Til medlemmerne af Folketingets
Social, Indenrigs- og Børneudvalg
Den 17. april 2018
Invitation til Adoptionsdialogens Dag med temaet Identitet
torsdag den 17. maj 2018 fra kl. 14.30-17.30
i Festsalen på Nationalmuseet, Prinsens Palæ, Hovedindgangen,
Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Moderator: Uzma Ahmed
Kære politiker
Med årets tema
”IDENTITET”
ønsker
Adoption & Samfund
og
Adoption & Samfund Ungdom
at sætte
fokus på identitet i forhold til adoption.
Som adopteret har man forskellige identiteter i forskellige kontekster. Man er en del af majoriteten, en del
af en minoritet, en del af en oprindelig familie og en del af en adoptivfamilie. At håndtere disse forskellige
identiteter kan være svært for den adopterede, og det kan være svært for den adopteredes omverden at
forstå. Dette resulterer ofte i, at den adopterede føler sig misforstået og bliver afkrævet, men ikke er i
stand til at formulere konkrete årsager.
Adoption & Samfund
og
Adoption & Samfund Ungdom
ønsker med dette tema at bidrage til en større
forståelse for, hvad det vil sige at vokse op som adopteret med en anden baggrund i det danske samfund,
så vi på bedste vis kan understøtte og skabe rammer af respekt for den adopterede og deres familier.
Det vil glæde os meget, hvis du har mulighed for at deltage i arrangementet.
Jeg vedlægger det foreløbige program for dagen. Programmet vil senere blive opdateret med navne på
paneldeltagerne, så hold øje med vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere de forskellige oplæg:
http://adoption.dk/adoptionsdialogens-dag-torsdag-den-17-maj-2018/
Det er gratis at deltage, men af hensyn til det praktiske arrangement bedes du tilmelde dig via dette link:
NemTilmeld
hurtigst muligt og senest den 9. maj 2018.
Er der spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte mødekoordinator Lene Borg på tlf. 40609201 eller
mail:
Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
Michael Paaske
Landsformand
Adoption & Samfund
Tlf. 2948 5306
E-mail:
Michael.paasje@adoption
Johanna Vigholt
Formand
Adoption & Samfund Ungdom
Tlf. 6139 7879
E-mail: