SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

viden fra puljer på

socialområdet

Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet

Børne- og socialministerens redegørelse af 19. januar 2018

13. februar 2018

RN 301/18

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som børne- og socialministeren har

iværksat og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens

konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Børne- og socialministeren tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes be-

mærkninger til efterretning. Ministeren konstaterer, at Statsrevisorerne og Rigsrevi-

sionen har rejst en række relevante kritikpunkter, som Børne- og Socialministeriet har

truffet foranstaltninger for at udbedre.

Børne- og socialministeren er meget enig i, at det er vigtigt, at socialpolitikken er vi-

densbaseret, og finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad, end det har væ-

ret tilfældet, er blevet målt effekt af de midler, der bruges på sociale indsatser og ud-

viklingen af samme. Ministeren understreger samtidig, at det er vigtigt, at Børne- og

Socialministeriet har et fokus, der er bredere end effektmåling af borgerrettede ind-

satser, når ministeriet skal sikre en vidensbaseret socialpolitik. Rigsrevisionen er enig

i ministerens betragtninger om, at vidensbaserede samarbejdsmodeller, organisations-

former og styringsredskaber udgør en vigtig del af en vidensbaseret socialpolitik. Rigs-

revisionen finder det positivt, at ministeren har en målsætning om at udvikle flere me-

toder og indsatser med dokumenteret effekt.

Rigsrevisionen finder Børne- og Socialministeriets indsats for at sikre, at individdata

fra puljerne bliver gemt hos Danmarks Statistik, tilfredsstillende og vurderer, at den-

ne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Socialstyrelsen er ved at rette op på den manglende lagring af data hos Danmarks

Statistik. Dette arbejde vil snarest være tilendebragt.

Socialstyrelsen vil fremadrettet sikre, at relevante data bliver lagret hos Danmarks

Statistik, når der er et lovligt formål hermed.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Børne- og Socialministeriets arbejde med at udmønte en større andel af puljer, der

skal give viden om effekt

Børne- og Socialministeriets arbejde for at sikre, at der for effektpuljer efter afprøv-

ningsfasen er dokumenteret viden om effekt

Børne- og Socialministeriets arbejde for at gøre ministeriets forhandlingsoplæg

med puljeforslag til satspuljeaftalen mere gennemsigtigt, så det bedre understøt-

ter prioritering af puljer, der giver viden om effekt

Børne- og Socialministeriets indsats for på systematisk vis at samle viden fra pulje-

evalueringer, herunder sikre, at Vidensportalen giver aktuel viden om, hvad der

virker på socialområdet.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i november 2017 en beretning om viden fra puljer på socialområdet.

Beretningen handlede om Børne- og Socialministeriets indsats for at opbygge viden, her-

under viden om effekt, der viser, om ministeriets projektpuljer lever op til deres formål om

at støtte udsatte borgere. Disse projektpuljer er for størstedelens vedkommende finansie-

ret af satspuljen. Ministeriet udmøntede i perioden 2012-2017 i gennemsnit 11 % af sats-

puljemidlerne som effektpuljer, som er puljer til udvikling af sociale metoder, der er velbe-

skrevne, omkostningseffektive og har dokumenteret effekt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Børne- og Socialministeriet ikke

i tilstrækkelig grad har sikret, at effektpuljerne lever op til hensigten om at skabe viden om

effekten af sociale indsatser. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at ministeriet ikke

har etableret et overblik og på systematisk vis opsamlet viden om, hvilke sociale indsatser

der virker.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af børne- og socialministerens redegørelse

Puljer, der skal give viden om effekt

5. Statsrevisorerne bemærkede, at Børne- og Socialministeriet har udmøntet relativt få pul-

jer, som skal give viden om effekt.

