SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 298: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 298
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2018/2019

Fremsat den xx. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse

(Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20.

juni 2016, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 3.

maj 2017 og § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 3 a, stk. 7, 3. pkt.,

indsættes efter »afsnit II«: », II

A«.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 8,«:

»og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til

børn omfattet af § 44 a«.

Efter afsnit II indsættes:

»Afsnit

II A

Obligatorisk læringstilbud

Kapitel 5 a

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte

boligområder

§ 44 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn

med bopæl i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i

lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dag-

tilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, når de

fylder 1 år, optages i et obligatorisk læringstilbud 25

timer om ugen i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4,

som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte

barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive

udvikling samt demokratiske dannelse. Børnene i det

obligatoriske læringstilbud skal integreres i børnegrup-

pen i daginstitutionen, og indsatsen skal tilrettelægges i

overensstemmelse med de indholdsmæssige krav, som

daginstitutionen er omfattet af efter afsnit II.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn i al-

deren mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat bolig-

område, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,

og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-

5, eller § 21, stk. 2 og 3, optages i et obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen i en daginstitution efter §

19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan

understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og

kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning

om, hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De

25 timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt mu-

ligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan

indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktivi-

teter.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i

udsatte boligområder, hvis barn ikke er optaget i et

dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3,

om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk lærings-

tilbud 25 timer om ugen, når barnet fylder 1 år, hvis

barnet ikke er optaget i et dagtilbud inden dette tids-

punkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og

finde sted senest 2 måneder før, barnet fylder 1 år.

§ 44 b.

Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstil-

bud efter § 44 a, stk. 1 og 2, skal forblive optaget i

tilbuddet, indtil kommunen gennemfører den lovpligti-

ge sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen, jf. §

11, medmindre barnet fraflytter det udsatte boligområ-

de eller optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller

§ 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Børn optaget i et obligatorisk læringstilbud ef-

ter § 44 a, stk. 1 og 2, som fraflytter et udsat boligom-

råde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,

skal udmeldes af det obligatoriske læringstilbud efter

kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af

obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4. Kommunalbesty-

relsen skal tilbyde forældrene, at barnet kan optages i

daginstitutionen på almindelig vis, såfremt familien

flytter til en anden adresse i samme kommune.

Stk. 3.

Forældrene kan til en hver tid og inden for de

retningslinjer for udmeldelse, der er fastsat af kommu-

nalbestyrelsen, jf. stk. 4, udmelde barnet fra det obliga-

toriske læringstilbud, hvis barnet i umiddelbar forlæn-

gelse af udmeldelsen optages i et dagtilbud efter § 19,

stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offent-

liggøre retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk

læringstilbud.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 298: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder), fra børne- og socialministeren

§ 44 c.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at

der som led i det obligatoriske læringstilbud efter § 44

a, stk. 1 og 2, på et tidligt tidspunkt efter optagelsen

iværksættes målrettede forløb for børnene med henblik

på at styrke børnenes dansksproglige kompetencer og

generelle læringsparathed samt introducere barnet til

danske traditioner, normer og værdier.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at

begge barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i for-

løb, der inspirerer og vejleder forældrene om, hvordan

de kan støtte deres barn i det obligatoriske læringstil-

bud og understøtte barnets dansksproglige kompetencer

og generelle læringsparathed samt introducere barnet

til danske traditioner, normer og værdier.

§ 44 d.

Lederen i den enkelte daginstitution er an-

svarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske

læringstilbud med henblik på at sikre, at børnene i det

obligatoriske læringstilbud er i tilbuddet 25 timer om

ugen, jf. § 44 e, stk. 1.

Stk. 2.

Lederen er ansvarlig for at informere kommu-

nen, hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de

målrettede forløb, jf. § 44 c, stk. 1 og 2, eller barnet

over en periode på en måned benytter det obligatoriske

læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen,

og dette ikke beror på undskyldelige omstændigheder.

Lederens information efter 1. pkt. skal lægges til grund

for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af

børneydelsen efter § 44 e, stk. 2.

§ 44 e.

Forældre til børn, der er optaget i et obligato-

risk læringstilbud 25 timer om ugen efter § 44 a, stk. 1

og 2, har pligt til at lade deres barn deltage i det obliga-

toriske læringstilbud, eller forestå en indsats, der står

mål med det obligatoriske læringstilbud, jf. § 44 f, stk.

1. Forpligtelsen til at lade et barn deltage i et obligato-

risk læringstilbud indebærer, at forældre skal sikre, at:

1) barnet og begge forældre deltager i de målrette-

de forløb, jf. § 44 c, stk. 1 og 2, og

2) barnet benytter det obligatoriske læringstilbud

25 timer om ugen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse

om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og

ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt

efter stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror

på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gæl-

dende for et kvartal.

§ 44 f.

Forældre, der ikke ønsker et dagtilbud eller et

obligatorisk læringstilbud, men som selv vil forestå

indsatsen, skal meddele dette skriftligt til kommunen,

forud for at indsatsen påbegyndes. Forældrenes indsats

skal stå mål med indsatsen i det obligatoriske lærings-

tilbud. Meddelelsen efter 1. pkt. skal som minimum

indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage

i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der

skal varetage indsatsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre

tilsyn med den indsats, som forældrene selv varetager

efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsy-

net vurdere, om indsatsen står mål med indsatsen i det

obligatoriske læringstilbud.

Stk. 3.

Det første tilsynsbesøg skal være gennemført

inden for den første måned, efter at indsatsen er påbe-

gyndt. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af til-

synsbesøget efter 1. pkt. beslutte, at der ikke skal gen-

nemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis indsatsen vurde-

res at stå mål med indsatsen i det obligatoriske lærings-

tilbud.

Stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen gennem tilsynet

efter stk. 2 vurderer, at forældrenes indsats ikke står

mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud,

skal barnet optages i et obligatorisk læringstilbud 25

timer om ugen.

§ 44 g.

Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til

forældrene, når et barn med bopæl i et udsat boligom-

råde er optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer

om ugen efter § 44 a, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren fastsætter regler

om tilskud til forældre med børn i et obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen.«

§2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr.

674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 7,

ændres »udbetalingen vedrører,

og« til: »udbetalingen vedrører,«.

§ 2, stk. 1, nr. 8,

ændres »standsning af børneydel-

sen.« til: »standsning af børneydelsen, og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 9:

»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende

kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse efter dagtilbudslo-

vens § 44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

§ 44 a, stk. 1, i dagtilbudsloven, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for børn,

som ved lovens ikrafttræden er fyldt 1 år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et

Danmark som bygger på demokratiske værdier som

frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og

ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En

utilstrækkelig integration har givet grobund for paral-

lelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de

primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt

i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallel-

samfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018

udspillet

”Ét

Danmark uden parallelsamfund

–

Ingen

ghettoer i 2030”. Udspillet indeholder bl.a. en række

initiativer, der er målrettet de områder i Danmark, hvor

parallelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige

indsats har været utilstrækkelig.

Den 28. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet

og Dansk Folkeparti en aftale om obligatorisk lærings-

tilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet

straf til ledere for pligtforsømmelser.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører

obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligom-

råder. Lovforslaget har til formål at sikre, at flere børn

fra udsatte boligområder kommer i tilbud, som bl.a.

kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og

generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på

til livet i skolen, uddannelsessystemet og senere på

arbejdsmarkedet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte

boligområder

2.1.1. Gældende ret

Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 1, har alle børn indtil

skolestart ret til at blive optaget i et dagtilbud. Kom-

munalbestyrelsen har pligt til at tilbyde pasningsgaran-

ti, hvilket indebærer, at kommunalbestyrelsen skal

anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter dagtil-

budslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til alle

børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets

skolestart. Hvis forældrene ønsker en plads i umiddel-

bar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrel-

sen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Forældre har som udgangspunkt ikke pligt til at lade

deres barn optage i et dagtilbud. Det følger dog af dag-

tilbudslovens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen har

ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af

en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk.

2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke

er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurde-

ring i alderen omkring 3 år vurderes at have behov for

sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen

kan jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4, beslutte, at sprog-

vurdering og sprogstimulering fremrykkes til alderen

omkring 2 år.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 12, stk. 1 og

2, at forældre til børn, der skal sprogvurderes og even-

tuelt modtage sprogstimulering, har pligt til at lade

deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel

sprogstimulering eller selv forestå en sprogstimulering,

der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den

sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Kommu-

nalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af

børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis

forældrene ikke overholder deres pligt og den mang-

lende overholdelse ikke beror på undskyldelige om-

stændigheder. Afgørelsen gælder for et kvartal.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Forskning peger på, at en god sprogudvikling i dagtil-

budsalderen har væsentlig betydning for barnets mu-

ligheder for at lære at læse i skolen. Der er endvidere

forskning, som peger på, at en tidlig indsats i forhold til

at styrke børns kognitive, sociale og personlige kompe-

tencer er den mest omkostningseffektive indsats sam-

menlignet med senere indsatser i skolen eller jobtræ-

ning m.v. Det gælder særligt i de helt tidlige år.

Herudover er viser en undersøgelse fra Syddansk Uni-

versitet, at ca. halvdelen af de tosprogede børn ikke har

tilstrækkelige danskkundskaber, når de starter i børne-

haveklassen.

Det vurderes, at børn bosiddende i udsatte boligområ-

der har en større risiko for ikke at udvikle alderssva-

rende dansksproglige kompetencer end børn, som er

bosiddende uden for disse områder. Dette begrundes

bl.a. med, at børn bosiddende i udsatte boligområder

får lavere karakterer i dansk ved 9. og 10. klasses af-

gangsprøve end børn fra resten af landet. Det gælder

både i forhold til børn med ikke-vestlig oprindelse og

øvrige børn.

Herudover vurderes det, at børn i udsatte boligområder

har en større risiko for at vokse op i et parallelsamfund

med marginal tilknytning til det danske samfund og

med begrænset adgang til miljøer, hvor der lægges

vægt på de normer og værdier, der kendetegner det

danske samfund. De objektive kriterier, som ghettoli-

sten dannes på baggrund af, viser endvidere, at der i

udsatte boligområder er en relativt høj andel af voksne

–

herunder forældre

–

som er uden tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller under uddannelse, har en grundud-

dannelse som højeste uddannelse, har lav indkomst, i

højere grad begår kriminalitet, m.v.

På denne baggrund vurderes det, at børn i udsatte bo-

ligområder, ud over det faglige efterslæb, i højere grad

end børn uden for disse områder har brug for rollemo-

deller uden for deres familie og øvrige omgangskreds,

der færdes i området.

