Fra:
Torben Haugaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. oktober 2017 12:18
Til:
Carl Holst <[email protected]>; Orla Østerby <[email protected]>; Maria Reumert Gjerding
<[email protected]>; Karin Nødgaard <[email protected]>; Pernille Rosenkrantz-Theil
<[email protected]>; Troels Ravn <[email protected]>; Trine Schøning Torp
<[email protected]>; Torsten Gejl <[email protected]>; Lotte Rod <[email protected]>; Laura Lindahl
Cc:
Lene Gregersen Kaasgaard <[email protected]>
Emne:
Lovforslaget om nyt familieretssystem.
Kære medlemmer af Social-, indenrigs-, børneudvalget.
På vegne af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) skal jeg hermed opfordre til, at I træffer en
beslutning om at udsætte vedtagelsen af et nyt familieretsligt system indtil dette meget eksistentielle og
vigtige område for vores samfund og især for vores kommende generationer er undersøgt helt til bunds.
Siden vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007, har vi fortsat oplevet problemer omkring
skilsmisseproblematikken, hvor antallet af konfliktfyldte skilsmisser ikke er aftaget
–
snarere tværtimod. En
senere revision i 2011-12 førte heller ikke til en bedring. Efter mange overvejelser og deltagelse i
dialogmødet i Eigtveds Pakhus d. 18/8 2017, er jeg overbevist om, at en vedtagelse af et nyt familieretsligt
system i sin nuværende form ikke vil føre til en bedring
–
snarere tværtimod. Og en vedtagelse vil betyde,
at der skal gå nogle år, inden man kender resultatet af det nye system, hvorfor vi med meget stor sikkerhed
risikerer, at problematikken forværres i de kommende år.
Ved vores foretræde for udvalget d. 4/5 2017 understregede jeg vigtigheden af, at man i lovforslaget også
tager stilling til forebyggelse, som vi i FaDP er helt sikre på, vil kunne gøre en meget stor forskel - og med en
nedbringelse af skilsmisseraten til følge. Vi oplever, at det store problem i mange parforhold er manglende
kompetence til at kunne tale ansvarligt og modent om de svære ting i relationen og i familien
–
fordi det er
meget følsomt og dermed dybt eksistentielt. Det er kompetencer, som man har brug for i mange af livets
forhold, og som kan læres til gavn for den enkelte voksne og især for de børn, der betragter dem.
Ligeledes skal der sikres en opfølgning på en rets- eller myndighedsafgørelse, som jo ikke ophæves blot
fordi der træffes en afgørelse
–
i mange tilfælde snarere tværtimod. Derfor skal der også laves
bestemmelser for, hvordan man tager sig en familie efter en afgørelse. Familieretsadvokaterne er jo ude af
sagen, så snart der er truffet en afgørelse. Og familieretsadvokaterne er ikke interesseret i mindelige
afgørelser, der kan føre familien videre. De er interesseret i at vinde sager for deres klienter og tjene penge.
Derfor er de naturligvis meget positive overfor det nye familieretssystem. Det giver nemlig mere indtjening.
Derfor skal der sættes et stort spørgsmålstegn ved, om skilsmissesager ikke er alt for alvorlige at overlade
til advokater alene?
Sagsbehandlingen i Statsforvaltningen skal også gennemgå en grundig revision i forhold til det grundlag og
de holdninger, som der i dag træffes afgørelser på baggrund af. Der foregår diskrimination af fædre og børn
på et udokumenteret videnskabeligt grundlag. Derfor er det meget vigtigt, at man politisk forholder sig til
den forskning, der er kommet frem de senere år, der viser, at børn i skilsmisser udvikler sig bedst, hvis de
har en ligeværdig relation til begge biologiske forældre. Det er langt vigtigere for et barn, at det har en
ligeværdig relation til begge biologiske forældre, fremfor den påståede vigtighed af en fast bopæl. Ligeledes
skal begrebet ”pri ær o sorgsperso ” også u dersøges ær ere. Det er e lig la gt fra sikkert, at blot
fordi en moder har været mest sammen med barnet fra fødslen og det første år, så er hun også bedst egnet
til at være mest sammen med barnet resten af opvæksten. Der er rigtig mange eksempler på det modsatte.