Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 299
Offentligt
1920903_0001.png
Lovforslag nr.
L 0
Folketinget 2018/2019
Fremsat den xx. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Bedre fordeling i daginstitutioner)
§1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20.
juni 2016, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 3.
maj 2017 og § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 20, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »på baggrund
af«: », eller privatinstitutionen har nyoptaget mere end
30 pct. børn fra et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf.
§ 26 a, stk. 3«.
2.
I
§ 23
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen som led i opfyldel-
sen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 ønsker at
anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligom-
råder, plads i en kommunal, selvejende og udliciteret
daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i ud-
satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., skal barnet ligeledes tilbydes en plads i
andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde. I det
første år, hvor et udsat boligområde optræder på listen
over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om
almene boliger m.v., gælder 1. pkt. fra den 1. maj i det
følgende kalenderår.«
3.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mak-
simalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., over et
kalenderår i hver daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf.
dog stk. 2, 7, 11, og 12. I daginstitutioner efter 1. pkt.,
der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal kom-
munalbestyrelsen sikre, at der maksimalt nyoptages 30
pct. børn fra udsatte boligområder på et kalenderår i
hver enhed i daginstitutionen.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., skal
sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra ud-
satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., på et kalenderår i daginstitutionen, jf. dog
stk. 7, 11 og 12. I selvejende og udliciterede daginstitu-
tioner med optagelseskompetence, som består af flere
enheder, jf. § 19, stk. 6, skal den selvejende eller udli-
citerede daginstitution sikre, at der maksimalt nyopta-
ges 30 pct. børn fra udsatte boligområder på et kalen-
derår i hver enhed i daginstitutionen.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal sikre, at der maksimalt
nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., på et kalen-
derår i privatinstitutionen, jf. dog stk. 9, 11 og 12. Pri-
vatinstitutioner, som består af flere enheder, jf. § 19,
stk. 6, skal sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct.
børn fra udsatte boligområder på et kalenderår i hver
enhed i privatinstitutionen.
Stk. 4.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner
samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår,
at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese
en eller flere virksomheders medarbejdere, jf. § 27, stk.
2, 2. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., er ikke omfattet af stk.
2 og 3.
Stk. 5.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.,
samt privatinstitutioner skal en gang årligt oplyse
kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om,
hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er
nyoptaget i institutionen over det seneste kalenderår. I
daginstitutioner, som nævnt i 1. pkt., der består af flere
enheder, jf. § 19, stk. 6, skal institutionen oplyse, hvor
stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er
nyoptaget i hver enhed over det seneste kalenderår.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med
en selvejende eller udliciteret daginstitution med opta-
gelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., hvis den
selvejende eller udliciterede daginstitution over et ka-
lenderår har nyoptaget mere end 30 pct. børn fra et
udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed
heri, såfremt institutionen består af flere enheder, jf. §
19, stk. 6, jf. dog stk. 7, 11 og 12.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret
daginstitution ikke skal opsiges efter stk. 6, hvis den
selvejende eller udliciterede daginstitution kan påvise,
at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke oversti-
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0002.png
2
ger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes ufor-
udsete forhold.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde god-
kendelsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutio-
nen over et kalenderår har nyoptaget mere end 30 pct.
børn fra et udsat boligområde i daginstitutionen eller i
en enhed heri, såfremt institutionen består af flere en-
heder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 9, 11 og 12.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte, at en godkendelse ikke skal tilbagekaldes efter
stk. 8, hvis privatinstitutionen kan påvise, at overskri-
delsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 pro-
centpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete
forhold.
Stk. 10.
Ved opgørelse af nyoptag efter stk. 1-9, skal
alene indgå børnenes folkeregisteradresse på optagel-
sestidspunktet i det pågældende kalenderår. Kommu-
nalbestyrelsen kan dog uanset 1. pkt. beslutte, at børn,
der udmeldes af institutionen i samme kalenderår, som
de nyoptages, ikke skal indgå i opgørelsen af årligt
nyoptag, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens eventuelle
beslutning efter 2. pkt. omfatter alle daginstitutioner i
kommunen.
Stk. 11.
Børne- og socialministeren fastsætter regler
om maksimal procentsats for årligt nyoptag, når ande-
len af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart
med bopæl i udsatte boligområder, overstiger 20 pct. af
den samlede gruppe af børn i kommunen i samme
aldersgruppe.
Stk. 12.
Børne- og socialministeren fastsætter regler
om en dispensationsadgang. Kommunalbestyrelser skal
efter disse regler kunne ansøge Børne- og Socialmini-
steriet om, at daginstitutioner eller enheder i daginstitu-
tioner kan fravige § 23, stk. 4, og § 26 a stk. 1-10, så-
fremt der foreligger helt særlige forhold. Kommunalbe-
styrelser skal ved ansøgning kunne sandsynliggøre, at
der i den pågældende daginstitution eller enhed i dag-
institution efter 5 år maksimalt vil være optaget 30 pct.
børn fra udsatte boligområder.«
4.
I
§ 27, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»Selvejende og udliciterede daginstitutioner med opta-
gelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., kan kun
afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i insti-
tutionen, eller på baggrund af barnets folkeregister-
adresse i et udsat boligområde, hvis institutionen vur-
derer, at der er risiko for, at institutionen ikke kan leve
op til kravet i § 26 a, stk. 2«.
5.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »institutionen«:
», eller på baggrund af barnets folkeregisteradresse i et
udsat boligområde, hvis privatinstitutionen vurderer, at
der er en risiko for, at institutionen ikke kan leve op til
kravet i § 26 a, stk. 3«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0003.png
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et
Danmark som bygger på demokratiske værdier som
frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og
ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En
utilstrækkelig integration har givet grobund for paral-
lelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de
primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt
i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallel-
samfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018
udspillet Ét Danmark uden parallelsamfund
Ingen
ghettoer i 2030. Udspillet indeholder blandt andet en
række initiativer, der er målrettet de områder i Dan-
mark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor
den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.
Den 28. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet
og Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale
om bedre fordeling i daginstitutioner.
Lovforslagets udmøntning af denne aftale har til formål
at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder optages i
daginstitutioner, hvor de møder andre børn og rollemo-
deller, end dem, de til daglig omgås i familien eller
nabolaget i det udsatte boligområde. Lovforslaget skal
således bidrage til at sikre, at børn bosat i udsatte bo-
ligområder i højere grad udvikler deres sprog og gene-
relle læringsparathed samt stifter bekendtskab med
danske traditioner, normer og værdier.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bedre fordeling i daginstitutioner
2.1.1. Gældende ret
Ifølge dagtilbudslovens § 27, stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de
fastsatte retningslinjer for optagelse og opskrivning i
dagtilbud, herunder hvilken rækkefølge der er for opta-
gelse. Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte
retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra
lokale forhold og træffer afgørelse om anvisning af en
plads i et konkret dagtilbud ud fra forældrenes ønsker,
familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v.
Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan
inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn
til eksempelvis:
-
-
-
-
-
-
-
Forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige
forældre, der får arbejde, og forældre, som er
under uddannelse,
At kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige,
revalidender m.fl., der ikke umiddelbart kan
komme i ordinært job, kan få tilbud om akti-
vering m.v. og dermed støtte i en indslusning
på arbejdsmarkedet,
Børn henvist fra anden myndighed, speciallæ-
ge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kom-
munen
At søskende kan komme i samme dagtilbud,
Børn der på grund af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller astma/allergi har be-
hov for en plads i et specielt indrettet dagtil-
bud,
Sammensætningen af børnegrupperne af hen-
syn til alder, køn og etnicitet og
Dagtilbuddets geografiske placering i forhold
til familiens bopæl, arbejdsplads m.v.
Rammerne for optagelse i dagtilbud skal være baseret
på, at dagtilbud er for alle børn. Kommunalbestyrelsen
skal derfor ved fastsættelse af retningslinjer sikre, at
disse er i overensstemmelse med forvaltningsretlige
grundsætninger, herunder lighedsprincippet. Kommu-
nen skal administrere optagelsen efter lovlige kriterier.
Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 2, at kommu-
nerne skal sikre forældre pasningsgaranti, og at foræl-
drene kan ønske konkrete pladser. Forældre har dog
ikke ret til en bestemt plads efter pasningsgarantien.
Med lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtil-
budsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i
dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre
m.v.), der følger op på dagtilbudsaftalen fra juni 2017,
styrkes forældres ret til at ønske og stå på venteliste til
konkrete daginstitutioner og dagplejere. Forældrenes
styrkede mulighed for at tilkendegive ønske om opta-
gelse og komme på venteliste til optagelse i konkrete
daginstitutioner og dagplejere skal fortsat ses i sam-
menhæng med kommunens øvrige retningslinjer for
optagelse. Forældrenes ret til at stå på venteliste træder
i kraft 1. januar 2019.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Forskning peger på, at en god sprogudvikling i dagtil-
budsalderen har væsentlig betydning for barnets mu-
ligheder for at lære at læse i skolen. Der er endvidere
forskning, som peger på, at en tidlig indsats i forhold til
at styrke børns kognitive, sociale og emotionelle kom-
petencer er den mest omkostningseffektive indsats
sammenlignet med senere indsatser i skolen eller job-
træning m.v. Det gælder særligt i de helt tidlige år.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0004.png
4
Herudover peger en undersøgelse på, at ca. halvdelen
af de tosprogede børn ikke har tilstrækkelige dansk-
kundskaber, når de starter i børnehaveklassen.
Børn bosiddende i udsatte boligområder har en større
risiko for ikke at udvikle alderssvarende dansksprogli-
ge kompetencer end børn, som er bosiddende uden for
disse områder. Dette begrundes bl.a. med, at børn bo-
siddende i udsatte boligområder får lavere karakterer i
dansk ved 9. og 10. klasses afgangsprøve end børn fra
resten af landet. Det gælder både i forhold til børn med
ikke-vestlig oprindelse og øvrige børn.
Herudover vurderes det, at børn i udsatte boligområder
har en større risiko for at vokse op i et parallelsamfund
med marginal tilknytning til det danske samfund og
med begrænset adgang til miljøer, hvor der lægges
vægt på de normer og værdier, der kendetegner det
danske samfund. De objektive kriterier, som ghettoli-
sten dannes på baggrund af, viser endvidere, at der i
udsatte boligområder er en relativt høj andel af voksne,
herunder forældre, som er uden tilknytning til arbejds-
markedet eller under uddannelse, har en grunduddan-
nelse som højeste uddannelse, har lav indkomst, i høje-
re grad begår kriminalitet, m.v.
På denne baggrund vurderes det, at børn i udsatte bo-
ligområder, ud over det faglige efterslæb, i højere grad
end børn uden for disse områder har brug for rollemo-
deller uden for deres familie og øvrige omgangskreds,
der færdes i området.
Den sociale og sproglige sammensætning i de fælles-
skaber, børn indgår i, betyder også noget. Således viser
en undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem
børns gennemsnitlige score i dansk i 2. klasse og den
sociale sammensætning i den daginstitution, hvor bør-
nene har gået. En række danske og internationale un-
dersøgelser på folkeskoleområdet viser, at elever på
skoler med mange tosprogede elever klarer sig dårlige-
re end elever på andre skoler
også når der tages højde
for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det gælder
både børn af dansk herkomst og børn af anden etnisk
oprindelse.
Det er ministeriets vurdering, at bedre fordeling i dag-
institutioner kan medvirke til at styrke børnenes dansk-
sproglige udvikling og generelle læringsparathed på
kort og lang sigt.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre dagtilbudsloven, så der fremover
maksimalt må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder set over et kalenderår i hver daginstitution
eller hver enhed i daginstitutionen, når daginstitutionen
består af flere enheder. Ændringen foreslås at skulle
gælde for kommunale daginstitutioner, selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompeten-
ce samt privatinstitutioner.
Forslaget vil desuden indebære, at kommunalbestyrel-
sen, hvis den som led i opfyldelsen af pasningsgaranti-
en ønsker at anvise børn med bopæl uden for et udsat
boligområde plads i en daginstitution beliggende i et
udsat boligområde, samtidig vil skulle tilbyde barnet
plads i et andet dagtilbud beliggende uden for et udsat
boligområde. Forældrene vil i disse tilfælde frit skulle
kunne vælge mellem de to pladser, der tilbydes.
Det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstituti-
oner samt privatinstitutioner, hvor det fremgår af ved-
tægterne, at institutionen ved optagelse har til formål at
tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere,
ikke vil skulle være omfattet af kravet om maksimalt
nyoptag på 30 pct. på et kalenderår fra udsatte bolig-
områder.
Det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstituti-
oner med optagelseskompetence samt privatinstitutio-
ner en gang årligt skal oplyse kommunalbestyrelsen i
institutionskommunen om, hvor stor andel børn fra
udsatte boligområder der er optaget i institutionen over
det seneste kalenderår. I institutioner som består af
flere enheder, foreslås det, at andelen oplyses for hver
enhed i daginstitutionen. Dermed kan kommunalbesty-
relsen få et samlet billede af nyoptaget af børn fra ud-
satte boligområder i kommunen.
