SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 204
Offentligt

[autismebladet]

LANDSFORENINGEN AUTISME

MEDLEMSBLAD NUMMER 1 - 2018

Retten til grundlæg-

gende uddannelse er

en menneskeret

Den ret er der mange autistiske børn og unge,

der aldrig har fået opfyldt.

De børn, vi kender til, som ikke har været i skole i et helt år - eller i tre år - får ikke

de mange timers manglende undervisning godtgjort på et senere tidspunkt.

Det er en alvorlig krænkelse af deres menneskerettigheder.

www.autismeforening.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Ønsker du en stand på

SIKON konferencen?

Konferencen afholdes den 23. & 24. april 2018.

Standende har plads i forhallen på ODEON i Odense,

hvor SIKON forventer ca. 800 deltagere.

Når du har stand på SIKON konferencen:

Får du dit logo + link på Landsforeningen Autismes hjemmeside

samt din reklame på konferencens monitorer,

både i ODEON og på Hotel H.C. Andersen.

Stand 2x3 meter kr. 7.000,-

Stand 2x6 meter kr. 11.000,-

Kontakt Maria på: [email protected]

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Hendes Kongelige Højhed

Prinsesse Marie er protektor

for Landsforeningen Autisme.

INDHOLD

Har små mennesker også menneske-

rettigheder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Skolevægring er, når et barn ikke magter

skolekonteksten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Ny stor rapport om skolevægring fra

Institut for Menneskerettigheder . . . . . . . . 10

Børn med autisme svigtes i sager om

skolevægring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kredsenes

aktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

MEDLEMSBLAD NR. 1 - 2018

Medlemsbladet udgives af

Landsforeningen Autisme

Ansvarshavende redaktør

Heidi Thamestrup

[email protected]

Redaktion

Heidi Thamestrup

Fie Hviid Olesen

Foto

Pixabay

Illustrationer

Sara Rasmussen

Tryk

Filipsen Grafisk Produktion

Oplag

8.200 stk

ISSN

2245-3423

Vil du have en annonce i Autismebladet?

Kontakt: [email protected]

Annoncer og artikler fra samarbejdspartnere

og annoncører i Autismebladet er ikke nødven-

digvis udtryk for Landsforeningen Autismes

holdninger

Indlæg, kommentarer, bidrag mv. bedes

sendt til [email protected]

Bladet sendes gratis til Landsforeningen

Autismes medlemmer

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Har små mennesker

også menneskeret-

tigheder?

Af Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

I august 2016 var jeg til et møde på

Institut for Menneskerettigheder.

Umiddelbart forbinder jeg Insti-

tuttet med sikring af forholdene

for indsatte i fængsler. Med afdæk-

ning af fysisk og psykisk tortur.

Med stigmatisering af minoriteter.

Med krænkelser og seksuel udnyt-

telse af børn. Med “trafficking” og

alle andre former for handel med

mennesker.

Men Institut for Menneskerettig-

heder tager sig også af andre ting.

Retten til grundlæggende uddan-

nelse er en menneskeret. Den ret

er der mange autistiske børn og

unge, der aldrig har fået opfyldt.

De børn, vi kender til, som ikke har

været i skole i et helt år - eller i tre

år - får ikke de mange timers mang-

lende undervisning godtgjort på et

senere tidspunkt. Det er en alvor-

lig krænkelse af deres menneske-

rettigheder.

Nå, men mødet var indkaldt, for-

di Instituttet havde bemærket, at

en stor gruppe børn med autisme

ikke kommer i skole, og da jeg an-

kom, lå Landsforeningen Autismes

inklusionsundersøgelse på bordet.

Men det var klart, helt fra begyn-

delsen, at årsagen til, at de autisti-

ske børn ikke kommer i skole, var

et stort mysterium.

Jeg svarede på spørgsmål om,

hvorfor forældre holder børnene

hjemme fra skolen: Er det for at

presse kommunen til at give bør-

nene et specialtilbud? Hvorfor gør

forældrene ikke noget ved sagen

- opdrager børnene eller involve-

rer lærerne? Jeg blev også spurgt

om, hvad der er galt med børne-

ne - børn vil jo normalt gerne lære

noget og være sammen med andre

børn…

På mødet lovede jeg at bede for-

ældre henvende sig på Institut for

Menneskerettigheder, hvis de stod

med en alvorlig skolevægringssag.

Instituttet var bekymrede for, om

de kunne skaffe sager nok til at un-

derstøtte en rapport om proble-

met. Jeg tilbød at skaffe hundre-

de sager eller flere - det rystede de

på hovedet af. Men faktuelt havde

Landsforeningen Autisme på det

tidspunkt i august min. 5 nye hen-

vendelser om skolevægrende børn

per dag.

Antallet af sager skyldes måske,

at mødet blev holdt lige efter sko-

lestart. Men graden af alvor hang

som tyk tåge i luften. For de mange

henvendelser handlede ikke bare

om skolevægring, de handlede

også om handicappede, angste og

stressede børn, der blev udsat for

daglige overgreb. Magtesløse for-

søg på at guide, lokke og true børn

på 6-12 år, til at gå i skole.

Før jeg forlod Instituttet, gjorde

de mig opmærksom på, at den en-

delige rapport ikke handlede om

autisme. Den ville komme til at

indeholde cases og anbefalinger

vedrørende alle former for handi-

cap hos børn, der ikke kom i skole.

Jeg overvejede et øjeblik at fortæl-

le dem, at de kunne spare ressour-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

cer, hvis de satte fokus på autisme-

delen - men jeg ved jo godt, at det

nogle gange kan betale sig at lade

folk få de gode ideer selv.

Rapporten kom til at hedde “Ret-

ten til Uddannelse”, og den kom til

at handle om børn med autisme og

ADHD. Når jeg læser rapporten, er

der særligt to ting, der kradser på

mit øjeæble. Det ene er skoleleder-

nes lokalisering af problemet. Hele

49 % af skolelederne mener, at når

børnene ikke kommer i skole, så

handler det i “nogen grad” om, at

forældrene ikke støtter barnet til-

strækkeligt. Det bliver værre, for

47 % bedømmer, at skolevægrin-

gen “slet ikke” har at gøre med, at

skolen “ikke har tilstrækkelig vi-

den” om, hvilken støtte barnet har

krav på.

I rapporten udtaler en skoleleder,

at “overbeskyttende forældre be-

slutter på deres børn vegne, at de

ikke kan klare at gå i skole”.

Hertil er der ikke meget andet at

sige, end at man, når man ikke ser

sin egen uformåenhed, kan have

rigtigt svært ved at håndtere den.

Holdningen sætter naturligt nok

alle former for samarbejde med

forældrene på “standby”.

Den anden sag er sagen om tabt

arbejdsfortjeneste. Her opleve-

de vi i 2017, at kommuner i hele

landet fratog forældre deres kom-

pensation for tabt arbejdsfortje-

neste. Ikke fordi familiens situa-

tion på nogen måde havde bedret

sig, men fordi børnene var visite-

rede til et skoletilbud og dermed

var skoleforvaltningens ansvar.

Når skolen skal passe på børnene,

er der ingen grund til, at forældre-

ne går derhjemme på tabt arbejds-

fortjeneste. En embedsmand i Aar-

hus Kommune fortalte mig, at det

også var for forældrenes skyld - en

slags motivation, der skulle få dem

tilbage på arbejdsmarkedet. I køl-

vandet på kommunernes praksis

hørte vi fra en mængde forældre,

at de nu stod helt uden indkomst.

Hvornår går det op for kommuner-

ne, at man ikke motiverer børn til

at gå i skole ved at gøre deres foræl-

dre fattige?

Man skulle tro, at en afrapporte-

ring fra Institut for Menneskeret-

tigheder, der kortlægger så store

brud på børns menneskerettighe-

der, ville få gardinerne til at blafre

i Undervisningsministeriet. Men

det gør den ikke. Ministeren af-

færdigede rapporten i Information

med, at hun har igangsat en under-

søgelse. Jeg mener ikke, det er un-

dersøgelser, vi mangler; jeg mener,

det er handling!

Få dage efter udgivelsen af “Ret-

ten til Uddannelse”, udkom der

en anden rapport fra Institut for

Menneskerettigheder. Den har jeg

tænkt mig at se nærmere på. Rap-

porten indeholder undersøgelser

af borgernes retssikkerhed i socia-

le sager - med fokus på kommuner-

nes møder med borgerne…

God fornøjelse med dit Autisme-

blad!

Heidi Thamestrup

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Skolevægring er, når

et barn ikke magter

skolekonteksten

Interview med autismekonsulent Dorthe Hölck, GoBetween. Dorthe Hölck er VISO specialist bla. ift. skolevægring.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring er, når et barn ikke

magter skolen. Nogle mennesker

opfatter det, som om barnet vær-

ger sig – eller ikke vil – i skole, men

sådan er det ikke. Det handler om

den kontekst og de rammer, der er

i skolen. Det handler om, at skolen

skaber en hverdag, som børnene

ikke kan være i, hvor børnene bli-

ver stressede og mistrives.

