SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Orientering om beskæftigelsesministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne, fra beskæftigelsesministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 01

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesministerens redegørelse vedr. Beretning om ministeriernes

tilsyn med refusionen til kommunerne (nr. 9/2017)

1. juni 2018

J.nr. 2016-8355

Statsrevisorerne har den 24. januar 2018 afgivet bemærkninger til Rigsrevisionens

beretning om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets tilsyn med refusionen til kommunerne og har i

brev af 1. februar 2018 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og over-

vejelser, som beretningen har givet anledning til.

Statsrevisorerne finder det på baggrund af Rigsrevisionens beretning utilfredsstil-

lende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes behandling af sager, hvor de mod-

tager refusion fra staten, idet kommunerne i flere tilfælde har hjemtaget refusion

uden at være berettigede til det.

Jeg har derfor allerede i et brev den 12. april 2018 indskærpet over for alle landets

borgmestre, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at alle betingelser for

at opnå statsrefusion er opfyldt i alle sager om ydelser og indsats til borgere efter

den gældende lovgivning. (jf. vedlagte brev).

Rigsrevisionen konkluderer overordnet, at ministeriernes tilsyn med områder, hvor

kommunerne anmoder staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres, idet

bl.a. revisionsberetningerne ikke giver ministerierne et tilstrækkeligt grundlag for

at kunne vurdere, om kommunerne administrerer områderne korrekt og hjemtager

korrekt refusion.

Rigsrevisionen vurderer desuden, at reglerne overlader en række vurderinger til

ministerierne, som burde påhvile revisorerne, og at revisorernes erklæringer frem-

over vil være et væsentligt element i tilsynet. Desuden bemærker Statsrevisorerne

og Rigsrevisionen, at ministerierne først får de kommunale revisionsberetninger op

mod et år efter, at personsagerne er revideret, og så sent, at kommunerne ikke kan

nå at rette op på konstaterede fejl og mangler.

På den baggrund finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at bl.a. Beskæftigel-

sesministeriet ikke fører et tilsyn, der sikrer, at ministeriernes del af statsregnskabet

på refusionsområdet er korrekt.

Jeg er helt enig i, at der er behov for at modernisere tilsynet med de kommunale

udgiftsområder med statsrefusion.

I Beskæftigelsesministeriet er vi allerede i 2017 gået i gang med at overveje, hvor-

dan vi kan udvikle en mere moderne revisions- og tilsynsmodel.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Orientering om beskæftigelsesministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne, fra beskæftigelsesministeren

Der er indledt et tværministerielt udviklingsarbejde med de øvrigt undersøgte mini-

sterier med henblik på at modernisere den kommunale revisionsordning, herunder

at sikre mere klare retningslinjer for de kommunale revisorers arbejde, som er en

væsentlig forudsætning for ministeriernes tilsyn med statstilskud til kommunerne.

Moderniseringsarbejdet adresserer bl.a. Rigsrevisionens kritik. Moderniseringsar-

bejdet skal understøtte, at afrapporteringen fra kommunerne og de kommunale re-

visorer bliver mere dækkende, præcis, tidstro og gennemsigtig, så fejl i kommuner-

nes behandling af sager på refusionsområdet afdækkes i tide og giver mulighed for

rettidig opfølgning.

Jeg vil i den forbindelse understrege, at en ny kommunal revisions- og tilsynsmo-

del bl.a. skal sikre, at revisionen i tilstrækkelig grad omfatter alle statslige refusi-

onsordninger og afdækker alle væsentlige fejl. Samtidig skal åbenhed om revisi-

onsresultaterne fremme videndeling og gensidig læring mellem kommunerne, så de

aktivt kan anvende revisorernes arbejde til at forbedre bl.a. administrative sags- og

forretningsgange og forvaltningen af de refusionsbelagte områder.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser,

som beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger

har givet mig anledning til.

Standardiseret definition og klassificering af fejl

Jeg vil først bemærke, at jeg er helt enig i Rigsrevisionens betoning af behovet for

at fastlægge fejldefinitioner og væsentlighedsniveauer samt klargøre, hvornår en

fejl har refusionsmæssig betydning.

Beskæftigelsesministeriet vil derfor som led i det tværministerielle udviklingsar-

bejde om et moderniseret tilsyn opstille klare definitioner og klassificering af fejl

efter væsentlighed.

Der skal opstilles klare fælles definitioner og kategorier af fejl vedrørende f.eks.

proces- og formkrav og indsatser til borgerne. Derudover ønsker jeg at opstille kla-

re definitioner af, hvilke fejl der har refusionsmæssig betydning, så det ikke er op

til de enkelte revisorers skøn.

Der vil således blive taget initiativer, som skal sikre, at ministerierne fremover kan

foretage en landsdækkende, tværgående vurdering af revisionsberetningerne og

uddrage generelle erfaringer af revisionsresultaterne på baggrund af en fælles stan-

dard for opgørelser af fejl og mangler. Samtidig vil jeg og mine ministerkolleger i

højere grad blive betrygget i, at kommunerne har modtaget refusionstilskud på et

korrekt og ensartet grundlag, så statsregnskabet bliver retvisende.

