SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2017/2018

Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om vok-

senansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven

(Mere kvalitet i plejefamilier)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af

29. januar 2018, som ændret ved lov nr. 221 af 20.

marts 2018, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 3 og 4, § 5, stk. 7, § 63 a, stk. 2, § 63

b, stk. 2

3, § 63 c, stk. 2,

§ 194, stk. 1,

ændres »§

66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.

§ 52, stk. 3, nr. 4,

ændres »plejefamilie, i en kom-

munal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på

en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6« til:

»almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en

specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en

døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7«.

§ 52, stk. 3, nr. 5,

ændres »plejefamilie, kommunal

plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et op-

holdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-

3, 5 og 6« til: »almen plejefamilie, i en forstærket ple-

jefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en net-

værksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgn-

institution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7«.

§ 66, stk. 1, nr. 1-2,

affattes således:

»1) almene plejefamilier,

2) forstærkede plejefamilier, «

§ 66, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) specialiserede plejefamilier,«

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.

§ 66, stk. 2,

ændres »§ 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6

eller 7« til: »§ 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f,

stk. 1«.

Før § 66 a indsættes:

»Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier«.

§ 66 a

affattes således:

»§ 66 a.

Ved anbringelse af et barn eller en ung i en

plejefamilie, skal kommunen vælge den plejefamilie,

der imødekommer barnets eller den unges behov for

støtte. Kommunen kan vælge én af følgende plejefami-

lietyper:

1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at

varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for

børn med lette til moderate støttebehov.

2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt

til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel

for børn og unge med moderate til svære støttebehov.

3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er god-

kendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og

trivsel for børn og unge med svære støttebehov.«

Efter § 66 a indsættes:

»Netværksplejefamilier

§ 66 b.

Netværksplejefamilier skal være godkendt

som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller

en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbrin-

gende kommune.

Stk. 2.

Den kommunalbestyrelse, der godkender net-

værksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i

forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier), fra børne- og socialministeren

grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 3.

Afgørelser om godkendelse som netværksple-

jefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt

netværksplejefamilien, skal, udover godtgørelse for

kost og logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefami-

liens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at

have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr.

barn årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden

forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier

kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller

delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære

omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 5.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om

grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et

barn eller en ung boende samt om beregning og regule-

ring af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier,

jf. stk. 4.

Efteruddannelse og supervision m.v.

§ 66 c.

Når der er truffet afgørelse om at anbringe et

barn eller en ung i en almen plejefamilie, en forstærket

plejefamilie, en specialiseret plejefamilie, eller en net-

værksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den

kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller

den unges ophold hos plejefamilien, jf. §§ 9 og 9 a i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, sørge for, at plejefamilien under anbringelsen

løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse og

sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervi-

sion, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med

plejeopgavens omfang.

Stk. 2.

Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være

intensiv i begyndelsen af anbringelsen.

Stk. 3.

Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes

af en anden person end den, der aftaler honorering og

andre vilkår med plejefamilien.

Stk. 4.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om supervision, rådgivning og vejledning

til samt efteruddannelse til almene plejefamilier, for-

stærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier.

Faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter

§ 66 d.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornød-

ne faglige støtte til

1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med ple-

jeopgavens omfang og

2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der

tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om faglige støtte til netværksplejefamilier

og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der

tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Egne værelser m.v.

§ 66 e.

Egne værelser, kollegier eller kollegielignende

opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen

bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 5, skal være godkendt som

konkret egnede i forhold til den pågældende unge af

kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om godkendelse af og tilsyn med egne

værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.

Pladser på efterskoler m.v.

§ 66 f.

Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri

grundskole med kostafdeling otte pladser eller derun-

der til anbringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3,

nr. 7, skal den enkelte plads være godkendt som kon-

kret egnet i forhold til det pågældende barn eller den

pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den an-

bringende kommune.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om godkendelse af og tilsyn med konkret

godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler eller

frie grundskoler med kostafdeling.«

10.

§ 68 b, stk. 2,

§ 76 a, stk. 2,

ændres »§ 66, stk.

1, nr. 1-3« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-4«.

11.

§ 76, stk. 6,

ændres »§ 66, stk. 1, nr. 4« til: »§ 66,

stk. 1, nr. 5«.

12.

§ 148 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke net-

værksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, egne værelser

m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 5.«

§3

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.

lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xx 201x, som ændret

ved § x i lov nr. xxx af xx. xx 201x, § 1 i lov nr. xx af

xx. xx 201x, og § x i lov nr. xxx af xx. xx 201x, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66,

stk. 1, nr. 8«.

§ 2, stk. 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 8, § 9,

§ 10, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 og 4, § 17,

stk. 1, § 19, stk. 1, og § 21, stk. 3,

ændres »§ 66, stk. 1,

nr. 5 og 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6 og 7«.

I §

6, stk. 1,

§ 8,

ændres »kommunale plejefamili-

er, der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk.

1, nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1« til: »specialiserede

plejefamilier, der er godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 3,

jf. § 66, stk. 2«.

§ 14, stk. 1, § 16, stk. 2,

§ 18, stk. 1,

ændres »§

66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.

§2

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af

xx. xx 201x, som ændret ved § x i lov nr. xxx af xx. xx

201x, § 1 i lov nr. xx af xx. xx 201x, og § x i lov nr.

xxx af xx. xx 201x, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og

specialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i

lov om social service«.

§ 4, stk. 1, nr. 2

ændres »

66, stk. 1, nr. 5-7, jf.

dog § 66 a, stk. 7« til: »§ 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66

f«.

§ 5, stk. 8,

ændres »plejefamilier og kommunale

plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »almene

plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialise-

rede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3«.

§ 5, stk. 9,

ophæves og stk. 10 bliver herefter til stk.

Efter § 5 indsættes:

»Særligt for godkendelsen af plejefamilier

§ 5 a.

Socialtilsynet skal ved deres godkendelse, jf. § 5,

af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og

specialiserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3 i lov

om social service, følge et fast koncept for godkendel-

sen, som beskriver centrale elementer i godkendelses-

forløbet og indeholder redskaber til afdækning og vur-

dering af ansøgernes kompetencer.

Stk. 2.

Socialtilsynet skal som en integreret del af

godkendelsesprocessen tilbyde plejefamilien et grund-

kursus i at være plejefamilie.

tk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nær-

mere regler om socialtilsynets godkendelse af plejefa-

milier, herunder om elementerne i godkendelseskon-

ceptet.«

§ 6, stk. 4,

ændres »§ 66, stk. 1, nr. 7« til: »§ 66,

stk. 1, nr. 8«.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.

september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 17.

maj 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 396 af 2. maj 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 7, nr. 9,

indsættes efter »§ 45, stk. 5«: », § 66 b,

stk. 4, 2. pkt.«

§ 7, nr. 11, 1. pkt.,

ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til:

»§ 52, stk. 3, nr. 7«.

§ 9, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »§ 66 a, stk. 1 og 2« til:

»§ 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1«.

§ 9, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§ 66 a, stk. 8« til: »§ 55,

stk. 4«.

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2017/2018

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

For plejefamilier og kommunale plejefamilier,

der er godkendt som konkret egnede i forhold til et

eller flere nærmere angivne børn eller unge af den

anbringende kommune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, i lov om

social service, på tidspunktet for lovens ikrafttræden,

finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil an-

bringelsen af det eller de nærmere angivne børn og

unge ophører.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nye plejefamilietyper

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Nye plejefamilietyper

3.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

3.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier

3.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus

3.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Partierne bag satspuljen indgik den 10. november 2017

en aftale, der skal sikre mere kvalitet i plejefamilier.

Aftalen

”Mere

kvalitet i plejefamilier

–

en bedre op-

vækst for det anbragte barn” er en delaftale i den sam-

lede satspuljeaftale for 2018-2021, og dette lovforslag

udmønter de elementer i delaftalen, som forudsætter

lovændringer.

Plejefamilien er i dag den mest anvendte anbringelses-

form, og andelen af børn og unge anbragt i plejefamilie

er steget hvert år siden 2010. Ved udgangen af 2010

var 51 procent af de anbragte børn anbragt i plejefami-

lie mod knap 64 procent i 2016. Samtidig er der i

samme periode sket et fald i andelen af børn og unge

anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder. Den helt

store styrke ved familiepleje som anbringelsesform er,

at det giver børn og unge, der ikke kan bo hos deres

egne forældre, mulighed for en opvækst i familielig-

nende rammer med nære stabile relationer til voksne og

en hverdag, der ligner andre børn og unges. Forsknin-

gen viser, at netop dét er afgørende for en vellykket

anbringelse. Stigningen i antallet af plejefamilieanbrin-

gelser betyder, at plejefamilien som type af anbringel-

sessted i dag skal kunne rumme børn med meget for-

skellige behov. Nogle børn har brug for almindelig

omsorg, opdragelse og en tryg opvækst i familielig-

nende rammer. Andre har også brug for en mere spe-

cialiseret indsats, der kræver, at plejefamilien har sær-

lige kompetencer og/eller kan samarbejde med eksterne

behandlere, samt at plejefamilien får løbende støtte fra

kommunen under anbringelsen.

På den baggrund ønsker partierne med aftalen at sikre

et løft af plejefamilieområdet, så børn anbragt i pleje-

familier får den indsats, de har brug for, og risikoen for

sammenbrud i anbringelserne minimeres. Partierne er

enige om, at der skal indføres nye plejefamilietyper,

der afspejler bredden i børnenes behov bedre. De nye

plejefamilietyper skal understøtte, at kommunerne

anvender forskellige plejefamilietyper mere differentie-

ret, end de gør i dag, så børnene anbringes hos pleje-

familier, der kan imødekomme deres behov og skabe

positiv udvikling for dem. I takt med at nogle plejefa-

milier får mere komplekse opgaver, er partierne også

enige om, at der er behov for at sikre, at der stilles mere

ensartede faglige krav til plejefamilier på tværs af lan-

det i forbindelse med godkendelsen. Partierne ønsker

derfor at afskaffe den konkrete godkendelse af pleje-

familier, så alle plejefamilier, der ikke er barnets eller

den unges eget netværk, bliver underlagt de samme

krav til kvalitet. For at sikre plejefamilierne det bedst

mulige udbytte af den støtte, de har krav på fra kom-

munen under anbringelsen, er partierne desuden enige

om at adskille økonomi og støtte, så den støtte, pleje-

familien har ret til under anbringelsen, gives af en an-

den person end den, der forhandler plejefamiliens ho-

norering og vilkår. For at sikre, at plejefamilier får det

bedste afsæt og føler sig rustede til opgaven, er partier-

ne endvidere enige om, at der er behov for et nyt vi-

densbaseret grundkursus til plejefamilier samt et inten-

sivt opstartsforløb i begyndelsen af anbringelsen, som

er relevant og tilpasset den konkrete opgave. Partierne

vil også styrke godkendelsen af plejefamilier og sørge

for, at den bliver mere ensartet på tværs af de fem soci-

altilsyn. Endelig ønsker partierne at gøre dækningen af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have bar-

net boende lettere ved at indføre en ordning, der er

mindre tidskrævende for både netværksplejefamilier og

kommuner.

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

Indførelse af nye plejefamilietyper.

Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier.

Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier.

Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret

grundkursus.

Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige

omkostninger uden forevisning af dokumentation.

De foreslåede ændringer skal samlet set sikre mere

kvalitet i plejefamilieanbringelser og samtidig medvir-

ke til et kursskifte på området, der gør, at den indsats,

børn i plejefamilier får, er tilstrækkeligt og målrettet og

tilpasset det enkelte barns konkrete behov.

