Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 29
Offentligt
1803198_0001.png
Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2016 - 6174
Doknr.
494869
Dato
13-10-2017
Til Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg
Til jeres orientering sender jeg hermed Ankestyrelsens undersøgelse af ”Fire kommu-
ners visitation af længerevarende botilbud”.
Undersøgelsen er en opfølgning på samråd den 22. september 2016 i Social- og In-
denrigsudvalget om botilbud og sammenhængen mellem visitation og boform, hvor
der blev efterlyst mere viden om forskellen på botilbud efter servicelovens § 108 og
almene boliger efter § 5, stk. 2, i almenboligloven (almindeligvis omtalt som § 105
tilbud), herunder hvem der bliver visiteret til hvad, kommunernes anvendelse af de to
typer af botilbud og om der er en reel forskel. Den daværende social- og indenrigsmi-
nister lovede at gennemføre en sådan undersøgelse i tre kommuner.
Det glæder mig først og fremmest, at undersøgelsen viser, at kommunerne har stor
opmærksomhed på at sikre, at der er overensstemmelse mellem visitationsgrundlaget
og det botilbud, som borgeren bor i. Det bekræfter mig i, at det har hjulpet at sætte
fokus på kommunernes visitationspraksis dels gennem det daværende Social- og
Indenrigsministeriets skrivelse fra maj 2016 om det generelle regelsæt, dels gennem
ministeriets vejledning fra november 2016 til kommunerne om, hvordan de kan skabe
sammenhæng mellem borgerens visitationsgrundlag og boformens juridiske status.
Baggrunden for vejledningen var, at KL og socialtilsynene havde efterspurgt vejled-
ning om handlemuligheder i forbindelse med, at flere socialtilsyn har givet påbud om
at bringe overensstemmelse mellem borgernes visitationsgrundlag og boformens juri-
diske grundlag.
Det er også positivt, at undersøgelsen viser, at kommunerne først og fremmest ser på
borgernes behov, når de visiterer til et længerevarende botilbud. Udgangspunktet er at
finde det tilgængelige tilbud, der kan imødekomme borgerens støttebehov, uanset om
det er et botilbud efter § 108 i serviceloven eller en almen handicapbolig efter § 105 i
almenboligloven.
Derudover viser undersøgelsen, at den særlige statsstøtte til at opføre almene handi-
capboliger efter § 105 i almenboligloven har betydet, at kommunerne overvejende
bruger almene boliger efter § 105 til borgere med betydelig og varigt nedsat funktions-
evne. Undersøgelsen peger dog samtidig på, at der er en spændvidde i tilbuddene
efter § 105, således at nogen af disse kan rumme borgere med et massivt støttebe-
hov, mens andre er målrettet borgere, der er mere selvhjulpne.
Det fremhæves endvidere, at det, der gør den største forskel for kommunerne, når de
visiterer til længerevarende botilbud, er den lejekontrakt, som borgeren skal have, hvis
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af Fire kommuners visitation af længerevarende botilbud, fra børne- og socialministeren
de visiteres til en almen bolig efter § 105 i almenboligloven. Det giver bl.a. en udfor-
dring i forhold til, hvorvidt borgeren kan leve op til de forpligtelser, som man har som
lejer efter lejeloven. Det betyder fx, at hvis borgeren gør skade på interiøret, kan det
medføre store udgifter for dem og deres naboer, hvis de bor i en almen bolig. Det
fremgår således af undersøgelsen, at hvis borgeren er meget udadreagerende, vil
kommunerne som udgangspunkt vælge et tilbud efter § 108, men at der også er tilbud
efter § 105, som kommunerne mener, kan rumme udadreagerende borgere.
Endelig viser undersøgelsen også, at kommunerne oplever, at der ikke er tilstrækkelig
fleksibilitet i kommunernes eksisterende regler for at flytte borgere fra et længereva-
rende botilbud til et andet. Som det er i dag, så skal magtanvendelsesreglerne om
flytning uden samtykke i servicelovens § 129 iagttages, hvis borgeren har et varigt og
betydeligt nedsat psykisk funktionsevne.
Der er allerede igangsat en række initiativer på botilbudsområdet, som jeg forventer,
vil imødekomme nogle af de problemstillinger, som undersøgelsen peger på.
For det første er der som led i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi i
2018 aftalt at gennemføre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en me-
re fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabiliterende
indsats på socialområdet bl.a. forslag om en klausulmodel, som vil give kommunerne
mulighed for at revisitere en borger til en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betyde-
ligt forværres eller forbedres. Kommunerne vil dog kun kunne flytte borgeren, når det
fagligt kan begrundes, og en række betingelser er opfyldt med henblik på at sikre bor-
gerens retssikkerhed.
For det andet fremgår det af aftalen, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i en almen plejebolig, når lejeren har
en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hin-
drer de pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt. Dette
skal i videst muligt omfang sikre ens regelsæt for istandsættelsesudgifter i længereva-
rende tilbud efter § 108 i serviceloven og § 105 i almenboligloven.
For det tredje gennemføres der som et led i regeringens demenshandlingsplan et
serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne. Det forventes, at initiativet vil kunne
danne grundlag for en forenkling af magtanvendelsesreglerne, så reglerne bliver lette-
re håndterbare både for myndighedsniveauet og udførerleddet. Der skal bl.a. ses på
behovet for tilpasning af reglerne om optagelse i botilbud uden samtykke. Eftersynet
afsluttes ultimo 2017 med henblik på efterfølgende politiske drøftelser i 2018.
Jeg finder således ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at igangsætte
yderligere initiativer på baggrund af undersøgelsen, men resultaterne vil indgå Børne-
og Socialministeriet videre arbejde med ovenstående initiativer.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2