SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Lovudkast - forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, fra justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2017

Formueretskontoret

Mathias Mikkelsen

2017-43-0006

490670

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-

ældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning

fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for

gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og

for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om

overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for

seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timers reglen i sager om

voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. juni 2017 til den 15. au-

gust 2017 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advo-

katrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Seksuelle Overgreb, Center for

Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for Voldtægtsofre (Århus Universi-

tetshospital), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danner,

Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Exitcirklen, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Far, Hjælp

Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL,

Kvinderådet, Landsforeningen (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Lovudkast - forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, fra justitsministeren

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Mødrehjælpen, Offerrådgiv-

ningerne i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tænketanken VM Viden

om Mænd, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet

(Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre og Vestre Landsret,

Sø- og Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår,

Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre (Århus Universi-

tetshospital), Danske Advokater, Danske Regioner, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske Dommerfore-

ning, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen mod

seksuelle overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Politi-

forbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpo-

litisk Forum, Tænketanken VM Viden om Mænd,

Udover de hørte myndigheder, organisationer, mv. har Landsforeningen

Spor afgivet høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt til lovforslaget

Sø- og Handelsretten, byretterne, Danske Regioner, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Erstatningsnævnet

har ikke haft bemærkninger til

forslaget.

Børns Vilkår

er generelt positive over for de foreslåede ændringer og tak-

ker for muligheden for at afgive bemærkninger samt for den prioritering af

området, som både lovforslaget og processen med inddragelse af interes-

senter har været udtryk for.

Center for Seksuelle Overgreb

hilser lovforslaget velkomment og be-

mærker, at tidsfrister i sager om overgreb mod børn er urimelige, bl.a.

fordi børn, der udsættes for overgreb, ofte ikke fortæller om overgrebene

umiddelbart efter, de er begået, og ofte først bliver klar over overgrebets

samlede konsekvenser som voksne.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at regeringen har fokus

på at styrke forholdene for ofre for seksuelle overgreb, og støtter de fore-

slåede ændringer.

Joan-søstrene

bemærker, at lovforslaget indebærer markante forbedringer

af forholdene for seksuelt misbrugte, og fremhæver i den forbindelse fast-

sættelsen af en nedre grænse for tortgodtgørelse, ophævelsen af 72-timers

reglen og afskaffelsen af forældelsesfristerne for gerningsmandens stra-

fansvar og offentlige myndigheders erstatningsansvar.

Mødrehjælpen

mener overordnet, at det er særdeles positivt, at regeringen

ønsker at styrke retssikkerheden for ofre for overgreb mod børn, og at ad-

gangen til at kunne retsforfølge både gerningsmand og myndigheder er

principiel.

Retspolitisk Forening

kan i det hele støtte lovforslaget, da det bl.a. giver

krænkede børn bedre og sikrere rettigheder.

Tænketanken VM Viden om Mænd

bakker op om de foreslåede ændrin-

ger.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at styrelsen forventer en begrænset forø-

gelse af ressourceforbruget som følge af afskaffelsen af forældelsesfri-

sterne for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af

børn og ophævelsen af offererstatningslovens krav om anmeldelse inden

for 72 timer i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn. Sty-

relsen forventer, at forøgelsen vil kunne håndteres inden for domstolenes

eksisterende økonomiske ramme, men forbeholder sig retten til at vende

tilbage, hvis sagsudviklingen viser sig at afvige markant som følge af

lovændringen.

Rigspolitiet

forudsætter i relation til finansieringen af lovforslaget, at der i

forhold til reduktionen af reserven til politiets internationale beredskab på

2,1 mio. kr. årligt er tale om den allerede foretagne reduktion ved FFL18

og ikke en yderligere reduktion.

Justitsministeriet noterer sig høringsparternes generelle opbakning til lov-

forslaget. For så vidt angår Rigspolitiets høringssvar kan Justitsministe-

riet bekræfte, at den reduktion af reserven til politiets internationale be-

redskab, der omtales i lovforslaget, er den reduktion, som er foretaget.

2.2. Straffelovens regler om forældelse af strafansvar i sager om

seksuelt misbrug af børn

2.2.1. Om ophævelsen af forældelsesfristerne

Østre Landsret

bemærker, at det er et retspolitisk spørgsmål, om og i gi-

vet fald hvilken forældelsesfrist der skal gælde for den enkelte forbrydelse,

men at en lang eller ingen forældelsesfrist kan have stor betydning for af-

viklingen af konkrete sager. En afskaffelse af forældelsesfristerne i sager

om seksuelt misbrug af børn vil indebære, at der skabes en kategori af sa-

ger, der typisk vil være karakteriseret af betydelige bevismæssige proble-

mer, da sådanne sager ofte vil skulle afgøres alene på baggrund af anmel-

derens og den påståede gerningsmands forklaring. Østre Landsret finder

det derfor mere nærliggende at tage højde for, at et barn ikke kan forventes

at handle ligeså resolut som en voksen på et seksuelt overgreb, ved at sus-

pendere forældelsesfristen i en passende periode. Samtidig bemærker

Østre Landsret, at en afskaffelse af forældelsesfristerne rejser spørgsmål

om hensigtsmæssigheden ved at straffe en gerningsmand mange år efter

gerningstidspunktet. Østre Landsret anfører, at de nævnte forhold synes at

have været medvirkende til, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1534/2012

om seksualforbrydelser afstod fra at komme med forslag til mere generelle

ændringer af forældelsesreglerne for sådanne forbrydelser.