Det foreslås, at opgørelsen af nyoptag omfatter børne-
nes folkeregisteradresser på optagelsestidspunktet i det
pågældende kalenderår. Det foreslås, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe beslutning om, at børn der udmel-
des af institutionen i samme kalenderår, som de nyop-
tages, ikke skal indgå i opgørelsen. Beslutningen vil
skulle gælde for alle daginstitutioner i kommunen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal opsige afta-
len med en selvejende eller udliciteret daginstitution
med optagelseskompetence, hvis institutionen eller en
enhed heri, når institutionen består af flere enheder,
over et kalenderår har nyoptaget mere end 30 pct. børn
fra udsatte boligområder. Det foreslås desuden, at
kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godkendelsen
af en privatinstitution, hvis institutionen eller en enhed
heri, når institutionen består af flere enheder, over et
kalenderår har nyoptaget mere end 30 pct. børn fra
udsatte boligområder.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde
kan beslutte, at aftalen med en selvejende eller udlicite-
ret daginstitution ikke skal opsiges, og at en godken-
delse af en privatinstitution ikke skal tilbagekaldes,
hvis institutionen kan påvise, at overskridelsen af
grænsen på 30 pct. børn fra et udsat boligområde ikke
overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes
uforudsete forhold.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0005.png
5
Det foreslås, at børne- og socialministeren fastsætter
regler om den maksimale procentsats for årligt nyop-
tag, for kommuner hvor andelen af børn, i alderen
mellem 26 uger og indtil skolestart, med bopæl i udsat-
te boligområder udgør mere end 20 pct. af den samlede
gruppe af børn i kommunen i samme aldersgruppe.
Disse kommuner får dermed mulighed for at anvise
børn fra udsatte boligområder efter en højere procent-
sats.
Det foreslås derudover, at børne- og socialministeren
fastsætter regler om en dispensationsadgang, hvorefter
kommunalbestyrelser kan ansøge Børne- og Socialmi-
nisteriet om, at daginstitutioner eller enheder i daginsti-
tutioner kan fravige fra § 23, stk. 4 og § 26 a stk. 1-10,
såfremt der foreligger helt særlige forhold. Det fore-
slås, at kommunalbestyrelser i forbindelse med ansøg-
ningen skal kunne sandsynliggøre, at der efter senest 5
år maksimalt vil være optaget 30 pct. børn fra udsatte
boligområder i den daginstitution eller enhed i daginsti-
tution, som der søges dispensation for.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merud-
gifter på 12,0 mio. kr. i 2020, og på 7,8 mio.kr. årligt i
2021 og følgende år. Heraf vedrører 4,1 mio.kr. i 2020
tilretning af eventuelle it-systemer, kommuner anven-
der i forbindelse med anvisning af plads i daginstituti-
oner mv., mens de øvrige udgifter vedrører administra-
tivt merarbejde.
Eventuelle merudgifter til kapacitetstilpasning som
følge af daginstitutioner beliggende i udsatte boligom-
råder håndteres via en kommunal ansøgningspulje,
hvoraf der kan ydes lån til anlægsudgifter, samt ydes
tilskud til dække udgifter til bl.a. dobbelt husleje, samt
skærpe institutionernes profil ved f.eks. sociale norme-
ringer mv. Omstillingspuljen udgør 102,0 mio. kr.
årligt i 2019 og 2020, i alt 204,0 mio. kr.
Forslaget berører ikke regioner og har ingen økonomi-
ske konsekvenser for regioner.
Forlagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
4. Offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vurderes at have administrative konse-
kvenser for kommunerne, da kommunalbestyrelsen
skal sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., på et kalenderår i hver daginstitution.
Dette vurderes at medføre omstillingskonsekvenser,
idet kommunerne skal ændre deres anvisningspraksis
og eventuelle it-systemer, samt driftskonsekvenser, da
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om optagel-
se i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 26 og 26 a, på
baggrund af den til enhver tid gældende liste over ud-
satte boligområder, som offentliggøres årligt 1. decem-
ber af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, jf. §
61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. Reglerne skal
ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som er
aftalt på andre ministerområder, hvor det overordnede
mål er at mindske antallet af udsatte boligområder og
ghettoområder over en kortere årrække.
Lovforslaget bygger på de definitioner for udsatte bo-
ligområder, som anvendes i lov om almene boliger
m.v. Denne ensartede begrebsanvendelse understøtter
sammenhængen på tværs i den offentlige sektor.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Der er afsat midler til
tilretning af eventuelle it-systemer, kommuner anven-
der i forbindelse med anvisning af plads i daginstituti-
oner mv., ligesom der er tid til at tilrette eventuelle it-
systemer i og med, at lovforslaget foreslås at træde i
kraft 1. januar 2020.
Forslaget har ikke implementeringskonsekvenser for
staten og regionerne.
Det bemærkes, at der i 2019 og 2020 er afsat 101,0
mio. kr. årligt, i alt 202,0 mio. kr. i en omstillingspulje.
Puljen kan søges af kommuner med behov for kapaci-
tetstilpasning vedrørende daginstitutioner beliggende i
udsatte boligområder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget indføres det, at der maksimalt må
nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder på et
kalenderår i hver daginstitution eller enhed i daginstitu-
tion. Reglerne har indvirkning på privatinstitutioners
optagelse af børn og kan dermed have afledte økono-
miske og administrative konsekvenser for privatinstitu-
tionen.
Med lovforslaget indføres det, at selvejende og udlici-
terede daginstitutioner med optagelseskompetence
samt privatinstitutioner en gang årligt skal oplyse
kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om,
hvor stor andel børn fra udsatte boligområder der er
optaget i institutionen over det seneste kalenderår.
Reglerne har dermed administrative konsekvenser for
selvejende og udliciterede daginstitutioner med opta-
gelseskompetencer samt privatinstitutioner.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0006.png
6
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden x. xx til x. x 2018
været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kultur-
chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes
Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det
Centrale Handicapråd, FOA
Fag og Arbejde, fobu,
Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, FTF, KL, Landsforeningen af foræl-
dre til børn i dagtilbud (FOLA), Landssammenslutnin-
gen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere,
Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsfor-
bund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter til
regulering af kommunernes
bloktilskud på 12,0 mio. kr.
i 2020, og på 7,8 mio.kr.
årligt i 2021 og følgende år.
Der afsættes en pulje på
101,0 mio. kr. årligt i 2019
og 2020, i alt 202,0 mio. kr.,
der kan søges af kommuner
med behov for kapacitetstil-
pasning af daginstitutioner
beliggende i udsatte bolig-
områder.