Det er ministeriets vurdering, at obligatorisk læringstil-

bud kan medvirke til at styrke børnenes dansksproglige

udvikling og generelle læringsparathed samt introduce-

rede børnene til danske traditioner, normer og værdier.

Dette skal bl.a. ses i lyset af de målrettede forløb, der

skal iværksættes for de pågældende børn og deres for-

ældre som led i det obligatoriske læringstilbud.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Krav om optagelse i obligatorisk læringstilbud

Det foreslås, at børn med bopæl i et udsat boligområde,

som ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslo-

vens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, når de fylder

1 år, vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen. Hvorvidt børn har bopæl i et udsat

boligområde afhænger af, om det boligområde, som

barnet har bopæl i, fremgår af den liste, som offentlig-

gøres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet én

gang årligt efter § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger

m.v., som det fremgår af regeringens forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje. Det obligatoriske læ-

ringstilbud 25 timer om ugen er ikke i sig selv et dag-

tilbud. Det obligatoriske læringstilbud er et nyt selv-

stændigt tilbud, som vil skulle finde sted i en kommu-

nal, selvejende eller udliciteret daginstitution efter

dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4.

Det foreslås i den forbindelse, at de pågældende børn

vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud i en

kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som kommunal-

bestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets dansk-

sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling

samt demokratiske dannelse.

Forslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte

boligområder får en god start på livet og klædes bedre

på til skolen, uddannelsessystemet og senere på ar-

bejdsmarkedet.

Det foreslås, at børnene i det obligatoriske læringstil-

bud vil skulle integreres i børnegruppen i den pågæl-

dende daginstitution. I forlængelse heraf forslås det

obligatoriske læringstilbud at være omfattet af de

samme indholdsmæssige krav, som stilles til daginsti-

tutionen efter dagtilbudslovens afsnit II. Dette vil inde-

bære, at børn i det obligatoriske læringstilbud vil skulle

indgå i lege, rutinesituationer og andre pædagogiske

aktiviteter med de øvrige børn i daginstitutionen i det

tidsrum, hvor barnet er til stede i daginstitutionen.

Dette vil bl.a. også indebære, at hovedsproget vil skulle

være dansk, og at indsatsen i det obligatoriske lærings-

tilbud vil skulle tilrettelægges med udgangspunkt i den

pædagogiske læreplan, som er udarbejdet for den på-

gældende aldersgruppe i daginstitutionen.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle

sikre, at børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter

ind i et udsat boligområde, og som ikke allerede er

optaget eller ønsker optagelse i enten en daginstitution

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje

efter § 21, stk. 2 og 3, optages i et obligatorisk lærings-

tilbud 25 timer om ugen i en daginstitution efter § 19,

stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan un-

derstøtte barnets dansksproglige, sociale, personlige og

kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.

Forslaget indebærer, at børn som flytter til udsatte

boligområder, efter de er fyldt 2 år, og som ikke er

optaget i enten en daginstitution efter § 19, stk. 2-5,

eller en dagpleje efter § 23, stk. 2 og 3, ikke vil være

omfattet af reglerne om det obligatoriske læringstilbud

25 timer om ugen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe

beslutning om, hvordan de 25 timer i det obligatoriske

læringstilbud skal placeres hen over ugen. Kommunal-

bestyrelsen skal i den forbindelse fordele de 25 timer

jævnt over ugen og så vidt muligt placere timerne på

tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefæl-

lesskaberne og deltage i leg og aktiviteter. Det indebæ-

rer, at timerne som udgangspunkt vil skulle fordeles

over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunk-

ter, hvor børnene vil få mest muligt ud af det pædago-

giske læringsmiljø og øvrige forløb, som er planlagt af

kommunen eller institutionen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse

forældre med bopæl i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis barn ikke er

optaget i enten en daginstitution efter dagtilbudslovens

§ 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3,

at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen, når barnet fylder 1 år, hvis barnet

ikke er optaget i et dagtilbud inden dette tidspunkt.

Det foreslås samtidig, at kommunalbestyrelsens oplys-

ning vil skulle formidles skriftligt til forældrene, og at

oplysningen vil skulle gives senest 2 måneder før, det

pågældende barn fylder 1 år.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt skulle

formidle oplysningen digitalt til forældrene via f.eks. e-

Boks, medmindre forældrene er undtaget efter § 5 i lov

om Digital Post fra offentlige afsendere.

Kommunen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt,

supplere med andre dialogformer.

Perioden for optagelse i det obligatoriske læringstilbud

Det foreslås, at de børn, som optages i et obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen, som udgangspunkt vil

skulle forblive optaget i læringstilbuddet, indtil kom-

munen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i

enten 2- eller 3-års-alderen. Dette indebærer, at det

obligatoriske læringstilbud vil skulle ophøre i enten 2-

eller 3-års-alderen, hvor de gældende regler for sprog-

vurdering og sprogstimulering tager over. Da det obli-

gatoriske læringstilbud ikke i sig selv er at betegne som

et dagtilbud, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage

en individuel sprogvurdering af alle børn, som er opta-

get i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om umid-

delbart forud for tidspunktet for den kommunale

sprogvurdering.

Det foreslås, at hvis et barn, som er optaget i et obliga-

torisk læringstilbud 25 timer om ugen, fraflytter et

udsat boligområde, så vil barnet skulle udmeldes af det

obligatoriske læringstilbud. Udmeldelsen vil skulle ske

med et rimeligt varsel, som fastættes i de retningslinjer

for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, som

kommunalbestyrelsen foreslås at skulle fastsætte, jf.

nedenfor. Under hensyn til barnets tarv foreslås det

dog, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde foræl-

drene, at barnet kan optages i daginstitutionen på al-

mindelig vis, såfremt familien flytter til en anden

adresse i samme kommune. Dette indebærer bl.a., at

tilskud og egenbetaling til pladsen vil skulle opgøres

efter dagtilbudslovens kapitel 5.

Det foreslås herudover, at forældrene til en hver tid

skal kunne udmelde deres barn fra det obligatoriske

læringstilbud, hvis forældrene har skrevet barnet op til

en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21,

stk. 2 og 3, og lader barnet optage på almindelig vis.

Hvis forældrene ønsker at udmelde deres barn fra det

obligatoriske læringstilbud 25 timer om ugen, vil ud-

meldelsen skulle ske efter de retningslinjer for udmel-

delse af obligatorisk læringstilbud, som den enkelte

kommunalbestyrelse foreslås at skulle fastsætte.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fast-

sætte retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen. Forpligtelsen til at fast-

sætte retningslinjer for udmeldelse vil som udgangs-

punkt alene gælde kommunalbestyrelser i de kommu-

ner, hvor der er boligområder, som figurerer på listen

over udsatte boligområder, som offentliggøres i de-

cember hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriet, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4, i lov om al-

mene boliger m.v., jf. regeringens forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje. Kommunalbestyrelsens

retningslinjer for udmeldelse af det obligatoriske læ-

ringstilbud 25 timer om ugen vil bl.a. skulle indeholde

frister for udmeldelse.

Iværksættelse af målrettede forløb

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre,

at der som led i det obligatoriske læringstilbud 25 timer

om ugen, iværksættes målrettede forløb for de pågæl-

dende børn. De målrettede forløb vil ud fra den pæda-

gogiske læreplan skulle medvirke til at sikre, at børne-

nes dansksproglige kompetencer og generelle lærings-

parathed styrkes, ligesom børnene vil skulle introduce-

res til danske traditioner, normer og værdier, som f.eks.

medansvar, medbestemmelse og ligestilling mellem

kønnene.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle

sikre, at begge barnets forældre som udgangspunkt

inddrages i målrettede forløb. Dette gælder, uanset om

barnets forældre bor sammen eller hver for sig. Der kan

dog være undskyldelige omstændigheder, hvor det ikke

vil kunne lade sig gøre, at begge barnets forældre del-

tager, hvis f.eks. et af barnets forældre er bosiddende i

udlandet.

De forslåede forløb for forældrene vil bl.a. skulle sikre,

at begge barnets forældre vejledes om, hvad det vil sige

at gå i dagtilbud i Danmark, ligesom de vil kunne få

viden om og redskaber til, hvordan de kan støtte op om

deres barns deltagelse i det obligatoriske læringstilbud

og understøtte deres barns dansksproglige kompetencer

og generelle læringsparathed samt introducere barnet

til danske traditioner, normer og værdier.

Til brug for gennemførelsen af de målrettede forløb for

børn og forældre, vil der i Børne- og Socialministeriet

blive udviklet et program i form af understøttende

vejledningsmaterialer, kompetenceforløb for personale

m.v., som kommuner og institutioner kan tage ud-

gangspunkt i. Herudover afsættes der ressourcer til

selve gennemførelsen af forløbene. Endelig vil der

blive ansat praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, som

vil skulle vejlede kommunerne i forhold til arbejdet

med børn og forældre som led i de målrettede forløb.

Lederens registrering og information til kommunen

Det foreslås, at lederen i de daginstitutioner, der har

børn optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen, vil skulle være ansvarlig for at registrere frem-

mødet i det obligatoriske læringstilbud med henblik på

at sikre, at børnene i det obligatoriske læringstilbud

opholder sig i tilbuddet 25 timer om ugen. Dette skal

ses i sammenhæng med den foreslåede § 44 e, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at foræl-

drene forpligtes til at deltage om deres barn i det obli-

gatoriske læringstilbud. Som led heri vil forældrene

bl.a. skulle sikre, at barnet opholder sig i det obligatori-

ske læringstilbud 25 timer om ugen.

Det foreslås videre, at lederen i daginstitutionen vil

skulle være ansvarlig for at informere kommunen, hvis

barnet eller en forældrene ikke deltager i de målrettede

forløb, eller hvis barnet i det obligatoriske læringstil-

bud over en periode på en måned benytter det obligato-

riske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om

ugen, og dette ikke skyldes undskyldelige omstændig-

heder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om

standsning af børneydelsen, jf. afsnit 2.2. Med und-

skyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funk-

tionsevne hos forældrene.