Vestre Landsret

bemærker, at det er et retspolitisk spørgsmål, om foræl-

delsesfristen skal afskaffes i sager om seksuelt misbrug af børn, men hen-

leder opmærksomheden på de betragtninger, der er anført i Straffelovrå-

dets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, særligt side 745-

750.

Den Danske Dommerforening

tilslutter sig høringssvarene fra de to

landsretter.

Rigsadvokaten

bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristen for ger-

ningsmandens strafansvar må antages at kunne indebære vanskeligheder

for anklagemyndigheden i forhold til at føre det til domfældelse tilstrække-

lige bevis i nogle af de ældre sager om seksuelt misbrug af børn, idet der

ofte ikke vil være andre beviser i sagen end forurettedes forklaring.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det be-

tænkeligt at afskaffe forældelsesfristerne, og henviser til Straffelovrådets

betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser. Der henvises i den for-

bindelse bl.a. til, at det anføres i betænkningen, at jo ældre forhold, der er

tale om, jo større er risikoen for materielt urigtige afgørelser ikke mindst i

sager om seksuelle overgreb, hvor det væsentligste bevis ofte vil være

forurettedes forklaring. Høringsparterne henviser endvidere til, at de nuvæ-

rende regler allerede giver vide muligheder for at behandle meget gamle

overtrædelser, og at de gældende regler sikrer en hensigtsmæssig balance

mellem de særlige hensyn til forurettede og hensynet til at træffe materielt

korrekte afgørelser.

Seksualpolitisk Forum

fraråder med samme argumentation som Advokat-

rådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater en afskaffelse af forældel-

sesfristerne og anfører derudover, at nyttevirkningen af straf for meget

gamle sager er meget lille i relation til almenprævention, gengældelseshen-

syn og individualprævention.

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder

en konkret begrundelse for, hvorfor forældelsesfristerne helt afskaffes. Der

er f.eks. ikke henvist til virkningerne af tidligere lempelser af forældelses-

reglerne eller til de mulige konsekvenser for en seksuelt misbrugt person,

som melder en sag i en sen alder. Offerrådgivningen i Danmark har svært

ved at gennemskue de scenarier, som kan opstå ved en total afskaffelse.

Retspolitisk Forening

bemærker med henvisning til Straffelovrådets be-

tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, at ophævelsen af foræl-

delsesfristerne kan give domstolene særlige problemer mht. beviser og be-

visbedømmelse i sager, der anlægges mange år efter forbrydelsen, men

foreningen har tillid til, at domstolene kan håndtere disse sager på fair vis.

Det Kriminalpræventive Råd

deler Justitsministeriets opfattelse af, at der

bør lægges betydelig vægt på hensynet til barnet ved afvejningen af hensy-

nene for og imod en ophævelse af forældelsesfristerne. Rådet finder ikke,

at en ophævelse af forældelsesfristerne i afgørende grad forringer retssik-

kerheden for tiltalte, idet bevisvurderingen, herunder vurderingen af tro-

værdigheden af vidneudsagn og skyldsspørgsmålet, foretages af domsto-

lene.

Hjælp Voldsofre

er enig i, at hensynet til barnet må gå forud for betragt-

ninger om, at afskaffelsen af forældelse af gerningsmandens strafansvar

skulle kunne føre til øget risiko for materielt urigtige afgørelser. Hjælp

Voldsofre anfører endvidere, at en anmeldelse af et seksuelt overgreb i

barndommen ikke alene forudsætter opnåelse af en vis alder, men også en

vis klarhed og indsigt i, hvilke konsekvenser overgrebet har haft.

Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet er opmærk-

som på de udfordringer, som en ophævelse af forældelsesfristerne for ger-

ningsmandens strafansvar kan give anledning til, og som en række af hø-

ringsparterne gør opmærksom på bl.a. med henvisning til den behandling

af emnet, som Straffelovrådet har foretaget i betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det imidlertid Justitsmini-

steriets opfattelse, at der ved afvejningen af hensynene for og imod en op-

hævelse af forældelsesfristerne i sager om seksuelt misbrug af børn må

lægges betydelig vægt på hensynet til barnet, herunder navnlig at barnet

ofte først som voksen er i stand til at fortælle andre om det seksuelle mis-

brug. De hensyn, der taler imod en sådan ændring af forældelsesfristen,

må derfor vige for dette helt særlige hensyn til barnet, idet der er tale om

særdeles grove forbrydelser. Justitsministeriet noterer sig i øvrigt, at en

række af høringsparterne deler dette synspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

2.2.2. Om forslagets virkningstidspunkt

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

bemærker, at de hensyn, der begrunder en afskaffelse af forældelses-

fristerne i sager om seksuelt misbrug af børn, også gør sig gældende i sa-

ger, som i dag er forældede efter de gældende regler. Høringsparterne me-

ner derfor, at afskaffelsen af forældelsesfristerne bør ske med tilbagevir-

kende kraft.

