SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Juni 2018

Dækning af

merudgifter

efter

servicelovens

§ 41

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Ankestyrelsen

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside:

www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-358-0

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1

KAPITEL 2

FORORD

HOVEDRESULTATER OG ANBEFALINGER

Hovedresultater

Anbefalinger

KAPITEL 3

VURDERING AF AFGØRELSERNES RIGTIGHED 12

Er afgørelsen samlet set rigtig

Årsagen til ophævelse, ændring eller hjemvisning

Formelle mangler

KAPITEL 4

OPLYSNINGSGRUNDLAGET

Definition af undersøgelsesprincippet

Sagsoplysningen i de gennemgåede sager

KAPITEL 5

BEGRUNDELSESKRAVET

Det almindelige begrundelseskrav

Det skærpede begrundelseskrav

Særligt i forhold til personkredssager

Om konkret og individuel vurdering

Om kommunens serviceniveau

KAPITEL 6

INDDRAGELSE AF RELEVANTE PRINCIPPER

Subsidiaritetsprincippet

Sektoransvarlighedsprincippet

Kompensationsprincippet

KAPITEL 7

ANDRE FORHOLD I SAGSBEHANDLINGEN

Partshøring

Andet

KAPITEL 8

GODE SAGSBEHANDLINGSSKRIDT

Inddragelse af borgerne

Klagevejledning

KAPITEL 9

HJEMMEL, OMFANG OG METODE

Generelt om praksisundersøgelser

Deltagende kommuner

Indkaldelse af sager

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Analyseskemaer og vurderingsgrundlag

Sagsfordeling

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 1

Forord

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en praksisundersøgelse om dækning af merudgifter til

børn og unge med funktionsnedsættelse eller indgribende kro-

nisk eller langvarig lidelse efter § 41 i lov om social service

(serviceloven).

SERVICELOVENS § 41

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige

merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under

18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-

delse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en kon-

sekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dæk-

kes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden

lovgivning.

Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de

sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks.

merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter

kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst

4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra

de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nær-

meste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunal-

bestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v.

følges.

Stk. 5. Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørel-

se fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan

ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes an-

vendelse af merudgiftsreglen i servicelovens § 41. Dette har

betydning for, om forældre til børn og unge med funktionsned-

sættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse mod-

tager den nødvendige hjælp til dækning af de merudgifter,

som følge af barnets eller den unges funktionsnedsættel-

se/lidelse. Undersøgelsen tager afsæt i kommunernes afgørel-

ser, om:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

•

Personkredsvurdering efter servicelovens § 41, stk. 1, 1.

punkt om, at barnet eller den unge skal have en betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Nødvendighed efter servicelovens § 41, stk. 1 om, hvorvidt

udgiften er nødvendig og en konsekvens af barnets eller

den unges nedsatte funktionsevne.

Udmålingen af merudgiftsydelsen efter servicelovens § 41,

stk. 2 om, at udmålingen sker på baggrund af de sandsyn-

liggjorte merudgifter for det enkelte barn.

KORT OM REGLERNE OM MERUDGIFTER

Reglerne om dækning af nødvendige merudgifter i ser-

vicelovens § 41 giver mulighed for at dække de udgifter

ved forsørgelsen, som familien ikke ville have haft, hvis

barnet eller den unge ikke havde en nedsat funktionsev-

ne eller en kronisk eller langvarig lidelse. Sigtet med be-

stemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med indgribende kroniske eller langvarige lidelser

har nogle særlige behov, som kan give forældrene mer-

udgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således

mulighed for at dække de udgifter, som familien ikke ville

have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en ned-

sat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.

Familier til børn eller unge med betydelig og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse skal selv afholde den del af

udgifterne, som svarer til de udgifter, familier i alminde-

lighed normalt afholder, såfremt barnet eller den unge

ikke har en funktionsnedsættelse eller lidelse.

Det er en betingelse for at modtage dækning af merud-

gifter, at de samlede sandsynliggjorte merudgifter udgør

mindst 4.848 kr. årligt (2018-niveau). Det afgørende er,

om familiens samlede merudgifter overstiger minimums-

beløbet i løbet af et år. Det vil sige, at selv om merudgif-

terne udgør under 4.848 kr./12 i enkelte måneder, vil

der kunne ske dækning af merudgifter, hvis merudgifter-

ne i løbet af et år samlet set vil overstige minimumsbelø-

bet.

Formålet med ydelsen er at medvirke til, at disse børn og

unge under 18 år kan forblive i familien og dermed und-

gå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

hensynet til barnets tarv tilsiger dette. Formålet er også,

at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og

med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller

den kroniske eller langvarige lidelse samt at hindre, at

barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kro-

niske eller langvarige lidelse forværres eller får andre og

mere alvorlige følger. Den helt grundlæggende tanke-

gang bag bestemmelsen om dækning af merudgifter er

således kompensationsprincippet, hvorefter familier med

børn eller unge med funktionsnedsættelse skal kompen-

seres for følgerne af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne.

Praksisundersøgelsen er gennemført i foråret 2018 og bygger

på en gennemgang af afgørelser om merudgifter i 50 sager fra

ti udvalgte kommuner. Undersøgelsen baserer sig på et bredt

udsnit af afgørelser om merudgifter, da de 50 afgørelser:

•

er fordelt på 20 afgørelser om førstegangsbevilling og 30 af-

gørelser om opfølgningsafgørelse.

•

omfatter både afgørelser om personkredsvurderingen, udmå-

lingen/beregningen og udgiftens nødvendighed.

•

handler om mange forskellige typer af udgifter.

Selve sagsgennemgangen sker på samme måde, som hvis sa-

gen var en klagesag i Ankestyrelsen. Det gælder også de afgø-

relser, hvor ansøger i en sag har fået fuldt ud medhold i det

ansøgte. Sagsindkaldelsen og vores gennemgang af sagerne

er beskrevet i sidste kapitel.

Rapporten er skrevet med læring for øje. Tanken er, at kom-

munale praktikere kan gå ind og få vejledning om netop det

spørgsmål, de arbejder med. Hovedresultaterne og anbefalin-

gerne ses i næste kapitel og uddybes i de efterfølgende kapit-

ler. Desuden er der udarbejdet en særskilt rapport med bilags-

dokumenter til denne rapport, hvor blandt andet regelgrundlag

og udvalgte principafgørelser fremgår. Bilagsdokumentet kan

findes på Ankestyrelsens hjemmeside under publikationer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 2

Hovedresultater og

anbefalinger

HOVEDRESULTATER

Ankestyrelsen har i 50 sager gennemgået en afgørelse om

dækning af merudgifter til børn og unge med funktionsnedsæt-

telse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 41

i serviceloven.

I dette kapitel beskriver vi de overordnede tendenser, som kan

udledes af vores gennemgang. For en nærmere gennemgang

af resultaterne henviser vi til rapportens øvrige kapitler.

Mange afgørelser ville blive stadfæstet, hvis der var en

klagesag

I 32 ud af 50 sager er alle dele af den gennemgåede afgørelse

i overensstemmelse med regler og praksis. I 14 sager er alle

dele af den gennemgåede afgørelse derimod ikke i overens-

stemmelse med regler og praksis, og sagen ville derfor blive

ændret, ophævet eller hjemvist, hvis den var blevet påklaget.

I de resterende fire sager er en del af afgørelsen i overens-

stemmelse med regler og praksis, mens en del ikke er.

Gennemgangen af sagerne er sket på samme måde, som hvis

sagen var en klagesag. Det betyder, at vi har haft mulighed for

at krydse af med flere reaktioner per afgørelse ved målingen af

sagerne. Det vil sige, at en afgørelse – hvis der havde været

tale om en klagesag i Ankestyrelsen – både kunne være blevet

stadfæstet, ændret, hjemvist og ophævet.

Mangelfuld begrundelse er den hyppigst forekomne

mangel

I 19 afgørelser eller dele af afgørelser er kommunens begrun-

delse mangelfuld. Følgende tendenser ses i forhold til, hvordan

kommunernes afgørelser er mangelfulde.

Manglende redegørelse for hovedhensyn

I flere tilfælde lider kommunernes afgørelser af en begrundel-

sesmangel som følge af, at kommunen i begrundelsen for af-

slaget på en ansøgt merudgift alene henviser til de indhentede

oplysninger. Der redegøres således ikke nærmere for, hvorfor

udgiften på baggrund af de indhentede oplysninger ikke kan

dækkes.

Manglende ”mellemregninger”

I en del af sagerne mangler kommunerne ”mellemregninger” i

afgørelsen, og begrundelsen kommer derfor til at fremstå

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

mangelfuld. Med ”mellemregninger” forstås, at kommunen i

begrundelsen skal redegøre for alle de forhold, som har været

bestemmende for resultatet. I nogle tilfælde har kommunen

eksempelvis ikke anvendt et sammenligningsgrundlag i forhold

til at begrunde, hvorfor der efter kommunens vurdering ikke er

tale om en merudgift.

Manglende ”med og uden medicin” vurdering

Flere kommuner har i personkredssager udfordringer i forhold

til at begrunde afgørelserne tilstrækkeligt. Det gør sig særligt

gældende i forhold til vurderingen af, om barnets/den unges

lidelse er indgribende, eller om funktionsniveauet er betydeligt

nedsat. Kommunerne ses ofte ikke at have foretaget en vurde-

ring af, om barnets/den unges lidelse eller funktionsniveau

skal vurderes ud fra situationen med eller uden den medicin-

ske behandling, når barnet/den unge er i løbende medicinsk

behandling.

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag er en hyppig mangel

I 17 ud af de 50 sager er hele eller dele af afgørelsen ikke til-

strækkeligt oplyst til, at vi ville kunne træffe afgørelse, hvis

det havde været en klagesag. De oplysninger, der som oftest

mangler, er oplysninger om den ansøgte udgifts størrelse, ud-

giftens nødvendighed samt lægelige oplysninger.

Manglende konkret og individuel vurdering

I 18 ud af de 50 sager har kommunen i afgørelsen eller dele af

afgørelsen ikke foretaget en konkret og individuel vurdering.

