30 i ægteskabsloven, og som
inden udløbet af separationsperioden på 6 måneder i § 30, stk. 2, anmoder om direkte skilsmisse
efter § 29.
153
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0154.png
Kravet om en refleksionsperiode efter § 42 a, stk. 1, finder ikke anvendelse, når der søges om
direkte skilsmisse efter §§ 32-36 i ægteskabsloven. Efter disse bestemmelser har en ægtefælle ret til
skilsmisse uden forudgående separation, hvis samlivet har været ophævet i to år, der foreligger
utroskab, vold, seksuelle overgreb, bigami eller børnebortførelse.
Det foreslås videre med
stk. 2,
at Familieretshuset udsteder bevilling til skilsmisse efter § 29 i
ægteskabsloven, når ægtefæller, der er omfattede af kravet om en refleksionsperiode, har bekræftet
anmodningen om skilsmisse, betingelserne om enighed om vilkårene for skilsmisse i § 42 i
ægteskabsloven er opfyldte, og ægtefællerne begge har gennemført det obligatoriske digitale forløb
efter § 23 i forslaget til Familieretshusloven.
For så vidt angår bekræftelse af anmodningen om skilsmisse, skal denne være afgivet inden 1
måned efter udløbet af refleksionsperioden. Bekræftelse kan ikke afgives, før refleksionsperioden er
udløbet. Fristen regnes fra udgangen af det døgn, hvor refleksionsperioden udløber, dvs. tre
måneder efter Familieretshusets modtagelse af anmodningen. Fristen udløber ved udgangen af det
døgn, hvor der gået 1 måned fra udløbet af refleksionsperioden. Det afgørende for, hvorvidt fristen
er overholdt, er, hvornår bekræftelsen er afgivet. Det har ikke betydning, hvornår Familieretshuset
har modtaget bekræftelsen.
I de fleste sager er ægtefællerne omfattede af kravet om anvendelse af Familieretshusets digital
selvbetjeningsløsning ved afgivelsen af bekræftelsen, og der vil derfor være samtidighed mellem,
hvornår bekræftelsen er afgivet, og hvornår Familieretshuset har modtaget bekræftelsen. Der
henvises til § 58 d i ægteskabsloven, som foreslås ændret ved § 2, nr. 24, i lovforslaget.
At fristen er overholdt, hvis bekræftelsen er afgivet inden for fristen, har betydning for ægtefæller,
der er fritaget fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening, jf. § 58 d, stk. 3, i ægteskabsloven.
Det er parten, der har bevisbyrden for, at bekræftelsen er afgivet inden for fristen. For parter i
udlandet og andre, der er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, kan dette opfyldes ved at
sende bekræftelsen rekommanderet.
Begge parter skal inden for fristen bekræfte, at de fortsat ønsker skilsmisse. Såfremt en eller begge
ægtefæller ikke afsender bekræftelsen inden for fristen, bortfalder ansøgningen om skilsmisse efter
§ 29. Hvis ægtefællerne ønsker at blive skilt, skal de derfor indgive en ny ansøgning om skilsmisse.
Søger de om direkte skilsmisse efter § 29 i ægteskabsloven, skal de på ny opfylde kravene i § 42 a
om en refleksionsperiode m.v.
Det er endvidere et krav for, at der kan gives bevilling til skilsmisse efter § 29 i ægteskabsloven
efter udløbet af refleksionsperioden, at betingelserne i § 42 i ægteskabsloven, som foreslås ændret
ved § 2, nr. 8 og 11, i lovforslaget, er opfyldte. Dette betyder, at ægtefællerne skal være enige om
skilsmissen og vilkårene herfor, dog kan henskyde spørgsmål om størrelsen af ægtefællebidrag til
afgørelse i det familieretlige system. Enigheden skal foreligge ved ægtefællernes bekræftelse af
anmodningen om skilsmisse efter udløbet af refleksionsperioden.
154
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0155.png
Det er endeligt et krav, at begge ægtefæller har gennemført det obligatoriske digitale forløb efter §
23 i forslaget til Familieretshusloven, jf. dog undtagelsen i den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk.
3 der beskrives i det følgende.
Det digitale forløb har til formål at understøtte forældrenes mulighed for at arbejde med deres
relation og blive bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Ægtefællerne kan gennem
forløbet tilegne sig viden og værktøjer på egen hånd. Forløbet er således en afgørende del af
refleksionsperioden, og gennemførelse er derfor også et krav for, at der kan udstedes
skilsmissebevilling. Det registreres digitalt i Familieretshusets sagsbehandlingssystem, at en
ægtefælle har gennemført forløbet.
Det er et krav, at begge ægtefæller har gennemført forløbet, inden de bekræfter anmodningen om
skilsmisse
Det foreslås med
stk. 3,
at en ægtefælle, der efter § 58 d, stk. 3, i ægteskabsloven er undtaget fra at
skulle anvende digital selvbetjening skal gennemføre det obligatoriske digitale forløb efter § 23 i
forslaget til Familieretshusloven på skriftligt grundlag.
Det fremgår af § 58 d, stk. 3, i ægteskabsloven, at en borger kan undtages fra kravet om at skulle
anvende digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Det kan f.eks. dreje sig om socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, kognitive vanskeligheder eller sprogvanskeligheder m.v. Det drejer
sig også om borgere, der ikke har en dansk digital signatur, dvs. typisk borgere med bopæl i
udlandet.
En ægtefælle, der ikke kan pålægges at anvende digitale selvbetjening, kan heller ikke pålægges at
gennemføre det digitale forløb efter den foreslåede bestemmelse i 23 i ægteskabsloven digitalt. Det
følger derfor af forslaget til stk. 3, at ægtefællen i stedet skal gennemføre det digitale forløb på
skriftligt grundlag. Dette indebærer, at ægtefællen fra Familieretshuset modtager skriftligt
materiale, der indholdsmæssigt svarer til det digitale forløb.
Endelig følger det af forslaget til stk. 3, at ægtefællen ved bekræftelsen efter stk. 2, 1. pkt. af
anmodningen om skilsmisse skal afgive erklæring om at have gennemført det digitale forløb på
skriftligt grundlag.
De foreslåede bestemmelser i § 42 a om en refleksionsperiode som betingelse for udstedelse af
bevilling til skilsmisse efter § 29 er begrundet i behovet for at skabe tid og rum til, at ægtefællerne
inden en skilsmisse reflekterer over deres ønske om en skilsmisse og over deres samarbejde og
beskyttelse af deres fælles børn.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.2.2.1. og 3.3.3.2.1.
155
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0156.png
Til nr. 13
§ 43 i ægteskabsloven omhandler Statsforvaltningens afslutning af en separations- eller
skilsmissesag og Statsforvaltningens indbringelse af en separations- eller skilsmissesag for retten.
Det fremgår af § 43, stk. 1, at Statsforvaltningen afslutter en sag om separation og skilsmisse, hvis
Statsforvaltningen ikke kan give bevilling til separation eller skilsmisse, fordi der ikke er opnået
den fornødne enighed mellem parterne, eller hvis Statsforvaltningen finder det betænkeligt at give
bevilling. Statsforvaltningen skal indbringe en afsluttet sag for retten, hvis en part anmoder om det
inden 4 uger efter, at parten har fået meddelelse om afslutningen, medmindre Statsforvaltningens
afslutning af sagen skyldes, at den pågældende part er udeblevet fra vilkårsforhandlingen.
Statsforvaltningen skal endvidere efter § 43, stk. 2, afslutte en sag om separation og skilsmisse og
indbringe den for retten, hvis en part anmoder om det, og parterne ikke er blevet enige, uanset at de
har modtaget vejledning under vilkårsforhandlingen, eller den, der anmoder om, at sagen indbringes
for retten, er mødt til vilkårsforhandlingen, men den anden ægtefælle er udeblevet fra
vilkårsforhandling to gange.
Endelig kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde afslutte en sag om separation og skilsmisse og
indbringe den for retten efter anmodning fra en part, jf. § 43, stk. 3. Denne bestemmelse kan f.eks.
anvendes, når parterne har bopæl i udlandet, eller der for kort tid siden har været
forligsforhandlinger.
Det foreslås, at § 43 og overskriften til § 43 ophæves. Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at
Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, og at afgørelse i sager om
separation eller skilsmisse træffes af Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 2,
nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2. Det foreslås samtidigt, at der indføres en adgang til at indbringe
Familieretshusets afgørelse i en sag om separation eller skilsmisse for Familieretten, jf. den i
lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven. Bestemmelserne i § 43 erstattes
dermed af den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 14
Efter § 43 a, stk. 1, i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen behandle en ansøgning om separation
eller skilsmisse, hvis betingelserne i § 448 c, stk. 1, 2 og 4, i retsplejeloven er opfyldte. Disse
bestemmelser indeholder reglerne om domstolenes internationale kompetence til at behandle sager
om separation og skilsmisse.
156
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0157.png
Efter § 448 c, stk. 3, i retsplejeloven kan en sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen
indbringes for retten her i riget, når ægteskabet er indgået her. Bestemmelsen finder ikke anvendelse
for Statsforvaltningen, da Statsforvaltningen ikke behandler sager om hverken omstødelse af
ægteskab eller ægteskabs beståen. Omstødelsessager anlægges efter §§ 23 og 24 i ægteskabsloven
af Ankestyrelse eller en nuværende eller tidligere ægtefælle. Sag om ægteskabs beståen anlægges
ikke af det offentlige, men af en af parterne.
Det fremgår af § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen efter anmodning fra en part
indbringer en sag om separation eller skilsmisse for retten, hvis Statsforvaltningen har afvist at
behandle sagen med henvisning til manglende international kompetence efter § 43 a, stk. 1.
Med lovforslagets § 16, nr. 3, foreslås det, at § 448 c i retsplejeloven uden indholdsmæssige
ændringer videreføres som § 451 i retsplejeloven.
Det foreslås, at § 43 a affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshuset kan
behandle en sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab og om et ægteskabs beståen,
hvis betingelserne i § 451 i retsplejeloven er opfyldte.
De foreslåede ændringer af § 43 a i ægteskabsloven indebærer, at Familieretshusets internationale
kompetence til at behandle en sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab og om et
ægteskabs beståen er reguleret af § 451 i retsplejeloven.
Begrundelsen for forslaget er, for det første, at i det nye familieretssystem skal alle familieretlige
sager indledes i Familieretshuset, der således skal behandle sager, der i dag alene behandles af
domstolene, herunder sager om omstødelse af ægteskab og om et ægteskabs beståen.
Begrundelsen for forslaget er for det andet, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab og om et
ægteskabs beståen. Når Familieretshuset skal træffe afgørelsen, kan afgørelsen indbringes for
Familieretten. Der henvises til de i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede bestemmelse i § 58 a, stk. 2
og 3, i ægteskabsloven. Den særlige bestemmelse om klageadgang i § 43 a, stk. 2, er derfor
overflødig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1.
Til nr. 15
De vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i landet, gælder efter § 45 i
ægteskabsloven også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn
til bidragspligt kan der dog ved en separationsdom træffes anden bestemmelse.
157
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0158.png
Det foreslås, at henvisningen i § 45 til separationsdom udgår således, at bestemmelsen ikke kun
omfatter separationsdomme afsagt af domstolene, men også afgørelser om separation, truffet af
Familiehuset.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om bidragspligt og størrelsen af ægtefællebidrag, jf. den i
lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2. De i § 45 omhandlede afgørelser om separation
vil således kunne være truffet af Familieretshuset eller Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 16 og 17
§ 50, stk. 1, i ægteskabsloven vedrører sager, hvor ægtefæller ikke er blevet enige om
ægtefællebidrag efter separation eller skilsmisse. Efter bestemmelsen træffer retten afgørelse om
pligten til at betale ægtefællebidrag, herunder om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen træffer
afgørelse om størrelsen af bidraget, hvis der er bidragspligt.
Det foreslås, at § 50, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om bidragspligt, herunder pligtens varighed, og størrelsen af
bidraget, hvis der er bidragspligt.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om ægtefællebidragspligt og størrelsen af bidraget, jf. den i
lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 18
Det fremgår af § 53, stk. 1, i ægteskabsloven, at pligt til at betale ægtefællebidrag, der er fastlagt
ved dom, kan ændres ved en ny dom.
Det foreslås, at henvisningen til, at afgørelser efter § 53, stk. 1, træffes ved dom, udgår.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om bidragspligt, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede §
58 a, stk. 2.
158
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0159.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 19
Det fremgår af § 53, stk. 2, i ægteskabsloven, at en afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag, der
er truffet af Statsforvaltningen, kan ændres ved en ny afgørelse, truffet af Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 53, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag eller om ændring af størrelsen af
ægtefællebidrag.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om bidragspligt og størrelsen af ægtefællebidrag, jf. den i
lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 20
Det fremgår af § 55, stk. 2, i ægteskabsloven, at retten i forbindelse med en dom til separation eller
skilsmisse kan pålægge den ene part at udleje en lejlighed til den anden part, hvis lejligheden er
beliggende i en beboelsesejendom med flere lejligheder, der hører til den pågældende parts bodel
eller særeje, og lejligheden hidtil har været familiens bolig. Retten kan fastsætte vilkår for lejemålet.
Det foreslås, at § 55, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om, at en lejlighed tilhørende den ene ægtefælle ved separation
eller skilsmisse skal udlejes til den anden ægtefælle.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om, at en lejlighed tilhørende den ene ægtefælle ved separation eller skilsmisse skal
udlejes til den anden ægtefælle, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 21
Kompetencen til at træffe afgørelser efter ægteskabsloven er efter gældende ret fordelt mellem
prøvelsesmyndigheden (kommunen), Ankestyrelsen, Statsforvaltningen og retten.
Kommunerne træffer bl.a. afgørelse om dispensation fra ægteskabsbetingelserne.
159
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0160.png
Statsforvaltningen træffer efter ægteskabsloven afgørelse om bevilling til separation eller skilsmisse
i visse sager, jf. § 42, om størrelsen af ægtefællebidrag og om ændring heraf, jf. § 50, stk. 1, og §
53, stk. 2, og om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivelse af anmodninger om ansøgninger
til Statsforvaltningen, jf. § 58.
Afgørelse om omstødelse af ægteskab, jf. § 23, separation og skilsmisse i uenighedssager, jf. § 43,
pligt til at betale ægtefællebidrag og ændring af heraf, jf. § 50, stk. 1, og § 53, stk. 1, ændring af
bidragspligt og størrelse af bidrag fastsat ved aftale, jf. § 52, vilkår, jf. § 55, og ændring m.v. af
aftale om formuefordeling, bidragspligt eller andre vilkår, jf. § 58, træffes af retten.
Kommunerne, Ankestyrelsen og Statsforvaltningen behandler sager efter ægteskabsloven efter
bestemmelserne i ægteskabsloven, forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige
principper.
Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 58 a, stk. 1. Dette gælder dog
ikke Statsforvaltningens afgørelse efter § 43, stk. 1-3, om at afslutte en sag om separation eller
skilsmisse og indbringe den for retten og afgørelse efter § 43 a, stk. 2, om afvisning af at behandle
en sag grundet manglende kompetence. Disse sager prøves i stedet af retten.
Det foreslås med bestemmelsen i § 58 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
ægteskabsloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 58 a, stk. 2, foreslås det at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven, om afgørelse i en række sager efter ægteskabsloven træffes af Familieretshuset
eller Familieretten. Det drejer sig om afgørelse i sager om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
om godkendelse af en vielse som gyldig, uanset at kravene i § 21, stk. 1, ikke er opfyldte, i sager
omfattet af kapitel 3-5 i ægteskabsloven om omstødelse, separation og skilsmisse samt vilkår
herfor, om klage efter § 58 b over visse af afgørelser truffet af kommunen som prøvelsesmyndighed
efter § 13, stk. 1, og om afvisning efter § 58 d, fordi ansøgningen eller anmodningen ikke er
indgivet ved brug af digital selvbetjening. Der drejer sig videre om afgørelse i sager mellem
ægtefæller om, hvorvidt separation består eller er bortfaldet, og i sager om, hvorvidt parterne er
eller ikke ægtefæller.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås
nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse efter
ægteskabsloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af Familieretshuset eller Familieretten,
foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til Familieretshusloven. For så vidt angår
afgørelser i sager om klage efter § 58 b over visse afgørelser truffet af kommunen som
prøvelsesmyndighed, bemærkes, at afgørelseskompetencen i disse sager efter gældende ret er tillagt
Ankestyrelsen. Som led i samlingen af de familieretlige sager i ét system findes det
160
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0161.png
hensigtsmæssigt, at afgørelseskompetencen i disse sager tillægges Familieretshuset og Familieretten
i lighed med, hvad der foreslås for de øvrige sager efter ægteskabsloven.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige om f.eks. skilsmisse, når
Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger, eller der er tale om en sag anlagt af Familieretshuset om omstødelse af
et ægteskab.
Sager om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, om godkendelse af en vielse som gyldig efter §
21, stk. 2, og om bevilling af separation eller skilsmisse, hvor der er enighed mellem parterne, efter
§ 42 i ægteskabsloven behandles altid af Familieretshuset efter § 5 i forslaget til
Familieretshusloven, jf. § 8, nr. 3-5, i forslaget til Familieretshusloven. Sager om afgørelse af en
klage efter § 58 b i ægteskabsloven afgøres altid af Familieretshuset efter § 6, jf. § 27, i forslaget til
Familieretshusloven, jf. § 8, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten, og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, at Familieretshuset kan afgøre sager på skriftligt
grundlag, og at Familieretshuset tilbyder konfliktmægling og -rådgivning.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i ægteskabsloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter ægteskabsloven.
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 58 a, stk. 3, at Familieretshusets afgørelser efter
ægteskabsloven kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i forslaget til
Familieretshusloven. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om indbringelse af
Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til
Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, hvilke afgørelser der kan indbringes for
161
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0162.png
Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende
ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 22
Det fremgår af § 58 a, stk. 5, i ægteskabsloven, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen som
klagemyndighed kan få terminaladgang til brug for behandling af sager om fastsættelse og ændring
af ægtefællebidrag. De to myndigheder kan anvende terminaladgangen til at indhente nødvendige
økonomiske oplysninger om parterne til brug for behandlingen af sagen. Oplysningerne indhentes
via terminaladgangen hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret.
Det foreslås, at § 58, stk. 5, ændres således, at det er Familieretshuset, der har terminaladgangen
efter bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21,
foreslåede § 58 a, stk. 2.
Familieretten, der efter den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 3, behandler sager om
ægtefællebidrag, får ikke terminaladgang ved den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 5. I stedet vil
Familieretten til brug for behandlingen af sådanne sager kunne anmode Familieretshuset om at
indhente økonomiske oplysninger om parterne gennem Familieretshusets terminaladgang, jf. § 12 i
forslaget til Familieretshusloven. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21, og bemærkningerne til
dertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 23
Efter § 58 c i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen og Ankestyrelsen anmode en part om
oplysninger om partens forhold til brug for behandling af sager om fastsættelse og ændring af
ægtefællebidrag. Det følger af bestemmelsen, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan tillægge
manglende fremsendelse af oplysninger processuel skadesvirkning og træffe afgørelse på baggrund
af de oplysninger, som Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen er i besiddelse af.
Det foreslås, at § 58 c ændres således, at Familieretshuset ved behandlingen af sager om
ægtefællebidrag kan indhente oplysninger fra en part og tillægge manglende fremsendelse af
oplysninger processuel skadesvirkning.
162
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0163.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelser om ægtefællebidrag, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2.
Familierettens muligheder for at indhente oplysning m.v. er reguleret i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 24
Det fremgår af § 58 d, stk. 2, 1. pkt., i ægteskabsloven, at anmodning om separation og skilsmisse
efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse eller ændring af størrelsen af ægtefællebidrag efter §
50, stk. 1, og § 53, stk. 2, skal indgives ved brug af Statsforvaltningens digitale selvbetjening.
Det foreslås, at § 58 d, stk. 2, ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at ikke blot
anmodning om separation og skilsmisse efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse eller
ændring af størrelsen af ægtefællebidrag efter § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, men også anmodning om
tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7, anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af ægteskab
efter §§ 23 og 24, anmodning om godtgørelse ved omstødelse af ægteskab efter § 26, anmodning
om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter § 52 og § 53, stk. 1, og om ændring efter § 58
af aftale om fordeling af formue, bidragspligt og andre vilkår for separation og skilsmisse skal
indgives til Familieretshuset ved brug af digital selvbetjening. Det foreslås videre, at dette også skal
gælde for bekræftelse efter § 42 a af anmodning om skilsmisse efter § 29.
Ændringen er begrundet i, at det med den i lovforslaget § 2, nr. 21, foreslåede § 58, stk. 2, foreslås,
at afgørelse i de nævnte sagstyper, som bestemmelsen i § 58 d, stk. 2, udvidet med, træffes af
Familieretshuset eller Familieretten efter bestemmelserne i forslaget til Familieretshusloven.
Ansøgninger og anmodninger i disse sagstyper bør derfor omfattes af den obligatoriske digitale
selvbetjening. Ændringen medfører ikke ændringer i, hvornår udgangspunktet om digital
selvbetjening kan fraviges efter § 58 d, stk. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 58 d, stk. 2, i ægteskabsloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 25
Det fremgår af § 58 e i ægteskabsloven, at kapitel 9 og §§ 68 og 70 i retssikkerhedsloven finder
anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager efter ægteskabsloven. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven, hvorefter Statsforvaltningens afgørelser efter
ægteskabsloven som udgangspunkt kan påklages til Ankestyrelsen.
163
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0164.png
Det foreslås, at § 58 e ophæves.
Forslaget er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretsloven foreslås nedlagt, at
afgørelser efter ægteskabsloven med den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2, træffes
af Familieretshuset eller Familieretten, og at Familieretshuset afgørelser med den i lovforslagets §
2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 4, kan indbringes for Familieretten. Det foreslås dermed, at
Ankestyrelsen ikke længere har kompetence til at træffe afgørelser efter ægteskabsloven, hvorfor
der heller ikke er behov for regler om Ankestyrelsens behandling af sager efter ægteskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 13, stk. 1, i børnebidragsloven er barnets forældre hver for sig forpligtede til at forsørge
barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og
barnets bedste. Opfylder en af forældrene ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter
bestemmelsens stk. 2 pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold.
Det foreslås, at § 13, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan pålægge en forælder at udrede bidrag til barnets underhold.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til barnets underhold, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14,
foreslåede § 20 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Efter § 14, stk. 2, i børnebidragsloven ophører bidragspligten efter denne lov, når barnet indgår
ægteskab, medmindre Statsforvaltningen bestemmer andet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 14, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår, hvilken myndighed
der kan bestemme, at bidragspligten fortsætter uanset barnets ægteskab.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten,
der træffer afgørelse om, at bidragspligten skal fortsætte uanset barnets ægteskab, jf. den i
lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2.
164
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0165.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Efter § 15 i børnebidragsloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om særligt bidrag bl.a. i
forbindelse med et barns konfirmation. Af § 15, stk. 2 og 4, fremgår nærmere betingelser for
indgivelsen af ansøgning om særligt bidrag.
Efter § 19 a, stk. 1, skal der som udgangspunkt anvendes digital selvbetjening ved indgivelse af
ansøgning om børnebidrag til Statsforvaltningen. Af stk. 2 og 3 fremgår, hvornår dette
udgangspunkt kan fraviges, og af stk. 4, hvornår en digital ansøgning kan anses at være kommet
frem.
Det foreslås, at § 15, stk. 2 og 4, ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at ansøgning om
særligt bidrag indgives til og behandles af Familieretshuset.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i § 19 a, stk. 2 og 3, ændres, således at det fremgår, at
kravet om digital selvbetjening vedrører indgivelse af ansøgning til Familieretshuset.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter ansøgning om børnebidrag, herunder særligt bidrag,
skal indgives til Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Efter § 15, stk. 3, i børnebidragsloven skal Statsforvaltningen afvise en ansøgning om særligt
bidrag, hvis ansøgningen er indgivet på et andet tidspunkt end de i § 15, stk. 2, nævnte.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 15, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår, hvilken myndighed
der afviser en ansøgning om særligt bidrag, men blot at ansøgningen afvises, hvis den er indgivet på
et andet tidspunkt end de i § 15, stk. 2, nævnte.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der tager stilling
til en ansøgning om særligt bidrag, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2,
herunder hvorvidt ansøgningen skal afvises efter § 15, stk. 3, i børnebidragsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
165
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0166.png
Til nr. 5
Efter § 16 i børnebidragsloven kan Statsforvaltningen til enhver tid efter ansøgning ændre et bidrag
efter loven.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 16 ændres, således at det ikke fremgår, hvilken myndighed der
kan træffe afgørelse om at ændre et bidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til barnets underhold, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14,
foreslåede § 20 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Efter § 17 i børnebidragsloven kan Statsforvaltningen træffe en afgørelse om at fastsætte et andet
bidrag, end hvad der er aftalt mellem parterne, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, forholdene
væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets bedste.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 17 ændres, således at det ikke fremgår, hvilken myndighed der
kan træffe afgørelse om at ændre et bidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til barnets underhold, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14,
foreslåede § 20 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 7
Efter § 17 a, stk. 2, i børnebidragsloven betales der ikke et gebyr ved indgivelse af ansøgning om
ændring af et aftalt bidrag efter børnebidragsloven, såfremt Statsforvaltningen ikke tidligere har
behandlet en sag om bidraget.
Det foreslås, at § 17 a, stk. 2, nr. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, til hvilken
myndighed der tidligere har været indgivet ansøgning.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
166
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0167.png
afgørelse og altså behandler en sag om pligt til at udrede bidrag til barnets underhold, jf. den i
lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører også, at der skal
betales et gebyr for indgivelse af ansøgning, såfremt der inden nedlæggelsen af Statsforvaltningen
pr. 1. april 2019 har været indgivet en ansøgning om ændring af bidrag efter børnebidragsloven til
Statsforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Efter § 17 a, stk. 1, i børnebidragsloven betales der som udgangspunkt et gebyr ved indgivelse af
ansøgning om bidrag. Det følger af § 17, stk. 4, at gebyret fastsættes således, at det svarer til
omkostningerne ved Statsforvaltningens behandling af en ansøgning om ændring af bidrag.
Det foreslås, at § 17 a, stk. 4, ændres således, at gebyret skal svare til omkostningerne ved
Familieretshusets behandling af en ansøgning om ændring af bidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter ansøgning om ændring af børnebidrag skal indgives til Familieretshuset,
jf. den i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede ændring af § 19 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Efter § 19, stk. 1, i børnebidragsloven kan Statsforvaltningen pålægge en far eller medmor at betale
bidrag til dækning af udgifterne omkring barnets fødsel. Det drejer sig om udgifter ved barnets
fødsel, navngivning, herunder dåb, og til moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter
fødslen. Sidstnævnte kan under særlige omstændigheder udvides til 4 måneder før og 9 måneder
efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Det foreslås, at § 19, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan pålægge en far eller medmor at udrede bidrag til dækning af udgifter efter
bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag efter bestemmelsen, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14,
foreslåede § 20 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
167
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0168.png
Til nr. 10
Efter § 19, stk. 2, i børnebidragsloven kan Statsforvaltningen pålægge en person, der har eller kan
have gjort en kvinde gravid, eller som har givet samtykke til assisteret reproduktion, at udrede
bidrag til dækning af særlige udgifter som følge af en abort. For så vidt angår assisteret
reproduktion er det et krav, at barnet må antages at være blevet til ved denne behandling.
Det foreslås, at § 19, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan pålægge en person at udrede bidrag efter § 19, stk. 1.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag efter bestemmelsen, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14,
foreslåede § 20 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 11
Statsforvaltningen kan efter § 19, stk. 1, i børnebidragsloven pålægge en person at udrede bidrag i
forbindelse med et barns fødsel. Det følger af § 19, stk. 3, at hvis barnet er født, forfalder bidraget
straks ved bidragsfastsættelsen, og hvis barnet ikke er født til de af Statsforvaltningen nærmere
bestemte tidspunkter.
Det foreslås, at § 19, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der fastsætter tidspunkter for forfald af bidrag efter § 19, stk. 1, når barnet er født.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag efter børnebidragsloven, og herunder kan fastsætte
forfaldstidspunkter, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 12
Efter § 19 a i børnebidragsloven skal der som udgangspunkt anvendes digital selvbetjening ved
indgivelse af ansøgning om børnebidrag til Statsforvaltningen. I § 19 a, stk. 2 og 3, er reguleret,
hvornår dette udgangspunkt kan fraviges.
Det foreslås, at § 19 a, stk. 2 og 3, ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at kravet om
digital selvbetjening vedrører indgivelse af ansøgning til Familieretshuset.
168
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0169.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter ansøgning om børnebidrag skal indgives til Familieretshuset, jf. den i
lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede ændring af § 19 a, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 19 a i børnebidragsloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 13
Efter § 20 i børnebidragsloven kan Statsforvaltningen og Ankestyrelsen anmode en part om
oplysninger om personens forhold til brug for behandling af sager om fastsættelse og ændring af
bidrag efter børnebidragsloven. Det følger af bestemmelsen, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan tillægge manglende fremsendelse af oplysninger processuel skadesvirkning og træffe afgørelse
på baggrund af de oplysninger, som Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen er i besiddelse af.
Det foreslås, at § 20 i børnebidragsloven ændres, således at Familieretshuset gives hjemmel til at
indhente oplysninger efter bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås endvidere ændret således, at
Familieretshuset kan tillægge manglende fremsendelse af oplysninger processuel skadesvirkning
ved Familieretshusets behandling af sager om bidrag efter børnebidragsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelser i sager om bidrag efter børnebidragsloven, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede §
20 a, stk. 2. Familierettens muligheder for indhentning af oplysning m.v. er reguleret i
retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 14
Statsforvaltningen træffer afgørelse i sager efter børnebidragsloven. Statsforvaltningen behandler
sagerne efter bestemmelserne i børnebidragsloven, forvaltningsloven og de almindelige
forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
børnebidragsloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 20 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og kapitlerne 8-10 om behandlingen af sager i forslaget til Familieretshusloven, om
afgørelse om børnebidrag træffes af Familieretshuset eller Familieretten.
169
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0170.png
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter børnebidragsloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres
af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til
Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige om betaling af børnebidrag, når
Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, og at Familieretshuset kan afgøre en sag på
skriftligt grundlag. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter børnebidragsloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i børnebidragsloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter børnebidragsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 15
Det fremgår af § 21, stk. 1, i børnebidragsloven, at Statsforvaltningens afgørelser efter
børnebidragsloven kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår endvidere, at nærmere bestemte
dele af retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klager.
Det foreslås, at Familieretshusets afgørelser efter børnebidragsloven kan indbringes for
Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
170
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0171.png
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede
§ 20 a, stk. 2, hvorefter afgørelser efter børnebidragsloven træffes af enten Familieretshuset eller
Familieretten. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om indbringelse af Familieretshusets
afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Disse
bestemmelser ændrer ikke ved, hvilke afgørelser der kan indbringes for Familieretten i forhold til
mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende ret. Der henvises i denne
forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne hertil.
Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås, at afgørelser truffet af Familieretshuset
ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til en administrativ
myndighed, men derimod indbringes for Familieretten. Retsplejeloven og herunder særligt kapitel
42, jf. lovforslagets § 16, nr. 3, finder anvendelse ved rettens behandling af en afgørelse truffet af
Familieretshuset efter børnebidragsloven, som er indbragt for retten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 16
Efter § 21, stk. 1, i børnebidragsloven kan Statsforvaltningens afgørelse efter børnebidragsloven
påklages til Ankestyrelsen. En sådan klage skal efter § 21, stk. 2, i børnebidragsloven indgives
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsen i særlige
tilfælde behandle en klage, der er indgivet senere.
Det foreslås, at § 21, stk. 2, i børnebidragsloven ophæves, idet indbringelse af Familieretshusets
afgørelser efter børnebidragsloven for Familieretten foreslås reguleret i forslaget til
Familieretshusloven. Den gældende klagefrist på 4 uger og muligheden for at behandle en
afgørelse, hvor anmodningen om indbringelse er indgivet senere, foreslås videreført i § 36 i
forslaget til Familieretshusloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 17
Børne- og socialministeren kan efter § 21, stk. 3, i børnebidragsloven fastsætte regler om bl.a.
behandlingen af klager. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1494 af 11.
december 2017 om børne- og ægtefællebidrag, der i §§ 17 og 18 indeholder regler om behandlingen
af klager.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen ændres således, at ministerens adgang til at fastsætte
regler om behandlingen af klager udgår.
171
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0172.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det foreslås, at Familieretshuset tillægges kompetence til at træffe de
afgørelser efter børnebidragsloven, som Statsforvaltningen hidtil har truffet. Samtidigt foreslås der
med lovforslagets § 3, nr. 15, en ændring af § 21, stk. 1, i børnebidragsloven, således at
Familieretshusets afgørelse kan indbringes for Familieretten, og med § 42, stk. 7, i forslaget til
Familieretshusloven, at børne- og socialministeren kan fastsætte bestemmelser om
Familieretshusets behandling af en anmodning om at indbringe en afgørelse for Familieretten. Det
foreslås i forlængelse heraf, at børne- og socialministerens adgang til efter § 21, stk. 3, i
børnebidragsloven at fastsætte regler om behandling af klager udgår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 18
Det fremgår af § 21, stk. 4, i børnebidragsloven, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen som
klagemyndighed kan få terminaladgang til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og
ændring af børnebidrag. De to myndigheder kan anvende terminaladgangen til at indhente
nødvendige økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af sagen. Oplysningerne indhentes
via terminaladgangen hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret.
Det foreslås, at § 21, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres således, at Familieretshuset har terminaladgang
efter bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2.
Familieretten, der efter den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a behandler sager om
børnebidrag, får ikke terminaladgang ved den foreslåede ændring af § 21, stk. 4. I stedet vil
Familieretten til brug for behandlingen af sådanne sager kunne anmode Familieretshuset om at
indhente økonomiske oplysninger om parterne gennem Familieretshusets terminaladgang, jf. § 12 i
forslaget til Familieretshusloven. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 14, og bemærkningerne til
dertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 4
Til nr. 1-3
Statsforvaltningen varetager en række opgaver på adoptionsområdet efter adoptionsloven.
172
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0173.png
Det drejer sig for det første om, at Statsforvaltningen meddeler adoption ved bevilling, jf. § 1, stk.
1, i adoptionsloven.
Ved adoption af et barn fra et andet land har bevillingen efter § 1, stk. 2, virkning fra barnets
ankomst her til landet. Hvis der er knyttet en prøveperiode til adoptionen, har bevillingen dog først
virkning fra udløbet af prøveperioden, hvilket Statsforvaltningen kan fravige, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Ved adoption af et barn over 12 år bør adoptionsbevillingen som udgangspunkt ikke gives uden
samtykke fra barnet. Ved adoption af børn under 18 år skal der som udgangspunkt foreligge
samtykke fra forældrene. Samtykke skal afgives under personligt fremmøde for bl.a.
Statsforvaltningen, jf. § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1, i adoptionsloven.
Er den, som ønskes adopteret, under 18 år, følger det af § 4 a, at adoption kun må bevilges, når
ansøgeren er godkendt som adoptant af adoptionssamrådet, hvis afslag på godkendelse kan påklages
til Adoptionsnævnet, jf. § 25 b. Statsforvaltningen er sekretariat for adoptionssamrådet, mens
Ankestyrelsen er sekretariat for Adoptionsnævnet. Der kræves dog ikke godkendelse som adoptant
ved stedbarnsadoption, eller hvis der er et nært slægtskab mellem barnet og adoptanten.
Efter § 15 kan Statsforvaltningen til brug for afklaringen af, om der er ydet eller modtaget vederlag
m.v. i forbindelse med samtykke til en adoption afkræve oplysninger fra enhver, der har kendskab
til forholdene.
For det andet træffer Statsforvaltningen efter § 10, stk. 1, afgørelse om adoption uden samtykke.
Statsforvaltningen skal som led i behandlingen af en sådan sag forespørge forældrene, om de vil
give samtykke til adoptionen, jf. § 10, stk. 2, beskikke en advokat for barnet, jf. § 15 a, stk. 1, 1.
pkt., og tilbyde beskikkelse af en advokat for de øvrige parter, jf. § 15 a, stk. 1, 2. pkt. Hvis
Statsforvaltningen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9, skal Statsforvaltningen
underrette parterne, jf. § 11, stk. 1 og 2.
Statsforvaltningen indbringer afgørelsen for retten efter anmodning fra en part. Anmodningen skal
indgives inden 14 dage efter underretningen. Statsforvaltningen kan dog forlænge denne frist, hvis
der foreligger særlige grunde. Hvis afgørelsen er indbragt for retten, og retten opretholder
afgørelsen, kan Statsforvaltningen ikke udstede adoptionsbevilling, før ankefristen er udløbet, og
der ikke er anket. Dette fremgår af lovens § 11, stk. 3-5. Børne- og socialministeren kan efter § 25,
nr. 4, fastsætte regler om Statsforvaltningens behandling af sager om adoption uden samtykke.
Statsforvaltningen varetager for det tredje opgaver i forbindelse med ophævelse af en adoption. Det
er Ankestyrelsen, som træffer afgørelsen om ophævelse, men samtykket fra barnet til ophævelsen
skal afgives over for bl.a. Statsforvaltningen efter afholdelse af en samtale med barnet, jf. § 18, stk.
3.
173
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0174.png
For det fjerde varetager Statsforvaltningen opgaver vedrørende godkendelse som adoptant. Det
drejer sig efter § 25 a, stk. 1, om at Statsforvaltningen skal foretage en undersøgelse, inden
adoptionssamrådet tager stilling til spørgsmålet om godkendelse. Efter § 25 a, stk. 3, er en
medarbejder ved Statsforvaltningen medlem af adoptionssamrådet.
Statsforvaltningens afgørelser efter adoptionsloven kan med undtagelse af afgørelser om adoption
uden samtykke påklages til Ankestyrelsen, jf. § 29 b, stk. 1. I sager om adoption uden samtykke kan
Statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen, jf. § 29 b, stk. 2.
Ved indgivelse af ansøgning til Statsforvaltningen om bevilling til adoption og godkendelse som
adoptant skal der som udgangspunkt efter § 29 c anvendes digital selvbetjening, men
Statsforvaltningen kan fravige dette udgangspunkt. En digital ansøgning er kommet frem, når den er
tilgængelig for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset foreslås at varetage de opgaver
efter adoptionsloven, som Statsforvaltningen varetager i dag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 2 i bidragsopkrævningsloven, at krav på underholdsbidrag som udgangspunkt
opkræves af Udbetaling Danmark. Det er dog restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT), der
opkræver bidraget, hvis kravet på underholdsbidrag følger af udenlandsk ret og er omfattet af
lovens § 1, stk. 2. Statsforvaltningen træffer afgørelse om indsigelse mod eksistensen af sådanne
udenlandske krav.
Udenlandske bidragskrav omfattet af § 1, stk. 2, omfatter krav efter Haagerkonventionen af 15. april
1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn,
konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse
af underholdsbidrag og Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser om underholdspligt. Der henvises til § 1, stk. 2, nr. 2-4, i bekendtgørelse nr. 1858 af 23.
december 2015 om opkrævning af underholdsbidrag.
174
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0175.png
Det foreslås, at bestemmelsen i § 2 ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at afgørelse om
indsigelse mod eksistensen af de udenlandske krav træffes efter den i lovforslagets § 5, nr. 3,
foreslåede § 23 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om indsigelse mod eksistensen af de udenlandske bidragskrav, jf. den i lovforslagets § 5,
nr. 3, foreslåede § 23 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 20 i bidragsopkrævningsloven, at Statsforvaltningen har mulighed for at
bestemme, at reglerne § 19 om opfyldelse af bidragspligt eller sikkerhed for opfyldelse af
bidragspligt finder anvendelse over for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag.
Det foreslås, at § 20 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
kan beslutte, at reglerne i § 19 finder anvendelse over for en mand, der er part i en påbegyndt
faderskabssag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der kan beslutte,
at reglerne i § 19 i bidragsopkrævningsloven finder anvendelse for en mand, der er part i en
påbegyndt faderskabssag, jf. den i lovforslagets § 5, nr. 3, foreslåede § 23 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Statsforvaltningen træffer efter § 2, 2. pkt., i bidragsopkrævningsloven afgørelse i sager, hvor der er
gjort indsigelse mod eksistensen af et krav om underholdsbidrag, hvis kravet følger af udenlandsk
ret og er omfattet af lovens § 1, stk. 2.
Statsforvaltningen træffer endvidere efter § 20 beslutning om, at reglerne i § 19 om opfyldelse af
bidragspligt eller sikkerhed for opfyldelse af bidragspligt finder anvendelse over for en mand, der er
part i en påbegyndt faderskabssag.
Statsforvaltningen behandler sager efter bidragsopkrævningsloven efter bestemmelserne i
bidragsopkrævningsloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.
175
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0176.png
Det fremgår af § 23 a, stk. 2, i bidragsopkrævningsloven, at Statsforvaltningens afgørelser efter
bidragsopkrævningsloven kan påklages til Ankestyrelsen, og at visse bestemmelser i
retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sådanne klager.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 23 a, stk. 2, ophæves, og at der i stedet som § 23 a, stk. 2,
indsættes en bestemmelse om, at Familieretshuset behandler sager efter bidragsopkrævningsloven
efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 23 a, stk. 3, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af § 5-sager og § 6-sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven, om afgørelse efter § 2, 2. pkt., og § 20 i bidragsopkrævningsloven træffes af
Familieretshuset eller Familieretten.
Endelig foreslås det, at der som § 23 a, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at Familieretshusets
afgørelser efter bidragsopkrævningsloven kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
De foreslåede bestemmelser i § 23 a, stk. 2-4, er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget
til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter bidragsopkrævningsloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller
afgøres af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget
til Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om den ovennævnte bestemmelse om visitation af sager og
den deraf følgende fordeling af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten
og bestemmelser om, at Familieretshuset, for så vidt angår de sager, som Familieretshuset skal
176
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0177.png
træffe afgørelse i, sørger for oplysningen af sagen og afgør den på skriftligt grundlag, jf. §§ 26 og
27 i forslaget til Familieretshusloven. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende
bestemmelser i forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter
§ 2, 2. pkt., og § 20 i bidragsopkrævningsloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i bidragsopkrævningsloven, forvaltningsloven og
de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter § 2, 2. pkt., og § 20
i bidragsopkrævningsloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 a, stk. 4, skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye
bestemmelse i § 23 a, stk. 3, hvorefter afgørelse om udpegning af en personlig repræsentant for
uledsagede mindreårige udlændinge og afgørelse om ændring heraf træffes af enten
Familieretshuset eller Familieretten. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om indbringelse af
Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til
Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, i hvilke afgørelser der kan indbringes for
Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende
ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven og
bemærkningerne hertil.
Retsplejeloven, herunder navnligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3,
finder anvendelse ved Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset, som er
indbragt for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Bestemmelsen i § 23 b i bidragsopkrævningsloven bemyndiger børne- og socialministeren til at
fastsætte nærmere regler om en række emner under bidragsopkrævningsloven. Børne- og
socialministeren har således efter § 23 b, nr. 3, bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om behandlingen
af klager over afgørelser truffet af Statsforvaltningen. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 1858 af 23. december 2015 om opkrævning af underholdsbidrag, der bl.a.
indeholder regler om behandlingen af klager.
Det foreslås, at § 23 b, nr. 3, ændres således, at bemyndigelsen vedrørende behandlingen af klager
over Statsforvaltningens afgørelser udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det foreslås, at Familieretshuset tillægges kompetence til at træffe de
afgørelser efter bidragsopkrævningsloven, som Statsforvaltningen hidtil har truffet. Samtidigt
foreslås der med lovforslagets § 5, nr. 3, en ændring af § 23 a, stk. 2, i bidragsopkrævningsloven,
177
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0178.png
således at Familieretshusets afgørelse kan indbringes for Familieretten, og med § 42, stk. 7, i
forslaget til Familieretshusloven, at børne- og socialministeren kan fastsætte bestemmelser om
Familieretshusets behandling af en anmodning om at indbringe en afgørelse for Familieretten. Det
foreslås i forlængelse heraf, at børne- og socialministerens adgang til efter § 23 a, stk. 2, i
bidragsopkrævningsloven at fastsætte regler om behandling af klager udgår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 6
Til nr. 1
Børneloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen, og som indeholder
henvisning til "statsforvaltningen". Det drejer sig efter § 1 a, stk. 1, om registrering af en sæddonor
som far, efter § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, om registrering af medmoderskab, efter § 4, § 5, stk. 1, §
7 og § 9, stk. 2, om rejsning af sag om faderskab eller medmoderskab, efter § 14, stk. 7, og § 33,
stk. 3, om anerkendelse af faderskab eller medmoderskab og efter § 33 a, stk. 2, om anvendelse af
digital selvbetjening.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler visse typer af
registrering og anerkendelse af faderskab og medmoderskab samt sager om faderskab og
medmoderskab efter børneloven. Afgørelse efter børneloven træffes med visse undtagelser af
Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 20-22, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 33 i børneloven, og til lovforslagets § 6, nr. 23, og bemærkningerne hertil, for så vidt
angår øvrige ændringer af § 33 a i børneloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Overskriften til kapitel 2 i børneloven er »Sag om faderskab og medmoderskab ved
statsforvaltningen«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres således, at henvisningen til Statsforvaltningen
udgår.
178
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0179.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse efter børneloven, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Børneloven indeholder nærmere bestemmelser om Statsforvaltningens behandling af sager om
faderskab og medmoderskab. Det drejer sig bl.a. efter § 11, stk. 1, om, at Statsforvaltningen
opfordrer barnets mor og de mænd, som er parter i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske
undersøgelser med henblik på at fastslå faderskabet. Der skal dog alene opfordres, hvis de
retsgenetiske undersøgelser kan have betydning for faderskabssagen. Det drejer sig endvidere bl.a.
om, at Statsforvaltningen under behandlingen af en sag om faderskab eller medmoderskab efter §
12 kan bestemme, at en part skal udtræde, hvis parten utvivlsomt ikke er barnets far, og utvivlsomt
ikke kan anses som barnets medmor.
Det fremgår endvidere af § 32, at Statsforvaltningen har en forpligtelse til i fornødent omfang at yde
vejledning om børneloven og bistå med udfyldelse af blanketter m.v.
Det foreslås, at § 11, stk. 1, og § 12 ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at de
vedrører Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab. Det foreslås
ligeledes, at § 32 ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er Familieretshuset, som
har vejledningsforpligtelsen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager om faderskab og
medmoderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Statsforvaltningen skal i visse tilfælde indbringe en sag om faderskab eller medmoderskab for
retten. Der skal efter § 13 i børneloven ske indbringelse, når en af parterne anmoder om det, når
Statsforvaltningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen, når der skal ske
indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller udfærdiges retsanmodning efter retsplejelovens
§ 158, og når en af parterne er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Der skal
endvidere ske indbringelse, når Statsforvaltningen ikke kan afslutte sagen ved anerkendelse eller
henlæggelse. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven sker over for
Statsforvaltningen, jf. § 14, stk. 7, og § 33 a, stk. 2.
179
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0180.png
Det foreslås, at § 13 i børneloven affattes således, at der efter bestemmelsen skal træffes afgørelse
efter kapitel 3, hvis faderskab eller medmoderskab ikke kan anerkendes efter § 14.
Med forslaget til Familieretshusloven foreslås Statsforvaltningen nedlagt. Det foreslås med
lovforslagets § 6, nr. 1, at anerkendelse skal ske over for Familieretshuset. Det foreslås samtidigt
med den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2, at afgørelser om faderskab og
medmoderskab og om genoptagelse af faderskab og medmoderskab træffes af Familieretshuset eller
Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i forslaget til Familieretshusloven.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Bestemmelserne om, hvornår en sag skal indbringes for Familieretten, vil dermed fremgå af
forslaget til Familieretshuset, hvorfor det alene er nødvendigt i børneloven at regulere, at såfremt
der ikke kan ske anerkendelse af faderskab eller medmoderskab, skal der træffes afgørelse herom.
For så vidt angår de gældende indbringelsesgrunde i § 13, nr. 1-3 og 5, vil det afhænge af den
konkrete sag, om afgørelse om faderskab eller medmoderskab træffes af Familieretshuset eller
Familieretten, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2. Det foreslås dermed, at en
anmodning fra en part ikke i sig selv fører til, at det er Familieretten, der træffer afgørelse. Såfremt
Familieretshuset træffer afgørelse, kan denne afgørelse dog indbringes for Familieretten. For så vidt
angår indbringelsesgrundene i § 13, nr. 3 og 5, vil det forhold, at der skal ske indkaldelse ved
bekendtgørelse i Statstidende, at der skal udfærdiges en retsanmodning efter retsplejelovens § 158,
eller at en af sagens parter er under værgemål efter værgemålslovens § 6 være elementer i
vurderingen af, hvorvidt sagen skal visiteres til behandling som en § 7-sag efter forslaget til
Familieretshusloven, hvorefter afgørelse træffes af Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
180
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0181.png
Overskriften til kapitel 3 i børneloven er »Sag om faderskab og medmoderskab ved retten«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres således, at henvisningen til retten udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse efter børneloven, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 15 i børneloven, at sag om faderskab eller medmoderskab kun kan indbringes for
retten af Statsforvaltningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 15 og overskriften hertil ophæves.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt. Det foreslås samtidigt med den i lovforslagets § 6, nr. 19,
foreslåede § 32 a, stk. 2, at afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af
faderskab og medmoderskab træffes af Familieretshuset eller Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10 i forslaget til Familieretshusloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af
Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til
Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
181
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0182.png
Bestemmelserne om, hvornår afgørelse skal træffes af retten, vil dermed fremgå af forslaget til
Familieretshuset, hvorfor bestemmelsen i § 15 i børneloven er overflødig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 7
Overskriften til § 16 i børneloven er »Sagens behandling«.
Det foreslås, at overskriften til § 16 ændres således, at det fremgår, at bestemmelserne i §§ 16-18
omhandler Familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslagets § 6, nr. 5 og 10-13, foreslås, at
kapitel 3 i børneloven ikke kun indeholder bestemmelser om Familierettens behandling af sager om
faderskab og medmoderskab, men også finder anvendelse, når Familieretshuset træffer afgørelse.
Bestemmelserne i §§ 16-19 omhandler dog alene Familierettens behandling af sager om faderskab
og medmoderskab, hvilket understreges ved den foreslåede ændring af overskriften til § 16.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Overskriften til § 19 i børneloven er »Anerkendelse af faderskab og medmoderskab«.
Det foreslås, at overskriften til § 19 ophæves.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslagets § 6, nr. 5 og 10-13, foreslås, at
kapitel 3 i børneloven ikke kun indeholder bestemmelser om Familierettens behandling af sager om
faderskab og medmoderskab, men også finder anvendelse, når Familieretshuset træffer afgørelse.
Med den i lovforslagets § 6, nr. 7 foreslåede ændring af overskriften til § 16 i børneloven
præciseres, at de følgende bestemmelser dog alene omhandler Familierettens behandling af
faderskab og medmoderskab. Dette gælder også bestemmelsen i § 19. Da overskriften til § 19
endvidere ikke findes at have nogen særskilt værdi, findes det hensigtsmæssigt at lade § 19 være
omfattet af overskriften til § 16, så det fremgår klart, at bestemmelsen i § 19 omhandler
Familierettens behandling af en sag om faderskab eller medmoderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Overskriften til § 20 i børneloven er »Dom til faderskab og medmoderskab«.
182
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0183.png
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår af overskriften, at der træffes afgørelse
om faderskab eller medmoderskab.
Ændringen er begrundet i, at det ved de i lovforslagets § 6, nr. 10-13, foreslåede ændringer af § 20, i
børneloven foreslås, at der i sager om faderskab eller medmoderskab, der ikke kan afsluttes ved
anerkendelse eller henlæggelse, træffes afgørelse af Familieretshuset eller Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 20, stk. 1, i børneloven, at en mand dømmes som far, hvis de retsgenetiske
undersøgelser viser, at han utvivlsomt er far til det pågældende barn.
Det foreslås, at § 20, stk. 1, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der træffes afgørelse
om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af de retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er det
pågældende barns far.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om faderskab, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer af, hvornår faderskab kan fastslås.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 11
Det fremgår af § 20, stk. 2, i børneloven, at udover i situationer, hvor faderskabet kan fastlægges på
baggrund af retsgenetiske undersøgelser efter § 20, stk. 1, kan en mand dømmes som far, hvis han
har haft et seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke er
grunde, der gør det usandsynligt, at han er far. Hvis barnets mor har haft et seksuelt forhold til andre
mænd i den periode, hvor hun blev gravid, er det desuden en betingelse, at det ved retsgenetiske
undersøgelser kan konstateres, at de andre mænd ikke er barnets far, eller det i øvrigt er overvejende
sandsynligt, at ingen af de andre mænd er barnets far.
Det foreslås, at § 20, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at faderskab efter
bestemmelsen fastslås ved afgørelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om faderskab, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer af, hvornår faderskab kan fastslås.
183
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0184.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 12
Det fremgår af § 20, stk. 4, i børneloven, at en kvinde kan dømmes medmor til et barn, hvis hun
efter bestemmelserne i § 27 og § 27 a, stk. 2, om medmoderskab ved assisteret reproduktion anses
som medmor til barnet.
Det foreslås, at § 20, stk. 4, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der træffes afgørelse
om, at en kvinde er medmor til et barn, hvis hun efter bestemmelserne i § 27 eller § 27, stk. 2, anses
som medmor til barnet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om medmoderskab, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2. Den
foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer af, hvornår medmoderskab kan
fastslås.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 13
Det fremgår af § 20, stk. 5, i børneloven, at en mand kan dømmes som far til et barn, hvis han efter
bestemmelserne i § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c, om faderskab ved assisteret
reproduktion anses som far til barnet.
Det foreslås, at § 20, stk. 5, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der træffes afgørelse
om, at en mand er far til et barn, hvis han efter bestemmelserne om faderskab ved assisteret
reproduktion i § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c, anses som far til barnet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om faderskab, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer af, hvornår faderskab kan fastslås, når der er
anvendt assisteret reproduktion.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 14
184
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0185.png
I en række bestemmelser i børneloven om genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab
henvises til, om faderskab eller medmoderskab er fastslået ved dom. Det gælder bestemmelserne i §
21, stk. 1, § 22, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1.
Det foreslås, at de nævnte bestemmelser ændres således, at der henvises til, om faderskab eller
medmoderskab er fastslået ved afgørelse.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om faderskab, jf. den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32
a, stk. 2. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne om
genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 15
Kapitel 4 i børneloven indeholder bestemmelser om genoptagelse af en sag om faderskab eller
medmoderskab, herunder i § 26, stk. 1 og 2, om afgørelseskompetence.
Det fremgår af bestemmelsen i § 26, stk. 1, at det er Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab skal genoptages. Det fremgår videre af § 26, stk.
2, at hvis Statsforvaltningen har truffet afgørelse om spørgsmålet om genoptagelse, skal
Statsforvaltningen indbringe denne afgørelse for retten, hvis en part anmoder om dette inden 4 uger
efter Statsforvaltningens afgørelse.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 2, ophæves.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt. Det foreslås samtidigt med den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2,
at afgørelse om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab træffes af Familieretshuset
eller Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i forslaget til Familieretshusloven.
Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§
5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
185
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0186.png
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Bestemmelse om afgørelseskompetence i genoptagelsessager vil dermed fremgå af forslaget til
Familieretshuset, hvorfor bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 2 i børneloven er overflødige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 16
Det fremgår af § 26, stk. 3, i børneloven, at hvis en sag om faderskab eller medmoderskab
genoptages, finder bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse, dog med de
begrænsninger der følger af § 26, stk. 4, om hvornår en part kan inddrages i en sag, som er
genoptaget.
Det foreslås, at § 26, stk. 3, ændres således, at det fremgår klart, at bestemmelsen vedrører
genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab efter §§ 21-25. Der er alene tale om en
sproglig præcisering som følge af, at det med lovforslagets § 6, nr. 15, foreslås, at bestemmelserne i
§ 26, stk. 1 og 2, ophæves. Som følge heraf foreslås det endvidere, at henvisningen til § 26, stk. 4, i
børneloven ændres til § 26, stk. 2.
Til nr. 17
§ 26, stk. 4, i børneloven vedrører sager om faderskab, som genoptages. Det fremgår af
bestemmelsen, at en mand, der var part i sagen, men hvor han ikke på baggrund af retsgenetiske
undersøgelser eller bevis for at han havde et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun
blev gravid, blev anset som far, ikke kan inddrages i den genoptagne sag mod sin vilje. Han kan dog
uanset dette inddrages i sagen, hvis han har afgivet falsk forklaring for retten om forhold af
betydning for faderskabssagen, eller han har været vidende om, at der er sket identitetsforveksling,
ombytning af genetisk materiale eller lignende.
Det foreslås, at § 26, stk. 4, ændres således, at henvisningen til, at den falske forklaring er afgivet
for retten, udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt. Det foreslås samtidigt med den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2,
at afgørelse om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab træffes af Familieretshuset
186
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0187.png
eller Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i forslaget til Familieretshusloven. En
mand, der har afgivet falsk forklaring for Familieretshuset i forbindelse med Familieretshusets
oplysning af en sag, skal således kunne inddrages som part i faderskabssagen, der genoptages, på
samme måde, som hvis han havde afgivet den falske forklaring for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 18
Overskriften til kapitel 7 i børneloven er »Statsforvaltningens vejledningspligt«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at kapitlet
vedrører Familieretshusets vejledningspligt efter børneloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset skal yde vejledning i spørgsmål vedrørende børneloven,
jf. den i lovforslagets § 6, nr. 3, foreslåede ændring af § 32.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 19
I sager om registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1, 2 og 3, i børneloven foretager
personregisterføreren registreringen. I sager om registrering af faderskab og medmoderskab, hvor
der er anvendt assisteret reproduktion, foretager Statsforvaltningen efter §§ 1 a, 3 a og 3 b i
børneloven registreringen. Statsforvaltningen anerkender endvidere faderskab og medmoderskab
efter § 14, jf. § 33 a, stk. 2. I sager, hvor faderskab eller medmoderskab ikke er registreret eller
anerkendt, og er der ikke rejst sag om faderskab eller medmoderskab af andre, rejser
Statsforvaltningen en sag, jf. § 7, stk. 1.
Statsforvaltningen behandler sager om faderskab eller medmoderskab, der er rejst af andre efter
bestemmelserne i børneloven, men afgørelse om faderskab eller medmoderskab træffes dog af
retten, jf. § 20. Faderskab og medmoderskab kan også anerkendes over for retten, hvis sagen
allerede er indbragt, jf. § 19.
Afgørelse om hvorvidt en sag om faderskab eller medmoderskab skal genoptages træffes af
Statsforvaltningen, jf. § 26, stk. 1, men afgørelsen indbringes for retten, hvis en part anmoder om
det inden fire uger efter Statsforvaltningens afgørelse om genoptagelse, jf. § 26, stk. 2. Hvis en sag
genoptages, finder bestemmelserne i kapitel 2 og 3 anvendelse, hvorved som beskrevet ovenfor
anerkendelse kan ske over for Statsforvaltningen, jf. § 14, eller over for retten, hvis sagen er
indbragt for retten, jf. § 19, mens afgørelse om faderskab eller medmoderskab træffes af retten, jf. §
20.
187
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0188.png
Statsforvaltningen behandler sager efter børneloven efter bestemmelserne i børneloven,
forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 32 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
børneloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 32 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven, om afgørelse om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af
faderskab og medmoderskab træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Dette gælder dog ikke i
sager om registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1, 2 og 3, da registrering heraf
foreslås som hidtil varetaget af personregisterførerne.
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter børneloven, dog undtaget registreringer, der foretages af
personregisterførerne. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af Familieretshuset eller Familieretten,
foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Sager om registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1,
og anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 behandles altid af Familieretshuset efter
§ 5 i forslaget til Familieretshusloven, jf. § 8, stk. 1, nr. 6 og 7, i forslaget til Familieretshusloven.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten og bestemmelser om, at
188
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0189.png
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager og indhentning af oplysninger. Disse bestemmelser
skal også gælde for sager efter børneloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i børneloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter børneloven.
Det foreslås, at Familieretshusets afgørelse efter børneloven kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Det foreslås samtidigt, at
bestemmelserne om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, hvilke afgørelser
der kan indbringes for Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens
afgørelser efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til
Familieretshusloven og bemærkningerne hertil.
Retsplejeloven, herunder navnligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3,
finder anvendelse ved Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset, som er
indbragt for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 20
Af § 33, stk. 1, 1. pkt., i børneloven fremgår en bemyndigelse for børne- og socialministeren til at
fastsætte regler om behandlingen af sager efter børneloven, herunder om Statsforvaltningens
registrering af faderskab og medmoderskab og Statsforvaltningens behandling af sager om
faderskab og medmoderskab. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1861 af
23. december 2015 om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab,
bekendtgørelse nr. 1859 af 23. december 2015 om registrering af faderskab og medmoderskab i
forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel og bekendtgørelse nr. 1322 af 27. november 2013 om
retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab.
Det foreslås, at § 33, stk. 1, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at bemyndigelsen
vedrører fastsættelse af bestemmelser om bl.a. Familieretshusets registrering af faderskab og
medmoderskab og Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter de opgaver vedrørende faderskab og
medmoderskab, der i dag varetages af Statsforvaltningen, foreslås varetaget af Familieretshuset, jf.
den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede ændring af § 32 a, stk. 2. Den foreslåede ændring
medfører ikke ændringer i, hvilke emner der kan reguleres i regler udstedt med hjemmel i § 33, stk.
1, 1. pkt.
189
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0190.png
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1, 21 og 22, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår
øvrige ændringer af § 33 i børneloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 21
Af § 33, stk. 1, 2. pkt., i børneloven fremgår en bemyndigelse for børne- og socialministeren til at
fastsætte regler om behandlingen af klager over Statsforvaltningens sagsbehandling. Reglerne om
klage over Statsforvaltningens sagsbehandling fremgår af § 35, stk. 2, i børneloven.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Den foreslåede ændring er begrundet
i, at det med lovforslagets § 6, nr. 24, foreslås, at bestemmelsen om klage over sagsbehandlingen i
sager om faderskab og medmoderskab i § 35, stk. 2, i børneloven ophæves. Reguleringen heraf
foreslås i stedet indeholdt i forslaget til Familieretshusloven. Den foreslåede ændring medfører ikke
ændringer i, hvilke emner der kan reguleres i regler udstedt med hjemmel i § 33, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1, 20 og 22, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår
øvrige ændringer af § 33 i børneloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 22
Det fremgår af § 33, stk. 2, 1. pkt., i børneloven, at blanketter til brug for registrering og
anerkendelse af faderskab og medmoderskab og til brug for afgivelse af erklæring i forbindelse med
sager om faderskab og medmoderskab skal være godkendt af Ankestyrelsen.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at blanketter skal være
godkendt af Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder
godkendelse af blanketter til brug for sager efter børneloven.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1, 20 og 21, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår
øvrige ændringer af § 33 i børneloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 23
§ 33 a i børneloven vedrører anvendelsen af digital selvbetjening i sager efter børneloven. Det
følger af § 33 a, stk. 1 og 2, at der som udgangspunkt skal anvendes digital selvbetjening, men der
kan efter § 33 a, stk. 3 og 4 gøres undtagelse herfra. Efter bestemmelsen i § 33 a, stk. 4, kan
myndigheden helt ekstraordinært fravige udgangspunktet om digital selvbetjening udover de i § 33
190
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0191.png
a, stk. 3, nævnte tilfælde, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
personregisterføreren ved at modtage erklæringen på anden måde end digitalt.
Det foreslås, at henvisningen i § 33 a, stk. 4, til, at der skal være klare fordele for
personregisterføreren ved at modtage erklæringen på anden måde end digitalt, ændres til, at der skal
være klare fordele for myndigheden.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at erklæring om faderskab og medmoderskab
også modtages af andre myndigheder end personregisterføreren. Bestemmelsen er ved en fejl ikke
ændret i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til
offentlige myndigheder, hvor de øvrige relevante bestemmelser blev ændret.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår øvrige
ændringer af § 33 a i børneloven.
Til nr. 24
Det fremgår af § 35, stk. 1, i børneloven, at Statsforvaltningens afgørelser efter børneloven ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Det fremgår videre af § 35, stk. 2, at i sager om
faderskab og medmoderskab, genoptagelse af sager om faderskab og medmoderskab og sager om
faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion efter kapitel 2, 4 og 5 i børneloven kan
Statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af
disse sager finder visse bestemmelser i retssikkerhedsloven anvendelse.
Det foreslås, at § 35 ophæves. Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med
forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt. Det foreslås i forlængelse heraf med den i
lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 2, at afgørelser om faderskab og
medmoderskab og om genoptagelse af sager om faderskab og medmoderskab træffes af
Familieretshuset eller Familieretten, og med den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede bestemmelse
i § 32 a, stk. 3, Familieretshusets afgørelser kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Reguleringen af indbringelsen af Familieretshusets
afgørelser efter børneloven, herunder indbringelse af spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen,
foreslås samlet i kapitel 12 i forslaget til Familieretshuset. Bestemmelserne i § 35 i børneloven
bliver derved overflødige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 7
Til nr. 1
191
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0192.png
Navneloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Ankestyrelsen, og som indeholder
henvisning til ”Ankestyrelsen”. Det drejer sig efter § 2, stk. 2, om bekendtgørelse af ikke beskyttede
efternavne, efter § 6, stk. 2, om anmeldelse og offentliggørelse af nydannede efternavne, og efter §
14, stk. 1, om offentliggørelse af drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Ankestyrelsen.
Ændringerne er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder bekendtgørelse af ikke
beskyttede efternavne efter § 2, stk. 2, anmeldelse og offentliggørelse af nydannede efternavne efter
§ 6, stk. 2, og offentliggørelse drenge- og pigenavne efter § 14, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Bestemmelserne i kapitel 4 i navneloven omhandler bl.a. mulighederne for at klage over
personregisterførernes og Statsforvaltningens afgørelser efter navneloven til Ankestyrelsen. Dette er
afspejlet i overskriften til kapitel 4, der er ”Kompetenceregler og klageadgang m.v.”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres, således at der i stedet henvises til, at kapitlet bl.a.
indeholder bestemmelser om klageadgang og domstolsprøvelse.
