SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 215
Offentligt

Notat

Dato 13. marts 2018

MEG

Side 1 af 4

Jeg vil gerne på Dansk Socialrådgiverforenings vegne takke for invitationen

til denne høring.

Dansk Socialrådgiverforening

–

herefter vil jeg sige DS

–

vil også gerne

takke for, at I i Socialudvalget har valgt at tage temaet op.

Plejefamilieområdet er vigtigt, og der er behov for en særlig

opmærksomhed på det.

Der er ingen tvivl om, at plejefamilier løfter vigtige opgaver for

kommunerne i forhold til indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier.

Plejefamilier løfter

flere

opgaver

–

altså har en større andel af

anbringelserne - og de løfter også

mere komplicerede

opgaver

–

de har

børn anbragt, der tidligere var på en døgninstitution.

Der heller ikke nogen tvivl om, at plejefamilierne indgår i flere

samarbejdsrelationer og at det stilles anderledes og større krav til

plejefamilierne i det samspil - end tidligere. Samarbejder om de

plejeanbragte børns læring, samarbejder i de kommunale

investeringsmodeller

–

det fylder i dag på plejefamilieområdet.

Med udgangspunkt i den virkelighed vil vi gerne adresserer tre

fokusområder, som vi i DS mener er vigtige for en nødvendig

kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet:

1. Fleksibilitet og agilitet i forhold til godkendelser

2. Tæt samarbejde og støtte med kommunen, og

3. Styrkelse af plejefamiliernes faglighed

Fokus på fleksibilitet og samarbejde

Plejefamilierne betyder meget for den kommunale indsats overfor børn,

unge og familier. Og det er uanset om plejefamilien bruges i forbindelse

med en langvarig anbringelse af et barn

–

måske hele barnets barndom.

Om plejefamilien bruges til et kortere anbringelsesforløb i forbinde med en

afklaring eller en særlig hændelse

–

det kunne være en enlig mors

hospitalsindlæggelse. Eller om plejefamilien bruges som en støtte til barn

og familie i form af en aflastning. Plejefamilier er karakteriseret ved at

have meget forskellige funktioner og opgaver. Og også have funktioner og

opgaver, som kan skifte meget.

Fleksibilitet i plejefamiliers opgave gælder i høj grad også i kommuner der

omstiller til investeringsmodeller. Her er plejefamilierne meget centrale for

den samlede indsats

–

og plejefamiliernes villighed til at ændre deres

funktion og opgave er vigtig for at gode fleksible forløb for børn og familier

kan lade sig gøre.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 2 af 4

Plejefamilier er ikke bare en funktion. De er mennesker

–

med egenskaber,

med værdier, med levemåder og med en familiestruktur og -kultur. Og

matching mellem børn, deres forældre og plejefamilien er enorm vigtig.

Nogen måder at leve på passer godt til nogle børn og unge, og ikke til

andre.

Fordringen om fleksibilitet i plejefamiliernes opgave kræver naturligvis

meget af plejefamiliernes omstillingsparathed

–

og det er naturligvis vigtigt

at sige her

–

at disse omstillinger altid skal ske i et samarbejde mellem

kommune og plejefamilie. Det er centralt.

Men det er også centralt, at vi fastholder og udvikler en fleksibilitet i

forhold til godkendelsen af plejefamilier. Mere teknisk handler det om, at vi

fastholder den konkret godkendte plejefamilie som en mulighed

–

altså at

vi fastholder en fleksibilitet i forhold til hvilke familier, der kan godkendes

til plejefamilier. At vi sikre et fast-track i Socialtilsynene, således at

plejefamilier hurtigt kan godkendes og regodkendes. Det fremgår af det

papir, vi har uddelt til udvalget her på mødet. Så detaljerne i det vil jeg

ikke bruge taletid på her.

Tæt samarbejde og støtte PP

I DS er vi overbeviste om, at de gode plejefamilieanbringelser og det

attraktive ved at være plejefamilier

–

det skabes i samarbejde.

Plejefamilierne skal inddrages og involveres

–

de skal være en aktiv og

involveret del af den indsats, der er for barnet. Det er de jo naturligvis

allerede - fordi det er dem der har barnet eller den unge 24-7. Men de skal

også tættere på den kommunale del af indsatsen.

Mange kommuner omlægger eller har allerede omlagt indsatsen på

børneområdet til forskellige Investeringsmodeller. Og der spiller

plejefamilierne en helt central rolle også som samarbejdspartner. Det

gælder ikke bare i forhold til myndighedsdelen men også i samarbejdet

med almenområdet, dagtilbud, skole fritidsliv mv.