Lovforslaget vurderes at
have administrative omstil-
lings- og driftskonsekvenser
for kommunerne, idet
kommunerne skal ændre
deres anvisningspraksis og
eventuelle it-systemer, og
da listen over udsatte bolig-
områder, jf. § 61 a, stk. 4 i
lov om almene boliger m.v.,
offentliggøres årligt 1. de-
cember.
Reglerne har indvirkning på
privatinstitutioners optagel-
se af børn og dermed afledte
økonomiske konsekvenser.
Selvejende og udliciterede
daginstitutioner med opta-
gelseskompetence samt
privatinstitutioner skal én
gang årligt oplyse kommu-
nalbestyrelsen i institutions-
kommunen om, hvor stor
andel børn fra udsatte bo-
ligområder der er optaget i
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0007.png
7
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
[Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering]
/[Går videre end minimums-
krav i EU-regulering] (sæt X)
Ingen
institutionen over det sene-
ste kalenderår.
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 1, at det er
kommunalbestyrelsen i institutionskommunen, der skal
godkende en privatinstitution. Institutionskommunen
godkender privatinstitutionen, hvis privatinstitutionen
opfylder lovgivningens krav til daginstitutioner og de
godkendelseskriterier, som kommunalbestyrelsen har
fastsat med udgangspunkt i de generelle krav til kom-
munens egne institutioner.
Det fremgår videre af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen vil kunne trække en godkendelse
tilbage, hvis institutionen ikke længere lever op til
lovgivningen eller til de kriterier, som den er blevet
godkendt på baggrund af. Det er en del af kommunal-
bestyrelsens pligt at føre løbende tilsyn med, at de
krav, som institutionen blev godkendt efter, overhol-
des.
Det foreslås, at det tilføjes i § 20, stk. 3, at kommunal-
bestyrelsen vil kunne tilbagekalde en godkendelse af en
privatinstitution, hvis privatinstitutionen eller en enhed
heri, når institutionen består af flere enheder, har nyop-
taget mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i
løbet af et kalenderår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
26 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf det frem-
går, at bl.a. privatinstitutioner én gang årligt vil skulle
oplyse kommunalbestyrelsen om, hvor stor andel børn
de har nyoptaget over et kalenderår fra et udsat bolig-
område i institutionen eller i hver enhed, hvis instituti-
onen består af flere enheder.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.3.
Til nr. 2
Det følger af dagtilbudslovens § 4, at kommunalbesty-
relsen vil skulle sørge for det nødvendige antal pladser
i dagtilbud. Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2, vil
kommunalbestyrelsen endvidere skulle tilbyde forældre
pasningsgaranti i et dagtilbud. Forpligtelsen vil kunne
opfyldes ved en kommunal, selvejende eller udliciteret
daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje
efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og
3. Herudover følger det af dagtilbudslovens § 27, stk.
1, 2. pkt., at forældre i forbindelse med optagelse i
dagtilbud skal have mulighed for at tilkendegive ønsker
om optagelse i konkrete dagtilbud.
Det foreslåede § 23, stk. 4, er ny.
Det foreslås med
§ 23, stk. 4, 1. pkt.,
at såfremt kom-
munalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsga-
rantien, jf. dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, vil kunne
anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligom-
råder, plads i enten en kommunal, selvejende og udlici-
teret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., vil barnet ligeledes skulle tilbydes en
plads i andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,
stk. 2 og 3, som ikke er beliggende i et udsat boligom-
råde.
Ved boligområde forstås fysisk sammenhængende
matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligaf-
delinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan godken-
de, at andre matrikelnumre, som er fysisk sammen-
hængende med boligområdet, indgår i boligområdet, jf.
§ 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v.
Daginstitutioner beliggende i tilknytning til et udsat
boligområde, og som er omfattet af § 23, stk. 4, define-
res som daginstitutioner eller enheder i daginstitutio-
ner, der er beliggende på matrikelnumre, som udgør et
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0008.png
8
udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, smh. med stk. 3, i
lov om almene boliger m.v.
Om et barn har bopæl i et udsat boligområde vil såle-
des afhænge af, om barnet bor i et boligområde, der
optræder på listen over udsatte boligområder, som
offentliggøres i december hvert år af Transport-, Byg-
nings- og Boligministeren, jf. § 61 a, stk. 4 i lov om
almene boliger m.v., som foreslået i forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle anvise børn, som har bopæl uden for et udsat
boligområde to pladser i dagtilbud efter dagtilbudslo-
vens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, såfremt den
ene plads, der tilbydes, er i en daginstitution eller en-
hed i en daginstitution, som er beliggende i tilknytning
til et udsat boligområde.
Forslaget har som konsekvens, at de enkelte forældre
selv vil kunne beslutte, hvilken af de to pladser, de
ønsker at tage imod.
Det foreslås i
§ 23, stk. 4, 2. pkt.,
at det første år, hvor
et udsat boligområde fremgår af listen over udsatte
boligområder, som offentliggøres hvert år af Transport-
, Bygnings- og Boligministeriet, jf. § 61 a, stk. 4, i lov
om almene boliger m.v., vil reglerne i § 23, stk. 4, 1.
pkt., skulle gælde fra den 1. maj det følgende kalender-
år.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen og dag-
institutionen vil få tid til at forberede sig på de nye
anvisningsregler. Det betyder, at hvis et boligområde
kommer på listen over udsatte boligområder, når denne
offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet d. 1. december, så vil kommunalbestyrelsen fra
d. 30. april i det følgende kalenderår skulle anvise
børn, som er bosiddende uden for et udsat boligområ-
de, to pladser, hvis den ene plads der tilbydes er belig-
gende i tilknytning til et udsat boligområde. I disse
tilfælde skal kommunalbestyrelsen samtidig tilbyde
plads i et dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat
boligområde. Hvis et boligområde har fremgået, men
ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområ-
der, når denne offentliggøres d. 1. december, vil områ-
det være omfattet af reglerne frem til d. 31. december
samme år.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil ligeledes kunne
vælge at tilbyde forældre to pladser som led i opfyldel-
sen af pasningsgarantien i andre situationer. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis en kommunal daginstitution
eller en enhed i en daginstitution er beliggende på en
matrikel, som f.eks. ligger tæt på et udsat boligområde,
men ikke er omfattet af definitionen, jf. § 61, a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v., fordi den specifikke ma-
trikel, som institutionen eller enheden er placeret på, er
uden for det udsatte boligområde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.3.
