SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 271: Henvendelse af 10/6-18 fra Bruno Skibbild, Herning om statement vedr. bogen "Far i Klemme"

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 271
Offentligt

”Far i kle

e”

–

talen fra receptionen i Antikvariat Obscurum i Herning.

Hvor skal jeg begy de fortælli ge o

boge ”Far i kle

e”?

Jeg begynder min fortælling i august 2015.

Det var, som nu, en solskinsdag

–

jeg befandt mig i Herning Gågade udenfor biblioteket.

Der var udsalg af gamle bøger fra bibliotekets kælder og salget gik til et velgørende formål, som

jeg ikke kan huske, hvad var.

Jeg samlede to bæreposer med bøger og gik hen til en af sælgerne.

Sælgere sagde ”Hej Bru o” –

og han ved ikke hvor meget det varmede lige præcis den dag.

Sagen var den, at jeg var på udgang fra psykiatrisk afdeling i Herning, hvor jeg for anden gang var

indlagt med depression som følge af langvarigt systemovergreb.

Jeg var holdt op med at sove om natten og kunne slet ikke hænge sammen. Jeg kom ind og blev

pandet ned med sovemedicin

–

og vejen tilbage til et nogenlunde acceptabelt liv kunne begynde.

Sælgeren var i øvrigt den journalist, der i 2007 skrev hovedhistorien i Herning Folkeblad under

overskrifte ”Far å ku vi ke til si e bør ”.

Tænk

– bare et ”Hej Bru o” ku

e løfte de dag.

Jeg starter dette sted for at fortælle, at overgreb og i dette tilfælde systemovergreb har

langtrækkende og fatale følger

–

for dem, det går udover.

Det er ikke en gratis omgang

–

og jeg tvivler på, at alle embedsmænd og fagfolk er klar over

følgerne og skaderne.

HVIS de kender følgerne og skaderne, bliver det først rigtigt modbydeligt at tænke på.

Jeg starter også dette sted, fordi det er SÅ vigtigt, at der er nogen, der vil kendes ved én

–

og tror

på én.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 271: Henvendelse af 10/6-18 fra Bruno Skibbild, Herning om statement vedr. bogen "Far i Klemme"

Når man bliver udsat for overgreb, er noget af det værste mistænkeliggørelse og manglende tillid

fra omverdenen.

Jeg har hele vejen igennem min proces været heldig med at min familie, netværk og

civilsamfundet har mødt mig med både tro og tillid.

Langt fra alle er så heldige.

Omkostningerne er store

–

både de menneskelige og de økonomiske af slagsen.

Jeg har ikke evner for at regne ud, hvad de mange års mareridt har kostet statskassen

–

men

måske kan regnedrengene i finansministeriet lave det regnestykke for mig.

Det kunne da være en interessant ting, hvis Cepos en dag kastede sig ud i noget meningsfuldt

arbejde, som for eksempel at regne ud, hvad det koster statskassen, når statsmagten kanøfler en

borger

–

ja, både de store og de små borgere.

”Far i kle

e” ku

e lige så godt være skrevet af e

or.

Jeg kender mange skæbner, der ligner min

–

langt de fleste af dem er kvinder

–

mødre.

Derfor melder jeg mig fuldt og helt ind i kampen for at beskytte voldsramte og systemramte

kvinder.

Og allermest kaster jeg mig ud i kampen for at beskytte voldsramte og systemramte børn.

Kommuner og statsforvaltninger begår dagligt overgreb på børn i Danmark.

Det kan vi ikke være tjent med.

Det er i dette lys min bog skal ses.

MEN

–

én ting er sikkert!

”Far i kle

e” ku

ALDRIG være udsprunget af Foreningen Far.

Den forening og dens politik står konstant i modsætning til voldsramte og systemramte kvinder og

børn

–

og i sagens natur i modsætning til fædre som mig!

At Foreningen Far allerede

forud for udgivelse af boge ”Far i kle

brand, tager jeg kun som et duelighedstegn til min spejderuniform.

e” har truet

ed bål og

Jeg taler FOR barnets ret til trivsel og beskyttelse

–

det kan Foreningen Far ikke lide, og det faktum

fortæller egentlig alt om den forenings holdninger og virke.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 271: Henvendelse af 10/6-18 fra Bruno Skibbild, Herning om statement vedr. bogen "Far i Klemme"

Forening Far har været

–

og ER i dag

–

ødelæggende for børn.

Den 27. marts blev der indgået en politisk aftale på skilsmisseområdet.

Overskrifte for de

e aftale er ”Bar ets ret til trivsel og beskyttelse”.

DEN overskrift kan jeg kun støtte.

Det KAN være et gennembrud.

MEN

–

og der er et stort MEN!

Nu sidder de så i børne- og socialministeriet og arbejder på at udforme lovteksten, der skal

afspejle den politiske aftale.

