Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 219
Offentligt
1878595_0001.png
Svar på spørgsmål, stillet under foretræde den 5/4-18, med tilhørende uddybende
oplysninger.
Antal årlige vielser:
De tal kommunerne er bedt om at oplyse til børne- og socialministeriet, dækker over følgende
vielseskombinationer:
EU-borger og EU-borger
Ikke EU-borger og ikke EU-borger
EU-borger og ikke EU-borger
Hvor mange proformaægteskaber indgås der i Danmark?
De fem kommuner vurderer, at der er tale om 2-3 % proformaægteskaber. Statistik for Ærø
Kommune med kombination af lande er sendt til udvalgets sekretariat den 6/4-18.
Under foretrædet blev der fra flere af udvalgets medlemmer nævnt en beregning af, at antallet af
proformaægteskaber udgør 10 %. Da ingen af de fem kommuner kan genkende dette omfang, vil
ministeren blive anmodet om indsigt i disse beregninger.
Såfremt proformapar antages at være 5 %, resterer der 95 % reelle par tilbage. Det virker derfor
som et voldsomt og samfundsøkonomisk tungt eksperiment at oprette en central enhed, der i 1.
instans skal screene alle udenlandske par, når kommunerne med den rette hjemmel kan håndtere
opgaven.
Hvorfor er problematikken, med at der indgås proformaægteskaber i kommunerne, opstået?
Fordi:
En yderst begrænset procentdel af de udenlandske par, der indgår ægteskab i Danmark
udnytter, at kommunerne ikke har hjemmel til at skride ind og afvise at vie par, hvor der er
mistanke om proformaægteskab.
Tværtimod står der følgende i vejledning nr. 9038 af 18/01/2018 om behandling af
ægteskabssager, kap.
6.2. Proformaægteskaber
- ”Indberetning
af en mistanke om et
proformaægteskab begrunder ikke, at myndigheden kan afvise at udstede en
prøvelsesattest, hvis ægteskabsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, eller at gennemføre en
vielse. Indberetningen giver heller ikke kommunen mulighed for at udsætte en vielsessag.”
Hvilke nationaliteter er det, der forsøger at indgå proformaægteskaber?
Ift. statistik fra Ærø Kommune er det svært at få et entydigt billede af, hvilke kombinationer af
nationaliteter, det er, der forsøger at indgå proformaægteskab. Typisk er en af parterne en ikke
EU-borger, der bliver viet med en person fra lande som Bulgarien og Rumænien. Disse ikke EU-
borgere er oftest dem, der forsøger at indrejse med falske opholdstilladelser.
Hvad er det, kommunerne ønsker?
Der ønskes en ændring af ægteskabslovgivningen, så kommunerne får:
Side 1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 219: Notat fra Ærø Kommune som opfølgning på foretræde for udvalget den 5. april 2018
1878595_0002.png
pligt til at afvise af vie par ved mistanke om proformaægteskab.
pligt til at indberette mistænkelige par til politiets efterforskningscenter (NEC), så politiet
kan arbejde med at komme evt. menneskesmuglere og økonomiske kriminalitet til livs.
pligt til at indberette alle udenlandske par til et centralt register, som alle kommuner og
andre myndigheder kan søge i.
Er kommunerne i stand til at håndtere en pligt til at afvise proformaægteskaber?
Kommunerne påser allerede i dag at betingelserne i ægteskabsloven overholdes. Der henvises til:
LBK nr. 54 af 18/01/2018 (Ægteskabsloven),
BEK 1493 af 11/12/2017 (Ægteskabsbekendtgørelsen),
VEJ. 9038 af 18/01-2018 (Ægteskabsvejledningen) samt
Diverse cirkulæreskrivelser.
Det må antages, at kommunerne er i stand til at løfte lovgivningen, ligesom kommunerne er i stand
til at løfte øvrig lovgivning.
I forhold til evt. proformaægteskaber mellem en dansker og en udlænding, antages det i
vejledningens kap. 6.2, at kommunerne har de relevante kompetencer til at spotte proformapar.
Kommunerne må derfor også have kompetencerne, såfremt det drejer sig om to udlændinge.
”Prøvelsesmyndigheden
og den borgerlige vielsesmyndighed skal indberette tilfælde, hvor
myndigheden har grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er, at en
af parterne opnår opholdstilladelse i Danmark. Indberetning skal ske til Udlændingestyrelsen, hvor
oplysningen kan indgå i behandlingen og afgørelsen af sager om ægtefællesammenføring.”
I dag vælger kommuner, der sjældent har forespørgsler på udenlandske vielser, at henvise til
andre kommune.
Hvordan sikrer kommunerne validering af papirer / prøvelsen af ægteskabsbetingelserne?
Prøvelsen af ægteskabsbetingelserne er den del af opgavevaretagelsen, der kræver stor
opmærksomhed, og tager længst tid.
På baggrund af en udfyldt og underskrevet ægteskabserklæring og indleverede dokumenter skal
der foretages en konkret og individuel sagsbehandling og validring ift den enkelte person og
dennes dokumenter.
Prøvelsen er forskellig afhængig af den enkelte persons nationalitet og historik (civilstand = ledig,
fraskilt, enke/enkemand), Ved skilsmisse skal den fremlagte originale skilsmisseerklæring,
afhængig af i hvilket land den er udstedt, være forsynet med stempel om retskraft,
apostillepåtegning (Haagenkonvention) eller legalisering (påtegning fra indenrigsministerium +
udenrigsministerium + den danske ambassade det det pågældende landet).