Forældrenes forpligtelse

Det foreslås, at forældre til børn, der er optaget i et

obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, vil blive

forpligtet til at samarbejde om deres barns deltagelse i

det obligatoriske læringstilbud, eller til at forestå en

indsats, der står mål med det obligatoriske læringstil-

bud. Forpligtelsen til at samarbejde om barnets delta-

gelse i det obligatoriske læringstilbud indebærer, at

forældrene vil skulle sikre, at barnet og begge forældre

deltager i de målrettede forløb, der skal understøtte

barnets danske sprog og generelle læringsparathed

samt introducere barnet til danske traditioner, normer

og værdier. Det indebærer endvidere, at barnet vil skul-

le optages i det 25 timers obligatoriske læringstilbud og

benytte dette i 25 timer. Der må ikke over en periode

på en måned være væsentlige afvigelser fra de 25 ti-

mer, hvis dette ikke skyldes undskyldelige omstændig-

heder. Med undskyldelige omstændigheder menes

nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe

afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en

børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder

deres forpligtelse til at samarbejde om deres barns

deltagelse i det obligatoriske læringstilbud 25 timer om

ugen, og den manglende overholdelse ikke beror på

undskyldelige omstændigheder. Det foreslås i den

forbindelse, at kommunalbestyrelsens afgørelse om

standsning af børneydelsen vil være gældende for det

kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er

truffet.

Mulighed for at forestå indsatsen selv

Det foreslås, at forældre, der selv vil forestå indsatsen,

vil skulle meddele dette skriftligt til kommunen, forud

for at indsatsen påbegyndes. Meddelelsen vil som mi-

nimum skulle indeholde oplysninger om, hvilke børn

der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå,

og hvem der skal varetage indsatsen. Det foreslås vide-

re, at forældrenes indsats vil skulle stå mål med den

indsats, som kommunen tilbyder i det obligatoriske

læringstilbud. Det indebærer bl.a., at forældrene i hver-

dagen vil skulle kunne understøtte barnets sproglige

kompetencer og generelle læring. Det obligatoriske

læringstilbud ikke er et dagtilbud i sig selv, og derfor

vil forældrenes indsats ikke skulle leve op til de krav,

som stilles til dagtilbuddene i dagtilbudsloven. Dette

indebærer bl.a., at forældrene ikke vil skulle udarbejde

en pædagogisk læreplan eller lignende.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre

tilsyn med den indsats, som forældrene selv varetager.

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle påse,

at indsatsen står mål med den indsats, som finder sted i

det obligatoriske læringstilbud. Kommunalbestyrelsen

vil i sin vurdering af, om forældrenes indsats står mål

med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, skulle

tage udgangspunkt i, at hovedsproget skal være dansk,

samt at forældrene i hverdagen kan understøtte barnets

generelle læring, samt forståelse for demokrati og sam-

hørighed med det danske samfund.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle gen-

nemføre det første tilsynsbesøg inden for den første

måned. Her vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere,

om forældrenes indsats står mål med indsatsen i det

obligatoriske læringstilbud. Det foreslås, at hvis kom-

munalbestyrelsen i forbindelse med det første besøg

vurderer, at der tales dansk, og at forældrenes indsats

står mål med kommunens indsats, samt at barnet trives,

lærer og udvikler sig, så vil kommunalbestyrelsen kun-

ne beslutte, at det ikke er nødvendigt med yderligere

tilsynsbesøg hos de pågældende forældre. Hvis kom-

munalbestyrelsen i forbindelse med tilsynet omvendt

vurderer, at forældrenes indsats ikke står mål med den

kommunale indsats, vil kommunalbestyrelsen skulle

vurdere, om flere tilsynsbesøg vil kunne ændre ved

forældrenes indsats, eller om barnet i stedet vil skulle

optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen.

Tilskud til forældre

Pladsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle

stilles gratis til rådighed for forældrene. Dette beror på

en vurdering af, at indførelsen af det obligatoriske

dagtilbud indebærer en udvidelse af den almindelige

undervisningspligt i forhold til de børn, der omfattes,

og at meget derfor taler for, at den foreslåede ordning

er omfattet af grundlovens § 76 om undervisningsfri-

hed. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen vil

skulle give et tilskud, når et barn med bopæl i et udsat

boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen.

Forældrene vil selv skulle sørge for eller betale særskilt

for frokost og bleer, mens børnene er til stede i det

obligatoriske læringstilbud.

Det foreslås, at børne- og socialministeren vil få be-

myndigelse til at fastsætte regler om tilskud og betaling

i forhold til forældre med børn i et obligatorisk lærings-

tilbud 25 timer om ugen. Reglerne vil blive fastsat i

bekendtgørelse om dagtilbud.

2.2. Standsning af børneydelsen efter Skatteministeriets

lovgivning

2.2.1. Gældende ret

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri

børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en

børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er

opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyn-

digheden over barnet eller har taget barnet i pleje med

henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kilde-

skattelovens § 1.

For børn under 15 år udbetales ydelsen med en fjerde-

del af den årlige ydelse i hvert kvartal, jf. § 5, stk. 3, i

lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales

første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i

hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Børneydelsens

størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år

er beløbet 18.024 kr. årligt (2018-niveau). For de 3-6

årige børn er beløbet 14.268 kr. årligt (2018-niveau),

og for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt

(2018-niveau).

For unge i alderen 15-17 år udbetales en skattefri un-

geydelse, jf. § 1, stk. 2, i lov om en børne- og unge-

ydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt. Ud-

betalingen sker månedsvist og sidste gang for den må-

ned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den

unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt,

svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse

til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i

måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og unge-

ydelse. For de 15-17 årige er beløbet 11.232 kr. årligt

(2018-niveau).

Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til

barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.

Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets

far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har

taget barnet i pleje med henblik på adoption.

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i

lov om en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at

ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af topskatte-

grundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der

overstiger et grundbeløb på 765.800 kr. (2018-niveau).

Retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kom-

munalbestyrelsen for det pågældende kvartal ikke har

meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om

manglende efterlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk.

7, i lov om social service, skal have den virkning, at

børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales, jf. § 2, stk.

1, nr. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ungeydelsen tilbageholdes ligeledes, jf. § 2, stk. 1, nr.

6, hvis kommunalbestyrelsen for den pågældende må-

ned har givet Udbetaling Danmark meddelelse om, at

en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til

uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-

17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om ud-

dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-

tigelse m.v. skal have den virkning, at ungeydelsen

standses.

Endvidere kan der ikke ske udbetaling af børneydelsen,

hvis kommunalbestyrelsen for det pågældende kvartal

har meddelt Udbetaling Danmark, at de har truffet

afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om

standsning af børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 8.

Retten til den fulde ydelse er endvidere betinget af, at

mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten

over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i

riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for

den periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7,

i lov om en børne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse

optjenes gradvist, så der efter 18 måneders bopæl eller

beskæftigelse udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 36

måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 50 pct. af

ydelsen, efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse

udbetales 75 pct. af ydelsen og efter 72 måneders bo-

pæl eller beskæftigelse udbetales hele ydelsen.

For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, det vil

sige personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, samt

statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som

er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller

flere medlemsstater, samt disses familiemedlemmer og

efterladte, gælder et såkaldt sammenlægningsprincip,

jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal der ved

vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, foreta-

ges sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt

efter et andet EU/EØS-lands

eller Schweiz’ lovgivning.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det følger af den politiske delaftale om obligatorisk

læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og

skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig

tjeneste eller hverv, at regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-

mokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at stemme

for en ændring af lov om en børne- og ungeydelse med

virkning fra den 1. juli 2019.

Delaftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i

udsatte boligområder og skærpet straf for pligtforsøm-

melse for ledere i offentlig tjeneste eller hverv indebæ-

rer, at der skal indføres regler om, at børn med bopæl i

et udsat boligområde vil skulle indskrives i et obligato-

risk læringstilbud 25 timer om ugen i et dagtilbud, fra

de fylder 1 år, hvis de på dette tidspunkt ikke er optaget

i enten en daginstitution eller en dagpleje. Hvis foræl-

drene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i det

obligatoriske læringstilbud, vil kommunalbestyrelsen

skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen

og meddele Udbetaling Danmark, at der ikke skal ud-

betales børneydelse for ét kvartal.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, på baggrund af

en afgørelse om standsning af børneydelsen begrundet

i, at forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres

barn i et obligatorisk læringstilbud, jf. forslaget til

dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

3, vil skulle meddele Udbetaling Danmark, at børne-

ydelsen standses for ét kvartal.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til

dagtilbudslovens § 44 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets §

1, nr. 3, om obligatorisk læringstilbud på 25 timer om

ugen i et dagtilbud til alle 1-årige med bopæl i udsatte

boligområder. Kommunalbestyrelsen vil herefter ifølge

forslaget til dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3, skulle træffe afgørelse om stands-

ning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal samt med-

dele Udbetaling Danmark dette. Herefter vil Udbeta-

ling Danmark skulle standse børneydelsen.

Afgørelsen vil skulle gælde for ét kvartal, hvor der ikke

vil ske udbetaling af børneydelsen.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter på

26,1 mio. kr. i 2019, 68,7 mio. kr. i 2020, og 85,3 mio.

kr. i 2021 og årligt herefter. Heraf vedrører 2,3 mio. kr.

i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt herefter staten,

og 23,9 mio. kr. i 2019, 64,1 mio. kr. i 2020 og 80,7

mio. kr. i 2021 og årligt herefter vedrører kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne, og der er ingen

økonomiske konsekvenser for regionerne.

De kommunale merudgifter vedrører bl.a. udgifter til

læringstilbud på 18,8 mio. kr. i 2019, 54,0 mio. kr. i

2020 og 70,5 mio. kr. i 2021 og årligt herefter; Udgifter

til målrettede læringsforløb på 5,0 mio. kr. i 2019 og

9,9 mio. kr. i 2020 og årligt herefter; Registrering af

fremmøde på 0,5 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2019 og

1,7 mio. kr. i 2021 og årligt herefter. Endvidere indgår

udgifter til at fastsætte og offentliggøre kriterier for

placering af det 25 timers læringstilbud over ugen,

kriterier for opsigelse af læringstilbud, for orientering

om læringstilbuddet, samt kompensation for udgifter til

tilsyn med børn, der fritages for læringstilbuddet. Og

endelig indgår en modregning for den forventede min-

dreudgift til tilskud til privat pasning og pasning af

egne børn som følge af det obligatoriske læringstilbud.

De statslige udgifter på 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio.

kr. i 2020 og årligt vedrører ansættelse af praksiskonsu-

lenter i Socialstyrelsen.

Forslaget om, at kommunen skal træffe afgørelse om

standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke delta-

ger i samarbejdet om deres barn i det obligatoriske

læringstilbud, skønnes at medføre, at udbetalingen af

ydelsen standses for et meget begrænset antal børn.

Forslaget vurderes dermed ikke at medføre nævnevær-

dige mindreudgifter til børne- og ungeydelsen.

Der forventes at være meget begrænsede økonomiske

konsekvenser i forhold til Ankestyrelsen som følge af

muligheden for at kunne klage over kommunens afgø-

relse om standsning af børneydelsen.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles

med kommunerne.

