Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 279
Offentligt
Sendt: 4. juni 2018 22:47
Emne: Brev til Socialudvalgets medlemmer
Kære medlemmer af socialudvalget
For tiden er opholdsstedet, Hjorthøjgaard, i medierne; men virkeligheden er langt værre, og kun en væsentlig
ændring af samfundets tilgang til udsatte børn og unge kan ændre dette. Via mit aktive civilliv og
samfundsengament i forbindelse med mit virke som aktiv spejderleder giver mig et lille indblik i
konsekvensen af brugen af opholdssteder for udsatte børn og unge.
Antallet af opholdssteder for børn og unge er steget gevaldigt de sidste par år, og de lider ikke økonomisk
nød. Når antallet stiger, så er det fordi, det er en god forretning. En forretning på børnenes bekostning.
En almindelig familie med mange børn kan sjældent give det enkelte barn den samme mængde omsorg og
kærlighed, som en familie med færre børn.
Tilsvarende gælder for opholdssteder, som bliver nærmest til fabrikker.
Børnene skal opbevares og hvis muligt opdrages/støttes; men hovedformålet med opholdsstedet er at give
ejerne overskud. Dette lyder meget provokorende; men jeg vil opfordre udvalget til at afsætte en halvdag til
en ekskursion til Holbæk. Så vil I se med egne øjne, hvilken blomstrende forretning det er blevet.
Jeg kender flere pædagoger, som har arbejdet eller arbejder på opholdssteder, og de giver en enslydende
beskrivelse af sammenstuvning af børn med alvorlige problemer, hvor pædagogerne aldrig har den fornødne
tid til det enkelte barn. Det ender i en en negativ spiral for alle parter.
Jeg skal ikke komme med løsningsforslag, men den nuværende ordning er blot problemsskabende og
dermed langt mere ødelæggende på lang sigt.
Hvis I ønsker en �½ dags ekskursion (inkl. køretur fra/til København), så er I hjertelig velkomne. Så kan I med
egne øjne se den fede forretning som skabes på ryggen af børn og unge.
Med venlig hilsen
[Navn udeladt. Afsenders navn er sekretariatet bekendt.]