NOTAT
B
________________________________________________________________________________________
Bb
15. maj 2018
Priseksempler: Opfølgning på Diabetesforeningens foretræde for Folketingets
Social, Indenrigs- og Børneudvalg d. 26. april 2018
I forbindelse med Diabetesforeningens foretræde for udvalget angående udfordringer med
hjælpemidler på diabetesområdet, efterspurgte udvalgsmedlem Carsten Kudsk priseksempler på
diabeteshjælpemidler.
Diabetesforeningen har efterfølgende forsøgt at fremskaffe sådanne eksempler og har bl.a. været i
dialog med leverandører af diabeteshjælpemidler og brancheforeningen, Medicoindustrien. Ligeledes
er vi bekendt med, at der på det seneste er flere journalister og brugere, som har søgt aktindsigt i
kommunernes aftaler med leverandørerne.
Det har dog ikke været muligt at få oplyst konkrete priseksempler eller få indsigt i de enkelte
kommuners besparelser. Den generelle tilbagemelding er, at der er store forskelle på prisniveauer
på sammenlignelige produkter, ligesom der er store forskellige på de rabatter og tilbud, som
leverandørerne giver kommunerne på de enkelte produkter fra kommune til kommune.
Der findes på nuværende tidspunkt 2-3 leverandører af diabeteshjælpemidler i Danmark. De er
forhandlere for en række producenter, men importerer derudover produkter fra udlandet, som de
kan sælge billigt til kommunerne. Hvis en leverandør eksempelvis har et restlager af strimler, kanyler
eller lignende, kan de tilbyde disse til en kommune til en meget fordelagtig pris. Der hersker med
andre ord en meget høj grad af priskonkurrence, hvor alle metoder tages i brug.
Den generelle vurdering er derfor, at der eksisterer en høj grad af uigennemsigtighed i markedet,
der gør sig gældende i forbindelse med såvel udbud, som den øgede brug af prisindhentninger på
hjælpemiddelområdet.
Kommunerne og andre interessenter, herunder patienterne, har derfor ingen muligheder for at
sammenligne priser med andre kommuner, og priserne på hjælpemidler afhænger direkte af, hvilken
prisaftale der indgås mellem den enkelte leverandør og kommune.
Afslutningsvist vil vi pointere, at kommunernes praksis på hjælpemiddelområdet er problematisk ift.
at kunne leve op til den nye nationale handlingsplan for diabetes og pejlemærket om, at alle
patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet. Det strider imod
Sundheds- og ældreministeriets intentioner, når borgere i visse kommuner afskæres fra de
hjælpemidler de har behov for, for at kunne mestre deres sygdom.
Fremskrivninger viser, at i 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes.
Allerede i dag løber de årlige udgifter til diabetes op i knap 32 mia. kr. Hvis denne udvikling skal
vendes, er det centralt, at tiltag i sundhedsvæsnet og kommunernes går hånd i hånd
–
alt andet er
for dyrt for det enkelte menneske og for samfundet.
Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøftelser, står vi naturligvis til
rådighed.