Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 170
Offentligt
1860961_0001.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0002.png
Bedre Balance
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd!
Drøftelse om udligning på
KL´s topmøde 2017:
”KL’s delegeretmøde
opfordrer regeringen til
hurtigst muligt at etablere et
solidt fagligt grundlag til
brug for Folketingets
beslutning om ændringer i
kommunernes finansiering.
Delegeretmødet
understreger …. at det
samlede finansieringssystem
skal give alle kommuner de
nødvendige
finansieringsmuligheder….”
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0003.png
Bedre Balance
Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!
Bedre Balance foreslår en forenkling af
udligningen. Konkret foreslås det
•
At hæve landsudligningen fra 61 % til 88 %.
•
At fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27
%.
•
At reducere udligningsgraden i ordningen for
kommuner med højt strukturelt underskud uden
for hovedstaden fra 32 % til 5 %.
•
At udbrede denne ordning til også at omfatte
kommunerne i hovedstaden.
•
Fastholde den maksimale udligningsgrad på
samme niveau som i dag - nemlig 93 % (det
såkaldte overudligningsloft)
*Udligning af højt strukturelt underskud omfatter kun den del der ligger over grænsen på
95% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0004.png
Bedre Balance
Udgiftsbehovet er størst i provinsen!
Udgiftsbehov kroner pr. indbygger 2018
62.000
Provinskommunerne har et
væsentligt større aldersbetinget
udgiftsbehov end hovedstads-
kommunerne, som dog omvendt har et
lidt højere socialt udgiftsbehov.
Samlet er udgiftsbehovet pr. indbygger
højere i provinsen end i hovedstads-
området.
61.251
60.000
59.743
58.000
56.000
54.000
52.000
50.000
Hovedstad
Ikke hovedstad
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0005.png
Bedre Balance
Lavt serviceniveau til børn og ældre i provinsen!
Serviceudgifter
pr. person
Serviceudgift
pr. person
De afholdte serviceudgifter er væsentligt lavere pr.
person i provinsen end i hovedstadskommunerne.
•
Udgifterne til børnepasning er 30 % højere pr. barn i
hovedstaden end i provinsen
–
en forskel, der ikke
kan forklares med forskelle i baggrundsvariable.
•
Udgifter til folkeskolen er 9 % højere pr. barn i
hovedstaden end i provinsen
•
Udgifter pr. ældre er 12 % højere i hovedstaden end
i provinsen
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
Provins
Hovedstad
0,7
Dagtilbud pr. 0-5 årige,
budget 2017
Folkeskole pr. elev,
regnskab 2015
Ældreomsorg pr. 65+ årige,
budget 2017
Kilde: KL’s Kommunalstatistiske meddelelser,
indekseret ift. udgiftsniveau i provinsen.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0006.png
Bedre Balance
Et kort over skævheden
Ressourcepres:
•
Beregnet som forholdet
mellem udgiftsbehov og
ressourcegrundlag (inkl.
udligning)
•
Jo højere værdi
kommunen har på dette
indeks, desto større er
udgiftsbehovene i relation
til de økonomiske
muligheder
Kilde: KORA
Ressourcepres, Budget 2017
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0007.png
Bedre Balance
De rige og de fattige
Fordeling af de fattigste kommuner efter udligning
DE RIGE OG DE FATTIGE KOMMUNER
De økonomiske muligheder for
kommunerne er meget forskellige i
hovedstaden og i provinsen
Hovedstaden er stærkt over-
repræsenteret i den rigeste halvdel
af kommunerne
Og i sammenligning med provinsen
er mange af vestegnskommunerne
ikke fattige - de er gennemsnitlige!
20
Nr. 81-98 fattigste/De rigeste 18 kommuner
Nr. 61-80 fattigste kommuner
Nr. 41-60 fattigste kommuner
Nr. 21-40 fattigste kommuner
Provinskommuner
Hovedstadskommuner
Nr. 1-20 fattigste kommuner
15
10
5
0
5
10
15
20
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.
Sorteret efter strukturelt underskud pr. indbygger
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0008.png
Bedre Balance
Borgere i provinsen betaler mere i skat!
1,40%
Hovedstadsudligningen er en
af de væsentligste årsager til,
at:
Merbeskatningspct. i provinsen
1,20%
1,04
1,15
1,19
1,22
1,25
Beskatningsniveauet er
1,25%
lavere i hovedstaden
end i provinsen. Forskellen
har været stigende siden
kommunalreformen i 2007
og ser nu ud til at stige
yderligere i 2018
1,00%
0,98
0,80%
0,62
0,60%
0,47
0,40%
0,47
0,56
0,36
0,37
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.
