Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 24
Offentligt
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
Refleksioner over lovforslaget til et nyt familieretsligt system.
Præsenteret for lovforslaget af børne- og socialminister Mai Mercado, embedsmænd i
ministeriet, dommere, familieadvokater og medarbejdere i Statsforvaltningen, er man
ikke imponeret og
kommer man uvilkårligt til at tænke på ordsproget ”gammel vin på
nye flasker”.
Lovgivningen igennem 30 år har ført os til et skilsmissesamfund
Med det lovforslag stadfæster regeringen
hvis det skulle blive vedtaget i sin
nuværende form? at det danske samfund er et skilsmissesamfund, at familien, som en
central og vigtig eksistentiel base for børns opvækst i vores samfund, er under
omdannelse/opløsning til noget vi ”tror” er bedre, men som vi ingenlunde kan være
sikre på. Med en skilsmisserate på 51 % og med 100.000 sager i
Statsforvaltningssystemet på årsbasis, er det med et gennemsnit på 2 voksne og 2
børn per familie, i alt 400.000 mennesker, der årligt er involveret i en skilsmisse heraf
100-200.000 børn. Det er ikke alene alvorligt, men ødelæggende for vores samfund.
Og lad os lige slå én ting fast
en skilsmisse er for alle uden undtagelse en
eksistentiel krise.
Mere end 80% af alle sammenbragte familier opløses indenfor de første 2 år på grund
af uenigheder om børnene, 1.7 million voksne danskere bor alene og søgningen til
psykiatrien er for børns vedkommende steget med 50% indenfor de sidste 5-6 år og
30% for de voksnes vedkommende. Langt flere børn bliver i disse år diagnosticeret
med diagnoser som ADHD og OCD. Det kan også ses i folkeskolen, hvor alt for mange
unge klarer sig dårligt og hvor især mange unge mænd dropper ud af uddannelser. Er
det en succes? Er det, det vi ønskede at opnå med den lovgivning, vi har gennemført
igennem de sidste 30 år? Det kan vi næppe forestille os.
Den psykosociale sammenhængskraft er stærkt vigende.
Vi oplever, at den psykosociale sammenhængskraft i samfundet er stærkt vigende, og
har især eskaleret igennem de sidste 10 år efter vedtagelsen af forældreansvarsloven
i 2007. Vi har igennem de sidste 5-10 år set negative effekter på mange planer,
effekter der vil række langt ind i parforholdet, børns opvækst og erhvervslivet. En
lovgivning, hvor man tilsyneladende kun vil se på de positive effekter, som der
naturligvis også er en del af, men man lukker øjnene for de negative, som ses i
ovennævnte tal og som påfører samfundet meget store økonomiske og sociale
omkostninger. Konsekvenserne afspejles især i de meget store sociale udgifter, som
hele tiden øges.
Det nye familieretlige system
Et system er aldrig bedre end de mennesker, der forvalter det! I princippet er der ikke
noget galt med strukturen i det nuværende system, men der er noget galt med
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Henvendelse af 6/10-17 fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) om lovforslag om nyt famileretssystem
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
holdningerne og indstillingerne hos de mennesker, der agerer i systemet, både i
Statsforvaltningen, blandt familieretsadvokaterne, blandt psykologerne og ikke mindst
dommerstanden. Endelig er kapacitetsspørgsmålet også et problem i sig selv. Antallet
af skilsmisser er jo steget markant over de sidste 10 år, og flere fædre gør krav på at
være sammen med deres børn. Det har naturligvis øget presset på systemet. Da det
tilsyneladende er nøjagtig de samme medarbejdere i Statsforvaltningen (der blot
skifter navn til familieretshuset), samme familieretsadvokater, psykologer og
dommere, der skal forvalte afgørelserne i de såkaldte gule og røde konfliktsager, så
får vi sandsynligvis mere af det samme og i værste fald, noget der er meget værre.
Ikke mindst fordi et nyt system altid vil blive fulgt af positive forventninger om en
bedring, men hvor kun ganske lidt skal gå galt før, at det atter vil opleves ikke at
fungere.
