SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Afrapportering fra

Finansieringsudvalget

Februar

2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Afrapportering fra Finansieringsudvalget

Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Afrapportering fra Finansieringsudvalget

Februar 2018

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

whitecloud.dk

Rosendahls

800

150 kr. inkl. moms

978-87-970338-2-1

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-970338-3-8

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Finansieringsudvalget

Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg er et stående embedsmandsudvalg

under Økonomi- og Indenrigsministeriet med repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Fi-

nansministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Danske Regioner har dog ik-

ke deltaget i det foreliggende arbejde.

Udvalget har til opgave efter anmodning fra regeringen at vurdere konkrete spørgsmål om

kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov og

komme med forslag til løsning

af konkrete problemstillinger i forhold til finansieringssystemets udformning.

Finansieringsudvalgets medlemmer, ekskl. Danske Regioner

Afdelingschef Torben Buse, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Formand)

Kontorchef Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Teamleder Michael Laursen, KL (Indtil 23. december 2017)

Kontorchef Katrine Mau, KL (Indtil 23. december 2017)

Chefkonsulent, Per Schollert Nielsen, KL (Indtil 23. december 2017)

Fuldmægtig Andreas Engsig, Finansministeriet

Specialkonsulent Aske Gade Jeppesen, Finansministeriet

Fuldmægtig Lasse Poulsen, Skatteministeriet

Chefkonsulent Mette Marie Krüger Andreasen, Beskæftigelsesministeriet (Indtil 1. december

2017)

Chefkonsulent Per Kampmann, Beskæftigelsesministeriet

Chefkonsulent Nils Majgaard Jensen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Sekretariat)

Specialkonsulent Niels Boye Morving, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Sekretariat)

Chefkonsulent Lars Nørkjær Nielsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Sekretariat)

Chefkonsulent Bjarne Simonsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Sekretariat)

Specialkonsulent Mette Skak-Nielsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Sekretariat)

I arbejdets slutfase har KL med brev af 23. december 2017 meddelt Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet, at KL’s bestyrelse har besluttet, at KL ikke bør deltage i det aktuelle arbejde i Fi-

nansieringsudvalget. KL kan derfor heller ikke være medunderskriver af denne rapport.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Indhold

Indledning og sammenfatning ........................................................................................ 11

1.1

Baggrund og kommissorium ................................................................................ 12

1.2

Sammenfatning af udvalgets konklusioner og forslag .......................................... 14

1.2.1

Udvalgets analysearbejde ..................................................................... 15

1.2.2

Gennemgang af kriterier........................................................................ 20

1.2.3

Finansieringsudvalgets forslag - første del af kommissoriet .................. 23

1.2.4

Finansieringsudvalgets forslag – tillæg til kommissoriet ........................ 29

Appendiks 1.1 (Udvalgets kommissorium) ..................................................................... 31

Appendiks 1.2 (Tillæg til udvalgets kommissorium) ........................................................ 33

Appendiks 1.3 (Definition af kommunetyper) .................................................................. 35

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet ....................................................... 47

2.1

Indhold og formål ................................................................................................. 48

2.2

Overordnet betydning for kommunernes nettoudgifter og kompensation ............. 50

2.2.1

Opgørelse af udvikling fordelt på enkeltkommuner og

kommunegrupper .................................................................................. 50

2.2.2

Betydningen af adfærdsændringer og befolkningsudvikling .................. 53

Appendiks 2.1 (Beregningstekniske forudsætninger) ..................................................... 62

Appendiks 2.2 (Byrdefordelingsmæssige virkninger)...................................................... 64

Beskæftigelsestilskuddet ................................................................................................ 69

3.1

Beskrivelse af ordningen ..................................................................................... 69

3.2

Incitamenter i ordningen ...................................................................................... 72

3.3

Kritik af ordningen ............................................................................................... 73

3.4

Kompensation via beskæftigelsestilskud eller bloktilskud .................................... 73

3.4.1

Fordele og ulemper ved den nuværende ordning .................................. 73

3.4.2

Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det generelle

udligningssystem................................................................................... 75

3.5

Samlet vurdering og betydning af en omlægning ................................................. 77

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid ............................................................ 81

4.1

Overførslernes samlede andel af de kommunale udgifter .................................... 82

4.2

Konjunkturfølsomheden på overførselsområdet .................................................. 83

4.3

Dynamiske aspekter i finansieringssystemet ....................................................... 87

4.3.1

Udligningssystemets overordnede dynamiske egenskaber ................... 90

4.3.2

Finansieringssystemets håndtering af pludseligt opstående

udgiftsbehov for enkeltkommuner ......................................................... 97

4.3.3

Stabiliteten i udligningens udgiftsbehov ............................................... 100

Incitamenter i udligningssystemet ................................................................................ 107

5.1

Udligningsniveauet ............................................................................................ 108

5.1.1

Udligningsprocenter og overudligning ................................................. 108

5.1.2

Incitament til fastsættelse af serviceniveau og skatte- og

afgiftssatser ......................................................................................... 109

5.2

Udgiftsbehovsopgørelsens betydning for incitamenter ...................................... 110

5.3

Beskæftigelsestilskuddet og incitament til øget beskæftigelse........................... 111

5.4

Udligning af selskabsskat og dækningsafgift ..................................................... 112

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Indhold

5.4.1

5.4.2

Udligning af selskabsskat .................................................................... 113

Dækningsafgift af forretningsejendomme ............................................ 114

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier ...................................... 117

6.1

Forskellige vinkler på kommunernes udgiftsbehov ............................................ 118

6.1.1

Regionale og strukturelle forhold ......................................................... 119

6.1.2

Kommunernes udgiftsbehov på tværs af kommunegrupper ................ 125

6.1.3

Risikoen for langvarig offentlig forsørgelse – analyser på

kommuneniveau og individdata ........................................................... 130

6.2

Analyser af udgiftsbehovskriterier ...................................................................... 133

6.2.1

Overvejelser om nuværende, relevante kriterier i

udgiftsbehovsopgørelsen .................................................................... 133

6.2.2

Overvejelser om potentielle nye kriterier ............................................. 139

6.2.3

Udgiftsbehovsanalyser ........................................................................ 140

6.2.4

Opsamling vedr. kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen ........................... 142

Appendiks 6.1 (Baggrund om Rockwool Fondens undersøgelse af indvandreres

medbragte uddannelse) ..................................................................................... 145

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere .................................. 151

7.1

Beskrivelse af ordningen ................................................................................... 152

7.2

Tidligere undersøgelser og anbefalinger af tilpasningsbehov ............................ 154

7.2.1

Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010....................................... 154

7.2.2

KORA’s undersøgelse i 2013 .............................................................. 154

7.2.3

Eftersynet af kommunernes økonomi på flygtninge- og

integrationsområdet i 2016 .................................................................. 156

7.3

Udvalgets overvejelser vedrørende udlændingeudligningsordningen ................ 156

Appendiks 7.1 (Tilpasning af udlændingeudligningen) ................................................. 159

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede

ejendomsvurderinger ................................................................................................... 173

8.1

Forlig om boligbeskatning .................................................................................. 174

8.1.1

Indførelse af et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2019 .................... 176

8.1.2

Udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier ....................................... 178

8.1.3

Udviklingen i kommunernes grundskyldsprovenu ................................ 181

8.1.4

Betydningen af de afgiftspligtige grundværdier i tilskuds- og

udligningssystemet .............................................................................. 185

8.1.5

Betydning af det nye ejendomsvurderingssystem i

udligningssystemet .............................................................................. 185

8.2

Neutralisering af byrdefordelingsmæssige virkninger i 2019 og 2020 ................ 186

8.2.1

Opgørelse af byrdefordelingsmæssige virkninger i 2019 og 2020 ....... 186

8.2.2

Modeller for neutralisering ................................................................... 189

8.3

Neutralisering af de udligningsmæssige virkninger for 2021-2025 ..................... 190

8.3.1

Den umiddelbare påvirkning i udligningssystemet i 2021-2025 ........... 190

8.3.2

Model for neutralisering af de byrdefordelingsmæssige virkninger ...... 191

8.4

Indfasning af det nye system efter 2025 ............................................................ 194

8.4.1

Ophævelse af loftet over den enkelte kommunes

grundskyldspromille............................................................................. 194

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Indhold

8.5

8.4.2

Skitser til mulige modeller for indfasningen ......................................... 196

Dækningsafgifter for offentligt ejede ejendomme ............................................... 199

Udvalgets overvejelser og forslag ................................................................................ 203

9.1

Samlet opgave og hensyn til byrdefordelingsmæssige virkninger ...................... 204

9.1.1

De utilsigtede og langsigtede virkninger af refusionsomlægningen ..... 204

9.1.2

Omlægning af beskæftigelsestilskuddet .............................................. 206

9.1.3

Nedjustering af udlændingeudligningsordningen ................................. 208

9.1.4

Eftersyn af udgiftsbehovskriterier og andre elementer i

udligningssystemet .............................................................................. 210

9.2

Opstilling af forskellige modeller for tilpasninger af udligningssystemet ............. 211

9.2.1

Model 1 ............................................................................................... 212

9.2.2

Model 2 ............................................................................................... 218

9.2.3

Model 3 ............................................................................................... 222

9.2.4

Model 4 ............................................................................................... 225

9.2.5

Model 5 ............................................................................................... 226

9.2.6

Modellernes betydning for kommunernes incitamenter til at

fremme beskæftigelse ......................................................................... 229

9.2.7

Afsluttende bemærkninger om de opstillede løsningsmodeller ............ 234

9.2.8

Overgangsordninger mv. ..................................................................... 235

9.2.9

Den videre proces ............................................................................... 240

Appendiks 9.1 (Byrdefordelingsmæssige beregninger af Finansieringsudvalgets

modeller) ........................................................................................................... 242

Appendiks 9.2 (Incitamentet til at fremme beskæftigelse) ............................................ 258

Appendiks 9.3 (Kriterier og vægte i udligningsmodellerne) .......................................... 261

Appendiks 9.4 (Modellernes udgiftsbehovs sammenhæng til de faktiske

kommunale udgifter) .......................................................................................... 269

Appendiks 9.5 (Håndtering af finansieringsudfordring i udligningssystemet) ................ 278

Redaktionen er afsluttet den 8. februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Nyt kapitel

Indledning og

sammenfatning

Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg afgiver hermed sin rap-

port om arbejdet med forslag til tilpasninger af det kommunale tilskuds- og ud-

ligningssystem med henblik på eventuelle ændringer fra 2019.

Rapporten bygger bl.a. på fire særskilte analyser om henholdsvis regionale og

strukturelle elementer i udligningen, udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i

overførsler, risikofaktorer for offentlig forsørgelse samt kriterier og kommunale

udgiftsbehov.

Arbejdet har særligt haft sigte på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssi-

ge konsekvenser ved refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som

blev gennemført med virkning fra 2016. Hertil kommer en opfølgning på tidlige-

re konklusioner og anbefalinger fra udvalget om beskæftigelsestilskudsordnin-

gen og udlændingeudligningen. Endelig har arbejdet givet anledning til et efter-

syn af systemets kriterier mv.

På baggrund af udvalgets samlede analysearbejde og overvejelser er der op-

stillet 5 forskellige løsningsmodeller, som bl.a. illustrerer afvejninger af forskel-

lige hensyn:

Model 1

kan betragtes som en ”basismodel” i den forstand, at modellen sigter

på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved refusi-

onsomlægningen på beskæftigelsesområdet. I modellen foretages endvidere

forbedringer af udgiftsbehovsopgørelsen. Desuden fokuseres udlændingeud-

ligningen gennem en nedjustering til ca. 50 pct. af ordningens nuværende vo-

lumen.

Model 2

bygger videre på

model 1,

som udvides med en indarbejdelse af be-

skæftigelsestilskuddet i den generelle udligning. Der indføres således et nyt

udgiftsområde i den generelle udligning, og der lægges derfor op til at supplere

udgiftsbehovsopgørelsen med to nye kriterier, som kan opfange dette.

Model 3

bygger videre på

model 2,

idet der indarbejdes udligningselementer,

som mildner de finansielle tab, der i

model 2

ses for kommuner, der i dag over-

kompenseres gennem dette tilskud. Dette sker bl.a. ved, at der indføres et

”strukturelt kriterium”.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Model 4

har udgangspunkt i

model 3,

men der indarbejdes en mere begrænset

nedjustering af udlændingeudligningsordningen. Dette skal bl.a. ses i lyset af,

at nedjusteringen har forholdsvis stor betydning for nogle kommuner.

Model 5

har også udgangspunkt i

model 3,

hvor ordningen for kommuner med

højt strukturelt underskud målrettes mere, end der lægges op til i de øvrige

modeller. Dette skal ses i lyset af dels forholdsvis store tab for visse bykommu-

ner i

model 3,

dels at volumen i ordningen for højt strukturelt underskud siden

finansieringsreformen med virkning fra 2007 er steget gennem en årrække.

Udvalget har endvidere

på baggrund af tillægget til udvalgets kommissorium fra

2017 udarbejdet modeller for neutralisering af virkninger for kommunerne af det

nye ejendomsvurderingssystem og ændret boligbeskatning i 2019-2025, som

det er forudsat i

forlig om boligbeskatning af 2. maj 2017.

En nærmere model

for indfasning af virkningerne i udligningen forudsættes analyseret igen tættere

på 2025.

Løsningsmulighederne i denne rapport har primært sigte på at løse en række

udfordringer, som de tegner sig på det mellemlange sigt. Udvalget bemærker,

at det vil være relevant, at der ses på kommunernes udgiftsbehov samt en mu-

lig model for indfasning af virkninger af det nye ejendomsvurderingssystem i ly-

set af erfaringer med henblik på stillingtagen senest i folketingsåret 2024/2025.

1.1

Baggrund og kommissorium

Denne rapport udgør afrapporteringen til regeringen fra Økonomi- og Indenrigsministeriets

Finansieringsudvalg i henhold til udvalgets kommissorium.

Finansieringsudvalgets kommissorium følger af

Aftale om reform af refusionssystemet og ju-

stering i udligningssystemet

indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre af 2. februar 2015,

jf. appendiks 1.1.

Blandt aftaleparterne var der enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal indebære util-

sigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Omlægningen skal derfor ses i

sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udlignings-

system på kort og på længere sigt, herunder:

•

Gennemførelse af

en initial tilpasning i udligningssystemet

med virkning fra 1. janu-

ar 2016.

Etablering af

en midlertidig kompensationsordning.

Igangsættelse af

et arbejde i Finansieringsudvalget

med henblik på permanente til-

pasninger af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

De initiale tilpasninger og den midlertidige kompensationsordning er nærmere beskrevet i

boks 1.1.

I henhold til kommissoriet skal Finansieringsudvalget komme med forslag til justering af det

kommunale tilskuds- og udligningssystem, som

”imødegår de mere langsigtede utilsigtede

byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen”.

Udvalget skal endvidere se på

”Muligheden for en inkorporering af beskæftigelsestilskuddet

som en integreret del af det generelle tilskuds- og udligningssystem”

”En tilpasning af be-

løbene i udlændingeudligningen eller en inkorporering af ordningen i det generelle tilskuds-

og udligningssystem”.

Boks 1.1

Initiale tilpasninger i udligningssystemet og midlertidig kompensationsordning

Initiale tilpasninger i udligningssystemet

Med virkning fra 1. januar 2016 blev der foretaget følgende initiale tilpasninger i udligningssystemet med

henblik på at imødegå de kortsigtede virkninger af refusionsomlægningen:

Udligningsprocenten i landsudligningen blev sat op fra 58 til 61 pct.

Grænsen for udligningstilskud til kommuner uden for hovedstaden med højt strukturelt under-

skud blev sat ned fra 100 til 95 pct. af det gennemsnitlige strukturelle underskud.

Grænsen for overudligning blev sat op fra 92 til 93 pct.

Midlertidig kompensationsordning

Der blev i forbindelse med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet indført en midlertidig kompen-

sationsordning for 2016 og 2017. Ordningen indebar, at kommunernes beregnede tab og gevinst som følge

af refusionsomlægningen begrænses til:

0,1 pct. af skattegrundlaget og 10 mio. kr. i 2016

0,2 pct. af skattegrundlaget og 20 mio. kr. i 2017

Ordningen for 2017 blev videreført for 2018 som følge af udsættelsen af Finansieringsudvalgets arbejde.

Det var oprindeligt forudsat, at udvalget skulle afgive sin rapport ultimo 2016. I efteråret 2016

blev udvalgets arbejde imidlertid udsat ét år med henblik på, at udvalget kan tage hensyn til

det nye ejendomsvurderingssystem i arbejdet – således at udvalget afgiver sin rapport ultimo

2017. Som følge af denne udsættelse blev den midlertidige kompensationsordning for 2017

videreført til 2018.

Regeringen vedtog primo november 2017 et tillæg til Finansieringsudvalgets kommissorium,

der omhandler neutraliseringen af virkninger for kommunerne af det nye ejendomsvurde-

ringssystem og ændret boligbeskatning i 2019-2025, som det er forudsat i

forlig om boligbe-

skatning af 2. maj 2017, jf. appendiks 1.2.

Finansieringsudvalgets arbejde har været genstand for en stor interesse fra bl.a. en række

enkeltkommuner og kommunale sammenslutninger. Udvalget har i den forbindelse modtaget

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

flere henvendelser med forslag og betragtninger om det kommunale udligningssystem. Det

har omhandlet både kritik af konkrete parametre mv. i systemet samt niveauet for omforde-

ling imellem landets kommuner. Disse henvendelser har også dannet baggrund for udvalgets

arbejde.

Den kommunale debat om udligningssystemet har endvidere givet sig udslag i en udtalelse til

regeringen fra KL’s delegeretmøde den 16. marts 2017,

jf. boks 1.2.

Finansieringsudvalgets arbejde har derfor nok haft fokus på de forhold, som er direkte nævnt

i udvalgets kommissorium, men har også omfattet elementer i udligningssystemet bredt set.

Udvalget har således bl.a. foretaget en grundig gennemgang af udligningssystemets generel-

le struktur og funktion bl.a. i forhold til tilpasningsdygtighed, stabilitet og incitamentspåvirk-

ninger. Desuden gennemgås hele udgiftsbehovets opbygning samt en række kriterier.

Det skal samtidig understreges, at rammen for Finansieringsudvalgets arbejde har været

kommissoriet samt det tilhørende tillæg.

Boks 1.2

Henvendelse fra KL til regeringen om kommunernes finansiering

”KL’s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til brug for

Folketingets beslutning om ændringer i kommunernes finansiering. Delegeretmødet understreger i lyset af

de mange reformer, omlægninger og den generelle udvikling, at det samlede finansieringssystem skal give

alle kommuner de nødvendige finansieringsmuligheder for at kunne leve op til de krav og forventninger, der

stilles til kommunerne. Og i den forbindelse kan der være behov for justeringer i det kommunale tilskuds- og

udligningssystem, idet dette har til formål at bidrage til nogenlunde ensartede økonomiske vilkår kommu-

nerne imellem.

Delegeretmødet anbefaler regeringen at igangsætte et analysearbejde, for at afdække om de nuværende

finansieringsmekanismer lever op til formålet. Herudover tilkendegiver delegeretmødet, at der er behov for

at få en snarlig afklaring af kommunernes finansiering med henblik på at den enkelte kommune får et mere

sikkert grundlag for sin økonomi.”

I arbejdets slutfase har KL med brev af 23. december 2017 meddelt Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet, at KL’s bestyrelse har besluttet, at KL ikke bør deltage i det aktuelle arbejde i Fi-

nansieringsudvalget. KL kan derfor heller ikke være medunderskriver af denne rapport.

1.2

Sammenfatning af udvalgets konklusioner og

forslag

Finansieringsudvalget har som led i løsningen af udvalgets opgave i kommissoriet fra 2014

gennemført en række analyser af det samlede kommunale finansieringssystem. De strækker

sig bl.a. over systemets generelle struktur og funktion, herunder tilpasningsdygtighed, stabili-

tet og incitamentspåvirkninger, udviklingen i overførselsudgifterne for kommunerne samlet og

for kommunegrupper og udgiftsbehovets opbygning. Hertil kommer et eftersyn af en række

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

kriterier. Analyserne er mundet ud i en gennemgang af såvel eksisterende som nye udgifts-

behovskriterier og overvejelser om andre tilpasninger i udligningssystemet.

På denne baggrund har udvalget valgt at opstille i alt 5 mulige modeller for ændringer af det

kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Endvidere har Finansieringsudvalget på baggrund af tillægget til udvalgets kommissorium fra

november 2017 udarbejdet modeller for neutralisering af virkninger for kommunerne af det

nye ejendomsvurderingssystem og ændret boligbeskatning i 2019-2025, som det er forudsat i

forlig om boligbeskatning af 2. maj 2017.

Dette arbejde er sammenfattet nedenfor.

1.2.1

Udvalgets analysearbejde

Finansieringsudvalgets analyser omhandler først og fremmest de opgaver, der har mere di-

rekte sammenhæng med refusionsomlægningen. Men udvalget er i den forbindelse også gå-

et i dybden med udligningssystemets opbygning, funktion og set bredere på flere forhold i det

kommunale finansieringssystem.

I Finansieringsudvalgets regi er der gennemført fire særskilte analyser. Analyserne belyser

centrale aspekter af det kommunale finansieringssystem, herunder:

Analyse af regionale og

strukturelle elementer i udligningen (med bistand fra VIVE tidligere KORA), Analyse af ud-

giftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler, Analyse af risikofaktorer for offentlig for-

sørgelse (gennemført af VIVE tidligere KORA)

Analyse af kriterier og kommunale udgifts-

behov.

Samlet omhandler Finansieringsudvalgets analyser og vurderinger følgende områder:

•

Virkningen af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsestilskudsordningen og mulighed for at indarbejde tilskuddet i det ge-

nerelle udligningssystem

Udligningssystemets dynamiske egenskaber og udviklingen i overførselsudgifter

Systemets incitamentspåvirkning, herunder kommunernes tilskyndelse til en effektiv

beskæftigelsesindsats og til at fremme gode rammevilkår for erhvervslivet

Kommunernes udgiftsbehov, herunder regionale og strukturelle elementer samt

tekniske problemstillinger vedrørende datagrundlag mv. for kriterier

Mulighed for at nedjustere eller indarbejde udlændingeudligningsordningen i det

generelle tilskuds- og udligningssystem

Virkningen af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Reformen af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter betyder, at en større

andel af kommunernes beskæftigelsesudgifter dækkes gennem det generelle tilskud efter ob-

jektive kriterier. Det indebærer isoleret set byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

kommunerne, som indfases over tid. For at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige for-

skydninger på kort sigt er der gennemført initiale tilpasninger i tilskuds- og udligningssyste-

met,

jf. boks 1.1.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen efter de initale tilpasninger i

udligningssystemet har imidlertid vist sig mindre end tidligere forventet. Dette skal ses i lyset

af en forbedret konjunkturvurdering og som følge af reformer på beskæftigelsesområdet.

Virkningerne af refusionsomlægningen er med de initiale tilpasninger af udligningen fra 2016

blevet spredt over landet og er også over tid forholdsvis begrænsede set for kommunegrup-

per – dog med betydelig variation inden for de enkelte kommunegrupper.

De byrdefordelingsmæssige virkninger vil stige i takt med indfasningen af omlægningen. Der

er her en overordnet tendens til, at hovedstadsområdet vil opnå en gevinst, mens landets øv-

rige regioner vil opleve stigende negative konsekvenser af omlægningen.

Hovedtendensen er endvidere, at det er bykommunerne, som vil opleve den største gevinst

over tid som følge af refusionsomlægningen, mens yderkommunerne i særlig grad vil tabe.

Der har på denne baggrund været fokus på tiltag, der kan trække i modsat retning af disse

hovedtendenser. Det er særligt kommuner med en større andel langvarigt ledige og førtids-

pensionister, som vil have de største merudgifter, og udvalget har derfor haft fokus på mulige

forbedringer i udgiftsbehovskriterierne, så de bedre afspejler forskelle i kommunernes vilkår

på beskæftigelsesområdet. Herunder er der sat fokus på forskelle i kommunernes strukturelle

vilkår.

Beskæftigelsestilskudsordningen og muligheden for at indarbejde tilskuddet i det gene-

relle udligningssystem

Fra og med 2010 overtog kommunerne finansieringen af en del af udgifterne til dagpenge og

aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne bliver under ét fuldt ud kompenseret for udgif-

terne gennem et beskæftigelsestilskud, som blev etableret som et alternativ til at kompensere

kommunerne gennem det generelle udligningssystem.

I 2012 blev ordningen justeret, så kommunernes udgifter på landsdelsniveau kompenseres

fuldt ud. Beskæftigelsestilskudsordningen indebærer imidlertid stadig efter denne justering en

vis skævhed i over-/underkompensationen af de enkelte kommuner inden for landsdelene, og

denne skævhed vil stige over tid.

I henhold til kommissoriet skal udvalget i opstillingen af løsningsmodeller inddrage mulighe-

den for at inkorporere beskæftigelsestilskuddet i det generelle udligningssystem, hvormed

denne problemstilling også vil blive løst. Det er udvalgets vurdering, at hvis beskæftigelsestil-

skuddet ikke omlægges, vil der skulle undersøges andre mulige løsninger. Det er udvalgets

vurdering, at det nuværende beskæftigelsestilskud ikke kan fortsætte uændret, da de konsta-

terede skævheder i kompensationen mellem kommunerne inden for de enkelte landsdele vil

stige over tid.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

For nogle yderkommuner, der i dag er overkompenserede gennem ordningen, kan indarbej-

delsen af tilskuddet i det generelle udligningssystem imidlertid give et finansielt tab. Udvalget

vurderer, at det kan udgøre en udfordring, der er relevant at inddrage ved opstillingen af løs-

ningsmodeller, hvor beskæftigelsestilskuddet indarbejdes.

Udligningssystemets dynamiske egenskaber og udviklingen i overførselsudgifter

Refusionsomlægningen og en eventuel indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det gene-

relle udligningssystem gør det relevant at overveje, i hvor høj grad det kommunale finansie-

ringssystem er i stand til at bevæge sig over tid bl.a. i takt med konjunkturudviklingen.

Det er primært udgifterne til a-dagpenge og løntilskud, som kan siges at være konjunkturføl-

somme i et væsentligt omfang. Udgifter til dagpenge udgør imidlertid under 5 pct. af de sam-

lede kommunale nettodriftsudgifter.

Det kommunale finansieringssystem håndterer primært konjunkturudsving via budgetgaranti-

ordningen, den løbende justering af det samlede kommunale udgiftsbehov samt selvbudget-

teringsordningen. I udligningssystemets udgiftsbehovsopførelse findes der endvidere enkelte

kriterier, som generelt følger udgifterne på overførselsområdet.

Udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse er dog primært designet til at afspejle mere

jævne udgiftsudviklinger. Det bør derfor også tilstræbes, at enhedsbeløbene for de enkelte

kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen udvikler sig forholdsvis stabilt, således at der ikke sker

uforholdsmæssigt store udsving i enkeltkommuners udligningstilskud fra år til år. Dette er et

aktuelt problem i forhold til kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”,

som vil være hensigtsmæs-

sigt at løse ved en eventuel ændring af udligningssystemet.

På trods af systemets træghed er der over de senere år sket en betydelig udvikling i den om-

fordeling af tilskud mellem kommunerne, som systemet indebærer. Målt i faste priser er om-

fordelingsvirkningen i systemet gået fra 11,9 mia. kr. i 2008 til 17,2 mia. kr. i 2018. Hovedten-

densen er, at der sker en omfordeling fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner,

svarende til 13,2 mia. kr. i 2018 i forhold til en situation, hvor det samlede statslige bloktilskud

blev fordelt efter indbyggertal. Omvendt er der sket en omfordeling til i særlig grad kommu-

nerne i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Trægheden i systemet betyder imidlertid, at der vil kunne tænkes situationer, hvor udgiftsbe-

hovsopgørelsen ikke kan opfange pludseligt opstående ændringer, som har en væsentlig be-

tydning for enkeltkommuner fx i forbindelse med virksomhedslukninger. Det er næppe reali-

stisk at forestille sig et generelt udligningssystem, som vil være i stand til fuldt ud at tage høj-

de for alle sådanne situationer. Det vurderes således også fortsat at være relevant med sup-

plerende ordninger.

Systemets incitamentspåvirkning

Det har været en vigtig præmis for Finansieringsudvalgets arbejde, at de incitamentsvirknin-

ger, det var hensigten at fremme med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet,

skal kunne slå igennem og således ikke ”forsvinder” som led i tilpasninger i udligningen. Det

er derfor vigtigt, at der er opmærksomhed på, at visse elementer i finansieringssystemet kan

have betydning for kommunernes incitamenter.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Samlet kan det konkluderes, at incitamentsvirkningerne i udligningssystemet skal ses som et

samspil mellem udligningsniveau, kriterievægte og kriteriernes konkrete karakter – ligesom

det samlede tilskuds- og udligningssystem indeholder andre elementer, som kan påvirke til-

skyndelsen til at fremme vækst og beskæftigelse i kommunerne.

Udligningsniveauet har, sammen med det enkelte kriteriums vægt i udgiftsbehovsopgørelsen,

således betydning for ”værdien” (enhedsbeløb) af de enkelte kriterier i udligningssystemet.

For nogle kriterier kan det have betydning for kommunernes tilskyndelse til en effektiv opga-

veløsning. Det gælder i særlig grad for kriteriet

”20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.”,

hvor vægten således ikke må blive for høj.

Selskabsskatteudligningen vil også kunne påvirke den enkelte kommunes incitament til at

skabe gunstige rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Det taler for, at udligningen på dette

område ikke bliver for høj. Niveauet for udligningen af selskabsskat er dog også lavere end

udligningen af den kommunale indkomstskat. Det bemærkes, at dækningsafgiftsprovenuet

ikke er omfattet af udligning.

Kommunernes udgiftsbehov

Det er af central betydning for udligningssystemets funktion, at udgiftsbehovsopgørelsen af-

spejler de reelle kommunale udgiftsbehov – så meget som muligt. Der vil dog altid være usik-

kerhed i en sådan opgørelse ud fra objektive kriterier og dermed altid være relevante forhold

hos den enkelte kommune, som ikke kan afspejle sig perfekt i opgørelsen. Det beregnede

udgiftsbehov skal således heller ikke nødvendigvis svare til de realiserede udgifter i hver

kommune.

Finansieringsudvalget har valgt at belyse kommunernes udgiftsbehov ud fra flere forskellige

vinkler som led i det eftersyn af en række kriterier, der ligger i udvalgets opgave. Overordnet

skal følgende forhold fremhæves fra dette arbejde:

For det første

har udvalget fundet det relevant at afdække betydningen af regionale og struk-

turelle forhold i relation til det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Gennemgangen af

det eksisterende tilskuds- og udligningssystem viser, at der rundt omkring i systemet er ind-

ført elementer af regional eller strukturel karakter, herunder særordninger og -tilskud. Be-

skæftigelsestilskudsordningen har fx også et regionalt element.

For det andet

har udvalget undersøgt udviklingen i kommunernes andel af udgifterne til før-

tidspension og kontanthjælp. Disse udgiftsandele er sammenholdt med udviklingen i kommu-

nernes andel af de kriterier i den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, som i tidligere

analyser er fundet at have sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter på de på-

gældende udgiftsområder. Undersøgelsen viser, at de eksisterende socioøkonomiske ud-

giftsbehovskriterier samlet set synes at overkompensere bykommunerne for udgiftsudviklin-

gen på fx førtidspensionsområdet - dog med en betydelig variation inden for kommunegrup-

pen. Det omvendte gør sig gældende for yderkommunerne og mellemkommunerne. Dette

synes dog i et vist omfang balanceret af kriterier for strukturelle forhold som fx kriteriet for rej-

setid.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning

og sammenfatning

For det tredje

understøtter individanalyser fra VIVE (tidligere KORA) af risikofaktorer for lang-

varig offentlig forsørgelse de kriterier, der anvendes i dag i tilskuds- og udligningssystemet.

Samtidig peger analyserne på potentielle nye kriterier vedrørende brug af sundhedsydelser

og begrænset erhvervserfaring. Analysen peger også overordnet set på, at der ikke er væ-

sentlig forskel på risikofaktorerne for langvarig offentlig forsørgelse for henholdsvis forsikrede

og ikke-forsikrede. Analysen peger endvidere på, at de socioøkonomiske faktorer er robuste

over for forskellige konjunkturscenarier. Endelig peger analysen på, at der er mindre uforkla-

rede, men systematiske, regionale forskelle. Det kunne yderligere begrunde, at der ses nær-

mere på regionale og strukturelle elementer i fx udgiftsbehovsopgørelsen.

Udvalget har foretaget en gennemgang af flere af de nuværende udgiftsbehovskriterier for

sammen med evt. nye kriterier at søge at forbedre sammenhængen med kommunernes over-

førselsudgifter, men også med henblik på i det hele taget at efterse afgrænsninger og data-

grundlag for relevante kriterier. Det skal ses i lyset af, at der over tid kan opstå konkrete pro-

blemstillinger, som må søges håndteret i forbindelse med et arbejde om udligningen.

Udlændingeudligningsordningen

Finansieringsudvalget skal i forbindelse med opstillingen af mulige modeller også inddrage

de tidligere anbefalinger om en nedjustering af udlændingeudligningen. Udgangspunktet er

her, at tidligere analyser har peget på, at de gennemsnitlige udgifter pr. udlænding i den nu-

værende målgruppe i ordningen er ca. 50 pct. lavere end det beløb, som omfordeles pr. ud-

lænding i ordningen. Ordningen er samtidigt stadigt stigende pga. udviklingen i den målgrup-

pe, som er defineret for ordningen efter gældende regler.

Ordningen har til formål at kompensere for forskelle i udgifter til særlige indsatser som tolke-

bistand, sprogstimulering mv. for denne gruppe i tilknytning til kommunernes opgaver bredt

set. Disse særlige indsatser vurderes i mindre grad at være relevante for voksne, der er ef-

terkommere eller indvandrere med længere opholdstid. Ordningen har således også et andet

formål end det, som udlændingekriteriet skal afspejle i den generelle udligning. Det er fx for-

målet med udlændingekriteriet i den generelle udligning, at der tages højde for forskelle i

kommuners udgifter til fx socialområdet og skoleområdet.

Det er også relevant at inddrage, at tidligere undersøgelser har vist, at merudgifter under ud-

lændingeudligningsordningen på området for børn er forskubbet mod de yngste aldersgrup-

per.

Der er på den baggrund bl.a. opstillet en mulig model, således at den samlede volume i ord-

ningen halveres fra 4,8 mia. kr. til 2,4 mia. kr. Dette sker bl.a. ved en fokusering af målgrup-

pen i basisbeløbet, således at efterkommere og indvandrere, som har længere opholdstid

end 10 år, ikke indgår i målgruppen. Det betyder, at et mindre antal kommuner, særligt på

den københavnske vestegn, får en forholdsvis stor reduktion i tilskuddet fra ordningen. Lan-

dets øvrige kommuner opnår en vis nedsættelse af det årlige bidrag til finansiering af udlig-

ningsordningen.

Det skal dog ses i lyset af, at ordningen er vokset fra 3,1 mia. kr. i 2008 til 4,8 mia. kr. i 2018,

hvilket særligt har været til fordel for kommunerne på den københavnske vestegn. En løs-

ning, som indsnævrer afgrænsningen af målgruppen, vil medvirke til, at den fremtidige udvik-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

ling i ordningens samlede volumen vil være mere dæmpet. Det vil i mindre grad være tilfæl-

det, hvis nedjusteringen alene sker ved en nedskallering af tilskudsbeløb som foreslået i ud-

valgets rapport fra 2014.

Det vil dog ud fra eventuelle andre hensyn være muligt at nedskalere nedjusteringen af ord-

ningen. Som eksempel herpå er der som alternativ til den fulde nedjustering af udlændinge-

udligningen opstillet en model, hvor den samlede volumen reduceres med 1,7 mia. kr. til 3,1

mia. kr.

Disse to alternative modeller er udgangspunktet i Finansieringsudvalgets løsningsmodeller.

Overvejelserne om udlændingeudligningen er nærmere beskrevet i

kapitel 7.

1.2.2

Gennemgang af kriterier

Der er på baggrund af udvalgets analyser af kommunernes udgiftsbehov og øvrige centrale

iagttagelser foretaget en gennemgang af en række potentielle udgiftsbehovskriterier og til-

pasninger af eksisterende kriterier. Der er endvidere gennemført statistiske analyser af sam-

menhængen mellem relevante udgiftsområder og udvalgte kriterier, hvilket giver en indikation

på anvendeligheden af et potentielt kriterium i forhold til at indgå i udgiftsbehovsopgørelsen.

Gennemgang af eksisterende udgiftsbehovskriterier

Der er foretaget en gennemgang af en række kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen, som indgår

i udgiftsbehovsopgørelsen primært på baggrund af en tidligere påvist sammenhæng med

kommunale forskelle i udgifterne på beskæftigelsesområdet. Der ses endvidere på kriterier,

hvor der er fundet et fagligt behov. Ved denne gennemgang er det fundet relevant at se

nærmere på, om kriterierne kan forbedres. Det er fundet relevant, at foreslå ændringer, som

bl.a. kan stabilisere kriteriet vedr. befolkningstilbagegang og etablere et mere hensigtsmæs-

sigt datagrundlag for rejsetidskriteriet.

Der skal i den forbindelse særligt fremhæves de to uddannelseskriterier og boligkriterierne.

•

Uddannelseskriterierne:

For nogle kommunegrupper har andelen af

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”

udviklet sig i en anden retning end kommunegruppens andel af udgifterne. Det skal

ses på baggrund af, at antallet af personer med uoplyst uddannelse i uddannelses-

statistikken er vokset de seneste år.

Det skal ses i sammenhæng med, at Danmarks Statistik siden 2005 er ophørt med

at indhente oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse. Alle personer,

som er indvandret efter 2005, har således optrådt i statistikken som ”uoplyst”. Kate-

gorien ”uoplyst” har altså i stigende grad dækket over et antal personer, som er

indvandret fra udlandet og har en medbragt uddannelse. Det har øget usikkerheden

i statistikken og givet anledning til en skævhed i datagrundlaget for kriteriet.

Danmarks Statistik har i efteråret 2017 opdateret uddannelsesregistret med en ny

undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse, som betyder, at antallet af

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

personer med uoplyst uddannelse er faldet forholdsvis meget, og desuden er det

skævt fordelt i landet.

Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med den undersøgelse, som ligger til

grund for Danmarks Statistiks bagudrettede revision af uddannelsesstatistikken.