Når kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel

vurdering, vil afgørelsen som oftest også have en mangelfuld

begrundelse. En begrundelse skal angive de hovedhensyn, der

er lagt vægt på og som har været afgørende ved kommunens

vurdering. Det har derfor sammenhæng med kravet om, at

kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering.

Manglende inddragelse af relevante kriterier

I nogle sager ses kommunen ikke at have inddraget relevante

kriterier. Relevante kriterier kan være inddragelse af sektoran-

svarlighedsprincippet, subsidiaritetsprincippet samt kompensa-

tionsprincippet.

Kommunerne er gode til at inddrage forælde-

ren/forældrene

Kommunerne er ved behandlingen af sager om dækning af

merudgifter generelt gode til

at inddrage forælde-

ren/forældrene. I 34 ud af de 50 sager er forælde-

ren/forældrene blevet inddraget i høj grad, og i otte sager har

forældrene været inddraget i nogen grad.

Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne er gode til at

forholde sig til de oplysninger, som forælderen/forældrene

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

kommer med gennem sagsbehandlingen. I 39 af sagerne har

kommunen i høj eller nogen grad forholdt sig til forælde-

rens/forældrenes oplysninger i afgørelsen.

Kommunerne er gode til at give korrekte klagevejled-

ninger

Kommunerne er gode til at give korrekte klagevejledninger. I

34 afgørelser, hvor der skulle gives en klagevejledning, er der

alene to afgørelser, hvor klagevejledningen ikke er korrekt.

ANBEFALINGER

Undersøgelsen danner grundlag for følgende anbefalinger til

kommunerne:

FOKUS PÅ BEGRUNDELSEN

•

Redegør for de konkrete oplysninger, som har været

afgørende for resultatet, og henvis ikke alene til op-

lysningskilden i afgørelsen.

Redegør for sammenligningsgrundlaget og de forhold,

som har været bestemmende for resultatet.

Foretag en ”med og uden medicin” vurdering i person-

kredssager, hvor barnet/den unge er i løbende medi-

cinsk behandling.

Angiv hovedhensyn, som har været afgørende ved

kommunens vurdering, og vær opmærksom på at fo-

retage en konkret og individuel vurdering.

Redegør for hvilke ændringer, der er sket, og som har

været afgørende for vurderingen, hvis en tidligere til-

kendt ydelse nedsættes eller ophører.

•

FOKUS PÅ OPLYSNINGSGRUNDLAGET

•

Belys udgiftens nødvendighed og størrelse tilstrække-

ligt ved indhentelse af oplysninger fra forældrene

og/eller fagrelevante personer.

Indhent aktuelle lægelige/andre fagrelevante oplys-

ninger om funktionsnedsættelsen/lidelsen, herunder

hvilken betydning det har for barnet/den unge.

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FOKUS PÅ AT INDDRAGE RELEVANTE KRITERIER

•

Undersøg, hvorvidt udgiften kan dækkes efter andre

bestemmelser i den sociale lovgivning, herunder træf

afgørelse herom, jf. subsidiaritetsprincippet.

Undersøg, hvorvidt den ansøgte udgift hører under og

derved skal dækkes efter en anden sektor, jf. sektor-

ansvarlighedsprincippet.

Foretag en vurdering af udgiftens størrelse og nød-

vendighed ud fra kompensationsprincippet.

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 3

Vurdering af afgørelsernes

rigtighed

ER AFGØRELSEN SAMLET SET RIGTIG

Afgørelser om merudgifter efter servicelovens § 41 kan handle

om flere forskellige udgifter, der, hvis de var klagesager i An-

kestyrelsen, ville få forskellige udfald. For eksempel kan en af-

gørelse handle om to forskellige merudgifter, hvor afgørelsen

om den ene merudgift ville blive stadfæstet, mens sagen

hjemvises i forhold til den del af afgørelsen, som handler om

den anden merudgift.

MANGE AFGØREL-

SER STADFÆSTES

Blandt de 50 sager, som er blevet gennemgået i denne under-

søgelse, er der 32 sager, hvor alle dele af afgørelsen er i over-

ensstemmelse med regler og praksis og derfor ville blive stad-

fæstet i Ankestyrelsen. I 14 sager er derimod alle dele af afgø-

relsen ikke i overensstemmelse med regler og praksis, og sa-

gen ville derfor enten blive ændret, ophævet eller hjemvist,

hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen. I de sidste fire sager

er en del af afgørelsen i overensstemmelse med regler og

praksis, mens en del ikke er,

se figur 3.1.

Figur 3.1 Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Note: Figuren er baseret på 50 sager og svarene angives i antal.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Hvis man ser på, hvordan sagerne fordeler sig i forhold til ud-

faldet på ”stadfæstelse”, ”hjemvisning”, ”ændring” og ”ophæ-

velse”

, viser undersøgelsen, at 36 afgørelser eller dele af af-

gørelser ville blive stadfæstet. 16 afgørelser eller dele af afgø-

relser ville blive hjemvist, og tre afgørelser eller dele af afgø-

relser ville blive ændret. Endelig ville to afgørelser eller dele af

afgørelser blive ophævet. Det bemærkes, at hvis en afgørelse

handler om to merudgifter, og udfaldet ville være det samme

for begge merudgifter, eksempelvis hjemvisning, opgøres det

som ét udfald og ikke to i denne opgørelse.

De 50 sager, som undersøgelsen omfatter, fordeler sig på 20

førstegangsbevillinger (nyansøgninger) og 30 opfølgningssa-

ger. Der er ikke nævneværdig forskel på vurderingen af afgø-

relsernes eller dele af afgørelsernes rigtighed alt efter, om der

er tale om førstegangsbevillinger(nyansøgninger) eller opfølg-

ningsafgørelser.

ÅRSAGEN TIL OPHÆVELSE, ÆNDRING ELLER

HJEMVISNING

FORMELLE OG

INDHOLDSMÆS-

SIGE MANGLER

Blandt de 18 sager, hvor afgørelsen eller en del heraf ikke er i

overensstemmelse med regler og praksis, lider 17 afgørelser

eller dele af afgørelser både af formelle og indholdsmæssige

mangler. Hertil kommer, at afgørelsen eller en del af afgørel-

sen i én sag alene lider af formelle mangler,

se figur 3.2.

Det

vil sige, at hvis en afgørelse eller en del af en afgørelse ophæ-

ves, ændres eller hjemvises, skyldes det i langt de fleste til-

fælde, at sagen samlet set indeholder både indholdsmæssige

og formelle mangler.

De afgørelser eller del af afgørelser, der ikke er i overensstemmelse med regler og

praksis, ville ikke blive stadfæstet, hvis de blev påklaget til Ankestyrelsen. Sagerne

er vurderet ud fra det foreliggende skriftlige materiale. Hvis sagerne var påklaget til

Ankestyrelsen, ville vi have haft borgerens klage og kommunens genvurdering, lige-

som vi ville have haft mulighed for at indhente yderligere dokumenter. Det betyder,

at afgørelsen eller dele af afgørelsen, kunne have fået et andet udfald, hvis sagen var

blevet påklaget, da vi i klagen og genvurderingen kunne have fået nogle oplysninger,

der ikke fremgår af de indsendte dokumenter. At nogle afgørelser eller del af afgørel-

ser i undersøgelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, er derfor ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke ville være i overensstemmelse med reg-

ler og praksis, hvis sagerne var påklaget til Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FIGUR 3.2 GRUNDEN TIL, AT AFGØRELSEN VILLE BLIVE OPHÆVET, ÆNDRET ELLER HJEMVIST,

HVIS DET HAVDE VÆRET EN KLAGESAG

Note: Figuren er baseret på de 189 sager, hvor én eller flere dele af afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og

praksis. Svarene angives i antal. Der har derfor været flere reaktionsmuligheder ved besvarelsen af figur 3.1 (spørgsmål

4.1) ved vores gennemgang af sagerne. I de tilfælde, hvor der er valgt flere af ovenstående muligheder for at svare

”nej…”, er der ved målingen alene udløst én mulighed for besvarelse af figur 3.3:

Grunden til, afgørelsen ville blive op-

hævet, ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag

KLAGESAGSBEHAND-

LING

Ankestyrelsen kan i

klagesagsbehandlin-

gen reparere nogle

sagsbehandlingsfejl

Mangler, der ved klagesagsbehandling kan repareres

Det skal her bemærkes, at det ikke er alle sager, hvor mangler

ved kommunes afgørelse fører til, at kommunens afgørelse

vurderes at være i strid med regler og praksis. I nogle sager

kan Ankestyrelsen reparere på kommunens formelle sagsbe-

handlingsfejl og indholdsmæssige mangler. Dette gør sig

blandt andet gældende, hvis kommunen ikke har givet en be-

grundelse, eller begrundelsen er mangelfuld, og der i sagen er

tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan rette op herpå i be-

grundelsen for vores afgørelse. Ofte kan vi ved klagesagsbe-

handlingen ikke reparere på en mangel i form af, at oplys-

ningspligten ikke er opfyldt.

Endelig skal det her bemærkes, at en ophævelse af kommu-

nens afgørelse sker i de tilfælde, hvor afgørelsen eller dele

heraf lider af så væsentlige mangler, at det ikke er muligt for

Ankestyrelsen at reparere på de fejl og mangler, som kommu-

nens afgørelser lider af. I praksis vil der alene være tale om

ophævelse af afgørelser vedrørende løbende dækning af mer-

udgifter, hvorimod afgørelser om enkelstående ansøgte mer-

udgifter vil blive hjemvist, hvis afgørelsen lider af væsentlige

mangler.

Se afsnittet

Begrundelseskravet,

kapitel 5, hvor der er sagsek-

sempler på sager, hvor en begrundelsesmangel henholdsvis

kan repareres og ikke kan repareres.

I det følgende beskrives, hvilke formelle og indholdsmæssige

mangler, der er i de i alt 50 sager – og ikke alene i de 19, hvor

afgørelsen eller en del af den ikke ville blive stadfæstet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FORMELLE MANGLER

TYPER AF FORMELLE

MANGLER

De formelle mangler, det vil sige fejl i sagsbehandlingen, er i

denne undersøgelse kategoriseret som:

•

GARANTI -

FORSKRIFTER

Sagsbehandlingsreg-

ler, der skal sikre en

lovlig og rigtig afgø-

relse ved, at afgørel-

sen behandles grun-

digt og alsidigt.