Ændringen er begrundet i, at det med lovforslagets § 7, nr. 8, foreslås, at § 21, stk. 1, i navneloven
ændres, således at det fremgår, at personregisterførernes afgørelser efter navneloven kan påklages
til Familieretshuset, og at Familieretshusets afgørelser om navngivning og navneændring efter
navneloven kan indbringes for Familieretten fremfor, at afgørelserne kan påklages til
Ankestyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 8.
Til nr. 3
Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til
personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter
§ 16, stk. 3 og 4, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller
navngivning i en række situationer. Hvis Statsforvaltningen skal træffe afgørelse i sagen, følger det
af § 16, stk. 2, at personregisterføreren, som har modtaget ansøgningen, videresender den til
Statsforvaltningen.
192
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0193.png
Det foreslås, at § 16, stk. 2, ændres således, at det for det første ikke fremgår af bestemmelsen,
hvilken myndighed der træffer afgørelse i sager efter § 16, stk. 3 og 4. Det foreslås for det andet, at
personregisterføreren skal videresende den modtagne ansøgning til Familieretshuset.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om navngivning og navneændring efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1.
pkt., jf. den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 2. En sag, hvor der skal træffes
afgørelse efter de nævnte bestemmelser, vil altid starte i Familieretshuset, uanset om afgørelsen skal
træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Personregisterføreren skal derfor videresende den
modtagne ansøgning til Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til
personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter
§ 16, stk. 3, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller
navngivning i en række situationer.
Det foreslås, at § 16, stk. 3, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er
Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse i sager om navneændring eller
navngivning i medfør af § 16, stk. 3.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af de i §
16, stk. 3, træffes af Familieretshuset eller Familieretten, jf. det i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede
§ 20 a, stk. 2.
Der i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Efter § 16, stk. 1, i navneloven indgives ansøgning om navngivning og navneændring til
personregisterføreren. Personregisterføreren træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen, men efter
§ 16, stk. 3, i navneloven træffer Statsforvaltningen afgørelse i sager om navneændring eller
navngivning i en række situationer. Efter § 16, stk. 4, kan børne- og socialministeren endvidere
efter forhandling med kirkeministeren fastsætte regler om, at Statsforvaltningen også træffer
afgørelse i sager, udover hvad der følger af § 16, stk. 3.
193
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0194.png
Det foreslås, at § 16, stk. 4, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at børne- og
socialministeren efter forhandling med kirkeministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset
og Familieretten kan træffe afgørelse i sager om navngivning og navneændring, udover hvad der
følger af § 16, stk. 3.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter afgørelse i sager om navneændring eller navngivning træffes af
Familieretshuset eller Familieretten, jf. det i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 2.
Der i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Efter § 17 i navneloven yder Statsforvaltningen i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der
vedrører navneloven.
Det foreslås, at § 17 ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er Familieretshuset, der
vejleder om navneloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset eller Familieretten træffer afgørelse i sager om
navneændring eller navngivning i medfør af de i § 16, stk. 3 og 4, nævnte bestemmelser, jf. de i
lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, foreslåede ændringer af § 16, stk. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 7
Statsforvaltningen træffer efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., i navneloven afgørelse i visse sager
om navngivning og navneændring. Statsforvaltningen behandler sagerne efter bestemmelserne i
navneloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
navneloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 20 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven, om afgørelse om navngivning eller navneændring efter § 16, stk. 3 eller stk. 4,
1. pkt., i navneloven træffes af Familieretshuset eller Familieretten.
194
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0195.png
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter navneloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af
Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til
Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 27, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Sager om anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven, behandles altid af Familieretshuset
efter § 5 i forslaget til Familieretshusloven, jf. § 8, stk. 1, nr. 8, i forslaget til Familieretshusloven.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager. Disse bestemmelser skal også gælde for sager
efter navneloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i navneloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter navneloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens og Statsforvaltningens afgørelser
efter navneloven kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
nærmere bestemte dele af retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af
klager.
195
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0196.png
Det foreslås, at personregisterførerens afgørelser § 16, stk. 2, 1. pkt., i navneloven kan påklages til
Familieretshuset. Det foreslås videre, at Familieretshusets afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4, i
navneloven kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i forslaget til
Familieretshusloven.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 7, nr. 7, foreslåede § 20
a, stk. 2, hvorefter afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4, i navneloven træffes af enten Familieretshuset
eller Familieretten, hvorimod der ikke foreslås ændringer af personregisterførerens kompetence til
at træffe afgørelse efter § 16, stk. 2, 1. pkt. Ændringerne skal endvidere se i sammenhæng med
forslaget om, at bestemmelserne om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for Familieretten
fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke
ved, i hvilke afgørelser der kan indbringes for Familieretten i forhold til mulighederne for at
påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§
40-42 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne hertil.
Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås det, at afgørelser truffet af
Familieretshuset ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til
en administrativ myndighed, men derimod indbringes for Familieretten. Retsplejeloven og herunder
særligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3, finder anvendelse ved
Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset efter navneloven, som er
indbragt for retten.
For så vidt angår klage over personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., i navneloven
foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelser i klagesager tillægges Familieretshuset i
overensstemmelse med lovforslagets samlede formål om at skabe et samlet familieretligt system.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Efter § 22, stk. 1 i navneloven kræver ændring af et barns navn samtykke fra barnet, hvis det er
fyldt 12 år. Hvis særlige grunde taler for det, følger det af § 22, stk. 3, at navneændring for et barn,
der er fyldt 12 år, kan ske med Statsforvaltningens tilladelse, selv om samtykke efter § 22, stk. 1
ikke foreligger.
Det foreslås, at 22, stk. 3, i navneloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at
navneændring for et barn, der er fyldt 12 år, uden barnets samtykke kan ske med tilladelse fra den
myndighed, der behandler sagen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
196
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0197.png
afgørelse om navneændring, jf. den i lovforslagets § 7, nr. 4, foreslåede ændring af § 16, stk. 3, i
navneloven.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil, for så vidt angår ændringen af §
§ 16, stk. 3, i navneloven, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, i ægtefælleloven, at hvis en ægtefælle under samlivet er forhindret i at
varetage sine interesser på grund af fravær eller sygdom, kan den anden ægtefælle foretage
dispositioner, der ikke uden ulempe kan udsættes, herunder afhændelse og pantsætning, når dette af
hensyn til familiens underhold er uomgængeligt nødvendigt. Fast ejendom kan dog ikke afhændes
eller pantsættes uden Statsforvaltningens tilladelse.
Det foreslås, at § 1, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed
der giver tilladelse til afhændelse eller pantsætning af fast ejendom i de i bestemmelsen omfattede
situationer.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der giver
tilladelse til afhændelse eller pantsætning i de i § 1, stk. 3, omhandlede situationer, jf. den i
lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Efter § 4, stk. 1, i ægtefælleloven har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet.
Opfylder en ægtefælle ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter § 4, stk. 3, pålægge
en ægtefælle, at betale bidrag til den anden ægtefælle efter bestemmelserne i lovens kapitel 16.
Det foreslås, at § 4, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed
der kan pålægge en ægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til den anden ægtefælle, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12,
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
197
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0198.png
Til nr. 3
Efter § 6, stk. 1, i ægtefælleøkonomiloven må en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles
samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig
eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i
ligedelingen efter lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Nægter ægtefællen at give samtykke efter § 6, eller kan
samtykke ikke indhentes inden rimelig tid, kan Statsforvaltningen efter § 7 efter anmodning fra den
ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillade dispositionen.
Det foreslås, at § 7 ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken myndighed der
kan tillade dispositioner over familiens bolig.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om dispositioner over familiens helårsbolig, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede §
60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Ægtefælleloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen, og som
indeholder henvisning til ”Statsforvaltningen”. Det drejer sig efter § 27, stk. 1, om, at ved
formuedeling efter separation og skilsmisse indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle
havde ved udgangen af det døgn, hvor Statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller
skilsmisse. Det drejer sig endvidere efter § 43, stk. 1, om at en sag om krav efter §§ 41 og 42 i
ægtefælleloven tidligst kan anlægges, når der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om
separation eller skilsmisse. Endelig drejer det sig efter § 59, stk. 1, om, at ansøgning om fastsættelse
eller ændring af ægtefællebidrag skal indgives digitalt til Statsforvaltningen, og at
Statsforvaltningen som udgangspunkt afviser en ansøgning, som ikke er indgivet digitalt, efter § 59,
stk. 2, om, at Statsforvaltningen i visse tilfælde skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening, efter § 59, stk. 3, om, at Statsforvaltningen kan undlade at
afvise en ansøgning, som ikke er indgivet digitalt, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele herved, og efter § 59, stk. 4, om, at en digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 27, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 59 ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset fremfor til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter ægtefælleloven om
198
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0199.png
ægtefællebidrag og sager efter ægteskabsloven om separation og skilsmisse, jf. den i lovforslagets §
8, nr. 12, foreslåede § 60 a, stk. 2, og den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58, stk. 2. De
foreslåede ændringer betyder, at ved formuedeling efter separation og skilsmisse indgår de aktiver
og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset fremfor
Statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller skilsmisse, jf. § 27, stk. 1, at sag om krav
efter §§ 41 og 42 tidligst kan anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset om
separation eller skilsmisse, jf. § 43, stk. 1, at ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag skal
indgives digitalt til Familieretshuset fremfor Statsforvaltningen, jf. § 59, stk. 1, at Familieretshuset
fremfor Statsforvaltningen i visse tilfælde skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening, jf. § 59, stk. 2, at Familieretshuset fremfor Statsforvaltningen kan
undlade at afvise en ansøgning, som ikke er indgivet digitalt, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele herved, jf. § 59, stk. 3, og at en digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset fremfor Statsforvaltningen, jf. § 59, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Overskriften til afsnit V foreslås ændret fra Ægtefællebidrag og Statsforvaltningens sagsbehandling
til Ægtefællebidrag og Familieretshusets sagsbehandling.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter afgørelser om fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag træffes af
Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Efter § 4, stk. 1, i ægtefælleloven har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet.
Opfylder en ægtefælle ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforfatningen efter bestemmelsen i §
56, stk. 1, pålægge denne ægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle.
Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan pålægge en ægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til den anden ægtefælle, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12,
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
199
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0200.png
Til nr. 7
Efter § 4, stk. 1, i ægtefælleloven har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet.
Opfylder en ægtefælle ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter § 56 pålægge
denne ægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle. Efter § 58, stk. 1, kan Statsforvaltningen
ændre en afgørelse om bidrag, hvis omstændighederne taler for det.
Det foreslås, at § 58, stk. 1, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan ændre en afgørelse om ægtefællebidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til den anden ægtefælle, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12,
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Efter § 4, stk. 1, i ægtefælleloven har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet.
Opfylder en ægtefælle ikke denne forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter § 56 pålægge
denne ægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle. Efter § 58, stk. 2, kan Statsforvaltningen
ændre en aftale om ægtefællebidrag.
Det foreslås, at § 58, stk. 2, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der kan ændre en aftale om ægtefællebidrag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om pligt til at udrede bidrag til den anden ægtefælle, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12,
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Bestemmelserne i kapitel 17 i ægtefælleloven omhandler Statsforvaltningens sagsbehandling og
mulighederne for at klage over Statsforvaltningens afgørelse til Ankestyrelsen. Dette er afspejlet i
overskriften til kapitel 17, der er ”Statsforvaltningens sagsbehandling og klage m.v.”
200
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0201.png
Det foreslås, at overskriften til kapitel 17 ændres, således at der i stedet henvises til, at kapitlet
indeholder bestemmelser om Familieretshusets sagsbehandling og om domstolsprøvelse.
Ændringerne er for det første begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter afgørelser om fastsættelse og ændring af
ægtefællebidrag træffes af Familieretshuset eller Familieretten, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12,
foreslåede § 60 a, stk. 2.
Ændringerne er for det andet begrundet i, at det med lovforslagets § 8, nr. 14, foreslås, at § 61, stk.
1, i ægtefælleloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshusets afgørelser
efter ægtefælleloven kan indbringes for Familieretten fremfor, at afgørelsen kan påklages til
Ankestyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 12 og 14.
Til nr. 10
Efter § 60, stk. 1, i ægtefælleloven kan Statsforvaltningen og Ankestyrelsen anmode en part om
oplysninger om personens forhold til brug for behandling af sager om bidrag efter ægtefælleloven.
Det følger af bestemmelsen, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan tillægge manglende
fremsendelse af oplysninger processuel skadesvirkning og træffe afgørelse på baggrund af de
oplysninger, som Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen er i besiddelse af.
Det foreslås, at § 60, stk. 1, i ægtefælleloven ændres, således at Familieretshuset gives hjemmel til
at indhente oplysninger efter bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås endvidere ændret således, at
Familieretshuset kan tillægge manglende fremsendelse af oplysninger processuel skadesvirkning
ved Familieretshusets behandling af sager om bidrag efter børnebidragsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelser i sager om bidrag efter ægtefælleloven, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede § 60
a, stk. 2. Familierettens muligheder for indhentning af oplysning m.v. er reguleret i retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 11
Det fremgår af § 60, stk. 2, i ægtefælleloven, at Statsforvaltningen og Ankestyrelsen som
klagemyndighed kan få terminaladgang til brug for behandling af sager om bidrag efter
ægtefælleloven. De to myndigheder kan anvende terminaladgangen til indhentning af de
nødvendige økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af sagen. Oplysningerne indhentes
via terminaladgangen hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret.
201
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0202.png
Det foreslås, at § 60, stk. 2, ændres således, at Familieretshuset har terminaladgangen efter
bestemmelsen. Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse, jf. den i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede § 60 a, stk. 2.
Familieretten vil hvis nødvendigt kunne anmode Familieretshuset om at indhente økonomiske
oplysninger via Familieretshusets terminaladgang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12 a i
forslaget til Familieretshusloven. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt i sager, hvor der kan være
sket ændringer i en parts indkomstforhold under behandlingen af sagen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 12
Statsforvaltningen har kompetence til at træffe afgørelse i en række andre sagstyper efter
ægtefælleloven. Det drejer sig om afgørelse om tilladelse til dispositioner efter § 1, stk. 3, og § 7,
stk. 1, om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter § 4, stk. 3, og §§ 56 og 58, og om
behandling af en ansøgning, der ikke er indgivet digitalt, efter § 59.
Statsforvaltningen behandler sager efter ægtefælleloven efter bestemmelserne i ægtefælleloven,
forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 60 a, stk. 1, at Familieretshusets behandling af sager efter
ægtefælleloven sker efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 60 a, stk. 2, foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om visitation
i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven om afgørelse om tilladelse til afhændelse og pantsætning af fast ejendom, om
tilladelse til dispositioner over familiens helårsbolig, om fastsættelse og ændring af
ægtefællebidrag, og om behandling af ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, efter
ægtefælleloven træffes af Familieretshuset eller Familieretten.
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter ægtefælleloven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af
Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til
Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
202
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0203.png
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, indhentning af oplysninger samt yder
konfliktmægling og -rådgivning. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter
ægtefælleloven.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i ægtefælleloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter ægtefælleloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 13
Efter § 61 i ægtefælleloven kan Statsforvaltningens afgørelser påklages til Ankestyrelsen. Dette er
afspejlet i overskriften før § 61, der vedrører klage m.v.
Det foreslås, at overskriften før § 61 ændres, således at den vedrører domstolsprøvelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslagets § 8, nr. 14, foreslås, at § 61, stk. 1, i
ægtefælleloven ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at Familieretshusets afgørelser
efter ægtefælleloven kan indbringes for Familieretten fremfor, at afgørelsen kan påklages til
Ankestyrelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 14. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 14
203
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0204.png
Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægtefælleloven, at Statsforvaltningens afgørelser efter § 1, stk. 3, § 7,
stk. 1, og §§ 56, 58 og 59, kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår endvidere, at visse
bestemmelser i retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sådanne
klager.
Det foreslås, at Familieretshusets afgørelse om tilladelse til afhændelse og pantsætning af fast
ejendom og til dispositioner over familiens helårsbolig efter § 1, stk. 3, og § 7, stk. 1, om
fastsættelse og ændring af bidrag efter § 4, stk. 3, og §§ 56 og 58, og om behandlingen af
ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede
nye bestemmelse i § 60 a, stk. 2, i ægtefælleloven, hvorefter afgørelse om tilladelse til afhændelse
og pantsætning af fast ejendom og til dispositioner over familiens helårsbolig, om fastsættelse og
ændring af bidrag, og om behandlingen af ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, træffes af enten
Familieretshuset eller Familieretten. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om indbringelse af
Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i forslaget til
Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, i hvilke afgørelser der kan indbringes for
Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser efter gældende
ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven og
bemærkningerne hertil.
Retsplejeloven, herunder navnligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3,
finder anvendelse ved Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset, som er
indbragt for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 15
Efter § 61, stk. 1, i ægtefælleloven kan Statsforvaltningens afgørelse efter ægtefælleloven påklages
til Ankestyrelsen. En sådan klage skal efter § 61, stk. 2, i ægtefælleloven indgives inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsen i særlige tilfælde
behandle en klage, der er indgivet senere.
Det foreslås, at § 61, stk. 2, i ægtefælleloven ophæves, idet indbringes af Familieretshusets
afgørelser efter ægtefælleloven for Familieretten foreslås reguleret i forslaget til
Familieretshusloven. Den gældende klagefrist på 4 uger og muligheden for at behandle en sag, hvor
klage er indgivet senere, foreslås videreført i § 42 i forslaget til Familieretshusloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
204
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0205.png
Til nr. 16
Bestemmelsen i § 61, stk. 3, nr. 4, der bliver stk. 2, nr. 4, i ægtefælleloven bemyndiger børne- og
socialministeren til at fastsætte regler om behandlingen af klager over afgørelser efter loven.
Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494 af 11. december 2017 om
børne- og ægtefællebidrag, der indeholder regler om behandlingen af klager.
Det foreslås, at § 61, stk. 3, nr. 4, der bliver stk. 2, nr. 4, udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det foreslås, at Familieretshuset tillægges kompetence til at træffe de
afgørelser efter ægtefælleloven, som Statsforvaltningen hidtil har truffet. Samtidigt foreslås der med
lovforslagets § 8, nr. 14, en ændring af § 61, stk. 1, i ægtefælleloven, således at Familieretshusets
afgørelse kan indbringes for Familieretten, og med § 42, stk. 7, i forslaget til Familieretshusloven, at
børne- og socialministeren kan fastsætte bestemmelser om Familieretshusets behandling af en
anmodning om at indbringe en afgørelse for Familieretten. Det foreslås i forlængelse heraf, at
børne- og socialministerens adgang til efter § 61, stk. 3, nr. 4, der bliver stk. 2, nr. 4, i
ægtefælleloven at fastsætte regler om behandling af klager udgår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 9
Til nr. 1
Efter § 2, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 udpeger børne- og socialministeren en
centralmyndighed for Haagerkonventionen af 2007, jf. konventionens artikel 4, og fastsætter regler
for dens virksomhed.
Danmark har endnu ikke tiltrådt konventionen, og loven er derfor ikke sat i kraft for Danmark, men
det fremgår af forarbejderne til loven, at Ankestyrelsen forventes udpeget som centralmyndighed
for konventionen.
Det foreslås, at § 2, stk. 4, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er
Familieretshuset, der centralmyndighed for konventionen.
Ændringen er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, og følgelig
også opgaver som Ankestyrelsen ikke varetager endnu, men som det var forventet, at Ankestyrelsen
skulle varetage.
205
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0206.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 1, i lov om Haagerkonventionen af 2007 indgives anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse af en retsafgørelse om børne- og ægtefællebidrag efter Haagerkonventionen af 2007 til
centralmyndigheden, som straks videresender anmodningen til Statsforvaltningen.
Danmark har endnu ikke tiltrådt konventionen, og loven er derfor ikke sat i kraft for Danmark, men
det fremgår af forarbejderne til loven, at Ankestyrelsen forventes udpeget som centralmyndighed
for konventionen.
Det foreslås, at § 3, stk. 1, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at anmodning om
anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse om børne- og ægtefællebidrag efter konventionen
indgives til Familieretshuset.
Ændringen er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, og følgelig
også opgaver, som Ankestyrelsen ikke varetager endnu, men som det var forventet, at
Ankestyrelsen skulle varetage.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 1, i lov om Haagerkonventionen af 2007 indgives anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse af en retsafgørelse om børne- og ægtefællebidrag efter Haagerkonventionen af 2007 til
centralmyndigheden, som straks videresender anmodningen til Statsforvaltningen. Efter § 3, stk. 2,
erklærer Statsforvaltningen uden ophør afgørelsen for eksigibel, medmindre anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelsen er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.
Statsforvaltningen underretter straks parterne om afgørelsen.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at det er
Familieretshuset, der erklærer afgørelsen for eksigibel og underretter parterne herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det som udgangspunkt enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse i familieretlige sager, jf. punkt 3.z. Som det fremgår af § 3, stk.
2, i loven om Haagerkonventionen af 2007, skal afgørelse om at erklære en udenlandsk
bidragsafgørelse for eksigibel træffes "uden ophør", hvilket er i overensstemmelse med artikel 23,
206
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0207.png
stk. 2 og 3, i konventionen. Det foreslås derfor, at afgørelse efter lovens § 3, stk. 2, træffes af
Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Efter § 3, stk. 1, i lov om Haagerkonventionen af 2007 indgives anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse af en retsafgørelse om børne- og ægtefællebidrag efter Haagerkonventionen af 2007 til
centralmyndigheden, som straks videresender anmodningen til Statsforvaltningen. Efter § 3, stk. 2,
erklærer Statsforvaltningen uden ophør afgørelsen for eksigibel, medmindre anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelsen er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.
Statsforvaltningen underretter straks parterne om afgørelsen. Det fremgår af § 3, stk. 3, at parterne
kan fremsætte indsigelse mod en afgørelse efter stk. 2. Indsigelsen meddeles Statsforvaltningen
inden 30 dage efter underretningen. For en part, der ikke har bopæl i Danmark, er fristen 60 dage.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at indsigelsen skal
meddeles Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 8, stk. 2, nr. 7, foreslåede
ændring af lovens § 3, stk. 2, foreslås, at afgørelse om at erklære en udenlandsk bidragsafgørelse for
eksigibel efter lovens § 3, stk. 2, træffes af Familieretshuset, hvorfor en anmodning om indbringelse
af Familieretshusets afgørelse skal indgives til Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træffer Statsforvaltningen afgørelse om
indsigelser mod Statsforvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og
ægtefællebidrag eksigibel. Statsforvaltningen underretter straks parterne om afgørelsen.
Det foreslås, at § 3, stk. 4, affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at det fastlægges efter
bestemmelserne om visitation i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i
forslaget til Familieretshusloven, om afgørelse om indsigelse mod en afgørelse om at erklære en
udenlandske afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel træffes af Familieretshuset eller
Familieretten. Parterne skal straks underrettes om afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
børne- og ægtefællebidrag efter Haagerkonventionen af 2007. Hvorvidt en sag afsluttes eller
207
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0208.png
afgøres af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 og 22-23 a i forslaget til
Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og bestemmelser om, at
Familieretshuset sørger for oplysningen af sager, og at Familieretshuset kan afgøre en sag på
skriftligt grundlag. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter Haagerkonventionen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Efter § 3, stk. 4, i lov om Haagerkonventionen af 2007 træffer Statsforvaltningen afgørelse om
indsigelser mod Statsforvaltningens afgørelse om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og
ægtefællebidrag eksigibel.
Efter § 3, stk. 5, 1, og 2. pkt., kan parterne påklage Statsforvaltningens afgørelse efter stk. 4 om at
erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel til Ankestyrelsen. En
klage skal inden 30 dage indgives til Statsforvaltningen. For en part, der ikke har bopæl i Danmark,
er fristen 60 dage.
Det foreslås, at § 3, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at parterne
kan appellere en afgørelse efter stk. 4. Appelanmodningen skal inden 30 dage efter underretningen
efter stk. 4, 2. pkt., indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen eller afsagt dommen efter
stk. 4.
208
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0209.png
Fristen i § 3, stk. 5, 3. pkt., på 60 dage for en part, der ikke har bopæl i Danmark, til at indgive
appelanmodning foreslås ikke ændret.
Fristerne i § 3, stk. 5, følger af artikel 23, stk. 6, i Haagerkonventionen af 2007. Efter denne
bestemmelse skal en indsigelse mod eller appel af en afgørelse om at erklære en udenlandsk
afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel fremsættes inden 30 dage. Hvis den anfægtende
part ikke har bopæl i den kontraherende stat, hvor afgørelsen er truffet, skal indsigelse eller appel
fremsættes inden 60 dage.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 9, nr. 5, foreslåede §
3, stk. 4, hvorefter afgørelser om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag
eksigibel træffes af enten Familieretshuset eller Familieretten. Det foreslås samtidigt, at
bestemmelserne om indbringelse af Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, hvilke afgørelser
der kan indbringes for Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens
afgørelser efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til
Familieretshusloven og bemærkningerne hertil.
Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås, at afgørelser truffet af Familieretshuset
ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til en administrativ
myndighed, men derimod indbringes for Familieretten. Retsplejeloven og herunder særligt kapitel
42, finder anvendelse ved Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset om
at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel, som er indbragt for
Familieretten.
Det følger af § 368, stk. 1 og 3, jf. § 372, stk. 1, i retsplejeloven, at domme afsagt af en byret eller
en landsret i 1. instans kan ankes til henholdsvis landsret eller Højesteret, og at ankefristen er 4
uger. Appelfristen, dvs. ankefristen i relation til domme, på henholdsvis 30 og 60 dage i § 3, stk. 3,
træder i stedet for ankefristen på 4 uger i retsplejeloven. Der henvises til den i lovforslagets § 9, nr.
7, foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til 7
Efter de i lovforslagets § 9, nr. 5 og 6, foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 4 og stk. 5, 1 og 2. pkt.,
træffer Familieretten i visse situationer afgørelse om indsigelse mod Familieretshusets afgørelse om
at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel. Rettens dom herom kan
ankes inden 30 dage.
Efter lovens § 3, stk. 5, 3. pkt., der ikke foreslås ændret, er ankefristen 60 dage for en part, der ikke
har bopæl i Danmark.
209
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0210.png
Disse ankefrister følger af artikel 23, stk. 6, i Haagerkonventionen af 2007. Efter denne
bestemmelse skal en indsigelse mod eller appel af en afgørelse om at erklære en udenlandsk
afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel fremsættes inden 30 dage. Hvis den anfægtende
part ikke har bopæl i den kontraherende stat, hvor afgørelsen er truffet, skal indsigelse eller appel
fremsættes inden 60 dage.
Efter § 372, stk. 1, gælder der generelt en ankefrist på 4 uger. Efter bestemmelsens stk. 2, 3. pkt.,
kan ankeinstansen undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse. Efter § 399, stk.
2, kan Højesteret i visse situationer tillade, at en dom, der er afsagt af landsret eller byret, ankes
efter udløbet af denne frist.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, som 4. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelserne om
anke efter ankefristens udløb i § 372, stk. 2, 3. pkt., og § 399, stk. 2, i retsplejeloven ikke finder
anvendelse ved anke efter foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, 1. pkt.
Begrundelsen for forslaget er, at ankefristen på 30 og 60 dage i loven om Haagerkonventionen af
2007 er fastsat i overensstemmelse med konventionens artikel 23, stk. 6, der ikke indeholder
mulighed for at behandle en anke, der er indgivet efter ankefristens udløb. Det er derfor nødvendigt
at fastslå, at bestemmelserne i retsplejeloven om muligheden for at få behandlet en anke, der er
indgivet efter udløbet af ankefristen ikke finder anvendelse ved anke af en dom om at erklære en
udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel.
Denne ankebegrænsning gælder kun for den dom, der træffes i 1. instans, og berører således ikke
muligheden for at anke en ankedom afsagt af en landsret til Højesteret.
Bortset fra de nævnte bestemmelser i retsplejeloven finder bestemmelserne om anke og om
ekstraordinær genoptagelse og anke i kapitel 36 og 38 i retsplejeloven anvendelse ved anke af en
dom om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 8
Efter § 3, stk. 6, i lov om Haagerkonventionen af 2007 videresender Statsforvaltningen en klage
over en afgørelse om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel.
efter § 3, stk. 5, og sagens akter til Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om klagen.
Statsforvaltningen behandler sager fuldbyrdelse i Danmark efter Haagerkonventionen af 2007 af
udenlandske afgørelser om børne- og ægtefællebidrag efter bestemmelserne i loven om
Haagerkonventionen af 2007, forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper.
210
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0211.png
Det foreslås, at § 3, stk. 6, ændres således, at bestemmelserne om klage ophæves, og at det i stedet
fremgår af bestemmelsen, at ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov og ved
indbringelse for Familieretten af en afgørelse truffet af Familieretshuset finder bestemmelserne i lov
om Familieretshuset anvendelse.
Forslaget vedrørende ophævelse af klagebestemmelsen er begrundet i, at det følger af den i
lovforslagets § 9, nr. 6, foreslåede § 3, stk. 5, 1. pkt., at parterne kan indbringe en afgørelse truffet
af Familieretshuset om at erklære en udenlandsk afgørelse om børne- og ægtefællebidrag eksigibel
for Familieretten.
Forslaget til indholdet af § 3, stk. 6, skyldes, at Familieretshusloven indeholder den generelle
regulering af Familieretshusets behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og
den deraf følgende fordeling af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten,
og at Familieretshuset kan afgøre en sag på skriftligt grundlag, og at disse bestemmelser også skal
gælde for sager efter loven om Haagerkonventionen af 2007.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i loven om Haagerkonventionen af 2007,
forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med
bestemmelserne i forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter
loven om Haagerkonventionen af 2007.
Den foreslåede bestemmelse om behandlingen af Familieretshusets afgørelser, der efter anmodning
fra en part indbringes for Familieretten, skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 9, nr. 5,
foreslåede § 3, stk. 4, hvorefter afgørelser efter lov om Haagerkonventionen af 2007 træffes af enten
Familieretshuset eller Familieretten.
Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås, at afgørelser truffet af Familieretshuset
ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til en administrativ
myndighed, men derimod indbringes for Familieretten. Retsplejeloven, herunder særligt kapitel 42,
som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3, finder anvendelse ved Familierettens behandling
af en afgørelse truffet af Familieretshuset efter loven om Haagerkonventionen af 2007, som er
indbragt for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 10
Til nr. 1
Børnebortførelsesloven indeholder dels regler om behandlingen af anmodninger om tilbagegivelse
efter Haagerbørnebortførelseskonventionen af 1980 af børn, der er bortført til Danmark fra en anden
211
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0212.png
konventionsstat, og dels anmodninger om anderkendelse og fuldbyrdelse i Danmark efter
Europarådskonventionen af 1980 af afgørelser om forældremyndighed barnets bopæl og samvær.
Efter § 9 i børnebortførelsesloven kan fogedretten i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om
samvær efter lovens § 4 træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet.
Fogedretten modtager efter § 12, stk. 1, i børnebortførelsesloven anmodning om fuldbyrdelse af en
afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, eller om samvær efter § 4 eller om
tilbagegivelse af et bortført barn.
Sådanne anmodninger til fogedretten skal affattes på dansk eller ledsages af dansk oversættelse.
Dokumenter på fremmede sprog, der vedlægges, skal være oversat til dansk, medmindre retten
finder det unødvendigt. Der henvises til § 12, stk. 1, i børnebortførelsesloven.
Efter § 14, stk. 3, i børnebortførelsesloven kan fogedretten under behandling af en sag om
tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, bestemme, at der skal fremlægges en afgørelse fra en myndighed i
det land, hvor barnet boede umiddelbart før bortførelsen, om, at bortførelsen er ulovlig.
Fogedretten skal, hvor en sag efter § 10, stk. 1, ikke er afgjort inden seks uger efter anmodning
redegøre for årsagen hertil, jf. § 15, stk. 2, i børnebortførelsesloven.
Efter § 16 i børnebortførelsesloven skal fogedretten i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse eller om
en tilbagegivelse af et barn afholde en samtale med barnet efter reglerne i § 537, stk. 2, i
retsplejeloven.
Fogedretten kan under en sag om fuldbyrdelse af en afgørelse eller om en tilbagegivelse af et barn i
medfør af § 17, stk. 1, i børnebortførelsesloven efter anmodning bestemme, at barnet under sagen
skal anbringes, når dette findes påkrævet.
Efter § 18, stk. 2, i børnebortførelsesloven beskikker fogedretten en advokat for den, der har
indgivet en anmodning, de er omfattet af loven.
Det følger af § 19, stk. 2, i børnebortførelsesloven, at retten ikke kan træffe afgørelse om
forældremyndighed og barnets bopæl, hvis det under en sådan sag af den udenlandske
centralmyndighed er oplyst, at barnet opholder sig ulovligt i lande, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet, medmindre der har været rimelig tid til at fremsætte en
sådan anmodning.
Retten kan i sager om ophør af fælles forældremyndighed efter § 20, stk. 2, i børnebortførelsesloven
efter påstand træffe afgørelse om, at barnet ulovligt har forladt landet.
Det foreslås, at overalt i loven ændres retten til Familieretten og fogedretten til Familieretten.
212
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0213.png
Ændring af henvisningen fra fogedretten til Familieretten er begrundet i, at det med lovforslagets §
16, nr. 8, foreslås, at afgørelser om fuldbyrdelse af forældreansvar efter §§ 456 p-456 r i
retsplejeloven træffes af Familieretten i stedet for af fogedretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16 i børnebortførelsesloven, at fogedretten i en sag om fuldbyrdelse efter
Europarådskonventionen af 1980 af en udenlandsk afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær eller om tilbagegivelse af et bortført barn skal afholde en samtale med barnet. Samtalen
skal afholdes efter reglerne i § 537, stk. 2, i retsplejeloven.
Det foreslås, at henvisningen til retsplejeloven i § 16 i børnebortførelsesloven ændres således, at der
i stedet henvises til, at samtalen skal afholdes efter reglerne i § 456 r, stk. 2, i retsplejeloven.
Begrundelsen for ændringen er, at indholdet af den gældende § 537, stk. 2, i retsplejeloven med
lovforslagets § 16, nr. 8, foreslås videreført som § 456 r, stk. 2, i retsplejeloven.
For så vidt angår andre foreslåede ændringer af § 16 i børnebortførelsesloven henvises til
lovforslagets § 10, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.
Til § 11
Til nr. 1-3
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder regler om gennemførelsen og
anvendelsen af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar fra andre konventionslande og om
international kompetence i sager om forældreansvar.
Efter § 3 i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen træffer retten afgørelse om overførsel af
kompetence ved kendelse.
Fogedretten i den retskreds, hvor et barn har bopæl eller senest har haft bopæl, modtager efter § 4 i
lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen anmodninger anerkendelse af afgørelser om
forældreansvar fra andre konventionslande. Hvis et barn ikke har eller har haft bopæl her i landet, er
213
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0214.png
det fogedretten i den retskreds, hvor rekvisitus har hjemting, der modtager anmodningen. Hvis
rekvisitus ikke har hjemting her i landet, er det fogedretten i den retskreds, hvor rekvirenten har
hjemting, eller, hvis rekvirenten ikke har hjemting her i landet, i København, der modtager
anmodningen.
Efter § 5, stk. 1, i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen modtager fogedretten i den
retskreds, hvor barnet har bopæl, anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar fra
andre konventionslande.. Hvis barnet ikke har bopæl her i landet, er det fogedretten i den retskreds,
hvor tvangsfuldbyrdelse kan ske, der modtager anmodningen.
Fogedretten kan beskikke en part en advokat, hvis fogedretten ikke finder det muligt at behandle en
sag på en forsvarlig måde, uden at rekvirenten eller rekvisitus har advokatbistand, jf. § 5, stk. 2, i
lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Fogedretten pålægger efter bestemmelsens stk. 2, 2.
pkt., parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen, hvis parten ikke
opfylder betingelserne for fri proces i retsplejelovens § 325.
Efter § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen kan fogedretten kræve en
udskrift af en foranstaltning, som en anmodning efter lovens § 4 eller § 5 angår, oversat til dansk.
Fogedretten afgør efter § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen ved
kendelse, om en sådan anmodning kan imødekommes.
Det foreslås, at overalt i loven ændres retten til Familieretten og fogedretten til Familieretten.
De foreslåede ændringer af retten til Familieretten er begrundede i, at det nye familieretlige system
består af en administrativ enhed og en domstolsenhed, der tilsammen udgør ét samlet familieretligt
system. Denne sammenhæng mellem de to enheder understreges ved at betegne den administrative
enhed Familieretshuset og domstolsenheden Familieretten. Som det fremgår af § 43 i forslaget til
Familieretshusloven anvendes Familieretten som betegnelse for byretterne.
Ændring af henvisningen fra fogedretten til Familieretten er begrundet i, at det med lovforslagets §
16, nr. 8, foreslås, at afgørelser om fuldbyrdelse af forældreansvar efter §§ 456 p-456 r i
retsplejeloven træffes af Familieretten i stedet for af fogedretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.4.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 1, i ægtefællepensionsloven, at retten til ægtefællepension ikke berøres af,
at der efter separation eller skilsmisse ved dom eller aftale udelukkende eller dog i det væsentlige på
214
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0215.png
grund af efterfølgende omstændigheder sker ændring af en afgørelse eller en aftale om bidragspligt
eller om bidragets størrelse.
Bestemmelsen § 4, stk. 2, i ægtefællepensionsloven omhandler den situation, hvor ægtefællernes
skilsmisse kommer efter en forudgående separation. Efter bestemmelsen er det afgørende for
bevarelse af retten til ægtefællepension, at der i forbindelse med skilsmisse ved dom eller ved aftale
træffes en anden beslutning om bidragspligt eller om ret til ægtefællepension end den beslutning,
der blev truffet ved separationen.
Det foreslås, at henvisningerne i § 4, stk. 1 og 2, til grundlaget for en separation eller skilsmisse
udvides, således at der også henvises til, at der også kan være truffet en administrativ afgørelse om
separation eller skilsmisse.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det med de i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede
ændringer af § 58 a i ægteskabsloven, hvorefter afgørelse om separation og skilsmisse træffes af
Familieretshuset eller Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 13
Til nr. 1
Statsforvaltningen varetager efter serviceloven en række opgaver vedrørende optagelse i botilbud
uden samtykke. Det drejer sig for det første om, at Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse
i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, stk. 1, i serviceloven. Bestemmelsen omhandler
personer med varigt og betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der modsætter sig flytningen eller
ikke kan give informeret samtykke, og hvor kravene i § 129, stk. 1, er opfyldte. Afgørelsen træffes
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen kan dog, jf. § 129, stk. 3, træffe
afgørelse, uanset at kravene i § 129, stk. 1, ikke er opfyldte, hvis det skønnes at være i personens
egen interesse, personen ikke modsætter sig flytning, men blot ikke kan give samtykke, og der er
tale om flytning mellem tilsvarende boliger i botilbud.
For det andet træffer Statsforvaltningen afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter §
131, jf. § 129, stk. 2, i serviceloven, såfremt den omhandlede persons værge ikke er enig i
optagelsen. Bestemmelsen omhandler personer med varigt og betydelig nedsat funktionsevne, der er
en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, og hvor personen ikke
modsætter sig flytningen, men ikke kan give samtykke.
For det tredje træffer Statsforvaltningen afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter §
131 a, jf. § 129 a, i serviceloven. Bestemmelsen omhandler personer med varigt og betydeligt
nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der modsætter sig flytningen eller ikke
215
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0216.png
kan give informeret samtykke, og hvor kravene i § 129 a er opfyldte, herunder at personen er til
væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for
øvrige beboere eller personale.
For det fjerde træffer Statsforvaltningen efter § 129, stk. 6, i serviceloven afgørelse i klager over
kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 129, stk. 2, om optagelse i et botilbud uden samtykke, hvor
personens værge er enig i kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i botilbuddet.
For det femte træffer Statsforvaltningen efter § 131, stk. 3, i serviceloven afgørelse i klager over
kommunalbestyrelsens afslag på at indstille til optagelse i et botilbud uden samtykke efter § 129.
Bestemmelserne i § 131, stk. 1 og 2, § 131 a, stk. 1 og 2, og §§ 132-135 i serviceloven vedrører
Statsforvaltningens behandling af sager om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. §
129, og § 131 a, jf. § 129 a. Bestemmelserne vedrører sagsbehandlingsfrister, krav til
sagsoplysning, afgrænsning af klageberettigede, advokatbeskikkelse, klage over Statsforvaltningens
afgørelse og domstolsprøvelse.
Efter § 57, stk. 2, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der
udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, når Statsforvaltningen anmoder
kommunalbestyrelsen om dette i forbindelse med behandlingen af en sag om forældremyndighed
efter en forælders død efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1. Ligeledes skal
kommunalbestyrelsen efter § 82, stk. 2, være opmærksom på, om der er behov for at bede
Statsforvaltningen udpege en værge, når der ydes hjælp til en person med betydeligt nedsat psykisk
funktionsevne.
Det foreslås, at henvisningen til Statsforvaltningen overalt i serviceloven ændres til
Familieretshuset.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Familieretshuset træffer afgørelse i sager om
optagelse i botilbud uden samtykke efter servicelovens § 131, jf. § 129, og § 131 a, jf. § 129 a. Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.
For så vidt angår henvisningerne til Statsforvaltningen i § 57, stk. 2, og § 82, stk. 2, i serviceloven,
foreslås disse tilsvarende ændret, da Familieretshuset foreslås at varetage opgaver efter
forældreansvarsloven og værgemålsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3. og 3.5.
Til nr. 2
216
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0217.png
Som led i det tværfaglige samarbejde på det sociale område er der efter § 49 a i serviceloven
mulighed for, at en række myndigheder kan udveksle oplysninger om et barns eller en ungs
personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led
i det tidlige eller forebyggende arbejde om udsatte børn og unge.
Det foreslås, at Familieretshuset bliver omfattet af muligheden for at udveksle oplysninger efter §
49 a i serviceloven.
Det foreslås med forslaget til Familieretshusloven, at Familieretshuset og kommunalbestyrelsen
skal have et tæt samarbejde i sager, hvor familien udover konflikt om familieretlige spørgsmål også
er påvirket af sociale problemer. Dette samarbejde findes også at være relevant for
kommunalbestyrelsens tidlige og forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. Det foreslås
derfor, at der kan ske udveksling af oplysninger mellem Familieretshuset og bl.a. kommunale
myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, om rent private forhold
vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, når udvekslingen
må anses for nødvendig som led i det tidlige og forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslaget til lov om
Familieretshuset, punkt 3.3.8.
Til nr. 3
Statsforvaltningen varetager efter serviceloven en række opgaver vedrørende optagelse i botilbud
uden samtykke. Det drejer sig blandt andet om, at Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse
i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, stk. 1, i serviceloven. Bestemmelsen omhandler
personer med varigt og betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der modsætter sig flytningen eller
ikke kan give informeret samtykke, og hvor kravene i § 129, stk. 1, er opfyldte. Afgørelsen træffes
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen kan dog, jf. § 129, stk. 3, træffe
afgørelse, uanset at kravene i § 129, stk. 1, ikke er opfyldte, hvis det skønnes at være i personens
egen interesse, personen ikke modsætter sig flytning, men blot ikke kan give samtykke, og der er
tale om flytning mellem tilsvarende boliger i botilbud.
Det drejer sig endvidere blandt andet om, at Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse i
botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, stk. 2, i serviceloven, såfremt den omhandlede
persons værge ikke er enig i optagelsen. Bestemmelsen omhandler personer med varigt og betydelig
nedsat funktionsevne, der er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er
fremadskridende, og hvor personen ikke modsætter sig flytningen, men ikke kan give samtykke.
Bestemmelserne i §§ 131 og 134 i serviceloven vedrører Statsforvaltningens behandling af sager
om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129. Bestemmelserne vedrører
sagsbehandlingsfrister, krav til sagsoplysning, afgrænsning af klageberettigede og klage over
kommunalbestyrelsens og Statsforvaltningens afgørelse.
217
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0218.png
Det foreslås, at henvisningen til Statsforvaltningen i overskriften før § 131 og i bestemmelserne i §
131, stk. 1, og § 134, stk. 1, ændres til Familieretshuset.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Familieretshuset træffer afgørelse i sager om
optagelse i botilbud uden samtykke efter servicelovens § 131, jf. § 129.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.
Til nr. 4
Statsforvaltningen varetager efter serviceloven en række opgaver vedrørende optagelse i botilbud
uden samtykke. Bestemmelsen i § 134, stk. 3, i serviceloven vedrører klageadgang for en ægtefælle,
en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som en afgørelse om optagelse
uden samtykke vedrører. Efter bestemmelsen kan de nævnte personer klage over
Statsforvaltningens afgørelse.
Det foreslås, at henvisningen til statsforvaltningens i § 134, stk. 3, ændres til Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Familieretshuset træffer afgørelse i sager om
optagelse i botilbud uden samtykke efter servicelovens § 131, jf. § 129, og § 131 a, jf. § 129 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.
Til § 14
Til nr. 1
Retssikkerhedsloven indeholder enkelte regler, der vedrører Statsforvaltningen. Det drejer sig bl.a.
om bestemmelserne i § 2, stk. 1, om retssikkerhedslovens anvendelsesområde, i § 19 om de
pædagogisk-psykologisk sagkyndige i de kommunale børn og unge-udvalg, som udpeges af
Statsforvaltningen, og i § 72, stk. 5, om Statsforvaltningens mulighed for at bestemme, at
Statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, og §
131 a, jf. § 129 a, i serviceloven ikke skal tillægges opsættende virkning.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 3, § 19, stk. 3, og § 72, stk. 5, i
retssikkerhedsloven ændres således, at henvisningen til Statsforvaltningen ændres til
Familieretshuset.
218
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0219.png
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det i forlængelse heraf foreslås, at Familieretshuset træffer
afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, og § 131 a, jf. § 129 a, i
serviceloven.
Det foreslås endvidere, at Familieretshuset udpeger de pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de
kommunale børn og unge-udvalg. Der er alene tale om, at Familieretshuset udpeger de pædagogisk-
psykologisk sagkyndige til det enkelte kommunale børn og unge-udvalg, mens administration,
honorering m.v. varetages af den pågældende kommune.
Der henvises til den foreslåede § 13, nr. 1,3 og 4, om ændring af servicelovens regler om optagelse i
botilbud uden samtykke og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt
3.5.2.
Til nr. 2
Efter § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven kan kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt,
fravige kravet om samtykke fra en part til indhentning af oplysninger til brug for behandlingen af en
sag om indstilling til Statsforvaltningen om at træffe afgørelse om optagelse i et botilbud uden
samtykke efter § 131 a, jf. § 129 a i serviceloven.
Det foreslås, at § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven ændres således, at det fremgår af
bestemmelsen, at kommunalbestyrelsens indstilling efter § 129 a i serviceloven afgives til
Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det i forlængelse heraf foreslås, at Familieretshuset træffer
afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131 a, jf. § 129 a, i serviceloven.
Der henvises den foreslåede § 13, nr. 1, 3 og 4, om ændring af servicelovens regler om optagelse i
botilbud uden samtykke og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt
3.5.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 52 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen træffer afgørelse uden
medvirken af beskikkede medlemmer i sager efter adoptionsloven, børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af
underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven. Dette gælder dog ikke for sager, som har generel
eller principiel betydning, jf. § 52 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven.
219
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0220.png
Det foreslås, at henvisningen i § 52 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven til sager efter børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af
underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven udgår.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås
indført en ny struktur for de familieretlige sager, hvor Ankestyrelsen ikke længere er klageinstans
for sager efter den familieretlige lovgivning, dog undtaget sager efter adoptionsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Retssikkerhedslovens § 76 regulerer Ankestyrelsens praksiskoordination. Det fremgår af
bestemmelsen, at Ankestyrelsen bl.a. følger praksis i Statsforvaltningen og hos
personregisterførerne.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 76 i retssikkerhedsloven ændres således, at Ankestyrelsen ikke
længere skal følge praksis i Statsforvaltningen og hos personregisterførerne.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås
indført en ny struktur for de familieretlige sager, hvor Ankestyrelsen ikke længere er klageinstans
for sager efter den familieretlige lovgivning, hvorfor Ankestyrelsen ikke længere kan koordinere
praksis i familieretlige sager.
Som led i den nye struktur for de familieretlige sager foreslås det dog, at Ankestyrelsen fortsat er
klageinstans efter adoptionsloven, men der ses ikke at være et særskilt behov for at opretholde
Ankestyrelsens praksiskoordination i sager efter adoptionsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 78 i retssikkerhedsloven, at Børne- og Socialministeriet kan anmode
Ankestyrelsen om at gennemgå afgørelser efter den familieretlige lovgivning, som er truffet af
kommuner, Statsforvaltningen eller personregisterførerne.
Det foreslås, at § 78 i retssikkerhedsloven ophæves. Ændringen er begrundet i, at der med forslaget
til lov om Familieretshuset foreslås indført en ny struktur for de familieretlige sager, hvor
Ankestyrelsen ikke længere er klageinstans for sager efter den familieretlige lovgivning, dog
undtaget sager efter adoptionsloven, hvorfor Ankestyrelsen ikke længere kan gennemgå afgørelser
efter den familieretlige lovgivning.
220
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0221.png
Som led i den nye struktur for de familieretlige sager foreslås det dog, at Ankestyrelsen fortsat er
klageinstans efter adoptionsloven, men der ses ikke at være et særskilt behov for at opretholde
muligheden for, at Børne- og Socialministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå
afgørelser efter adoptionsloven, som er truffet af Familieretshuset.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
Retssikkerhedslovens § 80 vedrører det Rådgivende Praksisudvalg under Ankestyrelsen. Af § 80,
stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven fremgår, at det Rådgivende Praksisudvalg ikke beskæftiger sig
med sager efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 2,
2. pkt., og § 20 i lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven.
Det foreslås, at § 80, stk. 1, 2. pkt., udgår som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter
Ankestyrelsen ikke længere skal koordinere praksis på det familieretlige område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 15
Til nr. 1
Underholdspligtforordningen indeholder bl.a. bestemmelser om anerkendelse, eksigibilitet og
fuldbyrdelse af afgørelser truffet i andre EU-medlemsstater. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, punkt 8, følger det af Bruxelles I-loven, at underholdspligtforordningen gælder i
Danmark.
Efter § 8 h, stk. 2, i Bruxelles I-loven kan børne- og socialministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af
underholdspligtforordningen. Hjemlen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1838 af 22.
december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen.
Når en bidragsafgørelse, der er omfattet af forordningens kapitel IV, afdeling 1, søges fuldbyrdet i
Danmark, indgives anmodningen til Ankestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen. Ankestyrelsen
kan efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen afslå at behandle en anmodning, hvis det er åbenbart,
at kravene i forordningen ikke er opfyldte.
Søges en bidragsafgørelse, der er omfattet af forordningens kapitel IV, afdeling 2, fuldbyrdet i
Danmark, skal der efter forordningens artikel 30 træffes en afgørelse om eksigibilitet. Efter artikel
221
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0222.png
31 og 32 kan parterne appellere (indbringe) afgørelsen inden 30 dage, dog 45 dage for en part, der
bor i en anden stat. Det følger af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen, at anmodningen om fuldbyrdelse af
afgørelsen indgives til Statsforvaltningen. Efter forelæggelse fra Statsforvaltningen kan
Ankestyrelsen afslå at behandle anmodningen, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke
er opfyldte. Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen træffes afgørelser om eksigibilitet af
Statsforvaltningen.
Efter § 2, stk. 5, og § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen træffer Statsforvaltningen afgørelse, hvis
bidragsbetaleren fremsætter indsigelser om fordringen.
Statsforvaltningen behandler ovennævnte sager efter bestemmelserne i forordningen,
forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper.
Statsforvaltningens afgørelser kan efter § 3, stk. 1, § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen
påklages til Ankestyrelsen.
Endelig følger det af bekendtgørelsen, at fuldbyrdelsen af en afgørelse, der er eksigibel, foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, herunder at restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om suspension af
fuldbyrdelsen, samt at afgørelser om retshjælp og fri proces efter forordningens bestemmelser
herom træffes af retten.
Det foreslås, at der i § 8 h i Bruxelles I-loven som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter
Familieretshusets behandling af sager efter underholdspligtforordningen sker efter bestemmelserne i
Familieretshusloven.
Det foreslås videre, at der i § 8 h som stk. 4 indsættes en bestemmelsen, hvorefter det fastlægges
efter bestemmelserne om visitation i kapitel 2 i forslaget til Familieretshusloven, om en afgørelse
efter forordningen træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Dette gælder dog ikke i relation til
sager omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og sager om retshjælp og fri proces,
da disse sager afgøres af henholdsvis restanceinddrivelsesmyndigheden og retten.
Endelig foreslås det, at der i § 8 h som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshusets
afgørelser efter underholdspligtforordningen kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne
i kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
De foreslåede bestemmelser er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller
Familieretten, der træffer afgørelse efter Bruxelles I-loven. Hvorvidt en sag afsluttes eller afgøres af
Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 samt §§ 26-28 i forslaget til
Familieretshusloven
.
222
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0223.png
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, dvs. hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis parterne derimod ikke er enige, men der er en vis forventning om, at parterne med relevant
støtte kan nå til enighed, eller sagen ikke indeholder så komplekse problemstillinger, at der er behov
for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til behandling efter § 6 i forslaget til
Familieretshusloven. Dette gælder endvidere sager, hvor parterne er enige, men der skal foretages
juridisk sagsbehandling f.eks. til afklaring af, hvorvidt betingelserne for at registrere parternes aftale
er opfyldte, eller om danske myndigheder har kompetence til at behandle sagen. I sager, der
visiteres til behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt
Familieretshuset, der efter § 27 i forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne
ikke under sagens forløb er nået til enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er
det dog Familieretten, der træffer afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller
juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om visitation af sagerne og den deraf følgende fordeling af
afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og Familieretten, og at Familieretshuset kan afgøre
en sag på skriftligt grundlag. Disse bestemmelser skal også gælde for sager efter
underholdspligtforordningen.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i forordningen, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter forordningen.
Som led i forslaget om et nyt familieretligt system foreslås, at afgørelser truffet af Familieretshuset
ikke som Statsforvaltningens afgørelser efter gældende lovgivning kan påklages til en administrativ
myndighed, men derimod indbringes for Familieretten. Retsplejeloven, særligt kapitel 42, som
foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3, finder anvendelse ved rettens behandling af en
afgørelse truffet af Familieretshuset efter underholdspligtforordningen, som er indbragt for
Familieretten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 16
Til nr. 1
Statsforvaltningen træffer som udgangspunkt ikke afgørelser efter bestemmelser i retsplejeloven.
Retsplejeloven indeholder imidlertid en række henvisninger til Statsforvaltningen.
223
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0224.png
Således fremgår det af § 456 n, stk. 1, i retsplejeloven, at Statsforvaltningen modtager meddelelse
fra retten, når faderskab eller medmoderskab efter børneloven er fastslået eller sag herom er hævet.
Reglerne i kapitel 43 i retsplejeloven om værgemålssager anvendes efter § 457, nr. 3, bl.a. på sager
om prøvelse af Statsforvaltningens værgemålsafgørelser. Efter § 459, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven
anses som part i en sag om værgemål den, der har anmodet om, at Statsforvaltningens afgørelse
indbringes for retten.
En anmodning om prøvelse af Statsforvaltningens afgørelse om værgemål har efter § 463 i
retsplejeloven ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
Efter § 475 b, stk. 2, i retsplejeloven skal indbringelse af en sag for retten efter § 11 i
adoptionsloven ske senest 3 uger efter, at Statsforvaltningen har modtaget anmodning om
beslutningens prøvelse af retten. Statsforvaltningen sender sagens akter til retten med oplysning om
den beslutning, der forlanges prøvet, samt en kort redegørelse for de omstændigheder, der
påberåbes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse. Ved rettens prøvelse af
sager efter § 11 i adoptionsloven anses bl.a. Statsforvaltningen som part, jf. § 475 c, stk. 1, i
retsplejeloven. Efter § 475 c, stk. 2. i retsplejeloven beskikker retten en advokat for sagens parter,
hvis disse ikke selv har antaget en advokat, dog ikke for Statsforvaltningen.
Efter § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af aftaler om
forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af Statsforvaltningen, afgørelser om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af Statsforvaltningen, samt aftaler
om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for til Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset foreslås at varetage de opgaver
efter forældreansvarsloven, børneloven, adoptionsloven og værgemålsloven, som Statsforvaltningen
varetager i dag. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i
forældreansvarsloven, den i lovforslagets § 6, nr. 19, foreslåede § 32 a, stk. 2, i børneloven, de i
lovforslagets § 4 foreslåede ændringer af adoptionsloven og de i lovforslagets § 18 foreslåede
ændringer af værgemålsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 2
Efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven gives der fri proces til en række sager i 1. instans, hvis ansøgeren
opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven.
224
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0225.png
Efter § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven drejer dette sig for det første om de i § 139, stk. 1, og § 147
e i retsplejeloven omhandlede sager, der vedrører frakendelse af retten til at udøve
advokatvirksomhed.
For det andet drejer det sig om de i kapitel 42 i retsplejeloven omhandlede familieretlige sager.
Det følger af § 448 i retsplejeloven, at kapitel 42 for det første omfatter visse sager efter
ægteskabsloven. Det drejer sig om sager om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, sager
mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse,
sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til
afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.
Kapitel 42 omfatter efter § 448 for det andet visse sager efter forældreansvarsloven. Det drejer sig
om sager om forældremyndighed og barnets bopæl, dog ikke sager om ændring af en aftale eller
afgørelse om forældremyndighed efter § 14 eller om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, i
forældreansvarsloven.
Fri proces efter § 327, stk. 1, i retsplejeloven kan dog efter bestemmelsens stk. 4 ikke gives, hvis det
er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.
Det foreslås for det første, at bestemmelsen i § 327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven deles i fire numre.
Det foreslås for det andet, at stk. 1, nr. 1 uden indholdsmæssige ændringer viderefører
bestemmelsen vedrørende de i § 139, stk. 1, og § 147 e omhandlede sager.
Det foreslås for det tredje, at stk. 1, nr. 2-4 vedrører familieretlige sager.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 2 omfatter de sager efter ægteskabsloven, som i dag er omfattet af § 327,
stk. 1, nr. 1 i retsplejeloven, dog således at bestemmelsen alene vedrører sager, som
Familieretshuset har indbragt for Familieretten til afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 28,
stk. 2, i lov om Familieretshuset, og som Familieretten efter den foreslåede bestemmelse i § 449 d i
retsplejeloven behandler efter bestemmelserne om behandling af civile retssager.
Efter bestemmelsen i nr. 2 gives der således fri proces til de sager efter ægteskabsloven, som
Familieretshuset indbringer for Familieretten til afgørelse, og som Familieretten beslutter at
behandle efter bestemmelserne om behandling af civile retssager.
Bestemmelsen i nr. 2 omfatter således for det første ikke sager, hvor Familieretshuset har truffet en
afgørelse, som en part efter de foreslåede bestemmelser i § 40, jf. § 27, i forslaget til
Familieretshusloven anmoder om at få indbragt for Familieretten. For det andet omfatter
bestemmelsen ikke såkaldte mindre enkle sager, som Familieretshuset indbringer for Familieretten
225
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0226.png
til afgørelse efter § 28 i forslaget til Familieretshusloven, og som Familieretten behandler efter de i
lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede bestemmelser i § 449 e-449 g i retsplejeloven om en forenklet
familiesagsproces.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 3 omfatter de sager efter forældreansvarsloven, som i dag er omfattet af §
327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven samt sager om samvær efter forældreansvarsloven. Bestemmelsen
omfatter dog kun de såkaldte komplekse eller konfliktfyldte sager, som Familieretshuset indbringer
for Familieretten til afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 28 i lov om Familieretshuset.
Bestemmelsen omfatter i lighed med efter gældende ret ikke sagsøgeren i en sag om ændring af en
aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven. Efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, nr. 4 gives der i andre situationer fri proces i sager efter forældreansvarsloven.
Det foreslås, at stk. 1, nr. 4 omfatter de sager efter forældreansvarsloven, som i dag er omfattet af §
327, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven, samt sager om samvær efter forældreansvarsloven. Bestemmelsen
omfatter dog kun sager, som Familieretshuset indbringer for Familieretten til afgørelse efter de
foreslåede bestemmelser i § 28 i forslaget til Familieretshusloven, og som Familieretten efter den
foreslåede bestemmelse i § 449 d i retsplejeloven behandler efter bestemmelserne om behandling af
civile retssager.
Efter bestemmelsen i nr. 4 gives der således fri proces til de sager efter forældreansvarsloven, som
Familieretshuset indbringer for Familieretten til afgørelse, og som Familieretten beslutter at
behandle efter bestemmelserne om behandling af civile retssager.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 omfatter således for det første ikke forældreansvarssager, hvor
Familieretshuset har truffet en afgørelse, som en part efter de foreslåede bestemmelser i § 33, jf. §
23, i forslaget til Familieretsloven anmoder om at få indbragt for Familieretten. For det andet
omfatter bestemmelsen ikke såkaldte mindre enkle forældreansvarssager, som Familieretshuset
indbringer for Familieretten til afgørelse, og som Familieretten behandler efter de i lovforslagets §
16, nr. 3, foreslåede bestemmelser i § 449 e-449 g om en forenklet familiesagsproces.
Bestemmelsen omfatter i lighed med efter gældende ret ikke sagsøgeren i en sag om ændring af en
aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Med forslaget til stk. 1, nr. 2-4, opretholdes adgangen til fri proces efter § 327, stk. 1, nr. 1, i
retsplejeloven til retssager om ægteskab eller efter forældreansvarsloven, og adgangen til fri proces
udvides til også at omfatte samværssager efter forældreansvarsloven.
I forhold til den gældende ordning begrænses adgangen til fri proces på to punkter. For det første
foreslås det, at der ikke gives fri proces efter § 327, når en afgørelse truffet af Familieretshuset i en
sag om ægteskab eller efter forældreansvarsloven indbringes for Familieretten. Dette skyldes, at der
i disse sager alene er tale om en prøvelse af Familieretshusets afgørelse, hvorfor en part ikke bør
226
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0227.png
have ret til fri proces, uden at det har været vurderet, om parten skønnes at have rimelig grund til at
indbringe afgørelsen for Familieretten.
For det andet begrænses adgangen til fri proces i forhold til den gældende ordning, fordi der ikke
gives fri proces, når en sag om ægteskab eller efter forældreansvarsloven indbringes for
Familieretten til afgørelse, og Familieretten behandler sagen efter reglerne om en forenklet
familieproces. Dette skyldes, at det i disse sager er Familieretten, der sørger for sagsforberedelsen,
hvorfor en part ikke bør have ret til fri proces, uden at det har været vurderet, om parten skønnes at
have rimelig grund til at føre proces.
Det bemærkes, at efter den foreslåede bestemmelse i § 7 i forslaget til Familieretshusloven kan der
sammen med indbringelsen af en sag efter forældreansvarsloven for Familieretten til afgørelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 33 i forslaget til Familieretshusloven indbringes andre familieretlige
sager til afgørelse. Tilsvarende foreslås det med den i lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede
bestemmelse i § 450 f i retsplejeloven, at under Familierettens behandling af en sag efter
forældreansvarsloven, der er indbragt for Familieretten til afgørelse efter § 33 i forslaget til
Familieretshusloven, kan Familieretten også træffe afgørelse om børnebidrag efter
børnebidragsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 327, stk. 1, nr. 3, vedrører alene fri proces i
sager vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der er indbragt for Familieretten til
afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 33 i forslaget til Familieretshusloven og således ikke
fri proces til andre sager, som Familieretshuset behandler sammen med sagen om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
I de situationer, hvor en part ikke gives fri proces efter § 327 i retsplejeloven, kan parten søge fri
proces efter § 328 i retsplejeloven. Fri proces efter denne bestemmelse er overordnet set betinget af,
at ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser i § 325 i retsplejeloven og skønnes at have rimelig
grund til at føre proces.
Baggrunden for forslaget er for det første, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det vil være Familieretshuset eller Familieretten, der
behandler de sager efter forældreansvarsloven og ægteskabsloven, som Statsforvaltningen
behandler i dag. Familieretten skal således bl.a. behandle sager om samvær, der i dag alene
behandles administrativt. Det vil endvidere være Familieretshuset eller Familieretten, der behandler
sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår
for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation
består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller, som i dag
behandles af retten. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i
forældreansvarsloven og den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven.
Baggrunden for forslaget er for det andet, at i det nye familieretlige system vil alle familieretlige
sager blive indledt i Familieretshuset. Familieretshuset visiterer mindre enkle sager, hvor der ikke er
enighed mellem parterne, til behandling som såkaldte § 6-sager, og komplekse eller konfliktfyldte
227
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0228.png
sager efter forældreansvarsloven til behandling som såkaldte § 7-sager. Familieretshuset foretager
sagsoplysning og tilbyder parterne konfliktløsning, hvor det er relevant med henblik på, at parterne
når til enighed.
Familieretshuset indbringer alle § 7-sager, hvor parterne ikke finder en løsning ved brug af
Familieretshusets tilbud for Familieretten til afgørelse, jf. § 33 i forslaget til Familieretshusloven.
I § 6-sager træffer Familieretshuset enten en afgørelse, med mulighed for at denne indbringes for
Familieretten, eller indbringer sagen for Familieretten til afgørelse, jf. §§ 27 og 28 i forslaget til
Familieretshusloven. I de sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse, følger det af den i
lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 449 d i retsplejeloven, at Familieretten
bestemmer, om sagen skal behandles efter bestemmelserne i § 449 e-449 g om en forenklet
familiesagsproces eller efter bestemmelserne om behandling af civile retssager. Behandles sagen i
den forenklede familiesagsproces, varetager Familieretten sagsforberedelsen og sagsoplysningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 3
Domstolene behandler en række familieretlige retssager, navnligt om ægteskab,
forældremyndighed, barnets bopæl, faderskab og medmoderskab. Disse sager behandles efter de
almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile retssager.
Kapitel 42 i retsplejeloven om sager om ægteskab og forældremyndighed indeholder dog særregler
for domstolenes behandling af disse sager.
Tilsvarende indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven om sager om faderskab og medmoderskab
særregler for domstolenes behandling af disse sager.
