SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 170
Offentligt

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

BEDRE BALANCE:

AFSKAF

HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

… ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE:

BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS-

UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU

GÆLDER FOR ALLE LANDETS KOMMUNER.

VI ØNSKER ET ÉNSTRENGET UDLIGNINGSSYSTEM!

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017

A. DET KOMMUNALE

UDLIGNINGSSYSTEM

Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre,

at kommunerne kan levere nogenlunde den samme service

ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af

landet. Det formål opfyldes ikke i dag. Hovedstadsudlig-

ningen giver et højt udligningsniveau i hovedstadsområdet

og et væsentligt lavere niveau i provinsen. Hovedstadsud-

ligningen er med til at dele landets kommuner i et A-hold i

hovedstaden og et B-hold i provinsen. Og beskæftigelses-

reformen forværrer billedet yderligere.

Med beskæftigelsesreformen og refusionsomlægningen

flyttes der endnu engang mange penge fra de 64 provins-

kommuner til hovedstadens 34 kommuner. Med stigningen

i kommunernes udgifter til overførsler er det mere naturligt

end nogensinde at afskaffe hovedstadsudligningen og

den iboende forskel i rammevilkårene mellem hovedstads-

kommuner og provinskommuner. Det er på tide at tage et

grundlæggende opgør med strukturen i udligningssyste-

met og ikke bare at skrue på nogle enkelte knapper.

HOVEDSTADSUDLIGNINGEN

Der findes fire større udligningsordninger: Landsudligning,

hovedstadsudligningen, udligning for kommuner med højt

strukturelt underskud (udenfor hovedstadsområdet) og

endelig udligning vedrørende indvandrere og efterkomme-

re. Ved siden af dette system findes bl.a. beskæftigelsestil-

skuddet, der vedrører dagpengeområdet.

Hovedstadsudligningen blev indført i 1930’erne som en

udligningsordning mellem København, Frederiksberg

og Gentofte kommuner. Baggrunden for dens oprettel-

se var en bekymring for en potentiel stor fraflytning fra

Køben-havns Kommune, fordi lav service og høje skatter

stillede København (og Frederiksberg) dårligt i konkurren-

cen om de mest velstillede borgere.

Samfundet har udviklet sig meget siden hovedstadsudlig-

ningen blev skabt i 1930’erne. I dag flytter borgerne rundt

i hele landet efter uddannelse og job, og pendling er det

fænomen, der præger arbejdsmarkedet i alle landsdele.

Derfor er dr i dag ikke samme grund til at have en særlig

hovedstadsudlig-ning. Men der er behov for en styrket og

højere udligning i hele Danmark.

Bedre Balances forslag

• At hæve landsudligningen fra 61 % til 88 %

• At fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27 %

• At reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner

med højt strukturelt underskud uden for hovedstaden fra

32 % til 5 %

• At udbrede denne ordning til også at omfatte kommu-

nerne i hovedstaden

• At fastholde den nuværende grænse for at være omfattet

af ordningen vedrørende højt strukturelt underskud på

95 % af det landsgennemsnitlige underskud

• At fastholde det nuværende niveau for overudligning på

93 %

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

B. ET ÉNSTRENGET

UDLIGNINGSSYSTEM

Bedre Balance mener, at forskelle i udligningsniveau på

tværs af landet ikke længere giver mening:

…Fordi

arbejdsmarkedet er i hastig udvikling og befolk-

ningens mobilitet er langt større i dag end for 40 år siden.

I dag flytter unge mennesker gerne fra den ene ende af

landet (provinsen) til den anden (hovedstaden) for at få en

uddannelse og et job.

…Fordi

kommunernes opgaver har ændret sig meget, og

nye store opgaver på overførselsområdet, det specialisere-

de socialområde og sundhedsområdet fylder i dag op mod

1/3 af den kommunale økonomi. Fælles for disse områder

er, at der traditionelt har været et relativt ens serviceniveau

på tværs af landet. Det taler samtidigt for et ensartet og

generelt højere udligningsniveau.

