SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 262
Offentligt

ANBRAGTE BØRN OG

UNGES TRIVSEL 2016

17:01

METTE LAUSTEN

TRINE JØRGENSEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

Undersøgelsens følgegruppe

Peter Fallesen, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Michael Graatang, LOS, De private sociale tilbud

Gitte Jakobsen, Fabu

Gitte Landors, SL, Socialpædagogernes Landsforbund

Mia Nordstrand, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte

Trine Krab Nyby, Børnerådet

Jessie Brender Olesen, KL, Kommunernes Landsforening

Søren Skjødt, FADD, Foreningen af Danske Døgninstitutioner

Peter Bonde Vendelboe, Børne- og Socialministeriet

ISBN: 978-87-7119-420-3

e-ISBN: 978-87-7119-421-0

Layout: Hedda Bank

Foto: Ole Bo Jensen, Colourbox og Shutterstock

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

sﬁ@sﬁ.dk

www.sﬁ.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s

publikationer, bedes sendt til centret.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

INDHOLD

SAMMENFATNING

RESULTATER

UDVIKLINGEN SIDEN 2014

OM UNDERSØGELSENS TEMAER

DET BYGGER UNDERSØGELSEN PÅ

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET

TRYGHED, STØTTE OG HARMONI

KULTUREL OVERFØRSEL

PRIVATLIV OG SANKTIONER

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

MENTAL TRIVSEL

LIVSTILFREDSHED

ENSOMHED

HELBRED

FRITIDSAKTIVITETER OG MOTION

KONTAKT MED FAMILIEN

KONTAKT MED FORÆLDRE

TRYGHED I SAMVÆRET

FORÆLDRENES STØTTE OG BETYDNING

KONTAKT MED SØSKENDE

HJÆLP OG MEDBESTEMMELSE

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SÆRTEMA

PERSONEN, DER BETYDER MEST

NOGEN AT TALE MED

SAMVÆR MED VENNER

SKOLEGANG

FLERE I GRUNDSKOLEN

TRIVSEL I SKOLEN

LEKTIEHJÆLP

FORVENTNINGER TIL UDDANNELSE

ADGANG TIL BØGER

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

RUSMIDLER

RISIKOADFÆRD PÅ ANBRINGELSESSTEDET

PÅ KANT MED LOVEN

MEDINDDRAGELSE

INDDRAGELSE I EGEN SAG

EFTER ANBRINGELSEN

SAGSBEHANDLERSKIFT

HJÆLP TIL PROBLEMER MED ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

FORORD

Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og

unge 2016 har til formål at kortlægge, hvordan

anbragte børn og unge trives, og herigennem tilve-

jebringe indikatorer for effekten af indsatsen over

for anbragte børn og unge.

I begyndelsen af 2016 var godt 11.000 børn og

unge anbragt uden for hjemmet. Det svarer til knap

1 pct. af alle 0-17-årige i Danmark. Denne rapport

viser, hvordan anbragte børn og unge trives i deres

anbringelse og øvrige hverdag. Undersøgelsen er

unik ved, at svarene kommer fra børnene og de

unge selv, og det derfor er de anbragtes egne ople-

velser, der belyses, uafhængigt af sagsbehandlere,

anbringelsessted, forældre og andre involverede

parter i anbringelsen.

Undersøgelsen omfatter følgende temaer: ople-

velse af trivsel på anbringelsesstedet, subjektiv

trivsel, helbred og fritid, kontakt til familien, net-

værk og nære relationer, skolegang, risikoadfærd

og medinddragelse.

Trivselsundersøgelsen er tilrettelagt som en pane-

lundersøgelse; det vil sige, at vi følger børnene og

de unge over tid. Første dataindsamling fandt sted

i 2014, og den aktuelle undersøgelse er den anden

i rækken. Denne gentagelse hvert andet år giver

mulighed for, at vi løbende kan følge udviklingen i

anbragte børn og unges trivsel. Dataindsamlingen

er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse,

København, februar 2017

Agi Csonka

Direktør

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Børne-

og Socialministeriet.

Seniorforsker Mette Lausten har været projekt-

leder på trivselsundersøgelsen og har, sammen

med kommunikationsmedarbejder Trine Jørgen-

sen, stået for tilrettelæggelse, bearbejdning og

analyser.

I forbindelse med undersøgelsens tilrettelæg-

gelse og gennemførelse er der blevet nedsat

en følgegruppe. Følgegruppen har givet forskerne

værdifuldt input i projektets forskellige faser og

skal takkes mange gange. Yderligere takkes senior-

forsker Anne-Dorthe Hestbæk, SFI, og forsker

Marie Berlin, Stockholms Universitet, der begge

har læst det næsten færdige manuskript og givet

konstruktive kommentarer.

der er stilet til repræsentativt udvalgte grupper af

børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret

2016 var anbragt uden for hjemmet. Der skal ret-

tes en meget stor tak til de mange, som tog sig tid

til at besvare spørgeskemaet. Besvarelserne fra

dem udgør det grundlæggende fundament for den

viden, som undersøgelsen her har frembragt.

FORORD

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

RESULTATER

UDVIKLINGEN SIDEN 2014

OM UNDERSØGELSENS TEMAER

DET BYGGER UNDERSØGELSEN PÅ

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

I starten af 2016 var godt 11.000 børn og unge mellem 0 og 17 år

anbragt uden for hjemmet. I denne undersøgelse deltager 1.560 af

disse børn og unge.

Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark?

Hvordan oplever de selv deres hverdag med skole-

gang og uddannelse, og navnlig, hvordan oplever

de deres relationer til familie og venner?

Det er emnerne for denne undersøgelse, som byg-

ger på besvarelser fra 1.560 anbragte børn og unge

på 11, 13, 15 og 17 år i foråret 2016.

Hovedformålet med undersøgelsen er at måle trivs-

len blandt anbragte børn og unge på samme måde,

som trivsel måles blandt ikke-anbragte børn og unge.

Denne publikation giver et overblik over udvalgte

temaer og de væsentligste resultater fra under-

søgelsen. Temaerne er som følger: børnenes og

de unges egen oplevelse af anbringelsesstedet,

trivsel, helbred og fritid, kontakt til familien, net-

værk og nære relationer, skolegang, risikoadfærd

og kendskab til egne rettigheder.

Alle resultaterne fra undersøgelsen samt et mere

uddybende afsnit om data og metode er tilgænge-

lige under linket tabu.sfi.dk.

RESULTATER

på eget værelse. Denne fordeling afspejler i høj

grad den generelle fordeling på anbringelsesste-

der blandt alle anbragte børn og unge i Danmark.

For de 11-årige gælder det, at størstedelen er

anbragt i familiepleje, mens mindre end halvdelen

af de 17-årige er i familiepleje. Samtidig gælder

det, at børn og unge, der har været anbragt i 5 år

eller mere, hovedsageligt er anbragt i familiepleje,

mens nyanbragte (anbragt mindre end 1 år) oftest

er anbragt på døgninstitution, socialpædagogisk

opholdssted eller andet sted.

F I G . 0 . 1

: Anbragte 11-17-årige, fordelt efter anbringelsesform.

Procent.

I alt

100

11 år

13 år

15 år

17 år

Dreng

Pige

Figur 0.1 viser fordelingen af anbragte børn og

unge på anbringelsessteder. 60 pct. er anbragt

i familiepleje, 18 pct. på døgninstitution, 13 pct.

er på socialpædagogisk opholdssted, og 9 pct. er

anbragt et andet sted. Den sidste kategori består

hovedsageligt af børn og unge, der er anbragt

på kost-/efterskoler, og af unge, der er anbragt

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

Familiepleje

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Langt de fleste anbragte børn og unge trives godt

på deres anbringelsessted. 89 pct. af alle anbragte

børn og unge føler sig holdt af der, hvor de bor, og

er glade for deres anbringelsessted. De fleste føler

sig trygge (83 pct.) og føler, at de har tilstrækkeligt

med privatliv (79 pct.). Dette billede dækker imid-

lertid over betydelige variationer, hvis man opdeler

svarene på anbringelsesform. Børn og unge, der

lever i plejefamilier, er oftere glade for deres

anbringelsessted end børn og unge på døgninsti-

tutioner og opholdssteder. De familieplejeanbragte

børn føler sig også i højere grad støttet og holdt af,

og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er

trygt, harmonisk og hjemligt.

Her er det væsentligt at tage højde for, at de børn

og unge, der anbringes på institutioner, har andre

og flere udfordringer end børn, der anbringes i ple-

jefamilie. Disse udfordringer kræver en anden form

for pleje og behandling end den, der kan tilbydes i

de fleste plejefamilier. Samtidig er der tilbøjelighed

til at anbringe unge, der anbringes første gang i

teenageårene, under institutionslignende former

eller på eget værelse. Man kan derfor ikke alene

ud fra trivslen blandt anbragte børn og unge kon-

kludere, at familiepleje er en bedre opvækstramme

end institution for anbragte børn.

Anbragte børn og unge er generelt glade for at

gå i skole. Det gælder 90 pct., hvilket er næsten

lige så mange som blandt ikke-anbragte (95 pct.).

Hovedparten går i en almindelig grundskole (64

pct.), mens 8 pct. går på en intern skole. Også her

er der variation mellem anbringelsessteder: hvor

76 pct. af alle børn i familiepleje går i en almindelig

grundskole, er det kun tilfældet for 42 pct. af alle

skolesøgende børn og unge på døgninstitutioner

og opholdssteder. 70 pct. af alle anbragte synes

samtidig, at lærerne gør en forskel for dem, og at

lærerne giver dem lyst til at lære mere. Mange ved

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

dog endnu ikke, hvilken uddannelse de gerne vil

have, men 35 pct. vil gerne have en erhvervsud-

dannelse, og 34 pct. regner med at tage en videre-

gående uddannelse.

Anbragte børn og unge dyrker betydeligt mindre

motion end ikke-anbragte unge. 16 pct. af alle

anbragte dyrker hver dag sport eller motion, der

gør dem forpustede eller svedige, og 56 pct. går

til organiserede fritidsaktiviteter mindst en gang

om ugen. Det er en betydeligt mindre andel end

blandt ikke-anbragte – uanset om vi ser på for-

skelle særskilt for køn, alder, anbringelsessted

og -varighed.

Børn og unge har ret til, under hensyntagen til

deres alder og modenhed, at blive inddraget og

hørt, når de skal anbringes. Blandt de 11-17-årige,

der er blevet anbragt inden for det seneste år, er

det kun 60 pct., som føler sig inddraget i egen sag.

Som et særligt tema har undersøgelsen i 2016 set

nærmere på de anbragte børn og unges netværk

og nære relationer.

Der er stor forskel på, hvem anbragte børn og unge

angiver som den person, der gør en forskel i deres

liv. 37 pct. af børn og unge i familiepleje svarer,

at deres plejemor eller -far er den vigtigste per-

son, mens blot 10 pct. af de institutionsanbragte

fortæller, at deres kontaktperson eller en anden

på anbringelsesstedet er den vigtigste for dem.