Generelt er der fokus på børn, der

ikke vil i skole. Kommuner og sko-

ler ser dem ofte som forkælede

børn, der selv vælger, at de ikke gi-

der skolen. Og man ser på foræl-

drene som nogen, der lader barnet

styre – at forældrene ikke formår

at få børnene i skole. Men sko-

levægring handler ikke om lyst

til at gå i skole eller om forældre-

skab. Det handler om børn, som

ikke KAN komme i skole, fordi de

mistrives. Hvis vi skal have bør-

nene i skole, er vi nødt til at se på

rammerne i skolen og nødt til at

tilpasse rammerne til barnet.

Hvorfor er det børn

med autisme, der har

skolevægring?

Skolen er scenen for et massivt so-

cialt samspil. Og der er det vigtigt,

at skolen har viden om, hvad autis-

me er. Alle børn gennemgår en ud-

vikling indenfor sociale spillereg-

ler, forestillingsevne og leg, inden

de starter i skole. Men børn med

autisme følger ikke den ”almene”

udvikling af de færdigheder, fordi

det er nogle af de store områder,

som autisme skaber udfordringer

i. Børnene starter i skolen og de-

res fokus er helt klart fagligt – de

kan læse, og de kan lide at lære –

men de har det svært socialt med

de mange uskrevne og usagte reg-

ler, der er i skolen. På grund af de-

res faglige evner kan der gå lang

tid, hvor lærerne er forblændet af

børnenes hungren efter faglig vi-

den. Men efter et stykke tid ser de

voksne på børnenes sociale evner

og begynder at stille krav til det so-

ciale samspil hos børnene. Her kan

børn med autisme ikke følge med,

og det er der, mistrivslen starter.

Når barnet ikke forstår en besked

eller gør noget, det ikke skal, så bli-

ver det korrigeret på samme måde

som andre børn - men barnet med

autisme forstår ikke anvisningen.

I folkeskolen skal man være kom-

petent på det sociale område, og

netop her skal børn med autisme

have hjælp til at navigere. Man skal

være både stærk og kompetent,

hvis man skal hjælpe et barn på

netop de områder, som børn med

autisme grundlæggende er udfor-

drede på.

Der er mange ting i en almindelig

skolehverdag, der belaster børn med

autisme. Transport til skolen, de fy-

siske rammer i klasselokalet, ustruk-

turerede pauser, kravet om selvfor-

valtning, leg med andre børn og,

ikke mindst, de mange skift af loka-

litet og aktivitet i løbet af dagen.

Der er sket en markant og mærkbar

afspecialisering i samfundet – ikke

mindst i skolerne. Skolevægring er

et alvorligt tegn på, at et barn med

autisme ikke mødes ordentligt og

med faglighed. Man er nødt til at

anerkende, at autisme er en helt

særlig kognitiv udviklingsforstyr-

relse. Børnene skal mødes på den

rette måde – med viden og forstå-

else – i skolen, så de får den støtte,

de har brug for. Rammerne i folke-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

skolen - og desværre alt for mange

specialskoler - er ødelæggende for

børn med autisme at være i. Og det

bliver kun værre, når de ikke tidligt

får hjælp til at navigere rundt i sko-

lens uskrevne regler og normer.

Hvordan er det kommet så

vidt?

Inklusion og skolereform har haft

stor betydning for, at flere børn

med autisme nu får skolevægring.

Men vi ser det desværre også i spe-

cialskoler. Det går galt, når børn

med autisme ikke får hjælp til at

lave strategier og navigere i sko-

lens mange regler og forventnin-

ger – Hvordan skal man lege i frik-

varteret? Hvorfor skal man række

hånden op? Hvad betyder det, når

en lærer siger ”nu må I gerne finde

jeres bøger frem”?

Nogle børn med autisme er rigtig

gode til at kopiere andre børns ad-

færd i skolen. De spejler sig i klas-

sekammeraternes adfærd. På den

måde bliver de gode til at ”spille

en rolle” i skolen og skjule, at de

er i mistrivsel. Lærere og pædago-

ger ser det ikke. Men barnet kan

Børn er grundlæggende

beskyttet af: Den Europæiske

Menneskerettigheds-

konvention (EMRK), de

generelle FN-konventioner,

Børnekonventionen og

Handicapkonventionen.

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse: når

børn med handicap ikke går i skole” fra Institut

for Menneskerettigheder.

få andre til at se barnets mistrivsel

og skolevægring. Det gør det svært

at få støtte. Jo længere tid barnet

mistrives, jo værre bliver det. Ofte

ender det med, at barnet bukker

under og bliver skolevægrende.

Der er også børn med autisme, der

ikke lader som om, men som falder

ind i rollen som den ’kloge’ i klas-

sen, computer-nørden eller den,

der er alene i frikvarteret. Rollen

tager de ofte på sig hele skoledagen

- men det betyder ikke, at de trives.

Skolen indebærer en mængde ud-

fordrende elementer for børn med

autisme. Der er fridage, projektuger

– hvor man arbejder tværfagligt –

lejrskoler, frikvarter og mange skift,

som alle kan være svære for et barn

med autisme at håndtere, forstå

og navigere i. Skift er en af de ting,

man skal være meget opmærksom

på. Skiftet fra hjem til skolen – fra

bilen og ind på skolen – skift mel-

lem klasselokaler og alle de andre

skift på en dag. Der er mange fakto-

rer, som barnet skal forholde sig til.

Hvem skal jeg køre sammen med i

bussen eller i taxa til skole? Hvorfor

kører chaufføren 55 km/t, når man

ikke blive ved med at spille rollen

på langt sigt - det kræver alt for

mange kræfter. Forældrene begyn-

der at kunne mærke tegn på over-

kompensation derhjemme. Barnet

bliver meget træt af det sociale, og

det reagerer med at trække sig, når

det kommer hjem. Eller også bliver

det sygt eller reagerer vredt og ag-

gressivt derhjemme, fordi det bru-

ger alle sine kræfter på at sidde og

opføre sig korrekt i skolen. Når for-

ældrene fortæller til skolen, at bar-

net ikke trives, så kan lærere og

ledere ofte ikke genkende det fra

barnets adfærd i timerne. Det kan

være meget svært for familien at

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

kun må køre 50? Hvorfor kører vi

en anden vej end normalt? Skal jeg

sige noget til de andre børn?

Man er nødt til at lave nogle af-

taler med barnet og strategier for

at få barnet til at klare de mange

skift. Den slags kan de ikke beslut-

te sig til selv. Og det er ikke nok,

at de voksne laver tiltag uden at

have faglighed bag. Flere skoler la-

ver aftaler med forældre om, at de

f.eks. kan være udenfor klassen det

første kvarter af skoledagen, fordi

barnet ellers ikke kommer af sted.

Men der er nødt til at være en stra-

tegi for at udfase aftalen også. For-

ældrene kan jo ikke sidde på skolen

hver dag i 9 år.

Det er afgørende, at de voksne,

der arbejder med børn med autis-

me, har kompetencer og viden om

autisme, for at de kan støtte bar-

net i skolen. Det er en stor opga-

ve for lærere og pædagoger. Og det

er vigtigt få børnenes perspektiver

med. Det kan se ud af et – men vise

sig at være noget helt andet, når

man hører det fra barnet. Vi skal

lytte til børnene.

Mange folkeskoler og specialsko-

ler forsøger at lave forskellige til-

Illustration

Sara Rasmussen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

tag rundt omkring i skolen – en be-

stemt struktur, transport til skole

eller give barnet lov til at sidde på

biblioteket i pauser. Men de glem-

mer at kigge på, hvad det enkelte

barn har brug for. Alle børn med

autisme skal ikke have de samme

tiltag, for hvert barn har forskel-

lige udfordringer og støttebehov.

Skolerne skal kigge på, hvorfor

barnet fik diagnosen til at starte

med? Og hvad betyder autismen

for barnet? Hvis vi ikke alle kigger

på det og bare lader børnene fort-

sætte i mistrivsel i skolen, så fører

det til kormorbide tilstande som

angst, OCD, stress og depression.

Hvilken betydning har

inklusionen?

Inklusionen handler om, hvordan

skolen skal tilpasse sig barnet – og

hvor det er rimeligt, at barnet til-

passer sig skolen. Men lige nu er

det mest barnet, der bliver bedt

om at tilpasse sig. Når skoler for-

søger at støtte et barn, der ikke tri-

ves, så ender det ofte som eksklu-

sion – ikke inklusion. Barnet hol-

des hjemme fra udflugter, holder

frikvarter alene i biblioteket eller

er ikke med til idræt – det er eks-

klusion, og er med til at skabe mere

mistrivsel hos barnet. Det skaber

skolevægring.

Der er en grund til, barnet har

en diagnose – at barnet skal have

hjælp og støtte. Autisme er en gen-

nemgribende udviklingsforstyr-

relse, og børnene tænker og ople-

ver anderledes end neurotypiske

børn. Derfor skal vi i inklusionen

have barnets perspektiv med og

sørge for at tilpasse skoledagen til

dem. Det er en stor udfordring, at

lærerne og skolerne ikke har viden

nok og ikke sætter sig ind i, hvor

svært det er for børn med autisme

at være i de rammer, der er i folke-

skolen.

Skolevægring skal tænkes som en

kommunikation fra barnet – at de

ikke trives og ikke har det godt.