•

manglende opfyldelse af det skærpede begrundelseskrav

mangelfuld begrundelse for afgørelsen

officialprincippet er ikke overholdt

ingen konkret og individuel vurdering

partshøringsreglerne er ikke overholdt

De listede formelle mangler er såkaldte garantiforskrifter. Hvis

disse garantiforskrifter tilsidesættes, kan konsekvensen være,

at kommunens afgørelse er ugyldig, medmindre vi ved en kla-

gesagsbehandling vil kunne rette op på fejlen/manglen.

De hyppigst forekommende formelle mangler i undersø-

gelsen

I 21 ud af de 50 sager er der ingen formelle mangler i den

gennemgåede afgørelse. I de resterende 29 sager er de tre

hyppigst forekommende formelle mangler, at kommunerne:

•

har lavet en mangelfuld begrundelse , hvilket ses i henholds-

vis 19 og seks afgørelser eller dele af afgørelser, hvor det

almindelige begrundelseskrav eller det skærpede begrundel-

seskrav ikke er opfyldt.

•

ikke har overholdt officialprincippet , hvilket ses i 17 afgørel-

ser eller dele af afgørelser.

•

ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, hvilket

ses i 18 afgørelser eller dele af afgørelser,

se figur 3.3.

Se afsnittet

Begrundelseskravet,

kapitel 5. I dette afsnit gennemgås også kort om

undersøgelsens resultater i forhold til konkret og individuel vurdering.

Se afsnittet

Oplysningsgrundlaget,

kapitel 4

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FIGUR 3.3 FORMELLE MANGLER (GARANTIFORSKRIFTER)

Note: Figuren baserer sig på 50 sager og svaret angives i antal. Det bemærkes, at spørgsmålet er udløst i alle 50 sager og der

ved besvarelsen af dette spørgsmål har været mulighed for at krydse af i flere forskellige mangler. Det vil sige, at sum-

men af alle mangler er større end 50.

Besvarelsen i ”Andet” vedrører en afgørelse, hvor det ikke

fremgår af sagens oplysninger, at kommunen skriftligt har

meddelt forælderen om konsekvenserne af dennes manglende

medvirken til sagens oplysning, jf. retssikkerhedslovens § 11

Indholdsmæssige mangler i undersøgelsen

De indholdsmæssige mangler er ved denne undersøgelse kate-

goriseret ud fra betingelserne for dækning af merudgifter, som

følger direkte af ordlyden af servicelovens § 41.

I 31 ud af de 50 sager er der ingen indholdsmæssige mangler i

den gennemgåede afgørelse. I de resterende 19 sager er der

fem afgørelser, hvori kommunen ikke har foretaget en korrekt

og tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt barnets/den unges lidel-

se er langvarig og indgribende. Disse to indholdsmæssige

mangler i form af ”langvarig” og ”indgribende” er alene rele-

vante i forhold til sager om, hvorvidt forældrene er omfattet af

personkredsen, der har ret til dækning af merudgifter.

De resterende typer af indholdsmæssige mangler fordeler sig

nogenlunde jævnt. I seks afgørelser eller dele af afgørelser, er

TYPER AF IND-

HOLDSMÆSSIGE

MANGLER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

udmålingen af merudgifterne ikke i overensstemmelse med

regler og praksis. I seks afgørelser eller dele af afgørelser, er

kommunens vurdering af den ansøgte udgifts nødvendighed

mangelfuld/manglende. I fem afgørelser eller dele heraf, er det

vurderingen af sandsynliggørelsen af den ansøgte merudgift,

der er manglende eller mangelfuld. Herudover er der tre afgø-

relser eller dele heraf, hvor vurderingen af, hvorvidt udgifterne

er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, er manglende eller

ikke tilstrækkelig.

FIGUR 3.4 INDHOLDSMÆSSIGE MANGLER

Note: Figuren baserer sig på 50 sager og svaret angives i antal. Det bemærkes, at spørgsmålet er udløst i alle 50 sager og der

har ved besvarelsen af dette spørgsmål været mulighed for at krydse af i flere forskellige mangler. Det vil sige, at sum-

men af alle mangler samlet set er større end 50.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 4

Oplysningsgrundlaget

Sagsoplysningen har væsentlig betydning for, at det kan vur-

deres, om betingelserne for at modtage hjælp til dækning af

merudgifter er opfyldte. Hvorvidt sagerne er tilstrækkeligt op-

lyste, er således afgørende for vurderingen og resultatet af

kommunens afgørelse.

I det følgende beskriver vi en række af de forhold, der er for-

bundet med kommunernes pligt til at sørge for, at sagerne er

tilstrækkeligt oplyste, inden der træffes afgørelse.

UNDERSØGELSES-

PRINCIPPET

DEFINITION AF UNDERSØGELSESPRINCIPPET

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles, er til-

strækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Dette ansvar følger af undersøgelsesprincippet, som er et

grundlæggende princip i dansk forvaltningsret og en garanti-

forskrift af væsentlig betydning for afgørelsens lovlighed og

rigtighed.

På det sociale område er undersøgelsesprincippet lovfæstet i

retssikkerhedslovens § 10.

NØDVENDIGE

OPLYSNINGER

FOR HVER

ANSØGT

MERUDGIFT

RETSSIKKERHEDSLOVEN § 10

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles

efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at

myndigheden kan træffe afgørelse.

Det er således kommunen, der har ansvaret for, at der forelig-

ger de fagligt relevante oplysninger, der er nødvendige, inden

kommunen vurderer og træffer afgørelse.

Særligt i forhold til sager vedrørende dækning af merudgifter,

hvor der ofte ansøges om flere forskelligartede merudgifter i

samme ansøgning, beror vurderingen af, hvilke oplysninger

der er relevante at indhente, på en konkret vurdering af de

enkelte merudgifter.

Det vil ofte være nødvendigt i merudgiftssager at indhente fle-

re oplysninger for at kunne belyse barnets/den unges aktuelle

behov. Det kan være oplysninger fra forældrene samt lægelige

og/eller andre fagrelevante oplysninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Formålet med undersøgelsesprincippet er, at der tilvejebringes

de oplysninger, der er nødvendige i hver enkelt sag og for hver

enkelt ansøgt merudgift.

SAGSOPLYSNINGEN I DE GENNEMGÅEDE SA-

GER

Vi vurderer, at der i 17 ud af 50 sager mangler væsentlige op-

lysninger, og at undersøgelsesprincippet derfor ikke er over-

holdt,

se figur 4.1.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen af spørgsmålet er målt

på, om sagen samlet set er oplyst tilstrækkeligt. Det vil sige,

at hvis en sag handler om flere merudgifter, og sagen ikke er

oplyst i forhold til alle merudgifter, vil besvarelsen af spørgs-

målet, som figur 4.1 illustrerer, være, at sagen ikke er til-

strækkeligt oplyst.

FIGUR 4.1 ER SAGEN TILSTRÆKKELIGT OPLYST? (RL § 10 - OFFICIALPRINCIPPET)

Note: Figuren baserer sig på 50 sager og svaret angives i antal.

Undersøgelsesprincippet gælder i alle type sager

Undersøgelsesprincippet gælder i alle type sager vedrørende

merudgifter både bebyrdende og begunstigende afgørelser.

Kommunen skal derfor, når den vurderer den enkelte sag,

hvad enten det er en nyansøgning eller opfølgningssag, under-

søge, om lovens betingelser for hjælp er opfyldte.

Ud af de 50 sager, som indgår i undersøgelsen, er 30 sager

opfølgningsafgørelser, og 20 sager er nyansøgninger.

I otte

ud af de 20 sager om nyansøgninger er afgørelsen eller dele af

afgørelsen ikke tilstrækkeligt oplyst. For så vidt angår opfølg-

ningsafgørelserne er afgørelsen eller dele af afgørelsen ikke til-

strækkeligt oplyst i ni tilfælde,

se figur 4.2.

Det vil sige, at der

ikke er nævneværdig forskel på, om sagen er tilstrækkeligt op-

Dette fremgår i bilagsdokumentet

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

lyst i henholdsvis sager om opfølgningsafgørelse og sager om

nyansøgninger.

FIGUR 4.2 KOMMUNENS AFGØRELSE FORDELT PÅ, HVORVIDT SAGEN ER TILSTRÆKKELIGT

OPLYST

Note: Figuren er baseret på 50 sager og svarene er angivet i antal.

SÆRLIGT FOR OP-

FØLGNINGSSAGER

Det afgørende for opfølgningssagerne er at undersøge, om den

bevilgede hjælp fortsat opfylder sit formål samt, om betingel-

serne for hjælpen stadig er opfyldt.

I de opfølgningssager, som vi har gennemgået, hvor en tidlige-

re bevilget merudgift videreføres i samme omfang ved opfølg-

ningsafgørelsen, kan det være vanskeligt at vurdere, om for-

ælderen/forældrene er over- eller underkompenseret med det

bevilgede. Dette skyldes, at det i sagerne ofte ikke er muligt at

se, på hvilken baggrund den ansøgte merudgift oprindeligt er

bevilget.

I disse sager lægger vi til grund, at videreførelsen af

den tidligere bevilgede merudgift er udtryk for, at behovet for

hjælp fuldt ud imødekommes.

UTILSTRÆKKELIG

SAGSOPLYSNING

Særligt om de sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyst

I de 17 sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt,

kan det af nedenstående figur 4.3 ses, hvilke type oplysninger,

der mangler.

Kommunerne er jf. indkaldelsesbrevet blevet bedt om at sende alle relevante akter til

sagen. I flere opfølgningssager fremgår den oprindelige bevilling og den oprindelige

ansøgning ikke af de indsendte akter. Det bemærkes, at der ikke er indkaldt yderli-

gere akter til brug for målingen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FIGUR 4.3 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER?

Note: Figuren baserer sig på de 17 sager, hvor afgørelsen eller dele af afgørelsen ikke har været tilstrækkeligt oplyst. Svaret

angives i antal. Det bemærkes, at spørgsmål 3.2 alene er udløst i de tilfælde, hvor der er svaret ”nej” i spørgsmål 3.1.