Der er således tale om en spørgeskemaundersøgelse af selvopfattet uddannelses-

niveau med en svarprocent på 37. Der er også forskel på anvendeligheden af ud-

dannelse taget i udlandet. Hertil kommer, at der ikke er taget stilling til videre opda-

teringer af uddannelsesstatistikken, for så vidt angår indvandrere. Det vurderes der-

for, at anvendelse af disse oplysninger vil indebære en væsentlig usikkerhed i krite-

riet.

På den baggrund er der undersøgt en ændret afgrænsning af kriteriet, således at

kriteriets opgørelse ikke er afhængig af om eller hvordan, der indhentes og registre-

res oplysninger om uddannelse, som indvandrere har medbragt fra udlandet. Kon-

kret undersøges en opgørelse af kriteriet, hvor indvandrere, som var over 20 år på

indvandringstidspunktet, ikke længere indgår i opgørelsen,

jf. afsnit 6.2.1.

Afgræns-

ningen ved 20 år betyder, at der stadig kan være en mindre usikkerhed, men det

vurderes at være en løsning, der balancerer de forskellige hensyn.

Ovennævnte problematik med manglende oplysninger om indvandrernes medbrag-

te uddannelse i uddannelsesregistret har også betydning for kriteriet

”Børn i familier

med lav uddannelse”.

Kriteriets afgrænsning foreslås tilsvarende ændret således, at

hvis hovedpersonerne i familien var over 20 år på indvandringstidspunktet, indgår

børnene ikke i opgørelsen.

Da der ved den nævnte løsning for uddannelseskriterierne ikke vil blive medtaget

en række indvandrere, som kan have et lavt uddannelsesniveau, vurderes det rele-

vant i sammenhæng hermed at øge vægten på udgiftsbehovskriteriet for udlændin-

ge fra ikke-vestlige lande.

•

Boligkriterierne:

Der indgår to boligkriterier

”Familier i bestemte boligtyper”

”Udlejede beboelses-

lejligheder”

i det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det er udvalgets vurdering, at der er behov for at finde en mere stabil og upåvirkelig

løsning for boligkriteriernes opgørelsesgrundlag, og desuden viser analyserne et

behov for at sikre bedre sammenhæng mellem boligkriterierne og kommunernes

udgifter på beskæftigelsesområdet.

Udvalget har derfor set på muligheden for at omlægge boligkriterierne til henholds-

vis et kriterium baseret alene på almene familieboliger og et kriterium baseret på

billig privat udlejning og visse boliger i yderkommunerne. Løsningen vedr. privat ud-

lejning rummer ligesom i dag en usikkerhed med hensyn til at dække alle relevante

boliger, hvilket dog skal ses i forhold til, at de nye boligkriterier viser stærkere sam-

menhæng med kommunernes udgifter.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Overvejelser om potentielle nye kriterier

Udvalget har på baggrund af de gennemførte analyser overvejet følgende mulige nye kriteri-

er:

•

”Brug af sundhedsydelser”

”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”

”Afstand til arbejdsplads”

”A-kasse medlemmer”

”Regional ledighed for forsikrede”

”Sammensætning af offentlig forsørgelse”

Endvidere er der overvejet et

”strukturelt kriterium”.

Dette kriterium afspejler særligt vanskeli-

ge strukturelle vilkår for beskæftigelsen og indeholder bl.a. variable, som afspejler særlige

udfordringer i kommuner med langt mellem arbejdspladser, få i den erhvervsaktive alder og

en udsat erhvervsstruktur med sæsonudsving, og hvor der historisk har været en høj grad af

nedslidning i arbejdsstyrken. Kriteriet kan også ses i sammenhæng med VIVE-rapportens

fund af mindre uforklarede, men systematiske, regionale variationer i risikoen for offentlig for-

sørgelse,

jf. Analyse af risikoen for langvarig offentlig forsørgelse.

Det skal således bemær-

kes, at kriteriet har en særlig karakter. Kommunernes sæsonledighed viser sammenhæng

med kommunernes dagpengeudgifter, mens det samlede indeks ikke er valgt ud fra en stati-

stisk sammenhæng. Kriteriet er opgjort således, at nogle kommuner har en værdi på nul, for-

di de ikke opfylder de opstillede betingelser. Kriteriets konstruktion kan således også siges i

et vist omfang at øge kompleksiteten i den samlede udgiftsbehovsopgørelse.

Sammenhæng mellem kriterier og relevante udgiftsområder

Der er gennemført statistiske analyser af de mulige kriteriers sammenhæng med variationen i

kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Formålet er her at afdække, hvilke kriterier

der kan være relevante at anvende som objektive kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen,

jf. Ana-

lyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov.

Analyserne er opdelt på udgiftsområderne kon-

tanthjælp, førtidspension og forsikrede ledige.

Analyserne peger på, at nogle nye kriterier kan bidrage til forklaringen af variationen i kom-

munernes udgifter til hhv. førtidspension og forsikrede ledige. Det drejer sig om kriterierne

”Afstand

til arbejdsplads”,

”Regional

ledighed for forsikrede ledige”

og ”45-64

årige med be-

grænset erhvervserfaring”,

som kan afspejle lokale forskelle i arbejdsmarkedsforhold. Der er

således arbejdet videre med disse i opstillingen af udvalgets løsningsmodeller.

Et fjerde potentielt nyt kriterium – ”Sammensætning

af offentlig forsørgelse”

– kan ifølge ana-

lyserne bidrage til forklaring af variationer i udgifter til forsikrede ledige. Det er imidlertid vur-

deringen, at kriteriet ikke bidrager til at jævne de byrdefordelingsmæssige virkninger og sam-

tidig påvirkes kommunernes incitamenter i forhold til prioriteringen af beskæftigelsesindsat-

sen. Kriteriet indgår derfor ikke i de opstillede løsningsmodeller.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

1.2.3

Finansieringsudvalgets forslag - første del af kommissoriet

Finansieringsudvalget har set på løsningsmodeller, som kan tage højde for forskellige aspek-

ter af udvalgets samlede opgave. Der er således set på tiltag, som kan afbalancere de byrde-

fordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen og en inkorporering af beskæftigel-

sestilskuddet i den generelle udligning, herunder tiltag, som kan modgå tendensen til, at sær-

lig bykommuner vil opnå en gevinst – som er stigende over tid, og som samtidig kan imødegå

tendensen til at særligt gruppen af yderkommuner vil få tab.

Endvidere har udvalget i forbindelse med løsningsmodellerne inddraget overvejelserne om

tilpasninger i kriterier, som vil bidrage til en forbedring af udgiftsbehovsopgørelsen i udlig-

ningssystemet, herunder i boligkriterier og uddannelseskriterier. Endvidere indgår mulige løs-

ninger på udfordringer i forhold til stabilitet hhv. datagrundlag for kriterierne for

”Tilbagegang i

folketal”

”Rejsetidskriteriet”.

Endeligt er der inddraget overvejelserne om at indføre et sær-

ligt strukturelt kriterium med det formål at opfange forhold af særlig betydning for yderkom-

munerne.

Udvalget har overvejet forskellige modeller for en nedjustering af udlændingeudligningen og

har valgt at inddrage to mulige løsninger, som afspejler en nedjustering med ca. 50 pct. til 2,4

mia. kr. eller til 3,1 mia. kr., svarende til niveauet i 2008 (i årets pris- og lønniveau). Det skal

bemærkes, at det er et mindre antal kommuner, som kan rammes forholdsvis hårdt af en

nedjustering af ordningen. Særligt store virkninger for nogle kommuner kan være relevante at

tage med i betragtning ved etablering af overgangsordning mv.

Finansieringsudvalget har opstillet i alt 5 forskellige løsningsmodeller. Modellerne medtager i

forskelligt omfang nogle af elementerne og afspejler således forskellige hensyn, som kan af-

vejes. De enkelte modeller er beskrevet nærmere i

afsnit 9.2

og yderligere på kommuneni-

veau i

appendiks 9.1.

Modellerne afspejler udvalgets faglige overvejelser i relation til opgaverne i udvalgets kom-

missorium og analyser. Samtidig illustrerer modellerne forskellige muligheder for afvejning af

hensyn i tilknytning til tilrettelæggelsen af det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.

Udvalget har også forskellige andre supplerende overvejelser bl.a. om kriteriers stabilitet, fi-

nansieringen af udligningen mv.,

jf. afsnit 9.2.7.

Som nævnt ovenfor vil modellerne have konsekvenser, der gør en overgangsordning rele-

vant. Udvalget har ikke taget stilling til en konkret overgangsordning, men overvejelser i den

forbindelse er præsenteret i

afsnit 9.2.8.

Forslag til modeller

I nedenstående

model 1, 2, 3

er der taget udgangspunkt i en nedjustering af udlændin-

geudligningen, svarende til en reduktion af volumen i ordningen på 50 pct.

Model 4

illustrerer

betydningen af en mindre nedjustering af udlændingeudligningen,

jf. kapitel 7.

Model 1

sigter primært på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved

refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. I modellen foretages desuden forbedrin-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

ger af udgiftsbehovsopgørelsen. Modellen viderefører de initiale udligningstilpasninger og

gennemføres bl.a. ved følgende nye tiltag:

•

Der indføres et nyt kriterium for gennemsnitlig afstand til nærmeste 500 arbejds-

pladser. Kriteriet skal afspejle beskæftigelsessituationen i områder med færre til-

gængelige arbejdspladser.

Udligningsniveauet i ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud øges

fra 32 pct. til 33 pct. Samtidig er ordningen søgt målrettet gennem en forhøjelse af

grænsen for at modtage tilskud efter ordningen fra 95 pct. til 100 pct. af det lands-

gennemsnitlige strukturelle underskud. Tilpasningen bidrager til at imødegå den

overordnede tendens til tab for visse yderkommuner i de byrdefordelingsmæssige

virkninger af refusionsomlægningen.

Endvidere tilpasses en række kriterier som følge af udvalgets gennemgang af ud-

giftsbehovsopgørelsens kriterier. Det drejer sig i særlig grad om tilpasninger af ud-

dannelseskriterierne og boligkriterierne samt en vis stabilisering af kriteriet for be-

folkningstilbagegang,

jf. afsnit 1.2.2.

Vægtningen af det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov lægges fast

på det aktuelle niveau for 2019. Den årlige stigning i vægten på socioøkonomisk

udgiftsbehov har baggrund i tidligere og nu stort set indfasede reformer på førtids-

pensionsområdet. Tilpasningen bidrager til at imødegå den overordnede tendens i

de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen med virkning fra

2016 og udgør samtidig en forenkling.

•

Model 2

indarbejder beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning. I forhold til

model 1

indføres der således et nyt udgiftsområde i den generelle udligning, og der lægges derfor op

til at supplere med to nye kriterier, som kan opfange dette:

•

Kriteriet

”Regional ledighed for forsikrede ledige”

indføres med henblik på at afspej-

le forskelle i de regionale arbejdsmarkeder og tage højde for det regionale element i

det nuværende beskæftigelsestilskud.

Kriteriet

”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”

indføres med henblik på at

afspejle en del af befolkningen med svag tilknytning til arbejdsmarkedet over en år-

række har større risiko for længerevarende offentlig forsørgelse.

Ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud målrettes i sammenhæng

hermed yderligere, idet grænsen for at opnå tilskud fra ordningen øges til 105 pct.

af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud.

•

Model 3

indeholder udligningselementer, som begrænser de finansielle tab, der i model 2 ses

ved en omlægning af beskæftigelsestilskuddet for visse kommuner, der i dag overkompense-

res gennem dette tilskud. Dette sker ved følge tiltag:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

•

Der indføres et ”strukturelt kriterium”. Kriteriet er opgjort som et samlet indeks, der

afspejler særlige udfordringer i kommuner med langt mellem arbejdspladser, få i

den erhvervsaktive alder og en udsat erhvervsstruktur med sæsonudsving, og hvor

der historisk har været en høj grad af nedslidning i arbejdsstyrken. Kriteriet er kon-

strueret med det sigte særligt at imødegå tab for visse kommuner ved en omlæg-

ning af beskæftigelsestilskuddet.

Udgiftsbehovsopgørelsens kriterier, der beskriver mere strukturelle vilkår i kommu-

nerne, samles i et samlet ”strukturelt udgiftsbehov”. Udgiftsbehovsopgørelsen be-

står dermed af en sammenvejning af et demografisk, et socioøkonomisk og et

strukturelt udgiftsbehov. Hermed fremhæves udgiftsbehovsopgørelsens regionale

og strukturelle elementer.

•

Model 4

tager udgangspunktet i

model 3,

men i stedet for en nedjustering af udlændingeud-

ligningens volumen fra 4,8 mia. kr. til 2,4 mia. kr. nedjusteres denne i mindre grad til 3,1 mia.

kr. Der er således tale om en model, som begrænser tabet for kommuner med høje tilskud fra

udlændingeudligningen.

Model 5

har også udgangspunkt i

model 3,

men her målrettes ordningen for kommuner med

højt strukturelt underskud yderligere ved at grænsen for at opnå tilskud forhøjes til 115 pct. af

det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Det skal ses i lyset af, at der er en række

særligt bykommuner, som står til forholdsvis store tab i

model 3.

Hertil kommer, at ordningen

for kommuner med højt strukturelt underskud er steget over en årrække,

jf. kapitel 4, afsnit

4.3.

De finansielle virkninger af modellerne

De enkelte modeller og deres finansielle virkninger er nærmere beskrevet i rapportens

kapitel

Disse opsummeres nedenfor.

De finansielle virkninger er beregnet med udgangspunkt i virkningerne af refusionsomlæg-

ningen og de initiale udligningstilpasninger fra 2016. Hertil skal lægges virkningerne af mo-

dellernes yderligere forskellige tiltag. Virkningerne vil udvikle sig over tid med indfasning af

refusionsomlægningen. Der fokuseres i denne sammenfatning på virkningerne på mellem-

lang sigt, og alle beregninger er derfor vist for 2022. Der er en vis usikkerhed forbundet med

fremskrivningen til 2022 og særligt længere ud i tid. Det vil således også være relevant at føl-

ge op på udviklingen i reformens virkninger og kommunernes udgiftsbehov på beskæftigel-

sesområdet om 3 til 5 år.

Der er her desuden fokuseret på gennemsnit for kommunetyper, men det skal bemærkes, at

der er variation mellem de enkelte kommuner inden for hver kommunetype. De beskrevne

virkninger er derfor udtryk for overordnede tendenser i de enkelte løsningsmodeller,

jf. ap-

pendiks 1.3

for en definition af kommunetyperne.

For mange kommuner vil den finansielle virkning af de opstillede modeller være påvirket af to

markante forhold:

For det første

virkningerne af opretning af uddannelseskriterierne og

for det

andet

nedjusteringen af udlændingeudligningen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt ind-

ledningsvis at se på de enkelte modellers virkning, når der renses for virkningen af det revi-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

derede statistikgrundlag for den nuværende afgrænsning af uddannelseskriterierne samt for

nedjusteringen af udlændingeudligningen. Hermed får man en illustration af, hvordan den

enkelte model medvirker til at løse de udfordringer, som udvalget i henhold til kommissoriet

skulle søge at håndtere.

Tabel 1.1

Finansiel virkning af den opstillede model 1, fratrukket virkning vedr. udlændingeudligning

og statistikrevision – kommunetyper (pct. af beskatningsgrundlaget), 2022

Udfordring

(Refusions-

omlægningen)

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

-0,09

-0,03

0,10

0,20

Samlet

virkning

model 1

-0,06

0,04

0,03

0,11

Anm.: Et positivt (negativt) tal angiver et tab (en gevinst) målt i pct. af beskatningsgrundlaget. Udfordringen

af refusionsomlægningen er her vist

uden

de initiale tilpasninger. De initiale tilpasninger indgår her i

”samlet virkning af

model 1”.

Kilde: Egne beregninger.

Hovedudfordringen som følge af refusionsomlægningen ekskl. de initiale tilpasninger er, at

denne betyder tab til mellem- og yderkommunerne. For mellemkommunerne betyder den et

tab svarende til 0,10 pct. af beskatningsgrundlaget som følge af refusionsomlægningen i

2022. Efter justeringerne i

model 1

reduceres dette tab til 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget.

For yderkommunerne er den samlede udfordring fra refusionsomlægningen et tab svarende

til 0,20 pct. af beskatningsgrundlaget i 2022. Dette tab reduceres med justeringerne i

model 1

til 0,11 pct. af beskatningsgrundlaget,

jf. tabel 1.1.

Gruppen af bykommuner står til en gevinst på 0,09 pct. af beskatningsgrundlaget i 2022 som

følge af refusionsomlægningen, hvilket efter justeringerne i

model 1

er reduceret til en gevinst

på 0,06 pct. af beskatningsgrundlaget. Gruppen af mindre bykommuner står til en gevinst i

2022 på 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget som følge af refusionsomlægningen, hvilket efter

modellens justeringer er ændret til et tab på 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Tabel 1.2

Finansiel virkning af den opstillede model 2 til 5, fratrukket virkning vedr. udlændingeudlig-

ning og statistikrevision – kommunetyper i 2022 (pct. af beskatningsgrundlaget)

Udfordring

(Refusions-

omlægningen

og inkorpore-

ring af be-

skæftigelses-

tilskuddet)

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

-0,11

-0,09

0,14

0,29

Virkning

af model 2

Virkning

af model 3

Virkning

af model 4

Virkning

af model 5

-0,06

-0,04

0,01

0,20

0,01

0,00

-0,01

0,01

0,00

-0,01

-0,04

-0,02

0,03

0,12

Anm.: Et positivt (negativt) tal angiver et tab (en gevinst) målt i pct. af beskatningsgrundlaget. Udfordringen

af refusionsomlægningen er her opgjort

uden

de initiale tilpasninger, svarende til

tabel 1.1.

De initiale

tilpasninger indgår her i ”samlet virkning af model” for

model 2

til

Kilde: Egne beregninger.

model 2-5

ændres den samlede udfordring i forhold til

model 1,

idet beskæftigelsestilskud-

det inkorporeres i den generelle udligning uden yderligere tilpasninger i udligningssystemet.

Hovedtendensen er, at mellem- og yderkommunernes udfordring hermed stiger, mens by-

kommunernes og de minde bykommuners gevinst øges. For mellemkommunerne kan opgø-

res et tab på 0,14 pct. af beskatningsgrundlaget, og for yderkommunerne et tab på 0,29 pct.

af beskatningsgrundlaget. For bykommunerne medfører modellen en gevinst på 0,11 pct. af

beskatningsgrundlaget og for gruppen af mindre bykommuner en gevinst på 0,09 pct. af be-

skatningsgrundlaget.

model 2

vil yderkommunernes finansielle tab blive reduceret til 0,20 pct. af beskatnings-

grundlaget. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at særligt visse yderkommuner har været over-

kompenseret i beskæftigelsestilskudsordningen,

jf. afsnit 2.2.1.

Tabet for mellemkommuner-

ne vil endvidere blive reduceret fra et tab på 0,14 pct. til et tab på 0,01 pct. af beskatnings-

grundlaget. Bykommunernes gevinst på 0,11 pct. af beskatningsgrundlaget reduceres til 0,06

pct., og de mindre bykommuners gevinst reduceres fra 0,09 pct. af beskatningsgrundlaget til

0,04 pct. af beskatningsgrundlaget.

Tabet for yderkommunerne i

model 2

begrænses i

model 3

gennem indførelse af et særligt

strukturelt kriterium, som er målrettet udfordringer i særligt yderkommunerne.

Model 3

har så-

ledes meget begrænsede virkninger set på kommunegruppeniveau. Efter modellens justerin-

ger kan for bykommunerne opgøres et tab på 0,01 pct. af beskatningsgrundlaget, og for de

mindre bykommuner kan opgøres en samlet virkning på 0,00 pct. af beskatningsgrundlaget.

For mellemkommuner er der tale om en gevinst på 0,01 pct. af beskatningsgrundlaget, og for

yderkommunerne en gevinst på 0,01 pct. af beskatningsgrundlaget.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Den eneste forskel mellem

model 4

model 3

er niveauet for nedjusteringen af udlændin-

geudligningen, så der er ingen forskel på modellernes finansielle virkninger renset for virknin-

gerne af nedjusteringen af udlændingeudligningen og statistikrevisionen.

model 5

målrettes ordningen for højt strukturelt underskud yderligere, hvilket er til fordel for

bykommunerne i forhold til

model 3.

I denne model mildnes konsekvenserne af refusionsom-

lægningen og inkorporeringen af beskæftigelsestilskuddet. Bykommunerne får således redu-

ceret den samlede gevinst fra 0,11 pct. til 0,04 pct. af beskatningsgrundlaget. De mindre by-

kommuner får reduceret gevinsten fra 0,09 til 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget. Mellem-

kommunernes tab reduceres fra 0,14 pct. til 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget, mens yder-

kommunernes tab reduceres fra 0,29 pct. til 0,12 pct. af beskatningsgrundlaget.

For alle modellerne gælder som nævnt, at den samlede finansielle virkning påvirkes relativt

meget af opretningen af uddannelseskriterierne – som skal ses i forhold til den isolerede virk-

ning af statistikrevisionen for den nuværende afgrænsning af kriterierne – og af nedjusterin-

gen af udlændingeudligningen,

jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3

Isoleret virkning af statistikrevision og nedjustering af udlændingeudligning i 2022 (pct. af

beskatningsgrundlaget)

Nedjustering af

Udlændinge-

udligningen

0,09

-0,02

-0,12

-0,13

Virkning af

statistikrevision

Bykommuner

Mindre bykommune

Mellemkommuner

Yderkommuner

0,11

-0,03

-0,09

-0,19

I alt

0,20

-0,05

-0,21

-0,32

Anm.: Et positivt (negativt) tal angiver et tab (en gevinst) målt i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Som det fremgår af

tabel 1.3,

vil disse forhold særligt give finansielle tab til bykommunerne,

svarende til 0,20 pct. af beskatningsgrundlaget i gennemsnit, mens mellem- og yderkommu-

nerne vil få en finansiel gevinst, svarende til henholdsvis 0,21 pct. og 0,32 pct. af beskat-

ningsgrundlaget. For de mindre bykommuner er der tale om en gevinst på 0,05 pct. af be-

skatningsgrundlaget.

Tager man alle ændringer med i betragtning, vil den samlede virkning for de enkelte modeller

være som vist i

tabel 1.4.

Som det fremgår, vil alle modellerne indebære finansielle tab for

bykommunerne, og finansielle gevinster for de øvrige kommunegrupper.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Tabel 1.4

Samlet finansiel virkning af de opstillede modeller i 2022 (pct. af beskatningsgrundlaget)

Model 1

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

0,14

-0,01

-0,18

-0,22

Model 2

0,14

-0,09

-0,20

-0,13

Model 3

0,21

-0,05

-0,23

-0,34

Model 4

0,19

-0,05

-0,20

-0,32

Model 5

0,15

-0,07

-0,19

-0,21

Anm.: Et positivt (negativt) tal angiver et tab (en gevinst) målt i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Disse finansielle virkninger skal ses i lyset af kommunernes under-/overkompensation gen-

nem det nuværende beskæftigelsestilskud, den nuværende udlændingeudligningsordning og

virkningerne af den reviderede uddannelsesstatistik med den nuværende afgrænsning af ud-

dannelseskriterierne.

Det skal for alle de opstillede modeller bemærkes, at det vil være relevant, at Finansierings-

udvalget ser på kommunernes udgiftsbehov samt en mulig model for indfasning af virkninger

af nyt ejendomsvurderingssystem med henblik på stillingtagen senest i folketingsåret

2024/2025,

jf. afsnit 1.2.4.

Modellernes incitamentsvirkning i forhold til at få ledige i beskæftigelse

Det er den overordnede vurdering, at de opstillede modeller for tilpasning af udligningssy-

stemet i gennemsnit vil styrke incitamentet til at få en borger på dagpenge i beskæftigelse.

Her skal det særligt bemærkes, at incitamentet styrkes for de kommuner, som i dag har det

svageste incitament. Afstanden mellem de kommuner, som har henholdsvis det største og

mindste incitament til at få en borger på dagpenge i beskæftigelse bliver endvidere reduceret

i de modeller, hvor beskæftigelsestilskuddet indarbejdes i den generelle udligning.

I forhold til at få en borger på kontanthjælp i beskæftigelse er incitamentet i gennemsnit om-

trent uændret i de opstillede modeller i forhold til i dag, og for de kommuner, som i dag har

det laveste incitament, er incitamentet ligeledes omtrent uændret i de opstillede modeller i

forhold til i dag.

1.2.4

Finansieringsudvalgets forslag – tillæg til kommissoriet

Finansieringsudvalgt har som følge af tillægget til udvalgets kommissorium fået til opgave at

se på modeller for neutralisering af de byrdefordelingsmæssige virkninger mellem kommuner

som følge forlig af 2. maj 2017 om boligbeskatning,

jf. appendiks 1.2.

Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem og ny boligbeskatning vil situationen være

forskellige for kommunerne i perioderne 2019-2020, 2021-2025 og efter 2025.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Finansieringsudvalget har opstillet konkrete modeller for neutraliseringen i de to første tidspe-

rioder.

For 2019 og 2020

vil det nye vurderingssystem medføre et vist tab af grundskyldsprovenu i

alle kommuner i forhold til det hidtidige system. Tabet for kommunerne under ét er indregnet i

de provenumæssige konsekvenser i boligforliget og kompenseres for kommunerne under ét

fuldt via en forhøjelse af bloktilskuddet. Udligningssystemet vil i vidt omfang udjævne virknin-

gerne for de enkelte kommuner, men der vil dog fortsat være tale om mindre tab og gevinster

for de enkelte kommuner.

Finansieringsudvalget peger på to mulige løsningsmodeller – en model med

fuld neutralise-

ring af tab og gevinster

og en model, hvor

tab over en vis størrelse kompenseres.

For 2021-2025

indebærer ophævelsen af den såkaldte stigningsbegrænsning en vækst i de

afgiftspligtige grundværdier i alle kommuner, men der er store forskelle mellem kommunerne.

Den enkelte kommunes grundskyldsprovenu bliver imidlertid ikke ændret uanset de ændrede

afgiftspligtige grundværdier. Det skyldes, at den enkelte kommunes grundskyldspromille fast-

sættes med henblik på at fastholde et uændret grundskyldsprovenu.

Uden ændringer i reglerne for udligningen ville overgangen til det nye vurderingssystem uden

stigningsbegrænsning i 2021 medføre markante udligningsmæssige forskydninger.

Da ændringen i de afgiftspligtige grundværdier som følge af ophævelsen af stigningsbe-

grænsningen fra 2021 ikke giver anledning til et ændret grundskyldsprovenu, er der heller ik-

ke nogen begrundelse for, at denne ændring skal føre til udligningsmæssige forskydninger.

Der lægges derfor op til, at der i årene frem til og med 2025 sker en tilpasning af det beskat-

ningsgrundlag, der anvendes i udligningen, så beskatningsgrundlaget i udligningen passer

med det provenu, kommunerne vil modtage, ved en grundskyldspromille svarende til det

fastsatte loft for hver kommune.

For perioden fra og med 2026

har Finansieringsudvalget opstillet en skitse for indfasningen af

de nye ejendomsværdier i udligningssystemet. De konkrete modeller for indfasningen vil skul-

le opstilles og analyseres nærmere inden 2025. Det skal ses i lyset af, at der er stor usikker-

hed om det kommunefordelte beskatningsgrundlag efter 2021.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Appendiks 1.1 (Udvalgets kommissorium)

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med tilpasning af det

kommunale tilskuds- og udligningssystem som følge af refusionsom-

lægningen (dateret 2. februar 2015)

Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og justeringer i udligningssystemet, som

indgås af regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Fol-

keparti og Det Konservative Folkeparti, gennemføres en refusionsomlægning, som skal un-

derstøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er enighed om, at refusionsomlægningen ik-

ke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Det er i

den forbindelse vigtigt, at den samlede finansiering understøtter en klar resultatstyring og

hjælper ledige i job.

Til sikring heraf iværksættes en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og ud-

ligningssystem på kort og på længere sigt.

Med virkning fra 2016 gennemføres initiale ændringer af udligningen, som overordnet øger

udligningen, og for 2016 og 2017 indføres desuden en midlertidig kompensationsordning,

som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016

og 0,2 pct. i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10

mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Fra og med 2018 skal der gennemføres en nærmere tilpasning af det kommunale tilskuds- og

udligningssystem efter et arbejde i Finansieringsudvalget.

Udvalgets opgave

På den baggrund anmodes Finansieringsudvalget om at iværksætte et analysearbejde med

henblik på en nærmere tilpasning af udligningssystemet med virkning fra 2018.

Formålet er at gennemføre justeringer i udligningssystemet med henblik på at imødegå de

mere langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusions-

omlægningen.

Arbejdet forventes bl.a. at omfatte følgende:

•

Analyser af kommunale forskelle i udgiftsbehovet på beskæftigelsesområdet i lyset

af den ændrede finansieringsmodel, herunder analyser af betydningen af befolk-

ningssammensætning, det regionale arbejdsmarked, strukturelle forhold mv. med

henblik på at underbygge objektive udgiftsbehovskriterier herfor samt vægtningen

af disse.

Analysearbejdet vil særskilt skulle tage højde for, at der er tale om en årlig indfas-

ning af de byrdefordelingsmæssige virkninger ved refusionsomlægningen. Arbejdet

vil i den forbindelse skulle identificere de faktorer, som også på længere sigt under

hensyntagen til de forventede adfærdsvirkninger af refusionsomlægningen giver an-

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

ledning til forskelle i udgiftsbehovet mellem kommunerne på beskæftigelsesområ-

det.

•

Arbejdet skal inddrage den seneste udvikling på beskæftigelsesområdet i kommu-

nerne, herunder virkningerne af tidligere gennemførte reformer. Der vil således

kunne inddrages regnskaber for 2015 og foreløbige oplysninger for 2016.

På baggrund af en status baseret på de seneste oplysninger analyseres virkningen

af den pr. 1. januar 2016 indførte refusionstrappe for kommunerne.

•

Udvalget skal i sine analyser inddrage udviklingen og virkningen for forskellige kommune-

grupper, herunder fordelt efter økonomisk udgangspunkt og efter kommunetype, dvs. hoved-

stadskommuner, bykommuner, land- og yderkommuner mv.

Anbefalinger til ændring af udligningen

På baggrund af udvalgets analyser skal udvalget fremkomme med forslag til ændringer af ud-

ligningssystemet med henblik på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger

for kommunerne som følge af refusionsomlægningen. Hensigten med udvalgets forslag skal

således være, at disse forskydninger minimeres.

Udvalget skal i sine anbefalinger til ændringer af udligningssystemet samtidig inddrage Fi-

nansieringsudvalgets tidligere anbefalinger i betænkning nr. 1533 fra marts 2012 samt rap-

porten om udligningsordningen vedr. indvandrere og efterkommere fra marts 2014. Udvalget

skal således undersøge:

•

Muligheden for en inkorporering af beskæftigelsestilskuddet som en integreret del

af det generelle tilskuds- og udligningssystem.

En tilpasning af beløbene i udlændingeudligningsordningen eller en inkorporering af

ordningen i det generelle tilskuds- og udligningssystem.

•

I tilknytning til udvalgets anbefalinger og analyser af udgiftsbehov skal byrdefordelingsmæs-

sige virkninger samt evt. incitamentsmæssige virkninger, herunder i forhold til at få reduceret

antallet af personer på offentlig forsørgelse, vurderes.

Udvalget kan i sine undersøgelser inddrage ekstern bistand, herunder til vurdering af struktu-

relle forhold på arbejdsmarkedet som kan have betydning for det kommunale udgiftsbehov.

Afgivelse af rapport

Udvalgets arbejde igangsættes 2015, og udvalget skal afgive sin rapport ultimo 2016.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Appendiks 1.2 (Tillæg til udvalgets kommissorium)

Med Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar

2015 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er der fastsat et kommissorium for

Finansieringsudvalgets arbejde med tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssy-

stem som følge af refusionsomlægningen.

Ved en aftale af november 2016 mellem den daværende regering (Venstre) og Liberal Allian-

ce, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-

stre er der indgået forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. Det har betydning for det

kommunale tilskuds- og udligningssystem.

I forlængelse af aftalen er der i maj 2017 indgået forlig mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre om boligbeskatningen. Forliget indebærer bl.a. en ændring i kommunernes beskat-

ning af ejendomme i forbindelse med indfasningen af det nye ejendomsvurderingssystem,

hvilket ligeledes har betydning for det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Det nye ejendomsvurderingssystem indebærer bl.a. ændringer i kommunernes udskrivnings-

grundlag for grundskyld, og med det nye boligbeskatningssystem fastlægges de kommunale

grundskyldspromiller fra 2021-2025. Begge dele har betydning for kommunernes finansiering,

herunder det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Konsekvenserne heraf er i boligafta-

len forudsat analyseret i Finansieringsudvalget.

Finansieringsudvalgets opgave forudsættes at omfatte tre faser, idet situationen for kommu-

nerne er forskellig i perioderne 2019-2020, 2021-2025 og 2026 og frem som følge af boligfor-

liget:

•

I årene 2019-2020

træder det nye vurderingssystem i kraft, mens gældende regler

om stigningsbegrænsning og fastsættelse af grundskyldspromille er uændrede. For

denne periode vil det nye vurderingssystem i sammenhæng med stigningsbe-

grænsningen indebære et samlet lavere beskatningsgrundlag. For grunde med sti-

gende værdier er stigningen således stadig omfattet af en begrænsning, mens fald i

grundværdier som følge af det nye vurderingssystem vil få fuldt gennemslag. I den-

ne periode er den umiddelbare konsekvens af det nye vurderingssystem således

både en provenuvirkning og en virkning i udligningssystemet for kommunerne.

Finansieringsudvalget skal for denne periode se på en model, som neutraliserer de

byrdefordelingsmæssige virkninger, der følger ved et evt. lavere beskatningsgrund-

lag for grundskylden for kommunerne i perioden 2019-2020 som følge af det nye

ejendomsvurderingssystem. De byrdefordelingsmæssige virkninger omfatter her

både de provenumæssige virkninger (forstået som det grundskyldsprovenu, den

enkelte kommune vil få) og de udligningsmæssige virkninger (forstået som effekten

på den enkelte kommunes udligning).

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

•

I årene 2021-2025

ophæves stigningsbegrænsningen for grundskylden, hvilket in-

debærer store stigninger i beskatningsgrundlaget for en række kommuner. Med

henblik på at sikre ro om boligejernes økonomi fastsættes den enkelte kommunes

grundskyldspromille af staten således, at kommunen vil have samme grundskylds-

indtægter i 2021 før og efter overgangen til det nye ejendomsbeskatningssystem.

De fastsatte promiller udgør et loft for den enkelte kommunes grundskyldspromille i

perioden 2021-2025.

Det er i boligforliget aftalt, at der skal ske en neutralisering af de udligningsmæssige

virkninger af overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem og ejendomsbe-

skatningssystem.

Finansieringsudvalget skal på denne baggrund se på en model, der neutraliserer de

udligningsmæssige virkninger som følge af overgangen til det nye ejendomsvurde-

ringssystem og ejendomsbeskatningssystem med virkning fra 2021. Det forudsæt-

tes endvidere, at den procentvise stigning i grundværdierne i de efterfølgende år

har fuld virkning for kommunernes grundskyldsprovenu. Den procentvise stigning i

grundlaget over perioden 2021-2025 forudsættes således afspejlet i udligningen.

For

årene fra og med 2026

skal udvalget skitsere mulige modeller for indfasning af

en udligning af de kommunale forskelle i det kommunale beskatningsgrundlag. De

konkrete modeller vil efterfølgende skulle opstilles og analyseres nærmere inden

2025 på baggrund af erfaringerne med det nye vurderingssystem.

•

Finansieringsudvalget skal endvidere belyse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser som

følge af ændringer i beskatningsgrundlaget for de kommunale dækningsafgifter og efter be-

hov komme med anbefalinger til, hvorledes afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser

kan håndteres.

Resultater afrapporteres samtidig med afrapporteringen af udvalgets rapport om tilpasninger

af udligningen som følge af refusionsomlægningen ultimo 2017.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Appendiks 1.3 (Definition af kommunetyper)

I Finansieringsudvalgets analyser anvendes følgende kommunegruppeinddelinger:

•

Regioner og landsdele

Beskæftigelsesministeriets klyngeinddeling efter rammevilkår for beskæftigelses-

indsatsen

Kommunetypeinddeling fra Det danske landdistriktsprogram 2007-2013

Ny kommunetypeinddeling baseret på forhold vedr. land/by, geografi og det lokale

arbejdsmarked

•

Regioner og landsdele

Regionerne er en administrativ enhed, som inddeler landet i fem enheder. For at tilgodese

statistikformål laver Danmarks Statistik en yderligere inddeling i de såkaldte landsdele,

jf.

boks 1.3.1.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Boks 1.3.1

Regioner og Landsdele

Region

Landsdel

Byen København

Kommune

København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glos-

trup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-

Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Grib-

skov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

Bornholm

Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

Faxe, Guldborgsund, Holdbæk, Kalundborg, Lolland, Næst-

ved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vording-

borg

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middel-

fart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Søn-

derbog, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers,

Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-

Skjern, Skive, Struer, Viborg

Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,

Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands,

Aalborg

Københavns omegn

Hovedstaden

Nordsjælland

Bornholm

Østsjælland

Sjælland

Vest- og Sydsjælland

Fyn

Syddanmark

Sydjylland

Østjylland

Midtjylland

Vestjylland

Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik.

Det bemærkes, at de landsdele, der anvendes i forbindelse med

Beskæftigelsestilskuddet,

lidt anderledes. Således indgår Bornholm i landsdelen for Vest- og Sydsjælland, og Byen

København, Københavns omegn og Østsjælland udgør en samlet landsdel.

Klyngeinddeling efter rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen

Med henblik på at kunne sammenligne beskæftigelsesindsatsen inden for kommuner med

sammenlignelige rammevilkår, har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en klyngeinddeling

af kommunerne.

Inddelingen er baseret på en analyse fra 2013 af det enkelte individs sandsynlighed for at

modtage den ene eller anden type overførselsindkomst. Den enkeltes sandsynlighed afhæn-

ger af en lang række forhold, som eksempelvis uddannelse, alder, køn, civilstand mv. På

baggrund af alle disse forhold er der gennemført en statistisk estimering af, i hvilket omfang

den enkelte kommunes borgere kan forventes at modtage en given ydelse, og alle kommu-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

nerne er rangeret i forhold til denne værdi. På baggrund af denne rangering er kommunerne

inddelt i klynger med tilnærmelsesvis samme rammevilkår,

jf. boks 1.3.2.