Og det kræver viden at holde øje

med mikrosignalerne på begyn-

dende skolevægring – ondt i ma-

ven, trækker sig i pauserne, er me-

get alene. Hvis man holder øje med

det, så kan man nemmere fange

skoleværing, inden det går galt.

Hvad skal der gøres?

Der er skoler, der kontakter VISO,

når de virkelig har brug for hjælp.

Og det er vigtigt, de har den mu-

lighed. For VISO er det i den situa-

tion vigtigt, at de har skolelederne

med på alle tiltag og beslutninger,

fordi det er afgørende for at kunne

sætte effektivt ind med indsatser i

skolen. Og det er vigtigt, at de ta-

ger sig tid til at lade nye indsatser

virke. Der er ikke noget quick-fix

mod skolevægring – og det bliver

ikke løst på et par dage. Det ta-

ger tid og kan være meget ressour-

Når der er tale om børn med

skolevægring, vil der ofte

være tale om børn, der er

omfattet af servicelovens

regler om handicapkom-

penserende eller sociale

ydelser, og børn, som tillige

har behov for sundhedsfaglig

udredning eller behandling.

Ansvaret for handicapområdet

og det sociale område

ligger ligesom ansvaret for

folkeskolen hos kommunerne,

mens ansvaret for

sundhedsvæsenet er regionalt

placeret.

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse:

når børn med handicap ikke går i skole” fra

Institut for Menneskerettigheder.

cekrævende, men i sidste ende er

det nødvendigt for at give børnene

mulighed for at afslutte uddannel-

sen og klare sig godt.

Skolevægring er en kæmpe proble-

matik! Der er børn, der bliver gjort

til førtidspensionister eller perso-

ner i ressourceforløb allerede som

børn, fordi de bliver tabt af skoler-

ne. De skal mødes med faglighed

og have den støtte, der er rigtig for

den enkelte. For børn med autisme

er det meget problematisk socialt,

at de ikke kommer i skole – og også

samfundsmæssigt er det et stort

problem.

Om graden af inklusion siger

Børnekomitéen, at begrebet

ikke skal forstås eller

praktiseres således, at barnet

blot integreres i den normale

undervisning. Der skal tages

individuelle hensyn for at sikre

reel og lige adgang, og der

skal allokeres øremærkede

midler til indretning af

undervisningsfaciliteter og

uddannelse af lærere.

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse: når

børn med handicap ikke går i skole” fra Institut

for Menneskerettigheder.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Ny stor rapport om

skolevægring fra

Institut for

Menneskerettigheder

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder kaster nu lys på de store problemer,

der er med skolevægring hos børn med autisme. Og der skal politiske indsatser til.

Af Fie Hviid, journalist

Institut for Menneskerettigheders

rapport - ”Retten til uddannelse: når

børn med handicap ikke går i skole”

– om skolevægring er 83 sider lang.

Det er 83 sider, hvor alle regler og

love på området bliver gennemgået,

og flere sager med børn med skole-

vægring bliver undersøgt. Rappor-

ten er resultatet af et års arbejde

med fokus på børn, der ikke trives

i skolen – og den kaster lys på ad-

skillige områder, hvor handicappede

børns basale rettigheder krænkes.

Uddannelse er en menneskeret for

alle børn i Danmark. Men alt for

mange børn med autisme må sidde

derhjemme uden at få den under-

visning, de skal have, fordi de ikke

kan magte skolemiljøet. Og det er

en af grundene til, at Instituttet nu

er dykket ned i området.

“

Men inklusionen skal

ikke betyde, at der er

børn, der ikke får un-

dervisning, fordi de

ikke trives i skolen

neder og endda år. Det er uaccepta-

belt, og derfor var det vigtigt for os

at kigge nærmere på det,” siger Ni-

kolaj Nielsen, teamleder i Institut

for Menneskerettigheder og en af

forfatterne bag rapporten.

Skolevægringen er ifølge Institut-

tet dybt problematisk og alvorlig, da

det betyder, at børn bliver stoppet

både fagligt og socialt. Instituttets

formål med rapporten er derfor at

tjekke, om loven og reglerne sikrer

børn med autisme den samme ret til

uddannelse som alle andre.

Overrepræsentation af

autisme

Rapportens titel rummer alle børn

med handicap, men indeni er der

særligt fokus på børn med autis-

”Vi valgte at kigge nærmere på sko-

levægring - til dels fordi det at mod-

tage uddannelse er en menneskeret,

og at det er derfor en krænkelse af

barnets basale menneskerettighe-

der, når de ikke kommer i skole. Og

så også fordi vi fik flere konkrete

henvendelser ind fra borgere, som

har sager kørende med deres børn,

der ikke har været i skole i flere må-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

me, fordi der for de børn er særli-

ge udfordringer med skolevægring,

som hverken skoler eller kommuner

er gearede til at håndtere. Autisme

er et usynligt handicap, som kræver

særlig viden og faglighed. Børnene

overpræsterer i skolen, og lærere-

ne ser derfor ikke deres mistrivsel.

Der findes ingen undersøgelser el-

ler viden om omfanget af børn med

autisme, der har skolevægring.

Landsforeningen Autismes egen

Inklusionsundersøgelse fra 2017

viser, at en tredjedel af børnene i

folkeskolen har haft skolevægring

i uger, måneder eller år.

Og netop inklusionen er et af de

tiltag, der har haft stor betydning

for skolevægring. Ifølge Institut for

Menneskerettigheder har inklusion

gjort det endnu mere relevant at un-

dersøge. Børn med autisme er nogle

af de børn, der kan opleve dårlige-

re trivsel i mødet med folkeskolens

skolemiljø.

”For os er skolevægring blevet end-

nu mere relevant at kigge nærmere

på efter indførelse af inklusionen.

Vi er tilhænger af princippet med

inklusion, og det er i god tråd med

handicapkonventionen, at børn og

unge med handicap går i skole med

andre børn og unge. Men inklusio-

nen skal ikke betyde, at der er børn,

der ikke får undervisning, fordi de

Om undersøgelsen

Rapporten ’Retten til uddannelse - Når børn med handicap ikke går i

skole’ indeholder:

• En juridisk analyse af de nuværende love og regler på området.

• En praksisanalyse med gennemgang af 12 sager om børn med

autisme, som har alvorlig skolevægring – og hvor sagen er endt med

konflikt mellem familien og skole og kommune.

• En rundspørge blandt skoleledere (345 besvarelser, en svarprocent

på 26 %).

• Anbefalinger til ændringer af regler og love.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

ikke trives i skolen,” siger Nikolaj

Nielsen fra Institut for Menneske-

rettigheder.

Overraskende nemt at finde

alvorlige sager

Den nye store rapport beskriver reg-

ler, lovgivning og rettigheder i sa-

ger om skolevægring. Og der er der

i høj grad plads til forbedringer. Der

mangler mulighed for at klage over

skolelederes afgørelser. Klageadgan-

gen er uigennemskuelig. Ventetiden

på afgørelser er urimelig lang. Og

princippet om sektoransvarlighed

bliver i højere grad en forhindring

end en sikring for, at familierne får

den hjælp, de har ret til.

Institut for Menneskerettigheder

undersøgte til rapporten 12 ’pro-

blemsager’, hvor sagen er endt i kon-

flikt mellem forældrene og myndig-

hederne. Her kiggede de nærmere på

den enkelte sagsgang og undersøgte,

hvorfor sagen var gået i stå.

Når der laves store rapporter som

denne, er det ofte svært at finde sa-

ger at undersøge, fordi det er så al-

vorlige emner, der tages op. Men

denne gang var der meget at arbejde

med. I Institut for Menneskerettig-

heder er de både meget overraskede

over og bekymrede for, hvor nemt

det var for dem at finde så mange og

så alvorlige sager om skolevægring.

”Det kom bag på mig, at det var så

let for os at finde de mange pro-

blemsager. Og at det er så alvorlige

sager! Det er børn, der ikke har fået

undervisning i flere måneder og år

– og det er sager, der vil få så alvor-

lig indflydelse på deres liv fremover.

Det er dybt problematisk,” siger Ni-

kolaj Nielsen fra Institut for Menne-

skerettigheder.

Udover de 12 sager har Institut-

tet interviewet 10 forældre og fået

aktindsigt i ni forskellige sager. Des-

uden har de til rapporten lavet en

rundspørge blandt 345 skoleledere.

Ændring kræver politiske

indsatser

Rapporten om skolevægring kom

ud i midten af december 2017, og

målet er, at den skal være med til

at skabe opmærksomhed hos poli-

tikerne på Christiansborg. Institut-

tet sender derfor rapporten af sted

til forskellige politiske ordførere og

ministre, så de får spredt deres vi-

den til politikerne. Det kræver nem-

lig politiske indsatser, hvis alle børn

med autisme skal sikres deres ret til

uddannelse. Og der skal være mere

viden om skolevægring. ”Vores for-

mål er, at det skal ud til politikerne

og øge kendskabet til skolevægring

hos myndighederne, så det kan sæt-

te gang i forandringerne. Der skal

politiske indsatser til for at sikre

børnenes rettigheder i de sager,”

siger Nikolaj Nielsen, Institut for

Menneskerettigheder.