Det bemærkes, at der kan mangle flere typer af oplysninger i

samme sag. Dette kan være en følge af, at der mangler flere

forskellige oplysninger til én given merudgift. Det kan også

skyldes, at en afgørelse handler om flere forskellige merudgif-

ter, og at der mangler forskellige typer af oplysninger for hver

af merudgifterne. Derfor ses det, at summen af typer af mang-

lende oplysninger i alt giver 44 i ovenstående figur 4.3. Typer-

ne af manglende oplysninger knytter sig dog alene til de 17

sager, som ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Det ses af figur 4.3, at der i ti sager mangler oplysninger om

udgiftens størrelse. Dette kan være oplysninger, som foræl-

drene selv giver til kommunen, eksempelvis hvor meget

creme, hvor meget af en given fødevare eller hvor meget me-

dicin, som barnet/den unge skal bruge/have som følge af sin

funktionsnedsættelse. Oplysninger til brug for vurderingen af

udgiftens størrelse kan endvidere indhentes andre steder fra.

Det ses også af figuren, at der i otte sager mangler oplysnin-

ger om udgiftens nødvendighed. I disse tilfælde har sagen ikke

indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om

den ansøgte merudgift er en konsekvens af barnets eller den

unges funktionsnedsættelse.

Sagsgennemgangen viser endvidere, at der i otte sager mang-

ler lægelige oplysninger. Lægelige oplysninger kan både belyse

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

en merudgifts størrelse og/eller nødvendighed, belyse om

funktionsnedsættelsen er betydelig eller om lidelsen er indgri-

bende, samt om der er tale om en langvarig eller kronisk funk-

tionsnedsættelse eller lidelse.

SAGSEKSEMPLER, HVOR OPLYSNINGSGRUNDLAGET

ER UTILSTRÆKKKELIGT

Sag, hvor der mangler oplysninger om nødvendig-

hed og størrelse af merudgift

Sagen handler om en ung, der lider af GVH, en immuno-

logisk betændelsesreaktion. Forældrene søger blandt an-

det om dækning af merudgifter til creme, da den unge,

efter forældrenes oplysninger, har tør hud og derfor bli-

ver smurt med creme. Forældrene søger også om dæk-

ning af merudgifter til håndsprit, da de bruger meget

håndsprit for at forebygge smitte. Det kan have store

konsekvenser for den unge, hvis han bliver syg med in-

fektioner og hans helbred dermed forværres.

Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning af

merudgifter til creme med den begrundelse, at det vur-

deres, at alle familier med børn har udgifter til creme,

hvorfor det ikke betragtes som en nødvendig merudgift.

Kommunen træffer endvidere afgørelse om afslag på

dækning af merudgifter til håndsprit med den begrundel-

se, at der er tale om en behandlingsudgift.

Hvis sagen var en klagesag, ville den blive hjemvist for

så vidt angår dækning af merudgifter til creme og hånd-

sprit. Dette skyldes, at kommunen ikke har undersøgt,

hvor meget creme den unge bruger. Kommunen har des-

uden ikke foretaget en vurdering af, om familien bruger

mere creme til den unge sammenlignet med en familie

med en ung uden en funktionsnedsættelse på samme al-

der. Sagen indeholder endvidere ikke oplysninger, der

kan belyse, om brugen af håndsprit er nødvendig som

følge af den unges funktionsnedsættelse. Eksempelvis

kunne lægelige oplysninger have be- eller afkræftet be-

hovet for brug af håndsprit.

Sag, hvor der mangler oplysninger om udgiftens

nødvendighed og oplysninger fra forældre

Sagen handler om et barn, der blandt andet er født med

cerebral parese og har epilepsi. Forælderen søger om

dækning af merudgifter til sondeernæring og ernærings-

drikke som følge af, at barnet ikke indtager ligeså meget

”almindelig” kost, som et jævnaldrende barn uden funk-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

tionsnedsættelse gør.

Kommunen træffer afgørelse om delvist afslag på dæk-

ning af merudgifter til sondeernæring og ernæringsdrik-

ke, idet kommunen ikke dækker det fulde ansøgte beløb,

men bevilger dækning af halvdelen af det ansøgte beløb.

Hvis sagen var en klagesag, ville den blive hjemvist. Det-

te skyldes, at der mangler oplysninger til belysning af,

hvad der er sædvanligt at have af udgifter til kost til et

barn på samme alder og i samme livssituation. Kommu-

nen har endvidere ikke indhentet oplysninger fra foræl-

deren om, hvad udgiften til kost til barnet vurderes at

være – der foreligger alene oplysninger om de samlede

udgifter til kost til både forælderen og barnet.

Sagsoplysningens betydning for afgørelsens rigtighed

I de tilfælde, hvor afgørelsen eller en del af afgørelsen ikke er

tilstrækkeligt oplyst, vil afgørelsen eller den del af afgørelsen

ofte få udfaldet hjemvisning eller ophævelse, hvis sagen havde

været en klagesag. Dette skyldes, at vi ved en klagesag ofte

ikke kan reparere på en mangel i form af, at sagen ikke er til-

strækkeligt oplyst, da der typisk er tale om mere omfattende

oplysninger/undersøgelser, der skal indhentes.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 5

Begrundelseskravet

I dette kapitel beskriver vi en række af de forhold, der er for-

bundet med henholdsvis det almindelige og det skærpede be-

grundelseskrav, som er garantiforskrifter af væsentlig betyd-

ning for afgørelsens lovlighed og rigtighed.

DET ALMINDELIGE BEGRUNDELSESKRAV

Det almindelige begrundelseskrav fremgår af forvaltningslo-

vens § 24. Kravet til en begrundelse gælder for alle skriftlige

afgørelser. Hvis der er tale om en mundtlig afgørelse, har

kommunen ikke pligt til at give en begrundelse for afgørelsen.

Kommunen har heller ikke pligt til at give en begrundelse, hvis

afgørelsen er udtryk for, at ansøgningen imødekommes fuldt

ud. Dette følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

FORVALTNINGSLOVENS § 22

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være led-

saget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud

giver den pågældende part medhold.

FORVALTNINGSLOVENS § 24

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en hen-

visning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er

truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror

på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive

de hovedhensyn, der har været bestemmende for skøns-

udøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent

indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrø-

rende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.

Det almindelige begrundelseskrav i de gennemgåede

sager

Gennemgangen af de 50 sager viser, at der er en lige stor an-

del af afgørelser, som har en mangelfuld begrundelse og som

har en tilstrækkelig begrundelse,

se figur 5.1.

Det bemærkes,

at flere af sagerne indeholder en afgørelse om flere forskellige

merudgifter. Ved besvarelsen af dette spørgsmål er der målt

på, om afgørelsen samlet set overholder det almindelige be-

grundelseskrav. Det vil sige, hvis en del af afgørelsen ikke er

tilstrækkeligt begrundet, vil udfaldet blive, at kommunens af-

gørelse ikke opfylder det almindelige begrundelseskrav.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FIGUR 5.1 OPFYLDER KOMMUNENS AFGØRELSE DET ALMINDELIGE BEGRUNDELSESKRAV?

(FVL § 24)

Note: Figuren baserer sig på 50 sager og svaret angives i antal.

I 12 sager har det ikke været relevant at måle på, om afgørel-

sen er tilstrækkelig begrundet. Dette skyldes enten, at der er

tale om en mundtlig afgørelse, eller at der er tale om en afgø-

relse, som er udtryk for, at ansøgningen imødekommes fuldt

ud. I disse 12 tilfælde gælder forvaltningslovens krav til en be-

grundelse ikke.

Begrundelseskravets betydning for afgørelsens rigtig-

hed

I forbindelse med klagesagsbehandling i Ankestyrelsen hænger

begrundelseskravet, både det almindelige og det skærpede,

nøje sammen med oplysningspligten. Hvis en afgørelse ikke er

tilstrækkeligt begrundet og samtidig ikke indeholder tilstræk-

kelige oplysninger til, at der ved en klagesagsbehandling kan

rettes op på manglen, vil det medføre, at afgørelsen er ugyl-

dig.

Modsat kan der ved en behandling af en klagesag rettes op på

en mangelfuld begrundelse, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Begrundelsesmanglen vil i det tilfælde ikke medføre ugyldig-

hed, selvom begrundelseskravet er en garantiforskrift.

I de 19 sager, hvor det almindelige begrundelseskrav ikke er

opfyldt, er der i syv sager tilstrækkelige oplysninger til, at vi

kan reparere på kommunens begrundelsesmangel. Derfor ville

disse syv afgørelser eller dele af afgørelser blive stadfæstet el-

ler ændret, hvis sagerne var klagesager. Modsat er der i 12

sager ikke tilstrækkelige oplysninger, og vi kan derfor ikke re-

parere på kommunens begrundelsesmangel. Derfor vil afgørel-

sen eller dele af afgørelsen i de 12 sager enten blive ophævet

eller hjemvist.

MANGELFULD BE-

GRUNDELSE KAN

REPARERES VED

KLAGEBEHAND-

LING VIA

TILSTRÆKKELIG

SAGSOPLYSNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

I det følgende beskrives sagseksempler, hvor begrundelses-

manglen henholdsvis kan repareres og ikke kan repareres.

SAGSEKSEMPLER PÅ MANGELFULD BEGRUNDELSE,

DER KAN REPARERES

Sag med manglende redegørelse for hovedhensyn

Sagen handler om personkredsvurderingen i forhold til et

barn, som har fået konstateret glutenallergi. Kommunen

giver afslag på, at forældrene er omfattet af personkred-

sen. Kommunen angiver alene som begrundelse, at der

lægges vægt på udtalelse fra skolen samt fra sygehuset.

Kommunen har ikke nærmere redegjort for, hvilke oplys-

ninger der er tillagt afgørende betydning. Kommunen har

ikke angivet hvilke hovedhensyn, der har været bestem-

mende for den skønsmæssige afgørelse. Sagen indehol-

der dog tilstrækkelige oplysninger i form af udtalelse fra

skolen og sygehuset. Der er derfor tilstrækkelige oplys-

ninger til, at vi kan vurdere, at lidelsen ikke er indgriben-

de. Sagen ville derfor blive stadfæstet, hvis sagen var en

klagesag.