Tidstro afrapportering

Rigsrevisionen finder, at bl.a. Beskæftigelsesministeriet bør sikre sig, at beløbet i

statsregnskabet bliver korrekt over en årrække.

Jeg medgiver, at den nuværende afrapportering af revisionsresultaterne ikke er

fuldt tidstro, idet ministeriet først modtager de kommunale revisionsberetninger op

til 1-1�½ år efter sagsgennemgangen.

Jeg finder det væsentligt, at Beskæftigelsesministeriet og de øvrige ministerier,

kommunalbestyrelserne samt tilsynsmyndighederne kan gribe hurtigt ind for at ret-

te op på f.eks. en kommunes uhensigtsmæssige eller fejlagtige praksis.

Derfor har vi i Beskæftigelsesministeriet aftalt med de øvrige ressortministerier, at

der som led i moderniseringen af den kommunale revisionsordning skal opstilles en

model for, hvordan revisor kan afrapportere i løbet af året, f.eks. i form af kvartals-

vise afrapporteringer. Derudover vil det blive præciseret, hvad revisor nærmere

skal indberette.

Jeg ser desuden frem til, at der opstilles en model for, hvordan bl.a. Beskæftigel-

sesministeriet kan følge tættere op over for kommunerne med f.eks. vejledning om

regler og orientering af de respektive kommunalbestyrelser om omfanget af den

gennemførte revision. På den måde opnår kommunerne reelle fordele ved de lø-

bende afrapporteringer, selvom egentlige revisionsbemærkninger eventuelt først vil

fremgå af revisors endelige erklæring.

Endelig tror jeg, at tiden er moden til at se nærmere på, om det klassiske refusions-

system med forskudstilskud til kommunerne og efterfølgende restafregning skal

omlægges med henblik på at sikre, at ressortministeriernes del af statsregnskabet på

refusionsområdet afspejler kommunernes afholdte udgifter i det samme kalenderår.

Høj træfsikkerhed og afgivelse af revisorerklæringer

Rigsrevisionen konkluderer, at ministerierne bør stille krav til en samlet konklusion

fra revisor for hver bevilling (finanslovens hovedkontoniveau).

Derfor er et centralt fokusområde for den fællesministerielle modernisering af den

kommunale revisionsordning at styrke træfsikkerheden i den kommunale revision,

så der afdækkes fejl på alle væsentlige udgifts- og administrationsområder med høj

risiko for fejl. Det skal sikre, at Beskæftigelsesministeriet m.fl. kan lægge reviso-

rernes påtegnede regnskab til grund for en konklusion om, at alle relevante fejl og

mangler er afdækket.

Konkret forventer jeg, at de nærmere regler og rammer for afgivelse af bl.a. sær-

skilte revisorerklæringer for de enkelte finanslovskonti, kadencen i revisionsarbej-

det, afrapportering om de udførte revisionshandlinger og mulighed for at afvise

utilstrækkelige revisionserklæringer mv. fastlægges i forbindelse med modernise-

ringsarbejdet.

På baggrund af risiko og væsentlighed vil der desuden kunne tages stilling til de

nærmere rammer for, hvilke administrationsområder, revisor i øvrigt erklærer sig

om, og om retningslinjerne for tema-, fokus- og turnusrevisioner, herunder eventu-

el styrket opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelser, skal justeres.

Rammer for digitaliseret afrapportering

Idet jeg forventer, at der 1. januar 2019 foreligger en udmøntningsplan med løs-

ningforslag for ovenstående sigtelinjer, der kan implementeres med virkning fra 1.

januar 2020, vil jeg også kort bemærke, at jeg på længere sigt ønsker at arbejde hen

imod en øget digitalisering af de kommunale revisionsindberetninger.

En mere transparent og ensartet afrapportering af de kommunale revisionsresultater

vil sikre, at ressortministerierne i højere grad har de nødvendige og tilstrækkelige

oplysninger til brug for tilsynet med den kommunale refusion. Samtidig vil en øget

digitalisering skabe bedre rammer for at sammenligne kommuner, revisorer og mi-

nisterier og i den forbindelse tilskynde kommunerne til en styrket administrations-

praksis.

Sammenfattende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg i forlængelse af bemærkningerne ovenfor understrege, at Be-

skæftigelsesministeriet i samarbejde med de øvrige ministerier har indledt et ambi-

tiøst moderniserings- og udviklingsarbejde i forhold til den kommunale revisions-

ordning og tilsynet med refusionsområdet.

Samlet er det min vurdering, at de ovenfor skitserede initiativer vil bidrage til i

nødvendigt og tilstrækkeligt omfang at forbedre Beskæftigelsesministeriets tilsyn

med områder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion for deres udgifter.

På den baggrund forventer jeg, at en moderniseret kommunal revisionsordning ef-

ter de ovenfor skitserede sigtelinjer vil sikre rigtigheden af Beskæftigelsesministe-

riets del af statsregnskabet på refusionsområdet.

Jeg er i øvrigt bekendt med, at Rigsrevisionen har givet tilsagn om at være med på

sidelinjen i det videre arbejde, hvilket jeg gerne vil kvittere for.

Afslutningsvist skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af ovenstående

til Rigsrevisionen på [email protected].

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen