SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 215
Offentligt

Socialpædagogernes tale om anbringelser og

anbragte børn i plejefamilier

Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Tak til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget for at arrangere denne høring om an-

bringelsesområdet.

I efteråret tog partierne bag satspuljeaftalen en række vigtige initiativer til at give et

stort løft til børn anbragt i plejefamilier. Initiativer som er med at sikre, at familie-

plejere i højere grad modtager den fornødne opkvalificering og opbakning.

Med de initiativer er vi kommet rigtig langt. Vi er også rigtig glade for at se, at sats-

pulemidlerne for en stor del direkte er målrettet konkrete initiativer, som familie-

plejerne kan mærke såsom det nye opstartsforløb.

Det skal I have stor tak for.

Men jeg er fortsat optaget af, hvordan vi sikrer det rette tilbud første gang og sikrer

barnet eller den unge den nødvendige hjælp og kontinuitet, der er og bliver så afgø-

rende for, at de bliver livsglade og livsduelige medborgere i vores samfund.

Derfor er jeg glad for, at der er taget initiativ til denne høring.

Barnet skal have det rette tilbud første gang

Anbringelsesområdet er under forandring. Særligt kommunale omstillinger inspire-

ret af Borås i Sverige præger billedet. Det er en omstilling, som blandt andet bygger

på et princip om mindst mulig indgriben og tidlig indsats. En omstilling hvor pleje-

familieanbringelse for så vidt muligt foretrækkes frem for anbringelse på døgninsti-

tution.

I Socialpædagogerne er vi meget enige i, at vi skal sætte tidlig ind og inddrage fami-

lie og netværk. Men jeg synes, vi skal se nærmere på udviklingen for at sikre, at den

fortsat understøtter anbragte børn og unges trivsel.

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 2 af 5

Jeg er overordnet optaget af, hvordan vi sikrer det rette tilbud– på det rette tids-

punkt. Det er det første skridt til at undgå sammenbrud i anbringelsen.

Alle børn og unge skal ikke anbringes i familiepleje. Det er mange familieplejere

også enige i. For nogle er familiepleje det rette. For andre er det ophold på en døgn-

institution, hvor man har en specialiseret viden til at håndtere børn med særlige

behov. Det skal vi holde for øje i den omstilling, som mange kommuner gennemgår i

disse år.

Et andet vigtigt perspektiv, når vi snakker det rette tilbud, er at sikre det rette

match. Mange sammenbrud i anbringelser sker i løbet af det første år.

Her tror jeg, vi kan finde inspiration i samarbejdet mellem døgninstitutioner og ple-

jefamilier.

I Norge har de gode erfaringer med at benytte en døgninstitution, som har alle ple-

jefamilier tilknyttet i selve matchningen. Når et barn skal anbringes i plejefamilie,

flytter barnet i første omgang ind på døgninstitutionen. Den periode, hvor barnet

bor på døgninstitutionen, bruges til at lære barnet og dets familie at kende og på

den baggrund lave et match med en af deres plejefamilier.

Fordelen er, at vurderingen ikke bygger på en enkelt børnesamtale, men et grundi-

gere og mere intensivt forløb – og dermed en grundigere udredning.

Vi vil gerne være med til at se nærmere på, om vi kan lade os inspirere af erfarin-

gerne fra Norge. Men det vil kræve, at vi tilpasser det til den virkelighed, vi har i

Danmark.

Sidst, men ikke mindst, er der de seneste år sket en stigning i antallet af anbragte

børn og unge med psykiatriske diagnoser. Det stiller store krav til fagligheden. Der

er derfor brug for de rette fagkompetencer og specialiseret viden blandt både fami-

lieplejere og på døgninstitutioner for at imødekomme børnenes behov.

Vi skal huske betydningen af barnets familie og netværk

En anden forudsætning for, at anbringelsen bliver stabil, er, at barnets forældre og

netværk inddrages i forløbet fra start.

En inddragelse skal sikre, at alle har det samme perspektiv på, hvad der er godt for

barnet, og hvordan samarbejdet kan bringe os derhen. Det er helt afgørende for, at

anbringelsen lykkedes.

At understøtte kontakten mellem det barn, som bliver anbragt og den biologiske

familie og netværk handler grundlæggende om at skabe en rød tråd i barnets liv.

Jeg har netop læst en bog, som handler om drengen Dean. Dean blev anbragt som

helt lille. Først i to plejefamilier, så på en døgninstitution og derefter i en netværks-

plejefamilie.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 3 af 5

Man kan lære mange ting ud fra historien om Dean, men én af de ting, som stod

tydeligt frem, da jeg læste Deans historie, var betydningen af hans lidt skæve net-

værk. Han havde en papmorfar og to veninder af moren, som igennem hele hans

barndom på forskellige måder fulgte ham på tværs af alle skift og som følte betin-

gelsesløs kærlighed til ham.

For børn som Dean er det helt uvurderligt at have mennesker, som kan huske deres

barndom sammen med dem og som dermed kan være med til at skabe en rød tråd i

deres liv. Det skal anbringelsesstedet – om det så er en plejefamilie eller døgninsti-

tution - understøtte.