Der er som led i satspuljeaftalen afsat midler til aktivi-

teter, der skal medvirke til at understøtte implemente-

ringen af de foreslåede ændringer af reglerne. Det dre-

jer sig bl.a. om opdatering af Socialstyrelsens håndbog

på plejefamilieområdet

(”Håndbog for det gode anbrin-

gelsesforløb i familiepleje”),

så den sætter en mere klar

retning for området og udfolder de nye regler. Derud-

over videreføres det kommunale netværk på plejefami-

lieområdet som implementeringskanal og forum for

videndeling og erfaringsudveksling. Der udarbejdes

endvidere en række understøttende redskaber til social-

tilsynene, som de skal anvende som led i godkendel-

sen. Endelig foretages en evaluering af det samlede

initiativ inkl. de ændrede regler 2 år efter lovens ikraft-

træden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nye plejefamilietyper

2.1.1. Gældende ret

§ 66 i lov om social service (herefter serviceloven)

vedrører anbringelsessteder for børn og unge. I be-

stemmelsen angives følgende mulige anbringelsesste-

der:

plejefamilier,

kommunale plejefamilier,

netværksplejefamilier,

egne værelser, kollegier eller kollegielignende

opholdssteder,

5) opholdssteder for børn og unge

6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgn-

institutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner

og særligt sikrede afdelinger, eller

7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie

grundskoler med kostafdeling.

der så vidt muligt kan give barnet eller den unge et

nært omsorgsmiljø og en stabil voksenkontakt. Forud

for en anbringelse skal det derfor vurderes, om en an-

bringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig

under hensyntagen til barnets eller den unges behov.

Når et barn anbringes i en plejefamilie er det væsent-

ligt, at barnet sideløbende modtager fornøden behand-

lingsindsats og støtte, såfremt barnet eller den unge har

brug for det, jf. servicelovens § 55. Det kan fx være

personlig støtte, terapi eller behandling til barnet i

forhold til dets særlige behov. Derudover har plejefa-

milien under anbringelsen ret til støtte i overensstem-

melse med plejeopgavens omfang, jf. servicelovens §

66 a, stk. 4.

I serviceloven skelnes der mellem tre typer plejefamili-

er; netværksplejefamilier, plejefamilier og kommunale

plejefamilier.

Plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. service-

lovens § 66 stk. 1, nr. 1 og 2, er familier, som enten får

honorering eller vederlag for at have et plejebarn boen-

de. Kommunale plejefamilier er en særlig type pleje-

familie, som i kraft af særlige kompetencer og kvalifi-

kationer er godkendt til at have børn og unge i pleje,

som har tungere problemstillinger, end børn i plejefa-

milier normalt har. Kommunale plejefamilier, der er

godkendt som generelt egnede efter servicelovens § 66,

stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, har derfor også ad-

gang til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp

efter voksenansvarslovens §§ 6 og 8. Kommunale ple-

jefamilier har også ret til mere supervision og efterud-

dannelse end andre plejefamilier.

En netværksplejefamilie, jf. servicelovens § 66, stk. 1,

nr. 3, er en familie, som i kraft af sin personlige relati-

on til et konkret barn, har barnet boende. Netværksple-

jefamilier er familiemedlemmer eller andre fra barnets

eller den unges netværk. Der skal ikke nødvendigvis

være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre.

Det centrale er, at der er en relation mellem barn og

plejeforældre. Netværksplejefamilier får ikke honore-

ring, men får dækket deres omkostninger ved at have

barnet boende.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i

Med Barnets Reform i 2011 fik kommunalbestyrelsen

ved valg af konkret anbringelsessted pligt til altid at

vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekom-

me barnets eller den unges behov. Der er stor forskel

på de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet.

Derfor er det vigtigt at fastholde bredden i anbringel-

sesmulighederne, så man ud fra en konkret vurdering

altid har mulighed for at finde det rette tilbud til barnet

eller den unge. Anbringelsessteder dækker derfor over

en række indbyrdes forskellige anbringelsesmuligheder

fra den traditionelle familiepleje til en døgninstitution.

Med Barnets Reform blev det også præciseret, at

kommunalbestyrelsen skal vælge et anbringelsessted,

plejefamilier. Dét stiller forskellige krav til de kompe-

tencer og den støtte, som plejefamilier skal have.

Herudover er der børn, der har gavn af at bo i en pleje-

familie, men som samtidig har brug for, at der sættes

ind med supplerende støtte eller behandling, imens

barnet bor i plejefamilien. For plejefamilier kan ikke

løse alle opgaver. Derfor er det vigtigt, at kommunerne

i forbindelse med en anbringelse i en plejefamilie altid

overvejer, om der er behov for yderlige støtte eller

behandling til barnet samtidig med, at barnet bor i

plejefamilien.

Samtidig har socialtilsynet udviklet en praksis, hvor de

godkender plejefamilier ud fra fire forskellige støttebe-

hov: lav, middel, høj og højeste. Der er således ikke

overensstemmelse mellem de begreber, der anvendes i

serviceloven, og de kategorier, socialtilsynet anvender i

godkendelsen af plejefamilier.

Samlet set betyder det, at mulighederne for at målrette

indsatsen efter det enkelte barns behov i dag ikke ud-

nyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at

nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med denne del af lovforslaget foreslås indførelse af tre

nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i

børnenes behov. Den nye kategorisering af plejefamili-

er skal sikre plejefamilietyper i lovgivningen, der mat-

cher bredden i de behov, børn i plejefamilier har i dag.

Samtidig skal de nye plejefamilietyper understøtte, at

de vilkår, kommunerne fastsætter for plejefamilien og

den støtte, som plejefamilien får under anbringelsen, er

differentieret og tilpasset den konkrete opgave, som

plejefamilien skal løse.

De nye plejefamilietyper, der foreslås, er, udover net-

værksplejefamilier,

”almene plejefamilier”, ”forstær-

kede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier”.

Netværksplejefamilier som anbringelsessted viderefø-

res uændret.

Det foreslås videre at præcisere i § 66 a, hvilke børn de

forskellige plejefamilietyper er godkendt til at kunne

varetage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støt-

tebehov (lette, moderate og svære). Almene plejefami-

lier er således familier, der er godkendt til at varetage

omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og

unge med moderate støttebehov. Forstærkede plejefa-

milier er familier, der er godkendt til at varetage om-

sorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge

med moderate til svære støttebehov. Til sidst foreslås

det, at specialiserede plejefamilier er familier, der er

godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling

og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.

En almen plejefamilie kan således ikke modtage et barn

eller en ung i pleje med svær belastningsgrad. En spe-

cialiseret plejefamilie - derimod - kan godt modtage et

barn eller en ung i pleje med moderate støttebehov,

selvom familien er godkendt til at modtage børn og

unge med svære støttebehov. Det er således ikke altid

hensigtsmæssigt, at en specialiseret plejefamilie, selv-

om den er godkendt til børn eller unge med svære støt-

tebehov, modtager flere børn eller unge i denne katego-

ri, da det kan sætte familien under et alt for stort pres,

der kan få negative konsekvenser for de børn og unge,

der er anbragt der. . Dette bør der tages højde for i

socialtilsynets godkendelse af plejefamilier til et be-

stemt antal pladser.

De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud

fra den nye typologi, og indplacerer løbende eksiste-

rende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse

med det driftsorienterede tilsyn. I socialtilsynets løben-

de indplacering af plejefamilier på de nye kategorier

svarer en almen plejefamilie til de nuværende støttebe-

hov 1 og 2, forstærkede plejefamilier svarer til belast-

ningsgrad 3 og specialiserede plejefamilier svarer til

belastningsgrad 4/kommunal. Specialiserede plejefami-

lier, vil

–

som der gælder kommunale plejefamilier i

dag - have adgang til at anvende fysisk guidning og

afværgehjælp efter voksenansvarslovens §§ 6 og 8 over

for anbragte børn og unge med svære støttebehov.

For en uddybende beskrivelse af, hvad der kendetegner

de nye plejefamilietyper og de opgaver, de kan vareta-

ge henvises til de særlige bemærkninger til § 1, nr.1.

2.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

2.2.1. Gældende ret

Plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. service-

lovens § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt enten

som generelt egnede af socialtilsynet, jf. § 5 i lov om

socialtilsyn (herefter socialtilsynsloven), eller som

konkret egnede af den anbringende kommune, jf. ser-

vicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Plejefamilier og

kommunale plejefamilier kan

–

uanset godkendelsesty-

–

anvendes til anbringelse og/eller aflastning.

Godkendelsen af familier som konkret egnede er for-

beholdt de tilfælde, hvor der er en særlig relation mel-

lem plejefamilien og barnet, som gør, at der kan undta-

ges fra kravet om, at plejefamilien godkendes som

generelt egnet efter socialtilsynsloven. Hovedreglen er

derfor, at plejefamilier og kommunale plejefamilier

som udgangspunkt skal godkendes som generelt egne-

de af socialtilsynet, og at kommunerne således alene i

særlige tilfælde kan godkende en plejefamilie eller en

kommunal plejefamilie som konkret egnet til et eller

flere nærmere angivne børn. En plejefamilie, der er

konkret godkendt, kan som udgangspunkt ikke anven-

des af andre kommuner. Det skyldes, at plejefamiliens

godkendelse hviler på dens særlige egnethed i forhold

til de konkrete børn eller unge, der er anbragt hos dem.

Netværksplejefamilier skal også være godkendt som

konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en

bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringen-

de kommune.

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med plejefa-

milier og kommunale plejefamilier, der er godkendte

som generelt egnet, for at sikre, at plejefamilien fortsat

har den fornødne kvalitet, jf. § 6 i socialtilsynsloven,

og opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 5,

stk.1. Tilsynet med plejefamilier og kommunale pleje-

familier, der er godkendt som konkret egnede og net-

værksplejefamilier, bliver sikret ved den anbringende

kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med bar-

net eller den unge efter servicelovens § 148, der skal

foretages efter behov og minimum to gange årligt. De

er således undtaget fra det driftsorienterede tilsyn, der

foretages af socialtilsynet.

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Med Barnets Reform i 2011 fik kommunerne mulighed

for

–

i særlige tilfælde

–

at godkende en plejefamilie

som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en

bestemt ung. Formålet var at sikre kommunerne en

øget fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge og målret-

te indsatsen, bl.a. for at den konkret godkendte pleje-

familie eller kommunale plejefamilie ikke skulle afven-

te en generel godkendelse fra den stedlige kommune.

En plejefamilie eller en kommunal plejefamilie skulle

således være godkendt af den stedlige kommune som

generelt egnet eller af den anbringende kommune som

konkret egnet.

I 2014 blev socialtilsynene indført for at sikre en højere

kvalitet i det driftsorienterede tilsyn og i de sociale

tilbud og plejefamilier. Med socialtilsynsloven blev

kommunernes mulighed for at godkende en plejefami-

lie som konkret egnet til et bestemt barn videreført, dog

forbeholdt de særlige tilfælde, hvor der er en særlig

relation mellem plejefamilien og barnet, som gør, at

der kan undtages fra kravet om, at plejefamilien god-

kendes som generelt egnet efter den foreslåede social-

tilsynslov.

Muligheden for at godkende en plejefamilie som kon-

kret egnet til et bestemt barn betyder, at der i dag ikke

stilles de samme krav til kvalitet til alle plejefamilier

og kommunale plejefamilier. Det betyder også, at det

ikke er alle plejefamilier, der i dag er underlagt et uvil-

digt tilsyn med kvaliteten og forholdene i plejefamili-

en, da der i konkret godkendte plejefamilier og kom-

munale plejefamilier alene føres tilsyn med forholdene

i plejefamilien i forbindelse med den anbringende

kommunes personrettede tilsyn med barnet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at fjerne kommunernes mulighed for selv

at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et

bestemt barn eller en bestemt ung. I stedet foreslås det

fremadrettet at lade de fem socialtilsyn godkende alle

plejefamilier med undtagelse af netværksplejefamilier,

dvs. almene, forstærkede og specialiserede plejefamili-

er til anbringelse og/eller aflastning, og sikre den lø-

bende kvalitet gennem det driftsorienterede tilsyn.

De ændrede regler gælder ikke netværksplejefamilier

(barnets egen familie eller netværk), der fortsat skal

godkendes til anbringelse og/eller aflastning af den

anbringende kommune som konkret egnet.

Forslaget ændrer heller ikke ved den eksisterende mu-

lighed for at anbringe et barn eller en ung akut i en

ikke-godkendt plejefamilie i op til 2x3 uger, jf. § 4, stk.

4, i serviceloven, og § 5, stk. 4, i socialtilsynsloven.