Når der er behov for et nyt system, så er det jo fordi, at det nuværende system slet
ikke virker tilfredsstillende. Alt for lange ventetider på grund af mange sager, og
mange forkerte og kønsdiskriminerende beslutninger, er truffet igennem mange år,
som det også er vist i en række dokumentarprogrammer i både DR og TV2, hvor man
igennem de senere år har afsløret meget bizarre afgørelser i
Statsforvaltningssystemet med tragiske menneskelige skæbner til følge. Desværre ser
det ikke ud til, at tendensen med de mange skilsmisser falder, snarere tværtimod tror
vi, at det vil stige i de kommende år. Ikke mindst fordi de meget selvoptagede ”mig”-
generationer er på vej til at blive forældre, og at vi forventer, at endnu flere fædre vil
kæmpe meget mere for at få et ligeværdigt samarbejde med de børn, de har været
med til at sætte i verden, og som for mange fædres vedkommende, børn de har
været meget sammen med allerede fra de tidlige år af barnets liv.
At lave en ny struktur/nyt system til at forvalte skilsmisseproblematikken i vores
samfund, løser derfor ikke noget som helst, hvis man ikke tager stilling til de bagved
liggende grunde til de konfliktfyldte skilsmisser. Og et system der fremmer en hurtig
afgørelse, løser ikke konflikten i sig selv
snarere tværtimod. Konflikten kan sagtens
forværres, og hvem skal tage sig af den, når der er truffet en afgørelse? Der er stort
set intet i lovforslaget om behov for eller krav om konfliktmægling og opfølgning efter
en rets- eller myndighedsafgørelse. Endelig er en skilsmisse ikke en statisk proces i én
af de 3 grupper. Skilsmisser kan sagtens begynde i mindelighed i den grønne gruppe,
men ende meget konfliktfyldt, fordi der er følelser, savn og ikke mindst økonomi på
spil. Og det er også vores erfaring, at det først bliver virkeligt og en realitet for mange
mennesker, når bruddet er gennemført. Først her mærkes skilsmissen og for mange
ensomheden, der fører til følelsesmæssige reaktioner, der fører til konflikter.
Følgende grunde til at der opstår en konflikt i forbindelse med en skilsmisse
1. Striden om samværet med børnene, hvor flere og flere fædre vil have et
ligeværdigt samvær med deres børn, men hvor moderen og systemet i mange
år i konflikttilfælde har givet moderen, det primære samvær og bopælsretten
på et helt udokumenteret videnskabeligt grundlag. Med bopælsretten følger
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Henvendelse af 6/10-17 fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) om lovforslag om nyt famileretssystem
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
2.
3.
4.
5.
også de offentlige ydelser, som samværsforælderen ikke får del i. Det er et
meget stort problem, især når der er tale om 7/7, 8/6, 9/5 eller 10/4 ordninger.
Det kan ikke passe, at i 89 % af alle skilsmisser, så er moderen den bedst
egnede til at være mest sammen med børnene gennem resten af opvæksten?
Det
bør undersøges nærmere, hvorfor ”nogen” har bestemt, at det skal være
sådan?! Der findes nemlig ikke videnskabelig dokumentation for, at det er bedst
for barnet!
Involvering af Statsforvaltningen, hvor tendensen som nævnt er meget
tendentiøs, krænkende og diskriminerende i forhold til fædre og relationen til
deres børn. For rigtig mange fædre er Statsforvaltningen det sted, hvor de
virkelig oplever et nederlag, en ringeagtelse og en værdiløshed som far.
Involvering af advokater er med sikkerhed konfliktoptrappende. Advokater skal
vinde sager og tjene penge. Derfor trækkes fronterne meget skarpt op, når
parterne trækker advokatstanden ind i processen. Advokaterne har ingen
interesse i at bilægge konflikten så tidligt som muligt
tværtimod. Der kan
tjenes penge så længe sagen kører. Derfor er en skilsmisse alt for alvorlig en
sag at overlade til advokater og domstolene alene. I disse svære afgørelser,
skal der psykologer og psykoterapeuter med ind i afgørelserne i retten.