Til nr. 3
Efter dagtilbudslovens § 26, stk. 1, har kommunalbe-
styrelsen ansvaret for og kompetencen til at træffe
afgørelse om optagelse i dagtilbud efter lovens § 19,
stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Ifølge § 26, stk. 2 kan
kommunalbestyrelsen beslutte helt eller delvist at dele-
gere beføjelsen til at træffe afgørelse om optagelse af
børn til selvejende daginstitutioner, jf. § 19, stk. 3, og
private dagplejere, jf. § 21, stk. 3. I tilfælde, hvor kom-
petencen er delegeret til selvejende daginstitutioner, er
kommunalbestyrelsen dog stadig forpligtet til at sikre,
at der er et samlet overblik over udbuddet og efter-
spørgslen i kommunen.
Det følger af dagtilbudslovens § 26, stk. 3, at en privat-
institution skal træffe afgørelse om optagelse i privatin-
stitutionen, og at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise
plads i en privatinstitution, da det er forældrene alene,
der vælger optagelse i en privatinstitution.
Den foreslåede § 26 a er ny.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbesty-
relsen vil skulle sikre, at der maksimalt nyoptages 30
pct. børn fra udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v., på et kalenderår i hver
daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, jf.
dog de foreslåede stk. 2, 7, 11 og 12.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 1, 2. pkt.,
at kommunalbesty-
relsen vil skulle sikre, at der i daginstitutioner efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som består af flere
enheder, maksimalt optages 30 pct. børn fra et udsat
boligområde i hver enhed i daginstitutionen.
Forslaget indebærer en bedre fordeling af børn fra
udsatte boligområder via et loft ved nytoptag. Det vil
sige, at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar til den
31. december samme år som følge af forslaget vil skul-
le sikre, at der i alle de daginstitutioner eller enheder i
daginstitutioner, som kommunalbestyrelsen anviser
plads i, højst nyoptages 30 pct. børn med bopæl i et
udsat boligområde. Da nyoptaget skal opgøres over et
kalenderår vil kommunalbestyrelsen have fleksibilitet
til f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra ud-
satte boligområder i den første del af året, hvis de i den
resterende del af året kan få den samlede andel af nyop-
tagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct.
Som følge af loftet over nyoptag, vil der efter en år-
række samlet set højst være optaget maksimalt 30 pct.
børn fra udsatte boligområder.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0009.png
9
Da reglerne alene gælder for nyoptag, vil børn, der
allerede er optaget i en daginstitution, ikke være omfat-
tet af reglerne.
Det følger af forslaget, at det første år, hvor et alment
boligområde fremgår af listen over udsatte boligområ-
der, jf. lov om almene boliger m.v., § 61 a, stk. 4, vil
reglerne om loft for nyoptag gælde fra den 1. januar i
det følgende kalenderår.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 2, 1. pkt.,
at selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompeten-
ce efter dagtilbudslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., vil skulle
sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra ud-
satte boligområder i de pågældende daginstitutioner, jf.
dog de foreslåede stk. 7, 11 og 12.
Det foreslås videre i
§ 26 a, stk. 2, 2. pkt.,
at i selvejen-
de og udliciterede daginstitutioner med optagelses-
kompetence, som består af flere enheder, vil institutio-
nen skulle sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct.
børn fra udsatte boligområder i den enkelte enhed.
Forslaget indebærer, at den private leverandør vil skul-
le sikre, at der fra den 1. januar til den 31. december
samme år, som følge af forslaget højst nyoptages 30
pct. børn med bopæl i et udsat boligområde i den en-
kelte selvejende eller udliciterede daginstitution eller i
alle enheder i den pågældende daginstitution. Da nyop-
taget skal opgøres over et kalenderår vil den selvejende
eller udliciterede daginstitution have fleksibilitet til
f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra udsatte
boligområder i den første del af året, hvis de i den re-
sterende del af året kan få den samlede andel af nyop-
tagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct. i
institutionen eller enhed i institutionen.
Forslaget skal ses i lyset af, at de pågældende selvejen-
de eller udliciterede daginstitutioner selv anviser plad-
ser i institutionen. Kommunalbestyrelsen har således
ikke mulighed for at sikre, at der i institutioner eller
enhederne heri ikke nyoptages mere end 30 pct. børn
fra udsatte boligområder om året.
Forslaget indebærer, at den private leverandør vil være
ansvarlig for at administrere det foreslåede § 26 a, stk.
2, på baggrund af den aktuelle liste over udsatte bolig-
områder, som offentliggøres årligt i december af
Transport-, Bygnings- og Boligministeren, jf. § 61 a,
stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 3, 1. pkt.,
at privatinstitutioner
skal sikre, at der på et kalenderår maksimalt nyoptages
30 pct. børn fra udsatte boligområder i privatinstitutio-
nen, jf. dog de foreslåede stk. 9, 11 og 12.
Det foreslås videre i
§ 26 a, stk. 3, 2. pkt.,
at i privatin-
stitutioner, der består af flere enheder, vil privatinstitu-
tionen skulle sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct.
børn fra udsatte boligområder i den enkelte enhed i
privatinstitutionen.
Forslaget indebærer, at den private leverandør vil skul-
le sikre, at der fra den 1. januar til den 31. december
samme år, som følge af forslaget højst nyoptages 30
pct. børn med bopæl i et udsat boligområde i den en-
kelte privatinstitution eller i alle enheder i den pågæl-
dende institution. Da nyoptaget skal opgøres over et
kalenderår vil privatinstitutionen have fleksibilitet til
f.eks. at optage en relativt høj andel af børn fra udsatte
boligområder i den første del af året, hvis den i den
resterende del af året kan få den samlede andel af nyop-
tagne børn fra udsatte boligområder ned under 30 pct. i
institutionen eller enhed i institutionen.
Forslaget skal ses i lyset af, at privatinstitutioner selv
træffer afgørelse om optagelse i institutionen. Kommu-
nalbestyrelsen har således ikke mulighed for at sikre, at
der i privatinstitutioner eller enheder heri ikke nyopta-
ges mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder om
året.
Forslaget indebærer, at private leverandører, som står
bag privatinstitutionen, vil være ansvarlige for at admi-
nistrere det foreslåede § 26 a, stk. 3, på baggrund af
den aktuelle liste over udsatte boligområder, som of-
fentliggøres årligt i december af Transport-, Bygnings-
og Boligministeren, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene
boliger m.v.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 4,
at selvejende og udlicitere-
de daginstitutioner samt privatinstitutioner, af hvis
vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse
har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders
medarbejdere, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.,
og § 27, stk. 4, 2. pkt., ikke vil være omfattet af regler-
ne om, at der maksimalt må nyoptages 30 pct. børn fra
udsatte boligområder i daginstitutionen eller enheden i
daginstitutionen. De pågældende institutioner benæv-
nes virksomhedsinstitutioner.