For plejefamilier og kommunale plejefamilie, der er

godkendt som konkret egnede i forhold til et eller flere

nærmere angivne børn eller unge af den anbringende

kommune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2 i serviceloven, på

tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder de hidtil

gældende regler anvendelse, indtil anbringelsen af det

eller de nærmere angivne børn ophører. Der er således

ikke tale om, at konkret godkendte plejefamilier og

konkret godkendte kommunale plejefamilier skal re-

godkendes af socialtilsynet som generelt egnede, lige-

som der heller ikke er tale om, at de børn og unge, der

er anbragt i konkret godkendte plejefamilier eller kon-

kret godkendte kommunale plejefamilier før 1. juli

2019, skal skifte anbringelsessted som følge af forsla-

get. Børnene kan derimod blive boende, til anbringel-

sen af dem ophører.

2.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier

2.3.1. Gældende ret

Det er i dag et krav, at plejefamilier, kommunale pleje-

familier og netværksplejefamilier skal have løbende

efteruddannelse, supervision, råd og vejledning i over-

ensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 66 a,

stk. 4, i serviceloven.

Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværks-

plejefamilier har, jf. de mere deltaljerede beskrivelser i

bekendtgørelse om plejefamilier, ret og pligt til mini-

mum 2 årlige dages efteruddannelse, et obligatorisk

grundkursus i at være plejefamilie svarende til mini-

mum fire hele dage samt råd, vejledning og supervision

i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. For

kommunale plejefamilier gælder, at de har ret og pligt

til yderligere efteruddannelse og råd, vejledning og

supervision i overensstemmelse med plejeopgavens

omfang.

Netværksplejefamilier har desuden ret til faglig støtte i

overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 66

a, stk. 5, i serviceloven.

2.3.2 Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det er i den første tid under en anbringelse, der er den

sværeste. Samtidig er der - i takt med, at nogle pleje-

familier får mere komplekse opgaver

–

behov for at

understøtte, at den efteruddannelse, supervision, råd og

vejledning som plejefamilier har ret og pligt til, er

relevant og målrettet den konkrete opgave, som pleje-

familien skal løse.

For at forebygge sammenbrud tidligt i anbringelsen og

sikre, at plejefamilier og børn får de bedste forudsæt-

ninger for en vellykket anbringelse, er der behov for at

sikre plejefamilierne intensiv støtte, råd, vejledning og

efteruddannelse i den første svære tid, så anbringelser-

ne kommer godt fra start.

Udover ved anbringelsens start er det også vigtigt, at

plejefamilien modtager løbende støtte i løbet af anbrin-

gelsen, så plejefamilien rustes til at håndtere de udfor-

dringer, der kan opstå undervejs.

En større undersøgelse af plejefamilieområdet fra sep-

tember 2017, foretaget af Ankestyrelsen, viser, at støt-

ten til plejefamilien under anbringelsen, herunder su-

pervision, råd og vejledning, typisk gives af en kom-

munalt ansat familieplejekonsulent. En del kommuner

anvender desuden kommunale eller private psykologer

enten til al supervision eller som et supplement til an-

den supervision.

Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at nogle pleje-

familier oplever, at det ikke er en uafhængig fagperson,

der giver dem råd, vejledning samt supervision, men

derimod samme person, der også er ansvarlig for pleje-

familiens honorering- og kontraktforhold. Nogle af

plejefamilierne oplyser, at de fravælger supervisionen

af den grund.

Det kan være uhensigtsmæssigt, når den person, som

plejefamilien forhandler honorering og aftaler kon-

traktmæssige forhold med, er den samme person, som

giver dem supervision, råd og vejledning. Det skyldes,

at det kan gøre det svært for plejefamilien at tale åbent

om barnets udvikling og de udfordringer, de har behov

for sparring i forhold til, fordi de derved frygter, at det

kan få indflydelse på honoreringnen og ansættelsesfor-

holdet i øvrigt. Med en sammenblanding af de to roller

risikerer man således, at plejefamilien ikke får det

faglige udbytte af den rådgivning, vejledning og super-

vision, som oprindeligt var tiltænkt med ordningen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund at indføre et krav om, at

den støtte, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier

i løbet af anbringelsen i form at supervision, råd, vej-

ledning og efteruddannelse, skal være intensiv i begyn-

delsen af en anbringelse, så anbringelsen kommer godt

fra start. Den intensive støtte i begyndelsen af anbrin-

gelsen skal bygge videre på grundkurset og klæde ple-

jefamilien på i forhold til generelle problemstillinger,

der kendetegner det at være plejefamilie, men også

være relevant og målrettet barnets konkrete behov og

familiens situation. Støtten skal således give plejefami-

lien konkrete redskaber, der kan omsættes i hverdagen

med barnet.

Forslaget gælder alle plejefamilietyper, herunder også

netværksplejefamilier.

Socialstyrelsen udarbejder som led i implementeringen

af forslaget et intensivt opstartsforløb, der stilles til

rådighed for kommunerne. Kommunerne kan anvende

det af Socialstyrelsen udviklede opstartsforløb eller et

andet forløb, der er tilsvarende indholds- og omfangs-

mæssigt. Med henblik på at sikre ordentlig implemen-

tering af opstartsforløbene kommunalt vil det blive en

betingelse for anvendelsen, at udbydere af Socialstyrel-

sens opstartsforløb, først har gennemført et kursus i

anvendelsen af det underliggende materiale. Der er

således tale om en form for certificering for udbydere

af opstartsforløb for plejefamilier. Der er hensigten at

fastsætte nærmere regler herom i plejefamiliebekendt-

gørelsen. Materialet til opstartsforløbet kan også an-

vendes af kommunerne senere under anbringelsen, fx

ved de svære overgange, når barnet starter i skole eller

bliver teenager.

For at sikre, at plejefamilier får et brugbart udbytte af

den støtte (supervision, råd og vejledning), som de

modtager fra den anbringende kommune under anbrin-

gelsen, forslås det også at indføre et krav om, at støtten

skal gives af en anden person end den, der aftaler hono-

rering og andre vilkår med plejefamilien. Det kan for

eksempel være fagpersoner, der går under betegnelsen

familieplejekonsulenter.

Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværks-

plejefamiliers eksisterende ret til løbende efteruddan-

nelse og råd, vejledning og supervision i overensstem-

melse med plejeopgavens omfang, jf. servicelovens §

66 a, stk. 4, videreføres uændret. Det samme gælder for

netværksplejefamiliers ret til faglig støtte efter service-

lovens § 66 a, stk. 5.

Samtidig gives bemyndigelse til, at børne- og social-

ministeren kan videreføre de gældende regler om om-

fanget af plejefamiliers efteruddannelse, supervision,

råd og vejledning samt fastsætte nærmere regler om

omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en

anbringelse og gennemførelse af kursus i det af Social-

styrelsen udarbejdede materiale, forud for udbydelse af

opstartsforløb med afsæt heri.

2.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret

grundkursus

2.4.1. Gældende ret

Socialtilsynet godkender plejefamilier og kommunale

plejefamilier som generelt egnet på baggrund af en

undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, herun-

der familiens familiemæssige, uddannelsesmæssige og

arbejdsmæssige forhold. For at blive godkendt skal

plejefamilien opfylde betingelsen om, at plejefamilien

efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf.

§ 6 i socialtilsynsloven, herunder om plejefamilien har

relevante kompetencer og kan drage omsorg for barnets

særlige behov, udvikling og opdragelse.

Socialtilsynet fører et løbende driftsorienteret med

plejefamilien, jf. § 7 i socialtilsynsloven. I forbindelse

med tilsynet vurderes det, om forudsætningerne for

godkendelsen fortsat er til stede, om plejefamilien

fortsat har den fornødne kvalitet, og om plejebarnet

trives i plejefamilien.

Det er en forudsætning, at familier, der vil godkendes

som generelt eller konkret egnede, samt netværksfami-

lier, gennemfører et grundkursus i at være plejefamilie,

jf. servicelovens § 66 a, stk. 3, socialtilsynslovens § 5,

stk. 9, og bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om

plejefamilier. Kurset skal gives i forbindelse med god-

kendelsen og har til formål at opkvalificere plejefamili-

en og mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder

sammen.

Det socialtilsyn, der har godkendt en plejefamilie eller

en kommunal plejefamilie som generelt egnet, er an-

svarlig for at tilbyde plejefamilien et grundkursus i

forbindelse med godkendelsen. For plejefamilier,

kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret

egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung,

samt netværksplejefamilier, er det den kommune, der

har godkendt familien, der bærer ansvaret for at tilbyde

familien et grundkursus. Kommuner og socialtilsyn kan

afholde kurset selv eller tilkøbe det hos en ekstern

leverandør.

Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværks-

plejefamilier skal kun gennemføre grundkurset i for-

bindelse med deres første godkendelse. Kurset skal

være gennemført, inden familien modtager børn og

unge i pleje, medmindre særlige forhold gør sig gæl-

dende. Hvis en familie modtager et barn eller en ung,

inden kurset er gennemført, skal kurset gennemføres

hurtigst muligt herefter.

Kurset skal både i omfang og indhold svare til det så-

kaldte KRITH-kursus, som i sin tid blev udviklet af

Socialstyrelsen og de centrale organisationer på områ-

det. Kurset skal som minimum have en varighed af fire

hele kursusdage.

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at

nogle plejefamilier derfor skal kunne løfte mere kom-

plekse opgaver, er der brug for dels at sikre, at der

stilles mere ensartede faglige krav til plejefamilier på

tværs af landet i forbindelse med godkendelsen, og dels

at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkur-

sus, som plejefamilierne får, så det sikrer dem et godt

afsæt.

Godkendelsesopgaven i forhold til plejefamilier er

fagligt kompleks og adskiller sig fra godkendelse af

andre sociale tilbud på flere måder. Plejefamilier åbner

deres hjem op for et anbragt barn og investerer alle

døgnets timer og deres egen familie i opgaven. Pleje-

familier har heller ikke samme muligheder for speciali-

sering som døgninstitutioner og opholdssteder med en

bred personalesammensætning. I vurderingen af om en

plejefamilie er egnet til opgaven indgår derfor kom-

plekse størrelser som vurderinger af familiens dynamik

og sammensætning og betydningen heraf for barnets

mulighed for trivsel og udvikling væsentlig. Det er

herunder fx relevant at observere og vurdere familiens

kommunikation og samspil.

En undersøgelse foretaget af Socialstyrelsen af de fem

socialtilsyns praksis for godkendelse af plejefamilier

fra august 2017 viser, at socialtilsynenes praksis varie-

rer meget socialtilsynene i mellem. Det kan have kon-

sekvenser i forhold til ligebehandling. Godkendelses-

forløbene afvikles eksempelvis forskelligt i forhold til

tidspunkt for afholdelse af grundkursus, hvor nogle

socialtilsyn afholder kurser forud for indsendelse af

ansøgning mens andre afholder grundkursus som en

integreret del af godkendelsesforløbet mellem modta-

gelse af ansøgning og afgørelsen. Der er også forskel

på, om socialtilsynene selv afvikler grundkurserne eller

om de tilkøber kurserne af en ekstern leverandør. Des-

uden er der forskel på, hvor mange samtaler socialtil-

synene holder med ansøgerne under godkendelsesfor-

løbet. Endelig er der forskel på den måde, socialtilsy-

nene opgør sagsbehandlingstiden på, hvilket betyder, at

de ikke kan sammenlignes på tværs.

I alle fem socialtilsyn indgår de skriftlige oplysninger,

der bliver indhentet i forbindelse med ansøgningen

sammen med oplysningerne fra besøgene og samtaler-

ne med familierne i grundlaget for vurderingen af, om

en familie kan godkendes som generelt egnet plejefa-

milie. De tre tilsyn, der selv afholder grundkurset, får

også herigennem oplysninger om ansøgerne, som de

inddrager i vurderingen af ansøgerne. Erfaringerne med

denne fremgangsmåde er positive, fordi de viser, at det

giver et brugbart tilbageløb af informationer om ansø-

gerne, der er nyttige for selve godkendelsen, når

grundkurset på denne måde integreres i selve godken-

delsesprocessen.

Vurderingen af ansøgerens kvalifikationer indebærer

blandt andet, at socialtilsynene også tager stilling til,

hvilken belastningsgrad ansøgerne skal godkendes til.

Dette er en praksis, der er udviklet i socialtilsynene, og

alle fem socialtilsyn anvender samme system til gradu-

ering og opererer med de samme støttebehov (lav,

middel, høj og højest/kommunal). Støttebehovne indi-

kerer det niveau for barnets vanskeligheder, som en

plejefamilie kan godkendes til at varetage. Der er dog

ikke en ensartet praksis socialtilsynene imellem i for-

hold til, hvilke eksplicitte kriterier der skal lægges til

grund for de enkelte støttebehov, hvilket betyder, at der

kan være stor forskel på, hvilken belastningsgrad sam-

menlignelige ansøgere godkendes til i de fem socialtil-

syn.

