Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 222
Offentligt
1881236_0001.png
Søborg d. 15. april 2018
Kære børne- og socialminister, Mai Mercado
Vi skriver til dig med en oprigtig bekymring for den måde, som kommuner med lovgivningen i
dag tilsyneladende kan skalte og valte med plejebørns liv og tilværelse.
Der er alt for mange eksempler på kommuner, der tager det såkaldte ”clean cut” i brug ved
ændring af plejebørns anbringelsessted fra den ene dag til den anden
–
uden udfasning,
tilvænning eller sågar overlevering om barnets behov, vaner og rutiner. Vi har som
plejefamilie selv oplevet dette på egen krop, men med alle de sager, der efterhånden har
været fremme om dette emne, kan vi desværre blot konstatere, at vores oplevelser langt fra er
et enkeltstående tilfælde. Derfor finder vi det særligt nødvendigt, at du som minister kigger
nærmere på, om rammerne i dag tager tilstrækkeligt højde for barnets tarv i ændringer af
plejebørns anbringelsessted.
Tilknytning, tryghed, stabilitet og kontinuitet troede vi faktisk allerede var centrale aspekter
ved udarbejdelsen af Barnets Reform. Men måske tager vi fejl? Måske læser vi
formålsparagraffen helt forkert? For med brugen af
”clean
cut-metoder” - i tilfælde hvor det
pågældende plejebarn er i trivsel - er det i hvert fald ikke barnets tarv, der tages hensyn til.
Er der mistanke om mistrivsel eller overgreb på barnet i den anbragte plejefamilie kan
”clean
cut” i nogle tilfælde være et nødvendigt tiltag. Men anvendes
”clean
cut” i tilfælde, hvor barnet
rent faktisk er i trivsel - og ændringen således skyldes andre forhold - kan et så omkalfatrende
indgreb i barnets dagligdag betragtes som et overgreb mod barnet, forvoldt af forvaltningen.
Vil ministeren på den baggrund svare på følgende:
•
•
•
Giver lovgivningen som den er i dag kommunerne hjemmel til at foretage sådanne
”clean cut”-indgreb
i tilfælde, hvor et plejebarn er i trivsel?
Såfremt lovgivningen i dag hjemler kommunernes brug af sådanne indgreb, er det så
noget ministeren vil ændre på?
Hvad mener ministeren om i det mindste at sikre barnets tarv ved indførelse af krav
om obligatorisk, børnefaglig vurdering af det konkrete barns behov i de tilfælde, hvor
kommuner vælger at gøre brug af ”clean cut” uden begrundet mistanke om mistrivsel?
Er det noget ministeren vil arbejde for at fremme af hensyn til at sikre plejebørn de
bedste vilkår for en stabil og tryg opvækst?
Når dette emne ligger os så meget på sinde skyldes det dels, at det desværre er et udbredt
fænomen blandt landets kommuner, dels at vi selv har haft det tæt inde på livet i forbindelse
med vores ansættelse som plejefamilie hos Brøndby Kommune. En oplevelse, der har gjort, at
vi ikke længere selv har lysten eller modet til at blive plejeforældre igen. Det er heller ikke en
opgave, vi vil anbefale andre at påtage sig, og det er ikke på grund af barnet
–
tværtimod!
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Henvendelse af 15/4-18 fra Nicolaj og Line Stockmal Ammundsen, Søborg om begrebet "clean cut"
1881236_0002.png
Vi er en familie på fem, to voksne og tre børn
–
foruden vores tidligere plejebarn, der indtil for
nyligt var det sjette medlem af familien. Vi forældre har begge en børnefaglig uddannelse, men
det er vores forståelse, at en af de primære grunde til, at den forhenværende sagsbehandler
ansatte os som plejefamilie, er, at vi er en
”almindelig
familie”
– og ikke en ”mini-institution”
-
der har været i stand til at give vores plejebarn en stabil og kærlig opvækst med en hverdag,
der ligner den, andre børn også har. Vores plejebarn var
–
ind til den 21. februar i år
–
en del
af vores familie og som en bror for vores tre døtre på henholdsvis 3, 6 og 9 år.
Vores evne til som plejefamilie at skabe tilknytning, trivsel og udvikling for vores plejebarn er
ikke blot vores egne ord. Det er vi blevet rost for af selvsamme forvaltning og sagsbehandlere,
som grundet
”samarbejdsvanskeligheder”
fra den ene dag til den anden valgte at opsige vores
ansættelse og ændre vores plejebarns anbringelsessted
–
uden så meget som at spørge ind til
hans daglige rytmer og faste rammer. Vi måtte også selv meddele institutionen, at han
pludselig ikke ville komme mere! Det er sågar ført til referat i forbindelse med ændringen af
anbringelsesstedet, at vi i forhold til barnets trivsel har klaret opgaven til UG. Det til trods
vælger man alligevel fra forvaltningens side, at foretage et så drastisk og omkalfatrende
indgreb i et lille barns liv, hvor hans liv og tilværelse fra den ene dag til den anden vendes op
og ned på grund af samarbejdsvanskeligheder, som man ikke har gjort os bekendt med eller
gjort noget for at de kunne løses. Når nu forvaltningen vurderer, at barnet er i trivsel, hvorfor
så ikke arbejde for at løse de identificerede udfordringer ved samarbejdet gennem konkrete
tiltag som supervision, opsætning af delmål og løbende evaluering på delmål fastsat for
samarbejdet og ansættelsen.
Denne oplevelse har ført til, at vi sidder tilbage med en følelse af at blive mistænkeliggjort og
hverken at blive set eller hørt i denne proces. Selv kriminelle har da ret til at blive oplyst om
deres rettigheder, muligheder og
hvad man kan forvente sig af den videre proces i ens ”sag”.
Vi ved godt, at du som minister ikke har mulighed for at gå ind i en konkret sag som vores.
Men vi håber inderligt, at du som minister vil hjælpe os plejefamilier
–
men jo først og
fremmest de udsatte plejebørn - for vi er efterhånden mange, der har oplevet at blive
urimeligt behandlet af kommunerne. Vi håber, at du vil ændre rammerne om lovgivningen, for
som den er indrettet i dag, er der heller ikke meget, som Ankestyrelsen
–
den instans der
egentlig skulle håndhæve retsgrundlaget for barnets tarv - kan stille op over for brugen af
”clean
cut-indgreb”,
da
det jo tilsyneladende ikke er reguleret ved lov og dermed er - om ikke
legal, så i det mindste legitim- praksis i kommunerne.
Som nu tidligere plejefamilie og med de oplevelser, vi derigennem har haft, kan vi ikke
anbefale nogen at skulle påtage sig en sådan opgave
–
det til trods for vores overbevisning om,
at alle børn i et land som det danske bør sikres en tryg og kærlig opvækst.
NB: Denne henvendelse er sendt som åbent brev til både børne- og socialminister,
socialordførere og medier.
Venlig hilsen
Nicolaj og Line Stockmal Ammundsen
[email protected]