4. Offentlige implementeringskonsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget vil have begrænsede ad-

ministrative konsekvenser for kommunerne, bl.a. fordi

kommunerne vil skulle sende skriftlige henvendelser til

forældre i udsatte boligområder, fastsætte retningslinjer

for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, ligesom

lederen skal registrere børnenes ophold i det obligatori-

ske læringstilbud og informere kommunen om afvigel-

ser fra de 25 timer. Det skal i denne sammenhæng

bemærkes, at de skriftlige henvendelser til forældrene

vil skulle ske efter reglerne om digital post, ligesom

der ikke fastsættes formkrav til de øvrige elementer i

lovforslaget, som kommunerne derfor frit kan vælge at

it-understøtte.

Lovforslaget vil endvidere have begrænsede omstil-

lings- og driftskonsekvenser for kommunerne, idet

udvalgt personale i daginstitutionerne fremadrettet vil

skulle have kompetencer til at iværksætte målrettede

forløb for børn og forældre som led i det obligatoriske

læringstilbud. Det bemærkes dog i denne sammen-

hæng, at der som understøttende redskaber vil blive

udviklet et program i regi af Børne- og Socialministeri-

er i form af bl.a. vejledningsmateriale og ramme for

kompetenceudvikling m.v., afsat midler til kompeten-

ceudvikling og gennemførelse af forløb i kommuner og

institutioner samt ansættes praksiskonsulenter i Social-

styrelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget anvender de

definitioner af udsatte boligområder, som foreslås an-

vendt i lov om almene boliger m.v., jf. regeringens

forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Denne ensartede begrebsanvendelse understøtter sam-

menhængen på tværs i den offentlige sektor.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have nævne-

værdige administrative konsekvenser i relation til Ud-

betaling Danmark.

Udover ansættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrel-

sen, vurderes lovforslaget ikke at have implemente-

ringskonsekvenser for staten. Lovforslaget vurderes

endvidere ikke at have implementeringskonsekvenser

for regionerne.

Det vurderes i øvrigt, at lovforslaget følger principper-

ne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har konsekvenser for selvejende og udli-

citerede daginstitutioner, som drives efter dagtilbuds-

lovens § 19, stk. 3 og 4, idet det obligatoriske lærings-

tilbud kan foregå i alle daginstitutioner efter dagtil-

budslovens § 19, stk. 2-4, som, kommunalbestyrelsen

vurderer, kan understøtte barnets sproglige, sociale,

personlige og kognitive udvikling samt demokratiske

dannelse.

Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden x.xx til x.xx 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kultur-

chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL), CEPOS, CEVEA, Dag-

institutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks

Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og - Gym-

nasier, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske

Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Univer-

siteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen,

Dokumentations- og Rådgivningscenter om racedis-

krimination, Efterskoleforeningen, Ejendomsforenin-

gen Danmark, Erhvervsstyrelsen

–

Team effektiv regu-

lering, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbejde, fobu,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring

& Pension, FSR

–

danske revisorer, FTF, Grønlands

Hjemmestyre, HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet,

Justitia, KL, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landsfor-

eningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA),

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorga-

nisationen for sociale tilbud, Landssammenslutningen

af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Lands-

skatteretten, Lejernes Landsorganisation, LO, Moder-

niseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rets-

sikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne,

Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Skatteankesty-

relsen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes

Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Sundheds-

kartellet, Ungdommens Uddannelsesvejledning og

Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser Det skønnes at lovforslaget

for stat, kommuner og regio- vil medføre mindreudgifter

ner

for kommunerne på 0,6 mio.

kr. i 2019, 1,5 mio. kr. i

2020, og 1,7 mio. kr. i 2021

og årligt herefter.

Negative konsekvenser/ mer-

udgifter

Det skønnes at lovforslaget

vil medføre merudgifter på

26,7 mio. kr. i 2019, 70,1

mio. kr. i 2020, og 87,0 mio.

kr. i 2021 og årligt herefter.

Heraf vedrører 2,3 mio. kr. i

2019 og 4,6 mio. kr. i 2020

Offentlige implementerings-

konsekvenser

Som følge af lovforslaget

udvikles redskaber, som skal

understøtte kommunerne i

forhold til de nye krav. Det

omfatter bl.a. udvikling af

vejledningsmaterialer

ramme for kompetenceud-

vikling m.v., ressourcer til

løbende kompetenceudvik-

ling og gennemførelse af

forløb i kommuner og insti-

tutioner samt ansættelse af

praksiskonsulenter i Social-

styrelsen.

og årligt herefter staten, og

24,4 mio. kr. i 2019, 65,6

mio. kr. i 2020 og 82,4 mio.

kr. i 2021 og årligt herefter

vedrører kommunerne.

Lovforslaget vurderes at have

begrænsede implemente-

ringskonsekvenser for kom-

munerne som følge af bl.a.

udsendelse af henvendelser til

forældre, udarbejdelse af

retningslinjer samt registre-

ring m.v. af børns ophold i

obligatorisk læringstilbud.

Der forventes ikke at være

nævneværdige implemente-

ringskonsekvenser i forhold

til Udbetaling Danmark i

relation til standsning af bør-

neydelsen.

Der forventes at være be-

grænsede implementerings-

konsekvenser i forhold til

Ankestyrelsen som følge af

muligheden for at kunne kla-

ge over kommunens afgørelse

om standsning af børneydel-

sen.

Der vurderes ikke at være

implementeringskonsekvenser

i relation til regionerne.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7, at kommu-

nalbestyrelsen skal offentliggøre fastsatte rammer og

eventuelle prioriterede indsatser efter § 3 a, stk. 2, en

oversigt over dagtilbud i kommunen og satser for til-

skud til privat pasning og pasning af egne børn samt

øvrige retningslinjer efter dagtilbudslovens afsnit II og

V et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et

andet let tilgængeligt sted for borgerne.

Det foreslås, at eventuelle retningslinjer, som kommu-

nalbestyrelsen fastsætter i medfør i af det nye foreslåe-

de afsnit II A skal offentliggøres samme sted som

kommunalbestyrelsens eventuelle prioriterede indsatser

efter dagtilbudsloven § 3 a, stk. 2, oversigten over

dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat

pasning og pasning af egne børn samt øvrige retnings-

linjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat efter dag-

tilbudslovens afsnit II og V. Alle retningslinjer m.v. vil

skulle offentliggøres et samlet sted på kommunens

hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for bor-

gerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 2

Efter gældende ret, skal kommunalbestyrelsen, jf. dag-

tilbudslovens § 4, stk. 1, som led i forsyningsforpligtel-

sen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fri-

tids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal

pladser i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form

af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen til børn

omfattet af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i deres

forsyningsforpligtelse vil skulle tilbyde et obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen til 1-årige børn fra

udsatte boligområder. Udvidelsen af forsyningsforplig-

telsen skal ses i sammenhæng med, at kommunalbesty-

relsen med den foreslåede § 44 a, stk. 1, får ansvaret

for at tilbyde 1-årige børn fra udsatte boligområder en

plads i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen er et

selvstændigt tilbud, som er placeret i et dagtilbud. An-

tallet af timer i det obligatoriske læringstilbuddet er

reduceret set i forhold til et fuldtidsdagtilbud. Det obli-

gatoriske læringstilbud 25 timer om ugen vil skulle

stilles gratis til rådighed for barnet, jf. bemærkningerne

til den foreslåede § 44 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

3. Et barn, der skal optages i et obligatorisk læringstil-

bud 25 timer om ugen, vil skulle tilbydes pladsen i en

kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle

vurdere udbuddet af pladser i obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen i forhold til den aktuelle og forven-

tede efterspørgsel efter pladser. Kommunen vil således

skulle vurdere, hvor mange 1-årige børn fra udsatte

boligområder, der forventes at skulle optages i et obli-

gatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 3

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn

indtil skolestart har ret til at blive optaget i et dagtilbud

inden for rammerne af pasningsgarantien. Det er op til

forældrene selv, om de vil skrive deres barn op til en

plads og lade barnet optage i en daginstitution eller en

dagpleje. Det følger endvidere af dagtilbudslovens §

11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at

give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30

timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller §

21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtil-

bud, og som på baggrund af en sprogvurdering i alde-

ren omkring enten 2 eller 3 år vurderes at have behov

for sprogunderstøttende aktiviteter. Forældrene har

efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1 og 2, pligt til at lade

deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel

sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen skal træffe

afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis foræl-

drene ikke overholder deres pligt og den manglende

overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændig-

heder.

I nr. 3 foreslås som noget nyt indført regler om obliga-

torisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligom-

råder.

Det foreslås at indføre et nyt

afsnit II A

i dagtilbudslo-

ven om obligatorisk læringstilbud. Indførelsen af et nyt

selvstændigt afsnit skal ses i lyset af, at et obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen er et selvstændigt til-

bud, som ikke i sig selv kan karakterisere som et dag-

tilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21,

stk. 2 og 3.

Det indebærer bl.a., at der ikke vil skulle udarbejdes en

pædagogisk læreplan for den specifikke børnegruppe,

som er optaget i det obligatoriske læringstilbud 25

timer om ugen. Herudover indebærer det, at der vil

skulle foretages en sprogvurdering af alle børn, som er

optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen i enten 2- eller 3-års-alderen, afhængig af hvornår

kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurde-

ring, jf. dagtilbudslovens § 11.

Det foreslås i

§ 44 a, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbesty-

relsen vil skulle sikre, at alle børn med bopæl i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1 i lov om lov om almene

boliger m.v., som foreslået i forslag til lov om ændring

af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje, som ikke er optaget i dagtilbud

efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, når de fylder

1 år, vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud

25 timer i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som

kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets

dansksproglige, sociale, personlige og kognitive udvik-

ling samt demokratiske dannelse.

Forslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte

boligområder får en god start på livet og klædes bedre

på til de oplevelser og udfordringer, de møder i dagtil-

buddet, i skolen og uddannelsessystemet og senere på

arbejdsmarkedet.

Det vil således være afgørende, om et barn er optaget i

enten en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk.

2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3. Hvis for-

ældrene er blevet tilbudt en plads til barnet i en dagin-

stitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en

dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og forældrene har ac-

cepteret pladsen, vil det i denne sammenhæng være at

sidestille med optagelse. Det vil derimod ikke være

tilstrækkeligt, hvis forældrene alene har ønsket en

plads og står på venteliste til en plads i en daginstituti-

on efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dag-

pleje efter § 21, stk. 2 og 3.