Rapporten indeholder flere kon-

krete anbefalinger til ændringer af

de nuværende love og regler, som

skal til for at sætte ind overfor sko-

levægring.

Illustration

Sara Rasmussen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

SIKON - Legendarisk Autismekonference med 30 års specialisering

Judy Eaton

Thomas Bourgeron

Jesper Tynell

Louise Wille

Olga Bogdaschina

Monique Post

Bo Hejlskov Elvén

Gina Davis

Odense d. 23. - 24. April

Se programmet på: SIKON.dk

SIK N

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Børn med autisme

svigtes i sager om

skolevægring

Skolevægring hos børn med autisme rammer hele familien. Barnet selv, forældre og

søskende får dårlig trivsel og stress – og imens bliver sagerne trukket i langdrag.

Af Fie Hviid, journalist

Vækkeuret ringer, og morgenen er

fyldt med ondt i maven, opkastnin-

ger og angst, allerede inden barnet

er stået ud af sengen. Sådan ser

hverdagen ud for mange familier

med børn med autisme, der bliver

syge af at være i de rammer, der er

i deres skole. Bare tanken om den

kommende skoledag kan betyde,

at barnet ikke får lukket et øje hele

natten.

De fysiske og psykiske mén kom-

mer ikke ud af det blå – de starter

med små tegn på mistrivsel i sko-

len og bliver kun værre og værre ved

for lang tid uden støtte i de forker-

te rammer. Enden bliver, at børnene

får skolevægring og går uger, måne-

der og år uden undervisning.

Inklusionsloven fra 2012 betød, at

tusindevis af børn med autisme blev

flyttet fra specialtilbud til folkesko-

len for at blive inkluderet. Siden

da har skolevægring og sager med

børn, der ikke får den rette støtte

i skolen, fyldt mere og mere. I en

ny stor rapport sætter Institut for

Menneskerettigheder nu fokus på

området – og understreger de alvor-

lige konsekvenser, skolevægringen

har for både barnet og hele familien.

”Det at få undervisning er en men-

neskeret i Danmark, så det er en

krænkelse af barnets menneskeret-

tigheder, at de ikke er i skole. Det er

selvfølgelig dybt problematisk og al-

vorligt, for det har store konsekven-

ser for barnets fremtid, hvis det ikke

får en uddannelse. Og for os i Insti-

tut for Menneskerettigheder er det

vigtigt, at lovene sikrer alle børns

rettigheder. Som det ser ud nu, kan

det gøres meget bedre!” Sådan siger

Nikolaj Nielsen, teamleder i Institut

for Menneskerettigheder og en af

forfatterne bag rapporten.

30 børn i hver klasse, fokus på grup-

pearbejde og projekter, skiftende

Retten til fri undervisning i

folkeskolen (eller et privat

alternativ af tilsvarende

kvalitet) er en af de få

grundlovssikrede rettigheder i

Danmark

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse:

når børn med handicap ikke går i skole” fra

Institut for Menneskerettigheder.

skemaer og lange skoledage. Inklu-

sion kan være en særlig udfordring

for børn med autisme. De får ikke

fra starten den støtte, de skal bru-

ge til at være med i klassen, og sko-

lens rammer er ikke tilpasset bør-

nene. Når trivslen forværres, bliver

inklusionen hurtigt til eksklusion.

Institut for Menneskerettigheders

rapport viser nemlig, at skoler, der

forsøger at støtte et barn med autis-

me, men som ikke har den nødven-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

dige viden, ofte vælger at fritage

barnet fra de bestemte fag, timer og

udflugter, som er ekstra udfordren-

de for barnet. Især løst strukture-

rede timer som idræt og musik kan

være svære, og løsningen fra skoler-

ne er at lade barnet sidde over. De

ender derfor med at ekskludere bar-

net – ikke inkludere det.

Blandt andet beskriver en mor til to

søskende med autisme i rapporten:

”Skolens løsning på problemerne

var at give mine børn et kælder-

rum, hvor de kunne sidde i frikvar-

tererne.”

Ifølge Institut for Menneskerettig-

heder handler inklusion dog grund-

læggende om, at skolen skal tilpas-

se undervisningen, så alle børn kan

være med – ikke udelukke nogen.

”Princippet med inklusionen af fle-

re børn med handicap er positiv, og

generelt ser det ud, som om det går

godt med inklusionen. MEN det må

ikke betyde, at nogle børn bliver ef-

terladt, fordi inklusionen fejler. Vi

kigger på arbejdet med, at det bør

være miljøet i skolen – ikke bar-

net – der skal ændres. Ved løse fag

som idræt må skolen sørge for mere

struktur, så også børn med autisme

kan indgå,” siger Nikolaj Nielsen, In-

stitut for Menneskerettigheder.

Usynlig mistrivsel

Børn med autisme er på konstant

overarbejde i løbet af de lange sko-

ledage. Selvom de ikke trives, så

bruger mange af børnene alle deres

kræfter på at passe ind. Rapporten

fra Institut for Menneskerettighe-

der understreger, at der er stor for-

skel på, hvordan skoler og forældre

ser barnet. Børnene bliver ulykkeli-

ge og bryder sammen af udmattel-

se derhjemme, men viser det ikke i

skolen. Lærere og skoleledere ople-

ver kun, at barnet er ok i klassen,

og forstår derfor ikke forældrene,

når de bekymrede fortæller, at bar-

net ikke trives. Forældrene må der-

for kæmpe med skolerne og kom-

munerne for at møde forståelse for

fraværet og få støtte til barnet. I

mellemtiden får barnet det grad-

vist værre.

Institut for Menneskerettigheder

har undersøgt flere sager om sko-

levægring i dybden og beskriver,

at der i sagerne er fokus på barnet,

både i hjemmet hos forældrene og i

skolen. Når det alligevel ender i kon-

flikt, er det, fordi parterne har helt

forskellige forståelser af barnets

trivsel og fravær. Og fordi de læg-

ger ansvaret forskellige steder.

Ifølge en rundspørge blandt skolele-

dere til rapporten mener over halv-

delen, 67 %, af de 313 adspurgte le-

dere, at hovedårsagen til børnenes

fravær er manglende støtte fra for-

ældrene. De to andre hovedårsager

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

til skolevægring er ifølge skoleleder-

ne, at skolen ikke har de økonomi-

ske ressourcer til at støtte eleven til-

strækkeligt, og at elevens handicap

vanskeliggør dens tilbagevenden til

skolen.

En skoleleder beskriver det sådan i

rapporten om skolevægring:

”Fra mit bord ser jeg, at en meget

væsentlig årsag til skolevægring for

elever inden for autismespektret er,

at forældrene ikke magter at få de-

res barn af sted til skole – og dette

af mange årsager. Og det her er ikke

skrevet for at bebrejde forældrene,

for alle vore forældre gør virkelig en

kæmpe indsats her og forsøger ef-

ter bedste evne at få deres barn af

sted til skole.”

Interviews med flere forældre i rap-

porten fortæller dog en anden side

af sagen. Forældrene oplever, at sko-

len ikke lytter til dem omkring årsa-

gerne til skolevægringen, og at sko-

lerne ikke ser barnets mistrivsel og

behov for støtte. For flere af foræl-

drene handler det om, at skolen ikke

har den nødvendige viden om autis-

me, så de kan se barnet og hjælpe

det. Derfor er det forældrene selv,

der ender med at få ansvaret.

En forælder til et barn med autisme

fortæller blandt andet i rapporten:

”Skolen blev ved med at tysse mig

ned og tog slet ikke mine bekym-

ringer alvorligt.”

En anden forælder til et barn med

infantil autisme fortæller sådan ef-

ter et møde med skolen:

”Da vi efter mødet får tænkt efter,

får vi en fornemmelse af, at vores

barns situation og vores udfordrin-

ger ikke rigtig er forstået. Det skyl-

des små kommentarer fra skolens

afdelingsleder som: ”Hvis I synes, je-

res barn er stresset, kan I jo tilmelde

Efter handicapkonventionen skal staten sikre en rimelig tilpasning af

blandt andet skolers fysiske rammer, således at børn med handicap

reelt er i stand til at benytte dem. Selvom fokus her er på fysiske

handicap, bør man have sig for øje, at visse børn med kognitive

handicap er særligt lys-, lugt- og lydfølsomme. De fysiske rammer kan

således også spille en stor rolle i forhold til børn med autisme.

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse: når børn med handicap ikke går i skole” fra Institut for

Menneskerettigheder.

jer et mor/barn-yogahold, og nogle

gange må man som forælder bare

påtage sig forældrerollen og sige:

Sådan er det bare.”

Forældre må kæmpe for at få sat

indsatser i gang i skolen, men sam-

tidig tror de ikke på, at skolen har

fagligheden til at skabe den tilpas-

ning af undervisningen, der skal

til, for at deres barn trives i klas-

sen. De voksne i skolerne mangler

grundlæggende viden om autisme.

En forælder til et barn med ADHD,

angst, autisme og OCD siger blandt

andet i rapporten:

”Vi har oplevet manglende fleksibili-

tet og mangel på individuelle hensyn

til vores søn. F.eks. i forhold til brug

af iPad, telefon og varmepude, som

ville være en hjælp for ham, men sko-

len har ikke ønsket, at han måtte no-

get, som de andre elever ikke måtte.”