Boks 1.3.2

Klyngeinddeling efter rammevilkår (Beskæftigelsesministeriet), 2013

Klynge

Kommuner

Lolland, Langeland, Læsø, Bornholm, Morsø, Frederikshavn

Norddjurs, Odsherred, Guldborgsund, Slagelse, Tønder, Kalundborg, Esbjerg,

Samsø, Vordingborg, Thisted, Randers, Fredericia, Ishøj, Nyborg, Skive, Vest-

himmerland

Ærø, Sønderborg, Aabenraa, Hjørring, Haderslev, Mariagerfjord, Svendborg, Hel-

singør, Brøndby, Næstved, Odense, Lemvig, Halsnæs, Rødovre, Kerteminde,

Jammerbugt, Varde, Nordfyn, Holbæk, Assens, Brønderslev, Vejen, Struer, Hor-

sens, Aalborg, Holstebro, Faarborg-Midtfyn

Ringsted, Albertslund, Viborg, Faxe, Ringkøbing-Skjern, Kolding, Køge, Herning,

Tårnby, Middelfart, Vejle, Sorø, Billund, Stevns, Silkeborg, Hvidovre, Syddjurs,

Ikast-Brande, Herlev, Aarhus, Frederikssund

Hedensted, Gribskov, Fanø, Høje-Taastrup, København, Odder, Rebild, Greve,

Fredensborg, Ballerup, Gladsaxe, Favrskov, Glostrup

Skanderborg, Roskilde, Solrød, Furesø, Hillerød, Lejre, Dragør, Frederiksberg

Egedal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Rudersdal, Gentofte, Allerød

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Kommunetypeinddeling fra Det danske landdistriktsprogram 2007-2013

I forbindelse med den seneste justering af udligningssystemet i 2013 blev anvendt en kom-

munetypeinddeling, som stammer fra det danske landdistriktsprogram 2007-2013.

Denne inddeling bygger på oplysninger før 2007 og er baseret på et klassifikationssystem til

identifikation af landdistrikter. På baggrund af 14 indikatorer, som belyste den strukturelle,

økonomiske og demografiske situation i kommunerne, blev kommunerne inddelt i 4 grupper

efter ”landdistriktsgraden” for den enkelte kommune,

jf. boks 1.3.3.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Boks 1.3.3

Kommunetypeinddeling efter ”landdistriktsgrad”, 2007

Kommunetype

Kommune

Københavns, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentof-

te, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-

Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Furesø, Alle-

rød, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal, Frede-

rikssund, Gribskov, Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Lejre,

Odense, Kolding, Skanderborg, Aarhus, Aalborg

Ishøj, Tårnby, Halsnæs, Holbæk, Faxe, Ringsted, Slagelse,

Stevns, Sorø, Næstved, Fredericia, Vejle, Horsens, Favrskov,

Odder, Silkeborg

Odsherred, Kalundborg, Guldborgsund, Vordingborg, Assens,

Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Nordfyns,

Haderslev, Billund, Sønderborg, Esbjerg, Fanø, Vejen, Aaben-

raa, Herning, Holstebro, Syddjurs, Randers, Ikast-Brande, He-

densted, Viborg, Brønderslev, Frederikshavn, Rebild, Mariager-

fjord, Jammerbugt, Hjørring

Bornholm, Lolland, Langeland, Ærø, Tønder, Varde, Lemvig,

Struer, Norddjurs, Samsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Morsø,

Thisted, Vesthimmerlands, Læsø

Antal kommuner

Bykommuner

Mellem-

kommuner

Landkommuner

Yderkommuner

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ny kommunetypeinddeling vedr. land hhv. by, center hhv. periferi og lokalt arbejdsmar-

ked.

Da den tidligere anvendte kommunetypeinddeling fokuserer på ”landdistriktsgrad” og er base-

ret på data fra før 2007, er der som alternativ udarbejdet en ny kommunetypeinddeling. Den-

ne er baseret på relativt få dimensioner, der afspejler forhold vedr. land/by, center/periferi og

det lokale arbejdsmarked.

Inddelingen er foretaget efter følgende kriterier:

•

Bystørrelse: 1) by har mere end 45.000 indbyggere, 2) største by i kommune har

mellem 30.000 og 45.000 indbyggere, 3) største by i kommunen har mindre end

30.000 indbyggere.

Geografi/afstand:

1) by med mere end 45.000 indbyggere, 2) medianborgeren har

mindre end en halv times kørsel til centrum af en by med mere end 45.000 indbyg-

gere, 3) medianborgeren har mere end en halv times kørsel til centrum af en by

med mere end 45.000 indbyggere.

Pendlingsforhold:

Antal indpendlere i forhold til antal udpendlere

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

•

Pendlingsintensitet:

Pendlere (indpendlere + udpendlere) i forhold til antal personer

bosat og beskæftiget i samme kommune

På baggrund af ovenstående parametre er kommunerne inddelt i følgende 4 grupper:

•

Bykommuner:

By med mere end 45.000 indbyggere eller del af hovedstadsområdet

Mindre bykommuner:

Enten har den største by i kommunen 30-45.000 indbyggere

eller kommunen ligger tæt på en storby og har høj pendlingsintensitet.

Mellemkommune:

Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere, og enten

tæt på storby og moderat pendlingsintensitet eller langt fra storby og dobbelt så

mange indpendlere som udpendlere.

Yderkommuner:

Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere og enten tæt

på storby og lav pendlingsintensitet eller langt fra storby og mindre end dobbelt så

mange indpendlere som udpendlere.

•

Nærmere beskrivelse af inddelingen fremgår af

boks 1.3.4.

Indikerer om det arbejdsmarked, som kommunen er en del af, er meget isoleret eller integreret i et større ar-

bejdsmarked. Fx vil ø-kommunerne have en lav pendlingsintensitet, idet de fleste borgere bor og arbejder på øen,

og kommuner i hovedstadsområdet vil have en meget høj pendlingsintensitet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Boks 1.3.4

Kommunetypeinddeling efter by/land og det lokale arbejdsmarked, 2017

Kommunetype

Inddelingskriterier

Kommunen har by med mere end 45.000 indbyggere eller er del af hovedstads-

området

Bykommune

Mindre bykommune

•

Kommunens største by har mellem 30-45.000 indbyggere

eller,

Medianborgeren har mindre end 30 min. Kørsel til centrum af by med me-

re end 45.000 indbyggere og pendlingsintensiteten er større end 3,5 (sva-

rende til ca. 4. kvartil).

Kommunens største by har mindre end 30.000 indbyggere og medianbor-

geren har mindre end 30 min. Kørsel til centrum af by med mere end

45.000 indbyggere og pendlingsintensiteten er mellem 0,8- 3,5 (svarende

til ca. 2 og 3. kvartil)

eller,

Kommunens største by har mindre end 30.000 indbyggere og medianbor-

geren har mere end 30 min. kørsel til centrum af by med mere end 45.000

indbyggere og dobbelt så mange indpendlere som udpendlere

Kommunens største by har mindre end 30.000 indbyggere og medianbor-

geren har mindre end 30 min. Kørsel til centrum af by med mere end

45.000 indbyggere og pendlingsintensiteten er lavere end 0,8 (svarende til

ca. 1. kvartil)

eller,

Kommunens største by har mindre end 30.000 indbyggere og medianbor-

geren har mere end 30 min. kørsel til centrum af by med mere end 45.000

indbyggere og mindre end dobbelt så mange indpendlere som udpendle-

re.

•

Mellemkommune

•

Yderkommune

•

Anm.: Note 1: Hovedstadsområdet følger Danmarks Statistiks afgrænsning. Data vedr. bystørrelse er op-

gjort pr. 1. januar 2017 og data vedr. pendling er opgjort ultimo november 2015.

Kilde: Egen inddeling på baggrund af Danmarks Statistik tabel BY1 og PEND100 samt Det Økonomiske

Råd:

Dansk Økonomi, forår 2015.

På denne baggrund inddeles kommunerne i 4 grupper,

jf. boks 1.3.5.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Boks 1.3.5

Kommunetypeinddeling efter by/land og det lokale arbejdsmarked, 2017

Kommunetype

Bykommuner

Kommune

København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Gentofte,

Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Lyngby-

Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Helsingør,

Greve, Roskilde, Odense, Esbjerg, Horsens, Kolding, Vejle,

Herning, Randers, Aarhus, Aalborg

Dragør, Høje-Taastrup, Furesø, Allerød, Fredensborg, Hil-

lerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal, Køge, Solrød, Slagel-

se, Næstved, Fredericia, Holstebro, Silkeborg, Viborg

Frederikssund, Gribskov, Holbæk, Ringsted, Lejre, Middel-

fart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Nord-

fyns, Haderslev, Billund, Fanø, Varde, Vejen, Favrskov,

Odder, Skanderborg, Ikast-Brande, Hedensted, Brønders-

lev, Rebild, Mariagerfjord

Halsnæs, Odsherred, Faxe, Kalundborg, Stevns, Sorø, Lol-

land, Guldborgsund, Vordingborg, Bornholm, Svendborg,

Langeland, Ærø, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Lemvig,

Struer, Syddjurs, Norddjurs, Samsø, Ringkøbing-Skjern,

Morsø, Skive, Thisted, Frederikshavn, Vesthimmerlands,

Læsø, Jammerbugt, Hjørring

Antal kommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

Anm.:

Jf. boks 1.3.4

Kilde: Egne opgørelser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Kommunetypeinddelingen fremgår også af

figur 1.3.1.

Figur 1.3.1

Kommunetypeinddeling efter by/land og det lokale arbejdsmarked, 2017

(27)

(17)

(24)

(30)

1 - 1 Kommunetype

2 - 2 Kommunetype

3 - 3 Kommunetype

4 - 4 Kommunetype

Anm.: 1=Bykommune, 2=Mindre bykommune, 3=Mellemkommune, 4=Yderkommune

Kilde: Egne opgørelser.

Sammenligning af kommunegrupper

Til illustration af forskelle mellem den tidligere anvendte kommunetypeinddeling (Det danske

Landdistriktsprogram 2007-2013)

og den nye kommunetypeinddeling efter by henholdsvis

Kommunetypeinddelingen fra Det danske landdistriktsprogrammet 2007-2013 kaldes i figur 8-13 for ”gl. kom-

munegrupper”.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

land, center hhv. periferi og lokalt arbejdsmarked vises udviklingen i befolkningen, beskæfti-

gelse og beskatningsgrundlag for de to kommunegruppeinddelinger.

Selvom kommunegruppeinddelingerne ikke er ens, kan de to kommunegruppeinddelinger for-

tælle nogenlunde samme ”historie” mht. udviklingen i befolkning, beskæftigelse og beskat-

ningsgrundlag pr. indbygger,

jf. figur 1.3.2-1.3.7.

De forskelle, der er ved at gå over til den

nye inddeling synes dog at nuancere billedet.

I begge kommunetypegrupperinger er det bykommunerne, som har befolkningstilgang, og

yderkommunerne, som har befolkningstilbagegang. Der er dog en forskel på, hvornår befolk-

ningstilbagegange i yderkommunerne tager til. Efter den nye kommunegruppeinddeling er

det fra 2008, mens det er efter 1998 efter den gamle kommunegruppeinddeling,

jf. figur 1.3.2

og 1.3.3.

Beskæftigelsen i bykommunerne har nået niveauet fra 2008 eller lidt over, og der ses også

fremgang i beskæftigelsesudviklingen i ”mindre bykommuner” og ”mellemkommuner”. I

”yderkommunerne” i den ny kommunegruppeinddeling ses fortsat tilbagegang i beskæftigel-

sen,

jf. figur 1.3.4 og 1.3.5.

Endelig ses nogenlunde samme udvikling i beskatningsgrundlaget pr. indbygger uanset

kommunetypeinddelingen,

jf. figur 1.3.6 og 1.3.7.

Figur 1.3.2

Befolkningsudviklingen, 1993-2017, nye

kommunegrupper

Indeks 1993=100

120

115

110

105

100

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17

Bykommune

Mellemkommune

Mindre bykommune

Yderkommune

Indeks 1993=100

Figur 1.3.3

Befolkningsudviklingen, 1993-2017, gl.

kommunegrupper

Indeks 1993=100

120

115

110

105

100

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Indeks 1993=100

120

115

110

105

100

120

115

110

105

100

Kilde: Kommunale nøgletal

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Figur 1.3.4

Beskæftigelsesudviklingen, 2008-2015, nye

kommunegrupper

Indeks 2008=100

102

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Bykommune

Mellemkommune

Mindre bykommune

Yderkommune

Indeks 2008=100

102

100

Figur 1.3.5

Beskæftigelsesudviklingen, 2008-2015, gl.

kommunegrupper

Indeks 2008=100

102

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Bykommuner

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommuner

Indeks 2008=100

102

100

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort efter arbejdsstedskommune.

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank tabel RAS301 og egne beregninger.

Figur 1.3.6

Udvikling i beskatningsgrundlag pr. ind-

bygger, 2007-2017, nye kommunegrupper

Indeks (2007=100)

Figur 1.3.7

Udvikling i beskatningsgrundlag pr. ind-

bygger, 2007-2017, gl. kommunegrupper

Indeks (2007=100)

108

106

104

102

100

Bykommuner

Mellemkommuner

Mindre bykommuner

Yderkommuner

108

106

104

102

100

108

106

104

102

100

Bykommuner

Landkommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

108

106

104

102

100

Anm.: Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er opgjort i faste priser på baggrund af det kommunale pris- og

lønindeks.

Kilde: Kommunale nøgletal.

Vurdering af tidligere virkninger efter hhv. ny og gammel kommunetypeinddeling

I forbindelse med lovforslaget om justeringer i tilskuds- og udligningssystemet med virkning

fra 2013 blev virkningerne beskrevet således, at justeringen flyttede ca. 400 mio. kr. fra ho-

vedstaden til udkantsområderne (land- og yderkommuner 235,7 mio. kr. + 171,9 mio. kr. =

407,6 mio. kr.).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

Med den nye kommunetypeinddeling er virkningerne af justeringen af tilskuds- og udlignings-

systemet i 2013 også, at ca. 400 mio. kr. flyttes til yderkommuner (422,7 mio. kr.). I den nye

opgørelse består udkantskommunerne dog af 30 kommuner mod 56 land- og yderkommuner

i den tidligere anvendte kommunetypeinddeling,

jf. tabel 1.3.1.

Tabel 1.3.1

Virkning af justeringen i tilskuds- og udligningssystemet i 2013

Ændring i

1.000 kr.

(-=tab)

-560.064

29.808

107.568

422.688

Ændring pr.

indbygger i

1.000 kr.

-0,314

0,024

0,104

0,280

Ændring ift.

beskatnings-

grundlag

0,18

-0,01

-0,07

-0,18

Ny kommunetype

Antal

kommuner

Antal indbyg-

gere 1.1.2012

1.783.030

1.261.812

1.026.119

1.509.452

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

Kommunetype fra

Landdistriktspro-

grammet 2007-13

Bykommuner

Mellemkommuner

Landkommuner

Yderkommuner

2.671.111

878.054

1.537.096

492.122

-499.356

91.764

235.728

171.864

-0,187

0,105

0,153

0,349

0,11

-0,07

-0,10

-0,24

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Nyt kapitel

Refusionsomlægningen

på beskæftigelsesområdet

Reformen af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter styr-

ker det økonomiske incitament hos den enkelte kommune til at forebygge lang-

varig offentlig forsørgelse og gennemføre en effektiv indsats.

Reformen betyder, at en større andel af kommunernes beskæftigelsesudgifter

dækkes gennem det generelle tilskud efter objektive kriterier. Det indebærer

isoleret set byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, som

indfases over tid. For at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskyd-

ninger på kort sigt er samtidig gennemført initiale tilpasninger i tilskuds- og ud-

ligningssystemet.

Som udgangspunkt for Finansieringsudvalgets opgave er der foretaget opdate-

rede opgørelser af de byrdefordelingsmæssige virkninger som følge af refusi-

onsomlægningen og initiale udligningstilpasninger. De peger overordnet på, at:

•

Omfordelingen fra refusion til generel kommunal finansiering er mindre

end tidligere forventet.

Virkningerne er spredte over landet og er også over tid forholdsvis be-

grænsede set for kommunegrupper -

dog med betydelig variation inden

for de enkelte kommunegrupper.

Effekten af de initiale udligningstilpasninger i forhold til virkningen af re-

fusionsomlægningen aftager dog også over tid til ugunst for bl.a. en

række yderkommuner.

•

Ændret adfærd i kommunerne som følge af reformerne på beskæftigelsesom-

rådet, herunder ændret adfærd som følge af refusionsomlægningen, befolk-

ningsudviklingen og konjunktursituationen vurderes at kunne få betydning for

udviklingen i virkningerne af refusionsomlægningen over tid. Det er vurderin-

gen, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert datagrundlag for at

medtage sådanne

effekter i den skønsmæssige fremskrivning af virkningerne for den enkelte

kommune.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Det bemærkes dog også, at udligningssystemet netop må forventes i et vist

omfang at ville kunne tage højde for udviklingen i udgifter og vilkår i kommu-

nerne, hvor kriterier i udligningssystemet følger udviklingen og sammensætnin-

gen i befolkningen. Kommuner med en særligt udfordrende beskæftigelsessi-

tuation har endvidere mulighed for at søge om tilskud som særligt vanskeligt

stillet kommune.

2.1

Indhold og formål

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fra 2016 indebærer et mere enkelt og

gennemskueligt system. Den statslige refusion bestod før refusionsomlægningen af et kom-

pliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierede efter ydelsestype og den aktive

indsats, som borgeren deltager i. Med refusionsomlægningen blev refusionssatserne for den

statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet ens på tværs af

ydelser, men aftrappes over tid.

Hovedtrækkene i refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet er nærmere beskrevet i

boks 2.1.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Boks 2.1

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet

Udgangspunktet for refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fra 2016 er, at refusionssatserne er

ens på tværs af ydelser, men aftrappes over tid. Refusionssatsen udgør således 80 pct. de første 4 uger, 40

pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.

Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3

år. Ved selvforsørgelse forstås ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse.

Alle ydelser omfattes som udgangspunkt af refusionsmodellen. Der er dog en række ydelser, som kommu-

nen enten ikke, eller kun i begrænset omfang, kan påvirke. Disse ydelser er uden for modellen. Ydelserne,

som er omfattet af refusionsmodellen, omfatter:

•

Arbejdsløshedsdagpenge

Særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse

Kontanthjælp (inkl. særlig støtte)

Uddannelseshjælp (fra 1. 1. 2014)

Integrationsydelse

Sygedagpenge

Ledighedsydelse

Revalideringsydelse

Ressourceforløbsydelse, herunder i forbindelse med jobafklaringsforløb

Førtidspension

Løntilskud til virksomheder (i forbindelse med opkvalificering og uddannelse)

Privat og offentligt løntilskud

Fleksjob

Refusionsmodellen indfases ved, at modtagere af de nævnte ydelser pr. 1. januar 2016 bliver omfattet af

modellen med den refusionssats, der svarer til deres anciennitet fra 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for

indgåelse af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det nye system omfatter dog kun modtagere af

førtidspension, der har fået tilkendt førtidspension den 1. juli 2014 eller senere. For fleksjobtilbud og ledig-

hedsydelse er det som hovedregel kun borgere, der er visiteret hertil fra 1. juli 2014 og derefter, der er om-

fattet af refusionsomlægningen. Personer, der er visiteret til fleksjobordningen i perioden fra 1. januar 2013

til 1. juli 2014, vil dog blive omfattet af det nye refusionssystem, hvis de bliver ansat i et (nyt) fleksjob efter 1.

juli 2014 eller bliver revisiteret til fleksjob, og vil få optalt anciennitet fra 1. juli 2014.

Omlægningen af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter har til formål at

styrke et kommunalt fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen. Omlægningen indebæ-

rer, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og

en større del gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk

incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at

gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i

højre grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet

og i job.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

2.2

Overordnet betydning for kommunernes

nettoudgifter og kompensation

Et centralt element i Finansieringsudvalgets arbejde er en opgørelse af de byrdefordelings-

mæssige virkninger af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet – både på kort og

mellemlang sigt.

En sådan opgørelse vanskeliggøres af, at udviklingen over tid påvirkes af flere forskellige

forhold, herunder adfærdsændringer i kommunerne, befolkningsudviklingen samt ændringer i

konjunktursituationen. Der er således tale om en skønsmæssig opgørelse, som bygger på en

række centrale antagelser, herunder at fordelingen af udgifterne mellem kommunerne tager

udgangspunkt i 2015-regnskabet. Begrundelsen for denne antagelse er, at en opdatering af

fordelingsnøglen på baggrund af regnskaberne for 2016 ville kunne ”straffe” de kommuner,

der har reageret på de styrkede incitamenter ved omlægningen og nedbragt udgifterne. De

beregningstekniske forudsætninger er nærmere beskrevet i

appendiks 2.1.

Det vurderes samtidig, at adfærdsændringer som følge af reformer på beskæftigelsesområ-

det, befolkningsudviklingen og konjunkturudviklingen vil kunne have betydning for udgiftsud-

viklingen i kommunerne og dermed for virkningen af refusionsomlægningen på mellemlangt

sigt. Der er dog ikke datagrundlag for at korrigere opgørelsen af refusionsomlægningens

virkninger herfor. Udligningssystemet vil samtidig i et vist omfang imødegå disse forhold. Be-

tydningen af konjunktur er nærmere behandlet i

kapitel 4.

2.2.1

Opgørelse af udvikling fordelt på enkeltkommuner og

kommunegrupper

Den senest opdaterede opgørelse af de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsom-

lægningen er som nævnt baseret på regnskabstal for 2015. Herefter er beregnet, hvordan re-

fusionen og medfinansieringen ville have været i 2015 under de nye regler. De beregnede

fordelinger på refusionstrappen i 2015 benyttes til at beregne fordelingen af de kommunale

udgifter i 2017-2021 under det nye refusionssystem.

Dette gøres konkret ved at antage, at de skønnede offentlige udgifter i forbindelse med ud-

giftsopfølgning 1 for 2017 og finanslovforslaget for 2018 fordeler sig på refusionstrappen på

samme måde, som det er observeret i 2015. På denne måde fås et skøn for, hvordan refusi-

onstrappen påvirker fordelingen af udgifterne mellem kommuner og stat i årene 2017-2021.

Udgifterne vedrørende førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse fremskrives som følge af

de særlige overgangsordninger efter andre metoder med udgangspunkt i de seneste skøn på

forslaget til finanslov for 2018 frem mod 2032.

Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med denne fremskrivning til

2032. Det er således vurderingen, at den samlede kommunale merudgift som følge af refusi-

onsomlægningen vil stige fra 5,5 mia. kr. i 2018 til 10,9 mia.kr. i 2032,

jf. tabel 2.1.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Tabel 2.1

Samlede kommunaløkonomiske konsekvenser

Mio. kr. PL 17

Kommuner i alt

Heraf regulering af:

Bloktilskud

Beskæftigelsestilskud

4.073

960

4.567

968

5.010

1.000

5.596

1.013

6.648

1.014

7.914

1.014

9.862

1.014

2017

5.033

2018

5.535

2019

6.010

2020

6.610

2022

7.662

2025

8.928

2032

10.877

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Af de samlede merudgifter i 2018 forventes 4,6 mia. kr. at blive tilført kommuner som øget

bloktilskud og knap 1 mia. kr. som beskæftigelsestilskud.

Det samlede udgiftsskøn for 2018 på 5,5 mia. kr. skal ses i lyset af, at de første skøn for de

kommunale merudgifter for 2018 lød på 7,4 mia. kr. i pl 2016,

jf. lovforslag nr. L 4 fremsat den

3. juli 2015.

Der tegner sig således et billede af, at omfordelingen fra refusion til generel

kommunal finansiering er mindre end tidligere forventet.

Samtidig tegner der sig et billede af forholdsvis begrænsede byrdefordelingsmæssige for-

skydninger over tid set for kommunerne på kommunegruppeniveau. Dette skal ses i lyset af

dels de omtalte ændrede udgiftsskøn, dels at de initiale tilpasninger i udligningssystemet fra

2016 har imødegået en væsentlig del af de byrdefordelingsmæssige virkninger.

De største gevinster som følge af refusionsomlægningen vil efter initial tilpasning være på

0,20 pct. af skattegrundlaget i 2018, stigende til 0,44 pct. af skattegrundlaget i 2025. De stør-

ste tab vil i 2018 være på 0,20 pct. af skattegrundlaget, stigende til 0,31 pct. af skattegrund-

laget i 2025,

jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2

Største tab og gevinst sfa. refusionsomlægningen efter initiale tilpasninger af udligningen

2018

Største gevinst

Største tab

-0,20

0,20

2022

-0,41

0,28

2025

-0,44

0,31

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

Tabellen viser kommunen med største gevinst og største tab, hvilket ikke nødvendigvis er den sam-

me kommune i hhv. 2018, 2022 og 2025.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

En samlet gevinst for yderkommunerne i perioden fra 2017 til 2020 vendes til et begrænset

tab i 2025 på 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget. Omvendt vendes et mindre samlet tab for

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

kommunerne i Region Hovedstaden frem til 2020 til en gevinst, som i 2025 udgør 0,05 pct. af

beskatningsgrundlaget,

jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3

Tab og gevinst sfa. refusionsomlægningen efter initiale tilpasninger i udligningen

2018

Kommunegrupper

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

Regioner

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

0,05

0,01

-0,08

0,00

-0,07

-0,01

0,02

-0,06

0,07

-0,03

-0,05

0,03

-0,05

0,11

-0,01

0,00

0,06

0,01

-0,06

-0,03

0,05

0,04

0,00

-0,04

0,04

0,05

0,03

2022

2025

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

For hver kommunegruppe er der tale om et vægtet gennemsnit. Kommunegruppeinddelingen er be-

skrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

Beregningerne af de byrdefordelingsmæssige virkninger peger endvidere på, at virkningerne

af udligningsændringerne fra 2016 med øgede udligningsniveauer og omfordeling til fordel for

land/yderkommuner gradvist reduceres i takt med, at der sker en udfasning af personer, der

har fået tilkendt førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse i det gamle refusionssystem. På

sigt tegner der sig således samlet set en gevinst for bykommuner og kommunerne i Region

Hovedstaden. Det svarer overordnet til de tidligere opgjorte tendenser.

Uden de initiale tilpasninger i udligningssystemet ville refusionsomlægningen generelt set in-

debære tab for yderkommunerne og gevinster for bykommunerne. De initiale tilpasninger har

imidlertid betydet, at tab og gevinst som følge af refusionsomlægningen er blevet spredt mere

ud over landet. Det gælder både på kort og mellemlangt sigt,

jf. figur 2.1 og 2.2.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Figur 2.1

Virkning af refusionsomlægning i 2022

(4)

(18)

(25)

(26)

(19)

(6)

-0,410

-0,199

-0,099

0,000

0,100

0,200

-0,200

-0,100

-0,001

0,099

0,199

0,277

pct

Figur 2.2

Virkning af refusionsomlægning i 2025

(5)

(15)

(25)

(26)

(20)

(7)

-0,435

-0,199

-0,099

0,000

0,100

0,200

-0,200

-0,100

-0,001

0,099

0,199

0,313

pct

Anm.: Blå farver angiver tab, mens grønne farver angiver gevinst.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

Det skal dog også bemærkes, at der er en betydelig variation inden for de enkelte kommune-

grupper. For bykommuner varierer forskydningerne i 2019 eksempelvis mellem en gevinst på

0,34 skattepoint og et tab på 0,11 skattepoint og i 2025 mellem en gevinst på 0,44 skattepo-

int og et tab på 0,17 skattepoint. For yderkommuner varierer tab og gevinst i 2019 ligeledes

betydeligt mellem en gevinst på 0,42 skattepoint og et tab på 0,26 skattepoint og i 2025 mel-

lem en gevinst på 0,40 skattepoint og et tab på 0,31 skattepoint,

jf. appendiks 2.2,

hvor virk-

ningerne for kommunerne af refusionsomlægningen er specificeret nærmere.

Det fremgår endvidere, at effekten af de initiale tilpasninger af udligningen dog også aftager i

takt med, at der sker en udfasning af personer, der har fået tilkendt førtidspension og fleks-

job/ledighedsydelse i det gamle refusionssystem, hvilket særligt er til ugunst for nogle yder-

kommuner.

Der vil således fortsat være behov for at se på mulige justeringer i udligningen med henblik

på at imødegå disse effekter på kommuneniveau.

2.2.2

Betydningen af adfærdsændringer og befolkningsudvikling

Den mekaniske fremskrivning af virkningerne af refusionsomlægningen for den enkelte kom-

mune er baseret på den aktuelle budgettering af udgifterne til overførselsindkomster samt en

antagelse om en konstant fordeling af merudgifterne ved refusionsomlægningen over tid på

de enkelte overførselsområder.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

De byrdefordelingsmæssige konsekvenser vil imidlertid over tid blive påvirket af adfærdsæn-

dringer som følge af refusionsomlægningen, befolkningsudvikling og konjunkturudviklingen.

Tidligere gennemførte arbejdsmarkedsreformer, der har sigtet på at styrke både de personli-

ge og kommunernes incitamenter, vil også kunne få betydning.

Påvirkningen som følge af reformer og befolkningsudviklingen er nærmere belyst i dette af-

snit, mens betydningen af konjunkturudviklingen behandles i

kapitel 4.

Det er den overordnede vurdering, at en række af de gennemførte reformer på beskæftigel-

sesområdet i forskelligt omfang har haft gennemslag på både niveauet for de samlede over-

førselsudgifter og for udgifternes sammensætning på forskellige ydelsestyper. Samtidig vil

befolkningens flyttemønstre og tendensen til urbanisering over tid kunne få betydning for ud-

gifterne i den enkelte kommune og dermed også for virkningen af refusionsomlægningen.

Ovenstående konklusioner er baseret på den historiske udvikling og viser, at de forskellige

forhold kan trække i forskellige retninger med hensyn til den umiddelbare virkning på kom-

munernes nettoudgifter over tid. Det er ikke på den baggrund muligt at drage konklusioner for

den enkelte kommune.

Det skal dog endvidere bemærkes, at kriterierne i udligningssystemet følger udviklingen og

sammensætningen i befolkningen, herunder

”Andelen af personer med lav uddannelse”,

”Andelen af personer uden beskæftigelse”

og andre forhold, der afspejler den enkelte kom-

munes udgiftspres på beskæftigelsesområdet. Betydningen af reformer og befolkningsudvik-

lingen for fremskrivningen af refusionsomlægningens virkning på kommunernes nettoudgifter

må således forventes i et vist omfang at blive opfanget af tilskuds- og udligningssystemet.

Adfærdsændringer som følge af refusionsomlægningen

Refusionsomlægningen har til formål at understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats med

udgangspunkt i den enkelte ledige. Sigtet i omlægningen er at styrke det kommunale fokus

på resultater og understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder en indsats, der er målrettet

mod at hjælpe ledige i job eller uddannelse.

Refusionsomlægningen forudsætter omstilling af den kommunale beskæftigelsesindsats. VI-

VE har i den forbindelse fået til opgave at undersøge de økonomiske og organisatoriske ef-

fekter af reformen

. Projektet har til formål at undersøge de økonomiske effekter, der opnås

via ændret brug af redskaber i de aktive beskæftigelsesindsatser og ændret visitation til of-

fentlige ydelser samt de organisatoriske effekter på kommunalt niveau, herunder for anven-

delsen af forretningsmodeller og investeringsredskaber i budgetlægningen.

Det er således også endnu for tidligt at kunne konkludere, i hvilket omfang kommunerne har

omstillet indsatsen, og om reformen isoleret set har fremmet, at kommunerne anlægger en

mere investeringsorienteret tilgang, så de i højere grad har fokus på indsatser, der virker. Der

er dog allerede nu eksempler på kommuner, der i højere grad forfølger en ”investeringstan-

kegang”, hvor de har fokus på at investere i indsatser, der bringer ledige i beskæftigelse bl.a.

for at opnå besparelser på forsørgelsesudgifter,

jf. boks 2.2.

VIVE-undersøgelse ”Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet – Økonomiske og organisatoriske konse-

kvenser”, der forventes afsluttet i december 2018.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Boks 2.2

Eksempler på investeringsorienteret tilgang i kommuners beskæftigelsesindsats

Ballerup Kommune

har fx besluttet at styrke indsatsen for borgere, der er længere væk fra arbejds-

markedet. Kommunen forventer således

at investere 6 mio. kr. årligt over de næste tre år for at få de

aktivitetsparate borgere i enten uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Målet er, at over 45 aktivi-

tetsparate borgere kommer i job eller uddannelse, hvorfor Ballerup Kommune forventer, at investe-

ringen hurtigt er tjent hjem.

Hjørring Kommune

har besluttet at investere 125 mio. kr. fra 2015-2018 til en forstærket indsats for

at få flere borgere i job og uddannelse. Kommunen har oplevet så stor en succes med deres investe-

ring, at de har valgt at videreføre investeringsprofilen frem mod 2021. Der forventes en direkte øko-

nomisk nettogevinst på ca. 80 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Silkeborg Kommune

har oplyst, at de har ansat 10 nye sagsbehandlere og reduceret antallet af sa-

ger pr. sagsbehandler til ca. 40. Efter kommunens eget udsagn har det betydet en markant forbed-

ring af andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kom i job – fra 13 pct. med den nor-

male indsats til 52 pct. med den nye indsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har siden slutningen af 2015, i samarbejde med VIVE

(tidligere KORA) og med løbende inddragelse af kommuner og KL, arbejdet på at udvikle et værktøj,

”Jobinvestering”, der kan understøtte kommunerne i at arbejde ud fra investeringstankegangen. Der

er tale om et beregningsværktøj, som på baggrund af de data, der indgår i den midlertidige refusi-

onsløsning, kan beregne besparelsespotentialet i de enkelte kommuner ved at iværksætte en given

indsats for forskellige målgrupper. Investeringsværktøjet forventes at blive sat i drift og udrullet til

kommunerne i 1. halvår af 2018.

Konsekvenser af reformer på beskæftigelsesområdet

Af større reformer på beskæftigelsesområdet, som vil kunne have betydning for udgiftsudvik-

lingen og dermed virkningerne af refusionsomlægningen, kan nævnes:

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 samt Velfærdsaftalen fra 2006

Tilbagetrækningsreformen betyder bl.a., at efterlønsalderen gradvist forhøjes fra 2014

fra 60 år til 62 år i 2017. Desuden forkortes efterlønsperioden gradvist ved at hæve ef-

terlønsalderen fra 2018 til 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig i 3 år. Folke-

pensionsalderen hæves gradvist fra 2019 fra 65 år til 67 år i 2022. Desuden er der som

følge af reformen indført seniorførtidspension til personer med et langt arbejdsliv og

mindre end 5 år til folkepensionsalderen.

Tilbagetrækningsreformen har betydning for antallet af modtagere af de øvrige overfør-

selsindkomster i de aldersgrupper, som bliver berørt af ændringerne af efterlønsordnin-

gen og forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Antallet af modtagere af efterløn er faldet fra ca. 100.000 i 2013 til ca. 72.000 i 2015 og

forventes at falde yderligere til ca. 49.000 i 2019.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Reformen af førtidspension og fleksjob

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013. Reformens formål er, at flest muligt skal i ar-

bejde og forsørge sig selv samt at særligt færre unge skal på førtidspension mod til gen-

gæld at tilbyde flere en tværfaglig indsats i ressourceforløb eller fleksjob med fokus på

udvikling af arbejdsevne.

Antallet af nytilkendelser til førtidspension i perioden medio 2016 til medio 2017 er på

knap 2/3 af niveauet før reformens ikrafttrædelse (2012). Det samlede antal borgere på

førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag på niveau med før refor-

men trådte i kraft. Men flere borgere får i dag en aktiv indsats i form af fleksjob og res-

sourceforløb frem for førtidspension. Tilgangen til fleksjobordningen er omkring 40 pct.

højere i forhold til niveauet i 2012. Knap 6 ud af 10 fleksjobansættelser under den nye

ordning er på 10 timer eller derunder – de såkaldte minifleksjob.

Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase I

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014. Formålet med reformen er bl.a.,

at flest mulige kommer i job eller uddannelse, og at alle mødes med krav og forventnin-

ger, således at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

I oktober 2016 fik Jobreform fase I med et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel

virkning. Formålet med reformen er at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde, og

at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Samlet set er antallet af ydelsesmodtagere på kontanthjælpsområdet inkl. modtagere af

uddannelseshjælp og integrationsydelse faldet fra ca. 154.200 i juni 2015 til ca. 145.600

fultidspersoner i juni 2017 (sæsonkorrigeret).

Analyser peger på positive effekter i forhold til kontanthjælpsreformens intention om, at

flest mulige af de unge påbegynder og gennemfører en uddannelse.

Andelen af kontant-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med ordinær

beskæftigelse

var i foråret 2017 på ca. 6,5 pct. mod omkring 5 pct. i samme periode i

årene 2012-2016. For personer berørt af 225-timersreglen er der sket en betydelig stig-

ning i andelen med ordinær beskæftigelse fra ca. 4 pct. i første halvår 2016 til ca. 11,5

pct. i december 2016. For samtlige modtagere af hjælp er der sket en stigning i andelen

med ordinær beskæftigelse fra ca. 4,5 pct. i januar 2016 til ca. 8 pct. i december 2016.

Dette skal ses i sammenhæng med, at incitamentet til at arbejde er blevet styrket med

Jobreform I.

Sygedagpengereformen

Reformen trådte i kraft af to omgange henholdsvis den 1. juli 2014 og den 5. januar

2015. Reformens formål er bl.a. at sikre, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden of-

Beskæftigelsesministeriet: Effektevaluering af ungeinitiativer i kontanthjælpsreformen 2014, august 2014. Mi-

chael Rosholm og Michael Svarer: Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse, oktober 2015. Damvad:

Kvalitativ evaluering af nytteindsats, maj 2015. STAR: Kvantitativ evaluering af nytteindsatsen 2014, maj 2015.

Personerne har inden for en måned modtaget både kontanthjælp mv. og fået løn for ordinær beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

fentlig forsørgelse samt at styrke den virksomhedsrettede indsats. Konkret sker det ved,

at sygemeldte, der ikke er omfattet af de nuværende forlængelsesregler, efter fem må-

neder starter i et jobafklaringsforløb. Sigtet er samtidig, at det skal fremme borgerens vej

tilbage til beskæftigelse.

Siden reformens ikrafttrædelse er det samlede antal personer på sygedagpenge og i

jobafklaringsforløb steget mere end forventet. I 2013, dvs. året før reformens ikrafttræ-

den, var der ca. 74.800 fuldtidspersoner på sygedagpenge, mens der i juni 2017 var i alt

ca. 83.800 fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb (sæsonkorrigeret).

Denne udvikling kan blandt andet tilskrives ændringer i konjunkturerne samt samspillet

med andre reformer på beskæftigelsesområdet.

