SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 215
Offentligt

April 2018

Stabilitet i anbringelserne

Anbragte børn og unge er som udgangspunkt mere udsatte end den øvrige børne- og unge-

befolkning. Når vi anbringer børn og unge, er formålet bl.a. at skabe større stabilitet i bar-

nets eller den unges liv. Derfor er det også afgørende, at vi formår at tilbyde den stabilitet,

som de har brug for, så der kan arbejdes kontinuerligt for at forbedre børnenes chancer for

et liv i trivsel.

Baggrundstæppet i drøftelse af stabilitet i anbringelser

Anbringelsesområdet er under forandring, og særligt kommunale omstillinger inspireret af

Borås i Sverige har præget billedet. En omstilling som bl.a. sætter fokus på tidlig indsats,

korttidsanbringelser, omstilling fra anbringelse på døgninstitutioner over til familiepleje og

tættere opfølgning fra sagsbehandler. Denne kommunale virkelighed er en del af bagtæp-

pet til forårets drøftelser om stabilitet.

Socialpædagogerne er umiddelbart positive overfor tidligere indsatser og mindre indgri-

bende tilbud for barnet. Sverigesmodellens elementer med kortidsanbringelser og bevæ-

gelse til mindre indgribende indsatser kan dog føre til flere skift i børnenes liv. Socialpæda-

gogerne mener, at vi skal sikre den rette indsats fra start, da det rette tilbud første gang

sikrer færre skift og derfor større stabilitet.

Med dette som baggrund ønsker Socialpædagogerne at præsentere konkrete bud på, hvor-

dan vi skaber større stabilitet i anbringelserne – til gavn for anbragte børn og unge.

1. Inddragelse af barnet som stabiliserende faktor

Hvis vi skal skabe stabile løsninger til gavn for de børn, som bliver anbragt, skal vi inddrage

dem og tale med dem om, hvad der for dem opleves vigtigt i deres liv. Vi ved også fra forsk-

ningen, at det har stor betydning, at barnet og familien er blevet inddraget i beslutning om

anbringelse og valg af anbringelsessted. Alene dét, at barnet og forældrene er enig i anbrin-

gelsen, er en stabiliserende faktor. Derfor er der bl.a. behov for at se på kvaliteten af ind-

dragelse og på, hvordan vi mere overordnet kan styrke inddragelsen.

Vi har i dag en lovgivning, som alt overvejende søger at sikre barnets rettigheder, og at bar-

nets stemme bliver hørt i forhold, som gælder deres liv. Det skal vi værne om. Socialpæda-

gogerne ønsker at styrke inddragelsesdagsordenen i anbringelsessager på to fronter.

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 2 af 4

Undersøgelse af kvaliteten af børneinddragelse

Socialpædagogerne mener, at det skal undersøges, om der er den fornødne kvalitet i den

inddragelse, som finder sted i dag – primært set fra børnenes perspektiv. Derfor foreslår

Socialpædagogerne, at der igangsættes en undersøgelse af kvaliteten.

Denne viden skal bruges til at kvalificere debatten og løsningerne omkring bedre børneind-

dragelse.

En ekstra børnesamtale i opstarten af en anbringelse

En anbringelse er en stor indgriben i et barns liv, derfor skal der være mulighed for at blive

hørt i den tidlige begyndelse af en anbringelse. Socialpædagogerne vil derfor have indført

en ekstra børnesamtale senest en måned efter anbringelsen med fokus på, hvordan barnet

oplever den første tid. Socialpædagogerne ønsker med den ekstra børnesamtale i begyn-

delse af en anbringelse at sikre, at der bliver fulgt ordenligt op på et sårbart og vigtigt tids-

punkt i anbringelsen.

2. Udvidet visitationsproces

Når man spørger børnene om årsagerne til, at de skiftede anbringelsessted, svarer næsten

en tredjedel, at det skyldes et dårligt match mellem dem og anbringelsesstedet. Det har

altså stor betydning, at der bliver lavet et grundigt forarbejde, som sikrer, at barnet får det

rette tilbud. Jo flere sammenbrud et barn har bag sig og jo mere omsorgssvigt barnet er

blevet udsat for, jo større er kompleksiteten ofte i barnets sag. Der er derfor behov for at

udvikle visitationsforløb, hvor der er mulighed for at afdække behov og muligheder i de

meget komplekse børnesagsforløb.

Et udvidet visitationstilbud til børn med særlig vanskeligheder

Socialpædagogerne ønsker, med inspiration fra Norge, at afprøve et udvidet visitationstil-

bud for børn med flere sammenbrud bag sig og større vanskeligheder med sig. Vi ønsker at

afprøve, hvordan et grundigt visitationsforløb over en længere periode kan styrke stabile

anbringelses løsninger for en særlig sårbar målgruppe af børn og unge.