Vejen til støtte i folkeskolen er me-

get lang. Almene skoler forstår ofte

ikke, at barnet har brug for en mas-

siv indsats, hvis skolevægring skal

forebygges. Og det sender sagerne

i langdrag og børnene ud i endnu

flere måneder uden undervisning.

Uenighed mellem myndigheder

og forældre om årsagen til barnets

mistrivsel fremgår også af flere af

de sager, som Institut for Menne-

skerettigheder har undersøgt. Det

får forskellige konsekvenser, og

nogle forældre beskriver, at de op-

lever at blive truet med udelukkel-

se fra kontakt til skolen og lærer-

ne via SkoleIntra, eller at de bliver

mødt med sociale foranstaltninger

som pålæg om, at de skal sørge for

at barnet kommer i skole.

Ventetiden er lang

Sager om skolevægring er gene-

relt længe undervejs. Både fordi

det ikke opfanges i tide, og fordi

der opstår konflikt mellem fami-

lien og myndighederne. Men også

reglerne på området arbejder imod.

Institut for Menneskerettigheders

rapport viser, at det skaber store

problemer, at der blandt andet ikke

er regler for klageadgang, og at der

mangler frister for ventetiden på

afgørelser.

Der er begrænset mulighed for at

klage over en skoleleders afgørelser

på skoleområdet. Kun i sager, hvor

barnet har brug for støtte i mere

end ni timer om ugen, kan foræl-

drene klage over et eventuelt af-

slag. Hvis sagen handler om støtte

i mindre end ni timer om ugen el-

ler andre indsatser og støttebehov

i skolen, så kan der ikke klages over

afgørelsen. Samtidig er der ingen

fastsatte frister for, hvor lang tid

det må tage en skoleleder at kom-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Autisme- og Asperger-

foreningen for Voksne

Generalforsamling

Lørdag den

10. marts 2018

kl. 13.00

Borgernes Hus i Odense,

lokale 3.6

Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

Du finder dagsordenen på vores hjemmeside

Vi søger flere kræfter til foreningsarbejdet, og opfor-

drer enhver med interesse til at opstille til bestyrelsen

eller som suppleant.

me frem til en afgørelse eller sætte

indsatser i gang til barnet.

Det trækker sagerne ud og giver

lange udsigter til, at barnet får den

hjælp, det skal have. Ventetid er der-

for et af de helt store problemer i

sager om skolevægring. Rappor-

tens interviews med forældre viser

da også, at familierne bruger meget

tid på at gå og vente på næste afgø-

relse, næste indsats og næste net-

værksmøde – og mange oplever at

blive mødt med sætningen ”Nu ser

vi lige tiden an” fra myndighederne.

Alt imens går børnene hjemme og

kommer længere og længere væk

fra skolen.

”Det er et problem, at forældrene

står lidt magtesløse overfor, at de

ikke kan klage og ikke bliver forstå-

et. De bliver kastebolde i systemet

og kan ikke gennemskue, hvor de

skal gå hen for at få hjælp. Det er

meget alvorligt og går ud over fami-

lierne, som sidder tilbage med hele

ansvaret,” siger Nikolaj Nielsen, In-

stitut for Menneskerettigheder.

Udover de klare mangler på kla-

geadgang og frist for ventetid så

skal der i sager om skolevægring

også flere forskellige forvaltninger

ind over. Skole-, social- og handi-

capforvaltningen er alle i spil, og

ifølge Institut for Menneskeret-

tigheder bliver sektoransvarlig-

hedsprincippet i den forbindelse

oftere en hindring end en styrke.

Princippet skal sikre, at børn med

autisme får den hjælp, de skal have

af en forvaltning – uanset om de

også får støtte fra en anden for-

valtning. Men mange forældre op-

lever, at de bliver kastet rundt mel-

lem forskellige forvaltninger, og at

ingen af dem vil tage ansvar. Sko-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

leforvaltningen lægger ansvaret hos

socialforvaltningen og omvendt.

Samtidig må forældrene navigere i

systemet og holde forvaltningerne

op på deres ansvar.

Den konstante ventetid betyder, at

man mister muligheden for en tid-

lig indsats, der ellers kan betyde,

at børn med autisme går hjemme i

kortere tid, og at deres skolevægring

ikke bliver lige så ødelæggende. En

tidlig indsats vil dog samtidig kræ-

ve, at børnenes begyndende fravær

fra bestemte timer eller flere dage

uden skolegang bliver opdaget hur-

tigt og taget alvorligt. Der hjælper

den nuværende fraværsbekendtgø-

relse ikke i skolerne. Rapporten om

skolevægring tydeliggør nemlig, at

skolerne kun kan registrere fravær

som ’tilladt’, ’ulovligt’ eller ’sygdom’.

Indenfor de kategorier falder de børn

ud, der er hjemme, fordi de ikke mag-

ter skolens rammer. Og dermed for-

svinder de ind i statikken over syg-

dom eller ’ulovligt fravær’ i stedet

for, at skolen tidligt kan opdage bar-

nets mistrivsel og sætte ind.

Når reglerne ikke sikrer børn med

autismes rettigheder, er de med til

at skabe meget lange sagsforløb.

Det får konsekvenser for børnene

– ikke kun fordi de går glip af under-

visning, men også fordi mange en-

der med tillægsdiagnoser som stress

og angst. Jo længere tid der går, jo

større indsats er der brug for.

Hele familien belastes

Når reglerne på området arbejder

imod familierne og sender dem ud

i måneders ventetid, så er det ikke

kun barnet med autisme og skole-

vægring, det går ud over. Hele fami-

lien bliver berørt af et barns mistriv-

sel, og for både forældre og søskende

kan det få konsekvenser for deres

egen trivsel og deres eget liv.

Børn med autisme bliver selvfølge-

lig ramt, når de gang på gang skal

være i fysiske og psykiske ram-

mer, der ikke passer til dem. Larm,

mange børn, svære sociale regler og

manglende støtte sender barnet ud

i en konstant overbelastning, som

gør dem dårlige. I de sager, Institut

for Menneskerettigheder har un-

dersøgt i rapporten, er det tydeligt,

at børnenes funktionsniveau ned-

sættes meget i løbet af sagen. Fle-

re får tillægsdiagnoser som angst,

stress og depressioner – og nog-

le børn har selvmordstanker som

konsekvens af den belastning, de

oplever.

Også søskende i familien mærker

ændringerne, når et barn med autis-

me har skolevægring. På grund af

de voldsomme udfordringer bru-

ger mange forældre al deres tid på

at hjælpe barnet med autisme, og

derfor føler mange søskende uden

handicap sig overset i hverdagen.

Forældrene selv er hårdt ramt på

flere områder af deres liv. I rappor-

ten er der flere af forældrene, der

fortæller, at de kalder sig selv ’pro-

jektledere’, fordi de oplever, at det

er dem, der skal tage ansvaret for sa-

gen og sørge for at minde skolen og

kommunen om aftaler, indkalde til

møder og holde liv i sagen.

Mange ender med at blive syge-

meldt med stress, fordi alt det ar-

bejde bliver for meget, når de sam-

tidig har børn, de skal tage sig af.

De føler sig magtesløse og udmat-

tede og ved ikke, hvad de skal gøre

for at få hjælp.

En forælder fra rapporten beskriver

det sådan:

”Privat er vi meget udfordret på

grund af vores søns situation.

Blandt andet er vores arbejdsliv slå-

et helt i stykker på grund af hans

meget fravær fra skole og SFO. Des-

uden er vores ældste datter meget

belastet af hans adfærd og har fået

en depression. Situationen er alvor-

lig for os, da både økonomi og fami-

liens velbefindende er stærkt bela-

stet af situationen.”

Barnet med autismes fravær fra sko-

len og de mange ’projektleder-opga-

ver’ til forældrene betyder, at mange

forældre må sygemelde sig fra deres

job, sige op eller ender med at blive

fyret, fordi de ikke kan passe job-

bet længere. Nogen skifter branche

for at få et job med mere fleksibili-

tet, så de kan få hverdagen til at gå

op. Men også socialt oplever man-

ge forældre at føle sig isoleret og mi-

ste deres netværk, fordi de bruger

al tiden på at sikre ordentlig støt-

te til deres børn. Det beskriver In-

stitut for Menneskerettigheders

rapport om skolevægring, og også

Landsforeningen Autismes Sårbar-

hedsundersøgelse fra 2017 viser, at

mange forældre belastes af situati-

onen. Her er det hele to ud af tre af

forældrene, 67 %, der har stress på

grund af arbejdet med det offentli-

ge. 62 % er konstant trætte, 51 %

har søvnproblemer, og 31 % føler

sig isolerede.

På baggrund af den belastning af

hele familien ser Institut for Men-

neskerettigheder på skolevægring

som et stort problem. Grundlæg-

gende er det et menneskerettig-

hedssproblem, men også sam-

fundsmæssigt er det ifølge dem

bekymrende, at forældrene er ud-

brændte og uarbejdsdygtige – og at

børnene går i stå med deres uddan-

nelse og får sværere ved at komme

tilbage i skolen igen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Grundlæggende

børneretlige og

handicapretlige

principper

• Princippet om barnets bedste: Selve kernen i børnekonventionen er, at barnets bedste

skal komme i første række.