I det seneste år er antallet dog faldet en anelse fra ca. 84.100 fuldtidsmodtagere i alt i

juni 2016 til ca. 83.800 i juni 2017, heraf var knap 18.600 fuldtidspersoner i jobafkla-

ringsforløb. En effektevaluering af reformen viser overordnet, at det fremrykkede revur-

deringstidspunkt og ophævelsen af varighedsbegrænsningen samlet set har resulteret i,

at sygemeldte har lidt kortere sygdomsforløb.

Beskæftigelsesreformen

Reformens første del trådte i kraft pr. 1. januar 2015, mens anden del trådte i kraft den

1. juli 2015. Reformens formål er at sikre, at ledige får en individuel og jobrettet indsats

samt at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for.

Reformen indebærer overordnet set en omprioritering af aktiveringsindsatsen. Forsikre-

de ledige skal tilbydes en tidlig indsats, som målrettes mod virksomhederne og deres

behov, ligesom der gives mulighed for et reelt uddannelsesløft til ufaglærte ledige.

Der har i løbet af det seneste år været en stigning i andelen af dagpengemodtagere,

som har deltaget i samtaler i jobcentret såvel inden for de første 3 måneder (tidlig ind-

sats) som mellem 3 og 6 måneders ledighed. Niveauet for antallet af samtaler er dog

fortsat lavere end forudsat. Aktiviteterne inden for puljerne til uddannelsesløft og den re-

gionale uddannelsespulje har været stigende inden for de seneste par år, men er fortsat

lavere end forudsat.

Det samlede antal modtagere af overførselsindkomster er faldet med ca. 25.800 fuldtidsper-

soner fra ca. 711.200 i 2. kvartal 2016 til ca. 685.400 i 2. kvartal 2017. Der har været et fald i

antallet af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse på ca.

12.100, i antal efterlønsmodtagere på ca. 10.000, antal førtidspensionister på ca. 5.700 og

antal dagpengemodtagere på ca. 5.000 fuldtidspersoner. Dertil kommer et mindre fald i antal

revalidender og i sygemeldte. Til gengæld har der været en stigning på ca. 5.000 fuldtidsper-

soner i fleksjob inkl. ledighedsydelse og en stigning på ca. 3.600 modtagere af ressourcefor-

løbsydelse.

Befolkningsudviklingens betydning for virkningen af refusionsomlægningen

Befolkningsudviklingen vil som nævnt kunne få betydning for udgiftsudviklingen for den en-

kelte kommune og dermed for virkningen af refusionsomlægningen på mellemlangt sigt. Fo-

kus er her på:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

•

Betydningen af tendensen til urbanisering – hvad betyder de kommunale forskelle i

udvikling i befolkningstallet i den erhvervsaktive alder, og hvilken betydning kan ud-

viklingen inden for denne gruppe få?

Hvorledes befolkningsudviklingen er afspejlet i tilskuds- og udligningssystemet. Det-

te vil have betydning for, hvordan det slår igennem i den samlede opgørelse af byr-

defordelingsmæssige virkninger.

•

Der er en tendens til, at flere bor i byerne. Andelen af unge i aldersgruppen 20-29 årige er

højere end i andre kommunegrupper, og andelen har været stigende i de seneste år. For de

andre kommunegrupper er der også en stigende andel i aldersgruppen 20-29 årige, men

med en vækst i aldersgruppen, der specielt for yderkommuner, ligger under væksten på

landsplan.

Kommuner med en befolkningstilbagegang vil – alt andet lige – have faldende udgifter til be-

skæftigelsesområdet. Ved en faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder også

– alt andet lige – set pr. indbygger. I visse yderkommuner ses der dog også en tendens til, at

en relativ høj andel af befolkningen modtager førtidspension, hvilket kan trække i retning af

højere udgifter pr. indbygger.

I tilskuds- og udligningssystemet vil faldende befolkningstal og ændringer i den aldersmæssi-

ge sammensætning af befolkningen være afspejlet i et lavere tilskud, som afhænger af antal

indbyggere. Desuden påvirkes det opgjorte udgiftsbehov i udligningen.

Udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder

I hele perioden 2007-2016 har der været en positiv befolkningsudvikling på landsplan, hvor

befolkningstallet er øget fra 5,4 mio. indbyggere til 5,7 mio. indbyggere. Det svarer til en årlig

tilvækst, der varierer mellem 0,4 og 0,8 pct. i perioden. I perioden er der samtidig sket en for-

skydning i befolkningens alderssammensætning med en større andel ældre og en større an-

del 20-29 årige og omvendt en mindre andel børn og unge samt en mindre andel 30-64 åri-

ge,

jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4

Demografisk sammensætning i hele landet (i pct.)

2007

I alt

0-19 årige

20-29 årige

30-64 årige

65+ årige

100,0

24,5

11,4

48,7

15,3

2011

100,0

24,3

11,7

47,2

16,8

2016

100,0

23,0

13,1

45,1

18,8

Kilde: Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen

på beskæftigelsesområdet

På kommunegruppeniveau har der i perioden været en vækst i befolkningen i kommune-

grupperne bykommuner (9 pct.), mindre bykommuner (4 pct.), mellemkommuner (2 pct.) og

et fald i befolkningen i kommunegruppen yderkommuner (3 pct.), hvor der for mellemkommu-

ner også har været år med befolkningstilbagegang og omvendt for yderkommuner enkelte år

med befolkningsfremgang,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Demografisk udvikling i kommunegrupper (Årlig ændring i pct.)

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

2008

2009

Bykommuner

2010

2011

Mindre bykommuner

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Mellemkommuner

Yderkommuner

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Danmarks Statistik.

For alle kommunegrupper er der sket en stigning i andelen af ældre med største stigning og

største andel i yderkommuner og mindst i bykommuner. Fælles for alle kommunegrupperne

er ligeledes en faldende andel i aldersgruppen 30-64 årige, hvor faldet er størst i yderkom-

munerne. Der har også i alle kommunegrupper været en stigende andel i aldersgruppen 20-

29 årige, men her med største stigning og klart største andel i bykommuner,

jf. tabel 2.5.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Tabel 2.5

Demografisk sammensætning i kommunegrupper

2007

Bykommuner

0-19 årige

20-29 årige

30-64 årige

65+ årige

Mindre bykommuner

0-19 årige

20-29 årige

30-64 årige

65+ årige

Mellemkommuner

0-19 årige

20-29 årige

30-64 årige

65+ årige

Yderkommuner

26,5

8,0

49,8

15,7

26,2

7,7

48,4

17,6

24,5

8,6

46,4

20,6

26,4

8,8

49,7

15,1

26,4

8,6

47,8

17,2

24,9

9,8

45,5

19,8

2011

2016

23,1

14,9

47,8

14,1

23,1

15,6

46,4

14,9

22,2

17,4

44,3

16,0

0-19 årige

20-29 årige

30-64 årige

65+ årige

24,7

8,3

49,2

17,8

24,0

8,2

47,8

20,0

22,1

9,0

45,4

23,4

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socioøkonomisk sammensætning af befolkningen i den erhvervsaktive alder

Befolkningsfaldet i en række yderkommuner hænger således ofte sammen med et mønster,

hvor unge fraflytter kommunen for at få en uddannelse. Der ses således en tendens til, at un-

ge særligt flytter mod de større uddannelsesbyer. I aldersgruppen efter gennemført uddan-

nelse er der omvendt en tendens til en fraflytning fra uddannelsesbyerne.

På landsplan har der i perioden 2006-2015 været en stigning i andelen i den erhvervsaktive

alder, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. En tendens der også slår

igennem for kommunerne i de enkelte kommunegrupper set under ét.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

For visse yderkommuner kan der imidlertid være en tendens til, at en faldende andel af unge

flytter tilbage efter endt uddannelse. Det skal ses i lyset af, at der i yderkommuner er længere

afstande til arbejdspladser. Her kan særligt befolkningen med en videregående uddannelse

have en tendens til at bosætte sig i nærheden af byer med arbejdspladser inden for speciali-

serede og videnstunge erhverv.

Det kan for særligt yderkommunerne indebære en risiko for en udvikling i retning af, at færre i

den erhvervsaktive alder har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der ses også

i visse yderkommuner en tendens til, at en relativ høj andel af befolkningen modtager førtids-

pension. En sådan udvikling kan altså omvendt trække i retning af højere udgifter pr. indbyg-

ger.

I tilskuds- og udligningssystemet indgår i det socioøkonomiske udgiftsbehov kriterier, der af-

spejler uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, indkomst mv. En udvikling i befolknings-

sammensætningen, som beskrevet oven for, vil også – alt andet lige – blive afspejlet i udvik-

lingen i disse udgiftsbehovskriterier.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Appendiks 2.1 (Beregningstekniske forudsætninger)

Konsekvenser for kommunernes nettoudgifter

De kommunefordelte konsekvenser af refusionsomlægningen for nettoudgifterne er beregnet

på grundlag af 2015-data. Konsekvenserne er opgjort med udgangspunkt i de faktiske offent-

lige forsørgelsesudgifter til de omfattede ydelser i 2015, herunder med udgifter til ressource-

forløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Det gælder dog ikke

for førtidspension og fleksjob inkl. ledighedsydelse, hvor der er anvendt særskilte kommunale

fordelingsnøgler baseret på data fra årene 2010-2012 og 2014-2015.

Herefter er beregnet, hvordan refusionen og medfinansieringen ville have været i 2015 under

de nye regler. Det er i beregningerne antaget, at refusionsomlægningen var trådt i kraft 1. ja-

nuar 2015, med anciennitet i systemet fra 1. juli 2013. Ved opgørelsen af refusionen i det nye

refusionssystem for førtidspension er det dog kun personer, der har fået tilkendt førtidspensi-

on den 1. juli 2014 eller senere, der er medtaget, Tilsvarende er der særlige overgangsregler

for fleksløntilskud og ledighedsydelse, hvor det som hovedregel kun er personer, der er visi-

teret efter 1. juli 2014, der er medtaget. Personer, der er visiteret til fleksjobordningen i perio-

den fra 1. januar 2013 til 1. juli 2014 vil dog blive omfattet af det nye refusionssystem, hvis de

bliver ansat i et (nyt) fleksjob efter 1. juli 2014 eller bliver revisiteret til fleksjob, og vil få optalt

anciennitet fra 1. juli 2014.

De beregnede fordelinger på refusionstrappen i 2015 benyttes til at beregne fordelingen af de

kommunale udgifter i 2017-2021 under det nye refusionssystem. Dette gøres konkret ved at

antage, at de skønnede offentlige udgifter i forbindelse med udgiftsopfølgning 1 for 2017 og

finanslovforslaget for 2018 fordeler sig på refusionstrappen på samme måde, som det er ob-

serveret i 2015. På denne måde fås et skøn for, hvordan refusionstrappen påvirker fordelin-

gen af udgifterne mellem kommuner og stat i årene 2017-2021.

Dog fremskrives ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension efter andre metoder på bag-

grund af de særlige overgangsordninger. Dette er også tilfældet for integrationsydelse på

baggrund af dens særlige afhængighed af tilgangen af flygtninge. Udgangspunktet for de

overordnede skøn vedrørende førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse i 2025 og 2032 er

endvidere baseret på det seneste skøn på forslaget til finanslov for 2018.

Budgetteringen af udgifterne til overførselsindkomster på finansloven i årene 2018-2021 byg-

ger på Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. I disse fremskrivninger indgår føl-

gende:

•

Konsekvenserne af en række reformer på beskæftigelsesområdet.

Den demografiske udvikling ifølge de seneste befolkningsfremskrivninger, som har

betydning for antallet af modtagere af en lang række overførselsindkomster.

Konsekvenserne af den forventede udvikling på uddannelsesområdet, herunder

som følge af de overordnede uddannelsesmålsætninger, SU-reformen og frem-

driftsreformen.

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

•

Konsekvenserne af konjunkturtilpasningen til det strukturelle ledighedsniveau, som

på tidspunktet for budgetteringen på

FFL 2018

forventes at nås i 2019, hvor brutto-

ledigheden forventes at være på ca. 111.000 helårspersoner.

Effekter af tidligere gennemførte arbejdsmarkedsreformer vil i vidt omfang allerede indgå i

datamaterialet, der ligger til grund for opgørelsen i afsnit 2.1. Det drejer sig f.eks. om reform

af førtidspension og fleksjob med virkning fra 2013, kontanthjælpsreform med virkning fra

2014, reform af sygedagpengesystemet med virkning fra 2015 samt beskæftigelsesreformen

med virkning fra 2015.

Konsekvenser i tilskuds- og udligningssystemet

Der er i beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser taget udgangspunkt i en

kompensation via beskæftigelsestilskudsordningen og via bloktilskuddet.

Beregningen af tilskud og udligning er foretaget med udgangspunkt i udmeldingen for 2018

pr. 1. juli 2017, hvor den samlede vægt af de socioøkonomiske kriterier i overensstemmelse

med gældende regler i årene efter 2018 er forøget med ¼ procentpoint årligt.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen

på beskæftigelsesområdet

Appendiks 2.2 (Byrdefordelingsmæssige virkninger)

Den beregnede udvikling i de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

på kommunegruppeniveau fremgår af nedenstående

tabel 2.1.1-2.1.4.

Tabel 2.1.1

Byrdefordelingsmæssige virkninger over tid af refusionsomlægning. Beregninger med udlig-

ningstilpasninger fra 2016 uden overgangsordning. Kommunetypeinddeling efter bystørrelse,

geografi og pendling.

2017

Bykommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Mindre bykommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Mellemkommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Yderkommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

-0,01

-0,36

0,14

0,06

-0,12

0,28

0,03

-0,18

0,35

-0,05

-0,38

0,28

2018

0,00

-0,33

0,12

0,06

-0,11

0,23

0,01

-0,18

0,28

-0,06

-0,45

0,25

2019

-0,01

-0,34

0,11

0,06

-0,13

0,21

0,02

-0,18

0,27

-0,05

-0,42

0,26

2020

-0,02

-0,36

0,10

0,06

-0,16

0,20

0,02

-0,17

0,27

-0,03

-0,42

0,26

2022

-0,03

-0,39

0,11

0,05

-0,20

0,18

0,04

-0,17

0,27

0,00

-0,41

0,28

2025

-0,04

-0,44

0,17

0,04

-0,25

0,15

0,05

-0,18

0,29

0,03

-0,40

0,31

2032

-0,06

-0,50

0,28

0,04

-0,33

0,19

0,08

-0,20

0,34

0,08

-0,40

0,41

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Tabel 2.1.2

Byrdefordelingsmæssige virkninger over tid af refusionsomlægning. Beregninger med udlig-

ningstilpasninger fra 2016 uden overgangsordning. Kommunetypeinddeling fra Landdi-

striktsprogram 2007.

2017

Bykommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Mellemkommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Landkommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Yderkommuner

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

0,03

-0,15

0,28

0,01

-0,36

0,28

-0,04

-0,18

0,35

-0,11

-0,38

0,03

2018

0,04

-0,14

0,26

-0,01

-0,33

0,25

-0,04

-0,18

0,28

-0,13

-0,45

0,02

2019

0,03

-0,15

0,26

0,00

-0,34

0,26

-0,03

-0,18

0,27

-0,11

-0,42

0,05

2020

0,02

-0,16

0,27

0,00

-0,36

0,26

-0,01

-0,17

0,27

-0,08

-0,42

0,08

2022

0,00

-0,20

0,27

0,01

-0,39

0,28

0,01

-0,17

0,25

-0,05

-0,41

0,13

2025

-0,02

-0,25

0,29

0,02

-0,44

0,29

0,04

-0,17

0,31

-0,01

-0,40

0,20

2032

-0,06

-0,33

0,32

0,03

-0,50

0,34

0,09

-0,18

0,41

0,05

-0,40

0,30

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Tabel 2.1.3

Byrdefordelingsmæssige virkninger over tid af refusionsomlægning. Beregninger med udlig-

ningstilpasninger fra 2016 uden overgangsordning. Kommunetypeinddeling efter regioner.

2017

Region Hovedstaden

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Region Sjælland

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Region Syddanmark

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Region Midtjylland

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Region Nordjylland

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

0,04

-0,36

0,28

0,00

-0,23

0,28

-0,06

-0,38

0,35

0,01

-0,14

0,19

-0,08

-0,36

0,09

2018

0,05

-0,33

0,23

0,01

-0,24

0,26

-0,08

-0,45

0,28

0,00

-0,18

0,15

-0,07

-0,31

0,06

2019

0,04

-0,34

0,21

0,01

-0,21

0,26

-0,08

-0,42

0,27

0,02

-0,18

0,16

-0,06

-0,25

0,06

2020

0,02

-0,36

0,20

0,01

-0,19

0,27

-0,07

-0,42

0,27

0,04

-0,17

0,19

-0,05

-0,23

0,07

2022

-0,01

-0,39

0,18

0,02

-0,16

0,28

-0,06

-0,41

0,25

0,07

-0,16

0,25

-0,03

-0,18

0,14

2025

-0,05

-0,44

0,15

0,03

-0,18

0,29

-0,05

-0,40

0,24

0,11

-0,15

0,31

-0,01

-0,14

0,23

2032

-0,10

-0,50

0,27

0,04

-0,20

0,32

-0,03

-0,40

0,30

0,16

-0,15

0,41

0,03

-0,12

0,37

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 2

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Tabel 2.1.4

Byrdefordelingsmæssige virkninger over tid af refusionsomlægning. Beregninger med udlig-

ningstilpasninger fra 2016 uden overgangsordning. Kommunetypeinddeling efter beskæfti-

gelsesklynger.

2017

Klynge 1

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 2

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 3

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 4

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 5

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 6

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

Klynge 7

Maksimal gevinst

Maksimalt tab

-0,12

-0,36

-0,02

-0,08

-0,36

0,12

-0,06

-0,38

0,14

0,02

-0,16

0,28

0,01

-0,13

0,35

0,14

0,02

0,28

0,13

0,04

0,20

2018

-0,13

-0,31

-0,01

-0,07

-0,33

0,12

-0,07

-0,45

0,11

0,01

-0,15

0,25

0,03

-0,15

0,28

0,13

0,04

0,26

0,12

0,01

0,22

2019

-0,09

-0,26

0,03

-0,06

-0,34

0,13

-0,06

-0,42

0,10

0,01

-0,15

0,26

0,02

-0,14

0,27

0,12

0,03

0,26

0,11

0,00

0,21

2020

-0,06

-0,24

0,07

-0,05

-0,36

0,14

-0,06

-0,42

0,10

0,02

-0,15

0,26

0,00

-0,16

0,27

0,11

0,02

0,27

0,10

-0,02

0,19

2022

0,00

-0,21

0,14

-0,03

-0,39

0,16

-0,05

-0,41

0,14

0,04

-0,16

0,28

-0,04

-0,20

0,25

0,10

-0,01

0,27

0,07

-0,05

0,16

2025

0,08

-0,17

0,23

-0,01

-0,44

0,19

-0,03

-0,40

0,20

0,05

-0,18

0,31

-0,08

-0,25

0,26

0,08

-0,03

0,29

0,05

-0,09

0,12

2032

0,20

-0,13

0,37

0,03

-0,50

0,28

-0,02

-0,40

0,30

0,08

-0,20

0,41

-0,15

-0,33

0,34

0,06

-0,06

0,32

0,01

-0,15

0,07

Anm.: Tal med negativt (positivt) fortegn er udtryk for en gevinst (tab) målt i procent af skattegrundlaget.

Klyngeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Nyt kapitel

Beskæftigelsestilskuddet

Det indgår i Finansieringsudvalgets kommissorium, at udvalget skal undersøge

”Muligheden for en inkorporering af beskæftigelsestilskuddet som en integreret

del af det generelle tilskuds- og udligningssystem”.

Det er udvalgets vurdering, at der i det eksisterende beskæftigelsestilskud er

en skævhed i forholdet mellem den enkelte kommunes udgifter og tilskud efter

ordning. Det er samtidig vurderingen, at denne skævhed vil blive stadig større

med tiden, og at dette bør søges håndteret.

Med hensyn til de incitamentsmæssige virkninger er det vurderingen, at be-

skæftigelsestilskuddet og en kompensation via bloktilskuddet vil virke på no-

genlunde samme måde. Det centrale er, at kommunerne i begge tilfælde vil

have en tilskyndelse til at få en borger på offentlig forsørgelse i beskæftigelse.

Det er udvalgets samlede vurdering, at en omlægning af beskæftigelsestil-

skuddet til kompensation via det generelle tilskuds- og udligningssystem vil væ-

re relevant. Men det skal tages i betragtning, at omlægningen fra et finansie-

ringssystem til et andet i sig selv vil medføre byrdefordelingsmæssige forskyd-

ninger af en vis størrelse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en omlægning sker

samtidig med tilpasninger i kriterier mv. i det generelle tilskuds- og udlignings-

system.

3.1

Beskrivelse af ordningen

Fra og med 2010 overtog kommunerne finansieringen af en del af udgifterne til dagpenge og

aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne blev kompenseret for udgifterne gennem et be-

skæftigelsestilskud, som blev indført med virkning fra 2010.

Beskæftigelsestilskudsordningen blev etableret som et alternativ til at kompensere kommu-

nerne gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem. Baggrunden for beskæftigelses-

tilskudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side

giver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side under-

støtte den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er rela-

tivt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Dette skal ses i lyset af, at udgifterne til dag-

penge og aktivering af forsikrede ledige generelt er relativt konjunkturafhængige, og at kom-

munerne overtog finansieringen af dagpenge og aktivering på et tidspunkt, hvor et skifte i

konjunkturen gav risiko for store ledighedsstigninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

Beskæftigelsestilskuddet indebærer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de

kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige.

Folketinget vedtog i juni 2012 en justering af ordningen med virkning fra efterreguleringen af

tilskuddet for 2011. Baggrunden var en evaluering af ordningen på baggrund af virkningerne

for det første år – 2010, som blev gennemført af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansie-

ringsudvalg,

jf. Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, betænkning 1533,

marts 2012.

Den væsentligste ændring var, at ordningen blev indrettet sådan, at den indebar fuld kom-

pensation af kommunernes udgifter på landsdelsniveau. Den hidtidige ordning havde givet

anledning til en vis over- eller underkompensation for de enkelte landsdele. Justeringen in-

debar, at der herefter ikke ville kunne opstå systematiske forskelle mellem landsdelene med

hensyn til over- eller underkompensation.

Beskæftigelsestilskuddet består af:

•

grundtilskud,

som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år

før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og regule-

ret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelses-

tilskuddet.

merudgiftsbehov,

der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem

kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskuds-

året.

•

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Heref-

ter foretages der er en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet i tilskudsåret og en efterregu-

lering af merudgiftsbehovet i året efter tilskudsåret,

jf. tabel 3.1

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

Tabel 3.1

Opgørelse af

Beskæftigelsestilskuddet

for tilskudsåret ”t”

Tilskudsudmelding

Foreløbig udmelding,

(juni, år

t-1)

Grundtilskud

Grundtilskuddet for år t svarer til

beskæftigelsestilskuddet for år

t-2

reguleret for ændringer i love og

regler, samt den forventede pris-

og lønudvikling.

Merudgiftsbehov

De samlede kommunale nettoud-

gifter til forsikrede ledige i år t

(skøn) fratrukket grundskuddet for

år t fordeles på kommunerne på

grundlag af bruttoledigheden i år

t-2.

De samlede kommunale nettoud-

gifter til forsikrede ledige i år

(skøn) fratrukket det tidligere be-

regnede grundtilskud for år

for-

deles på kommunerne i forhold til

bruttoledigheden i år

t-2.

De samlede kommunale nettoud-

gifter til forsikrede ledige i år

(endelige) fratrukket det tidligere

beregnede grundtilskud for år

fordeles på landsdele ud fra de

faktiske afholdte udgifter. Inden

for landsdelen fordeles merud-

giftsbehovet på kommuner i for-

hold til bruttoledigheden i år

t-2.

Midtvejsregulering,

(Juni, år

Efterregulering,

(juni, år

t+1)

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud.

Grundtilskuddet opgøres som ovenfor nævnt i forbindelse med den foreløbige udmelding af

tilskuddet i året før tilskudsåret og ændres som udgangspunkt ikke ved midtvejsreguleringen

og efterreguleringen.

I den foreløbige udmelding opgøres merudgiftsbehovet som forskellen mellem grundtilskud-

det og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet skønnes på

baggrund af den forventede udvikling i ledigheden,

jf. Økonomisk Redegørelse fra maj må-

ned i året før tilskudsåret og Beskæftigelsesministeriets budgettering af udgifterne omfattet af

beskæftigelsestilskuddet på FFL.

Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til den

enkelte kommunes andel af bruttoledigheden for dagpengemodtagere i året to år før tilskuds-

året.

Ved

midtvejsreguleringen

foretages en fornyet beregning af den enkelte kommunes merud-

giftsbehov. Merudgiftsbehovet beregnes som de skønnede nettoudgifter for hele landet fra-

trukket det samlede beregnede grundtilskud. De samlede nettoudgifter skønnes på baggrund

af den forventede udvikling i ledigheden,

jf. Økonomisk Redegørelse fra maj måned i til-

skudsåret, og Beskæftigelsesministeriets skøn over udgifterne omfattet af beskæftigelsestil-

skuddet i forbindelse med Udgiftsopfølgning I for tilskudsåret.

Reguleringen af merudgiftsbe-

hovet fordeles på kommunerne efter samme fordelingsnøgle som ved den foreløbige udmel-

ding.

Ved

efterreguleringen

foretages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet på landsdelsni-

veau. Merudgiftsbehovet for den enkelte landsdel opgøres som de faktiske kommunale net-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

toudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i tilskudsåret for kommunerne i landsdelen fra-

trukket grundtilskuddet til disse kommuner. Merudgiftsbehovet for hver enkelt landsdel forde-

les på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Efterregu-

leringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af merudgiftsbehovet og merud-

giftsbehovet opgjort ved midtvejsreguleringen.

Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet sigter mod, at man så hurtigt som muligt op-

fanger virkningen af eventuelle konjunkturbetingede ændringer i ledigheden. Midtvejsregule-

ringen opgøres i juni i tilskudsåret på grundlag af Økonomisk Redegørelse i maj. Ændringer i

forhold til skønnet fra året før vil således blive opfanget ved midtvejsreguleringen. Dermed

sikres kommunerne løbende finansiering af disse udgifter, som kan være stærkt konjunktur-

afhængige.

Herudover er der etableret en ”forsikringsordning”, som sikrer kommuner med en særligt

stærkt stigende ledighed et ekstra tilskud.

3.2

Incitamenter i ordningen

Ordningen sigter mod at give den enkelte kommune økonomiske incitamenter til at få ledige i

beskæftigelse.

Når en ledig i kommunen kommer i beskæftigelse, vil det umiddelbart have to virkninger for

kommunens udgifter og indtægter på beskæftigelsesområdet:

•

Kommunen får en besparelse vedr. dagpenge og beskæftigelsesindsats i størrel-

sesordenen ca. 141.000 kr. på årsbasis (2018-niveau).

Det samlede merudgiftsbehov for landsdelen vil blive reduceret svarende til bespa-

relsen, dvs. med de ca. 141.000 kr. Reduktionen af landsdelens samlede merud-

giftsbehov fordeles på de enkelte kommuner efter fordelingen af antallet af ledige i

landsdelens kommuner i året to år før tilskudsåret.

•

Resultatet af dette regnestykke vil således være positivt for den enkelte kommune. Det skal

dog bemærkes, at for de større kommuner, som udgør en forholdsvis stor andel af den på-

gældende landsdel, vil incitamentet være betragteligt mindre end for de øvrige kommuner,

jf.

afsnit 9.2.6.

Hertil kommer, at når en person overgår fra ledighed til beskæftigelse, må det forventes, at

personens indkomst vil stige. For kommunen vil det medføre et stigende skattegrundlag og

eventuelt en besparelse til indkomstafhængige ydelser som friplads i daginstitution og bolig-

sikring.

Det skal bemærkes, at en kommunes generelle indsats for at skaffe flere arbejdspladser til

kommunen ikke kan forventes at slå igennem fuldt ud i forhold til fald i ledigheden i den på-

gældende kommune, idet en del af de ny-beskæftigede vil pendle ind fra nabokommunerne.

Dette er dog en mere generel problematik vedr. økonomisk integration i et arbejdsmarkeds-

område og vedrører ikke direkte kompensation af udgifter til beskæftigelsesindsatsen, som

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

sker gennem beskæftigelsestilskudsordningen såvel som gennem det gennerelle tilskuds- og

udligningssystem.

3.3

Kritik af ordningen

Beskæftigelsestilskuddet har også efter justeringen af ordningen været udsat for kritik fra et

mindre antal kommuner, specielt nogle større bykommuner. Baggrunden har været, at disse

kommuner kunne konstatere, at deres udgifter på området var højere end deres beskæftigel-

sestilskud.

De pågældende kommuner har anført, at de har haft vækst i beskæftigelsen og faldende le-

dighed, men alligevel har de tabt på beskæftigelsestilskuddet, fordi de øvrige kommuner i

landsdelen har haft et større fald i ledigheden.

Kommunerne kritiserer også, at ordningen tager udgangspunkt i situationen i 2010. Det anfø-

res, at de kommuner, der var i en relativt gunstig situation i dette år, vil have svært ved at for-

bedre sig i samme takt som de kommuner, der var relativt mere ugunstigt stillede i 2010.

Kommunerne har i den forbindelse anført, at finanskrisen ramte store og små kommuner for-

skelligt, og at de større bykommuner derfor var i en relativt bedre situation i 2010. Det har be-

tydet, at disse kommuner i de følgende år ikke har haft mulighed for at nedbringe ledigheden

i samme takt som de mindre omkringliggende kommuner.

De pågældende kommuner anfører desuden, at der i reguleringen af merudgiftsbehovet ikke

tages hensyn til andre forhold end den enkelte kommunes andel af ledigheden i landsdelen.

Kommunerne finder, at der bør tages hensyn til forskelle i de mere grundliggende vilkår for

den enkelte kommune, som fx de enkelte kommuners arbejdsmarked, befolkningens alders-

fordeling og andre forhold, som kan påvirke udviklingen i ledigheden.

Kommunerne finder det urimeligt, at grundtilskuddet i ordningen hvert år fastsættes som det

samlede beskæftigelsestilskud to år før. Det betyder, at de kommuner, der har haft en relativt

ugunstig udvikling i ledigheden siden 2010 vil få et tilskud, der er lavere end deres udgifter,

og de vil have vanskeligt ved at vende dette billede, fordi grundtilskuddet hvert år fastsættes

som det samlede beskæftigelsestilskud to år før.

3.4

3.4.1

Kompensation via beskæftigelsestilskud eller

bloktilskud

Fordele og ulemper ved den nuværende ordning

Finansieringsudvalget har tidligere set på muligheden for at kompensere kommunernes ud-

gifter på beskæftigelsesområdet gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem. Det har

dog været vurderet, at en sådan indarbejdelse af tilskuddet ville indebære en risiko for store

byrdefordelingsmæssige forskydninger, og at grundlaget for at vurdere dette ikke på davæ-

rende tidspunkt var tilstrækkeligt.

I betænkning 1533, marts 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg

fremgik således følgende herom:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

”Udvalget bemærker, at sigtet med evalueringen har været at vurdere muligheden for at om-

lægge beskæftigelsestilskuddet til en kompensation via det generelle system, men at udval-

get ikke på det nuværende grundlag - efter få år med ordningen og en omfattende refusions-

omlægning – har fundet, at der kunne opstilles en helt tilfredsstillende model for en sådan

omlægning. Det anbefales, at udvalget vurderer muligheden igen på et senere tidspunkt.”

Som det fremgår, har overvejelserne allerede fra det tidspunkt, hvor kommunerne overtog

opgaven, gået på, om kommunerne skulle kompenseres via det generelle tilskuds- og udlig-

ningssystem eller gennem en særlig ordning.

Ved etableringen af ordningen sigtede man på, at den enkelte kommune i startåret, dvs.

2010, skulle have en kompensation meget tæt på kommunens faktiske udgifter. Hertil kom, at

der var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side giver kommu-

nerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side understøtter den

økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt for-

bundet med udviklingen i ledigheden.

Beskæftigelsestilskudsordningen udviklede dog hurtigt en skævhed, hvilket gav anledning til

justeringen af ordningen i 2012, hvor der blev sikret fuld kompensation for hver landsdel.

Det har heller ikke været sigtet med ordningen, at den enkelte kommune skulle kompenseres

præcist for kommunens faktiske udgifter. Ordningen skal derimod indeholde et incitament til

den enkelte kommune til at nedbringe ledigheden. Når det lykkes for en kommune at ned-

bringe ledigheden mere end gennemsnittet for landsdelen, vil kommunen have en økonomisk

gevinst på ordningen.

Der kan nævnes forskellige fordele og ulemper ved ordningen.

Fordele:

•

Ordningen sikrer fuld kompensation for udgifterne på landsdelsniveau. Dermed ta-

ges der hensyn til, at der kan være forskelle i beskæftigelsessituationen mellem

landsdelene.

Ordningen indeholder et økonomisk incitament for den enkelte kommune til at ned-

bringe ledigheden.

Ordningen indeholder en midtvejsregulering som sikrer, at tilskuddet løbende til-

passes til de aktuelle skøn over udgifterne på området.

•

Ulemper:

•

Den enkelte kommunes grundtilskud er betinget af den historiske udvikling i kom-

munen. Grundtilskuddet er opstået som kommunens beregnede udgifter for 2010

reguleret med kommunens andel af merudgiftsbehovet i de følgende år. De kom-

muner, der siden 2010 har haft en dårligere udvikling i ledigheden end gennemsnit-

tet for landsdelen, bliver underkompenseret for deres faktiske udgifter. Disse kom-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

muner vil have svært ved at komme ud af den situation, da det vil forudsætte, at de

får vendt situationen og i en periode opnår en tilsvarende bedre udvikling i ledighe-

den end gennemsnittet for landsdelen.

•

Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i landsdelen ud fra en enkel nøgle,

dvs. ledigheden i året to år før tilskudsåret. Der tages i den forbindelse ikke hensyn

til andre socioøkonomiske forhold, som kan have betydning for den enkelte kom-

munes muligheder for at nedbringe ledigheden.

I modsætning til budgetgarantien er beskæftigelsestilskuddet en separat ordning,

som lægger op til, at den enkelte kommune sammenligner tilskuddet med de fakti-

ske udgifter og får en opfattelse af at skulle kompenseres fuldt ud herfor og ikke for

et objektivt/gennemsnitligt udgiftsbehov.

Ordningen har gennemgående været udsat kritik, også efter justeringen i 2012,

jf.

afsnit 3.3 ovenfor.

•

3.4.2

Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det generelle

udligningssystem

Det fremgår af kommissoriet, at udvalget skal undersøge muligheden for en inkorporering af

beskæftigelsestilskuddet som en integreret del af det generelle tilskuds- og udligningssystem.

I overvejelserne om en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til en kompensation gennem

det generelle tilskuds- og udligningssystem må indgå følgende forhold:

•

De byrdefordelingsmæssige forskydninger ved selve finansieringsomlægningen.

Sammenhængen mellem en kompensation via bloktilskuddet og kommunernes fak-

tiske udgifter.

De incitamentsmæssige virkninger for kommunerne.

•

En omlægning af beskæftigelsestilskuddet til en kompensation via tilskuds-og udligningssy-

stemet vil ske i to trin:

•

Beskæftigelsestilskuddet afskaffes og bloktilskuddet forøges tilsvarende. Herunder

vil området fremadrettet skulle indgå i budgetgarantiordningen.

Udligningen justeres med henblik på at tage højde for kommunernes udgifter på

beskæftigelsesområdet, evt. i form af ændrede eller nye udgiftsbehovskriterier, og

justering af vægtene for kriterierne.

•

Med henblik på at illustrere de umiddelbare virkninger er der foretaget en beregning af virk-

ningerne af det første trin, dvs. at beskæftigelsestilskuddet nedlægges og bloktilskuddet for-

øges tilsvarende. Beregningerne er foretaget på data for 2016, som på nuværende tidspunkt

er det seneste år, hvor den endelige fordeling af beskæftigelsestilskuddet kendes. Det skal

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

understreges, at disse beregninger ikke indeholder virkningen af eventuelle tilpasninger af

udligningen.

De umiddelbare byrdefordelingsmæssige forskydninger ved en sådan simpel finansierings-

omlægning er illustreret i

figur 3.1.

Figur 3.1

Byrdefordelingsmæssige forskydninger ved

omlægning

Figur 3.2

Forskel mellem de faktiske udgifter og

kompensation (pct. af beskatningsgrundla-

get)

Antal kommuner

<-0,6 "-0,6 - "-0,4 - "-0,2 - "0 - 0,2 "0,2 - "0,4 -

-0,4 -0,2

0,4

0,6

Beskæftigelsestilskud

Bloktilskud

0,6<

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

Anm.: I begge figurer er et tal med negativt fortegn ensbetydende med gevinst og et positivt fortegn ensbe-

tydende med tab.

Kilde: Egne beregninger.

For de fleste kommuner vil tab eller gevinst være på mindre end 0,2 pct. af beskatnings-

grundlaget, men for 13 kommuner overstiger gevinsterne ved en omlægning 0,2 pct. af kom-

munens beskatningsgrundlag. Der er ikke tale om en bestemt type af kommuner.

Omvendt er der 22 kommuner, hvor tabet ved en omlægning vil overstige 0,2 pct. af kommu-

nens beskatningsgrundlag, herunder en enkelte kommune (Ishøj), hvor det beregnede tab

udgør ca. 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Denne gruppe af kommuner består hovedsageligt

af land- og yderkommuner, men omfatter også enkelte hovedstadskommuner.

Det er dog som nævnt relevant samtidig at inddrage sammenhængen mellem kompensation

og de faktiske udgifter. I

figur 3.2

er denne sammenhæng illustreret for henholdsvis det nu-

værende beskæftigelsestilskud og for situationen efter en simpel omlægning til bloktilskud.

De to midterste intervaller i figuren angiver antallet af kommuner, hvor forskellen mellem ud-

gifterne på området og kompensationen er mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Med det nuværende beskæftigelsestilskud vil der være 63 kommuner, hvor denne forskel er

mindre end 0,2 pct. Ved en omlægning til kompensation via bloktilskuddet vil der være 76

kommuner.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

Ved en simpel omlægning til bloktilskud ville der således være lidt flere kommuner, hvor

kompensationen kommer tæt på kommunens faktiske udgifter.

3.5

•

Samlet vurdering og betydning af en omlægning

De byrdefordelingsmæssige forskydninger ved selve omlægningen. Der er tale om

en engangsvirkning som følge af overgangen fra et finansieringssystem (beskæfti-

gelsestilskuddet) til et andet finansieringssystem (bloktilskuddet).

En vurdering af, om en finansiering via bloktilskuddet på længere sigt vil indebære

et mere hensigtsmæssigt finansieringssystem end det nuværende beskæftigelses-

tilskud.