Markant flere institutionsanbragte føler, at deres

biologiske forældre er de vigtigste personer i livet.

Det gælder 41 pct., sammenlignet med 20 pct. hos

anbragte i plejefamilie. Venner betyder meget for

alle børn og unge, mest for dem, der er anbragt

andet sted (36 pct.).

Som noget nyt har vi også spurgt til, om anbrin-

gelsesstedet hjælper de anbragte med at holde

kontakten med forældre og søskende. 82 pct.

fortæller, at de i høj eller nogen grad får hjælp til

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

at holde kontakten til deres forældre, men når det

gælder kontakten til søskende, er andelen noget

lavere (51 pct.). Børn og unge i familiepleje får

mere støtte end børn og unge på institutioner til at

holde forbindelsen til både forældre og søskende.

UDVIKLINGEN SIDEN 2014

der har været anbragt i under 1 år, synes 60 pct. i

2016, at det er godt at bo der, hvor de bor, mod 70

pct. i 2014.

Også når det gælder de anbragte børn og unges

fritid, er der negative ændringer: De bevæger sig

mindre og går sjældnere til fritidsaktiviteter end for

2 år siden. Faldet er størst for de 15- og 17-årige og

for anbragte på institutioner – men ændringen ses

i større eller mindre grad i alle grupper på tværs af

køn, alder, sted og varighed af anbringelsen.

På den positive side er andelen af anbragte børn

og unge, der ofte føler sig ensomme, faldet siden

2014. Andelen er dog stadig meget høj (13 pct.),

sammenlignet med jævnaldrende ikke-anbragte

(5 pct.). 93 pct. af alle anbragte svarer, at de har

to eller flere venner, men der er en lille andel,

der svarer, at de kun har én ven eller slet ingen.

Det er især udtalt for unge på socialpædagogiske

De gentagne målinger gør det muligt at følge

anbragte børn og unges trivsel over tid. Besva-

relserne viser, at trivslen blandt anbragte børn

og unge overordnet set ikke har ændret sig siden

2014. På visse områder er der dog sket en udvik-

ling, som er værd at notere:

Selvom de fleste anbragte børn og unge synes,

at det alt i alt er godt at bo der, hvor de bor, så er

der sket en lille negativ ændring. Det er særligt de

nyanbragte børn og unge – dvs. dem, der har været

anbragt i under 1 år – der i 2016 ikke har et helt så

positivt syn på det sted, de er anbragt. Blandt dem,

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

DET BYGGER UNDERSØGELSEN PÅ

ønsket at deltage, eller fordi forældre, plejefamilier

og/eller institutioner har afslået på deres vegne.

Resten af bortfaldet skyldes sprogvanskeligheder

(1 pct.), flytning, hospitalsindlæggelse eller at

interviewpersonen ikke blev truffet.

Ofte sker bortfaldet blandt børn og unge med sær-

lige baggrundskarakteristika og problemtyngde.

Det kan derfor ikke afvises, at resultaterne ville

have været en smule anderledes, hvis alle udtruk-

ne børn og unge havde svaret.

Der er udtrukket lige mange børn og unge i hver

aldersgruppe, hvilket fører til underrepræsentation

af de ældste. Derfor har vi aldersvægtet alle ana-

lyser i denne rapport, sådan at besvarelserne er

repræsentative for hele gruppen af anbragte 11-,

13-, 15- og 17-årige. Det sker ud fra en antagelse

om, at der er forskel på besvarelserne mellem

aldersgrupperne.

For yderligere information om undersøgelsens

design og metode henvises til rapporten for Triv-

selsundersøgelsen 2014 (Ottosen m.fl., 2015).

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser,

indsamlet i foråret 2016. Deltagerne var på det tids-

punkt 11, 13, 15 eller 17 år gamle og anbragt uden

for hjemmet. Godt halvdelen af de 15- og 17-årige

har selv besvaret skemaet på nettet, mens resten

af besvarelserne er indsamlet via besøgsinterview.

Deltagerne i denne undersøgelse er udtrukket som

en repræsentativ stikprøve af de fire aldersgrupper.

I 1. kvartal af 2016 var der i alt anbragt 11.220

børn og unge mellem 0 og 17 år uden for hjemmet

(Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, www.ast.

dk/tal-og-undersogelser/tal-fra-ankestyrelsen).

38 pct. af dem var 11, 13, 15 eller 17 år.

Pr. 1. februar 2016 blev 2.628 børn og unge udtruk-

ket til at deltage i undersøgelsen. 1.560 børn og

unge, svarende til 59 pct. af de udtrukne, har delta-

get i undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet.

556 af dem, der har svaret, dvs. 36 pct. af besvarel-

serne, har deltaget i undersøgelsen begge gange.

Ca. hver fjerde af de udtrukne (27 pct.) har aktivt

afslået at deltage, enten fordi de ikke selv har

opholdssteder, hvor 10 pct. svarer, at de højst har

én enkelt god ven.

Flere anbragte nu end for to år siden er glade for

at gå i skole, og flere går i den almindelige grund-

skole (ændring fra 60 til 64 pct.). Samtidig er der

flere nu (69 pct.) end for to år siden (62 pct.), der

synes, at lærerne giver dem lyst til at lære mere.

Der er markant flere nu end i 2014 (34 pct. mod

25 pct.), der regner med at tage en videregående

uddannelse.

OM UNDERSØGELSENS TEMAER

som et særligt tema, også på børn og unges net-

værk og nære relationer.

Disse temaer er belyst ud fra ca. 90 indikatorer.

Alle indikatorer er analyseret for alle anbragte

som en samlet gruppe samt fordelt på fire bag-

grundsfaktorer: de anbragtes alder, deres køn, den

anbringelsesform, de bor i, og hvor lang tid de har

været anbragt.

Trivsel er en multidimensional størrelse, der refe-

rerer til kvaliteten af mange forskellige sider af

børns liv. Denne undersøgelses forståelse af trivsel

lægger sig tæt op ad ordlyden i formålsparagraffen

om særlig støtte til børn og unge (servicelovens §

46), temaerne i den socialfaglige sagsbehandlings-

og udredningsmetode ICS (se fx Koldsø, 2012) og

resultaterne fra tidligere forskning om anbragte

børn og unge (fx Egelund & Hestbæk, 2003; Lau-

sten m.fl., 2015).

Trivselsundersøgelsens temaer blev fastlagt ved

sidste dataindsamling (se Ottosen m.fl., 2015) og

omfatter temaer som børns oplevelse af deres

anbringelsessted, subjektiv trivsel, helbred og fri-

tid, kontakt til familien, netværk, venner og sko-

legang. Desuden sætter undersøgelsen fokus på

børn og unges oplevelser af medinddragelse og,

SAMMENFATNING

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

HVERDAGEN PÅ

ANBRINGELSES-

STEDET

TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET

TRYGHED, STØTTE OG HARMONI

KULTUREL OVERFØRSEL

PRIVATLIV OG SANKTIONER

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

Langt de fleste anbragte børn trives der, hvor de bor, og føler sig tryg-

ge og holdt af. Børn i familiepleje er generelt gladere for det sted, de

bor, end børn på institutioner og opholdssteder.

Anbragte børn og unge kommer ofte fra familier

med færre ressourcer end deres jævnaldrende.

Det er derfor et afgørende element i anbringelsen,

at børnene får så gode opvækstbetingelser som

muligt. Målet er, at børnene skal ’opnå de samme

muligheder for personlig udvikling, sundhed og

et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldren-

de’, som formålsparagraffen (§ 46) i serviceloven

beskriver det.

Set i det lys er det positivt, at de fleste anbragte

børn og unge føler sig trygge og holdt af der, hvor

de bor, og at de generelt fortæller, at de har det

godt. Et flertal oplever, at de kan regne med hjælp

fra de voksne omkring sig, og at der vil blive lyttet,

hvis de går til de voksne med problemer.

TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET

Spørgsmålet ”Alt i alt, hvordan har du det der,

hvor du bor?” besvares positivt af over 8 ud af 10

anbragte børn og unge. Blandt de nyanbragte –

dvs. dem, der har boet på deres nuværende anbrin-

gelsessted i mindre end 1 år – er det dog kun 6 ud

af 10, der føler, at de har det godt på anbringelses-

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Anbragte børn og unge trives lige så godt på deres anbringelsessted i

2016, som børn og unge gjorde i 2014 – med små udsving: Flere unge

på døgninstitutioner føler sig trygge, mens færre unge på socialpæda-

gogiske opholdssteder føler, at de får tilstrækkelig social støtte fra de

voksne på stedet.

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

stedet. Det er et lille fald fra 2014, og nyanbragte

har altså ikke et helt så positivt syn på det sted, de

bor nu, som de havde tidligere.

Der er tydelige forskelle mellem børn, som er

anbragt i familiepleje, og børn på døgninstitutioner

og opholdssteder. Børn og unge i plejefamilier er

generelt gladere for deres anbringelsessted, de

føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de

oplever oftere, at anbringelsesstedet er trygt, har-

monisk og hjemligt.

Man kan dog ikke på den baggrund konkludere,

at familiepleje er en bedre opvækstramme end

institution for anbragte børn. Det er væsentligt at

tage højde for, at de børn og unge, der anbringes på

institutioner, som oftest har andre og flere udfor-

dringer end børn, der bliver placeret i en plejefa-

milie (se evt. Lausten, 2014). Disse udfordringer

kræver en anden form for pleje og behandling end

den, der kan tilbydes i de fleste plejefamilier.

TRYGHED, STØTTE OG HARMONI

Næsten 9 ud af 10 anbragte børn fortæller, at de

føler sig holdt af på det sted, hvor de bor. For børn

og unge, anbragt i familiepleje, er andelen 97 pct.,

mens den er 75 pct. for børn og unge på institutioner

(se figur 1.1). Godt 8 ud af 10 fortæller, at de føler

sig trygge der, hvor de bor, og her er særligt unge

på døgninstitutioner blevet mere trygge siden 2014.

Generelt føler langt de fleste anbragte, at de får

social støtte af de voksne på anbringelsesstedet. 8

ud af 10 svarer således bekræftende på spørgsmål

om, hvorvidt de bliver lyttet til og kan få råd eller

hjælp af de voksne der, hvor de bor. Det er lidt flere

end i 2014. Blandt unge på socialpædagogiske

opholdssteder er det kun knap 6 ud af 10, der føler,

at de voksne på stedet støtter dem socialt, og her

er tallet faldet siden 2014 (se figur 1.2).

2 ud af 3 anbragte børn og unge oplever, at der er

harmoni på deres anbringelsessted – det vil sige,

F I G . 1 . 1 :

Anbragte 11-17-årige, der altid eller ofte oplever, at de

voksne på anbringelsesstedet holder af dem. Procent.

I alt

100

F I G . 1 . 2 :

Anbragte 11-17-årige, der oplever at få social støtte af

voksne på anbringelsesstedet. Procent.

I alt

100

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

2014

2016

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

at de kommer godt ud af det med de andre børn og

unge og med de voksne. Det er lidt flere end i 2014,

og den positive ændring går igen i alle undergrup-

per. Børn og unge i familiepleje er den gruppe, der

i størst grad oplever, at de bor et harmonisk sted

– det gælder 79 pct. af dem.