• Retten til aktiv deltagelse i samfundslivet: Et barn med handicap har ret til at deltage

aktivt i samfundslivet på lige fod med andre.

• Retten til nødvendig, kompenserende støtte: Såfremt et barn med handicap har behov

for individuel støtte for at kunne gøre sin ret til uddannelse og undervisning gældende,

skal staten, efter ansøgning, yde rimelig bistand til at sikre, at barnets behov bliver

opfyldt.

• Retten til at blive hørt: Det er et grundlæggende princip efter Børnekonventionen, at et

barn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dette.

• Alle børn og unge har en grundlæggende ret til uddannelse, og staten er forpligtet til at

sikre tvungen, tilgængelig og gratis grunduddannelse for alle børn. Rettigheder knyttet

til uddannelse bygger på et ligestillingsprincip, sådan at et barn med et handicap har ret

til uddannelse og undervisning efter grundskolen i samme omfang som børn og unge

uden handicap.

Kilde: Rapporten ”Retten til uddannelse: når børn med handicap ikke går i skole” fra Institut for Menneskerettigheder.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Institut for Menne-

skerettigheders

anbefalinger

Kilde: Institut for Menneskerettigheders rapport - ”Retten til uddannelse: når børn med handicap ikke går i skole”

1. Tidlig opdagelse og

registrering af skolevægring

med ny kategori for skole-

fravær

Der er i dag ingen viden om om-

fanget af skolevægring, fordi sko-

ler kun registrerer fravær som til-

ladt fravær, sygdom eller ulovligt.

Børn, der ikke trives i skolemiljøet,

falder udenfor og registreres ikke.

• Institut for Menneskerettig-

heder anbefaler, at Undervis-

ningsministeriet laver nationale

retningslinjer til tidlig identifi-

kation af mistrivsel i skolen, så

skolevægring forebygges.

• Instituttet anbefaler også, at

Ministeriet ændrer reglerne for

registrering af fravær, så staten

kan opbygge data om skole-

vægring. En ny kategori kunne

være ’bekymrende fravær’

eller ’fravær på grund af skole-

vægring’. De kategorier beskri-

ver situationen ved skolevægring

bedre og sikrer, at der kan sættes

ind med de rette indsatser.

2. Ret til sygeundervisning

skal præciseres; det skal

være tydeligt, hvornår

sygeundervisning træder i

kraft.

Sygeundervisning er til for at sik-

re, at børn følger med fagligt og har

en tilknytning til skolen, selvom de

er syge eller f.eks. under udredning.

Det er dog efter nuværende regler

ikke muligt at klage over manglende

sygeundervisning. Reglerne er des-

uden i høj grad rettet mod elever

med somatisk sygdom – ikke sko-

levægring.

• Institut for Menneskerettig-

heder anbefaler, at Under-

visningsministeriet skærper

pligten til sygeundervisning, så

det er klart, at ingen børn må

være uden undervisning i over

tre uger, hvis den manglende

undervisning skyldes, at barnet

ikke magter at gå i skole.

• De anbefaler også, at der sikres

klageadgang ved afslag på syge-

undervisning.

3. Klageadgangen på skole-

området skal tydeliggøres

Der er ikke mulighed for at klage

over mange af skolelederens afgø-

relser. Det er kun afgørelser i sager,

der vedrører børn med et støttebe-

hov på mere end ni timer om ugen,

der kan klages over.

• Institut for Menneskerettighe-

der anbefaler, at bagatelgræn-

sen, der gælder for klageretten

efter folkeskoleloven, afskaffes,

så der sikres en simpel og for-

ståelig klageadgang over skole-

lederens afgørelser. Der er ikke

på andre områder tradition for

en bagatelgrænse for klager, og

Instituttet ser ingen grund til

at opretholde grænsen for sko-

leområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

4. Ventetiden skal nedbringes,

og der skal være en frist for

ventetid på afgørelser

På skoleområdet er der hverken reg-

ler for, hvornår en udredning skal

iværksættes eller være afsluttet.

Der gælder heller ikke nogen pligt

for kommunerne til at fastsætte vej-

ledende frister for sagsbehandlin-

gen. Det sætter barnet i en udsat si-

tuation, og ventetid er et problem.

• Institut for Menneskerettighe-

der anbefaler, at kommunerne

forpligtes til at fastsætte vejle-

dende sagsbehandlingsfrister

på skoleområdet i lighed med

det sociale område – så ’døde

perioder’ og lang ventetid un-

der undersøgelsen af barnets

sag undgås.

5. Sektoransvarligheds-

princippet må ikke hindre

støtten til familierne

Princippet er lavet for at sikre, at

den enkelte sektors – social-, sund-

heds- eller uddannelsessektorens –

ydelser og støtte er lige så tilgæn-

geligt for mennesker med handicap

som for andre borgere. I flere sager

bliver princippet dog en større hin-

dring end en sikkerhed for familier-

ne. Princippet forvirrer forældrene

og sender dem rundt mellem for-

skellige afdelinger, som hver især

ikke vil tage ansvar.

• Institut for Menneskerettig-

heder anbefaler, at sektoran-

svarlighedsprincippet skal

præciseres i serviceloven, så det

står klart, at der ikke kan gives

afslag på støtte med henvisning

til det princip, hvis den nødven-

dige støtte ikke bliver ydet af en

anden sektor, der har ansvaret.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Ferie med højt til loftet?

Tag med til Malta

Hver familie har sit eget feriehus på Mellieha Holiday Centre, hvor der siden sidste

sommer er blevet lavet ny børnepool, ny legeplads og ny minigolfbane.

Malta ferien er inklusiv pædagogisk ledede aktiviteter alle dage.

Læs meget mere på: www.sikon.dk/rejser.aspx

- og tag med til Malta …

Vi rejser med Folkeferie fra Billund og Kastrup Lufthavn

den 15.-22. september 2018.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Kredsenes

AKTIVITETER

KREDS NORDJYLLAND

Legeland Nordkraft

Tid:

Lørdag den 24. februar 2018, kl. 15.15-17.00

Sted:

Nordkraft Kjellerups Torv 1, Aalborg

Pris:

For medlemmer: kr. 25,- pr person. Ikke med-

lemmer: kr. 50,- pr person. Der betales kontant/

mobilepay ved indgangen.

Tilmelding:

Ved Mona Petersen på tlf. 29 46 65 35

eller mail [email protected].

Nu nærmer vi os vinterferien, og vi vil gerne invitere

børn med autisme, deres søskende og forældre i

Legeland.

Læs mere på Kreds Nordjyllands hjemmeside

http://autismenord.dk/wordpress/

Alle er velkomne, og vi glæder os til at se jer.

KREDS BORNHOLM

Formand:

Tomas Schilling ....................... Tlf. 42 19 01 22

E-mail: [email protected]

KREDS FYN

Formand:

Else Worm Jørgensen ............. Tlf. 29 88 87 98

E-mail: [email protected]

AUTISMUFELAGIÐ/KREDS FÆRØERNE

Formand: Heidi Aagaard ......... Tlf. +298 509031

E-mail: [email protected]

KREDS KØBENHAVN/FREDERIKSBERG

Formand:

Susan Elholm .......................... Tlf. 27 14 39 99

E-mail: [email protected]

KREDS GRØNLAND

Formand:

Karsten Høy............................. Tlf. +299 558297

E-mail: [email protected]

KREDS LIMFJORD

Formand:

Runa Dorph Petersen ............. Tlf. 28 63 49 63

E-mail: [email protected]

KREDS MIDTVEST

Formand:

Søren Dalgaard ........................ Tlf. 53 11 31 45

E-mail: [email protected]

KREDS NORDJYLLAND

Formand:

Jørn Poulsen ............................ Tlf. 98 15 32 42

Kontakt telefon: ...................... Tlf. 30 25 92 10

E-mail: [email protected]

KREDS NORDSJÆLLAND

Formand:

Allan Jensen ............................ Tlf. 29 21 97 20

E-mail: [email protected]

KREDS ROSKILDE

Formand:

Rune Gamby

E-mail: [email protected]

Generalforsamling og oplæg med

Anna Hjorth

Tid:

Tirsdag den 6. marts 2018, kl. 17.30–21.30

Sted:

Kollegievejens Skole, Festsalen indgang A,

Kollegievej 1, 9000 Aalborg

Tilmelding:

Af hensyn til et let traktement bedes I

tilmelde jer via hjemmesiden autismenord.dk.

Tirsdag den 6. marts afholder vi generalforsamling;

Anna Hjorth kommer og holder oplæg om service-

loven som indledning til generalforsamlingen.

Mere information kommer senere; hold øje med

vores hjemmeside autismenord.dk.