En vurdering af de incitamentsmæssige virkninger af de to finansieringssystemer.

I overvejelserne om en eventuel omlægning af beskæftigelsestilskuddet til finansiering via til-

skuds- og udligningssystemet skal indgå en vurdering af følgende forhold:

•

Det kan endvidere indgå i overvejelserne, at det nuværende beskæftigelsestilskud er omfattet

af en midtvejsregulering. Hvis tilskuddet indarbejdes i den generelle ordning, vil der som ud-

gangspunkt ikke være midtvejsregulering i forhold til kommunernes udgifter på området.

Beregningerne af en simpel omlægning til finansiering via bloktilskuddet foretaget på data for

2016 har vist, at en omlægning vil indebære byrdefordelingsmæssige forskydninger af en vis

størrelse for en række kommuner, herunder tab på mere end 0,2 pct. af beskatningsgrundla-

get for 22 kommuner.

Det må vurderes, at det nuværende beskæftigelsestilskud efterhånden vil få en stadig svage-

re sammenhæng med den enkelte kommunes faktiske udgifter på området. Det skyldes, at

den væsentligste del af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud består af et grundtil-

skud, som er forankret i den historiske situation i kommunen. Der vil være en tendens til, at

udviklingen for en række kommuner vil indebære, at kommunens beskæftigelsestilskud vil

fjerne sig stadig mere fra de faktiske udgifter på området, fordi udviklingen i ledigheden i dis-

se kommuner ikke svarer til gennemsnittet for landsdelen.

Med hensyn til de incitamentsmæssige virkninger må det vurderes, at både det nuværende

beskæftigelsestilskud og en kompensation via bloktilskuddet vil virke på nogenlunde samme

måde. I begge tilfælde er den væsentligste incitamentsvirkning for kommunen, at når en ledig

kommer i beskæftigelse, vil kommunen få en besparelse svarende til den kommunale andel

af udgifterne til dagpenge mv., svarende til ca. 141.000 kr. pr. fuldtidsledig, mens der kun vil

være en marginal virkning på tilskuddet til kommunen.

Samlet set er der således en række forhold, der taler for en omlægning af beskæftigelsestil-

skuddet til kompensation via det generelle tilskuds- og udligningssystem. Men det skal på

den anden side tages i betragtning, at omlægningen fra et finansieringssystem til et andet i

sig selv vil medføre byrdefordelingsmæssige forskydninger af en vis størrelse. Derfor må en

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 3

Beskæftigelsestilskuddet

omlægning ske samtidig med tilpasninger i kriterier mv., som kan imødegå disse forskydnin-

ger.

Det er også vigtigt at bemærke, at hverken beskæftigelsestilskuddet eller tilskuds- og udlig-

ningssystemet kan tage højde for ekstraordinære udsving i enkeltkommuner som følge af fx

en virksomhedslukning. Den nuværende forsikringsordning og særtilskudspuljen skal ses i

det lys.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Nyt kapitel

Konjunktur og

bevægelser i udligningen

over tid

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet indebærer, at kommunerne

selv skal bære en større del af udgifterne til indkomstoverførsler. Samtidig skal

Finansieringsudvalget undersøge mulighederne for at inkorporere beskæftigel-

sestilskuddet i det generelle system.

Det er derfor relevant, i hvor høj grad udgifterne på beskæftigelsesområdet er

konjunkturfølsomme,

og om det kommunale finansieringssystem er i stand til at

bevæge sig over tid bl.a. i takt med konjunkturudviklingen.

Overordnet kan det konkluderes, at:

•

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler er samlet set modcykliske

– når beskæftigelsen stiger, falder udgifterne til indkomstoverførsler og

omvendt.

Særligt udgifterne til a-dagpenge og løntilskud er konjunkturfølsomme.

Udgifterne til kontanthjælp er også konjunkturfølsomme, men i mindre

grad, mens udgifter til de øvrige overførselsordninger kun er konjunk-

turfølsomme i beskedent omfang.

Udgifter til dagpenge udgør i hele perioden 2010 til 2017 under 5 pct.

af de samlede kommunale nettodriftsudgifter.

Det generelle udligningssystem indeholder nogle mekanismer, som

følger konjunkturudviklingen, men der er også en træghed i systemet.

Det samlede kommunale finansieringssystem mv. indeholder

dog også

andre elementer, som kan komme i spil i situationer, hvor enkeltkom-

muner oplever et ekstraordinært ”stød” pga. fx en større virksomheds-

lukning.

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

4.1

Overførslernes samlede andel af de kommunale

udgifter

Siden 2007 er der sket en gradvis ændring af udgiftssammensætningen i kommunerne.

Overførselsudgifterne (ekskl. udgifter til dagpenge) er vokset fra ca. 16,7 pct. i 2007 til ca.

20,4 pct. i 2017. Hertil kommer, at kommunerne med virkning fra 2010 overtog finansieringen

af udgifterne til de forsikrede ledige. Samlet set indebærer det, at udgifterne til overførsler si-

den 2011 har udgjort ca. 23-24 pct. af de samlede nettodriftsudgifter,

jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Overførsels- og serviceudgifters andel af kommunale nettodriftsudgifter, 2007-2017

Dagpenge

Øvrige over-

førsler

Service

Øvrige udgif-

ter/indtægter

Nettodrift, i

alt

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2,6

4,4

4,6

4,2

3,8

3,6

3,3

3,2

16,7

17,0

17,1

18,9

19,4

19,2

19,5

20,6

20,4

84,6

83,8

83,5

80,3

76,8

76,9

71,0

71,5

71,6

71,1

-1,3

-0,8

-0,6

0,0

-0,1

-0,5

5,3

5,5

5,3

5,0

5,3

100

Anm.: Fra 2013 indgår den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke i serviceudgifterne.

Kilde: Kommunale regnskaber 2007-2016, kommunale budgetter 2017.

Udgifterne til overførsler er kommet til at fylde mere i den kommunale økonomi siden 2007.

Det skyldes først og fremmest en refusionsomlægning med virkning fra 2011 og kommuner-

nes overtagelse af finansieringsansvaret for de forsikrede ledige fra 2010. I perioden 2007-10

og igen i perioden 2011-15 var andelen af overførsler således nogenlunde konstant i kom-

munerne. Den seneste refusionsomlægning fra 2016 medfører en yderligere stigning i over-

førslernes betydning for den kommunale økonomi.

Endelig skal det bemærkes, at dagpengeudgifter i hele perioden 2010-2017 udgør under 5

pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

4.2

Konjunkturfølsomheden på overførselsområdet

Offentlige finansers konjunkturfølsomhed kan belyses på flere måder. Et udgangspunkt kan

være at se på opgørelsen af den strukturelle saldo, som er den faktiske offentlige saldo korri-

geret for konjunkturbetingede bidrag. Opgørelsen af den strukturelle saldo indebærer således

en opgørelse af de enkelte hovedposters – herunder indkomstoverførslernes – konjunkturbi-

drag.

De offentlige finansers konjunkturfølsomhed er samlet i ét enkelt mål, den såkaldte budget-

faktor, som er estimeret til 0,77. Dvs. hvis beskæftigelse og output er større end i en normal

konjunktursituation med 1 pct. af BNP, er konjunkturbidraget til de offentlige finanser 0,77 pct.

af BNP. Bidraget er symmetrisk, dvs. i opgangsperioder er bidraget positivt (forbedring af

saldoen) og i nedgangsperioder er bidraget negativt (forværring af saldoen).

Budgetfaktoren kan underopdeles i bidrag fra de enkelte hovedposter på de offentlige finan-

ser, og hertil kommer, at bidragene til budgetfaktoren fra indkomstoverførsler kan yderligere

opdeles på de enkelte overførselsordninger. Denne underopdeling viser tydeligt, at det især

er overførselsordningerne vedr. dagpenge, løntilskud og overførsler til aktiverede, som bidra-

ger til budgetfaktoren, dvs. udgifterne er konjunkturfølsomme,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Bidrag til budgetfaktoren fra forskellige overførselsordninger, inkl. løntilskud

Pct. af BNP

0,16

0,14

0,12

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

-0,02

Dagpenge

Løntilskud

Overførsler til

aktiverede

Kontanthjælp

Sygedagpenge

Øvrige indkomst

-overførsler

Pct. af BNP

0,16

0,14

0,12

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

-0,02

Anm.: Bidraget fra ”Øvrige indkomstoverførsler” er baseret på konjunkturfølsomheden for de underliggen-

de ordninger. ”Overførsler til aktiverede” omfatter både a-dagpenge og kontanthjælp. ”Løntilskud”

omfatter alle aktiverede med løntilskud (dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mv. i løntilskudsjob,

fleksjob, skånejob og jobrotationsydelse).

Kilde: Finansministeriet (2015):

Opdatering af metoden til beregning af strukturel saldo

(www.fm.dk).

Bidragene fra de enkelte ordninger til budgetfaktoren er dels en funktion af deres konjunktur-

følsomhed, dels deres budgetandele. Forskellene i bidragene skyldes helt overvejende for-

skellene i deres konjunkturfølsomhed,

jf. figur 4.2 og 4.3.

Udgifterne til dagpenge, overførsler

til aktiverede samt løntilskud er markant mere konjunkturfølsomme end udgifterne til andre

overførselsordninger. Fx vil en stigning i det sammenvejede konjunkturgab på 1 pct. indebæ-

re, at udgifterne til dagpenge falder med godt 15 pct.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Figur 4.2

Overførselsordningernes konjunkturføl-

somhed

Pct.

Figur 4.3

Overførselsordningens budgetandel

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

Dag-

penge

Overførsler

til

aktiverede

Løn-

tilskud

Kontant-

Syge-

hjælp

dagpenge

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Dag-

penge

Overførsler

til

aktiverede

Løn-

tilskud

Kontant-

Syge-

hjælp

dagpenge

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Figur 4.2 angiver en elasticitet, dvs. den procentvise ændring i udgifterne ved en 1 pct. stigning i be-

skæftigelses- og outputgab. Figur 4.3 viser udgifterne til de enkelte udgiftsposter i pct. af BNP.

Kilde: Finansministeriet (2015).

Udgifterne til kontanthjælp er også konjunkturfølsomme, men i betydelig mindre grad. Her er

elasticiteten kun knap 3 pct. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at en overvejende

del af kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed.

Udgifterne til sygedagpenge er kun konjunkturfølsomme i beskedent omfang. Konjunkturføl-

somheden er kun omkring 1/20 af den konjunkturfølsomhed, der er beregnet for a-dagpenge.

Samtidig viser Finansministeriets beregninger, at udgifterne til sygedagpenge er medcykliske.

Det vil sige, at udgifterne stiger under et konjunkturopsving. Det kan hænge sammen med, at

flere formentlig er berettiget til sygedagpenge under et konjunkturopsving

. En anden forkla-

ring kan være, at ledighedsrisikoen er mindre under et konjunkturopsving, hvilket kan få sy-

gefraværet til at stige.

En anden og mere simpel tilgang til at belyse konjunkturfølsomheden i de offentlige finanser

kan være at sammenholde ændringer i den private beskæftigelse med ændringer i udgifterne

til indkomstoverførslerne. Gennemslaget fra konjunkturerne til indkomstoverførslerne sker

primært fra udviklingen i beskæftigelse og ledighed.

Sammenholdes ændringerne i den private beskæftigelse med ændringerne i udgifterne til

indkomstoverførsler, er der en tydelig konjunkturfølsomhed. I de år, hvor beskæftigelsen er

steget, er udgifterne som hovedregel faldet og omvendt. Særligt i perioden 2005-2010, hvor

de årlige ændringer i beskæftigelsen var betydelige, fulgte udsvingene i indkomstoverførsler-

ne tydeligvis med konjunkturerne,

jf. figur 4.4.

Det er som hovedregel personer i arbejdsstyrken – beskæftigede og forsikrede ledige - der er berettiget til syge-

dagpenge. Da arbejdsstyrken er medcyklisk, vil flere formentlig være berettiget til sygedagpenge under et kon-

junkturopsving.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i

udligningen over tid

Figur 4.4

År-til-år ændring i den private beskæftigelse og udgifter til indkomstoverførsler, 2001-2016

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

-120

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Mia. kr.

-3

-6

-9

-12

-15

-18

Private beskæftigelse

Indkomstoverførsler (hj.akse)

Anm.: Udgifterne til indkomstoverførsler er opgjort i 2016-PL. Figuren omfatter hovedparten af de ind-

komsterstattende overførsler, herunder arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp (inkl. uddannelses-

hjælp, integrationsydelse, kontantydelse og særlig uddannelsesydelse), sygedagpenge, revaliderings-

ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, førtidspension. Der er set bort fra folkepension, ef-

terløn og SU, idet disse udgifter ikke bliver medfinansieret af kommunerne. Derudover er der set

bort fra udgifterne til tjenestemandspension, personlige tillæg, boligstøtte, børnefamilieydelse og

børnetilskud, herunder tilskud til friplads i daginstitution.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenhængen i

figur 4.5

afspejler, at især udgifterne til a-dagpenge er konjunkturfølsom-

me. Udgifterne til a-dagpenge er typisk steget, når beskæftigelsen er faldet og omvendt.

Figur 4.5

År-til-år ændring i den private beskæftigelse

og udgifter til a-dagpenge, 2001-2016

1.000 personer

Mia. kr.

Figur 4.6

År-til-år ændring i den private beskæftigelse

og udgifter til kontanthjælp, 2001-2016

1.000 personer

Mia. kr.

120

-40

-80

-120

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Private beskæftigelse

A-dagpenge (hj.akse)

-4

-8

-12

120

-40

-80

-120

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Private beskæftigelse

Kontanthjælp (hj.akse)

-4

-8

-12

Anm.: I figur 4.5 er udgifterne til a-dagpenge inkl. a-dagpenge til aktiverede, ekskl. løntilskud. I figur 4.6 er

udgifterne til kontanthjælp inkl. udgifter til uddannelseshjælp, integrationsydelse, særlig uddannelses-

ydelse og kontantydelse, herunder til aktiverede med de pågældende ydelser, ekskl. løntilskud.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

I den betragtede periode er der også sket ændringer af reglerne for dagpenge, som har på-

virket udgifterne. Det gælder bl.a. afkortningen af dagpengeperioden, hvilket kan være med til

at forklare det forholdsvis store fald i udgifterne i 2013.

Også udgifterne til kontanthjælp varierer med beskæftigelsen i den private sektor,

jf. figur 4.6.

De årlige udsving i udgifterne til kontanthjælp er dog væsentlig mindre end udsvingene i ud-

gifterne til a-dagpenge. Det er i overensstemmelse med tidligere resultater fra Finansministe-

riet,

jf. figur 4.2.

Udgifterne til kontanthjælp har ligeledes været præget af en række regelændringer i den be-

tragtede periode. Det gælder bl.a. indførsel af starthjælp og kontanthjælpsloft i 2002, som si-

den hen blev afskaffet i 2012, samt uddannelseshjælp i 2014. Også afkortningen af dagpen-

geperioden har påvirket udgifterne til kontanthjælp, idet nogle af de, som opbruger retten til

dagpenge, er berettiget til kontanthjælp.

Udsvingene i udgifterne til sygedagpenge har umiddelbart ingen tæt sammenhæng med ud-

svingene i beskæftigelsen. I kølvandet på finanskrisen i 2008 har der dog været en lang peri-

ode med faldende udgifter til sygedagpenge, hvilket bl.a. kan afspejle, at sygefraværet er vi-

gende i perioder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder og øget ledighedsrisiko,

jf. figur

4.7.

Figur 4.7

År-til-år ændring i den private beskæftigelse

og udgifter til sygedagpenge, 2001-2016

1.000 personer

Mia. kr.

Figur 4.8

År-til-år ændring i den private beskæftigelse

og udgifter til førtidspension, 2001-2016

1.000 personer

Mia. kr.

120

-40

-80

-120

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Private beskæftigelse

Sygedagpenge (hj.akse)

-4

-8

-12

120

-40

-80

-120

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Private beskæftigelse

-4

-8

-12

Barselsdagpenge (hj.akse)

Anm.: Førtidspension er inkl. indkomstoverførsler til personer i ressourceforløb (ressourceforløbsydelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sygedagpengeområdet er generelt kendetegnet ved hyppige justeringer, som kan være med

til at sløre den underliggende konjunkturfølsomhed i udgifterne. Fx blev arbejdsgiverperioden

udvidet fra 21 dage til 30 dage med virkning fra 1. januar 2012, hvilket – isoleret set – har re-

duceret sygedagpengeudgifterne. Faldet i udgifterne til sygedagpenge i 2015 og 2016 skal

endvidere ses i sammenhæng med indførelsen af jobafklaringsforløb fra 1. juli 2014 i forbin-

delse med sygedagpengereformen fra 2013.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Der er umiddelbart en meget svag tendens til, at udgifterne til førtidspension også svinger

med konjunkturerne,

jf. figur 4.8.

De årlige ændringer er dog relativt lave på trods af, at de

samlede udgifter til førtidspension er relativt store i forhold til andre overførselsindkomstom-

råder. Den simple sammenligning udelukker ikke, at konjunkturerne kan spille ind på udgif-

terne til førtidspension, men effekten synes at være yderst begrænset.

De simple sammenligninger understøtter, at særligt udgifterne til a-dagpenge er konjunktur-

følsomme. Også udgifterne til kontanthjælp er det, men i betydeligt mindre omfang. For de

øvrige ordninger er der ikke tegn på nogen væsentlig konjunkturfølsomhed.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de fleste overførselsordninger har været berørt

af reformer mv. i den betragtede periode. Mange af reformerne har påvirket udgifterne og slø-

rer derfor en eventuelt underliggende konjunkturfølsomhed i sådanne simple sammenlignin-

ger. Det vil især være tilfældet for de ordninger, hvor konjunkturfølsomheden er begrænset.

Andre strukturelle ændringer, herunder demografiske, som påvirker udgifterne, bidrager også

til at sløre den underliggende konjunkturfølsomhed.

4.3

Dynamiske aspekter i finansieringssystemet

I det kommunale finansieringssystem er der indbygget flere elementer, som har til formål at

stabilisere og tilpasse kommunernes finansiering i tilknytning til bl.a. konjunkturudviklingen.

Hvert år fastsættes det samlede bloktilskud, så kommunernes samlede udgifter er finansieret.

Hermed tages samlet højde for udviklingen i skattegrundlaget og gennem en budgetgaranti-

ordning for udviklingen i udgifter til overførsler. Beskæftigelsestilskuddet reguleres også efter

et tilsvarende budgetgarantiprincip som følge af den samlede udvikling i udgifterne til forsik-

rede ledige. Hertil har bl.a. udligningssystemet til formål at afspejle forskellene i udviklingen

set mellem kommuner.

Det er således også nødvendigt, at der er en dynamik i systemet, hvor der løbende sker en

opdatering af kriterier osv. I dette afsnit belyses forskellige dynamiske egenskaber ved udlig-

ningssystemet. Det drejer sig om:

•

Det generelle udligningssystems overordnede dynamiske egenskaber og præcision

i forhold til at afspejle udviklingen i de kommunale udgifter.

Det samlede kommunale finansieringssystems evne til at håndtere et pludseligt op-

stået og uundgåeligt udgiftspres i enkeltkommuner.

Stabiliteten af kriterier i udligningssystemet, dvs. om der er kriterier, der kan give

anledning til uhensigtsmæssigt store økonomiske udsving fra det ene år til det næ-

ste.

•

Overordnet set er der i udligningssystemet en række mekanismer, som relaterer sig til den

generelle økonomiske udvikling, herunder fx den løbende tilpasning af det samlede udgifts-

behov i udligningen, den kommunale budgetgaranti samt muligheden for kommunerne til at

vælge selvbudgettering. Udligningssystemet kan ikke og har ikke til formål at kompensere

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

den enkelte kommunes udgifter direkte, idet systemet skal fastholde et incitament til en hen-

sigtsmæssig opgaveløsning i kommunerne. Det generelle udligningssystem er primært de-

signet til at afspejle udviklingen i udgiftskategorier, som udvikler sig med en vis træghed og

efter strukturelle og relativt stabile udviklingstendenser.

Set over de sidste 10 år er der dog sket en udvikling i systemet, således at der er sket en

øget omfordeling mellem landsdele og generelt mellem kommunetyper. Således er den sam-

lede omfordelingsvirkning fra Region Hovedstaden steget fra 4.300 kr. pr. indbygger i 2007 til

6.200 kr. pr. indbygget i 2018 (målt i 2018 pris- og lønniveau). Omvendt er omfordelingsvirk-

ningen til Region Syddanmark steget fra 2.900 kr. pr. indbygger i 2007 til 4.700 kr. pr. ind-

bygger i 2018 og omfordelingsvirkningen til Region Nordjylland er steget fra 3.300 kr. pr. ind-

bygger i 2007 til 4.100 kr. pr. indbygger i 2018,

jf. figur 4.9.

Figur 4.9

Samlede omfordeling (netto) – mellem

landsdele

1.000 kr. pr. indbygger

Figur 4.10

Samlede omfordeling (netto) – samlet og

mellem kommunetyper

Mia. kr.

-2

-4

-6

-8

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

-5

-10

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Mindre by

Mellem

Yder

I alt

-2

-4

-6

-8

-5

-10

Anm.: Den samlede omfordeling igennem udligningssystemet beregnes som det samlede tilskud gennem det

generelle udligningssystem (landsudligning, § 12-udligning og statstilskud fordelt efter befolkningstal)

i forhold til en situation, hvor det samlede statslige bloktilskud til kommunerne blev fordelt efter fol-

ketal. Beløbene er opgjort i faste priser. Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i appendiks 1.3.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud, diverse årgange.

Ved udligningen for 2018 blev der således samlet set omfordelt et beløb på 17,2 mia. kr. fra

bykommuner og mindre bykommuner til primært yderkommunerne – set i forhold til en situa-

tion, hvor det samlede statslige bloktilskud til kommunerne blev fordelt pr. indbygger,

jf. figur

4.10.

En øget omfordeling indebærer som udgangspunkt et øget samlet udligningstilskud og der-

med finansiering heraf gennem bloktilskud.

I perioden 2007-2012 voksede de kommunale udgifter hurtigere end de kommunale skatte-

indtægter,

jf. figur 4.11,

og bloktilskuddet blev derfor i denne periode forhøjet,

jf. figur 4.12.

årene efter 2012 har de kommunale udgifter været nogenlunde konstante, mens skatteind-

tægterne fortsat er vokset, og bloktilskuddet har derfor været faldende siden 2012.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Figur 4.11

Kommunale skatteindtægter og udgifter,

2018 pl

Indeks 2007 = 100

120

115

110

105

100

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

skatteindtægter

Nettodrifts- og anlægsudgifter

Indeks 2007 = 100

Figur 4.12

Fordeling af bloktilskud på ordninger

Mia. kr. 2018 pl.

Tusinde

Mia. kr. 2018 pl.

120

115

110

105

100

Højt strukturelt underskud

Landsudligning

Fordelt efter indbyggertal

Kilde: Egne beregninger.

Siden 2012 har der således været en tendens til, at en stadig større andel af bloktilskuddet er

gået til finansiering af udligningssystemet, og en stadig mindre del af bloktilskuddet er fordelt

efter indbyggertal. Fortsætter denne udvikling, vil der fremadrettet kunne opstå et finansie-

ringsproblem, som skal håndteres. Denne problemstilling er nærmere behandlet i

appendiks

9.5.

I den forbindelse skal det bemærkes, at tilskuddet til kommuner med højt strukturelt under-

skud i perioden 2007-2018 er vokset fra ca. 2,6 mia. kr. til 6,8 mia. kr. målt i 2018 pris- og

lønniveau. En del af denne vækst kan ikke tilskrives en egentlig intention om, at ordningen

skulle udvides. Væksten i ordningen i perioden 2007-2009 var en teknisk virkning af, at

grænsebeløbet for at opnå tilskud efter ordningen i disse år var fastsat i forhold til de gen-

nemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. Selv om der var tale om

en utilsigtet vækst i ordningen, blev det niveau, som ordningen var kommet op på i 2009,

fastholdt, da ordningen blev omlagt og grænsebeløbet fastlåst i 2010. Med virkning fra 2016

blev grænsebeløbet nedsat som led i de initiale tilpasninger af udligningen som følge af refu-

sionsomlægningen, hvilket har øget finansieringsbehovet til ordningen yderligere. I tilskuds-

udmeldingen for 2018 var 51 kommuner uden for hovedstadsområdet nettomodtagere af til-

skud fra ordningen. Dette udviklingsforløb kunne begrunde, at der overvejes en større foku-

sering af ordningen.

Udviklingen i de kriterier, som udligningen bygger på, giver generelt set et relativt stabilt fi-

nansieringsgrundlag for kommunerne. Et enkelt kriterium, kriteriet

”Nedgang i befolkningstal-

let”,

giver dog anledning til udsving i tilskudsbeløb af en størrelsesorden, der ikke kan beretti-

ges i forhold til kriteriets formål.

Udligningssystemet indeholder et selvstændigt dynamisk element, idet vægtningen mellem

demografiske og socioøkonomiske kriterier, som indgår i udligningen, automatisk år for år

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur

og bevægelser i udligningen over tid

forskydes i retning af det socioøkonomiske. Dette har ikke stor effekt fra år til år, men over tid

bliver bevægelsen betydende for en række kommuner.

Det generelle udligningssystem er således et overordnet system, der ikke i det enkelte års til-

skud vil kunne bringes til at opfange og kompensere for pludseligt opståede udgiftsbehov i

enkeltkommuner fx i forbindelse med større virksomhedslukninger, som kan give den lokale

beskæftigelse og økonomi et pludseligt stød. I konkrete tilfælde er sådanne særlige forhold

imidlertid blevet håndteret ad hoc inden for rammerne af det samlede kommunale finansie-

ringssystem, herunder fx gennem særtilskud og beskæftigelsestilskudsordningens forsik-

ringsordning, samt andre foranstaltninger uden for tilskuds- og udligningssystemet. Omlæg-

ningen betyder dog, at kommunerne fremover skal finansiere en større del af udgifterne via

det generelle system.

I forbindelse med opstillingen af løsningsmodeller må der således tages højde for det gene-

relle systems begrænsninger i forhold til at kunne følge udgiftsudsving meget tæt, og der må

ved inkorporering af beskæftigelsestilskuddet tages højde for, at der fortsat skal kunne regu-

leres for den faktiske udvikling i de konjunkturfølsomme udgifter. Det vil også være hensigts-

mæssigt i forbindelse med løsningsmodellerne, at særligt kriteriet vedrørende befolkningstil-

bagegang søges stabiliseret, og der bør tages stilling til relevansen af den årlige stigning i

vægtningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

4.3.1

Udligningssystemets overordnede dynamiske egenskaber

Regulering for den overordnede udvikling i overførselsudgifter

En del af kommunernes udgifter til overførsler er påvirket af konjunkturerne og kan dermed

udvise relativt store udsving fra år til år. Det gælder først og fremmest udgifterne til dagpenge

til forsikrede ledige og ydelser til ikke forsikrede ledige.

Kommunerne kompenseres for disse udgifter via to forskellige ordninger:

•

Budgetgarantien

Beskæftigelsestilskuddet

En række kommunale udgifter på overførselsområdet kompenseres under ét via

budgetga-

rantien.

Kommunerne kompenseres for udgifterne til de resterende overførsler over bloktil-

skuddet, hvor der via det såkaldte balancetilskud årligt sikres sammenhæng mellem kommu-

nernes samlede udgifter og indtægter. Det betyder, at bloktilskuddet hvert år afspejler udvik-

lingen i kommunernes udgifter til de pågældende overførsler,

jf. boks 4.1.

Budgetgarantien

midtvejsreguleres som hovedregel ikke.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Boks 4.1

Budgetgaranti

Kommunerne kompenseres hvert år under ét for udviklingen i nettoudgifterne til de budgetgaranterede om-

råder, herunder udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp, driftsudgifter til aktivering og integrationspro-

gram, løntilskud, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension, erhvervsuddannelse, kontanthjælp i

forbindelse med integrationsprogrammet og integrationsydelse, ressourceforløbsydelse og jobafklarings-

ydelse, kontantydelse og jobrotation.

Kompensationen er sammensat af tre særskilte reguleringer, hvilket med 2019 som eksempel vil omfatte

følgende:

•

Permanent regulering for 2016-2017

Foreløbig regulering for 2017-2019

Efterregulering for 2015-2017

Permanent regulering

For 2019 foretages en permanent regulering af det kommunale bloktilskud svarende til den faktiske udvik-

ling i de budgetgaranterede udgifter fra 2016 til 2017 – de to seneste tilgængelige regnskabsår. Det er ale-

ne denne regulering, som har permanent virkning på bloktilskuddet.

Foreløbig regulering

Det kommunale bloktilskud for 2019 reguleres for den forventede udvikling i kommunernes nettoudgifter til

de budgetgaranterede områder fra 2017 til 2019.

Regnskabet for 2017 danner udgangspunkt for skønnet, da det er det senest tilgængelige kommunale

regnskab, når bloktilskuddet for 2019 fastsættes i juni 2018. Skønnet over de kommunale nettoudgifter til de

budgetgaranterede områder i 2019 baseres på ministeriernes FFL19-bidrag.

Efterregulering

Ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for finansåret 2017 i juni 2016 er kommunerne foreløbigt

kompenseret for den skønnede udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2015 til 2017. På den bag-

grund er det kommunale bloktilskud for finansåret 2017 foreløbigt reguleret.

Ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2019 i juni 2018 kendes det kommunale regnskab for

2017, og den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter fra 2015 til 2017 kan således opgøres. Der

foretages derfor en eventuel efterregulering af den foreløbige regulering.

Siden starten af 1990’erne er kommunerne hvert år blevet kompenseret for en skønnet ud-

giftsvækst på i gennemsnit 1,7 mia. kr. om året med en betydelig variation fra år til år,

jf. figur

4.13.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Figur 4.13

Årlige ændringer i skønnede udgifter fra budgetgarantien (regulering for den fremadrettede

budgetgaranti)

Mio. kr., 2018-priser

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

-1.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-1.000

Anm.: Ca. 75. af reguleringen i 2011 skyldes ændring af refusionssystemet vedr. virksomhedsrettet aktive-

ring. Ca. 65 pct. af reguleringen i 2016 skyldes refusionsomlægningen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud,

diverse årgange.

Denne udvikling afspejler udviklingen i kommunernes udgifter til førtidspension, som siden

starten af 1990’erne er vokset til et niveau på ca. 22 mia. kr. Det skal ses som følge af tidlige-

re refusionsomlægninger på førtidspensionsområdet.

Kommunerne har således løbende kunnet håndtere betydelige ændringer i udgifterne på

overførselsområdet inden for rammerne af det eksisterende udligningssystem.

Det skal bemærkes, at flere kriterier i udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse afspejler

overførelsesområdet. Nogle af disse kriterier følger med konjunkturudviklingen, dog med en

vis forsinkelse. Alle kriterier er baseret på statistikker, hvor der er forsinkelse mellem hændel-

sestidspunktet og offentliggørelsestidspunktet.

Beskæftigelsestilskuddet sikrer kommunerne under ét fuld dækning af udgifterne til forsikrede

ledige. Det sker ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet, som afregnes i året efter

tilskudsåret. Men allerede i året før tilskudsåret opgøres et foreløbigt beskæftigelsestilskud

på grundlag af de forventede udgifter i tilskudsåret, som bl.a. skønnes på baggrund af kon-

junkturvurderingen for tilskudsåret. Det foreløbige beskæftigelsestilskud afregnes i tilskuds-

året. I løbet af tilskudsåret foretages herudover en midtvejsregulering af tilskuddet på grund-

lag af den seneste konjunkturvurdering.

I året efter tilskudsåret foretages der som nævnt en endelig regulering af beskæftigelsestil-

skuddet, som sikrer, at kommunerne under ét får fuld dækning for deres udgifter på området.

Det foreløbige beskæftigelsestilskud og midtvejsreguleringen fordeles efter nogle generelle

fordelingsnøgler, mens der ved efterreguleringen foretages en særlig afregning, som indebæ-

rer, at der for hver enkelt landsdel sker fuld dækning af udgifterne i den pågældende lands-

del. Inden for hver landsdel fordeles tilskuddet på kommunerne efter generelle fordelingsnøg-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

ler, dvs. den enkelte kommunes grundtilskud og en andel af merudgiftsbehovet fordelt efter

antallet af ledige i året to år før tilskudsåret.

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet fra og med 2016 indebærer, at kommu-

nerne overtager en større del af finansieringen af overførselsindkomsterne. Indfasningen af

refusionsomlægningen betyder, at udgifterne til overførsler vil stige gradvist over de kom-

mende år,

jf. også kapitel 3.

Der er dog tale om videreførelse af en tendens, som har gjort sig

gældende igennem en årrække og været håndteret inden for rammerne af udligningssyste-

met.

Det bemærkes endvidere, at det ved udligningsreformen i 2007 blev indført, at vægten på det

socioøkonomiske udgiftsbehov årligt blev forhøjet med ¼ procentpoint mod en tilsvarende

reduktion af det demografiske udgiftsbehov. Denne ændring blev gennemført for at tage høj-

de for den konstante vækst i udgifterne til førtidspension.

Analysen peger imidlertid på, at det ikke er givet, at denne mekanisme bedst imødegår byr-

defordelingsmæssige virkninger af en fortsat stigning i udgifterne til førtidspension som følge

af refusionsomlægningen. Der peges på, at en del af udgiftsforskellene må forventes afspej-

let i det demografiske betingede udgiftsbehov – bl.a. som følge af at nye tilkendelser af før-

tidspension fremadrettet primært omfatter aldersgruppen over 40 år.

I forhold til beskæftigelsestilskuddet ses, at de årlige bevægelser i beskæftigelsestilskuddet

siden 2010 for kommunerne samlet set ikke har været større end de ændringer, der gennem

årene er kompenseret gennem budgetgarantien,

jf. figur 4.13 og figur 4.14.

Figur 4.14

Beskæftigelsestilskuddet og de årlige ændringer i tilskuddet, 2010-2018

Mio. kr., 2018-pl

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Mio. kr., 2018-pl

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

Ændring i forhold til året før

Beskæftigelsestilskud

Anm.: Figuren viser det foreløbige beskæftigelsestilskud, som udmeldes i året for tilskudsåret.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud,

diverse årgange.

Dette indikerer, at det generelle udligningssystem som udgangspunkt bør kunne håndtere en

omlægning af beskæftigelsestilskud med henblik på, at kommunerne kompenseres for ud-

giftsområdet via det generelle udligningssystem. Det betyder dog ikke, at det ikke kan give

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

anledning til udfordringer for nogen kommuner. I forbindelse med en omlægning vil der såle-

des være behov for at se på, hvilke kriterier eller mekanismer mv. der kan mindske potentiel-

le skævheder.

Som det fremgår ovenfor, er der tale om to forskellige kompensationsprincipper. Budgetga-

rantien er en del af det generelle finansieringssystem for kommunerne. Det er baseret på, at

der gennem bloktilskuddet sikres finansiering for kommunerne under ét, mens fordelingen af

midlerne sker i det generelle tilskuds- og udligningssystem, hvor udligningsordningerne skal

medvirke til, at midlerne fordeles til kommunerne i forhold til behovet. I modsætning til be-

skæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres budgetgarantien ikke. Beskæftigelsestilskuddet er

derimod en særlig ordning, der ikke indgår i det generelle finansieringssystem. Da kommu-

nerne overtog finansieringen af de forsikrede ledige, blev der i lyset af den daværende kon-

junktursituation etableret en særskilt kompensationsordning, der fra starten ville sikre en for-

holdsvis tæt kompensation af kommunernes udgifter på området. Efterfølgende indførte man

den gældende landsdelsbaserede ordning med henblik på at tage højde for forskellige udvik-

linger i beskæftigelsessituationen mellem landsdelene, men ordningen indeholder ikke som

det generelle system en fordelingsnøgle baseret på en opgørelse af kommunale forskelle i

udgiftsbehovet på området. Det er alene forudsat afspejlet i ledigheden i tidligere år.

Udviklingen i udgiftsbehovsopgørelsen

Udligningssystemet bygger overordnet set på, at den enkelte kommunes udligning afspejler

kommunens strukturelle balance mellem beregnede skatteindtægter og udgiftsbehov – det

strukturelle underskud.

Et centralt element i udligningssystemet er derfor opgørelsen af den enkelte kommunes ud-

giftsbehov.

I forhold til udligningssystemet er det samlede kommunale udgiftsbehov pr. definition identisk

med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter opgjort ud fra det korrigerede

budget for året før tilskudsåret. Den enkelte kommunes udgiftsbehovsopgørelse afspejler så-

ledes den andel af det samlede kommunale udgiftsbehov, der kan henføres til den pågæl-

dende kommune.

Det senest kendte budget er som nævnt udgangspunktet for opgørelsen af kommunernes

samlede udgiftsbehov. Der kan argumenteres for, at opgørelsen som udgangspunkt ville bli-

ve mere aktuel, men kun for så vidt angår service og anlæg, hvis afsættet var forudsætnin-

gerne om kommunernes udgifter i de årlige aftaler om rammerne for kommunernes økonomi i

budgetåret,

jf. afsnit 5.2.5 i Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsre-

formen, februar 2009.

Udgiftsbehovsopgørelsen skal så vidt muligt afspejle udviklingen i kommunens reelle udgifts-

behov, når der tages højde for udviklingen i centrale og objektivt observerbare kriterier, her-

under udviklingen i indbyggertallet og alderssammensætningen, ændringer i de socioøkono-

miske forhold, konjunkturudvikling mv.

Både det samlede kommunale udgiftsbehov og den enkelte kommunes udgiftsbehov er såle-

des dynamiske størrelser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur

og bevægelser i udligningen over tid

Hovedparten af de kommunale udgifter er præget af strukturelle tendenser, hvor den dynami-

ske tilpasning er forholdsvis afdæmpet. Det gælder i vidt omfang for de store serviceområder

som fx dagpasning af børn, skoleområdet, ældreområdet, udsatte børn og voksne, veje, kol-

lektiv trafik og i vidt omfang også for en række overførselsindkomster som fx førtidspension.

Udgiftsbehovsopgørelsen tilsigtes dog heller ikke at fungere som en direkte opgørelse af den

enkelte kommunes realiserede udgifter, idet systemet samtidigt skal bevare en hensigts-

mæssig incitamentsstruktur.

Der kan også være mere tekniske årsager til, at det kan være vanskeligt at fange den aktuel-

le udvikling præcist i den årlige udgiftsopgørelse for hver enkelt kommune. For det første fo-

religger de statistiske indikatorer for de relevante udviklingstendenser først med en vis forsin-

kelse. For det andet kan forskydninger på tværs af kommuner som følge af markante æn-

dringer i konjunktursituationen være vanskelige at afspejle i et generelt system.