KULTUREL OVERFØRSEL

F I G . 1 . 3 :

Anbragte 15-17-årige, der oplever høj social og kulturel

overførsel på anbringelsesstedet. Procent.

I alt

Anbragte børn og unge er dårligere stillet end

deres jævnaldrende, når det gælder udviklingen

af dannelse og omverdensforståelse via social og

kulturel overførsel – dvs. hvor ofte de taler med

voksne om politik, nyheder, bøger eller film og der-

med får indblik i det samfund, de vokser op i.

Ser man på de 15- og 17-årige, er det kun 42

pct., der oplever en høj grad af social og kulturel

overførsel. Det samlede tal dækker over en bety-

delig forskel mellem unge i familiepleje og unge på

institution: Knap halvdelen af de unge i familiepleje

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

oplever i høj grad at kunne have samtaler med

de voksne om nyheder, bøger osv., mens det kun

gælder 30 pct. af de unge på døgninstitutioner (se

figur 1.3).

PRIVATLIV OG SANKTIONER

og blandt unge på socialpædagogiske opholds-

steder.

Vold er derimod ikke en accepteret del af sank-

tionsmulighederne. Trods det fortæller 3 pct. af

de 15- og 17-årige i familiepleje og 14 pct. af de

unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske

opholdssteder, at de er blevet slået eller udsat

for anden form for vold af de voksne på anbrin-

gelsesstedet. Vi har ikke mulighed for at se, om

de episoder, de unge ser som vold, kan tænkes at

være magtanvendelse, der er registreret og indbe-

rettet. Derudover har 5 pct. af de unge oplevet vold

eller andre former for overgreb fra andre unge på

anbringelsesstedet. Disse tal har ikke ændret sig

siden 2014.

Langt de fleste børn og unge føler, at de har

tilstrækkeligt med privatliv der, hvor de bor (79

pct.). Drenge føler i højere grad end piger, at de har

tilstrækkeligt med privatliv, mens børn og unge i

familiepleje (87 pct.) i langt højere grad end insti-

tutionsanbragte (65 pct.) føler, at de har tilstræk-

keligt med privatliv.

For de ældste børn – dvs. de 15- og 17-årige – er

der også set på, hvor ofte de oplever sanktioner fra

de voksne på anbringelsesstedet. Det kan fx være

at få frataget mobiltelefon, tablet eller internetad-

gang som en nødvendig del af opdragelsen. I 2016

er der lidt færre unge end i 2014, der oplever dette.

Ændringerne er særligt tydelige blandt drengene

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

TRIVSEL,

HELBRED OG

FRITID

MENTAL TRIVSEL

LIVSTILFREDSHED

ENSOMHED

HELBRED

FRITIDSAKTIVITETER OG MOTION

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

Anbragte børn og unge udgør generelt en sårbar gruppe: Godt hver

femte har en langvarig sygdom eller et handicap, og 4 ud af 10 giver

udtryk for mental ustabilitet og mistrivsel. Desuden er ensomhed

mere udbredt blandt anbragte børn end blandt børn generelt.

Anbragte børn og unge er på mange områder mere

udsatte end deres jævnaldrende. Eftersom børne-

nes opvækstvilkår og ressourcer er en medvirken-

de årsag til anbringelsen, er det ikke overraskende,

at de på mange områder er sårbare. Det gælder

både deres fysiske og mentale helbred, deres risiko

for ensomhed og mobning og deres tilknytning til

aktiviteter, hvor de kan møde andre (Lausten m.fl.,

2013; Ottosen m.fl., 2015).

MENTAL TRIVSEL

Relativt mange anbragte børn og unge udtrykker

mental ustabilitet og mistrivsel. Målt på SDQ-ska-

laen ligger 4 ud af 10 på grænsen til eller udenfor

normalområdet. For danske børn og unge generelt

er tallet 1 ud af 10. SDQ-skalaen (Strengths and

Difficulties Questionnaire) måler mental trivsel

via en række spørgsmål om bl.a. følelser, adfærd

og forholdet til kammerater (se fx Goodman &

Goodman (2011) eller Ottosen m.fl. (2015) for en

beskrivelse af SDQ).

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Anbragte børn og unges mentale trivsel er samlet

set uændret siden 2014, men gruppen af børn og

unge på socialpædagogiske opholdssteder udvi-

ser større mistrivsel: I 2014 lå 30 pct. uden for

normalområdet på SDQ-skalaen, mens det i dag

gælder 42 pct. (se figur 2.1). Det kan være en indi-

kation på, at de socialpædagogiske opholdssteder

modtager børn og unge med en sværere problem-

tyngde, end hvad der var gældende for dem, de

modtog tidligere.

LIVSTILFREDSHED

De anbragte børn og unges sårbarhed afspejles

også, når man spørger til, hvor tilfredse de er med

deres liv, og hvor glade de bliver, når de tænker på

fremtiden.

Godt hver tredje fortæller, at de er meget tilfredse

med livet for tiden, en andel, der ikke har ændret

sig siden 2014. Dengang var de mindst tilfredse

børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder,

F I G . 2 . 1 :

Andel af de anbragte 11-17-årige med en SDQ-score

uden for normalområdet. Procent.

I alt

F I G . 2 . 2 :

Andel af de 11-17-årige, der

ofte

føler sig ensomme.

Procent.

I alt

Dreng

Pige

Dreng

Pige

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

2014

2016

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

hvor det i 2016 er unge på døgninstitutioner, der

oplever den laveste livstilfredshed. Her er det kun

hver femte, som svarer positivt på spørgsmålet:

”Hvor tilfreds er du for tiden med dit liv?”

Når det gælder tanker om fremtiden, svarer 36 pct.

af de anbragte positivt: De bliver glade ved tanken

om, hvad der skal ske med dem i fremtiden. Det er

samlet set lidt færre end i 2014, men blandt de yng-

ste børn er der nu flere, der ser positivt på fremtiden.

ENSOMHED

13 pct. af de anbragte børn og unge fortæller, at

de ofte føler sig ensomme. Det er lidt færre end

i 2014, men det er stadig et højt tal (se figur 2.2).

Blandt jævnaldrende ikke-anbragte er det ca. 5

pct., der ofte føler sig ensomme (Komiteen for

Sundhedsoplysning, 2016; Ottosen m.fl., 2014).

Piger oplever mere ensomhed end drenge, uanset

om de er anbragt eller ej. 18 pct. af de anbrag-

te piger føler sig ofte ensomme, mod 9 pct. af

de anbragte drenge. Blandt jævnaldrende ikke-

anbragte er tallene henholdsvis 7 og 3 pct. Også

blandt nyanbragte børn og unge er tallet højt: Her

er det hver femte, der ofte føler sig ensom.

HELBRED

Ensomhed er et fænomen, der har flere facetter.

Man kan være ensom, hvis man kun har få eller

slet ingen sociale relationer – men også, hvis man

ikke føler, man er rigtig inkluderet i de fællesska-

ber og sociale relationer, man færdes i. Ensomhed

øger risikoen for uddannelsesfrafald og risikoen

for alvorlige sygdomme senere i livet (Hawkley &

Cacioppo, 2010).

Sundhed og helbred handler ikke kun om fravæ-

ret af sygdom. Et godt helbred er vigtigt for at

kunne trives optimalt, og helbredet påvirker derfor

anbragte børn og unges deltagelse i hverdagens

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Færre anbragte børn og unge dyrker motion nu end for 2 år siden. Det

er især de unge og dem, der er anbragt på institution, der bevæger sig

mindre og går mindre til sport og motion i fritiden.

aktiviteter og relationer og på længere sigt deres

muligheder for at få et selvstændigt voksenliv.

4 ud af 5 anbragte fortæller, at deres helbred er

godt eller virkelig godt, og det tal har ikke ændret

sig siden 2014. De anbragte vurderer altså i lige så

høj grad som jævnaldrende ikke-anbragte, at deres

helbred er godt (Ottosen m.fl., 2015). Børn og unge

på institution vurderer generelt deres helbred som

dårligere end dem i familiepleje, men forskellen er

mindsket fra 2014 til 2016.

Der er en relativt stor andel anbragte (23 pct.),

der svarer, at de har en langvarig sygdom eller et

handicap. Af dem svarer lige knap halvdelen, at

det hæmmer dem i det daglige. Denne andel er

ikke ændret fra for 2 år siden og er stadig dobbelt

så stor, som når man stiller jævnaldrende ikke-

anbragte det samme spørgsmål (Ottosen m.fl.,

2015).

F I G . 2 . 3 :

Anbragte 11-17-årige, der dyrker sport eller motion

hver dag. Procent.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

FRITIDSAKTIVITETER OG MOTION

hjælp kan gives på mange måder: Man kan moti-

vere til at finde en sportsgren eller hobby, som

barnet eller den unge har lyst til at gå til. Man

kan hjælpe med indmeldelse og med at huske

at komme afsted til træning, og man kan hente

og bringe, hvis der er langt derhen. Knap 3 ud af

4 anbragte, marginalt flere i familiepleje end på

institutioner og socialpædagogiske opholdssteder,

fortæller, at de på den ene eller den anden måde

får hjælp fra de voksne på anbringelsesstedet til at

gå til fritidsaktiviteter.

Meget tyder på, at anbragte børn og unge bevæger

sig væsentligt mindre nu, end de gjorde for 2 år

siden.

I 2014 dyrkede 22 pct. sport eller motion hver dag,

der gjorde dem forpustede eller svedige. Det tal er

faldet til 16 pct. i 2016 (se figur 2.3). Der er samti-

dig færre, der går til organiserede fritidsaktiviteter

mindst en gang om ugen. Det gjorde 61 pct. i 2014,

men kun 56 pct. i 2016.

Faldet er størst for de 15- og 17-årige og for

anbragte på institutioner – men det ses i større

eller mindre grad i alle grupper på tværs af køn,

alder, sted og anbringelsens varighed.

De anbragte børn og unge er også – som noget

nyt i 2016 – blevet spurgt, om anbringelsesstedet

hjælper dem med at gå til fritidsaktiviteter. Denne

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

KONTAKT MED

FAMILIEN

KONTAKT MED FORÆLDRE

TRYGHED I SAMVÆRET

FORÆLDRENES STØTTE OG BETYDNING

KONTAKT MED SØSKENDE

HJÆLP OG MEDBESTEMMELSE

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

KONTAKT MED FAMILIEN

Næsten 9 ud af 10 anbragte børn og unge har kontakt til deres mor.

8 ud af 10 har søskende, de ikke bor sammen med, og 6 ud af 10 ser

deres nærmeste søskende mindst en gang om måneden.

Forskningen viser, at anbragte børn – lige som alle

andre børn – føler sig tæt knyttet til deres familie,

også selvom familien måske er medvirkende årsag

til anbringelsen (Sen & Broadhurst, 2011).

Tidligere undersøgelser peger desuden på, at kon-

takt med familien kan være en stabiliserende

faktor i et anbragt barns liv (Egelund m.fl., 2010).