…Fordi

der i dag er de samme forventninger til service fra

befolkningen uanset bopæl. En kommune kan ikke undla-

de at anbringe børn eller tage sig af handicappede, selv om

der er langt færre midler at gøre det for.

…Fordi

politikere og interesseorganisationer ofte taler

om nationale strategier eller handleplaner. Når indsatser er

nationale, harmonerer det ikke med, at der er to forskellige

grader af kommunale rammevilkår – ét for hovedstadsom-

rådet og ét for provinsen.

…Fordi

de to forskellige niveauer for kommunale ram-

mebetingelser giver uens konkurrencevilkår. Skatterne er

højere i provinsen, og servicen lavere. Det flytter aktivitet

til hovedstadsområdet (flere kommunale arbejdspladser pr.

indbygger), og gør det sværere at konkurrere (høj kommu-

neskat presser lønnen op fx i fødevarebranchen).

Bedre Balance mener derfor, at det samme udligningsni-

veau skal være gældende i hele Danmark. Udligningssyste-

met skal være énstrenget, fordi vi ønsker, at kommunerne

grundlæggende skal arbejde under de samme vilkår. Der

må naturligvis gerne være forskelle mellem kommuner,

men det skal være som følge af lokale politiske priorite-

ringer, der afspejler lokale behov. Der skal derfor være en

naturlig sammenhæng mellem serviceniveau og skattepro-

cent, og det er ikke tilfældet i dag.

Med situationen i dag, ville de fleste provinskommuner

have stor glæde af at melde sig ind som hovedstadskom-

mune – hvis det ellers var muligt.

Hvis provinskommunerne

flyttede til hovedstaden…

Hvis Odsherred Kommune kunne flytte over Isefjorden

og dermed blive en del af hovedstadsudligningen, ville

det give kommunen en merindtægt på 82 mio. kr. årligt

(2018-tal). Dette ville kunne omsættes til ca.150 typiske

kommunale fuldtidsstillinger eller en skattenedsættelse

på 1,6 %-point.

For Herning Kommune ville merindtægten være 219

mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,6 %-point. For

Odense Kommune ville merindtægterne være 318 mio.

kr. eller en skattenedsættelse på 1,0 %-point.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017

C. BEDRE BALANCES

ARGUMENTER

Hovedstadsudligningen bør afskaffes, fordi:

1) Udgiftsbehovet pr. indbygger er højere i provinsen end i

hovedstadsområdet. Derfor er det skævt, når udgifterne

i hovedstadsområdet er højere, og skatten er lavere end

i provinsen. Kort sagt: Systemet virker ikke!

2) De fleste fattige kommuner ligger ikke i hovedstadsom-

rådet, men udenfor. Det er derfor i højere grad i provin-

sen, at der er brug for høj udligning.

3) Skatten er lavere i hovedstadsområdet – og forskellene

mellem provins og hovedstadsområde bliver større og

større.

4) Serviceniveauet er højere i hovedstaden end i provinsen

– både generelt, men også på de enkelte store kommu-

nale serviceområder som dag-pasning, skoler og ældre-

pleje.

5) Forskellene i pendling er slet ikke så store i dag som tid-

ligere. I dag har mange provinskommuner udpendling

på niveau med mange hovedstadskommuners udpend-

ling.

Argumenterne er nærmere beskrevet i de efterfølgende

afsnit C1-5.

pr. indbygger. Underskud betyder, at næsten alle kommu-

ner modtager penge fra udligningssystemet. Dette tilskud

finansieres via bloktilskuddet. Hovedstadsudligningen

er dog en ren mellemkommunal udligningsordning (et

nulsumsspil), hvor de midler, som nogle hovedstadskom-

muner modtager, svarer til det bidrag, som an-dre hoved-

stadskommuner betaler.