Sag med manglende redegørelse for hovedhensyn

Denne sag handler også om personkredsvurdering.

Kommunen giver afslag med den begrundelse, at det på

baggrund af erklæring indhentet fra psykiatrien vurderes,

at den unge ikke har en langvarig og indgribende lidelse.

Kommunen angiver dog ikke, hvilke hovedhensyn der har

været bestemmende for vurderingen. Sagen indeholder

dog oplysninger fra psykiatrien, og forældrene har i for-

bindelse med ansøgningen også beskrevet den unges

funktionsniveau. Sagen indeholder således tilstrækkelige

oplysninger til, at vi kan vurdere, at funktionsniveauet

ikke er betydeligt nedsat. Sagen ville derfor være blive

stadfæstet, hvis sagen var en klagesag.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPLER PÅ MANGELFULD BEGUNDELSE,

DER IKKE KAN REPARERES

Sag med manglende sammenligningsgrundlag

Sagen handler om blandt andet afslag på dækning af

merudgifter til tøj og sko. Kommunen giver afslag med

den begrundelse, at der ikke foreligger oplysninger om,

at barnet slider mere på tøj og sko eller glemmer mere

end andre børn på samme alder. Kommunen har dog ik-

ke henvist til, hvad der vurderes at være en sædvanlig

udgift til tøj og sko til et barn på samme alder. Kommu-

nen har derfor ikke anvendt et sammenligningsgrundlag i

forhold til at vurdere, om der er en nødvendig merudgift.

Sagen indeholder ikke oplysninger om, om barnet slider

mere på tøj og sko eller glemmer mere end andre børn

på samme alder uden en funktionsnedsættelse. Sagen

ville derfor blive hjemvist, hvis sagen var en klagesag.

Sag med manglende sammenligningsgrundlag

I denne sag har kommunen blandt andet givet afslag på

dækning af merudgifter til creme med den begrundelse,

at alle familier med børn har udgifter til creme. Kommu-

nen har dog ikke nærmere undersøgt eller redegjort for,

om den unge som følge af funktionsnedsættelsen skal

smøres mere med creme end andre unge på samme al-

der uden en funktionsnedsættelse. Det er hermed ikke

muligt at foretage en vurdering af, om forælderens udgif-

ter til creme overstiger de udgifter, som andre forældre

til børn på samme alder uden en funktionsnedsættelse

har. Kommunen har ikke anvendt et sammenlignings-

grundlag i forhold til at vurdere, om der er en nødvendig

merudgift. Sagen indeholder hermed ikke tilstrækkelige

oplysninger til, at vi kan vurdere, om forældrene har en

nødvendig merudgift til creme. Sagen ville blive hjemvist,

hvis sagen var en klagesag.

ET SKÆRPET

BEGRUNDELSES-

KRAV VED

HEL/DELVIS

FRAKENDELSE

DET SKÆRPEDE BEGRUNDELSESKRAV

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved

afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en tidligere til-

kendt ydelse. Dette fremgår af en udtalelse fra Folketingets

Ombudsmand og en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 udtalt,

at begrundelsen i tilfælde, hvor der sker frakendelse af

en tidligere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen

til, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for

ydelsen, dels en særskilt begrundelse for, hvorfor ydel-

sen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet

indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har

ændret sin vurdering. Det bør desuden fremgå af be-

grundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at

borgeren tidligere er blevet anset for berettiget til ydel-

sen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis den ændre-

de vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgiv-

ning, administrativ praksis og/eller kommunens service-

niveau.

I principafgørelsen 87-12, har Ankestyrelsen fastslået, at

kommunen har mulighed for at foretage en ændret vur-

dering i forhold til tidligere. Kommunen kan for eksempel

have begået fejl, som har medført, at borgeren, uden re-

elt at opfylde betingelserne, er blevet betragtet som om-

fattet af personkredsen, og dermed uberettiget er blevet

tilkendt merudgiftsydelser. Kommunen er berettiget til at

rette op på en sådan fejl. Der er dog et krav om en mere

uddybende begrundelse for årsagen til den ændrede vur-

dering.

Det skærpede begrundelseskrav i de gennemgåede sa-

ger

Undersøgelsen viser, at det i 11 ud af de i alt 30 opfølgnings-

afgørelser har været relevant at måle på, om det skærpede

begrundelseskrav er opfyldt. I 19 sager har det ikke været re-

levant, da der i forbindelse med opfølgningen ikke er nedsat

eller frakendt en tidligere bevilget merudgiftsydelse. I de 11

sager, hvor det er relevant, viser undersøgelsen, at det skær-

pede begrundelseskrav ikke er opfyldt i næsten halvdelen af

sagerne. Afgørelsen i disse sager indeholder således ikke en

tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor forælderen/forældrene

ikke længere har ret til merudgiftsydelsen eller ikke længere

har ret til merudgiftsydelsen i samme omfang,

se figur 5.2.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen af spørgsmålet er målt

på, om det skærpede begrundelseskrav samlet set er opfyldt.

Det vil sige, at hvis en sag handler om flere merudgifter, og

det skærpede begrundelseskrav kun er opfyldt for en del af

merudgifterne, vil besvarelsen, som figur 5.2 illustrerer, være,

at det skærpede begrundelseskrav ikke er opfyldt.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

FIGUR 5.2 ER DET SKÆRPEDE BEGRUNDELSESKRAV OPFYLDT?

Note: Figuren baserer sig på 30 opfølgningssager og svaret angives i antal.

Det skærpede begrundelseskravs betydning for afgørel-

sens rigtighed

Blandt de seks sager, der ikke lever op til det skærpede be-

grundelseskrav, er der to sager, som alligevel ville blive stad-

fæstet i Ankestyrelsen, hvis sagerne var klagesager. Det vil si-

ge, at der i disse to er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan

reparere på kommunens begrundelsesmangel. I de resterende

fire sager er der derimod ikke tilstrækkelige oplysninger til, at

vi kan rette op på kommunens begrundelsesmangel. Disse sa-

ger ville derfor blive ophævet eller hjemvist, hvis sagerne var

klagesager.

I det følgende beskrives sagseksempler, hvor begrundelses-

manglen henholdsvis kan repareres og ikke kan repareres.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPLER PÅ MANGELFULD BEGRUNDELSE,

DER KAN REPARERES

Eksempel et

Sagen handler om ophør af dækning af merudgifter som

følge af, at kommunen ikke længere vurderer, at foræl-

drene er omfattet af personkredsen. Forældrene har tid-

ligere fået dækket merudgifter til kost som følge af bar-

nets fødevareallergi. Kommunen begrunder ikke i afgø-

relsen, hvad der er ændret i forhold til tidligere, som gør,

at det vurderes, at forældrene ikke længere er omfattet.

Kommunen skriver alene i afgørelsen, at der lægges

vægt på de indhentede statusattester. Kommunen angi-

ver hermed ikke, hvilke hovedhensyn som har været af-

gørende for vurderingen. Sagen indeholder dog tilstræk-

kelige oplysninger i form af lægelige oplysninger, oplys-

ninger fra barnets tidligere børnehave samt skole og op-

lysninger fra forældrene selv. Sagen ville derfor blive

stadfæstet, hvis det var en klagesag. Der er tilstrækkeli-

ge oplysninger til, at vi kan vurdere, at barnet ikke læn-

gere har en indgribende lidelse. Det fremgår blandt andet

af forældrenes egne oplysninger, at barnet ikke længere

har fødevareallergi. Begrundelsesmanglen får derfor ikke

betydning for afgørelsens resultat.

Eksempel to

Sagen handler blandt andet om dækning af merudgifter

til plastre som følge af, at den unge har insuflon. Foræl-

derene har tidligere fået dækket udgiften hertil. I forbin-

delse med opfølgningen giver kommunen afslag på fort-

sat dækning af merudgifter hertil. Kommunen redegør

ikke for, hvad der er ændret i forhold til tidligere, som

gør, at der fremadrettet ikke længere kan dækkes mer-

udgifter hertil. Hvis sagen var en klagesag ville vi dog

stadfæste afgørelsen, da sagen indeholder tilstrækkelige

oplysninger til, at vi kan vurdere, at plastrene i den kon-

krete sag ikke er en nødvendig merudgift. Det fremgår af

sagen, at forældrene oplyser, at plastrene skal bruges til

svømning og idræt i skolen. Vi vurderer derfor, at udgif-

ten skal dækkes gennem undervisningssektoren. Be-

grundelsesmanglen får derfor ikke betydning for afgørel-

sens resultat.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPLER PÅ MANGELFULD BEGRUNDELSE,

DER IKKE KAN REPARERES

Eksempel et

Kommunen har tidligere vurderet, at forældrene er om-

fattet af personkredsen for dækning af merudgifter. I

forbindelse med opfølgningen vurderer kommunen, at

forældrene ikke længere er omfattet. Kommunen redegør

dog ikke for, hvad der er sket af ændringer, som gør, at

den unges funktionsnedsættelse ikke længere vurderes

at være betydeligt nedsat. Sagen er ikke tilstrækkeligt

oplyst i forhold til, at det er muligt at foretage en vurde-

ring af, om den unges funktionsniveau skal vurderes ud

fra situationen med eller uden medicin. Det er hermed

ikke muligt at tage konkret stilling til, om den unge sam-

let set har en betydelig nedsat funktionsevne. Sagen in-

deholder ikke oplysninger om, på hvilken baggrund

kommunen tidligere har fundet forældrene omfattet af

personkredsen. Desuden mangler der oplysninger fra

skolen om, hvordan den unge er påvirket af astma, aller-

gi og de psykiske lidelser. Sagen ville blive hjemvist, hvis

sagen var en klagesag.