Børn, der ser deres familie, oplever færre sammen-

brud i anbringelsen, ligesom kontakten også kan

betyde meget for barnets oplevelse af den rolle,

familien kan spille i dets liv. Samtidig kan familien

ofte være dem, de unge flytter tilbage til, når de

efter endt anbringelse skal i gang med voksenlivet.

KONTAKT MED FORÆLDRE

Anbragte børns familiebaggrund ligner ikke andre

børn og unges. De kommer oftere fra brudte hjem,

og kun 15 pct. af deltagerne i denne undersøgelse

kommer fra familier, hvor far og mor bor sammen.

Der er også langt flere blandt de anbragte børn og

unge, der enten ikke har kontakt med deres mor,

far eller begge forældre, eller har mistet en eller

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

begge forældre. Det gælder for 21 pct. af dem,

mens det samme kun er tilfældet for 2 pct. af børn

og unge generelt.

Næsten alle anbragte børn har kontakt med deres

mor (89 pct.), mens 65 pct. har kontakt til deres far.

De fleste af dem, der har kontakt med deres mor,

ser hende ugentligt, mens 22 pct. ser moren en

gang om måneden. 14 pct. ser sjældent eller aldrig

deres mor. For 80 pct. af børnene foregår samvæ-

ret med moren i forældrenes hjem.

Børn og unge på institution ser oftere deres mor end

børn i familiepleje, og de har også mere samvær

i hjemmet end børn, der er anbragt i familiepleje.

Selvom børn og unge på institution typisk har tunge-

re problematikker, har deres forældre generelt flere

ressourcer end forældre til børn i familiepleje, hvor

forældrene ofte selv kæmper med psykisk sygdom,

misbrug og kriminalitet (se fx Frederiksen, 2012; Lau-

sten, 2014; Lausten & Frederiksen, 2017). Denne for-

skel på ressourcer kan være en af forklaringerne på

forskellen i samværet. En anden forklaring kan være,

at samvær oftere kan være konfliktfyldt, når den

primære omsorgsrolle er overtaget af en plejefamilie

og ikke af en institution (Ankestyrelsen, 2014a).

TRYGHED I SAMVÆRET

Samvær med forældrene kan være problematisk

for anbragte børn og unge – enten fordi familien

ikke kan finde ud af at være sammen, eller fordi

de påvirker hinanden negativt (Sen & Broadhurst,

2011). Derfor har en del anbragte børn støttet eller

overvåget samvær.

Godt hver femte fortæller, at de har støttet/over-

våget samvær med forældre. Det er især de yngste

børn, de plejefamilieanbragte børn og unge og dem,

der har været længst anbragt, som kun ser deres

forældre, når der er en anden voksen til stede. Det

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

KONTAKT MED FAMILIEN

Over halvdelen af børnene føler, at deres forældre har stor

betydning for dem, og 45 pct. fortæller, at de altid kan få

råd og støtte fra forældrene. Det er markant flere end sidst,

undersøgelsen blev foretaget, i 2014.

kan hænge sammen med, at de børn, der tidligt er

blevet anbragt i familiepleje, også er dem, hvis for-

ældre har færrest ressourcer, som nævnt ovenfor.

Plejefamilieanbragte børn og unge føler sig også

mindre trygge ved samvær med deres forældre

end børn og unge, der bor på institution. De yngste

børn er generelt mere trygge ved samvær end de

ældste, og drengene er mere trygge end pigerne.

FORÆLDRENES STØTTE OG BETYDNING

F I G . 3 . 1 :

Anbragte 11-17-årige, hvor forældrene har meget stor

betydning. Procent.

I alt

Dreng

Pige

Relativt mange anbragte børn og unge føler, at

deres forældre giver dem råd og støtte – og tallet

er stigende: I 2014 oplevede 38 pct., at de altid

kunne få råd og støtte fra deres forældre, hvis de

havde brug for det, og i 2016 er tallet steget til 45

pct. Der er også flere, der nu føler, at forældrene

har stor betydning for dem. Det gjaldt 46 pct. af

alle anbragte i alderen 11-17 år i 2014, og andelen

er steget til 51 pct. i 2016 (se figur 3.1).

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Det er markante ændringer på blot 2 år. Der er

ingen tegn på, at forældrenes baggrund og res-

sourcer har ændret sig i den tid. Ændringen kan

derfor være et resultat af flere ting: At forebyggen-

de indsatser har fået mere fokus på arbejdet med

familien forud for en anbringelse, og at anbringel-

sesstederne er blevet bedre til at tage forældrene

med ind i beslutningerne om og arbejdet med de

anbragte, så børnene og de unge mere føler, at

forældrene også er med til at støtte dem.

KONTAKT MED SØSKENDE

Godt 8 ud af 10 af de anbragte børn og unge, der

har søskende, har søskende, som de ikke bor sam-

men med – enten fordi de er anbragt et andet sted,

eller fordi de bor hjemme hos forældrene. For børn,

der har været anbragt i mindre end 1 år på deres

nuværende anbringelsessted, er tallet 9 ud af 10.

Tidligere undersøgelser viser, at anbragte børn og

unge meget gerne vil se deres søskende mere, end

de har mulighed for (Lausten m.fl., 2015; Leathers,

2005; Lundström & Sallnäs, 2012). Forskningen

peger ligeledes på, at søskenderelationer kan være

skærmende og stabiliserende i et anbragt barns liv

(Herrick & Piccus, 2005; James m.fl., 2008).

Godt 2 ud af 3 anbragte er sammen med deres

søskende mindst en gang om måneden. Børn og

unge på institution ser deres søskende mere, end

børn i familiepleje gør. Jo længere børnene har

været anbragt, desto mindre ser de deres søsken-

de (se figur 3.2).

HJÆLP OG MEDBESTEMMELSE

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

Dreng

Pige

F I G . 3 . 2 :

Anbragte 11-17-årige og hvor

ofte,

de er sammen med

søskende. Procent.

I alt

Loven tilsiger, at anbragte børn og unge har ret til

kontakt og samvær med deres forældre og net-

værk. Det er kommunen, der, i samarbejde med

barnet eller den unge selv, skal sørge for, at for-

bindelsen holdes ved lige og beslutte, hvor ofte og

hvordan samværet skal finde sted – eller hvorvidt

det overhovedet skal finde sted, hvis det vurderes

som uhensigtsmæssigt for barnet (Ankestyrelsen,

2014b).

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

Ugentligt

En gang om måneden

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

KONTAKT MED FAMILIEN

Anbragte børn og unge oplever, at de får mere hjælp til at se

deres forældre end til at se deres søskende – men de oplever

også, at de har fået mere medbestemmelse, når det handler

om, hvornår de skal se deres søskende: Det bestemmer 55 pct.

næsten altid selv, mens tallet i 2014 kun var 47 pct.

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

F I G . 3 . 3 :

Anbragte 11-17-årige, der i høj grad får hjælp fra

anbringelsesstedet med at holde kontakten til

forældre og søskende. Procent.

I alt

100

11 år

13 år

15 år

17 år

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

Forældre

Søskende

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

KONTAKT MED FAMILIEN

I praksis spiller anbringelsesstedet en stor rolle,

når det gælder kontakten til familien, og her er der

store forskelle på den hjælp, de anbragte børn og

unge får – både når man ser på anbringelsestype

og på vægtningen af kontakten til henholdsvis for-

ældre og søskende.

82 pct. fortæller, at de i høj eller nogen grad får

hjælp til at holde kontakten til deres forældre, men

når det gælder kontakten til søskende, er tallene

noget lavere: Blandt de institutionsanbragte børn

er det fx kun 33 pct., der får hjælp her (se figur

3.3). For børn og unge i familiepleje er tallene noget

højere: Her får 64 pct. hjælp til at holde forbindel-

sen til søskende, mens 91 pct. bliver støttet til at

holde kontakt til forældrene. De anbragte børn og

unge føler altså, at der er mere hjælp at hente,

når det gælder kontakt til forældrene, end når det

drejer sig om kontakten til søskende.

Til gengæld oplever flere nu, at de selv er med til

at bestemme, hvornår de skal se deres søskende:

I 2014 svarede 47 pct., at de næsten altid selv

bestemte, og i 2016 svarer 55 pct. bekræftende

på det samme spørgsmål. Denne udvikling gælder

alle grupper uanset alder, køn, sted og anbringel-

sens varighed (se figur 3.4). Cirka halvdelen af

børnene og de unge fortæller, at de næsten altid

selv bestemmer, hvornår de skal se deres forældre,

og det tal er uændret siden 2014.

Anbragte børn og unge har altså fået mere med-

bestemmelse, når det handler om at se søskende.

Det kan skyldes et øget fokus på kontakt med

søskende fra anbringelsesstedernes side, idet

forskningen entydigt har peget på dette som et

udviklingsområde.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

2014

2016

F I G . 3 . 4 :

Anbragte 11-17-årige, der næsten altid er med

til

bestemme, hvornår de skal se deres søskende. Procent.

KONTAKT MED FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

NETVÆRK

OG NÆRE

RELATIONER

PERSONEN, DER BETYDER MEST

NOGEN AT TALE MED

SAMVÆR MED VENNER

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

De fleste børn og unge i familiepleje oplever, at plejemor eller plejefar

er den vigtigste person for dem. For institutionsanbragte er det oftest

mor eller far. Hver tiende af de institutionsanbragte fortæller, at deres

kontaktperson eller en anden på anbringelsesstedet er den vigtigste

for dem.

Vi fødes ind i relationer, vi vokser op i relationer,

og vi udvikler os i relationer gennem hele livet. At

føle sig anerkendt af – og knyttet til – et netværk

af nære relationer er afgørende for børn og unges

trivsel og sociale integration (Boddy, 2011; Hon-

neth, 1995).

Det gælder naturligvis også anbragte børn og unge,

men nære relationer behøver ikke kun at være

familie. De kan bestå af andre personer, der gør en

forskel i barnets eller den unges liv. Forskningen

viser, at anerkendelse gennem nære relationer

har indflydelse på anbragte børn og unges person-

lighed og selvværd (Gilligan, 2005), hvilket igen

har stor indflydelse på, hvordan de klarer sig som

voksne.

PERSONEN, DER BETYDER MEST

Hvem betyder mest for dig? De anbragte børn og

unges svar på det spørgsmål kan deles op i fire

næsten lige store grupper:

27 pct. svarer, at det er mor eller far, der betyder

mest for dem, 24 pct. svarer, at det er plejemor

eller plejefar, mens 24 pct. svarer, at det er en

jævnaldrende ven, som betyder mest for dem. 20

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

pct. fortæller, at det enten er kontaktpædagogen

på deres anbringelsessted, et andet voksent fami-

liemedlem, en søskende eller en anden person. 5

pct. svarer, at de ikke har sådan en person i deres

liv lige nu (se figur 4.1).