Tabel 1 præsenterer de centrale data om udgiftsbehovet

fordelt på hovedstadskommuner og provinskommuner.

Tabel 1. Kommunale udgiftsbehov

1.000 kr./indbygger

Hovedstads-

Provins-

Vægtede

kommuner kommuner

gennemsnit

Aldersbetingede

udgiftsbehov

Socialt

udgiftsbehov

Samlet

udgiftsbehov

39,8

19,9

59,7

41,5

19,9

61,3

Lands-

plan

40,9

19,9

60,8

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

C1. DET KOMMUNALE UDGIFTSBEHOV

Det kommunale udligningssystem virker på den måde, at

der for hver kommune beregnes et aldersbetinget udgifts-

behov og et socialt betinget udgiftsbehov. Det samlede

udgiftsbehov sammenlignes med skatteindtægterne, hvis

kommunen havde en gennemsnitlig skatteprocent, og

derved fremkommer kommunens beregnede over- eller

underskud (i udligningssystemet kaldet ’strukturelt over-/

underskud’).

Næsten alle landets kommuner har underskud. Kommu-

nernes samlede strukturelle underskud i 2018 er 13.666 kr.

Som det fremgår af tabel 1, er det samlede gennemsnitlige

udgiftsbehov i provinskommunerne 1.000 kr. højere pr.

indbygger end i hovedstadskommunerne. Dette tilsiger, at

provinskommunerne alt andet lige har en demografi m.v.,

som samlet set berettiger lidt højere udgifter pr. indbygger

end hovedstadskommunerne. Provinskommunerne har et

væsentligt større aldersbetinget udgiftsbehov end hoved-

stadskommunerne, som dog omvendt har et marginalt

højere socialt udgiftsbehov.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

C2. DE RIGE OG DE FATTIGE KOMMUNER

Det strukturelle underskud pr. indbygger i provinskommu-

nerne er 3,6 gange større end i hovedstadskommunerne.

Kommuner, der modtager store millionbeløb i hovedstads-

udligning, er således i et landsdækkende perspektiv slet

ikke fattige, men derimod gennemsnitlige. I tabel 2 neden-

for er de 34 hovedstadskommuner og de 64 provinskom-

muner inddelt efter størrelsen på deres underskud.

Tabel 2. Fordeling af kommunerne efter underskud

Fordeling af de fattigste kommuner før udligning

Nr. 81-98 fattigste/De rigeste 18

fattigste

Fordeling af de

kommuner

Nr. 61-80 fattigste kommuner

Nr. 81-98 fattigste/De rigeste 18 kommuner

Nr. 41-60 fattigste kommuner

Nr. 61-80 fattigste kommuner

Nr. 21-40 fattigste kommuner

Nr. 41-60 fattigste kommuner

Nr. 1-20 fattigste kommuner

Nr. 21-40 fattigste kommuner

De tre kommuner med det største strukturelle underskud i

hovedstadsområdet er Ishøj (rang 2 efter Lolland), Brøndby

(rang 5) og Albertslund (rang 11).

Ovenstående viser, at det er i provinsen, at kommunerne

med de største udfordringer findes før udligning – og

efter udligning er der kun én hovedstadskommune blandt

de 50 fattigste kommuner. Forværringen efter udligning

skyldes, at der udlignes kraftigere i hovedstadsområdet end

i provin-sen som følge af hovedstadsudligningen på 27%.

Forskellene mellem ho-vedstadskommunerne og provins-

kommunerne bliver herved endnu større.

kommuner før udligning

C3. DEN KOMMUNALE SKATTEPROCENT

I nedenstående tabel ses indkomstskatteprocenten og

beskatningsniveauet – som er det vægtede gennemsnit af

indkomstskat og grundskyld – for hovedstadskommuner

og for provinskommunerne.