Om et barn har bopæl i et udsat boligområde afhænger

af, om det pågældende boligområde optræder på listen

over udsatte boligområder, som offentliggøres i de-

cember hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteren, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,

som foreslået i forslag til lov om ændring af lov om

almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og

lov om leje.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med optagelsen af et barn i et obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen, vil skulle vurdere, hvilke

daginstitutioner i kommunen, der har det rette læ-

ringsmiljø og de rette kompetencer til at løfte opgaven.

Her kan kommunen f.eks. lægge vægt på det pædago-

giske personales kompetencer, en klar og relevant pæ-

dagogisk tilgang, sammensætningen af børn i daginsti-

tutionen, afstand til øvrige daginstitutioner med børn

fra udsatte boligområder, som er optaget i obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-

sen vil kunne beslutte, hvordan man i kommunen øn-

sker at tilrettelægge de obligatoriske læringstilbud,

herunder om de børn, der skal optages i obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen, skal samles i få dagin-

stitutioner, eller om de skal spredes over flere instituti-

oner. Optagelsen af børn fra udsatte boligområder i

obligatorisk læringstilbud skal ses i sammenhæng med

forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre

fordeling i daginstitutioner), som udmønter aftalen om

bedre fordeling i daginstitutioner. I det nævnte lov-

forslag foreslås det bl.a., at der fra d. 1. januar 2020

årligt højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte bo-

ligområder i hver daginstitution. Børn fra udsatte bo-

ligområder, som optages i et obligatorisk læringstilbud

vil således indgå i det samlede årlige nyoptag i dagin-

stitutionerne.

Det foreslås endvidere i

stk. 1, 2. pkt.,

at børnene i det

obligatoriske læringstilbud 25 timer om ugen vil skulle

integreres i børnegruppen i den daginstitution, hvor det

obligatoriske læringstilbud foregår, ligesom indsatsen

vil skulle tilrettelægges ud fra de indholdsmæssige

krav, som daginstitutionen er omfattet af efter dagtil-

budslovens afsnit II. Dette indebærer bl.a., at børn fra

udsatte boligområder, som er optaget i et obligatorisk

læringstilbud, vil skulle indgå i lege, rutinesituationer

og andre pædagogiske aktiviteter med de øvrige børn i

daginstitutionen i det tidsrum, hvor barnet er til stede i

daginstitutionen.

Forslaget indebærer endvidere, at indsatsen i det obli-

gatoriske læringstilbud 25 timer om ugen vil skulle

tilrettelægges således, at hovedsproget i læringstilbud-

det vil skulle være dansk. Med begrebet hovedsprog

menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes i

dialogen mellem børn og pædagogisk personale i læ-

ringstilbuddet. Kravet om dansk som hovedsprog inde-

bærer, at der i konkrete tilfælde vil kunne tales et andet

sprog end dansk, hvis det pædagogiske personale vur-

derer det nødvendigt i en afgrænset situation at tale et

andet sprog f.eks. med henblik på at lære det enkelte

barn det danske sprog.

Forslaget indebærer ligeledes, at indsatsen i det obliga-

toriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges i overens-

stemmelse med den pædagogiske læreplan for alders-

gruppen, som er udarbejdet i daginstitutionen efter

dagtilbudslovens § 8. Den pædagogiske læreplan skal

udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk

grundlag, seks læreplanstemaer samt pædagogiske mål

for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns

læring. Det skal i den forbindelse fremgå af den pæda-

gogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud etable-

rer et pædagogisk læringsmiljø, der hele dagen med

leg, rutiner, vokseninitierede pædagogiske aktiviteter

m.v. giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle

sig og dannes.

Den pædagogiske læreplan skal endvidere beskrive,

hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet

tilrettelægges, så det inddrager hensyn til børnenes

perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børne-

gruppens sammensætning og børnenes forskellige

forudsætninger. Arbejdet med børns læring skal tage

udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, der understøtter

børns kropslige og motoriske, sociale, personlige og

kognitive læring.

Forslaget skal ses i lyset af, at børnenes sproglige

kompetencer og generelle læringsparathed bl.a. udvik-

les via leg, rutiner og planlagte aktiviteter, hvor børne-

ne indgår i sociale relationer med andre børn og voks-

ne, der har dansk som modersmål.

Det foreslås i

§ 44 a, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen vil

skulle sikre, at børn i alderen mellem 1 og 2 år, som

flytter ind i et udsat boligområde, og som ikke er opta-

get i enten en daginstitution efter dagtilbudslovens §

19, stk. 2-5 eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3,

optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen. Det obligatoriske læringstilbud vil skulle foregå i

en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som kommunalbe-

styrelsen vurderer, kan understøtte barnets dansksprog-

lige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt

demokratiske dannelse.

Forslaget indebærer, at hvis et barn på f.eks. 1 år og 6

måneder flytter ind i et boligområde, som optræder på

listen over udsatte boligområder, og barnet ikke er

optaget i en daginstitution eller en dagpleje, så vil bar-

net skulle optages i et obligatorisk læringstilbud 25

timer om ugen. Hvis et barn på mere end 2 år, som ikke

er optaget i en daginstitution efter dagtilbudsloven §

19, stk. 2-5 eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3,

flytter ind i et udsat boligområde, er barnet derimod

ikke omfattet af reglerne og vil dermed ikke skulle

optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen.

Det foreslås i

§ 44 a, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen vil

skulle træffe beslutning om, hvordan de 25 timer i det

obligatoriske læringstilbud vil skulle placeres over

ugen. Det foreslås i den forbindelse, at de 25 timer vil

skulle fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt place-

res på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i

børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter. Når

børnene har brug for at sove, mens de er i det obligato-

riske læringstilbud, skal børnene have mulighed for

det.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle

fastsætte, hvornår på dagen og ugen timerne skal place-

res. Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge den samme

fordeling for alle børn i obligatorisk læringstilbud, eller

at det varierer på baggrund af forskellige behov.

Forslaget indebærer, at de 25 timer som udgangspunkt

vil skulle fordeles over de fem hverdage i løbet af ugen

og placeres på tidspunkter, hvor børnene får mest mu-

ligt ud af det pædagogiske læringsmiljø, som er plan-

lagt af kommunen eller institutionen. Der kan dog være

konkrete situationer, hvor den konkrete placering af

timerne kan fraviges, og hvor timerne dermed ikke vil

skulle fordeles ligeligt over ugens fem hverdage. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at bør-

nene den ene dag i ugen er på en længere tur, at børne-

ne vil skulle deltage i planlagte pædagogiske aktivite-

ter, højtidsmarkeringer m.v., som alene kan finde sted

uden for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har

besluttet, at timerne skal placeres, eller lignende.

Det foreslås i

§ 44 a, stk. 4, 1. pkt.,

at kommunalbesty-

relsen vil skulle oplyse forældre med bopæl i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v., hvis barn ikke er optaget i enten en daginstitution

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje

efter § 21, stk. 2 og 3, om, at barnet vil blive optaget i

et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, når

barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dag-

tilbud inden dette tidspunkt.

Det foreslås samtidig i

§ 44 a, stk. 4, 2. pkt.,

at kom-

munalbestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig

og finde sted senest 2 måneder før, det pågældende

barn fylder 1 år.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle

oplyse forældrene om det obligatoriske læringstilbud

senest på det tidspunkt, hvor barnet fylder 10 måneder.

Det indebærer endvidere, at kommunen vil skulle for-

midle oplysningen digitalt til forældrene via e-Boks.

Der vil dog kunne være undtagelser, hvor kommunen

må sende et almindeligt postomdelt brev til forældrene,

hvis de f.eks. er undtaget fra digital post efter § 5 i lov

om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det foreslås i

§ 44 b, stk. 1,

at de børn, der er optaget i

et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, som

udgangspunkt vil skulle forblive i tilbuddet, indtil

kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurde-

ring i enten 2- eller 3-års-alderen efter de regler, som er

fastsat i dagtilbudslovens § 11.

Forslaget indebærer, at forældre ikke vil kunne melde

deres barn ud af det obligatoriske læringstilbud, med-

mindre barnet og forældrene fraflytter det udsatte bo-

ligområde, eller barnet i umiddelbar forlængelse af

udmeldelsen optages i et almindeligt dagtilbud, jf. de

foreslåede stk. 2 og 3.

Forslaget indebærer endvidere, at såfremt det pågæl-

dende boligområde, som barnet og forældrene er bosat

i, ikke længere figurerer på listen over udsatte boligom-

råder, når denne offentliggøres af Transport-, Byg-

nings- og Boligstyrelsen i december, jf. § 61 a, stk. 4, i

lov om almene boliger m.v., så vil barnet fortsat skulle

være optaget i det obligatoriske læringstilbud 25 timer

om ugen, indtil kommunen gennemfører sprogvurde-

ringen i enten 2- eller 3-års-alderen.

Forslaget indebærer videre, at det enkelte barn automa-

tisk vil skulle udmeldes af det obligatoriske læringstil-

bud på det tidspunkt, hvor kommunen gennemfører

sprogvurderingen efter dagtilbudslovens § 11. Herefter

vil der skulle foretages en individuel sprogvurdering af

alle børn, der har været optaget i et obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen, med mindre barnet efter-

følgende er blevet optaget i et almindeligt dagtilbud

efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2

og 3, eller barnet og forældrene er fraflyttet det udsatte

boligområde.

Hvis barnet er etsproget, og sprogvurderingen viser, at

barnet fortsat har behov for sprogunderstøttende aktivi-

teter, vil kommunen herefter skulle sikre, at barnet

modtager sprogstimulering efter behov, jf. dagtilbuds-

lovens § 11, stk. 7. Er barnet tosproget, og sprogvurde-

ringen viser, at barnet har behov for sprogunderstøtten-

de aktiviteter, vil barnet skulle optages i et obligatorisk

sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen, jf. dagtil-

budslovens § 11, stk. 8.

Det foreslås i

§ 44 b, stk. 2,

at et barn, som fraflytter et

udsat boligområde, vil skulle udmeldes af det obligato-

riske læringstilbud 25 timer om ugen.

Forslaget indebærer, at såfremt et barn f.eks. fraflytter

et udsat boligområde i en alder af 2 år og 3 måneder,

og kommunen gennemfører sprogvurdering af børn i 3-

års-alderen, så vil kommunalbestyrelsen skulle udmel-

de barnet fra det obligatoriske læringstilbud. Udmel-

delsen vil skulle ske efter et rimeligt varsel, som vil

skulle fastsættes i kommunalbestyrelsens retningslinjer

for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud 25 timer

om ugen, jf. det foreslåede stk. 4.

