SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 178: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 178
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2017/2018

Fremsat den 25. april 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af

29. januar 2018 foretages følgende ændringer:

1) at undladelsen er begået af en person med le-

delsesansvar,

2) at undladelsen er begået forsætligt,

3) at der er tale om systematiske eller gentagne

undladelser, eller

4) at undladelsen har medført alvorlige personli-

ge skadevirkninger.«

Efter § 157 indsættes i

kapitel 28:

»§ 157 a.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller

offentligt hverv, og som forsætligt eller groft uagtsomt

undlader at overholde underretningspligten efter § 153,

stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

Under særligt skærpende omstændigheder kan

straffen stige til fængsel indtil 1 år. Som særlig skær-

pende omstændighed anses navnlig:

§2

»Stk.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

For undladelser begået inden lovens ikraft-

træden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 178: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt), fra børne- og socialministeren

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2017/2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Servicelovens udvidede underretningspligt

2.1.1.2. Forholdet til forvaltningsloven

2.1.1.3. Forholdet til lov om personoplysninger

2.1.1.4. Forholdet til straffeloven

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

ændringen bidrage til at markere alvoren af manglende

overholdelse af underretningspligten samt muliggøre

en strafskærpelse for personer med ledelsesansvar, der

1. Indledning og baggrund

ikke overholder underretningspligten i medfør af ser-

vicelovens § 153, stk. 1.

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et

Danmark som bygger på demokratiske værdier som

2. Lovforslagets indhold

frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og

ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En

2.1. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede

utilstrækkelig integration har givet grobund for paral-

underretningspligt

lelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de

primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt

2.1.1. Gældende ret

i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallel-

samfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018

udspillet Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen

ghettoer i 2030. Udspillet indeholder blandt andet en

række initiativer, der er målrettet de områder i Dan-

mark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor

den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Lovforslaget udmønter den del af udspillet, der vedrø-

rer skærpet straf for brud på den særligt udvidede un-

derretningspligt.

Den foreslåede ændring skal medvirke til at skabe

synlighed om konsekvenserne ved manglende overhol-

delse af underretningspligten efter § 153, stk. 1 i lov

om social service (herefter serviceloven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018. Samtidig skal

2.1.1.1 Servicelovens udvidede underretningspligt

Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der

udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, under-

rette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at

antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for

særlig støtte på grund af de vordende forældres

forhold eller

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte på grund af barnets eller den unges

ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde

undervisningspligten, eller

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat

for overgreb

Børne- og socialministeren kan efter § 153, stk. 2, 1.

pkt., fastsætte regler om underretningspligt for andre

grupper af personer, der under udøvelsen af deres er-

hverv får kendskab til forhold eller grund til at antage,

at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være

anledning til foranstaltninger efter serviceloven.

Børne- og socialministeren kan endvidere efter § 153,

stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om, at andre grupper af

personer har underretningspligt efter servicelovens §

153 stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uaf-

hængigt af deres erhverv. Bemyndigelsen efter § 153,

stk. 2 1. pkt. er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1466 af

16. december 2010 om underretningspligt over for

kommunen efter lov om social service.

Med ”personer, der udøver offentlig tjeneste” menes

personer, som er ansat til at udføre offentlige opgaver

på vegne af offentlige myndigheder (f.eks. statslige

myndigheder, dvs. ministerier, direktorater, politi,

domstole og kommunale forvaltninger), som udøver

deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestem-

melser, der er fastsat med hjemmel i lov. Der kan f.eks.

være tale om skolelærere eller pædagoger, som er an-

satte i dagtilbud. Med ”personer, der udøver offentligt

hverv” menes personer, som ikke er ansat til at udføre

offentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv

udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som med-

fører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks.

være tale om en privatansat læge, eller et kommunalbe-

styrelsesmedlem, som i udøvelsen af sit hverv får

kendskab til et forhold vedrørende et barn eller en ung,

der bør underrettes om efter denne bestemmelse.

Hvis en person, der udøver offentlig tjeneste eller of-

fentlig hverv, bliver bevidst om et barn, der bør under-

rettes om, er pligten til at tage kontakt til kommunalbe-

styrelsen personlig. Der er således intet krav om ind-

dragelse af en eventuel leder i forbindelse med en un-

derretning. Personer med ledelsesansvar skal ligeledes

have den personlige viden for, at underretningspligten

kan træde i kraft.

Med ”særlig støtte” henvises til støtte efter servicelo-

vens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der

er således ikke underretningspligt i situationer, hvor

barnets eller den unges vanskelligheder har en karakter,

som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapi-

tel 11 ikke tager sigte på at løse.

Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er

årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for

særlig støtte.

Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af,

om barnet eller den unge vil kunne få særlig støtte efter

servicelovens kapitel 11. Denne vurdering foretages af

kommunalbestyrelsen.

2.1.1.2. Forholdet til forvaltningsloven

De almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i

forvaltningsloven. Det følger således af lovens § 27,

stk. 1-4, at den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortro-

lig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelighol-

de den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige

eller private interesser, herunder eksempelvis enkelt-

personers interesse i at beskytte oplysninger om deres

personlige forhold.

Det følger videre af bestemmelsens stk. 5, at der inden

for den offentlige forvaltning kun kan pålægges

tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er

nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væ-

sentlige hensyn til bestemte offentlige eller private

interesser som nævnt i stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 6, kan en forvaltningsmyn-

dighed bestemme, at en person uden for den offentlige

forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige

oplysninger, som myndigheden videregiver til den

pågældende uden at være forpligtet hertil.

Det følger endelig af bestemmelsens stk. 7, at de al-

mindelige regler i forvaltningsloven og straffelovens

§§ 152 c-152 f om strafansvar for uberettiget videregi-

velse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsper-

son m.v. også finder anvendelse på overtrædelse af

pålæg efter stk. 6.

Fagpersoners udvidede underretningspligt efter ser-

vicelovens § 153, stk. 1, vil altid gå forud for forvalt-

ningslovens regler om tavshedspligt. De omfattede

faggrupper er således forpligtet til at underrette kom-

munen i overensstemmelse med servicelovens § 153,

stk. 1, selv i de tilfælde, hvor de ifølge forvaltningslo-

ven m.fl. har tavshedspligt.

2.1.1.3. Forholdet til lov om personoplysninger

Lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr.

429 af 31. maj 2000 med senere ændringer (herefter

persondataloven) indeholder i § 6, stk. 1, de generelle

betingelser for, hvornår behandling, herunder videregi-

velse af ikke-fortrolige og almindelige fortrolige per-

sonoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen føl-

ger, at behandling af personoplysninger kun må finde

sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er op-

fyldt, herunder at den registrerede har givet sit samtyk-

ke til, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-

relsen af en opgave i samfundets interesse, eller at

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave, der henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand,

til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Videregivelse og anden behandling af følsomme per-

sonoplysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og

8. Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger

om helbredsforhold, f.eks. oplysninger om en fysisk

persons tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske

eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicin-

forbrug, må efter § 7, stk. 1, i persondataloven som

udgangspunkt ikke behandles. Forbuddet i stk. 1 gæl-

der dog efter stk. 2 f.eks. ikke, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behand-

ling, hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte

den registreredes eller en anden persons vitale interes-

ser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller

juridisk er i stand til at give sit samtykke, eller hvis

behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares. Det kan bl.a.

være tilfældet med hensynet til offentlige myndighe-

ders behandling af oplysninger som led i myndigheds-

udøvelse.

Efter persondatalovens § 8, stk. 2, må oplysninger om

strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og

andre rent private forhold end dem, der er nævnt i per-

sondatalovens § 7, stk. 1, som udgangspunkt ikke vide-

regives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis

den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til

videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen sker til vare-

tagelse af private eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysnin-

gen angår (nr. 2), eller hvis videregivelsen er nødven-

dig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller

påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træf-

fe (nr. 3). Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må for-

valtningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for

det sociale område, kun videregive oplysninger omfat-

tet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8,

stk. 2, nr. 1 eller 2 er opfyldt, eller hvis videregivelsen

er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødven-

dig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller

kontrolopgaver.

Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i over-

ensstemmelse med de grundlæggende betingelser i

lovens § 5. Dette indebærer, at al behandling af per-

sonoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og

saglige formål, og at en senere behandling af oplysnin-

gerne ikke er uforenelig med det oprindelige formål,

hvortil oplysningerne er indsamlet.

For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en

forudsætning for behandlingens lovlighed, at de oplys-

ninger, der behandles, er relevante og tilstrækkelige, og

ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse

af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de

formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Som en konsekvens af forslaget, vil der ske videregi-

velse af oplysninger fra fagpersoner til kommunalbe-

styrelser og eventuelt Ankestyrelsen i form af under-

retning om børn eller unge, som fagpersonerne som led

i deres offentlige hverv får kendskab til eller har grund

til at antage, kan have behov for særlig støtte. De op-

lysninger, der efter den foreslåede bestemmelser vil

kunne videregives fra den enkelte fagperson, kan ved-

røre rent private forhold om en eller flere identificerba-

re fysiske personer. Hvis dette er tilfældet, vil behand-

lingen af sådanne oplysninger i forbindelse med fag-

personens videregivelse, være omfattet af persondata-

lovens databehandlingsregler, jf. lovens §§ 5-7. Det er

Børne- og Socialministeriets vurdering, at kommunal-

bestyrelsen i kraft af sine forpligtelser efter servicelo-

ven har adgang til at behandle disse oplysninger, jf.

