Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
Refleksioner over lovforslaget til et nyt familieretsligt system.
Præsenteret for lovforslaget af børne- og socialminister Mai Mercado, embedsmænd i
ministeriet, dommere, familieadvokater og medarbejdere i Statsforvaltningen, er man
ikke imponeret og
kommer man uvilkårligt til at tænke på ordsproget ”gammel vin på
nye flasker”.
Lovgivningen igennem 30 år har ført os til et skilsmissesamfund
Med det lovforslag stadfæster regeringen
–
hvis det skulle blive vedtaget i sin
nuværende form? at det danske samfund er et skilsmissesamfund, at familien, som en
central og vigtig eksistentiel base for børns opvækst i vores samfund, er under
omdannelse/opløsning til noget vi ”tror” er bedre, men som vi ingenlunde kan være
sikre på. Med en skilsmisserate på 51 % og med 100.000 sager i
Statsforvaltningssystemet på årsbasis, er det med et gennemsnit på 2 voksne og 2
børn per familie, i alt 400.000 mennesker, der årligt er involveret i en skilsmisse heraf
100-200.000 børn. Det er ikke alene alvorligt, men ødelæggende for vores samfund.
Og lad os lige slå én ting fast
–
en skilsmisse er for alle uden undtagelse en
eksistentiel krise.
Mere end 80% af alle sammenbragte familier opløses indenfor de første 2 år på grund
af uenigheder om børnene, 1.7 million voksne danskere bor alene og søgningen til
psykiatrien er for børns vedkommende steget med 50% indenfor de sidste 5-6 år og
30% for de voksnes vedkommende. Langt flere børn bliver i disse år diagnosticeret
med diagnoser som ADHD og OCD. Det kan også ses i folkeskolen, hvor alt for mange
unge klarer sig dårligt og hvor især mange unge mænd dropper ud af uddannelser. Er
det en succes? Er det, det vi ønskede at opnå med den lovgivning, vi har gennemført
igennem de sidste 30 år? Det kan vi næppe forestille os.
Den psykosociale sammenhængskraft er stærkt vigende.
Vi oplever, at den psykosociale sammenhængskraft i samfundet er stærkt vigende, og
har især eskaleret igennem de sidste 10 år efter vedtagelsen af forældreansvarsloven
i 2007. Vi har igennem de sidste 5-10 år set negative effekter på mange planer,
effekter der vil række langt ind i parforholdet, børns opvækst og erhvervslivet. En
lovgivning, hvor man tilsyneladende kun vil se på de positive effekter, som der
naturligvis også er en del af, men man lukker øjnene for de negative, som ses i
ovennævnte tal og som påfører samfundet meget store økonomiske og sociale
omkostninger. Konsekvenserne afspejles især i de meget store sociale udgifter, som
hele tiden øges.
Det nye familieretlige system
Et system er aldrig bedre end de mennesker, der forvalter det! I princippet er der ikke
noget galt med strukturen i det nuværende system, men der er noget galt med
1