Der er på den baggrund behov for at understøtte social-

tilsynene i at implementere en mere systematisk og

ensartet tilgang til godkendelsen af plejefamilier.

2.4.3. Den foreslåede ordning

For at sikre en mere ensartet godkendelsesproces på

tværs af de fem socialtilsyn foreslås det at indføre et

krav om, at socialtilsynene skal følge et fast koncept

for godkendelsen af plejefamilier, der skal styrke god-

kendelsesforløbet og sikre, at de fem socialtilsyn har en

ensartet praksis. Det foreslås endvidere, at der udvikles

et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus til plejefa-

milier, der skal indgå som et centralt og integreret ele-

ment i konceptet for godkendelsen. Grundkurset har

dels til formål, at ruste plejefamilierne til opgaven, og

dels at give socialtilsynet informationer om plejefami-

liernes kompetencer, der skal bidrage til og lette selve

godkendelsen.

Det foreslås herudover, at børne- og socialministeren

gives bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere

regler for socialtilsynets godkendelse af plejefamilier,

herunder om de enkelte elementer i godkendelseskon-

ceptet og om formålet hermed.

Det faste koncept for godkendelsen skal præcisere

centrale elementer i godkendelsen fra ansøgningstids-

punktet, den grundige undersøgelse af familiens eg-

nethed til socialtilsynets afgørelse om godkendelse. De

centrale elementer vil eksempelvis vedrøre besøg i

hjemmet, samtale med samtlige medlemmer af hus-

standen, et nyt vidensbaseret grundkursus samt place-

ring af grundkursusdagene i selve godkendelsesforlø-

bet. Godkendelseskonceptet vil endvidere bestå af

understøttende redskaber til afdækning og vurdering af

ansøgernes kompetencer.

Indførelsen af et fast koncept for godkendelsen af ple-

jefamilier betyder ingen ændringer i forhold til kvali-

tetsmodellen, der fortsat vil gælde for godkendelsen af

og tilsynet med plejefamilier. Konceptet skal i stedet

betragtes som et supplerende krav, der præciserer,

hvilke elementer socialtilsynene skal komme omkring i

godkendelsen af plejefamilier. Det er således hensigten,

at både de enkelte elementer i godkendelseskonceptet

og de understøttende redskaber skal understøtte tema-

erne i kvalitetsmodellen ved at bidrage til en grundig

undersøgelse af ansøgernes og familiens egnethed.

Socialstyrelsen udvikler det nye koncept for godken-

delsen af plejefamilier med inddragelse af relevant

viden hos de fem socialtilsyn.

2.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige

omkostninger uden forevisning af dokumentation

2.5.1. Gældende ret

Netværksplejefamilier modtager ikke afhonorering-

ning. I stedet gælder et princip om, at anbringelsen skal

være omkostningsneutral for familien.

Efter servicelovens § 66 a, stk. 2, kan netværkspleje-

familier således få dækket de omkostninger, der er

forbundet med at have et barn eller en ung boende.

Dækningen af omkostninger skal sikre, at det anbragte

barn eller den unge kan indgå i familien på lige fod

med familiens øvrige medlemmer. Derudover vil net-

værksplejefamilien efter en konkret vurdering kunne få

hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste. Desuden får barnet eller den unge tøj- og lom-

mepenge.

Det er kommunalbestyrelsen i den anbringende kom-

mune, der har godkendt netværksplejefamilien til an-

bringelsen af et bestemt barn eller en bestemt ung, der

dækker familiens omkostninger. Dækningen af om-

kostninger består af en godtgørelse for kost og logi

efter servicelovens § 55, stk. 4, samt tilskud til eventu-

elle udgifter derudover. Godtgørelsen for kost og logi

følger en fast takst, der reguleres årligt af Børne- og

Socialministeriet. Godtgørelsen udbetales til alle pleje-

familietyper, afhængig af barnets eller den unges alder

og antallet af børn i plejefamilien.

Kommunens dækning af faste udgifter til barnets kost

og logi er skattefri, forudsat beløbet ikke overstiger

satser fastsat efter serviceloven, jf. ligningslovens § 9,

stk. 6. Der er ikke krav om dokumentation for udgifter-

ne.

Det er op til den anbringende kommune konkret at

vurdere behovet for dækning af omkostninger ved at

have barnet eller den unge boende ud over kost og logi,

jf. servicelovens § 55, stk. 4, hos hver enkelt netværks-

plejefamilie. Der er krav om forevisning af dokumenta-

tion for udgifterne.

Afgørelser om dækning af omkostninger ved at have

barnet eller den unge boende og tabt arbejdsfortjeneste

kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens dækning af nærmere bestemte udgifter i

henhold til serviceloven er skattefri for modtageren, jf.

ligningslovens § 7, nr. 9. Det er en betingelse, at dæk-

ningen vedrører konkrete udgifter. Det drejer sig bl.a.

om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling,

medicin, tandbehandling og lignende, dækning af mer-

udgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under 18

år med et fysisk eller psykisk handicap m.v.

Dækning af øvrige omkostninger uden nærmere kon-

kretisering er ikke omfattet af skattefritagelsen efter

ligningslovens § 7, nr. 9.

2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Den nuværende adgang til skattefri dækning af net-

værksplejefamiliers omkostninger udover udgifter til

kost og logi opleves som tidskrævende og bureaukra-

tisk for både netværksplejefamilier og kommuner.

For at afdække det nærmere har BDO i juni 2017 for

Børne- og Socialministeriet udarbejdet en rapport om

kommunernes udgiftsdækning af netværksplejefamili-

er. Rapporten viser, at kommunerne løbende behandler

et stort antal enkelt ansøgninger om godtgørelse for

konkrete udgifter til netværksplejefamilier, og bekræf-

ter, at det opleves som en administrativt tung procedure

i praksis.

Det er med afsæt heri Børne- og Socialministeriets

opfattelse, at der er behov for at ændre på reglerne for

adgang til skattefritagelse for udgiftsdækning af net-

værksplejefamiliers omkostninger ud over udgifter til

kost og logi, for at lette de administrative byrder for

såvel netværksplejefamilierne som kommunerne.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre adgang til skattefri dækning af

netværksplejefamiliers øvrige omkostninger op til

20.000 kr. uden forevisning af dokumentation.

Dækning kan ske af de øvrige omkostninger, der efter

en konkret vurdering måtte være ved at have barnet

eller den unge boende, ud over det faste beløb til kost

og logi. Øvrige omkostninger kan fx være løbende

faste ekstra udgifter, primært til særlige behov hos

barnet såsom medicin, vådliggerudstyr eller lign.

Forslaget indebærer en ændring af servicelovens eksi-

sterende bestemmelse om dækning af omkostninger for

netværksplejefamilier. Ændringen vil medføre, at det

kommer til at fremgå, at netværksplejefamiliers om-

kostninger ved at have barnet eller den unge boende,

ud over kost og logi, jf. servicelovens § 55, kan bestå

af øvrige og ekstraordinære omkostninger. Omkostnin-

ger på op til 20.000 kr. pr. barn årligt vil kunne dækkes

som øvrige omkostninger uden forevisning af doku-

mentation. Der henvises til bemærkningerne til forsla-

gets § 1, nr. 9 om den foreslåede bestemmelse i § 66 b,

stk. 4.

For at muliggøre skattefritagelsen for dækning af øvri-

ge omkostninger uden nærmere konkretisering af ud-

giften, er der behov for en ændring af ligningslovens §

7, nr. 9. Det foreslås, at tilføje i denne bestemmelse, at

dækning af øvrige omkostninger efter den foreslåede §

66 b, stk. 4, 2. pkt., i serviceloven, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Sondringen

mellem øvrige og ekstraordinære omkostninger inde-

bærer, at skattefritagelsen for dækning af ekstraordinæ-

re omkostninger som ikke er øvrige omkostninger med

et fast beløb på op til 20.000 kr. pr barn årligt fortsat

vil kræve, at udgiften er nærmere konkretiseret, jf.

ligningslovens § 7, nr. 9.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, nr.

1-4.

Samtidig gives bemyndigelse til at børne- og socialmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et

barn eller en ung boende.

Forslaget ændrer ikke ved netværksplejefamiliers ret til

at få dækket udgifter til kost og logi skattefrit, samt

mulighed for efter en konkret vurdering at få dækket

eventuelle ekstraordinære omkostninger skattefrit, hvis

omkostningerne er nærmere bestemt.

fortsat skal godkendes af den anbringende kommune.

Kommunerne har fortsat mulighed for at foretage akut-

te anbringelser. Der henvises til bemærkningerne punkt

2.2.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt 0,8

mio. kr. i 2019, 1,6 mio. kr. i 2020 og 1,6 mio. kr. i

2021 og fremefter.

3.3. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier

Forslaget indebærer, at der indføres et krav om, at den

støtte, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i

løbet af anbringelsen i form af supervision, råd, vejled-

ning og efteruddannelse, skal være intensiv i begyndel-

sen af en anbringelse.

Forslaget indebærer, at Socialstyrelsen skal udarbejde

et intensivt opstartsforløb, der stilles til rådighed for

kommunerne.

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et krav

om, at støtten skal gives af en anden person end den,

der aftaler honorering og andre vilkår i plejefamilien.

Der henvises til bemærkningerne punkt 2.3.

Forslaget gælder alle plejefamilietyper, herunder også

netværksplejefamilier.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til intensive-

ret støtte til plejefamilien i begyndelsen af anbringelsen

på i alt 1,7 mio. kr. i 2019, 3,4 mio. kr. i 2020 og 3,4

mio. kr. i 2021 og fremefter.

3.4. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret

grundkursus

Forslaget indebærer, at der udvikles et koncept for de

fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal

styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene

har en mere ensartet praksis. Som et centralt og integre-

ret element i det nye koncept for godkendelsen indgår

også et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus. Der

henvises til bemærkningerne punkt 2.4.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt 1,1

mio. kr. i 2019, 1,9 mio. kr. i 2020 og 1,9 mio. kr. i

2021 og fremefter.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Som følge af udmøntning af aftalen om

”Mere kvalitet

i plejefamilier

–

en bedre opvækst for det anbragte

barn”, er der i det følgende anført de økonomiske og

administrative konsekvenser af lovforslaget. Aftalen

var en delaftale i den samlede satspuljeaftale for 2018-

2021.

De samlede økonomiske og administrative konsekven-

ser af lovforslaget skønnes at medføre merudgifter på

3,8 mio. kr. i 2019, 6,9 mio. kr. i 2020 og 6,9 mio. kr. i

2021 og fremefter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal for-

handles med kommunerne.

3.1. Nye plejefamilietyper

Forslaget indebærer, at der indføres nye plejefamiliety-

per, der matcher forskellighederne i børnenes behov

bedre end de eksisterende. De fem socialtilsyn godken-

der alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og

indplacerer løbende eksisterende plejefamilier på de

nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede

tilsyn. Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.1.

ovenfor.

3.2. Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

Forslaget indebærer, at kommunernes mulighed for

selv at godkende en plejefamilie til et bestemt barn

eller en ung fjernes. Socialtilsynene vil fremadrettet

godkende alle professionelle plejefamilier og sikrer den

løbende kvalitet gennem det driftsorienterede tilsyn.

Forslaget omfatter ikke netværksplejefamilier, der

3.5. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige

omkostninger uden forevisning af dokumentation

Den foreslåede skattefritagelse for godtgørelse til dæk-

ning af øvrige udgifter ud over kost og logi vurderes at

lette de administrative byrder for kommunerne.

