SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 170
Offentligt

BEDRE BALANCE 2017 . FAKTAARK – GENERELT

Bedre Balance

Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!

Bedre Balance

Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!

Det kommunale udligningssystem skal sikre, at kommuner-

sentligt lavere niveau i provinsen. Hovedstadsudligningen

ne kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde

er med til at dele landets

levere nogenlunde samme service

Det kommunale udligningssystem skal sikre, at kommunerne kan

kommuner i et

A-hold

i hoved-

ved no-

genlunde samme beskatningsniveau på tværs

landet.

samme beskatningsniveau på tværs af landet.

staden

B-hold

i provinsen. Og beskæftigelsesrefor-

men forværrer billedet yderligere.

Formålet opfyldes ikke dag.

Formålet opfyldes ikke i dag. Hovedstadsudligningen

giver

Hovedstadsudligningen giver et højt udligningsniveau i hovedstadsområdet og

et væsentligt lavere niveau i provinsen. Hovedstadsudligningen er med til at dele landets kommuner i et

A-

et højt udligningsniveau i hovedstadsområdet og et væ-

hold

i hovedstaden og

et B-hold

i provinsen. Og beskæftigelsesreformen forværrer billedet yderligere.

Hovedstadsudligningen er blandt de væsentligste årsager til, at:

•

Det faktiske beskatningsniveau er

1,25%

lavere i hovedstaden end i provinsen. Forskellen har været

stigende siden kommunalreformen i 2007 og ser nu ud til at stige yderligere i 2018.

Hovedstadsudligningen er blandt de væsentligste årsager til, at:

• Det faktiske beskatnings-

niveau er

1,25%

lavere

i hovedstaden end i

provinsen. Forskellen

har været stigende siden

kommunalreformen i

2007 og ser nu ud til at

stige yderligere i 2018.

1,40%

1,20%

1,14

1,04

1,19

1,20

1,24

1,25

Merbeskatningspct. i provinsen

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

0,39

0,57

0,46

0,61

0,64

Provinskommunerne betaler

i 2018 1,25% mere i skat end

hovedstadskommunerne

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017 2018*

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal

beskatningsniveau 2007-2017 http://www.noegletal.dk.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal -

- beskatningsniveau 2007-2017 http://www.noegletal.dk.

Note *: For 2018 er tallet fra tilskudsbogen

korrigeret for forhøjede indkomstskatter i Odense, Halsnæs, Holbæk og Slagelse.

Note *: For 2018 er tallet fra tilskudsbogen

korrigeret for forhøjede indkomstskatter i Odense, Halsnæs, Holbæk og Slagelse.

Serviceudgifterne er væsentligt lavere pr. person i provinsen

Serviceudgifterne er

end i hovedstadskommunerne.

væsentligt lavere pr.

person i provinsen end i hovedstadskommu-

• Udgifterne til børnepasning er 30 % højere pr. barn i

nerne.

•

Udgifterne

– en forskel, der

kan

hovedstaden end i provinsen

til børnepasning

ikke

30 %

højere

baggrundsvariable.

forklares med forskelle i

pr. barn i hovedstaden end i

provinsen – en forskel, der ikke kan

• Udgifter til folkeskolen er 9 % højere pr. barn i

forklares med forskalle i baggrunds-

hovedstaden end i provinsen

variable.

• Udgifter pr.

•

Udgifter til

højere i hovedstaden end i

ældre er 12 %

folkeskolen er 9 % højere

pr. barn i hovedstaden end i provin-

provinsen

sen

•

Udgifter pr. ældre er 12 % højere i

hovedstaden end i provinsen

Serviceudgi�½er pr. person

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

Dag�½lbud pr. 0-5 årige, Folkeskole pr. elev,

budget 2017

regnskab 2015

Ældreomsorg pr. 65+

årige,

budget 2017

Provins

Hovedstad

Kilde: KL's Kommunalsta�½s�½ske meddelelser, indekseret i�½. udgi�½sniveau i provinsen.

Kilde: KL's Kommunalstatistiske meddelelser, indekseret ift. udgiftsniveau i provinsen.

