SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 199
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Åben høring i SOU om plejefamilieområ-

det.

21. marts 2018 kl. 13.05

10 minutter

Landstingssalen på Christiansborg

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

[Indledning]

Først vil jeg gerne takke udvalget for at have organiseret denne

høring her i dag.

Plejefamilieområdet er noget, vi i Folketinget – på tværs af partier

- over de senere år har haft et særligt øje til. Det har vi, fordi vi

ved, hvor vigtigt en tryg og stabil opvækst med nære relationer til

omsorgsfulde voksne er for at sikre en god og selvstændig vok-

sentilværelse.

[Styrken ved plejefamilier]

For mig som konservativ er familien er det vigtigste i et barns liv.

Desværre er der nogle børn, der ikke kan bo hos deres forældre,

fordi forældrene ikke magter opgaven. De børn skal som ud-

gangspunkt tilbydes et trygt og familielignende alternativ, i net-

værket eller hos en plejefamilie.

For den helt store styrke ved plejefamilien som anbringelsessted

er, at det giver børn, der ikke kan bo hos deres egne forældre,

mulighed for en opvækst i familielignende rammer med nære sta-

bile relationer til voksne og en hverdag, der ligner andre børns.

Selvfølgelig er der børn, fx børn med meget specialiserede be-

handlingsbehov, som ikke vil have glæde af at bo i en plejefamilie.

De skal naturligvis skal anbringes på en døgninstitution eller et

opholdssted, som har de særlige kompetencer, der skal til for at

sikre barnet udvikling og trivsel.

[Plejefamilier skal være godt klædt på]

64 pct. af alle anbringelser sker i dag i en plejefamilie. Og heldig-

vis har vi i Danmark tusindvis af engagerede og dygtige plejefami-

lier, der her dag løfter en stor og vigtig opgave.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

For som plejefamilie åbner man sit hjem over for børn, som har

fået en rigtig svær start på livet. Derfor skal plejefamilier være

godt klædt på. Ellers risikerer vi ganske enkelt, at anbringelserne

bryder sammen.

Plejefamilier må ikke opleve, at de ikke er godt nok rustede eller

føle sig utrygge og overladt til sig selv. De skal have den løbende

støtte, som de har brug for til at kunne klare hverdagens udfor-

dringer. Og hvis et barn i en plejefamilie har behov for mere pro-

fessionel støtte eller behandling, så skal der sættes ind med be-

handling til barnet samtidig med, at barnet bor hos plejefamilien.

[Stor forskel på plejefamilier]

Når flere børn i dag anbringes i plejefamilier, så betyder det også,

at plejefamilierne i dag løser meget forskellige opgaver. Det er vig-

tigt at huske, når vi snakker om området. For nogle er der tale om

en opgave, som kræver helt særlige kompetencer og måske en

særlig uddannelse, fordi barnet har nogle særlige behov. For an-

dre er hovedopgaven at sørge for, at barnet udvikler sig positivt og

får en opvækst i trygge stabile rammer.

Almindelige plejefamilier skal ikke kunne løse alle opgaver og væ-

re egentlige behandlere. For børn er – uanset deres behov – først

og fremmest

børn

med behov for en tryg opvækst i en kærlig fami-

lie. Hvis de har behov for en specialiseret indsats, så er det vigti-

ge, at de får den indsats – ikke at den ydes af plejefamilien. I ste-

det kan behandlingen gives sideløbende, fx en psykolog eller af

en professionel institution.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

[Stort fokus på at styrke plejefamilieområdet de senere år]

I takt med udviklingen har Folketinget de senere år gjort rigtig

meget for at styrke plejefamilieområdet. Med satspuljeaftalen for

2015 afsatte alle partier undtaget Enhedslisten knap 81 mio. kr. til

et løft af området og igen med satspuljeaftalen for 2018, hvor vi

afsatte knap 74 mio. kr. til at sikre mere kvalitet i plejefamiliean-

bringelserne og understøtte, at plejefamilierne fremover rustes

bedre til opgaven.

Den seneste aftale omfatter bl.a. en justering af lovgivningen, hvor

vi indfører tre nye klart definerede plejefamilietyper, der matcher

børnenes forskellige behov bedre. På den måde får kommunerne

bedre mulighed for at vælge den rigtige familie, hvad enten barnet

har komplekse behov eller ej. Og barnet får den støtte, det har

brug for.

Derudover indfører vi et nyt, vidensbaseret grundkursus for pleje-

familierne og et tæt støttet opstartsforløb, som hjælper familierne

med at håndtere den første tid af anbringelsen, som også er den

sværeste, og hvor der sker de fleste sammenbrud.

Jeg vil også gerne fremhæve det initiativ, der styrker samarbejdet

mellem plejefamilier og døgninstitutioner. For i takt med, at flere

børn anbringes i plejefamilier, er flere af dem naturligvis også me-

re behandlingskrævende. Med samarbejdet kan plejefamilier med

mere behandlingskrævende børn få adgang til et større fagligt mil-

jø, hvor de kan få støtte og sparring fra højt kvalificeret personale,

der har stor viden om de udfordringer, familierne kan ramme ind i.

Og for børnene giver det bedre behandlingsmuligheder. Plejefami-

lierne kan på den måde få støtte på en helt ny og væsentlig måde,

og det vil komme både børn og plejefamilier til gavn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

[Uenigheder om løn og vilkår]

Der har været for meget uro på plejefamilieområdet de senere år

på grund af konflikter omkring løn og vilkår. Konflikter der i sidste

ende risikerer at gå ud over barnet. Det er naturligvis ikke hold-

bart.

Dét, som kommunerne og plejefamilierne skal gøre for at undgå

konflikter, er, at indgå klare aftaler om rammerne og vilkårene for

samarbejdet allerede når samarbejdet indledes.

Der bør fx laves klare aftaler om vederlagets størrelse, hvornår og

hvordan vederlaget evt. skal genforhandles, hvilken støtte og su-

pervision, plejefamilien har behov for under anbringelsen, og om

forventningerne til samarbejdet med de biologiske forældre.

Samtidig er det min klare forventning, at det med indførelsen af de

nye plejefamilietyper, vil blive langt klarere, at børnenes behov,

kravene til plejefamilien og støtten til og vilkårene for plejefamilier-

ne skal følges ad.

Det må aldrig være sådan, at barnet kan komme i klemme i en

strid mellem plejefamilien og kommunen om fx løn. Det vigtigste

er barnets trivsel, og at der er ro og stabilitet omkring det anbragte

barn.

[Afrunding]

Så vi har altså sat en del – synes jeg selv – gode initiativer i gang

på området, som vi også skal give tid til at virke. Senest med afta-

len i efteråret, som jeg er overbevist om vil give området et mærk-

bart løft. Det betyder ikke, at der ikke er rum for forbedringer. For

det er der.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 199: Børne- og socialministerens talepapir fra høringen den 21. marts 2018 om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Derfor har vi i satspuljekredsen også besluttet, at vi vil fortsætte

drøftelserne af anbringelsesområdet her i foråret. Målet med drøf-

telserne er at diskutere, hvad der skal til for at sikre stabilitet og

kontinuitet i opvæksten for udsatte børn og unge. Drøftelserne vil

bl.a. omhandle aflønning af plejefamilier, stabilitet og kontinuitet i

anbringelsen og anbringelsessituationens betydning for barnets

biologiske forældre, familie og øvrige netværk samt plejeforældre.

De drøftelser ser jeg frem til.

Tak for ordet.