–

jeg er IKKE ubetinget tryg ved det ministerium.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at ALLE medarbejdere i dette ministerium i denne proces

arbejder loyalt for folkestyret.

Derfor foregår den politiske kamp endnu mere nu, end mens forhandlingerne foregik i folketingets

socialudvalg.

Politikerne har gjort deres arbejde, men det arbejde KAN være fuldstændig spildt.

Børne- og socialministeriet kan sagtens finde ud af at udforme lovteksten på en måde så det får

den stik modsatte effekt, som overskriften i den politiske aftale:

”Bar ets ret til trivsel og beskyttelse”.

Én ting er sikkert!

Jeg vil holde et vågent øje med den lovtekst, som bliver fremsendt til folketinget for endelig

vedtagelse fra ministeriet. Det samme håber jeg, at folketingets socialudvalg vil gøre.

Egentlig er det begrædeligt, at det er de samme fumlefingre, der skal udforme den nye lovtekst

–

som sidder med hovedansvaret for den systemvold mange børn har oplevet i det gamle system.

De embedsmænd er ikke valgt

–

ingen ved, hvem de er

–

og vi kan som borgere ikke stille dem til

ansvar eller regnskab, når de laver noget makværk til skade for vores børn.

DET er et demokratisk problem!

Efter sommerferien skal der foretages et såkaldt EFTERSYN af anbringelsesområdet.

Åh, hvor jeg dog hader det ord

–

EFTERSYN.

Det er så bekvemt og uforpligtende at bruge det ord af en minister

–

i dette tilfælde Børne- og

socialminister Mai Mercado.

NEJ

–

der er IKKE brug for et EFTERSYN af anbringelsesområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 271: Henvendelse af 10/6-18 fra Bruno Skibbild, Herning om statement vedr. bogen "Far i Klemme"

Der er brug for en total omvæltning af hele det system, der tager beslutninger om anbringelse af

børn udenfor hjemmet.

Sagerne er over en bred kam er smækfyldt med fejl og lovbrud.

Sagerne bugner med eksempler på magtfuldkommenhed og embedsvælde

–

helt ned i de små

detaljer.

Joy Mogensen, der er formand for Socialudvalget i kommunernes Landsforening og borgmester i

Roskilde Kommune skrev den 15. maj på Altinget, at der

”sør e da ikke

er kaos hos

u er e”.

Jeg må sige, at det er en frisk kommentar, når fejlprocenten ligger langt over 60% på landsplan

–

Københavns Kommune ligger på 100%.

Og NEJ, det er ikke udelukkende et spørgsmål om manglende ressourcer i forvaltningen. Det er

OGSÅ et spørgsmål om inkompetence og navnlig en syg forvaltningskultur, der er udstukket på

ledelsesgangene i kommunerne.

Så EFTERSYN

–

nej tak!

OMVÆLTNING

–

ja tak!

MEDIERNES rolle i hele det politiske spil om skilsmisselovgivningen, er et kapitel for sig.

Navnlig TV2 og Radio24syv har igennem flere år opført sig som mikrofonholdere og nyttige idioter

for Foreningen Fars propaganda.

Jeg har stadigvæk til gode at opleve en behjertet journalist fra disse medier stille kritiske

spørgsmål til den forening og navnlig Foreningen Fars formand, Jesper Lohse.

Hvorfor er der ingen i de store medier, der gør sig den ulejlighed at faktatjekke og forholde sig

bare en lille smule kildekritisk, når det gælder udsagn fra Foreningen Far?

God gammeldags kritisk journalistik er i høj grad en mangelvare

–

især, når det gælder Foreningen

Far.

Specielt er de store mediers behandling ofte forkvaklet, når det drejer sig om at levere historier

om kvinder og mødre, der flygter fra det danske system

–

for at beskytte deres børn imod

systemet!

Snart sagt ingen kritisk journalist stiller spørgsmålet: Gad vide, hvad de flygter fra?

Til det vil jeg sige:

Hvis disse kvinder bare tilnærmelsesvis har oplevet de samme ting, som jeg har oplevet sammen

med mine børn, så forstår jeg fuldt og helt, at de tager flugten ud af landet!

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 271: Henvendelse af 10/6-18 fra Bruno Skibbild, Herning om statement vedr. bogen "Far i Klemme"

Jeg flygtede selv til Jylland

–

men det var ikke langt nok væk!

Jeg håber, at jeg

ed udgivelse af ”Far i kle

e” ka

være med til at åbne PANDORAS ÆSKE!

Jeg håber, at bogen vil blive læst

–

også i en bredere kreds

–

både i civilsamfundet og i systemet.

MEN

–

én ting føler jeg mig sikker på.

Det er civilsamfundet, der skal tage affære.

Systemet gør det ikke selv!

Tak!

Bruno Skibbild Christensen