Det følger af § 40 i forældreansvarsloven og § 43 i ægteskabsloven, at sager om henholdsvis
forældremyndighed og barnets bopæl og separation og skilsmisse indbringes for retten af
Statsforvaltningen. En part kan således ikke indbringe sådanne sager direkte for retten.
Det fremgår af § 448 i retsplejeloven, at sager, der indbringes for retten efter ovennævnte
bestemmelser, behandles efter reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven.
Efter § 448 i retsplejeloven finder kapitel 42 tillige anvendelse på enkelte sagstyper efter
ægteskabsloven, hvor en part kan anlægge retssag uden først at skulle have sagen behandlet af
Statsforvaltningen. Det drejer sig om sager om omstødelse af ægteskab, sager mellem ægtefæller
om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem
ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om
parterne er eller ikke er ægtefæller.
228
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0229.png
Særreglerne i kapitel 42 vedrører bl.a. fastlæggelse af, hvem der anses for sagsøger i sager, der
indbringes for retten af Statsforvaltningen, for hvilken ret en sag skal indbringes, international
kompetence, advokatbeskikkelse, statskassens afholdelse af udgifter ved bevisførelse og anke. Det
følger af § 453 i retsplejeloven, at retsmøder i sager omfattet af kapitel 42 foregår for lukkede døre.
I sager efter forældreansvarsloven indeholder kapitel 42 regler om udpegning af en børnesagkyndig,
om samtaler med barnet, om udpegning af en person til at bistå barnet og om børnesagkyndige
erklæringer.
Med § 16, nr. 3, foreslås for det første, at kapitel 42 struktureres således, at der indledningsvist i §
448 fastsættes bestemmelser om kapitlets anvendelsesområde. Dernæst fastsættes der i §§ 449-449
h generelle bestemmelser om behandlingen af de sager, der er omfattet af kapitlet, i §§ 450-450 f
særlige bestemmelser om behandlingen af sager efter forældreansvarsloven og ægteskabsloven,
efterfulgt i §§ 451 og 452 af bestemmelser om international kompetence i ægteskabssager og sager
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Endelig indeholder §§ 453-456
bestemmelser om anke og andre forhold ved afslutningen af en sag, der er omfattet af kapitel 42.
For det andet foreslås det med § 16, nr. 3, at henvisningen til retten i alle bestemmelser i kapitel 42 i
retsplejeloven ændres således, at der i stedet henvises til Familieretten.
Det foreslås for det tredje med § 16, nr. 3, at alle bestemmelser, der vedrører sager om
forældremyndighed og barnets bopæl, også skal finde anvendelse på samværssager.
For det fjerde foreslås det med § 16, nr. 3, at enkelte bestemmelser ophæves og indholdet af dem
overføres til kapitel 13 i forslaget til Familieretshusloven, der regulerer Familieretshusets
indbringelse af sager for Familieretten.
Dette drejer sig for det første om spørgsmål om, for hvilken ret en familieretlig sag skal indbringes.
Det følger af § 448 d i retsplejeloven, at sag om ægteskab indbringes for retten ved sagsøgtes
hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgerens
hjemting, og har ingen af parterne hjemting her i riget, indbringes sagen for den ret, som
justitsministeren bestemmer. Efter § 448 b, 2. pkt., anlægges sag om omstødelse af ægteskab ved en
ret, hvor en af ægtefællerne kan sagsøges efter § 448 d. Efter § 448 g indbringes sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl for retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis
barnet ikke har bopæl her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgtes hjemting. Hvis sagsøgte
ikke har hjemting her i riget, indbringes sagen for retten ved sagsøgerens hjemting eller, hvis
sagsøgeren ikke har hjemting her i riget, for Københavns Byret.
Dernæst drejer det sig om bestemmelser om, hvem der anses som sagsøgt i en sag, der efter den
gældende ordning indbringes for retten af Statsforvaltningen. Det følger af § 448 a, stk. 3, at den,
der først har anmodet om, at sagen indbringes for retten, anses som sagsøger. Ved samtidig
229
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0230.png
anmodning om indbringelse for retten anses den part, der indgav anmodning om separation eller
skilsmisse, jf. § 37 i ægteskabsloven, eller om afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl,
jf. § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven, som sagsøger. Blev de nævnte anmodninger indgivet
samtidig af begge parter, bestemmer Statsforvaltningen, hvem der skal anses som sagsøger.
Statsforvaltningens afgørelse herom kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Endvidere foreslås bestemmelsen i § 448 b, 1. pkt., ophævet, og indholdet af den overført til kapitel
3 i ægteskabsloven om ægteskabs omstødelse. Det følger af bestemmelsen, at hvis en sag om
omstødelse af et ægteskab anlægges af Ankestyrelsen eller ægtefællen i et tidligere ægteskab, skal
sagen anlægges mod begge ægtefæller.
Samtidig foreslås bestemmelsen i § 455 a ophævet. Efter bestemmelsen afgøres sager om afvisning
af en anmodning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl, der indbringes for retten af
Statsforvaltningen efter § 39, stk. 2, i forældreansvarsloven, på skriftligt grundlag, medmindre
retten finder, at der er grund til mundtlig behandling. Afgørelse i disse sager træffes ved kendelse.
Forslaget om at omstrukturere kapitel 42 er begrundet i, at overskueligheden af og sammenhængen
mellem reglerne derved styrkes.
Begrundelsen for forslaget om at ændre retten til Familieretten er, at det nye familieretlige system
består af en administrativ enhed og en domstolsenhed, der tilsammen udgør ét samlet familieretligt
system. Denne sammenhæng mellem de to enheder understreges ved at betegne den administrative
enhed Familieretshuset og domstolsenheden Familieretten. Som det fremgår af § 43 i forslaget til
Familieretshusloven, anvendes Familieretten som betegnelse for byretterne.
Begrundelsen for forslaget om, at alle bestemmelser, der vedrører behandlingen af sager om
forældremyndighed og barnets bopæl, også skal finde anvendelse på samværssager, er, at
Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter det vil være
Familieretshuset eller Familieretten, der behandler de sager efter forældreansvarsloven, som
Statsforvaltningen behandler i dag. Familieretten skal således bl.a. behandle sager om samvær, der i
dag alene behandles administrativt. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a,
stk. 2, i forældreansvarsloven.
Begrundelsen for forslaget om at overføre en række bestemmelser til Familieretshusloven er, at
disse bestemmelser regulerer en række forhold, som Familieretshuset skal tage stilling til ved
indbringelsen af en sag for Familieretten. Det drejer sig om for hvilken ret, en sag skal indbringes,
og fastlæggelse af, hvem der anses for sagsøger i den indbragte sag. Det er derfor mest
hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser er placeret i Familieretshusloven.
Begrundelsen for forslaget om at overføre indholdet af § 448 b, 1. pkt., i retsplejeloven til
ægteskabsloven er, at bestemmelsen regulerer forhold, som Familieretshuset skal tage stilling til ved
230
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0231.png
indbringelsen af visse omstødelsessager for Familieretten. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt,
at dette er reguleret i ægteskabsloven.
Begrundelsen for forslaget om at ophæve § 455 a i retsplejeloven er, at § 39, stk. 2, i
forældreansvarsloven med lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås ophævet.
Endelig bemærkes, at der i kapitel 42 indsættes en række bestemmelser, der er nødvendige for
Familierettens behandling af de sager, som Familieretshuset i det nye familieretlige system
indbringer for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
De enkelte bestemmelser i den foreslåede nye affattelse af kapitel 42 i retsplejeloven gennemgås i
det følgende.
Til § 448
Det følger af § 448 i retsplejeloven, at efter reglerne i kapitel 42 i retsplejeloven, der omhandler
sager om ægteskab og forældremyndighed, behandles sager om separation eller skilsmisse,
forældremyndighed, barnets bopæl og omstødelse af ægteskab samt sager mellem ægtefæller om
ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse, sager mellem
ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og sager til afgørelse af, om
parterne er eller ikke er ægtefæller.
Efter § 448 a i retsplejeloven indbringes sager om separation eller skilsmisse og sager om
forældremyndighed eller barnets bopæl for retten af Statsforvaltningen, dog ved genoptagelse af en
afvist sag efter § 456, stk. 1, i retsplejeloven. En sag anses for indbragt for retten, når retten har
modtaget anmodning om det fra Statsforvaltningen.
Kapitel 42 a i retsplejeloven omhandler behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab.
Efter § 456 d i retsplejeloven, der er placeret i kapitel 42 a, anses en sag om faderskab og
medmoderskab for indbragt for retten, når retten har modtaget anmodning om det fra
Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 448 ændres således at det følger af bestemmelsens stk. 1, at efter reglerne i kapitel
42 behandler Familieretten de sager, som Familieretshuset indbringer for Familieretten efter kapitel
13 i lov om Familieretshuset. En sag anses for indbragt for Familieretten, når Familieretten har
modtaget den fra Familieretshuset.
Det foreslås videre i stk. 2, at for sager om faderskab og medmoderskab til børn, herunder
spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager, finder tillige særreglerne i kapitel 42 a anvendelse.
231
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0232.png
Begrundelsen for forslaget er, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset
foreslås nedlagt, hvorefter det vil være Familieretshuset eller Familieretten, der behandler de
familieretlige sager, som Statsforvaltningen og retten behandler i dag, jf. ovenfor i indledningen til
bemærkningerne til lovforslagets § 16, nr. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 43 i forslaget til lov om Familieretshuset indbringer
Familieretshuset en række familieretlige sager for byretten, der benævnes Familieretten. Sagerne
behandles af Familieretten efter reglerne i retsplejeloven for byretssager med de ændringer, der
følger af kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven.
Endelig bemærkes, at som følge af den foreslåede ændring af § 448, stk. 1, foreslås § 456 d i
retsplejeloven ophævet. Der henvises til lovforslagets § 16, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til § 449
Det følger af § 449 i retsplejeloven, at når retten ikke finder det muligt at behandle en sag på
forsvarlig måde, uden at sagsøgte eller appelindstævnte har advokatbistand, kan retten beskikke den
pågældende part en advokat. Retten pålægger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte
statskassen dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres uændret, idet hverken forslaget til Familieretshusloven
eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov
for at ændre bestemmelsen.
Til § 449 a
Det følger af § 450 a, stk. 1, at retten kan opfordre en part til at føre bevis, og at retten, uanset om
modparten anmoder herom, kan pålægge en part at afgive forklaring. Efter bestemmelsens stk. 2
skal de sagsøgte give møde efter samme regler, som gælder for vidner i sager om omstødelse af
ægteskab, der anlægges af Ankestyrelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 450 a, stk. 1, videreføres uændret som § 449 a, idet hverken
forslaget til Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen.
De omstødelsessager, som er omfattet af § 450, stk. 2, skal dog fremover ikke anlægges af
Ankestyrelsen, men af Familieretshuset. Der henvises til den ved lovforslagets § 2, nr. 21, forslåede
§ 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven.
Til § 449 b
232
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0233.png
Det følger af § 452, stk. 1, at udebliver en part uden lovligt forfald fra et retsmøde, hvortil han er
indkaldt for at afgive forklaring, eller vægrer han sig uden lovlig grund ved at svare, eller har svaret
ikke tilstrækkelig bestemthed, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, i retsplejeloven anvendelse. Det
samme gælder, hvis en part undlader at efterkomme rettens opfordring til at føre bevis. Det følger af
§ 344, stk. 2, at retten ved bevisbedømmelsen tillægger en parts udeblivelse m.v. virkning til fordel
for modparten.
Efter § 452, stk. 2, kan retten afvise sagen, hvis sagsøger udebliver eller vægrer sig ved at svare.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres uændret som § 449 b, idet hverken forslaget til
Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen.
Til § 449 c
Efter § 453 i retsplejeloven foregår retsmøderne i sager omfattet af kapitel 42 for lukkede døre. Ved
offentlig gengivelse af domme må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for
nogen af de i dommen nævnte personer, eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes
identitet. Overtrædelse af de nævnte forbud straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om domstolenes behandling af sager om faderskab og
medmoderskab. § 456 m i dette kapitel indeholder regler om retsmøder for lukkede døre, om
offentlig gengivelse af domme m.v. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 453 i
retsplejeloven, idet den dog er tilpasset behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab.
Det foreslås for det første, at bestemmelsen i 449 c i retsplejeloven videreføres uændret som § 449
c, stk. 1. Dette indebærer, at reglerne i bestemmelsen om retsmøder for lukkede døre m.v. ikke som
i dag kun finder anvendelse i sager om ægteskab eller efter forældreansvarsloven, men i alle sager,
der behandles efter kapitel 42. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 448 i retsplejeloven
og bemærkningerne hertil, jf. ovenfor.
Det foreslås for det andet, at bestemmelsen i § 449 c tilføjes et stk. 2, hvorefter § 456 m om
retsmøder for lukkede døre finder anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab.
Begrundelsen for det første forslag er, at hverken forslaget til Familieretshusloven eller
følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov for at
ændre bestemmelsen i § 453, bortset fra flytning af dens placering i kapitel 42.
Begrundelsen for det andet forslag er, at med den foreslåede bestemmelse i § 448 finder kapitel 42
også anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab, hvilket vil omfatte den foreslåede
bestemmelse i § 449 c om retsmøder for lukkede døre m.v. § 456 m indeholder imidlertid
233
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0234.png
bestemmelser om retsmøder for lukkede døre, der er tilpasset behandlingen af sager om faderskab
og medmoderskab, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at opretholde denne bestemmelse.
Til § 449 d
Det foreslås, at der i kapitel 42 i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse om Familierettens
behandling af sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 28 i forslaget til Familieretshusloven.
Det foreslås således med
§ 449 d, stk. 1,
i retsplejeloven, at når Familieretshuset indbringer en sag
for Familieretten til afgørelse efter § 28 i forslaget til Familieretshusloven, bestemmer
Familieretten, om sagen skal behandles efter de foreslåede bestemmelser i §§ 449 e-449 g om en
forenklet familiesagsproces eller efter bestemmelserne om behandlingen af civile retssager.
I det nye familieretlige system vil alle familieretlige sager blive indledt i Familieretshuset.
Familieretshuset visiterer mindre enkle sager, hvor der ikke er enighed mellem parterne, til
behandling som såkaldte § 6-sager. Familieretshuset foretager sagsoplysning og tilbyder parterne
konfliktløsning, hvor det er relevant, med henblik på, at parterne når til enighed.
I § 6-sager træffer Familieretshuset enten en afgørelse, med mulighed for en part til at anmode om
at få afgørelsen indbragt for Familieretten, eller indbringer sagen for Familieretten til afgørelse, jf.
§§ 27 og 28 i forslaget til Familieretshusloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 i forslaget til Familieretshusloven omfatter efter bestemmelsens
stk. 1 først og fremmest sager, hvor der skal træffes afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11,
14, 15 og 15 a i forældreansvarsloven, om barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven eller om
samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, og hvor afgørelsen om samvær vil være
indgribende for barnet.
Udover sager efter forældreansvarsloven omfatter § 28 efter bestemmelsens stk. 2 også andre
familieretlige sager, der indeholder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger, sager om
omstødelse af ægteskab, der efter § 23 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning anlægges af
Familieretshuset, og sager, der behandles sammen med en sag, der indbringes for Familieretten efter
§ 28, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i § 449 d, stk. 1, i retsplejeloven foreslås det, at Familieretten i de
ovennævnte sager, der indbringes for Familieretten af Familieretshuset efter § 28 i forslaget til
Familieretshuset, skal behandles i den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandlingen af civile retssager.
Om en sag skal behandles i den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandling af civile retssager, beror først og fremmest på sagens kompleksitet navnligt behovet for
234
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0235.png
et forberedende retsmøde. Det skal således vurderes, om et forberedende retsmøde kan give
Familieretten et bedre grundlag for den videre behandling af sagen eller for afgørelsen af sagen.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for at få afklaret parternes bevisførelse, påstande
og anbringender, eller hvis der skal tages stilling til yderligere sagsoplysning.
I denne vurdering indgår også, om det regelsæt, som sagen er omfattet af, indeholder objektive
betingelser, om der er en fast praksis på området, eller om tale om en skønsmæssig afgørelse. Der
kan også lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for parterne, og om sagen er af principiel
karakter.
Der er ikke noget til hinder for, at Familieretten under behandlingen af sagen af egen drift
bestemmer, at sagen skal behandles efter det andet regelsæt.
Begrundelsen for forslaget om, at visse sager, der indbringes for Familieretten til afgørelse, skal
behandles i den forenklede familieproces, er, at der ikke er tale om komplekse eller konfliktfyldte
sager, og at Familieretshuset i vidt omfang har forberedt sagen inden indbringelsen for
Familieretten. I sådanne sager vil visse sagsskridt i den almindelige domstolsbehandling således
typisk ikke være nødvendige.
Det foreslås i
stk. 2,
at Familierettens afgørelse efter stk. 1 om, hvordan sagen skal behandles, ikke
kan indbringes for højere ret. Det er alene Familierettens beslutning om, hvorvidt sagen skal
behandles efter reglerne om den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandlingen af civile retssager, der efter den foreslåede bestemmelse ikke skal kunne indbringes
for højere ret.
Begrundelsen for forslaget om, at Familierettens bestemmelse om behandlingen af en sag ikke kan
indbringes for højere ret, er at undgå unødige forsinkelser af sagen.
Til § 449 e
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 449 e,
at parterne sædvanligvis ikke får beskikket en advokat,
når en sag behandles efter den forenklede familiesagsproces, jf. den foreslåede bestemmelser i §
449 d.
Bestemmelsen indebærer, at parterne kun skal have beskikket en advokat, hvis Familieretten ikke
finder det muligt at behandle en sag på forsvarlig måde, uden at en eller begge parter har
advokatbistand. Bestemmelsen medfører således, at den foreslåede bestemmelse i § 449 i
retsplejeloven om advokatbeskikkelse kun i begrænset omfang finder anvendelse i sager, der
behandles efter den forenklede familiesagsproces.
235
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0236.png
Bestemmelsen har til formål at gennemføre den del af den politiske aftale om et nyt familieretligt
system, hvorefter sager, der skal behandles af Familieretten efter den forenklede familiesagsproces,
som udgangspunkt løses uden beskikkelse af advokater for parterne.
Til § 449 f
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 449 f, stk. 1,
at Familieretten afgør en sagen, der behandles efter
den forenklede familiesagsproces, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 449 g og 449 g, på det
grundlag, der modtages fra Familieretshuset, medmindre Familieretten finder, at sagen ikke kan
behandles på forsvarlig måde uden yderligere oplysning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Familieretten som udgangspunkt skal afgøre sagen på det
foreliggende grundlag. Kun hvis Familieretten finder, at sagen ikke kan behandles på forsvarlig
måde, kan Familieretten foretage yderligere oplysning af sagen.
Den omstændighed, at Familieretten foretager yderligere oplysning af sagen, betyder ikke
nødvendigvis, at der beskikkes en advokat for parterne, jf. forslaget til § 449 e.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan sagen afgøres på skriftligt grundlag, hvis retten finder
det ubetænkeligt at undlade mundtlig behandling.
Den foreslåede bestemmelse opretholder udgangspunktet om, at retssager behandles mundtligt, men
sager i den forenklede familiesagsproces skal kunne behandles skriftligt, såfremt Familieretten
vurderer, at det er ubetænkeligt at undlade mundtlig forhandling.
Om en sag skal behandles skriftligt eller mundtligt afhænger af sagens karakter og kompleksitet.
Der kan endvidere lægges vægt på, om det pågældende regelsæt indeholder objektive betingelser,
om der er en fast praksis på området, eller om tale om en skønsmæssig afgørelse. Der kan også
lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for parterne, og om sagen er af principiel karakter.
Endelig kan der lægges vægt på, om mundtlig behandling af sagen kan give Familieretten et bedre
grundlag til at afgøre sagen end ved behandling på skriftligt grundlag.
Afgørelser om børne- og ægtefællebidrag, navne og anerkendelse af udenlandske afgørelser om
børne- og ægtefællebidrag vil som udgangspunkt være velegnede til behandling på skriftligt
grundlag. Det samme gælder faderskabssager, hvor der er foretaget en retsgenetisk undersøgelse,
der entydigt udpeger en mand som far til barnet, samt separations- og skilsmissesager, hvor der ikke
er enighed om vilkårene.
Til § 449 g
236
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0237.png
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 449 d,
at Familieretten kan bestemme, at en sag, som
Familieretshuset har indbragt for Familieretten til afgørelse efter § 28 i forslaget til
Familieretshusloven, skal behandles i den forenklede familiesagsproces.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 449 g, stk. 1,
at en sag, der efter den forenklede
familiesagsproces, behandles efter de foreslåede regler i kapitel 42 i retsplejeloven med de
ændringer, der følger af de foreslåede bestemmelser stk. 2-6 samt i §§ 449 e og 449 f.
Det foreslås med bestemmelsen i stk.
2,
at Familieretten kan pålægge en part at svare på en
henvendelse fra Familieretten inden for en nærmere angiven frist. Svarer parten ikke rettidigt på
henvendelsen, finder reglerne i § 344, stk. 2, anvendelse. Det fremgår af denne bestemmelse, at er
en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller
undlader parten at udtale sig om modpartens erklæringer om disse spørgsmål eller at efterkomme
modpartens opfordringer, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for
modparten.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at sagerne oplyses tilstrækkeligt med henblik på at træffe
en korrekt afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
er det Familieretten, der udarbejder en fortegnelse over
parternes påstande, anbringender og beviser. Familieretten kan dog beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en fortegnelse, hvis det findes forsvarligt at afholde hovedforhandling på det
foreliggende grundlag.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
kan Familieretten beslutte, at der i forbindelse med
hovedforhandlingen afholdes en samtale med barnet efter den foreslåede bestemmelse i § 450 b i
retsplejeloven om samtaler med børn, jf. lovforslagets § 16, nr. 3. Formålet med bestemmelsen er,
at den foreslåede bestemmelse i § 450 b om børnesamtaler kan finde anvendelse i relation til sager
efter forældreansvarsloven, selvom sagen behandles i den forenklede familiesagsproces.
Det foreslås i
stk. 5,
at reglerne i §§ 353-355 og 357 i retsplejeloven om afholdelse af forberedende
retsmøde inden hovedforhandlingen ikke finder anvendelse på sager, der behandles efter den
forenklede familiesagsproces.
Endelig foreslås det i
stk. 6,
at kapitel 27 i retsplejeloven om retsmægling ligeledes ikke finder
anvendelse i sager, der behandles efter den forenklede familiesagsproces, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i § 449 g, hvorefter de i bestemmelsen omhandlede
sagsskridt i den civile retspleje ikke eller kun i begrænset omfang finder anvendelse i den
forenklede familieproces, er, at Familieretshuset inden indbringelsen for Familieretten har forberedt
sagen og har tilbudt parterne konfliktløsning, hvor det er relevant. Familierettens behandling af
237
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0238.png
sagen skal tages udgangspunkt heri, hvorfor der normalt ikke vil være behov for, at Familieretten
foretager de nævnte sagsskridt.
Med den tilskæring af sagsbehandlingen af sagen, der følger af den forenklede familieproces, er det
vurderingen, at Familieretten kan afgøre en sag senest to måneder efter sagens indbringelse,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Til § 449 h
Det følger af § 451, at statskassen afholder udgifter ved bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i
sagsforberedelsen, samtaler med børn samt ved udpegning af en person til at bistå barnet, jf. §§ 450
a-450 d. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i øvrigt
pålægges parten at betale sagsomkostninger.
Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om domstolenes behandling af sager om faderskab og
medmoderskab. § 456 l i kapitel 42 a indeholder regler om statskassen afholder udgifter ved
bevisførelse ved behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab.
Det foreslås for det første, at bestemmelsen § 451 videreføres uændret som § 449 h, stk. 1. Dette
indebærer reglerne i bestemmelsen om udgifter til bevisførelse m.v. ikke som i dag kun finder
anvendelse i sager om ægteskab eller efter forældreansvarsloven, men i alle sager, der behandles
efter kapitel 42. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 448 i retsplejeloven og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås for det andet, at bestemmelsen i § 449 h tilføjes et stk. 2, hvorefter § 456 l om udgifter
til bevisførelse m.v. finder anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab.
Bestemmelserne i §§ 450 a-450 videreføres som §§ 450-450 c.
Begrundelsen for det første forslag er, at hverken forslaget til Familieretshusloven eller
følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov for at
ændre bestemmelsen i § 451, bortset fra flytning af dens placering i kapitel 42.
Begrundelsen for det andet forslag er, at med den foreslåede bestemmelse i § 448 finder kapitel 42
også anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab, hvilket vil omfatte den foreslåede
bestemmelse i § 449 h om udgifter ved bevisførelse m.v. § 456 l indeholder imidlertid
bestemmelser om udgifter ved bevisførelse, der er tilpasset behandlingen af sager om faderskab og
medmoderskab, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at opretholde denne bestemmelse.
Til § 450
238
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0239.png
Efter § 450 a i retsplejeloven kan retten i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl udpege
en børnesagkyndig til at deltage i forberedende møder. Endvidere kan retten med henblik på at opnå
forlig anmode den børnesagkyndige om at afholde en samtale med parterne eller barnet samt om at
indhente oplysninger, medmindre en part modsætter sig dette.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 450 a i retsplejeloven videreføres uændret som § 450 i
retsplejeloven, idet hverken forslaget til Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i §
16 foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov for at ændre disse dele af bestemmelsen.
Det foreslås dog, at bestemmelsen også finder anvendelse i samværssager efter
forældreansvarsloven.
Til § 450 a
Efter § 450 b i retsplejeloven kan retten i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl træffe
bestemmelse om bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og
sagkyndige erklæringer om forældre. Om nødvendigt kan retten pålægge en part at give møde og
afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 450 b videreføres uændret som § 450 a, idet hverken forslaget til
Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen. Familieretten skal således have
mulighed for at foretage eventuel manglende oplysning af sagen i forbindelse med sagens
behandling i Familieretten. Dette kan f.eks. være begrundet i forandrede forhold.
Det foreslås dog, at bestemmelsen også finder anvendelse i samværssager efter
forældreansvarsloven.
Til § 450 b
Det fremgår af §§ 4 og 5 i forældreansvarsloven, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og at der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne
synspunkter alt efter alder og modenhed.
Efter § 34 i forældreansvarsloven skal et barn inddrages under en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der
belyser barnets perspektiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens
omstændigheder.
Efter § 450 c, stk. 1, i retsplejeloven afholdes samtaler med børn i sager efter forældreansvarsloven,
dvs. sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, uden at parterne er til stede, medmindre
239
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0240.png
retten bestemmer andet. Parterne skal forud for afholdelsen af samtalen orienteres om samtalens
karakter og betydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt.
Efter bestemmelsens stk. 2 anmoder retten en børnesagkyndig om at afholde samtalen. Inden sagen
afgøres, skal parterne efter bestemmelsens stk. 3 gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 450 c, stk. 1 og 3, videreføres uændrede som § 450 b, stk. 1 og
3, idet hverken forslaget til Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16
foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov for at ændre disse bestemmelser.
Det forslås dog, at bestemmelserne også finder anvendelse i samværssager efter
forældreansvarsloven, da det med den i § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven
foreslås, at Familieretten også kan træffe afgørelse i samværssager. Med forslaget får
anvendelsesområdet den foreslåede bestemmelse i § 450 c samme anvendelsesområde som § 34 i
forældreansvarsloven.
Bestemmelsen i § 450 c, stk. 2, foreslås videreført som § 450 b, stk. 2, med den ændring, at den
børnesagkyndige, der skal afholde en samtale med et barn, som udgangspunkt skal komme fra
Børneenheden i Familieretshuset.
Begrundelsen for, at den børnesagkyndige som udgangspunkt skal komme fra Børneenheden, er, at
i det nye familieretlige system bør barnet møde så få voksne som muligt under behandlingen af en
sag. Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven udpeger
Børneenheden under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven således som udgangspunkt
en kontaktperson for barnet.
Formålet med Børneenheden er overordnet bl.a. at sikre, at børn kommer så skånsomt igennem
behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven som muligt, og at barnets perspektiv og
synspunkter belyses bedst muligt. Dette gælder særligt i sager, som er komplekse på grund af et højt
konfliktniveau hos forældrene og/eller sociale problemer. Kontaktpersonordningen spiller i den
forbindelse en nøglerolle, idet en fast kontaktperson reducerer antallet af voksne, som barnet skal
møde under behandlingen af sagen, og fordi kontaktpersonen kan fungere som en fast støtte, som
barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen.
Det vil således normalt være kontaktpersonen, som afholder samtaler med barnet og yder
børnesagkyndig rådgivning til barnet, og som forbereder barnet på deltagelse i en børnesagkyndig
undersøgelse. Kontaktpersonen har i den forbindelse mulighed for at vurdere, om barnet har behov
for andre af Børneenhedens tilbud efter § 16, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, f.eks.
børnesagkyndig rådgivning eller deltagelse i en børnegruppe. Dette gælder også, når en sag
behandles af Familieretten.
240
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0241.png
Hvis barnet ikke har en kontaktperson, fordi det ikke er relevant for barnet, vil det ifølge forslaget
som udgangspunkt alligevel være en børnesagkyndig fra Børneenheden, der skal gennemføre
samtalen, f.eks. en børnesagkyndig som barnet har mødt i forbindelse med rådgivning i
Børneenheden. Forslaget skal således understøtte hensigten om, at barnet skal møde så få voksne
gennem processen som muligt.
Det foreslås dog også med § 450 b, stk. 2, at Familieretten kan anmode en anden børnesagkyndig
om at afholde samtalen, hvis det konkret vurderes at være nødvendigt.
Med bestemmelsen får Familieretten mulighed for at tage hånd om det dilemma, der kan opstå
mellem på den ene side ønsket om, at barnet så vidt muligt har kontakt med den samme
børnesagkyndige under behandlingen af en sag, uanset hvilken myndighed der behandler sagen, og
på den anden side vigtigheden af, at der ikke sker en sammenblanding af den børnesagkyndiges
roller.
Familieretten får således mulighed for efter en konkret vurdering at lade en anden børnesagkyndig
end barnets kontaktperson afholde samtalen med barnet og dermed i den konkrete situation lægge
mindre vægt på hensynet til, at barnet så vidt muligt har kontakt med den samme børnesagkyndige
under behandlingen af en sag.
Den foreslåede mulighed for, at Familieretten kan anmode en anden børnesagkyndig om at afholde
samtalen kan også være relevant, hvor samtalen berammes til afholdelse med kort varsel, eller hvor
den børnesagkyndige fra Børneenheden med kort varsel er forhindret i at afholde samtalen på grund
af sygdom, og Børneenheden ikke har mulighed for at stille med en børnesagkyndig på det
tidspunkt, hvor samtalen skal afholdes. Endvidere kan muligheden anvendes, hvor Familieretten
efter en konkret vurdering finder, at den konkrete børnesagkyndige fra Børneenheden er inhabil,
eller hvor Familieretten i øvrigt vurderer, at der i den konkrete sag er retssikkerhedsmæssige
hensyn, som ikke kan varetages, hvis samtalen afholdes af en børnesagkyndig fra Børneenheden.
Den børnesagkyndige behøver heller ikke at komme fra Børneenheden, hvis samtalen af hensyn til
barnet bør afholdes af en bestemt børnesagkyndig, som barnet tidligere har haft kontakt med.
Formålet med dette er ligeledes at understøtte intentionen om, at barnet skal i kontakt med så få
voksne som muligt under behandlingen af en familieretlig sag. Bestemmelsen kan f.eks. efter en
konkret vurdering af det enkelte barns behov finde anvendelse, hvis en børnesagkyndig i
kommunalt regi har afholdt samtaler med et særligt sårbart barn. I sådanne tilfælde tilsiger hensynet
til barnet, at den samme børnesagkyndige afholder samtalen med barnet til brug for Familierettens
behandling af forældreansvarssagen. Familieretten vil dog også i sådanne situationer kunne vælge
en anden børnesagkyndig til at afholde samtalen, hvis det vurderes at være nødvendigt.
Det er vigtigt, at den børnesagkyndige sikrer sig, at barnet har den fornødne forståelse af forskellige
elementer, som en samtale eller et møde med et barn kan indeholde. Det skal således gøres klart for
barnet, hvornår der er tale om en børnesamtale, og hvornår der er tale om støtte til barnet i form af
241
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0242.png
børnesagkyndig rådgivning m.v. Der skal af hensyn til barnet være vandtætte skotter mellem de to
funktioner, uanset hvilken børnesagkyndig barnet møder. Dette er ikke mindst vigtigt, når
børnesamtalen m.v. gennemføres af barnets kontaktperson, som i øvrigt yder støtte til barnet.
I relation til børnesagkyndige fra Børneenheden henvises der i den forbindelse til den foreslåede
bestemmelse i § 20 i forslaget til Familieretshusloven, hvorefter Børneenheden i Familieretshuset
ikke uden barnets samtykke må videregive oplysninger, som barnet har givet en børnesagkyndig fra
Børneenheden under børnesagkyndig rådgivning m.v. Det fremgår videre af bestemmelsen, at en
børnesagkyndig fra Børneenheden til brug for behandlingen af en sag kan videregive oplysninger,
som barnet har afgivet under en børnesamtale, medmindre barnet modsætter sig, at oplysningerne
videregives. Bestemmelsen finder også anvendelse, når en børnesagkyndig fra Børneenheden
afholder en samtale med barnet under Familierettens behandling af en sag efter
forældreansvarsloven. Der henvises til § 20 i forslaget til Familieretshusloven og bemærkningerne
hertil.
Skal samtalen ikke afholdes af barnets kontaktperson, kan kontaktpersonen deltage i samtalen for at
støtte barnet under samtalen og i processen.
Om børnesagkyndiges afholdelse af samtaler i sager, der behandles af landsretten, henvises til den
foreslåede bestemmelse i § 455 a. Om børnesagkyndiges afholdelse af samtaler i sager, der
behandles af Familieretten efter den foreslåede bestemmelse i § 453, dvs. sager hvor en afgørelse
truffet af Familieretshuset er indbragt for Familieretten, henvises til den foreslåede bestemmelse i §
453, stk. 4.
Det bemærkes, at når en forældreansvarssag behandles i den forenklede familiesagsproces, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 449 e, finder § 450 b ikke anvendelse, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
Til § 450 c
Efter § 450 d i retsplejeloven kan retten i særlige tilfælde udpege en person til at bistå barnet under
behandlingen af en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl. Den, der udpeges, har adgang
til sagens akter og mulighed for at være til stede under retsmøder og under samtaler efter de
gældende bestemmelser i §§ 450 a og 450 c. Disse bestemmelser er beskrevet i bemærkningerne til
de foreslåede bestemmelser i henholdsvis §§ 450 og 450 b.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 450 d videreføres uændret som § 450 c, idet hverken forslaget til
Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen, bortset fra at henvisningerne i
bestemmelsen til §§ 450 a og 450 c ændres til §§ 450 og 450 b.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen også finder anvendelse i samværssager efter
forældreansvarsloven.
242
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0243.png
Det bemærkes, at efter § 18, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven udpeger Børneenheden i
Familieretshuset under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven en kontaktperson for
barnet, medmindre det ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson. Familieretshuset
udpeger en kontaktperson for barnet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvis
Familieretshuset vurderer, at en kontaktperson er nødvendig for barnet.
Formålet med Børneenheden er overordnet bl.a. at sikre, at børn kommer så skånsomt igennem
behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven som muligt, og at barnets perspektiv og
synspunkter belyses bedst muligt. Dette gælder særligt i sager, som er komplekse på grund af et højt
konfliktniveau hos forældrene og/eller sociale problemer. Kontaktpersonordningen spiller i den
forbindelse en nøglerolle, idet en fast kontaktperson reducerer antallet af voksne, som barnet skal
møde under behandlingen af sagen, og fordi kontaktpersonen kan fungere som en fast støtte, som
barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen. Det vil endvidere normalt være
kontaktpersonen, som afholder samtaler med barnet.
Efter § 16, stk. 3, nr. 2, jf. § 19 i forslaget til Familieretshusloven yder Familieretshuset støtte til, at
et barn får en bisidder, hvis barnet har behov for det. Denne bisidder vil også kunne fungere under
en eventuel efterfølgende behandling af sagen i Familieretten. Såfremt barnet har haft en bisidder
under behandlingen af sagen i Familieretshuset, vil det være naturligt og hensigtsmæssigt, at den
samme person er bisidder og støtter barnet under Familierettens behandling af sagen, hvis barnet
ønsker det og fortsat har brug for det.
Til § 450 d
Efter § 448 e i retsplejeloven kan omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende i en
tidligere sag om ægteskab, dvs. sag om separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab, samt i en
tidligere sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, der er pådømt i realiteten, ikke benyttes
som søgsmålsgrundlag i en ny sag.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres uændret som § 450 d, idet hverken forslaget til
Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen.
Til § 450 e
Efter § 450 d, stk. 1, i retsplejeloven kan sag om ægteskab, dvs. sag om separation, skilsmisse og
omstødelse af ægteskab, samt sag om forældremyndighed eller barnets bopæl ikke anlægges efter
en parts død. Dør en af parterne inden domsafsigelsen, skal sagen efter bestemmelsens stk. 2 hæves.
243
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0244.png
Det foreslås, at bestemmelsen i § 450 d, stk. 1, videreføres uændret som § 450 e, idet hverken
forslaget til Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen.
Til § 450 f
Det følger af § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven, at anmodning om afgørelse om
forældemyndighed, barnets bopæl og samvær indgives til Statsforvaltningen. Tilsvarende følger det
af § 19 a, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, at ansøgning om fastsættelse eller ændring af
børnebidrag skal indgives til Statsforvaltningen.
Efter § 448 a indbringes sager om separation eller skilsmisse og sager om forældremyndighed eller
barnets bopæl for retten af Statsforvaltningen. En part kan således ikke indbringe andre sager
direkte for retten, medmindre der er tale om prøvelse efter § 63 i grundloven.
De to bestemmelser indebærer, at retten ikke kan behandle en sag om samvær og børnebidrag,
selvom retten behandler en sag om forældremyndighed og barnets bopæl vedrørende samme barn.
Det foreslås med
§ 450 f, stk. 1,
i retsplejeloven, at Familieretten efter anmodning fra en part under
Familierettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven, der er indbragt for Familieretten til
afgørelse efter § 33 i forslaget til Familieretshusloven, også kan træffe afgørelse om andre
anmodninger efter forældreansvarsloven og om fastsættelse og ændring af børnebidrag efter
børnebidragsloven, hvis anmodningen har nær sammenhæng med den sag, der indbragt af
Familieretshuset.
Bestemmelsen indebærer for det første, at når en kompleks eller konfliktfyldt sag efter
forældreansvarsloven er indbragt til afgørelse efter § 33 i Familieretshusloven, kan Familieretten
også træffe afgørelse om en anmodning, der er omfattet af forældreansvarsloven, også selvom
anmodningen ikke har været behandlet af Familieretshuset. Dette skyldes, at Familieretshuset har
foretaget en så tilbundsgående undersøgelse af de sager efter forældreansvarsloven, der indbringes
for Familieretten efter § 33 i Familieretshusloven, at det normalt ikke vil kræve yderligere
sagsoplysning at tage stilling til andre anmodninger, der er omfattet af forældreansvarsloven, under
den oprindelige sag.
Er eksempelvis en sag om barnets bopæl indbragt efter § 33, kan Familieretten under samme sag
behandle en anmodning om ændring af forældremyndighed eller samvær vedrørende samme barn.
For det andet indebærer bestemmelsen, at når en sag efter forældreansvarsloven er indbragt for
Familieretten efter § 33, kan Familieretten også træffe afgørelse om børnebidrag, også selvom
spørgsmålet om børnebidrag ikke har været behandlet af Familieretshuset. Dette skyldes, at der i
nogle sager er en så nær sammenhæng mellem forældreansvaret og betalingen af børnebidrag, at
sagerne bør behandles og afgøres sammen.
244
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0245.png
Andre sagstyper har ikke en så nær tilknytning til en forældreansvarssag, at den uden
sagsforberedelse og konfliktløsning i Familieretshuset bør kunne indbringes for Familieretten.
Det er en betingelse for sambehandling af sager efter den foreslåede bestemmelse, at der er en nær
sammenhæng mellem sagerne, hvilket Familieretten skal påse.
Selvom der er en nær sammenhæng mellem sagerne, kan Familieretten afslå at behandle den nye
anmodning under den verserende sag, f.eks. fordi sambehandling af sagerne vil medføre unødig
udsættelse af den oprindelige sag.
Med stk.
2
foreslås det, at Familieretten til brug for behandlingen af en anmodning om fastsættelse
og ændring af børnebidrag kan anmode Familieretshuset om en udtalelse og om akterne fra en
eventuel tidligere sag om bidraget, som Familieretshuset har haft under behandling. Denne udtalelse
træder i stedet for den sagsforberedelse og sagsoplysning, som Familieretshuset foretager i alle
sager om børnebidrag, inden sagen enten afgøres af Familieretshuset eller indbringes for
Familieretten til afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 28 i forslaget til
Familieretshusloven.
Begrundelsen for forslaget er, at Familieretten i et vist omfang bør have mulighed for at
sambehandle en kompleks eller konfliktfyldt forældreansvarssag, der er indbragt for Familieretten
af Familieretshuset, med en anden forældreansvarssag eller sag om børnebidrag, som
Familieretshuset ikke har behandlet, men som hænger nært sammen med den oprindelige
forældreansvarssag.
Til § 451
Domstolenes internationale kompetence til at behandle sager om ægteskab, dvs. sager om
separation og skilsmisse samt om omstødelse af ægteskab og om et ægteskabs beståen findes i §
448 c i retsplejeloven.
Efter § 448 c, stk. 1, i retsplejeloven kan sag om ægteskab, dvs. om separation og skilsmisse,
behandles her i riget, såfremt sagsøgte har bopæl her, eller sagsøgeren har bopæl her og enten har
boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her. Sagen kan endvidere behandles her i
riget, hvis sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab
ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl, eller hvis begge parter er danske
statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk domstol. Endelig kan sagen
behandles her i riget, hvis skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for
de sidste fem år.
245
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0246.png
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn
også behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her, og ingen af ægtefællerne bor i et land med
en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen kan indbringes
for retten her i riget, når ægteskabet er indgået her.
Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst
med fremmed stat. Danmark har indgået en overenskomst, der er omfattet af denne bestemmelse.
Det drejer sig om Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring i
konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i
Stockholm den 6. februar 1931, jf. bekendtgørelse (C) nr. 323 af 28. december 1931 (den Nordiske
Ægteskabskonvention). Overenskomstens artikel 7, 8 a og 9, der indeholder bestemmelser om
international kompetence i separations- og skilsmissesager, blev ændret ved nordisk overenskomst
af 6. februar 2001 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, jf. bekendtgørelse (C)
nr. 34 af 28. november 2002.
§ 448 c i retsplejeloven giver ikke ægtefællerne mulighed for at aftale, at en sag om separation eller
skilsmisse skal behandles i Danmark, selvom betingelserne i bestemmelsen ikke er opfyldte, heller
ikke selvom betingelserne var opfyldte ved aftalens indgåelse. Det afgørende er forholdene ved
indgivelsen af anmodningen om separation eller skilsmisse.
Endvidere kan en anmodning om separation eller skilsmisse ikke behandles i Danmark, hvis
kompetencebetingelserne ikke er opfyldt, selvom modparten ikke protesterer mod kompetencen.
Stiltiende accept af kompetence kan således ikke danne grundlag for kompetence.
Gennem henvisningen i ægteskabslovens § 43 a til retsplejelovens § 448 c, stk. 4, reguleres
Statsforvaltningens internationale kompetence også af artikel 7, 8 a og 9 i Den Nordiske
Ægteskabskonvention.
Det bemærkes, at begrebet bopæl i bestemmelsen fortolkes som domicil. Ved domicil forstås efter
dansk ret den stat eller det territoriale retsområde, hvor en person har bopæl eller ophold i den
hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være rent
midlertidigt. Domicilbegrebet består af et objektivt og et subjektivt element. I retspraksis lægges
vægt på de faktiske omstændigheder og parternes erklæringer om hensigten med og udstrækningen
af opholdet i et bestemt land. Dette betyder bl.a., at man kan opretholde sit domicil i Danmark, selv
om man bliver udstationeret til et andet land og i den forbindelse opgiver sin bopæl i Danmark.
Eksempelvis har danske diplomater domicil i Danmark, selvom de i flere år er udstationeret på
ambassader i andre lande. Efter dansk ret kan man kun have ét domicil.
246
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0247.png
Nyt domicil kan efter dansk ret opnås, i nogle tilfælde øjeblikkeligt, ved at tage ophold i en anden
stat i den hensigt at være der varigt, eller i det mindste i den hensigt at opholdet ikke er midlertidigt.
I dansk ret kan domicil ophøre, uden at et nyt domicil etableres. Det er således muligt at være uden
domicil.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 448 c i retsplejeloven med mindre sproglige moderniseringer,
men uden indholdsmæssige ændringer, videreføres som § 451. idet det bemærkes, at forslaget til
Familieretshusloven og de foreslåede ændringer af kapitel 42 i retsplejeloven ikke medfører behov
for indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at henvisningen til ”her i riget” i bestemmelsen
i
overensstemmelse med den gældende forståelse heraf foreslås ændret til ”her i landet”. Der er alene
tale om en sproglig modernisering, der ikke medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes videre, at efter § 43 a, stk. 1, i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen behandle en
ansøgning om separation eller skilsmisse, hvis betingelserne i § 448 c, stk. 1, 2 og 4, i
retsplejeloven er opfyldte. Ved lovforslagets § 2, nr. 14, foreslås henvisningen til § 448 c, stk. 1, 2
og 4, i retsplejeloven ændret således, at der i bestemmelsen i stedet henvises til § 451 i
retsplejeloven.
Til § 452
Domstolenes internationale kompetence til at behandle sager om forældremyndighed eller barnets
bopæl findes i § 448 f i retsplejeloven.
Udgangspunktet for kompetencereglerne følger af § 448 f, stk. 1, nr. 1, hvorefter sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl kan behandles her i riget, såfremt barnet har bopæl her.
Baggrunden for dette udgangspunkt er, at myndighederne i barnets bopælsland normalt vil have de
bedste muligheder for at indsamle oplysninger om barnet, herunder gennem f.eks. en
børnesagkyndig undersøgelse, med henblik på at vurdere, hvad der vil være bedst for barnet i
relation til forældremyndighed m.v.
Bestemmelsen i § 448 f, stk. 1, nr. 1, gælder dog efter bestemmelsens stk. 3 ikke, hvis barnet
ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, medmindre barnet har haft bopæl her i
mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab
til barnets bopæl, og der ikke inden for dette tidsrum er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af
barnet, eller en anmodning om tilbagegivelse af barnet er blevet afslået.
I den omvendte situation, dvs. hvor et barn bosat i Danmark ulovligt føres til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, gælder tilsvarende, at danske myndigheder som udgangspunkt bevarer
kompetencen til at behandle en sag om forældreansvar, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen
247
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0248.png
eller tilbageholdelsen havde bopæl i Danmark. Det følger således af § 448 f, stk. 1, nr. 2, at en sag
om forældreansvar kan behandles her, hvis barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, og barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl
her.
Danske myndigheder mister kompetencen til at behandle en sag om forældreansvar, hvis barnet har
haft bopæl i udlandet i mere end et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller
burde have fået kendskab til barnets bopæl, der inden for dette tidsrum ikke er indgivet en
anmodning om tilbagegivelse af barnet, som stadig er under behandling, og barnet er faldet til i sine
nye omgivelser.
Betingelsen om, at barnet er faldet til i sine nye omgivelser, har navnligt selvstændig betydning i de
tilfælde, hvor indehaveren af forældremyndigheden har indgivet en anmodning om tilbagegivelse af
barnet inden for etårsfristen, men hvor anmodningen er blevet afslået. Betingelsen om, at barnet
skal være faldet til i sine nye omgivelser, for at danske myndigheder ikke længere har kompetence
til at behandle en sag om forældremyndighed, giver mulighed for, at den pågældende myndighed ud
fra et skøn over, om barnet kan anses for at være faldet til i sine nye omgivelser, beslutter at udøve
kompetence, selvom barnet har haft bopæl i udlandet i mere end et år efter, at indehaveren af
forældremyndigheden fik eller burde have fået kendskab til barnets bopæl. Dette gælder uanset, at
myndighederne i bopælslandet har afslået at tilbagegive barnet.
Efter § 10, stk. 2, i børnebortførelsesloven er en bortførelse af et barn til et andet land eller
tilbageholdelse af et barn i et andet land ulovlig, hvis handlingen strider mod
forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer personer, en institution eller
en anden myndighed i fællesskab eller alene, ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen. Det er endvidere et krav, at rettighederne
udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller de fortsat ville
være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget.
Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, følger det endvidere af § 448 f, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven,
at en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan behandles her, hvis barnet opholder sig her
og som følge af uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit hjemland. Ligeledes kan sagen
behandles her efter § 448 f, stk. 1, nr. 5, hvis barnet opholder sig her, og sagen er så hastende, at en
afgørelse fra myndighederne i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan afventes. Bestemmelsen i
nr. 5 medfører bl.a., at danske myndigheder har kompetence til at træffe midlertidige afgørelser om
forældremyndighed i bortførelsessager efter § 27 i forældreansvarsloven, når blot barnet opholder
sig i Danmark.
Endelig følger det af § 448 f, stk. 1, nr. 4, i retsplejeloven, at en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl kan behandles her, hvis barnet opholder sig her, og barnets bopæl ikke kendes. Dette
gælder dog efter bestemmelsens stk. 3 ikke, hvis barnet ulovligt er ført her til landet eller ulovligt
tilbageholdes her. Dette gælder dog ikke, barnet har haft bopæl her i mere end et år efter, at
248
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0249.png
indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab til barnets bopæl, og
der ikke inden for dette tidsrum er indgivet en anmodning om tilbagegivelse af barnet, eller en
anmodning om tilbagegivelse af barnet er blevet afslået.
Efter § 448 f, stk. 4, kan bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
Bestemmelsen i stk. 4 omfatter følgende konventioner: Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og
foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen),
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser), jf. børnebortførelsesloven (Haagerkonventionen af 1980) og Overenskomst
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring i konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 med senere
ændringer (Den Nordiske Ægteskabskonvention).
Kompetencebestemmelserne i § 448 f finder således kun anvendelse, i det omfang en sag ikke er
omfattet af en af disse konventioner.
I praksis afgøres de fleste kompetencespørgsmål efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Der
henvises til vejledning nr. 11352 af 30. december 2015 om international kompetence i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.
Bopæl forstås overalt i § 448 f på samme måde som habitual residence (sædvanligt opholdssted),
der anvendes i Haagerbørnebeskyttelseskonventionens engelske tekst. Dette begreb svarer
nogenlunde til indholdet af § 235, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.
”Bopæl” i § 448 f fortolkes således
som det sted, hvor man har sit hjem, hvor ens ejendele i
almindelighed befinder sig, og hvor man opholder sig, når man ikke af særlige grunde opholder sig
et andet sted, f.eks. på grund af sygdom, ferie, studie- eller forretningsrejse. Det er således
udgangspunktet, at man har bopæl i Danmark, hvis tilknytningen hertil er mindst ligeså stærk som
til udlandet. Bopæl i Danmark kan opgives ved at tage bopæl i udlandet. En person med bopæl i
Danmark opgiver således sin bopæl her i landet, når vedkommende tager bopæl i udlandet og ikke
længere har en tilsvarende stærk tilknytning til Danmark. Det er dog muligt at have bopæl i mere
end én stat.
Ved afgørelsen af, om et barn har bopæl i Danmark, skal der tages udgangspunkt i barnets egen
situation. Børn kan således have en bopæl, der er forskellig fra deres forældres bopæl. Forældrenes
bopæl kan dog have betydning ved fastlæggelsen af barnets bopæl.
Et barn kan erhverve bopæl i en anden stat i det øjeblik, barnet eventuelt sammen med sin familie
flytter fra en stat til en anden. Om der er tale om et permanent skift af bopæl beror på en konkret
vurdering.
249
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0250.png
Et barn kan have bopæl i Danmark, selvom det opholder sig i et andet land. Omvendt har et barn,
der opholder sig i Danmark, ikke nødvendigvis bopæl her. Det gælder f.eks. ved kostskoleophold.
Det er principielt uden betydning for vurderingen af, om et barn har bopæl i Danmark, hvorvidt
barnet i CPR er registreret med en aktuel bopæl her i landet.
Danske myndigheders internationale kompetence efter § 448 f fastlægges i udgangspunktet efter
forholdene på tidspunktet for sagens start i Statsforvaltningen.
Hvis barnet under behandlingen af en sag, der er omfattet af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,
flytter fra Danmark og tager bopæl i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen, mister danske
myndigheder kompetencen til at fortsætte behandlingen af sagen. Hvis det under
Statsforvaltningens behandling af en sag godtgøres, at barnet har taget bopæl i en anden
konventionsstat og ikke bare midlertidigt opholder sig der, skal Statsforvaltningen afvise at
fortsætte behandlingen af sagen. Omvendt får danske myndigheder kompetence til at behandle en
sag om forældremyndighed m.v., hvis barnet er flyttet til Danmark, også selvom en tilsvarende sag
var under behandlingen i barnets hidtidige bopælsland, der er omfattet af konventionen.
Flytter et barn fra Danmark under behandlingen af en sag om forældremyndighed m.v. og tager
bopæl i en stat, som Danmark ikke samarbejder med efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,
beholder danske myndigheder kompetencen til at fortsætte behandlingen af sagen. Det følger af
forarbejderne til forældreansvarslovens § 46.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 448 f i retsplejeloven med mindre sproglige moderniseringer,
men uden indholdsmæssige ændringer udover udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde til
også at omfatte sager om samvær m.v., videreføres som § 452. Forslaget til Familieretshusloven og
de foreslåede ændringer af kapitel 42 i retsplejeloven medfører ikke behov for andre
indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at henvisningen til ”her i riget” i bestemmelsen i
overensstemmelse med den gældende forståelse heraf foreslås ændret til ”her i landet”. Der er alene
tale om en sproglig modernisering, der ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes videre, at efter § 46, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen behandle
en ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v., hvis betingelserne i § 448 f i
retsplejeloven er opfyldte. Ved lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås henvisningen til § 448 f i
retsplejeloven ændret således, at der i bestemmelsen i stedet henvises til § 452 i retsplejeloven.
Til § 453
250
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0251.png
Med de foreslåede nye bestemmelser i
§ 453
i retsplejeloven foreslås der regler om behandlingen af
sager, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part indbringes for
Familieretten efter den foreslåede bestemmelse i § 40 i forslaget til Familieretshusloven.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
foreslås det, at når en afgørelse truffet af Familieretshuset
indbringes for Familieretten, bestemmer Familieretten, om sagen skal behandles efter
bestemmelserne i §§ 449 e-449 g om en forenklet familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandlingen af civile retssager. Familieretten kan bestemme, at en sag, der behandles efter den
forenklede familieproces, afgøres på skriftligt grundlag.
Om en sag skal behandles skriftligt eller mundtligt afhænger af sagens karakter og kompleksitet.
Der kan endvidere lægges vægt på, om det pågældende regelsæt indeholder objektive betingelser,
om der er en fast praksis på området, eller om tale om en skønsmæssig afgørelse. Der kan også
lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for parterne, og om sagen er af principiel karakter.
Endelig kan der lægges vægt på, om mundtlig behandling af sagen kan give Familieretten et bedre
grundlag til at afgøre sagen end ved behandling på skriftligt grundlag.
Afgørelser om børne- og ægtefællebidrag, navne og anerkendelse af udenlandske afgørelser om
børne- og ægtefællebidrag vil som udgangspunkt være velegnede til behandling på skriftligt
grundlag. Det samme gælder faderskabssager, hvor der er foretaget en retsgenetisk undersøgelse,
der entydigt udpeger en mand som far til barnet, samt separations- og skilsmissesager, hvor der ikke
er enighed om vilkårene.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan Familierettens afgørelse efter stk 1 om, hvordan sagen skal
behandles, ikke indbringes for højere ret. Bestemmelsen svarer til den foreslåede appelbegræsning i
§ 449 d, stk. 2, i retsplejeloven.
Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i § 453, stk. 1 og 2, er, at de familieretlige afgørelser,
der indbringes for Familieretten, hovedsageligt skønnes at være velegnede til at blive behandlet på
skriftligt grundlag, men at der bør være mulighed for at bestemme, at en sag skal behandles
mundtligt, enten efter den forenklede familiesagsproces eller efter bestemmelserne om
behandlingen af civile retssager. Bestemmelse om behandlingsformen bør ikke kunne indbringes for
højere ret for at undgå unødige forsinkelser af sagen.
Da der er tale om materielle afgørelser, bør Familieretten træffe afgørelse i en indbragt sag ved
dom, jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås dog med bestemmelsen i
stk. 3, 2. pkt.,
at Familierettens afgørelse i en sag, der vedrører
en midlertidig afgørelse truffet af Familieretshuset efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, træffes
ved kendelse.
251
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0252.png
Efter kapitel 5 i forældreansvarsloven kan Familieretshuset træffe midlertidige afgørelser om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt end samvær. Med den foreslåede
bestemmelse i § 453 a præciseres det, at Familierettens afgørelser efter kapitel 5 i
forældreansvarsloven træffes ved kendelse, og tilsvarende bør gælde, når Familieretten tage stilling
til en midlertidig forældreansvarsafgørelse, truffet af Familieretshuset.
Som nævnt vedrører § 453 sager, hvor Familieretshuset har truffet en afgørelse, som en part ønsker
indbragt for Familieretten. Det foreslås med
stk. 4,
at Familierettens afgørelser i disse sager ikke
kan indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære,
hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om
tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog
undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningen indgives senere, men inden 1 år efter
afsigelsen.
Den foreslåede appelbegrænsning omfatter kun afgørelser, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 3.
Appelbegrænsningen omfatter således ikke andre kendelser, f.eks. kendelser om processuelle
spørgsmål. Appelbegrænsningen omfatter heller ikke en situation, hvor Familieretshuset har truffet
en afgørelse om f.eks. samvær, der indbringes for Familieretten, og der under Familierettens
behandling af sagen opstår behov for en midlertidig afgørelse om samvær efter kapitel 5 i
forældreansvarsloven. En sådan afgørelse træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 453 a i
retsplejeloven ved kendelse, men kendelsen er ikke omfattet af appelbegrænsningen, da der er tale
om en 1. instansafgørelse.
Som nævnt er kriteriet for at give tilladelse til anke eller kære, at sagen er af principiel karakter eller
særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Begrundelsen for den foreslåede appelbegrænsning i stk. 4 er, at de omhandlede sager har været
undergivet behandling i to instanser, og at der derfor ikke bør være fri adgang til at få afgørelserne
prøvet i tredje instans.
Forslaget skal ses i lyset af, at det følger af forslaget til lov om Familieretshuset, at alle sager
familieretlige sager indledes i Familieretshuset, der visiterer mindre enkle sager til behandling som
såkaldte § 6-sager, og komplekse eller konfliktfyldte sager efter forældreansvarsloven til behandling
som § 7-sager. Familieretshuset foretager sagsoplysning, og tilbyder herunder konfliktløsning, hvor
det er relevant med henblik på, at parterne kan nå til enighed.
§ 6-sager bliver enten afgjort af Familieretshuset med mulighed for at anmode om, at afgørelsen
indbringes for Familieretten, eller Familieretshuset indbringer sagerne Familieretten til afgørelse, jf.
§§ 27 og 28 i forslaget til lov om Familieretshuset.
252
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0253.png
Familieretten træffer afgørelse i en stor del af sagerne efter forældreansvarsloven. Familieretshuset
indbringer således efter § 7, jf. § 33, i forslaget til Familieretshusloven komplekse eller
konfliktfyldte sager efter forældreansvarsloven for Familieretten til afgørelse, og Familieretshuset
indbringer efter § 28 i forslaget til Familieretshusloven andre sager om forældremyndighed efter §§
11, 14, 15 og 15 a i forældreansvarsloven, om barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven, og
om samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når afgørelsen vil være indgribende for
barnet, for Familieretten til afgørelse.
I forældreansvarssager træffer Familieretshuset således hovedsageligt afgørelse i ikke-indgribende
samværssager og i tilfælde, hvor der er behov for en midlertidig afgørelse efter kapitel 5 i
forældreansvarsloven. Indbringes en sådan afgørelse for Familieretten, og finder Familieretten, at
der til brug for behandlingen af sagen skal afholdes en samtale med barnet, finder den foreslåede
bestemmelse i § 450 b om børnesamtaler anvendelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 450 b, stk. 2, anmoder Familieretten en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset om at afholde en samtale med barnet. Familieretten kan dog
anmode en anden børnesagkyndig om at afholde samtalen, hvis det konkret vurderes at være
nødvendigt.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 453, stk. 4,
i retsplejeloven foreslås det, at under behandlingen
efter § 453 af en sag efter forældreansvarsloven afholdes en eventuel samtale med barnet efter § 450
b af en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset, medmindre Familieretten bestemmer,
at samtalen skal afholdes af en anden børnesagkyndig. Dermed får Familieretten til brug for disse 2.
instanssager frit valg med hensyn til hvilken børnesagkyndig, der skal afholde en eventuel samtale
med barnet.
Med bestemmelsen lægges der ligesom i den foreslåede bestemmelse i § 450 b, stk. 2, vægt på, at
den børnesagkyndige kommer fra Børneenheden i Familieretshuset. Dette skyldes, at i det nye
familieretlige system bør barnet møde så få voksne som muligt under behandlingen af en sag. Efter
den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven udpeger Børneenheden
under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven således som udgangspunkt en
kontaktperson for barnet. Formålet med Børneenheden er overordnet bl.a. at sikre, at børn kommer
så skånsomt igennem behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven som muligt, og at barnets
perspektiv og synspunkter belyses bedst muligt. Dette gælder særligt i sager, som er komplekse på
grund af et højt konfliktniveau hos forældrene og/eller sociale problemer. Kontaktpersonordningen
spiller i den forbindelse en nøglerolle, idet en fast kontaktperson reducerer antallet af voksne, som
barnet skal møde under behandlingen af sagen, og fordi kontaktpersonen kan fungere som en fast
støtte, som barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen.
Det vil således normalt være kontaktpersonen, som afholder samtaler med barnet og yder
børnesagkyndig rådgivning til barnet, og som forbereder barnet på deltagelse i en børnesagkyndig
undersøgelse. Kontaktpersonen har i den forbindelse mulighed for at vurdere, om barnet har behov
253
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0254.png
for andre af Børneenhedens tilbud efter § 16, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, f.eks.
børnesagkyndig rådgivning eller deltagelse i en børnegruppe. Dette gælder også, når en sag
behandles af domstolene.
I sager efter forældreansvarsloven, der behandles efter § 453, får Familieretten med den foreslåede
bestemmelse i § 453, stk. 4, mulighed for at afveje dette hensyn til barnet over for hensynet til at
give parterne en reel mulighed for at få prøvet alle aspekter af sagen og over for vigtigheden af, at
der ikke sker sammenblanding af den børnesagkyndiges roller, hvis der er risiko herfor. Dette kan
efter en konkret vurdering betyde, at der skal afholdes en ny samtale med barnet, herunder at
samtalen afholdes af en anden børnesagkyndig.
Disse hensyn kan varetages ved, at samtalen afholdes af en anden børnesagkyndig fra
Børneenheden, men Familieretten vil også kunne anvende en børnesagkyndig, der ikke kommer fra
Børneenheden.
Efter § 34 i forældreansvarsloven skal et barn inddrages under en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der
belyser barnets perspektiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens
omstændigheder.
Der kan således forekomme situationer, hvor der ikke været afholdt en samtale med barnet under
Familieretshusets behandling af sagen, fordi barnets perspektiv og eventuelle synspunkter er
kommet til udtryk på anden måde, f.eks. gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller en samtale
foretaget i forbindelse med overvejelser om foranstaltninger for barnet efter serviceloven. Finder
Familieretten i sådanne situationer, at der bør afholde en samtale med barnet, bør den ligeledes
afholdes af en børnesagkyndig fra Børneenheden, men ligeledes med mulighed for konkret at
fravige dette.
Skal samtalen ikke afholdes af barnets kontaktperson, kan kontaktpersonen deltage i samtalen for at
støtte barnet under samtalen og behandlingen af sagen i Familieretten.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 450 b, stk. 2, og i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, punkt 3.4.
Til § 453 a
Under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl kan retten træffe en midlertidig afgørelse
om forældremyndighed eller bopæl efter § 26 i forældreansvarsloven. Denne bestemmelse er
placeret i kapitel 5 i forældreansvarsloven. Efter praksis træffes disse afgørelser ved kendelse.
254
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0255.png
Efter § 29 i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen under en sag om forældremyndighed, om
barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om
anden kontakt. Efter den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven
træffes afgørelser om samvær og anden kontakt bl.a. af Familieretten, der således også vil kunne
træffe midlertidige afgørelser efter § 29 i forældreansvarsloven.
Tilsvarende kan Familieretten træffe afgørelse efter § 28 i forældreansvarsloven om udpegning af
en midlertidig forældremyndighedsindehaver, når forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at
træffe bestemmelse om barnets personlige forhold samt efter § 30 i forældreansvarsloven om
ændring af en midlertidig afgørelse.
Med den foreslåede bestemmelse i § 453 a præciseres det, at Familierettens afgørelser efter kapitel
5 i forældreansvarsloven træffes ved kendelse.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter midlertidige afgørelse efter § 27 i
forældreansvarsloven, der træffes af børne- og socialministeren, og afgørelse om midlertidigt
kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven, der efter § 8, stk. 2, nr. 2, i forslaget
til Familieretshusloven træffes af Familieretshuset.
Til § 454
Det foreslås med § 454, at når en sag er afsluttet, sender Familieretten afgørelsen til
Familieretshuset sammen med sagens akter.
Bestemmelsen finder anvendelse uanset årsagen til, at sagen er afsluttet, herunder at sagen er
afgjort, tilbagekaldt, ophævet eller forligt.
Det er alle sagens akter, der skal sendes til Familieretshuset, herunder de akter, som Familieretten
har modtaget under behandlingen af sagen, samt udskrifter af retsbøgerne i sagen.
Begrundelsen for forslaget er, at alle afgørelser, som Familieretten behandler efter bestemmelserne i
kapitel 42 i retsplejeloven, er indledt ved Familieretshuset, og at Familieretshuset derfor skal
orienteres om udfaldet af sagen.