persondatalovens § 8, stk. 1. I det omfang videregivel-

sen af oplysninger indeholder oplysninger om barnet

eller den unges rent private forhold, er videregivelsen

omfattet af videregivelsesreglerne i persondatalovens §

8, stk. 3, såfremt oplysningerne er nødvendige for at

kommunalbestyrelsen kan udøve deres tilsyn med børn

og unge.

2.1.1.4. Forholdet til straffeloven

Offentlige ansattes manglende overholdelse af den

særligt udvidede underretningspligt efter servicelovens

§ 153, stk. 1, vil efter omstændighederne kunne straffes

efter straffelovens §§ 156 eller 157. Tilsvarende gælder

for personer, som i kraft af deres erhverv udøver tjene-

ste for en offentlig myndighed.

Andre grupper af personer, der er omfattet af den sær-

ligt udvidede underretningspligt i medfør af servicelo-

vens § 153, stk. 2, som udmøntet i bekendtgørelse nr.

1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over

for kommunen efter lov om social service, vil derimod

ikke kunne straffes for manglende overholdelse heraf.

Det følger af straffelovens § 156, at den som virker i

offentlig tjeneste eller hverv, og som nægter eller und-

lader at opfylde pligter, som tjenesten eller hvervet

medfører eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befa-

ling, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Endvidere følger det af straffelovens § 157, at den, som

virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som gør sig

skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i

overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet

medfører straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder.

Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige

undladelse af at opfylde tjenestepligter, mens straffelo-

vens § 157 navnlig omfatter ikke-forsætlige tjeneste-

forseelser.

2.1.2. Overvejelser

Det er afgørende, at børn med behov for særlig støtte

opdages og hjælpes så tidligt som muligt. I den forbin-

delse spiller underretningspligten efter servicelovens §

153, stk. 1 en central rolle.

Foruden forældrene er det oftest fagpersoner som pæ-

dagoger, skolelærere og sundhedsplejersker, der har

den tætteste kontakt til mange børn og unge. Det bety-

der, at fagpersonerne er i en position, hvor de tidligt

kan opdage, om børnene eller de unge har behov for

særlig støtte.

Det er vigtigt, at kommunen får viden om børn og unge

med behov for særlig støtte tidligst muligt.

Det er problematisk hvis fagpersoner i et misforstået

hensyn til forældrene, undlader at videregive viden om

børn og unge til kommunen.

Strafbestemmelserne i straffelovens §§ 156-157 er ikke

målrettet tilfælde, hvor underretningspligten efter ser-

vicelovens § 153, stk. 1 bliver undladt, eftersom be-

stemmelserne har et bredere sigte. Det er derfor centralt

at skabe synlighed om konsekvenserne ved fagperso-

ners manglende overholdelse af underretningspligten

efter servicelovens § 153, stk. 1.

Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på, at fagpersoner

med ledelsesansvar i kraft af deres ledelsesfunktion har

et særligt ansvar for, at der bliver underrettet i alle

tilfælde, hvor det er relevant.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at tydeliggøre strafbarhe-

den ved en forsømmelse af underretningspligten efter

servicelovens § 153, stk. 1. Dette tydeliggøres ved at

indskrive en strafbestemmelse i serviceloven samt ved

at hæve strafferammen under særligt skærpende om-

stændigheder.

Andre grupper af personer, der er omfattet af den sær-

lige udvidede underretningspligt i medfør af servicelo-

vens § 153, stk. 2, som udmøntet i bekendtgørelse nr.

1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over

for kommunen efter lov om social service, og som

heller ikke i dag vil kunne straffes for manglende over-

holdelse af underretningspligten, vil ikke være omfattet

af forslaget.

Med lovforslagets stk. 1 foreslås det, at en undladelse

af at overholde underretningspligten efter servicelovens

§ 153, stk. 1 vil medføre bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

Med lovforslagets stk. 2 foreslås det at indføre en høje-

re strafferamme under skærpende omstændigheder.