Den foreslåede skattefritagelse for godtgørelse til dæk-

ning af øvrige udgifter ud over kost og logi medfører

ikke noget egentligt skattemæssigt mindreprovenu, idet

ydelserne er udmålt under forudsætning om skattefri-

hed. Skattefritagelsen udgør dog en skatteudgift og vil

indgå i Skatteministeriets opgørelse heraf.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden 31. maj til 29.

juni 2018 været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankesty-

relsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BUPL -

8. Sammenfattende skema

Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Famili-

er, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne

og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,

CEPOS, Cevea, Danmarks lærerforening, Den Danske

Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicap-

organisationer, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, DUKH, Fabu, Fagligt selskab for sund-

hedsplejersker, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbej-

de, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for

børn og unge, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-

gen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af Socialchefer i Danmark, For-

eningen af statsforvaltningsjurister, ForældreLANDS-

foreningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtil-

syn Hovedstaden), FSR

–

danske revisorer, Faaborg-

Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune

(Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Kraka, Kristelig fagbevægelse, Køben-

havns Universitet, Landsforeningen BOPAM, Lands-

foreningens af kvindekrisecentre

–

LOKK, Landsfor-

eningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten,

Livsværk, LOS

–

de private sociale tilbud, Plejefamili-

ernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt

Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Soci-

altilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen,

Socialpædagogernes Landsforbund, SFR Skattefaglig

Forening, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdom-

mens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Positive

konsekven-

ser/mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Ingen

Negative

merudgifter

konsekvenser/

3,9 mio. kr. i 2019

7,3 mio. kr. i 2020

7,3 mio. kr. i 2021 og frem-

efter

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering] /[Går videre end

minimumskrav

EU-

regulering] (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

ter en godkendelse før end der kan iværksættes hjælp

og støtte inden for dem.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen med

hjemmel i § 52, stk. 3, nr. 5, træffe afgørelse om en

aflastningsordning, jf. § 55. Der henvises til, at en

aflastningsordning kan ske i en plejefamilie, en kom-

munal plejefamilie, en netværksplejefamilie, på et

opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr.

1-3, 5 og 6.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, foreslås en konse-

kvensændring af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, såle-

des at de nye plejefamilietyper ”forstærkede

plejefami-

lier” og ”specialiserede plejefamilier” indsættes i op-

remsningen af forskellige typer tilbud, som aflast-

ningsophold kan iværksættes inden for.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 4 og 5

Af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3, fremgår det, at

børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet i en

plejefamilie kan anbringes i plejefamilier, kommunale

plejefamilier eller i en netværksplejefamilie.

Med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås det at indføre tre

nye plejefamilietyper

–

udover netværksplejefamilien,

der erstatter de eksisterende kategorier af plejefamilier.

Netværksplejefamilien forbliver uændret og bliver med

forslaget en fjerde plejefamilietype.

Det foreslås, at almene plejefamilier, jf. forslaget til ny

§ 66, stk. 1, nr. 1, er plejefamilier, der er godkendt til at

levere en grundlæggende indsats bl.a. i form af et om-

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret henvises der i servicelovens § 5, stk.

1, nr. 3 og 4, § 5, stk. 7, § 63 a, stk. 2, § 63 b, stk. 2 og

3, § 63 c, stk. 2, og § 194, stk. 1 til servicelovens § 66,

stk. 1, nr. 6 som vedrører døgninstitutioner, herunder

delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninsti-

tutioner og særligt sikrede afdelinger.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen

for de øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge

heraf, foreslås en konsekvensændring af servicelovens

§ 66, stk. 6, således at der de pågældende steder henvi-

ses til servicelovens § 66, stk. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen med

hjemmel i § 52, stk. 3, nr. 4, træffe afgørelse om et

døgnophold, jf § 55, for forældremyndighedsindehave-

re, barnet o.a. Der henvises til, at døgnophold kan ske i

en plejefamilie, en kommunal plejefamilie, på et god-

kendt opholdssted, på en døgninstitution eller i et botil-

bud.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, foreslås en konse-

kvensændring af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, såle-

des at de nye plejefamilietyper ”almene plejefamilier”,

”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefa-

milier” indsættes i opremsningen af forskellige typer

tilbud, som døgnophold kan iværksættes inden for.

Med det foreslåede slettes i øvrigt ”godkendt” foran

”opholdssted”,

da alle de nævnte tilbudstyper forudsæt-

sorgsfuldt familieliv, en forudsigelig hverdagsstruktur

og et stort engagement til et sårbart eller udsat barn

eller ung med lettere til moderate støttebehov. Almene

plejefamilier kan sikre udvikling og trivsel for barnet

eller den unge, håndtere omsorgsopgaver, opdragelse

og et uproblematisk eller lettere problematisk forældre-

samarbejde. Almene plejefamilier kan også samarbejde

med eksterne fagpersoner og understøtte iværksatte

supplerende støtte- eller behandlingsindsatser. Almene

plejefamilier er ikke godkendt til børn med svære pro-

blematikker. Der kan undtagelsesvist opstå behov for i

en bestemt periode at indgå aftale med en almen pleje-

familie om hel eller delvis erhvervsbegrænsning, hvis

der er særlige forhold hos barnet eller den unge, der

tilsiger dette. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale

om anbringelse af et spædbarn.

Almene plejefamilier får samme ret og pligt til at gen-

nemføre et grundkursus og modtage henholdsvis efter-

uddannelse, supervision, råd og vejledning i løbet af

anbringelsen,

som kategorien ”plejefamilier” har i dag.

En almen plejefamilie kan fx være en familie, der kan

modtage et barn, der har været udsat for omsorgssvigt

pga. forældrenes begrænsede overskud til stabil omsorg

og stimulering fx pga. misbrug eller psykiske vanske-

ligheder. Plejefamilien har almene kompetencer til at

yde omsorg og støtte til barnet fx i form af en struktu-

reret og forudsigelig hverdag, der understøtter skole-

gang og samvær med jævnaldrene børn.

En almen plejefamilie kan f.eks. være en familie, der

kan modtage et barn, der har forsinket sproglig og

motorisk udvikling som følge af forældrenes fysiske

helbred, og hvor der periodevis har været begrænset

overskud til omsorg og stimulering af barnet. Plejefa-

milien har kompetencer til at yde omsorg for barnet og

yde en målrettet indsats, der bringer barnet hen imod

en alderssvarende udvikling bl.a. i form af støtte til

skolegang og ledsagelse til fritidsaktiviteter.

Det foreslås, at forstærkede plejefamilier, jf. forslaget

til ny § 66, stk. 1, nr. 2, er plejefamilier, der er god-

kendt til at have børn og unge i pleje, som har modera-

te til svære støttebehov. Forstærkede plejefamilier har

viden om børn med særlige behov og/eller børn, der

viser tegn på mistrivsel. Forstærkede plejefamilier kan

omsætte denne viden i plejeforholdet i hverdagen på en

måde, der tilgodeser barnets særlige problemstillinger.

Forstærkede plejefamilier kan i kraft af deres personli-

ge og faglige kompetencer sikre barnet eller den unge

udvikling og trivsel samt samarbejde med eksterne

fagpersoner og medvirke til, at en evt. iværksat supple-

rende støtte eller behandlingsindsats i forhold til barnet

følges op i hjemmet, således at barnet får de optimale

muligheder for udvikling og trivsel. Det kan

–

i perio-

der - være nødvendigt med en aftale om hel eller delvis

erhvervsbegrænsning, hvis der er særlige behov hos

barnet, der tilsiger dette.

Forstærkede plejefamilier ligger i forhold til specialise-

ringsgrad og kompetencer et niveau over almene pleje-

familier og et niveau under specialiserede plejefamilier.

Forstærkede plejefamilier kan ligesom specialiserede

plejefamilier modtage børn i pleje, der udover et behov

for en hverdag i familielignende rammer også har et

behov for mere specialiseret støtte eller behandling

samtidig med, at de bor i plejefamilien, men forstærke-

de plejefamilier skal som udgangspunkt ikke selv kun-

ne yde egentlig specialiseret støtte eller behandling.

Denne skal i stedet gives af fagprofessionelle udefra

som en supplerende indsats samtidig med, at barnet bor

i plejefamilien. På den baggrund foreslås det, at for-

stærkede plejefamilier får samme ret og pligt i forhold

til grundkursus, supervision og efteruddannelse som

almene plejefamilier. I brugen af ordet forstærket ligger

således, at anbringelsen hos plejefamilien ikke nødven-

digvis er en tilstrækkelig indsats til barnet, men at der i

perioder under anbringelsen kan være behov for at

tilbyde plejefamilien ”forstærkning”.

Forstærkningen

kan for eksempel bestå i at sætte ind med ekstra støtte

til plejefamilien som led i kommunens pligt til at tilby-

de plejefamilier supervision, råd og vejledning i over-

ensstemmelse med plejeopgavens omfang. Den kan

også bestå i, at der i perioder sættes ind med supple-

rende støtte eller behandling til barnet samtidig med, at

barnet bor i plejefamilien, jf. § 55 i serviceloven. I

sådanne perioder kan det være meningsfuldt, at lave

aftale med forstærkede plejefamilier om hel eller delvis

erhvervsbegrænsning, så plejefamilien kan indgå i et

samarbejde med eksterne fagpersoner om støtten eller

behandlingen og følge denne op i hjemmet.

En forstærket plejefamilie kan f.eks. være en familie,

der kan modtage en omsorgsvigtet ung med angstpro-

blematikker og højt skolefravær. Plejefamilien har

erfaring med og viden om unge, som har været udsat

for omsorgssvigt, og kan tilrettelægge en struktureret

hverdag, der tilgodeser den unge i tæt samarbejde med

den unges skoletilbud og behandlingstilbud/psykolog.

En forstærket plejefamilie kan også være en familie,

der kan modtage et omsorgssvigtet barn med selvska-

dende adfærd og selvmordstanker. Plejefamilien har

erfaring og viden om børn, der har været udsat for

omsorgssvigt, og kan tilrettelægge en hverdag, der

tilgodeser barnet i tæt samarbejde med f.eks. psykolog.

Det foreslås, at specialiserede plejefamilier, jf. forsla-

get til ny § 66, stk. 3, er plejefamilier, der er godkendt

til at have børn og unge i pleje, der har svære støttebe-

hov, der har mere specialiserede behov og/eller viser

tegn på mistrivsel, men som samtidig vurderes at have

gavn af at bo i familielignende rammer. Specialiserede

plejefamilier kan sikre barnet eller den unge udvikling

og trivsel og har særlige kompetencer og kvalifikatio-

ner, som gør dem i stand til at samarbejde med eksterne

fagpersoner og tilbud samt indgå i supplerende støtte

og behandling i forhold til barnet. Der vil typisk være

tale om plejefamilier med solid erfaring med arbejdet

med udsatte børn og unge, eller som har særlige ud-

dannelsesmæssige kvalifikationer. Specialiserede pleje-

familier kan håndtere et kompliceret forældresamarbej-

de, og det kan være nødvendigt, at der laves aftale om

hel eller delvis erhvervsbegrænsning.

Specialiserede plejefamilier, vil

–

som der i dag gælder

for kommunale plejefamilier - have adgang til at an-

vende fysisk guidning og afværgehjælp efter voksenan-

svarslovens §§ 6 og 8 over for anbragte børn og unge

med svære støttebehov. Specialiserede plejefamilier får

samme udvidede ret til supervision og efteruddannelse,

der i dag gælder for ”kommunale plejefamilier”, jf. § 9

i bekendtgørelse nr. 809 af 23/06/2016 om plejefamili-

er.

Specialiserede plejefamilier kan ligesom forstærkede

plejefamilier indgå i et samarbejde med andre fagpro-

fessionelle om supplerende støtte eller specialiseret

behandling til barnet, men det kan i højere grad end for

forstærkede plejefamilier forventes, at de på grund af

deres særlige kvalifikationer og erfaring også kan indgå

i selve behandlingen.

En specialiseret plejefamilie kan f.eks. være en familie,

der kan modtage et barn med fysisk og psykisk funkti-

onsnedsættelse. Det kunne være et barn med mental

retardering og epileptiske anfald, hvor barnet bliver

udadreagerende. Plejefamilien har en særlig socialpæ-

dagogisk og sundhedsfaglig uddannelse eller indsigt i

og erfaring med målgruppen, og plejefamilien kan

skabe særlige skærmende rammer samt overvåge bar-

nets epileptiske anfald.

En specialiseret plejefamilie kan også være en familie,

der kan modtage et barn, der har været udsat for mas-

sivt omsorgssvigt og hvor der er behov for akutanbrin-

gelse. Plejefamilien har solid erfaring, pædagogisk

uddannelse og indsigt i målgruppen, herunder særlig

viden/erfaring med sorg- og krisereaktioner og svært

forældresamarbejde. Plejefamilien har særlige kompe-

tencer, som gør dem i stand til at samarbejde med an-

dre eksterne fagpersoner, f.eks. børnehusene i forhold

til at afdække barnets støttebehov.