Gennemsnit af Faktisk beskatningsprocent (vægtet indkomstskat
og grundskyld)
*) For 2018 er der korrigeret for øget skatteprocent i Halsnæs,
Odense, Slagelse og Holbæk
0,20%
0,00%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018*
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0009.png
Bedre Balance
De laveste indkomster betaler den højeste skat!
Kommunerne fordelt efter
skattepct. og udskrivningsgrundlag
Det er ikke de bredeste skuldre, der
bærer de tungeste byrder
De kommuner, hvor udskrivnings-
grundlaget pr. indbygger er højest, kan
nøjes med en lavere skatteprocent.
Så hvis du bor i en kommune med mange
højtlønnede, så kan du glæde dig over en
lav kommuneskat!
28,0
27,5
27,0
26,5
26,0
25,5
Provinskommuner
Hovedstadskommuner
Beskatningspct.
25,0
24,5
24,0
23,5
23,0
22,5
22,0
21,5
21,0
20,5
20,0
110
130
150
170
190
210
230
250
270
290
310
330
350
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.
Faktisk beskatningsprocent og Udskrivningsgrundlag pr. indbygger
Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (1.000 kr.)
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0010.png
Bedre Balance
Rapporten fra Finansieringsudvalget
–
bør få det hele med!
Der skal være synlighed og gennemsigtighed om de enkelte kommuners samlede finansiering for
(4)-(3)
Beregnet
Nyt beregnet
Samlet
Samlet
Ændret vægt
at sikre det bedst mulige politiske
Samlet Samlet udligning og
beslutningsoplæg:
strukturelt
Samlet
strukturelt
Samlet
ændring i
Samlet
vedr. rejsetid
under-
udligning og Virkninger og forskellige og udligning og
under-
udligning af udligning tiltag (1.000 kr.)
(2)-(1) Ændring i 1.000 kr.
(5)-(4)
1.000 kr. (5)- ændring, jf.
tilskud m.v.
(3)-(2)
og
/overskud pr. tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v.
/overskud
Ændret
Vægtændrin
(1) i fht
(10) i
inkl.
Indregning af grænsebeløb
indb. Efter Korrigeret
inkl. ændret
pr. indb.
inkl.
inkl.
opgørelse af
ger vedr.
korrigeret beskatningsn
(4)-(3) vedr.
vægtændring
produktionsj
Beregnet
Nyt beregnet
udligning. basiskørsel opgørelse af indregning af vægtændring
efter
Samlet
Samlet er vedr. alderskrietrie
Ændret §12Vægtæn socioøkono basiskørsel (- iveau (+=tab)
vægt
ord
strukturelt
Samlet
strukturelt
Udgangspunk (1.000 kr.) alderskriteri produktionsj er rejsetid og
udligning.
Samlet
Samlet
Samlet
r m.v. (-=tab)
ændring i=tab) Samlet
udligning og
vedr. rejsetid vedr. mi (-=tab)
socioøkonom
dringer (5)-(4)
under- 1.000 kr.
udligning og udligning og m.v.
under-1.000 kr.
t.
udligning og
(2)-(1)
er udligning ogord
§12-grænse
m.v.
1.000 kr. (5)- ændring, jf.
tilskud
(3)-(2)
og
socioøkono
i Ændret
/overskud pr. tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v. tilskud m.v.
/overskud
Vægtændrin
(1) i fht
(10) i
inkl.
Indregning af grænsebeløb
mi (-=tab) vedr.
indb. efter Korrigeret inkl. ændret
pr. indb.
inkl.
inkl.
opgørelse af
ger
korrigeret beskatningsn
vægtændring
produktionsj
vedr.
udligning. basiskørsel opgørelse af indregning af vægtændring
efter
alderskrietrie
socioøkono basiskørsel (- iveau (+=tab)
er vedr. (5)
ord
§12Vægtæn(8)
(0)
(4)
(7)
(11)
Udgangspunk (1.000 kr.) (1)
udligning. (12)
alderskriteri(2)
produktionsj(3) rejsetid og
er
r m.v. (-=tab)(6)
mi (-=tab) (9)
=tab)
(10)
socioøkonom
dringer vedr.
t. 1.000 kr.