Straffen kan stige til fængsel indtil 1 år. Som skærpen-

de omstændighed indgår bl.a., at en person har et ledel-

sesansvar.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for staten, regionerne eller kommunerne. Lov-

forslaget skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 1. marts til 3.

april 2018 været sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty

International, Ankestyrelsen, BUPL – Forbundet af

Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne-

hjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kultur-

chefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks

lærerforening, Den Danske Dommerforening, Dansk

Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske

Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Indu-

stri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-

præventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, DUKH, Fabu, Fagligt selskab for sund-

hedsplejersker, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen for

ledere af sundhedsordninger for børn og unge, For-

eningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og

unge (FADD), Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af

statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen

(FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hoved-

staden), Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn

Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord),

Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Justitia, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Kristelig fagbevægelse,

Københavns Byret, Københavns Universitet, Landsfor-

eningen BOPAM, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsforeningen KRIM, Landsforeningens af

kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen af Ung-

domsskoleledere, Livsværk, LOS – de private sociale

tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg,

Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning,

Retten i Hillerød Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,

Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding,

Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næst-

ved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-

kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten

i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på

Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Dan-

mark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjæld-

ne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,

Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel,

Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors, Vestre

Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative

merudgifter

Ingen

konsekvenser/

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der

udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, under-

rette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten

eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for

særlig støtte på grund af de vordende forældres

forhold eller

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte på grund af barnets eller den unges

ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde

undervisningspligten, eller

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat

for overgreb

Med ”personer, der udøver offentlig tjeneste” menes

personer, som er ansat til at udføre offentlige opgaver

på vegne af offentlige myndigheder (f.eks. statslige

myndigheder, dvs. ministerier, direktorater, politi,

domstole og kommunale forvaltninger), som udøver

deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestem-

melser, der er fastsat med hjemmel i lov. Der kan f.eks.

være tale om skolelærere eller pædagoger, som er an-

satte i dagtilbud. Med ”personer, der udøver offentligt

hverv” menes personer, som ikke er ansat til at udføre

offentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv

udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som med-

fører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks.

være tale om en privatansat læge, eller et kommunalbe-

styrelsesmedlem, som i udøvelsen af sit hverv får

kendskab til et forhold vedrørende et barn eller en ung,

der bør underrettes om efter denne bestemmelse.

Hvis en person, der udøver offentlig tjeneste eller of-

fentlig hverv, bliver bevidst om et barn, der bør under-

rettes om, er pligten til at tage kontakt til kommunalbe-

styrelsen personlig. Der er således intet krav om ind-

dragelse af en eventuel leder i forbindelse med en un-

derretning. Personer med ledelsesansvar skal ligeledes

have den personlige viden for, at underretningspligten

kan træde i kraft.

Med ”særlig støtte” henvises til støtte efter servicelo-

vens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der

er således ikke underretningspligt i situationer, hvor

barnets eller den unges vanskelligheder har en karakter,

som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapi-

tel 11 ikke tager sigte på at løse.

Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er

årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for

særlig støtte.

Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af,

om barnet eller den unge vil kunne få særlig støtte efter

servicelovens kapitel 11. Denne vurdering foretages af

kommunalbestyrelsen.

Offentlige ansattes manglende overholdelse af den

særligt udvidede underretningspligt efter servicelovens

§ 153, stk. 1, vil efter omstændighederne kunne straffes

efter straffelovens §§ 156 eller 157. Tilsvarende gælder

for personer, som i kraft af deres erhverv udøver tjene-

ste for en offentlig myndighed.

Det følger af straffelovens § 156, at den som virker i

offentlig tjeneste eller hverv, og som nægter eller und-

lader at opfylde pligter, som tjenesten eller hvervet

medfører eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befa-

ling, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Endvidere følger det af straffelovens § 157, at den, som

virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som gør sig

skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i

overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet

medfører straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder.

Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige

undladelse af at opfylde tjenestepligter, mens straffelo-

vens § 157 navnlig omfatter ikke-forsætlige tjeneste-

forseelser.

Det foreslås med § 1, nr. 1, at indføre en selvstændig

bestemmelse i serviceloven, hvorefter de omfattede

fagpersoners manglende overholdelse af den særligt

udvidede underretningspligt efter servicelovens § 153,

stk. 1 kan straffes.

Med bestemmelsens

stk. 1

foreslås, at undladelse af at

overholde den særligt udvidede underretningspligt efter

servicelovens § 153, stk. 1 både vil kunne straffes, når

undladelsen sker under fortsæt og ved grov uagtsom-

hed. Bestemmelsen vil således både omfatte, når en

fagperson forsætligt nægter eller undlader at overholde

sin underretningspligt, og når en fagperson udviser

grov uagtsomhed i form af grov eller oftere gentagen

forsømmelse eller skødesløshed i forhold til varetagel-

se af underretningspligten. Det vil eksempelvis kunne

være tilfældet, når en fagperson ikke har decideret

kendskab til, men dog grund til at antage, at et barn

eller en ung vil kunne have behov for særlig støtte efter

serviceloven, fx pga. gentagne episoder, der ikke en-

keltvis, men til sammen og på grund af deres gentagel-

se over tid burde give anledning til bekymring for det

pågældende barn eller den unge. Det vil i sådanne til-

fælde kunne være groft uagtsomt, at fagpersonen ikke

undersøger forholdene nærmere med henblik for at få

afklaret, om der er grundlag for bekymring og dermed

underretning til kommunalbestyrelsen herom.