Vi har i Danmark en lang tradition for at have

socialpædagogisk personale på de institutionel-

le anbringelsessteder (Bryderup & Frørup, 2011;

Jakobsen, 2014), og i det ligger implicit et stort

fokus på relationsarbejde. Svarene her peger dog

på, at relationerne til de professionelle voksne kun

sjældent erstatter de nære relationer til forældre

og familie, som barnet har opbygget gennem de

første leveår. Det er kun ca. hver tiende af alle børn

og unge på institutioner, der svarer, at deres kon-

taktperson eller en person på anbringelsesstedet

er den vigtigste for dem.

F I G . 4 . 1 :

Anbragte 11-17-årige og den person, der er vigtigst for

dem. Procent.

Kontaktpædagog/person på anbr.

Plejeforælder (plejemor eller

plejefar)

Din mor eller din far

Et andet voksent familiemedlem

En af dine søskende

Et andet barn, ung eller ven

En anden person

Der er ikke nogen lige nu

Børn og unge i familiepleje peger oftest på deres

plejemor eller plejefar som den vigtigste person

for dem, mens børn og unge på institutioner oftest

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

peger på mor eller far. Det betyder, at der er stor

forskel på, hvor ofte barnet eller den unge ser den

person, som vedkommende oplever gør en forskel i

sit liv. Plejeforældre og plejebørn er sammen stort

set hver dag, mens forældre og anbragte børn som

regel ses nogle gange om måneden.

F I G . 4 . 2 :

Anbragte 11-17-årige, der føler, det er nemt at tale

med … Procent.

Far

Mor

NOGEN AT TALE MED

Når det gælder spørgsmålet om, hvor nemt det er

at tale med far eller mor, hvis noget plager dem, er

der stor forskel på drenges og pigers svar (se figur

4.2). Flere drenge end piger fortæller, at de har

nemt ved at tale med både far og mor. Samtidig er

der flere, uanset køn, der har nemmere ved at tale

med mor (63 pct. af pigerne og 79 pct. af drengene)

end med far (46 pct. af pigerne og 68 pct. af dren-

gene). Dette spørgsmål er kun stillet til børn og

unge, der har kontakt med deres forældre, og set i

det lys er det en relativt stor andel, der har svært

ved at tale med far.

Mand på anb.sted

Kvinde på anb.sted

Ældre brødre

Ældre søstre

Venner samme køn

Venner modsatte køn

Piger

Drenge

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

90 pct. af alle anbragte 11-17-årige fortæller, at de har to eller

flere venner. Halvdelen oplever dog sjældent at have venner

med hjem eller komme på besøg, og det tal er steget siden 2014.

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

Langt de fleste (op mod 85 pct.) føler, at de kan gå

til kvindelige ansatte på anbringelsesstedet eller

til jævnaldrende venner af samme køn, hvis noget

plager dem. Dette gælder både drenge og piger.

SAMVÆR MED VENNER

En anbringelse kan gøre det svært for børn og unge

at fastholde stabile forhold til vennerne uden for

anbringelsesstedet. Størstedelen svarer, at de har

to eller flere venner, men der er en lille andel (7

pct.), der svarer, at de kun har én ven eller slet ingen.

Det er især udtalt for unge på socialpædagogiske

opholdssteder, hvor 10 pct. svarer, at de højst har

en enkelt god ven. Disse unge er i høj risiko for at

blive isoleret fra socialt samvær og dermed for ikke

at blive inkluderet i bredere sociale sammenhænge.

De fleste (78 pct.) har mødt deres venner i skolen

– det gælder oftere de yngre (89 pct.) end de ældre

børn (72 pct.). Plejefamiliebørn har hovedsageligt

mødt deres venner i skolen eller til en fritidsinte-

resse, mens institutionsbørn oftere har mødt deres

venner på anbringelsesstedet eller et andet sted.

83 pct. af anbragte på institution eller kost-/efter-

F I G . 4 . 3 :

Anbragte 11-17-årige, der meget sjældent er ude hos

eller har venner med hjem. Procent.

I alt

skole har mindst én ven på deres anbringelsessted

– men blandt dem, der er flyttet ind inden for det

seneste år, er tallet lavere (79 pct.).

Der er en stigende andel af anbragte børn og unge

(fra 44 pct. i 2014 til 48 pct. i 2016), der meget sjæl-

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

dent er ude hos venner eller har venner med hjem

(se figur 4.3). Dette sker oftere for institutionsan-

bragte (60 pct.), mens børn og unge i familiepleje i

højere grad har venner med hjem eller besøger ven-

ner. Jo kortere tid barnet har været anbragt, desto

større er andelen, der sjældent er ude hos venner

eller har venner med hjem (50 pct.).

Godt halvdelen af de anbragte børn og unge føler,

at deres anbringelsessted hjælper dem med at få

nye venner. De yngste føler oftere (61 pct.) end de

ældste (44 pct.), at de får hjælp. Plejefamiliebørn

2014

2016

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

føler oftere (61 pct.) end unge på døgninstitutioner

og socialpædagogiske opholdssteder (41 pct.), at

de får hjælp. Jo længere tid de har været anbragt,

desto større er andelen, der svarer, at anbringelses-

stedet hjælper dem med at få nye venner (60 pct.).

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SKOLEGANG

FLERE I GRUNDSKOLEN

TRIVSEL I SKOLEN

LEKTIEHJÆLP

FORVENTNINGER TIL UDDANNELSE

ADGANG TIL BØGER

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SKOLEGANG

Flere anbragte børn og unge går i den almindelige grundskole, og de er

blevet gladere for at gå der. Anbragtes syn på lærerne er også blevet

mere positivt, men deres oplevelse af eget faglige niveau er uændret

siden 2014.

Anbragte børn og unges skolegang har i de seneste

år haft stor politisk og forskningsmæssig bevå-

genhed. Styrkelse af faglighed og undervisning for

børn og unge i almindelighed og for udsatte børn

og unge i særdeleshed er centrale elementer, både

i mange satspuljeprojekter, den øgede omstilling til

inklusion og i reformerne af folkeskolen, gymnasiet

og erhvervsskolerne. En ændring af folkeskole-

loven har fx fastsat, at interne skoler skal være

normeret til minimum 10 elever for at sikre, at alle

interne skoler ”kan tilvejebringe et undervisnings-

og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes

faglige og sociale kompetencer” (citat fra bemærk-

ninger til lovforslag, fremsat nov. 2012).

Danske og internationale studier tyder på, at

anbragte børn og unge præsterer dårligere i sko-

lesystemet, end de faktisk har evner til – og at de

professionelle voksne omkring børnene ofte har

lave forventninger til deres evner i skolen (Ege-

lund & Hestbæk, 2003; Forsman & Vinnerljung,

2012; Hestbæk & Henze-Pedersen, 2017; Tideman

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

F I G . 5 . 1 :

Anbragte 11-17-årige, der går i folkeskole. Procent.

I alt

F I G . 5 . 2 :

Anbragte 11-17-årige, der er glade for skolen. Procent.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

Familiepleje

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

2014

2016

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

17 år

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SKOLEGANG

m.fl., 2011). Samtidig er anbragte børn og unges

skolegang ofte præget af flere skoleskift, lavere

faglige præstationer og flere problemer i skolen,

end tilfældet er for deres jævnaldrende (Egelund

& Hestbæk, 2003; Lausten m.fl., 2013; Ottosen

m.fl., 2015). Der er derfor al mulig grund til at have

fokus på, hvordan man kan støtte anbragte børns

skolegang, og på, hvordan de voksne omkring dem

håndterer skolegangen.

FLERE I GRUNDSKOLEN

blandt institutionsanbragte børn og unge. På både

døgninstitutioner og socialpædagogiske opholds-

steder går 24 pct. nu i intern skole, mod hhv. 34 og

28 pct. i 2014. Institutionsanbragte børn og unge

har altså fået større mulighed for kontakt med

børn i lokalområdet ved at flytte fra intern skole til

ekstern skole.

TRIVSEL I SKOLEN

90 pct. af alle anbragte børn og unge, der går i

skole, er glade for at komme der. Det er flere end

i 2014 (se figur 5.2), og her nærmer de anbragte

sig deres jævnaldrende, hvor 95 pct. godt kan

lide skolen (Ottosen m.fl., 2014). Der er ikke sket

ændringer, når det gælder anbragtes oplevelse af

egen faglighed: Knap hver femte synes, at de klarer

sig virkelig godt, knap halvdelen synes, at de klarer

sig godt, og en tredjedel oplever, at de klarer sig

mindre godt eller dårligt i skolen.

Det betyder også, at færre anbragte børn og unge

går på interne skoler. Naturligt nok ses faldet især

Der er kommet flere anbragte børn i den alminde-

lige grundskole – som her vil sige alle folkeskoler

(også med heldagsskole), privatskoler, friskoler og

lilleskoler (se figur 5.1). Det er især de 15-årige og

unge på døgninstitutioner, der i højere grad går i

grundskole, formodentlig som følge af den øgede

omstilling til inklusion.

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Flere børn og unge ser positivt på deres lærere

nu end i 2014. Fx svarer flere (69 pct.), at deres

lærere giver dem lyst til at lære mere (se figur 5.3),

og flere oplever (81 pct.), at deres lærere sørger

for faglige udfordringer. Samtidig er der færre (30

pct.), der melder om konflikter med deres lærere,

og flere fortæller, at de i løbet af deres skoletid har

haft en eller flere lærere, som de var særligt glade

for (90 pct.).

De anbragte børn og unge trives altså bedre i

skolen og får i stigende grad et godt forhold til

deres lærere, der giver dem lyst til at lære mere.

Sammen med det øgede fokus på inklusion i fol-

keskolen og den ændrede tendens mod, at flere

anbragte nu går i almindelig grundskole, tegner

dette et positivt billede af udviklingen, når det gæl-

der anbragte børn og unges skolegang.

LEKTIEHJÆLP

Lige knap halvdelen af de anbragte svarer, at de

altid kan få hjælp til skolearbejdet, hvis de har

brug for det. Hver femte svarer, at de ofte kan få

hjælp, mens hver tredje svarer, at de sjældnere

kan få hjælp.

Det samlede tal har ikke ændret sig siden 2014,

men for enkelte grupper af anbragte er der nu

bedre hjælp at hente. Det gælder især børn og

unge på kost-/efterskoler og unge, der har været

anbragt længe. Til gengæld kan færre blandt dem,

der har været anbragt under 1 år, og blandt dem,

der bor på døgninstitution eller socialpædagogiske

opholdssteder, forvente hjælp til lektierne. Lektie-

hjælp er altså ikke et almindeligt gode blandt alle

anbragte.

FORVENTNINGER TIL UDDANNELSE

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

11 år

13 år

15 år

17 år

I alt

F I G . 5 . 3 :

Anbragte 11-17-årige, der oplever lærere, der giver dem

lyst

til

at lære mere. Procent.

Flere og flere anbragte børn og unge vil gerne have

en uddannelse. 34 pct. svarer, at de gerne vil have

en erhvervsuddannelse, mens lige så mange gerne

vil have en videregående uddannelse (både kort,

mellemlang og lang). I 2014 forventede kun 25

pct. af de anbragte, at de ville tage en videregående

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SKOLEGANG

Flere anbragte børn og unge vil gerne have en erhvervs-

kompetence givende uddannelse. Hver tredje forventer nu at

tage en videregående uddannelse, mod kun hver fjerde i 2014.