Justitsministeriet skal bemærke, at ophævelse af forældelsesfristerne for

gerningsmandens strafansvar med tilbagevirkende kraft som foreslået af

høringsparterne ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

2.2.3. Om lovforslagets afgrænsning

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

finder det stærkt beklageligt, at lovforslaget ikke omfatter seksuelle

overgreb mod børn og unge, der falder ind under straffelovens § 232 om

blufærdighedskrænkelser, da ikke blot krænkelser af blufærdigheden, men

også alvorlige seksuelle overgreb mod børn straffes efter bestemmelsen.

Høringsparterne foreslår, at § 232 revideres, således at seksuelle overgreb

mod børn og blufærdighedskrænkelser mod voksne omfattet af bestemmel-

sen adskilles i to selvstændige bestemmelser, samt at forældelsesfristen for

gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelle overgreb mod børn, der

i dag er omfattet af § 232, afskaffes.

Justitsministeriet bemærker, at der ved afgrænsningen af de omfattede

overtrædelser af straffeloven har været foretaget en afvejning af forskel-

lige hensyn for og imod en ophævelse af den strafferetlige forældelsesfrist.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for tillige at

ophæve den strafferetlige forældelsesfrist for blufærdighedskrænkelse.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for overtrædelse af straffelovens § 232

over for et barn under 15 år tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21

år.

2.3. Forældelseslovens regler om forældelse af erstatnings- og godtgø-

relseskrav mod offentlige myndigheder i sager om overgreb mod børn

2.3.1. Om ophævelse af forældelsesfristerne

Retspolitisk Forening

Børns Vilkår

ser positivt på, at lovforslaget er

udvidet i forhold til Justitsministerens oprindelige udspil, således at afskaf-

felsen af forældelsesfristerne gælder for sager om overgreb mod børn ge-

nerelt.

Børnerådet

bemærker, at effekten af en ophævelse af forældelsesfristerne

kan blive modsat den ønskede, idet afskaffelsen kan skabe en forventning

om oprejsning til offeret, som ikke kan imødekommes, fordi bevisbyrden

ikke kan løftes i retten. Børnerådet anerkender dog samtidig de betragtnin-

ger, der er anført i lovforslaget om de særlige hensyn, der gør sig gældende

i forhold til ofre for overgreb.

Mødrehjælpen

er enig i, at bevisbyrden i disse sager kan være vanskelig

af løfte mange år efter et overgreb, men finder, at det er centralt, at myn-

dighedernes ansvar over for ofre for overgreb kan fastholdes.

Hjælp Voldsofre

hilser afskaffelsen af forældelsesfristerne velkommen.

Foreningen bemærker dog for så vidt angår myndigheders ansvarsgrund-

lag, at der ikke – som anført i lovforslaget – kan stilles krav om, at myn-

digheden skal have optrådt culpøst, førend den kan ifalde et erstatnings-

ansvar.

Justitsministeriet anerkender, at det med tiden bliver vanskeligere at løfte

bevisbyrden i de sager om erstatning eller godtgørelse, der er omfattet af

lovforslaget. Justitsministeriet er endvidere meget opmærksom på ikke at

stille ofrene noget i udsigt, som ikke kan blive indfriet. Det er derfor un-

derstreget i bemærkningerne til lovforslaget, at det fortsat vil være hen-

sigtsmæssigt, at sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myn-

digheder indledes så tidligt som muligt. Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår synspunktet om myndighedernes ansvarsgrundlag, skal

Justitsministeriet bemærke, at der ikke med lovforslaget foreslås ændrin-

ger heraf, og at det er ministeriets opfattelse, at såfremt der ikke foreligger

et særligt ansvarsgrundlag, skal de almindelige erstatningsretlige betin-

gelser være opfyldt, herunder at myndigheden har handlet culpøst. Såfremt

der foreligger et særligt ansvarsgrundlag, som det eksempelvis kan være

tilfældet ved overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, er det ikke nødvendigvis et krav, at myndigheden har optrådt culpøst.

2.3.2. Om forslagets virkningstidspunkt

Joan-Søstrene

anfører, at lovforslagets § 5, hvorefter krav, der allerede er

forældede før lovens ikrafttræden, ikke genoplives, er i strid med Østre

Landsrets dom i den såkaldte ”Slagelsesag”. Joan-Søstrene foreslår, at der

i sager om seksuelt misbrug af anbragte børn ikke kan ske forældelse af

det offentliges erstatningsansvar, og at en sådan regel også bør gælde for

sager, hvor misbruget ikke har en sådan karakter, at det er omfattet af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3.

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

bemærker, at afskaffelsen af forældelsesfristerne bør gives tilbage-

virkende kraft, da den er ubetinget til gavn for borgerne, og domstolene

herved alene vil skulle behandle skyldsspørgsmålet og ikke spørgsmål om

forældelse.

Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med

tilbagevirkende kraft – som foreslået af høringsparterne – vil betyde, at

endog meget gamle krav vil kunne indbringes for domstolene. Ofrene vil

imidlertid fortsat skulle kunne dokumentere over for en dommer, at de har

et krav. Dette kan være særligt problematisk i ældre sager, hvor det kan

være forbundet med særlige vanskeligheder at fremskaffe bevismateriale.