Undladelse af overholdelse af den særligt udvidede

underretningspligt vil som udgangspunkt kunne straffes

med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Denne straf-

feramme svarer til de eksisterende bestemmelser i

straffelovens §§ 156-157.

Med bestemmelsens

stk. 2

foreslås dog at indføre en

højere strafferamme ved særligt skærpende omstæn-

digheder, således at straffen i sådanne tilfælde kan stige

til fængsel i indtil 1 år.

Som særlig skærpende omstændighed anses navnlig, at

undladelsen er begået af en person med ledelsesansvar,

undladelsen er begået forsætligt, at der er tale om sy-

stematiske eller gentagne undladelser eller at undladel-

sen har medført alvorlige personlige skadevirkninger.

Oplistningen er ikke udtømmende.

Med bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan det eksempelvis

være en skærpende omstændighed, at personer med

ledelsesansvar, fx en leder af et dagtilbud eller en sko-

leleder undlader at overholde den særligt udvidede

underretningspligt. Lederen skal dog – i lighed med

øvrige fagpersoner omfattet af den udvidede underret-

ningspligt – fortsat have den personlige viden om, at et

barn eller en ung kunne være i målgruppen for særlig

støtte efter serviceloven, for at være omfattet af den

særligt udvidede underretningspligt. Hvis en ansat

bliver bevidst om et barn eller en ung, der bør underret-

tes om, er der intet krav om at inddrage lederen ved en

underretning. Hvis en ansat informere sin leder om en

sådan bekymring, og det sammenholdt med de oplys-

ninger, lederen i øvrigt har om det pågældende barn

eller den unge, også giver lederen anledning til bekym-

ring, skal lederen dog enten sikre sig, at den ansatte

foretager en underretning, eller selv underrette kom-

munalbestyrelsen herom.

Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2, vil det ligeledes være

en skærpende omstændighed, at undladelsen er begået

forsætligt. Forsætlighed kan eksempelvis indtræde,

hvis fagpersonen får et egentlig kendskab til, at et barn

eller en ung åbenlyst har behov for særlig støtte efter

serviceloven, men på trods heraf nægter eller bevidst

undlader at følge op på denne viden.

Med bestemmelsens stk. 2, nr. 3, vil det endvidere være

en skærpende omstændighed, at der er tale om syste-

matiske eller gentagne undladelser. Det kan bl.a. være

tilfældet, hvis en fagperson i flere konkrete situationer,

ikke har foretaget underretninger til kommunalbesty-

relsen, til trods for kendskab til, at et barn eller en unge

kunne have brug for særlig støtte efter serviceloven.

Endelig vil det efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, være

en skærpende omstændighed, at undladelsen har med-

ført alvorlige personlige skadevirkninger. Det vil ek-

sempelvis være tilfældet, hvis et barn eller en ung påvi-

seligt har fået det værre, fx er blevet udsat for over-

greb, som kunne være forhindret gennem en tidligere

underretning og deraf følgende indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

afsnit 2.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at den nye strafbestemmelse alene

vil finde anvendelse fra lovens ikrafttrædelsesdato.

Undladelser af underretningspligten fra før lovens

ikrafttræden foreslås behandlet efter de nuværende

bestemmelser i straffeloven, jf. straffelovens §§ 156 og

157.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 102 af 29. januar 2018foretages følgende

ændringer:

Efter § 157 indsættes i kapitel 28:

»§ 157 a. Personer, der udøver offentlig tjene-

ste eller offentligt hverv, og som forsætligt

eller groft uagtsomt undlader at overholde

underretningspligten efter § 153, stk. 1 straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2. Under særligt skærpende omstæn-

digheder kan straffen stige til fængsel indtil 1

år. Som særlig skærpende omstændighed an-

ses navnlig:

1) at undladelsen er begået af en person

med ledelsesansvar,

2) at undladelsen er begået forsætligt,

3) at der er tale om systematiske eller

gentagne undladelser, eller

4) at undladelsen har medført alvorlige

personlige skadevirkninger.«

§2

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli

2018.

Stk. 2. For undladelser begået inden lovens

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler

anvendelse.«