Uanset plejefamilietype, så har den anbringende kom-

mune en pligt til at give støtte til plejefamilien under

anbringelsen i overensstemmelse med plejeopgavens

omfang, jf. § 66 a, stk. 4, og lovforslagets almindelige

bemærkninger afsnit 2.3.1, ligesom kommunen skal

være opmærksom på, om der er behov for at sætte ind

med supplerende støtte eller behandling til barnet under

barnets ophold hos plejefamilien, jf. servicelovens §

55. Det kan fx bestå af personlig støtte, terapi eller

anden behandling. Det er i den forbindelse væsentlig at

støtten er helhedsorienteret, fx ved også at have fokus

på inddragelse af PPR og barnets skole.

Beskrivelsen af de nye plejefamilietyper skal gøre det

tydeligt for kommunerne, at der er stor forskel på de

børn der i dag anbringes i plejefamilier, og at det stiller

forskellige krav til plejefamiliernes kompetencer og

karakteren og omfanget af den støtte, de har brug for i

løbet af anbringelsen. Beskrivelsen skal også understøt-

te kommunernes arbejde med at matche barn og pleje-

familie ved at gøre det klart, hvad der kendetegner de

forskellige plejefamilietyper og de opgaver, de god-

kendes til at kunne varetage. Dette skal medvirke til at

sikre en sikre en mere differentieret brug af forskellige

plejefamilietyper hos de anbringende kommuner.

Beskrivelsen skal endvidere medvirke til, at skabe en

øget bevidsthed og opmærksomhed omkring det for-

hold, at en anbringelse i en plejefamilie i mange tilfæl-

de ikke vil være en tilstrækkelig indsats for et anbragt

barn. Derfor skal kommunerne altid vurdere behovet

for supplerende støtte til barn og plejefamilie i forbin-

delse med anbringelsen og løbende som den skrider

frem.

Det foreslås, at de nye plejefamilietyper erstatter soci-

altilsynets nuværende praksis med at godkende pleje-

familier med udgangspunkt i støttebehov, der indikerer,

det niveau for barnets vanskeligheder, som en plejefa-

milie kan godkendes til at varetage. Med forslaget skal

socialtilsynene således godkende alle nye plejefamilier

ud fra den nye typologi.

Med henblik på at sikre fuld implementering og ind-

fasning af de nye plejefamilietyper, foreslås det, at

socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra

den nye typologi og løbende indplacerer eksisterende

plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn. Når socialtilsynet løbende

indplacerer plejefamilier på de nye kategorier svarer en

almen plejefamilie til de nuværende støttebehov 1 og 2,

forstærkede plejefamilier svarer til belastningsgrad 3

og specialiserede plejefamilier svarer til belastnings-

grad 4/kommunal.

Der er således ikke tale om en afgørelse, men om en

omkategorisering i forbindelse med det tilsyn, der skal

ske minimum en gang om året, jf. socialtilsynslovens §

7, stk. 3, hvor socialtilsynene i forvejen skal forholde

sig til, om plejefamilien lever op til den kategori, den

er godkendt til. Hvis socialtilsynet i forbindelse med

det driftsorienterede tilsyn vurderer, at en plejefamilie

ikke længere lever op til forudsætningerne for den

hidtidige godkendelse, så skal socialtilsynet af den

grund altid foretage en ændring af plejefamiliens god-

kendelsesgrundlag, men dette relaterer sig ikke til selve

omkategoriseringen, men til socialtilsynets opgaver i al

almindelighed. En plejefamilie, der oplever ændringer i

godkendelsen på baggrund af dét driftsorienterede

tilsyn, hvor socialtilsynet samtidig har foretaget omka-

tegoriseringen, fx ved at blive placeret i en lavere kate-

gori af plejefamilietyper, har således mulighed for at

påklage afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.

Til nr. 6

Efter gældende ret henvises der i servicelovens § 66,

stk. 2 til servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6

eller 7, der vedrører godkendelse af tilbudstyper som

konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en

bestemt ung, herunder plejefamilier, netværksplejefa-

milier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende

opholdssteder samt efterskoler, fire fagskoler eller frie

grundskoler med 8 pladser eller derunder.

Som konsekvens af, at det foreslås at opdele servicelo-

vens § 66 a i seks forskellige bestemmelser, foreslås en

konsekvensændring af servicelovens § 66, stk. 2, såle-

des at § 66, stk. 2 henviser til servicelovens § § 66 b,

stk. 1, § 66 e, stk. 1 eller § 66 f, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

7, 8 og 9.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 7 og 8

Det foreslås, at indsætte en ny overskrift før § 66 a i

den gældende servicelov, så det udtrykkeligt fremgår,

at forslaget om en ny § 66 a omhandler almene, for-

stærkede og specialiserede plejefamilier.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om at opdele

den gældende § 66 a efter indhold i seks bestemmelser.

I servicelovens § 66 a er der fastsat regler om godken-

delse af plejefamilier, egne værelser, kollegier og kol-

legielignende opholdssteder og om kurser, efteruddan-

nelse supervision, råd og vejledning til plejefamilier og

faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der

har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har

været i pleje i familien. Social- og indenrigsministeren

bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om

disse forhold.

Efter servicelovens § 66 a, stk. 1, skal plejefamilier og

kommunale plejefamilier være godkendt som enten 1)

generelt egnede af socialtilsynet eller 2) konkret egne-

de i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller

unge af den anbringende kommune.

Ifølge § 66 a, stk. 3 skal den kommunalbestyrelse, der

godkender plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1,

nr. 2, tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefa-

milie i forbindelse med godkendelsen.

Det foreslås at fjerne kommunernes mulighed for selv

at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et

bestemt barn eller en bestemt ung. I stedet foreslås det

fremadrettet at lade de fem socialtilsyn godkende alle

plejefamilier med undtagelse af netværksplejefamilier,

dvs. almene, forstærkede og specialiserede plejefamili-

er til anbringelse og/eller aflastning, og sikre den lø-

bende kvalitet gennem det driftsorienterede tilsyn.

De ændrede regler gælder ikke netværksplejefamilier

(barnets egen familie eller netværk), der fortsat skal

godkendes som konkret egnet til et bestemt barn eller

ung. For nærmere om de ændringer, der foreslås vedrø-

rende netværksplejefamilier henvises til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.2 og de særlige bemærkninger

til nr. 7 og 8 under overskriften ”§ 66 b”.

Kommunerne skal når de træffer afgørelse om valg af

konkret anbringelsessted vurdere om en anbringelse i

en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig for barnet

eller den unge, jf. § 68b, stk. 2. Hvis det er tilfældet

kan kommunen, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, vælge mellem

en plejefamilie, en kommunalplejefamilie eller en net-

værksplejefamilie.

Med lovforslagets § 1, nr. 8 foreslås det at kommunen

ved anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie

skal vælge den plejefamilie, der imødekommer barnet

eller den unges behov for støtte. Kommunen kan vælge

én af plejefamilietyperne; almene plejefamilier, for-

stærkede plejefamilier eller specialiserede plejefamili-

er.

Bestemmelsen præcisere, hvilke børn de forskellige

plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage

omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov

(lette, moderate og svære).

Det bemærkes, at en almen plejefamilie ikke kan mod-

tage et barn eller en ung i pleje med svære støttebehov.

En specialiseret plejefamilie - derimod - kan godt mod-

tage et barn eller en ung i pleje med moderate støttebe-

hov, selvom familien er godkendt til at modtage børn

og unge med svære støttebehov. Det er således ikke

altid hensigtsmæssigt, at en specialiseret plejefamilie,

selvom den er godkendt til børn eller unge med svære

støttebehov, modtager flere børn eller unge i denne

kategori, da det kan sætte familien under et alt for stort

pres, der kan få negative konsekvenser for de børn og

unge, der er anbragt der. Dette bør der tages højde for i

socialtilsynets godkendelse af plejefamilier til et be-

stemt antal pladser.

Det er ministeriets opfattelse, at mange børn og unge

vil have et støttebehov, der imødekommes af en for-

stærket plejefamilie. Det er derfor forventningen at

denne plejefamilietype på sigt vil blive den mest an-

vendte.

For en nærmere beskrivelse af, hvad der kendetegner

de nye plejefamilietyper og de børn, de kan varetage

omsorgen for, henvises til lovforslaget almindelige

bemærkninger afsnit 2.1.3 og de særlige bemærkninger

til § 1, nr. 4 og 5.

§ 66 a, stk. 9 er en bemyndigelsesbestemmelse, der

giver børne- og socialministeren adgang til at fastsætte

nærmere regler inden for bestemmelsens område.

Det foreslås at videreføre børne- og socialministerens

adgang til at fastsætte yderligere regler, men at denne

adgang fordeles ud på de seks nye bestemmelser alt

efter indhold som konsekvens af opdelingen af be-

stemmelsen i seks nye bestemmelser.

Til nr. 9

Til § 66 b

Netværksplejefamilier skal, jf. servicelovens § 66 a,

stk. 2, være godkendt som konkret egnede i forhold til

et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbe-

styrelsen i den anbringende kommune. Efter servicelo-

vens § 66 a, stk. 3, skal den kommunalbestyrelse, der

godkender plejefamilien som konkret egnet tilbyde

plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie i

forbindelse med godkendelsen. Netværksplejefamilier

kan efter en konkret vurdering, jf. § 66 a, stk. 2, få hel

eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det fremgår af § 66 a, stk. 8, at afgørelser om dækning

af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

Børne- og socialministeren kan efter § 66 a, stk. 9,

fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn

med netværksplejefamilier, om grundkursus til net-

værksplejefamilier, og om godtgørelse for samt om

beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til

netværksplejefamilier.

Med den foreslåede bestemmelse i § 66 b foreslås det

at samle alt, der vedrører netværksplejefamiliers god-

kendelse, grundkursus, dækning af omkostninger ved

at have barnet boende og af tabt arbejdsfortjeneste i én

bestemmelse med overskriften

”Netværksplejefamili-

er”.

Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer vedr.

reglerne for netværksplejefamiliers godkendelse,

grundkursus, dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller i

børne- og socialministerens adgang til at fastsætte

nærmere regler vedrørende disse emner.

Det foreslåede stk. 1 om godkendelse af netværkspleje-

familier svarer således til den gældende bestemmelse i

servicelovens § 66 a, stk. 2, som foreslås ophævet.

Det foreslåede stk. 2 om grundkursus til netværkspleje-

familier svarer til den gældende bestemmelse i service-

lovens § 66 a, stk. 3, som foreslås ophævet.

Det foreslåede stk. 3 om klageadgang i forhold til god-

kendelsen svarer således til den gældende bestemmelse

i servicelovens § 66 a, stk. 8 andet punktum, som fore-

slås ophævet.

Det foreslåede stk. 4, andet punktum, vedr. hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarer således til den

gældende bestemmelse i servicelovens § 66 a, stk. 2,

sidste sætning i 2. punktum, som foreslås ophævet.

Efter servicelovens § 66 a, stk. 2, 2. pkt., skal net-

værksplejefamilier have dækket deres omkostninger i

forbindelse med barnets eller den unges ophold. Det

fremgår af § 66 a, stk. 8, at afgørelser om dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have bar-

net eller den unge boende kan påklages efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Det fremgår af servicelovens § 66

a, stk. 9, at børne- og socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om godtgørelse efter servicelovens § 66

a, stk. 2, 2. pkt. Hjemlen er ikke udmøntet i praksis.

Det er op til den anbringende kommune konkret at

vurdere behovet for dækning af eventuelle omkostnin-

ger, ud over kost og logi, jf. servicelovens § 55, hos

hver enkelt netværksplejefamilie.

Kommunens dækning af omkostninger til netværksple-

jefamilier er skattefri, hvis godtgørelsen er til dækning

af nærmere bestemte omkostninger, jf. ligningslovens §

7, nr. 9.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, præciseres det, at net-

værksplejefamiliers omkostninger, ud over kost og

logi, jf. servicelovens § 55, stk. 4, skal dækkes. Det

foreslås endvidere, at op til 20.000 kr. kan dækkes som

øvrige omkostninger. Dette muliggør, at omkostninger

under denne beløbsgrænse kan dækkes skattefrit uden

nærmere konkretisering.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng

med forslagets § 5, nr. 1, som vil indebære en ændring

af ligningslovens § 7, nr. 9. Ændringen vil medføre, at

netværksplejefamilier skattefrit og uden forevisning af

dokumentation for afholdelse af udgifterne efter en

konkret vurdering vil kunne få dækket øvrige omkost-

ninger op til 20.000 kr. til barnet eller den unge ud over

det faste beløb til kost og logi.