Provinskommuner

Hovedstadskommuner

Provinskommuner

Hovedstadskommuner

Nr. 1-20 fattigste kommuner

Kilde: Økonomi- og

udligning

Sorteret efter strukturelt underskud

Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

før

Sorteret efter strukturelt underskud før udligning

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

Sorteret efter strukturelt underskud før udligning

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

Tabel 3. Kommunale skatteprocenter

Skattesatser 2018

Hovedstadskommuner

Provinskommuner

Indkomstskat

(%)

24,55

25,68

1,12

Beskatnings-

niveau (%)

24,46

25,70

1,24

Fordeling af de fattigste kommuner efter udligning

efter udligning

Nr. 81-98

Fordeling

rigeste 18 kommuner

kommuner

fattigste/De

af de fattigste

Nr. 61-80 fattigste kommuner

Nr. 81-98 fattigste/De rigeste 18 kommuner

Nr. 41-60 fattigste kommuner

Nr. 61-80 fattigste kommuner

Nr. 21-40 fattigste kommuner

Nr. 41-60 fattigste kommuner

Nr. 1-20 fattigste kommuner

Nr. 21-40 fattigste kommuner

Provinskommuner

Hovedstadskommuner

Provinskommuner

Forskel

Nr. 1-20 fattigste kommuner

Hovedstadskommuner

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

Sorteret efter strukturelt underskud

udligning

efter

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

Kilde: Økonomi- og

efter udligning

Sorteret efter strukturelt underskud

Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018.

Sorteret efter strukturelt underskud efter udligning

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018

NB: Beskatningsniveau er en sammenvejning af indkomstskat og grund-

skyld.

Simpelt gennemsnit af kommunernes skattesatser i hhv. hovedstadsområ-

det og i provinsen.

Det er kun 4 af de 34 hovedstadskommuner, der er blandt

den fattigste halvdel af landets 98 kommuner med størst

beregnet strukturelt underskud.

Det ses, at det samlede gennemsnitlige beskatningsniveau

er 1,2 %-point lavere i hovedstadskommunerne end i

provinskommunerne. Ses der alene på indkomstskattepro-

centen, er forskellen 1,1 %-point.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017

Figur 1. Sammenhæng mellem skatteprocent og indkomstniveau

Side 7 af 11

Kommunerne fordelt efter

skattepct. og udskrivningsgrundlag

28,0

Beskatningspct.

27,0

26,0

25,0

24,0

23,0

22,0

21,0

20,0

110

130

150

170

190

210

230

250

270

Provinskommuner

Hovedstadskommuner

290

310

330

350

Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (1.000 kr.)

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2018

Faktisk beskatningsniveau og udskrivningsgrundlag per indbygger

I ovenstående figur 1 ses sammenhængen mellem det

vægtede beskatningsniveau og indkomstgrundlaget i

kommunerne.

Det ses tydeligt, at der er en negativ sammenhæng – jo

rigere en kommune er, desto mindre betaler borgerne i

skat. Statistisk set er sammenhængen også signifikant. Det

kan på mange måder italesættes som en ekstra bund-skat:

Er man borger i en fattig kommune med et gennemsnit-

ligt beskatningsgrundlag pr. indbygger på fx 170.000 kr.,

betaler man 1 %-point mere i skat, end hvis man bor i en

kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på

213.500 kr. pr. indbygger.

Det er svært at argumentere for, at rige borgere i rige kom-

muner på denne måde skal have en lavere skat end fattige

borgere i fattige kommuner.

Forskellene er desuden voksende: Data fra Økonomi- og In-

denrigsministeriets tilskudsbøger for 2007 til 2018 viser, at

forskellen i den kommunale skatteprocent mellem hoved-

stadskommunerne og provinskommunerne er vok-set fra

0,64 %-point i 2007 til 1,12 %-point i 2018.

Også forskellen i grundskyldspromillerne mellem hoved-

stadskommunerne og provinskommunerne er vokset i peri-

oden. I 2008 var grundskyldspromillerne ens i hovedstaden

og i provinsen, men i 2018 betales der 1,7 promille-point

mere i provinsen end i hovedstaden.