Forslaget indebærer, at virksomhedsinstitutioner fortsat
kan optage de pågældende medarbejderes børn, uanset
hvor barnet og familien har bopæl.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 5, 1. pkt.,
at selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompeten-
ce samt privatinstitutioner, som er omfattet af reglerne i
de forslåede stk. 2 og 3, én gang årligt vil skulle oplyse
kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om,
hvor mange børn fra udsatte boligområder, der er opta-
get i institutionen, i løbet af det seneste kalenderår, og
hvor stor andel af nyoptaget, de udgør.
Det foreslås videre i
§ 26 a, stk. 5, 2. pkt.,
at i selvejen-
de og udliciterede daginstitutioner med optagelses-
kompetence samt privatinstitutioner, som består af flere
enheder, vil institutionen skulle oplyse, hvor stor en
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0010.png
10
andel børn fra udsatte boligområder, der er nyoptaget i
hver enhed i institutionen over det seneste kalenderår.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil få
mulighed for at følge med i, om institutionerne i kom-
munen efterlever de foreslåede regler om, at der mak-
simalt må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligom-
råder i hver daginstitution eller enhed heri, jf. de fore-
slåede stk. 2 og 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede
stk. 6 og 8, hvorefter kommunalbestyrelsen skal opsige
driftsaftalen med selvejende og udliciterede daginstitu-
tioner med optagelseskompetence samt tilbagekalde
godkendelsen af privatinstitutioner, hvis institutionerne
over et kalenderår nyoptager mere end 30 pct. børn fra
udsatte boligområder i den enkelte institution eller
enhed i institutionen.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 6,
at kommunalbestyrelsen vil
skulle opsige aftalen med selvejende eller udliciterede
daginstitutioner med optagelseskompetence, hvis den
selvejende eller udliciterede daginstitution over et ka-
lenderår har nyoptaget mere end 30 pct. børn fra et
udsat boligområde i institutionen eller en enhed heri, jf.
dog undtagelserne i de foreslåede stk. 7, 11 og 12.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle
opsige aftalen, som er indgået mellem den private leve-
randør og kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens
§ 19, stk. 3 eller 4, hvis institutionen ikke har levet op
til kravet om, at der fra d. 1. januar til den 31. decem-
ber samme år højst må nyoptages 30 pct. børn fra ud-
satte boligområder i den enkelte selvejende eller udlici-
terede daginstitution eller enhed heri.
Hvis en selvejende eller udliciteret daginstitution heref-
ter fortsat ønsker at drive daginstitution vil det kræve
en ny driftsaftale med kommunalbestyrelsen efter dag-
tilbudslovens § 19, stk. 3 eller 4, hvis institutionen vil
skulle genetableres og drives som selvejende eller
udliciteret daginstitution, eller en godkendelse efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 5, hvis institutionen vil
skulle genetableres og drives som privatinstitution.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede
stk. 5, hvorefter institutionen en gang årligt skal oplyse
kommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte
boligområder, der er optaget i institutionen over det
seneste kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil bl.a.
skulle basere sin beslutning om opsigelse af driftsafta-
len på baggrund af, hvad den selvejende eller udlicite-
rede daginstitution har oplyst kommunen.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 7,
at kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde skal kunne beslutte, at aftalen med en
selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal
opsiges efter det foreslåede stk. 6, hvis institutionen
kan påvise, at overskridelsen ikke overstiger 5 procent-
point, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde skal kunne beslutte, at driftsaftalen ikke skal
opsiges, selvom der over et kalenderår er nyoptaget
mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder i insti-
tutionen eller en enhed heri.
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at
vurdere, om institutionen kan påvise, at der har været
tale om uforudsete forhold. Der vil eksempelvis kunne
være udefrakommende forhold, der påvirker institutio-
nens kapacitet, der gør, at institutionen ikke kan efter-
leve sin plan om nyoptag over et kalenderår, grundet
force majeure som f.eks. brand, skimmelsvamp eller
lignende. Derudover kan der f.eks. være tale om for-
hold, der begrænser adgangen til institutionen markant
for børn uden for det udsatte boligområde, f.eks. an-
læggelse af ny motorvej, byggeri m.v.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 8,
at kommunalbestyrelsen
skal tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution,
hvis privatinstitutionen over et kalenderår har nyopta-
get mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i
institutionen eller en enhed heri, jf. dog undtagelserne i
de foreslåede stk. 9, 11 og 12.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle
tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, som
institutionen har fået efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5,
hvis privatinstitutionen ikke har levet op til kravet om,
at der fra d. 1. januar til den 31. december samme år
højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområ-
der i den enkelte institution eller enhed heri.
Hvis den private leverandør herefter fortsat ønsker at
drive daginstitution vil det kræve en driftsaftale med
kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens § 19, stk.
3 eller 4, hvis institutionen vil skulle genetableres og
drives som selvejende eller udliciteret daginstitution,
eller en godkendelse efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5,
hvis institutionen vil skulle genetableres og på ny dri-
ves som privatinstitution.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede
stk. 5, hvorefter institutionen en gang årligt skal oplyse
kommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte
boligområder, der er optaget i institutionen over det
seneste kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil bl.a.
skulle basere sin beslutning om tilbagekaldelse af god-
kendelsen på baggrund af, hvad privatinstitutionen har
oplyst til kommunen.
Det foreslås i §
26 a, stk. 9,
at kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde kan beslutte, at en godkendelse af en
privatinstitution ikke skal tilbagekaldes efter det fore-
slåede stk. 8, hvis privatinstitutionen kan påvise, at
overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0011.png
11
procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete
forhold.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde skal kunne beslutte, at godkendelsen af en
privatinstitution ikke vil skulle tilbagekaldes, selvom
der over et kalenderår er nyoptaget mere end 30 pct.
børn fra udsatte boligområder i privatinstitutionen eller
en enhed heri.
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at
vurdere, om privatinstitutionen kan påvise, at der har
været tale om uforudsete forhold. Det vil eksempelvis
kunne være udefrakommende forhold, der påvirker
institutionens kapacitet, der gør, at institutionen ikke
kan efterleve sin plan om nyoptag over et kalenderår,
grundet force majeure som f.eks. brand, skimmelsvamp
eller lignende. Derudover kan der f.eks. være tale om
forhold, der begrænser adgangen til institutionen mar-
kant for børn uden for det udsatte boligområde, f.eks.
anlæggelse af ny motorvej, byggeri m.v.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 10, 1. pkt.,
at der, ved opgø-
relse af nyoptag efter de foreslåede stk. 1-9, vil skulle
indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelsestids-
punktet i det pågældende kalenderår.