Det fremgik også af beretningen, at Børne- og Socialministeriet i perioden 2012-2017 i gen-

nemsnit blot udmøntede 11 % af midlerne fra satspuljen som effektpuljer. Rigsrevisionen

anbefalede, at ministeriet kan gøre det til en fast praksis, at en minimumsprocent af ministe-

riets puljeforslag er effektpuljer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

6. Børne- og socialministeren er enig i, at socialpolitikken skal være mere vidensbaseret, og

at denne målsætning indebærer et behov for at udvikle flere metoder og indsatser med do-

kumenteret effekt. Ministeren oplyser, at der med de seneste satspuljeaftaler er blevet iværk-

sat tiltag for at udvikle virksomme metoder og indsatser på socialområdet. Fx er der med

satspuljeaftalen for 2017 iværksat et udviklings- og investeringsprogram, der årligt skal fi-

nansiere udvikling af indsatser for grupper af udsatte voksne mfl. med effekt for den enkelte

borger. Ministeren vil i sin dialog med de politiske partier fortsat styrke fokus på udviklingen

af en mere vidensbaseret socialpolitik, herunder brugen af effektvurderinger, hvor det er re-

levant, bl.a. i forbindelse med de årlige satspuljeaftaler. Ministeren oplyser videre, at Børne-

og Socialministeriet i 2017 udarbejdede

Strategi for udvikling af sociale indsatser.

Strategi-

en skal understøtte, at hjælpen til socialt udsatte og mennesker med handicap bygger på

viden om, hvad der virker. Med strategien tager udviklingen af indsatser på socialområdet

også udgangspunkt i lovende praksis i kommunerne, og Socialstyrelsen har udviklet en ty-

pologi til at identificere lovende praksis. Kernen i strategien er en fasemodel, der beskriver,

at effektpuljer fremadrettet skal gennemløbe en screeningsfase, en modningsfase, en af-

prøvningsfase og en udbredelsesfase.

Endelig pointerer børne- og socialministeren, at vidensbaseret socialpolitik ikke kun drejer

sig om borgerrettede metoder, men også om at udvikle og udbrede vidensbaserede sam-

arbejdsmodeller, organisationsformer og styringsredskaber.

7. Rigsrevisionen finder det positivt, at børne- og socialministeren har iværksat tiltag for at

udvikle virksomme metoder og indsatser, der skal medvirke til en mere vidensbaseret social-

politik. Rigsrevisionen erklærer sig enig i ministerens betragtninger om, at vidensbaserede

samarbejdsmodeller, organisationsformer og styringsredskaber udgør en vigtig del af en vi-

densbaseret socialpolitik. Rigsrevisionen finder samtidig, at dette arbejde ikke mindsker be-

hovet for at udvikle borgerrettede metoder med en påvist effekt. Rigsrevisionen vil fortsat føl-

ge Børne- og Socialministeriets arbejde med at øge andelen af puljer, som skal føre til viden

om effekt.

Evalueringer af effektpuljer

8. Statsrevisorerne bemærkede, at ingen af de evalueringer af effektpuljer, som Rigsrevisio-

nen har gennemgået, lever op til gængse præmisser for effektmåling. Der er dog gode ek-

sempler på effektmåling blandt Børne- og Socialministeriets andre puljer.

Det fremgik således af beretningen, at selv om effektmåling på socialområdet kan være van-

skeligt, findes der gode eksempler, som skaber vigtig viden. Der findes både eksempler på

evalueringer, der dokumenterer, at den afprøvede indsats har haft en positiv effekt, og ek-

sempler på, at indsatsen kan forringe situationen for de udsatte borgere, der modtog indsat-

sen.

9. Børne- og socialministeren finder det bemærkelsesværdigt, at ingen af de gennemførte

evalueringer af effektpuljer i Rigsrevisionens stikprøve lever op til de anvendte kriterier for

effektmåling. Ministeren oplyser, at Børne- og Socialministeriet bør sigte mod, at alle meto-

der, som indgår i den nationale metodeudvikling (effektpuljer), bliver vurderet i forhold til de-

res effekt for borgerne.