Et lavere udligningsniveau i provinsen giver ikke mening, når:

mening, når:

Et lavere udligningsniveau i provinsen giver ikke

• Ministeriets

•

Ministeriets udgiftsbehovsopgørelser i udligningen viser, at

udgiftsbehovene er

provinsen

– i

udgiftsbehovsopgørelser i udligningen viser,

• De

fleste fattige kommuner ligger i

højere i provinsen

udgiftsbehovene er højere i provinsen

end i

den fattigste halvdel af landets kommuner ligger kun

end i hovedstadsområdet.

hovedstadsområdet.

4 i hovedstadsområdet – og det er før udligning.

•

fleste fattige kommuner ligger i provinsen

– i den fattigste halvdel af landets kommuner ligger

kun 4 i hovedstadsområdet – og det er før udligning.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

På den baggrund foreslår Bedre Balance

et enstrenget udligningssystem,

hvor alle kommuner omfattes af de samme

udligningsordninger. Forslaget indebærer at:

• Hæve landsudligningen fra 61% til 88%

• Fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27%

• Reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner

med højt-strukturelt underskud uden for hovedstaden

fra 32% til 5%

• Udbrede denne ordning til også at omfatte kommu-

nerne i hovedstaden

• Fastholde den nuværende grænse for at være omfat-

tet af ordningen vedrørende højt strukturelt under-

skud på 95% af det landsgennemsnitlige underskud

• Fastholde det nuværende niveau for overudligning på

93%

Udpluk af debatten

om hovedstadsudligningen:

Hovedstaden siger:

En familie i hovedstaden har 96.000 kr. mindre i

rådighedsbeløb

end en familie i Nordjylland.

Bedre Balance svarer:

Beregningen stammer fra Penge og Privatøkonomi. Den tager ikke

højde for, at familien i hovedstaden afdrager langt mere på sin bolig

og har en langt højere værdistigning end familien i Nordjylland. Efter

afdrag og værdistigninger har familierne nogenlunde samme rådig-

hedsbeløb. Kort sagt – familien i hovedstaden behøver ikke betale så

meget af på boligen for at have samme friværdi til alderdommen – se

separat faktaark herom.

Det passer ikke. Hovedstaden ser på nøgletallet for serviceniveau fra

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dette dækker både serviceudgifter

og forsørgelsesudgifter (førtidspension, kontanthjælp mv.). Lolland

Kommune er i opgørelsen i top tre blandt kommuner med det højeste

serviceniveau, mens Frederiksberg Kommune har det laveste (R2016).

Men det høje serviceniveau på Lolland skyldes især forsørgelsesudgif-

terne. Ser man alene på de traditionelle serviceudgifter som børne-

pasning, ældrepleje og skoler mv. er serviceniveauet langt højere i

hovedstaden – se separat faktaark herom.

Det passer ikke. Der bliver ikke større ulighed mellem kommunerne

i hovedstaden med Bedre Balances forslag. Kun lavere forskelle på

tværs af landet.

Serviceniveauet

er højere i provinsen end i

hovedstaden.

En afskaffelse af hovedstadsudligningen vil øge

forskellene i hovedstaden og give forøgede

”ghetto-problemer”

De sociale problemer

er større i hovedstaden end Nej. Der er flere hjemløse og stofmisbrugere i hovedstadsområdet,

i provinsen

men det trækker ikke meget på ressourcerne, da under 1 pct. af ser-

viceudgifterne bruges hertil. Øvrige sociale problemer findes i mindst

lige så stor udstrækning i provinsen. Fx viser KORA’s analyse af, hvor

de sårbare børn bor, at der er markant flere sårbare børn i provinsen

end i hovedstaden – se separat faktaark herom.

Bedre Balance

består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro,

Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus Kommuner

• 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden (i byrådsperio-

den 2014-2017) støtter Bedre balance

• Disse 63 borgmestre repræsenterer kommuner med 3,7 mio.

indbyggere

• 37 ud af 48 V-borgmestre støtter Bedre Balance

• Alle S-borgmestre uden for hovedstaden – svarende til 20

borgmestre – støtter Bedre Balance initiativet

Faktaark, Bedre Balance. Generelt. December 2017