Det kan således være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet

kan være begrænset eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed

ikke længere eksistere.

I lovforslaget understreges det derfor også, at det er hensigtsmæssigt, at

sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder indledes

så tidligt som muligt, idet det bliver sværere at løfte bevisbyrden som tiden

går. Af samme grunde foreslås der med lovforslaget alene en ophævelse af

forældelsesfristerne for krav, der ikke allerede er forældede efter de gæl-

dende regler.

For så vidt angår den såkaldte Slagelsesag og lovforslagets forhold til

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention henvises til pkt. 2.3.4 ne-

denfor.

2.3.3. Om forslagets afgrænsning

Joan Søstrene

anfører, at afskaffelsen af forældelsesfristerne for offent-

lige myndigheders erstatningsansvar bør udstrækkes til også at gælde for

overgreb begået mod voksne med betydelig psykiske/kognitive handicap.

Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der ved den foreslåede

ophævelse af forældelsesfristerne er tale om et meget vidtgående skridt, da

det at have forældelsesregler er helt grundlæggende i en retsstat. Når en

ophævelse alligevel foreslås, skyldes det, at der gør sig helt særlige hensyn

gældende i de situationer, hvor en offentlig myndighed har tilsidesat sine

forpligtelser over for et barn, der har været udsat for et overgreb. Dette

skyldes bl.a., at en eventuel erstatningssag mod myndighederne ikke op-

står, før overgrebene kommer for en dag, hvilket ofte først vil ske, når bar-

net er blevet voksent, da barnet typisk først på dette tidspunkt vil være i

stand til at reflektere over overgrebene og over myndighedernes ansvar i

forbindelse hermed. Barnet vil først som voksen være klar over mulighe-

derne for at få erstatning fra myndighederne og have de nødvendige res-

sourcer til at kunne føre en erstatningssag. Ved den foreslåede ophævelse

af forældelsesfristerne tages der således højde for det modningsperspektiv,

som gør sig særligt gældende i de sager, hvor ofret er et barn.

Dette modningsperspektiv gør sig ikke på samme måde gældende, hvor

offeret er en voksen med en betydelig psykisk/kognitiv funktionsnedsæt-

telse. Hertil kommer, at det vil være meget vanskeligt at afgrænse den per-

sonkreds, herunder fastlægge den nødvendige grad af psykisk/kognitiv

funktionsnedsættelse, som en sådan ophævelse af forældelsesfristerne vil

skulle finde anvendelse på.

2.3.4. Forslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovudkastet ikke indehol-

der en redegørelse for de menneskeretlige aspekter af forældelsesreglerne,

herunder de kriterier og forhold, der som følge af de menneskeretlige for-

pligtelser har betydning for myndighedernes afgørelser. Institut for Men-

neskerettigheder bemærker endvidere, at der fortsat kan forekomme sager,

hvor de gældende forældelsesfrister i sager om misbrugte børns civilretlige

krav mod offentlige myndigheder er uforholdsmæssigt korte og vil kunne

udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Instituttet anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger redegøres nær-

mere for menneskerettens betydning for anvendelse af de danske forældel-

sesregler, så det står klart, at forældelsesreglerne skal anvendes med

respekt for Danmarks internationale forpligtelser.

Børns Vilkår

anfører, at bemærkningerne til lovforslaget bør forholde sig

til betydningen af menneskerettighederne i relation til lovforslaget, såvel

som deres betydning for fortolkningen af de gældende forældelsesregler.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, er det hensig-

ten, at sætte fokus på ofre for forbrydelser, at øge retfærdigheden for den

enkelte, og at ofres adgang til erstatning og godtgørelse forbedres. Som

videre anført i pkt. 2.2.3 er det bl.a. hensigten med lovforslaget, at ophæ-

velsen af forældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav, som

udspringer af offentlige myndigheders tilsidesættelse af lovbestemte

forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb be-

gået over for denne, skal finde anvendelse på krav, som opstår efter lovens

ikrafttræden samt krav, som ikke er forældede på tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Baggrunden for den foreslåede ændring er således et politisk ønske om at

stille ofre i overgrebssager bedre i forhold til muligheden for at opnå godt-

gørelse eller erstatning, når der er sket myndighedssvigt.

Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og umenneskelig eller

nedværdigende behandling. Forbuddet mod tortur mv. er absolut. Det føl-

ger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staterne

efter omstændighederne kan have en forpligtelse til positivt at forhindre, at

personer udsættes for behandling i strid med EMRK artikel 3. Det vil efter

omstændighederne – f.eks. som i den såkaldte Slagelsesag – kunne være

tilfældet i sager, hvor børn af deres plejeforældre udsættes for handlinger

omfattet af EMRK artikel 3, og hvor en kommune har undladt at gribe ind

eller har ført et utilstrækkeligt tilsyn med plejeforældrene.

Adgangen til at gøre forældelsesfrister gældende i sager om overtrædelser

af EMRK artikel 3, er reguleret i EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig

rettergang og artikel 13 om retten til effektive retsmidler.