Det udvidede visitationstilbud tager udgangspunkt i en midlertidig anbringelse af barnet på

en døgninstitution. Her foretages en grundig udredning, som også indeholder inddragelse

af barnet og biologisk familie/nære netværk. Udredningsforløbet bruges til at sikre et bedre

match ved at lære barnet at kende, afdække barnets behov og finde en plejefamilie, som

kan imødekomme barnets behov. Døgninstitutionen er med i et længere overlapforløb, når

barnet flytter ind i plejefamilien. Derudover står de for kontinuerlig sparring, opkvalificering

og aflastning undervejs i den nye anbringelse i plejefamilie.

Tilbuddet bygger på høj faglighed og tålmodighed, som forudsætning for at skabe stabile

løsninger i samarbejde med barnet og familien. Et forsøg med udvidet visitationstilbud til

børn med komplekse vanskeligheder skal tilpasses danske forhold.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 3 af 4

3. De biologiske forældre har betydning for stabilitet

Den biologiske familie er for mange børn den røde tråd på tværs af mange skift. Vi ved fra

forskningen, at forældre til anbragte børn spiller en betydningsfuld rolle i børnenes liv, og

anbringelser er mere stabile, hvis forældrene er enige i anbringelsen, og der løbende er

kontakt undervejs i anbringelsen.

Netop denne røde tråd er en af de vigtige årsager til, at man skal understøtte kontakten

mellem det barn, som bliver anbragt og den biologiske familie og netværk. Mange forældre

oplever sorg og skam i forbindelse med, at deres barn bliver anbragt, som kan spille ind i

forhold til opbakning og samarbejde i anbringelsen. Derfor er der behov for at fokusere på,

hvordan vi kan styrke biologiske forældres evne til at spille en støttende rolle i deres børns

liv – uafhængig af, om barnet er anbragt for barndommen eller med henblik på hjemgivelse

i familien.

Socialpædagogerne ser et stort potentiale i at udvikle og udbrede brugen af støtten til bio-

logiske forældre – fordi det bidrager til at skabe stabilitet i anbringelsen og ro for børnene.

Støtte til forældre findes i dag i Lov om social service § 54. I denne ordning er der mulighed

for, at forældreren får en kontaktperson, som kan støtte dem i de behov, de har og der-

igennem styrke deres evne til at samarbejde og involvere sig i deres børns liv.

På trods af, at kommunerne har pligt til at tilbyde § 54, bliver ordningen kun benyttet i rin-

ge grad i dag. Socialpædagogerne ønsker derfor at bidrage med bud på, hvordan vi kan

kvalificere og styrke brugen af § 54.

Udvidet koncept for forældrestøtte

Socialpædagogerne ønsker med et udvidet koncept for forældrestøtte at afprøve, hvordan

biologiske forældre kan understøttes bedre gennem en kombination af kvalificeret kon-

taktpersonarbejde og en socialpædagogisk understøttet gruppebaseret indsats. At forældre

både får den individuelle støtte og indgår i gruppeprogram vil bidrage til, at de bliver yderli-

gere styrket i både deres forældreevne og derved styrker relationen til barn.

Konceptet er en kombination af to ben og vil derfor både bestå af en individuel kontaktper-

sonsstøtteordning og en gruppebaseret indsats indeholdende vidensdeling og netværks-

dannelse. Et grundlæggende element i dette udvidede koncept for forældrestøtte er, at det

er fleksibelt og bygger på frivillighed. Forældrene skal dog altid præsenteres tydeligt for

formålet.

4. Opfølgning på anbringelsesområdet

Vi står i en omstillingstid, hvor mange kommuner omstiller indsatserne på det specialisere-

de børne- og ungeområde med inspiration fra Borås i Sverige. En omstilling som bl.a. har

fokus på tidlig indsats, mindst mulig indgriben, tættere opfølgning fra sagsbehandler, øget

brug af korttidsanbringelser og længst mulig i eget hjem. Og som har et mål om at reducere

brugen af lange døgninstitutionsophold. Der er behov for at følge denne udvikling og få

viden om effekterne for børnene og familierne.

Der blev i 2017 udarbejdet en større evaluering af Herningprogrammet (også inspireret af

Sverigesmodellen), men denne dokumenterer primært de styringsmæssige og økonomiske

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 4 af 4

effekter. Der mangler derfor mere viden om, hvilke effekter omstillingen har for børnene og

familierne – trives de bedre?

Mere viden om effekten af omstillingen for børn og familier

Socialpædagogerne mener, at der er behov for mere viden om, hvilken effekt de kommuna-

le omstillinger har for børnene og familierne – får man reelt flyttet børnene og familierne et

nyt og bedre sted hen? En sådan evaluering skal se på, hvordan omstillingen lever op til en

af sine grundmålsætninger om at sikre, at børn og unge med særlige behov opnår samme

muligheder for personlig udvikling, sundhed og udvikling som deres jævnaldrende, samt et

fokus på hvordan modellens elementer spiller sammen med kontinuitet i barndommen.

Kontakt

Forbundsnæstformand: Verne Pedersen

[email protected] / tlf.

40640344

Socialfaglig konsulent:

Mette Hauch Jensen

[email protected] / tlf. 2219 7914