Konflikten stopper jo ikke, blot fordi der er truffet en myndighedsafgørelse eller
en retsafgørelse. Og i samme øjeblik at der er afsagt en dom, så hæver
advokaterne deres tårnhøje honorarer og er over alle bjerge. Og tilbage står
parterne med deres konflikt og frustrationer.
Dommerstanden og psykologerne er også stadig præget af den gamle holdning
om, at det nok er bedst, at børnene er mest hos moderen efter en skilsmisse.
En holdning der også her at fuldstændig udokumenteret.
Bodelingsspørgsmålet er også et meget stort problem. Den lovgivning er over
90 år gammel. Lovgivning bør ændres radikalt og tilpasses den nuværende
familiestruktur. Det ville være langt mere rimeligt i dag, hvor alle har lige
adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet, at man ved indgåelse af et
parforhold har skilsmissesæreje. Så undgås den ubehagelig diskussion, hvor
man let kommer til at blande kærlighed og økonomi sammen. Har man i
udgangspunktet skilsmissesæreje, så betyder det, at ved en senere skilsmisse,
så bringer man det ud, som man har bragt ind i forholdet, medens alt det
værdi, der er skabt under forholdet, skal naturligvis deles lige over. En
væsentlig begrundelse er, at mange danner par, når de er blevet ældre, og her
er det ikke rimeligt, at den anden skal rende med halvdelen, at det den ene har
skabt længe inden de mødte hinanden. Det vil også stoppe ”golddigger”
mentaliteten, som desværre hersker ved ophævelsen af mange forhold.
Forebyggelse skal vi have meget mere af
1. Fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter er vi at den opfattelse, at der skal
gøres en meget stor indsats med forebyggelse for at begrænse antallet af
3
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Henvendelse af 6/10-17 fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) om lovforslag om nyt famileretssystem
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
2.
3.
4.
5.
6.
skilsmisser. Det er vores klare oplevelse, at hvis mange par, var kommet noget
tidligere, så ville vi kunne have hjulpet parret videre til stor gavn for dem selv
og især for deres børn. Alt for mange par går fra hinanden på det tidspunkt i
parforholdet, hvor de i virkeligheden kunne lære allermest.
Oprettelse af regionale centre, hvor par
i tide
kan rette henvendelse
uden
at skulle forbi lægen først
for at få hjælp i form af rådgivning, vejledning,
sparring eller terapi, for at rette op på et skrantende parforhold. En
implementering af den model som 11 kommuner afprøvede i 2012 og 2013 og
som Hjørring og Vordingborg kommuner stadig kører, hvor unge par, der skal
have deres første barn, tilbydes rådgivning i 4 sessioner inden fødslen og 8
sessioner efter, så de kan komme godt i gang som familie, er meget
anbefalelsesværdig. Denne rådgivning har betydet, at langt færre af de unge
par bliver skilt tidligt efter familieforøgelsen.
I de sager, hvor der skal træffes en afgørelse i Statsforvaltningen eller hos
domstolen, skal der tilbydes konfliktmægling, rådgivning eller terapi, så
familien som skilsmissefamilie kan komme videre på en ordentlig måde for alle
parter. En retsafgørelse eller myndighedsafgørelse fjerner jo ikke konflikten.
Snarere tværtimod.
FaDP opfordrer folketingets partier til at indlemme registrerede psykoterapeuter
i ordningen med ydrenumre, som gælder for psykologerne. Der findes mange
dygtige og erfarne psykoterapeuter og parterapeuter rundt om i landet. Der er
2 grunde, som afholder mange fra at søge en parterapeut. Den ene grund er
økonomien, fordi der ikke ydes tilskud. Den anden er ordet ”terapi”, som
mange er forbeholden overfor, idet begrebet forbindes med sygdom og
behandling. Vores udfordring er den, at hvis vi kalder vores ydelse for
rådgivning, så skal vores honorar tillægges moms, hvilket gør det endnu dyrere
for klienterne. Derfor opfordrer vi til, at vi indlemmes i gruppen, der kan have
et ydernummer og at man undlader momsen, når det gælder vores arbejde
med mennesker i livskriser.