Eksempel to

I denne sag har kommunen tidligere bevilget dækning af

den fulde udgift til creme, men i forbindelse med opfølg-

ningen nedsættes merudgiftsydelsen i form af, at kom-

munen fratrækker en egenbetaling til creme. Kommunen

har i begrundelsen ikke redegjort for, hvad der er æn-

dret, som gør, at forælderen ikke længere er berettiget

til dækning af den fulde udgift. Kommunen har ikke ind-

hentet oplysninger til belysning af, hvad der kan anses

for sædvanligt, at forældre til børn på samme alder uden

en funktionsnedsættelse har af udgifter til almindelig

creme på et år. Sagen indeholder således ikke tilstræk-

kelige oplysninger til, at vi ved en klagesag kunne have

repareret på kommunens begrundelsesmangel. Sagen

ville blive hjemvist, hvis sagen var en klagesag.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SÆRLIGT I FORHOLD TIL PERSONKREDSSAGER

Undersøgelsen viser, at flere kommuner i personkredssager

har udfordringer i forhold til at begrunde afgørelserne tilstræk-

keligt. Det gør sig særligt gældende i forhold til vurderingen af,

om barnets/den unges lidelse er indgribende eller om funkti-

onsniveauet er betydeligt nedsat. Kommunerne ses ofte ikke at

have foretaget en vurdering af, om barnets/den unges lidelse

eller funktionsniveau skal vurderes ud fra situationen med eller

uden den medicinske behandling, når barnet/den unge er i lø-

bende medicinsk behandling.

Når kommunen tager stilling til, om en forælder er omfattet af

personkredsen for dækning af merudgifter som følge af, at

barnet/den unge har en betydelig og varigt nedsat psykisk el-

ler fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langva-

rig lidelse, skal kommunen først og fremmest tage stilling til,

om funktionsevnen eller lidelse skal vurderes ud fra situationen

med eller uden medicin – i de tilfælde, hvor barnet eller den

unge er i løbende medicinsk behandling.

Funktionsniveauet eller lidelsen skal som udgangspunkt vurde-

res med den medicinske behandling. Dette gælder dog ikke,

hvis ophør med behandlingen vil være akut livstruende eller vil

medføre en umiddelbar risiko for væsentlig eller varigt nedsat

funktionsevne. Kommunen skal derfor tage konkret og be-

grundet stilling til, om ophør med behandlingen vil været akut

livstruende eller vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig

eller varigt nedsat funktionsevne.

PERSONKREDS-

SAGER

Kommunen skal tage

stilling til, hvorvidt

funktionsnedsættelsen

eller lidelsen vurderes

ud fra situationen

med/uden medicin,

når barnet/den unge

er i løbende medicinsk

behandling.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPEL PÅ VURDERING AF PERSONKREDS

MED/UDEN MEDICIN

Eksempel

Sagen handler om en ung, der lider af astma, græspol-

lenallergi, blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke

færdigheder og gennemgribende mental udviklingsfor-

styrrelse samt enuresis nocturna.

Kommunen træffer afgørelse om, at forældrene ikke

længere er i personkredsen for dækning af nødvendige

merudgifter.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at den unge

er i medicinsk behandling for sin astma. Det fremgår

endvidere af forældrenes oplysninger, at den unge er i

behandling for sin allergi i pollensæsonen med piller, in-

halator, øjendråber og næsespray. Det er uklart, hvorvidt

den unge er i medicinsk behandling for sine psykiske li-

delser.

Kommunen har ikke foretaget en vurdering af, om funk-

tionsniveauet skal vurderes ud fra situationen med eller

uden medicin.

Hvis sagen var en klagesag, ville den blandt andet blive

hjemvist til nærmere stillingtagen til, om den unges

funktionsniveau skal vurderes med eller uden medicinsk

behandling.

VIGTIGT MED EN

KONKRET OG

INDIVIDUEL

VURDERING

OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

En del af begrundelseskravet er også, at kommunen skal fore-

tage en konkret og individuel vurdering. Hvis kommunen ikke

har foretaget en konkret og individuel vurdering, vil afgørelsen

typisk lide af en begrundelsesmangel. Det forhold, at kommu-

nen skal foretage en konkret og individuel vurdering, har der-

for nær sammenhæng med begrundelseskravet.

I 18 afgørelser eller dele af afgørelser, har kommunen ikke fo-

retaget en konkret og individuel vurdering. Kommunen skal al-

tid foretage en konkret og individuel vurdering af omstændig-

hederne i den enkelte sag, i forhold til om betingelserne for

dækning af merudgifter er opfyldt. Det er derfor ikke tilstræk-

keligt, at kommunen anlægger generelle betragtninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

OM KOMMUNENS SERVICENIVEAU

Undersøgelsen viser, at kommunernes begrundelse i nogle sa-

ger er mangelfuld som følge af, at kommunen alene som be-

grundelse for afgørelsen henviser til kommunens generelle

serviceniveau.

SERVICENIVEAU

MÅ IKKE

MEDFØRE, AT

SKØN SÆTTES

UNDER REGEL

SERVICELOVENS § 138

Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træf-

fe beslutning om at fastsætte generelle vejledende ser-

viceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter lo-

ven.

Kommunerne kan ifølge servicelovens § 138 vælge at fastsæt-

te serviceniveauer for den hjælp, der ydes i kommunen. Et

serviceniveau indebærer, at den enkelte kommune kan fast-

sætte nogle vejledende retningslinjer om, hvilken type hjælp

der kan gives til bestemte typer af behov eller målgrupper.

Kommunen skal dog fortsat foretage en konkret og individuel

vurdering i hver enkelt sag. Kommunen har således forbud

mod at sætte skøn under regel. Kommunen kan derfor ikke

undlade at iværksætte den hjælp, der er behov for, alene med

henvisning til kommunens kvalitetsstandarder eller serviceni-

veau.

Nedenstående viser to sagseksempler, hvor kommunens be-

grundelse er mangelfuld i relation til serviceniveau.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPLER MED MANGELFULD BEGRUNDELSE

I RELATION TIL SERVICENIVEAU

Eksempel et

I denne sag har kommunen som en del af begrundelsen

for afslaget blot henvist til kommunens serviceniveau.

Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at begrunde, hvordan

de enkelte udgifter er beregnet eller til at begrunde,

hvorfor de enkelte udgifter eventuelt ikke kan dækkes

som merudgifter. Forældrene søger om dækning af mer-

udgifter til diabeteskost, vådservietter, medlemskab af

diabetesforeningen, medicinudgifter, juice og druesukker

m.v. samt merudgifter til transport til kontroller som føl-

ge af den unges diabetes. Kommunen giver afslag på

dækning af merudgifter som følge af, at udgifterne ikke

overstiger minimumsbeløbet. Kommunens afgørelse in-

deholder ikke nærmere oplysninger om, hvordan kom-

munen har beregnet de enkelte merudgifter. Desuden

har kommunen alene medtaget udgifter til diætkost, in-

sulinpen og befordring i kommunens afgørelse. Det er ik-

ke begrundet, hvorfor udgifterne til vådservietter, med-

lemskab af diabetesforeningen, medicinudgifter samt

juice og druesukker m.v. ikke er medtaget ved beregnin-

gen. Kommunen henviser i afgørelsen blot til, at der ved

vurderingen af ansøgningen er taget udgangspunkt i det

vedtagne serviceniveau.

Hvis sagen var en klagesag, ville vi hjemvise sagen som

følge af den mangelfulde begrundelse og manglende op-

lysninger.

Eksempel to

I denne sag har kommunen i afgørelsen henvist til, at

udgiften til kost til et barn under 18 år er 1.500 kr. om

måneden, jf. kommunens serviceniveau. Af kommunens

offentliggjorte serviceniveau fremgår det ikke, ud fra

hvilke oplysninger, eller hvordan denne udgift er fastsat

til 1.500 kr. om måneden. Forælderen har søgt om dæk-

ning af merudgifter til sondeernæring og ernæringsdrik-

ke. Kommunen giver afslag på dækning heraf med hen-

visning til, at forælderens udgifter til kost til barnet er

mindre end 1.500 kr. om måneden. Kommunen ses ikke

at have foretaget en konkret og individuel vurdering af

forælderens samlede udgifter til kost til barnet sammen-

Det bemærkes, at sagen også hjemvises som følge af, at kommunen fejlagtigt kun

har udregnet merudgifterne for 3,5 måneder og hermed indtil den unge fylder 18 år.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

holdt med udgifter til kost til et barn på samme alder og i

samme livssituation.

Hvis sagen var en klagesag, ville vi hjemvise sagen som

følge af den mangelfulde begrundelse og manglende op-

lysninger.

I forbindelse med undersøgelsen ses også nogle gode eksem-

pler fra en kommunes serviceniveau. Vi bemærker, at neden-

stående alene er gode eksempler og ikke et udtryk for, at vi

ved denne undersøgelse har foretaget en generel gennemgang

af og herved forholdt os til kommunernes serviceniveauer.

UDGIFTER TIL TØJVASK

Kommunen skriver blandt andet i serviceniveauet, at det

vedrørende vask af tøj i vaskemaskine, skønnes, at nor-

mal vask er ca. 2,2 vaske pr. person pr. uge, og forklarer

herefter, at skønnet af normalforbruget er foretaget på

baggrund af oplysninger om en husstand på 2,2 perso-

ner, jf. Energistyrelsen og SEAS-NVE. Det fremgår endvi-

dere af takstbilaget til serviceniveauet, hvorledes kom-

munen har beregnet, hvad det samlet set koster at vaske

en vask tøj i forhold til vand, energi og sæbeforbrug.

Kommunen har ved beregningen beskrevet, hvilke tak-

sterne for henholdsvis vand, energi og sæbe der er taget

udgangspunkt i.

UDGIFTER TIL BEKLÆDNING OG FODTØJ

Ligeledes fremgår det af kommunens serviceniveau, at

der kan ydes hjælp til tøj og sko, såfremt udgifterne er

en følge/konsekvens af barnets funktionsnedsættelse; at

det er dokumenteret, at udgiften ikke kan undgås ved

pædagogiske tiltag (afledning m.v.); og udgifterne over-

stiger de udgifter en familie almindeligvis har til tøj.