Det vægtede beskatningsniveau, som er en sammenvej-

ning af de to skattekilder, viser, at forskellen mellem hoved-

stadskommuner og provinskommuner er vokset fra 0,36

%-point i 2007 til førnævnte 1,24 %-point i 2018. I figur 2

ses denne udvikling grafisk.

Figur 2. Udvikling i forskellen i beskatningsniveau 2007-2018

1,40%

Merbeskatningspct. i provinsen

1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,39

0,40%

0,20%

0,00%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018*

0,57

0,46 0,46

1,14

1,04

1,19 1,20

1,24 1,25

0,61 0,64

http://www.noegletal.dk.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal - beskatningsniveau

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal

2007-2017

– beskatningsniveau

2007-2017

er tallet fra tilskudsbogen korrigeret

Note *: For 2018

http://www.noegletal.dk.

for forhøjede indkomstskatter i Odense,

Halsnæs,

For 2018 er tallet fra tilskudsbogen korrigeret for forhøjede ind-

Note *:

Holbæk og Slagelse.

komstskatter i Odense, Halsnæs, Holbæk og Slagelse.

Figuren viser, at borgerne i provinsen betaler mere i kom-

muneskat og grundskyld end borgerne i hovedstaden, og

at forskellen er stigende.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

C4. DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU

Det er ovenfor beskrevet, at udgiftsbehovene er større i

provinskommunerne end i hovedstadskommunerne (også

selvom det sociale udgiftsbehov er en smule højere i ho-

vedstadskommunerne), og at skatteprocenterne samtidig

er markant højere i provinskommunerne end i hoved-

stadskommunerne. Derfor må forventningen alt andet lige

være, at de gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger

i provinskommunerne må være højere end i hovedstads-

kommunerne, hvis de kommunaløkonomiske rammebetin-

gelser er ens.

De gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger i 2016 var

imidlertid godt 2.600 kr. højere i hovedstadskommunerne

end i provinskommunerne, jf. nedenstående tabel 4.

Forskelle i udgifterne i denne størrelsesorden må nødven-

digvis påvirke kvaliteten af den service kommunerne leve-

rer. De højere serviceudgifter i hovedstadsområdet er med

andre ord udtryk for, at borgerne i hovedstadsområdet får

en højere service end borgerne i provinsen.

Det er ikke kun på det overordnede niveau, at der er store

forskelle i serviceniveauet. Det gælder også på hvert af de

store kommunale serviceområder som dagpasning, skole

og ældreområdet , jf. tabel 5.

Tabel 4. Gennemsnitlige serviceudgifter (nettodriftsudgifter)

Kr. pr. indbygger

Hovedstadskommuner

Provinskommuner

Hele landet - gnsn.

42.784

40.150

41.080

Kilde: Danmarks Statistik. Kommunernes regnskaber 2016

Det er generelt vanskeligt at måle serviceniveauerne på tværs af kom-

muner. Der er derfor valgt nogle simple mål for udgifterne til dagpasning,

skoler og ældreområdet. Grundlæggende er tankegangen, at en eventuel

forskel på to grupper af kommuner – 34 hovedstadskommuner overfor

64 provinskommuner – skyldes forskelle i rammevilkår og ikke individuelle

forskelle i prioriteringer eller måder at strukturere servicen på. Med brede

grupper af kommuner bliver de individuelle forskelle af mindre betydning.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017

Tabel 5. Gennemsnitlige udgifter på udvalgte serviceområder

Hovedstads-

kommuner

Dagtilbud

pr. 0-5-årig

Folkeskole

pr. elev

Ældreområdet

pr. 65+ årig

68.732

81.343

42.952

Provins-

kommuner

52.870

74.872

38.331

Forskel

30 %

12 %

Serviceniveauet er markant højere i hovedstadskommuner-

ne på både ældreområdet, skoleområdet og på dagtilbuds-

området. På skoleområdet er forskellene mindst, men ud-

gifterne er stadigt væsentligt højere i hovedstaden end

udenfor. Serviceniveauet er altså højere i hovedstadskom-

munerne, selvom borgerne her betaler mindre i skat end

borgere i provinskommuner.