Børne- og socialministeren oplyser desuden, at den nye strategi for udvikling af sociale ind-

satser betyder, at effektpuljer i afprøvningsfasen vil blive effektmålt, hvis der ikke allerede

findes dokumenteret effekt for indsatsen, og når den viden, man kan opnå, står i rimeligt for-

hold til de resurser, der skal anvendes på effektmålingen. Endelig oplyser ministeren, at So-

cialstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremadrettet vil have yderligere fokus på bedst muligt

at understøtte udvikling af viden om effekt. Socialstyrelsen har i den forbindelse bekræftet,

at styrelsen for puljer, der skal effektmåles, vil sikre et design, der bedst muligt understøtter

viden om effekt.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

10. Rigsrevisionen finder det positivt, at børne- og socialministeren ønsker at sigte mod, at

der for effektpuljer efter afprøvningsfasen er dokumenteret effekt for borgerne. Rigsrevisio-

nen vil fortsat følge Børne- og Socialministeriets arbejde med at vurdere effekten af afprø-

vede borgerrettede metoder.

Gennemsigtighed i forhandlingsoplæg med puljeforslag

11. Statsrevisorerne bemærkede, at Børne- og Socialministeriets forhandlingsoplæg med

puljeforslag til satspuljeaftalen kan blive mere gennemsigtigt, så det bedre understøtter pri-

oritering af puljer, der giver viden om effekt.

12. Børne- og socialministeren er enig i, at Folketingets partier skal have det bedst mulige

grundlag for at prioritere anvendelsen af midlerne i satspuljen. Derfor udarbejder ministeriet

et omfattende materiale til brug for de årlige satspuljeforhandlinger. Ministeren oplyser, at

hun vil arbejde videre med at gøre materialet til de kommende års satspuljeforhandlinger

endnu mere gennemsigtigt, så det tydeligt fremgår, i hvilken grad initiativerne vil fremme en

mere vidensbaseret og virksom indsats på socialområdet.

13. Rigsrevisionen finder det positivt, at børne- og socialministeren vil arbejde for et mere

gennemsigtigt forhandlingsoplæg til satspuljeforhandlingerne. Rigsrevisionen vil fortsat føl-

ge Børne- og Socialministeriets indsats med at øge gennemsigtigheden af forhandlingsop-

lægget med puljeforslag.

Lagring af individdata

14. Statsrevisorerne bemærkede, at Børne- og Socialministeriet ikke har levet op til sin stra-

tegi om at gemme individdata fra puljerne hos Danmarks Statistik, hvilket vanskeliggør må-

ling af langtidseffekter.

15. Børne- og socialministeren anerkender, at Socialstyrelsen ikke konsekvent har lagret

individdata fra afsluttede evalueringer hos Danmarks Statistik, som det var hensigten i So-

cialstyrelsens evidenspolitik

Viden til Gavn

fra 2013. Socialstyrelsen er ved at rette op på

den manglende lagring af data hos Danmarks Statistik. Dette arbejde vil snarest være til-

endebragt. Socialstyrelsen vil desuden fremadrettet sikre, at relevante data bliver lagret hos

Danmarks Statistik, når der er et lovligt formål hermed. Endelig har Socialstyrelsen ultimo

2017 udarbejdet en dataguide, som beskriver procedurer for, hvordan styrelsen skal sikre

valide data i alle relevante projekter fremadrettet.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at børne- og socialministeren har iværksat

initiativer for at rette op på manglende lagring af data og forbedre den fremadrettede prak-

sis. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Systematisk vidensopsamling

17. Statsrevisorerne bemærkede, at Børne- og Socialministeriets vidensopsamling af eva-

lueringsresultater på tværs af puljer har været utilstrækkelig. Fx er ministeriets Videnspor-

tal ikke som forudsat opdateret med aktuel viden om, hvad der virker på socialområdet.

Det fremgik også af beretningen, at Børne- og Socialministeriet i en periode på 2 år mel-

lem 2013 og 2015 ophørte med at udarbejde vidensopsamlinger af evalueringsresultater

på tværs af puljer til satspuljeordførerne.