Kommunen har i den forbindelse igen henvist til bilaget

med takster, hvori der er redegjort for, hvad kommunen

har taget udgangspunkt i, ved deres vurdering og fast-

sættelse af, hvad der kan anses for et årligt normalfor-

brug, herunder hvilke udgifter der er forbundet hermed.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 6

INDDRAGELSE AF RELEVANTE

PRINCIPPER

I dette afsnit beskriver vi relevante generelle principper, som

kommunen skal have for øje i sagsbehandlingen. Disse knytter

sig både til kommunens oplysningspligt og i forhold til kommu-

nens begrundelse for afgørelsen.

SUBSIDIARITETSPRINCIPPET

MERUDGIFTEN MÅ

IKKE KUNNE

DÆKKES AF

ANDEN

BESTEMMELSE

En betingelse for dækning af merudgifter efter servicelovens §

41 er, at merudgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmel-

ser i serviceloven. Det fremgår direkte af bestemmelsens ord-

lyd.

Undersøgelsen viser, at flere afgørelser eller dele af afgørelser

ikke er i overensstemmelse med regler og praksis som følge

af, at kommunen har bevilget dækning af en merudgift efter

servicelovens § 41, hvor udgiften skulle have været dækket ef-

ter en anden bestemmelse i serviceloven.

SEKTORANSVARLIGHEDSPRINCIPPET

MERUDGIFTEN MÅ

IKKE KUNNE

DÆKKES AF

ANDEN

LOVGIVNING

En betingelse for dækning af merudgifter efter servicelovens §

41 er, at merudgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Det fremgår også direkte af bestemmelsens ordlyd.

I undersøgelsen ses sager, hvor kommunen ikke forud for af-

gørelsen om dækning af merudgifter har undersøgt, om udgif-

ten kan dækkes efter anden lovgivning, men blot giver afslag

på dækning af merudgiften med den begrundelse, at udgiften

skal dækkes efter anden lovgivning.

I nogle sager er det relevant for kommunen at inddrage sek-

toransvarlighedsprincippet.

Dette gælder i de tilfælde, hvor en

anden sektor er ansvarlig for afholdelsen af den ansøgte ud-

gift/ydelse. Hvis kommunen ikke inddrager sektoransvarlig-

hedsprincippet kan det betyde, at kommunen bevilger dækning

af en ydelse efter reglerne om merudgifter, selvom udgiften

bør dækkes af en anden sektor.

Det følger af princippet om sektoransvarlighed, at en myndighed eller sundheds-

væsenet som hovedregel er ansvarlig for, at de ydelser, der leveres af myndigheden

eller sundhedsvæsenet, kan bruges af borgerne, herunder også borgere med en

funktionsnedsættelse. Ankestyrelsens principafgørelse 22-17.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

SAGSEKSEMPLER PÅ ANDEN LOVGIVNING

Sag om sektoransvarlighedsprincippet

I denne sag har kommunen i forbindelse med opfølgning

på merudgiftsbevillingen truffet afgørelse om ophør af

dækning af merudgifter til transport til kontroller på sy-

gehuset med henvisning til, at udgiften skal dækkes efter

anden lovgivning. Kommunen har dog ikke undersøgt,

om udgiften faktisk kan dækkes efter anden lovgivning -

i dette tilfælde sundhedslovgivningen. Det er en del af

kommunens undersøgelsespligt at oplyse, om udgiften

faktisk kan dækkes efter anden lovgivning. Kommunen

kan derfor ikke give afslag på fortsat dækning af udgifter

med den begrundelse. Hvis sagen var en klagesag, ville

vi ophæve kommunens afgørelse.

Sag om sektoransvarlighedsprincippet

I denne sag har kommunen bevilget dækning af merud-

gifter til den fulde udgift til ernæringsdrikke. Dette er ik-

ke i overensstemmelse med regler og praksis. I sagen er

der tale om et ernæringspræparat, som er tilskudsberet-

tiget efter sundhedslovgivningen, bekendtgørelse om til-

skud til ernæringspræparater § 4, stk. 1. Der ydes såle-

des dækning af 60 % af udgiften efter sundhedslovgiv-

ningen. Derfor er det alene 40 % af udgiften, som kan

dækkes som en nødvendig merudgift. Hvis sagen var en

klagesag, ville vi ændre kommunens afgørelse i forhold

til, at der alene kan dækkes 40 % som en merudgift efter

servicelovens § 41.

Sag om sektoransvarlighedsprincippet

Sagen handler om dækning af kørselsudgifter samt kost-

udgifter i forbindelse med et barns længerevarende ind-

læggelse og efterfølgende kontroller samt behandling på

sygehuset. Kommunen giver afslag på nogle af kørsels-

udgifterne samt nogle af udgifterne til kost. Kommunen

begrunder afslaget med, at det er udgifter, som skal

dækkes af Regionen og dermed af sundhedslovgivningen.

Det er en del af kommunens undersøgelsespligt at oply-

se, om udgifterne faktisk kan dækkes efter anden lovgiv-

ning. Vi henviser til vores principafgørelse 30-17, som

handler om, hvorvidt et produkt er et hjælpemiddel eller

et behandlingsredskab. Det fremgår af denne sag, at hvis

kommunen er i tvivl, om et produkt er et hjælpemiddel

eller et behandlingsredskab, skal kommunen søge afkla-

ret, om produktet kan bevilges efter sundhedslovgivnin-

gen. Ansvaret for denne afklaring påhviler ikke alene

kommunen, men er et fælles ansvar mellem kommunen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

og sundhedssektoren. Det er alene sundhedssektoren,

der kan tage stilling til, om der er tale om et behand-

lingsredskab. Vi finder, at principperne finder tilsvarende

anvendelse i forhold til denne sag. Det vil sige, at kom-

munen først skal afklare, om udgifterne kan dækkes via

Regionen og dermed bevilges efter sundhedslovgivnin-

gen, før kommunen kan vurdere sagen efter merudgifts-

reglerne. Hvis sagen var en klagesag, ville vi hjemvise

sagen.

KOMPENSATIONSPRINCIPPET

Den helt grundlæggende tankegang bag bestemmelsen om

dækning af merudgifter er kompensationsprincippet, hvorefter

familier med børn eller unge med funktionsnedsættelse skal

kompenseres for følgerne af barnets eller den unges nedsatte

funktionsevne.

Kommunen skal efter kompensationsprincippet foretage en

vurdering af, hvorvidt den ansøgte merudgift er nødvendig

som følge af barnet/den unges funktionsnedsættelse. Kommu-

nen skal her vurdere, om den ansøgte udgift overstiger de ud-

gifter, som også familier med raske børn/unge på samme alder

som det pågældende barn/unge sædvanligvis har.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i nogle sager ikke fore-

tager en udmåling af merudgifterne i overensstemmelse med

regler og praksis som følge af, at kommunen ikke har foreta-

get en vurdering i overensstemmelse med kompensationsprin-

cippet.

For eksempler på sager, hvor kommunen ikke har inddraget

kompensationsprincippet henvises til kapitel 4, side 22.

MERUDGIFTEN

SKAL VÆRE

NØDVENDIG OG

OVERSTIGE

ALMINDELIGE

UDGIFTER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 7

Andre forhold i

sagsbehandlingen

PARTSHØRING

Undersøgelsen viser, at kommunerne i syv ud af i alt 18 sager,

hvor det er vurderet relevant med partshøring, ikke har fore-

taget tilstrækkelig partshøring.

MANGLENDE

PARTSHØRING

KAN REPARERES

VED KLAGESAG

Manglende partshøring er en fejl, som vi ved en klagesagsbe-

handling kan reparere. Kommunens eventuelle manglende

overholdelse af partshøringsreglerne, vil normalt ikke føre til,

at afgørelsen er ugyldig. Det skyldes, at borgeren i forbindelse

med en klagesagsbehandling hos Ankestyrelsen bliver bekendt

med sagens oplysninger og får mulighed for at komme med

bemærkninger.

SAGSEKSEMPEL, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR FO-

RETAGET DEN TILSTRÆKKELIGE PARTSHØRING

Eksempel

Sagen er en personkredssag, hvor kommunen har vurde-

ret, at forældrene ikke er omfattet af den personkreds,

der har ret til dækning af merudgifter. Der er tale om en

nyansøgning om dækning af udgifter til psykologsamta-

ler, da barnet eventuelt har selektiv mutisme. Forældre-

ne har givet samtykke til, at kommunen kan indhente

udtalelser fra skole, fritidshjem og psykolog. Kommunen

har indhentet udtalelser fra disse og lagt vægt på dem

ved vurderingen af, at forældrene ikke er omfattet af

personkredsen. Det fremgår ikke af sagen, at kommunen

har partshørt forældrene over udtalelserne.

ANDET

I de sager, som ville blive hjemvist, ændret eller ophævet, vil

vi ved en klagesagsbehandling og dermed ved denne undersø-

gelse som udgangspunkt ikke udtale kritik. Kritikken vil ligge i

selve resultatet og begrundelsen. Der kan dog herudover være

forhold i kommunens sagsbehandling, som Ankestyrelsen har

bemærkninger eller kritik til.

Ved gennemgangen af sagerne i denne undersøgelse, er der

forskellige forhold herunder fejl fra kommunernes side, som

ville give anledning til bemærkninger eller kritik, hvis der var

tale om en klagesag.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

Helhedsvurdering

Vi har i enkelte sager bemærket, at kommunen ikke har be-

handlet sagen efter alle de muligheder, der er for at give hjælp

efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedslovens

§ 5, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål

om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give

hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning

og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på,

om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller ef-

ter anden lovgivning.

Hurtighedsprincippet

I to sager har vi desuden bemærket, at kommunerne har væ-

ret henholdsvis seks og otte måneder om at behandle ansøg-

ningen om merudgifter, hvorfor kommunen her ikke vurderes

at overholde hurtighedsprincippet, der følger af retssikkerheds-

lovens § 3, stk. 1.

Notatpligten

I en enkelt sag har vi i bemærkningerne noteret, at kommunen

skal være opmærksom på notatpligten, der følger af offentlig-

hedslovens § 13, stk. 1. Kommunen refererer i afgørelsen til et

opfølgningsmøde med borger, hvor der skulle være talt om

blandt andet hjælpemidler. Det foreliggende journalnotat fra

kommunen indeholder ikke oplysninger om, at der er talt her-

om, herunder hvad der er aftalt.