Menneskerettighedsdomstolen har i sager om forældelse af civile krav ud-

talt, at forældelsesregler varetager vigtige legitime hensyn, herunder hen-

synet til at opnå endelig sikkerhed om retstilstanden og til at beskytte po-

tentielle sagsøgte mod gamle krav, som på grund af den forløbne tid er

vanskelige at imødegå. Domstolen har på den baggrund i flere sager fun-

det, at forældelsesfrister i sager om civilretlige krav ikke i sig selv strider

mod artikel 6, jf. f.eks. Stubbings m.fl. mod Storbritannien, dom af 22. ok-

tober 1996, præmis 51. Forældelsesfrister må dog ikke være urimeligt

korte og skal give den berettigede en reel mulighed for at gøre et krav gæl-

dende (krav om proportionalitet).

Efter EMRK artikel 13 skal enhver, hvis rettigheder efter konventionen er

blevet krænket, have adgang til effektive retsmidler herimod for en natio-

nal myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i

embeds medfør. På samme måde som for EMRK artikel 6’s vedkommende

er det overladt til medlemsstaterne at fastsætte processuelle regler for ud-

nyttelse af et retsmiddel, herunder frister.

EMRK, som er gennemført i dansk ret ved inkorporering, kan som en del

af dansk ret påberåbes for og anvendes af de danske domstole og andre

retsanvendende myndigheder. Dansk ret, herunder forældelsesloven, skal

således fortolkes i overensstemmelse med EMRK. Østre Landsrets dom af

14. juni 2017 i den såkaldte Slagelsesag er et eksempel herpå. Dommen

må ses som udtryk for en samlet vurdering af, at det i den konkrete sag

ville være uproportionalt, hvis tortkravene måtte anses for forældede,

hvorfor de danske forældelsesregler ikke fandt anvendelse i sagen. Sagen

er konkret begrundet bl.a. med henvisning til sagsøgernes unge alder, ka-

rakteren af de krænkelser, som de var udsat for under hele deres barndom,

og at der ikke var noget særligt modhensyn at tage til den sagsøgte kom-

mune, som ikke havde taget skridt til at undersøge eller oplyse sagen nær-

mere.

2.4. Erstatningsansvarslovens regler om tortgodtgørelse

2.4.1. Forhøjelse af niveauerne for tortgodtgørelse

Offerrådgivningen i Danmark

kan tiltræde den foreslåede ændring.

Advokatrådet

Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospi-

tal)

er enige i at niveauerne for tortgodtgørelsen bør udvikle sig i takt med

den almindelige lønudvikling.

Hjælp Voldsofre

hilser forhøjelserne af tortgodtgørelsesniveauerne vel-

komment, herunder særligt at der lægges op til højere krænkelsesgodtgø-

relser til børn.

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

er enige i, at der bør ske en generel forhøjelse af tortgodtgørelsesni-

veauerne i sager om seksuelle krænkelser, at der indføres en nedre grænse,

og at tortgodtgørelserne bør udvikle sig i takt med den almindelige lønud-

vikling.

Danske Advokater

bemærker, at det er et politisk valg, hvilket niveau

tortgodtgørelserne bør ligge på, men at det kan diskuteres, om den foreslå-

ede forhøjelse er tilstrækkelig.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der med den foreslåede ændring af

erstatningsansvarsloven tages det fornødne hensyn til den almindelige

lønudvikling, der har fundet sted siden 2002, hvor de nuværende ni-

veauer for tortgodtgørelse blev fastlagt. Forslaget sikrer samtidig, at ni-

veauerne ikke fremover stagnerer, men derimod udvikler sig i takt med den

almindelige lønudvikling.

2.4.2. Udvidelse af forslaget

Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospital)

mener ikke, at

der bør være en fast differentiering mellem godtgørelsens størrelse ved for-

søg på voldtægt og fuldbyrdet voldtægt, da de psykiske konsekvenser ved

et forsøg på voldtægt kan være lige så alvorlige som ved fuldbyrdet

voldtægt. I stedet bør godtgørelsens størrelse fastsættes efter en konkret

vurdering af sagen, herunder risikoen for varige mén.

Hjælp Voldsofre

anfører, at lovforslaget bør forholde sig specifikt til ni-

veauernes størrelse for fuldbyrdet voldtægt begået efter henholdsvis straf-

felovens § 216, stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, idet Hjælp

Voldsofre ikke finder det rimeligt, at der i retspraksis synes at være store

udsving i størrelsen af godtgørelsen afhængig af, om forholdet falder under

stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at vurderingen af, på hvil-

ket specifikt niveau tortgodtgørelserne i sager om seksuelle krænkelser bør

ligge, for at de opleves rimelige, er særdeles vanskelig at foretage, idet

den tort, der er lidt, ikke kan opgøres i et bestemt pengebeløb. Det er der-

for i sidste ende en politisk vurdering, hvilket niveau godtgørelserne bør

ligge på. Hensigten med at forhøje tortgodtgørelsesniveauet for sager om

fuldbyrdet voldtægt med ca. 2/3 er imidlertid at afspejle disse forbrydel-

sers særligt alvorlige karakter.