Med så markante serviceforskelle, kan det konkluderes,

at kommunerne i Danmark ikke spiller på en jævn bane.

Nogle kommuner (hovedstadskommunerne) har langt

flere midler at levere service til borgerne for. Det bruger

de til både at give en højere service og at holde en lavere

skatteprocent.

Som nævnt vil man altid kunne angribe ovenstående tal

for ikke at justere for denne eller hin faktor. I Bedre Balance

mener vi dog, at man ikke med rimelige antagelser, vil kun-

ne få de viste forskelle til at forsvinde. Der vil alene kunne

være tale om en diskussion af disses størrelsesorden.

Kilde: KL’s kommunalstatistiske meddelelser.

Note 1: Nettodriftsudgifter til dagtilbudsområdet, ekskl. SFO i budget

2017. Udgifterne er opgjort i forhold til antallet af 0-5 årige pr.

1. januar 2017.

Note 2: Nettodriftsudgifter i folkeskolen i regnskab 2015. Udgifterne er

vægtet i forhold til antallet af elever i 2015. Elevtallet er omregnet

fra skoleår til regnskabsår, dvs. 5/12 af elevtallet skoleåret

2014/2015 og 7/12 skoleåret 2015/2016.

Note 3: Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg i budget 2017. Vægtet i

forhold til antallet af 65+ årige pr. 1. januar 2017.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

C5. SAMMENHÆNGENDE BYOMRÅDE OG ME-

GEN PENDLING I HOVEDSTADEN

Det primære argument for at etablere og fastholde en

særlig hovedstadsudligning har hidtil været, at hovedsta-

den er et sammenhængende byområde, og at der er stor

pendling mellem hovedstadskommunerne.

Der er sket meget i Danmark over de sidste 30-40 år. I

dag pendler borgerne i provinsen langt mere end tidlige-

re. Det skyldes ikke mindst den stigende specialisering af

arbejdsmarkedet, der har fundet sted både i og uden for

hovedstaden. Pendling er nu et landsdækkende fænomen

og ikke noget, der er specifikt afgrænset til hovedstaden.

Der er mange kommuner i provinsen, der oplever lige så

stor pendling som nogle af de kommuner, som indgår i

hovedstadsudligningen. Pendling er måske stadig mere

iøjnefaldende mellem hovedstadskommunerne end i resten

af landet, men det skyldes ikke mindst, at der netop i den-

ne del af landet fortsat er mange geografisk relativt små

kommuner.

Bedre Balances beregninger viser desuden, at de økonomi-

ske forskelle mellem kommunerne i hovedstaden ikke vok-

ser ved Bedre Balances forslag. Megen pendling i hoved-

staden er således ikke et argument for at have en særlig

hovedstadsudligning. Det er alene et argument for at have

en høj udligningsgrad – og den bør være høj i hele Dan-

mark. Da Bedre Balance fastholder samme udligningspro-

cent i hovedstaden som hidtil – nu bare i landsudligningen

alene fremfor i lands- og hovedstadsudligningen tilsammen

– vokser forskellene mellem kommunerne i hovedstaden

ikke (se også afsnittet Kritik 2 på næste side).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017

D. KRITIKPUNKTER

Bedre Balance har fået kritik fra især hovedstadens

borgmestre. Kritik, som vi fagligt kan imødegå og afvise:

KRITIK 1:

HOVEDSTADSUDLIGNINGEN ER ET

INTERNT ANLIGGENDE FOR KOMMUNERNE I

HOVEDSTADEN. PROVINSKOMMUNERNE KAN

VÆRE LIGEGLADE, FOR DE BIDRAGER IKKE TIL

DEN.