Det er især de 17-årige og pigerne, der har fået større lyst til

en videregående uddannelse.

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

uddannelse, så her er der sket en positiv udvikling.

Det er især de 17-årige og pigerne, der har fået

større lyst til at tage en videregående uddannelse.

17 pct. anbragte svarer, ligesom i 2014, at de ikke

ved, hvilken uddannelse de vil have.

Ser man på, hvor mange 17-årige, der faktisk befin-

der sig i uddannelsessystemet, er billedet også

positivt. Tal fra Danmarks Statistik (fra 2014) viser,

at 67 pct. af alle anbragte 17-årige er i gang med

en uddannelse, sammenlignet med 91 pct. af alle

17-årige, der ikke er anbragt (se figur 5.4). 2 ud af

3 anbragte er altså inden for uddannelsessystemet

som 17-årig, og det tal har været stigende siden

2006, hvor kun halvdelen af alle 17-årige anbragte

var i uddannelse.

Blandt de 17-årige, som er i gang med en uddan-

nelse, er 6 ud af 10 ved at færdiggøre grundskolen,

mens godt hver femte af dem, der er i gang med

uddannelse, er i gang med en gymnasial uddan-

nelse. Det er særligt unge i familiepleje og unge,

som er anbragt andet sted, som har valgt en

gymnasial uddannelse (se figur 5.5), mens relativt

flere på socialpædagogisk opholdssted er i gang

med en anden uddannelse, fx EGU, produktions-

skole eller STU, der i visse tilfælde kan tages på

opholdsstedet.

ADGANG TIL BØGER

Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Forud-

sætningen for at kunne tilegne sig viden er gode

faglige læsekompetencer og en alderssvarende

sprogudvikling (Undervisningsministeriet, 2014).

Det er derfor vigtigt, at alle børn har adgang til

bøger og får den nødvendige støtte og hjælp til at

læse i dem.

Set i det lys er det positivt, at flere anbragte børn

og unge nu fortæller, at de regelmæssigt læser

bøger (46 pct.). Det er især drengene, de 15-årige

og dem, der er anbragt i plejefamilie, der læser

F I G . 5 . 4 :

17-årige, der er inden for uddannelsessystemet. Procent.

100

F I G . 5 . 5 :

Anbragte 17-årige, der er i gang med uddannelse.

Procent.

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Grundskole

Gymn. udd.

Erv.udd.

Andet (EGU,

prod.skole, STU)

Andet sted

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Anbragte

Ikke-anbragte

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

SKOLEGANG

F I G . 5 . 6 :

Anbragte 11-17-årige, der regelmæssigt læser bøger.

Procent.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

Dreng

Pige

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

2014

2016

mere (se figur 5.6). Flere oplyser også, at de har

adgang til ordbøger og opslagsbøger (85 pct.),

enten i bogform eller via nettet. Der er også lidt

flere nu end i 2014, som mener, at der er mange

bøger dér, hvor de bor. Det sidste gælder særligt

døgninstitutioner, og det er måske et udslag af

større indsatser som ’Lær for Livet’ og ’Læs for

Livet’, som arbejder på at styrke skolegangen, fag-

ligheden og på at skaffe institutioner et bibliotek af

bøger, der passer til institutionens målgruppe.

SKOLEGANG

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

RISIKOADFÆRD

OG KRIMINALITET

RUSMIDLER

RISIKOADFÆRD PÅ ANBRINGELSESSTEDET

PÅ KANT MED LOVEN

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

Anbragte børn og unge drikker og ryger mindre end for 2 år siden,

men stadig væsentligt mere end jævnaldrende ikke-anbragte. Det er

særligt institutionsanbragte eller unge på eget værelse, der ryger og

drikker meget, mens familieplejeanbragtes forbrug ligger tættere på

jævnaldrende ikke-anbragtes forbrug.

’Risikoadfærd’ er en fællesbetegnelse for de fakto-

rer, der kan bidrage til en negativ trivsel og udvik-

ling for børn og unge – lige fra tobaksrygning over

drikkeri, hashrygning og narkotikabrug til ubeskyt-

tet sex og kriminalitet.

Flere undersøgelser har vist, at anbragte børn

og unge har et højere niveau af risikoadfærd,

herunder kriminalitet, end børn og unge generelt

(Lausten m.fl., 2013; Olsen, Egelund & Lausten,

2011; Ottosen m.fl., 2015). En høj grad af risiko-

adfærd kan være et udslag af mistrivsel, og flere

undersøgelser påviser en sammenhæng mellem

ekstrem adfærd og mistrivsel (fx Børnerådet, 2016;

Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016). Sam-

menhængen kan dog gå begge veje: Mistrivsel kan

opstå af risikoadfærden, men adfærden kan også

være affødt af mistrivsel.

RUSMIDLER

Generelt ryger og drikker danske unge mindre

i dag, end de gjorde for 10-15 år siden, og de er

ældre, første gang de drikker sig fulde (Østergaard

& Østergaard, 2016). Den udvikling ses også hos

anbragte børn og unge. I 2016 er der en lidt større

andel af dem, der aldrig har prøvet at ryge, drikke

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

De anbragte børn og unge er mindre på kant med loven i 2016,

end de var i 2014. Blandt de unge, der er blevet anbragt inden

for det seneste år, er der dog kommet flere, som har stjålet fra

butikker eller er gået bevæbnede i byen.

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

alkohol, prøvet hash eller hårdere stoffer, end der

var i 2014.

Sammenlignet med unge generelt er der dog flere

anbragte, der ryger dagligt, drikker alkohol mindst en

gang om ugen, har prøvet hash eller har prøvet nar-

kotika inden for den seneste måned. Unge i familie-

pleje ligner mest deres jævnaldrende ikke-anbragte,

når det gælder brug af rusmidler, mens unge på

institution eller eget værelse har et væsentligt

højere forbrug end ikke-anbragte (se figur 6.1). Det

skal dog bemærkes, at nogle unge anbringes uden

for hjemmet, netop fordi de udviser høj risikoadfærd.

De yngste børn bruger – ikke overraskende – sjæld-

nere rusmidler end de ældste (se figur 6.2). Blandt

de 17-årige er det hver tredje, som ryger, hver

sjette drikker alkohol mindst en gang om ugen, og

hver tiende har prøvet at ryge hash inden for den

seneste måned. 1 ud af 25 har prøvet hårdere stof-

fer end hash inden for den seneste måned.

De børn og unge, der har et stort forbrug af flere

forskellige rusmidler, er ofte – ifølge anden dansk

anbringelsesforskning – også dem, der har de

største udfordringer, både når det gælder mentalt

helbred, uddannelse, relationer og fysisk helbred

(Lausten, 2014; Lausten & Frederiksen, 2017). Det

kan tyde på, at brug af rusmidler for nogen funge-

rer som en form for selvmedicinering med henblik

på at skabe ro eller slippe væk fra problemerne for

en stund.

RISIKOADFÆRD PÅ ANBRINGELSESSTEDET

Børn og unge kan blive anbragt, fordi de udviser en

høj grad af risikoadfærd (Ankestyrelsen, 2016). Vi

undersøger derfor, om de anbragte kun har brugt

rusmidler, før de blev anbragt, eller om de også

bruger rusmidler, efter at de er blevet anbragt. Her

ses særligt på hash og hårde stoffer og i mindre

grad på rygning og alkohol, der – for anbragte såvel

som for ikke-anbragte – er en del af mange danske

unges liv.

F I G . 6 . 1 :

Anbragte 11-17-årige og brugen af rusmidler. Opdelt på

anbringelsessted. Procent.

F I G . 6 . 2 :

Anbragte 11-17-årige og brugen af rusmidler. Procent.

Ryger dagligt

Drikker mindst en gang om

ugen

Drikker mindst en gang

om ugen

Hash inden for den seneste

måned

Hash inden for den

seneste måned

Narkotika inden for den

seneste måned

Narkotika inden for den

seneste måned

Socialpæd. oph.

Andet sted

11 år

13 år

15 år

17 år

Familiepleje

Døgninstitution

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

I alt 20 pct. af deltagerne i undersøgelsen for-

tæller, at de har røget hash, efter at de er blevet

anbragt. Af dem har halvdelen også røget hash

før anbringelsen, mens den anden halvdel først er

begyndt at ryge hash, efter at de er blevet anbragt.

Der er færre blandt de familieanbragte end blandt

de institutionsanbragte, som ryger hash. Men det

er især blandt de førstnævnte, at vi finder unge,

som først er begyndt at ryge, efter at de er blevet

anbragt. Det hænger formodentlig sammen med,

at anbragte i familiepleje ofte er blevet anbragt

meget tidligt i deres liv, hvor de naturligt nok ikke

har haft et rusmiddelforbrug, mens unge på døgn-

institutioner og opholdssteder ofte er sent anbragt.

Hver tredje nyanbragte har prøvet andre stoffer

end hash. Halvdelen af dem har kun gjort det før,

de blev anbragt, mens mange fortsat bruger hår-

dere rusmidler, også efter at de er blevet anbragt.

Det kan tyde på, at en anbringelse ikke alene kan

få udsatte børn og unge væk fra brugen af hårdere

stoffer.

PÅ KANT MED LOVEN

Anbragte børn og unge udviser ofte en mere risi-

kofyldt og grænsesøgende adfærd, som bl.a. gør,

at de relativt oftere end børn og unge generelt har

erfaring med kriminalitet (Lausten m.fl., 2013).

Det er veldokumenteret, at børn og unge generelt

oftere kommer på kant med loven, hvis de fx er

vokset op i et udsat område, har forældre med kri-

minel baggrund eller misbrug eller er blevet udsat

for mishandling i hjemmet (se fx Christoffersen

m.fl., 2011; Olsen, Dahl & Poulsen, 2016). Desuden

kan én type risikoadfærd nogle gange føre til en

anden type – fx øger et stort alkoholforbrug alt

andet lige sandsynligheden for ungdomskriminali-

tet, mens brug af rusmidler nemt fører til omgang

med illegale stoffer (Farrington & Welsh, 2007;

Laub & Sampson, 2003).

F I G . 6 . 3 :

Anbragte 13-17-årige, der har begået kriminalitet.

Procent.

Stjålet varer eller penge ved

indbrud i en butik

F I G . 6 . 4 :

Anbragte 13-17-årige, der har begået kriminalitet.

Opdelt på sted og varighed. Procent.

I alt

Plejefamilie

Ødelagt andres

ting

med vilje

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Tævet eller truet andre

med tæv

Andet sted

Nyanbragte (< 1 år)

Gået i byen bevæbnet med

kniv, slag- eller skydevåben

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Ja, inden for sidste 6 mdr.

Ja, inden for sidste 12 mdr.

Ja, mere end et år siden

Anbragt 5+ år

2014

2016

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

Omvendt peger forskningen også på, at sandsyn-

ligheden for kriminel adfærd mindskes for børn og

unge, der fx har en positiv selvopfattelse, har nære

(og ikke-kriminelle) venner, har et positivt forhold

til deres forældre, trives i skolen og har positive

rollemodeller i deres liv (Olsen, Dahl & Poulsen,

2016).