Samtidig videreføres børne- og socialministeren ad-

gang til at fastsætte nærmere regler om dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et

barn eller en ung boende.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer af kommunernes praksis for dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger.

Det vil således fortsat være op til den enkelte kommu-

ne, hvordan den i praksis vil administrere dækningen af

netværksplejefamiliernes øvrige omkostninger, herun-

der om der skal tages stilling til det i forbindelse med

en anbringelse af et barn eller en ung i familien og

eventuelt være en årlig genvurdering af behovet,

og/eller om der kan/skal kunne ansøges om dækning af

øvrige omkostninger løbende.

Kommunen vil

–

som i dag - kunne kræve dokumenta-

tion for at barnet eller den unge har et behov, som med-

fører øvrige omkostninger, samt vurdere hvor meget

det kan forventes at beløbe sig til, men altså ikke efter-

følgende kræve fremvisning af kvitteringer for at udgif-

terne er afholdt.

Det vil således stadig ikke være alle netværksplejefa-

milier, der vil få udbetalt et beløb til dækning af even-

tuelt øvrige omkostninger, men alene dem, hvor kom-

munen efter en konkret og individuel vurdering har

fundet, at der er et behov hos barnet eller den unge,

som ligger ud over det, der dækkes af kost og logi. Det

kan fx være løbende faste ekstra udgifter, primært til

særlige behov hos barnet såsom medicin, vådliggerud-

styr eller lign. Udbetalingen til netværksplejefamilien

vil kunne være månedlig og/eller evt. bestå af enkelt-

stående mindre engangsudbetalinger.

Forslaget ændrer ikke ved netværksplejefamiliers ret til

at få dækket udgifter til kost og logi, samt mulighed for

efter en konkret vurdering at få dækket eventuelle eks-

traordinære nærmere konkretiserede omkostninger

skattefrit. Det ændrer heller ikke ved netværkspleje-

familiers adgang til at klage over afgørelse om dæk-

ning af øvrige omkostninger ved at have barnet boende

samt børne- og socialministerens adgang til at fastsætte

nærmere regler om beregning og regulering af tabt

arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.5.

Til § 66 c

Efter servicelovens § 66 a, stk. 4, skal den kommunal-

bestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller

den unge efter reglerne i servicelovens kapitel 11 og

12, sikre, at plejefamilier, kommunale plejefamilier og

netværksplejefamilier under anbringelsen løbende

gennemfører den fornødne efteruddannelse, når der er

truffet afgørelse om at anbringe et barn i en plejefami-

lie. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den

fornødne supervision, råd og vejledning til plejefamili-

en i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Med den foreslåede § 66 c, stk. 2 foreslås det, at den

støtte, som kommunerne skal tilbyde plejefamilier i

løbet af anbringelsen i form at supervision, råd, vejled-

ning og efteruddannelse, skal være intensiv i begyndel-

sen af anbringelsen, så anbringelsen kommer godt fra

start. Med intensivt menes at omfanget af den støtte,

plejefamilien skal have fra kommunen under anbrin-

gelsen, skal være større i begyndelsen af anbringelsen

end senere. Den intensive støtte i begyndelsen af an-

bringelsen skal bygge videre på grundkurset og klæde

plejefamilierne på i forhold til mere generelle temaer,

der kendetegner dét at være plejefamilier, men skal

også være målrettet familiens konkrete behov i forhold

til det nye plejebarn, der er blevet anbragt hos dem.

Den intensive opstartsstøtte skal kun tilbydes plejefa-

milien det første år, de har barnet eller den unge an-

bragt hos dem. Den intensive opstartsstøtte skal som

udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens

første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet

taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest

være gennemført inden for et år fra anbringelsestids-

punktet. Plejefamilierne har pligt til at modtage den

intensive opstartsstøtte.

Det er ofte i den første svære tid, at plejefamilier har

behov for støtte. Forslaget går derfor på, at omfordele

den støtte, som plejefamilier i forvejen har ret og pligt

til, ved at indføre et krav om, at den støtte, kommunen

giver plejefamilien under anbringelsen, skal være in-

tensiv i begyndelsen af anbringelsen. For at realisere

forslaget foreslås det samtidig at øge omfanget af støt-

ten til plejefamilier svarende til en ekstra efteruddan-

nelsesdag det første år, barnet er anbragt hos plejefami-

lien. Det forslås, at der på bekendtgørelsesniveau fast-

sættes regler for omfanget af den intensiverede støtte.

Socialstyrelsen udarbejder som led i implementeringen

af lovforslaget intensivt opstartsforløb, der stilles til

rådighed for kommunerne uden beregning. Opstartsfor-

løbet bygger videre på grundkurset og baserer sig på

aktuelt bedste viden. Materialet til det tæt støttede

opstartsforløb sætter fokus på en række forskellige

temaer, der er relevante for plejefamilier og vil også

kunne anvendes af kommunerne som led i at sikre

plejefamilierne løbende efteruddannelse senere under

anbringelsen. Det kan fx i svære overgangsperioder,

når barnet begynder i skole eller bliver teenager.

Kommunerne kan anvende det af Socialstyrelsen ud-

viklede opstartsforløb eller et andet forløb, der er til-

svarende indholds- og omfangsmæssigt. Med henblik

på at sikre ordentlig implementering af opstartsforlø-

bene kommunalt vil det blive en betingelse for anven-

delsen, at udbydere af Socialstyrelsens opstartsforløb,

først har gennemført et kursus i anvendelsen af det

underliggende materiale. Der er således tale om en

form for certificering for udbydere af opstartsforløb for

plejefamilier. Der er hensigten at fastsætte nærmere

regler herom i plejefamiliebekendtgørelsen.

Det foreslås herudover også, at præcisere i lovteksten

til den foreslåede § 66 c, stk. 1, at kommunalbestyrel-

sens pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge er

fastsat i §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

I stk. 2 præciseres det, at supervision til plejefamilier

også kan bestå af løbende råd og vejledning til pleje-

familien under anbringelsen. Der er således ikke tale

om en udvidet rettighed for plejefamilien, men om en

præcisering af, at begrebet supervision både indeholder

løbende råd og vejledning samt supervision til plejefa-

milien fra en fagperson i kommunen, en kommunalt

ansat psykolog eller en ekstern psykolog.

I stk. 3 foreslås det, at indføre et krav om, at den støtte,

som plejefamilier har ret til, skal gives af en anden

person end den, der aftaler honorering og vilkår med

plejefamilien i forbindelse med kontraktens indgåelse.

Det kan for eksempel være fagpersoner, der går under

betegnelsen

familieplejekonsulenter.

Forslaget har til formål at sikre, at der bliver en adskil-

lelse af økonomi og supervision, råd og vejledning, så

plejefamilien får et optimalt udbytte af den råd, vejled-

ning og supervision, der modtager under anbringelsen.

Det stilles ikke nærmere krav til, hvordan kommunerne

konkret skal organisere dette lokalt. Kommunerne har

således frihed til at indrette ordningen på den måde, de

finder passer bedst ind i den lokale organisering i øv-

rigt.

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat kan

anvende en kommunal eller ekstern psykolog til at give

alle deres plejefamilier eller nogle af dem al den for-

nødne supervision eller dele af den. Det ændrer heller

ikke ved, at kommunen kan anvende private aktører,

der kan stå for eksempelvis den løbende efteruddannel-

se af plejefamilier.

Samtidig gives bemyndigelse til, at børne- og social-

ministeren kan videreføre de gældende regler om om-

fanget af plejefamiliers efteruddannelse, råd, vejled-

ning og supervision samt fastsætte nærmere regler om

omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en

anbringelse og gennemførelse af kursus i det af Social-

styrelsen udarbejdede materiale, forud for udbydelse af

opstartsforløb med afsæt heri.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.3.

Til § 66 d

Netværksplejefamilier og plejefamilier, der har adopte-

ret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i

plejefamilien har, jf. servicelovens § 66 a, stk. 5, ret til

faglig støtte, der ligger ud over retten og pligten til

efteruddannelse, supervision, råd og vejledning. Støtten

kan for eksempel være råd eller vejledning i starten af

anbringelsesforløbet eller støtte til at forebygge og

håndtere konflikter med den biologiske familie. Støtten

kan bestå af samtaler med fagpersoner på området (for

eksempel familieplejekonsulenter, adoptionsrådgivere,

familiebehandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller

undervisning, der kan støtte netværksplejefamilien i at

imødekomme barnets eller den unges behov.

Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af

kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret vur-

dering af den enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies

behov herfor. Det er hensigtsmæssigt at dette sker i

dialog med netværkspleje-/ adoptivfamilien selv.

Børne- og socialministeren har efter servicelovens § 66

a, stk. 8, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-

ler for faglig støtte til netværksplejefamilier og famili-

er, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har

været anbragt i pleje i familien.

Som en konsekvens af de foreslåede indholdsmæssige

ændringer i den gældende § 66 a (nye plejefamiliety-

per, afskaffelsen af de konkrete godkendelser og krav

til tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier) nyaffat-

tes bestemmelsen med en videreførelse de gældende

regler i servicelovens § 66 a, stk. 5. Der er således ikke

tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i reglerne

for netværksplejefamilier i forhold til gældende ret.

Til § 66 e

Efter servicelovens § 66 a, stk. 6, påhviler det den

anbringende kommune at godkende egne værelser,

kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den

unge selv råder over sin egen bolig, som konkret egnet

i forbindelse med, at kommunen anbringer den unge.

Egne værelser m.v. kan have visse fælles faciliteter,

ligesom der kan ydes en begrænset personlig støtte til

de unge på stedet.

Som en konsekvens af de foreslåede indholdsmæssige

ændringer i den gældende § 66 a (nye plejefamiliety-

per, afskaffelsen af de konkrete godkendelser og krav

til tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier) nyaffat-

tes bestemmelsen med en videreførelse de gældende

regler i servicelovens § 66 a, stk. 6. Der er således ikke

hermed tilsigtede ændringer i forhold til gældende ret.

Til § 66 f

Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med

kostafdeling kan i dag anvendes af kommuner til an-

bringelse af børn og unge efter servicelovens § 52, stk.

3, nr. 7, hvis skolen har et antal pladser godkendt til

dette.

Skoler, der har 8 pladser eller derunder til anbringelse

af børn og unge efter serviceloven, godkendes konkret

som anbringelsessted for et barn eller en ung, jf. ser-

vicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, af den anbringende kom-

mune i forbindelse med anbringelsen. Efterfølgende

omfattes skolen som anbringelsessted alene af den

enkelte kommunes personrettede tilsyn med det an-

bragte barn og af det generelle løbende tilsyn på under-

visningsområdet.

Skoler, der har 9 pladser eller derover skal godkendes

af socialtilsynet som opholdssted for børn og unge, jf.

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, eller som døgninstitu-

tion for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.

6. Socialtilsynet fører endvidere et driftsorienteret

tilsyn med disse skoler. Den del af skolen, som social-

tilsynet skal godkende og føre tilsyn med, er de plad-

ser, der er godkendt til anbringelse. Socialtilsynet skal

således ikke godkende eller føre tilsyn med skolen som

sådan, men med skolen som anbringelsessted efter

serviceloven. Skolerne er ud over det driftsorienterede

tilsyn, som socialtilsynet fører med alle anbringelses-

steder for børn og unge, underlagt tilsyn på undervis-

ningsområdet.

Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med

kostafdeling med 9 eller flere godkendte pladser undta-

ges fra socialtilsynets godkendelse af og tilsyn med

økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige for-

hold. Disse forhold er allerede omfattet af det tilsyn,

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med sko-

lerne.

Som en konsekvens af de foreslåede indholdsmæssige

ændringer i den gældende § 66 a (nye plejefamiliety-

per, afskaffelsen af de konkrete godkendelser og krav

til tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier) nyaffat-

tes bestemmelsen med en videreførelse de gældende

regler i servicelovens § 66 a, stk. 7. Der er således ikke

hermed tilsigtede ændringer i forhold til gældende ret.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 1 til de plejefamilier og kommunale pleje-

familier som socialtilsynene godkender og fører drifts-

orienteret tilsyn med, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.