Det er rigtigt, at provinskommunerne ikke direkte bidra-

ger til hovedstadsudligningen. Men hovedstadsudlignin-

gens tilstedeværelse spænder ben for et højere udlig-

ningsniveau på landsplan, da hovedstadskommunerne

allerede har et udligningsniveau på 88%. Og et højere

udligningsniveau på landsplan er bl.a. nødvendigt, fordi

den kommunale opgaveportefølje er ændret markant,

og der grundlæggende er tale om landsdækkende

serviceniveauer i forhold til både overførsler og sund-

hedsområdet.

kommuner, men disse tre kommuner (der samlet repræsenterer

ca. 85.000 borgere) bør ikke umuliggøre en løsning for det

resterende Danmark. Der kan eventuelt laves en særordning for

de tre særlige hovedstadskommuner.

KRITIK 3:

DER ER STØRRE SOCIALE PROBLEMER I

HOVEDSTADENS KOMMUNER END I PROVINSKOM-

MUNERNE.

Der er flere hjemløse og stofmisbrugere i hovedstadens kommu-

ner, men kommunerne bruger reelt under 1% af deres service-

udgifter på disse områder. Det er med andre ord ikke noget, der

fylder væsentligt i de kommunale budgetter. Alle øvrige sociale

problemer findes i mindst lige så stor grad i provinskommu-

nerne. Højere sociale udgifter i hovedstadsområdet er ikke et

argument for at have to forskellige standarder for kommunal

udligning, for der bør ikke være mere fokus på hjemløse i ho-

vedstadskommunerne end på nomadefamilier i landdistrikterne.

KRITIK 2:

BEDRE BALANCES FORSLAG FOR-

ØGER FORSKELLENE MELLEM KOMMUNER-

NE I HOVEDSTADEN OG SKABER ”FRANSKE

TILSTANDE”.

Bedre Balances forslag bidrager ikke til øgede forskelle

mellem hovedstadens kommuner, men bidrager alene til

at mindske forskellene mellem alle landets kommuner.

Der vil som i dag fortsat være forskel på de tre fattigste

hovedstadskommuner og de resterende hovedstads-

KRITIK 4:

BORGERE I HOVEDSTADSKOMMUNER

HAR ET LAVERE RÅDIGHEDSBELØB END I PROVINS-

KOMMUNER SOM FØLGE AF HØJE BOLIGPRISER I

HOVEDSTADSOMRÅDET

Borgere og familier i hovedstadskommunerne har et lavere

rådighedsbeløb end tilsvarende borgere i provinsen. Men det

betyder samtidig, at familier i hovedstadskommuner har større

opsparing i deres hus og dermed behov for mindre opsparing til

pension. Derudover er det som udgangspunkt ikke det kom-

munale udligningssystems opgave og formål at kompensere

borgere for højere huspriser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT

2017

Om Bedre Balance

• BEDRE BALANCE BESTÅR AF ESBJERG, HERNING,

HJØRRING, HOLSTEBRO, ODSHERRED, RANDERS.

VORDINGBORG OG AARHUS KOMMUNER

• 63 UD AF 64 BORGMESTRE UDEN FOR

HOVEDSTADEN (I BYRÅDSPERIODEN 2014-2017)

STØTTER BEDRE BALANCE

• DISSE 63 BORGMESTRE REPRÆSENTERER

KOMMUNER MED 3,7 MIO. INDBYGGERE

• 37 UD AF 48 V-BORGMESTRE STØTTER BEDRE BALANCE

• ALLE S-BORGMESTRE UDEN FOR HOVEDSTADEN

– SVARENDE TIL 20 BORGMESTRE – STØTTER

BEDRE BALANCE-INITIATIVET

• LÆS MERE PÅ

WWW.BEDREBALANCE.NU

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 27/2-18 fra Bedre Balance - Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 1. marts 2018

BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017