Og det er bestemt ikke altid en let opgave, men helt afgørende for børnenes skyld.

Det kræver faglig indsigt og respekt for barnets historie - og det kræver målrettede

indsatser.

Der er selvfølgelig stor forskel på anbragte børn baggrund, og der er ingen tvivl om,

at der vil være enkelt tilfælde, hvor et barn ikke skal have kontakt med hele eller

dele af familien.

Men for langt størstedelen af anbragte børn er der et netværk, en eksisterende fa-

milie, som er meget betydningsfuldt for barnet. Og det er barnet meget bevidst om.

Det må og skal vi ikke tage fra dem. Vi skal tværtimod hjælpe alle børn med at

håndtere deres historie. Men vi skal også huske på, at barnet er anbragt af en

grund.

Mange forældre til anbragte har brug for støtte til at håndtere anbringelsen og væ-

re der bedst mulig for deres børn. Til det kan man i dag bruge § 54 i lovgivningen,

som er støtte til forældrene.

Denne paragraf bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad.

Jeg vil derfor opfordre til, at vi sammen med jer på Christiansborg, ser nærmere på,

hvordan vi sikrer, at forældrene rent faktisk får tilbudt støtte via §54 – og at vi tæn-

ker i nye måder at arbejde med forældre både individuelt og i grupper.

Ordentlige vilkår for familieplejere skaber stabilitet

Et sidste men grundlæggende aspekt, som jeg vil komme ind på, når vi taler stabile

anbringelser - og her taler jeg i plejefamilie - handler om rammen for arbejdet.

Vi står i dag over for en udfordring i kommunerne med at rekruttere nye familieple-

jere. Det så vi et eksempel på så sent som i weekenden fra Fyn.

Hvis vi fortsat skal rekruttere fagligt kompetente familieplejere, så skal vi skabe

bedre vilkår for familieplejernes arbejde.

Vi ville jo gerne, at man som familieplejer kunne bruge al sin energi på at løse bar-

nets udfordringer. Men desværre viser vores undersøgelse, at familieplejernes vil-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 4 af 5

kår er en markant udfordring, der støjer for opgaveløsningen. Herunder samarbej-

det med kommunen og forhandlinger om vederlag.

Faktisk viser vores nye undersøgelse, at ansættelsesvilkår er dén største udfordring i

plejeopgaven og i samarbejdet med kommunen.

Det er både utilfredsstillende for familieplejerne, det er en udfordring for kommu-

nerne i forhold til den fremtidige rekruttering – men ikke mindst er det en udfor-

dring for stabiliteten i det enkelte barns anbringelse.

I dag er det sådan, at familieplejere både skal være den stabile person i barnets liv

og skal forhandle med kommunen om ansættelsesforhold og vederlag. Det er ikke

godt for barnet, plejefamilien eller kommunen.

Vi har set tilfælde det sidste år, hvor en anbringelse er ophørt pga. stor uro om

rammerne. Det er ikke i orden, og det kan vi ikke byde de her børn og unge.

Det letter alles arbejde i kommunerne, når det fælles arbejde med at håndtere den

socialfaglige indsats omkring det enkelte anbragte barn askilles fra diskussioner om

ansættelsesforhold.

Forhandling om vederlag og drøftelsen af opgaven skal derfor adskilles.

Derfor er mit budskab klart. Vi har brug for en gensidig forpligtende aftale om fami-

lieplejernes løn og ansættelsesvilkår, der giver stabilitet og tryghed om barnet.

Afrunding

I sidste ende handler det om at sikre stabilitet og tryghed for de børn, som vi som

fællesskab har et særligt ansvar for, fordi deres forældre af den ene eller anden

grund ikke kan varetage opgaven alene.

Skal vi indfri det mål, er mit budskab, at vi skal kigge på, hvordan vi skaber det rette

tilbud allerede første gang.



Det kræver, at vi holder øje med omstillingen på anbringelsesområdet, så

der fastholdes en fleksibel indsatsvifte i kommunerne.



Det kræver, at vi kigger på, hvordan vi kan udbrede samarbejdet mellem

døgninstitutioner og plejefamilier, da det skaber et stærkt praksismiljø for

familieplejere, men også understøtter selve matching-processen for det en-

kelte barn.



Det kræver, at vi sikrer, at biologiske forældre og netværk til anbragte ind-

drages og får den nødvendige støtte til at håndtere anbringelsen og være

der på bedst mulig måde for deres børn.



Og så skal vi sikre ordentlige vilkår for familieplejerne.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Talepapirer fra udvalgets høring den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i pelefamilier

Side 5 af 5

Jeg er glad for, at I partier bag satspuljeaftalen mødes for at drøfte netop anbringel-

sesområdet senere på foråret. Det er en drøftelse, jeg har stor tiltro til, kan bringe

os nærmere målet - og som jeg derfor glæder mig til at se resultaterne af.

Vi byder meget gerne ind. Og jeg inviterer meget gerne jer i udvalget på en kop kaf-

fe hos en af vores mange familieplejere landet over.

Tusind tak for ordet.