Udgiftsbehovet opgøres som en vægtet sum af et demografisk og et socioøkonomisk udgifts-

behov.

Det demografiske udgiftsbehov

Det er vurderingen, at befolkningstallet i det demografiske udgiftsbehov kommer forholdsvist

tæt på det faktiske indbyggertal i tilskudsåret.

Det demografiske udgiftsbehov er baseret på det faktisk opgjorte antal personer i de enkelte

aldersgrupper pr. 1. januar i året før tilskudsåret og udviklingen i indbyggertallet i den pågæl-

dende kommune ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose.

Der kan dog være tilfælde med en kraftig befolkningsvækst i en kommune, fx i forbindelse

med udbygning af nye boligområder, hvor denne vækst ikke fanges op i det første år, fordi

sådanne ændringer på kommuneniveau ikke indgår i Danmarks Statistiks befolkningsprogno-

se.

Hvis en kommune imidlertid vælger selvbudgettering, vil det være kommunens eget skøn

over indbyggertallet, som indgår i den foreløbige beregning af tilskud og udligning for til-

skudsåret. Efterreguleringen vil blive beregnet på grundlag af kommunens faktiske indbyg-

gertal. Det har betydning for den samlede beregning af den enkelte kommunes udgiftsbehov i

efterreguleringen. Kommunens valg af selvbudgettering vil dog også afhænge af andre for-

udsætninger end folketallet fx udviklingen i kommunens skattegrundlag.

Det socioøkonomiske udgiftsbehov

Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres på baggrund af i alt 14 socioøkonomiske kriteri-

er.

De socioøkonomiske kriterier er baseret på det senest offentliggjorte datagrundlag i bereg-

ningsåret. De statistikker, som kriterierne er baseret på, vedrører typisk registreringer fra år,

som ligger 2-3 år før tilskudsåret. Der er således tale om en vis forsinkelse i forhold til til-

skudsåret. Der vil dog gælde den symmetri, at hvis en kriterieværdi bevæger sig forsinket i

opadgående retning, så vil den også bevæge sig forsinket i nedadgående retning.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Den socioøkonomiske struktur i en kommune er i vidt omfang bestemt af forhold, som er for-

holdsvist stabile, herunder fx boligsammensætningen i kommunen, befolkningens uddannel-

sesforhold mv. For den enkelte kommune vil der typisk være tale om en udviklingstendens,

der sker jævnt og ikke giver anledning til markante ændringer fra år til år, jf. nedenstående

afsnit

”Stabilitet i det socioøkonomiske udgiftsbehov”.

De udgifter, som i dag afspejles i udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse, er mindre

konjunkturfølsomme end udgifterne til forsikrede ledige, som i dag afspejles i beskæftigelses-

tilskuddet.

I det generelle udligningssystem tages der dog i et vist omfang højde for konjunkturudviklin-

gen. I den forbindelse kan det fremhæves, at:

•

Størrelsen af det samlede udgiftsbehov afhænger af de skønnede ændringer fra år

til år i de overførsler, som indgår i den kommunale budgetgaranti. I en nedgangspe-

riode vil de skønnede ændringer i overførslerne som følge af konjunkturerne være

positive – og negative i opgangsperioder, hvor de skønnede udgifter falder. For

kommunerne under ét afspejles en ændring i det samlede udgiftspres på kontant-

hjælps- og førtidspensionsområdet således i det samlede udgiftsbehov.

Udgiftsbehovsopgørelsen indeholder endvidere enkelte kriterier, som i et omfang

kan afspejle den aktuelle konjunkturudvikling. Det gælder primært kriteriet vedr. ”20-

59 årige uden beskæftigelse”, som dog også er påvirket af en vis forsinkelse i data-

grundlaget.

Den enkelte kommune kan vælge mellem statsgaranteret skat og udligning eller

selvbudgettering. Kommunen vil have en fordel ved selvbudgettering, hvis kommu-

nen samlet set fx i en højkonjunktur forventer højere indtægter end forudsat ved be-

regningen af den statsgaranterede skat og udligning.

•

Kommunerne har endnu ikke haft ansvaret for udgifterne til de forsikrede ledige gennem et

helt konjunkturforløb. Analyserne i

afsnit 4.1

af udviklingen i de samlede offentlige udgifter fra

det seneste konjunkturforløb indikerer dog ikke, at et konjunkturforløb overordnet set i sig

selv giver anledning til store byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunegrup-

per.

Dynamik i vægtningen mellem det demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov

Det demografiske udgiftsbehov indgik i udligningen for 2018 med 67,25 pct. af det samlede

udgiftsbehov, og det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med de resterende 32,75 pct.

Hvert år øges det socioøkonomiske udgiftsbehovs andel automatisk med 0,25 pct. point, hvil-

ket i sig selv udgør et dynamisk element i udligningssystemet.

Den automatiske udvikling i vægtningen mellem det demografiske og det socioøkonomiske

udgiftsbehov blev oprindeligt indført for at afbøde virkningerne ved indfasningen af tidligere

refusionsomlægninger på førtidspensionsområdet. I takt med at førtidspensionister tilkendt

førtidspension før 2003 overgår på folkepension, nærmer andelen af de kommunale netto-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

driftsudgifter til førtidspension med 50 pct. refusion sig således nul, hvilket indikerer, at de tid-

ligere refusionsomlægninger på førtidspensionsområdet efterhånden er indfaset,

jf. figur 4.15.

Figur 4.15

Fordeling af kommunale nettodriftsudgifter til førtidspension efter refusionssats, 1999-2016

Andel af samlede udgifter til førtidspension

100

Andel af samlede udgifter til førtidspension

100

Førtidspensionsudg. med 50 pct. refusion

Førtidspensionsudg. med 35 pct. refusion

Anm: Figuren omfatter udgifterne til førtidspension tilkendt før 1. juli 2014.

Kilde: Kommunale regnskaber 1999- 2016. Der henvises i øvrigt til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udvik-

ling i overførsler.

Denne dynamik i vægtningen har givet anledning til støt voksende udgiftsbehov hos især

kommuner på den københavnske vestegn, visse større bykommuner og visse kommuner i

den sydlige del af landet. Effekten er beskeden fra år til år, men akkumuleret over en årrække

bliver virkningen betydende.

4.3.2

Finansieringssystemets håndtering af pludseligt opstående

udgiftsbehov for enkeltkommuner

Som nævnt er udgiftsbehovsopgørelsen på baggrund af objektive kriterier for baggrundsfor-

hold i kommunerne primært designet til at afspejle mere jævne udgiftsudviklinger.

Det betyder, at der vil kunne tænkes situationer, hvor udgiftsbehovsopgørelsen ikke kan op-

fange pludseligt opstående ændringer, som har en væsentlig betydning for enkeltkommuner

inden for kort tidshorisont. Det kan fx være i forbindelse med virksomhedslukninger, som vil

kunne have stor betydning for beskæftigelse og den generelle økonomiske udvikling i et lo-

kalområde.

Det er næppe realistisk at forestille sig et generelt udligningssystem, som vil være i stand til

fuldt ud at tage højde for alle sådanne situationer.

Det generelle udligningssystem er således også suppleret af andre ordninger, som mere ad

hoc kan aktiveres, når et særligt behov opstår.

Der kan i denne sammenhæng henvises til fx følgende ordninger:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

•

Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter ansøgning,

jf. §§ 16 og 19 i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Forsikringsordning i tilknytning til beskæftigelsestilskuddet. Ordningen indebærer, at

der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for for-

sikrede ledige ligger mere end 5 pct. over udviklingen i landsdelen som helhed.

Ordningen finansieres af bidrag fra samtlige kommuner, hvor hver kommune bidra-

ger til ordningen i forhold til indbyggertal.

•

Hertil er kommet en ny særtilskudsordning efter objektive kriterier, som er overordnet fastsat i

loven, men hvor fordelingskriterierne årligt kan tilpasses den aktuelle situation, fx i forbindelse

med ændringer i konjunktursituationen.

Endelig skal det nævnes, at Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) inden for rammerne af

en særlig statslig bevilling (varslingspuljen) kan iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og

aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser, herun-

der støtte til bl.a. etablering af indsatskontorer på de pågældende virksomheder, jobsøg-

ningskurser samt opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelses aktiviteter. Midlerne

fra varslingspuljen kan anvendes i opsigelsesperioden og umiddelbart efter fratræden. Endvi-

dere vil der kunne være EU-støttemuligheder, som kan aktiveres.

Disse mekanismer er dog ikke automatiske, og håndteringen vil afhænge af de konkrete om-

stændigheder og den pågældende kommunes økonomiske situation i øvrigt.

Der er da også fortilfælde, hvor pludseligt opståede lokale vanskeligheder er blevet håndteret

inden for rammerne af det samlede kommunale finansieringssystem samt ved øvrige støtte-

ordninger og tiltag,

jf. boks 4.2.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Boks 4.2

Case: Kerteminde Kommune og lukningen af Lindø

I 2009 besluttede A. P. Møller-Mærsk, at Odense Staalskibsværft (Lindø) i Kerteminde Kommune skulle

lukke produktionen helt ved udgangen af 2012, og at staben gradvist vil blive tilpasset til produktionen frem

mod lukningen.

I de efterfølgende år og frem til 2012 steg ledigheden i Kerteminde Kommunen væsentligt over landet som

helhed,

jf. figur 4.16.

Den stigende ledighed har haft betydning for regionens andel af det samlede beskæf-

tigelsestilskud og for kommunens andel af den samlede generelle udligning. Kommunen modtog i 2013 et

særtilskud (§ 16) på 15 mio. kr. samt et tilskud (netto) på 5,9 mio. kr. fra den særlige forsikringsordning

knyttet til beskæftigelsestilskuddet.

I 2014 modtog kommunen endvidere særtilskud (§ 16) på 16 mio. kr. Kerteminde Kommune har også i de

efterfølgende år modtaget særtilskud (§16), men på et lavere niveau,

jf. figur 4.17.

Endvidere blev der i forbindelse med den etapevise nedlukning af Lindø-værftet udbetalt i alt 29,6 mio. kr. i

perioden fra 2009-2012 fra varslingspuljen under Beskæftigelsesministeriet til de berørte jobcentre på Fyn

med henblik på iværksættelse af en række aktiviteter for de opsagte medarbejdere. Hovedparten af midler-

ne (24,8 mio. kr.) blev anvendt af jobcentrene i Odense og Kerteminde kommuner. Midlerne blev primært

anvendt til jobsøgningskurser og til jobrettede faglige opkvalificeringskurser. Jobsøgningskurser var rele-

vante for en del af de opsagte medarbejdere, idet mange ikke havde været aktivt arbejdssøgende i mange

år. De jobrettede faglige kurser var for størstedelens vedkommende inden for offshore, metalindustri og

bygge- og anlægsbranchen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Figur 4.16

Sæsonkorrigeret ledighed, pct. af arbejds-

styrken, 2008-2017

Pct.

Figur 4.17

Kerteminde Kommune – Særtilskud og an-

del af den generelle udligning, 2008-2017

Mia. kr.

Pct.

-5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forsikringsordning

Særtilskud (§ 16)

Andel af samlet generel udligning (højre akse)

0,60

0,55

0,50

0,45

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

Hele landet

Kerteminde Kommune

Anm: ”Andel af samlet generel udligning” i

figur 4.17

omfatter landsudligning, overudligningsbidrag, kor-

rektion vedrørende overudligning, statstilskud (ordinært og betinget) samt tilskud efter ordningen for

kommuner med højt strukturelt underskud.

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur

og bevægelser i udligningen over tid

4.3.3

Stabiliteten i udligningens udgiftsbehov

Selvom udligningssystemet og dermed også udgiftsbehovsopgørelsen skal kunne følge med

udviklingen, er det ikke hensigten, at enkelte kriterier giver anledning til uforholdsmæssige

store udsving i kommunernes økonomi.

De årlige udmeldinger af beløb fra tilskuds- og udligningssystemet kan vise nogle udsving for

enkeltkommuner. Det kan hænge sammen med det samlede bloktilskud, det samlede ud-

giftsniveau, befolkningsudviklingen og udviklingen i de socioøkonomiske kriterier. Opdaterin-

gen af det samlede bloktilskud og opdateringen af aldersbestemte kriterier er væsentlige år-

sager til udsving i de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra et år til det næste år, men

også enkelte socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier har dog ind imellem givet anledning til

store udsving,

jf. Finansieringsudvalget, Rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- og udlig-

ningsbeløb, 2013.

Det hænger i disse tilfælde typisk sammen med kriteriets vægt, en vis

ustabilitet i datagrundlaget eller en afgrænsning, der kan gøre kriteriet særligt følsomt over for

ændringer i udviklingen i datagrundlaget.

I dette afsnit sættes således fokus på stabiliteten i de socioøkonomiske kriterier ved de årlige

opdateringer. Der bygges her på erfaringer fra tidligere analyser fra udvalget, og der ses på,

om tilpasningerne af udligningssystemet fra 2016, der øgede udligningsniveauet, har givet

anledning til en forøgelse af tidligere konstaterede udsving i nogle kriterier.

Udvikling i enhedsbeløb

Som nævnt opgøres den enkelte kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på baggrund af

en række kriterier. For hvert kriterium er det i loven fastsat, hvor stor en andel af det samlede

udgiftsbehov, der skal henføres til det pågældende kriterium.

På den baggrund kan der for hvert kriterium årligt beregnes et ”enhedsbeløb”, som er det

gennemsnitlige udgiftsbehovsbeløb pr. enhed i det pågældende kriterium. I 12 af de 14 krite-

rier er enheden en person, dvs. at enhedsbeløbet udtrykker udgiftsbehovsbeløbet pr. person

omfattet af det pågældende kriterium. Undtagelserne er de to kriterier, der vedrører bolig-

strukturen i kommunen. I kriteriet

”Udlejede beboelseslejligheder”

er enheden en lejlighed,

mens det i kriteriet

”Familier i bestemte boligtyper”

er en familie.

Udviklingen i de beregnede enhedsbeløb kan henføres til to forhold:

•

Vækst i det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgifts-

behov er i perioden 2013-2017 vokset med 9,3 pct. som følge af udviklingen i de

kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter og den årlige automatisk vægtforhøjelse

på 0,25 pct. for det socioøkonomiske udgiftsbehov vægt i det samlede udgiftsbe-

hov.

Udviklingen i antallet af enheder (personer/lejligheder/familier), som er omfattet af

det enkelte kriterium. Hvis antallet af enheder stiger (falder), vil enhedsbeløbet – alt

andet lige – falde (stige).

•

100

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Det er overordnet set ønskeligt, at de beregnede enhedsbeløb ikke ændrer sig markant fra år

til år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at jo højere udligningsniveauet er, desto stærkere

vil de byrdefordelingsmæssige effekter ved ændringer i enhedsbeløbene være.

Ser man på perioden fra 2003 til 2018 har de beregnede enhedsbeløb for de socioøkonomi-

ske kriterier generelt set været forholdsvist stabile. For visse kriterier har det beregnede en-

hedsbeløb dog varieret markant,

jf. figur 4.18.

Figur 4.18

Udvikling i enhedsbeløb for udvalgte kriterier (løbende priser), 2013-2018

Indeks (2013=100)

200

180

160

140

120

100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indeks (2013=100)

200

180

160

140

120

100

20-59 årige uden beskæftigelse

Børn som har flyttet kommune mindst tre gange

Beregnet nedgang i befolkningstallet

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud,

diverse årgange.

Det gælder særligt i forhold til følgende kriterier:

”20-59 årige uden beskæftigelse”

Enhedsbeløbet for kriteriet er vokset med 24 pct. i perioden fra ca. 44.000 kr. pr. person til

ca. 54.000 kr. pr. person. Det skyldes, at beskæftigelsen i perioden er blevet forbedret, så der

er færre personer omfattet af kriteriet. Antallet af personer omfattet af kriteriet er i perioden

faldet fra ca. 445.900 i 2013 til ca. 404.600 i 2018.

”Børn som har flyttet kommune mindst tre gange”

Antallet af personer omfattet af kriteriet er faldet fra ca. 55.200 i 2013 til ca. 33.400 i 2018.

Enhedsbeløbet for kriteriet er derfor vokset fra ca. 46.800 kr. pr. person i 2013 til ca. 86.100

kr. pr. person i 2018.

Det største fald i antal personer omfattet af kriteriet skete fra 2013-2014, hvor antallet faldt

med ca. 15.000 personer, som dog er betinget af datatekniske forhold i opgørelsen af kriteri-

et.

”Nedgang i befolkningstallet”

Det er særligt kriteriet ”Nedgang i befolkningstallet”, der har udvist og fortsat vil kunne vise

markante udsving i et omfang, som må betegnes som uhensigtsmæssigt.

101

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Kriteriet adskiller sig fra de øvrige socioøkonomiske kriterier ved, at de fleste kommuner ikke

er omfattet af kriteriet, fordi de ikke har nedgang i befolkningstallet.

Kriteriet har således også haft til formål at målrette et øget tilskudsbeløb til en begrænset

gruppe af kommuner med mere væsentlige strukturelle udfordringer. Kriteriet skulle bl.a. af-

spejle, at disse kommuner har vanskeligt ved at tilpasse kapaciteten i samme tempo som

nedgangen i befolkningstallet,

jf. boks 4.3.

Boks 4.3

Behandling af kriteriet

”Beregnet nedgang i befolkningstal”

i betænkning nr. 1533, Finansie-

ringsudvalget (2012)

Kriteriet er senest gennemgået og justeret i betænkning nr. 1533, Finansieringsudvalget (2012). Det frem-

går i denne forbindelse:

”Kriteriet har tidligere bidraget til forklaringen af ældreudgifter, men har også til formål at kompensere de

kommuner, som oplever en tilbagegang. Fald i en kommunes befolkningstal formodes at afspejle strukturel-

le problemstillinger i kommunen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Kriteriet kan således bl.a.

opfange nogle særlige udfordringer i nogle af landets udkantskommuner.”

Desuden fremgår følgende som konklusion på analyserne i betænkningen:

”Analyserne underbygger kriteriet ”nedgang i befolkningen”, som har til hensigt at opfange strukturelle pro-

blemstillinger i kommunerne. Det indgår som variabel i analyserne vedr. kommunernes udgifter til folkesko-

len, dagtilbud, ældre, handicappede og udsatte voksne samt sundhed.”

De første to år af perioden 2013-2018 var præget af en kraftig vækst i antallet af personer

omfattet af kriteriet, hvor antallet af personer i kriteriet voksede fra ca. 25.900 personer i 2013

til ca. 41.500 personer i 2015, svarende til en vækst på ca. 60 pct. over 2 år.

I de efterfølgende to år er antallet af personer omfattet af kriteriet faldet igen til ca. 20.800 i

2018, dvs. et niveau under niveauet i 2013. Enhedsbeløbet er derfor faldet fra ca. 79.700 kr.

pr. person i 2013 til ca. 51.600 kr. pr. person i 2015 og er derefter steget til ca. 110.500 kr. pr.

person i 2018.

Fra 2013 til 2015 steg antallet af kommuner med befolkningstilbagegang fra 32 til 43 kommu-

ner for derefter at falde igen til 26 kommuner i 2018. Kriteriet har dermed fået forholdsvis stor

betydning for opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i et mindre antal kommuner,

jf. tabel 4.2.

102

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

Tabel 4.2

Den procentvise andel af det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov, som udgøres af krite-

riet

”Nedgang i befolkningstallet”,

2013-2018

2013

Hele landet

Ærø

Læsø

Lemvig

Samsø

Lolland

Morsø

Langeland

Bornholm

Struer

Tønder

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud,

diverse årgange.

Ærø Kommunes samlede socioøkonomiske udgiftsbehov udgør 158,7 mio. kr. i 2018. Heraf

kan 51,6 mio. kr. henføres til dette kriterium, svarende til ca. 33 pct. Men også for en for-

holdsvis stor kommune som Lolland Kommune har kriteriet stor betydning. I 2018 udgjorde

dette kriterium således 22 pct. af det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov for Lolland

Kommune.

På landsplan udgør dette kriterium 2 pct. af det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov.

Udviklingen fra 2013 til 2018 har vist, at dette kriterium er mere ustabilt end de øvrige socio-

økonomiske kriterier. For nogle kommuner har det givet anledning til mærkbare forskydninger

i størrelsen af kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov. Forskydningerne for den enkelte

kommune kan ikke kun henføres til ændringer i antallet af personer omfattet af kriteriet for

den pågældende kommune, men kan først og fremmest henføres til ændringer på landsplan,

som indebærer ændringer af værdien af en enhed i kriteriet - her angivet som et enhedsbe-

løb.

Dette forhold gør sig i princippet gældende for alle de socioøkonomiske kriterier, men det kan

blive problematisk, hvis kriteriet er ustabilt, så enhedsbeløbene ændrer sig markant fra år til

år.

Det skal endeligt bemærkes, at en kommune, der oplever et fald i befolkningstilbagegangen

ikke nødvendigvis oplever, at den opnår en forbedret situation, hvis der er tale om en tilflyt-

ning af ressourcesvage borgere. Selvom flere indbyggere også giver anledning til et højere

103

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 4

Konjunktur og bevægelser i udligningen over tid

tilskud, og befolkningssammensætningen også er afspejlet i de øvrige socioøkonomiske kri-

terier, understøtter det, at kriteriet for nedgang i befolkningen ikke bør få for stor betydning for

den enkelte kommunes opgjorte udgiftsbehov, herunder som følge af høje enhedsbeløb.

Hvis den beskrevne tendens fortsætter i de kommende år, vil kriteriet få en uforholdsmæssig

stor betydning for de få kommuner, der fortsat vil være omfattet. Der vurderes derfor at være

et behov for at stabilisere og mindske betydningen af dette kriterium gennem fx en stabilise-

ring af enhedsbeløb eller lavere vægt.

104

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Nyt kapitel

Incitamenter i

udligningssystemet

Det fremgår af Finansieringsudvalgets kommissorium, at udvalget i tilknytning

til ”anbefalinger

og analyser af udgiftsbehov skal byrdefordelingsmæssige virk-

ninger samt evt. incitamentsmæssige virkninger, herunder i forhold til at få re-

duceret antallet af personer på offentlig forsørgelse, vurderes.”.

Det er således et vigtigt hensyn, at de incitamentsvirkninger, det var hensigten

at fremme med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, skal kunne

slå igennem og således ikke ”forsvinde” som led i tilpasninger i udligningen.

Det skal bemærkes, at kommunerne af flere grunde har en tilskyndelse til at

understøtte beskæftigelse og jobskabelse. Kommunerne har således på flere

måder fordel af vækst i indkomster og af borgere, der klarer sig selv og ikke in-

debærer udgifter til offentlig forsørgelse mv. Kommunerne får også del i gevin-

ster fra virksomheder gennem indtægter fra selskabsskat mv.

Kommunernes finansiering omfatter primært indtægter fra skatter, statslig refu-

sion og det samlede tilskuds-

og udligningssystem. Tendensen er gået i retning

af mindre finansiering gennem statslig refusion og mere gennem det generelle

tilskud- og udligningssystem, hvilket har øget kommunernes økonomiske an-

svar.

Udligningssystemet udligner forskelle i kommunernes strukturelle underskud,

som udgør forskellen mellem indtægter fra skatteudskrivning og udgiftsbehov.

Udgangspunktet er her kommunernes potentielle frem for faktiske skatteud-

skrivning, og udgiftsbehovet opgøres ud fra objektive kriterier, der så vidt muligt

ikke påvirkes af kommunernes faktiske opgaveløsning. Visse elementer i finan-

sieringssystemet vil dog i et vist omfang have betydning for kommunernes inci-

tamenter bl.a. i forhold til at understøtte vækst og beskæftigelse.

107

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

Udligningsniveauet kan tænkes at påvirke både den enkelte kommunes valg af

serviceniveau og kommunale skatte- og afgiftssatser. Udligningsniveauet har

sammen med systemets vægte også betydning for ”værdien” af de enkelte kri-

terier i udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse, hvoraf nogle kan have be-

tydning for kommunernes tilskyndelse til en effektiv opgaveløsning. Det gælder

særligt kriteriet ”20-59

årige uden beskæftigelse”.

Der er også andre elementer i det samlede kommunale tilskuds- og udlignings-

system, som kan have betydning for kommunernes incitamenter. Det gælder fx

beskæftigelsestilskuddet, som direkte er konstrueret som en særlig ordning

med henblik på bl.a. at sikre et incitament i kommunerne til at nedbringe udgif-

terne på dagpengeområdet. Det sker ved i høj grad at lade tilskuddet afhænge

af historiske ledighedsfordelinger, men det er omvendt med til at gøre tilskud-

dets fordelingsnøgle mere og mere skæv. En inkorporering af beskæftigelses-

tilskuddet i det generelle system vil således også både skulle indebære en fort-

sat hensigtsmæssig incitamentsstruktur og forbedre fordelingen af tilskud.

Selskabsskatteudligningen vil også kunne påvirke den enkelte kommunes inci-

tament til at skabe gunstige rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Det taler for,

at udligningen på dette område ikke bliver for høj. Niveauet for udligningen af

selskabsskat er dog også lavere end udligningen af den kommunale indkomst-

skat. Det bemærkes, at dækningsafgiftsprovenuet ikke er omfattet af udligning.

Samlet kan det således konkluderes, at incitamentsvirkningerne i udligningssy-

stemet skal ses som et samspil mellem udligningsniveau, kriterievægte og kri-

teriernes konkrete karakter – ligesom det samlede tilskuds- og udligningssy-

stem indeholder andre elementer, som kan påvirke tilskyndelsen til at fremme

vækst og beskæftigelse i kommunerne.

5.1

5.1.1

Udligningsniveauet

Udligningsprocenter og overudligning

Alle landets kommuner er omfattet af landsudligningen, hvor udligningsniveauet er 61 pct. af

en kommunes beregnede strukturelle underskud. Hertil kommer de to supplerende udlig-

ningsordninger – hovedstadsudligningen og udligningsordningen for kommuner med højt

strukturelt underskud. Det betyder, at det samlede udligningsniveau af det strukturelle under-

skud for kommuner omfattet af disse ordninger typisk bliver højere.

Fastlæggelsen af udligningsniveauet er grundlæggende en politisk beslutning, hvor flere

hensyn afvejes, herunder bl.a. at:

108

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

•

Udligningssystemet skal sikre kommunerne et nogenlunde ensartet økonomisk ud-

gangspunkt for opgavevaretagelsen.

Kommunerne skal have økonomiske incitamenter til en effektiv opgaveløsning og til

at understøtte økonomisk vækst og beskæftigelse.

•

Disse hensyn er delvist modstridende og hensynet til hensigtsmæssige økonomiske incita-

menter for kommunerne er fx afspejlet i, at udligningsniveauet ikke er 100 pct. af kommuner-

nes strukturelle underskud. Hermed sikres det, at kommunerne beholder en del af væksten i

indtægterne i kommunen og har et incitament til at tilrettelægge opgaveløsningen så udgifts-

effektivt som muligt.

Ikke mindst i hovedstadsområdet er udligningsniveauet og pendlingsaktiviteten dog aktuelt så

højt, at den enkelte kommune beholder en forholdsvis lille del af gevinsterne ved at under-

støtte flere virksomheder og arbejdspladser i kommunen,

jf. Finansieringsudvalget, Økono-

misk udvikling og det kommunale udligningssystem, februar 2014, side 24 (nederst).

Den samlede virkning af udligningssystemet på den enkelte kommune afhænger af udlig-

ningsprocenten, men også af det samlede opgjorte kommunale udgiftsbehov og af den vægt,

hvormed de enkelte kriterier indgår i udgiftsbehovsopgørelsen. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at den initiale tilpasning, der blev foretaget i forbindelse med refusionsomlægnin-

gen på beskæftigelsesområdet, indeholder en forøgelse af udligningsniveauet i landsudlig-

ningen fra 58 pct. til 61 pct. Dermed påvirkes den samlede incitamentsvirkning af de forskelli-

ge elementer i udligningssystemet.

Da det samlede udligningsniveau, hvis det blev målt i forhold til den faktiske skatteudskriv-

ning, kan være højere end udligningsprocenterne tilsiger, er der dertil et overudligningsloft.

Det indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgå-

ende bevægelser i udligningen, som overstiger 93 pct. af ændringen i kommunens faktiske

skatteprovenu. Hermed sikres det, at der også for kommuner med en relativt lav beskatning

er en vis tilskyndelse til at skabe fremgang i kommunens udskrivningsgrundlag.

5.1.2

Incitament til fastsættelse af serviceniveau og skatte- og

afgiftssatser

En række forskellige hensyn vil skulle afvejes, når en kommunes serviceniveau og skatte- og

afgiftssatser skal fastlægges. Højt serviceniveau og lavt skatte- og afgiftsniveau vil i den

sammenhæng kunne ses som modstridende hensyn, idet kommunen skal overholde en sam-

let budgetrestriktion.

For de kommuner, som er tilskudsmodtagere (netto) i udligningssystemet, vil en stigning i ud-

ligningsniveauet på kort sigt give en lettelse i finansieringen af de samlede kommunale udgif-

ter. Det vil – alt andet lige – give bedre mulighed for at sætte skatte- og afgiftssatser ned

og/eller serviceniveauet op. Det omvendte vil gælde for kommuner, som er bidragsydere

(netto) i udligningssystemet.

109

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

Det afspejler udligningssystemets overordnede formål med at sikre kommunerne et nogen-

lunde ensartet økonomisk udgangspunkt for opgavevaretagelsen.

Det skal bemærkes, at der kan være lokale forhold og økonomiske faktorer, som influerer på

kommunens valg af skat og service – ligesom der er sanktionsregler ved kommunale skatte-

stigninger.

5.2

Udgiftsbehovsopgørelsens betydning for

incitamenter

Udligning efter objektive udgiftsbehovskriterier understøtter grundlæggende kommunernes

incitamenter til at være effektive og opnå gode resultater.

Det er bl.a. et grundprincip for de kriterier, som anvendes, at de så vidt muligt er upåvirkelige

og ikke forvrider kommunernes adfærd i opgaveløsningen.

I nogle tilfælde anvendes ud fra andre hensyn dog kriterier, som kan anføres ikke fuldt ud at

følge dette grundprincip.

Det gælder særligt kriteriet

”20-59 årige uden beskæftigelse”.

Da kommunen igennem dette

kriterium får tilskud for antal personer uden beskæftigelse, vil kommunens incitament til at

fremme beskæftigelsen blandt kommunens borgere blive reduceret, hvis kriterieværdien bli-

ver for høj.

Det kan også i et omfang siges at gælde for kriteriet

”Personer med lav indkomst”,

som såle-

des kan anføres at have en sammenhæng med antallet af borgere på langvarig lav overfør-

selsindkomst. Opgørelsen sker dog på baggrund af statistik for indkomsten over en længere

periode, og flere forhold gør, at det ikke vurderes at kunne betale sig for en kommune at fast-

holde borgere på offentlig ydelse over en længere periode.

Endelig skal nævnes kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”,

hvor kommuner, der modtager til-

skud gennem dette kriterium, kan opleve tab, hvis de lykkes med at tiltrække flere nye borge-

re.

Det er dog udvalgets opfattelse, at der generelt i kommunernes politiske ledelse er fokus på,

at der arbejdes for at skabe gode rammer for borgerne. Incitamentsvirkningerne skal derfor

her ikke overvurderes.

Når disse kriterier indgår, sker det ud fra et hensyn til en sammenhæng med kommunernes

udgifter, men der bør i vægtningen af kriterierne tages hensyn til, at en kommune skal have

en samlet gevinst ved at have en hensigtsmæssig adfærd. Det vil således også gælde i for-

hold til de løsningsmodeller, som Finansieringsudvalget skal opstille,

jf. udvalgets kommisso-

rium.

110

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter

i udligningssystemet

5.3

Beskæftigelsestilskuddet og incitament til øget

beskæftigelse

Beskæftigelsestilskuddet er nærmere beskrevet i

kapitel 3.

I et incitamentsmæssigt perspek-

tiv er der imidlertid en række forhold, der er værd at bemærke:

For det første

er beskæftigelsestilskuddet konstrueret således, at den enkelte landsdel kom-

penseres fuldt ud for landsdelens dagpengeudgifter.

For det andet

giver beskæftigelsestilskuddet et incitament for den enkelte kommune til at få

ledige borgere i kommunen i beskæftigelse. Det skyldes, at besparelsen ved at få én ledig

borger i beskæftigelse fuldt ud tilfalder kommunen, mens det faldende beskæftigelsestilskud

fordeles mellem beskæftigelsesregionens kommuner i forhold til andelen af ledige. Det skal

dog bemærkes, at nogle kommuner har så stor en andel af de ledige i landsdelen, at incita-

mentet er reduceret.

Med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet vil en større del af de kommunale ud-

gifter til dagpenge fremadrettet blive finansieret gennem beskæftigelsestilskuddet. Beskæfti-

gelsestilskuddet giver imidlertid for nogle kommuner en dækningsgrad i forhold til kommu-

nens faktiske udgifter på beskæftigelsesområdet, som næppe alene kan begrundes med et

incitament til at få ledige borgere i beskæftigelse. Der er snarere tale om, at præcisionen i

ordningen er utilstrækkelig.

Beskæftigelsestilskuddet tager hvert år udgangspunkt i kommunens tidligere tilskud. Hvis der

således ikke sker en tilpasning af beskæftigelsestilskuddet, vil skævhederne i ordningen blot

forstærkes gradvis over tid.

Ved en eventuel indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det generelle udligningssystem,

bør der dog fastholdes et incitament hos den enkelte kommune til at få ledige i beskæftigelse.

Dette vil kunne ske ved at supplere kriterierne på beskæftigelsesområdet med kriterier, som

påvirker incitamenterne i mindre grad end det nuværende kriterium for

”Personer uden be-

skæftigelse”,

men som fx stadig afspejler ledighedsudviklingen regionalt.

Det skal bemærkes, at udligningssystemet samlet set indebærer, at en kommune får en ge-

vinst ved at få borgere på offentlig forsørgelse i beskæftigelse. Gevinsten er dog meget af-

hængig af den konkrete situation og de udligningsordninger, som den enkelte kommune er

omfattet af,

jf. boks 5.1, afsnit 9.2.6

appendiks 9.2.

111

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

Boks 5.1

Incitament til øget beskæftigelse

Generelt vil en kommune få en økonomisk gevinst ved at få en borger på offentligt forsørgelse i beskæfti-

gelse. Der er dog tale om resultatet af modsatrettede effekter.

En kommune vil således opleve mindreudgifter til forsørgelse og aktivering, når en borger går fra offentlig

forsørgelse til beskæftigelse.

Overgangen fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse medfører som hovedregel en indkomstfremgang for

personen, der kommer i beskæftigelse, og dermed også en forøgelse af kommunens udskrivningsgrundlag

og indkomstskatteprovenuet.

Samtidig vil kommunens samlede tilskud fra det kommunale tilskuds- og udligningssystem falde:

For det

første

vil kommunens udskrivningsgrundlag stige, hvilket vil give et lavere udligningstilskud.

For det andet

vil kommunens udgiftsbehov falde, hvilket også giver et lavere udligningstilskud. Her vil specielt kriteriet ”20-

59 årige uden beskæftigelse”

blive direkte påvirket. Også andre kriterier vil kunne blive påvirket afhængigt

af de konkrete forhold. I landsudligningen indgår fx ”Personer

med lav indkomst”

og ”

20-59-årige lønmod-

tagere med færdigheder på grundniveau”,

som også vil kunne blive påvirket i henholdsvis negativ og positiv

retning, når en ledig kommer i beskæftigelse.

Når en forsikret ledig i en kommune kommer i beskæftigelse, vil det endvidere få betydning for opgørelsen

af kommunens beskæftigelsestilskud.

Den samlede virkning på kommunens indtægter er afhængig af den konkrete situation, og de udlignings-

ordninger kommunen er omfattet af,

jf. afsnit 9.2.6

appendiks 9.2.

5.4

Udligning af selskabsskat og dækningsafgift

Kommuner bør ikke alene skulle fremme deres borgeres beskæftigelse og personindkomster.

Kommunerne bør også have et incitament til at understøtte vækst og beskæftigelse i virk-

somheder placeret i kommunen. I den forbindelse er der blevet fremført den kritik, at kommu-

ner, der fremmer arbejdspladser i en arbejdsmarkedsregion, vil kunne ende med at fremme

beskæftigelsen hos andre kommuners borgere.

Det er derfor relevant at tage i betragtning, at kommunerne også har indtægter fra den kom-

munale andel af selskabsskat samt udskrivning af dækningsafgift på erhvervsejendomme.

Kommunerne har et incitament til at understøtte en højere vækst i lokale virksomheder for at

opnå højere indtægter fra selskabsskat. Indtægterne fra dækningsafgift er mindre afhængige

af virksomhedernes resultater i det enkelte år – men mulighederne for at udskrive denne af-

gift kan afhænge af, hvor attraktiv kommunen mere generelt er i forhold til at kunne tiltrække

virksomheder, hvilket bl.a. kan afhænge af den geografiske beliggenhed. Inden for de senere

år har en række kommuner nedsat dækningsafgiften.

Her er det relevant at tage i betragtning, at der er forskel på udligningen af disse indtægter.

112

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

5.4.1

Udligning af selskabsskat

Selskabsskatten er en skat på virksomhedernes skattepligtige overskud. Som følge af den

politiske aftale om Vækstplan DK fra 2013 er selskabsskattesatsen nedsat fra 25 pct. i 2013

til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22,0 pct. herefter.

Provenu fra selskabsskat varierer betydeligt fra år til år, men har i de senere år udgjort ca. 50

mia. kr. årligt. Fra og med 2016 fordeles provenuet mellem stat og kommuner, så 15,24 pct.

tilfalder kommunerne.

Den kommunale del af provenuet fra selskabsskat er underlagt en særlig udligningsordning,

som blev indført med Finansieringsreformen med virkning fra 2007. Ordningen indebærer, at

50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og lands-

gennemsnittet udlignes i forhold til indbyggertal.

Udligning af selskabsskat skal bl.a. ses i lyset af, at placeringen af nogle af landets større

virksomheder er historisk betinget. Samtidig skal der tages hensyn til, at kommuner også har

et incitament til at forbedre det lokale erhvervsklima. Tidligere analyser har peget på, at sel-

skabsskatteudligningen har betydning for de enkelte kommuners tilskyndelse til at fremme

vækst i de lokale virksomheder,

jf. Finansieringsudvalget, Økonomisk udvikling og det kom-

munale udligningssystem, februar 2014, side 23.

Det er særligt en række kommuner inden for hovedstadsområdet, som har et højt provenu pr.

indbygger fra selskabsskat – også efter udligning,

jf. figur 5.1.