Endelig fremgik det af beretningen, at Rigsrevisionen fandt eksempler på puljer, der i Vi-

densportalens vidensnotater stod som igangværende, selv om de var afsluttet for mere

end 3 år siden.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Rigsrevisionens notat om beretning om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

18. Børne- og socialministeren anerkender, at der kan være behov for et samlet overblik over

evalueringer. Ministeren er enig i, at det er afgørende at formidle viden om virksomme ind-

satser til kommuner og andre, som skal gennemføre indsatserne med borgerne.

Børne- og socialministeren oplyser, at Socialstyrelsen på sin hjemmeside har etableret et

overblik over alle evalueringer på socialområdet, der er gennemført for Børne- og Socialmini-

steriet, som løbende vil blive opdateret. Ministeren oplyser desuden, at satspuljeordførerne

ultimo 2017 har modtaget en vidensopsamling af evalueringer, som er gennemført i perioden

medio 2016 - november 2017. I vidensopsamlingen beskriver ministeriet bl.a. evalueringens

vidensbidrag, og om de politiske mål for evalueringen er opfyldt. I 2016 modtog satspulje-

ordførerne ligeledes en vidensopsamling af gennemførte evalueringer. Ministeriet vil desu-

den løbende tilføje ny effektviden til effektbasen i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

(SØM) på Socialstyrelsens hjemmeside, i det omfang det er relevant.

Børne- og socialministeren oplyser, at Socialstyrelsen har opdateret Vidensportalen, så der

ikke længere fremgår forældede oplysninger om evalueringer. Samtidig oplyser ministeren,

at oplysningerne på Vidensportalen er baseret på en systematisk gennemgang af internati-

onal og national forskning og litteratur. Viden på Vidensportalen er således ikke begrænset

til evalueringer og undersøgelser, som Børne- og Socialministeriet selv har igangsat. Viden

formidles på Vidensportalen i en fagligt udvalgt, fortolket og formidlet form, så brugerne ikke

selv skal navigere i de mange og ofte svært tilgængelige evaluerings- og forskningsrappor-

ter, som ikke nødvendigvis har enslydende resultater. Brugerne af Vidensportalen har ud-

trykt stor tilfredshed med, at Vidensportalen kort og præcist formidler relevant viden på et

højt fagligt niveau. Den systematiske tilgang til formidling af viden på Vidensportalen bety-

der, at der ved opdatering af oplysninger på Vidensportalen skal gennemføres et kvalifice-

ringsarbejde, og at dette sker hvert 3. år for hver målgruppe. Ministeren oplyser, at systema-

tikken for formidling af viden på Vidensportalen og systematikken for opdatering af denne

viden nu fremgår endnu tydeligere af Vidensportalen.

19. Rigsrevisionen finder det positivt, at børne- og socialministeren har iværksat initiativer

for at skabe overblik over egne evalueringer og opdatere Vidensportalen, så den ikke inde-

holder forældede oplysninger. Rigsrevisionen konstaterer dog samtidig, at ministeren ikke

har fundet grund til at ændre den praksis, der har ført til forældede oplysninger på Videns-

portalen. Rigsrevisionen anser netop brugernes tilfredshed med den korte og præcise for-

midling af den nyeste viden på socialområdet som et vigtigt argument for at sikre aktualite-

ten af viden på Vidensportalen. Rigsrevisionen anser omfattende evalueringer, som Børne-

og Socialministeriet selv har finansieret, som en oplagt anledning til at opdatere relevante

vidensnotater, i det omfang ministeriet vurderer, at evalueringen har ført til ny viden. Det er

derfor Rigsrevisionens opfattelse, at der fortsat eksisterer en risiko for, at Vidensportalen

fremadrettet ikke i tilstrækkelig grad formidler den nyeste viden på socialområdet. Rigsrevi-

sionen vil fortsat følge Børne- og Socialministeriets indsats for på systematisk vis at samle

viden fra puljeevalueringer, herunder sikre, at Vidensportalen giver aktuel viden om, hvad

der virker på socialområdet.

Lone Strøm