Det foreslås dog samtidig under hensyn til barnets tarv,

at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde forældrene,

at barnet kan optages i den pågældende daginstitution

på almindelig vis, såfremt familien flytter til en anden

adresse i samme kommune. Hvis forældrene ønsker at

tage imod dette tilbud vil det bl.a. indebære, at tilskud

og egenbetaling til pladsen vil skulle opgøres på al-

mindelig vis efter dagtilbudslovens kapitel 5.

Det foreslås i

§ 44 b, stk. 3,

at forældre til et barn i et

obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til en hver

tid og inden for de retningslinjer for udmeldelse, der er

fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. det foreslåede stk.

4, skal kunne udmelde barnet fra det obligatoriske

læringstilbud, hvis barnet i umiddelbar forlængelse af

udmeldelsen optages på almindelig vis i enten en dag-

institution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en

§ 21, stk. 2 og 3.

Forslaget indebærer, at forældrene vil skulle have fået

tilbudt en plads i daginstitution eller en dagpleje efter

dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3,

ligesom forældrene vil skulle have accepteret pladsen,

før barnet kan udmeldes fra det obligatoriske lærings-

tilbud. Der kan f.eks. være tale om, at forældrene har

ønsket en plads i og stået på venteliste til enten en

daginstitution eller en dagpleje efter dagtilbudslovens §

19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, inden barnet fyldte 1

år, men først har fået tilbudt pladsen, når barnet fylder

1 år og 6 måneder.

Optagelse i et almindeligt dagtilbud samt flytning fra et

udsat boligområde, jf. det foreslåede stk. 6, vil være de

eneste måder et barn kan blive udmeldt af et obligato-

risk læringstilbud, før kommunen foretager sprogvur-

dering i 2- eller 3-års-alderen, med mindre forældrene i

stedet har iværksat en indsats i hjemmet, som står mål

med det obligatoriske læringstilbud, jf. det foreslåede §

44 f, stk. 1.

Det foreslås i

§ 44 b, stk. 4,

at kommunalbestyrelsen vil

skulle fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ud-

meldelse af obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen. Det vil som udgangspunkt alene være i kommu-

ner, hvor der er boligområder, som optræder på listen

over udsatte boligområder, at kommunalbestyrelsen vil

skulle fastsætte og offentliggøre kriterier for udmeldel-

se af obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen. Der

vil dog kunne være tilfælde, hvor en kommune ikke

længere har boligområder, der optræder på listen over

udsatte boligområder, men som stadig har børn optaget

i obligatoriske læringstilbud. Kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre kriterier for

udmeldelse vil i sådanne tilfælde skulle gælde, indtil

der ikke længere er børn, som er optaget i obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen i kommunen.

Af kommunens retningslinjer for udmeldelse vil bl.a.

skulle fremgå, hvilke frister forældrene vil skulle være

opmærksomme på i forhold til udmeldelse af deres

barn. Dette vil både gælde i forbindelse med flytning,

jf. det foreslåede stk. 2, optagelse i et dagtilbud, jf. det

foreslåede stk. 3, samt ved læringstilbuddets ophør ved

tidspunktet for sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-

alderen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 1, hvoraf følger, at kommunens retningslinjer for

udmeldelse af obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen vil skulle offentliggøres sammen med kommu-

nens øvrige retningslinjer m.v., der er fastsat efter dag-

tilbudslovens afsnit II og V, et samlet sted på kommu-

nens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for

borgerne, jf. dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7.

Det foreslås i

§ 44 c, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen

har pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske

læringstilbud 25 timer om ugen tidligt iværksættes

målrettede forløb for børnene med henblik på at styrke

børnenes dansksproglige kompetencer og generelle

læringsparathed samt introducere barnet til danske

traditioner, normer og værdier. De målrettede forløb vil

skulle igangsættes på et tidligt tidspunkt efter barnets

optagelse, hvilket vil sige kort efter børnenes optagelse

i det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget indebærer f.eks., at det pædagogiske persona-

le vil kunne introducere børnene til traditioner og høj-

tider i forbindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag,

fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og

værdier. I forhold til sidstnævnte vil personalet f.eks.

kunne understøtte respekt og ligeværd mellem køn i

legen og introducere børnene til aktiviteter, hvor de

oplever, at der lyttes til andres synspunkter, ligesom

der inddrages et børneperspektiv, så børnene oplever at

have indflydelse på de aktiviteter, som foregår i dag-

ligdagen.

Der vil ikke blive fastsat krav til omfanget af de mål-

rettede forløb, men forløbene for børnene kan f.eks.

have et omfang svarende til 10 timer pr. uge over en

periode på 10 uger.

Det forslås i

§ 44 c, stk. 2,

at begge barnets forældre vil

skulle inddrages i forløbene, og vejledes om, hvordan

de kan støtte op om deres barns deltagelse i det obliga-

toriske læringstilbud og understøtte deres barns dansk-

sproglige kompetencer og generelle læringsparathed

samt introducere barnet til danske traditioner, normer

og værdier. Det gælder uanset, om barnets forældre bor

sammen eller ej. Begge forældre har pligt til at deltage

i forløbene, jf. den foreslåede § 44 e, stk. 1.

Forældrene vil som led i forløbene f.eks. kunne få

indblik i og erfaring med, hvordan de kan støtte deres

barns læring, trivsel og deltagelse i børnefællesskaber

og læringstilbuddet. Det vil skulle handle om, hvordan

forældrene kan understøtte barnets motivation, vedhol-

denhed og sociale kompetencer, foruden hvordan for-

ældrene kan medvirke til at understøtte deres barns

dansksproglige kompetencer gennem f.eks. højtlæs-

ning, aflytning af lydklip, film m.v., sanglege eller

lignende i hjemmet. Herudover vil de også kunne få

viden om og konkret se, hvordan og ud fra hvilke pæ-

dagogiske værdier, der arbejdes med i dagtilbuddene,

herunder at aktiviteterne vil skulle bidrage til at under-

støtte barnets brede læring ud fra det pædagogiske

grundlag og de seks temaer i den pædagogiske lære-

plan. Derudover vil det pædagogiske personale kunne

orientere forældrene om den individuelle sprogvurde-

ring, som finder sted for alle børn i obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen i enten 2- eller 3-års-

alderen samt den eventuelle efterfølgende sprogstimu-

lering, hvor form og indhold bl.a. afhænger af, om det

enkelte barn er et- eller tosproget.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ligeledes

vil skulle beslutte, hvordan inddragelsen af forældrene

i forløbene vil skulle tilrettelægges. Der vil ikke blive

fastsat krav til hverken form eller omfang af forældre-

inddragelsen, men forløbene for forældrene kan f.eks.

have et omfang og en varighed på 6 timer om ugen

over en periode på 3 uger. I den forbindelse vil kom-

munalbestyrelsen f.eks. kunne beslutte, om der skal

iværksættes forløb for de enkelte forældrepar, eller

forældrene skal samles i hold.

Børne- og Socialministeriet vil igangsætte et arbejde

med at udvikle et program i form af f.eks. vejled-

ningsmaterialer og kursusaktiviteter, som kan inspirere

kommuner og institutioner som led i gennemførelsen af

forløbene for børn og forældre. Herudover ansættes der

særligt kompetente praksiskonsulenter i Socialstyrel-

sen, som skal vejlede kommuner og institutioner i for-

hold til forløbene for at understøtte bedst mulig imple-

mentering.

Det foreslås i

§ 44 d, stk. 1,

at lederen i den enkelte

daginstitution vil skulle være ansvarlig for at registrere

fremmødet i det obligatoriske læringstilbud for at sikre,

at børnene i det obligatoriske læringstilbud opholder

sig i tilbuddet 25 timer om ugen, jf. det foreslåede § 44

e, stk. 1. Herudover følger det af dagtilbudsloven, at

kommunen er ansvarlig for at sikre, at lederen i dagin-

stitutionen udfører sine opgaver efter lovgivningen.

Registreringen vil skulle være så ubureaukratisk som

muligt og vil skulle ligge i naturlig forlængelse af den

registrering af børnenes tilstedeværelse i institutioner-

ne, som allerede finder sted.

Det foreslås endvidere i

§ 44 d, stk. 2,

at lederen vil

være ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet

eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb

efter den foreslåede § 44 a, stk. 1 og 2, eller et barn i et

obligatorisk læringstilbud over en periode på en måned

benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller

mindre end 25 timer om ugen, og dette ikke beror på

undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige

omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne

hos forældrene. Herudover håndterer lederen af dagtil-

buddet i dialog med familien, den konkrete afholdelse

af almindelig ferie, fridage m.v. med børnene.

Lederens information til kommunen vil skulle danne

grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om

standsning af børneydelsen efter den foreslåede § 44 e,

stk. 2.

Forslaget indebærer, at lederen vil skulle informere

kommunen, hvis et barn over en periode på en måned

anvender det obligatoriske læringstilbud mere eller

mindre end 25 timer om ugen, og afvigelserne ikke

beror på undskyldelige omstændigheder. De vil således

alene være lederens vurdering, om der er tale om und-

skyldelige omstændigheder i det konkrete tilfælde.

Herudover vil lederen skulle informere kommunen,

hvis lederen eller andet personale i institutionen ople-

ver, at begge barnets forældre eller barnet ikke deltager

i de målrettede forløb.

Det følger af forslaget, at lederens information til

kommunen alene vil skulle anvendes til at opfylde

formålet med forslaget. Det vil sige, at informationen

om børns anvendelse af det obligatoriske læringstilbud

alene vil kunne anvendes til brug for kommunalbesty-

relsens afgørelse om standsning af børneydelsen efter

den foreslåede § 44 e, stk. 2.

Det foreslås i

§ 44 e, stk. 1,

at forældre til børn, der er

optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen, vil have pligt til at samarbejde om deres barns

deltagelse i det obligatoriske læringstilbud, eller forestå

en indsats, der står mål med indsatsen i det obligatori-

ske læringstilbud, jf. den foreslåede § 44 f, stk. 1. For-

pligtelsen til at samarbejde om barnets deltagelse i det

obligatoriske læringstilbud indebærer at:

1) forældrene vil skulle sikre, at barnet og som ud-

gangspunkt begge forældre deltager i de målret-

tede forløb, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 1 og 2,

2) barnet benytter det obligatoriske læringstilbud

25 timer om ugen.

Forslaget indebærer bl.a., at både barnet og som ud-

gangspunkt begge forældrene vil skulle deltage i det

målrettede forløb. Der vil kunne være konkrete tilfæl-

de, hvor det ikke vil kunne lade sig gøre, at begge bar-

nets forældre deltager i forløbene. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis den ene af barnets forældre opholder sig

i et andet land, hvis den ene forælder er alvorligt syg

eller lignende.