Det foreslås videre i
§ 26 a, stk. 10, 2. pkt.,
at kommu-
nalbestyrelsen vil kunne beslutte, at børn, der udmeldes
af institutionen i samme kalenderår, som de nyoptages,
ikke vil skulle indgå i opgørelsen af årligt nyoptag.
Endelig foreslås det med
§ 26 a, stk. 10, 3. pkt.,
at så-
fremt kommunalbestyrelsen beslutter at undtage børn
fra opgørelsen, som udmeldes fra en institution i sam-
me kalenderår, som de optages, vil beslutningen omfat-
te alle daginstitutioner i kommunen, jf. dog det foreslå-
ede stk. 11.
Forslaget indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen
beslutter, at børn, som udmeldes af en daginstitution
samme år, som de nyoptages, og herefter optages i en
anden daginstitution i kommunen i det samme år, vil
barnet ikke skulle indgå i opgørelsen over nyoptag i
den pågældende institution. Dermed vil barnet ikke
kunne indgå i opgørelsen over nyoptag i flere daginsti-
tutioner i samme kalenderår. Forslaget indebærer sam-
tidig, at kommuner eller institutioner, som oplever stor
udskiftning af børnegruppen inden for det samme ka-
lenderår, vil få mulighed for at tage højde for dette i
forbindelse med nyoptaget.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 11,
at børne- og socialmini-
steren vil kunne fastsætte regler for den maksimale
procentsats for årligt nyoptag fra udsatte boligområder
for kommuner, hvor andelen af børn i alderen mellem
26 uger og skolestart med bopæl i et udsat boligområde
udgør mere end 20 pct. af alle 0-5-årige børn af den
samlede gruppe af børn i samme aldersgruppe i kom-
munen. Reglerne fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Forslaget indebærer, at alle kommuner, herunder
kommuner med en meget høj andel af børn fra udsatte
boligområder, vil få mulighed for at leve op til reglerne
om loft over nyoptag af børn fra udsatte boligområder.
Kommuner, hvor andelen af børn i alderen 26 uger til
skolestart bosat i udsatte boligområder udgør 20 pct.
eller mere af den samlede gruppe børn i aldersgruppen,
vil kunne anvise børn plads i daginstitutioner efter en
højere maksimumsgrænse end øvrige kommuner.
Såfremt kommunen vurderer, at der er behov for andre
grænser, end dem der fastsættes på bekendtgørelsesni-
veau vil kommunen kunne søge om at fravige reglerne
efter forsøgsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 100,
stk. 2.
Et eventuelt højere loft i en kommune med en meget
høj andel af børn fra udsatte boligområder vil i givet
fald skulle gælde for alle daginstitutioner, som er be-
liggende i kommunen. Dette vil både omfatte kommu-
nale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
privatinstitutioner.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 12, 1. pkt.,
at der indsættes en
bemyndigelse, der giver børne- og socialministeren
mulighed for at kunne udstede nærmere regler om en
dispensationsadgang fra reglerne efter de foreslåede §
23, stk. 4, og § 26 a stk. 1-10. Kommunalbestyrelsen
vil efter disse regler kunne ansøge Børne- og Socialmi-
nisteriet om, at daginstitutioner eller enheder i daginsti-
tutioner kan undtages fra reglerne. Der vil således kun-
ne være tale om enkelte institutioner, eller enheder i
institutioner, som kommunalbestyrelsen har fokus på.
Der vil f.eks. kunne være tale om, at kommunalbesty-
relsen allerede har truffet beslutning om tiltag, som
forventes at betyde, at institutionen vil kunne leve op
til, at der maksimalt er optaget 30 pct. børn fra et udsat
boligområde senest efter 5 år.
Det foreslås videre i
§ 26 a, stk. 12, 2. pkt.,
at kommu-
nalbestyrelsen i ansøgningen om dispensation skal
sandsynliggøre, at der i den pågældende daginstitution
eller enhed i daginstitution senest efter 5 år maksimalt
vil være optaget 30 pct. børn fra udsatte boligområder.
Kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at tage
højde for selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence samt privatinstitutioners
forhold i overvejelserne om, hvorvidt der skal ansøges
om dispensation og evt. inddrage de pågældende insti-
tutioner i forbindelse med en eventuel dispensationsan-
søgning.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne
søge om dispensation fra reglerne om maksimalt at
nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet
af et kalenderår for enkelte eller flere daginstitutioner i
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0012.png
12
kommunen. Kommunalbestyrelsen vil i ansøgningen
skulle sandsynliggøre, at den pågældende institution vil
have optaget maksimalt 30 pct. børn fra et udsat bolig-
område efter 5 år.
Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-
sen vil skulle tage højde for selvejende og udliciterede
daginstitutioner med optagelseskompetence samt pri-
vatinstitutioner i overvejelserne om, hvorvidt der skal
ansøges om dispensation fra de foreslåede § 23, stk. 4
og § 26 a, stk. 1-10.
Forslaget indebærer, at reglerne om dispensationsmu-
lighederne fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvor
det blandt andet fastsættes, hvilke krav kommunen vil
skulle leve op til for at få dispensation fra reglerne m.v.
Kommunalbestyrelsen vil desuden have mulighed for
at søge børne- og socialministeren om at fravige reg-
lerne efter § 23, stk. 4, samt § 26 a, stk. 1-9, efter for-
søgsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 100.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.3.
Til nr. 4
Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 2., at selvejen-
de og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fast-
sætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af
børn i tilbuddet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. punktum i
§ 27,
stk. 2,
hvor det vil fremgå, at selvejende og udliciterede
daginstitutioner med optagelseskompetence kun kan
afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i insti-
tutionen, eller på baggrund af barnets folkeregister-
adresse, hvis institutionen vurderer, at der er risiko for,
at institutionen ikke kan leve op til kravet i den foreslå-
ede § 26 a, stk. 2.
Med forslaget sker dels en kodificering i lovteksten af,
at selvejende og udliciterede daginstitutioner med op-
tagelseskompetence, med undtagelse af virksomhedsin-
stitutioner, efter gældende regler alene kan afvise at
optage børn, hvis der ikke er ledige pladser i institutio-
nen. Dette har tidligere alene fremgået af bemærknin-
gerne til dagtilbudsloven, jf. bemærkningerne i lov-
forslag nr. L 170 fremsat den 28. februar 2007, jf. Fol-
ketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5814.