1.000 kr.
er m.v.
ord
§12-grænse
i
socioøkono
5,852
-770.496
-774.936
-810.972
-800.376
-811.560
-4.440
-36.036
-11.184
-41.064
0,20
5,313
mi (-=tab) 10.596
(0)
1,749
(1)
-3,057
384
(2)
729.120
-1.152
(3)
729.144
-22.380
(4)
727.140
-14.784
(5)
730.644
-46.116
(6)
722.316
-1.536
(7)
24
-21.228
(8)
-2.004
7.596
(9)
3.504
-31.332
(10)
-8.328
-46.500
(11)
-6.804
0,38
(12)
0,21
0,913
-3,350
Virkninger af forskellige tiltag (1.000 kr.)
Ændring i 1.000 kr.
Gentofte
Lyngby-Taarbæk
Ishøj
Rudersdal
Gentofte
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Tønder
Ishøj Aarhus
Rudersdal
Brønderslev
Lolland
Tønder
Aarhus
Brønderslev
4,875
-628.152
-637.752
-666.924
-659.484
-681.072
-9.600
-29.172
7.440
-21.588
-52.920
0,36
3,934
5,852 -5,637
-770.496
-774.936
-810.972
-800.376
-811.560
-36.036 34.932
10.596 -8.076
-11.184 20.184
-41.064 49.896 0,20 -0,75 5,313 -4,449
1.545.852 1.548.708
1.583.640
1.575.564
1.595.748-4.440 2.856
1,749
-4,964
384
-22.380
-14.784
-46.116
-21.228
21.108
7.596
-6.360
-31.332
12.924
-46.500
24.552
0,38
-0,43
0,913
-4,313
950.760
-1.152
947.640
968.748
962.388
975.312
-1.536
-3.120
-3,057 -3,231
729.120
729.144
727.140
730.644
722.316
24 13.200-2.004-67.776 3.504 13.824-8.328 4.644-6.804-36.108 0,21 0,07-3,350 -3,337
5.148.060 5.161.260
5.093.484
5.107.308
5.111.952
4,875 -4,533
-628.152
-637.752
-666.924
-659.484
-681.072
-29.172 10.164 7.440 -4.368
-21.588 828
-52.920 7.344 0,36 -0,15 3,934 -4,330
775.944
776.664
786.828
782.460
783.288-9.600 720
-5,637
-4,964
-3,231
-4,533
1.545.852
950.760
5.148.060
775.944
1.548.708
947.640
5.161.260
776.664
1.583.640
968.748
5.093.484
786.828
1.575.564
962.388
5.107.308
782.460
1.595.748
975.312
5.111.952
783.288
2.856
-3.120
13.200
720
34.932
21.108
-67.776
10.164
-8.076
-6.360
13.824
-4.368
20.184
12.924
4.644
828
49.896
24.552
-36.108
7.344
-0,75
-0,43
0,07
-0,15
-4,449
-4,313
-3,337
-4,330
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0011.png
Bedre Balance
Hvem betaler til hvem?
Kommunerne i Hovedstaden siger, at de betaler 13,3 mia. kroner
til provinsen.
Som folketingsmedlem Kaare Dybvad har dokumenteret i bogen
‘Udkantsmyten’ er det ikke rigtigt:
•
Når man tæller den skat med, som alle danskere betaler, og som i vid udstrækning
bruges til arbejdspladser, uddannelser, kulturinstitutioner og styrelser i hovedstaden,
så går der dobbelt så meget den anden vej.
•
Samlet betaler provinsen 15-20 mia. kroner til hovedstaden.
Desuden kommer de fleste af 13,3 mia. kroner i udligningen fra statskassen.
•
Der er kun 11 kommuner i hovedstaden, som betaler til udligningen.
•
Alle de andre 23 kommuner i hovedstaden får penge i udligning. Ishøj modtager f.eks.
0,7 mia. kroner i udligning, København får 5,6 mia. kroner.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018
1860961_0012.png
Bedre Balance
Hovedstadens øvrige argumenter - og vores svar
Borgerne og virksomhederne
i hovedstaden har højere
skattetryk og samtidig lavere
serviceniveau.
Tallet for ”serviceniveau” indeholder
både serviceudgifter og overførsler,
derfor er det misvisende.
Kommuneskatten er
væsentligt højere i
provinsen.
En familie i hovedstaden,
der bor i hus, har i 96.000
kr. mindre til rådighed.
Med opsparing og
værdistigning i boligen bliver
rådighedsbeløbet det samme.
7 ud af de 10 mest socialt
belastede kommuner i
Danmark ligger i
hovedstadsområdet.
Opgørelsen viser kun det sociale
udgiftsbehov, de aldersbetingede
udgifter skal også regnes med.