Hvis f.eks. lederen i institutionen eller kommunen

vurderer, at barnet eller en af barnets forældre ikke i

tilstrækkelig grad deltager i forløbene, så vil forældre-

ne ikke have levet op til deres forpligtelse. Det samme

vil være tilfældet, hvis barnet over en periode på en

måned enten ikke er til stede i det obligatoriske læ-

ringstilbud i et tilstrækkeligt omfang, eller barnet op-

holder sig i daginstitutionen på tidspunkter, der ikke

stemmer overens med kommunalbestyrelsens beslut-

ning om de 25 timers placering, jf. den foreslåede § 44

a, stk. 3, og dette ikke beror på undskyldelige omstæn-

digheder. Med undskyldelige omstændigheder menes

nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Herud-

over håndterer lederen af dagtilbuddet i dialog med

familien, den konkrete afholdelse af almindelig ferie,

fridage m.v. med børnene.

Det foreslås i

§ 44 e, stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbesty-

relsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af bør-

neydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis

forældrene ikke overholder deres pligt til at lade deres

barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, jf. det

foreslåede stk. 1, og den manglende overholdelse ikke

beror på undskyldelige omstændigheder. Hvorvidt der

er tale om undskyldelige omstændigheder vurderes af

lederen i den enkelte daginstitution efter den foreslåede

§ 44 d, stk. 2.

Forslaget indebærer f.eks., at kommunalbestyrelsen vil

skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen,

såfremt en leder i en daginstitution informerer kommu-

nen om, at et barn over en periode på en måned har

benyttet det obligatoriske læringstilbud mere eller min-

dre end 25 timer om ugen, jf. den foreslåede § 44 d,

stk. 2. Her vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt

på, om der er tale om større afvigelser. Kommunalbe-

styrelsen vil som led i afgørelsen skulle partshøre for-

ældrene efter kapitel 5 i forvaltningsloven.

Det foreslås i

§ 44 e stk. 2, 2. pkt.,

at kommunalbesty-

relsens beslutning vil skulle være gældende for et kvar-

tal.

Forslaget indebærer, at børneydelsen som følge af

kommunalbestyrelsens beslutning som udgangspunkt

vil skulle standses for det kvartal, der følger efter kvar-

talet, hvor afgørelsen er truffet. I særlige tilfælde vil

standsningen af børneydelsen dog først kunne effektue-

res for det efterfølgende kvartal, f.eks. hvis kommunal-

bestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne-

ydelsen den sidste hverdag i måneden i et kvartal.

Det foreslås i

§ 44 f, stk. 1, 1. pkt.,

at forældre, der selv

vil forestå indsatsen, vil skulle meddele dette skriftligt

til kommunen. Meddelelsen vil skulle gives skriftligt til

kommunen, forud for at indsatsen påbegyndes.

Det foreslås videre i

§ 44 f, stk. 1, 2. pkt.,

at forældre-

nes indsats vil skulle stå mål med indsatsen i det obli-

gatoriske læringstilbud.

Herudover foreslås det i

§ 44 f, stk. 1, 3. pkt.,

at foræl-

drenes meddelelse som minimum vil skulle indeholde

oplysninger om, hvilke børn der vil skulle deltage i

indsatsen, hvor indsatsen vil skulle foregå, og hvem der

vil skulle varetage indsatsen. Meddelelsen vil skulle

indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen

gennem sit tilsyn kan vurdere, om indsatsen står mål

med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Forslagene indebærer, at forældre vil kunne vælge at

forestå indsatsen selv i stedet for at lade deres barn

optage i det obligatoriske læringstilbud 25 timer om

ugen, hvis forældrenes indsats står mål med det obliga-

toriske læringstilbud. Det indebærer bl.a., at forældrene

i hverdagen vil skulle kunne understøtte barnets sprog-

lige kompetencer og generelle læring. Det obligatoriske

læringstilbud ikke er et dagtilbud i sig selv, og derfor

vil forældrenes indsats ikke skulle leve op til de krav,

som stilles til dagtilbuddene i dagtilbudsloven. Dette

indebærer bl.a., at forældrene ikke vil skulle udarbejde

en pædagogisk læreplan eller lignende.

Det følger ikke af forslaget, at forældrene vil skulle

have tilladelse fra kommunalbestyrelsen til at forestå

indsatsen i hjemmet. Hvorvidt indsatsen står mål med

indsatsen i det obligatoriske læringstilbud vil kommu-

nen skulle påse som led i tilsynet med indsatsen, jf. det

foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

§ 44 f, stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbesty-

relsen vil have ansvaret for at føre tilsyn med den ind-

sats, som forældrene selv varetager.

Hvis indsatsen foregår i hjemmet, kræver adgang til

hjemmet forældrenes samtykke. Såfremt forældrene

afviser at lade kommunalbestyrelsen udøve sit tilsyn

med indsatsen, og kommunalbestyrelsen dermed ikke

kan gennemføre tilsynsopgaven, vil kommunalbesty-

relsen skulle beslutte, at barnet vil skulle optages i et

obligatorisk læringstilbud.

Det forslås videre i

§ 44 f, stk. 2, 2. pkt.,

at kommunal-

bestyrelsen som led i tilsynet vil skulle vurdere, om

forældrenes indsats står mål med indsatsen i det obliga-

toriske læringstilbud.

Forslaget indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen i sit

tilsyn med forældrenes indsats vil skulle tage udgangs-

punkt i, at dansk er hovedsproget i det obligatoriske

læringstilbud, ligesom der er fokus på børns generelle

læringsparathed, samt at børnene introduceres til dan-

ske traditioner, normer og værdier.

Kommunalbestyrelsen vil som følge heraf i sine til-

synsbesøg skulle lægge særlig vægt på forældrenes

danskkundskaber. Vurderingen af, om forældrene har

tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at forestå

indsatsen, gælder som udgangspunkt for begge barnets

forældre. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. basere sin

vurdering på, om begge forældre har bestået 9. klasses

afgangsprøve i dansk, Prøve i Dansk 3 eller øvrig do-

kumentation, der står mål hermed.

Herudover vil kommunalbestyrelsen som led i tilsynet

skulle se på, om forældrene i hverdagen understøtter

barnets generelle læring og udvikling, samt om barnet

introduceres til danske traditioner, normer og værdier.

Her kan kommunalbestyrelsen bl.a. lægge vægt på, om

forældrene giver barnet medansvar og medbestemmel-

se, om forældrene sikrer ligestilling mellem kønnene,

m.v.

Det foreslås i

§ 44 f, stk. 3, 1. pkt.,

at kommunalbesty-

relsens første tilsynsbesøg hos forældrene vil skulle

være gennemført inden for den første måned, efter at

forældrenes indsats er påbegyndt.

Forslaget indebærer f.eks., at såfremt forældrene påbe-

gynder sin indsats den første hverdag i en måned, så vil

kommunalbestyrelsens første tilsynsbesøg hos foræl-

drene skulle være gennemført senest den første hverdag

i den følgende måned.

Det foreslås videre i

§ 44 f, stk. 3, 2. pkt.,

at kommunen

på baggrund af det første tilsynsbesøg inden for den

første måned, vil kunne beslutte, at der ikke vil skulle

gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis indsatsen

vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatoriske

læringstilbud.

Forslaget indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen

ved det første tilsyn vurderer, at forældrenes indsats

står mål med den indsats, som foretages i det obligato-

riske læringstilbud, og kommunalbestyrelsen samtidig

vurderer, at forældrene kan understøtte barnets dansk-

sproglige udvikling og generelle læringsparathed samt

introducere barnet til danske traditioner, normer og

værdier, så kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der

ikke vil skulle gennemføres yderligere tilsynsbesøg hos

de pågældende forældre.

Det foreslås i

§ 44 f, stk. 4,

at hvis kommunalbestyrel-

sen som led i tilsynet vurderer, at indsatsen ikke står

mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, så

vil barnet skulle optages i det obligatoriske læringstil-

bud.

Forslaget indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen

gennem et eller flere tilsynsbesøg hos forældrene vur-

derer, at forældrenes indsats ikke står mål med indsat-

sen i det obligatoriske læringstilbud, og at yderligere

tilsynsbesøg ikke vil ændre herpå, så vil kommunalbe-

styrelsen skulle træffe afgørelse om, at barnet i stedet

for hjemmeindsatsen skal optages i et obligatorisk

læringstilbud 25 timer om ugen, hvor barnet og begge

forældre skal gennemgå det målrettede forløb, som

følger af den foreslåede § 44 b, stk. 1 og 2.

Det foreslås i

§ 44 g, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen vil

skulle give et tilskud, når et barn med bopæl i et udsat

boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen. Da det obligatoriske læringstilbud

25 timer om ugen vil skulle stilles gratis til rådighed

for forældrene, vil kommunalbestyrelsens tilskud til

pladsen skulle udgøre 100 pct. af den tilskudsberettige-

de forældrebetaling for pladsen. Når tilbuddet vil skulle

stilles gratis til rådighed for forældrene, så beror det på

en vurdering af, at indførelsen af det obligatoriske

dagtilbud indebærer en udvidelse af den almindelige

undervisningspligt i forhold til de børn, der omfattes,

og at meget derfor taler for, at den foreslåede ordning

er omfattet af grundlovens § 76 om undervisningsfri-

hed.

Forældrene vil dog selv skulle sørge for eller særskilt

betale for bleer og frokost, mens barnet er til stede i det

obligatoriske læringstilbud.

Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om dagtil-

bud med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den

foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

§ 44 g, stk. 2,

at der indsættes en bemyn-

digelsesbestemmelse i dagtilbudsloven, hvorefter bør-

ne- og socialministeren vil skulle fastsætte regler om

tilskud til forældre med børn i et obligatorisk lærings-

tilbud 25 timer om ugen, jf. det foreslåede stk. 1.

Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om dagtil-

bud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, jf. afsnit 2.1.3.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og

ungeydelse, at retten til børne- og ungeydelsen er be-

tinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgel-

sespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæf-

tigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10

år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

Samtidig er retten til børneydelsen betinget af, at

kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal

har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbesty-

relsen har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12,

stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr.

8, i lov om en børne- og ungeydelse.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er

konsekvensændringer som følge af, at der foreslås

indsat et nyt nr. 9 efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en

børne- og ungeydelse.

Til nr. 3

Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan

ydelsen i en række tilfælde standses.

Dette er bl.a. tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen har

meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om

manglende efterlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk.

7, i lov om social service, skal have den virkning, at

børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales, jf. § 2, stk.

1, nr. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ungeydelsen tilbageholdes ligeledes, jf. § 2, stk. 1, nr.