Figur 5.1

Provenu fra selskabsskat pr. indbygger, 2018

Kr. pr. indbygger

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Hovedstadsområdet

Øvrige kommuner

Kr. pr. indbygger

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Kommunal udligning og generelle tilskud 2018.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der i tilknytning til indførelsen af selskabsskat-

teudligningen blev etableret en særlig nedslagsordning. Den havde til formål som en over-

gangsordning at begrænse udligningen for de kommuner, der ved indførelsen havde de hø-

jeste indtægter fra selskabsskat og et samlet tab på Finansieringsreformen fra 2007. Kom-

113

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

munerne faldt ud af ordningen efterhånden, som deres indtægter fra selskabsskat måtte falde

set i forhold til det samlede beskatningsgrundlag.

5.4.2

Dækningsafgift af forretningsejendomme

Kommunerne har mulighed for at opkræve en dækningsafgift på forretningsejendomme mv.

Den enkelte kommune vælger afgiftssatsen, som dog højst må udgøre 10 promille af ejen-

dommens såkaldte forskelsværdi – forskellen mellem ejendommens værdi og grundværdi.

Kommunernes provenu herfra udgjorde 2,4 mia. kr. i 2016.

Baggrunden for ordningen var oprindeligt, at afgiften skulle dække specifikke udgifter i kom-

munerne. Dette var samtidig et argument for, at ordningen ikke skulle omfattes af en kommu-

nal udligning. Det bemærkes dog også, at skattegrundlaget for dækningsafgift ikke indgår i

den generelle udligning, idet det er vanskeligt at opgøre et meningsfuldt grundlag for alle

kommuner, da det er frivilligt for kommunerne, om de vil opkræve dækningsafgift.

Dækningsafgiften er den eneste væsentlige kommunale skat eller afgift, som kommunen selv

sætter satsen for, og som ikke er omfattet af kommunal udligning. Afgiften er derfor en direk-

te ekstraindtægt for de kommuner, som vælger og har mulighed for at fastholde afgiften.

Det må antages, at den enkelte kommunes beslutning om dækningsafgift sker ved afvejning

af en række hensyn, som kan være modsatrettede:

•

Dækningsafgiften er en udgift for de lokale virksomheder og kan isoleret set virke

hæmmende på lokal vækst og beskæftigelse, hvilket vil være til ugunst for kommu-

nens økonomi.

Hvis virksomhedernes beslutning om lokalisering er forholdsvis følsomme over for

dækningsafgift, vil kommunen være mere tilbageholdne i fastsættelsen af afgifts-

satsen.

Omvendt har kommunerne behov for at finde finansiering til kommunens udgifter.

•

Hvis provenuet fra dækningsafgiften var omfattet af udligning, måtte det antages at kunne

påvirke den enkelte kommunes valg af afgiftssats i forhold til den aktuelle situation.

Anvendelse af dækningsafgift er særligt koncentreret omkring hovedstadsområdet og de

største jyske bykommuner. En række kommuner i hovedstadsområdet har således en dæk-

ningsafgiftssats på det maksimale niveau,

jf. figur 5.2.

114

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 5

Incitamenter i udligningssystemet

Figur 5.2

Dækningsafgift 2017

(61)

(7)

(20)

(10)

0,00

0,01

5,00

10,00

0,00

4,99

9,99

10,00

promille

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Noegletal.dk.

115

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes

udgiftsbehov og

udligningssystemets

kriterier

Nyt kapitel

Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og en eventuel omlægning

af beskæftigelsestilskuddet indebærer, at kommunerne vil modtage en større

del af finansieringen af overførselsudgifterne gennem det generelle udlignings-

system.

Det

er derfor vigtigt, at udligningssystemet kan afspejle de kommunale forskelle

i udgiftsbehov, også over tid.

Kommunernes udgiftsbehov er først og fremmest søgt afspejlet i udgiftsbe-

hovsopgørelsen med objektive kriterier for befolkningens sammensætning og i

et omfang også for strukturelle forhold. Men systemet er også opbygget, så der

er forskellige regionale elementer med forskellige udligningsordninger mv., som

således også på anden måde afspejler forskelle i kommunernes vilkår.

Finansieringsudvalget har med dette udgangspunkt valgt at belyse kommuner-

nes udgiftsbehov ud fra flere forskellige vinkler, herunder med udgangspunkt i

regionale og strukturelle forhold, på tværs af kommunegrupper samt analyser

på henholdsvis kommune- og individniveau af risikoen for langvarig offentlig

forsørgelse.

På denne baggrund er der foretaget en gennemgang af en række af de eksi-

sterende socioøkonomiske kriterier i udligningssystemets udgiftsbehovsopgø-

relse samt undersøgt muligheden for at inddrage nye relevante kriterier og en-

deligt undersøges om mulige kriterier har sammenhæng med variationer i

kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet.

117

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Følgende overordnede konklusioner kan fremhæves:

•

Der er i tilskuds- og udligningssystemet flere elementer, som er rettet

mod forskellige dele af landet eller strukturelle vilkår, herunder særord-

ninger og -tilskud. Beskæftigelsestilskudsordningen har fx også et regi-

onalt element. Regionale og strukturelle elementer vurderes fortsat re-

levante og kunne også fremstå tydeligere og muligvis styrkes.

De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier, der er relateret til beskæf-

tigelsesområdet, synes i dag samlet at overkompensere bykommuner-

ne for udgiftsudviklingen på fx førtidspensionsområdet - dog med en

betydelig variation inden for kommunegruppen. Det omvendte gør sig

gældende for yderkommunerne og mellemkommunerne. Dette synes i

et omfang balanceret af kriterier for strukturelle forhold.

Individanalyser af risikofaktorer for langvarig offentlig forsørgelse be-

kræfter relevansen af de forhold hos befolkningen, som afspejles i sy-

stemets nuværende kriterier – også for dagpengemodtagere. Sam-

menhængene er robuste over for konjunkturudviklingen, men der er

også et uforklaret regionalt element. Endelig peger individanalyser på

potentielle nye kriterier vedr. brug af sundhedsydelse og begrænset

erhvervserfaring.

Gennemgang af nuværende kriterier peger på, at der kan være grund-

lag for at justere opgørelse af uddannelses- og boligkriterier, ”

Nedgang

i folketallet”

samt rejsetidskriteriet.

Udgiftsbehovsanalyserne viser, at der kan være grundlag for at inddra-

ge følgende nye kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen: ”Afstand

til ar-

bejdsplads”,

”Regional

ledighed for forsikrede”

og ”45-64

årige med

begrænset erhvervserfaring”,

da kriterier har sammenhæng med varia-

tioner i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Analyserne

peger bl.a. også på, at sammenhængen kan styrkes ved ændringer i

uddannelses- og boligkriterierne.

•

6.1

Forskellige vinkler på kommunernes

udgiftsbehov

Finansieringsudvalget har– som baggrund for en gennemgang af de socioøkonomiske ud-

giftsbehovskriterier– valgt, at belyse forskellene i kommunernes udgiftsbehov ud fra en række

forskellige vinkler, herunder:

118

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

•

Regionale og strukturelle forholds betydning

Udviklingen i udgifter og udgiftsbehovskriterier på tværs af kommunegrupper

Risikoen for langvarig offentlig forsørgelse – analyser på kommuneniveau og på in-

dividdata

Regressionsanalyser til forklaring af variationen i kommuners udgifter på beskæfti-

gelsesområdet

•

Disse forhold er nærmere behandlet nedenfor. Det videre arbejde med kriterierne i den so-

cioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse er beskrevet i

afsnit 6.2.

6.1.1

Regionale og strukturelle forhold

Det fremgår bl.a. af udvalgets kommissorium, at udvalget i sine analyser skal ”inddrage

ud-

viklingen og virkningen for forskellige kommunegrupper, herunder fordelt efter økonomisk

udgangspunkt og efter kommunetype, dvs. hovedstadskommuner, bykommuner, land- og

yderkommuner mv.”

Udvalget har i den forbindelse foretaget en afdækning af, hvilke regionale og strukturelle

aspekter der er afspejlet i udligningen. Afdækningen peger på, at der spredt rundt i tilskuds-

og udligningssystemet er flere regionale og strukturelle elementer, som er rettet mod forskel-

lige dele af landet eller forskellige strukturelle vilkår.

De forskellige ordninger illustrerer, at det gennem tiden er fundet relevant at tage højde for

særlige vilkår forskellige steder i landet som følge af geografisk placering og strukturelle for-

hold – herunder gennem særordninger og -tilskud. Det vurderes fortsat at være relevant, men

disse elementer i finansieringssystemet kunne fremstå tydeligere og muligvis styrkes. For en

nærmere gennemgang af de strukturelle og regionale forhold henvises der til

Analyse af regi-

onale og strukturelle forhold i udligningssystemet

af Finansieringsudvalget (2018).

Der er med henblik på at søge inspiration også set på internationale erfaringer med regionale

elementer i den kommunale udligning mv.,

jf. boks 6.1.

Opgaveporteføljen hos kommunerne

på tværs af de lande, som er inddraget i sammenligningen, er forskellige og indeholder kun i

beskedent omfang overførsler. Ovennævnte elementer i udligningen er hos disse lande mere

rettet mod merudgifter til institutionsstrukturen som fx på skoleområdet. Det er derfor vurde-

ringen, at disse internationale erfaringer kun i begrænset omfang kan overføres direkte til

danske forhold og anvendes til at afspejle kommunale forskelle i overførselsudgifter.

119

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Boks 6.1

Internationale erfaringer med regionale elementer i kommunal udligning

Analysen inddrager erfaringerne med regionale elementer i den kommunale udligning fra Norge, Sverige,

Finland og Holland.

Generelt fylder regionale elementer mere i de omtalte landes udligningssystemer end i det danske.

I forhold til de øvrige nordiske lande skal dette ses i lyset af en både større geografisk udstrækning og lave-

re befolkningstæthed. Dette giver større forskelle i produktionsvilkår og tilgængelighed for kommunale ydel-

ser end i Danmark.

For

Holland

gælder, at særligt infrastruktur- og miljømæssige forhold betyder relativt meget i de hollandske

kommuners opgaveportefølje i forhold til danske kommuner.

det svenske og finske system

er der lagt vægt på det kriteriebaserede udgiftsbehov, mens dette i

Norge

til dels i

Holland

suppleres af elementer, som repræsenterer bestemte områders formodede eller skønnede

særlige udgiftsbehov.

Som eksempler på sidstnævnte kan fra

Norge

nævnes ”distriktstilskud til Sør-Norge” og ”Nord-Norge og

Namdalstilskud”, mens der i

Holland

er særlige tilskud til de fire store såkaldte Randstadkommuner.

Der anvendes også i forskelligt omfang kriterier, der afspejler både befolkningsudvikling og afstande, som i

det danske system.

Der henvises i øvrigt til

Analyse af regionale og strukturelle forhold i udligningssystemet

af Finansieringsud-

valget (2018).

Af regionale og strukturelle elementer i det eksisterende udligningssystem kan fremhæves:

Hovedstadsudligningen

Hovedstadsudligningen, som er en ren mellemkommunal udligning, hvor beløbene hos de

modtagende kommuner modsvarer beløb fra de afgivende,

jf. figur 6.1.

Ordningen fungerer

som et tillæg til landsudligningen og betyder, at der for de omfattede kommuner er et margi-

nalt udligningsniveau på i alt 88 procent efter den seneste forhøjelse af landsudligningen fra

58 til 61 pct. i 2016.

120

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.1

Hovedstadsudligningen 2018

(7)

(10)

-12.227

-2.583

2.769

-2.584

-1

2.768

8.249

kr. pr. indb.

Anm: Tal med positivt (negativt) fortegn er udtryk for en tilskud fra ordningen (bidrag til ordningen).

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

Hovedstadsudligningens formål er ikke egentligt beskrevet i lovgivningen, men forskellige

nedsatte udvalg og kommissioner er kommet med betragtninger om ordningens overordnede

formål. Der er her peget på, at hovedstadsområdet er særligt, idet der er tale om et sammen-

hængende byområde opsplittet på flere kommuner med forskellig indkomst- og befolknings-

sammensætning. Området udgør endvidere et sammenhængende regionalt arbejdsmarked,

og udligningsordningen er set som et instrument til at holde området sammen økonomisk.

121

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Hovedstadsudligningen skal også ses i lyset af, at en væsentlig del af boligudbygningen i ho-

vedstadsområdet i 1960’erne og 1970’erne blev koncentreret i kommunerne vest og syd for

København. Dette skete i overensstemmelse med den overordnede planlægning for hoved-

stadsområdet. Hermed er der opstået betydelige forskelle i såvel bolig- som befolknings-

sammensætningen mellem kommunerne i hovedstadsområdet.

Hovedstadsområdet er det eneste sted i landet, hvor en sammenhængende by på denne

måde er opdelt i flere kommuner.

Gennem årene er udligningsniveauet i hovedstadsudligningen blevet ændret adskillige gan-

ge. Den seneste udvikling har betydet en reel sænkning af udligningsniveauet i hovedstads-

udligningen, idet det forhøjede udligningsniveau i landsudligningen har mindsket betydningen

af hovedstadsudligningen. Med finansieringsreformen i 2007 blev udligningsniveauet i ho-

vedstadsudligningen således reduceret fra 40 til 27 pct. Samtidig blev landsudligningen øget

fra 45 til 58 pct.

Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud

For kommuner uden for hovedstadsområdet er der mulighed for at modtage udligningstilskud

fra ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. En kommune modtager tilskud

fra ordningen, hvis kommunens beregnede strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 95

pct. af landsgennemsnittet. Ordningen fungerer som et tillæg til landsudligningen og betyder,

at de omfattede kommuner modtager et supplerende udligningstilskud på 32 pct. af det struk-

turelle underskud over denne grænse. Disse kommuner har dermed et marginalt udlignings-

niveau på i alt 93 pct.

Ordningen finansieres af alle landets kommuner gennem bloktilskuddet.

Ordningen er afgrænset geografisk til alene at gælde for kommuner uden for hovedstadsom-

rådet, hvilket skal ses i sammenhæng med hovedstadsudligningen,

jf. figur 6.2.

122

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.2

Modtagere af tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud i 2018

(39)

(20)

(19)

(20)

1.831

2.871

0 kr. pr. indb.

- 1.830 kr. pr. indb.

- 2.870 kr. pr. indb.

- 7.798 kr. pr. indb.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

Beskæftigelsestilskuddet

Fra og med 2010 har kommunerne finansieret en del af udgifterne til dagpenge og aktivering

af forsikrede ledige. Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne gennem et beskæftigel-

sestilskud.

Beskæftigelsestilskuddet til den enkelte kommune består af et grundtilskud og et merudgifts-

behov. Grundtilskuddet svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i det år, som ligger

2 år før tilskudsåret. Merudgiftsbehovet opgøres på landsdelsniveau og omfatter de samlede

beskæftigelsesudgifter for landsdelens kommuner fratrukket kommunernes grundtilskud.

123

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Merudgiftsbehovet fordeles herefter på landsdelens kommuner i forhold til bruttoledigheden i

det år, som ligger 2 år før tilskudsåret,

jf. figur 6.3.

Figur 6.3

Landsdele i beskæftigelsestilskudsordningen

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

Ordningen indeholder således et klart regionalt element. Der sker en fuld kompensation af de

kommunale udgifter til forsikrede ledige på landsdelsniveau, hvilket bygger på en antagelse

om, at hver landsdel udgør et sammenhængende arbejdsmarked, og at der erfaringsmæssigt

er forskelle i ledigheden mellem landsdele. Der er således i denne ordning primært fokus på

de regionale forskelle samt kommunernes tidligere ledighedssituation, mens der ikke i øvrigt

inddrages forskelle i befolkningens kendetegn.

124

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

”Strukturelle” kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen

Der er endvidere enkelte kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen for kommunerne, som tager høj-

de for strukturelle forhold.

Det gælder fx kriteriet

” Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere”.

Kriteriet afspejler

de kommunale merudgifter, som en spredt befolkning og store afstande kan indebære. Hertil

kommer kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”,

som afspejler nogle strukturelle udfordringer

primært i land- og yderkommuner.

Særtilskud, ø-tilskud mv.

Der er endeligt en række særtilskud, som har regionale og strukturelle elementer. Det gælder

fx særtilskud til vanskeligt stillede kommuner, særtilskud til kommunerne i hovedstadsområ-

det med særlige økonomiske vanskeligheder samt faste årlige tilskud til ø-kommuner.

6.1.2

Kommunernes udgiftsbehov på tværs af kommunegrupper

Finansieringsudvalget har gennemført en analyse, som mere overordnet ser på udgiftsbe-

hovsopgørelsens opbygning og evne til at afspejle forskelle i udviklingen på overførselsom-

rådet.

Den samlede analyse fremgår af

Analyse af kommunernes udgiftsbehov og overførselsom-

rådet,

og en række hovedpointer fra analysen er sammenfattet i dette afsnit, hvor der fokuse-

res på følgende spørgsmål:

•

Er der over tid sket en forskydning i udgifterne på overførselsområdet på tværs af

kommunegrupper?

Har relevante kriterier i udligningssystemets udgiftsopgørelse fulgt med udviklingen

i udgifterne?

•

Konkret ses der på udviklingen i kommunernes andel af udgifterne til førtidspension og kon-

tanthjælp. Disse udgiftsandele sammenholdes med udviklingen i kommunernes andel af de

kriterier i den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, som historisk har haft betydning for

opgørelsen af udgiftsbehovet på de opgældende udgiftsområder. Der ses også på udviklin-

gen i kommunernes andel af udgifterne til dagpenge.

Kommunerne er i analysen opdelt i fire grupper, herunder bykommuner, mindre bykommu-

ner, mellemkommuner og yderkommuner.

I forhold til de analyserede udgiftsområder kan følgende hovedkonklusioner uddrages:

Førtidspension

I alle kommunegrupper er udgifterne til førtidspension pr. indbygger steget over den be-

tragtede periode fra 2007 til 2016. De enkelte kommunegruppers andel af de samlede

førtidspensionsudgifter har imidlertid været meget stabil.

125

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

I den betragtede periode har bykommuner haft en lavere andel af udgifterne til førtids-

pension end andelen af de relevante socioøkonomiske kriterier, hvor der dog er en bety-

delig variation inden for gruppen. Det omvendte gør sig gældende for yderkommunerne

og mellemkommunerne,

jf. figur 6.4-6.7.

Det tyder på, at andre strukturelle forhold har

betydning for udgiftsandelene for førtidspension udover de socioøkonomiske kriterier.

Rejsetidskriteriet og nedgang i folketal, som yderkommuner og mellemkommuner har en

højere andel af, afspejler dette i et vist omfang.

Generelt følger kommunernes andel af udgiftsbehovskriterierne i forskelligt omfang

kommunernes andel af de samlede udgifter til førtidspension. Kriteriet for

”Antal 25-49

årige uden erhvervsuddannelse”

har dog virket i modsat retning for kommuner i de tre af

grupperne. Det bemærkes, at kriteriet indgår i analysen på baggrund af den statistik,

som har ligget til grund ved udmeldingerne i de pågældende år. Kriteriet undersøges vi-

dere i kommuneanalyserne,

jf. afsnit 6.2,

og udviklingen vurderes at skulle tilskrives en

problemstilling med manglende opdatering af indvandrernes medbragte uddannelse.

Figur 6.4

Bykommuner

Andel i pct.

Figur 6.5

Mindre bykommuner

Andel i pct.

100

Andel i pct.

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Psykiatriske patienter

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Psykiatriske patienter

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal (h.a.)

Anm.: Figurerne viser andelen af udgifter til førtidspension mv. og andelen af relevante udgiftsbehovskrite-

rier for kommunegrupperne ”Bykommuner” og ”Mindre bykommuner”. Kriteriet ”Nedgang i be-

folkningstallet” skal aflæses på højre akse for by- og yderkommuner, da dette forhold er af en anden

størrelsesorden end de øvrige kriterier for disse kommunegrupper. Kommunegruppeinddelingen er

beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

126

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.6

Mellemkommuner

Andel i pct.

Figur 6.7

Yderkommuner

Andel i pct.

100

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Psykiatriske patienter

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Psykiatriske patienter

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal (h.a.)

Anm.: Figurerne viser andelen af udgifter til førtidspension mv. og andelen af relevante udgiftsbehovskrite-

rier for kommunegrupperne ”Mellemkommuner” og ”Yderkommuner”. Kriteriet ”Nedgang i be-

folkningstallet” skal aflæses på højre akse for by- og yderkommuner, da dette forhold er af en anden

størrelsesorden end de øvrige kriterier for disse kommunegrupper. Kommunegruppeinddelingen er

beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

Kontanthjælp

Det er det generelle billede, at den enkelte kommunegruppes andel af udgifterne svarer

nogenlunde til andelen af de relevante udgiftsbehovskriterier,

jf. figur 6.8-6.11.

127

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.8

Bykommuner

Andel i pct.

Figur 6.9

Mindre bykommuner

Andel i pct.

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Familier i bestemte boligtyper

Personer med lav indkomst

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal (h.a.)

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Familier i bestemte boligtyper

Personer med lav indkomst

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal

Anm.: Figurerne viser andelen af udgifter til kontanthjælp og andelen af relevante udgiftsbehovskriterier for

kommunegrupperne ”Mellemkommuner” og ”Yderkommuner”. Kriteriet ”Nedgang i befolknings-

tallet” skal aflæses på højre akse for by- og yderkommuner, da dette forhold er af en anden størrel-

sesorden end de øvrige kriterier for disse kommunegrupper. Kommunegruppeinddelingen er beskre-

vet i

appendiks 1.3.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

128

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.10

Mellemkommuner

Andel i pct.

Figur 6.11

Yderkommuner

Andel i pct.

100

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Familier i bestemte boligtyper

Personer med lav indkomst

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Udgifter

20-59 årige uden beskæftigelse

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Familier i bestemte boligtyper

Personer med lav indkomst

20-59 årige lønmodt. med færdigheder på grundniveau

Rejsetidskriteriet

Nedgang i folketal (h.a.)

Anm.: Figurerne viser andelen af udgifter til kontanthjælp og andelen af relevante udgiftsbehovskriterier for

kommunegrupperne ”Mellemkommuner” og ”Yderkommuner”. Kriteriet ”Nedgang i befolknings-

tallet” skal aflæses på højre akse for by- og yderkommuner, da dette forhold er af en anden størrel-

sesorden end de øvrige kriterier for disse kommunegrupper. Kommunegruppeinddelingen er beskre-

vet i

appendiks 1.3.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

Det bemærkes dog, at bykommunerne har en højere andel af kriterierne ”Personer

med

lav indkomst”

og ”Familier

i bestemte boligtyper”

end deres andel af udgifterne og om-

vendt for mellem- og yderkommuner. Det dækker dog over en relativ stor spredning in-

den for den enkelte kommunegruppe.

Analysen bekræfter endvidere en vis træghed i udgiftsbehovskriteriernes udvikling i for-

hold til udviklingen i udgifterne for kommuner med forskellig vækst i udgifterne.

Dagpenge til forsikrede ledige

Udgifterne til dagpenge udviser en betydelig konjunkturfølsomhed. Alle fire kommune-

grupper påvirkes dog grundlæggende af konjunkturerne på samme måde,

jf. figur 6.12.

Det skal dog bemærkes, at de perioder, hvor udgifterne til dagpenge har været faldende,

er de faldet lidt mindre i bykommunerne end i de øvrige kommunegrupper. Det omvend-

te gør sig gældende i perioder med stigende udgifter,

jf. figur 6.13.

Det indikerer, at kon-

junkturerne ikke slår helt så kraftigt igennem for bykommunerne som for de øvrige kom-

muner.

Hvis beskæftigelsestilskuddet skal indarbejdes i den generelle udligning, er det relevant

at undersøge, hvilke kriterier der opfanger variationen i dagpengeudgifterne på tværs af

kommuner. Dette er nærmere behandlet i

afsnit 6.2.

129

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Figur 6.12

Udgifter pr. indbygger til dagpenge, 2005-

2016

Kr. pr. indb., 2017 pl.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Kr. pr. indb., 2017 pl.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommune

Yderkommune

Figur 6.13

Andel af landets samlede dagpengeudgifter,

2005-2016

Andel i pct.

Bykommuner

Mellemkommuner

Mindre bykommuner

Yderkommuner

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Der henvises til

Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler

af Finansieringsudvalget

(2018).

6.1.3

Risikoen for langvarig offentlig forsørgelse – analyser på

kommuneniveau og individdata

Finansieringsudvalget har som en naturlig del af arbejdet med at komme med forslag til juste-

ring af udligningssystemet undersøgt mulige forbedringer af den eksisterende udgiftsbehovs-

opgørelses kriterier.

Finansieringsudvalget har i den forbindelse bedt VIVE (tidligere KORA) om at gennemføre et

analysearbejde, hvor risikoen for langvarig offentlig forsørgelse analyseres på baggrund af

bl.a. individdata. Formålet har været at få et mere kvalificeret grundlag for de videre analyser

af kriterier, som vil kunne indgå i de videre analyser af kriterier for kommunernes udgiftsbe-

hov.

Finansieringsudvalget har således bedt VIVE om at gennemføre en analyse med fokus på

følgende forhold:

•

Hvilke faktorer har betydning for, om en borger modtager langvarig offentlig forsør-

gelse, og er disse faktorer i givet fald forskellige på tværs af lokale arbejdsmarke-

der?

Er der strukturelle/geografiske forhold, som har betydning for risikoen for at modta-

ge langvarig offentlig forsørgelse?

Er der særlige forhold, der karakteriserer gruppen af henholdsvis forsikrede, ikke-

forsikrede og førtidspensionister, og som samtidig har betydning for forskelle i udgif-

terne til offentlig forsørgelse på tværs af kommuner eller landsdele?

•

130

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes

udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

VIVE-rapporten indeholder analyser på både individniveau og kommuneniveau. Analysen på

individniveau belyser sammenhængen mellem varigheden af offentlig forsørgelse og centrale

oplysninger om den enkelte borger. Analysen på individniveau er gennemført både for hele

landet og inden for landsdele. Analysen på kommuneniveau belyser sammenhængen mellem

det gennemsnitlige antal uger, som borgerne i en kommune tilbringer på overførsel, og en

række socioøkonomiske og strukturelle variable.

Nedenfor er VIVE-rapportens hovedkonklusioner i forhold til de tre ovennævnte spørgsmål og

Finansieringsudvalgets videre arbejde hermed beskrevet nærmere.

Ad 1. Hvilke faktorer har betydning for, om en borger modtager langvarig offentlig for-

sørgelse, og er disse faktorer i givet fald forskellige på tværs af lokale arbejdsmarkeder?

En række karaktertræk har væsentlig betydning for, om en borger modtager langvarig offent-

lig forsørgelse, herunder særligt:

•

Enlige

Lavt uddannelsesniveau

Høj grad af tidligere ledighed

Resultatet kan genfindes i analysen på kommuneniveau, idet disse socioøkonomiske faktorer

også har væsentlig betydning for kommunale forskelle i langvarig offentlig forsørgelse.

Brugen af specifikke offentlige sundhedsydelser har derimod ikke stor betydning. Dog er

hyppig brug af egen læge en faktor, som har stor marginal betydning for risikoen for langvarig

offentlig forsørgelse og høj kommunal variation. Omvendt betyder hyppig brug af speciallæ-

ger udover psykiater eller psykolog en lavere risiko for langvarig offentlig forsørgelse. Hyppig

brug af psykiater eller psykolog har stor marginal betydning, men ikke stor variation mellem

kommunerne.

Rapporten viser endvidere, at faktorernes betydning er robust bl.a. over for ændringer i kon-

junktursituationen. Det tyder dog på, at graden af tidligere ledighed har større betydning i

højkonjunktur end i lavkonjunktur, idet der foretages en sammenligning af resultaterne under

henholdsvis højkonjunkturen 2006-07 og lavkonjunkturen 2011-12.

Det er også undersøgt, om risikofaktorerne har samme betydning på tværs af de 8 arbejds-

markedsregioner. Resultaterne viser et meget stabilt mønster på tværs af de 8 regioner, både

med hensyn til retning og størrelsen på faktorernes marginale betydning og regionale variati-

on.

Det skal bemærkes, at ikke-vestlige indvandrere har en højere risiko for langvarig offentlig

forsørgelse. Opholdstiden har samtidig betydning. Det er således inden for de første 4 år, at

indvandrere tilbringer længst tid på overførselsindkomst. Oprindelsesland betyder imidlertid

mindre, når der tages højde for andre socioøkonomiske faktorer og brugen af sundhedsydel-

ser.

131

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Ad 2. Er der strukturelle/geografiske forhold, som har betydning for risikoen for at mod-

tage langvarig offentlig forsørgelse?

Der er identificeret en række strukturelle forhold, som trækker i retning af højere andel af

borgere på offentlig forsørgelse, herunder:

•

Kommuner med en højere andel af borgere, der er medlem af en A-kasse.

Kommuner med en høj andel af beskæftigede i visse brancher. Betydningen af

branchefordelingen kan dog ikke gives en entydig fortolkning og er ustabil i forhold

til konjunktur, hvilket svækker anvendeligheden af resultatet.

Hertil kommer, at der er mindre uforklarede, men systematiske, regionale forskelle. Der er så-

ledes ”skjulte variable”, som har statistisk betydning, men som ikke er afdækkede.

Ad 3. Er der særlige forhold, der karakteriserer gruppen af henholdsvis forsikrede, ikke-

forsikrede og førtidspensionister, og som samtidig har betydning for forskelle i udgifter-

ne til offentlig forsørgelse på tværs af kommuner eller landsdele?

Det er undersøgt, om der er forskel på risikofaktorerne afhængig af, hvilken ydelsesgruppe,

der undersøges. Konkret belyses derfor risikofaktorernes betydning, når populationen er op-

delt på forsikringsstatus, dvs. forsikrede og ikke-forsikrede. Resultatet er, at:

•

Det er de samme faktorer, som er afgørende, uanset forsikringsstatus.

Uddannelsesniveau, oprindelsesland og antal lægebesøg har dog større marginal

betydning for ikke-forsikrede end for forsikrede.

I forhold til førtidspension peger undersøgelsen på en række karaktertræk, som øger sand-

synligheden for, at en borger får tilkendt førtidspension, herunder:

•

Enlige, 45-64 årige og borgere uden hjemmeboende børn.

Hyppige lægebesøg, brug af psykiater eller psykolog samt indlæggelser.

Lavt uddannelsesniveau.

Der er endvidere uforklarede forskelle i tilkendelserne på tværs af arbejdsmarkedsregioner.

Der er således også på dette område ”skjulte variable”, som har statistisk betydning, men

som ikke er afdækkede.

Relevante resultater for Finansieringsudvalgets arbejde

VIVE-rapportens resultater understøtter først og fremmest de nuværende kriterier i udlig-

ningssystemet. Det er kendt viden, at socioøkonomiske forhold har betydning for risikoen for

langvarig offentlig forsørgelse, og der er da også et betydeligt sammenfald med de kriterier,

som indgår i det nuværende udligningssystem.

Der indgår fx allerede et kriterium vedrørende uddannelsesniveau, nemlig

”Personer uden

erhvervsuddannelse”.

Civilstand indgår også til en vis grad i det nuværende system i form af

132

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov

og udligningssystemets kriterier

kriteriet

”Enlige forsørgere”,

som dog ikke direkte er målrettet beskæftigelsesområdet. Ende-

lig afspejler kriteriet

”20-59 årige uden beskæftigelse”

i nogen grad tidligere ledighed, hvor

der er forsinkelse mellem opgørelsen af kriteriet og tilskudsåret.

Flere resultater fra VIVE-rapporten vurderes relevante for Finansieringsudvalgets videre

overvejelser bl.a. i forhold til følgende:

Rapportens resultater har inspireret til at teste nye potentielle kriteriers sammenhæng

med variationer i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Rapporten peger på,

at forhold vedrørende civilstand, generel brug af sundhedsydelser (hyppige lægebesøg),

indlæggelser med psykiske diagnoser og erhvervserfaring kan være relevante at under-

søge videre.

Rapporten peger ikke på socioøkonomiske forhold, som særligt gør sig gældende for

forsikrede. Det må derfor forventes, at potentielle nye udgiftsbehovskriterier vil have ka-

rakter af paraplyvariable og afspejle kommunernes udgifter på såvel kontanthjælps- som

dagpengeområdet.

Inddragelse af regionale forhold i udligningssystemet fx arbejdsmarkedsforhold – lige-

som betydningen af de uforklarede forskelle i risikoen for langvarig forsørgelse mellem

landsdele bør overvejes nærmere. Det kan tale for, at der overvejes elementer målrettet

bestemte landsdele eller strukturelle/geografiske kriterier, der afspejler landsdele, hvor

risikoen for langvarig offentlig forsørgelse er relativt høj.

VIVE-analysen bidrager til at belyse betydningen af konjunkturændringer i udligningssy-

stemet, idet analysen peger på, at centrale socioøkonomiske faktorer er robuste over for

forskellige konjunkturscenarier. Omvendt peger analysen på, at faktorer knyttet til lokale

arbejdsmarkeds- og brancheforhold er mere følsomme over for ændringer i konjunktursi-

tuationen.

6.2

Analyser af udgiftsbehovskriterier

Der er på baggrund af udvalgets analyser af kommunernes udgiftsbehov og øvrige centrale

iagttagelser, foretaget en gennemgang af en række potentielle udgiftsbehovskriterier og ju-

steringer af eksisterende kriterier.

Der er endvidere gennemført statistiske analyser af sammenhængen mellem relevante ud-

giftsområder og udvalgte kriterier, hvilket giver en indikation på anvendeligheden af et poten-

tielt kriterium i forhold til at indgå i udgiftsbehovsopgørelsen.

Nedenstående er baseret på

Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov.

6.2.1

Overvejelser om nuværende, relevante kriterier i

udgiftsbehovsopgørelsen

En række socioøkonomiske kriterier indgår i udgiftsbehovsopgørelsen primært på baggrund

af en tidligere påvist sammenhæng med kommunale forskelle i udgifterne på beskæftigelses-

området. Det drejer sig om kriterierne

”20-59 årige uden beskæftigelse”, ”25-49 årige uden

133

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

erhvervsuddannelse”, ”Familier i bestemte boligtyper”, ”Personer med lav indkomst”, ”Psykia-

triske patienter”,

samt

”20-59 årige lønmodtagere med færdigheder på grundniveau”.

I gennemgangen af de nuværende kriterier er der, hvor relevant, sat fokus på mulige forbed-

ringer af kriteriernes aktualitet, stabilitet, incitamentsvirkning, påvirkelighed og datagrundlag.

Det gælder de fire første af ovennævnte kriterier.

”Personer uden beskæftigelse”

Kriteriet

”Personer uden beskæftigelse”

har den højeste vægt (19 pct.) i det socioøkonomiske

udgiftsbehov i landsudligningen, og har en vis opmærksomhed, da det har en forholdsvis di-

rekte sammenhæng med kommunernes overførselsudgifter. Dermed er det også det kriteri-

um, som har størst betydning i forhold til at vurdere udligningssystemets påvirkning af kom-

munernes økonomiske incitament til at få ledige i beskæftigelse.

Kriteriet opgøres som antal 20-59 årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 pct. af antallet

af 20-59 årige. I opgørelsen indgår antal 20-59 årige, som enten er arbejdsløse eller uden for

arbejdsstyrken. Dog indgår de uddannelsessøgende ikke. Opgørelsen er det største antal i

det seneste opgjort år eller 3 år forud for dette år.

Baggrunden for ”forsinkelses”-elementet er en tidligere kritik fra kommuner af, at kommuner-

ne skulle have en betydelig indkomstfremgang for at opveje tabet i udligning ved at få er per-

son i arbejde. En stor del af de ledige er dagpengemodtagere, hvilket tidligere ikke betød en

reduktion af kommunernes udgifter, når de ledige kom i arbejde. For at imødekomme kritik-

ken blev der derfor indført et ”forsinkelses”-element i opgørelsen af kriteriet. Det bemærkes

dog, at vilkårene bag indførelsen af ”forsinkelses”-elementet er ændret, idet kommunerne har

overtaget hele beskæftigelsesopgaven. Det skal dog også bemærkes, at hvis forsinkelses-

elementet fjernes, vil det i den nuværende situation med generelt set faldende ledighed, men

med forskelle i ledighedsudviklingen i de enkelte kommuner, medføre byrdefordelingsmæssi-

ge konsekvenser.

Konkret overvejes følgende justeringer i kriteriet

”20-59 årige uden beskæftigelse”:

•

Fjerne forsinkelseselementer for at øge aktualiteten

Fjerne/sænke 5 pct. grænsen for at øge stabiliteten

Ændre opgørelsen til antal fuldtidspersoner uden beskæftigelse (og uden ”forsinkel-

ses”-element). Det er en præcisering af opgørelsen i forhold til gældende opgørel-

se, som er baseret på arbejdsmarkedstilknytning på et statustidspunkt. Det kan for-

ventes at have bedre sammenhæng med udgifterne.

Holde vægten nede og/eller finde andre kriterier, som kan ”aflaste” kriteriet, da krite-

riet har en vis incitamentsvirkning som følge af den mere direkte sammenhæng

med udgifterne.

•

134

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov

og udligningssystemets kriterier

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og ”Børn i familier med lav uddannelse”

Kriteriet

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”

har også en relativt høj vægt (16 pct.) i det

socioøkonomiske udgiftsbehov i landsudligningen. Kriteriet opgøres som antal 25-49 årige,

som ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddan-

nelse.

Resultater fra analysen af kommunernes udgiftsbehov,

jf. afsnit 6.1.2,

viser, at over tid har

nogle kommunegruppers andel af

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”

udviklet sig i en

anden retning end kommunegruppernes andel af udgifterne. Det skal ses på baggrund af, at

kriteriet indeholder den problemstilling, at antallet af personer med uoplyst uddannelse i ud-

dannelsesstatistikken er vokset betydeligt de seneste år. Det skyldes, at Danmarks Statistik

siden 2005 er ophørt med at indhente oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse.

Dvs. alle personer, som er indvandret efter 2005, har optrådt i statistikken som ”uoplyst”. Ka-

tegorien ”uoplyst” har altså i stigende grad dækket over et antal personer, som er indvandret

fra udlandet, hvoraf nogle har medbragt uddannelse på et højere niveau end grundskole.

Danmarks Statistik har i efteråret 2017 opdateret uddannelsesregistret med en ny undersø-

gelse af indvandrernes medbragte uddannelse, som betyder, at antallet personer med uop-

lyst uddannelse er faldet forholdsvis meget, og desuden er det skævt fordelt i landet.

Det viser, at kriteriet er relativt følsomt over for disse oplysninger om indvandreres medbragte

uddannelse. Derfor er det også relevant at vurdere, om disse oplysninger har den fornødne

kvalitet og stabilitet.