Herudover indsættes en hjemmel til, at selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompeten-
ce skal kunne afvise at optage børn med henvisning til
børnenes folkeregisteradresse, hvis institutionen har en
klar formodning om, at optagelse af et konkret barn vil
betyde, at de ikke kan leve op til kravet om, at instituti-
onen over et kalenderår højst må nyoptage 30 pct. børn
fra udsatte boligområder.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den
foreslåede § 26 a, stk. 2, hvoraf fremgår, at selvejende
og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompe-
tence højst må nyoptage 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder årligt i institutionen eller en enhed heri.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 4, at privatin-
stitutioner kun kan afvise at optage børn, såfremt der
ikke er plads i institutionen.
Det foreslås, at det indsættes i
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
at
privatinstitutioner skal kunne afvise at optage børn på
baggrund af barnets folkeregisteradresse, hvis privatin-
stitutionen vurderer, at der er en risiko for, at institutio-
nen ikke kan leve op til kravet i det foreslåede § 26 a,
stk. 3.
Forslaget indebærer således, at privatinstitutioner får
hjemmel til at kunne afvise at optage børn, hvis privat-
institutionen har en klar formodning om, at der vil være
en risiko for, at optagelse af et konkret barn vil betyde,
at institutionen grundet barnets folkeregisteradresse,
ikke vil kunne leve op til kravet om, at institutionen
over et kalenderår højst må nyoptage 30 pct. børn fra
udsatte boligområder.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den
foreslåede § 26 a, stk. 3, hvoraf det fremgår, at privat-
institutioner højst må nyoptage 30 pct. børn fra udsatte
boligområder på et kalenderår i institutionen eller en
enhed heri.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil
dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0013.png
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni
2016, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017
og § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 20.---
Stk. 2
---
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godken-
delsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke op-
fylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på
baggrund af.
Stk. 4.
---
§ 23.
---
Stk. 2 og 3.---
1.
I
§ 20, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »på baggrund af«:
», eller privatinstitutionen har nyoptaget mere end 30 pct.
børn fra et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om
almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf. § 26 a, stk.
3«.
2.
I
§ 23
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen
af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 ønsker at anvise
børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads
i en kommunal, selvejende og udliciteret daginstitution
eller enhed heri, der er beliggende i udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., skal barnet
ligeledes tilbydes en plads i andet dagtilbud efter § 19, stk.
2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, som ikke er beliggende i et
udsat boligområde. I det første år, hvor et udsat boligom-
råde optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61
a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., gælder 1. pkt. fra
den 1. maj i det følgende kalenderår.«
3.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der maksi-
malt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., over et kalen-
derår i hver daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. dog stk.
2, 7, 11, og 12. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af
flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen
sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte
boligområder på et kalenderår i hver enhed i daginstitutio-
nen.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., skal sikre,
at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
på et kalenderår i daginstitutionen, jf. dog stk. 7, 11 og 12.
I selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagel-
seskompetence, som består af flere enheder, jf. § 19, stk.
6, skal den selvejende eller udliciterede daginstitution
sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0014.png
14
boligområder på et kalenderår i hver enhed i daginstitutio-
nen.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal sikre, at der maksimalt
nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v., på et kalenderår i
privatinstitutionen, jf. dog stk. 9, 11 og 12. Privatinstituti-
oner, som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal
sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte
boligområder på et kalenderår i hver enhed i privatinstitu-
tionen.
Stk. 4.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at insti-
tutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller
flere virksomheders medarbejdere, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.,
og § 27, stk. 4, 2. pkt., er ikke omfattet af stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., samt pri-
vatinstitutioner skal en gang årligt oplyse kommunalbesty-
relsen i institutionskommunen om, hvor stor en andel børn
fra udsatte boligområder, der er nyoptaget i institutionen
over det seneste kalenderår. I daginstitutioner, som nævnt
i 1. pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal
institutionen oplyse, hvor stor en andel børn fra udsatte
boligområder, der er nyoptaget i hver enhed over det sene-
ste kalenderår.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med en
selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelses-
kompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., hvis den selvejende
eller udliciterede daginstitution over et kalenderår har
nyoptaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i
daginstitutionen eller i en enhed heri, såfremt institutionen
består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 7, 11 og
12.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde be-
slutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret dagin-
stitution ikke skal opsiges efter stk. 6, hvis den selvejende
eller udliciterede daginstitution kan påvise, at overskridel-
sen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint,
og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godken-
delsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen over
et kalenderår har nyoptaget mere end 30 pct. børn fra et
udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri,
såfremt institutionen består af flere enheder, jf. § 19, stk.
6, jf. dog stk. 9, 11 og 12.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde be-
slutte, at en godkendelse ikke skal tilbagekaldes efter stk.
8, hvis privatinstitutionen kan påvise, at overskridelsen af
den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at
overskridelsen skyldes uforudsete forhold.
Stk. 10.
Ved opgørelse af nyoptag efter stk. 1-9, skal
alene indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelses-
tidspunktet i det pågældende kalenderår. Kommunalbesty-
relsen kan dog uanset 1. pkt. beslutte, at børn, der udmel-
des af institutionen i samme kalenderår, som de nyopta-
ges, ikke skal indgå i opgørelsen af årligt nyoptag, jf. stk.
1. Kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning efter 2.
pkt. omfatter alle daginstitutioner i kommunen.
Stk. 11.
Børne- og socialministeren fastsætter regler om
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), fra børne- og socialministeren
1920903_0015.png
15
maksimal procentsats for årligt nyoptag, når andelen af
børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med
bopæl i udsatte boligområder, overstiger 20 pct. af den
samlede gruppe af børn i kommunen i samme aldersgrup-
pe.
Stk. 12.
Børne- og socialministeren fastsætter regler om
en dispensationsadgang. Kommunalbestyrelser skal efter
disse regler kunne ansøge Børne- og Socialministeriet om,
at daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner kan
fravige § 23, stk. 4, og § 26 a stk. 1-10, såfremt der fore-
ligger helt særlige forhold. Kommunalbestyrelser skal ved
ansøgning kunne sandsynliggøre, at der i den pågældende
daginstitution eller enhed i daginstitution efter 5 år mak-
simalt vil være optaget 30 pct. børn fra udsatte boligområ-
der.«
§ 27.---
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner og
privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2,
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse
af børn i tilbuddet.
Stk. 3.---
Stk. 4.
Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn,
såfremt der ikke er plads i institutionen.
4.
I
§ 27, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagel-
seskompetence, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt., kan kun afvise at
optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen, eller
på baggrund af barnets folkeregisteradresse i et udsat
boligområde, hvis institutionen vurderer, at der er risiko
for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a, stk.
2«.
5.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »institutionen«: »,
eller på baggrund af barnets folkeregisteradresse i et udsat
boligområde, hvis privatinstitutionen vurderer, at der er en
risiko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26
a, stk. 3«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.