KREDS TREKANTEN

Generalforsamling

Kreds Trekantens generalforsamling afholdes den

26. februar 2018, så sæt allerede nu kryds i kalen-

deren.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Kredsenes

AKTIVITETER

KREDS ØSTJYLLAND

Hoppeland for børn med særlige behov

og deres familier

Tid:

Onsdag den 14. februar 2018, kl. 10.00-16.00

Sted:

Ulstruphallerne, Nattergalevej 10,

8860 Ulstrup

Pris:

Gratis entré for børn med særligt behov og

deres søskende. Voksne kr. 50,- (ved forevisning af

ledsagerkort eller medlemsbevis til en handicapor-

ganisation er det gratis)

Der kan købes lette anretninger i idrætscaféen. Eller

egen madpakke kan spises. Der er mulighed for at

holde pause i et tilstødende lokale.

andre, der omgiver børn med en autismediagnose.

Der vil være: Introduktion til, hvad vores kreds kan

tilbyde – og oplæg af Felix Munch om autistisk

tænkning. Vi serverer kaffe/te og kage.

Tilmelding til [email protected] senest dagen før.

Temadag: At slippe grebet og gribe foran-

dringen - Når ens barn flytter hjemmefra

Tid:

Lørdag den 17. marts 2018, kl. 9.30–16.00

Sted:

Lyngåskolen, GrahamBellsvej 1, 8200 Århus N

Pris:

Medlemmer: kr. 100,-, ikke medlemmer: kr.

200,-. Prisen er inkl. forplejning.

Oplægsholdere:

Trine Larsen, autoriseret psykolog, specialområde

autisme

Dorte Bøg Kongsbach, pædagogisk konsulent, spe-

cialområde autisme.

En temadag til dig, der har brug for inspiration og

guidning ift. de overvejelser, der er i overgangen,

inden den unge flytter hjemmefra. Dagen er en

kombination af oplæg og erfaringsudveksling mel-

lem deltagerne.

Tilmelding senest den 10. marts 2018 på

[email protected].

Generalforsamling

Tid:

Tirsdag den 27. februar 2018, kl. 18.00

Sted:

Vandresalen på Psykiatrisk hospital Risskov,

Skovagervej 2, indgang 30, 8240 Risskov.

Kl. 18.00 Vi starter med at spise en sandwich.

Kl. 19.00 Bernt Weibæk, medlem af Hovedbestyrel-

sen og ejendomsfonden, holder oplæg om at op-

rette bosted for mennesker med autisme.

Kl. 20.00 Generalforsamling.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Tilmelding senest den 21. februar på mail

[email protected].

Se dagsorden for generalforsamlingen på Kreds

Østjyllands hjemmeside www.autismeoj.dk.

KREDS MIDT VEST

Autismevenligt restaurantbesøg

Tid:

Tirsdag den 6. marts 2018, kl. 17.30-21.00

Sted:

Gæstgivergården Phønix,

Sønderlandsgade 21, 7500 Holstebro.

Pris:

kr. 50,- pr. person (ekskl. drikkevarer)

Invitationen udsendes og kommer på hjemmesiden

i uge 3.

Grøn aften

Tid:

Tirsdag den 6. marts 2018, kl. 19.00–21.30

Sted:

Psykiatrisk Auditorium, indgang 30,

Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Grøn aften er et arrangement, der henvender sig til

forældre, andre pårørende, naboer, fagfolk og alle

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Kredsenes

AKTIVITETER

Generalforsamling

Tid:

Mandag den 12. marts 2018, kl. 19.30-21.30

Sted:

Langvadbjerg, Ringkøbingvej 108a,

7400 Herning

Den ordinære generalforsamling afholdes.

Dagsorden i følge vedtægterne.

KREDS STORKØBENHAVN NORD

Formand:

Guri Spiegelhauer .................... Tlf. 28 18 19 74

E-mail: [email protected]

KREDS STORSTRØM

Formand:

Sabine Hagens

E-mail: [email protected]

AS-repr.:

Line Mackenhauer

E-mail: [email protected]

KREDS SYDVESTJYLLAND

Kontaktperson:

John Olesen............................. Tlf. 22 18 49 08

E-mail: [email protected]

KREDS SØNDERJYLLAND

Formand:

Kirsten Krohn Normann ........ Tlf. 26 41 53 62

E-mail: [email protected]

KREDS TREKANTEN

Formand:

Dorte Schandorph Jensen ...... Tlf. 29 67 00 67

E-mail: [email protected]

KREDS VESTEGNEN

Formand:

Brian Andersen........................ Tlf. 30 55 58 42

E-mail: [email protected]

KREDS VESTSJÆLLAND

Formand:

Stina Lund ............................... Tlf. 50 58 78 89

E-mail: [email protected]

KREDS ØSTJYLLAND

Formand:

Marianne Banner .................... Tlf. 50 43 83 61

E-mail: [email protected]

AS-repr. voksne:

Jane Hellkvist .......................... Tlf. 30 20 38 94

AS-repr. børn:

Elsebeth Svane ........................ Tlf. 86 21 06 06

Verdens Autismedag

Tid:

Fredag den 6. april 2018, kl. 9.00-15.00

Sted:

Langvadbjerg, Ringkøbingvej 108a,

7400 Herning

Kreds MidtVest markerer Verdens Autismedag.

Nærmere oplysninger om arrangementerne

oplyses så vidt muligt på vores hjemmeside

www.kredsmidtvest.dk og i de invitationer, der

sendes ud pr. mail.

Hvis du skifter mailadresse, så husk at ændre denne

via Landsforeningen Autismes hjemmeside under

medlemskab/ adresseændring.

For nærmere information ring til kontaktperson

Jane Jensen på tlf. 53 11 31 49.

KREDS BORNHOLM

Kreds Bornholm afholder ordinær

generalforsamling

Tid:

Den 9 marts 2018. Kl. 19 til 21.

Sted:

Vennepunktet, Østergade 54 I Rønne.

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Punkter til dagsorden skal være bestyrelsen i hæn-

de senest den 2.marts 2018.

Venlig hilsen bestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Kredsenes

AKTIVITETER

KREDS SYDVESTJYLLAND

Generalforsamling 2018 med spisning og

oplæg om Temple Grandin

Tid:

Onsdag den 7. marts 2018, kl. 18.00.

Sted:

Jerne Kro, Fredensgade 28, 6705 Esbjerg Ø

Tilmelding:

Den 28. februar 2018. Arrangementet

er gratis for Autisme Kreds Sydvestjyllands medlem-

mer.

Kl. 18.00 Fælles spisning

Kl. 19.00 Oplæg om Temple Grandins besøg i Dan-

mark

Efter oplægget og tilhørende spørgsmål er der ge-

neralforsamling.

Se dagsorden for generalforsamlingen på Kreds

Sydvestjyllands hjemmeside kredssydvest.dk/.

For spørgsmål kontakt Hanne på mail hanne@

kredssydvest.dk eller på tlf. 75 45 19 04.

det, samt hvad man skal være opmærksom på og

selv kan gøre.

Indkaldelse til generalforsamling og

filmen Det Digitale Tilbud

Tid:

Torsdag den 22. marts 2018, kl. 18.00–21.00

Sted:

”Konferencen”, 2. sal i hovedbygningen (for

enden af hovedvejen) på Oringe, Færgegårdsvej 15,

4760 Vordingborg

Tilmelding:

Inden den 19. marts per mail til

[email protected]

Kontaktperson:

Sabine Hagens, 60 74 56 72

Inden generalforsamlingen vil der fra kl. 18.00-20.00

blive vist filmen Det Digitale Tilbud. Læs mere om

den på Kreds Storstrøms hjemmeside.

Generalforsamlingen holdes kl. 20.00 i henhold til

dagsorden efter vedtægterne.

Der er 2 bestyrelsesposter for en 2-årig periode på

valg. Derudover skal vælges 2 suppleanter. Til re-

præsentantskabet skal der vælges tre medlemmer

+ 1 suppleant.

Forslag fra medlemmerne skal indsendes senest 14

dage før generalforsamlingen – den 8. marts 2018 –

til Sabine Hagens, mail [email protected].

KREDS STORSTRØM

Støttemuligheder til mennesker med

autisme

Tid:

Torsdag den 22. februar 2018, kl. 19.00–21.00

Sted:

Maribo Gymnasium, Bygning D, auditoriet,

Refshalevej 2, 4930 Maribo

Pris:

Mødet er gratis

Tilmelding:

Inden den 18. februar 2018 per mail til

[email protected]

Kontaktperson:

Michael Weyand, 51 33 96 65

Mennesker med autisme mestrer livet bedre med

den rette støtte. Men hvilke muligheder er der?

Ulla Kjer fortæller om generelle regler, støttemulig-

heder efter lovgivningen og på uddannelsesområ-

KREDS LIMFJORDEN

Generalforsamling

Tid:

Den 1. marts 2018, kl. 19:00

Sted:

Familiehuset Skive, Asylgade 4, 7800 Skive.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Kredsenes

AKTIVITETER

KREDS SØNDERJYLLAND

Generalforsamling 2018

Tid:

Onsdag 21. februar 2018, kl. 19.00-21.30

Sted:

Kantinen i Sundhedscentret, Grundtvigs Allé

150, 6400 Sønderborg.

Pris:

Arrangementet er gratis.

Tilmelding:

Tilmelding til mail kontaktlaks@gmail.

com eller på sms 20 82 42 52.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag fra medlem-

mer, der ønskes behandlet på den ordinære gene-

ralforsamling, skal indsendes til bestyrelsen senest

2 uger før på mail [email protected].