Justitsministeriet bemærker dernæst, at den foreslåede ændring af erstat-

ningsansvarsloven har til formål at sikre en generel forhøjelse af tortgodt-

gørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser. Derudover har æn-

dringen til formål at gøre det klart, at domstolene ved udmålingen af tort-

godtgørelse i sager om seksualforbrydelser fremover bør tage hensyn til

den lønudvikling, der har været siden 2002-ændringen af erstatnings-

ansvarsloven, hvilket endvidere har til formål at sikre, at tortgodtgørelses-

niveauerne ikke stagnerer på 2017-niveau. Det er imidlertid justitsministe-

riets opfattelse, at det fortsat bør være op til domstolene at træffe afgørelse

om tortgodtgørelsens størrelse i den konkrete sag.

2.4.3. Om forslagets afgrænsning

Børns Vilkår

ser meget positivt på forslaget om en minimumsgrænse for

tortgodtgørelse i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, men

ser gerne, at minimumsgrænsen udstrækkes til også at gælde i sager om

andre overgreb end seksuelle.

Justitsministeriet skal bemærke, at formålet med at fastsætte en minimums-

grænse i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, som strækker

sig over en årrække, og hvor forurettede har et tillids- eller afhængigheds-

forhold til gerningsmanden, er at modvirke, at der i disse meget kræn-

kende sager tilkendes tortgodtgørelser, som af ofrene opleves som urime-

ligt lave.

2.4.4. Om domstolenes skøn i sager om seksuelt misbrug af børn

Danske Advokater

bemærker, at det bør overvejes at angive mere præcist,

hvilken betydning de momenter, som domstolene ifølge lovforslaget kan

lægge vægt på ved fastsættelsen af tortgodtgørelsen, bør have.

Hjælp Voldsofre

bemærker, at der i praksis kan blive tvivl om, hvornår

der er tale om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og minimums-

grænsen på 150.000 kr. skal finde anvendelse. Lovforslaget giver dermed

domstolene relativt stor magt til at lægge niveauet for krænkelsesgodtgø-

relser, og det går således fra at være et politisk spørgsmål til at blive af-

gjort af retspraksis.

Justitsministeriet skal bemærke, at formålet med lovforslaget ikke er at

fratage domstolene deres skøn i sager om seksuelle krænkelser af børn,

men derimod at anvise en række momenter, som bør tillægges betydning

ved fastsættelsen af tortgodtgørelse. Lovforslagets opregning af disse er

ikke udtømmende, og er i vidt omfang udtryk for momenter, der allerede i

dag indgår ved domstolenes behandling. Opregningen har imidlertid til

formål at sikre, at domstolene inddrager relevante omstændigheder ved

fastsættelsen af tortgodtgørelsens størrelse i den konkrete sag.

2.4.5. Forslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

Børns Vilkår

bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør om-

tales, hvilken betydning praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol skal tillægges ved udmåling af godtgørelse, idet det er Børns Vil-

kårs opfattelse, at sager om erstatning for offentligt omsorgssvigt må for-

ventes i vidt omfang at inddrage menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i lovbemærkningerne

tilføjes, at domstolene ved udmåling af tortgodtgørelsens størrelse i sager

om myndigheders ansvar, som udspringer af overgreb begået mod børn,

skal inddrage praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om

udmåling af godtgørelse.

Justitsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ændring af erstatnings-

ansvarslovens § 26 regulerer offerets krav på tortgodtgørelse fra ger-

ningsmanden i anledning af den retsstridige krænkelse, som offeret har

været udsat for. Ændringen vedrører ikke et eventuelt krav på godtgørelse,

som offeret har mod en offentlig myndighed i anledning af myndighedens

svigt over for offeret. Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at

redegøre nærmere for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-

sis for udmåling af godtgørelse i denne del af lovforslaget.

Justitsministeriet er dog enig i, at domstolene ved udmåling af godtgørel-

sens størrelse i anledning af offentlige myndigheders svigt overfor et barn,

der har været udsat for et overgreb, bør inddrage praksis fra Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstol, og at dette også sker i praksis, jf. Østre

Landsrets afgørelse i den såkaldte ”Slagelsesag”, hvor retten tilkendte en

godtgørelse for kommunens overtrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 3, jf. princippet i erstatningsansvarslovens §

26, og udtalte, at godtgørelsen størrelsesmæssigt burde tage udgangspunkt

i udmålingspraksis ved Menneskerettighedsdomstolen.

2.5. Offererstatningslovens 72-timers regel i sager om voldtægt, incest

og seksuelt misbrug af børn

2.5.1. Ophævelse af 72-timers reglen for visse sager

Center for Seksuelle Overgreb

Center for Voldtægtsofre (Århus

Universitetshospital)

hilser ændringen velkommen og bemærker bl.a., at

ofre for seksuelle overgreb ofte er så traumatiserede af overgrebet, at de

ikke er i stand til at overholde en tidsfrist, og at der med ophævelsen af

reglen tages hensyn til de alvorlige psykiske reaktioner et seksuelt over-

greb kan have.

Børnerådet

hilser forslaget velkommen, idet den gældende regel ikke ta-

ger fornødent hensyn til børns særligt sårbare konstitution.

Børns Vilkår

bakker op om den foreslåede ændring og henviser særligt til

Erstatningsnævnets praksis på området.