Dahl & Poulsen, 2016). Disse tal er uændrede

siden 2014.

Til gengæld er der færre blandt de anbragte i 2016,

end der var i 2014 (23 mod 27 pct.), der har ødelagt

andres ting med vilje.

De børn og unge, der blev anbragt inden for det

Disse risiko- og beskyttelsesfaktorer er særligt

relevante for anbragte børn og unge, der ofte er

vokset op i udsatte miljøer og som følge heraf

ofte mangler stærke beskyttelsesfaktorer under

opvæksten (Lausten, 2014; Lausten m.fl., 2013).

Godt hver femte af de anbragte børn og unge har –

alene eller sammen med andre – stjålet varer eller

penge ved indbrud (se figur 6.3). Knap hver tredje

har tævet eller truet andre med tæv, mens hver

tiende er gået i byen, bevæbnet med en ulovlig kniv

eller et ulovligt slag- eller skydevåben. Andelen

blandt ikke-anbragte 15-årige er 1-2 pct. (Olsen,

seneste år, har i stigende omfang erfaringer med

at stjæle varer eller penge, og de har også oftere

været bevæbnet i byen, end tilfældet var i 2014.

Igen skal det bemærkes, at nogle unge anbringes

som følge af en sådan risikoadfærd.

Derimod ses et fald i den samlede selvrapportere-

de kriminalitet blandt dem, der har været anbragt

mellem 1 og 3 år (se figur 6.4). Det kunne tyde på,

at disse aktiviteter kan have været en medvirkende

anbringelsesårsag for de nyanbragte, mens der

er sat markant ind over for dem, der har været i

anbringelsen i lidt længere tid.

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

MEDINDDRAGELSE

INDDRAGELSE I EGEN SAG

EFTER ANBRINGELSEN

SAGSBEHANDLERSKIFT

HJÆLP TIL PROBLEMER MED ANBRINGELSESSTEDET

MEDINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

MEDINDDRAGELSE

Der er fortsat brug for fokus på anbragte børn og unges ret til inddra-

gelse og medbestemmelse. Kun hver tredje svarer, at de blev taget med

på råd ved anbringelsen, og den andel har ikke ændret sig siden 2014.

Anbragte børn og unge har – ligesom alle andre

under 18 år – ret til medinddragelse og medbe-

stemmelse. Børn og unge skal med andre ord ind-

drages og høres, når de skal anbringes, under hen-

syntagen til deres alder og modenhed (Børnerådet,

2014). Barnets Reform fra 2011 styrkede fokus på

denne inddragelse og på sagsbehandlernes samta-

ler med barnet.

Det er derfor vigtigt at følge op på, om der tages

hånd om børnenes inddragelse i deres egen sag.

INDDRAGELSE I EGEN SAG

F I G . 7 . 1

: Anbragte 11-17-årige, der er taget med på råd ved

beslutning om at bo, hvor de bor. Procent.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

I 2014, da denne undersøgelse blev gennemført

første gang, oplevede ca. hver tredje anbragte, at

de blev taget med på råd, da det skulle besluttes,

hvor de skulle bo i forbindelse med anbringelsen

(se figur 7.1). Det tal har ikke ændret sig i 2016.

Børn og unge, som er anbragt andet sted, dvs. på

kostskole, efterskole eller på eget værelse, føler

mere end børn og unge på andre anbringelsesste-

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

Nyanbragte (< 1 år)

Anbragt 1-3 år

Anbragt 4-5 år

Anbragt 5+ år

2014

2016

MEDINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

F I G . 7 . 2

: Anbragte 11-17-årige, der har haft tre eller

ﬂere

sagsbehandlere på 2 år. Procent.

I alt

11 år

13 år

15 år

17 år

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

MEDINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

MEDINDDRAGELSE

4 ud af 10 anbragte børn og unge har haft mindst tre

sagsbehandlere inden for de seneste 2 år. Der er flere unge, der

nu oplever mange sagsbehandlerskift, end sidst undersøgelsen

blev gennemført.

der, at de blev inddraget. Halvdelen af de 17-årige

oplever også, at de er blevet taget med på råd, og

blandt de 15-årige er der flere end i 2014, som

synes, at de blev inddraget. De, der har været

anbragt kortest tid, er blevet mest inddraget, oply-

ser de selv. Men selvom nyanbragte har den mest

positive oplevelse her, så er der alligevel færre

nyanbragte nu end i 2014, der synes, at de blev

taget med på råd. En tredjedel af de nyanbragte

føler sig ikke tilstrækkeligt involveret, hvilket må

betragtes som en stor andel, i og med at under-

søgelsen er gennemført blandt 11-17-årige. Der

er altså ingen tegn på ændringer, når det gælder

inddragelse i beslutningen om anbringelsessted.

EFTER ANBRINGELSEN

pct.) svarer, at det enten ikke er besluttet endnu, at

der endnu ikke er nogen, der har talt om det, eller

at de ikke ved, hvad der skal ske, når de fylder 18

år. Dette svarer til billedet fra 2014, bortset fra, at

færre nu fortæller, at beslutningen ikke er truffet

endnu.

I 2014 svarede godt hver femte 17-årige på døgn-

institution, at de skulle blive boende, efter at de

fyldte 18 år, hvor det nu er væsentligt flere, nemlig

ca. hver tredje. Blandt unge i familiepleje fortæller

2 ud af 3, at de skal blive boende, når de fylder 18

år. Fremtiden virker altså usikker for flere unge på

institution.

SAGSBEHANDLERSKIFT

En stor del af de 17-årige ved, hvad der skal ske,

når de fylder 18 år. Halvdelen svarer, at de skal

blive boende der, hvor de bor nu, mens 23 pct. skal

flytte til et andet sted. En relativt stor andel (23

Der er flere anbragte, der har haft tre eller flere

forskellige sagsbehandlere de seneste 2 år, end

der var i 2014 (se figur 7.2). Det er mest udtalt for

institutionsanbragte unge, hvor mere end 4 ud af

MEDINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

10 har haft mindst tre sagsbehandlere de seneste

2 år – mens knap halvdelen af de 17-årige har ople-

vet det samme.

HJÆLP TIL PROBLEMER MED

ANBRINGELSESSTEDET

Hvem ville de anbragte gå til for at få hjælp, hvis

de var rigtig kede af eller utilfredse med det sted,

de boede? Svaret på det spørgsmål er afgørende

– dels fordi det går ud over barnets trivsel at være

ked af det eller utilfreds, dels fordi mistrivsel i sid-

ste ende kan føre til et sammenbrud i anbringelsen,

hvis der ikke bliver taget hånd om problemet. Det

er desuden væsentligt, at de anbragte kender til

deres rettigheder og ved, hvem de kan gå til, og

hvilke muligheder de har (Børnerådet, 2012).

Godt halvdelen af de anbragte fortæller, at de kan

gå til deres mor, far eller et andet familiemedlem,

hvis de er kede af det eller utilfredse. 41 pct. sva-

rer, at de kan få hjælp af professionelle voksne (fx

kontaktperson, sagsbehandler, lærer, pædagog,

sportstræner o.l.), mens 12 pct. mener, at de kan få

hjælp fra andre børn eller unge. 7 pct. svarer, at de

F I G . 7 . 3

: Anbragte 11-17-årige, der føler, de kan få hjælp af

professionelle voksne, hvis de har brug for det. Procent.

I alt

ikke har nogen at gå til, hvis de har brug for hjælp.

I 2014 var der flere, der mente, at de kunne få

hjælp af en professionel voksen, end der er i 2016

(se figur 7.3). Faldet er ikke stort – fra 45 til 41 pct.

– men i flere af undergrupperne er der væsentlige

ændringer.

De laveste forventninger til professionelle voksne

findes blandt de yngste børn og hos dem, der

bor på døgninstitutioner og socialpædagogiske

opholdssteder. I disse grupper er der desuden

væsentligt færre, der nu føler, at de kan få hjælp,

end der var i 2014. Børn og unge, der er anbragt

andet sted (på kost-/efterskole eller eget værelse),

har de største forventninger, når det gælder hjælp

fra de professionelle voksne omkring dem, og det

har ikke ændret sig siden 2014.

11 år

13 år

15 år

17 år

Dreng

Pige

Plejefamilie

Døgninstitution

Socialpæd. oph.

Andet sted

2014

2016

MEDINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

LITTERATURLISTE

Ankestyrelsen (2016):

Anbringelsesstatistik. Årssta-

tistik 2015.

København: Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen (2014a):

Samarbejde mellem plejefa-

milier og kommuner. Delundersøgelse 2.

København:

Ankestyrelsen.

Farrington, D.P. & B.C. Welsh (2007):

Saving the

Ankestyrelsen (2014b):

Anbragte børn har ret til

samvær og kontakt under anbringelsen.

www.ast.dk/

born-familie/sager-om-born-og-unge/ret-til-samva-

er-og-kontakt. København: Ankestyrelsen.

Forsman, H. & B. Vinnerljung (2012): ”Interventions

Boddy, J. (2011): ”The Supportive Relationship in

’Public Care’: The Relevance of Social Pedagogy”. I:

Cameron, C. & P. Moss (red.):

Social Pedagogy and

Working with Children and Young People: Where Care

and Education Meet,

London: Jessica Kingsley, s.

105-124.

Bryderup, I.M. & A.K. Frørup (2011): ”Social Peda-

gogy as Relational Dialogic Work: Competencies in

Modern Society”. I: Cameron, C. & P. Moss (red.):

So-

cial Pedagogy and Working with Children and Young

People: Where Care and Education Meet,

London:

Jessica Kingsley Publishers, s. 85-103.

Børnerådet (2016):

Unge overvurderer, hvor accepte-

ret alkohol er blandt jævnaldrende.

Analysenotat fra

Børnerådet, nr. 9/2016. København: Børnerådet.

Børnerådet (2014):

Børneinddragelse er mere end

at tale med børn – inspiration til at inddrage børn og

unge.

København: Børnerådet.

Børnerådet (2012):

De prøver at gøre det så normalt

som muligt – et indblik i 113 anbragte børn og unges

liv.

København: Børnerådet.

Herrick, M.A. & W. Piccus (2005): ”Sibling Connec-

Christoffersen, M.C., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S.

Nielsen, J. Brauner & M. Lausten (2011):

Tidlig iden-

tiﬁkation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko-

og beskyttelsesfaktorer.

København: SFI – Det Na-

tionale Forskningscenter for Velfærd, 11:34.

Egelund, T. & A.-D. Hestbæk (2003):

Anbringelse af

børn og unge uden for hjemmet. En forskningsover-

sigt.

København: Socialforskningsinstituttet, 03:04.

Honneth, A. (1995):

The Struggle for Recognition: The

Moral Grammar of Social Conﬂicts.

Cambridge: Polity

Press.