Dagsorden vil bl.a. blive offentliggjort på kredsens

lukkede facebookside samt på hjemmesiden

https://www.aabenraa.dk/oplev/.

Sanne Vahlun holder et oplæg om konflikthåndte-

ring og forebyggelse af dagligdagens konflikter i

relation til børn og unge med ASF. Sanne Vahlun er

konfliktmægler, coach og mor til datter med Asper-

gers syndrom, ADHD og OCD.

LANDSFORENINGEN AUTISMES

HOVEDBESTYRELSE

Formand:

Heidi Thamestrup ......................Tlf. 26 20 16 58

Næstformænd:

Bernd Weibeck............................Tlf. 24 24 63 99

Brian Andersen...........................Tlf. 30 55 58 42

Hovedbestyrelse:

Christian Steward-Ferrer

Michael Weyand.......... ...............Tlf. 51 33 96 65

Kim Hansen................ ................Tlf. 56 48 08 89

Kristina Kristensen....... .............Tlf. 40 53 71 37

Peter K. H. Nielsen..... ................Tlf. 20 74 66 08

Stina Lund

Peter Jensen

Kathe Johansen

AUTISME- OG ASPERGER-

FORENINGEN FOR VOKSNE

Formand: David Facius

Alle henvendelser til Autisme- og Asperger-

foreningen for voksne, skal i øjeblikket ske

på Landsforeningen Autismes telefon.

KREDS VESTEGNEN

Generalforsamling og Pernille Aalund

Tid:

Torsdag den 8. marts 2018.

Oplæg kl. 18.00 – og generalforsamling kl. 20.00

Sted:

Kulturcentret, Poppel alle 12, 2630 Taastrup –

lokale pejsestuen.

Pris:

foredrag koster kr. 50,-. Det er gratis at deltage

i generalforsamlingen.

Tilmelding:

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_

sales_workflow?seccode=2a3cbb9480

DIN KREDS

Husk at du altid kan gå ind på din kreds hjem-

meside, hvor du kan finde og læse mere om de

arrangementer, din kreds har planlagt.

Husk at holde din mailadresse opdateret så vi

kan sende dig gode tilbud om foredrag, nyheder

og aktiviteter.

Find din kreds på

autismeforening.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

LANDSFORENINGEN AUTISME

AUTISMEBLADET

01 2018

Kredsenes

AKTIVITETER

Inden generalforsamlingen er der foredrag med

Pernille Aalund med fortælling om et liv præget af

udfordringer, men også en fortælling om de styrker,

der kan følge med.

Kreds København/Frederiksberg indkalder til ge-

neralforsamling, hvor vi først skal høre foredrag af

Morten Gantzler Oschlag, som står bag bloggen

AutismePlusFar; herefter er der generalforsamling i

henhold til vedtægterne med valg til bestyrelsen.

KREDS KØBENHAVN/

FREDERIKSBERG

Autisme og autismens følgetilstande

Tid:

Torsdag den 8. februar 2018, kl. 19.00- 21.00

Sted:

Heerupsalen, Vanløse Kulturhus,

Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse

Pris:

Gratis

Tilmelding:

Alle er velkomne, dog gælder først til

mølle-princippet.

Oplæg af Marie-Louise Max Andersen, autismekon-

sulent, læge i børne- og ungdomspsykiatrien.

Dette foredrag giver en generel introduktion til

autisme spektrum forstyrrelser med fokus på

stress-sårbarhedsmodeller og udvikling af psyki-

atrisk komorbiditet. Der vil være særligt fokus på

angst og detektivarbejdet, der ligger i at skelne

mellem, hvad der er angst, og hvad der er en del af

autismen.

KREDS STORKØBENHAVN

NORD

Plads til forskellighed med VIA University

College og generalforsamling

Tid:

Onsdag den 14. marts 2018.

Oplæg kl. 18.00 – generalforsamling kl. 20.00.

Sted:

Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20,

2730 Herlev

Pris:

Gratis

Tilmelding:

Bestil via Kreds Storkøbenhavn Nords

hjemmeside. Sidste frist for bestilling er den 7.

marts 2018 kl. 10.00.

Det kræver ikke tilmelding, såfremt man kun ønsker

at deltage i generalforsamlingen.

VIA University College kommer og holder oplæg

om deres projekt ’Om læringsmiljøet i almene klas-

ser kan udvikles og bliver mere inkluderende’ – og

deres erfaringer med opkvalificeringen.

Efter oplægget afholdes kl. 20.00 generalforsamling

med dagsorden jf. vedtægterne. Forslag til vedta-

gelse på generalforsamlingen samt opstilling af

kandidater skal fremsendes til bestyrelsen senest

den 22. februar 2018 på [email protected].

AutismePlusFar og Generalforsamling

Tid:

Torsdag 22. februar, kl. 19.00-21.00

Sted:

Heerupsalen, Vanløse Kulturhus,

Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse

Pris:

Gratis

Tilmelding:

Via kredsens hjemmeside fra den 18.

december. Alle er velkomne.

Kontaktperson:

Se kredsens hjemmeside

https://autismeforeningkbhfrb.wordpress.com

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Kredsenes

AKTIVITETER

KREDS ROSKILDE

Netværksmøder for bedsteforældre til

børn med autisme

Tid:

Den 20. februar 2018, kl. 19.00–21.00

Sted:

Greve Borgerhus, lokale nr. 1, Greveager 9,

2670 Greve

Der er plads til max. 12 personer.

Tilmelding:

til Jette Olsen på telefon 40 50 63 72

eller mail [email protected].

Banestrøget 19, 2630 Taastrup

Tlf. 70 25 30 65

[email protected]

www.autismeforening.dk

LANDSFORENINGEN

AUTISMES SEKRETARIAT

Generalforsamling med foredrag

Tid:

Tirsdag den 13. marts 2018, kl. 19.00–21.00.

Sted:

Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB), Herre-

gårdsvej 46, 4000 Roskilde

Tilmelding:

Det kræver ikke tilmelding.

Efter generalforsamlingen vil der blive afholdt fore-

drag med Anne Skov – “nedsmeltning”. Anne vil i sit

oplæg bl.a. komme ind på stress, kommunikation,

følelser, advarselssignaler, strategier til at undgå/

minimere nedsmeltninger, nedsmeltningens faser

– set indefra og udefra, hvad man selv kan gøre, og

hvordan omverdenen støtter bedst.

Sekretariatet har åbent 9.00-12.00 samt

13.00-15.00 alle hverdage.

Socialrådgiveren har åbent for telefon-

rådgivning: Mandag, torsdag og fredag

kl. 9.00-12.00 samt tirsdag kl. 16.00-19.00.

Onsdag lukket.

Landsformand Heidi Thamestrup

Tlf. 26 20 16 58 / [email protected]

Arbejdsområder: ledelse, policy, redaktør,

Tvangsbehandlingsnævnet, Autism Europe,

børn og unge, Ankestyrelsens Praksisudvalg,

Projekt Opportunity, VISOs faglige bestyrelse

Sekretariatschef Lars Grønlund

Tlf. 30 53 34 52 / [email protected]

Arbejdsområder: IT, administration, Protekto-

rat og SIKON konferencesekretariat

Økonomimedarbejder Helle Bach

Tlf. 31 71 05 81 / [email protected]

Arbejdsområder: budget/regnskab,

økonomistyring,personaleadministration

Socialrådgiver Ulla Kjer

Tlf. 70 25 30 68 / [email protected]

Arbejdsområder: rådgivning, vejledning, artik-

ler og foredrag

Kursussekretær Maria Frostholm

Tlf. 20 57 63 30 / [email protected]

Arbejdsområder: kursussekretær, SIKON’s

kurser og konference

Netværksmøde for forældre

Tid:

Den 19. marts, kl. 19.00–21.00

Sted:

Tinghuset, Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde.

Tilmelding:

På mail til [email protected].

Der er altid plads til alle på møderne; tilmeldingen

er for at sikre, at der er deltagere nok til at gennem-

føre møderne.

På vores netværksmøder har du mulighed for at

møde andre forældre, som ofte har de samme el.

lignende udfordringer, som du selv oplever.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Kredsenes

Sociale Historier

AKTIVITETER

-for forældre

En ”Social Historie” skal formidle præcis

social information, sådan at de dele det

dele, det

sociale består af bliver tilgængelige.

af, bliver tilgængelige.

Sociale Historier folder social information ud

og gør informationen:

Konkret

Praktisk

Håndgribelig

Meningsfuld...

Tid: 8. marts 20182018

den 8. marts

Sted: Banestrøget 19 Høje Taastrup

19, Høje Taastrup

Pris: Kr. 2500,-

2.500,-

Incl. materialer + forplejning

Læs mere på:

www.SIKON.dk

t e

han

capret

og kan

søge

s e

fter §41

u ka

å h

ælp

t søg

os soc

ialrådg

er U

la K

jær

2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Publikation: Børn med autisme og skolevægring

Magasinpost SMP

46229

Dato: 24.03.18 i Sorø.

Marathon: 1/4, 1/2, 1/1.

Overskuddet går ubeskåret til børn med autisme

Vi løber for mennesker med autisme

Arrangør: Midt I Marathon Sorø

Midt I Marathon

Sorø