Institut for Menneskerettigheder

finder generelt den foreslåede ændring

positiv, idet ændringen vil finde anvendelse på skader forvoldt ved over-

trædelser, der er begået to år før lovændringens forventede ikrafttræden,

samt at Erstatningsnævnet af egen drift vil genoptage tidligere afviste sa-

ger.

Hjælp Voldsofre

forventer, at ophævelsen af offererstatningslovens 72-ti-

mers regel vil få betydning for adskillige forurettede, der kan få erstatning,

selvom de ikke har indgivet anmeldelse inden for 72 timer, men håber

samtidigt ikke, at ophævelsen medfører, at Erstatningsnævnet i højere grad

vil meddele afslag på erstatning og godtgørelse med henvisning til, at der

ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en forbrydelse har fundet sted.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at den foreslåede

ændring er unødvendig, idet offererstatningsloven allerede i dag indehol-

der en dispensationshjemmel, som i vidt omfang anvendes i praksis.

Justitsministeriet skal bemærke, at ophævelsen af 72-timersreglen har til

formål at forbedre bl.a. voldtægtsofres mulighed for at få adgang til er-

statning og godtgørelse. Den foreslåede ændring har således til formål at

sikre, at alle ofre i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn

ikke risikerer at få deres krav på erstatning afvist, fordi de ikke har an-

meldt forbrydelsen inden for en tidsfrist og ikke opfylder betingelsen for at

få dispensation fra anmeldelsesfristen.

2.5.2 Forslagets afgrænsning

Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospital)

bemærker, at

lovforslaget ikke forholder sig til sager om forsøg på voldtægt, men at de

samme grunde for ophævelse af reglen i sager om voldtægt gør sig gæl-

dende i sager om forsøg på voldtægt, idet der kan gå uger, måneder eller år

før en person udsat for voldtægt eller forsøg herpå er klar til at anmelde

hændelsen.

Offerrådgivningen i Danmark

finder, at 72-timers reglen bør ophæves i

alle sager.

Hjælp Voldsofre

opfordrer Justitsministeriet til at se på en ophævelse

eller udvidelse af 72-timers reglen i sager, der vedrører andre personfor-

brydelser.

Som det fremgår af afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er der vægtige grunde der taler for, at en politianmeldelse skal ske hurtigt.

Justitsministeriet har imidlertid – på baggrund af Rigspolitiets opgørelse

over anmeldelser i voldtægtssager, som er nævnt i lovforslaget – fundet, at

hensynet til den særlige situation som ofre for voldtægt befinder sig i, og

som i vidt omfang fører til, at offeret først anmelder forbrydelsen til poli-

tiet senere end 72 timer efter gerningstidspunktet, kan begrunde, at anmel-

delsesfristen helt bør ophæves i sager om voldtægt. Efter Justitsministeri-

ets opfattelse gør de samme hensyn sig også gældende i sager om incest og

seksuelt misbrug af børn, som også er præget af, at forbrydelsen ofte først

sent kommer til politiets kendskab. Justitsministeriet har derfor fundet, at

anmeldelsesfristen på 72 timer også bør ophæves for disse sager.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ophævelsen af 72-timers reglen

også omfatter sager om forsøg på voldtægt, incest og seksuelt misbrug af

børn.

Endelig bemærkes det, at Erstatningsnævnet fortsat vil have mulighed for

at dispensere fra kravet om anmeldelse inden for 72 timer, hvis forholdene

taler for det.

2.5.3. Forslagets virkningstidspunkt

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

bakker op om den foreslåede ophævelse, men mener, at den bør ske

med tilbagevirkende kraft.

Justitsministeriet skal bemærke, at der med lovforslagets § 5, stk. 5, alle-

rede er givet ophævelsen af 72-timers reglen en vis tilbagevirkende kraft,

idet ophævelsen også finder anvendelse på skader, der er forvoldt ved

overtrædelser, der er begået indtil 2 år forud for lovens ikrafttræden. Det

er Justitsministeriets opfattelse, at der hermed er taget det fornødne hen-

syn til ældre sager.

Det bemærkes i øvrigt, at Erstatningsnævnet af egen drift vil genoptage

tidligere sager, hvor der er givet afslag på offererstatning, og afslaget

skyldes, at offeret havde anmeldt forbrydelsen til politiet senere end 72 ti-

mer efter gerningstidspunktet. Endelig bemærkes det, at Erstatningsnævnet

fortsat vil have mulighed for at dispensere fra kravet om anmeldelse inden

for 72 timer, hvis forholdene taler for det.

2.6. Øvrige forslag

2.6.1. Forslag om yderligere initiativer i form af rådgivning mv.

Offerrådgivningen i Danmark, Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb og Landsforeningen Spor

bemærker, at der bør fokuseres på

den hjælp, der tilbydes ofre, og at de nuværende tilbud bør udvides og

styrkes, herunder tilbud om grundig rådgivning og bisidderhjælp inden en

evt. anmeldelse.

Seksualpolitisk Forum

opfordrer regeringen til at fokusere på at udvide

mulighederne for, at ofre for seksuelle overgreb kan søge rådgivning og

økonomisk hjælp til behandling, herunder psykologstøtte.

Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at regeringen har fokus på, at

der ydes rådgivning og støtte til ofre for seksuelle overgreb, og der findes i

dag allerede en række initiativer på området. Politiet og anklagemyndig-

heden har en særlig vejledningspligt, når de er i kontakt med ofre for

seksuelle overgreb, og skal bl.a. vejlede om muligheden for støtte ved of-

ferrådgivning. I alle politikredse er der etableret offerrådgivninger, der

tilbyder personlige samtaler og støtte til dem, der henvender sig. Offerråd-

givningerne vejleder også om de hjælpeforanstaltninger, der findes af læ-

gelig, psykologisk, social og juridisk karakter. Politiet skal endvidere vej-

lede om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat samt om mulig-

hederne for at få erstatning fra gerningsmanden eller staten (efter reglerne

i offererstatningsloven). Det bemærkes, at der i alle politikredse er sær-

skilte lister med bistandsadvokater, som muliggør at der hurtigt kan etab-

leres kontakt til en bestemt bistandsadvokat, før offeret præsenteres for

muligheden for at lade sig bistå.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at ofre for seksuelle overgreb i dag

kan modtage tilskud til psykologbehandling efter Sundheds- og Ældremini-

steriets regler om tilskud til psykologbehandling for særligt udsatte per-

songrupper. Ofre for seksuelle overgreb kan således få dækket 60 pct. af

udgifterne til psykologbehandling. Derudover er der mulighed for gratis

behandling bl.a. på Videnscenter for Seksuelle Overgreb og Center for

Voldtægtsofre.

2.6.2. Oprettelse af fond til udbetaling af erstatning og godtgørelse

anfører, at en afskaffelse af forældelsesfristerne ikke vurderes at ville

føre til, at kommunerne i langt højere grad end hidtil vil kunne indgå forlig

og dermed undgå, at der føres retssager om krav på erstatning eller godtgø-

relse. KL vurderer endvidere, at afskaffelsen vil kunne medføre flere rets-

sager om sådanne krav, hvilket vil indebære anvendelse af betydelige of-

fentlige midler til at føre disse sager, hvilket KL finder uhensigtsmæssigt.

KL opfordrer derfor til, at der etableres en fond, der kan stå for udbetaling

af erstatning og godtgørelse til personer, der som børn har været udsat for

overgreb, inspireret af den ordning som kendes fra Offererstatningsloven.

Justitsministeriet bemærker, at det for mange af de børn, som den foreslå-

ede ordning er rettet imod, ikke i første række drejer sig om et behov for

økonomisk godtgørelse, men derimod om et behov for at placere et ansvar

for det svigt, de har oplevet. En offerfond tilgodeser ikke dette behov. Ju-

stitsministeriet finder på den baggrund, at sager om erstatning og godtgø-

relse fortsat bør behandles i domstolssystemet.

2.6.3. Om modregning i tortgodtgørelser

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb

Landsforeningen

Spor

anfører, at det bør indskærpes over for kommunerne, at tortgodtgø-

relser ikke må modregnes i kontanthjælp, uddannelseshjælp og lignende

ydelser, og at det bør undersøges i hvilket omfang, sådanne afgørelser er

blevet truffet.

Justitsministeriet skal bemærke, at høringsparternes forslag falder uden

for lovforslagets rammer.

Det kan dog i øvrigt oplyses, at det fremgår af § 14, stk. 5, i lov om aktiv

socialpolitik, at i kontanthjælpssystemet ser kommunen bort fra formue,

som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for ikke-økonomisk

skade. Det fremgår af vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv

socialpolitik til lovens § 14, stk. 5, punkt 77, at "der kan være tale om

godtgørelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, erstat-

ningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning". Spørgsmålet om,

hvorvidt man kan se bort fra godtgørelse for tort, ses ikke yderligere afkla-

ret i forarbejderne til loven. Spørgsmålet ses heller ikke afklaret i Ankesty-

relsens Principafgørelser

Lov om aktiv socialpolitik henhører under Beskæftigelsesministeriet. Det

er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en godtgørelse for tort udbetalt

efter erstatningsansvarslovens § 26 eller anden lovgivning må anses for at

være en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, og godtgørelse for tort er

derfor omfattet af § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeriet har ikke på baggrund af de foreliggende oplys-

ninger grund til at antage, at kommunerne ikke generelt overholder reg-

lerne. Da det fremgår direkte af vejledningen, at der skal ses bort fra f.eks.

godtgørelser efter erstatningsansvarsloven, kan Beskæftigelsesministeriet

henvise hertil.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast der blev sendt i høring den 13. juni 2017, inde-

holder det fremsatte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer.

Der er dog foretaget visse mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-

rakter, bl.a. er begrebet ”offentlig myndighed” i den foreslåede ændring af

forældelseslovens § 3 erstattet med ”forvaltningsmyndighed”. Der er ikke

hermed tilsigtet nogen ændring af bestemmelses anvendelsesområde.

Det bemærkes i øvrigt, at der, efter lovforslaget har været sendt i høring, er

indføjet et forslag til ændring af § 11, stk. 2, i lov om erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Der er tale om en tek-

nisk ændring, som har til formål at sikre, at det er den minister, som Anke-

styrelsen hører under, som indstiller medlemmer til Erstatningsnævnet.