I en række af de sagstyper, som Familieretshuset behandler, vil der typisk blive rejst flere på
hinanden følgende sager mellem de samme parter. Dette gælder eksempelvis en række
samværssager, hvor forældrene løbende anmoder om ændring af samværet på grund af forandrede
forhold. Det samme gælder sager om barnets bopæl og forældremyndighed samt om børne- og
ægtefællebidrag.
For at sikre en materiel rigtig afgørelse af en ny anmodning om f.eks. ændring af et samvær og for
at lette behandlingen af anmodningen, indgår akter fra behandlingen af tidligere samværssager i
255
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0256.png
Familieretshusets behandling af den nye anmodning, f.eks. børnesagkyndige undersøgelser, notater
fra samtaler med barnet m.v. Familieretshuset har derfor brug at have de akter, som er indgået i en
sag, som Familieretten har behandlet.
Til § 455
Efter § 455, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven er ankefristen i sager omfattet af kapitel 42 4 uger,
hvilket svarer til den generelle ankefrist for civile domme, jf. § 372, stk. 1, i retsplejeloven.
Det følger af § 455, stk. 1, 2. pkt., at der ikke i medfør af § 372, stk. 2, i retsplejeloven kan
meddeles tilladelse til efter ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på separation, skilsmisse
eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et ægteskab er kendt ikke bestående. Efter § 372, stk. 2,
kan ankeinstansen undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse.
Efter § 455, stk. 1, 3. pkt., jf. stk. 2, kan der dog meddeles tilladelse til særskilt anke af vilkårene
–
eller enkelte af dem
–
for domme, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab.
Angår anken kun vilkårene, kan den ret, hvortil anke er sket, kun ændre dommens bestemmelse om
separation, skilsmisse eller omstødelse, såfremt påstand herom fremsættes i et processkrift, der
indleveres til retten inden ankefristens udløb.
Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om domstolenes behandling af sager om faderskab og
medmoderskab. § 456 o i dette kapitel indeholder regler om anke af domme i sager om faderskab og
medmoderskab.
Det foreslås for det første, at bestemmelsen § 455 videreføres uændret som § 455, stk. 1 og 2. Dette
indebærer, at reglerne i bestemmelsen om anke ikke som i dag kun finder anvendelse i sager om
ægteskab eller efter forældreansvarsloven, men i alle sager, der behandles efter kapitel 42. Der
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 448 i retsplejeloven og bemærkningerne hertil, jf.
ovenfor.
Det foreslås for det andet, at bestemmelsen i § 455 tilføjes et stk. 3, hvorefter § 456 o om anke
finder anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab.
Begrundelsen for det første forslag er, at hverken forslaget til Familieretshusloven eller
følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af retsplejeloven, medfører behov for at
ændre bestemmelsen i § 455.
Begrundelsen for det andet forslag er, at med den foreslåede bestemmelse i § 448 finder kapitel 42
også anvendelse for sager om faderskab og medmoderskab, hvilket vil omfatte den foreslåede
bestemmelse i § 455 om anke. § 456 o indeholder imidlertid bestemmelser om anke, der er tilpasset
behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at
opretholde denne bestemmelse.
256
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0257.png
Til § 455 a
Kapitel 42 i retsplejeloven finder også anvendelse i sager, der behandles af landsretten. Finder
landsretten, at der til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven skal afholdes en
samtale med barnet, finder den foreslåede bestemmelse i § 450 b om børnesamtaler anvendelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 450 b, stk. 2, anmoder Familieretten en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset om at afholde en samtale med barnet. Familieretten kan dog
anmode en anden børnesagkyndig om at afholde samtalen, hvis det konkret vurderes at være
nødvendigt.
Med
§ 455 a
i retsplejeloven foreslås det, at eventulle børnesamtaler efter § 450 b i landsretssager
afholdes af en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset, medmindre landsretten
bestemmer, at samtalen skal afholdes af en anden børnesagkyndig. Dermed får landsretten frit valg
med hensyn til hvilken børnesagkyndig, der skal afholde en eventuel samtale med barnet.
Med bestemmelsen lægges der ligesom i den foreslåede bestemmelse i § 450 b, stk. 2, vægt på, at
den børnesagkyndige kommer fra Børneenheden i Familieretshuset. Dette skyldes, at i det nye
familieretlige system bør barnet møde så få voksne som muligt under behandlingen af en sag. Efter
den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven udpeger Børneenheden
under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven således som udgangspunkt en
kontaktperson for barnet.
Formålet med Børneenheden er overordnet bl.a. at sikre, at børn kommer så skånsomt igennem
behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven som muligt, og at barnets perspektiv og
synspunkter belyses bedst muligt. Dette gælder særligt i sager, som er komplekse på grund af et højt
konfliktniveau hos forældrene og/eller sociale problemer. Kontaktpersonordningen spiller i den
forbindelse en nøglerolle, idet en fast kontaktperson reducerer antallet af voksne, som barnet skal
møde under behandlingen af sagen, og fordi kontaktpersonen kan fungere som en fast støtte, som
barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen.
Det vil således normalt være kontaktpersonen, som afholder samtaler med barnet og yder
børnesagkyndig rådgivning til barnet, og som forbereder barnet på deltagelse i en børnesagkyndig
undersøgelse. Kontaktpersonen har i den forbindelse mulighed for at vurdere, om barnet har behov
for andre af Børneenhedens tilbud efter § 16, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven, f.eks.
børnesagkyndig rådgivning eller deltagelse i en børnegruppe. Dette gælder også, når en sag
behandles af domstolene.
I ankesager får landsretten med den foreslåede bestemmelse i § 455 a mulighed for at afveje dette
hensyn til barnet over for hensynet til at give parterne en reel mulighed for at få prøvet alle aspekter
af sagen, og over for vigtigheden af, at der ikke sker en sammenblanding af den børnesagkyndiges
257
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0258.png
roller, hvis der konkret er risiko herfor. Dette kan efter en konkret vurdering betyde, at der afholdes
en ny samtale med barnet, herunder at samtalen afholdes af en anden børnesagkyndig.
Disse hensyn kan varetages ved, at samtalen afholdes af en anden børnesagkyndig fra
Børneenheden, ligesom landsretten vil kunne anvende en børnesagkyndig, der ikke kommer fra
Børneenheden.
Efter § 34 i forældreansvarsloven skal et barn inddrages under en sag om forældremyndighed,
barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der
belyser barnets perspektiv. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens
omstændigheder.
Der kan således forekomme situationer, hvor der ikke været afholdt en samtale med barnet under
Familierettens behandling af sagen, fordi barnets perspektiv og eventuelle synspunkter er kommet
til udtryk på anden måde, f.eks. gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller en samtale foretaget
i forbindelse med overvejelser om foranstaltninger for barnet efter serviceloven. Finder landsretten i
sådanne situationer, at der bør afholde en samtale med barnet, bør den ligeledes afholdes af en
børnesagkyndig fra Børneenheden, medmindre landsretten konkret finder, at en anden
børnesagkyndig skal gennemføre samtalen
Skal samtalen ikke afholdes af barnets kontaktperson, kan kontaktpersonen deltage i samtalen for at
støtte barnet under samtalen og behandlingen af sagen i landsretten.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 450 b, stk. 2.
Til § 456
Det følger af § 456, stk. 1, i retsplejeloven, at afvises en sag, hvor anmodning om skilsmisse blev
indgivet til Statsforvaltningen inden udløbet af en frist herfor, som er fastsat i ægteskabsloven, eller
hæves en sådan sag uden anmodning herom fra sagsøgeren, kan denne, selv om fristen i
mellemtiden er udløbet, anlægge sagen på ny inden 4 uger efter, at sagen blev afvist eller hævet.
Efter bestemmelsens stk. 2 finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis en sag om
omstødelse af ægteskab, der er anlagt inden udløbet af en frist for sagsanlæg, som er fastsat i
ægteskabsloven, afvises eller hæves uden anmodning herom fra sagsøgeren.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 456 videreføres uændret, idet hverken forslaget til
Familieretshusloven eller følgelovforslaget, herunder de i § 16 foreslåede ændringer af
retsplejeloven, medfører behov for at ændre bestemmelsen.
258
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0259.png
Til nr. 4
Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om rettens behandling af sager om faderskab og
medmoderskab.
Efter § 456 b, stk. 1 og 2, i retsplejeloven kan en sag om faderskab og medmoderskab indbringes
for retten, hvis betingelserne i bestemmelsen herfor er opfyldte, f.eks. hvis moderen eller barnet har
bopæl her i landet. Bestemmelsen fastlægger således rettens internationale kompetence til at
behandle en sag om faderskab og medmoderskab. Retten kan efter § 456 c, stk. 4, i retsplejeloven
med samtykke fra præsidenten for den vedkommende landsret henvise en sag til behandling ved en
anden byret, hvis det kan antages at forenkle eller fremskynde sagens behandling.
Parter i sager om faderskab og medmoderskab er efter § 456 e, stk. 1, i retsplejeloven bl.a. de
personer eller dødsboer, som retten efter børnelovens § 17 skal inddrage i sagen. Finder retten det
påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, kan denne efter § 456 e, stk. 2, i
retsplejeloven.
Det er retten, der efter § 456 f i retsplejeloven giver meddelelse til sagens parter om sagens
indbringelse for retten, og efter § 456 g i retsplejeloven kan retten beskikke en advokat for en part,
hvis den pågældende har behov for det.
Det følger af § 456 h, stk. 1, i retsplejeloven, at retten drager omsorg for sagens oplysning. Retten
træffer efter § 456 h, stk. 2, i retsplejeloven selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og
om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre bevismidler, og retten indkalder selv
parter og vidner. Til rettens oplysning af sagen yder politiet efter § 456 h, stk. 3, bistand.
Retten kan efter § 456 h, stk. 5, undlade at indkalde sagens parter til at overvære afhøring af vidner
eller andre parter, hvis retten finder dette møde uden betydning for sagen. Desuden kan retten efter
§ 456 h, stk. 6, i retsplejeloven undlade at indkalde en part eller bestemme, at parten skal være
udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis. Efter § 456 h, stk. 7, i retsplejeloven træffer
retten bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser.
Efter § 456 i, stk. 1, i retsplejeloven har en mor pligt til at møde i retten og afgive forklaring om,
hvem der er eller kan være barnets far eller medmor, og efter bestemmelsens stk. 2 har parterne i
sagen pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til
moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de har samtykket til assisterede reproduktion.
Anerkendelser af faderskab og medmoderskab til retten fremlægges efter § 456 j i retsplejeloven til
retsbogen.
Retten træffer efter § 456 k, stk. 1, i retsplejeloven afgørelser i sager om faderskab og
medmoderskab uden hensyn til parternes påstande og anbringender. Efter bestemmelsens stk. 2 er
259
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0260.png
det kun retten, som kan træffe bestemmelse om, at en person ikke længere skal være inddraget som
part i sagen.
Efter § 456 l i retsplejeloven afholdes udgifter ved bevisførelse i sager om faderskab og
medmoderskab af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller delvis,
hvis det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.
Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og tilsigelser i henhold til § 159 samt af domme
optages moderens og barnets navn efter § 456 m i retsplejeloven kun i bekendtgørelsen i
Statstidende, såfremt retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom. Det følger af § 456 m, stk.
4, i retsplejeloven, at parternes og vidners navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens
afgørelser, hvis barnet er bortadopteret, og forældrene ikke kender adoptanternes navn.
Retten sender efter § 456 n, stk. 1, i retsplejeloven hurtigst muligt meddelelse til Statsforvaltningen,
når faderskab eller medmoderskab er fastslået, eller sagen er hævet. Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at retten sørger for dommens forkyndelse.
Efter § 456 o, stk. 1, i retsplejeloven sker anke ved meddelelse til byretten. Retten sender
meddelelsen til landsretten.
Efter § 478, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af
domme, kendelser og retsforlig. Efter bestemmelsens nr. 3 kan tvangsfuldbyrdelse endvidere bl.a.
ske på grundlag af aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af retten.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretten i stedet for til retten.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at det nye familieretlige system består af en administrativ
enhed og en domstolsenhed, der tilsammen udgør ét samlet familieretligt system. Denne
sammenhæng mellem de to enheder understreges ved at betegne den administrative enhed
Familieretshuset og domstolsenheden Familieretten. Som det fremgår af § 43 i forslaget til
Familieretshusloven anvendes Familieretten som betegnelse for byretterne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 5
Efter §§ 15 og 26 i børneloven indbringer Statsforvaltningen en sag om faderskab og
medmoderskab for retten. Det følger af 456 c, stk. 1., i retsplejeloven, at Statsforvaltningen som
udgangspunkt indbringes en sådan sag for den byret, hvor moderen har hjemting.
260
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0261.png
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at når moderen ikke har hjemting her i landet, indbringes sagen
for byretten, hvor den person, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er
flere personer i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, ved sagens indbringelse for retten parter i sagen,
bestemmer justitsministeren efter stk. 3, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes
for. Kan der ikke påvises et værneting efter stk. 1 og 2, bestemmer justitsministeren efter stk. 3,
hvilken byret sagen skal indbringes for.
Det foreslås, at § 456 c, stk. 1-3, i retsplejeloven ophæves, og at indholdet af bestemmelserne flyttes
til § 44, stk. 3, i forslaget til Familieretshusloven, hvor bestemmelserne placeres i kapitel 13, der
indeholder bestemmelser om Familieretshusets indbringelse af sager for Familieretten.
Begrundelsen for forslaget er, at bestemmelserne i § 456 c, stk. 1-3, regulerer en række forhold,
som Familieretshuset skal tage stilling til ved indbringelsen af en sag for Familieretten. Det er
derfor mest hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser er placeret i Familieretshusloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 6
Efter § 456 d i retsplejeloven, der er placeret i kapitel 42 a i retsplejeloven omhandlende sager om
faderskab og medmoderskab, anses en sag om faderskab og medmoderskab for indbragt for retten,
når retten har modtaget anmodning om det fra Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 456 d ophæves.
Begrundelsen for forslaget er, bestemmelsen bliver overflødig som følge af den i lovforslagets § 16,
nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 448, stk. 1. 2. pkt., i kapitel 42 i retsplejeloven, hvorefter en sag
anses for indbragt for Familieretten, når Familieretten har modtaget den fra Familieretshuset.
Den foreslåede bestemmelse i § 448, stk. 1. 2. pkt., i retsplejeloven gælder også ved behandlingen
af sager om faderskab og medmoderskab. Der henvises til den i lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede
bestemmelse i § 448, der er placeret i kapitel 42 i retsplejeloven, hvorefter alle sager, som
Familieretshuset indbringer for Familieretten efter det foreslåede kapitel 13 i forslaget til
Familieretshusloven, behandles efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 42 i retsplejeloven, dog
således, at for sager om faderskab og medmoderskab finder tillige reglerne i kapitel 42 a i
retsplejeloven anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 7
Efter § 456 o, stk. 1, i retsplejeloven sker anke ved meddelelse til byretten.
261
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0262.png
Det foreslås, at henvisningen i § 456 o, stk. 1, i retsplejeloven til byretten ændres således, at der i
stedet henvises til Familieretten.
Begrundelsen for forslaget er, at med den foreslåede bestemmelse i § 43 i forslaget til
Familieretshusloven indbringer Familieretshuset en række familieretlige sager for byretten, der i
den sammenhæng benævnes Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 8
Kapitel 42 b i retsplejeloven, som affattet ved lovforslagets § 16, nr. 8, indeholder særregler om
tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Disse særregler supplerer de
grundlæggende regler om fuldbyrdelse i kapitel 45 og 46 i retsplejeloven.
§ 536 fastslår indledningsvist i stk. 1, at domme og kendelser om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, dvs. forældreansvar, samt retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes
efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, i retsplejeloven, fuldbyrdes efter reglerne i § 537 i retsplejeloven. Det
fastslås endvidere, at dette også gælder anmodninger om udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2, i retsplejeloven. Efter
stk. 1 i denne bestemmelse kan besiddelseskrav gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar
fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede
(rekvirenten) i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede
(rekvisitus). Efter bestemmelsens stk. 2 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fogedrettens
bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed eller barnets bopæl. Fuldbyrdelse sker
efter bestemmelsen i § 537 i retsplejeloven.
Det følger af § 536, stk. 2, at de domme og afgørelser m.v., der er nævnt i stk. 1, kan fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar magt. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens
anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end barnets forældre, jf. § 20 i
forældreansvarsloven, kan dog kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.
Det bemærkes i den forbindelse, at § 497, stk. 2, i retsplejeloven finder anvendelse i de omhandlede
fuldbyrdelsessager. Efter denne bestemmelse kan en forælder tages i forvaring, hvis den
pågældende ikke giver de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af
tvangsfuldbyrdelsen.
I tvivlstilfælde kan fogedretten efter § 536, stk. 3, udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring.
262
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0263.png
Efter § 536, stk. 4, kan fogedretten ændre omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor
under fuldbyrdelsessagen, og efter § 536, stk. 5, kan fogedretten fastsætte erstatningssamvær for et
samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.
Fogedretten kan således fastsætte en midlertidig praktisk ordning i forbindelse med eksempelvis
afhentning og aflevering af barnet under fuldbyrdelsessagen, f.eks. placere et weekendsamvær i en
anden weekend eller bestemme, at samværet skal gennemføres et andet sted eller betinge samvær
af, at samværsforælderen afleverer sit pas. Med muligheden for at fastsætte erstatningssamvær kan
fogedretterne imødegå tilfælde, hvor en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet.
Endelig fastslås det i § 536, stk. 6, at fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis barnets sjælelige eller
legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Betingelserne for at nægte fuldbyrdelse er således mere restriktive i forbindelse med fogedens
prøvelse end ved den oprindelige afgørelse om forældreansvar, hvor afgørelsen efter § 4 i
forældreansvarslove skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Fogedretten skal i fuldbyrdelsessager ikke foretage en ny materiel prøvelse i af sagen, men skal
alene vurdere, om afgørelsen eller aftalen kan fuldbyrdes. Viser det sig under en fogedretssag, at der
reelt er behov for en fornyet stillingtagen til forældreansvaret, kan fogedretten ikke hjemvise sagen
til retten eller Statsforvaltningen, men må i stedet nægte at fremme sagen under henvisning til, at
barnets sjælelige eller legemlige sundhed ellers udsættes for alvorlig fare.
Det følger af § 537, stk. 1, i retsplejeloven, at fogedretten kan tilkalde en repræsentant fra
kommunen til at varetage barnets interesser under en fuldbyrdelsessag, og at fogedretten efter
omstændighederne kan give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværets udøvelse.
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal efter § 537, stk. 2, under en samtale have
mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet.
Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra
kommunen. § 450 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, i retsplejeloven finder tilsvarende anvendelse.
Efter § 450 c, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven afholdes samtaler med børn i sager efter
forældreansvarsloven, uden at parterne er til stede, medmindre retten bestemmer andet. Efter
bestemmelsens stk. 3 skal parterne inden afgørelsen gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
Tvangsbøder fastsættes efter § 537, stk. 3, som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog fastsættes en
enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær på et nærmere angivet
tidspunkt ikke efterkommes.
263
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0264.png
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, følger det af § 537, stk. 4, at fogedretten inden
fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt kortvarigt udsætter sagen med henblik på
gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i forældreansvarsloven. Efter denne
bestemmelse tilbyder Statsforvaltningen forældrene børnesagkyndig rådgivning, når fogedretten
efter § 537, stk. 4, i retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af forældreansvar. Rådgivningen skal
være gennemført inden det tidspunkt, fogedretten har udsat sagen til.
Endelig følger det af § 537, stk. 5, at når der skal anvendes umiddelbar magt ved fuldbyrdelsen, skal
der deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Den sædvanlige fremgangsmåde for behandlingen af en sag om tvangsfuldbyrdelse er, at parterne
først indkaldes til et møde i fogedretten. Her er det som nævnt muligt for fogedretten at anmode en
repræsentant fra kommunen om at være til stede. Fogedretten kan udsætte sagen kort tid, f.eks. på
forligsforhandlinger.
Orientering om, at der i sidste ende kan ske fuldbyrdelse med umiddelbar magt, har betydning for
fogedrettens muligheder for at forlige forældrene. Lykkes forligsbestræbelserne ikke, overvejer
fogeden, om afgørelsen straks skal fuldbyrdes, eller om sagen skal udsættes på yderligere
bevisførelse, f.eks. en børnesagkyndig undersøgelse eller en samtale med barnet.
Ved fuldbyrdelsen vil fogedretten i praksis først forsøge med tvangsbøder enten i form af løbende
bøder eller i form af en enkelt bøde for hvert samvær, hvor udlevering nægtes. Løbende daglige
eller ugentlige tvangsbøder bruges navnligt, hvis fogedretten vælger først at gennemtvinge
udlevering til en forældremyndighedsindehaver eller en bopælsforælder med tvangsbøder i stedet
for at skride direkte til umiddelbar magtanvendelse. Løbende tvangsbøder kan også komme på tale,
hvis barnet ikke udleveres til et længerevarende feriesamvær.
Bødernes størrelse fastsættes efter praksis under hensyn til den tilbageholdende forælders
indkomstforhold og i en størrelse, der antages at kunne påvirke den pågældende forælders adfærd.
Først hvis tvangsbøderne viser sig uvirksomme, vil der blive tale om anvendelse af umiddelbar
magt.
Umiddelbar magt anvendes først og fremmest i sager om udlevering af barnet til
forældremyndighedsindehaveren eller til bopælsforælderen. I samværssager kommer
magtanvendelse normalt først på tale efter flere forgæves forsøg med tvangsbøder. Dette kan ske,
hvor barnet gentagne gange ikke er blevet udleveret, hvor barnet skjules, eller i tilfælde hvor det er
tydeligt, at tvangsbøder ikke vil føre til en udlevering af barnet.
264
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0265.png
Hvis fogedretten beslutter, at fuldbyrdelsen skal ske ved umiddelbar magt, udsættes sagen
kortvarigt med henblik på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven.
Umiddelbar magtanvendelse sker normalt ved en udkørende fogedforretning til barnets bopæl eller
opholdssted. Der skal som udgangspunkt medvirke en børnesagkyndig, ligesom der som
udgangspunkt skal tilkaldes en repræsentant fra kommunen for at varetage barnets interesser, hvis
fogedretten skønner, at der kan blive tale om at anvende umiddelbar magt. Dette kan dog undlades,
hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der kan f.eks. opstå situationer, hvor det er
nødvendigt at søge afgørelsen fuldbyrdet straks for at undgå, at muligheden for fuldbyrdelse
forspildes. Der kan være tale om situationer, hvor en forælder er gået eller er ved at gå under jorden
med barnet, og hvor der er risiko for, at det vil være vanskeligt på et senere tidspunkt at finde barnet
igen.
Fogedretten kan under en udkørende fogedforretning få bistand fra politiet.
Med henblik på at styrke sammenhængen mellem reglerne i kapitel 42 og særreglerne om
tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, samvær og barnets bopæl foreslås det, at reglerne om
tvangsfuldbyrdelse flyttes til et nyt kapitel 42 b.
Med de foreslåede regler i kapitel 42 b foreslås en gennemgribende ændring af fuldbyrdelsen af
forældreansvar. Med de foreslåede nye regler skal der sikres bedre muligheder for at tage hensyn til
barnet ved fuldbyrdelsen.
Disse særregler supplerer de grundlæggende regler om fuldbyrdelse i kapitel 45 og 46 i
retsplejeloven.
I det følgende anvendes forældreansvar som samlebegreb for forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær.
Begrundelsen for de foreslåede ændringer af fuldbyrdelsessystemet er, at hensynet til barnet og
barnets bedste skal være omdrejningspunktet i fuldbyrdelsesager. Hovedbetingelsen for
fuldbyrdelse skal derfor være, at fuldbyrdelsen varetager barnets bedste. Det skal således ikke
længere være tilstrækkeligt for fuldbyrdelse af forældreansvar, at barnets sjælelige eller legemlige
sundhed ikke udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen.
Forslaget medfører herudover, at fuldbyrdelsen på centrale punkter ændres i forhold til den
gældende ordning.
For det første kan fuldbyrdelse kun ske, hvis der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet
behandling i Familieretshuset.
265
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0266.png
For det andet tydeliggøres det, at tvangsbøderne skal have en størrelse, der reelt kan påvirke
forælderens adfærd. Dermed forbedres mulighederne for at løse flere sager uden umiddelbar
magtanvendelse.
Da fuldbyrdelsen skal foregå så skånsomt for barnet som muligt, indføres for det tredje mulighed
for at tilrettelægge fremgangsmåden for afhentning af barnet under en udkørende
fuldbyrdelsesforretning sådan, at den forælder, der uberettiget tilbageholder barnet, kortvarigt
frihedsberøves på et andet sted end der, hvor barnet opholder sig, hvorefter barnet afhentes af den
anden forælder under ledsagelse af en børnesagkyndig og en repræsentant for kommunen.
Hvis der ikke er anden udvej end at gennemføre fuldbyrdelsen ved afhentning af barnet, skal der for
det femte ved fuldbyrdelsen deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at
varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Den
børnesagkyndige skal til brug for Familierettens behandling af fuldbyrdelsessagen foretage en
vurdering af, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste. Denne
vurdering indgår med stor vægt i grundlaget for Familierettens afgørelse i sagen.
Når en børnesagkyndig deltager i behandlingen af en fuldbyrdelsessag, skal den børnesagkyndige
komme fra Børneenheden i Familieretshuset, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder. Det bør således af hensyn til barnet tilstræbes, at det er den samme
børnesagkyndige, der følger barnet gennem systemet, både i relation til de indledende undersøgelse
af sagen, i forbindelse med afgørelsen af sagen og ved en eventuel efterfølgende sag om
fuldbyrdelse af forældreansvar. Navnlig hensynet til muligheden for i fuldbyrdelsessager at kunne
reagere hurtigt kan dog begrunde, at en anden børnesagkyndig deltager i behandlingen af sagen.
Grundideen i det nye familieretlige system er, at der skal skabes sammenhængende forløb i et
samlet system for familierne. Dette bør også gælde i relation til fuldbyrdelse af forældreansvar. Det
bør derfor overlades til Familieretten i stedet for fogedretten at behandle fuldbyrdelsessager. Der er
tale om sager, der udspringer af forældrenes konflikter, som Familieretten ofte tidligere har taget
stilling til under behandlingen af en retssag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Dette vil også kunne skabe mulighed for, at Familieretten ved afgørelsen af komplekse og
konfliktfyldte forældreansvarssager tager højde for et eventuelt kommende behov for at kunne
fuldbyrde afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.2., 3.4.2.2. og 3.4.3.2.
Til § 456 p
Efter den foreslåede bestemmelse i § 456 p kan fuldbyrdelse efter de foreslåede bestemmelser i
kapitel 42 b i retsplejeloven kun ske under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen skal varetage barnets
bedste. Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til
fornyet behandling.
266
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0267.png
Den foreslåede bestemmelse i § 456 p er omdrejningspunktet for det nye fuldbyrdelsessystem.
Efter denne bestemmelse kan fuldbyrdelse efter i kun ske under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen
skal varetage barnets bedste.
Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet
behandling i Familieretshuset, f.eks. på grund af nye oplysninger, forandrede forhold m.v.
Hjemvises en sag, skal Familieretten prioritere behandlingen af den. Der etableres administrativt en
særlig hurtig proces for behandlingen af sådanne sager.
Med den foreslåede bestemmelse udvides kravene til at fuldbyrde forældreansvar fra, at
fuldbyrdelse kun kan afvises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for
alvorlig fare, til, at fuldbyrdelse kun kan ske, hvis fuldbyrdelsen sker under hensyn til barnet, og
fuldbyrdelsen varetager barnets bedste. Dermed præcisres det, at fuldbyrdelse skal ske for barnets
skyld, og ikke for en forælders skyld.
Bestemmelsen træder i stedet for den gældende § 536, stk. 6 i retsplejeloven.
Til § 456 q
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 456 q, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
kan domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan
fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, fuldbyrdes af Familieretten efter reglerne i kapitel 42 b. Det
samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren eller
bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
Dette svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 536, stk. 1, i retsplejeloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 456 q, stk. 1,
3. pkt.,
finder de grundlæggende regler om
fuldbyrdelse i kapitel 45 og 46 i retsplejeloven tilsvarende anvendelse på sager efter 1. og 2. pkt.,
dog således at Familieretten træder i stedet for fogedretten. Dette er i overensstemmelse med
gældende ret.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan de domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og
anmodninger, der er nævnt i stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar magt
gennem tilbageholdelse af den forælder, der har barnet, et andet sted end barnets opholdssted eller
gennem afhentning af barnet. Familieretten er ikke bundet af rekvirentens anmodning ved valg af
fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af
tvangsbøder. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i § 537, stk. 3, bortset fra den
foreslåede mulighed for fuldbyrdelse gennem tilbageholdelse af den forælder, der har barnet.
267
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0268.png
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
kan Familieretten i tvivlstilfælde udsætte fuldbyrdelsen på
indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i §
536, stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
kan Familieretten kan ændre omfang, tid og sted for
samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen. Bestemmelsen svarer til den gældende
bestemmelse i § 536, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 5
kan Familieretten fastsætte erstatningssamvær for et
samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i § 536, stk. 5.
Til § 456 r
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 456 r, stk. 1,
kan Familieretten tilkalde en repræsentant fra
kommunen til at varetage barnets interesser under sagen. Familieretten kan efter omstændighederne
give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samværets udøvelse.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 537, stk. 1.
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal efter de foreslåede bestemmelser i
stk. 2, 1.
og 2. pkt.
under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre
det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller
en repræsentant fra kommunen. De med lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede bestemmeler i § 450 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne svarer til de gældende
bestemmelser i § 537, stk. 2, idet det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 450 c om
børnesamtaler med lovforslagets § 16, nr. 3, foreslås videreført som § 450 b.
Med
stk. 2, 3. pkt.
foreslås det, at den børnesagkyndige skal komme fra Børneenheden i
Familieretshuset, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der henvises til kapitel 14 om
Børneenheden i forslaget til Familieretshusloven.
Med bestemmelserne i
stk. 3, 1. og 2. pkt.
foreslås det, at tvangsbøder, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 456 q, stk. 2, fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog fastsættes en
enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær på et nærmere angivet
tidspunkt ikke efterkommes. Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i § 537, stk. 3.
Bødens størrelse fastlægges efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3, 3. pkt.
i forhold til
indkomsten hos den forælder, der har barnet, og bøden fastsættes som minimum til 1.500 kr.
Formålet med denne bestemmelse er i højere grad end i dag, hvor indkomsten hos den forælder, der
har barnet, efter praksis også indgår i fastsættelsen af bødens størrelse, at sikre, at bøderne har en
størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd.
268
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0269.png
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, følger det af den foreslåede bestemmelse i
stk.
4,
at Familieretten inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt gennem afhentning af
barnet kortvarigt udsætter sagen med henblik på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter
§ 32 a i forældreansvarsloven. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 537, stk. 3.
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at når der skal anvendes umiddelbar magt ved fuldbyrdelsen, skal dette
som udgangspunkt ske ved tilbageholdelse af den person, der har barnet, et andet sted end barnets
opholdssted. Er dette ikke muligt, og skal fuldbyrdelse ske ved afhentning af barnet, skal der
deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen
til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Den
børnesagkyndige skal til brug for Familierettens afgørelse foretage en vurdering af, om
fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste. Denne vurdering indgår med
stor vægt i grundlaget for Familierettens afgørelse i sagen.
Ved fuldbyrdelse gennem tilbageholdelse af den forælder, som barnet er hos, kan fuldbyrdelsen
tilrettelægges sådan, at barnet ikke oplever den umiddelbare magtanvendelse, men at denne i stedet
rettes direkte mod den pågældende forælder, der bør kunne tilbageholdes sådan, at den anden
forælder kan afhente barnet i f.eks. barnets børnehave eller skole uden den tilbageholdende
forælders tilstedeværelse. Det vil skabe roligere forhold under afhentningen, og derved skærmes
barnet mod voldsomme oplevelser af f.eks. forældres skænderier.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.2., 3.4.2.2. og 3.4.3.2.
Til nr. 9
Efter § 480, stk. 1, i retsplejeloven kan domme fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet,
medmindre dommen forinden er anket. Fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse,
medmindre andet er bestemt i dommen.
Det følger af § 483 i retsplejeloven, at bestemmelser om samvær kan fuldbyrdes straks, medmindre
andet er aftalt eller bestemt. Bestemmelsen henviser til § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven,
hvorefter bl.a. Statsforvaltningens afgørelser om samvær kan danne grundlag for
tvangsfuldbyrdelse.
Det følger af børnebidragsloven, at afgørelser om børnebidrag træffes af Statsforvaltningen,
ligesom det er Statsforvaltningen, der efter ægteskabsloven og ægtefælleloven træffer afgørelser om
ægtefællebidrag. Det er dog retten, der efter § 50, stk. 1, i ægteskabsloven afgør spørgsmål om
pligten til at betale ægtefællebidrag efter separation og skilsmisse.
269
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0270.png
Den familieretlige lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt de afgørelser
om børne- og ægtefællebidrag, som Statsforvaltningen træffer, har virkning, men det er fast antaget,
at de har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Det foreslås, at der i § 480, stk. 1, i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter domme
om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre andet
er bestemt i dommen.
Med forslaget er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af den gældende retstilstand, for så
vidt angår de afgørelser om samvær og børne- og ægtefællebidrag, som Familieretten skal træffe.
Da domme som udgangspunkt først fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen på 14 dage er udløbet, er
det nødvendigt at indsætte en bestemmelse i § 480 i retsplejeloven, hvorefter domme om samvær og
om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks.
Da bestemmelsen i forhold til ægtefællebidrag alene omfatter betaling af ægtefællebidrag, omfatter
den ikke domme efter § 50, stk. 1, i ægteskabsloven om pligten til at betale ægtefællebidrag efter
separation og skilsmisse.
Det bemærkes, at krav på børne- og ægtefællebidrag opkræves af Udbetaling Danmark efter
bidragsopkrævningsloven, og at sådanne krav inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29. af 12. januar 2015.
Begrundelsen for forslaget er, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset
foreslås nedlagt, hvorefter det vil være Familieretshuset eller Familieretten, der behandler de sager
efter forældreansvarsloven, børnebidragsloven, ægteskabsloven og ægtefælleloven, som
Statsforvaltningen behandler i dag. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a,
stk. 2, i forældreansvarsloven, den i lovforslagets § 2, nr. 21, foreslåede § 58 a, stk. 2, i
ægteskabsloven, den i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslåede § 20 a, stk. 2, i børnebidragsloven og den
i lovforslagets § 8, nr. 12, foreslåede § 60 a, stk. 2, i ægtefælleloven.
For så vidt angår forslaget om at ophæve § 483 i retsplejeloven henvises der til lovforslagets § 16,
nr. 10, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 10
Det følger af § 483 i retsplejeloven, at bestemmelser om forældremyndighed og samvær kan
fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt. Bestemmelsen henviser til § 478, stk. 1,
nr. 3, i retsplejeloven, hvorefter bl.a. Statsforvaltningens afgørelser om forældremyndighed og
samvær kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Efter forældreansvarsloven træffer
Statsforvaltningen alene midlertidige afgørelser om forældremyndighed, jf. kapitel 5 i
forældreansvarsloven.
270
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0271.png
Det foreslås, at § 483 i retsplejeloven ophæves.
Indholdet af § 483 foreslås videreført i det foreslåede kapitel 11 i forslaget til Familieretshusloven
som en del af en samlet bestemmelse om virkningstidspunktet for alle de afgørelser, som
Familieretshuset træffer. Efter disse bestemmelser kan en afgørelse fuldbyrdes, når den har
virkning. I relation til afgørelser om samvær og midlertidige afgørelser om forældremyndighed
foreslås den gældende retstilstand dermed opretholdt således, at disse afgørelser kan fuldbyrdes
straks. Dermed bliver § 483 i retsplejeloven overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.
Den foreslåede ophævelse af § 483 er begrundet i det hensigtsmæssige i at samle bestemmelserne
om virkningstidspunktet for alle Familierettens afgørelser et sted.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 11
Efter § 488, stk. 1, i retsplejeloven skal der ved indgivelsen af anmodning om tvangsfuldbyrdelse af
en familieretlig afgørelse gives de oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling. Efter
bestemmelsens stk. 2, skal en anmodning om tvangsfuldbyrdelse efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, i
retsplejeloven eksempelvis en udskrift af afgørelsen eller Statsforvaltningens afgørelse indleveres til
fogedretten.
Det foreslås, at i § 488, stk. 2, udgår henvisningen til Statsforvaltningens afgørelse.
Begrundelsen for forslaget er, at det er unødvendigt at nævne Statsforvaltningens afgørelser i § 488,
stk. 2, når bestemmelsen bl.a. omfatter de afgørelser, der er nævnt i § 478, stk. 1, nr. 3, i
retsplejeloven, herunder afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, de er truffet
af Statsforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 12
Kapitel 48 a i retsplejeloven indeholder særregler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær. Disse særregler supplerer de grundlæggende regler om fuldbyrdelse i
kapitel 45 og 46 i retsplejeloven.
Det foreslås, at reglerne om tvangsfuldbyrdelse af sager om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær flyttes til et nyt kapitel 42 b i retsplejeloven. Dette skyldes et ønske om at samle de regler i
retsplejeloven, der gælder specifikt for Familieretten. Ud over kapitel 42 b drejer det sig om kapitel
42 og 42 a som henholdsvis affattet og ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3-6.
271
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0272.png
Der henvises til lovforslagets § 16, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.2., 3.4.2.2. og 3.4.3.2.
Til nr. 13
Efter § 996 a i retsplejeloven skal påtalemyndigheden under straffesager vedrørende forhold, der
giver grundlag for omstødelse af ægteskab efter § 23 ægteskabsloven efter anmodning fra
Ankestyrelsen nedlægge påstand om ægteskabets omstødelse.
Bestemmelsen hænger sammen med § 6 i ægteskabsloven, hvorefter ægteskab ikke må indgås
mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende, og med § 9 i
ægteskabsloven, hvorefter den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et
registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede
partnerskab består.
Efter § 23, stk. 1 og 3, i ægteskabsloven omstødes et ægteskab ved dom, hvis det er indgået i strid
med § 6 eller § 9. I disse situationer kan sag til omstødelse af ægteskab bl.a. anlægges af
Ankestyrelsen.
Det følger af § 208 i straffeloven, at den, der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere,
og som i forvejen er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år.
Det foreslås, at i § 996 a i retsplejeloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at
Ankestyrelsens opgaver efter bestemmelsen varetages af Familieretshuset.
Ændringen er begrundet i, at varetagelsen af de familieretlige opgaver med forslaget til
Familieretshusloven foreslås samlet i en ny myndighed, Familieretshuset. Dette gælder også de
opgaver på det familieretlige område, som hidtil har været varetaget af Ankestyrelsen, herunder at
anlægge omstødelsessag efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven.
Der henvises til den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede ændring af § 23, stk. 3, i
ægteskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til § 17
Til nr. 1
272
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0273.png
Efter § 12, stk. 1, nr. 3 og 4, i retsafgiftsloven er sager om ægteskab, forældremyndighed og
faderskab afgiftsfri. Disse sager behandles efter kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven.
Det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3 og 4, i retsafgiftsloven ophæves, og at der som nr. 3 i stedet
indsættes en bestemmelse, hvorefter sager om familieretlige spørgsmål, der behandles efter reglerne
i kapitel 42 og 42 a, er afgiftsfrit.
Med forslaget bliver alle familieretlige retssager afgiftsfri.
Begrundelsen for forslaget er, at det bør være afgiftsfrit at få indbragt en familieretlig sag for retten,
efter at sagen har været behandlet i Familieretshuset.
Baggrunden for forslaget er for det første, at i det nye familieretlige system skal alle familieretlige
sager indledes i Familieretshuset, der enten afgør sagen eller indbringer sagen for Familieretten til
afgørelse. De afgørelser, som Familieretshuset træffer, kan indbringes for Familieretten. Der
henvises til § 1, stk. 1, og § 33 i forslaget til lov om Familieretshuset.
For det andet er baggrunden for forslaget, at anvendelsesområdet for kapitel 42 med den i
lovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede ændring af § 448 i retsplejeloven udvides til at omfatte en række
familieretlige sager, der i dag afgøres af Statsforvaltningen uden mulighed for indbringelse for
retten, bortset fra domstolsprøvelse efter § 63 i grundloven.
Det bemærkes, at anvendelsesområdet for kapitel 42 a er blevet udvidet til også at omfatte sager om
medmoderskab, uden at dette er afspejlet i 12, stk. 1, nr. 4, i retsafgiftsloven, hvorefter alene sager
om faderskab er afgiftsfri.
Der henvises lovforslagets § 16, nr. 3, om ændring af § 448 i retsplejeloven og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til nr. 2
Efter § 20, nr. 7, i retsafgiftsloven er fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær
afgiftsfri.
Det foreslås, at § 20, nr. 7, i retsafgiftsloven ændres sådan, at også fogedforretninger vedrørende
barnets bopæl er afgiftsfri.
Begrundelsen for forslaget er, at der ved § 17 i forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007,
blev indført mulighed for, at der, når forældre har fælles forældremyndighed, kan træffes afgørelse
om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl. Sådanne afgørelser om barnets bopæl kan efter
§ 536, stk. 1, jf. § 478, stk. 1-3, sammen med aftaler om barnets bopæl danne grundlag for
tvangsfuldbyrdelse. Ligesom anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser og aftaler om
273
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0274.png
forældremyndighed bør også anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser og aftaler om barnets
bopæl være afgiftsfri.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til § 18
Til nr. 1 og 2
Værgemålsloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen.
For så vidt angår bestemmelser, hvor Statsforvaltningen nævnes, drejer det sig efter § 13, stk. 2, §
14 og § 16, stk. 2, om Statsforvaltningens kompetencer efter værgemålsloven, efter § 13, stk. 4, om
klageadgang, efter §§ 17-19 om Statsforvaltningens behandling af sager, og efter § 21, stk. 4, og §
22 om indbringelse af Statsforvaltningens afgørelse for retten. Det drejer sig endvidere om
bestemmelser i § 28 om Statsforvaltningens tilsyn med værger, i § 30 om justitsministerens
hjemmel til at fastsætte regler om, at Statsforvaltningen skal godkende værgens økonomiske
dispositioner, i § 32 om vederlag til værgen og i § 39 om Statsforvaltningens godkendelse af
formueforbrug. Endelig drejer det sig efter §§ 42 og 43 om Statsforvaltningens rolle i forhold til
umyndiges selvstændige rådighed og næring og efter § 50 om Statsforvaltningens beskikkelse af
værger efter §§ 47 og 49.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager om værgemål efter
værgemålsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 3
Statsforvaltningens afgørelser efter værgemålsloven kan i dag påklages til Civilstyrelsen. Denne
adgang til administrativ prøvelse af statsforvaltningens afgørelser har imidlertid ikke hjemmel i
værgemålsloven.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 22 a, 1. pkt.,
at Familieretshusets afgørelser efter
værgemålsloven, kan påklages til Civilstyrelsen.
Det foreslås herved, at Civilstyrelsen opretholdes som klageinstans, således at Familieretshusets
afgørelser efter værgemålsloven kan påklages til Civilstyrelsen.
274
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0275.png
Det følger af værgemålslovens § 21, stk. 1, at Statsforvaltningen eller retten kan træffe en foreløbig
afgørelse om værgemål, hvis betingelserne i §§ 5 eller 7 skønnes opfyldte, og der er et øjeblikkeligt
behov herfor. Under samme betingelser kan retten træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af den
retlige handleevne efter § 6. Statsforvaltningen eller retten beskikker samtidig en foreløbig værge
for den pågældende.
Foreløbige afgørelser om værgemål efter værgemålslovens § 21 kan indbringes for retten, jf. § 21,
stk. 4.
Efter værgemålslovens § 22, stk. 1, kan Statsforvaltningens afgørelse efter § 5 eller §§ 7-10 inden
fire uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen, indbringes for retten.
Statsforvaltningens adgang til at træffe afgørelser efter §§ 21 og 22 foreslås overført til
Familieretten, jf. lovforslagets § 15, nr. 1.
Da afgørelser efter §§ 21 og 22 fortsat skal kunne indbringes for retten, foreslås det med det
foreslåede
§ 22 a, 2. pkt.,
at klageadgangen efter det foreslåede 1. pkt. ikke skal gælde de nævnte
afgørelser efter værgemålslovens §§ 21 og 22.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 4
Det følger § 25, stk. 2, 2. pkt., i værgemålsloven, at forældre som værger for et barn kan anvende
barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets
stilling. Bestemmelsen henviser til § 2, stk. 3, i lov om forældremyndighed og samvær, der har
samme indhold som § 25, stk. 2, 2. pkt., i værgemålsloven.
Lov om forældremyndighed og samvær blev med virkning fra den 1. oktober 2007 ophævet ved
ikrafttrædelsen af forældreansvarsloven. § 2, stk. 3, i lov om forældremyndighed og samvær er
videreført i § 2, stk. 3, i forældreansvarsloven uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 25, stk. 2, 2. pkt., i værgemålsloven til § 2, stk. 3. i lov om
forældremyndighed og samvær ændres til en henvisning til § 2, stk. 3, i forældreansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til § 19
Til nr. 1
275
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0276.png
Ægtefælleskifteloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen. Det
drejer det sig om § 10, hvorefter en anmodning om bistand til deling af et fællesbo tidligst kan
indgives, når der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse eller
anlagt sag om ægteskabets omstødelse. Det drejer sig endvidere efter § 66, stk. 1, om, at sager om
enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere
særejeaktiver, tidligst kan anlægges, når der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om
separation eller skilsmisse eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse.
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter anmodninger om separation eller skilsmisse
indgives til Familieretshuset efter ægteskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til § 20
Til nr. 1
§ 37, stk. 2 og 3, i arveloven regulerer Statsforvaltningens adgang til at anmode skifteretten om, at
den længstlevende ægtefælle skal udbetale henstandsarv.
Det foreslås, at § 37, stk. 2 og 3, ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 37, stk. 2
og 3 i arveloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 2
Efter § 53, stk. 1, i arveloven kan en arvelader ved testamente bestemme, at en livsarvings
tvangsarv helt eller delvis skal båndlægges, når arveladeren finder, at dette er bedst for livsarvingen.
Båndlæggelse kan dog kun ske for tiden, indtil livsarvingen fylder 25 år.
Er arven af ringe værdi, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, fritage
for opfyldelse af arveladerens bestemmelse om båndlæggelse, jf. § 53, stk. 2.
276
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0277.png
Efter § 56 i arveloven kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, tillade, at
båndlagt arv frigives, når 1) det er en velfærdssag for arvingen, 2) arven er af ringe værdi eller 3)
det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Indeholder et testamente bestemmelser om udbetaling af den båndlagte arv til et bestemt tidspunkt
eller ved bestemte begivenheders indtræden, foretages udbetalingen af forvaltningsafdelingen.
Afhænger det derimod af et skøn, om testamentets betingelser er opfyldte, kan udbetaling kun ske
efter bestemmelse af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, jf. § 57 i
arveloven.
Det følger af Civilstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 10292 af 21. december 2007 om båndlagt arv,
pkt. 2.1, at afgørelse om fritagelse, frigivelse og udbetaling af båndlagt arv i medfør af § 53, stk. 2,
§ 56 og § 57, 2. pkt., i arveloven træffes af Statsforvaltningen på det sted, hvor arvingen er bosat.
Statsforvaltningens afgørelser efter arvelovens § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57 kan i dag indbringes for
Civilstyrelsen, jf. pkt. 2.4 i cirkulæreskrivelsen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 53, stk. 2,
og §§ 56 og 57 i arveloven. Denne overførsel af opgaver sker ved en ændring af Civilstyrelsens
cirkulæreskrivelse nr. 10292 af 21. december 2007 om båndlagt arv.
Det foreslås med bestemmelsen i § 58 a, at Familieretshusets afgørelser efter arvelovens § 53, stk.
2, og §§ 56 og 57 kan påklages til Civilstyrelsen.
Det foreslås herved, at Civilstyrelsen opretholdes som klageinstans, således at Familieretshusets
afgørelser efter arvelovens § 52, stk. 2, og §§ 56 og 57 kan påklages til Civilstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til nr. 3
§ 68, stk. 2, i arveloven regulerer krav om Statsforvaltningens samtykke til, at en arvelader, der er
umyndig, forpligter sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.
Det foreslås, at § 68, stk. 2, i arveloven ændres således, at der i bestemmelsen henvises til
Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter § 68, stk. 2 i arveloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
277
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0278.png
Til nr. 4
Det følger af § 68, stk. 1, i arveloven, at en arvelader kan forpligte sig til ikke at oprette eller
tilbagekalde et testamente.
Erklæringen efter stk. 1 skal afgives i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente.
Er arveladeren umyndig, kræves værgens og Statsforvaltningens samtykke, jf. § 68, stk. 2, i
arveloven.
Statsforvaltningens afgørelser efter § 68, stk. 2, 2. pkt., i arveloven kan i dag påklages til
Civilstyrelsen. Denne adgang til administrativ prøvelse af Statsforvaltningens afgørelser har
imidlertid ikke hjemmel i arveloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager efter arvelovens § 68, stk. 2, jf. den i
lovforslagets § 20, nr. 3, foreslåede ændring af § 68, stk. 2.
Det foreslås med bestemmelsen i § 68, stk. 3, at Familieretshusets afgørelser efter § 68, stk. 2, kan
påklages til Civilstyrelsen.
Det foreslås herved, at Civilstyrelsen opretholdes som klageinstans, således at Familieretshusets
afgørelser efter arvelovens § 68, stk. 2, kan påklages til Civilstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til § 21
Til nr. 1
Fremtidsfuldmagtsloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører Statsforvaltningen.
Bestemmelserne i § 4, stk. 1, 3 og 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1-3, og § 7, stk. 1 og 3, i
fremtidsfuldmagtsloven vedrører således Statsforvaltningens ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt
og Statsforvaltningens behandling af en anmodning herom, og § 8, stk. 2 og 3, bemyndigelse til at
justitsministeren kan fastsætte regler om visse forhold i denne forbindelse. Derudover indeholder §
21 bestemmelser om Statsforvaltningens tilsyn med en fremtidsfuldmægtig. Endelig indeholder §
22, stk. 3, og §§ 23, 26 og 27 bestemmelser om Statsforvaltningens behandling af en anmodning om
tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagt og § 28 bemyndigelse til at
justitsministeren kan fastsætte regler om visse forhold i denne forbindelse. Klage over
Statsforvaltningens afgørelser er reguleret i § 29, stk. 1.
278
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0279.png
Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser ændres således, at der i bestemmelserne henvises til
Familieretshuset i stedet for Statsforvaltningen.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter Familieretshuset behandler sager om
fremtidsfuldmagter efter fremtidsfuldmagtsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.
Til § 22
Til nr. 1
Statsforvaltningen meddeler efter § 10 i lov om tillæg til strandingsloven eneret til bjærgning af
samlinger af genstande, der er fjernede fra det skib, og som befinder sig på havbunden.
Det foreslås, at der overalt i lov om tillæg til strandingsloven foretages ændringer, således at
Statsforvaltningen ændres til Rigspolitiet.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at Rigspolitiet foreslås at varetage opgaverne efter
strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 23
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 3, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m.
godkender Statsforvaltningen det sted, hvor en auktion, der er omfattet af loven, skal finde sted.
Det foreslås, at § 1, stk. 3, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers
auktioner m.m. ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Justitsministeriet varetager
opgaven med at godkende auktionssteder.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Justitsministeriet varetager opgaverne efter §
1, stk. 3, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
279
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0280.png
Til nr. 2
Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner
m.v. skal der ved en auktion omfattet af loven føres en protokol. Protokollen autoriseres af
Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at
Justitsministeriet autoriserer auktionsprotokoller efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i midlertidig lov om
landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Justitsministeriet varetager opgaverne efter §
2, stk. 1, 2. pkt., i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 24
Til nr. 1
Statsforvaltningen varetager en række opgaver efter strandingsloven. Der er tale om afgørelse af
klager over politidirektørens fastsættelse af erstatning og betaling for privates bistand i forbindelse
med strandinger, jf. § 3, stk. 5, afgørelse ved meningsulighed om bistand til bjærgning, jf. § 8, 2.
pkt., godkendelse af auktion over bjærget gods og betingelserne herfor, jf. § 11, 1. pkt., afgørelse af
hvorvidt en person er legitimeret til at få udleveret gods, der er bjærget på statens forstrande, jf. §
12, stk. 2, 1. pkt., afgørelse af fordelingen af omkostninger ved bjærgning mellem bjærgerne og
forstrandsejeren, jf. § 13, stk. 2, og afgørelse af tvist om vederlag til strandfogeden ved bjærgning,
jf. § 18. Det er endvidere efter § 13, stk. 1, Statsforvaltningen som stævnes vedrørende bjærgeløn,
hvis der ikke er nogen ejer af det bjærgede gods, og forstrandsretten tilhører staten.
Det foreslås, at ovenstående bestemmelser ændres således, at det fremgår af bestemmelserne, at de
nævnte opgaver varetages af Rigspolitiet.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager ovennævnte opgaver
efter strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 2
280
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0281.png
I § 12, stk. 2, 2. pkt., i strandingsloven henvises i forbindelse med visse udleveringer af bjærget
gods til, at der skal ske fradrag af omkostninger m.v., som afgjort af Statsforvaltningen efter § 13 i
strandingsloven.
Det foreslås, at § 12, stk. 2, 2. pkt., i strandingsloven ændres således, at der henvises til Rigspolitiets
afgørelse efter § 13 i strandingsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager Statsforvaltningens
opgaver efter strandingslovgivningen, herunder at træffe afgørelse efter lovens § 13 i
strandingsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 25
Til nr. 1
Statsforvaltningen træffer efter § 1 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-
Commissionaires Sallarium afgørelse om salarium til Strandings-Commissionairer for deres arbejde
i forbindelse med strandinger. Af §§ 3-5 i forordningen fremgår nærmere bestemmelser om
fastsættelsen af størrelsen af salariet.
Det foreslås, at de ovennævnte bestemmelser i forordning ang. Strandings-Commisionaires
Salararium ændres, således at det fremgår, at de salariet fastsættes af Rigspolitiet.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslag til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter
strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 2
§ 2 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium regulerer
muligheden for at tilstå sallarium efter forordningen uden afgørelse fra Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 2 i forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium
ændres, således at der henvises til, at det er Rigspolitiet, som træffer afgørelse om sallarium efter
forordningen.
281
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0282.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslag til lov om Familieretshuset
foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 26
Til nr. 1
Statsforvaltningen varetager en række opgaver efter forordning af 16. marts 1842 ang.
Dykkervæsenet m.v. Der er tale om opgaver vedrørende anmeldelse af bjærgning af vrag m.v., jf.
§§ 2 og 7, anmeldelse af bjærget gods m.v., jf. § 2, og bestemmelser i forbindelse med at ejeren selv
foretager bjærgningen, jf. § 6.
Det foreslås, at ovenstående bestemmelser ændres således, at det fremgår, at de nævnte opgaver
varetages af Rigspolitiet.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslag til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at Rigspolitiet foreslås at varetage opgaverne efter
strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 2
Statsforvaltningen fastsætter efter § 2, 3. pkt., i forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet
m.v. nærmere betingelser, herunder særligt om perioden, for bjærgning omfattet af forordningen.
Det foreslås, at § 2, 3. pkt., i forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v. ændres, således
at der henvises til, at det er Rigspolitiet, som fastsætter nærmere betingelser efter forordningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter
strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 3
Statsforvaltningen foretager efter § 4 i forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v.
gennemsyn og approbation af betingelser for auktion over bjærget gods og bestemmer, hvad der
skal ske med genstande, som ikke er egnede til auktion.
282
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0283.png
Det foreslås, at § 4, 2. pkt., i forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v. ændres, således
at der henvises til, at det er Rigspolitiet, som varetager opgaverne i forbindelse med auktion efter
forordningen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Rigspolitiet varetager opgaverne efter
strandingslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 27
Til nr. 1
Det fremgår af § 15, stk. 2, i børnetilskudsloven, at særlige bidrag efter børnebidragsloven kan
udbetales forskudsvis af Udbetaling Danmark, når betingelserne i § 12 i børnetilskudsloven er
opfyldte. Der kan dog kun ske forskudsvis udbetaling inden for den grænse, som Statsforvaltningen
fastsætter.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der kan ske
forskudsvis udbetaling inden for den grænse, som Familieretshuset eller Familieretten fastsætter.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten,
der træffer afgørelse om særlige bidrag efter børnebidragsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 28
Til nr. 1
Det fremgår af § 11, stk. 1, i funktionærloven, at mæglingsmænd efter funktionærlovens § 10
beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen uden for København og Frederiksberg.
Det foreslås, at § 11, stk. 1, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at beskikkelse
foretages af Arbejdsretten.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om
Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Arbejdsretten varetager opgaven med
beskikkelse af mæglingsmænd efter funktionærloven.
283
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0284.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 29
Til nr. 1
Efter § 40, stk. 1, i udstykningsloven kan Statsforvaltningen, når der foreligger særlige
omstændigheder, træffe beslutning om, at omkostningerne ved en skelforretning helt eller delvist
skal betales af staten. Der er med hjemmel i § 40, stk. 1, fastsat nærmere regler i § 11 i
bekendtgørelse nr. 1084 af 17. september 2010 om skelforretninger om, hvornår Statsforvaltningen
kan træffe beslutning efter § 40, stk. 1, i udstykningsloven.
Det foreslås, at § 40, stk. 1, i udstykningsloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at
det er Geodatastyrelsen, der kan træffe afgørelse om, at omkostningerne ved en skelforretning
afholdes helt eller delvist af statskassen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, og at det foreslås, at Geodatastyrelsen varetager opgaven efter § 40, stk. 1, i
udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 2
Det fremgår af § 40, stk. 2, i udstykningsloven, at Statsforvaltningens afgørelse efter § 40, stk. 1, i
udstykningsloven af, hvorvidt omkostningerne ved en skelforretning skal afholdes helt eller delvist
af statskassen, kan påklages til matrikelmyndigheden.
Bestemmelsen foreslås affattet således, at Geodatastyrelsens beslutning efter § 40, stk. 1, kan
påklages til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslagets § 26, nr. 1, foreslås, at det er
Geodatastyrelsen, som træffer afgørelse efter § 40, stk. 1, i udstykningsloven. Der foretages
endvidere en ændring i kompetencen til at tage stilling til klager, således at denne tillægges energi-,
forsynings- og klimaministeren. Dette er udtryk for den almindelige retsgrundsætning, hvorefter der
kan klages over en underordnet myndighed til en overordnede myndighed inden for samme
myndighedshierarki.
Til § 30
Til nr. 1
284
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0285.png
Efter § 1 a, stk. 4, i masteloven kan erhvervsministeren efter forhandling med økonomi- og
indenrigsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation med Statsforvaltningen i
forbindelse med Statsforvaltningens opgaver efter masteloven skal ske digitalt. Efter § 1 b, stk. 2, i
masteloven er der tilsvarende mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at Statsforvaltningen
kan udstede afgørelser m.v. uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Det foreslås, at § 1 a, stk. 4, og § 1 b, stk. 2, i masteloven ændres således, at det fremgår af
bestemmelserne, at muligheden for at udstede regler om digital kommunikation og udstedelse af
afgørelser uden underskrift m.v. vedrører energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver efter
masteloven.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at opgaven som klagemyndighed for visse af
bygningsmyndighedens afgørelser efter masteloven, der tidligere har været varetaget af
Statsforvaltningen, er overgået til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.
Til nr. 2-4
Efter § 23, stk. 1, i masteloven kan bygningsmyndighedens afgørelser efter § 3, stk. 1, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1 og 2, i masteloven påklages til Statsforvaltningen. Der er i § 23, stk. 2-4, i masteloven
fastsat nærmere regler om Statsforvaltningens behandling af disse sager. Det fremgår af § 23, stk. 5,
i masteloven, at Statsforvaltningens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det foreslås, at der foretages en række ændringer af § 23 i masteloven, således at det fremgår, at
klagemyndigheden for bygningsmyndighedernes afgørelser efter § 3, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 11, stk.
1 og 2, i masteloven er energi-, forsynings- og klimaministeren.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at opgaven som klagemyndighed for visse af
bygningsmyndighedens afgørelser efter masteloven, der tidligere har været varetaget af
Statsforvaltningen, er overgået til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.
Til § 31
Til nr. 1
285
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0286.png
Der er i hvert stift etableret en stiftsøvrighed, som efter § 9 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi,
består af stiftets biskop og stiftamtmanden. Af § 9 a, stk. 2, fremgår, at stiftamtmanden er direktøren
for Statsforvaltningen. Det fremgår endvidere, at direktøren for Statsforvaltningen kan delegere sin
kompetence som stiftamtmand til medarbejdere på kontorchefniveau eller derover og i den
forbindelse bestemme, at en person, der varetager stiftsøvrighedskompetence efter delegation, kan
oppebære titlen af stiftamtmand.
Stiftsøvrigheden varetager forskellige opgaver vedrørende juridisk tilsyn med menighedsråd og
provstiudvalg samt godkendelse af visse menighedsrådsbeslutninger om bygningsarbejder på kirker
og kirkegårde. Stiftsøvrigheden er sammensat således, at staten og folkekirken er repræsenteret som
ligeværdige parter.
Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ændres således, at direktøren for Ankestyrelsen er stiftamtmand, og
dermed medlem af stiftsøvrigheden. Det foreslås endvidere, at direktøren for Ankestyrelsen kan
delegere sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere i Ankestyrelsen på ankechefsniveau eller
derover.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter hvervet som stiftamtmand for så vidt angår medlemskab af
stiftsøvrigheden foreslås varetaget af direktøren for Ankestyrelsen. Stiftsøvrigheden bliver således
fortsat sammensat sådan, at både staten og folkekirken er repræsenterede som ligeværdige parter.
Sammensætningen sikrer samtidig, at biskoppen har en sparringspartner med økonomiske, juridiske
og administrative kompetencer på højeste niveau, og at der ved varetagelsen af stiftsøvrighedens
opgaver kan tage de nødvendige hensyn til både statens og folkekirkens interesser.
Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at direktøren for Ankestyrelsen i lighed med direktøren for
Statsforvaltningen efter gældende ret kan delegere sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere
på ankechefniveau eller derover. Ligesom direktøren for Ankestyrelsen kan bestemme, at en person,
der varetager stiftsøvrighedskompetencen efter delegation, kan oppebære titlen som stiftamtmand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 32
Til nr. 1
Hegnsloven regulerer spørgsmål om nabohegn og finder anvendelse på fælleshegn i skel og egne
hegn langs skel, men ikke indre hegn, som f.eks. læhegn, der ikke står langs skel. Tvister om hegn
omfattet af hegnsloven afgøres af det kommunale hegnsyn.
Efter hegnslovens § 46 kan hegnsynet afkræve sagens parter et vederlag. Hegnsynets vederlag
fremgår af bekendtgørelse nr. 246 af 13. marts 2013 om vederlag i henhold til lov om udstykning og
286
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0287.png
anden registrering i matriklen, hegnsloven samt mark- og vejfredsloven (herefter
vederlagsbekendtgørelsen).
Efter hegnslovens § 46, stk. 4, kan Statsforvaltningen bevilge en part fritagelse for at betale sagens
omkostninger ved hegnsynet, hvis partens økonomiske forhold samt sagens vigtighed og
begrundethed giver grundlag for det. Sagens omkostninger afholdes i givet fald af statskassen.
Som følge af den foreslåede nedlæggelse af Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 hjemtages den
opgave, som Statsforvaltningen varetager efter hegnsloven, til Miljø- og Fødevareministeriet.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i hegnslovens § 46, stk. 4, til at bevilge en part fritagelse for at
betale sagens omkostninger for hegnsynet, tilpasses således, at opgaven fremover varetages af
miljø- og fødevareministeren. Ændringen indebærer, at det pr. 1. april 2019 vil være miljø- og
fødevareministenen, der træffer afgørelse om at bevilge en part fritagelse for at betale sagens
omkostninger ved hegnsynet, og dermed at omkostningerne i stedet afholdes af statskassen.
Det er hensigten, at den konkrete opgavevaretagelse vil blive henlagt til Landbrugsstyrelsen, som
allerede i dag varetager visse af Miljø- og Fødevareministeriets opgaver efter hegnsloven, jf. § 5,
stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og
beføjelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 33
Til nr. 1
Statsforvaltningen varetager efter lov anvendelse af om tvang i psykiatrien en række opgaver på det
psykiatriske område.
For så vidt angår patientrådgivere, drejer det sig om antagelse af patientrådgivere, jf. § 25, stk. 1,
behandling af klage over afslag på beskikkelse af en bestemt patientrådgiver, jf. § 25, stk. 3, og
beskikkelse af en anden person som patientrådgiver end de af Statsforvaltningen antagne
patientrådgivere, jf. § 25, stk. 4.
For så vidt angår Det Psykiatriske Patientklagenævn varetager Statsforvaltningen
sekretariatsbetjeningen og afholder udgifterne til nævnets virksomhed, jf. § 34, stk. 3. Det er
derudover efter § 34, stk. 1 og 2, i lov om tvang i psykiatrien direktøren for Statsforvaltningen, eller
den direktøren bemyndiger dertil, der er formand for Det Psykiatriske Patientklagenævn. §§ 24 og
35-39 i lov om tvang i psykiatrien indeholder endvidere henvisning til, at Det Psykiatriske
Patientklagenævn er placeret i Statsforvaltningen.
287
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0288.png
Det foreslås, at der overalt i lov om tvang i psykiatrien foretages ændringer, således at
Statsforvaltningen ændres til Nævnenes Hus. Det foreslås dermed også, at formanden for Det
Psykiatriske Patientklagenævn er direktøren for Nævnenes Hus eller den, som direktøren
bemyndiger dertil.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at opgaverne vedrørende patientrådgivere i psykiatrien og
Det Psykiatriske Patientklagenævn, der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er
overgået til Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.