Der er flere modeller / måder at gøre det på, når det tætte samarbejde

med plejefamiliens skal etableres og udvikles. Nogen steder sker

samarbejdet via særlige korps af familieplejekonsulenter, nogen steder er

det en socialrådgiver med myndighed, der samarbejder med plejefamilien

og der er også eksempler på at samarbejdet er koblet til et familiecenter,

døgntilbud eller andet.

I DS mener vi, at der er forskellige fordele ved forskellige måder at

tilrettelægge samarbejde og støtte på. Det bør efter DS vurdering være en

kommunal vurdering at finde den samarbejds- og støttemodel, der passer

bedst.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 3 af 4

Men vi mener, at det skal være et lovgivningsmæssigt krav, at der skal

samarbejdes og ydes støtte til plejefamilien.

DS mener derfor, at der bør indføres regler om at plejefamiliens som et

minimum konsulteres hver 6. uge.

En del plejefamilier bruges til aflastning i forskelligt omfang. Disse

plejefamilier er

–

uanset at mange af dem bruges intensivt og til vanskelige

opgaver og situationer

–

ikke sikret støtte til de opgaver de løfter. Det

mener DS ikke er ansvarligt, og derfor bør man også bruge denne

anledning, hvor man ser på plejefamilieområdet - til at sikre plejefamilier

brugt til aflastning støtte via familieplejekonsulenter eller andre.

DS mener altså, at der er behov for at lave en tættere regulering af den

støtte kommunen tilbyder plejefamilierne

–

for at sikre kvaliteten af

indsatsen for børnene og de unge. Og for at anerkende og støtte

plejefamilierne i deres indsats.

Men DS mener også, der er behov for at sikre plejefamiliernes

kvalifikationer.

Plejefamiliernes kvalifikationer

Den baggrund plejefamilierne har uddannelses- og erfaringsmæssigt er

meget forskellig. Nogen har uddannelsesmæssige kvalifikationer og

erfaringer, der gør at de oplagt vil kunne løfte også vanskeligt opgaver

med børn og unge. Andre er primært kvalificeret ved, at de er en familie.

Som jeg indledte med at sige, så er DS optaget af, at der skal være

mangfoldighed i de plejefamilier, der står til rådighed. Udgangspunktet er,

at det er

den

godkendelse de får og

den

matching som sker, der skal sikre

at plejefamilierne kan løfte deres opgaver.

Men når det er sagt så er der også et stort behov for at kvalitetssikre

plejefamilierne. DS mener at der er behov for et generelt og stort løft af

den støtte og kvalificering, som plejefamilierne modtager. Der er behov for

at have et særligt fokus på at sikre deres faglighed.

DS har følgende forslag til dette:

DS mener at der i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung i

plejefamilie skal iværksættes et støttende forløb. Et forløb der skal støtte

plejefamilien i at skabe den nødvendige relation til barnet. Et forløb der kan

ruste plejefamilien i forhold til at vedligeholde og udvikle barnets relationer

til forældre, netværk, kammerater, skole mv. Et forløb der kan kvalificering

plejefamilien til at sikre barnets læring, osv. Et støttende intensiv

introduktionsforløb på min 3 måneder.

DS vil også udvide omfanget af og kvaliteten af den obligatoriske

efteruddannelse plejefamilierne skal modtage. Efteruddannelsen skal være

målrettet og tilføre den viden og de kvalifikationer, som anbringelsen

fordre.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 4 af 4

DS vil anbefale, at de nuværende regler om grundkursus og supervision

fastholdes. Men der er

–

efter de tilbagemeldinger vores medlemmer giver

- et behov for i højere grad at sikre, både at kommunerne udbyder

supervision og efteruddannelse

–

og at plejefamilierne modtager den.

Konkluderende

DS mener at de præsenterede forslag både vil give mere kvalitet til de

anbringelser og de aflastningsforløb, som varetages i plejefamilierne. Og

det er centralt for deres vigtig rolle i den social indsats overfor udsatte

børn og unge og deres familier. Men det er også centralt for at gøre

plejefamilieopgaven attraktiv og bæredygtige for engagerede familier rundt

omkring i landet. Familier skal være sikre på at de er anerkendt og støttet,

hvis det gå ind i et samarbejde.

Det er klart, at der også skal være andre vilkår og rammer om

plejefamilierne, der skal være i orden. Hvis det det skal være muligt og

attraktivt at være plejefamilie. Vederlagsmodellen er ikke hensigtsmæssigt

–

og vi kan støtte SL i deres ønsker til en anden model. Herunder en

ligestilling af netværksplejefamilier med andre plejefamilier

aflønningsmæssigt. Men det fremgår også at det fremlagte papir.

Jeg takker for foretræde og ordet.