Hestbæk, A.-D. & S. Henze-Pedersen (2017): ”An-

bragt. Udfordringer fra barndommen og ind i voksen-

livet”. I: Ploug, N. (red.):

Social arv og social ulighed,

København: Hans Reitzels Forlag, s. 93-121.

tions: The Importance of Nurturing Sibling Bonds in

the Foster Care System”.

Children and Youth Services

Review,

27(7), s. 845-861.

Hawkley, L.C. & J.T. Cacioppo (2010): ”Loneliness

Matters: A Theoretical and Empirical Review of Con-

sequences and Mechanisms”.

Annals of Behavioral

Medicine,

40(2), s. 218-227.

Gilligan, R. (2005): ”Resilience and Residential Care

for Children and Young People”. I: Crimmens, D. &

I. Milligan (red.):

Facing forward: Residential Child

Care in the 21st Century. Lyme Regis,

Russell House

Publishing.

Goodman, A. & R. Goodman (2011): ”Population

Mean Scores Predict Child Mental Disorder Rates:

Validating SDQ Prevalence Estimators in Britain”.

Journal of Child Psychology and Psychiatry,

52(1), s.

100-108.

Frederiksen, S. (2012):

Empirical Essays on Place-

ments in Outside Home Care.

Aarhus Universitet:

Institut for Økonomi.

Aiming to Improve School Achievements of Children

in Out-of-Home Care: A Scoping Review”.

Children

and Youth Services Review,

34(6), s. 1084-1091.

Children from a Life in Crime. Early Risk Factors and

Effective Interventions.

Oxford: Oxford University

Press.

Egelund, T., T.B. Jakobsen, I. Hammen, M. Olsson &

A. Høst (2010):

Sammenbrud i anbringelser af unge –

Erfaringer, forklaringer og årsagerne bag.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

10:06.

LITTERATURLISTE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Jakobsen, T.B. (2014): ”Varities of Nordic Residential

Care. A Way Forward for Institutionalized Therapeu-

tic Interventions?” I: Whittaker, J.K., J.F. del Valle

& L. Holmes (red.):

Therapeutic Residential Care

for Children and Youth. Developing Evidence-Based

International Practice.

London: Jessica Kingsley

Publishers, s. 87-97.

James, S., A.R. Monn, L.A. Palinkas & L.K. Leslie

(2008): ”Maintaining Sibling Relationships for Chil-

dren in Foster and Adoptive Placements”.

Children

and Youth Services Review,

30(1), s. 90-106.

Koldsø, B.R. (red.) (2012):

Barnets velfærd i centrum

– ICS håndbog.

Odense: Socialstyrelsen.

comes among Adolescents in Long-Term Foster

Care”.

Children and Youth Services Review,

27(7), s.

793-819.

Lundström, T. & M. Sallnäs (2012): ”Sibling Contact

among Swedish Children in Foster and Residential

Care – Out of Home Care in a Family Service Sys-

tem”.

Children and Youth Services Review,

34(2), s.

396-402.

Olsen, R.F., K.M.V. Dahl & M.H. Poulsen (2016):

På

vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke faktorer gør en

forskel i ungdommen?

København: SFI – Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd, 16:31.

Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):

Tidligere

Komiteen for Sundhedsoplysning (2016):

Ungepro-

ﬁlundersøgelsen 2015. Pilotrapport om danske unges

sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmid-

ler samt kriminalitet og risikoadfærd.

København:

Komiteen for Sundhedsoplysning og Partnerskabet

bag Ungeprofilundersøgelsen.

Laub, J.H. & R.J. Sampson (2003):

Shared Begin-

nings, Divergent Lives. Delinquent Boys to Age 70.

Cambridge, MA: Harvard University Press.

Lausten, M. (2014): ”Needs and Characteristics of

High-Resource Using Children and Youth: Denmark”.

I: Whittaker, J.K., J.F. del Valle & L. Holmes (red.):

Therapeutic Residential Care for Children and Youth.

Developing Evidence-based International Practice.

London: Jessica Kingsley Publishers, s. 73-82.

Lausten, M. & S. Frederiksen (2017): ”Do You Love Me?

An Empirical Analysis of the Feeling of Love amongst

Children in Out-of-Home Care”. The

Scottish Journal of

Residential Child Care,

15(3), under udgivelse.

Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen

(2013):

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordrin-

ger.

København: SFI – Det Nationale Forskningscen-

ter for Velfærd, 13:07.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen

& T.T. Bengtsson (2015):

Anbragte 15-åriges hver-

dagsliv og udfordringer.

København: København: SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:42.

Leathers, S.J. (2005): ”Separation from Siblings:

Associations with Placement Adaptation and Out-

anbragte som unge voksne.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:35.

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. An-

dersen (2015):

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, 15:01.

Ottosen, M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, A.T. Hansen,

M. Lausten & S.V. Østergaard (2014):

Børn og unge i

Danmark. Trivsel og Velfærd 2014.

København: SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:30.

Sen, R. & K. Broadhurst (2011): ”Contact between

Children in Out-of-Home Placements and their Fam-

ily and Friends Networks: A Research Review”.

Child

& Family Social Work,

16(3), s. 298-309.

Tideman, E., B. Vinnerljung, K. Hintze & A.A. Isaks-

son (2011): ”Improving Foster Children’s School

Achievements. Promising Results from a Swedish

Intensive Study”.

Adoption & Fostering,

(35)1, s.

44-56.

Undervisningsministeriet (2014):

Forskningskortlæg-

ning. Læseforståelse og faglige læsekompetencer.

København: Undervisningsministeriet.

Østergaard, J. & S.V. Østergaard (2016): ”Unges

brug af rusmidler”. Kapitel 10 i: Thomsen, J.P.

(red.):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til vok-

senlivet.

Årgang 95 – forløbsundersøgelsen af

børn født i

1995,

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 16:18, s. 219-244.

LITTERATURLISTE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

Anbragte børn og unges trivsel 2016

ANBRAGTE BØRN OG UNGE I 2016

• begyndelsen af 2016 er godt 11.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det svarer til lige knap 1 pct. af alle

0-17-årige i Danmark. Det er ca. 1.000 færre end i 2014.

• nap to tredjedele er anbragt i familiepleje, resten er anbragt under institutionslignende forhold. Kun en ganske lille del af

de anbragte er anbragt på kost-/efterskole eller på eget værelse.

HVERDAGEN PÅ ANBRINGELSESSTEDET

• e fleste anbragte børn og unge synes, det alt i alt er godt at bo, der hvor de bor. Nyanbragte ser mindre positivt på det

sted, de er anbragt.

• æsten alle – og især dem, der er i familiepleje eller har været anbragt i mange år – føler sig holdt af, der hvor de bor, og er

glade for deres anbringelsessted. De føler sig trygge, der hvor de bor, og føler, at de har tilstrækkeligt med privatliv.

• nap halvdelen oplever høj social og kulturel overførsel på anbringelsesstedet. Det vil sige, at de har mulighed for at tale

med voksne om fx politik, nyheder, bøger eller ﬁlm.

TRIVSEL, HELBRED OG FRITID

• ver tredje anbragte ligger uden for normalområdet, når det gælder mental trivsel. For institutionsanbragte er det knap

halvdelen, altså langt flere end blandt jævnaldrende ikke-anbragte.

• er er færre, der føler sig ensomme end i 2014, men andelen af ensomme blandt de anbragte er stadig meget høj (13 pct.),

sammenlignet med jævnaldrende ikke-anbragte (5 pct.).

• De anbragte børn og unge bevæger sig mindre og går i mindre grad til fritidsaktiviteter end for 2 år siden.

KONTAKT MED FAMILIEN

• Størstedelen af anbragte børn og unge har kontakt med mor, mens en mindre andel har kontakt med far.

• Lige under halvdelen svarer, at de altid kan få råd og støtte af deres forældre.

• nstitutionsanbragte har større mulighed for at være sammen med søskende end familieplejeanbragte. Til gengæld får fa-

milieplejeanbragte langt oftere hjælp af deres anbringelsessted til at holde kontakten med både forældre og søskende, end

institutionsanbragte.

NETVÆRK OG NÆRE RELATIONER

• lejemor eller plejefar er oftest den vigtigste person for børn og unge i familiepleje, mens institutionsanbragte oftere svarer,

at det er deres mor eller far, der er den vigtigste. Venner betyder dog meget for alle, mest for anbragte på kost-/efterskole

eller på eget værelse.

• odt 9 ud af 10 svarer, at de har to eller flere venner. En lille andel har ingen eller kun en ven. Det er især slemt for unge på

socialpædagogiske opholdssteder, hvor 1 ud af 10 svarer, at de højst har en enkelt god ven.

SKOLEGANG

• Flere anbragte går i en almindelig grundskole og ikke på intern skole eller specialskole, end i 2014.

• Flere er glade for at gå i skole, og flere synes, at lærerne gør en forskel for dem og giver dem lyst til at lære mere.

• Der er markant flere, som regner med at tage en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang), end der var i 2014.

RISIKOADFÆRD OG KRIMINALITET

• nbragte børn og unges vaner omkring rygning, alkohol, hash og stoffer ændrer sig på samme måde som jævnaldrende

ikke-anbragtes. Det vil sige, at der er færre, der i 2016 har prøvet at ryge, drikke alkohol og det, der er værre.

• er er stadig en overrepræsentation af anbragte børn og unge blandt unge, der begår kriminalitet – om end der er en lille

ændring nedadgående. Mange gjorde det, før de blev anbragt, men lige så mange har også gjort det, mens de har boet på

deres nuværende anbringelsessted.

MEDINDDRAGELSE

• er er stadig en lav andel af børn og unge, der føler sig inddraget i egen sag. Det er uændret fra 2014 og endda faldende for

nyanbragte.

• er er stadig en stor andel af anbragte børn og unge, der har oplevet tre eller flere sagsbehandlere på 2 år. Det gælder især

de 17-årige og unge på institutioner.

• Lidt færre oplever, at de kan få hjælp af en professionel voksen, hvis de er kede af at bo, der hvor de bor.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynsreformen 2018, fra børne- og socialministeren

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv deres hverdag med skolegang og

uddannelse, og navnlig, hvordan oplever de deres relationer til familie og venner?

Det er emnerne for denne undersøgelse, som bygger på besvarelser fra 1.560 anbragte børn og unge på 11, 13, 15

og 17 år i foråret 2016. På det tidspunkt var godt 11.000 danske børn og unge anbragt uden for hjemmet, svarende

1 pct. af alle 0-17-årige.

Denne undersøgelse er unik ved, at svarene kommer fra børnene og de unge selv. Det er derfor de anbragtes egne

oplevelser, der belyses, uafhængigt af sagsbehandlere, anbringelsessted, forældre og andre involverede parter i

anbringelsen.

Undersøgelsen omfatter temaer som børns oplevelse af deres anbringelsessted, subjektiv trivsel, helbred og fritid,

kontakt til familien, netværk, venner og skolegang. Desuden sætter undersøgelsen fokus på børn og unges oplevelser

af medinddragelse og, som et særligt tema, også på børn og unges netværk og nære relationer.

Undersøgelsen er iværksat og ﬁnansieret af Børne-og Socialministeriet.

9 788771 194203

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

17:01

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-420-3