I FaDP er vi helt sikre på, at en investering i forebyggelse langt vil opveje de
meget store sociale og psykosociale udgifter, som samfundet påføres, efter en
skilsmisse. En skilsmisse vil altid belaste de i forvejen store sociale udgifter i
samfundet. Hvis vi psykoterapeuter og psykologer kunne få det gjort helt legalt
og normalt, at man søger hjælp i tide, hvis man mærker at parforholdet halter,
så vil vi formentlig kunne halvere antallet af skilsmisser i dette land til gavn for
parret selv og ikke mindst børnene?
Når det gælder skilsmisseadvokaterne, bør der træffes en politisk beslutning
om, at advokater i skilsmissesager, SKAL sætte sig sammen for at finde ud af,
hvordan familien bedst muligt kommer videre som skilsmissefamilie. Hvis vi
sætter som krav, at der skal findes en løsning, så behøver mange sager måske
slet ikke at komme i retten. Vi ved positivt, at der er advokater, der ved en
skilsmissesags opstart taler sammen og aftaler, at de ikke kan tale sammen,
hvorfor sagen køres efter bogen, så der kan skrives så mange timer på som
4
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Henvendelse af 6/10-17 fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) om lovforslag om nyt famileretssystem
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
muligt. Omkostningerne til advokater er også en meget stor belastning i
skilsmissesager.
Hermed har vi fra FaDPs side givet en række begrundelser for, hvorfor vi ikke tror på,
at det nye familieretslige system vil løse noget, snarer tværtimod! Vi opfordrer til, at
lovforslaget stilles i bero, indtil man har lavet en tilbundsgående undersøgelse af alle
de forhold, der spiller ind, når et par vælger at bliver skilt med henblik på at
nedbringe antallet af konfliktfyldte skilsmisser.
Vi anbefaler følgende krav til fremtidens skilsmisser, som vi tror på vil
reducere konfliktniveauet væsentligt:
1. Ligestilling af forældre ved skilsmisse
2. Automatisk 7/7 ordning for biologiske forældre
med mindre forældrene selv
aftaler andet.
3. Barnet har bopælsadresse hos begge forældre, der hermed er ligestillede
juridisk og økonomisk i forhold til barnet. Det har en stor psykologisk betydning
for begge forældre og dermed deres relation til barnet.
4. Børnepengene følger barnet, hvilket betyder ligedeling ved en 7/7 ordning.
5. Ved højkonflikt skal samvær med den konfliktoptrappende forælder reduceres
indtil den pågældende forælder forstår, at der skal samarbejdes.
6. Udtalelser i familieretshuset og i retten skal være under strafansvar.
7. Bodelingsreglerne skal ændres således at alle der indgår et parforhold i
udgangspunktet har skilsmissesæreje, så der ikke kan spekuleres i økonomisk
vinding. Al værdi der skabes under forholdet skal deles ligeværdigt.
8. Advokater SKAL mødes med henblik på at søge en mindelig løsning omkring
samvær, bopæl og økonomi, så begge parter kan komme videre på bedst mulig
måde til gavn for barnet.
9. Lovgivningsmæssigt skal der åbnes mulighed for at føre vidner i retten, som
det er tilfældet i stort set alle andre retssager.
10. Domsafsigelsen skal drøftes med en psykolog/psykoterapeut, der skal være til
stede under retsmødet.
11.
Begrebet ”primær omsorgsperson” skal fjernes og erstattes med forælder
kompetence.
12. Der etableres regionale centre, hvor der ydes tilskud til par, der har
vanskeligheder i parforholdet, kan søge hjælp i form af terapi, rådgivning,
vejledning og børnerådgivning.
13.Der skal stilles krav om, at alle par har forsøgt sig med rådgivning eller terapi,
inden der kan blive tale om en skilsmisse.
14. De regionale centre skal også tage sig af efterbehandlingen af en rets- eller
myndighedsafgørelse med henblik på at bidrage til at ophæve konflikten.
15. Alle medarbejdere i Familieretshuset skal undervises i de nye holdninger og
regler for par, der bliver skilt, så de ikke fortsætter med de regler og
udokumenterede holdnnger, de har ageret efter i de sidste 30 år.
5
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Henvendelse af 6/10-17 fra Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) om lovforslag om nyt famileretssystem
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
Torben Haugaard, formand for politisk udvalg i FaDP.
6