Vejledningsforpligtelse

I én sag har kommunen bevilget en del af de ansøgte merud-

gifter, men disse kommer dog ikke til udbetaling, da de totale

merudgifter ifølge kommunens beregning udgør 4.568,79 kr.

Minimumsgrænsen er 4.752 kr. (2017 takst).

Vi har bemærket, at kommunen ikke har taget stilling til alle

de ansøgte dele, da det derved ikke kan udelukkes, at foræl-

drene kommer op over minimumsbeløbet. Vi bemærker herun-

der også, at det ikke fremgår af sagens akter, at kommunen i

samarbejde med forældrene har forsøgt at undersøge, hvorvidt

der kunne være andre merudgifter, således de samlet set

overstiger minimumsbeløbet - også set i lyset af, at der i sa-

gen er tale om et nydiagnosticeret barn og en førstegangsbe-

villing/ansøgning. I et sådant tilfælde har kommunen en vej-

ledningsforpligtelse i forhold til at vejlede forældrene, herunder

undersøge hvorvidt forældrene har yderligere udgifter som føl-

ge af barnets funktionsnedsættelse, der eventuelt ville kunne

dækkes efter merudgiftsbestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 8

Gode sagsbehandlingsskridt

INDDRAGELSE AF BORGERNE

I sager om dækning af merudgifter

ne/forsørgerne, der er ydelsesmodtagere.

det

forældre-

Forældrene har i høj grad været inddraget i forløbet i 34 ud af

de 50 sager, mens de i otte sager har været inddraget i nogen

grad,

se figur 8.1.

FIGUR 8.1 HAR BORGEREN (ANSØGER/YDELSESMODTAGER) VÆRET INDDRAGET I FORLØBET?

(RTL § 4)

Note: Figuren er baseret på 50 sager og svarene er angivet i antal.

Det er endvidere positivt, at kommunen i 39 ud af 50 sager i

høj grad og i nogen grad har forholdt sig til borgers oplysnin-

ger i afgørelsen,

se figur 8.2.

FIGUR 8.2 HAR KOMMUNEN FORHOLDT SIG TIL BORGERS OPLYSNINGER I AFGØRELSEN?

Note: Figuren er baseret på 50 sager og svarene er angivet i antal.

I henhold til vurderingen af, om betingelserne for dækning af

nødvendige merudgifter er opfyldt, vil det ofte være nødven-

digt at indhente flere oplysninger for at foretage en helheds-

vurdering af barnets/den unges samlede livssituation. Borgers

oplysninger indgår derfor oftest som en del af en større

mængde oplysninger i sagen. De oplysninger, der er indhentet

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

til belysning af sagen, kan indgå i vurderingen af sagen med

forskellig vægt i forhold til typen af den ansøgte merudgift

samt typen af den indhentede oplysning.

KLAGEVEJLEDNING

Undersøgelsen viser, at der ud af de i alt 34 afgørelser, hvor

der skulle gives en klagevejledning, alene er to afgørelser,

hvor klagevejledning ikke er korrekt. I disse sager har kom-

munen givet indtryk af, at der alene kan klages skriftligt.

Det ses også, at kommunen i en lang række sager vælger at

give en klagevejledning, selvom borgeren har fået fuldt ud

medhold. Dette gør sig gældende i 16 sager ud af de 48 sager,

hvor der er givet klagevejledning.

Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke føre til, at

en afgørelse bliver ugyldig, men det kan få betydning for vur-

deringen af, om klagefristen er overholdt.

Kommunerne ses på baggrund af denne undersøgelse at være

gode til at give korrekte klagevejledninger til borgerne.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

KAPITEL 9

Hjemmel, omfang og metode

GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSER

Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgø-

relser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i over-

ensstemmelse med lovgivningen og praksis.

Lovgrundlaget fremgår af kapitel i 11 i lovbekendtgørelse nr.

188 af 8. marts 2018 om retssikkerhed og administration på

det sociale område (retssikkerhedsloven), og §§ 20-24 i Soci-

al- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1249 af 13.

november 2017 om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen

benytter til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i over-

ensstemmelse med lovgivningen, og for at sikre ensartethed

og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgel-

serne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver

praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette

den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrel-

sesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikker-

hedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det kommunal-

politiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersø-

gelser og understreger kommunalbestyrelsens ansvar for at

sikre retssikkerhed i kommunens afgørelser.

Legalitetsvurdering

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal

sager og foretager en gennemgang af disse med henblik på en

legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af

afgørelsens rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens

praksis, dels en formel vurdering af sagen i forhold til forvalt-

ningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

DELTAGENDE KOMMUNER

I alt vælges 10 kommuner til at indgå i undersøgelsen. Kom-

munerne udvælges skønsmæssigt på baggrund af flere kriteri-

er med henblik på at repræsentere et bredt udsnit:

•

Kommunal- og regional spredning.

•

Kommunestørrelse.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

•

Om landets kommuner løbende deltager i andre praksisun-

dersøgelser. Ingen af de udvalgte kommuner har således del-

taget i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om servicelovens

§ 42 fra 2016.

Tal fra Ankestatistikken, herunder om kommunerne havde

klagesager i 2016 (antal afgjorte sager) og om klagesagerne

er blevet omgjort af kommuner med høj og lav omgørelses-

procent)

Følgende kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen:

•

Faaborg-Midtfyn

•

Billund

•

Rudersdal

•

Fredensborg

•

Halsnæs

•

Roskilde

•

Guldborgsund

•

Aarhus

•

Holstebro

•

Hjørring

INDKALDELSE AF SAGER

Undersøgelsen baseres på i alt 50 sager fra de 10 kommuner.

Sagerne udvælges ved, at kommunerne skal sende de seneste

trufne afgørelser frem til 31. december 2017.

Kommunerne

skal indsende samtlige akter i de udvalgte sager. Hvis der

kommer akter ind på sagen i tidsrummet mellem den 31. de-

cember 2017 og til at kommunen sender sagen til AST skal

disse også sendes med.

Kommunerne skal også sende de akter, der er lagt på sagen i

tidsrummet mellem datoen for kommunernes afgørelse og

frem til datoen for modtagelse af indkaldelsesbrevet. Hver

kommune skal sende:

•

To sager om merudgifter, hvor der forud for afgørelsen ikke

var bevilget merudgifter (førstegangsbevillinger).

Tre sager om merudgifter, hvor der er foretaget opfølgning

på merudgiftsydelsen (opfølgningssager). Dette omfatter

hermed sager, hvor der både er sket frakendelse/ophør af

merudgiftsydelsen, eller hvor der er sket ændringer i både

nedadgående og opadgående retning i merudgiftsydelsen

eller ingen ændringer i merudgiftsydelsen. De fem sager

Omgørelsesprocenten er beregnet ved at addere hhv. ”hjemviste” og ”ændrede” sager

og dividere med ”afgjorte sager i alt” i året 2016.

Det bemærkes, at i de tilfælde hvor der flere afgørelser i sagsakterne, har vi målt på

den nyeste afgørelse, der lever op til kriterierne i indkaldelsesbrevet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

skal fordele sig forholdsmæssigt på sager om personkreds-

vurdering, sager om udmålings-/beregningssager samt sa-

ger, hvor kommunen har foretaget en vurdering af udgif-

tens nødvendighed

En af sagerne kan være en sag, hvor ansøgningen imødekom-

mes fuldt ud.

Sagerne må ikke være påklaget. Dette betyder også, at sagen

ikke må være en tidligere hjemvist sag fra Ankestyrelsen til

kommunen. For hver af sagerne bedes kommunen anføre, om

afgørelsen er truffet i forbindelse med ændringer i kommunens

serviceniveau.

Sagerne screenes, når de modtages i AST. Hvis der mangler

akter, vil disse ikke blive indkaldt. Sagen vil således blive vur-

deret på det foreliggende grundlag. Hertil kommer, at hvis

kommunerne indsender materiale, efter sagerne er gennem-

gået i Ankestyrelsen, indgår dette ikke i vurderingen af sager-

ne. I tilfælde af, at en indsendt sag/sagerne ikke opfylder ud-

vælgelseskriterierne, vil der dog blive indkaldt en ny sag/nye

sager.

Af indkaldelsesbrevet vil det også fremgå, at kommunerne be-

des oplyse kontaktoplysningerne på en person, som vi kan gå i

dialog med for at smidiggøre og fremskynde indsendelsen af

sager med videre. Desuden bedes kommunen udfylde et ske-

ma for hver sag, kaldet et sagsforklæde, som ses i bilaget med

indkaldelsesbrev og sagsforklæde.

ANALYSESKEMAER OG VURDERINGSGRUNDLAG

I analysen af sager vil der blive lagt vægt på at undersøge, om

de udvalgte kommuner overordnet har anvendt reglerne om

dækning af nødvendige merudgifter i servicelovens § 41 kor-

rekt i forhold til at vurdere 1) personkredsen, 2) merudgiftens

nødvendighed og 3) udmålingen af merudgiften. Analyseske-

maet vil desuden indeholde faktuelle oplysninger om sagen.

Analyseskemaet indgår som bilag.

SAGSFORDELING

Undersøgelsen baserer sig på et bredt udsnit af afgørelser om

merudgifter, da de 50 afgørelser:

Dog har to kommuner ikke overholdet kravene i indkaldelsesbrevet og har derfor

sendt flere end én afgørelse, der er udtryk for, at ansøger fuldt får det ansøgte bevil-

get

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 278: Offentliggørelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter efter § 41

•

er fordelt på 20 afgørelser om førstegangsbevilling og 30 af-

gørelser om opfølgningsafgørelse.

omfatter både sager, hvor kommunens afgørelse har resulte-

ret i afslag/ophør, delvis bevilling eller bevilling,

se figur 9.1.

omfatter både afgørelser om personkredsvurderingen, udmå-

lingen/beregningen og udgiftens nødvendighed,

se figur 9.2.

handler om mange forskellige typer af udgifter.

FIGUR 9.1 AFGØRELSENS RESULTAT

Note: Tabellen beskriver alle 50 gennemgåede sager opgjort i antal.

FIGUR 9.2 AFGØRELSEN HANDLER OM

Note: Tabellen beskriver alle 50 gennemgåede sager opgjort i antal.