Til § 34
Til nr. 1-3
§ 6 a i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
vedrører situationer, hvor en sundhedsperson, som er ansvarlig for behandling med assisteret
reproduktion af en person med bopæl i Danmark, er i tvivl om kvindens eller parrets evne til at
drage fornøden omsorg for et barn. Efter § 6 a, stk. 1, skal sundhedspersonen i disse tilfælde med
samtykke fra den involverede kvinde eller parret indsende oplysninger om sagen til
Statsforvaltningen med anmodning om, at Statsforvaltningen træffer afgørelse efter § 6 a, stk. 2.
Hvis kvinden eller parret ikke ønsker at give samtykke, skal sundhedspersonen afvise at indlede
behandling med assisteret reproduktion. Statsforvaltningen træffer efter § 6 a, stk. 2, afgørelse om,
hvorvidt behandling med assisteret reproduktion kan iværksættes. Statsforvaltningen kan efter
bestemmelsen inddrage anden sagkundskab i vurderingen af kvindens eller parrets
forældreegnethed. Dette kan eksempelvis være den enlige kvindes eller parrets praktiserende læge
eller sociale myndigheder. Hvis den enlige kvinde eller parret ikke samtykker, skal
Statsforvaltningen afvise, at der kan indledes behandling med assisteret reproduktion.
Statsforvaltningens afgørelse i medfør af § 6 a, stk. 2, kan inden 4 uger efter meddelelsen til den
enlige kvinde eller parret påklages til Ankestyrelsen. Statsforvaltningen skal vejlede parret om
klagemuligheden til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at Statsforvaltningen i § 6 a, stk. 1 og 2, ændres til regionsrådene.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt. Det foreslås derfor, at de opgaver, som Statsforvaltningen
hidtil har varetaget efter lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v., fremover varetages af regionsrådene med mulighed for samarbejde med et eller
flere regionsråd. De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer af vurderingen af, hvorvidt
behandling med assisteret reproduktion kan iværksættes i sager omfattet af § 6 a, stk. 1.
288
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0289.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 35
Til nr. 1
Det fremgår af § 84, stk. 2, 1. pkt., i byfornyelsesloven, at formanden og de øvrige medlemmer af
byfornyelsesnævnet udpeges af direktøren for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 84, stk. 2, 1. pkt., i byfornyelsesloven ændres således, at det
fremgår af bestemmelsen, at udpegningen foretages af Erhvervsministeriet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at opgaven med udpegning, som tidligere blev varetaget af
direktøren for Statsforvaltningen, er overgået til Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.
Til nr. 2
Det fremgår af § 86 i byfornyelsesloven, at Statsforvaltningen skal stille lokaler og medhjælp til
rådighed for byfornyelsesnævnet. Statsforvaltningen skal endvidere afholde nævnets udgifter,
herunder udgifter til vederlag.
Det foreslås, at § 86 i byfornyelsesloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at
opgaverne vedrørende byfornyelsesnævnet, som tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen,
er overgået til Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.
Til § 36
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af § 23, stk. 1, i byggeloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggeloven eller
efter regler udstedt i medfør af byggeloven med visse undtagelser kan påklages til
Statsforvaltningen, for så vidt angår retlige spørgsmål. Det fremgår videre af § 23, stk. 2, 2. pkt., at
Statsforvaltningens afgørelse i en klagesag ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Af
§ 24, stk. 1, fremgår, at klage til Statsforvaltningen over kommunalbestyrelsens afgørelse skal
indgives inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
Det foreslås, at Statsforvaltningen i § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1, ændres til Nævnenes Hus.
289
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0290.png
De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
byggeloven og efter regler udstedt i medfør af byggeloven kan påklages til Nævnenes Hus. Der
foreslås ikke ændringer i, i hvilket omfang kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 37
Til nr. 1
Efter § 96 i almenlejeloven skal der i kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere
beboerklagenævn, der kan afgøre tvister efter almenlejeloven. Det fremgår af § 97, stk. 1, at et
beboerklagenævn består af en formand og to andre medlemmer. Efter § 97, stk. 2, beskikkes
formanden af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at § 97, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at formanden for et
beboerklagenævn beskikkes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt. Det foreslås derfor, at kompetencen til at beskikke formanden for
beboerklagenævnet overføres til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 38
Til nr. 1
Efter § 35 i boligreguleringsloven skal der i alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn, der
kan afgøre tvister efter boligreguleringsloven og lejeloven. Det fremgår af § 36, stk. 1, at et
huslejenævn består af en formand og to andre medlemmer. Efter § 36, stk. 2, beskikkes formanden
af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at § 36, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at formanden for et
huslejenævn beskikkes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt. Det foreslås derfor, at kompetencen til at beskikke formanden for huslejenævnet
overføres til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
290
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0291.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 39
Til nr. 1
Det fremgår af § 46, stk. 1, i udlændingeloven, at afgørelse efter loven med visse undtagelser
træffes af Udlændingestyrelsen. Undtaget fra Udlændingestyrelsens afgørelseskompetence er bl.a.
afgørelser efter § 56 a, stk. 1-4, om udpegning af en personlig repræsentant for uledsagede
mindreårige udlændinge, der træffes af Statsforvaltningen.
Det foreslås, at henvisningen til bestemmelserne om udpegning af en personlig repræsentant for
uledsagede mindreårige udlændinge udvides til også at omfatte § 56 a, stk. 5.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 39, nr. 4, foreslås indsat en ny
bestemmelse som stk. 4 i § 56 a, hvorefter § 56 a, stk. 4-11, bliver § 56 a, stk. 5-12. Den i
lovforslagets § 39, nr. 4, foreslåede § 56 a, stk. 4, vedrører udpegningen af personlige
repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge, og der bør derfor i § 46, stk. 1, også
henvises til denne nye bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, i udlændingeloven, at der, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, udpeges en personlig repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, som opholder
sig her i landet. Repræsentanten skal varetage den mindreåriges interesser. Det fremgår af § 56 a,
stk. 1, 5. pkt., at repræsentanten udpeges af Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 1, 5. pkt., ophæves. Den foreslåede ændring er begrundet i, at
reguleringen af kompetencen til at træffe afgørelse om udpegning og ændring af udpegningen af en
personlig repræsentant efter § 56 a, stk. 1 og 3, med lovforslagets § 39, nr.4, foreslås samlet i en ny
§ 56 a, stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 39, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, i udlændingeloven, at der, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, udpeges en personlig repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, som opholder
sig her i landet. Statsforvaltningen kan efter § 56 a, stk. 3, ændre en afgørelse om udpegning af en
personlig repræsentant, hvis ændringen er bedst for barnet.
291
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0292.png
Det foreslås, at § 56 a, stk. 3, ændres således, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvilken
myndighed der træffer afgørelse om ændring af udpegningen af en personlig repræsentant.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om udpegning af en personlig repræsentant og ændring heraf, jf. den i lovforslagets § 39,
nr. 3, foreslåede § 56 a, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 4
Efter § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven træffer Statsforvaltningen afgørelse om udpegning og
ændring af udpegningen af en personlig repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding.
Statsforvaltningen behandler sagerne efter bestemmelserne i udlændingeloven, forvaltningsloven og
almindelige forvaltningsretlige principper.
Det foreslås med bestemmelsen i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., at anmodning om udpegning eller ændring
af udpegningen af en personlig repræsentant efter § 56 a, stk. 1 og 3, skal indgives til
Familieretshuset, der behandler anmodningen efter bestemmelserne i Familieretshusloven.
Med bestemmelsen i § 56 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at det fastlægges efter bestemmelserne om
visitation i kapitel 2 og bestemmelserne om behandling af sager i kapitel 8-10 i forslaget til
Familieretshusloven, om afgørelse om udpegning eller ændring af udpegningen af en personlig
repræsentant træffes af Familieretshuset eller Familieretten.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om udpegning af en personlig repræsentant og ændring heraf. Hvorvidt en sag afsluttes
eller afgøres af Familieretshuset eller Familieretten, foreslås reguleret i §§ 5-8 og 26-28 i forslaget
til Familieretshusloven
.
Efter § 26, jf. § 5, i forslaget til Familieretshusloven er det Familieretshuset, der afslutter sagen,
hvis der er tale om en enkel sag, når Familieretshuset modtager sagen.
Hvis der ikke er tale om en enkel sag, men sagen dog heller ikke indeholder så komplekse
problemstillinger, at der er behov for tværfaglig og dybdegående sagsbehandling, visiteres sagen til
behandling efter § 6 i forslaget til Familieretshusloven. I sager, der visiteres til behandling efter § 6
i forslaget til Familieretshusloven, er det som udgangspunkt Familieretshuset, der efter § 27 i
forslaget til Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne ikke under sagens forløb er nået til
292
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0293.png
enighed. Efter § 28, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven er det dog Familieretten, der træffer
afgørelse, hvis sagen indeholder komplekse faktiske eller juridiske problemstillinger.
Forslaget til Familieretshusloven indeholder den generelle regulering af Familieretshusets
behandling af sager. Det drejer sig bl.a. om de ovennævnte bestemmelser om visitation af sager og
den deraf følgende fordeling af afgørelseskompetencen mellem Familieretshuset og domstolene og
bestemmelser om, at i sager, der afgøres af Familieretshuset, sørger Familieretshuset for
oplysningen af sagerne og afgør dem på skriftligt grundlag, jf. §§ 26 og 27 i forslaget til
Familieretshusloven. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser i forslaget
til Familieretshusloven. Disse bestemmelser skal også gælde for sager om udpegning og ændring af
udpegningen af personlige repræsentanter efter § 56 a.
Forslaget indebærer endvidere, at bestemmelserne i udlændingeloven, forvaltningsloven og de
almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse sammen med bestemmelserne i
forslaget til Familieretshusloven ved Familieretshusets behandling af sager efter § 56 a i
udlændingeloven.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke indholdsmæssige ændringer for så vidt angår
udpegningen af personlige repræsentanter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, at Statsforvaltningens afgørelse om udpegning
eller ændring af udpegningen af en personlig repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge
efter § 56 a, stk. 1 og 3, kan påklages til Ankestyrelsen. Det fremgår endvidere, at visse
bestemmelser i retssikkerhedsloven finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sådanne
klager.
Det foreslås, at Familieretshusets afgørelse om udpegning af en personlig repræsentant og afgørelse
om ændring heraf efter § 56 a, stk. 1 og 3, kan påklages til Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i forslaget til Familieretshusloven.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 39, nr. 4, foreslåede
nye bestemmelse i § 56 a, stk. 4, i udlændingeloven, hvorefter afgørelse om udpegning af en
personlig repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge og afgørelse om ændring heraf
træffes af enten Familieretshuset eller Familieretten. Det foreslås samtidigt, at bestemmelserne om
indbringelse af Familieretshusets afgørelser for Familieretten fremgår samlet af kapitel 12 i
forslaget til Familieretshusloven. Disse bestemmelser ændrer ikke ved, i hvilke afgørelser der kan
indbringes for Familieretten i forhold til mulighederne for at påklage Statsforvaltningens afgørelser
293
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0294.png
efter gældende ret. Der henvises i denne forbindelse til §§ 40-42 i forslaget til Familieretshusloven
og bemærkningerne hertil.
Retsplejeloven, herunder navnligt kapitel 42, som foreslået ændret ved lovforslagets § 16, nr. 3,
finder anvendelse ved Familierettens behandling af en afgørelse truffet af Familieretshuset, som er
indbragt for Familieretten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 6
§ 56 a, stk. 5, i udlændingeloven indeholder en bemyndigelse til, at børne- og socialministeren kan
fastsætte nærmere regler om behandling af sager efter § 56 a, stk. 1-4, om udpegning og ændring af
udpegningen af en personlig repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, herunder om
klagers behandling.
Det foreslås, at henvisningen i § 56 a, stk. 5, der bliver stk. 6, udvides til også at omfatte stk. 5. Den
foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 39, nr. 4, foreslås indsat en ny
bestemmelse som § 56 a, stk. 4. Ved den foreslåede indsættelse bliver den gældende § 56 a, stk. 4,
til stk. 5. Idet den foreslåede bestemmelse i § 56 a, stk. 4, ligeledes omhandler udpegningen af
personlige repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge, findes det hensigtsmæssigt, at
bemyndigelsesbestemmelsen ligeledes indeholder en henvisning til denne bestemmelse. Den
foreslåede ændring medfører ikke ændringer i, hvilke emner der kan reguleres i regler udstedt med
hjemmel i § § 56 a, stk. 5, der bliver stk. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, i udlændingeloven, at der, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, udpeges en personlig repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge, som har
ophold her i landet. Det fremgår af § 56 a, stk. 6, nr. 6, at hvervet som personlig repræsentant
ophører, når Statsforvaltningen træffer beslutning om dette efter § 56 a, stk. 3.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 6, nr. 6, der bliver stk. 7, nr. 6, ændres således, at det ikke fremgår af
bestemmelsen, hvilken myndighed der træffer afgørelse om ændring af udpegningen af en personlig
repræsentant.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om udpegning af en personlig repræsentant og ændring heraf, jf. den i lovforslagets § 39,
nr. 3, foreslåede § 56 a, stk. 4.
294
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0295.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 58 i udlændingeloven, at der gælder samme regler om salær og godtgørelse for
udlæg til advokater, der beskikkes efter bl.a. § 56 a, stk. 7 og 8, som der gælder i tilfælde, hvor der
er meddelt fri proces.
Det foreslås, at henvisningen i § 58 ændres således, at der henvises til § 56 a, stk. 8 og 9. Der er tale
om en konsekvensændring, som følge af den i lovforslagets § 39, nr. 3, foreslåede indsættelse af en
ny bestemmelse som § 56 a, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 40
Til nr. 1
Det fremgår af § 8, stk. 3, 1. pkt., i CPR-loven, at et barn, som opholder sig lige længe ad gangen
hos hver af forældrene, og hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal registreres som
havende bopæl hos den af forældrene, som forældrene er enige om, at barnet skal registreres som
havende bopæl hos. Enighed anses efter § 8, stk. 3, nr. 2, herudover bl.a. at foreligge ved en aftale
om barnets bopæl, der er indgået over for Statsforvaltningen.
Det foreslås, at § 8, stk. 3, nr. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at enighed om
registrering af et barns bopæl i CPR bl.a. anses at foreligge, hvis der er indgået aftale om bopæl
over for Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt, hvorefter det enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer
afgørelse om barnets bopæl, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i
forældreansvarsloven. Forældre kan således indgå aftale om barnets bopæl over for
Familieretshuset.
Aftaler om barnets bopæl kan også indgås over for Familieretten i form af et retsforlig, hvilket er
omfattet af § 8, stk. 3, nr. 2, i CPR-loven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 40, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 2
295
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0296.png
§ 8 i CPR-loven vedrørende bopælsregistrering i CPR af børn, der bor hos begge forælder, fik sin
nuværende udformning ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af lov om Det Centrale
Personregister og sundhedsloven (Delegation af opgaver vedrørende registrering af indrejse og
udstedelse af sundhedskort m.v. i forbindelse med arbejdet i et International Citizen Service,
ændring og præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, ændring af reglerne for
videregivelse af oplysninger fra CPR til visse pensions- og forsikringsselskaber m.v.). Formålet
med ændringen af § 8 i CPR-loven var at bringe CPR-lovens regler om bopælsregistrering i CPR af
børn i overensstemmelse med forældreansvarslovens intentioner om, at så mange sager som
muligt løses ved, at der er enighed mellem forældrene.
Efter § 8, stk. 3, 1. pkt., i CPR-loven skal kommunalbestyrelsen registrere et barn, som opholder sig
lige længe ad gangen hos hver af forældrene, og hvor forældrene har fælles forældremyndighed,
med bopæl hos den af forældrene, som forældrene over for kommunalbestyrelsen erklærer sig enige
om.
Såfremt den ene forælder ikke over for kommunalbestyrelsen erklærer sig enig i en anmeldt flytning
af et barn, som opholder sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, og hvor forældrene har
fælles forældremyndighed, er der i § 8, stk. 3, 2. pkt., i CPR-loven fastlagt en række situationer,
hvorefter der anses at være enighed mellem forældrene om bopælsregistreringen i CPR af barnet,
når der i det familieretlige system er opnået enighed om, hvilken forælder der er bopælsforælder
henholdsvis samværsforælder.
Enighed anses efter § 8, stk. 3, nr. 4, bl.a. at foreligge, hvis den ene forælder over for
Statsforvaltningen har accepteret at være samværsforælder.
Det fremgår af bemærkningerne til § 8, stk. 3, nr. 4, at det kan lægges til grund, at en forælder har
accepteret at være samværsforælder, hvis der er indgået en aftale om samvær over for
Statsforvaltningen, eller hvis vedkommende forælder ved en afgørelse truffet af Statsforvaltningen
har fået tildelt samvær i en deleordning, uden at vedkommende derefter har ønsket rettens
stillingtagen til spørgsmålet om barnets bopæl efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at det herved undgås, at der, alene fordi en
samværsforælder ikke over for kommunen vil acceptere en anmeldelse af en flytning indgivet af
bopælsforælderen, skal ske en genoptagelse af sager i det familieretlige system, hvor der allerede
var opnået enighed om, hvilken forælder der er bopælsforælder henholdsvis samværsforælder. Der
henvises til Folketingstidende 2012-2013, A, L4, som fremsat, side 15.
Det foreslås for det første, at § 8, stk. 3, nr. 4, i CPR-loven ændres således, at det fremgår af
bestemmelsen, at enighed om registrering af et barns bopæl i CPR anses at foreligge, hvis den ene
forælder over for Familieretshuset har accepteret at være samværsforælder.
Det foreslås for det andet, at § 8, stk. 3, nr. 4, ændres således, at bestemmelsen ikke finder
anvendelse, når barnet har delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven.
296
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0297.png
Den første del af den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til
Familieretshusloven foreslås nedlagt, hvorefter aftale om barnets bopæl eller aftale om samvær
registreres af Familieretshuset eller Familieretten, jf. de i lovforslagets § 1 foreslåede ændringer af
forældreansvarsloven. Det bemærkes herved også, at det efter forslaget til Familieretshusloven
enten vil være Familieretshuset eller Familieretten, der træffer afgørelse om samvær, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 28, foreslåede § 30 a, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Ud fra hensynet bag CPR-lovens § 8, stk. 3, 2. pkt., findes det hensigtsmæssigt også at bestemme,
at en forælder anses for at have accepteret at være samværsforælder, hvis vedkommende i
Familieretten har indgået en aftale i form af et retsforlig om samvær i en lige deleordning eller ved
dom har fået tildelt dette samvær, og vedkommende forælder ikke efterfølgende søger om at blive
bopælsforælder efter de familieretlige regler.
Derved undgås det, at sagen på ny skal behandles i det familieretlige system alene på baggrund af
en sag om barnets bopælsregistrering i CPR.
Begrundelsen for den anden del af forslaget er, at det ved den i lovforslagets § 1, nr. 15, foreslåede
§ 17, stk. 3, i forældreansvarsloven foreslås, at når samlevende forældre med fælles
forældremyndighed ved en samlivsophævelse ikke er enige om, hos hvem af dem barnet skal have
bopæl, har barnet delt bopæl i tre måneder efter samlivsophævelsen. I denne periode kan der
indledes sag om samvær efter § 19 i forældreansvarsloven, men der kan ikke indledes en sag om
barnets bopæl efter stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, at når barnet
har delt bopæl, er ingen af forældrene bopælsforælder efter forældreansvarslovens regler herom.
Retsvirkningerne af delt bopæl er efter det i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 3, stk. 1, 3. pkt., i
forældreansvarsloven, at også afgørelse om overordnede forhold i barnets liv kræver enighed
mellem forældrene. Den delte bopæl har således alene betydning i forældrenes indbyrdes forhold,
og anden lovgivning administreres uafhængigt heraf, herunder reglerne i CPR-loven.
Efter § 8, stk. 3, nr. 4, anses forældrene for at være enige om bopælsregistreringen i CPR, hvis den
ene forælder over for Statsforvaltningen har accepteret at være samværsforælder.
Det findes bedst stemmende med de foreslåede regler om delt bopæl, at den omstændighed, at en
forælder med delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven har samvær med barnet
i en lige deleordning enten efter en afgørelse fra Familieretshuset eller Familieretten, herunder en
dom i forbindelse med prøvelsen af Familieretshusets afgørelse, eller efter en aftale indgået over for
en af disse myndigheder, ikke medfører, at barnet efter CPR-lovens § 8, stk. 3, nr. 4, kan
bopælsregistreres hos den anden forælder uden samtykke fra den forælder, der har aftalt eller fastsat
samvær i en lige deleordning.
297
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0298.png
I den periode, hvor der er delt bopæl efter§ 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, kan det således ikke
på baggrund af et fastsat eller aftalt samvær i en lige deleordning lægges til grund, at der er enighed
mellem forældrene om barnets registrering af bopæl i CPR efter CPR-lovens § 8, stk. 3, nr. 4.
Såfremt der i perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven anmeldes flytning
for et barn, hvor der er fælles forældremyndighed over barnet, og hvor barnet opholder sig lige
længe ad gangen hos hver af forældrene, og forældrene ikke over for kommunen har erklæret sig
enige heri, vil der således skulle træffes afgørelse om barnets bopælsregistrering efter § 8, stk. 4 og
5, i CPR-loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2.
Først efter udløbet af den periode, hvor der efter § 17 stk. 3, i forældreansvarsloven har været delt
bopæl, kan det af kommunalbestyrelsen lægges til grund, at der er enighed om, hvilken forælder der
er bopælsforælder henholdsvis samværsforælder, hvis der er indgået en aftale om samvær over for
Familieretshuset eller Familieretten i form af et retsforlig, eller hvis vedkommende forælder ved en
afgørelse truffet af Familieretshuset eller Familieretten har fået tildelt samvær i en deleordning,
uden at vedkommende efter udløbet af perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, i
forældreansvarsloven indleder en sag om at blive bopælsforælder efter forældreansvarsloven. Har
forælderen indledt en sag om barnets bopæl efter forældreansvarsloven eller oplyser vedkommende
at ville gøre dette, vil det afhænge af en konkret vurdering, om sagen er indledt i sådan tidsmæssig
sammenhæng med udløbet af perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, at
der ikke kan siges at foreligge enighed om, hvem der er bopælsforælder. Dette er i
overensstemmelse med forståelsen af den gældende § 8, stk. 3, nr. 4.
Hvis en forælder efter udløbet af perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven,
anmelder flytning af barnets adresse til sig under henvisning til, at vedkommende nu er
bopælsforælder efter forældreansvarsloven, fordi der er blevet aftalt eller fastsat samvær for den
anden forælder i denne periode, vil den anden forælder kunne bekræfte dette i forbindelse med den
høring, som kommunen foretager over den anmeldte flytning efter CPR-lovens § 13, stk. 1. Dermed
understøttes forældrenes mulighed for at indgå aftaler om forhold omfattet af forældreansvarsloven.
Har forældrene ikke den samme forståelse af situationen, vil høringen give den forælder, der under
perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, har fået aftalt eller fastsat samvær, anledning til at søge
om at blive bopælsforælder, hvis det ikke allerede er sket, og dermed vil situationen ikke længere
være omfattet af § 8, stk. 3, nr. 4, i CPR-loven og den beskrevne forståelse af bestemmelsen. Denne
bestemmelse vil således i dette tilfælde ikke kunne danne grundlag for registrering af barnets
bopælsregistrering i CPR, der derfor vil skulle ske efter § 8, stk. 4 og 5, i CPR-loven. Der henvises
til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.2.
Perioden med delt bopæl efter § 17, stk. 3, regnes fra forældrenes samlivsophævelse.
Samlivsophævelse anses for at være sket, når fællesskabet om bolig og husholdning, dvs. om det
fælles hjem, afbrydes på grund af uoverensstemmelse. På dette tidspunkt fraflytter den ene forælder
ofte det tidligere fælles hjem. I tilfælde af uenighed mellem forældrene om, hvornår samlivet blev
ophævet, skal der foretages en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder, f.eks. hvis
298
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0299.png
forældrene ved samlivsophævelsen har opdelt boligen, og de begge fortsat bebor denne. Praksis for
beregningen af perioden efter § 17, stk. 3, vil blive fastlagt i Familieretshuset, der bl.a. behandler
ansøgninger om barnets bopæl efter forældreansvarsloven. Familieretshuset vil således kunne yde
generel vejledning om reglen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 4, stk. 1, i CPR-loven, at enhver med et personnummer tildelt efter § 3, stk. 1, i
CPR-loven skal registreres i CPR med de oplysninger, der er oplistet i lovens bilag 1. Efter nr. 7 i
bilaget registreres slægtskabsoplysninger i form af oplysning om personnummer på mor, far og
børn samt angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige.
Det foreslås, at de slægtskabsoplysninger, der er oplistede i nr. 7 i bilag 1 til CPR-loven, udvides
med markering i CPR af en aftale om delt bopæl for et barn efter den i lovforslagets § 1, nr. 16,
foreslåede nye bestemmelse i § 18 a i forældreansvarsloven, hvorefter forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan aftale, at deres barn har delt bopæl.
Aftale om delt bopæl har alene betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet vil
således fortsat kun være bopælsregistreret i CPR-loven på én adresse efter reglerne om registrering
af bopæl i CPR-loven. Løsningen er dermed i overensstemmelse med principperne for
folkeregistrering (bopælsregistrering) i CPR efter CPR-loven, hvorefter man kun kan have én
folkeregisteradresse.
Markeringen af en aftale om delt bopæl vil i CPR, ligesom registrering af forældremyndighed, blive
registreret i CPR som en oplysning om barnet. Markeringen vil derfor fremgå af en registerindsigt
over de oplysninger, der er registreret i CPR på barnet.
En aftale om delt bopæl kan være tidsbegrænset eller være betinget, f.eks. af at forældrene bor i
nærheden af hinanden. Da registeringen i CPR alene er en markering af, at der er indgået en aftale
om delt bopæl, vil eventuelle underliggende betingelser eller tidsbegrænsninger ikke blive
registreret i CPR og vil dermed ikke fremgå af CPR,
Retsvirkningerne af delt bopæl fremgår af den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 3, stk. 1, 3.
pkt., i forældreansvarsloven, hvorefter afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv
kræver enighed mellem forældrene, når de har aftalt, at barnet har delt bopæl efter
forældreansvarsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 18 a,
foreslås, at forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale, at deres barn har delt bopæl i
familieretlig forstand, og at en sådan aftale kan registreres i CPR ved anmeldelse til
Familieretshuset. Ligeledes kan en aftale om delt bopæl, der er registreret i CPR, fjernes ved
299
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0300.png
anmeldelse til Familieretshuset. Det bemærkes, at der vil kunne være situationer, hvor
registreringen af delt bopæl i CPR kan være ukorrekt, f.eks. hvis forældrene ikke længere er enige
om at have delt bopæl, men ikke har anmeldt dette til Familieretshuset. Delt bopæl kan herudover
være bortfaldet som følge af, at en forælder f.eks. har søgt om at blive bopælsforælder og har
fastholdt denne ansøgning.
Den foreslåede tilføjelse af markering i CPR af, at der er delt bopæl i CPR, viser således, at barnet
efter den familieretlige lovgivning har delt bopæl, men ændrer ikke ved selve bopælsregistreringen i
CPR. Barnet har således som hidtil kun én folkeregisteradresse i CPR, og en stillingtagen til barnets
bopælsregistrering i CPR behandles efter CPR-loven
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 16, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til § 41
Til nr. 1
Det foreslås, at anmeldelsesmyndigheden overalt i loven ændres til Ankestyrelsen. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af, at den opgave som anmeldelsesmyndighed til folketingsvalg,
som Statsforvaltningen hidtil har varetaget, med lovforslaget foreslås overflyttet til Ankestyrelsen.
Endvidere vil det efter lovforslagets § 41, nr. 3, for fremtiden alene være Ankestyrelsen, der
varetager opgaven som anmeldelsesmyndighed til folketingsvalg. Det foreslås derfor, at det fremgår
direkte af bestemmelserne i folketingsvalgloven, at det er Ankestyrelsen, der er den kompetente
myndighed.
Opgaven som anmeldelsesmyndighed ved folketingsvalg omfatter modtagelse og godkendelse af
kandidatanmeldelser for de enkelte opstillingskredse inden for storkredsene. Herudover modtager
anmeldelsesmyndigheden meddelelser fra partierne om de kandidater, som partierne kan godkende i
de enkelte opstillingskredse, og anmeldelser fra partierne om prioriteret sideordnet opstilling af
kandidater i de enkelte opstillingskredse, anmeldelse af, at partistemmerne i en storkreds ikke
tilfalder nogen kandidat for partiet i den pågældende storkreds (valg på personlige stemmer), samt
anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i storkredsen. Endelig sørger
anmeldelsesmyndigheden for udarbejdelse og fremsendelse af fortegnelser over de opstillede
kandidater i storkredsen, herunder udarbejdelse af fortegnelser for den eller de opstillingskredse,
hvor et parti med sideordnet opstilling har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater, til
valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne i storkredsen samt til Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 41, nr. 2 og 3, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 2
300
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0301.png
Af folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at anmeldelser om kandidater til
folketingsvalg senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal være indleveret til de myndigheder, der
er angivet i § 33, stk. 2.
Det foreslås, at § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at anmeldelser
om kandidater til folketingsvalg skal indleveres til Ankestyrelsen.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningens opgave som anmeldelsesmyndighed
til folketingsvalg foreslås overflyttet til Ankestyrelsen. Dette er en konsekvens af, at
Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven foreslås nedlagt.
Samtidig foreslås det med lovforslaget, at Ankestyrelsen skal varetage opgaven som
anmeldelsesmyndighed for alle opstillingskredse, dvs. også for de opstillingskredse, der er
beliggende i Bornholms Storkreds, og hvor kandidatanmeldelser efter de gældende regler i
folketingsvalglovens § 33, stk. 2, skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune.
Som en konsekvens af, at der efter lovforslaget således fremover kun vil være én
anmeldelsesmyndighed, foreslås det anført direkte i folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at
kandidatanmeldelser skal indleveres til Ankestyrelsen, ligesom henvisningen til
folketingsvalglovens § 33, stk. 2, foreslås ophævet, idet bestemmelsen foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 41, nr. 3.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6., og til lovforslagets § 41, nr. 3,
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af folketingsvalglovens § 33, stk. 2, at kandidatanmeldelser til folketingsvalg skal
indleveres til Statsforvaltningen, dog for Bornholms Storkreds til formanden for valgbestyrelsen i
Bornholms Kommune.
Af folketingsvalglovens § 33, stk. 3, fremgår det, at de myndigheder, der er angivet i lovens § 33,
stk. 2, under ét benævnes som anmeldelsesmyndigheden.
Det foreslås, at § 33, stk. 2, ophæves, idet det foreslås, at Ankestyrelsen skal varetage opgaven som
anmeldelsesmyndighed for alle opstillingskredse, dvs. også for de opstillingskredse, der er
beliggende i Bornholms Storkreds. Der er således ikke længere behov for at skelne mellem
kandidatanmeldelser til opstillingskredse beliggende i Bornholms Storkreds og kandidatanmeldelser
til opstillingskredse i landets øvrige storkredse.
301
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0302.png
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til Familieretshusloven
foreslås nedlagt. Det foreslås derfor, at Ankestyrelsen i stedet varetager opgaven vedrørende
kandidatanmeldelser til folketingsvalg.
Det foreslås endvidere, at folketingsvalglovens § 33, stk. 3, ophæves. Dette er en konsekvens af, at
det som nævnt foreslås, at det fremover alene er Ankestyrelsen, der skal varetage opgaven som
anmeldelsesmyndighed, jf. den ændring af folketingsvalglovens § 33, stk. 1, 1. pkt., som foreslås
med lovforslagets § 41, nr. 2. Dette gælder således også for kandidatanmeldelser for
opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms Storkreds, som efter de gældende regler i
folketingsvalglovens § 33, stk. 2, skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune. Der er derfor ikke
længere behov for at benytte begrebet ”anmeldelsesmyndigheden”
som samlet benævnelse for de myndigheder, der varetager denne opgave, da det efter lovforslaget
fremover kun vil være én myndighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 4
Det fremgår af folketingsvalglovens § 35, at anmeldelsesmyndigheden snarest muligt og senest
umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal undersøge, om de rettidigt
indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Endvidere fremgår det, at hvis
anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må
erklæres ugyldig, skal dette straks meddeles til kandidaten eller den kontaktperson, der er angivet i
anmeldelsen. Senest 12 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse
af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Endelig fremgår det af
folketingsvalglovens § 35, 4. pkt., at anmeldelsesmyndigheden herefter træffer afgørelse om,
hvorvidt anmeldelsen er gyldig.
Det foreslås, at Anmeldelsesmyndigheden ændres til Ankestyrelsen i folketingsvalglovens § 35, 4.
pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at den opgave som anmeldelsesmyndighed
til folketingsvalg, som Statsforvaltningen hidtil har varetaget, med lovforslaget foreslås overflyttet
til Ankestyrelsen. Endvidere vil det efter lovforslagets § 41, nr. 3, for fremtiden alene være
Ankestyrelsen, der varetager opgaven som anmeldelsesmyndighed til folketingsvalg. Det foreslås
derfor, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at det er Ankestyrelsen, der er den kompetente
myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 41, nr. 2 og 3, med tilhørende bemærkninger. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til nr. 5
302
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0303.png
Det fremgår af folketingsvalglovens § 42, stk. 2, at anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter
udløbet af fristen for de opstillingsberettigede partiers meddelelse om, hvilke kandidater partierne
kan godkende i de enkelte opstillingskredse, som er kl. 12 10 dage før valgdagen, jf. § 37 i
folketingsvalgloven, for hver storkreds, bortset fra Bornholms Storkreds, skal sende fortegnelserne
over de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i hver
opstillingskreds i storkredsen.
Baggrunden for undtagelsen for Bornholms Storkreds i folketingsvalglovens § 42, stk. 2, er, at
kandidatanmeldelser til folketingsvalg for opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms
Storkreds, efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 33, stk. 2, skal indleveres til formanden
for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. Formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune
varetager derfor opgaven med udarbejdelse af fortegnelsen over de kandidater, der er opstillet i
Bornholms Storkreds. Da formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune varetager opgaven
som anmeldelsesmyndighed for Bornholms Storkreds, er der således ikke behov for at sende
fortegnelsen til valgbestyrelsen.
Det foreslås, at undtagelsen for Bornholms Storkreds i folketingsvalglovens § 42, stk. 2, ophæves.
Efter lovforslagets § 41, nr. 2 og 3, foreslås det, at Ankestyrelsen skal varetage opgaven som
anmeldelsesmyndighed for alle opstillingskredse, dvs. også for de opstillingskredse, der er
beliggende i Bornholms Storkreds. Ankestyrelsen skal derfor ligeledes sende en fortegnelse over de
kandidater, der er opstillet i Bornholms Storkreds, til valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.
Der henvises til lovforslagets § 41, nr. 3, med tilhørende bemærkninger. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 3.6.
Til § 42
De foreslåede bestemmelser i § 42 vedrører lovens ikrafttræden.
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2019, dog med de undtagelser, der følger
af de foreslåede bestemmelser i stk. 2-4.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 indebærer, at loven, medmindre andet er
bestemt, finder anvendelse på sager, der er omfattet af de bestemmelser i de love, der er nævnt i
lovforslagets §§ 1-41, og som de pågældende myndigheder har under behandling ved lovens
ikrafttræden.
Dette indebærer, at de sagsbehandlingsregler, der følger af lovforslagets §§ 1-3, 5-10 og 15, også
finder anvendelse på de sager efter disse love, som Statsforvaltningen har under behandling ved
lovens ikrafttræden, og som efter § 55 i forslaget til Familieretshusloven færdigbehandles af
Familieretshuset eller Familieretten.
303
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0304.png
Dette gælder ligeledes for den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede formålsbestemmelse i § 1 i
forældreansvarsloven om hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse, og den i
lovforslagets § 1, nr. 3, forslåede tilføjelse til § 3 i forældreansvarsloven om sikring af barnets
bedste og beskyttelse af barnet mod vold m.v. Disse bestemmelser finder således anvendelse på
sager efter forældreansvarsloven, som efter § 55, stk. 1 og 4, i forslaget til Familieretshusloven og
efter § 45 i dette lovforslag færdigbehandles af henholdsvis Familieretshuset og Familieretten. Dette
skyldes, at med de to bestemmelser sættes der yderligere fokus på hensynet til barnets bedst og ret
til trivsel og beskyttelse, og at disse hensyn også bør inddrages ved afgørelsen af sager, der verserer
ved lovens ikrafttræden.
Ligeledes finder de i lovforslagets § 1, nr. 31, og § 2, nr. 9, foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 3,
i forældreansvarsloven og § 38, stk. 3, i ægteskabsloven anvendelse fra lovens ikrafttræden. Fra
dette tidspunkt har en part således ikke pligt til at deltage i et møde sammen med den anden part,
hvis den anden part har udsat parten eller partens barn for vold, herunder psykisk vold, eller der er
mistanke herom. Dette gælder også situationer, hvor indkaldelsen til et møde er udsendt før lovens
ikrafttræden.
Den i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 18 a i forældreansvarsloven, giver mulighed for, at
forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, at deres barn har delt bopæl. Forældrene kan
indgå en sådan aftale før lovens ikrafttræden, men sådanne aftaler tillægges først retsvirkning ved
lovens ikrafttræden.
Efter § 40, stk. 1, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningen afslutte en sag om
forældremyndighed eller om barnets bopæl, hvis der ikke er opnået enighed om
forældremyndigheden eller bopælen. Statsforvaltningen indbringer som udgangspunkt sagen for
retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet,
anmoder herom. Med lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås § 40, stk. 1, ophævet. Dette indebærer, at
der ikke kan ske indbringelse for retten efter § 40, stk. 1, hvis anmodning herom indgives efter
lovens ikrafttræden. En anmodning indgivet efter lovens ikrafttræden er derfor at betragte som en
ny ansøgning, der som udgangspunkt skal indgives ved anvendelse af Familieretshusets digitale
selvbetjeningsløsning, jf. § 31 i forældreansvarsloven, og som skal visiteres og behandles i det nye
familieretlige system. Ved behandlingen af sagen skal der dog tages udgangspunkt i den
sagsoplysning m.v., som Statsforvaltningen allerede har foretaget.
Hvis en anmodning efter § 40, stk. 1, er indgivet til Statsforvaltningen, men Statsforvaltningen ikke
har indbragt sagen for retten ved lovens ikrafttræden, følger det af den i forslaget til
Familieretshusloven foreslåede § 55, stk. 1, at sagen færdigbehandles af Familieretshuset eller
Familieretten efter reglerne i Familieretshusloven. Sagen kan således først indbringes for
Familieretten, når betingelserne herfor i de i forslaget til Familieretshusloven foreslåede
bestemmelser i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 33 er opfyldte. Ved vurderingen heraf indgår den
sagsoplysning m.v., som Statsforvaltningen havde foranstaltet.
304
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0305.png
Det foreslås med
stk. 2,
at børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §
9 om ændringer af lov om Haagerkonventionen af 2007. Af § 5 i lov om Haagerkonventionen af
2007 fremgår, at børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Børne-
og socialministeren har endnu ikke sat loven i kraft. Ændringerne i § 9 i dette lovforslag af lov om
Haagerkonventionen af 2007 skal derfor først træde i kraft, når lov om Haagerkonventionen af 2007
træder i kraft, hvorfor det foreslås, at ikrafttrædelsen fastsættes af børne- og socialministeren.
Det foreslås med
stk. 3,
at § 36 om ændringer af byggeloven træder i kraft den 1. januar 2019. Det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
er begrundet i, at det med regeringsinitiativet ”Bedre balance II”
er fastlagt, at klageinstansen for kommunernes afgørelser efter byggeloven skal varetages af
Nævnenes Hus pr. 1. januar 2019.
Det foreslås med
stk. 4,
at lovens § 43 om ændringer af folketingsvalgloven træder i kraft den 1.
januar 2019 og finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives fra og med den 1. januar 2019.
Ved lovens § 43 foreslås det, at Ankestyrelsen skal varetage opgaven som anmeldelsesmyndighed
ved folketingsvalg.
Bestemmelsen indebærer, at Ankestyrelsen skal varetage opgaven som anmeldelsesmyndighed ved
folketingsvalg, der udskrives fra og med den 1. januar 2019. Hvis folketingsvalg udskrives inden
den 1. januar 2019, varetages opgaven som anmeldelsesmyndighed som hidtil af Statsforvaltningen
og formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. Dette gælder uanset, om folketingsvalget
afholdes efter den 1. januar 2019.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis opgaven i forbindelse med
kandidatanmeldelser m.v. skal overdrages fra Statsforvaltningen henholdsvis formanden for
valgbestyrelsen i Bornholms Kommune til Ankestyrelsen under et i forvejen meget stort tidspres
med meget korte frister under et folketingsvalg.
Til § 43
§ 43 indeholder overgangsbestemmelser for sager efter den familieretlige lovgivning.
Bestemmelsen skal ses i lyset af den i forslaget til Familieretshusloven foreslåede § 55. Det følger
af stk. 1 i denne bestemmelse, at sager omfattet af § 2, nr. 1-10, i forslaget til Familieretshusloven,
som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet, færdigbehandles af
Familieretshuset eller Familieretten efter reglerne i Familieretshusloven.
Det foreslås med
§ 43, stk. 1,
at de i lovforslagets § 2, nr. 6 og 12, foreslåede bestemmelser om en
refleksionsperiode ikke finder anvendelse på en anmodning om skilsmisse, som Statsforvaltningen
har modtaget før lovens ikrafttræden, og som efter den foreslåede bestemmelse i § 55 i forslaget til
Familieretshusloven færdigbehandles af Familieretshuset og Familieretten. Dette indebærer, at de
foreslåede bestemmelser om en refleksionsperiode alene finder anvendelse, når Familieretshuset har
modtaget anmodningen om skilsmisse efter lovens ikrafttræden. Anmodningen anses i relation til
305
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0306.png
denne bestemmelse for modtaget, når Statsforvaltningen eller Familieretshuset har modtaget en
anmodning fra den ene ægtefælle. Det er således uden betydning for overgangsbestemmelsen,
hvorvidt den anden ægtefælle har erklæret sig enig i anmodningen før eller efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås med
stk. 2, 1. pkt.,
at de hidtil gældende bestemmelser i § 58 a, stk. 2, i
ægteskabsloven, § 21, stk. 2, i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, i ægtefælleloven finder anvendelse
på afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden. Disse bestemmelser i
ægteskabsloven, børnebidragsloven og ægtefælleloven omhandler alle fristen for indgivelse af
klage. Bestemmelsen indebærer, at klage over Statsforvaltningens afgørelse i sager omfattet af de
nævnte bestemmelser skal være indgivet inden udløbet af klagefrist på fire uger. Det sikres derved,
at parter, der indgiver klage over Statsforvaltningens afgørelse efter lovens ikrafttræden, ikke stilles
bedre end parter, der har indgivet klage inden lovens ikrafttræden. Det følger af § 55, stk. 3, i
forslaget til Familieretshusloven, at efter lovens ikrafttræden skal klage over de omhandlede
afgørelser indgives til Familieretshuset.
Med
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at Familieretten træffer afgørelse efter de hidtil gældende
bestemmelser i § 58 a, stk. 2, 2. pkt., i ægteskabsloven, § 21, stk. 2, 2. pkt., i børnebidragsloven og
§ 61, stk. 2, 2. pkt., i ægtefælleloven. Efter disse bestemmelser kan Ankestyrelsen i særlige tilfælde
behandle en klage over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløbet af
klagefristen på fire uger. Med bestemmelsen opretholdes den gældende adgang til at få en
bidragsafgørelse, som Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden, prøvet i to instanser.
Forslaget skal ses i lyset af, at det med § 42, stk. 1 og 2, i forslaget til Familieretshusloven foreslås,
at der indføres en generel frist på fire uger for at anmode om at få en afgørelse truffet af
Familieretshuset indbragt for Familieretten, og at Familieretten i særlige tilfælde kan behandle en
sådan anmodning, selvom fristen er overskredet.
Bestemmelserne i § 58 a, stk. 2, i ægteskabsloven, § 21, stk. 2, i børnebidragsloven og § 61, stk. 2, i
ægtefælleloven foreslås ophævet ved lovforslagets § 2, nr. 21, § 3, nr. 16, og § 8, nr. 15.
Det foreslås med
stk. 3,
at de hidtil gældende bestemmelser i § 37, i § 39, stk. 2, og i § 46 i
forældreansvarsloven samt i § 43 a i ægteskabsloven finder anvendelse på afgørelser, som
Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden.
Efter § 37 i forældreansvarsloven skal Statsforvaltningen indbringe en afgørelse efter §§ 15 og 15 a
i forældreansvarsloven om forældremyndighed efter en forælders død for retten, hvis en part inden
fire uger, at afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.
Efter § 39, stk. 1, i forældreansvarsloven kan en anmodning om ændring af forældremyndighed,
undtaget ændring efter § 14, stk. 2, i forældreansvarsloven, barnets bopæl, samvær eller anden
kontakt afvises af Statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Hvis der er
306
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0307.png
tale om afvisning af en anmodning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl,
indbringes afvisningen for retten, hvis ansøgeren anmoder om det inden 4 uger efter, at afvisningen
er meddelt.
Efter § 46, stk. 2, i forældreansvarsloven kan Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl efter §§ 11, 14, 15, 15 a og 17 i forældreansvarsloven med
henvisning til manglende international kompetence efter § 448 f i retsplejeloven indbringes for
retten efter anmodning. Tilsvarende gælder efter § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven for
Statsforvaltningens afvisning af en ansøgning om separation eller skilsmisse med henvisning til
manglende international kompetence efter § 448 c, stk. 1, 2 og 4, i retsplejeloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 36, 39 og 47, og § 2, nr. 14, foreslås § 37, § 39, stk. 2, og § 46, stk. 2, i
forældreansvarsloven og § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven ophævet, da bestemmelserne om
indbringelse af afgørelser for Familieretten samles i forslaget til Familieretshusloven. Det er dog
nødvendigt, at de nævnte bestemmelser fortsat finder anvendelse for de afgørelser, som
Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 55, stk. 3 og 5, i forslaget til Familieretshusloven, at
klage over de omhandlede afgørelser behandles af Familieretten.
Det foreslås med
stk. 4,
at § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
15, kun finder anvendelse, når forældrene har ophævet samlivet efter lovens ikrafttræden. Efter den
foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven har et barn som udgangspunkt delt
bopæl i tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse, og i denne periode kan der ikke indledes
sag om barnets bopæl. Af retssikkerhedsmæssige og administrative hensyn bør denne bestemmelse
alene finde anvendelse, når samlivsophævelsen er sket efter lovens ikrafttræden.
Med
stk. 5
foreslås, at afgørelse i sager efter § 7 og § 21, stk. 2, i ægteskabsloven, der ved lovens
ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, træffes af Familieretshuset eller Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 2 om visitation og kapitel 9 om behandling af § 6-sager i forslaget til
Familieretshusloven.
Efter § 7 i ægteskabsloven træffer Ankestyrelsen afgørelse om tilladelse til, at ægteskab kan indgås
mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller
nedstigende linje. Efter § 21, stk. 2, i ægteskabsloven træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at en
vielse, der som udgangspunkt er ugyldig efter § 21, stk. 1, i ægteskabsloven, alligevel er gyldig.
Med § 2, nr. 1 og 2, i lovforslaget foreslås afgørelseskompetencen i sager efter § 7 og § 21, stk. 2, i
ægteskabsloven tillagt Familieretshuset. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at
Familieretshuset færdigbehandler sager, der er under behandling i Ankestyrelsen ved lovens
ikrafttræden. Sagerne visiteres efter kapitel 2 i forslaget til Familieretshusloven og skal behandles
307
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0308.png
efter kapitel 9 som § 6-sager i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, nr. 4
og 5, i forslaget til Familieretshusloven.
Med
stk. 6
foreslås det, at klage over en afgørelse, som Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden
har truffet efter den hidtil gældende bestemmelse i § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven, ikke
kan indbringes for højere administrativ myndighed, men at Familieretten efter anmodning kan
optage sagen til behandling, når Familieretten skønner, at den har principiel eller generel betydning.
Efter § 23, stk. 1 og 2, i forældreansvarsloven har en forælder, som ikke har del i
forældremyndigheden over et barn, ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra
skoler, børneinstitutioner m.v. og til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse
findes på skoler og i børneinstitutioner. De nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete
oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for
barnet. Efter § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven kan den pågældende forælder påklage en
afgørelse efter § 23, stk. 2, til Statsforvaltningen. Statsforvaltningens afgørelse i klagesagen kan
efter § 41, stk. 5, 3 og 4. pkt., i forældreansvarsloven ikke indbringes for højere administrativ
myndighed, men Ankestyrelsen kan efter anmodning optage sagen til behandling, når det skønnes,
at den har principiel eller generel betydning.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 44, at § 41, stk. 5, 3 og 4. pkt., i forældreansvarsloven
ophæves, og at § 41, stk. 5, 1. pkt., i forældreansvarsloven videreføres som § 41, stk. 2, 1. pkt., i
forældreansvarsloven. Den gældende begrænsning i § 41, stk. 5, 3. og 4. pkt., foreslås videreført
som § 41, stk. 2, i forslaget til Familieretshusloven. Det er dog nødvendigt, at bestemmelserne i §
41, stk. 5, 3 og 4. pkt., i forældreansvarsloven fortsat finder anvendelse for de afgørelser, som
Statsforvaltningen har truffet før lovens ikrafttræden.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 55, stk. 3 og 5, i forslaget til Familieretshusloven, at
klage over de omhandlede afgørelser behandles af Familieretten.
Med
stk. 7
foreslås det, at der i situationer, hvor Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har
afsluttet behandlingen af en sag om separation eller skilsmisse efter den hidtil gældende § 43, stk. 1,
1. pkt., i ægteskabsloven, og hvor en ægtefælle efter lovens ikrafttræden indgiver anmodning om
separation eller skilsmisse under henvisning til den hidtil gældende § 43, stk. 1, 2. pkt., i
ægteskabsloven inden den i denne bestemmelse angivne frist på fire uger, ikke betales gebyr efter §
39 i ægteskabsloven.
Efter § 43, stk. 1, i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen afslutte en sag om separation eller
skilsmisse, hvis den fornødne enighed for at give bevilling ikke er opnået, eller Statsforvaltningen
finder det betænkeligt at give bevilling. Statsforvaltningen indbringer som udgangspunkt sagen for
retten, hvis en part inden fire uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet,
anmoder herom.
308
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0309.png
Med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås § 43, stk. 1, i ægteskabsloven ophævet. Dette indebærer, at
der ikke kan ske indbringelse for retten efter § 43, stk. 1, hvis anmodning herom indgives efter
lovens ikrafttræden. En anmodning indgivet efter lovens ikrafttræden er derfor at betragte som en
ny ansøgning, der som udgangspunkt skal indgives ved anvendelse af Familieretshusets digitale
selvbetjeningsløsning, jf. § 58 d i ægteskabsloven, som skal visiteres og behandles i det nye
familieretlige system, og hvor der efter § 39 i ægteskabsloven skal betales et gebyr. Den foreslåede
bestemmelse i stk. 7 indebærer, at der ikke skal betales et sådant gebyr for den nye anmodning, hvis
den indgives inden for fristen i § 43, stk. 1, i ægteskabsloven. Ved den videre behandling af sagen
skal der tages udgangspunkt i den sagsoplysning m.v., som Statsforvaltningen allerede har
foretaget.
Hvis en anmodning efter § 43, stk. 1, i ægteskabsloven er indgivet til Statsforvaltningen, men
Statsforvaltningen ikke har indbragt sagen for retten ved lovens ikrafttræden, følger det af den i
forslaget til Familieretshusloven foreslåede § 55, stk. 1, at sagen færdigbehandles af
Familieretshuset eller Familieretten efter reglerne i Familieretshusloven. Sagen kan således kun
indbringes for Familieretten, hvis betingelserne herfor i de i forslaget til Familieretshusloven
foreslåede bestemmelser i § 28, stk. 2, nr. 1 eller 3, og § 33 er opfyldte. Ellers afgøres sagen af
Familieretshuset, jf. den i forslaget til Familieretshusloven foreslåede bestemmelse i § 27.
Med
stk. 8
foreslås, at Familieretshuset indtræder i Ankestyrelsens sted i en sag om omstødelse af
ægteskab, som er indbragt for retten af Ankestyrelsen efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven, og som
ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden.
Efter § 23, stk. 3, i ægteskabsloven kan sag til omstødelse af ægteskab anlægges af Ankestyrelsen.
Med § 2, nr. 2, i lovforslaget foreslås det, at denne kompetence tillægges Familieretshuset. Det
findes i denne sammenhæng hensigtsmæssigt, at Familieretshuset indtræder i Ankestyrelsens sted i
de sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene.
Det foreslås endeligt med
stk. 9,
at Familieretshuset indtræder i Statsforvaltningens sted i en sag om
adoption uden samtykke, som er indbragt for retten af Statsforvaltningen efter § 11, stk. 4, i
adoptionsloven, og som ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden.
Efter § 11, stk. 4, i adoptionsloven indbringer Statsforvaltningen efter anmodning en afgørelse om
adoption uden samtykke for retten. Med § 4, nr. 1, i lovforslaget foreslås det, at Familieretshuset
træffer afgørelse om adoption uden samtykke, og at det således også er Familieretshuset, der
indbringer afgørelsen for retten efter § 11, stk. 4, i adoptionsloven. Med § 54, stk. 2, i forslaget til
Familieretshusloven nedlægges Statsforvaltningen. Det findes på denne baggrund hensigtsmæssigt,
at Familieretshuset indtræder i Statsforvaltningens sted i de sager, der ved lovens ikrafttræden er
under behandling ved domstolene.
Til § 44
309
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0310.png
§ 44 indeholder overgangsbestemmelser for sager om borgernes personlige forhold uden for den
familieretlige lovgivning, som efter gældende ret behandles af Statsforvaltningen. Det drejer sig om
sager efter serviceloven, værgemålsloven, arveloven og fremtidsfuldmagtsloven.
Med bestemmelsen foreslås, at sager efter disse love, der ved lovens ikrafttræden behandles af
Statsforvaltningen, færdigbehandles af Familieretshuset. Det foreslås endvidere, at Familieretshuset
behandler sagerne efter § 9 og kapitel 3 i forslaget til Familieretshusloven. Efter § 9 i forslaget til
Familieretshusloven behandles sagerne efter den lovgivning, der gælder for den pågældende sag.
Kapitel 3 i forslaget til Familieretshusloven indeholder enkelte generelle sagsbehandlingsregler.
Til § 45
§ 45 indeholder overgangsbestemmelser for sager, som verserer ved domstolene ved lovens
ikrafttræden.
Med
stk. 1
foreslås det, at de ændringer af retsplejeloven, der følger af lovforslagets § 16, nr. 1-7, og
de ændringer af retsafgiftsloven, der følger af lovforslagets § 17, nr. 1, ikke finder anvendelse for
sager, som er indbragt for retten før lovens ikrafttræden. Sådanne sager behandles efter de hidtil
gældende regler.
Med
stk. 2
foreslås det, at for aftaler anmeldt til, godkendt af eller indgået over for
Statsforvaltningen og for afgørelser truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden finder den
hidtil gældende § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven om grundlaget for fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær anvendelse.
Efter
stk. 3
finder kapitel 42 b i retsplejeloven om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær som affattet ved lovforslagets § 16, nr. 8, ligeledes anvendelse for Familierettens
behandling af anmodninger om fuldbyrdelse, som fogedretten har modtaget før lovens ikrafttræden,
medmindre det findes uhensigtsmæssigt i den enkelte sag.
Det følger af § 55, stk. 4, i forslaget til Familieretshusloven, at klage over Statsforvaltningens
afgørelse i en sag, som er omfattet af de love, der er omtalt i § 2, nr. 1-10, i forslaget til
Familieretshusloven, og som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen,
færdigbehandles af Familieretten efter de bestemmelser, der følger af følgelovforslagets § 46a, stk.
4. Med lovforslagets § 45,
stk. 4,
foreslås det, at for sådanne sager finder § 327, stk. 1, nr. 2-4, i
retsplejeloven som affattet ved lovforslagets § 16, nr. 2, og kapitel 42 i retsplejeloven som affattet
ved lovforslagets § 16, nr. 3, tilsvarende anvendelse.
Da der er tale om sager, der er startet i Ankestyrelsen ved en klage over en afgørelse truffet af
Statsforvaltningen, skal Familieretten behandle sagerne med udgangspunkt i den i
følgelovforslagets § 16, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 453 i retsplejeloven, der vedrører
Familierettens behandling af afgørelser truffet af Familieretshuset, der efter anmodning fra en part
310
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0311.png
indbringes for Familieretten. Dette indebærer bl.a., at afgørelserne som udgangspunkt behandles
skriftligt og afgøres ved dom, og at afgørelserne ikke kan indbringes for landsretten uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det følger af den ved lovforslagets § 16, nr. 2, foreslåede ændring af § 327, stk. 1, i retsplejeloven,
at en part ikke kan få fri proces efter § 327 til behandlingen af disse sager. Parten vil dog fortsat
kunne få fri proces efter § 328 i retsplejeloven.
Begrundelsen for forslaget til stk. 1 er, at de foreslåede ændringer af retsplejeloven og af § 12 i
retsafgiftsloven er rettet mod sager, som Familieretshuset efter forslaget til Familieretshusloven
indbringer for Familieretten fra og med den 1. april 2019. De foreslåede regler kan derfor ikke finde
anvendelse for retssager, der verserer ved lovens ikrafttræden den 1. april 2019. Det bemærkes, at
det følger af børneloven, at Ankestyrelsen ikke behandler klager om afgørelser om faderskab og
medmoderskab efter børneloven, som Statsforvaltningen har truffet. Der er derfor ikke behov for, at
kapitel 42 a i retsplejeloven om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab finder
anvendelse for sager omfatter af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 46a, stk. 4.
Begrundelsen for forslaget til stk. 2 er, at § 478, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven med lovforslagets §
16, nr. 1, foreslås ændret således, at afgørelser m.v. efter forældreansvarsloven, der træffes af
Familieretshuset, kan danne grundlag for fuldbyrdelse. Dermed omfatter bestemmelsen ikke
afgørelser m.v. efter forældreansvarsloven, som Statsforvaltningen har truffet før lovens
ikrafttræden. Der er derfor behov for at bestemme, at den hidtil gældende 478, stk. 1, nr. 3, i
retsplejeloven finder anvendelse for afgørelser truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden.
Begrundelsen for forslaget til stk. 3 er, at de ændringer af kapitel 48 a i retsplejeloven om
fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som følger af lovforslagets § 16, nr.
8, jf. nr.12, har til formål at sikre, at fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets
bedste.
Disse regler skal derfor også finde anvendelse i sager om fuldbyrdelse af forældreansvar, der
verserer for fogedretten ved lovens ikrafttræden den 1. april 2019. Da fogedretten kan være ved at
afslutte sådanne sager på tidspunktet for lovens ikrafttræden, bør fogedretten have mulighed for at
undlade at anvende de nye regler, i det omfang det findes uhensigtsmæssigt i den enkelte sag. Dette
kan f.eks. dreje sig om bestemmelserne om, at der skal deltage en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset i behandlingen af sagen. Muligheden for at fravige de foreslåede
bestemmelser i kapitel 48 a omfatter ikke kriterierne for at fuldbyrde forældreansvar, dvs. at
fuldbyrdelsen skal ske af hensyn til barnet og varetage barnets bedste.
Begrundelsen for forslaget til stk. 4 er, at det følger af § 55, stk. 4, i forslaget til
Familieretshusloven, at klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag, som er omfattet af de
love, der er omtalt i § 2, nr. 1-10, i forslaget til Familieretshusloven, og som ved lovens ikrafttræden
er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretten. Med den foreslåede
311
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0312.png
bestemmelse i stk. 4 fastlægges det, efter hvilke bestemmelser i retsplejeloven, Familieretten skal
behandle disse sager.
Til § 46
Det foreslås med forslaget til lov om Familieretshuset, at Statsforvaltningen nedlægges pr. 1. april
2019. Det foreslås derfor, at de sager, der er under behandling hos Statsforvaltningen pr. 1. april
2019, færdigbehandles af de myndigheder, der i øvrigt foreslås at overtage det pågældende
sagsområde.
På Justitsministeriets område foreslås med
stk. 1
og
2,
at sager efter strandingsloven, lov om tillæg
til strandingsloven af 10. april 1895, forordning ang. Strandings-Commissionaires Sallarium og
forordning ang. Dykkervæsenet færdigbehandles af Rigspolitiet, og at sager efter lov om
landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m. færdigbehandles af Rigspolitiet.
På Beskæftigelsesministeriets område foreslås med
stk. 2,
at sager om beskikkelse af
mæglingsmænd efter funktionærloven færdigbehandles af Arbejdsretten.
På Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet område foreslås med
stk. 3,
at sager om omkostninger
ved skelforretning efter § 40, stk. 1, i udstykningsloven færdigbehandles af Geodatastyrelsen. Det
foreslås endvidere med
stk. 4,
at sager om klage over bygningsmyndighedernes afgørelse efter § 23
i masteloven færdigbehandles af energi-, forsynings- og klimaministeren.
På Miljø- og Fødevareministeriets område foreslås med.
stk. 5,
at sager om omkostninger ved
hegnssyn efter § 46, stk. 4, i hegnsloven færdigbehandles af miljø- og fødevareministeren.
På Sundheds- og Ældreministeriets område foreslås med
stk. 6,
at sager vedrørende beskikkelse af
patientrådgivere efter § 25, stk. 3 og 4, i lov om tvang i psykiatrien færdigbehandles af Nævnenes
Hus. Det foreslås endvidere med
stk. 7,
at sager vedrørende assisteret reproduktion efter § 6 a i lov
om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
færdigbehandles af regionsrådene.
På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område foreslås med
stk. 8,
at sager vedrørende
klage efter § 23, stk. 1, i byggeloven færdigbehandles af Nævnenes Hus.
Til § 47
De foreslåede bestemmelser i § 48 vedrører lovens territoriale anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
312
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0313.png
Med
stk. 2
foreslås det, at §§ 19 og 39 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
I
stk. 3
foreslås det, at § 34 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
I
stk. 4
foreslås det, at §§ 1-4, 6-12, 18, 20, 21, 28, 33 og 40 kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
De øvrige ændringer skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at de
love, der foretages ændringer i, ikke finder anvendelse i og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, hvilket indebærer, at de foreslåede ændringer i §§ 5, 13, 14, 16, 17, 27, 29-31, 33-38 og
43 heller ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det drejer sig om
bidragsopkrævningsloven, serviceloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, retsplejeloven, retsafgiftsloven, børnetilskudsloven, udstykningsloven, masteloven, lov om
folkekirkens økonomi, hegnsloven, byfornyelsesloven, byggeloven, almenlejeloven,
boligreguleringsloven og folketingsvalgloven.
For så vidt angår folketingsvalgloven, har den dog på visse områder retsvirkninger for Færøerne og
Grønland. De foreslåede ændringer i § 43 skal imidlertid ikke kunne sættes i kraft på Færøerne eller
i Grønland, da ingen af ændringerne har retsvirkning på Færøerne eller i Grønland.
313
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0314.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1417 af 1. december 2017 foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Børn og unge under 18 år er under
forældremyndighed, medmindre de har
indgået ægteskab.
1.
§ 1
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
1.
I alle forhold, som er omfattet af denne lov,
skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse komme i første række.
§ 1 a.
Børn og unge under 18 år er under
forældremyndighed, medmindre de har indgået
ægteskab.«
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Har barnet delt bopæl efter § 17, stk. 3, eller § 18 a,
stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede
forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed
mellem forældrene.«
§ 3.
Har forældre fælles forældremyndighed,
kræver væsentlige beslutninger vedrørende
barnets forhold enighed mellem forældrene.
Den forælder, som barnet har bopæl hos,
kan træffe afgørelse om overordnede forhold
i barnets daglige liv, herunder hvor i landet
bopælen skal være.
Stk. 2.
---
§ 4.
Afgørelser efter loven skal træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet.
3.
I
§ 4
indsættes som
2.
og
3. pkt.
»Familieretshuset og Familieretten skal have fokus
på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets
trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare,
herunder at beskytte barnet mod at være vidne til
vold.«
4.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »retsplejelovens § 448 f« til:
»§ 452 i retsplejeloven«.
§ 7. ---
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke, hvis
erklæringen i stk. 1, nr. 1, er afgivet, uden at
betingelserne i retsplejelovens § 448 f for
her i landet at behandle spørgsmålet om
forældremyndighed er opfyldt.
Stk. 3-4. ---
§ 9.
Forældre kan aftale, at de skal have
fælles forældremyndighed. Aftalen skal
anmeldes til statsforvaltningen for at være
5.
I
§§ 9
og
10, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 4, § 29
a, 1. pkt.,
otte steder i
§ 31,
i
§ 31 a, stk. 1,
overskriften
før § 35,
§ 35
og
§ 41, stk. 5, 1. pkt.,
der
314
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0315.png
gyldig. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan anmeldelse ske
hertil.
§ 10.
Forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever
sammen, kan aftale, at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen skal
anmeldes til statsforvaltningen for at være
gyldig. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan anmeldelse ske
hertil.
§ 11.
Er forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever
sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den
fælles forældremyndighed skal fortsætte,
eller om en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Retten kan kun
ophæve den fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at
forældrene ikke kan samarbejde om barnets
forhold til barnets bedste.
§ 13.
Forældre kan aftale, at
forældremyndigheden skal overføres fra den
ene forælder til den anden. Aftalen skal
anmeldes til statsforvaltningen for at være
gyldig. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan anmeldelse ske
hertil.
Stk. 2.
Forældremyndigheden kan ved aftale
godkendt af statsforvaltningen overføres til
andre end forældre. Forældremyndigheden
kan overføres til et ægtepar eller et
samlevende par i forening, herunder til den
ene forælder og dennes ægtefælle eller
samlever. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan aftalen godkendes af
retten.
bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
6.
I
§ 11, 1. pkt.,
ændres »afgør retten, om« til:
»træffes der afgørelse om, hvorvidt«.
7.
I
§ 11, 2. pkt.,
ændres »Retten kan kun ophæve
den fælles forældremyndighed« til: »Den fælles
forældremyndighed kan kun ophæves«.
8.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »retten« til:
»Familieretten«.
9.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset eller Familieretten«, og
3. pkt.
ophæves.
315
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0316.png
§ 14.