6, hvis kommunalbestyrelsen for den pågældende må-

ned har givet Udbetaling Danmark meddelelse om, at

en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til

uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-

17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om ud-

dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-

tigelse m.v. vil skulle have den virkning, at ungeydel-

sen standses.

Endvidere kan der efter § 2, stk. 1, nr. 8, ikke ske udbe-

taling af børneydelsen, hvis kommunalbestyrelsen for

det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Dan-

mark, at der er truffet afgørelse efter dagtilbudslovens

§ 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen på bag-

grund af, at barnets forældre ikke opfylder deres pligt

til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en

eventuel sprogstimulering, medmindre forældrene selv

forestår sprogstimuleringen.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, indsættes et nyt nr. 9,

hvorefter retten til børneydelsen er betinget af, at

kommunalbestyrelsen ikke har meddelt Udbetaling

Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse

efter den foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens §

44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3.

Kommunalbestyrelsen vil herefter skulle træffe afgø-

relse om standsning af børneydelsen for et kvartal på

baggrund af, at forældrene ikke deltager i samarbejdet

om deres barn i det obligatoriske læringstilbud og der-

efter meddele Udbetaling Danmark, at de skal standse

ydelsen.

Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt skulle

standse børneydelsen i kvartalet efter, at det 1-årige

barn fra et udsat boligområde ikke følger det obligato-

riske læringstilbud. Dog vil der være tilfælde, hvor

Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at standse ydel-

sen før to kvartaler efter, at det 1-årige barn fra et udsat

boligområde ikke følger det obligatoriske læringstil-

bud.

Det vil være i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen sent

i kvartalet træffer afgørelse om standsning af børne-

ydelsen, fordi det obligatoriske læringstilbud ikke er

fulgt, og derfor ikke kan nå at meddele til Udbetaling

Danmark, at ydelsen skal standses, inden kvartalet er

nået til ende. Udbetaling Danmark vil i disse tilfælde

skulle standse ydelsen for det kvartal, der kommer efter

det kvartal, hvori afgørelsen er truffet.

Dette kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1

Kommunalbestyrelsen træffer den 5. september 2019

afgørelse om standsning af børneydelsen på baggrund

af, at det obligatoriske læringstilbud ikke er blevet fulgt

(1. juli

–

30. september 2019). Udbetaling Danmark

sender derefter en afgørelse til borgeren den 21. sep-

tember 2019 om, at børneydelsen standses, hvorefter

der ikke vil ske udbetaling af børneydelsen for det

næstkommende kvartal (1. oktober

–

31. december

2019).

Eksempel 2

Kommunalbestyrelsen træffer den 5. oktober 2019

afgørelse om standsning af børneydelsen på baggrund

af, at det obligatoriske læringstilbud ikke er blevet fulgt

(1. juli

–

30. september 2019). Udbetaling Danmark

sender derefter en afgørelse til borgeren den 21. okto-

ber 2019 om, at der vil ske standsning af børneydelsen.

Udbetaling Danmark kan på baggrund heraf ikke nå at

standse ydelsen i kvartalet efter, at det obligatoriske

læringstilbud ikke er blevet fulgt, da udbetalingen sker

den 21. i kvartalets første måned. Standsning af børne-

ydelsen vil derfor ske for det kvartal, der kommer efter

det kvartal, hvori afgørelsen er truffet (1. januar

–

31.

marts 2019).

Dette indebærer, at såfremt et barn på f.eks. 1 år og 6

måneder er bosat i et udsat boligområde og ikke er

optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk.

2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, så vil de ikke skulle optages

i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.

Den foreslåede § 44 a, stk. 1, gælder således kun for

børn, som fylder 1 år efter lovens ikrafttræden d. 1. juli

2019.

Den foreslåede § 44 a, stk. 2, vil finde anvendelse for

børn, som efter lovens ikrafttræden er fyldt 1 år, så-

fremt de flytter ind i et udsat boligområde i alderen

mellem 1 og 2 år, og barnet ikke er optaget i et dagtil-

bud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2

og 3.

Da dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse

ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan

sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag

ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås i

stk. 2,

at den foreslåede § 44 a, stk. 1, i

dagtilbudsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil

finde anvendelse for børn, som ved lovens ikrafttræden

er fyldt 1 år.

Den foreslåede § 44 a, stk. 1, skal således kun gælde

for børn, som fylder 1 år efter lovens ikrafttræden den

1. juli 2019.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni

2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lov nr.

1545 af 13. december 2016, lov nr. 1546 af 13. december

2016, § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017 og § 1 i lov nr. 554 af 29.

maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3 a.---

Stk. 2-6.---

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en over-

sigt over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til pri-

vat pasning og pasning af egne børn. Kommunalbestyrelsen

må alene anvende betegnelserne privat pasningsordning og

fleksibel pasningsordning i alle offentlige sammenhænge,

hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel

pasning, hvortil forældre modtager tilskud efter § 80. Kom-

munalbestyrelsen skal et samlet sted på kommunens hjem-

meside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne of-

fentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede

indsatser efter stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen

og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne

børn og øvrige retningslinjer efter afsnit II og V.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige

antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nød-

vendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn

omfattet af § 11, stk. 8, samt andre socialpædagogiske fri-

tidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for

det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v.

anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tids-

rum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

Stk. 2 og 3.---

§ 3 a, stk. 7, 3. pkt.,

indsættes efter »afsnit II«: », II A«.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »og obli-

gatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af §

44 a«.

Efter afsnit II indsættes:

»Afsnit

II A

Obligatorisk læringstilbud

Kapitel 5 a

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligom-

råder

§ 44 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn med bo-

pæl i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-

5, eller § 21, stk. 2 og 3, når de fylder 1 år, optages i et obliga-

torisk læringstilbud 25 timer om ugen i en daginstitution efter

§ 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan under-

støtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvik-

ling samt demokratiske dannelse. Børnene i det obligatoriske

læringstilbud skal integreres i børnegruppen i daginstitutionen,

og indsatsen skal tilrettelægges i overensstemmelse med de

indholdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet af

efter afsnit II.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn i alderen

mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. §

61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., og som ikke er

optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3,

optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen i en

daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen

vurderer, kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige

og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om,

hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer skal

fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tids-

punkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne

og deltage i leg og aktiviteter.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsatte

boligområder, hvis barn ikke er optaget i et dagtilbud efter §

19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, om, at barnet vil blive opta-

get i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, når barnet

fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud inden

dette tidspunkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og

finde sted senest 2 måneder før, barnet fylder 1 år.

§ 44 b.

Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter

§ 44 a, stk. 1 og 2, skal forblive optaget i tilbuddet, indtil

kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i en-

ten 2- eller 3-års-alderen, jf. § 11, medmindre barnet fraflytter

det udsatte boligområde eller optages i et dagtilbud efter § 19,

stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Børn optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44

a, stk. 1 og 2, som fraflytter et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v., skal udmeldes af det obli-

gatoriske læringstilbud efter kommunalbestyrelsens retnings-

linjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene, at barnet kan

optages i daginstitutionen på almindelig vis, såfremt familien

flytter til en anden adresse i samme kommune.

Stk. 3.

Forældrene kan til en hver tid og inden for de ret-

ningslinjer for udmeldelse, der er fastsat af kommunalbestyrel-

sen, jf. stk. 4, udmelde barnet fra det obligatoriske læringstil-

bud, hvis barnet i umiddelbar forlængelse af udmeldelsen op-

tages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre

retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud.

§ 44 c.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der som

led i det obligatoriske læringstilbud efter § 44 a, stk. 1 og 2, på

et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes målrettede

forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes dansk-

sproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt

introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at begge

barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i forløb, der inspirerer

og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i

det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansk-

sproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt

introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

§ 44 d.

Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig for

at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud med

henblik på at sikre, at børnene i det obligatoriske læringstilbud

er i tilbuddet 25 timer om ugen, jf. § 44 e, stk. 1.

Stk. 2.

Lederen er ansvarlig for at informere kommunen, hvis

barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb, jf.

§ 44 c, stk. 1 og 2, eller barnet over en periode på en måned

benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end

25 timer om ugen, og dette ikke beror på undskyldelige om-

stændigheder. Lederens information efter 1. pkt. skal lægges til

grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af

børneydelsen efter § 44 e, stk. 2.

§ 44 e.

Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen efter § 44 a, stk. 1 og 2, har pligt

til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud,

eller forestå en indsats, der står mål med det obligatoriske

læringstilbud, jf. § 44 f, stk. 1. Forpligtelsen til at lade et barn

deltage i et obligatorisk læringstilbud indebærer, at forældre

skal sikre, at:

1) barnet og begge forældre deltager i de målrettede

forløb, jf. § 44 c, stk. 1 og 2, og

2) barnet benytter det obligatoriske læringstilbud 25 timer

om ugen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydel-

se, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1, og

den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige om-

stændigheder. Afgørelsen er gældende for et kvartal.

§ 44 f.

Forældre, der ikke ønsker et dagtilbud eller et obliga-

torisk læringstilbud, men som selv vil forestå indsatsen, skal

meddele dette skriftligt til kommunen, forud for at indsatsen

påbegyndes. Forældrenes indsats skal stå mål med indsatsen i

det obligatoriske læringstilbud. Meddelelsen efter 1. pkt. skal

som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal

deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der

skal varetage indsatsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn

med den indsats, som forældrene selv varetager efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet vurdere, om

indsatsen står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstil-

bud.

Stk. 3.

Det første tilsynsbesøg skal være gennemført inden

for den første måned, efter at indsatsen er påbegyndt. Kommu-

nalbestyrelsen kan på baggrund af tilsynsbesøget efter 1. pkt.

beslutte, at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg,

hvis indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligato-

riske læringstilbud.

Stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen gennem tilsynet efter stk.

2 vurderer, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i

det obligatoriske læringstilbud, skal barnet optages i et obliga-

torisk læringstilbud 25 timer om ugen.

§ 44 g.

Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til foræl-

drene, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er optaget

i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen efter § 44 a,

stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren fastsætter regler om tilskud

til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud 25 timer

om ugen.«

§2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

609 af 8. juni 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 674 af 8. juni

2017 og senest ved lov nr. 1402 af 5. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,

1-6) - - -

7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten

over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget

i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den perio-

de, udbetalingen vedrører, og

8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal

har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen

har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om

standsning af børne- og ungeydelsen.

§ 2, stk. 1, nr. 7,

ændres »udbetalingen vedrører, og« til:

»udbetalingen vedrører,«.

§ 2, stk. 1, nr. 8,

ændres »standsning af børneydelsen.« til:

»standsning af børneydelsen, og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 9:

»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal

har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om

standsning af børneydelsen.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.