1 og 2.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, foreslås en konse-

kvensændring af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1,

således at de nye plejefamilietyper

”almene plejefami-

lier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede

plejefamilier”

fremgår af bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, foreslås en konse-

kvensændring af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, således

at de nye plejefamilietyper ”almene plejefamilier”,

”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefa-

milier”

alle fremgår af bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 4

Af § 5, stk. 9, i socialtilsynsloven fremgår det, at soci-

altilsynet i forbindelse med godkendelsen af plejefami-

lier og kommunale plejefamilier skal tilbyde plejefami-

lien et grundkursus i at være plejefamilie.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at ophæve § 5,

stk. 9 i socialtilsynsloven. Stk. 10 i samme bestemmel-

se bliver herefter i stedet til stk. 9.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det at indsættes §

5 a som en ny bestemmelse i socialtilsynsloven med

overskriften ”Særligt for godkendelse af plejefamilier”.

stk. 1

foreslås det, at socialtilsynet i godkendelsen af

almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og

specialiserede plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i

serviceloven, skal følge et dertil udarbejdet koncept for

godkendelsen, der beskriver centrale elementer i god-

kendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdæk-

ning og vurdering af ansøgernes kompetencer.

Socialtilsynene inddrages tæt i arbejdet med at udvikle

et egnet koncept for at sikre ejerskab, gode implemen-

teringsforudsætninger og så socialtilsynenes erfaringer

og viden bringes aktivt i spil.

Med bestemmelsens

stk. 2

foreslås, at socialtilsynet,

som en integreret del af godkendelsesprocessen, skal

tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefa-

milie. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den gæl-

Til nr. 2

Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 2 til de døgntilbud socialtilsynet godken-

der og fører driftsorienteret tilsyn jf. servicelovens §

66, stk. 1, nr. 5-7.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen

for de øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge

heraf, foreslås en konsekvensændring af socialtilsyns-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, således at der henvises til ser-

vicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 3

Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens §

5, stk. 8 til de plejefamilier og kommunale plejefamili-

er, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2 i serviceloven, hvis god-

kendelse bortfalder, hvis plejefamilien ikke har været

benyttet til det godkendte formål i en sammenhængen-

de periode på 3 år.

dende § 5, stk. 9, som foreslås ophævet, jf. lovforsla-

gets § 2, nr.1. Som noget nyt forslås, det dog at kurset

til plejefamilier skal tilbydes som en integreret del af

socialtilsynenes godkendelsesproces.

Formålet med at lade grundkurset indgå som en central

og integreret del er helt overordnet at styrke godken-

delsen ved at lade informationer om ansøgerne fra

deltagelsen i grundkurset indgå som en del af grundla-

get for vurderingen af om en plejefamilie kan opnå en

godkendelse. Et andet formål er endvidere at sikre

nogenlunde lige lange sagsbehandlingstider for god-

kendelse af plejefamilier i de fem socialtilsyn i mellem.

Kurset bliver som i dag obligatorisk for nye plejefami-

lier og vil således være en betingelse for at kunne blive

godkendt som plejefamilie. Kravet om, at grundkurset

skal have en varighed på minimum fire dage, forbliver

uændret. Kurset udvikles af Socialstyrelsen.

Som det fremgår af afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, er der i dag forskel på, hvorvidt

socialtilsynene selv afholder kurserne til plejefamilier

eller, om de tilkøber dem eksternt. Med forslaget om at

indføre et koncept for godkendelsen af plejefamilier,

hvori grundkurset vil være et centralt og integreret

element, har socialtilsynene mulighed for at tilkøbe

ekstern bistand med henblik på at sikre kvaliteten af

undervisningen. Uanset, hvem der afholder grundkur-

set, skal socialtilsynet sikre opfyldelse af formålet med

at integrere grundkurset som et centralt element i god-

kendelsesforløbet, som er at styrke godkendelsespro-

cessen ved at lade de oplysninger om ansøgerne fra

grundkurset indgå i det samlede grundlag for vurdering

af, om en plejefamilie er egnet og kan opnå en godken-

delse.

Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også

en række redskaber til at afdække og vurdere familier-

nes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplys-

ningerne om familiernes egnethed kan også bruges af

den anbringende kommune og lette det svære arbejde

med at matche barn og plejefamilie.

Som stk. 3 indsættes en bemyndigelsesbestemmelse,

der giver børne- og socialministeren adgang til at fast-

sætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse af

plejefamilier, herunder de indholdsmæssige elementer i

godkendelseskonceptet og om formålet med dette.

Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

hvilke præcise delelementer konceptet for godkendelse

af plejefamilier skal indeholde fra den indledende kon-

takt med plejefamilien til afgørelsen om godkendelse.

Det kan fx være grundkursets placering i godkendelses-

forløbet og forskellige aktiviteter til afdækning af fami-

liernes egnethed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.4.

Til nr. 6

Efter gældende ret henvises der i socialtilsynslovens §

6, stk. 4 til tilbud omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7 i ser-

viceloven, hvis organisation, ledelse og økonomi, som

socialtilsynet ikke fører tilsyn med.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, og at nummereringen

for de øvrige anbringelsessteder rykker sig som følge

heraf, foreslås en konsekvensændring af socialtilsyns-

lovens § 6, stk. 4, således at der henvises til servicelo-

vens § 66, stk. 1, nr. 8.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til § 3

Til nr. 1

Voksenansvarslovens § 2 vedrører lovens anvendelses-

område. Af § 2, stk. 2 fremgår, at loven ikke finder

anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på

efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med en

kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 7 i lov om social ser-

vice

Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk.1

indsættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, ændret i overensstem-

melse hermed.

Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til

gældende ret.

Til nr. 2

Voksenansvarslovens § 2 vedrører lovens anvendelses-

område. Af § 2, stk. 2 fremgår, at loven ikke finder

anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på

efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med en

kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 7 i lov om social ser-

vice

Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk. 1

indsættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, ændret i overensstem-

melse hermed.

Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til

gældende ret.

Til nr. 3

Efter gældende ret henvises der i voksenansvarsloven §

6, stk. 1 og i § 8 til de kommunale plejefamilier, der er

godkendt som generelt egnede efter servicelovens § 66,

stk. 1, nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1 nr. 1, i serviceloven vedr.

henholdsvis fysisk guidning og afværgehjælp.

Som konsekvens af, at det foreslås at indføre nye pleje-

familietyper i servicelovens § 66, foreslås en konse-

kvensændring af voksenansvarslovens § 6, stk. 1 samt i

§ 8 i samme lov, således at de

”specialiserede plejefa-

milier” erstatter betegnelsen ”kommunale plejefamili-

er”.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1 og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen indholdsmæs-

sige ændringer.

Til nr. 4

Voksenansvarslovens § 2 vedrører lovens anvendelses-

område. Af § 2, stk. 2 fremgår, at loven ikke finder

anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på

efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med en

kostafdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 7 i lov om social ser-

vice

Som konsekvens af, at der i servicelovens § 66, stk. 1

indsættes et nyt nr. 3, og nr. 3-7 herefter bliver nr. 4-8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås henvisningen til

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, ændret i overensstem-

melse hermed.

Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til

gældende ret.

Til § 4

Til nr. 1

Efter gældende ret kan netværksplejefamiliers omkost-

ninger ved at have barnet eller den unge boende dæk-

kes skattefrit, hvis godtgørelsen vedrører udgifter til

kost og logi i forbindelse med et formidlet døgnophold

omfattet af servicelovens § 66 a, stk. 1 og 2, jf. lig-

ningslovens § 9, stk. 6, eller hvis godtgørelsen er ydet

efter serviceloven til dækning af nærmere bestemte

udgifter, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, nr. 9, indsættes

en henvisning til den samtidigt hermed foreslåede § 66

b, stk. 4, 2. pkt., i serviceloven, hvorefter der gives

mulighed for at dække øvrige omkostninger med op til

20.000 kr. pr. barn årligt. Med forslaget vil beløb udbe-

talt i henhold hertil være skattefritaget. Det vil sige, at

der kan opnås skattefri dækning af øvrige omkostnin-

ger op til 20.000 kr., uden at udgifterne er nærmere

konkretiseret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.5.3 og bemærkningerne til § 66 b, stk. 4, 2. pkt.

Sondringen mellem øvrige og ekstraordinære omkost-

ninger indebærer, at skattefritagelsen for dækning af

ekstraordinære omkostninger fortsat kræver, at udgif-

ten er nærmere konkretiseret, jf. ligningslovens § 7, nr.

Til nr. 2

Efter gældende ret er beløb, der efter serviceloven ydes

af kommunen som lommepenge eller til beklædning til

børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for

hjemmet, skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 11.

Ligningslovens § 7, nr. 11, indeholder dog en forkert

henvisning til den relevante hjemmel i serviceloven.

Fejlen er opstået ved lov nr. 628 af 11. juni 2010, hvor

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, blev ophævet, og nr. 7-

10 samtidig blev til nr. 6-9, uden at henvisningen i

ligningslovens § 7, nr. 11, blev konsekvensændret.

Det foreslås at ændre denne henvisningsfejl, således at

der i ligningslovens § 7, nr. 11, henvises til § 52, stk. 3,

nr. 7.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i mu-

ligheden for skattefrit at modtage beløb, der af kom-

munen ydes som lommepenge eller til beklædning til

børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for

hjemmet.

Til nr. 3

Efter gældende ret henviser ligningslovens § 9, stk. 6,

til formidlet døgnophold efter servicelovens § 66 a, stk.

1 og 2.

Som konsekvens af, at det foreslås at flytte servicelo-

vens § 66 a, stk. 2, til den ny § 66 b, stk. 1, foreslås

derfor en konsekvensændring af ligningslovens § 9,

stk. 6, 1. pkt., således at § 9 stk. 6, 1. pkt., henviser til

servicelovens § § 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.1.3 og til bemærkningerne til § 66 a, stk. 1, og § 66 b,

stk. 1.

Der er ikke tilsigtet ændringer i muligheden for skatte-

fri godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse

med formidlet døgnophold.

Til nr. 4

Ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., maksimerer det

beløb, der skattefrit kan godtgøres, med henvisning til

satser fastsat efter serviceloven.

Ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., henviser forkert til

servicelovens § 66 a, stk. 8, for satserne for godtgørelse

af udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet

døgnophold.

Henvisningsfejlen opstod ved lov nr. 647 af 8. juni

2016, hvor hjemlen til godtgørelse af kost og logi i

forbindelse med formidlet døgnophold for børn og

unge blev flyttet til servicelovens § 55, stk. 4, uden

konsekvensændring i ligningslovens § 9, stk. 6.

Det foreslås derfor at ændre denne henvisningsfejl,

således, at der i ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., hen-

vises til satserne i servicelovens § 55, stk. 4.

Til § 5

Med stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1.

juli 2019.

Det foreslås dog i stk. 2, at de hidtil gældende regler

fortsat finder anvendelse for plejefamilier og kommu-

nale plejefamilier, der på tidspunktet for lovens ikraft-

træden er godkendt som konkret egnede i forhold til et

eller flere nærmere angivne børn eller unge af den

anbringende kommune, jf. servicelovens § 66 a, stk. 1

nr. 2, ind til anbringelsen af det eller de nærmere an-

givne børn eller unge ophører.

Forslaget indebærer, at alle konkret godkendte pleje-

familier og kommunale plejefamilier, der på tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden har anbragt et eller flere

nærmere angivne børn eller unge, beholder deres god-

kendelse efter servicelovens § 66 a, stk. 1 nr. 2.

Forslaget indebærer videre, at den anbringende kom-

mune forsat fører tilsyn med de konkret godkendte

plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i det

personrettede tilsyn med de eller de anbragte børn eller

unge, jf. servicelovens § 148, stk. 2.

Plejefamilien og den kommunale plejefamilies god-

kendelse som konkret egnet samt den anbringende

kommunes tilsynsforpligtelse ophører, når anbringelsen

af det eller de nærmere angivne børn eller unge ophø-

rer.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi

serviceloven, socialtilsynsloven, voksenansvarsloven

og ligningsloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.