Retten kan efter anmodning fra en
forælder, der ikke har
forældremyndigheden, bestemme, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller
overføre forældremyndigheden til denne.
Stk. 2.
Retten kan ændre en aftale efter § 13,
stk. 2, eller en afgørelse efter §§ 15 og 15 a.
§ 15.
Stk. 1. ---
Stk. 2.
Dør en forælder, og havde forældrene
ved dødsfaldet fælles forældremyndighed,
kan andre i forbindelse med dødsfaldet
anmode om forældremyndigheden, hvis
barnet ved dødsfaldet ikke havde bopæl hos
den efterlevende forælder.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om,
hvem der skal have forældremyndigheden.
Stk. 3.
Dør en forælder, der har
forældremyndigheden alene, kan en
efterlevende forælder og andre anmode om
forældremyndigheden. Er der fælles
forældremyndighed, og dør begge forældre,
kan andre ligeledes anmode om
forældremyndigheden. Statsforvaltningen
træffer afgørelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden.
Stk. 4. ---
§ 15 a.
Har den ene forælder forvoldt den
anden forælders død, og havde forældrene
ved dødsfaldet fælles forældremyndighed,
eller havde den efterlevende forælder
forældremyndigheden alene, skal
statsforvaltningen træffe afgørelse om,
hvorvidt forældremyndigheden skal forblive
hos den efterlevende forælder, eller om en
anden skal have forældremyndigheden.
Stk. 2.
Hvis den ene forælder har forvoldt
den anden forælders død og den afdøde
forælder havde forældremyndigheden alene,
finder § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
---
§ 17.
Har forældre fælles
forældremyndighed, og er de ikke enige om,
hos hvem af dem barnet skal have bopæl,
afgøres dette af retten. Retten kan træffe
10.
§ 14
affattes således:
Ȥ
14.
Efter anmodning fra en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, kan det bestemmes, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller at
forældremyndigheden skal overføres til denne.
Stk. 2.
En aftale efter § 13, stk. 2, eller en afgørelse
efter §§ 15 og 15 a kan ændres.«
11.
§ 15, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
12.
§ 15, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 15 a, stk. 1,
ændres »skal statsforvaltningen
træffe afgørelse om« til: »træffes der afgørelse om«.
14.
I
§ 15 a, stk. 2,
udgår »1. og 2. pkt.,«.
15.
§ 17
affattes således:
Ȥ
17.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er
de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have
bopæl, kan der træffes afgørelse herom. Der kan
316
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0317.png
afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos
en forælder, der har eller ønsker at få bopæl
i udlandet eller i Grønland eller på
Færøerne.
Stk. 2.
Retten kan ændre en aftale eller
afgørelse om barnets bopæl.
herunder træffes afgørelse om, at barnet kan have
bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få
bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2.
En aftale eller en afgørelse om barnets bopæl
efter stk. 1 kan ændres.
Stk. 3.
Et barn af samlevende forældre med fælles
forældremyndighed har i de første tre måneder efter
forældrenes samlivsophævelse delt bopæl, jf. § 3,
stk. 1, 3. pkt., medmindre forældrene er enige om
barnets bopæl. I denne periode kan der indledes sag
om samvær efter § 19, men der kan ikke indledes en
sag om barnets bopæl efter stk. 1.
Stk. 4.
Barnet har uanset stk. 3, 1. pkt. ikke delt
bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler
imod dette, eller hvis begge forældre flytter fra den
adresse, hvor barnet havde folkeregisteradresse på
tidspunktet for forældrenes samlivsophævelse. I så
fald kan der uanset stk. 3, 2. pkt. endvidere indledes
en sag om barnets bopæl efter stk. 1 inden for tre
måneder efter samlivsophævelsen.«
16.
Efter § 18 indsættes i
kapitel 3:
Ȥ 18 a.
Forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan aftale, at barnet har delt
bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt. Aftalen ophører, når den
ene forælder meddeler det til den anden forælder.
Barnet har dog efter ophør af aftalen fortsat delt
bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., indtil forældrene har
indgået en aftale om barnets bopæl, eller der er
truffet afgørelse om barnets bopæl efter §§ 17 eller
26, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Har en forælder bragt en aftale om delt
bopæl til ophør, fordi den anden forælder ved en
flytning af sin bopæl ikke har overholdt betingelser i
aftalen om den geografiske placering af forældrenes
bopæle, og sker ophøret inden for 1 måned efter den
anden forælders flytning, har barnet bopæl hos den
forælder, der har overholdt aftalen.
Stk. 3.
En aftale om delt bopæl efter stk. 1 kan
registreres i CPR ved anmeldelse af aftalen til
Familieretshuset. Registreringen fjernes, hvis en
forælder foretager anmeldelse herom til
Familieretshuset.«
§ 19. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Er der ikke eller kun i yderst
begrænset omfang samvær, kan den
317
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0318.png
forælder, som barnet har bopæl hos, anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden
forælder til et møde om samværet.
§ 20.
Er en forælder eller begge forældre
døde, eller er en forælder ukendt, kan
statsforvaltningen efter anmodning fastsætte
samvær med barnets nærmeste pårørende,
som det er knyttet til.
Stk. 2.
Er der ikke eller kun i yderst
begrænset omfang samvær med den
forælder, barnet ikke har bopæl hos, kan
statsforvaltningen efter anmodning fastsætte
samvær med barnets nærmeste pårørende,
som det er knyttet til.
§ 20 a.
Er barnet adopteret, kan
statsforvaltningen i helt særlige tilfælde
efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsætte samvær eller anden
form for kontakt med disse, navnlig hvis
barnet forud for adoptionen havde samvær
eller anden form for kontakt med den, som
anmoder om fastsættelse af samvær m.v.
§ 21.
Er der uenighed om omfanget og
udøvelsen af samvær, kan statsforvaltningen
efter anmodning træffe afgørelse herom og
fastsætte de nødvendige bestemmelser i
forbindelse hermed.
Stk. 2-3. ---
§ 21 a.
Fastsat eller aftalt samvær bortfalder
kun, når forældrene har aftalt det, eller når
statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller
fogedretten har truffet afgørelse om bortfald
af samvær efter § 21 eller § 29, stk. 4, eller
efter § 536, stk. 4, i retsplejeloven.
§ 22.
I særlige tilfælde kan
statsforvaltningen træffe bestemmelse om
anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk
post, fotografier el. lign.
Stk. 2-3. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
17.
I
§ 20, stk. 1
og
2,
ændres »kan
statsforvaltningen efter anmodning fastsætte
samvær« til: »kan der efter anmodning fastsættes
samvær«.
18.
I
§ 20 a
ændres »kan statsforvaltningen i helt
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsætte« til: »kan der i helt
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge fastsættes«.
19.
I
§ 21, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen
efter anmodning træffe afgørelse herom og
fastsætte« til: »kan der efter anmodning træffes
afgørelse herom og fastsættes«.
20.
I
§ 21 a
ændres »statsforvaltningen,
Ankestyrelsen eller fogedretten« til:
»Familieretshuset eller Familieretten« og »eller § 29,
stk. 4,« udgår.
21.
I
§ 22, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen
træffe bestemmelse« til: »kan der træffes
bestemmelse«.
318
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0319.png
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan i særlige
tilfælde efter anmodning fra indehaveren af
forældremyndigheden eller fra en af de i stk.
1 nævnte institutioner m.v. fratage den
forælder, der ikke har
forældremyndigheden, adgangen til at få
orientering og få udleveret dokumenter efter
stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det
tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager
meddelelse om afgørelsen.
§ 25.
Selv om der er uenighed om
forældremyndigheden mellem forældre, der
har fælles forældremyndighed, kan
statsforvaltningen træffe afgørelse om, at
den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Grønland eller Færøerne i en
kortere periode.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 bortfalder
1) 4 uger efter, at statsforvaltningen har
meddelt parterne, at sagen er afsluttet, jf. §
40, medmindre en af dem inden da har
anmodet om, at sagen indbringes for retten,
2) hvis sagen efter indbringelse for retten
hæves eller afvises, eller
3) hvis samlivet genoptages.
§ 28.
Er indehaveren eller begge indehavere
af forældremyndigheden forhindret i at
træffe bestemmelse om barnets personlige
forhold, afgør statsforvaltningen, hvem
forældremyndigheden skal tilkomme, så
længe forhindringen varer.
§ 29.
Under en sag om forældremyndighed,
om barnets bopæl, om samvær eller om
anden kontakt kan statsforvaltningen efter
anmodning træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller om anden kontakt.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Adgangen til at træffe midlertidig
afgørelse efter stk. 1 kan i helt særlige
tilfælde ligeledes udøves af Ankestyrelsen.
§ 29 a.
Har barnet ikke samvær med den
22.
I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Der«, og efter »m.v.«
indsættes: »træffes afgørelse om at«.
23.
I
§ 25
ændres »kan statsforvaltningen træffe« til:
»kan der træffes«.
24.
§ 26, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis
anmodningen tilbagekaldes eller afvises, eller hvis
forældrene genoptager samlivet.«
25.
I
§ 28
ændres »afgør statsforvaltningen« til:
»bestemmes det«.
26.
I
§ 29, stk. 1,
ændres »kan statsforvaltningen
efter anmodning træffe« til: »kan der efter
anmodning træffes«.
27.
§ 29, stk. 4,
ophæves.
319
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0320.png
forælder, der anmoder om samvær, skal
statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3
uger efter modtagelsen af en anmodning om
fastsættelse af samvær træffe en midlertidig
afgørelse om kontaktbevarende samvær.
§ 29, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
28.
Efter § 30 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 30 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse vedrørende aftaler om
forældremyndighed og afgørelse i sager om
forældremyndighed, bopæl, samvær, anden kontakt,
orientering om barnet og udlandsrejse træffes efter
bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
§ 31.
Anmodning om afgørelse om
forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og
15 a, om barnets bopæl efter § 17 og om
samvær m.v. efter §§ 19-22 og 25 indgives
til statsforvaltningen.
Stk. 2.
Anmeldelse af en aftale efter §§ 9, 10
og 13 og anmodning om en afgørelse efter
§§ 11, 14 og 17, § 19, stk. 1-3, og §§ 20, 20
a, 21, 22 og 25 skal indgives til
statsforvaltningen ved anvendelse af den
digitale løsning, som statsforvaltningen
stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Anmeldelser og anmodninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af
statsforvaltningen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Hvis statsforvaltningen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
statsforvaltningen tilbyde, at anmeldelsen
eller anmodningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk.
2. Statsforvaltningen bestemmer, hvordan en
anmeldelse eller anmodning omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4.
Statsforvaltningen kan ud over i de i
stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en
29.
I
§ 31, stk. 2,
indsættes efter »§§ 9, 10 og 13«: »,
anmeldelse vedrørende en aftale efter § 18 a«.
30.
I
§ 31, stk. 3
og
4, § 31 a, stk. 2,
tre steder i
§ 32,
i
§ 32 a, § 33, stk. 1,
og
§ 46, stk. 1,
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
320
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0321.png
anmeldelse eller anmodning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare fordele for statsforvaltningen ved at
modtage anmeldelsen eller anmodningen på
anden måde end digitalt, eller hvis det må
antages at være bedst for barnet, at
anmeldelsen eller anmodningen ikke afvises.
Stk. 5.
En digital anmeldelse eller
anmodning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for statsforvaltningen.
§ 31 a.
Ved anmodning om en afgørelse
som nævnt i § 31, stk. 1, indkalder
statsforvaltningen parterne til et møde,
medmindre anmodningen alene vedrører en
afgørelse om anden kontakt som nævnt i §
22. Statsforvaltningen kan undlade at
indkalde parterne til et møde, hvis det er
unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at
afholde et møde.
Stk. 2.
Parterne har pligt til at deltage i
mødet, medmindre helt særlige
omstændigheder gør sig gældende.
31.
I
§ 31 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En part har ikke pligt til at deltage i mødet
sammen med den anden part, hvis den anden part har
udsat parten eller partens barn for vold, herunder
psykisk vold, eller der er mistanke herom.«
§ 32.
Statsforvaltningen skal tilbyde
forældre og børn børnesagkyndig rådgivning
eller konfliktmægling ved uenighed om
forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan i andre
tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning
eller konfliktmægling, hvis der er et særligt
behov herfor.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan undlade at
tilbyde rådgivning eller konfliktmægling
efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller
uhensigtsmæssigt.
§ 32 a.
Statsforvaltningen tilbyder
forældrene børnesagkyndig rådgivning, når
fogedretten efter retsplejelovens § 537, stk.
4, har udsat fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl eller
32.
I
§ 32 a
ændres »retsplejelovens § 456 r, stk. 5,«
til: »§ 537, stk. 5, i retsplejeloven« og to steder
ændres »fogedretten« til: »Familieretten«.
321
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0322.png
samvær. Rådgivning efter 1. pkt. skal være
gennemført inden det tidspunkt, fogedretten
har udsat sagen til.
§ 33.
Statsforvaltningen kan iværksætte
børnesagkyndige undersøgelser og indhente
sagkyndige erklæringer om forældre i sager
om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær.
Stk. 2.
Har statsforvaltningen iværksat en
børnesagkyndig undersøgelse eller anmodet
om en sagkyndig erklæring om en forælder,
færdiggøres undersøgelsen eller erklæringen
uanset sagens indbringelse for retten efter §
40.
Barnets adgang til at henvende sig til
statsforvaltningen
§ 35.
Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde forældrene
til et møde om forældremyndigheden,
barnets bopæl eller samvær.
§ 36.
Inden en aftale om forældremyndighed
efter § 13, stk. 2, godkendes eller der træffes
afgørelse om forældremyndighed efter § 15,
stk. 3, eller § 15 a, stk. 2, skal
statsforvaltningen indhente en erklæring fra
den forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden.
Stk. 2.
Inden der træffes en afgørelse om
samvær efter § 20, stk. 2, skal
statsforvaltningen indhente en erklæring fra
den forælder, der ikke eller kun i yderst
begrænset omfang har samvær.
Stk. 3. ---
Forældremyndighed efter dødsfald
§ 37.
Statsforvaltningen indbringer en
afgørelse efter § 15 eller § 15 a for retten,
hvis en part inden 4 uger efter, at en
afgørelse efter § 15 eller § 15 a er meddelt
den pågældende, anmoder herom.
§ 38.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om
37.
I
§ 38
ændres »Statsforvaltningen og
Ankestyrelsen« til »Familieretshuset«.
34.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »godkendes« til:
»godkendes,« og »statsforvaltningen indhente« til:
»der indhentes«.
33.
§ 33, stk. 2,
ophæves.
35.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen
indhente« til: »der indhentes«.
36.
Overskriften
før § 37 og
§ 37
ophæves.
322
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0323.png
forældrenes fælles ansvar for transport af
barnet i forbindelse med samvær, herunder
forældrenes afholdelse af udgifter herved,
efter denne lov få terminaladgang til de
nødvendige økonomiske oplysninger om en
part hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret.
§ 39.
En anmodning om ændring af
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
eller anden kontakt kan afvises af
statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har
ændret sig væsentligt. Dette gælder dog ikke
anmodninger om ændring af
forældremyndighed efter § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Statsforvaltningen indbringer
afgørelsen om afvisning af en anmodning
om ændring af forældremyndighed eller
barnets bopæl for retten, hvis ansøgeren
anmoder herom, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afslutning af sagsbehandlingen og
indbringelse for retten
§ 40.
Statsforvaltningen kan afslutte en sag
om forældremyndighed efter § 11 eller § 14
eller om barnets bopæl efter § 17, hvis der
ikke er opnået enighed om
forældremyndigheden eller bopælen.
Statsforvaltningen indbringer sagen for
retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det
er meddelt den pågældende, at sagen er
afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog
ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at
den pågældende er udeblevet fra et møde i
statsforvaltningen.
Stk. 2.
Efter anmodning fra en part afslutter
statsforvaltningen sagen og indbringer den
for retten, hvis
1) parterne har modtaget vejledning på et
møde i statsforvaltningen, uden at enighed
om forældremyndigheden eller om barnets
bopæl er opnået, og parterne eller en af dem
ikke ønsker børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling eller børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling er afsluttet
uden opnåelse af enighed eller
38.
I
§ 39, stk. 1,
udgår »af statsforvaltningen«.
39.
§ 39, stk. 2,
ophæves.
40.
Overskriften
før § 40 og
§ 40
ophæves.
323
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0324.png
2) den pågældende har deltaget i et møde,
mens den anden part er udeblevet trods to
indkaldelser.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan i særlige
tilfælde efter anmodning afslutte sagen og
indbringe den for retten, selv om
betingelserne efter stk. 1 eller stk. 2 ikke er
opfyldt.
Klage m.v.
41.
Overskriften
før § 41 affattes således:
»Domstolsprøvelse og klage«
§ 41.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf.
dog stk. 2, 3 og 5.
42.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
Stk. 2.
En klage over en midlertidig
43.
§ 41, stk. 2-4,
ophæves.
afgørelse om forældremyndighed eller
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
barnets bopæl efter § 26 eller en afgørelse
om ændring heraf efter § 30 afvises, hvis
sagen om forældremyndighed eller barnets
bopæl er indbragt for retten efter § 40.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 37, afgørelser om
at afvise en anmodning om ændring af
forældremyndighed eller barnets bopæl efter
§ 39, stk. 1, afgørelser efter § 40, stk. 1 og 2,
afgørelser om at imødekomme en
anmodning efter § 40, stk. 3, og afgørelser
om afvisning af at behandle en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl efter
§ 46, stk. 2, jf. stk. 1, kan ikke påklages.
Stk. 4.
I sager om forældremyndighed eller
barnets bopæl, som kan indbringes for retten
efter § 37, § 39, stk. 2, § 40 eller § 46, stk. 2,
kan statsforvaltningens sagsbehandling
påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 5.
Den forælder, der ikke har
44.
I
§ 41, stk. 5,
der bliver stk. 2, udgår 3. og 4. pkt.
forældremyndigheden, kan påklage en
afgørelse efter § 23, stk. 2, til
statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke
afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.
Statsforvaltningens afgørelse kan ikke
indbringes for højere administrativ
myndighed. Ankestyrelsen kan dog efter
anmodning optage en sag til behandling, når
det skønnes, at den har principiel eller
324
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0325.png
generel betydning.
§ 41 a.
Ved Ankestyrelsens behandling af
sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§
68 og 70 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
anvendelse.
45.
§ 41 a
ophæves.
§ 46.
Statsforvaltningen kan behandle en sag
46.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »§ 448 f« til: »§ 452«.
om forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær m.v., hvis betingelserne i
retsplejelovens § 448 f er opfyldt.
Stk. 2.
Statsforvaltningens afvisning af at
47.
§ 46, stk. 2,
ophæves.
behandle en sag om forældremyndighed og
barnets bopæl efter §§ 11, 14, 15, 15 a og
17, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1,
kan efter anmodning fra en af parterne
indbringes for retten.
§2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 7.
Ægteskab må ikke uden Ankestyrelsens
tilladelse indgås mellem personer, af hvilke
den ene har været gift med den andens
slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er
der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må
tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til
børnene ikke taler derimod.
1.
I
§ 7
ændres »Ankestyrelsens« til
»Familieretshusets«.
§ 21.
---
Stk. 2.
En vielse, der er ugyldig efter stk. 1,
2.
I
§ 21, stk. 2, § 23, stk. 3,
og
§ 58 b, stk. 1,
ændres
kan af Ankestyrelsen godkendes som gyldig, »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
såfremt særlige grunde taler herfor.
§ 23.
Et ægteskab omstødes ved dom, hvis
det er indgået i strid med § 6 eller § 9.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Sag til omstødelse kan anlægges af
Ankestyrelsen eller af en af ægtefællerne. Er
ægteskabet indgået i strid med § 9, kan
tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab
anlægge sag.
§ 24.
Et ægteskab omstødes endvidere ved
3.
I
§ 23, stk. 1, § 24, stk. 1,
og
§§ 52
og
58
udgår
»ved dom«.
4.
I
§ 23, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Anlægger Familieretshuset sag til omstødelse af et
ægteskab, skal sagen anlægges mod begge
ægtefæller.«
325
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0326.png
dom efter påstand af den ene ægtefælle:
1) hvis han ved ægteskabets indgåelse
befandt sig i en tilstand, som udelukker
evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå
ægteskab,
3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en
anden end sin forlovede eller uden at ville
indgå ægteskab, eller
4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab
ved, at han af den anden ægtefælle gennem
falske oplysninger eller svigagtig fortielse af
sandheden blev vildledt om, hvem den
anden er, eller om sådanne omstændigheder
ved dennes tidligere liv, der med fuld føje
ville have afholdt ham fra at indgå
ægteskabet, og som endnu må tillægges en
sådan betydning for forholdet mellem
ægtefællerne, at ægteskabet ikke med
rimelighed kan fordres opretholdt.
Stk. 2. ---
§ 26.
Omstødes et ægteskab, og var den ene
ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god
tro med hensyn til omstødelsesgrunden,
medens den anden kendte eller burde kende
denne, kan der ved dommen tilkendes den
førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der
fastsættes under hensyn til begges
økonomiske kår og de øvrige
omstændigheder.
§ 29.
Ægtefæller har ret til separation eller
skilsmisse, når de er enige om det.
§ 37.
---
Stk. 2.
Anmodning om separation eller
skilsmisse indgives til statsforvaltningen.
§ 38.
Statsforvaltningen indkalder
ægtefællerne til vilkårsforhandling, når
1) en ægtefælle anmoder om det,
2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give
bevilling til separation eller skilsmisse efter
§§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt eller
3) statsforvaltningen finder, at særlige
omstændigheder taler for det.
5.
I
§ 26
ændres »dommen« til: »afgørelsen«.
6.
I
§ 29
indsættes som
2. pkt.:
»Skilsmisse kan i visse situationer først bevilges
efter en refleksionsperiode, jf. § 42 a.«.
7.
I
§ 37, stk. 2, § 38, stk. 1, nr. 3,
og tre steder i
§ 58
d, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
8.
I
§ 38, stk. 1, § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 42, stk. 2,
og
§ 43 a, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
326
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0327.png
Stk. 2. ---
9.
I
§ 38
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
En ægtefælle har ikke pligt til at deltage i
vilkårsforhandling sammen med den anden
ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har udsat
ægtefællen eller ægtefællens barn for vold, herunder
psykisk vold, eller der er mistanke herom.«
§ 39.
---
Stk. 2.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1
fastsættes således, at de svarer til
omkostningerne ved statsforvaltningens
behandling af en anmodning om separation
eller skilsmisse henholdsvis ved
statsforvaltningens afholdelse af
vilkårsforhandling.
Stk. 3. ---
§ 41.
Statsforvaltningen kan tilbyde
mægling ved uenighed om vilkårene for
separation og skilsmisse.
§ 42.
Statsforvaltningen giver bevilling til
separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og
32-36, hvis ægtefællerne er enige herom og
er enige om vilkårene, jf. §§ 49 og 55.
Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmål
om størrelsen af ægtefællebidrag til
statsforvaltningens afgørelse.
Stk. 2.
Statsforvaltningen giver bevilling til
skilsmisse efter § 30, stk. 2, hvis den anden
ægtefælle ikke protesterer herimod, og
vilkårene for separationen også gælder for
tiden efter skilsmissen.
11.
I
§ 42, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens
afgørelse« til: »afgørelse efter § 50«.
10.
To steder i
§ 39, stk. 2,
ændres
»statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
12.
Efter
§ 42
indsættes:
Ȥ 42 a.
For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse
efter § 29, og som har fælles børn, der ikke er fyldt
18 år, kan bevilling til skilsmisse først udstedes efter
en refleksionsperiode på tre måneder fra
Familieretshusets modtagelse af anmodningen.
Stk. 2.
Familieretshuset udsteder bevilling til
skilsmisse efter § 29, når begge ægtefæller inden 1
måned efter udløbet af refleksionsperioden efter stk.
1 har bekræftet anmodningen om skilsmisse, og
betingelserne i § 42 er opfyldte. Endvidere skal
begge ægtefæller inden bekræftelsen af
anmodningen have gennemført det obligatoriske
327
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0328.png
digitale forløb efter § 23 i lov om Familieretshuset,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
En ægtefælle, der efter § 58 d, stk. 3, ikke
skal anvende digital selvbetjening, skal gennemføre
det obligatoriske digitale forløb efter § 23 i lov om
Familieretshuset på skriftligt grundlag. Ved
bekræftelsen efter stk. 2, 1. pkt. af anmodningen om
skilsmisse skal ægtefællen afgive erklæring om at
have gennemført forløbet.«
Afslutning af en separations- eller
skilsmissesag og indbringelse for retten
§ 43.
Statsforvaltningen kan afslutte en sag
om separation eller skilsmisse efter §§ 29,
30 og 32-36, hvis den fornødne enighed, jf.
§ 42, for at give bevilling ikke er opnået,
eller statsforvaltningen finder det
betænkeligt at give bevilling.
Statsforvaltningen indbringer sagen for
retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det
er meddelt den pågældende, at sagen er
afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog
ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at
den pågældende er udeblevet fra
vilkårsforhandlingen.
Stk. 2.
Efter anmodning fra en part afslutter
statsforvaltningen sagen og indbringer den
for retten, hvis
1) parterne har modtaget vejledning under
vilkårsforhandlingen, uden at den fornødne
enighed, jf. § 42, er opnået, eller
2) den pågældende er mødt, mens den anden
part er udeblevet trods to indkaldelser.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan i særlige
tilfælde efter anmodning afslutte sagen og
indbringe den for retten, selv om
betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er
opfyldt.
§ 43 a.
Statsforvaltningen kan behandle en
ansøgning om separation eller skilsmisse,
hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 c,
stk. 1, 2 og 4, er opfyldt.
Stk. 2.
---
§ 45.
De vilkår, der er fastsat ved en dom til
separation, afsagt her i landet, gælder også
14.
§ 43 a
affattes således:
Ȥ
43 a.
Familieretshuset kan behandle en sag om
separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab og
om et ægteskabs beståen, hvis betingelserne i § 451 i
retsplejeloven er opfyldte.«
15.
I
§ 45
ændres »dom til separation, afsagt her i
landet« til: »afgørelse om separation« og
13.
Overskriften
før § 43 og
§ 43
ophæves.
328
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0329.png
for tiden efter en skilsmisse, opnået på
grundlag af separationen. Med hensyn til
bidragspligt kan der dog ved
separationsdommen træffes anden
bestemmelse.
§ 50.
Indgår ægtefællerne ikke selv aftale
herom, afgør retten spørgsmålet om
bidragspligt, herunder spørgsmålet om
pligtens varighed, medens statsforvaltningen
fastsætter bidragets størrelse. Medmindre
der foreligger særlige omstændigheder, kan
retten kun pålægge en ægtefælle
bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke
kan overstige 10 år.
Stk. 2. ---
§ 52.
En af ægtefællerne truffet aftale om
bidragspligten eller om bidragets størrelse
kan ændres ved dom, såfremt det på grund
af væsentligt forandrede forhold vil være
urimeligt at opretholde aftalen.
§ 53.
En ved dom truffet afgørelse om
ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved
en ny dom, såfremt væsentligt forandrede
forhold og særlige grunde i øvrigt taler
herfor.
Stk. 2.
En af statsforvaltningen truffet
afgørelse om bidragets størrelse kan ændres
af statsforvaltningen, såfremt
omstændighederne taler derfor.
§ 55.
---
Stk. 2.
Såfremt en lejlighed i en ejendom,
der hører til den enes bodel eller særeje, og
som indeholder flere beboelseslejligheder,
hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten
i forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse pålægge ægtefællen at udleje
lejligheden til den anden ægtefælle og
fastsætte vilkår for lejemålet.
§ 58.
Har ægtefæller med henblik på
separation eller skilsmisse truffet aftale om
fordelingen af formuen, bidragspligten eller
andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres
eller erklæres for uforbindende, såfremt den
»separationsdommen til: »afgørelsen om
separation«.
16.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »afgør retten
spørgsmålet« til: »træffes der afgørelse« og »,
medens statsforvaltningen fastsætter« til: »og om«.
17.
I
§ 50, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »retten kun
pålægge« til: »der kun pålægges«.
18.
I
§ 53, stk. 1,
udgår »ved dom truffet« og »ved
en ny dom«.
19.
I
§ 53, stk. 2,
ændres »af statsforvaltningen
truffet om bidragets størrelse kan ændres af
statsforvaltningen« til: »afgørelse om bidragets
størrelse kan ændres«.
20.
I
§ 55, stk. 2,
ændres »retten i forbindelse med
dom til separation eller skilsmisse pålægge
ægtefællen at udleje lejligheden til den anden
ægtefælle og fastsætte« til: »det ved afgørelse om
eller bevilling til separation eller skilsmisse
pålægges ægtefællen at udleje lejligheden til den
anden ægtefælle og fastsættes«.
329
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0330.png
skønnes urimelig for den ene ægtefælle på
tidspunktet for dens indgåelse.
§ 58 a.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 43,
stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme
en anmodning efter § 43, stk. 3, og
afgørelser om at afvise at behandle en sag
om separation eller skilsmisse efter § 43 a,
stk. 2.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse om bidrag
skal indgives, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.
Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde
behandle en klage over en afgørelse om
bidrag, selv om klagen er indgivet efter
udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
I sager om separation eller skilsmisse,
som kan indbringes for retten efter § 43 eller
§ 43 a, stk. 2, kan statsforvaltningens
sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 4. ---
21.
§ 58 a, stk. 1-3,
affattes således:
»Ved Familieretshusets behandling af sager efter
denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Familieretshuset eller Familieretten træffer
efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset afgørelse
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
2) om godkendelse af en vielse som gyldig efter §
21,
3) i sager omfattet af kapitel 3-5,
4) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af
den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve
ægteskabsbetingelserne,
5) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller
anmodning, der ikke er indgivet til Familieretshuset
ved anvendelse af digital selvbetjening,
6) i sager mellem ægtefæller, om separation består
eller er bortfaldet, og
7) i sager om, hvorvidt parterne er eller ikke er
ægtefæller.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov
kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.«
Stk. 5.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
22.
I
§ 58, a, stk. 5,
ændres »Statsforvaltningen og
kan til brug for behandlingen af sager om
Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
fastsættelse og ændring af bidrag efter denne
lov få terminaladgang til nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregisteret.
§ 58 b.
Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og
§ 11 a, stk. 2, samt afgørelser om
anerkendelse af udenlandske skilsmisser til
brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne
kan påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 2. ---
§ 58 c.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om
fastsættelse og ændring af et bidrag efter
denne lov anmode en part om oplysninger
23.
I
§ 58 c
ændres »Statsforvaltningen og
Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
330
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0331.png
om vedkommendes egne forhold. Hvis
parten undlader at give statsforvaltningen
eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er
nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på
det foreliggende grundlag.
§ 58 d.
---
Stk. 2.
Anmodning om separation og
skilsmisse efter § 37, stk. 2, og ansøgning
om fastsættelse eller ændring af størrelsen af
bidrag efter § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, skal
indgives til statsforvaltningen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger og
ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af statsforvaltningen,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3-5.---
24.
I
§ 58 d, stk. 2,
ændres »separation og skilsmisse
efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse eller
ændring af størrelsen af bidrag efter § 50, stk. 1, og §
53, stk. 2,« til: »tilladelse til at indgå ægteskab efter
§ 7, anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af
ægteskab efter §§ 23 og 24, anmodning om
godtgørelse ved omstødelse af ægteskab efter § 26,
anmodning om separation og skilsmisse efter § 37,
stk. 2, bekræftelse af anmodning om skilsmisse efter
§ 29, jf. § 42 a, stk. 2, ansøgning om fastsættelse
eller ændring af ægtefællebidrag efter § 50, stk. 1, og
§§ 52 og 53 og om ændring efter § 58 af aftale om
fordelingen af formuen, bidragspligten og andre
vilkår for separation og skilsmisse «.
25.
§ 58 e
ophæves.
§ 58 e.
Ved Ankestyrelsens behandling af
sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§
68 og 70 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
anvendelse.
§3
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1815 af 23. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 13.
---
Stk. 2.
Opfylder en af forældrene ikke
forsørgelsespligten over for barnet, kan
statsforvaltningen pålægge ham at udrede
bidrag til barnets underhold.
§ 14.
---
Stk. 2.
Bidragspligten ophører ved barnets
fyldte 18. år. Bidragspligten ophører
endvidere, når barnet indgår ægteskab,
medmindre statsforvaltningen bestemmer
andet.
Stk. 3-4.---
§ 15.
---
1.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen pålægge
ham« til: »det pålægges den pågældende forælder«.
2.
I
§ 14, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen
bestemmer« til: »der bestemmes«.
331
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0332.png
Stk. 2.
Ansøgning om fastsættelse af bidrag
efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved
barnets konfirmation kan tidligst indgives til
statsforvaltningen 3 måneder før og senest 1
dag før dagen for barnets konfirmation.
Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter
stk. 1 i anledning af omkostninger, ved at
barnet når konfirmationsalderen, kan
indgives fra den dag, hvor barnet fylder 13
år, til den dag, hvor barnet fylder 15 år.
Stk. 3.
Statsforvaltningen afviser en
ansøgning som nævnt i stk. 2, hvis
ansøgningen indgives på andre tidspunkter
end efter stk. 2.
Stk. 4.
Bidrag efter stk. 1 i anledning af
omkostninger ved barnets sygdom og
begravelse eller i anden særlig anledning
kan kun fastsættes, såfremt begæring
fremsættes for statsforvaltningen inden 3
måneder efter udgiftens afholdelse,
medmindre der godtgøres at foreligge
rimelig grund for overskridelse af fristen.
§ 16.
Statsforvaltningen kan til enhver tid
efter ansøgning ændre et bidrag.
§ 17.
Aftaler om bidrag til barnet er ikke til
hinder for, at der træffes anden afgørelse af
statsforvaltningen, såfremt aftalen skønnes
åbenbart ubillig, eller når forholdene
væsentligt har forandret sig, eller aftalen
strider mod barnets bedste.
§ 17 a.
---
Stk. 2.
Der betales ikke gebyr efter stk. 1,
hvis
1) der søges om bortfald af bidrag og dette
skyldes, at barnet er flyttet til den forælder,
der betaler bidraget, eller
2) der søges om ændring af et aftalt bidrag,
jf. § 17, og statsforvaltningen ikke tidligere
har behandlet en sag om dette bidrag.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Størrelsen af gebyret efter stk. 1
fastsættes således, at det svarer til
omkostningerne ved statsforvaltningens
behandling af en ansøgning om ændring af
3.
I
§ 15, stk. 2
og
4,
tre steder i
§ 19 a, stk. 1,
to
steder i
§ 19 a, stk. 2,
og i
§ 19 a, stk. 3
og
4,
ændres
»statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
4.
I
§ 15, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen afviser
en ansøgning som nævnt i stk. 2« til: »En ansøgning
som nævnt i stk. 2 afvises«
5.
I
§ 16
ændres »Statsforvaltningen« til: »Bidrag«
og »efter ansøgning ændre et bidrag« til: »ændres
efter ansøgning«.
6.
I
§ 17
udgår »af statsforvaltningen«.
7.
I
§ 17 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »statsforvaltningen
ikke tidligere har« til: »der ikke tidligere har været«.
8.
I
§ 17 a, stk. 4,
ændres »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
332
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0333.png
bidrag.
Stk. 5. ---
§ 19.
Statsforvaltningen kan pålægge
faderen eller medmoderen at udrede bidrag
til udgifterne ved fødslen og ved barnets
navngivning, herunder ved dåb, og til
moderens underhold 2 måneder før og 1
måned efter fødslen. Under særlige
omstændigheder, navnlig i tilfælde af
moderens sygdom forårsaget ved
svangerskabet eller fødslen, kan bidrag
pålægges for indtil 4 måneder før og 9
måneder efter fødslen. Bidraget kan
pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2.
Endvidere kan statsforvaltningen
pålægge den, der har eller kan have
besvangret en kvinde, eller den, der har
givet samtykke til, at en kvinde er behandlet
med assisteret reproduktion, hvis barnet må
antages at være blevet til ved denne
behandling, jf. børnelovens §§ 27 eller 27 a,
at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte
særlige udgifter.
Stk. 3.
Bidrag efter denne paragrafs stk. 1
forfalder, hvis barnet er født, straks ved
bidragsfastsættelsen og ellers til de af
statsforvaltningen nærmere bestemte
tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder
straks.
Stk. 4. ---
§ 19 a.
Ansøgning om fastsættelse eller
ændring af bidrag efter denne lov skal
indgives til statsforvaltningen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af
statsforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis statsforvaltningen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
9.
I
§ 19, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan
pålægge« til: »Der kan pålægges«.
10.
I
§ 19, stk. 2,
ændres »kan statsforvaltningen
pålægge« til: »kan der pålægges«.
11.
I
§ 19, stk. 3,
ændres »af statsforvaltningen« til:
»i afgørelsen efter stk. 1«.
12.
I
§ 19 a, stk. 2
og
3,
ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
333
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0334.png
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan helt
ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for
statsforvaltningen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig
for statsforvaltningen.
§ 20.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om
fastsættelse og ændring af et bidrag efter
denne lov anmode en part om oplysninger
om vedkommendes egne forhold. Hvis
parten undlader at give statsforvaltningen
eller Ankestyrelsen oplysninger, der er
nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på
det foreliggende grundlag.
13.
I
§ 20
ændres »Statsforvaltningen og
Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
14.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om bidrag træffes efter
bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
§ 21.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Ved Ankestyrelsens behandling af klager
efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i
lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område anvendelse.
Stk. 2.
Klage skal indgives, inden 4 uger
efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige
tilfælde behandle en klage, selv om klagen
er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren kan
fastsætte regler om klagers behandling og
om behandling af sager om børnebidrag,
herunder om ansøgningsfrister og
15.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
16.
§ 21, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
17.
I
§ 21, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »om klagers
behandling og«.
334
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0335.png
begyndelses- og ændringstidspunkter.
18.
I
§ 21, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres
Stk. 4.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
»Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til:
kan til brug for behandlingen af sager om
»Familieretshuset«.
fastsættelse og ændring af bidrag efter denne
lov få terminaladgang til nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregistret.
§4
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1821 af
23. december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Adoption meddeles ved bevilling, der
udfærdiges af statsforvaltningen.
Stk. 2.
Ved adoption af et barn fra et andet
land har bevillingen virkning fra barnets
ankomst her til landet. Hvis der er knyttet en
prøveperiode til adoptionen, har bevillingen
dog først virkning fra udløbet af
prøveperioden. Statsforvaltningen kan
fravige bestemmelsen i 2. pkt., hvis der
foreligger særlige omstændigheder.
§ 6.
Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12
år, bør bevillingen ikke meddeles uden den
pågældendes samtykke, medmindre
indhentelse af samtykket skønnes at være til
skade for barnet.
Stk. 2.
Samtykket skal afgives under
personligt fremmøde for statsforvaltningen
eller for anden myndighed eller institution,
der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden
barnet afgiver samtykke, skal der finde en
samtale sted med barnet om adoptionen, og
barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.
Stk. 3.
---
§ 8.
Samtykke efter § 7 skal afgives
skriftligt under personligt fremmøde for
statsforvaltningen eller for anden
myndighed eller institution, som er
godkendt dertil af børne- og
socialministeren. Kravet om personligt
fremmøde gælder dog ikke den forælder, der
afgiver samtykke til vedkommendes
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset« og »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
335
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0336.png
ægtefælle eller samlevers stedbarnsadoption.
Stk. 2-5.
---
§ 10.
Når statsforvaltningen modtager
meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at
Ankestyrelsen har meddelt samtykke efter
§ 68 e i lov om social service til, at et barn
kan adopteres uden samtykke fra
forældrene, træffer statsforvaltningen efter
§ 9, stk. 2-4, afgørelse om adoption af
barnet, hvis betingelserne er opfyldt.
Stk. 2.
Inden statsforvaltningen træffer
afgørelse efter stk. 1, skal statsforvaltningen
forespørge barnets forældre, om de vil give
samtykke til adoptionen, jf. § 7.
§ 11.
Træffer statsforvaltningen beslutning
efter § 9, selv om samtykke til adoption fra
forældrene efter § 7, stk. 1, ikke foreligger,
underrettes barnet, forældrene, indehaveren
af forældremyndigheden, hvis denne er en
anden end forældrene, værgen og den, der
søger om adoption, herom.
Stk. 2.
En beslutning som nævnt i stk. 1 skal
være skriftlig og udleveres af
statsforvaltningen til de pågældende
personligt eller forkyndes for dem.
Beslutningen skal indeholde oplysning om
adgangen til at få afgørelsen prøvet af retten
og om fristen herfor, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Inden 14 dage efter at en beslutning
som nævnt i stk. 1 er modtaget eller
forkyndt, kan sagen forlanges indbragt for
retten. Statsforvaltningen kan, når særlige
grunde taler derfor, fastsætte en længere frist
eller inden fristens udløb forlænge denne.
Stk. 4.
Modtager statsforvaltningen
anmodning om, at beslutningen prøves af
retten, indbringer statsforvaltningen sagen
for retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 b, medmindre bevilling er
udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 3.
Stk. 5.
Opretholder retten statsforvaltningens
2.
I
§ 11, stk. 5, § 25, nr. 4,
og
§ 29 b, stk. 2,
ændres
beslutning om, at bevilling efter § 9 skal
»statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
meddeles, eller beslutter retten, at bevilling
kan meddeles, kan statsforvaltningen ikke
meddele bevilling, før ankefristen er
udløbet, og anke ikke er iværksat inden
336
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0337.png
ankefristens udløb. Det samme gælder i
forhold til kæremål, hvis retten afviser
prøvelse, jf. retsplejelovens § 475 b, stk. 4.
§ 15.
Adoption kan ikke meddeles, hvis
nogen, der skal afgive samtykke til
adoptionen, yder eller modtager vederlag
eller nogen anden form for modydelse,
herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.
Statsforvaltningen kan afkræve enhver, der
har kendskab til forholdene, alle oplysninger
til brug ved afklaringen af, om der er ydet
eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i 1.
pkt.
§ 15 a.
Statsforvaltningen kan under en sag
om adoption beskikke en advokat for et
barn, der er fyldt 3 år, og som har bopæl her
i landet. Dette gælder dog ikke ved adoption
efter § 5 a, eller hvis adoptionen er formidlet
af en organisation, der har tilladelse til at
yde adoptionshjælp efter § 30.
Stk. 2.
Statsforvaltningen skal under en sag
om adoption efter § 9 beskikke en advokat
for barnet. Statsforvaltningen skal samtidig
tilbyde forældrene og indehaveren af
forældremyndigheden, hvis denne er en
anden end forældrene, samt barnets
eventuelle plejeforældre
advokatbeskikkelse.
Stk. 3.
---
§ 18. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse
af adoptivforholdet ikke ske uden barnets
samtykke. Samtykket skal afgives under
personligt fremmøde for statsforvaltningen
eller for anden myndighed eller institution,
der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden
barnet afgiver samtykke, skal der finde en
samtale sted med barnet om ophævelsen af
adoptivforholdet, og barnet skal gøres
bekendt med ophævelsens betydning.
Stk. 4-5.
---
§ 25.
Børne- og socialministeren kan
fastsætte regler om behandling af sager efter
337
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0338.png
denne lov, herunder
1) om godkendelse som adoptant,
2) om adoptionssagers behandling, herunder
om indholdet af ansøgninger om adoption
m.v.,
3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf.
§§ 6 og 8,
4) om statsforvaltningens behandling af
sager om adoption uden samtykke, jf. § 9,
og
5) om behandlingen af sager om
godkendelse af, at et adoptionsforløb
fortsætter.
§ 25 a.
Børne- og socialministeren opretter
et eller flere samråd, der efter undersøgelse
foretaget af statsforvaltningen afgør, om en
ansøger kan godkendes som adoptant, jf. § 4
a.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Samrådet består af et medlem med
social uddannelse, en jurist og en læge. Det
ene medlem skal være medarbejder ved
statsforvaltningen.
Stk. 4-5.---
§ 29 b.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 9.
Stk. 2.
I sager efter § 9 kan
statsforvaltningens sagsbehandling påklages
til Ankestyrelsen.
Stk. 3. ---
§ 29 c.
Ansøgning om bevilling til adoption
og om godkendelse som adoptant skal
indgives til statsforvaltningen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af
statsforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis statsforvaltningen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital
3.
I
§ 29 b, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
338
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0339.png
selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan helt
ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for
statsforvaltningen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig
for statsforvaltningen.
§5
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
Udbetaling Danmark opkræver efter
1.
I
§ 2
ændres »statsforvaltningen afgør« til:
anmodning krav på underholdsbidrag.
»afgørelse om«, og efter «krav« indsættes: «træffes
Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver efter § 23 a, stk. 3«.
dog krav på underholdsbidrag, der er
omfattet af § 1, stk. 2, mens
statsforvaltningen afgør indsigelser mod
eksistensen af sådanne krav.
§ 20.
Efter statsforvaltningens bestemmelse
kan reglerne i § 19 bringes til anvendelse
over for en mand, der er part i en påbegyndt
faderskabssag.
§ 23 a.
---
Stk. 2.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen.
Ved Ankestyrelsens behandling af klager
efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i
lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område anvendelse.
2.
I
§ 20
ændres: »Efter statsforvaltningens
bestemmelse kan reglerne i § 19« til »Reglerne i §
19 kan«.
3.
§ 23 a, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse efter § 2, 2. pkt., og § 20 træffes
efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.
Stk. 4.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov
kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.«
339
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0340.png
§ 23 b.
Børne- og socialministeren kan
1) fastsætte regler om Udbetaling Danmarks
behandling af sager efter denne lov,
herunder om den administrative behandling
af sager om henstand med eller afdragsvis
betaling af underholdsbidrag,
2) i samråd med skatteministeren fastsætte
regler om
restanceinddrivelsesmyndighedens
behandling af sager efter § 2, 2. pkt.,
herunder om den administrative behandling
af sager om henstand med eller afdragsvis
betaling af underholdsbidrag, og
3) fastsætte regler om behandling af sager
om indsigelser mod eksistensen af krav efter
§ 1, stk. 2, om behandling af sager efter § 20
og om behandling af klager over afgørelser
truffet af statsforvaltningen.
4.
I
§ 23 b, nr. 3,
indsættes efter »§ 1, stk. 2,«: »og«
og »og om behandling af klager over afgørelser
truffet af statsforvaltningen« udgår.
§6
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23.
december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 1 a.
Fødes et barn af en kvinde, der er gift
med en kvinde eller har en registreret
partner, registreres sæddonor som far til
barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er
opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af
faderskabet foretages af statsforvaltningen i
forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2-3. ---
§ 3 a.
Fødes et barn af en kvinde, der er gift
med en kvinde eller har en registreret
partner, registreres ægtefællen eller
partneren som medmor til barnet, når
betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er
opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af
medmoderskabet foretages af
statsforvaltningen i forbindelse med barnets
fødsel.
Stk. 2-4. ---
§ 3 b.
Fødes et barn af en ugift kvinde, anses
en kvinde som medmor til barnet, hvis hun
og moderen skriftligt erklærer, at de
1.
I
§ 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 4, § 5,
stk. 1, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2, § 14, stk. 7, § 33, stk. 3,
og tre steder i
§ 33 a, stk. 2,
ændres
»statsforvaltningen« til »Familieretshuset«.
340
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0341.png
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret
for barnet, og betingelserne i § 27 eller § 27
a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.
Registreringen af medmoderskabet foretages
af statsforvaltningen i forbindelse med
fødslen.
Stk. 2-3. ---
Kapitel 2
Sag om faderskab og medmoderskab ved
statsforvaltningen
§ 4.
Inden barnets fødsel kan sag rejses af
moderen eller af statsforvaltningen.
§ 5.
Er faderskab eller medmoderskab
registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller
anerkendt ved statsforvaltningen, kan sag
inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses
af moderen, faderen, medmoderen eller
barnets værge.
Stk. 2. ---
§ 7.
Er faderskab eller medmoderskab ikke
registreret, og er der ikke rejst sag af andre,
rejser statsforvaltningen sag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 9.
---
Stk. 2.
Er moderen død, inddrager
statsforvaltningen efter anmodning fra
barnets værge en mand eller kvinde som
part, hvis det antageliggøres, at manden er
eller kan være barnets far, eller at kvinden er
eller kan være barnets medmor.
§ 11.
Statsforvaltningen opfordrer moderen
og de mænd, som er parter i sagen, til at
medvirke ved retsgenetiske undersøgelser,
hvis det kan have betydning for sagen.
Stk. 2. ---
§ 12.
Statsforvaltningen kan bestemme, at
en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far,
og at en kvinde, der utvivlsomt ikke kan
anses som barnets medmor, skal udtræde af
sagen.
3.
I
§ 11, stk. 1,
og
§§ 12
og
32
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2.
I
overskriften
til kapitel 2 udgår »ved
statsforvaltningen«.
341
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0342.png
§ 13.
Statsforvaltningen indbringer sagen for
retten, hvis
1) en af sagens parter anmoder om det,
2) statsforvaltningen finder det betænkeligt
at fortsætte behandlingen af sagen,
3) der skal ske indkaldelse ved
bekendtgørelse i Statstidende eller
udfærdiges retsanmodning efter
retsplejelovens § 158,
4) sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved
anerkendelse eller henlæggelse ved
statsforvaltningen eller
5) en af parterne er frataget den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6.
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Anerkendelse efter stk. 1-6 skal ske
skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan
kun ske under et møde i statsforvaltningen.
Stk. 8-9. ---
Kapitel 3
Sag om faderskab og medmoderskab ved
retten
Sagens indbringelse
§ 15.
Sag kan kun indbringes for retten af
statsforvaltningen.
Sagens behandling
4.
§ 13
affattes således.
Ȥ 13.
Anerkendes faderskab eller medmoderskab
ikke efter § 14, træffes der afgørelse herom efter
kapitel 3.«
5.
Overskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Afgørelse om faderskab og medmoderskab«
6.
Overskriften
til § 15 og
§ 15
ophæves.
7.
Overskriften
til § 16 affattes således:
»Familierettens behandling af sagen om faderskab
og medmoderskab«
Anerkendelse af faderskab og
medmoderskab
Dom til faderskab og medmoderskab
8.
Overskriften
til § 19 ophæves.
9.
I
overskriften
til § 20 ændres »Dom til« til:
»Afgørelse om«.
10.
I
§ 20, stk. 1,
ændres »En mand dømmes som
far« til: »Der træffes afgørelse om, at en mand er
far«.
11.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »dømmes en mand som
far« til: »træffes der afgørelse om, at en mand er
§ 20.
En mand dømmes som far, hvis han
efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser
utvivlsomt er barnets far.
Stk. 2.
I andre tilfælde dømmes en mand
som far, hvis han har haft seksuelt forhold
342
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0343.png
til moderen i den periode, hvor hun blev
gravid, og der ikke foreligger
omstændigheder, der gør det usandsynligt,
at han er barnets far. Har moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt
forhold til andre mænd, er det endvidere en
betingelse, at
1) ingen af disse efter udfaldet af
retsgenetiske undersøgelser er barnets far
eller
2) det er overvejende sandsynligt, at ingen
af disse er barnets far.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
En kvinde kan dømmes som medmor,
hvis hun efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses
som medmor til barnet.
Stk. 5.
En mand kan dømmes som far, hvis
han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b
eller 27 c anses som far til barnet.
far«.
12.
I
§ 20, stk. 4,
ændres »En kvinde kan dømmes
som medmor« til: »Der kan træffes afgørelse om, at
en kvinde er medmor«.
13.
I
§ 20, stk. 5,
ændres »En mand kan dømmes
som far« til: »Der kan træffes afgørelse om, at en
mand er far«.
§ 21.
Er faderskabet eller medmoderskabet
14.
I
§ 21, stk. 1, § 22, stk. 1
og
2,
og
§ 24, stk. 1,
til et barn ikke registreret eller fastslået ved
ændres »dom« til: »afgørelse«.
anerkendelse eller dom, genoptages sagen
efter anmodning fra moderen eller hendes
dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo,
en mand, som har ret til at få prøvet, om han
er barnets far efter § 6 eller § 6 a, eller en
kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun
er barnets medmor efter § 6 a.
Stk. 2-3. ---
§ 22.
Er faderskabet til et barn registreret
eller fastslået ved anerkendelse eller dom,
genoptages sagen, hvis moderen eller
hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller
dødsbo og faderen eller hans dødsbo i
enighed anmoder om det.
Stk. 2.
Er medmoderskabet til et barn
registreret eller fastslået ved anerkendelse
eller dom, genoptages sagen, hvis moderen
eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge
eller dødsbo og medmoderen eller hendes
dødsbo i enighed anmoder om det.
Stk. 3. ---
§ 24.
Er faderskabet eller medmoderskabet
til et barn registreret eller fastslået ved
343
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0344.png
anerkendelse eller dom, kan moderen eller
hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo,
faderen eller hans dødsbo eller medmoderen
eller hendes dødsbo inden 3 år efter barnets
fødsel anmode om, at sagen genoptages,
hvis der er fremkommet oplysninger om
omstændigheder, der kan antages at ville
give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt
er særlig anledning til at antage, at sagen vil
få et andet udfald.
Stk. 2. ---
§ 26.
Afgørelse af, om en sag skal
genoptages, træffes af statsforvaltningen.
Stk. 2.
Statsforvaltningen indbringer
spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis
en part inden fire uger efter
statsforvaltningens afgørelse anmoder om
det.
Stk. 3.
Genoptages sagen, finder kapitel 2 og
3 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
En mand, der tidligere har været part
i sagen, men som efter udfaldet af
retsgenetiske undersøgelser eller bevis om,
hvorvidt han har haft seksuelt forhold til
moderen i den periode, hvor hun blev
gravid, ikke er blevet anset som barnets far,
kan ikke mod sin vilje inddrages på ny.
Dette gælder dog ikke, hvis han har afgivet
falsk forklaring for retten om forhold af
betydning for sagen eller der med hans
viden er sket identitetsforveksling,
ombytning af genetisk materiale eller anden
tilsvarende fejl.
Kapitel 7
Statsforvaltningens vejledningspligt
§ 32.
Statsforvaltningen yder i fornødent
omfang vejledning om spørgsmål, der
vedrører denne lov, og bistår herunder med
udfyldelse af blanketter m.v.
19.
Efter § 32 indsættes i
kapitel 8:
Ȥ 32 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
15.
§ 26, stk. 1 og 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
16.
I
§ 26, stk. 3,
der bliver stk. 1, ændres
»Genoptages sagen,« til: »Ved genoptagelse af en
sag efter §§ 21-25« og »stk. 4« til: »stk. 2«.
17.
I
§ 26, stk. 4,
der bliver stk. 2, udgår »for retten«.
18.
I
overskriften
til kapitel 7 ændres
»Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
344
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0345.png
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelser om faderskab og medmoderskab
og om genoptagelse af en sag om faderskab og
medmoderskab træffes efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af
Familieretshuset eller Familieretten, dog undtaget
registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov
kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.«
§ 33.
Børne- og socialministeren fastsætter
regler om behandling af sager efter denne
lov, herunder om personregisterførernes og
statsforvaltningens registrering af faderskab
og medmoderskab, om statsforvaltningens
behandling af sager om faderskab og
medmoderskab, om beregning af den
periode, hvor moderen blev gravid, og om
retsgenetiske undersøgelser. Børne- og
socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandlingen af klager over
statsforvaltningens sagsbehandling, jf. § 35,
stk. 2.
Stk. 2.
Blanketter til brug for registrering af
faderskab og medmoderskab og til brug for
anerkendelse og afgivelse af erklæring efter
§§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være
godkendt af Ankestyrelsen. Børne- og
socialministeren kan bestemme, at
underskrifter på disse blanketter skal være
bekræftet af en advokat eller to
vitterlighedsvidner eller på anden måde.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren kan
bestemme, at en anerkendelse afgivet i
udlandet skal ligestilles med en
anerkendelse for statsforvaltningen.
§ 33 a.
---
Stk. 2.
Erklæring efter § 3 b, anmodning om
rejsning eller genoptagelse af sag om
faderskab eller medmoderskab efter §§ 4, 5,
6, 6 a og 21-24 og anmodning om
anerkendelse af faderskab eller
medmoderskab efter § 14 skal indgives til
statsforvaltningen ved anvendelse af den
digitale løsning, som statsforvaltningen
20.
To steder i
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
21.
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
22.
I
§ 33, stk. 2,
ændres »Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
345
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0346.png
stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Erklæringer og anmodninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af
statsforvaltningen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Myndigheden kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade
at afvise en erklæring, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele
for personregisterføreren ved at modtage
erklæringen på anden måde end digitalt.
Stk. 5. ---
§ 35.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
I sager efter kapitel 2, 4 og 5 kan
statsforvaltningens sagsbehandling påklages
til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens
behandling af klager efter 1. pkt. finder
kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område anvendelse.
23.
I
§ 33 a, stk. 4,
ændres »personregisterføreren«
til: »myndigheden«.
24.
§ 35
ophæves.
§7
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23.
december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2.
Børne- og socialministeren fastsætter
1.
I
§ 2, stk. 2,
to steder i
§ 6, stk. 2,
og i
§ 14, stk. 1,
nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.
ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
Ankestyrelsen bekendtgør en gang årligt,
hvilke navne der ikke er beskyttede efter stk.
1.
§ 6.
---
Stk. 2.
Den, der er berettiget til et af de i stk.
1, nr. 2 og 3, nævnte navne, kan anmelde
dette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen
offentliggør en liste over navne, der
anmeldes efter 1. pkt.
§ 14.
Ankestyrelsen offentliggør en liste
over drenge- og pigenavne, der kan tages
uden godkendelse efter stk. 3.
Stk. 2-4. ---
346
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0347.png
Kapitel 4
Kompetenceregler og klageadgang m.v.
2.
I
overskriften
til kapitel 4 ændres »og
klageadgang« til: », klageadgang og
domstolsprøvelse«.
3.
I
§ 16, stk. 2,
ændres »Skal afgørelse i sagen
træffes af statsforvaltningen i medfør af de nævnte
bestemmelser, videresender personregisterføreren
ansøgningen til statsforvaltningen« til: »Skal
afgørelse i sagen træffes i medfør af stk. 3 og 4,
videresender personregisterføreren ansøgningen til
Familieretshuset«.
4.
I
§ 16, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset og Familieretten, jf. § 20 a, stk.
2,«.
§ 16.
---
Stk. 2.
Personregisterføreren træffer
afgørelse i sagen, jf. dog stk. 3 og 4. Skal
afgørelse i sagen træffes af
statsforvaltningen i medfør af de nævnte
bestemmelser, videresender
personregisterføreren ansøgningen til
statsforvaltningen.
Stk. 3.
Statsforvaltningen træffer afgørelse i
sager om navneændring eller navngivning i
medfør af følgende bestemmelser:
1) Efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6, § 7,
stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændringer i
efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 6,
2) mellemnavne efter § 11, stk. 1, nr. 2, hvis
navnet tages i medfør af en af de i nr. 1
nævnte bestemmelser,
3) fornavne efter § 14, stk. 3, og
4) navne efter § 24.
Stk. 4.
Børne- og socialministeren kan efter
forhandling med kirkeministeren fastsætte
regler om, at afgørelsen i andre tilfælde end
dem, der er nævnt i stk. 3, træffes af
statsforvaltningen. Børne- og
socialministeren forhold kan efter
forhandling med kirkeministeren endvidere
fastsætte regler om, at visse typer af
afgørelser, som er omfattet af stk. 3,
alligevel kan træffes af
personregisterføreren.
§ 17.
Statsforvaltningen yder i fornødent
omfang vejledning om spørgsmål, der
vedrører denne lov.
5.
I
§ 16, stk. 4,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset og Familieretten, jf. § 20 a, stk.
2,«.
6.
I
§ 17
ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
7.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om navngivning og
navneændring efter § 16, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.
træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov
347
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0348.png
om Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
§ 21.
Afgørelser om navngivning og
navneændring efter denne lov kan påklages
til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens
behandling af klager efter 1. pkt. finder
kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område anvendelse.
Stk. 2. ---
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hvis særlige grunde taler for det, kan
navneændring ske med statsforvaltningens
tilladelse, selv om samtykke efter stk. 1 ikke
foreligger.
8.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2,
1. pkt., kan påklages til Familieretshuset.
Familieretshusets afgørelser efter § 16, stk. 3, og stk.
4, 1. pkt., kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.«
9.
I
§ 22, stk. 3,
ændres »statsforvaltningens
tilladelse« til »tilladelse fra den myndighed, der
behandler sagen«.
§8
I lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers
økonomiske forhold foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Er en ægtefælle under samlivet
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »Statsforvaltningens«.
forhindret i at varetage sine interesser på
grund af fravær eller sygdom, kan den anden
ægtefælle foretage dispositioner, der ikke
uden ulempe kan udsættes, herunder
afhændelse og pantsætning, når dette af
hensyn til familiens underhold er
uomgængeligt nødvendigt. Fast ejendom
kan dog ikke afhændes eller pantsættes uden
Statsforvaltningens tilladelse. 1. pkt. gælder
ikke, hvis en anden er bemyndiget til at
foretage dispositionen.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan efter
bestemmelserne i kapitel 16 pålægge en
ægtefælle, der ikke opfylder sin
forsørgelsespligt efter stk. 1, at betale bidrag
til den anden ægtefælle.
§ 7.
Nægter den anden ægtefælle at give
2.
I
§ 4, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen kan efter
bestemmelserne i kapitel 16 pålægge« til: »Der kan
efter bestemmelserne i kapitel 16 pålægges«.
3.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »kan Statsforvaltningen efter
348
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0349.png
samtykke efter § 6, eller kan samtykke ikke
indhentes inden rimelig tid, kan
Statsforvaltningen efter anmodning fra den
ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den
anden part i aftalen tillade dispositionen,
hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at
gennemføre aftalen.
Stk. 2. ---
§ 27.
Ved formuedelingen indgår de aktiver
og passiver, som hver ægtefælle havde ved
udgangen af det døgn, hvor
Statsforvaltningen modtog anmodning om
separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og
3. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 2-3. ---
§ 43.
Sag om krav efter §§ 41 og 42 kan
tidligst anlægges, når der er indgivet
anmodning til Statsforvaltningen om
separation eller skilsmisse.
Stk. 2. ---
Afsnit V
Ægtefællebidrag og Statsforvaltningens
sagsbehandling
§ 56.
Statsforvaltningen kan efter ansøgning
pålægge en ægtefælle, der ikke opfylder sin
forsørgelsespligt efter § 4, at betale bidrag
til den anden ægtefælle.
Stk. 2-3. ---
§ 58.
Statsforvaltningen kan efter ansøgning
ændre en afgørelse efter § 56, hvis
omstændighederne taler for det.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan efter
ansøgning ændre en aftale om bidrag efter §
56, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig,
eller hvis forholdene væsentligt har
forandret sig.
anmodning fra den ægtefælle, der ejer boligen, eller
fra den anden part i aftale tillade dispositionen« til:
»kan dispositionen efter anmodning fra den
ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i
aftalen tillades«.
4.
I
§ 27, stk. 1, § 43, stk. 1,
og ni steder i
§ 59
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
5.
I
overskriften
til afsnit V ændres
»Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
6.
I
§ 56, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan efter
ansøgning pålægge« til: »Der kan efter ansøgning
pålægges«.
7.
I
§ 58, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen kan efter
ansøgning ændre en afgørelse efter § 56« til: »En
afgørelse efter § 56 kan efter ansøgning ændres«.
8.
I
§ 58, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen kan efter
ansøgning ændre en aftale om bidrag efter § 56« til:
»En aftale om bidrag efter § 56 kan efter ansøgning
ændres«.
Kapitel 17
9.
I
overskriften
til kapitel 17 ændres
Statsforvaltningens sagsbehandling og klage
»Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets« og
m.v.
»klage« til: »domstolsprøvelse«.
§ 59.
Ansøgning om fastsættelse eller
349
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0350.png
ændring af bidrag efter §§ 56 og 58 skal
indgives til Statsforvaltningen ved
anvendelse af den digitale løsning, som
Statsforvaltningen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Statsforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Finder Statsforvaltningen, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal
Statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan helt
ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for
Statsforvaltningen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig
for Statsforvaltningen.
§ 60.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om
bidrag efter denne lov anmode en part om
oplysninger om partens egne forhold.
Undlader parten at give Statsforvaltningen
eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er
nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på
det foreliggende grundlag.
Stk. 2.
Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om
bidrag efter denne lov få terminaladgang til
nødvendige økonomiske oplysninger om en
part hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret.
10.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »Statsforvaltningen og
Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset« og
»Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
11.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningen og
Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
12.
Efter § 60 indsættes før overskriften før § 61:
Ȥ 60 a.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov finder bestemmelserne i lov om
Familieretshuset anvendelse.
350
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0351.png
Stk. 2.
Afgørelser om afhændelse og pantsætning af
fast ejendom, om dispositioner over familiens
helårsbolig, om fastsættelse og ændring af
ægtefællebidrag og om behandling af en ansøgning,
der ikke er indgivet digitalt, træffes efter
bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
13.
Overskriften
før § 61 affattes således:
Klage m.v.
§ 61.
Statsforvaltningens afgørelser efter §
1, stk. 3, § 7, stk. 1, og §§ 56, 58 og 59 kan
påklages til Ankestyrelsen. Ved
Ankestyrelsens behandling af klager efter 1.
pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område anvendelse.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse om bidrag
efter §§ 56 og 58 skal indgives, inden 4 uger
efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige
tilfælde behandle en klage, selv om den er
indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren kan
fastsætte regler om:
1) Behandling af sager om fast ejendom
efter § 1, stk. 3.
2) Behandling af sager om familiens
helårsbolig efter § 7, stk. 1.
3) Behandling af sager om ægtefællebidrag
efter §§ 56, 58 og 59, herunder om
ansøgningsfrister og begyndelses- og
ændringstidspunkter.
4) Behandling af klager.
»Domstolsprøvelse.«
14.
§ 61, stk. 1,
affattes således:
»Familieretshusets afgørelser kan indbringes for
Familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov
om Familieretshuset.«
15.
§ 61, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
16.
§ 61, stk. 3, nr. 4,
der bliver stk. 2, nr. 4,
ophæves.
§9
I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om
Haagerkonventionen af 2007 foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk.2-3. ---
Stk. 4.
Børne- og socialministeren udpeger
en centralmyndighed, jf. konventionens
1.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »Børne- og socialministeren
udpeger en centralmyndighed, jf. konventionens
351
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0352.png
artikel 4, og fastsætter regler for dens
virksomhed. Efter forhandling med
vedkommende minister kan børne- og
socialministeren fastsætte regler om
overladelse af bestemte dele af
centralmyndighedens opgaver til andre
myndigheder.
§ 3.
Anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter
konventionen indgives til
centralmyndigheden, jf. § 2, stk. 4, som
straks videresender anmodningen til
statsforvaltningen.
Stk. 2.
Statsforvaltningen erklærer uden
ophør afgørelsen for eksigibel, medmindre
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen
er åbenbart uforenelig med grundlæggende
danske retsprincipper, jf. konventionens
artikel 22, litra a. Statsforvaltningen
underretter straks parterne om afgørelsen.
Stk. 3.
Parterne kan fremsætte indsigelse
mod en afgørelse efter stk. 2, 1. pkt.
Indsigelsen skal inden 30 dage efter
underretningen efter stk. 2, 2. pkt., meddeles
statsforvaltningen. For en part, der ikke har
bopæl i Danmark, er fristen 60 dage.
Stk. 4.
Statsforvaltningen træffer afgørelse
om indsigelser efter stk. 3, jf. konventionens
artikel 23, stk. 7 og 8. Statsforvaltningen
underretter straks parterne om afgørelsen.
artikel 4, og fastsætter regler for dens virksomhed«
til: »Familieretshuset er centralmyndighed, jf.
konventions artikel 4. Børne- og socialministeren
kan fastsætte regler for Familieretshusets
virksomhed som centralmyndighed.«
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »centralmyndigheden, jf. § 2,
stk. 4, som straks videresender anmodningen til
statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
3.
To steder i
§ 3, stk. 2,
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
4.
I
§ 3, stk. 3,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
5.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Det fastlægges efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset, om
afgørelsen af en indsigelse efter stk. 2 og 3, jf.
konventionens artikel 23, stk. 7 og 8, træffes af
Familieretshuset eller Familieretten. Parterne
underrettes straks om afgørelsen.«
6.
§ 3, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
affattes således:
»Parterne kan appellere en afgørelse efter stk. 4.
Appelanmodningen skal inden 30 dage efter
underretningen efter stk. 4, 2. pkt., indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen eller afsagt
dommen efter stk. 4.«
7.
I
§ 3, stk. 5,
indsættes som
4. pkt.:
»Bestemmelserne om anke efter ankefristens udløb i
§ 372, stk. 2, 3. pkt., og § 399, stk. 2, i retsplejeloven
finder ikke anvendelse ved anke efter 1. pkt.
Stk. 5.
Parterne kan påklage en afgørelse
efter stk. 4 til Ankestyrelsen. En klage skal
inden 30 dage efter underretningen efter stk.
4, 2. pkt., indgives til statsforvaltningen. For
en part, der ikke har bopæl i Danmark, er
fristen 60 dage.
Stk. 6.
Statsforvaltningen videresender klage
8.
§ 3, stk. 6,
affattes således:
352
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0353.png
efter stk. 5 og sagens akter til
Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om
klagen, jf. konventionens artikel 23, stk. 7
og 8.
»Stk.
6.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter denne lov og ved indbringelse for Familieretten
af en afgørelse truffet af Familieretshuset finder
bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.«
§ 10
I lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1418 af
1. december 2017, foretager følgende ændringer:
§ 9.
Fogedretten kan i forbindelse med
fuldbyrdelse af en afgørelse om samvær
efter § 4 træffe bestemmelse om omfanget
og udøvelsen af samværet.
§ 11.
Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan
nægtes, hvis:
1) der på tidspunktet for indgivelsen af
tilbagegivelsesanmodningen til fogedretten
er gået 1 år siden bortførelsen eller
tilbageholdelsen og barnet er faldet til i sine
nye omgivelser,
2) der er en alvorlig risiko for, at
tilbagegivelsen vil være til skade for barnets
sjælelige eller legemlige sundhed eller på
anden måde sætte det i en situation, som det
ikke bør tåle,
3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen
og barnet har nået en sådan alder og
modenhed, at der bør tages hensyn til dets
mening, eller
4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig
med grundlæggende principper her i landet
til beskyttelse af menneskelige friheder og
rettigheder.
§ 12.
Anmodning om fuldbyrdelse af en
afgørelse om forældremyndighed, om, hvor
barnet skal bo, eller om samvær efter § 4
eller om tilbagegivelse af et barn efter § 10,
stk. 1, indgives til fogedretten.
Stk. 2.
Anmodninger til fogedretten skal
affattes på dansk eller skal ledsages af dansk
oversættelse. Dokumenter på fremmede
sprog, som vedlægges, skal være oversat til
1.
Overalt i loven ændres »retten« til:
»Familieretten«, »fogedretten« til: »Familieretten«
og »Fogedretten« til: »Familieretten«.
353
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0354.png
dansk, medmindre retten finder det
unødvendigt.
§ 14. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Fogedretten kan under behandlingen
af en sag om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1,
bestemme, at der skal fremlægges en
afgørelse fra en myndighed i det land, hvor
barnet boede umiddelbart før bortførelsen
eller tilbageholdelsen, om, at bortførelsen
eller tilbageholdelsen er ulovlig. Det gælder
dog kun, hvis en sådan afgørelse kan opnås i
den pågældende stat.
§ 15. ---
Stk. 2.
Er en sag efter § 10, stk. 1, ikke
afgjort inden 6 uger efter, at anmodning om
tilbagegivelse er indgivet til fogedretten,
skal retten efter anmodning redegøre for
årsagen hertil.
§ 16.
Fogedretten skal i sager om
fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller
om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk.
1, afholde en samtale med barnet efter
reglerne i retsplejelovens § 537, stk. 2.
§ 17.
Under en sag efter § 4 eller § 10, stk.
1, kan fogedretten efter anmodning
bestemme, at barnet under sagen skal
anbringes hos en af forældrene eller på et
neutralt sted ved de sociale myndigheders
foranstaltning, når dette findes påkrævet.
Stk. 2.
---
§ 18. ---
Stk. 2.
Fogedretten beskikker en advokat for
den, der har indgivet anmodningen. Om
salær og godtgørelse for udlæg til den
beskikkede advokat gælder samme regler
som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 19. ---
Stk. 2.
Bliver det under en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl her i
landet af centralmyndigheden oplyst, at
2.
I
§ 16
ændres »§ 537, stk. 2« til: »§ 456 r, stk. 2«.
354
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0355.png
barnet ulovligt opholder sig her, jf. § 10, stk.
2, uden at der er indgivet anmodning om
tilbagegivelse af barnet efter § 10, stk. 1,
kan retten ikke træffe afgørelse om
forældremyndighed og barnets bopæl,
medmindre der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
§ 20. ---
Stk. 2.
Under en sag om ophør af fælles
forældremyndighed kan retten efter påstand
træffe afgørelse om, at barnet ulovligt har
forladt landet, jf. forældreansvarslovens § 3,
stk. 2.
Stk. 3.
---
§ 11
I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1055 af 8. september 2015,
foretager følgende ændringer:
§ 3.
Rettens afgørelse om overførsel af
kompetence efter konventionens artikel 8 og
9 træffes ved kendelse. Afgørelsen kan
kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel
37.
§ 4.
Anmodninger efter konventionens
artikel 24 om anerkendelse eller
ikkeanerkendelse af en foranstaltning
indgives til fogedretten i den retskreds, hvor
barnet har bopæl eller senest har haft bopæl.
Hvis barnet ikke har eller har haft bopæl her
i landet, indgives anmodningen til
fogedretten i den retskreds, hvor den, over
for hvem anerkendelsen eller
ikkeanerkendelsen gøres gældende
(rekvisitus), har hjemting. Hvis rekvisitus
ikke har hjemting her i landet, indgives
anmodningen til fogedretten i den retskreds,
hvor den, der anmoder om anerkendelse
eller ikkeanerkendelse (rekvirenten), har
hjemting eller, hvis rekvirenten ikke har
hjemting her i landet, i København.
§ 5.
Anmodninger efter konventionens
artikel 26 om, at en foranstaltning erklæres
1.
I
§ 3
ændres »rettens« til: »Familierettens«.
2.
Tre steder i
§ 4
og fem steder i § 5 ændres
»fogedretten« til »Familieretten«.
355
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0356.png
for eksigibel her i landet, indgives til
fogedretten i den retskreds, hvor barnet har
bopæl. Har barnet ikke bopæl her i landet,
indgives anmodningen til fogedretten i den
retskreds, hvor tvangsfuldbyrdelse kan ske.
Stk. 2.
Finder fogedretten det ikke muligt at
behandle sagen på forsvarlig måde, uden at
rekvirenten eller rekvisitus har
advokatbistand, kan fogedretten beskikke
den pågældende part en advokat. Hvis
parten ikke opfylder betingelserne i
retsplejelovens § 325, pålægger fogedretten
parten at erstatte statskassen udgifterne i
forbindelse med beskikkelsen. § 18 a i lov
om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser) finder
tilsvarende anvendelse.
§ 6.
En anmodning efter § 4 eller § 5 skal
være skriftlig og skal være ledsaget af en
udskrift af den foranstaltning, anmodningen
angår. Fogedretten kan kræve en bekræftet
oversættelse til dansk af udskriften.
Stk. 2.
Fogedretten afgør ved kendelse, om
anmodningen kan imødekommes.
Afgørelsen kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 53.
3.
To steder i
§ 6
ændres »Fogedretten« til
»Familieretten«.
§ 12
I lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til
ægtefællepension ved separation og skilsmisse
foretages følgende ændringer:
§ 4.
Retten til ægtefællepension berøres
ikke af, at der efter separation eller
skilsmisse ved dom eller ved aftale
udelukkende eller dog i det væsentlige på
grund af efterfølgende omstændigheder sker
ændring af afgørelse eller aftale om
bidragspligt eller om bidragets størrelse.
Stk. 2.
Hvis der i forbindelse med
skilsmisse ved dom eller ved aftale træffes
en anden beslutning om bidragspligt eller
om ægtefællepensionsret end ved
separationen, er det ved skilsmissen
besluttede dog afgørende for
1.
I
§ 4, stk. 1
og
2,
indsættes efter »skilsmisse ved«:
»afgørelse eller«.
356
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0357.png
ægtefællepensionsrettens bevarelse efter §§
1-3.
§ 13
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102
af 29. januar 2018, som ændret ved lov nr. 221 af 20.
marts 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset« og »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
§ 49 a.
Skole, skolefritidsordning,
sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger,
tandlæger og tandplejere ansat i den
kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud,
fritidshjem og myndigheder, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, kan indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold
vedrørende et barns eller en ungs personlige
og familiemæssige omstændigheder, hvis
udvekslingen må anses for nødvendig som
led i det tidlige eller forebyggende
samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2-4. ---
§ 57.
Hvis ingen har forældremyndigheden
over et barn eller en ung, skal
kommunalbestyrelsen i fornødent omfang
medvirke til, at der udpeges en egnet
indehaver af forældremyndigheden.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere
i fornødent omfang medvirke til, at der
udpeges en egnet indehaver af
forældremyndigheden, når
Statsforvaltningen til brug for behandlingen
af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a,
stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen
herom.
§ 82. ---
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal påse, om
der er pårørende eller andre, der kan
inddrages i varetagelsen af interesserne for
en person med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal
2.
I
§ 49 a, stk. 1,
indsættes efter »fritidshjem«:
»Familieretshuset«.
357
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0358.png
være opmærksom på, om der er behov for at
bede statsforvaltningen om at beskikke en
værge efter værgemålsloven.
§ 129.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131,
indstille til statsforvaltningen at træffe
afgørelse om, at en person, der modsætter
sig flytning eller mangler evnen til at give
informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2,
skal optages i et bestemt botilbud efter
denne lov, botilbud i boliger opført efter den
nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987
om boliger for ældre og personer med
handicap, friplejebolig efter lov om
friplejeboliger eller botilbud efter lov om
almene boliger m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at den
pågældende kan få den nødvendige hjælp,
og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i
personens hidtidige bolig og
3) den pågældende ikke kan overskue
konsekvenserne af sine handlinger og
4) den pågældende udsætter sig selv for at
lide væsentlig personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for
flytning.
Stk. 2.
For personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a,
der ikke modsætter sig flytning, men som
mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning, og hvor den
psykiske funktionsnedsættelse er en
konsekvens af en erhvervet mental
svækkelse, som er fremadskridende, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud, hvis
kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes
af den værge, statsforvaltningen har
beskikket, jf. § 131, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service
er påkrævet for, at den pågældende kan få
den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes
omsorgsmæssigt at være mest
hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan i ganske
358
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0359.png
særlige tilfælde indstille til
statsforvaltningen, at der træffes afgørelse
om, at en person, der er optaget i et botilbud
som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen
til at give informeret samtykke, kan flyttes
til en anden tilsvarende bolig, hvor
omsorgen for personen kan varetages, selv
om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ikke er
opfyldt, hvis det skønnes at være i den
pågældendes egen interesse, herunder af
hensyn til mulighederne for, at den
pågældende kan bevare tilknytning til sine
pårørende.
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelse
efter stk. 2 vil kunne påklages til
statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Kan
kommunalbestyrelsens indstilling ikke
tiltrædes af den værge, statsforvaltningen
har beskikket, jf. § 131, eller af den
fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3, indstiller
kommunalbestyrelsen til statsforvaltningen
at træffe afgørelse om optagelse eller
flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.
§ 129 a.
Kommunalbestyrelsen kan indstille
til statsforvaltningen at træffe afgørelse om,
at en person med en betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne som følge af
en sindslidelse, der modsætter sig flytning,
eller som mangler evnen til at give
informeret samtykke heri, i særlige tilfælde
skal optages i et bestemt botilbud efter
denne lovs § 108, når
1) den pågældende er til væsentlig fare for
eller udviser en særligt truende eller en
særligt chikanerende adfærd over for øvrige
beboere eller personale,
2) det er uforsvarligt over for øvrige beboere
eller personalets sikkerhed ikke at sørge for
flytning,
3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet og
4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er
bedre egnet til at imødekomme den
pågældendes støttebehov.
359
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0360.png
Statsforvaltningens afgørelser om optagelse
i særlige botilbud uden samtykke
3.
I
overskriften
før § 131,
§ 131, stk. 1,
og
§ 134,
stk. 1,
ændres »Statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
§ 131.
Statsforvaltningen træffer afgørelse
om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke efter § 129 efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningens
afgørelse skal træffes senest 2 uger efter
modtagelse af kommunalbestyrelsens
indstilling.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En ægtefælle eller anden nærtstående
person, der deler bolig med den person, som
sagen vedrører, er berettiget til at klage over
kommunalbestyrelsens afslag på at indstille
til optagelse i særlige botilbud efter denne
bestemmelse. Klagen kan indbringes for
statsforvaltningen, men ikke for anden
administrativ klagemyndighed. Reglerne i
§§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område finder anvendelse ved
indbringelse af klager for statsforvaltningen.
Stk. 4.
Har den pågældende ikke allerede en
værge, skal kommunalbestyrelsen, når der
indstilles til flytning, anmode
statsforvaltningen om at beskikke en værge
efter værgemålsloven.
Stk. 5.
---
§ 131 a.
Statsforvaltningen træffer efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen
afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud
efter § 129 a. Statsforvaltningen skal træffe
afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af
kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med indstillingen vurdere, om
der er behov for at anmode
Statsforvaltningen om at beskikke en værge
efter værgemålsloven.
Stk. 4.
---
§ 134.
Statsforvaltningens afgørelser efter
§§ 131 og 131 a om optagelse i bestemte
4.
I
§ 134, stk. 3,
ændres »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
360
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0361.png
botilbud efter §§ 129 og 129 a kan
indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger
efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
En ægtefælle, en pårørende, en værge
eller en anden repræsentant for den person,
som foranstaltningen vedrører, kan klage
over statsforvaltningens afgørelse, når den
person, som afgørelsen vedrører, ikke selv
er i stand til at klage.
Stk.4. ---
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8.
marts 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Loven indeholder regler for, hvordan
kommunen (kommunalbestyrelsen) og
statslige myndigheder på det sociale område
(statsforvaltningen og Ankestyrelsen) skal
behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2-3. ---
§ 11 c.
Hvis det er nødvendigt for sagens
behandling, kan kravet om samtykke efter §
11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om
1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel
11 i lov om social service, hvor
myndighederne kan påbegynde en sag eller
træffe afgørelse uden forældrenes samtykke,
samt i forbindelse med undersøgelser efter §
50 i lov om social service,
2) førtidspension, hvor myndigheden kan
påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en
sag, uden af den pågældende person selv har
rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om
social pension,
3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44,
stk. 1, i lov om social pension, og
frakendelse eller overflytning til anden
pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
4) tilbagebetaling af sociale ydelser
5) indstilling til Statsforvaltningen om at
1.
I
§ 2, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 3, § 19, stk. 3,
og
§
72, stk. 5,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
§ 11 c, stk. 1, nr. 5,
ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
361
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0362.png
træffe afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke efter § 129 a i lov
om social service og
6) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for
så vidt angår følgende oplysninger om den
borger, der ydes refusion for:
a) Cpr-nummer.
b) Hjemmel til udgiften.
c) Udgiftens elementer.
d) Antal af enheder.
Stk. 2-4. ---
§ 19.
Børn og unge-udvalget består af
1) 2 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer,
2) 1 byretsdommer, der udpeges af
retspræsidenten i retskredsen, og
3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige,
der udpeges af statsforvaltningen for en
periode, som svarer til den kommunale
valgperiode.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
De pædagogisk-psykologisk
sagkyndige, som udpeges efter stk. 1, nr. 3,
kan ikke deltage i behandling af andre sager
vedrørende samme person eller samme
familie inden for den offentlige forvaltning,
herunder behandlingen af sager i
statsforvaltningen og klagesager.
§ 52 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden
medvirken af beskikkede medlemmer i sager
efter adoptionsloven, børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns
forsørgelse, § 23 a, stk. 2, i lov om
opkrævning af underholdsbidrag, lov om
ægteskabets retsvirkninger, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 4, i
udlændingeloven, jf. dog § 52 c, stk. 1.
Stk. 4. ---
§ 72. ---
Stk.2-4. ---
Stk. 5.
Klage til Ankestyrelsen over
3.
I
§ 52 a, stk. 3,
udgår »børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, §
23 a, stk. 2, i lov om opkrævning af
underholdsbidrag, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 4, i
udlændingeloven,«.
362
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0363.png
optagelse i særlige botilbud uden samtykke
efter §§ 129 og 129 a i lov om social service
har opsættende virkning. Hvis særlige
forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet
til den pågældende taler herfor og alle
klageberettigede tiltræder
kommunalbestyrelsens indstilling, træffer
statsforvaltningen samtidig med afgørelsen
om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse
om at iværksætte optagelsen straks.
Afgørelsen om at ophæve en opsættende
virkning kan ikke indbringes for
Ankestyrelsen.
Stk. 6-8. ---
§ 76.
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan
4.
I
§ 76
udgår »samt i statsforvaltningen og hos
at koordinere, at afgørelser, som kan
personregisterførerne«.
indbringes for Ankestyrelsen eller
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
træffes i overensstemmelse med
lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i
kommunerne og jobcentrene samt i
statsforvaltningen og hos
personregisterførerne og vejleder om
praksis.
§ 78.
Børne- og Socialministeriet kan
anmode Ankestyrelsen om at gennemgå de
afgørelser, som kommunerne,
statsforvaltningen eller
personregisterførerne har truffet efter
adoptionsloven, børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns
forsørgelse, § 2, 2. pkt., og § 20 i lov om
opkrævning af underholdsbidrag, lov om
ægteskabets retsvirkninger, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i
udlændingeloven.
§ 80.
Ankestyrelsen nedsætter et centralt
rådgivende udvalg til støtte for sin indsats
med at koordinere praksis, jf. § 76. Dette
gælder dog ikke ved Ankestyrelsens indsats
med at koordinere praksis i sager efter
adoptionsloven, børneloven,
forældreansvarsloven, lov om børns
forsørgelse, § 2, 2. pkt., og § 20 i lov om
5.
§ 78
ophæves.
6.
I
§ 80, stk. 1,
udgår 2. pkt.
363
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0364.png
opkrævning af underholdsbidrag, lov om
ægteskabets retsvirkninger, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i
udlændingeloven.
Stk. 2-3. ---
Justitsministeriet
§ 15
I lov nr. 1563 af 20. december 2006 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske
retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige
område, som ændret ved § 1 i lov nr. 518 af 28. maj
2013 og § 2 i lov nr. 670 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring:
§ 8 h.
Anmodning om, at en udenlandsk
retsafgørelse, som er omfattet af
underholdspligtforordningen, jf. § 1, skal
anerkendes, erklæres eksigibel og
fuldbyrdes, behandles her i landet, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Social- og integrationsministeren kan
efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af de bestemmelser i
underholdspligtforordningen, der gælder her
i landet, jf. § 1, herunder om retshjælp og fri
proces i sådanne sager.
Stk. 3.
For de bestemmelser i
underholdspligtforordningen, der gælder her
i landet, jf. § 1, omfatter forordningens
henvisning til medlemsstat også Danmark.«
1.
I
§ 8 h
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Ved Familieretshusets behandling af sager
efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 2 finder
bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 4.
Afgørelse i sager efter bestemmelser udstedt i
medfør af stk. 2 træffes efter bestemmelserne i
kapitel 2 i lov om Familieretshuset af
Familieretshuset eller Familieretten. Dette gælder
dog ikke sager omfattet af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og sager om retshjælp og fri
proces.
Stk. 5.
Familieretshusets afgørelser efter
bestemmelser udstedt i medfør af stk. 2 kan
indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 16
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101
af 22. september 2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26.
december 2017 og lov nr. 130 af 27. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«, »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets« og »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
364
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0365.png
§ 327.
Fri proces kan, jf. § 325, gives til en
sag i 1. instans
1) i de i § 139, stk. 1, § 147 e og kapitel 42
omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i
sager om ændring af en aftale eller dom
efter forældreansvarslovens § 14 eller § 17,
stk. 2,
2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling
af pengeydelser, som er omfattet af et påbud
efter markedsføringsloven nedlagt af retten
eller meddelt af Forbrugerombudsmanden,
og
3) når ansøgeren helt eller delvis har fået
medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, et
huslejenævn eller et beboerklagenævn eller
et centralt statsligt klagenævn med
undtagelse af Forbrugerklagenævnet og
sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse
af nævnets afgørelse eller et forlig indgået
for nævnet eller af modparten til ændring af
nævnets afgørelse eller et forlig indgået for
nævnet.
Stk.2-5. ---
2.
§ 327, stk. 1, nr. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»1) i de i § 139, stk. 1, og § 147 e omhandlede sager,
2) i sager omhandlende separation, skilsmisse,
omstødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af
vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse,
afgørelse mellem ægtefæller af om separation består
eller er bortfaldet, eller afgørelse af om parterne er
eller ikke er ægtefæller, som Familieretshuset har
indbragt for Familieretten til afgørelse efter § 28,
stk. 1, i lov om Familieretshuset, og Familieretten
efter § 449 d behandler sagen efter bestemmelserne
om behandling af civile retssager,
3) i sager omhandlende forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, som Familieretshuset har indbragt
for Familieretten efter § 33 i lov om
Familieretshuset, dog ikke til sagsøgeren i en sag om
ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller §
17, stk. 2, i forældreansvarsloven,
4) i sager omhandlende forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær, som Familieretshuset har indbragt
for Familieretten efter § 28, stk. 1 og 2, i lov om
Familieretshuset, og Familieretten efter § 449 d
behandler sagen efter bestemmelserne om
behandling af civile retssager, dog ikke til
sagsøgeren i en sag om ændring af en aftale eller
afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i
forældreansvarsloven,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 5 og 6.
Kapitel 42
3.
Kapitel 42
affattes således:
Sager om ægteskab eller forældremyndighed
»Kapitel 42
§ 448.
Efter reglerne i dette kapitel
Familieretlige sager
behandles
1) sager om separation eller skilsmisse,
§ 448.
Efter reglerne i dette kapitel behandler
2) sager om forældremyndighed,
Familieretten de sager, som Familieretshuset
3) sager om barnets bopæl,
indbringer for Familieretten efter kapitel 13 i lov om
4) sager om omstødelse af ægteskab,
Familieretshuset. En sag anses for indbragt for
5) sager mellem ægtefæller om ændring
Familieretten, når Familieretten har modtaget den fra
eller anfægtelse af vilkår for separation,
Familieretshuset.
skilsmisse eller omstødelse,
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab til
6) sager mellem ægtefæller til afgørelse af,
børn, herunder spørgsmål
om separation består eller er bortfaldet, og
om genoptagelse af sådanne sager, finder tillige
7) sager til afgørelse af, om parterne er eller reglerne i kapitel 42 a anvendelse.
ikke er ægtefæller.
§ 449.
Finder Familieretten det ikke muligt at
§ 448 a.
Sager om separation eller
behandle sagen på forsvarlig måde, uden at sagsøgte
365
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0366.png
skilsmisse og sager om forældremyndighed
eller barnets bopæl indbringes for retten af
statsforvaltningen, jf. dog § 456, stk. 1.
Stk. 2.
Sagen anses for indbragt for retten,
når retten har modtaget anmodning om det
fra statsforvaltningen.
Stk. 3.
Den, der først har anmodet om, at
sagen indbringes for retten anses som
sagsøger. Ved samtidig anmodning om
indbringelse for retten anses den part, der
indgav anmodning om separation eller
skilsmisse, jf. § 37 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, eller om afgørelse
om forældremyndighed eller barnets bopæl,
jf. § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven som
sagsøger. Blev også anmodning som nævnt i
2. pkt. indgivet samtidig af begge parter,
bestemmer statsforvaltningen, hvem der skal
anses som sagsøger. Statsforvaltningens
afgørelse efter 3. pkt. kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 448 b.
Anlægger Ankestyrelsen eller
ægtefællen i et tidligere ægteskab sag til
omstødelse af et ægteskab, skal sagen
anlægges mod begge ægtefæller. Sagen
anlægges ved en ret, hvor en af ægtefællerne
kan sagsøges efter § 448 d.
eller appelindstævnte har advokatbistand, kan
Familieretten beskikke den pågældende part en
advokat. Familieretten pålægger samtidig med
sagens afslutning parten at erstatte statskassen
dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
§ 449 a.
Familieretten kan opfordre en part til at føre
bevis og kan, uanset om modparten anmoder herom,
pålægge en part at afgive forklaring.
Stk. 2.
I sager om omstødelse af ægteskab, der
anlægges af Familieretshuset, skal de sagsøgte give
møde efter samme regler, som gælder for vidner.
§ 449 b.
Udebliver en part uden lovligt forfald fra et
retsmøde, hvortil han er indkaldt for at afgive
forklaring, eller vægrer han sig uden lovlig grund
ved at svare, eller har svaret ikke tilstrækkelig
bestemthed, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2,
anvendelse. Det samme gælder, hvis en part
undlader at efterkomme Familierettens opfordring til
at føre bevis.
Stk. 2.
Familieretten kan afvise sagen, hvis sagsøger
udebliver eller vægrer sig ved at svare.
§ 449 c.
Retsmøderne foregår for lukkede døre. Ved
offentlig gengivelse af domme må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for
nogen af de i dommen nævnte personer, eller på
anden måde offentliggørelse af de pågældendes
§ 448 c.
Sag om ægteskab kan behandles her identitet. Overtrædelse af de nævnte forbud straffes
i riget, såfremt
med bøde eller under skærpende omstændigheder
1) sagsøgte har bopæl her,
med fængsel indtil 6 måneder.
2) sagsøgeren har bopæl her og enten har
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab
boet her i de sidste to år eller tidligere har
finder § 456 m anvendelse.
haft bopæl her,
3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det
§ 449 d.
Når Familieretshuset indbringer en sag for
godtgøres, at han på grund af sit
Familieretten til afgørelse efter § 28 i lov om
statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i Familieretshuset, bestemmer Familieretten, om
det land, hvor han har bopæl,
sagen skal behandles efter §§ 449 e-449 g om en
4) begge parter er danske statsborgere, og
forenklet familiesagsproces eller efter
sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for bestemmelserne om behandlingen af civile retssager.
dansk domstol, eller
Stk. 2.
Familierettens afgørelse efter stk. 1 om,
5) skilsmisse søges på grundlag af
hvordan sagen skal behandles, kan ikke indbringes
separation meddelt her i landet inden for de for højere ret.
sidste fem år.
Stk. 2.
Endvidere kan sag om ægteskab
§ 449 e.
Ved behandlingen af en sag efter den
mellem to personer af samme køn behandles forenklede familiesagsproces får parterne
her i riget, når ægteskabet er indgået her og
sædvanligvis ikke beskikket en advokat.
366
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0367.png
ingen af ægtefællerne bor i et land med en
lovgivning om ægteskab mellem to personer
af samme køn, der svarer til den danske.
Stk. 3.
Sag om et ægteskabs omstødelse eller
beståen kan indbringes for retten her i riget,
når ægteskabet er indgået her.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved
overenskomst med fremmed stat.
§ 448 d.
Sag om ægteskab indbringes for
retten ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 2.
Har sagsøgte ikke hjemting her i
riget, indbringes sagen for retten ved
sagsøgerens hjemting.
Stk. 3.
Har ingen af parterne hjemting her i
riget, indbringes sagen for den ret, som
justitsministeren bestemmer.
§ 448 e.
Omstændigheder, som er eller
kunne være gjort gældende i en tidligere sag
om ægteskab, forældremyndighed eller
barnets bopæl, der er pådømt i realiteten,
kan ikke benyttes som søgsmålsgrundlag i
en ny sag.
§ 448 f. Sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl kan behandles her i riget,
såfremt
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller
ulovligt tilbageholdes i udlandet og barnet
umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af
uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit
hjemland,
4) barnet opholder sig her og barnets bopæl
ikke kendes eller
5) barnet opholder sig her og sagen er så
hastende, at en afgørelse fra myndighederne
i det land, hvor barnet har bopæl, ikke kan
afventes.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse,
hvis
1) barnet har haft bopæl i udlandet i mere
end et år efter, at indehaveren af
forældremyndigheden har fået eller burde
have fået kendskab til barnets bopæl,
2) der inden for dette tidsrum ikke er
§ 449 f.
Familieretten afgør en sag, der behandles
efter den forenklede familiesagsproces, på det
grundlag, der modtages fra Familieretshuset,
medmindre Familieretten finder, at sagen ikke kan
behandles på forsvarlig måde uden yderligere
oplysning.
Stk. 2.
Sagen afgøres på skriftligt grundlag, hvis
Familieretten finder det ubetænkeligt at udelade
mundtlig behandling.
§ 449 g.
En sag, der behandles efter den forenklede
familiesagsproces, behandles efter reglerne i dette
kapitel med de ændringer, der følger af stk. 2-6 og
§§ 449 e og 449 f.
Stk. 2.
Familieretten kan pålægge en part at svare på
en henvendelse fra Familieretten inden for en
nærmere angiven frist.
Stk. 3.
Familieretten udarbejder en fortegnelse over
parternes påstande, anbringender og beviser.
Familieretten kan dog beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en fortegnelse, hvis det findes forsvarligt
at afholde hovedforhandlingen på det foreliggende
grundlag.
Stk. 4.
Familieretten kan beslutte, at der i forbindelse
med hovedforhandlingen afholdes en samtale med
barnet efter § 450 b.
Stk. 5.
Reglerne i §§ 353-355 og 357 finder ikke
anvendelse.
Stk. 6.
Kapitel 27 finder ligeledes ikke anvendelse,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
§ 449 h.
Statskassen afholder udgifter ved
bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i
sagsforberedelsen, samtaler med børn samt ved
udpegning af en person til at bistå barnet, jf. §§ 450-
450 c. Familieretten kan pålægge en part at erstatte
disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i øvrigt
pålægges parten at betale sagsomkostninger.
Stk. 2.
For sager om faderskab og medmoderskab
finder § 456 l anvendelse.
§ 450.
Familieretten kan i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
udpege en børnesagkyndig til at deltage i
forberedende møder. Familieretten kan med henblik
på at opnå forlig anmode den børnesagkyndige om at
afholde en samtale med parterne samt om at
367
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0368.png
indgivet en anmodning om tilbagegivelse af
barnet, som stadig er under behandling, og
3) barnet er faldet til i sine nye omgivelser.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1 og 4, finder ikke
anvendelse, hvis barnet ulovligt er ført her
til landet eller ulovligt tilbageholdes her,
medmindre
1) barnet har haft bopæl her i mere end et år
efter, at indehaveren af
forældremyndigheden har fået eller burde
have fået kendskab til barnets bopæl, og der
ikke inden for dette tidsrum er indgivet en
anmodning om tilbagegivelse af barnet eller
2) en anmodning om tilbagegivelse af barnet
er blevet afslået.
Stk. 4.
Stk. 1-3 kan fraviges ved
overenskomst med fremmed stat.
§ 448 g.
Sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl indbringes for retten i den
retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis
barnet ikke har bopæl her i riget, indbringes
sagen for retten ved sagsøgtes hjemting.
Hvis sagsøgte ikke har hjemting her i riget,
indbringes sagen for retten ved sagsøgerens
hjemting eller, hvis sagsøgeren ikke har
hjemting her i riget, for Københavns Byret.
§ 449.
Finder retten det ikke muligt at
behandle sagen på forsvarlig måde, uden at
sagsøgte eller appelindstævnte har
advokatbistand, kan retten beskikke den
pågældende part en advokat. Retten
pålægger samtidig med sagens afslutning
parten at erstatte statskassen dennes udgifter
i forbindelse med beskikkelsen.
indhente oplysninger, medmindre en part modsætter
sig dette.
§ 450 a.
Familieretten kan i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffe
bestemmelse om bevisførelse, herunder om at
tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og
sagkyndige erklæringer om forældre. Om
nødvendigt kan Familieretten pålægge en part at
give møde og afgive forklaring efter samme regler,
som gælder for vidner.
§ 450 b.
Samtaler med børn i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
afholdes, uden at parterne er til stede, medmindre
Familieretten bestemmer andet. Parterne skal forud
for afholdelsen af samtalen orienteres om samtalens
karakter og betydning, medmindre det vurderes at
være unødvendigt.
Stk. 2.
Familieretten anmoder en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset om at afholde
samtalen. Familieretten kan dog anmode en anden
børnesagkyndig om at afholde samtalen, hvis det
konkret vurderes at være nødvendigt.
Stk. 3.
Inden sagen afgøres, skal parterne gøres
bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod
det.
§ 450 c.
Familieretten kan i særlige tilfælde udpege
en person til at bistå barnet under behandlingen af en
sag om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær. Den, der udpeges, har adgang til sagens
akter og mulighed for at være til stede under
retsmøder og under samtaler efter §§ 450 og 450 b.
§ 450 d.
Omstændigheder, som er eller kunne være
§ 450.
Retten kan opfordre en part til at føre gjort gældende i en tidligere sag om separation,
bevis og kan, uanset om modparten anmoder skilsmisse og omstødelse af ægteskab, samt i en
herom, pålægge en part at afgive forklaring. tidligere sag om forældremyndighed eller barnets
Stk. 2.
I sager om omstødelse af ægteskab,
bopæl, der er pådømt i realiteten, kan ikke benyttes
der anlægges af Ankestyrelsen, skal de
som søgsmålsgrundlag i en ny sag.
sagsøgte give møde efter samme regler, som
gælder for vidner.
§ 450 e.
Efter en parts død kan der ikke indledes sag
om separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskab
§ 450 a.
Retten kan i sager om
eller efter forældreansvarsloven.
forældremyndighed eller barnets bopæl, jf.
Stk. 2.
Dør en af parterne inden domsafsigelsen,
§ 448, nr. 2 og 3, udpege en børnesagkyndig hæves sagen.
368
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0369.png
til at deltage i forberedende møder. Retten
kan med henblik på at opnå forlig anmode
den børnesagkyndige om at afholde en
samtale med parterne eller barnet samt om at
indhente oplysninger, medmindre en part
modsætter sig dette.
§ 450 b.
Retten kan i sager om
forældremyndighed eller barnets bopæl, jf.
§ 448, nr. 2 og 3, træffe bestemmelse om
bevisførelse, herunder om at tilvejebringe
børnesagkyndige erklæringer og sagkyndige
erklæringer om forældre. Om nødvendigt
kan retten pålægge en part at give møde og
afgive forklaring efter samme regler, som
gælder for vidner.
§ 450 c.
Samtaler med børn efter
forældreansvarsloven afholdes, uden at
parterne er til stede, medmindre retten
bestemmer andet. Parterne skal forud for
afholdelsen af samtalen orienteres om
samtalens karakter og betydning,
medmindre det vurderes at være
unødvendigt.
Stk. 2.
Retten anmoder en børnesagkyndig
om at afholde samtalen.
Stk. 3.
Inden sagen afgøres, skal parterne
gøres bekendt med hovedindholdet af
samtalen, medmindre afgørende hensyn til
barnet taler imod det.
§ 450 d.
Retten kan i særlige tilfælde
udpege en person til at bistå barnet under en
sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl. Den, der udpeges, har adgang til
sagens akter og mulighed for at være til
stede under retsmøder og under samtaler
efter §§ 450 a og 450 c.
§ 451.
Statskassen afholder udgifter ved
bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i
sagsforberedelsen, samtaler med børn samt
ved udpegning af en person til at bistå
barnet, jf. §§ 450 a-450 d. Retten kan
pålægge en part at erstatte disse udgifter helt
eller delvis, såfremt det i øvrigt pålægges
parten at betale sagsomkostninger.
§ 450 f.
Under Familierettens behandling af en sag
efter forældreansvarsloven, der er indbragt for
Familieretten til afgørelse efter § 33 i lov om
Familieretshuset, kan Familieretten efter anmodning
fra en part også træffe afgørelse om andre
ansøgninger efter forældreansvarsloven og om
fastsættelse og ændring af børnebidrag efter lov om
børns forsørgelse, hvis anmodningen har nær
sammenhæng med den sag, der indbragt af
Familieretshuset.
Stk. 2.
Til brug for behandlingen af en anmodning
om fastsættelse og ændring af børnebidrag, der
behandles efter stk. 2, kan Familieretten anmode
Familieretshuset om en udtalelse og om akterne fra
en eventuel tidligere sag om bidraget, som
Familieretshuset har haft under behandling.
§ 451.
Sag om separation og skilsmisse kan
behandles her i landet, såfremt
1) sagsøgte har bopæl her,
2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i
de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her,
3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres,
at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne
anlægge sag i det land, hvor han har bopæl,
4) begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte
ikke modsætter sig indbringelse for dansk domstol,
eller
5) skilsmisse søges på grundlag af separation
meddelt her i landet inden for de sidste fem år.
Stk. 2.
Endvidere kan sag om separation og
skilsmisse mellem to personer af samme køn
behandles her i landet, når ægteskabet er indgået her,
og ingen af ægtefællerne bor i et land med en
lovgivning om ægteskab mellem to personer af
samme køn, der svarer til den danske.
Stk. 3.
Sag om omstødelse af et ægteskab eller et
ægteskabs beståen kan behandles her i landet, når
ægteskabet er indgået her.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved
overenskomst med fremmed stat.
§ 452.
Sag om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær kan behandles her i landet, såfremt
1) barnet har bopæl her,
2) barnet ulovligt er ført til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, og barnet umiddelbart før
369
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0370.png
§ 452. Udebliver en part uden lovligt forfald
fra et retsmøde, hvortil han er indkaldt for at
afgive forklaring, eller vægrer han sig uden
lovlig grund ved at svare, eller har svaret
ikke tilstrækkelig bestemthed, finder
bestemmelsen i § 344, stk. 2, anvendelse.
Det samme gælder, hvis en part undlader at
efterkomme rettens opfordring til at føre
bevis.
Stk. 2.
Retten kan afvise sagen, hvis
sagsøger udebliver eller vægrer sig ved at
svare.
bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl her,
3) barnet opholder sig her og som følge af
uroligheder eller lignende er fordrevet fra sit
hjemland,
4) barnet opholder sig her, og barnets bopæl ikke
kendes, eller
5) barnet opholder sig her, og sagen er så hastende,
at en afgørelse fra myndighederne i det land, hvor
barnet har bopæl, ikke kan afventes.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis
1) barnet har haft bopæl i udlandet i mere end et år
efter, at indehaveren af forældremyndigheden har
fået eller burde have fået kendskab til barnets bopæl,
§ 453.
Retsmøderne foregår for lukkede
2) der inden for dette tidsrum ikke er indgivet en
døre. Ved offentlig gengivelse af domme må anmodning om tilbagegivelse af barnet, som stadig
der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling er under behandling, og
eller bopæl for nogen af de i dommen
3) barnet er faldet til i sine nye omgivelser.
nævnte personer, eller på anden måde
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1 og 4, finder ikke anvendelse, hvis
offentliggørelse af de pågældendes identitet. barnet ulovligt er ført her til landet eller ulovligt
Overtrædelse af de nævnte forbud straffes
tilbageholdes her, medmindre
med bøde eller under skærpende
1) barnet har haft bopæl her i mere end et år efter, at
omstændigheder med fængsel indtil 6
indehaveren af forældremyndigheden har fået eller
måneder.
burde have fået kendskab til barnets bopæl, og der
ikke inden for dette tidsrum er indgivet en
§ 454.
Ankefristen er 4 uger. Der kan ikke i anmodning om tilbagegivelse af barnet, eller
medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse
2) en anmodning om tilbagegivelse af barnet er
til efter ankefristens udløb at anke en dom,
blevet afslået.
der går ud på separation, skilsmisse eller
Stk. 4.
Stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med
omstødelse af ægteskab, eller hvorved et
fremmed stat.
ægteskab er kendt ikke bestående. Tilladelse
kan dog meddeles til særskilt anke af vilkår,
§ 453.
Når en afgørelse truffet af Familieretshuset
jf. stk. 2.
indbringes for Familieretten, bestemmer
Stk. 2.
Domme, der går ud på separation,
Familieretten, om sagen skal behandles efter den
skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, kan forenklede familiesagsproces, jf. §§ 449 e-449 g,
ankes særskilt for så vidt angår vilkårene
eller efter bestemmelserne om behandlingen af civile
eller enkelte af disse. Angår anken kun
retssager. Familieretten kan bestemme, at en sag, der
vilkårene, kan den ret, hvortil anke er sket,
behandles efter den forenklede familiesagsproces,
kun ændre dommens bestemmelse om
afgøres på skriftligt grundlag.
separation, skilsmisse eller omstødelse,
Stk. 2.
Familierettens afgørelse efter stk. 1 om,
såfremt påstand herom fremsættes i et
hvordan sagen skal behandles, kan ikke indbringes
processkrift, der indleveres til retten inden
for højere ret.
ankefristens udløb.
Stk. 3.
Afgørelse i en sag efter stk. 1 træffes ved
dom. Hvis den indbragte afgørelse er omfattet af
§ 455.
Sag om ægteskab,
kapitel 5 i forældreansvarsloven, træffes afgørelsen
forældremyndighed eller barnets bopæl kan dog ved kendelse.
ikke anlægges efter en parts død.
Stk. 4.
Familierettens dom eller kendelse efter stk. 3
Stk. 2.
Dør en af parterne inden
kan ikke indbringes for landsretten.
domsafsigelsen, hæves sagen.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til
370
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0371.png
§ 455 a.
Sager, der indbringes for retten af
statsforvaltningen efter
forældreansvarslovens § 39, stk. 2, afgøres
på skriftligt grundlag, medmindre retten
finder, at der er grund til mundtlig
behandling.
Stk. 2.
Afgørelse i sager efter stk. 1 træffes
ved kendelse.
§ 456.
Afvises en sag, hvor anmodning om
skilsmisse blev indgivet til
statsforvaltningen inden udløbet af en frist
herfor, som er fastsat i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, eller hæves en
sådan sag uden anmodning herom fra
sagsøgeren, kan denne, selv om fristen i
mellemtiden er udløbet, anlægge sagen på
ny inden 4 uger efter, at sagen blev afvist
eller hævet.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse, hvis en sag om
omstødelse af ægteskab, der er anlagt inden
udløbet af en frist for sagsanlæg, som er
fastsat i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, afvises eller hæves uden
anmodning herom fra sagsøgeren.
anke eller kære, hvis sagen er af principiel karakter
eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning
om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger
efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog
undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning
indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.
Stk. 5.
Skal der under behandlingen af en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
afholdes samtale med barnet efter § 450 b, afholdes
samtalen af en børnesagkyndig fra Børneenheden i
Familieretshuset, medmindre Familieretten
bestemmer, at samtalen skal afholdes af en anden
børnesagkyndig.
§ 453 a.
Familierettens afgørelser efter kapitel 5 i
forældreansvarsloven træffes ved kendelse.
§ 454.
Når en sag afsluttes, sender Familieretten
afgørelsen med sagens akter til Familieretshuset.
§ 455.
Ankefristen er 4 uger. Der kan ikke i medfør
af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til efter
ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på
separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab,
eller hvorved et ægteskab er kendt ikke bestående.
Tilladelse kan dog meddeles til særskilt anke af
vilkår, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Domme, der går ud på separation, skilsmisse
eller omstødelse af ægteskab, kan ankes særskilt for
så vidt angår vilkårene eller enkelte af disse. Angår
anken kun vilkårene, kan den ret, hvortil anke er
sket, kun ændre dommens bestemmelse om
separation, skilsmisse eller omstødelse, såfremt
påstand herom fremsættes i et processkrift, der
indleveres til Familieretten inden ankefristens udløb.
Stk. 3.
For sager om faderskab og medmoderskab
finder § 456 o anvendelse.
§ 455 a.
Skal der under landsrettens behandling af en
sag om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær afholdes samtale med barnet efter § 450 b,
afholdes samtalen af en børnesagkyndig fra
Børneenheden i Familieretshuset, medmindre
landsretten bestemmer, at samtalen skal afholdes af
en anden børnesagkyndig.
§ 456.
Afvises en sag, hvor anmodning om
skilsmisse blev indgivet til Familieretshuset inden
371
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0372.png
udløbet af en frist herfor, som er fastsat i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, eller hæves en
sådan sag uden anmodning herom fra sagsøgeren,
kan denne, selv om fristen i mellemtiden er udløbet,
anlægge sagen på ny inden 4 uger efter, at sagen
blev afvist eller hævet.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis en sag om omstødelse af ægteskab,
der er anlagt inden udløbet af en frist for sagsanlæg,
som er fastsat i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, afvises eller hæves uden anmodning
herom fra sagsøgeren.«
§ 456 b.
Sag kan indbringes for retten her i
4.
Overalt i
kapitel 42 a
og i
§ 478, stk. 1, nr. 3,
landet, hvis
ændres »retten« til »Familieretten«, »rettens« til
1) moderen eller barnet har bopæl her,
»Familierettens« og »Retten« til »Familieretten«.
2) en person, som i medfør af § 456 e, stk. 1,
nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold
her eller personens dødsbo behandles eller
har været behandlet her eller
3) faderskabet eller medmoderskabet er
registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1
a, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19
eller fastslået ved dom.
Stk. 2.
Sag efter anmodning fra en person,
som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret
til at få prøvet, om den pågældende er
barnets far eller medmor, kan dog kun
indbringes for retten her i landet, hvis
moderen og barnet har bopæl her.
Stk. 3.
---
§ 456 c.
Sagen indbringes for den byret,
hvor moderen har hjemting.
Stk. 2.
Har moderen ikke hjemting her i
landet, indbringes sagen for byretten, hvor
den person, som i medfør af § 456 e, stk. 1,
nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er flere
personer i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3,
ved sagens indbringelse for retten parter i
sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken
af de kompetente byretter sagen skal
indbringes for.
Stk. 3.
Kan der ikke påvises et værneting
efter stk. 1 og 2, bestemmer
justitsministeren, hvilken byret sagen skal
indbringes for.
Stk. 4.
Forlader en af parterne retskredsen,
5.
§ 456 c, stk. 1-3,
ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 1.
372
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0373.png
før nogen af dem har afgivet forklaring, kan
sagen henvises til videre behandling ved den
byret, der nu er rette værneting. Retten kan i
øvrigt med samtykke fra præsidenten for
vedkommende landsret henvise sagen til
behandling ved en anden byret, hvis dette
kan antages at forenkle eller fremskynde
sagens behandling.
§ 456 d.
En sag anses for indbragt for retten,
når retten har modtaget anmodning om det
fra statsforvaltningen.
§ 456 e.
Sagens parter er
1) barnet eller dets dødsbo,
2) moderen eller hendes dødsbo og
3) den eller de personer eller dødsboer, som
retten efter børnelovens § 17 skal inddrage.
Stk. 2.
Er en part umyndig, optræder værgen
på partens vegne i sagen. Parterne kan i
øvrigt optræde på egen hånd uden hensyn til
værgemål. Finder retten det påkrævet, at der
for en part beskikkes en særlig værge, jf.
værgemålslovens §§ 47-49, kan denne
beskikkes af retten.
§ 456 f.
Meddelelse om sagens indbringelse
for retten gives ved rettens foranstaltning til
parterne. Inddrages en person under sagen
som part, gives meddelelse ligeledes til den
pågældende.
Stk. 2.
Er en part død, gives meddelelsen til
dødsboet.
§ 456 g.
Retten kan beskikke en advokat for
en part, hvis den pågældende har behov for
det. Beskikkelse skal ske for en inddraget
person, når der efter indkaldelse ved
bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde,
hvor den opgivne forælder er død, ikke
gives møde af den pågældende eller
dødsboet.
§ 456 h.
Retten drager omsorg for sagens
oplysning.
Stk. 2.
Retten træffer selv bestemmelse om
afhøring af parter og vidner og om
tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige
6.
§ 456 d
ophæves.
373
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0374.png
og andre bevismidler. Retten indkalder selv
parter og vidner.
Stk. 3.
Politiet yder retten bistand til sagens
oplysning, herunder ved eftersøgning af
opgivne fader- eller medmodermuligheder.
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Indkaldelse af parterne til at overvære
afhøring af vidner eller andre parter kan
undlades, når retten finder parternes møde
uden betydning for sagen. Der skal altid
gives parterne meddelelse om tid og sted for
det retsmøde, i hvilket en sådan afhøring
skal foregå, jf. dog stk. 6. I meddelelsen
angives, at vedkommende part ikke behøver
at give møde, medmindre parten selv ønsker
det.
Stk. 6.
Retten kan undlade at indkalde en
part eller bestemme, at parten skal være
udelukket fra at overvære et retsmøde helt
eller delvis, såfremt hensynet til en anden
part eller til sagens oplysning undtagelsesvis
gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal
den pågældende gøres bekendt med de
fremkomne oplysninger.
Stk. 7.
Retten træffer bestemmelse om
gennemførelse af retsgenetiske
undersøgelser, jf. børnelovens § 18.
Bestemmelserne i § 178 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 456 i.
Moderen har pligt til at møde i
retten og afgive forklaring om, hvem der er
eller kan være barnets far eller medmor, jf.
børnelovens § 16. Reglerne i § 171, stk. 2,
nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Den eller de personer, som i medfør
af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har
pligt til at møde i retten og dér afgive
forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt
forhold til moderen i den periode, hvor hun
blev gravid, eller om de i medfør af
børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har
samtykket til den assisterede reproduktion.
Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-
180 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
---
374
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0375.png
§ 456 j.
Anerkendelser for retten
fremlægges til retsbogen.
§ 456 k.
Retten træffer afgørelse uden
hensyn til parternes påstande og
anbringender.
Stk. 2.
Kun retten kan træffe bestemmelse
om, at en person ikke længere skal være
inddraget som part i sagen.
Stk. 3.
---
§ 456 l.
Udgifter ved bevisførelse i henhold
til § 456 h afholdes af statskassen. Retten
kan pålægge en part at erstatte disse udgifter
helt eller delvis, såfremt det i øvrigt
pålægges parten at betale sagsomkostninger.
§ 456 m. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ved forkyndelse af meddelelse om
sagens anlæg og tilsigelser i henhold til §
159 samt af domme optages moderens og
barnets navn kun i bekendtgørelsen i
Statstidende, såfremt retten i særlige tilfælde
træffer bestemmelse herom.
Stk. 4.
Er barnet bortadopteret, og kender
forældrene ikke adoptanternes navn, må
adoptanternes, parternes og vidners navne
ikke optages i udskrifter af retsbogen eller
rettens afgørelser.
§ 456 n.
Når faderskabet eller
medmoderskabet er fastslået eller sagen
hævet, sender retten snarest muligt
meddelelse til statsforvaltningen.
Meddelelsen skal være ledsaget af kopi af
den til retsbogen fremlagte anerkendelse
eller en kopi af dommen, en kopi af
retsbogen og kopi af de i sagen fremlagte
personlige attester.
Stk. 2.
Retten sørger for dommens
forkyndelse.
§ 456 o.
Anke sker ved meddelelse til
byretten. Meddelelse kan ske mundtligt til
retsbogen. Retten sender meddelelsen eller i
de i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af
7.
I
§ 456 o, stk. 1,
ændres »byretten« til:
»Familieretten«.
375
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0376.png
retsbogen og sagens akter til landsretten.
Stk. 2.
Reglerne i dette kapitel finder med de
fornødne lempelser anvendelse under anke.
Stk. 3.
Uanset ankefrister kan landsretten
under anken inddrage enhver, der for
byretten har været inddraget som part.
Opstår der spørgsmål om inddragelse af
andre personer, kan sagen hjemvises til
fornyet behandling ved byretten.
8.
Efter § 456 o indsættes:
»Kapitel 42 b
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
§ 456 p.
Fuldbyrdelse efter reglerne i dette kapitel
kan kun ske under hensyn til barnet, og
fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste.
Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er
grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling
i Familieretshuset.
§ 456 q.
Domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt
retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes
efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, fuldbyrdes af
Familieretten efter reglerne i dette kapitel. Det
samme gælder anmodninger om udlevering af et
barn til forældremyndighedsindehaveren eller
bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
Bestemmelserne i kapitel 45 og 46 finder tilsvarende
anvendelse på sager efter 1. og 2. pkt., dog således at
Familieretten træder i stedet for fogedretten.
Stk. 2.
De domme, kendelser, retsforlig, afgørelser,
aftaler og anmodninger, der er nævnt i stk. 1, kan
fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, jf. § 456
r, stk. 3, eller ved anvendelse af umiddelbar magt
ved tilbageholdelse af den forælder, der har barnet,
et andet sted end barnets opholdssted eller ved
afhentning af barnet, jf. § 456 r, stk. 5. Familieretten
er ikke bundet af rekvirentens anmodning ved valg
af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end
barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse
af tvangsbøder.
Stk. 3.
I tvivlstilfælde kan Familieretten udsætte
fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig
erklæring.
376
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0377.png
Stk. 4.
Familieretten kan ændre omfang, tid og sted
for samværet samt vilkårene herfor under
fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5.
Familieretten kan fastsætte
erstatningssamvær for et samvær, der ikke har
kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.
§ 456 r.
Familieretten kan tilkalde en repræsentant
fra kommunen til at varetage barnets interesser
under sagen. Familieretten kan efter
omstændighederne give en kortere udsættelse af
tidspunktet for barnets udlevering eller samværets
udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have mulighed for
at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre
det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med
barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant for kommunen. § 450 b, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Den
børnesagkyndige skal komme fra Børneenheden i
Familieretshuset, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres.
Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af
samvær kan der dog fastsættes en enkelt bøde, der
forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af
samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
efterkommes. Bødens størrelse fastlægges i forhold
til indkomsten hos den forælder, der har barnet, og
bøden fastsættes som minimum til 1.500 kr.
Stk. 4.
Medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, udsætter Familieretten inden
fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt
gennem afhentning af barnet, jf. stk. 5, kortvarigt
sagen med henblik på gennemførelse af
børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven.
Stk. 5.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal
dette som udgangspunkt ske ved tilbageholdelse af
den forælder, der har barnet, et andet sted end
barnets opholdssted. Er dette ikke muligt, og skal
fuldbyrdelse ske ved afhentning af barnet, skal der
deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i
Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen
til at varetage barnets interesser, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder. Den
377
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0378.png
børnesagkyndige i 2. pkt. skal til brug for
Familierettens afgørelse foretage en vurdering af,
om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og
varetager barnets bedste.«
§ 457.
Reglerne i dette kapitel anvendes på
sager om
1) værgemål,
2) prøvelse af statsforvaltningens
værgemålsafgørelser og
3) rettens værgebeskikkelse.
§ 459.
Som parter anses
1) den, som begæres sat under værgemål
eller er under værgemål,
2) den, der har anmodet om værgemålet, og
3) den, der har anmodet om, at
statsforvaltningens afgørelse indbringes for
retten.
Stk. 2.
---
§ 463.
Anmodning om prøvelse af
statsforvaltningens afgørelse om værgemål
har ikke opsættende virkning, medmindre
retten bestemmer andet.
§ 475 b. ---
Stk. 2.
Sagen skal indbringes for retten
senest 3 uger efter, at statsforvaltningen har
modtaget anmodning om beslutningens
prøvelse af retten. Statsforvaltningen sender
sagens akter til retten med oplysning om den
beslutning, der forlanges prøvet, samt en
kort redegørelse for de omstændigheder, der
påberåbes, og for de beviser, der kan have
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 3-4.
---
§ 475 c.
Som parter anses statsforvaltningen,
forældrene, indehaveren af
forældremyndigheden, hvis denne er en
anden end forældrene, adoptionsansøgeren
og barnet. Forældrene optræder på egen
hånd, selv om de er umyndige.
Stk. 2.
Retten beskikker en advokat for
sagens parter, undtagen statsforvaltningen,
medmindre de pågældende selv har antaget
en advokat.
378
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0379.png
Stk. 3.
---
§ 478.
Tvangsfuldbyrdelse kan ske på
grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole
eller af andre myndigheder, hvis afgørelser
efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
betalingspåkrav med påtegning efter § 477
e, stk. 2, samt beslutninger om
sagsomkostninger truffet af de nævnte
myndigheder,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte
myndigheder samt forlig indgået under
vilkårsforhandling i henhold til lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) aftaler om forældremyndighed, der er
anmeldt til eller godkendt af
statsforvaltningen eller retten, afgørelser om
forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær, der er truffet af statsforvaltningen,
aftaler om barnets bopæl eller samvær, der
er indgået over for statsforvaltningen, samt
aftaler om barnets bopæl eller samvær, når
det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden
gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i
forliget, at det kan tjene som grundlag for
fuldbyrdelse,
5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4,
når det udtrykkeligt er bestemt i
dokumentet, at det kan tjene som grundlag
for fuldbyrdelse,
6) pantebreve; for så vidt angår
ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog kun
når gældens størrelse og forfaldstidens
indtræden er erkendt af skyldneren eller
klart fremgår af omstændighederne,
7) veksler for så vidt angår vekselretlige
krav og checks for så vidt angår regreskrav,
og
8) afgørelser omfattet af
forbrugerklagelovens § 34, som er truffet af
Forbrugerklagenævnet eller godkendte
private tvistløsningsorganer.
Stk.2-4. ---
§ 480.
Domme kan fuldbyrdes, når
9.
I
§ 480, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
379
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0380.png
fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre
dommen forinden er anket. Fristen er 14
dage efter dagen for dommens afsigelse,
medmindre andet er bestemt i dommen.
Stk. 2-5.---
§ 483.
Aftaler og bestemmelser om
forældremyndighed og samvær, jf. § 478,
stk. 1, nr. 3, kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er aftalt eller bestemt.
§ 488.
---
Stk. 2.
Ved fremsættelse af anmodning i
henhold til § 478, stk. 1, nr. 1-3, skal
udskrift af afgørelsen, betalingspåkravet
med påtegning, forliget, bevillingen,
statsforvaltningens afgørelse, den anmeldte
eller godkendte forældremyndighedsaftale
eller aftalen om barnets bopæl eller samvær
indleveres til fogedretten. Ved fremsættelse
af anmodning i henhold til et af de i § 478,
stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter skal det
originale dokument indleveres, medmindre
fogedretten anser det for unødvendigt. Ved
udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve,
der er underskrevet digitalt, skal en skriftlig
repræsentation af dokumentet indleveres til
fogedretten. Ved digitale pantebreve, der er
eller har været tinglyst eller registreret i
skibsregisteret eller i Dansk Internationalt
Skibsregister, skal anmodningen i stedet
indeholde en præcis henvisning til
dokumentet i tingbogen, bilbogen,
andelsboligbogen, personbogen,
skibsregisteret eller Dansk Internationalt
Skibsregister.
Stk.3. ---
Kapitel 48 a
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær
§ 536.
Domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær samt retsforlig, afgørelser og aftaler,
der kan fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-
3, tvangsfuldbyrdes efter reglerne i § 537.
»Domme om samvær og om betaling af børne- eller
ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre
andet er bestemt i dommen.«
10.
§ 483
ophæves.
11.
I
§ 488, stk. 2,
udgår »statsforvaltningens
afgørelse,«.
12.
Kapitel 48 a
ophæves.
380
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0381.png
Det samme gælder anmodninger om
udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller
bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
Stk. 2.
De domme, kendelser, retsforlig,
afgørelser, aftaler og anmodninger, der er
nævnt i stk. 1, kan fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar
magt. Fogedretten er ikke bundet af
rekvirentens anmodning ved valg af
fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end
barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder.
Stk. 3.
I tvivlstilfælde kan fogedretten
udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring.
Stk. 4.
Fogedretten kan ændre omfang, tid
og sted for samværet samt vilkårene herfor
under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5.
Fogedretten kan fastsætte
erstatningssamvær for et samvær, der ikke
har kunnet udøves under
fuldbyrdelsessagen.
Stk. 6.
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis
barnets sjælelige eller legemlige sundhed
derved udsættes for alvorlig fare.
§ 537.
Fogedretten kan tilkalde en
repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser under sagen. Fogedretten
kan efter omstændighederne give en kortere
udsættelse af tidspunktet for barnets
udlevering eller samværets udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder
og modenhed, skal under en samtale have
mulighed for at give udtryk for sine egne
synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet,
skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant fra kommunen. § 450 c, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige
eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelsen af
bestemmelser om udøvelse af samvær kan
der dog fastsættes en enkelt bøde, der
forfalder, når en bestemmelse om udøvelse
381
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0382.png
af samvær på et nærmere angivet tidspunkt
ikke efterkommes.
Stk. 4.
Medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, udsætter fogedretten inden
fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar
magt kortvarigt sagen med henblik på
gennemførelse af børnesagkyndig
rådgivning efter § 32 a i
forældreansvarsloven.
Stk. 5.
Skal der anvendes umiddelbar magt,
skal der deltage en børnesagkyndig og en
repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser, medmindre der foreligger
ganske særlige omstændigheder.
§ 996 a.
Under straffesager vedrørende
forhold, der giver grundlag for omstødelse
af ægteskab efter § 23 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, skal
påtalemyndigheden efter anmodning fra
Ankestyrelsen nedlægge påstand om
ægteskabets omstødelse. Bestemmelserne i
§§ 991-996 finder tilsvarende anvendelse.
13.
I
§ 996 a
ændres »Ankestyrelsen« til:
»Familieretshuset«.
§ 17
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252
af 27. november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
29. december 2015 og § 9 i lov nr. 670 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
§ 12.
Afgiftsfri er sager om:
1) Nægtelse af valgret til Folketinget samt
til regionale råd og kommunalbestyrelser,
2) adoption,
3) ægteskab eller forældremyndighed,
4) faderskab,
5) værgemål,
6) prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse,
7) prøvelse af endelige administrative
afgørelser efter § 112 i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v.,
8) visse beslutninger om administrativ
udvisning m.v., behandlet efter
udlændingelovens kapitel 7 b, og
9) stadfæstelse af arrest, for så vidt der er
1.
§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»3) om familieretlige spørgsmål, der behandles efter
reglerne i kapitel 42 og 42 a«.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.
382
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0383.png
anlagt hovedsag.
Stk. 2. ---
§ 20.
Afgiftsfri er fogedforretninger
vedrørende:
1) Bøder, konfiskerede værdier og
sagsomkostninger i straffesager, der
inddrives af det offentlige,
2) afgifter og sagsomkostninger, som det
påhviler domstolene at indkræve,
3) krav tilkommende en part, der er fritaget
for betaling af afgifter i medfør af
retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 1,
4) krav tilkommende en part, der har en
retshjælpsforsikring eller anden forsikring,
der dækker omkostninger ved fogedsagen,
og som opfylder de økonomiske betingelser
efter retsplejelovens § 325,
5) krav tillagt en statstjenestemand under en
af ham efter ordre anlagt sag,
6) borgerlige krav fastsat under en offentlig
straffesag,
7) forældremyndighed og samvær,
8) udstedelse af fogedudlægsskøde,
9) afgørelser efter kapitel 2 a i lov om
Bruxelles I-forordningen m.v. eller lov om
EF-domskonventionen m.v. om, at en
udenlandsk retsafgørelse skal anerkendes
eller er eksigibel her i landet, eller at et
udenlandsk officielt bekræftet dokument
eller retsforlig er eksigibelt her i landet.
2.
I
§ 20, nr. 7,
indsættes efter
»forældremyndighed": », barnets bopæl".
§ 18
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af
20. august 2007, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr.
647 af 12. juni 2013, § 32 i lov nr. 618 af 8. juni
2016 og senest ved § 10 i lov nr. 550 af 30. maj
2017, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Er der to værger for en mindreårig,
handler de i forening på dennes vegne.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Er værgerne uenige, træffes afgørelse
af statsforvaltningen.
§ 13.
Statsforvaltningen eller retten træffer
afgørelse om værgemål efter §§ 5-10.
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset« og »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
383
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0384.png
Stk. 2.
Statsforvaltningen træffer afgørelse
om værgemål efter § 5 og §§ 7-10,
medmindre det findes betænkeligt at
behandle sagen administrativt, herunder når
den, der begæres sat under værgemål,
protesterer mod, at der træffes afgørelse om
værgemål.
Stk. 3.
Retten træffer afgørelse om fratagelse
af handleevne efter § 6 og i sager, som
statsforvaltningen i medfør af stk. 2 har
oversendt til retten til afgørelse.
Stk. 4.
Statsforvaltningens beslutning om,
hvem der skal afgøre sagen, kan ikke
indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 14.
