SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Orientering om nye tal om underretninger, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 2234

Doknr.

565640

Dato

13-04-2018

Bemærkninger til Danmark Statistiks analyse om under-

retninger

Danmarks Statistik har i en netop offentliggjort analyse set nærmere på sammenhæn-

gen mellem underretninger om børn og sociale foranstaltninger efter serviceloven.

Information har på den baggrund bragt en artikel d. 12. april 2018 under overskriften

”Godt 2.500 børn med underretninger om overgreb fik ingen hjælp fra kommunen”.

Danmarks Statistik konkluderer, at kommunerne modtog ”gentagne og grove under-

retninger” om 5.900 børn i 2015, hvoraf lidt under halvdelen ikke var omfattet af en

social foranstaltning i 2015 eller 2016.

Det er korrekt, at der i 2015 blev underrettet om ca. 5.900 børn og unge, som ikke

havde en registreret social foranstaltning i 2015 eller 2016, og hvor underretningen

omhandlede:

a) Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt

b) Misbrug hos forældre

c) Kriminalitet hos forældre

Børne- og Socialministeriet har en række bemærkninger til konklusionerne i Danmarks

Statistiks analyse og artiklen bragt i Information:

1) Danmarks Statistik har ikke dækkende tal for alle relevante kommunale indsatser

efter serviceloven.

Kommunerne har ikke pligt til at indberette sociale indsatser efter servicelovens §

11, hvilket bl.a. kan omfatte fx rådgivning til børn, der er vokset op med forældre

med misbrug, familierådgivning eller psykologbehandling. Det er Børne- og So-

cialministeriets vurdering, at indsatser efter § 11 anvendes hyppigt i kommunerne.

Når Danmarks Statistik skriver, at ”Næsten hvert andet barn med gentagne og

grove underretninger i 2015 ikke fik en støtteforanstaltning”, skal man derfor være

opmærksom på, at der kan være givet andre former for støtte og sociale indsatser

efter serviceloven, der ikke indrapporteres til Danmarks Statistik.

2) Danmarks Statistik ser i deres analyse alene på kommunale indsatser efter ser-

viceloven. Kommunerne kan imidlertid hjælpe børn og unge på andre måder end

via serviceloven. Information har derfor ikke belæg for at sige, at ”Godt 2.500 børn

med underretninger om overgreb fik ingen hjælp fra kommunen”.

Kommunerne kan eksempelvis iværksætte støtte til det pågældende barn med

hjemmel i dagtilbudsloven eller folkeskoleloven. Disse indsatser er ikke medregnet

i tallene fra Danmarks Statistik. Det kan fx være en ekstra støttepædagog til børn i

dagtilbud. En henvendelse fra kommunen til barnets skole kan også få skoleledel-

sen til at indgå i en dialog med barnets forældre med henblik at få løst evt. udfor-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Orientering om nye tal om underretninger, fra børne- og socialministeren

dringer i barnets skolegang, herunder sætte fokus på barnets trivsel og udvikling.

Mindre indsatser fra kommunen af denne karakter er heller ikke medregnet i

Danmarks Statistiks analyse.

3) Børne- og Socialministeriet deler ikke opfattelsen af, at alle de analyserede under-

retninger i analysen kan kategoriseres som grove. Kategorien ”Overgreb mod

barn/ung fx seksuelt eller voldeligt” dækker således over både meget alvorlige til-

fælde og tilfælde, hvor der ikke er behov for at sætte ind med en social indsats. Al-

le tegn på overgreb hos børn, herunder rifter og blå mærker, vil blive registreret i

samme kategori som seksuelle overgreb. Det kan eksempelvis være en skolelæ-

rer, der underretter kommunen om, at en elev har et blåt mærke på kroppen.

Kommunen undersøger sagen nærmere og finder ud af, at det blå mærke er op-

stået ved leg eller boldspil. Det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange af un-

derretningerne, der dækker over alvorlige eller grove tilfælde.

Dertil kommer, at Danmarks Statistiks opgørelse over grove hændelser også om-

fatter børn, hvis forældre har begået kriminalitet, uanset grovheden af kriminalite-

ten. Det er ikke alle kriminalitetsformer, som nødvendigvis medfører, at barnet har

behov for sociale indsatser.

4) Danmarks Statistik inkluderer børn og unge i analysen, som enten er fraflyttet

Danmark, eller som selv kan have fravalgt en social foranstaltning.

Danmarks Statistik tager ikke højde for, hvor mange af de 5.900 børn og unge,

der rent faktisk opholder sig i landet i 2015 og 2016. Flere end 100 af de disse

børn og unge har ikke en registret bopæl i Danmark pr. 1. januar 2016. Der kan

således være gode grunde til, at de ikke modtager en social indsats.

Danmarks Statistik tager heller ikke højde for, at de 5.900 børn også omfatter per-

soner, som er fyldt 18 år på underretningstidspunktet, og som derfor som myndige

personer selv har mulighed for at frasige sig hjælp fra kommunen.

Derudover tager Danmarks Statistik ikke højde for, hvor stor en andel af underret-

ningerne, der omfatter 17-årige, der når at fylde 18 år, før kommunen har under-

søgt sagen til bunds. Disse personer har ligeledes muligheden for at frasige sig

hjælp fra kommunen.

5) I analysen tages der ikke højde for, at underretninger kan vise sig at være grund-

løse. Det er eksempelvist velkendt, at der sker åbenbart grundløse underretnin-

ger, fx i chikanesager eller konfliktfyldte skilsmissesager. Landsdækkende statistik

om underretninger kan ikke bruges som grundlag for at belyse, hvorvidt en kom-

mune i en konkret sag har gjort det fornødne i forhold til barnets behov.

Boks 1 på s. 3 redegør for lovgivningen på underretningsområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Orientering om nye tal om underretninger, fra børne- og socialministeren

Boks 1

Lovgivning om underretninger om børn og unge

En underretning er en henvendelse til en relevant myndighed, der indeholder en bekymring for et barns eller en

ungs trivsel og udvikling. Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted, og der kan således

underrettes både skriftligt og mundtligt.

Der er forskellige kriterier for, hvornår der skal underrettes alt efter, om man er fagperson eller en almindelig bor-

ger. Den generelle underretningspligt efter servicelovens § 154 indebærer, at enhver, der får kendskab til, at et

barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende

behandling, eller som lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette

kommunen.

For fagpersoner gælder en skærpet underretningspligt efter servicelovens § 153, hvormed personer, der udøver

offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten

eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage:

at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte

at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold

at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulov-

lige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten

at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sund-

hed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for straks at iværksætte foranstaltninger over for barnet

eller den unge.

Kommunen skal endvidere sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle indkomne under-

retninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Støtten kan fx omfatte

pædagogisk støtte, familiebehandling, psykologhjælp eller anbringelse uden for hjemmet i en plejefamilie eller på

en institution.