Udover at opfylde ægteskabsbetingelserne skal parrene godtgøre, at have lovligt ophold i landet.
Dette sikres i tæt dialog med politiet, der ofte får tilsendt dokumentation i form af kopi af pas og
visa. Der er imidlertid forskellig praksis afhængig af politikreds. Det er et ønske fra kommunerne at
politiet har en ensartet praksis ift. kontrol af dokumenter og indkaldelse af par til fremvisning af
originaldokumenter.
Side 2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 219: Notat fra Ærø Kommune som opfølgning på foretræde for udvalget den 5. april 2018
1878595_0003.png
Hvad er den irske model?
Dette er, hvad irerne gør i praksis under section 58(4) af the Civil Registration Act 2004:
Alle ”EU”+”ikke-EU” kombinationer kommer til personlig samtale hos giftefogeden. Giftefogeden
interviewer parret (hver for sig). Hvis giftefogeden er tilfreds med, at det ikke er proforma, så får
parret tilladelse til at blive viet. Det er giftefogederne, prøvelses-/vielsesmyndigheden, der træffer
afgørelsen.
Hvis giftefogeden mener der er mistanke om proforma, bliver sagen (inkl. skriftlig rapport af
interviewet) sendt videre til den relevante superintendent registrar (SR). Der sidder i alt 8 SR’er i
Irland. De dækker 3-4 counties hver. I Irland er der 26-28 administrative counties.
SR’en tager sig af sagen, der bliver videresendt fra giftefogeden. SR undersøger parret nærmere,
bl.a. kan de bede parterne komme med supplerende oplysninger som f.eks. feriebilleder, gamle
kvitteringer osv.
SR træffer en afgørelse, og indberetter sagen til ministeriet. Hvis SR afviser parret pga. mistanke
om proforma, har parret mulighed for at anke sagen i byretten.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en central enhed?
Såfremt en central enhed oprettes som en 2. instans / klageinstans kan kommunerne se en fordel
heri. Modellen vil lægge sig op ad ”den irske model”, hvor ”SR” erstattes af ”den centrale enhed”.
Den centrale enhed skal:
Afgøre klager fra par over kommunernes afvisning om at måtte indgå ægteskab, pga.
mistanke om proformaægteskab.
Føre tilsyn med at kommunerne generelt lever op til loven.
Administrere et centralt register, som kommuner skal indberette til og kan søge indsigt i, på
lige fod med fx politiet.
Såvel lovændringen, der giver kommunerne hjemlen til at afvise par, som etableringen af en
central 2. instans, kan gennemføres rimeligt hurtigt, og vil ikke være samfundsøkonomisk ude af
proportioner, henset til den lave procentdel eventuelle proformaægteskaber. Det kommunale /
statslige 1. og 2. instansbegreb er en kendt organiseringsmåde i Danmark.
Modsat vurdere kommunerne, at en central 1. instans, vil blive en bureaukratisk flaskehalsløsning
med en unødig lang sagsbehandlingstid. Kommunerne vil være nødt til at afskedige kompetence
medarbejder, og kan ellers forholde sig afventende, ift. at modtage screenede par, der må indgå
ægteskab. Det bureaukratiske system forventes at få den effekt, at talrige reelle par, der bl.a.
vælger en vielse i Danmark ud fra et turistmæssigt synspunkt, vil vælge Danmark fra.
Hvor stor er omsætningen?
Kommunernes turist- og erhvervsforeninger vurderer, at hvert brudepar i forbindelse med deres
vielse i gennemsnit lægger mellem 7-8.000 kr. i den respektive kommune.
Side 3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 219: Notat fra Ærø Kommune som opfølgning på foretræde for udvalget den 5. april 2018
1878595_0004.png
Ministeriet har oplyst, at der er mellem 10-13.000 vielser årlig i Danmark. Dvs. at bryllupsturismen
bidrager til samfundet med mellem 70 – 100 mio. kr. Hertil kommer merindtægter:
Fra de mange familiemedlemmer og bryllupsgæster, der ledsager mange par.
Fra par, der efterfølgende rejser til København, for at få en apostillepåtegning på deres
vielsesattest.
Fra etablerede vielsesbureauer i kommunerne.
Fra kommunale og private arbejdspladser i form af skattegrundlag.
Fra brudepar der vælger at besøge vielsesstedet og Danmark igen. Dette har kommunerne
mange eksempler på.
Det ligger kommunerne meget på sinde at bevare de arbejdspladser, der gennem en målrettet
indsats er skabt i kommunerne, såvel i kommunalt som privat regi. Bryllupsturismen skaber
samtidig aktivitet og omsætning i kommunerne hele året rundt og ikke kun i højsæsonen, hvor
mange andre turister, gerne vil besøge kommunerne.
Såfremt der er spørgsmål til ovennævnte uddybning af stillede spørgsmål, stiller kommunerne sig
naturligvis til rådighed. Ligesom politikere såvel som embedsmænd er meget velkomne til at
komme på besøg i kommunerne for ved selvsyn at konstatere, at kommunerne er i stand til at
håndtere lovgivningen og bryllupsturismen.
Side 4