Statsforvaltningen foretager
værgebeskikkelse og ændring heraf. I
forbindelse med dom om værgemål eller
kendelse om foreløbig afgørelse om
værgemål foretages beskikkelse dog af den
ret, der afsiger dommen eller kendelsen.
§ 16. ---
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan uden
anmodning behandle spørgsmål om ændring
og ophævelse af værgemål, jf. § 9 og § 10,
samt om værgebeskikkelse og ændring
heraf. Statsforvaltningen kan uden
anmodning indlede en sag om værgemål i
tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke
sættes i kraft efter anmodning herom, eller
hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller
ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om
fremtidsfuldmagter.
§ 17.
Anmodning efter § 5 og §§ 7-12
sendes til statsforvaltningen. Anmodning
om værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne efter § 6 sendes til retten.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Har statsforvaltningen modtaget en
anmodning, der skal behandles af retten,
oversendes den dertil. Det samme gælder,
hvis retten har modtaget en anmodning, der
skal behandles af statsforvaltningen.
§ 18.
Statsforvaltningen eller retten sørger
2.
I
§ 13, stk. 4, § 21, stk. 4,
og
§ 22, stk. 1,
ændres
»Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
384
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0385.png
for sagens oplysning.
Stk. 2.
Statsforvaltningen eller retten
indhenter en lægeerklæring om den
pågældendes helbred som grundlag for en
afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre
værgemålssager kan der indhentes en
lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt.
Stk. 3.
Har den pågældende bopæl på
institution, indhenter statsforvaltningen eller
retten endvidere en udtalelse herfra som
grundlag for en afgørelse efter § 5 eller § 6.
I andre værgemålssager kan der indhentes
en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.
Stk. 4.
Statsforvaltningen eller retten kan
afkræve personer, der har kendskab til den
pågældende, de oplysninger, som anses for
nødvendige for behandling af sagen.
Stk. 5.
---
§ 19.
Inden statsforvaltningen træffer
afgørelse efter § 5 eller §§ 7-12, har den,
som sagen angår, ret til at gøre sig bekendt
med grundlaget for den påtænkte afgørelse
og til at afgive en skriftlig eller mundtlig
udtalelse til sagen, medmindre den
pågældende ikke med nytte kan udtale sig
om spørgsmålet.
Stk. 2.
---
§ 20.
Statsforvaltningen eller retten
underretter ægtefællen og værgen eller en
særlig værge, hvis en sådan allerede er
beskikket, om anmodning om værgemål, jf.
§ 5 eller § 6, om ændring eller ophævelse af
værgemål, jf. §§ 9 og 10, om oversendelse
af sagen til retten, jf. § 13, stk. 2, om
indbringelse af statsforvaltningens afgørelse
for retten, jf. § 21, stk. 4, og § 22, og om
anmodning i værgesager, jf. §§ 11 og 12.
Underretning skal ikke ske i tilfælde, hvor
den pågældende selv fremsætter anmodning
om værgemål. Underretning skal ligeledes
ikke ske til en separeret ægtefælle.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Den, der har fået underretning efter
stk. 1 eller 2, skal have meddelelse om
statsforvaltningens eller rettens afgørelse i
sagen.
385
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0386.png
§ 21.
Statsforvaltningen eller retten kan
træffe en foreløbig afgørelse om værgemål,
hvis betingelserne i § 5 eller § 7 skønnes
opfyldt og der er et øjeblikkeligt behov
herfor. Under samme betingelser kan retten
træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse
af den retlige handleevne efter § 6.
Statsforvaltningen eller retten beskikker
samtidig en foreløbig værge for den
pågældende.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Statsforvaltningens afgørelser efter
stk. 1 under værgemålssager efter § 5 eller
§§ 7-10 kan indbringes for retten, der da
også færdigbehandler sagen. § 22, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 22.
Statsforvaltningens afgørelse efter § 5
eller §§ 7-10 kan inden fire uger efter, at der
er givet meddelelse om afgørelsen,
indbringes for retten.
Stk. 2.
Anmodning om indbringelse for
retten kan fremsættes af de samme, som kan
fremsætte anmodning om værgemål, jf.
§ 16, stk. 1. Anmodningen indgives til
statsforvaltningen, der oversender sagen til
retten.
Stk. 3.
Anmodning om prøvelse af
statsforvaltningens afgørelse om værgemål
har ikke opsættende virkning, medmindre
retten bestemmer andet.
3.
Efter § 22 indsættes:
»Klage
over øvrige værgemålsafgørelser
§ 22 a.
Familieretshusets afgørelser efter denne
lov, kan påklages til Civilstyrelsen. Dette gælder dog
ikke afgørelser efter §§ 21 og 22.«
§ 25.
---
Stk. 2.
Værgen skal sørge for, at indtægterne
anvendes til gavn for den, der er under
værgemål. Forældre kan som værger
anvende barnets indtægter til dets underhold
i passende omfang og under hensyntagen til
deres og barnets stilling, jf. lov om
4.
I
§ 25, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »lov om
forældremyndighed og samvær § 2, stk. 3« til: »§§ 2,
stk. 3, i forældreansvarsloven«
386
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0387.png
forældremyndighed og samvær § 2, stk. 3.1)
Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan
værgen under hensyn til værgemålets
karakter bruge af formuen i passende
omfang med statsforvaltningens
godkendelse, jf. § 39.
Stk. 3. ---
§ 28.
Statsforvaltningerne og
forvaltningsafdelingen, jf. § 35, stk. 1, fører
tilsyn med værgerne. Justitsministeren
fastsætter regler herom.
§ 19
I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 550 af 30. maj
2017, foretages følgende ændringer:
§ 10.
Anmodning om bistand til deling af et
fællesbo kan tidligst indgives, når der er
indgivet anmodning til statsforvaltningen
om separation eller skilsmisse eller anlagt
sag om ægteskabets omstødelse.
§ 66.
Sager om enkelttvister, der opstår
under privat skifte af ægtefællers fællesbo
eller sameje om flere særejeaktiver, jf. § 2,
stk. 1, kan tidligst anlægges, når der er
indgivet anmodning til statsforvaltningen
om separation eller skilsmisse eller anlagt
sag om ægteskabets omstødelse.
Stk. 2. ---
§ 20
I arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 550 af 30. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 37.
---
Stk. 2.
Skifteretten træffer afgørelse i tvister
om sikkerheden. Skifteretten kan efter
anmodning fra en livsarving eller
statsforvaltningen, hvis arvingen er
umyndig, bestemme, at den længstlevende
ægtefælle skal udbetale arven, hvis der er
sket en væsentlig forringelse af sikkerheden.
1.
I
§ 37, stk. 2
og
3,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
1.
I
§ 10
og
§ 66, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
387
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0388.png
Stk. 3.
Skifteretten kan efter anmodning fra
statsforvaltningen bestemme, at den
længstlevende ægtefælle skal udbetale
arven, hvis denne har forsømt sin
forsørgelsespligt over for en særlivsarving
efter den førstafdøde ægtefælle, jf. § 36, stk.
3, 2. pkt.
2.
Efter § 58 indsættes i
kapitel 9:
»58 a.
Afgørelser efter § 53, stk. 2, og §§ 56 og 57
kan påklages til Civilstyrelsen.«
§ 68.
Stk. 1. ---
Stk. 2.
Erklæringen skal afgives i
overensstemmelse med reglerne om
oprettelse af testamente. Er arveladeren
umyndig, kræves værgens og
statsforvaltningens samtykke.
3.
I
§ 68, stk. 2,
ændres »statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
4.
I
§ 68
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Familieretshusets afgørelser efter stk. 2, 2.
pkt., kan påklages til Civilstyrelsen.«
§ 21
I lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter
foretages følgende ændringer:
§ 4.
En anmodning om at sætte en
fremtidsfuldmagt i kraft indgives til
Statsforvaltningen af fuldmagtsgiveren eller
af fremtidsfuldmægtigene i forening.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Forinden anmodning indgives af
fremtidsfuldmægtigene, skal
fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende
underrettes af fremtidsfuldmægtigene om
anmodningens indgivelse og om deres
adgang til at gøre indsigelse imod
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse over for
Statsforvaltningen.
Stk. 4.
En anmodning afvises, hvis
fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet,
jf. § 3, eller hvis anmodningen ikke opfylder
kravene i § 5 og de i henhold til § 8 fastsatte
krav og kravene ikke kan forventes opfyldt
inden for en af Statsforvaltningen fastsat
kortere frist.
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset« og »Statsforvaltningens« til:
»Familieretshusets«.
388
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0389.png
§ 5. ---
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan se bort fra
kravet om lægeerklæring, jf. stk. 1, hvis det
på anden måde er godtgjort, at
fuldmagtsgiveren befinder sig i den i stk. 1
nævnte tilstand. Statsforvaltningen kan
endvidere se bort fra kravet om
lægeerklæring, hvis anmodningen indgives
af fuldmagtsgiveren og fuldmagtsgiveren er
i stand til at forstå betydningen heraf.
Stk. 3.
---
§ 6.
Statsforvaltningen kan undtagelsesvis
og uden samtykke indhente yderligere
oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, i
det omfang dette er nødvendigt for sagens
behandling.
Stk. 2.
Forvaltningsmyndigheder inden for
social- og sundhedsområdet og private
udbydere af social service og
sundhedsydelser meddeler på anmodning fra
Statsforvaltningen, jf. stk. 1, oplysninger om
fuldmagtsgiverens forhold.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan afkræve
personer, der har kendskab til
fuldmagtsgiveren, de oplysninger, som
anses nødvendige for sagens behandling, jf.
stk. 1.
§ 7.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om
at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis
fuldmagtsgiveren må anses for at være i en
tilstand som omhandlet i § 1, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i
kraft, hvis det på grundlag af de
foreliggende oplysninger findes betænkeligt.
Knytter betænkeligheden sig alene til en
bestemt del af fremtidsfuldmagten eller til
en bestemt fremtidsfuldmægtig eller
subsidiær fremtidsfuldmægtig, kan
Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten
delvis i kraft.
§ 8. ---
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om,
389
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0390.png
at anmodninger om ikraftsættelse, der
indgives til Statsforvaltningen i medfør af
denne lov, og skriftlig kommunikation til og
fra Statsforvaltningen i forbindelse med
behandlingen af anmodninger om
ikraftsættelse skal foregå digitalt.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om afvisning af
anmodninger om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, der ikke indgives
digitalt, og om undtagelser hertil.
Justitsministeren fastsætter endvidere
nærmere regler om, hvornår en digital
meddelelse vedrørende en sag om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt anses
for at være kommet frem.
Stk. 3.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om Statsforvaltningens
underretning af berørte parter om
fremtidsfuldmagters ikraftsættelse.
§ 21.
Statsforvaltningen fører tilsyn med
den, der har fremtidsfuldmagt.
Stk. 2.
Bliver Statsforvaltningen gennem
henvendelse eller på anden måde
opmærksom på forhold, som må antages at
stride mod fuldmagtsgiverens interesser, kan
Statsforvaltningen iværksætte en
undersøgelse af forholdet.
Stk. 3.
Den, der har fremtidsfuldmagt, skal
efter anmodning give de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynet, og efterkomme
Statsforvaltningens pålæg.
Stk. 4.
Statsforvaltningen kan i øvrigt
indhente oplysninger, i det omfang det er
nødvendigt for at varetage tilsynet. § 6, stk.
2 og 3, finder i den forbindelse tilsvarende
anvendelse.
§ 22. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En fremtidsfuldmagt, der er sat i
kraft, kan tilbagekaldes eller ændres, hvis
fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå
390
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0391.png
betydningen heraf. Statsforvaltningen
træffer efter anmodning fra
fuldmagtsgiveren afgørelse herom. § 21, stk.
4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23.
Hvis det er bestemt i fuldmagten, kan
den, der har indseende med
fremtidsfuldmægtigene, jf. § 2, stk. 3, over
for Statsforvaltningen helt eller delvis
tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, der er sat i
kraft.
§ 26.
Statsforvaltningen kan uden for de
tilfælde, der er omfattet af §§ 24 og 25,
træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts
ophør, herunder delvise ophør, hvis
betingelserne for dens ikraftsættelse, jf. § 7,
ikke længere er til stede.
§ 27.
Statsforvaltningens afgørelser om
ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller
ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning
fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i
Personbogen.
Stk. 2.
En tilbagekaldelse af en
fremtidsfuldmagt omfattet af § 23 har
virkning fra tidspunktet for
Statsforvaltningens tinglysning af en
meddelelse herom i Personbogen.
Stk. 3.
Bliver Statsforvaltningen gennem
henvendelse eller på anden måde
opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er
ophørt af andre grunde end nævnt i stk. 1 og
2, eller at en fremtidsfuldmægtig eller
subsidiær fuldmægtig er ophørt med at
varetage hvervet, foranstalter
Statsforvaltningen tinglysning af en
meddelelse herom i Personbogen.
§ 28.
Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om pligt til at underrette
Statsforvaltningen om en fremtidsfuldmagts
ophør.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at underretninger til Statsforvaltningen
efter stk. 1 og skriftlig kommunikation til og
fra Statsforvaltningen om underretninger
efter stk. 1 skal foregå digitalt.
391
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0392.png
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur
el.lign. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om, hvornår en
digital meddelelse vedrørende en sag om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt anses
for at være kommet frem.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler
om Statsforvaltningens underretning af
berørte parter om fremtidsfuldmagtens
tilbagekaldelse, ændring og ophør.
§ 29.
Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Civilstyrelsen af
fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens
ægtefælle eller samlever,
fremtidsfuldmægtige og subsidiære
fremtidsfuldmægtige.
Stk. 2.
---
§ 22
I lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895,
jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august 2009,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1384 af 23. december
2012, foretages følgende ændringer:
§ 10.
Findes der på havbunden samlinger af
ladningsgenstande, der er fjernede fra det
skib, hvortil de har hørt, har den, der vil
bjærge sådanne, at foretage anmeldelse i
overensstemmelse med forordn. af 16. marts
1842 § 2 til statsforvaltningen
(politidirektøren), som kan meddele eneret
for indtil 1 år til bjærgningen på de i nævnte
paragraf ommeldte betingelser, hvortil
stedse skal høre, at stedet tydeligt afmærkes
- i hvilken henseende nærmere forskrifter
kan gives - og at bjærgningen fortsættes
uden ufornødne afbrydelser. Om meddelelse
af sådan eneret foranstalter vedkommende
myndighed på anmelderens bekostning
bekendtgørelse i de på stedet mest udbredte
blade, og om modtagelsen af enhver
anmeldelse i henhold til denne paragraf
foretages indberetning til
1.
Tre steder i
§ 10
ændres »statsforvaltningen« til:
»Rigspolitiet«.
392
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0393.png
Forsvarsministeriet. Finder dette
ministerium anledning til i skibsfartens eller
fiskeriets interesse at meddele optageren af
sådanne genstande særlige forskrifter eller at
kræve sikkerhed stillet af ham, skal sådant
forlangende efterkommes.
Stk. 2.
Misligholdes betingelserne for en
meddelt eneret, kan denne af
statsforvaltningen (politidirektøren) erklæres
forbrudt, hvorom bekendtgørelse sker på
bjærgerens bekostning på samme måde som
om enerettens meddelelse. I dette tilfælde,
såvel som når en meddelt eneret er udløben,
er bjærgeren forpligtet til uopholdelig at
fjerne den af ham foretagne afmærkning, der
ellers bliver at fjerne ved offentlig
foranstaltning på hans bekostning.
Stk. 3.
I sikkerhed, stillet af bjærgeren, kan
der efter bestemmelse af Forsvarsministeriet
eller statsforvaltningen (politidirektøren)
uden retsforfølgning søges dækning for
udgifter, forvoldte det offentlige ved hans
uforsvarlige forhold.
§ 23
I midlertidig lov om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som
ændret ved § 18 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og §
10 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Auktionerne skal afholdes på de
steder, som godkendes af statsforvaltningen
i den pågældende region.
§ 2.
Auktionen skal forestås af en af
foreningen antagen inkassator, der
godkendes af justitsministeren. - Angående
auktionen skal der straks ske tilførsel i en
dertil af statsforvaltningen autoriseret
protokol, i hvilken angives, når og hvor
auktionen har fundet sted, sælgerens navn,
betegnelse af det bortsolgte, køberens navn
og købesummen. Sker opråb uden tilslag,
1.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Justitsministeriet«.
2.
I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningen«
til: »Justitsministeriet«.
393
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0394.png
anføres ejerens navn, betegnelse af det
opråbte, højeste budsum og den bydendes
navn.
Stk. 2. ---
§ 24
I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af
15. september 1986, som ændret ved § 13 i lov nr.
433 af 31. maj 2000, § 20 i lov nr. 538 af 8. juni
2006, § 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 9 i lov
nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2-4.
Stk. 5.
Størrelsen af de i denne paragraf
omhandlede erstatninger og betalinger
fastsættes efter billighed af politidirektøren,
med forbehold af ret til at påanke hans
afgørelse for statsforvaltningen. De
afholdes, ligesom den i § 2 omhandlede
godtgørelse, forlods af strandingsmassen;
findes der ingen sådan, afholdes de af
statskassen.
§ 8.
Når skibets fører eller den, der har
befalingen om bord, modtager det
offentliges bistand, der snarest muligt skal
tilbydes - hvad enten der på stedet er
bjærgelav eller ikke - samt når indstranding
sker af skib eller gods, der ikke ledsages af
nogen, som er bemyndiget til at træde i
ejerens sted enten efter sin stilling på skibet
eller ifølge befuldmægtigelse, har politiet
ledelsen af bjærgningen af strandet skib og
gods. Dog har politiet at rådføre sig med
dem, der efter deres stilling om bord eller
ifølge befuldmægtigelse repræsenterer
ejerne af skib og gods, eller, hvor sådanne
ikke findes, med konsulen eller
vicekonsulen for den stat, hvor skibet er
hjemmehørende, såfremt han er til stede. I
tilfælde af meningsulighed mellem
foranførte personer og politiet afgør
politidirektøren foreløbig sagen, som derpå
forelægges statsforvaltningen. Politiet skal,
når skibets nationalitet kendes, snarest
1.
Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til:
»Rigspolitiet«.
394
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0395.png
muligt underrette nærmeste konsul eller
vicekonsul om strandingen.
Stk. 2.
---
§ 11.
Salg af det i § 10 omhandlede gods må
kun ske ved auktion med billigelse af
statsforvaltningen, der også har at godkende
auktionsbetingelserne. Efter
politidirektørens nærmere bestemmelse kan
dog, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt,
mindre partier af løst gods, vrag eller
vragstykker, der er inddrevet på forstranden,
bortsælges mod kontant betaling ved
offentlig auktion, som afholdes af
sognefogden, hvis en sådan findes, og ellers
af politiet, efter at der mindst 3 dage forud
har fundet een bekendtgørelse sted
henholdsvis ved kirkestævne eller ved
indrykkelse i det blad, i hvilket
bekendtgørelser fra politiet plejer af
offentliggøres. For så vidt godsets
beskaffenhed tilsteder det, og dets
opbevaring ikke vil medføre
uforholdsmæssige omkostninger, må salg
ikke ske, før der er levnet ejeren passende
tid til at melde sig og selv tage bestemmelse.
§ 12.
---
Stk. 2.
Spørgsmålet om, hvor vidt den, der
optræder med påstand på godsets udlevering
er tilstrækkeligt legitimeret, afgøres, for så
vidt statens forstrande angår, af
statsforvaltningen, og for så vidt godset er
bjærget på privat forstrand, ved forhandling
mellem forstrandsejeren og reklamanten. Er
fuldt bevis for ejerens påstand ikke
tilvejebragt, men dog overvejende
sandsynlighed for berettigelsen af hans krav,
kan justitsministeriet, for statens forstrandes
vedkommende efter forhandling med
finansministeriet, når den i bekendtgørelsen
satte frist er udløben, samtykke i, at godset
udleveres med fradrag af omkostninger og
bjærgeløn overensstemmende med
statsforvaltningens opgørelse (§ 13). Sådant
samtykke kan endog før
bekendtgørelsesfristens udløb indrømmes
mod behørig sikkerhedsstillelse for
2.
I
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens«
til: »Rigspolitiet«.
395
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0396.png
tilbagelevering i tilfælde af, at bedre
berettiget krav måtte fremkomme.
Stk. 3. ---
§ 13.
Melder ejeren sig ikke inden udløbet
af den i bekendtgørelsen satte frist, tilfalder
det bjærgede efter fradrag af omkostninger
og bjærgeløn forstrandsejeren; i de tilfælde,
hvor bjærgningen alene tilkommer
strandfogden, tilfalder dog udenfor de
private forstrande 10 pct. af statens
nettoudbytte af det bjærgede vedkommende
bjærgelav, hvor sådant findes. Bjærgerne
har valget mellem som bjærgeløn at få
udbetalt en tredjedel af det ved godsets salg
indkomne beløb med fradrag af de
omkostninger, der ikke påhviler dem som en
del af selve bjærgningsarbejdet, og at få
bjærgelønnen fastsat efter reglerne i
sølovens kap. 9. I sidste fald bliver, hvor
forstrandsretten tilhører staten,
statsforvaltningen at stævne på det
offentliges vegne.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Omkostningernes fordeling mellem
bjærgere og forstrandsejer afgøres af
statsforvaltningen. Kan bjærgerne ikke enes
om bjærgelønnens fordeling, forholdes efter
sølovens § 228.
§ 14.
Bjærges forulykket skib eller gods i
åben sø, uden at der medfølger nogen, som
lovligt repræsenterer ejeren, skal bjærgeren,
så snart han har bragt det bjærgede i land
eller i havn her i riget, straks gøre
anmeldelse derom til nærmeste
toldfunktionær såvel som til politiet og
overgive godset til dette eller, for så vidt det
er enkeltvis bjærgede stykker vraggods, til
strandfogden, hvorefter der forholdes
overensstemmende med de ovenfor i dette
afsnit foreskrevne regler, således at det
bjærgede med fradrag af omkostninger og
bjærgeløn, hvis ingen ejer efter behørig
indkaldelse melder sig, tilfalder statskassen.
Den i § 13, stykke 1, omhandlede stævning
bliver at rette mod statsforvaltningen.
Stk. 2-4.
396
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0397.png
§ 15.
De forretninger, som i denne lov er
henlagt under statsforvaltningen, påhviler i
København politidirektøren, der udnævner
en af politiets embedsmænd til at udføre,
hvad der efter denne lov uden for
København påhviler politiet.
§ 18.
Ved de bjærgninger, der sker under
politiets ledelse, tilkommer der strandfogden
en bjærgelod foruden den, der måtte
tilkomme ham som deltager i bjærgningen; i
de tilfælde, hvor bjærgningen er forbeholdt
strandfogden, jfr. § 4, 5. stykke, tilkommer
der dog strandfogden fuld bjærgeløn for det
bjærgede gods, uanset om bjærgningen er
sket under politiets ledelse eller ej, jfr. § 2,
4. stykke; men har politiet fundet det
fornødent at antage bistand til bjærgningen,
fradrages der i den strandfogden
tilkommende bjærgeløn et rimeligt vederlag
til de af politiet antagne medhjælpere for
udført arbejde under bjærgningen. I tilfælde
af tvist fastsættes vederlaget af
statsforvaltningen.
§ 25
I forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-
Commissionaires Sallarium, som ændret ved § 19 i
lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 11 i lov nr. 647 af
12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. De bevilgede Strandings-
Commissionairer maae ordentligviis ikke
lade sig udbetale noget Sallarium for deres
Arbeide i Strandings-Tilfælde, forinden
dette af statsforvaltningen, som derover
haver at indhente vedkommende
Underøvrigheds Betænkning, er billiget.
2. Undtagelse herfra bliver alene at giøre i
de Tilfælde, at Skipperen eller den, som
ellers træder i Rehdernes og Ladnings-
Eiernes Sted, udtrykkelig for vedkommende
Underøvrighed har tilstaaet Strandings-
Commissionairen et vist Sallarium, efter at
bemeldte Øvrighed tydeligen, og i et Sprog
1.
I
§§ 1, 3, 4, 5
og
6
ændres »statsforvaltningen« til:
»Rigspolitiet«.
2.
I
§ 2
ændres »statsforvaltningens« til:
»Rigspolitiet«.
397
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0398.png
som han forstaaer, har underrettet ham om
hans Adgang til at faae Sallariet bestemt ved
Statsforvaltningens Resolution og om de
Regler, som derved, efter denne Anordning,
blive at iagttage; om hvilket Alt et med
behørige Underskrifter forsynet Document
bør udstædes, der udtrykkelig indeholder, at
den fornødne Underretning er givet den
Paagieldende. For at attestere dette
Document nyder bemeldte Øvrighedsperson
den samme Betaling, som for en notarial
Attestation; ligesom og de for
Notarialforretninger befalede Former derved
blive at iagttage.
3. Til Veiledning for statsforvaltningen ved
Sallariets Bestemmelse, bliver følgende
Forhold til det Biergedes Værdie fastsat,
der, forsaavidt ikke Omstændighederne
fordre en Afvigelse, bliver at lægge til
Grund: af det, hvis Værdie ei overstiger
5000 Rbdlr Sølv, 4 pCt.; af det, der
overstiger 5000 Rbdlr Sølv og indtil fulde
10,000 Rbdlr Sølv incl., 3 pCt.; af det, der
overstiger 10,000 og indtil fulde 20,000
Rbdlr Sølv incl., 2 pCt.; af det høiere Beløb
1 pCt.
4. For dette Sallarium haver Strandings-
Commissionairen ordentligviis selv at
besørge de fornødne Reiser i det ham
overdragne Anliggende, uden enten for
Befordring eller Diæt at erholde nogen
særskilt Godtgiørelse. Dog kan
Statsforvaltningen derfra giøre
Undtagelse,hvor han finder, at sligt
Sallarium, efter det Biergedes Værdie og
Arbeidets Beskaffenhed, er utilstrækkeligt
til at give Strandings-Commissionairen
vedbørlig Belønning for sit Arbeide i
Forbindelse med Skadesløsholdelse for hans
Udgifter. Men i saa Fald bør den
Godtgiørelse, der, foruden Sallariet,
tillægges Strandings-Commissionairen, ei
være større end 2 Rbdlr Sølv for hver Dag
han har maattet være borte fra sit Hiem,
tilligemed Befordrings-Udgifter for de
virkelig giorte Reiser.
398
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0399.png
5. Har Arbejdet været af ualmindelig
Vidtløftighed og Vanskelighed, og det er
udført med vedbørlig Flid, er
Statsforvaltningen bemyndiget til at gaae
udenfor den i § 3 foreskrevne Regel, dog
ikke videre, end at der i det høieste gives
Strandings-Commissionairen et Tillæg, liig
det halve af det der fastsatte Sallarium, saa
at han i Alt erholder indtil resp. 6,4 1/2,3 og
1 1/2 pCt., hvorved den i § 4 under visse
Omstændigheder hiemlede Godtgiørelse, for
Reiser og Ophold paa fremmed Sted, ikke
udelukkes.
6.Derimod bør Statsforvaltningen nedsætte
Sallariet under de i § 3 bestemte Procenter
og indtil Halvdelen af samme, altsaa resp. 2,
1 1/2,1 og 1/2 pCt., hvis Arbeidet, i Forhold
til Værdien, har været særdeles ringe.
§ 26
I forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet
m.v., som ændret ved § 20 i lov nr. 542 af 14. juni
2005 og § 12 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i forordningen ændres
»statsforvaltningen« til: »Rigspolitiet«.
§ 2.
Den, der agter at benytte den i § 1 givne
Tilladelse (d.v.s. til at optage Skibe og andet
fra Havets Bund), bør først for
statsforvaltningen anmelde, hvor han agter
at benytte sit Apparat, og denne
Embedsmand har da at tage de til den
behørige Control med Biergningen fornødne
Forholdsregler, ligesom han og, naar han
efter Omstændighederne finder det
fornødent, haver at affordre den
Paagieldende Sikkerhed for, at
Anordningens Forskrifter ville blive
iagttagne. Den, der har fundet et Vrag eller
en Samling af Gienstande, skal have
udelukkende Ret til i en vis Tid at bierge
indenfor en passende Grændse.
Statsforvaltningen haver at bestemme saavel
denne, som Tiden, hvilken dog i intet
2.
I
§ 2, 3. pkt.,
ændres »Statsforvaltningen« til:
»Rigspolitiet«.
399
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0400.png
Tilfælde bør gaae over 1 Aar, ligesom
bemeldte Embedsmand haver at anordne,
hvorledes Grændsen til Alles Efterretning
bliver at betegne. Iøvrigt bliver det stedse at
iagttage, at Vraget i saadanne Tilfælde, hvor
det kan være til Hinder for Seiladsen,
snarest muligt bør optages. Naar Optagelsen
iværksættes, bør den, der forestaaer
Biergningen, holde nøiagtig Fortegnelse
over det biergede Gods, hvilken Fortegnelse
daglig efter Arbeidets Tilendebringelse
bliver at underskrive af ham selv og tvende
af Biergningsmandskabet, hvorhos der
angaaende det Optagne, saavel til
Statsforvaltning som til Toldvæsenet, bør
giøres Anmeldelse, hvis Rigtighed i
Tilfælde, hvor dertil maatte findes
Anledning, Statsforvaltning bør søge
nærmere oplyst ved Forhør.
§ 4.
Det biergede Gods bliver at bortsælge
ved offentlig Auction. Beløbet oppebæres af
Entrepreneuren, der og affatter
Auctionsconditionerne, dog blive de stedse
før Auctionens Afholdelse at indsende til
statsforvaltningens Giennemsyn og
Approbation, ligesom denne Øvrighed haver
at tage Bestemmelse om, hvorledes der skal
forholdes i Tilfælde af, at det Biergede
maatte bestaae af Gienstande, der ikke egne
sig til Salg ved Auction.
§ 6.
Ligesom nærværende Anordning bliver
uden Indflydelse i Strandingstilfælde, hvor
Biergningen uden Dykkeriets Medvirkning
kan udføres overeensstemmende med de
ellers gieldende Forskrifter, skal den heller
ikke være til Hinder for, at vedkommende
Eier af det ved Hielp af Dykker- eller andre
Redskaber fra Havets Bund optagne Gods,
giør sin Ret gieldende til Godset eller dets
Værdie...imod at tilsvare Omkostningerne
og Biergeløn; dog at der under de nævnte
Omkostninger kun indbefattes Pakhuusleie,
Vognleie i Anledning af Godsets Transport
fra Stranden, Vagthold,
Auctionsomkostninger, Omkostninger ved
Indkaldelse i Aviserne, Toldafgifter og
3.
I
§ 4, 2. pkt.,
ændres »statsforvaltningens« til:
»Rigspolitiet«.
400
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0401.png
Betaling til Toldvæsenets Betiente,
forsaavidt disses Tilstedeværelse af
statsforvaltningen er anseet fornøden.
7.
(Dersom Nogen ved Udøvelsen af den i
nærværende Anordning givne Tilladelse
maatte giøre sig skyldig i Overtrædelse af de
ovenanførte Forskrifter, bør han, foruden for
Fremtiden at tabe sin Ret til at benytte
fornævnte Tilladelse, ansees med Bøder af
10 til 100 Rbd. Sølv til vedkommende Amts
eller Kiøbstads Fattigkasse. Sager
angaaende Forseelser af foranførte Slags
blive at behandle ved Politiretten.) Hvis
Forseelsen er af den Beskaffenhed, at der
ingen Mislighed kan befrygtes af, at han
paany driver den omhandlede Biergning,
skal statsforvaltningen være bemyndiget til
at meddele ham en ny Tilladelse dertil.
8.
Naar den ved nærværende Anordning
hiemlede Ret benyttes i den til Kiøbenhavn
stødende Deel af Havet, haver
Politidirecteuren sammesteds at iagttage,
hvad der ellers efter denne Anordning
paaligger statsforvaltningen, og som Følge
heraf have Vedkommende at henvende sig
til bemeldte Embedsmand, hvor de
andetsteds i Overeensstemmelse med denne
Anordning have at giøre Anmeldelse til
statsforvaltningen eller indhente dennes
Resolution.
Beskæftigelsesministeriet
§ 27
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574 af
10. juni 2014, § 1 i lov nr. 999 af 30. august 2015 og
§ 11 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændring:
§ 15.
---
Stk. 2.
Særlige bidrag, som efter lov om
børns forsørgelse er pålagt i anledning af
barnets dåb, konfirmation, sygdom eller
1.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset eller Familieretten«.
401
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0402.png
begravelse eller i anden særlig anledning,
kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt,
udbetales forskudsvis af Udbetaling
Danmark inden for den grænse, som
statsforvaltningen fastsætter.
§ 28
I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24.
august 2017, foretages følgende ændring:
§ 11.
De i § 10 omhandlede mæglingsmænd
beskikkes for hver sag, i København og på
Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige
land af direktøren for statsforvaltningen.
Stk. 2. ---
1.
I
§ 11, stk. 1,
ændres », i København og på
Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af
direktøren for statsforvaltningen« til: »af
Arbejdsretten«.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
§ 29
I lov om udstykning og anden registrering i
matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7.
oktober 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 80 af 24.
januar 2017 og § 21 i lov nr. 380 af 26. april 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 40.
Når der foreligger særlige
omstændigheder, kan statsforvaltningen
træffe beslutning om, at omkostningerne ved
skelforretningen helt eller delvis skal betales
af staten. Miljøministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 2.
Statsforvaltningens beslutning kan
påklages til Geodatastyrelsen.
1.
I
§ 40, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Geodatastyrelsen«.
2.
§ 40, stk. 2,
affattes således:
»Geodatastyrelsens beslutning kan påklages til
energi-, forsynings- og klimaministeren.«
§ 30
I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som bl.a.
ændret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og
senest ved § 18 i lov nr. 1658 af 20. december 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 1 a. ---
402
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0403.png
Stk.2-3. ---
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan
efter forhandling med økonomi- og
indenrigsministeren fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra
statsforvaltningerne om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-7. ---
§ 1 b.
---
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan for
statsforvaltningerne efter forhandling med
økonomi- og indenrigsministeren fastsætte
regler svarende til reglerne i stk. 1.
Stk. 3-5.---
§ 23.
Klage over bygningsmyndighedens
afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1,
og § 11, stk. 1 og 2, indgives til
statsforvaltningen.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan af parterne
kræve alle relevante oplysninger, som
skønnes nødvendige med henblik på
behandling af sagerne.
Stk. 3.
Statsforvaltningen er ikke bundet af
IT- og Telestyrelsens udtalelse efter § 18,
stk. 1. Statsforvaltningen kan indhente
yderligere radiotekniske oplysninger i
sagen.
Stk. 4.
Statsforvaltningen kan hjemvise en
klagesag til bygningsmyndigheden til
yderligere behandling, herunder for at få de
tekniske forhold vedrørende fælles
udnyttelse og opsætning af antennesystemer
yderligere inddraget og belyst.
Bygningsmyndigheden er i sådanne sager
ikke bundet af IT- og Telestyrelsens
udtalelse efter § 18, stk. 1.
Stk. 5.
Statsforvaltningens afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
1.
I
§ 1 a, stk. 4,
og
§ 1 b, stk. 2,
ændres
»statsforvaltningerne« til: »energi-, forsynings- og
klimaministeren«.
2.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »statsforvaltningen« til:
»energi-, forsynings- og klimaministeren«.
3.
I
§ 23, stk. 2,
to steder i
§ 23, stk. 3,
og i
§ 23, stk.
4,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Energi-,
forsynings- og klimaministeren«.
4.
I
§ 23, stk. 5,
ændres »Statsforvaltningen« til:
»Energi-, forsynings- og klimaministerens«.
Kirkeministeriet
§ 31
403
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0404.png
I lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 9 a.
---
Stk. 2.
Direktøren for statsforvaltningen er
stiftamtmanden. Direktøren kan delegere sin
stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere
ved statsforvaltningen på kontorchefsniveau
eller derover. Direktøren kan bestemme, at
en person, der varetager direktørens
stiftsøvrighedskompetence efter delegation,
kan oppebære titlen af stiftamtmand.
1.
I
§ 9 a, stk. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Ankestyrelsen« og »ved statsforvaltningen på
kontorchefsniveau« ændres til: »i Ankestyrelsen på
ankechefsniveau«.
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 32
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1746 af 14.
december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 46. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Statsforvaltningen kan bevilge en
1.
I
§ 46, stk. 4,
ændres »Statsforvaltningen« til:
part, hvis økonomiske forhold i forbindelse
»Miljø- og fødevareministeren«.
med sagens vigtighed og begrundethed giver
anledning dertil, fritagelse for at betale
sagens omkostninger for hegnsynet, hvilke
da udredes af statskassen.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 33
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015,
som ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016 og §
1 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen« til:
§ 24. ---
Stk. 2.
Patientrådgiveren skal vejlede og
»Nævnenes Hus«.
rådgive patienten med hensyn til alle forhold
i forbindelse med indlæggelse, ophold og
behandling på psykiatrisk afdeling.
Patientrådgiveren skal endvidere bistå
patienten med iværksættelse og
gennemførelse af eventuelle klager.
404
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0405.png
Patientrådgiveren skal så vidt muligt være til
stede ved klagens behandling i Det
Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen.
§ 25.
Statsforvaltningen antager efter
ansøgning et antal patientrådgivere. En
fortegnelse over disse fordeles mellem de
enkelte psykiatriske afdelinger i regionen.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Patienten skal have lejlighed til at
udtale sig om den påtænkte beskikkelse.
Fremsætter patienten anmodning om at få
beskikket en anden patientrådgiver, som er
optaget på fortegnelsen, skal anmodningen
så vidt muligt imødekommes. Afgørelsen
kan påklages til Statsforvaltningen, der
træffer den endelige administrative
afgørelse.
Stk. 4.
Fremsætter patienten anmodning om
beskikkelse af en person, som ikke er
optaget på fortegnelsen, sker der foreløbig
beskikkelse af den person, der står for tur
efter stk. 2. Statsforvaltningen træffer
bestemmelse om, hvorvidt den af patienten
foreslåede person kan beskikkes. Patientens
anmodning skal imødekommes, medmindre
dette er utilrådeligt.
§ 34.
Ved Statsforvaltningen oprettes et
psykiatrisk patientklagenævn bestående af
direktøren for Statsforvaltningen som
formand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer.
Sundheds- og ældreministeren beskikker et
antal medlemmer efter indstilling fra
henholdsvis Lægeforeningen og Danske
Handicaporganisationer. Lægeforeningen
skal så vidt muligt indstille læger, der er
speciallæger i psykiatri. Sundheds- og
ældreministeren beskikker endvidere
stedfortrædere for medlemmerne.
Beskikkelserne gælder for en periode på 4
år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 2.
Direktøren for Statsforvaltningen kan
bemyndige ansatte ved Statsforvaltningen til
at fungere som formand for nævnet.
Stk. 3.
Statsforvaltningen varetager Det
Psykiatriske Patientklagenævns
405
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0406.png
sekretariatsopgaver og afholder udgifterne
ved nævnets virksomhed, herunder vederlag
til nævnets medlemmer.
§ 35.
Sygehusmyndigheden skal efter
anmodning fra patienten eller
patientrådgiveren indbringe klager over
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvangsbehandling, tvungen
opfølgning efter udskrivning i henhold til §
13 d, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af
personlige alarm- og pejlesystemer og
særlige dørlåse, personlig skærmning, der
uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning
af døre i afdelingen samt oppegående
tvangsfiksering og aflåsning af patientstue
på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland, for Det
Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen.
§ 36.
Når en sag som nævnt i § 35
indbringes for Det Psykiatriske
Patientklagenævn ved Statsforvaltningen,
skal sygehusmyndigheden fremsende sagens
akter, herunder en udskrift af
tvangsprotokollen samt en erklæring fra
overlægen. Nævnet drager i øvrigt selv
omsorg for sagens oplysning og træffer
bestemmelse om tilvejebringelse af
eventuelle yderligere erklæringer m.v.,
ligesom nævnet kan aflægge besøg på
vedkommende psykiatriske afdeling.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Det Psykiatriske Patientklagenævn
ved Statsforvaltningen skal træffe afgørelse
i klagesager om tvangsbehandling, der er
tillagt opsættende virkning, og om tvungen
opfølgning efter udskrivning, jf. § 32, stk. 3,
inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. I
sager om oppegående tvangsfiksering på
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland skal Det
Psykiatriske Patientklagenævn træffe
afgørelse senest 14 dage efter klagens
modtagelse. I andre sager skal Det
Psykiatriske Patientklagenævn ved
406
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0407.png
Statsforvaltningen træffe afgørelse snarest
muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14
dage efter klagens modtagelse, skal nævnet
underrette patienten og patientrådgiveren
om grunden hertil samt om, hvornår
afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren
fastsætter en forretningsorden for Det
Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen.
§ 37.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen skal efter anmodning fra
patienten eller patientrådgiveren indbringe
sine afgørelser vedrørende
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvungen opfølgning efter
udskrivning i henhold til § 13 d,
tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering,
oppegående tvangsfiksering på
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland og aflåsning af
døre i afdelingen for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2.
Godkender patientklagenævnet, at
patienten frihedsberøves, kan spørgsmålet
om udskrivning først på ny begæres prøvet i
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen, når der er forløbet 2
måneder efter nævnets afgørelse. Har
spørgsmålet om frihedsberøvelsens
lovlighed været indbragt for retten, jf. stk. 1,
regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.
Stk. 3.
Godkender Det Psykiatriske
Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, at
der etableres tvungen opfølgning efter
udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan
spørgsmålet om den tvungne opfølgning
efter udskrivning først på ny begæres prøvet
i nævnet, hvis den tvungne opfølgning efter
udskrivning forlænges, jf. § 13 d, stk. 6.
Tvungen opfølgning efter udskrivning kan
herefter begæres prøvet ved enhver
forlængelse af tvungen opfølgning efter
udskrivning, jf. § 13 d, stk. 6.
§ 38.
Afgørelser fra Det Psykiatriske
Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om
407
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0408.png
tvangsbehandling, anvendelse af fysisk
magt, indgivelse af et beroligende middel
med magt, personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig
skærmning, der uafbrudt varer mere end 24
timer, samt aflåsning af patientstue på
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland, kan påklages til
Det Psykiatriske Ankenævn.
Stk. 2-3.
---
§ 39.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved
Statsforvaltningen offentliggør hvert år en
beretning om sin virksomhed.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler om indberetning af
afgørelser fra Det Psykiatriske
Patientklagenævn ved Statsforvaltningen og
Det Psykiatriske Ankenævn og om
offentliggørelse af afgørelser af generel
betydning.
§ 34
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015, som
ændret ved lov nr. 264 af 16. marts 2016 og lov nr.
1688 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 6 a.
Hvis den sundhedsperson, der er
1.
Tre steder i
§ 6 a, stk. 1,
og i
§ 6 a, stk. 2, 3. pkt.,
ansvarlig for behandling med assisteret
ændres »statsforvaltningen« til: »regionsrådet«.
reproduktion af en person, som har bopæl
her i landet, vurderer, at der er tvivl om en
enlig kvindes eller et pars evne til at drage
fornøden omsorg for et barn efter fødslen,
skal sundhedspersonen med den enlige
kvindes eller parrets samtykke indsende
oplysninger til statsforvaltningen med
anmodning om, at statsforvaltningen træffer
afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes
behandling med assisteret reproduktion. Ved
manglende samtykke fra den enlige kvinde
eller parret til videregivelse af oplysninger
408
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0409.png
til statsforvaltningen skal sundhedspersonen
afvise at indlede behandling med assisteret
reproduktion.
Stk. 2.
Statsforvaltningen træffer afgørelse
om, hvorvidt behandling med assisteret
reproduktion kan iværksættes.
Statsforvaltningen kan med den enlige
kvindes eller parrets samtykke inddrage
anden sagkundskab i vurderingen af
forældreegnethed, inden behandling
iværksættes. Ved manglende samtykke skal
statsforvaltningen afvise, at der må indledes
behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 3.
Afgørelser truffet i medfør af stk. 2,
kan indbringes for Ankestyrelsen senest 4
uger efter afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren for Sundhed og
Forebyggelse kan fastsætte nærmere regler
om bestemmelserne i stk. 1-3.
2.
To steder i
§ 6 a, stk. 2,
ændres
»Statsforvaltningen« til: »Regionsrådet«.
3.
I
§ 6 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Et regionsråd kan samarbejde med et eller
flere regionsråd om opgaverne forbundet med stk. 1
og 2.«
Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 35
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, som
ændret ved lov nr. 1562 af 19. december 2017 og § 3
i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 84, stk. 2,
ændres »direktøren for
§ 84. ---
Stk. 2.
Formanden og de øvrige medlemmer statsforvaltningen« til: »Erhvervsministeriet«.
af byfornyelsesnævnet udpeges af direktøren
for statsforvaltningen, jf. dog stk. 3.
Hverken formanden eller de
bygningssagkyndige medlemmer må have
særlig tilknytning til grundejer- eller private
andelsbolig- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
Stk. 3-5. ---
§ 86.
Statsforvaltningen skal stille de
2.
To steder i
§ 86
ændres »Statsforvaltningen« til:
fornødne lokaler til rådighed for nævnet og
»Erhvervsministeriet«.
sørge for den nødvendige medhjælp til dette.
Statsforvaltningen afholder endvidere alle
udgifter, som nævnets virksomhed
409
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0410.png
medfører, herunder vederlag til formanden
og eventuelt vederlag til nævnets øvrige
medlemmer, udgifter forbundet med
sekretariatsbetjeningen af nævnet og udlæg,
som formanden og medlemmerne har i
anledning af hvervet.
§ 36
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, foretages følgende ændringer:
§ 23.
Kommunalbestyrelsens afgørelser
truffet i henhold til denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf kan, for så vidt angår
retlige spørgsmål, påklages til
statsforvaltningen, jf. dog § 12, stk. 7, § 16
C, stk. 4, § 18 A, stk. 4, og § 25 D, stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser
kan i øvrigt ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1
kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 3-4. ---
§ 24.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan,
når ikke andet er bestemt, påklages til
statsforvaltningen inden 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2-3.
---
§ 37
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 228 af 9. marts 2016, som senest ændret ved § 2 i
lov nr. 1561 af 19. december 2017, foretages
følgende ændring:
§ 97.
---
Stk. 2.
Formanden beskikkes af direktøren
1.
I
§ 97, stk. 2,
ændres »direktøren for
for statsforvaltningen efter indstilling fra
statsforvaltningen« til: »Transport-, Bygnings- og
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have Boligministeriet«.
bestået juridisk kandidateksamen.
Formanden må ikke have særlig tilknytning
til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer
eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
1.
I
§ 23, stk. 1,
og
§ 24, stk. 1,
ændres
»statsforvaltningen« til: »Nævnenes Hus«.
2.
I
§ 23, stk. 2,
ændres »Statsforvaltningens« til:
»Nævnenes Hus’«.
410
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0411.png
Stk. 3-7. ---
§ 38
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015
og § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring:
§ 36.
---
Stk. 2.
Formanden beskikkes af direktøren
for statsforvaltningen efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have
bestået juridisk kandidateksamen. Han må
ikke have særlig tilknytning til grundejer-
eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandeler.
Stk. 3-7. ---
1.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »direktøren for
statsforvaltningen« til: » Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet«.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 39
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af
2. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af
31. maj 2010, foretages følgende ændringer:
§ 46.
Afgørelser efter denne lov træffes med
de undtagelser, der fremgår af stk. 2-4, og af
§ 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 22, 23 og 31-33,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,
§ 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58
d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2-6. ---
1.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »§ 56 a, stk. 1-4« til: »§ 56 a,
stk. 1-5«.
§ 56 a.
En uledsaget udlænding under 18 år,
2.
§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.,
ophæves.
der opholder sig her i landet, får, medmindre
ganske særlige grunde taler derimod,
udpeget en repræsentant til varetagelse af
sine interesser. Har den uledsagede
udlænding under 18 år været udsat for
menneskehandel, skal der ved udpegningen
af repræsentanten tages hensyn hertil. En
organisation, som er godkendt hertil af
udlændinge- og integrationsministeren,
indstiller efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en person til hvervet
411
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0412.png
som repræsentant. Organisationen kan efter
aftale med udlændinge- og
integrationsministeren ansætte personer til at
varetage hvervet som repræsentant.
Repræsentanten udpeges af
Statsforvaltningen.
Stk. 2-3. ---
3.
I
§ 56 a, stk. 3,
ændres »Statsforvaltningen kan
ændre en afgørelse efter stk. 1« til: »En afgørelse
efter stk. 1 kan ændres«.
4.
I
§ 56 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Anmodning om udpegning eller ændring af
udpegningen af en repræsentant efter stk. 1 og 3
indgives til Familieretshuset, der behandler
anmodningen efter reglerne i lov om
Familieretshuset. Afgørelse om anmodningen
træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov
om Familieretshuset af Familieretshuset eller
Familieretten.«
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 5-12.
5.
§ 56 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk.
5.
Familieretshusets afgørelser efter stk. 1 og 4,
jf. stk. 2, kan indbringes for Familieretten efter
bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.«
6.
I
56 a, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4«
til: »stk. 1-5«.
7.
I
§ 56 a, stk. 6, nr. 6,
der bliver stk. 7, nr. 6,
ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset
eller Familieretten«.
Stk. 4.
Statsforvaltningens afgørelser efter
stk. 1 og 3 kan påklages til Ankestyrelsen.
Ved Ankestyrelsens behandling af klager
efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i
lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område anvendelse.
Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan
fastsætte nærmere regler om behandling af
sager efter stk. 1-4, herunder om klagers
behandling.
Stk. 6.
Hvervet som repræsentant til
varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1,
ophører, når
1) barnet er meddelt opholdstilladelse i
Danmark og får udpeget en midlertidig
forældremyndighedsindehaver efter § 28 i
forældreansvarsloven,
2) barnet fylder 18 år,
3) barnet udrejser af Danmark,
4) forældremyndighedsindehaveren
indrejser i Danmark eller på anden måde
bliver i stand til at udøve
forældremyndigheden,
5) barnets ægtefælle indrejser i Danmark,
eller
6) Statsforvaltningen træffer beslutning
herom efter stk. 3.
Stk. 7.
Forelægger Udlændingestyrelsen en
sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til
et barn, der er omfattet af stk. 1, for Dansk
Flygtningehjælp, jf. § 53 b, beskikker
412
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0413.png
Udlændingestyrelsen samtidig en advokat
for barnet, medmindre barnet selv har
antaget en sådan. § 55, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse. Udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler for Udlændingestyrelsens
beskikkelse af advokater efter 1. pkt.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen beskikker en
advokat for et barn, der er omfattet af stk. 1
og har fået afslag på opholdstilladelse efter §
7, medmindre barnet selv har antaget en
advokat eller ganske særlige grunde taler
derimod. Hvis barnet har fået udpeget en
personlig repræsentant, jf. stk. 1, skal denne
gøres bekendt med afgørelser om at
beskikke en advokat for barnet. § 55, stk. 2-
4, finder tilsvarende anvendelse.
Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om
Udlændingestyrelsens beskikkelse af
advokater efter 1. pkt.
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen skal efter ønske
fra et barn, der er omfattet af stk. 1, bistå
barnet med at iværksætte en eftersøgning af
forældrene eller andet familiemæssigt
netværk til barnet, medmindre barnet kan
tage ophold på et modtage- og
omsorgscenter i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland. Dette gælder dog
ikke, hvis barnet er omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen skal om muligt
iværksætte en eftersøgning som nævnt i stk.
9, hvis barnet har været udsat for
menneskehandel, medmindre særlige grunde
taler herimod. Udlændingestyrelsen skal
endvidere om muligt iværksætte en
eftersøgning som nævnt i stk. 9, hvis ganske
særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 11.
Eftersøgning af forældre eller andet
familiemæssigt netværk, jf. stk. 10, kan ske i
samarbejde med en eller flere
organisationer, som er godkendt hertil af
udlændinge- og integrationsministeren.
Udlændingestyrelsen og de nævnte
organisationer kan i forbindelse med
eftersøgningen af barnets forældre eller
andet familiemæssige netværk udveksle
oplysninger om barnets personlige forhold
413
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0414.png
uden samtykke fra barnet eller den
personlige repræsentant.
§ 58.
Om salær og godtgørelse for udlæg til
advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, §
37 c, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 6, 3. pkt., § 49,
stk. 3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3.
pkt., § 52, stk. 4, § 55, stk. 1, og § 56 a, stk.
7 og 8, gælder samme regler som i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
8.
I
§ 58
ændres »§ 56 a, stk. 7 og 8« til: »§ 56 a, stk.
8 og 9«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 40
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Opholder barnet sig lige længe ad
gangen hos hver af forældrene, og har
forældrene fælles forældremyndighed, skal
kommunalbestyrelsen registrere barnet med
bopæl hos den af forældrene, som
forældrene over for kommunen erklærer sig
enige om. Enighed anses ligeledes for at
foreligge ved dokumentation over for
kommunen af
1) indgåelse af et retsforlig om barnets
bopæl,
2) indgåelse af en aftale om barnets bopæl
over for statsforvaltningen,
3) indgåelse af en aftale om barnets bopæl,
når det i aftalen udtrykkeligt er bestemt, at
aftalen kan danne grundlag for
tvangsfuldbyrdelse, eller
4) at den ene forælder over for
statsforvaltningen har accepteret at være
samværsforælder.
Stk.4-5. ---
Bilag 1
Dataindholdet i Det Centrale
Personregister (CPR), jf. § 4 er følgende:
1.
I
§ 8, stk. 3, nr. 2,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«.
2.
I
§ 8, stk. 3, nr. 4,
ændres »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset eller Familieretten«, og efter
»samværsforælder« indsættes: », dog ikke når barnet
har delt bopæl efter § 17, stk. 3, i
forældreansvarsloven«.
414
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0415.png
1)-6)
---
7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om
personnummer på mor, far og børn samt
angivelse af mor og far i feltet for
indehavere af forældremyndigheden over
mindreårige.
8)-18)
---
§ 41
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1426 af 8. december 2017, som ændret ved § 1 i
lov nr. 242 af 24. marts 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
»anmeldelsesmyndigheden« til: »Ankestyrelsen«.
§ 33.
Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen
2.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »de myndigheder, der
skal anmeldelser om kandidater være
er angivet i stk. 2« til: »Ankestyrelsen«.
indleveret til de myndigheder, der er angivet
i stk. 2. En kandidatanmeldelse kan tidligst
indleveres, når valget er udskrevet.
Stk. 2.
Kandidatanmeldelser skal indleveres
3.
§ 33, stk. 2
og
3,
ophæves.
til statsforvaltningen. For opstillingskredse,
der er beliggende i Bornholms Storkreds,
skal kandidatanmeldelser dog indleveres til
formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune.
Stk. 3.
De myndigheder, der er angivet i stk.
2, benævnes under ét som
anmeldelsesmyndigheden.
§ 33 a. ---
Stk. 2.
Anmeldelsen skal være underskrevet
af kandidaten og indeholde oplysning om
kandidatens fulde navn, personnummer,
stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke
ønsker sig anført på stemmesedlen med sit
fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller
mellemnavn samt mindst et fornavn eller
forbogstav skal altid anføres. Kun mellem-
og efternavne, som kandidaten er berettiget
til at føre efter navneloven, eller
mellemnavne, som er registreret i Det
Centrale Personregister (CPR), kan anføres
3.
I
bilag 1, nr. 7,
ændres »samt« til: »,« og efter
»mindreårige« indsættes: »og oplysning om delt
bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven«.
415
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0416.png
på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan
anføres et kaldenavn, der er afledt af
fornavnet. I anmeldelsen skal endvidere
gives oplysninger om en person
(kontaktperson), som
anmeldelsesmyndigheden ud over
kandidaten kan rette henvendelse til, hvis
anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3-5.
---
§ 34.
En kandidat kan tilbagekalde en
indgivet kandidatanmeldelse over for
anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12
elleve dage før valgdagen. En vælger, der
som stiller har anbefalet en kandidat, kan
ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at
kandidatanmeldelsen er indleveret til
anmeldelsesmyndigheden.
§ 35.
Snarest muligt og senest umiddelbart
efter udløbet af fristen for kandidaters
anmeldelse skal anmeldelsesmyndigheden
undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis
anmeldelsesmyndigheden finder, at en
kandidatanmeldelse på grund af væsentlige
mangler må erklæres ugyldig, skal
anmeldelsesmyndigheden straks meddele
dette til kandidaten eller til den
kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen.
Senest 12 timer efter afgivelsen af
meddelelsen kan der indleveres en ny
anmeldelse af kandidaten eller foretages en
afhjælpning af manglerne.
Anmeldelsesmyndigheden træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er
gyldig. Afgørelsen meddeles skriftligt til
kandidaten.
§ 37.
Senest kl. 12 ti dage før valgdagen
skal de opstillingsberettigede partier for hver
storkreds skriftligt meddele, hvilke
kandidater partiet kan godkende i de enkelte
opstillingskredse. Meddelelse kan tidligst
gives, når valget er udskrevet. Kandidater,
der ikke godkendes af vedkommende parti,
kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse
ikke gives, kan ingen kandidater opstilles
4.
I
§ 35, 4. pkt.,
ændres
»Anmeldelsesmyndigheden« til: »Ankestyrelsen«.
416
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0417.png
for partiet i den pågældende storkreds.
Stk. 2.
Meddelelsen skal gives til
anmeldelsesmyndigheden.
Stk. 3.
---
§ 41.
Senest kl. 12 ti dage før valgdagen kan
et parti, der alene har kredsvis opstilling
inden for storkredsen, anmelde partiliste for
alle partiets kandidater i storkredsen.
Anmeldelse kan tidligst ske, når valget er
udskrevet.
Stk. 2.
Inden for de frister, der er anført i stk.
1, kan et parti, der har sideordnet opstilling i
en eller flere opstillingskredse, anmelde en
prioriteret sideordnet opstilling i den eller de
pågældende opstillingskredse.
Stk. 3.
Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske
skriftligt til anmeldelsesmyndigheden.
§ 41 a.
Senest kl. 12 10 dage før valgdagen
kan et parti, hvis kandidater i storkredsen
hver især er opstillet i alle opstillingskredse
i storkredsen, for den pågældende storkreds
anmelde, at partistemmerne i storkredsen
ikke tilfalder nogen kandidat for partiet i
storkredsen. Anmeldelse kan tidligst ske,
når valget er udskrevet.
Stk. 2.
Anmeldelser efter stk. 1 skal ske
skriftligt til anmeldelsesmyndigheden.
§ 42.
For hver storkreds skal
anmeldelsesmyndigheden snarest muligt
efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41,
udarbejde fortegnelser over de kandidater,
der er opstillet i vedkommende storkreds.
Hvis et parti med sideordnet opstilling i en
eller flere opstillingskredse har anmeldt en
prioriteret rækkefølge for sine kandidater i
den eller de pågældende opstillingskredse,
jf. § 41, stk. 2, skal
anmeldelsesmyndigheden snarest muligt
efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, tillige
udarbejde en fortegnelse, der for den eller de
pågældende opstillingskredse angiver den
rækkefølge, hvori alle det pågældende partis
kandidater i storkredsen skal anføres på
stemmesedlen for den eller de pågældende
417
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0418.png
opstillingskredse.
Stk. 2.
For hver storkreds, bortset fra
Bornholms Storkreds, skal
anmeldelsesmyndigheden snarest muligt
efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist
sende fortegnelserne over de kandidater, der
er opstillet i vedkommende storkreds, til
valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i
storkredsen.
Stk. 3.
Økonomi- og indenrigsministeren
giver forud for hvert valg
anmeldelsesmyndigheden meddelelse om,
hvilke fortegnelser over de opstillede
kandidater, der skal udarbejdes, hvorledes
de skal udformes, og hvilke oplysninger de
skal indeholde. Økonomi- og
indenrigsministeren bestemmer i forbindelse
hermed, hvilke myndigheder ud over dem,
der er nævnt i stk. 2, der skal have tilsendt
fortegnelserne.
Stk. 4.
Kandidatanmeldelserne, jf. § 33 a,
partiernes meddelelse om godkendelse af
kandidater, jf. § 37, og anmeldelse om
opstillingsform, jf. § 41, må ikke gøres
offentligt tilgængelige, før
anmeldelsesmyndigheden har udsendt
fortegnelserne over de opstillede kandidater
i vedkommende storkreds, jf. stk. 3.
5.
I
§ 42, stk. 2,
udgår », bortset fra Bornholms
Storkreds,«.
Ikrafttræden
§ 42
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9.
Stk. 3.
§ 36 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 4.
§ 41 træder i kraft den 1. januar 2019 og
finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives
fra og med den 1. januar 2019.
Overgangsbestemmelser
§ 43
Stk. 1.
§ 29 i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6, og
§ 42 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
418
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0419.png
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder ikke
anvendelse på en anmodning om skilsmisse, som
Statsforvaltningen har modtaget før lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
De hidtil gældende bestemmelser i § 58 a,
stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, §
21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse og § 61, stk. 2,
i lov om ægtefællers økonomiske forhold finder
anvendelse på afgørelser, som Statsforvaltningen har
truffet før lovens ikrafttræden. I sager omfattet af 1.
pkt. træffer Familieretten afgørelse efter § 58 a, stk.
2, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns
forsørgelse og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov om
ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 3.
De hidtil gældende bestemmelser i § 37, §
39, stk. 2, og § 46 i forældreansvarsloven og § 43 a i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning finder
anvendelse på afgørelser, som Statsforvaltningen har
truffet før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse,
når forældrene har ophævet samlivet efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 5.
Afgørelse i sager efter § 7 og § 21, stk. 2, i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der ved
lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen,
træffes efter bestemmelserne i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset. § 15, stk. 1, nr.
1-5, i lov om Familieretshuset finder dog ikke
anvendelse på sager omfattet af 1. pkt.
Stk. 6.
Klage over en afgørelse, som
Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har truffet
efter den hidtil gældende bestemmelse i § 41, stk. 5,
1. pkt., i forældreansvarsloven, kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed, men
Familieretten kan efter anmodning optage sagen til
behandling, når Familieretten skønner, at den har
principiel eller generel betydning.
Stk. 7.
Har Statsforvaltningen før lovens
ikrafttræden afsluttet behandlingen af en sag om
separation eller skilsmisse efter den hidtil gældende
§ 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, og indgiver en ægtefælle efter lovens
ikrafttræden anmodning om separation og skilsmisse
under henvisning til den hidtil gældende § 43, stk. 1,
2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
inden den i denne bestemmelse angivne frist, betales
419
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0420.png
der ikke gebyr efter § 39 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning
Stk. 8.
Familieretshuset indtræder i Ankestyrelsens
sted i en sag om omstødelse af ægteskab, som
Ankestyrelsen har indbragt for retten efter § 23, stk.
3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og
som ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden.
Stk. 9.
Familieretshuset indtræder i
Statsforvaltningens sted i en sag om adoption uden
samtykke, som Statsforvaltningen har indbragt for
retten efter § 11, stk. 4, i adoptionsloven, og som
ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden.
§ 44
Sager efter lov om social service, værgemålsloven,
arveloven og lov om fremtidsfuldmagter, der ved
lovens ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen,
færdigbehandles af Familieretshuset efter
bestemmelserne i § 9 og kapitel 3 i lov om
Familieretshuset.
§ 45
Stk. 1.
De ændringer af retsplejeloven, der følger af §
16, nr. 1-7, og de ændringer af lov om retsafgifter,
der følger af § 17, nr. 1, finder ikke anvendelse for
sager, som er indbragt for retten før lovens
ikrafttræden. Sådanne sager behandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2.
For aftaler anmeldt til, godkendt af eller
indgået over for Statsforvaltningen og for afgørelser
truffet af Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden
finder den hidtil gældende § 478, stk. 1, nr. 3, i
retsplejeloven anvendelse.
Stk. 3.
Kapitel 42 a i retsplejeloven som affattet ved
§ 16, nr. 8, finder ligeledes anvendelse for
Familierettens behandling af anmodninger om
fuldbyrdelse, som fogedretten har modtaget før
lovens ikrafttræden, medmindre det findes
uhensigtsmæssigt i den enkelte sag.
Stk. 4.
For sager, som Familieretten færdigbehandler
efter § 55, stk. 4, i lov for Familieretshuset, finder §
327, stk. 1, nr. 2-4, i retsplejeloven som affattet ved
§ 16, nr. 2, og kapitel 42 i retsplejeloven som affattet
ved § 16, nr. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 46
420
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0421.png
Stk. 1.
Sager efter strandingsloven, lov om tillæg til
strandingsloven af 10. april 1895, forordning ang.
Strandings-Commissionaires Sallarium og
forordning ang. Dykkervæsenet, der ved lovens
ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen,
færdigbehandles af Rigspolitiet.
Stk. 2.
Sager efter lov om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., der ved lovens
ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen,
færdigbehandles af Justitsministeriet.
Stk. 3.
Sager om beskikkelse af mæglingsmænd efter
lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer, der ved lovens ikrafttræden behandles
af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
Arbejdsretten.
Stk. 4.
Sager om omkostninger ved skelforretning
efter § 40, stk. 1, i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen, der ved lovens ikrafttræden
behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
Geodatastyrelsen.
Stk. 5.
Sager om klage over
bygningsmyndighedernes afgørelse efter § 23 i lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v., der ved lovens
ikrafttræden behandles af Statsforvaltningen,
færdigbehandles af energi-, forsynings- og
klimaministeren.
Stk. 6.
Sager om omkostninger ved hegnsyn efter §
46, stk. 4, i lov om hegn, der ved lovens ikrafttræden
behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
miljø- og fødevareministeren.
Stk. 7.
Sager vedrørende beskikkelse af
patientrådgivere efter § 25, stk. 3 og 4, i lov om
tvang i psykiatrien, der ved lovens ikrafttræden
behandles af Statsforvaltningen, færdigbehandles af
Nævnenes Hus.
Stk. 8.
Sager vedrørende assisteret reproduktion efter
§ 6 a i lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v., der
ved lovens ikrafttræden behandles af
Statsforvaltningen, færdigbehandles af regionsrådet.
Stk. 9.
Sager vedrørende klage efter § 23, stk. 1, i
byggeloven, der ved lovens ikrafttræden behandles
af Statsforvaltningen, færdigbehandles af Nævnenes
Hus.
421
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Lovudkast - udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), fra børne- og socialministeren
1921083_0422.png
Territorial anvendelse
§ 47
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 19 og 39 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
§ 34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Stk. 4.
§§ 1-4, 6-12, 18, 20, 21, 28, 33 og 40 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
422