Her må det vurderes, at der er store usikkerheder forbundet med den undersøgelse, som lig-

ger til grund for Danmarks Statistiks bagudrettede revision af uddannelsesstatistikken i sep-

tember 2017. Undersøgelsen er finansieret og gennemført af Rockwool fonden,

jf. Rockwool

Fondens arbejdspapir om Indvandreres uddannelse (2017),

og bygger på en spørgeskema-

undersøgelse blandt herboende udlændinge. Svarprocenten var på 37 pct., mens der for de

øvrige 63 pct. er beregnet (imputeret) et uddannelsesniveau på baggrund af de 37 pct., som

havde besvaret spørgeskemaet. Det bemærkes også, at oplysningerne ikke stammer fra offi-

cielle kilder, men er selvrapporterede henholdsvis imputerede,

jf. appendiks 6.1.

Hertil kommer, at der ikke er taget stilling til videre opdateringer af uddannelsesstatistikken

for så vidt angår indvandrere.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre opgørelsen af kriteriet, så det er uafhængigt

heraf.

På den baggrund undersøges kriteriets egenskaber i en ændret afgrænsning, hvor indvan-

drere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, ikke længere indgår i opgørelsen.

Ovennævnte problematik med manglende ajourføring af indvandrernes medbragte uddannel-

se i uddannelsesregistret har også betydning for kriteriet

”Børn i familier med lav uddannel-

se”.

Dette kriterium er ikke direkte relateret til beskæftigelsesområdet, men på grund af pro-

blematikken med datagrundlaget må også overvejes tilsvarende ændringer i opgørelsen af

135

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

dette kriterium. Kriteriets afgrænsning foreslås ændret således, at hvis hovedpersonerne i

familien var over 20 år på indvandringstidspunktet, indgår børnene ikke i opgørelsen.

”Personer med lav indkomst”

Kriteriet

”Personer med lav indkomst”

indgår i det socioøkonomiske udgiftsbehov i landsud-

ligningen med en vægt på 8 pct., og opgøres som antallet af personer med lav indkomst. Kri-

teriet opgøres konkret, som antallet af 18-64 årige, der i seneste år og i mindst to af de tre fo-

regående år har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianind-

komsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. Alle personer skal have været bo-

sat i Danmark i mindst tre af de seneste 4 år og være en del af befolkningen i det seneste år.

Studerende uden børn samt selvstændige og medarbejdende ægtefæller medtages ikke.

Familiemedlemmer til studerende uden børn og selvstændige udelades også.

I den nuværende opgørelse af kriteriet indgår bl.a. personer, som enten ingen indkomst har

eller kun har indkomst fra grøn check. I andre fattigdomsopgørelser indgår denne population

ikke, og det kan derfor overvejes også at ændre det i opgørelsen af kriteriet.

Det overvejes endvidere at anvende e-indkomstregistret som opgørelsesgrundlag i stedet for

indkomststatistikken med henblik på at øge aktualiteten.

Boligkriterierne

Der indgår to boligkriterier

”Familier i bestemte boligtyper”

”Udlejede beboelseslejligheder”

i det socioøkonomiske udgiftsbehov. I landsudligningen har kriterierne vægtene hhv. 15 pct.

og 5 pct.

Det ene boligkriterium -

”Familier i bestemte boligtyper”

- er en bredere paraplyvariabel, som

bl.a. indgår i udgiftsbehovet på baggrund af tidligere påvist sammenhæng med kommuner-

nes udgifter på beskæftigelsesområdet. Kriterierne afspejler boligmassen i den enkelte kom-

mune og opgøres på baggrund af BBR.

Kriteriet opgøres som antal familier, der bor i almene boliger, privat udlejning med mangler,

privat udlejning uden mangler bygget før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med fær-

re end 5.000 indbyggere, og beboede sommerhuse. Endvidere beregnes et tillæg, såfremt en

kommune i byområder mellem 5.000 og 100.000 indbyggere har et antal familier i ældre pri-

vat udlejning, der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen og en andel af

familier i kommunens almene boliger, der er lavere end gennemsnittet. Derudover udelades

familier i ældreboliger i opgørelsen. Kriteriet indgår i det socioøkonomiske udgiftsbehov med

en vægt på 15 pct. i landsudligningen.

Det andet boligkriterium -

”Udlejede beboelseslejligheder”

- opgøres som antal udlejede be-

boelseslejligheder eksklusiv kollegieboliger og andelslejligheder. Kriteriet har primært til for-

mål at afspejle kommunernes udgifter til boligsikring og boligydelse. Kriteriet indgår i det so-

cioøkonomiske udgiftsbehov med en vægt på 5 pct. i landsudligningen.

Der vurderes at være følgende centrale problemstillinger vedr. boligkriterierne:

136

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets

kriterier

•

Kommunerne registrerer selv boligerne i BBR, ligesom der også er andre, som kan

komme til ved en fejl at ændre i boligernes ejerskabsform. Der er således også bl.a.

konstateret fejl i registeringen af almene boliger. Siden tilskudsåret 2014 har data-

grundlaget således været korrigeret med data om almene boliger fra Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen

Det ene boligkriterium baseres endvidere på oplysninger fra BBR om boligers

mangler. Der har også været indikationer på, at efter renovering af en bolig med

mangler kan opdateringen i BBR om boligens tilstand være forsinket.

Det andet boligkriterium omfatter også dyre lejeboliger – bl.a. efter renoveringer, og

er derfor ikke længere udtryk for en boligmasse, der indebærer et højt udgiftspres

for kommunerne.

Udvalgets analyser viser tegn på svagere sammenhæng mellem kriteriet ”Familier i

bestemte boligtyper” og udgifter på beskæftigelsesområdet.

•

Der vurderes således at være et behov for at finde en mere stabil og upåvirkelig løsning vedr.

opgørelsesgrundlaget for boligkriterier, og endelig søges boligkriterier, som kan forbedre

sammenhængen med variationer i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet.

En mulighed er at opdele boligkriterierne i et kriterium udelukkende baseret på

almene fami-

lieboliger

og i et kriterium baseret på

privat udlejning.

Kriteriet vedr.

”Almene familieboliger”

kan baseres på statistik fra Landsbyggefonden, som

leveres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I modsætning til BBR, har kommuner ikke i

samme grad mulighed for at påvirke Landsbyggefondens registre, da det er boligorganisatio-

nerne, som indberetter data til Landsbyggefonden,

jf. almenboligloven.

Samtidig vil det for-

enkle opgørelsen, da det ikke længere vil være nødvendigt at koble data med statistik om bo-

ligydelse til personer i ældreboliger for at frasortere ældreboliger i opgørelsen.

Det vurderes derfor relevant i denne sammenhæng at overveje at ændre begge boligkriterier

og basere det ene boligkriterium på bl.a. oplysninger om billige privat udlejede boliger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan levere data om billige privat udlejede boliger, som dog

er baseret på imputerede data. Således vurderes huslejen for etageboliger ud fra oplysninger

for de lejligheder, hvor der gives boligstøtte og derfor er registreret oplysninger om husleje. Et

muligt kriterium baseret på billige privat udlejede boliger, kan fx opgøres som antal privat ud-

lejede boliger med husleje på max. 5.000 kr.

Data for boliger med huslejeoplysninger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dækker ca. ¾ af

de private udlejningsboliger, da der ikke i alle ejendomme er lejligheder med registreringer af

huslejen. De boliger, hvor man ikke kender huslejen, er primært i mindre private udlejnings-

ejendomme (herunder udlejet parcelhuse) og udlejede kollegieværelser.

Som supplement, og for at opfange privat udlejede huse i yderområder, kan tillægges i krite-

rieopgørelsen oplysninger om antal familier i ældre (bygget før 1970) privat udlejede enfami-

137

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

liehuse beliggende i landdistrikter og små byer (max 5.000 indbyggere) samt antal familier i

beboede sommerhuse baseret på data fra Danmarks Statistiks Boligopgørelse.

Samlet set kan de to nye boligkriterier, primært baseret på data fra Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen, gøre kriterierne mindre påvirkelige for kommunerne og samtidig forenkle opgørel-

serne af kriterierne.

Kriteriet, som bl.a. omfatter billige privat udlejede boliger, baseres dog på imputerede data,

hvilket som udgangspunkt kan afvige fra princippet om, at data i udgangspunktet skal være

gennemskuelige for kommunerne. På den anden side er der tale om en metode, der anven-

des i flere officielle sammenhænge af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og træder i stedet for

den tidligere huslejeundersøgelse, som tidligere også har indgået i grundlaget for udligning.

Det bemærkes dog, at kriteriet vil rumme den usikkerhed, at det ikke er alle ejendomme, hvor

der er registreringer. Ovenstående ”tillæg” i opgørelsen vil i et vist omfang rette op herpå for

yderområderne. Usikkerheden vil skulle sammenholdes med, at der også er usikkerheder i

det nuværende boligkriterium. Det bemærkes også, at kriteriet vil afspejle geografiske for-

skelle i huslejeniveauerne, hvor huslejerne generelt vil være højest i de største byer. Om-

vendt vil der i de største byer kunne være flere lejligheder med lave huslejeniveauer, som er

beboet af studerende. Det skal dog også bemærkes, at boligerne over hele landet i både det

foreslåede og de nuværende boligkriterier vil kunne være beboet af både ressourcestærke og

ressourcesvage beboere, og at der således er tale om et kriterium, der har karakter af et kri-

terium for strukturelle forhold. Boligkriterierne skal afspejle kommuners vilkår som en del af et

samlet beregnet udgiftsbehov.

Samlet vurderes det, at de beskrevne kilder til usikkerhed vil skulle sammenholdes med den

ikke uvæsentlige usikkerhed, som ligger i de nuværende boligkriterier, og at de statistiske

analyser viser, at det nye kriterium har en styrket forklaringskraft.

Strukturelle kriterier

De strukturelle kriterier

”Rejsetidskriteriet”

”Nedgang i befolkningen”

indgår i udgiftsbe-

hovsopgørelsen ud fra en mere generel betragtning om forskelle i udgiftspresset som følge af

strukturelle udfordringer. Det første indgår i det demografiske udgiftsbehov og det andet i det

socioøkonomiske udgiftsbehov.

”Rejsetidskriteriet”

opgøres hvert 3. år af en bestemt forsker fra KU og de nuværende bereg-

ningsmoduler kræver en omlægning mht. det anvendte elektroniske vejnet og investering i

nyt software hos ekstern leverandør. Der vurderes således at være behov for at skifte stati-

stikleverandør. Kriteriet overvejes på den baggrund ændret til en beregning af rejseafstande

(i lige linje) fra Danmarks Statistik. Det giver en enklere opgørelse og kriteriet vil kunne opda-

teres årligt. Ændringen vurderes kun at have små fordelingsmæssige konsekvenser, og min-

dre end ved omlægningen til nyt vejnet, hvis den nuværende metode skal fastholdes.

Kriteriet

”Nedgang i befolkningen”

kan opfattes som relativt ustabilt, da små ændringer i krite-

riet kan give relativt store bevægelser i tilskud og udligning – ikke mindst, da det øgede ud-

ligningsniveau fra 2016 har øget den samlede vægt på kriteriet i systemet. Store bevægelser

i tilskud og udligning kan være en udfordring for den kommunale budgetlægning. Særligt når

138

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

kriteriet ikke direkte kan knyttes til udviklingen i nogen konkrete udgiftsområder med tilsva-

rende bevægelser, hvilket højst sandsynligt også er medvirkende til, at der med netop dette

kriterium er mindre forståelse for, at ændringer i den enkelte kommunes tilskuds- og udlig-

ningsbeløb kan afhænge af udviklingen i andre kommuner. Det overvejes derfor at flytte krite-

riet til det demografiske udgiftsbehov for samtidig at ”fastlåse” kriteriets ”enhedsbeløb”. Det

sikrer, at den enkelte kommunes tilskuds- og udligningsbeløb gøres uafhængigt af befolk-

ningsudviklingen i de øvrige kommuner, og således på den vis giver det mere stabilitet.

Ved en fastlåsning af enhedsbeløbet skal det tages i betragtning, at det er forholdsvist højt

ved udmeldingen for 2018, og det i sig selv kan bidrage til ustabilitet. Der bør derfor sigtes på

at få dette nedjusteret, så kriteriet altså samlet set får en lavere vægt i systemet end i dag.

Demografiske fordelingsnøgler

Der er også set på mulige forbedringer af det statistiske grundlag for opgørelsen af de demo-

grafiske fordelingsnøgler for udgifter til ”fleksjob”, ”ressourceforløb og jobafklaringsforløb”

samt ”ledighedsydelse” således at det ændres fra de aldersfordelte førtidspensionsudgifter til

aldersfordelingen for modtagere af hhv. fleksjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt

ledighedsydelse.

På ældreområdet betyder en ændring i kontoplanen fra budget 2018, at der skal findes en

erstatning for den ældre undersøgelse, som har ligget til grund for beregningen af fordelings-

nøglerne. Der lægges op til at overgå til at anvende en statistik for aldersfordelingen for leve-

rede timers hjemmehjælp til fordelingen mellem de forskellige aldersintervaller for +65 årige,

samt undersøge mulighederne for en ny fordelingsnøgle, der vedrører udgifter til handicap-

pede.

Øvrige ændringer i demografiske fordelingsnøgler fremgår af

Analyse af kriterier og kommu-

nale udgiftsbehov.

6.2.2

Overvejelser om potentielle nye kriterier

Der er på baggrund af VIVE’s analyse af

Risikofaktorer for langvarig offentlig forsørgelse”, jf.

afsnit 6.1.3,

samt udvalgets analyser af kommunernes udgiftsbehov og øvrige centrale iagt-

tagelser, overvejet nye kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen.

VIVE’s analyse af

Risikofaktorer for langvarig offentlig forsørgelse

peger på, at brug af sund-

hedsydelser har relativt stor betydning for risikoen for offentlig forsørgelse. Samtidig ses også

at erhvervserfaring kan have betydning for sandsynligheden for langvarig offentlig forsørgel-

se. På den baggrund overvejes nye socioøkonomiske kriterier vedr.

”Brug af sundhedsydel-

ser”

”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”.

Udvalgets

Analyse af kommunernes udgiftsbehov og overførselsområdet

peger på, at struk-

turelle forhold også har betydning på beskæftigelsesområdet, og endelig viser VIVE’s

Analy-

se af Risikofaktorer for langvarig forsørgelse,

at der er uforklarede forskelle i risikoen for

langvarig forsørgelse mellem landsdele. Det giver anledning til at overveje nye strukturelle

kriterier vedr.

”Afstand til arbejdsplads”

”A-kasse medlemmer”.

139

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Som led i en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til det generelle system, overvejes end-

videre et kriterium vedr.

”Regional ledighed for forsikrede ledige”,

som skal afspejle forskelle

på de regionale arbejdsmarkeder. Ledighedsudviklingen i enkelte dele af landet følger selv-

følgelig ledighedsudviklingen i hele landet, men der kan være forskel på de regionale ledig-

hedsniveauer afhængig af typen af lav- eller højkonjunktur og strukturelle forhold på de lokale

arbejdsmarkeder.

I forbindelse med omlægning af beskæftigelsestilskuddet til det generelle system overvejes

også et kriterium vedr.

”Sammensætning af offentlig forsørgelse”,

der afspejler andelen af le-

dige i forhold til alle uden for beskæftigelse i kommunen. En høj andel indikerer høje udgifter

til dagpenge pr. indbygger.

Endelig overvejes et særligt sammensat

”strukturelt” kriterium,

som sigter på at afspejle et

særligt (strukturelt) vanskeligt udgangspunkt for beskæftigelse i nogle yderkommuner og

dermed også at kunne imødegå tab i disse kommuner ved en omlægning af beskæftigelses-

tilskuddet. Det vil samtidig kunne imødegå effekten af en ”dæmpet” vægt på kriteriet for be-

folkningstilbagegang, som har betydning for de fleste yderkommuner, men som har vist sig at

være et relativt ustabilt kriterium.

Da kriteriet har til formål at imødegå tab primært for visse kommuner, tages udgangspunkt i

kommuner, der er kendetegnet ved mindre store byer og mere spredt bebyggelse. Disse

kommuner skal opfylde mindst én af tre følgende betingelser om andelen af personer i den

erhvervsaktive alder, sæsonudsving i ledigheden og andelen af ældre førtidspensionister,

jf.

Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov.

Nærmere beskrivelse af opgørelsesmetode og datagrundlag for potentielt nye kriterier frem-

går af

Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov.

Det bemærkes dog, at kriteriet indgår

i udgiftsbehovsopgørelsen som et gennemsnit over de seneste tre år for at sikre en vis stabi-

litet.

6.2.3

Udgiftsbehovsanalyser

Den overordnede hensigt med kriterierne beskrevet i

afsnit 6.2.1

6.2.2

er, at de skal af-

spejle forhold, der kan indebære et udgiftspres for kommunerne, og som kommunerne ikke

direkte kan påvirke. Derfor udføres statistiske analyser af kriteriernes sammenhæng med va-

riationer i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet. Der tages udgangspunkt i ud-

giftsniveauet på beskæftigelsesområdet i 2016 samt skønnede merudgifter som følger af re-

fusionsomlægningen i 2019,

jf. Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov.

Formålet er at afdække variable, som vil kunne anvendes som objektive kriterier for socio-

økonomiske eller strukturelle forhold samt finde kriterier, som kan afbøde utilsigtede virknin-

ger af refusionsomlægningen.

Beskæftigelsesområdet inddeles i tre deludgiftsområder: Kontanthjælp, førtidspension og

dagpenge. Opdelingen i udgiftsområder vurderes at kunne give mere varieret information om

socioøkonomiske forhold med betydning for variationen i de kommunale udgifter end én ana-

140

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes

udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

lyse af de samlede udgifter på beskæftigelsesområdet. Analysen af dagpengeområdet er ho-

vedsagligt relevant i forbindelse med en omlægning af beskæftigelsestilskuddet.

Analyse af variationer i udgifter til førtidspension

Refusionsomlægningen indfases gradvist på førtidspensionsområdet, idet udgifter til perso-

ner tilkendt førtidspension før 1.juli 2014 ikke er omfattet af refusionsomlægningen. Med

henblik på eventuelt at indføre et kriterium særligt for at imødegå indfasningen af refusions-

omlægningen på udgifter til førtidspension, er der således undersøgt, om der kunne findes

kriterier, som kun har sammenhæng med variationer i udgifter til nye førtidspensionister. Ana-

lysen fandt ikke kriterier, der vil være egnet til dette.

I analyserne af variationer i kommunernes udgifter til førtidspension ses en sammenhæng

mellem udgifter og følgende kriterier:

”20-59 årige uden beskæftigelse”, ”25-49 årige uden

erhvervsuddannelse”, ”20-59 årige lønmodtagere med færdigheder på grundniveau”, ”Af-

stand til arbejdsplads”

samt

”Billig privat udlejede boliger samt familier i visse boliger i yder-

områder og beboede sommerhuse”.

Der har i tidligere analyser i regi af Finansieringsudval-

get ikke været vist sammenhæng mellem boligkriterier og variationer i kommunernes udgifter

til førtidspension.

Samtidig ses også en sammenhæng mellem udgifter og kriteriet

”Handicappede”,

men krite-

riet har også i sagens natur en tæt relation til modtagere af førtidspension og er tidligere pri-

mært tillagt vægt i tilknytning til handicapområdet.

Kriterierne kan forklare ca. 74-82 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til førtidspensi-

on (udgifter til førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 og merudgifterne i 2019).

Det bemærkes, at kriteriet ”25-49

årige uden erhvervsuddannelse”

kun kan indgå signifikant

i analysen med de versioner af kriteriet, hvor enten indvandrernes medbragte uddannelse er

opdateret eller hvor indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, er udeladt.

Forskellige versioner af kriteriet ”20-59

årige uden beskæftigelse”

kan indgå i analyserne

uden de store forskelle i forklaringsgraden.

Analyse af variationer i udgifter til kontanthjælp

Analyser viser, at kriterierne ”20-59

årige uden beskæftigelse”,

”20-59 årige

lønmodtagere

med færdigheder på grundniveau”

og ”Personer

med lav indkomst”

kan forklare ca. 80 pct. af

variationerne i kommunernes udgifter til kontanthjælp.

Forskellige versioner af kriterierne ”20-59

årige uden beskæftigelse”

og ”Personer

med lav

indkomst”

kan indgå i analyserne uden de store forskelle i forklaringsgraden.

En anden analyse viser, at kriteriet

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse

”

sammen med

kriterierne ”20-59

årige uden beskæftigelse”

og ”Personer

med lav indkomst”

i næsten lige så

høj grad kan forklare variationerne i kommunernes udgifter til kontanthjælp.

På et 5 pct. signifikansniveau.

I analysen er kriteriet opgjort uden indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet.

141

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

I tidligere analyser har kriteriet

”Familier i bestemte boligtyper”

vist en sammenhæng med va-

riationer i udgifterne til kontanthjælp, og kriteriet har indgået i analysen med den højeste for-

klaringsgrad. Dette kan ikke genfindes i denne model. Men der kan opstilles en analyse, hvor

”Personer med lav indkomst”

erstattes af et boligkriterium – enten

”Familier i bestemte bolig-

typer”

eller

”Almene familieboliger”,

hvilket forklarer ca. 70 pct. af variationerne i kommuner-

nes udgifter til kontanthjælp.

Variationer i merudgifter på kontanthjælpsområdet kan i en vis grad forklares af forskelle i

”20-59

årige lønmodtagere med færdigheder på grundniveau”

og ”20-59

årige uden beskæf-

tigelse”,

men der kan også opstille en alternativ analyse med stort set samme forklarings-

grad, hvor kriterierne ”25-49

årige uden erhvervsuddannelse

”

og ”Billig

privat udlejede boli-

ger samt familier i visse boliger i yderområder og beboede sommerhuse”

indgår.

Analyse af variationer i udgifter til dagpenge

Variationer i kommunernes udgifter til dagpenge kan i høj grad forklares af kriterierne

”Regio-

nal ledighed for forsikrede ledige”, ”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”, ”25-49 åri-

ge uden erhvervsuddannelse”

, ”Sammensætning af personer på offentlig forsørgelse” og

”Sæsonledighed”.

Forklaringsgraden er på ca. 82 pct.

Det bemærkes, at der også kan opstilles en analyse, hvor kriterierne

”20-59 årige uden be-

skæftigelse” og ”Indvandrere og efterkommere”

indgår i stedet for kriterierne

”45-64 årige

med begrænset erhvervserfaring”

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”,

hvor kriterierne

samlet set i stort set lige så høj grad kan forklare variationerne i kommunernes udgifter til

dagpenge.

Det bemærkes, at variablen ”Sæsonledighed” ikke er tænkt som et selvstændigt kriterium,

men som en del af et strukturelt kriterium, hvis beskæftigelsestilskuddet skal indarbejdes i det

generelle system.

Variationer i merudgifterne kan forklares af nogle af de samme forklarende variable, men

med en væsentlig lavere forklaringsgrad (ca. 32 pct.).

Samlet set understøtter analyserne af variationer i udgifter til dagpenge, at det i forbindelse

med omlægning af Beskæftigelsestilskuddet til kompensation via det generelle tilskud- og ud-

ligningssystem, kan overvejes at inddrage følgende nye kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen:

”Regional ledighed for forsikrede ledige”, ”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”

”Kriterium vedr. sammensætning af offentlige forsørgelse”.

Potentielle nye kriterier vil kunne

indgå med relativ lav vægt, da dagpengeudgifter udgør en relativt lille del af de samlede

kommunale nettodriftsudgifter.

6.2.4

Opsamling vedr. kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen

Ovenstående analyser understøtter en række af de nuværende kriterier i udgiftsbehovsopgø-

relsen:

”20-59 årige uden beskæftigelse”, ”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”, ”Personer

med lav indkomst”

samt

”Lønmodtagere på grundniveau”.

I analysen er kriteriet opgjort uden indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet.

142

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov

og udligningssystemets kriterier

Der er overvejet nye versioner af kriterierne ”20-59

årige uden beskæftigelse”

og ”Personer

med lav indkomst”

med henblik på at øge aktualiteten i kriterierne. Kriterierne opgjort i de for-

skellige versioner kan indgå i analyserne til forklaring af variationer i udgifter til hhv. kontant-

hjælp og førtidspension. Selvom de forskellige versioner af kriterierne har en sammenhæng

med variationerne i udgifter, kan nye versioner af kriterierne dog medføre relativt store byrde-

fordelingsmæssige forskydninger. I dette tilfælde, hvor udvalget har fået til opgave at imøde-

gå byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen, har nye ver-

sioner af disse kriterier ikke bidraget til en løsning, hvorfor kriterierne i den nuværende opgø-

relse er fastholdt i udligningsmodellerne i

kapitel 9.

Der er også overvejet nye versioner af kriteriet ”25-49

årige uden erhvervsuddannelse”,

der er udviklet en skævhed i datagrundlaget, hvilket også har vist, at kriteriet opgjort på et ik-

ke-opdaterede datagrundlag har en svækket sammenhæng med udgifterne (primært udgif-

terne til førtidspension). Såfremt der var sikkerhed for en årlig opdatering af datagrundlaget

med indvandrernes medbragte uddannelse, kunne overvejes at fortsætte med kriteriet i den

nuværende opgørelse. Det bør dog bemærkes, at undersøgelse af indvandrernes med brag-

te uddannelse er behæftet med en vis usikkerhed, da den er baseret på en spørgeskemaun-

dersøgelse med svarprocent på ca. 37 pct. Det vurderes derfor mere hensigtsmæssigt at op-

gøre kriteriet således, at det er uafhængigt af statistik om indvandrernes medbragte uddan-

nelse. Der arbejdes derfor videre med en version af kriteriet, hvor indvandrere, som var over

20 år på indvandringstidspunktet, er udeladt.

Endelig vurderes det også hensigtsmæssigt at indføre nye boligkriterier: ”Almene

familieboli-

ger”

og ”Billig

privat udlejede boliger samt familier i visse boliger i yderområder og beboede

sommerhuse”.

Kriterierne viser en styrket sammenhæng med udgifterne, og samtidig vil det

være en forenkling af boligopgørelserne og løse nogle af de udfordringer, der er i forbindelse

med boligdatagrundlaget. De nye opgørelser af boligkriterierne vurderes at mindske påvirke-

ligheden af datagrundlaget for kriterierne.

Det bemærkes dog, at kriteriet ”Billig

privat udlejede boliger samt familier i visse boliger i

yderområder og beboede sommerhuse”

vil rumme den usikkerhed, at det ikke er alle ejen-

domme, hvor der er registreringer. ”Tillægget” i opgørelsen vil i et vist omfang rette op herpå

for yderområderne. Endelig kan kriteriet afspejle geografiske forskelle i huslejeniveauerne,

hvor huslejerne generelt vil være højest i de største byer. Omvendt vil der i de største byer

kunne være flere lejligheder med lave huslejeniveauer, som er beboet af studerende. Det

skal dog også bemærkes, at boligerne over hele landet i både det foreslåede og de nuvæ-

rende boligkriterier vil kunne være beboet af både ressourcestærke og ressourcesvage be-

boere, og at der således er tale om et kriterium, der har karakter af et kriterium for strukturelle

forhold. Boligkriterierne skal afspejle kommuners vilkår som en del af et samlet beregnet ud-

giftsbehov. Endelig skal de beskrevne kilder til usikkerhed sammenholdes med den ikke

uvæsentlige usikkerhed, som ligger i de nuværende boligkriterier.

Det vurderes hensigtsmæssigt at justere de strukturelle kriterier – ”Rejsetidskriteriet” og

”Nedgang i befolkningen”. ”Rejsetidskriteriet” ændres til en beregning af rejseafstande fra

Danmarks Statistik, og gøres dermed mere aktuelt, da det vil kunne opdateres årligt.

143

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Kriteriet

”Nedgang i befolkningen”

kan opfattes som relativt ustabilt, da små ændringer i krite-

riet kan give relativt store bevægelser i tilskud og udligning. På den baggrund har det været

overvejet at lade kriteriet udgå af udgiftsbehovsopgørelsen. Det har imidlertid store byrdefor-

delingsmæssige virkninger for nogle yderkommuner, og samtidig tyder analyserne på, at der

er behov for strukturelle kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen til at balancere det forhold, at

nogle socioøkonomiske kriterier kan tendere til at ”overvurdere” bykommuners udgiftspres på

overførselsområdet.

Da befolkningstilbagegangskriteriet er svært at udelade af udgiftsbehovsopgørelsen uden

markante byrdefordelingsmæssige forskydninger for visse kommuner søges det dog gjort

mere stabilt ved at fastlåse kriteriets ”enhedsbeløb”. Samtidig flyttes kriteriet til det aldersbe-

stemte udgiftsbehov. Fastlåst ”enhedsbeløb” sikrer kun i et vist omfang mere stabilitet, idet

det alene betyder, at kriterieværdien for den enkelte kommune er uafhængig af befolknings-

udviklingen i de øvrige kommuner. Der lægges derfor også op til i de foreslåede udlignings-

modeller i

kapitel 9,

at kriteriet skal indgå med samlet lavere vægt i systemet end i dag.

På baggrund af analyserne af variationer i kommunernes udgifter arbejdes videre med nogle

nye kriterier i udligningsmodellerne i

kapitel 9.

Det drejer sig om ”Afstand

til arbejdsplads”,

”Regional

ledighed for forsikrede ledige”

og ”45-64

årige med begrænset erhvervserfaring”.

Kriterierne har en sammenhæng med variationer i udgifter til hhv. førtidspension og dagpen-

ge.

Et fjerde potentielt nyt kriterium - ”Sammensætning

af offentlig forsørgelse”

- indgik i analyse

af variationer i kommunernes udgifter til dagpenge, hvor forklaringsgraden var højest. Kriteri-

et giver incitament til at øge arbejdsudbuddet, men svækker også det økonomiske incitament

til at få ledige i beskæftigelse. Samtidig bidrager kriteriet ikke til at imødegå den udfordring,

som udvalget skal løse, og derfor indgår kriteriet ikke i de foreslåede udligningsmodeller i

ka-

pitel 9.

Analyserne af variationer i kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet understøtter ik-

ke de øvrige mulige kriterier (”Antal

a-kasse medlemmer”

og ”Sundhedsydelser”), og derfor

indgår disse kriterier ikke i de foreslåede udligningsmodeller i

kapitel 9.

Set i lyset af VIVE’s analyse, som bl.a. har påvist, at der er uforklarede regionale forskelle på

beskæftigelsesområdet, og med henblik på at imødegå tab for yderkommuner, som vil tabe

på en omlægning af beskæftigelsestilskuddet, indføres et

”strukturelt” kriterium”

i én af udlig-

ningsmodellerne i

kapitel 9.

144

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov

og udligningssystemets kriterier

Appendiks 6.1 (Baggrund om Rockwool Fondens

undersøgelse af indvandreres medbragte

uddannelse)

I juni 2016 besluttede Rockwool Fondens bestyrelse at finansiere et projekt, hvor Rockwool

Fondens Forskningsenhed i samarbejde med Danmarks Statistik skulle forestå en indsamling

af data for indvandreres medbragte uddannelse. Formålet med dataindsamlingen var at sikre

et samlet overblik over indvandrernes formelle uddannelse, både hvad angår uddannelse

opnået i Danmark og medbragt uddannelse fra udlandet.

Danmarks Statistik har ikke haft oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse siden

2004. Den nye undersøgelse omfattede derfor personer indvandret siden 2004.

Undersøgelsen har ført til, at Danmarks Statistik i efteråret 2017 har revideret sin uddannel-

sesstatistik på baggrund af data fra Rockwool Fondens undersøgelse.

Det må vurderes, at der er store usikkerheder forbundet med undersøgelsen, som har bygget

på en spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten var 37 pct. For de øvrige 63 pct. er uddan-

nelsesniveauet beregnet (imputeret) på baggrund af de 37 pct., som havde besvaret spørge-

skemaet.

Oplysningerne stammer ikke fra officielle kilder, men er selvrapporterede henholdsvis impute-

rede.

Der er meget, som tyder på, at det oplyste niveau af medbragt uddannelse i mange tilfælde

ikke afspejler det reelle niveau. Når der ses på beskæftigelsesfrekvensen, lønniveauet og

jobfunktionerne tyder undersøgelsen på, at specielt ikke-vestlige indvandrere i vidt omfang

ikke har job, der svarer til det oplyste uddannelsesniveau:

•

Mange ikke-vestlige mænd med en lang videregående uddannelse taget i udlandet

arbejder i job, der ikke kræver erhvervskompetencegivende uddannelse.

Undersøgelsen tyder på, at medbragt uddannelse ikke har den samme værdi på

arbejdsmarkedet som en dansk uddannelse

Medbragt uddannelse bruges i langt mindre grad end uddannelse taget i Danmark.

Under halvdelen af de indvandrere, der har en medbragt uddannelse, og som er i

beskæftigelse, er ansat i et job, der typisk varetages af personer med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse.

•

Nedenfor er gengivet udvalgte citater fra Rockwool Fondens arbejdspapir om Indvandreres

uddannelse (2017) med egne fremhævninger.

145

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

Usikkerhed

Side 12:

”Af kapitlet her fremgår også, at uddannelsesopgørelsen for indvandrere med uddannel-

opnået uden for Danmark langt fra har den præcisionsgrad,

som præger de

danske uddannelsesregistre, hvor uddannelsesretninger kan bestemmes på et meget

detaljeret niveau.”

Side 13:

”Uddannelsesopgørelsen bygger dermed i en række tilfælde på oplysninger, som ikke er

tredjepartsindberetninger, men

derimod er selvrapporterede og i nogle tilfælde også im-

puterede.

Derfor skal den uddannelsesfordeling, som præsenteres i det følgende, heller

ikke betragtes som en fuldstændig eksakt opgørelse, men derimod som det bedste bud

på den aktuelle uddannelsesfordeling blandt indvandrere i Danmark.”

Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse

Side 28:

”Der kan være flere mulige forklaringer på, at indvandreres beskæftigelse ligger lavere

end danskeres. Det kan fx være manglende sprogkundskaber, manglende netværk, el-

ler, som der ses på nedenfor, at

medbragt uddannelse ikke har den samme værdi

på ar-

bejdsmarkedet som en dansk uddannelse.”

Side 30:

”For de vestlige indvandreres vedkommende er der imidlertid ikke den store forskel på,

om uddannelsen er opnået i Danmark eller den er medbragt. Til gengæld betyder det

meget for de ikke-vestlige indvandreres vedkommende. For et givet uddannelsesniveau

er beskæftigelsesfrekvensen noget højere, når uddannelsen er opnået i Danmark,

end

når uddannelsen er medbragt fra udlandet.”

Sammenhæng mellem løn og uddannelse

Side 32:

”Dvs. uddannelse har tilsyneladende en

lavere værdi for indvandrere

end for danskere –

og det gælder i særdeleshed for ikke-vestlige mænd. Opdeles timelønningerne for ind-

vandrere på, om den pågældende har en

dansk eller en udenlandsk uddannelse,

viser

det sig, at en hel del af forskellen mellem lønningerne for især ikke-vestlige indvandrere

og danskere kan henføres til, at

uddannelse fra Danmark er bedre belønnet.”

146

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets

kriterier

Sammenhæng mellem uddannelse og jobfunktion

Side 35:

”Det generelle billede er, at indvandrere i højere grad end danskere arbejder i jobfunktio-

ner, der typisk

varetages af personer med et lavere uddannelsesmæssigt niveau.

….

Det ses, at der er meget

stor forskel på uddannelse opnået i udlandet og uddannelse

opnået i Danmark.

Der er således kun små forskelle mellem danskere og indvandrere,

når der for indvandrernes vedkommende udelukkende ses på uddannelse opnået i

Danmark – mens

uddannelse opnået i udlandet i meget mindre grad

giver et arbejde, der

typisk anvender dette uddannelsesmæssige niveau. Der kan være mange årsager til, at

medbragt uddannelse ikke udnyttes på niveau i nær samme grad som uddannelse op-

nået i Danmark. En mulighed er, at det formelle niveau af medbragt uddannelse ikke gi-

ver de

nødvendige kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked.

En anden mulig-

hed er, at

det oplyste niveau af medbragt uddannelse ikke afspejler det reelle niveau.

Der kan fx være ingeniøruddannelser fra nogle lande, der niveaumæssigt kun svarer til

en teknikeruddannelse i Danmark.”

Side 37:

”Det ses fx, at 29 pct. af de ikke-vestlige mænd, der har en medbragt lang videregående

uddannelse, arbejder i job, der typisk varetages uden erhvervskompetencegivende ud-

dannelse. Hvis den lange videregående uddannelse er opnået i Danmark, er der ’kun’ ta-

le om 10 pct. Det ses også, at 44 pct. af de ikke-vestlige mænd, der har en medbragt

uddannelse, arbejder i ufaglærte job. For de ikke-vestlige kvinders vedkommende er det

62 pct. Dvs.

under halvdelen af de indvandrere, der har en medbragt uddannelse,

som er i beskæftigelse – og for hvem vi har oplysninger om deres jobtype – er ansat i et

job, der typisk varetages af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.”

Sammenfatning

Side 39:

”For de ikke-vestlige indvandrere er det især uddannelse i Danmark, der er forbundet

med relativt høje beskæftigelsesfrekvenser, hvorimod det i

langt mindre grad gælder for

uddannelse medbragt fra udlandet.”

Side 40:

”Indvandreres uddannelse opnået i Danmark er dog i langt højere grad forbundet med en

højere løn, end hvis uddannelsen stammer fra udlandet.

….

Der gælder fx, at for ikke-vestlige mænd, med en lang videregående uddannelse, der er

taget i udlandet, er der 29 pct., der arbejder i job, der typisk ikke kræver en erhvervs-

147

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 6

Kommunernes udgiftsbehov og udligningssystemets kriterier

kompetencegivende uddannelse. Sammenfattende viser kapitlet, at indvandreres ud-

dannelsesniveau er afgørende for, hvor godt de klarer sig på arbejdsmarkedet. Uddan-

nelse der er

medbragt fra udlandet er dog i langt mindre grad

end uddannelse opnået i

Danmark relateret til en bedre performance på arbejdsmarkedet.”

148

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Nyt kapitel

Udligning vedrørende

indvandrere, flygtninge

og efterkommere

Det indgår i Finansieringsudvalgets kommissorium, at udvalget i sine forslag til

ændringer af udligningssystemet samtidig skal inddrage udvalgets tidligere an-

befalinger i betænkning nr. 1533 fra marts 2012 samt rapporten om udlignings-

ordningen vedr. indvandrere og efterkommere fra marts 2014. Udvalget skal

således undersøge

”en tilpasning af beløbene i udlændingeudligningsordnin-

gen eller en inkorporering af ordningen i det generelle tilskuds- og udlignings-

system.”

Finansieringsudvalget har således tidligere vurderet, at det samlede beløb,

som omfordeles i udlændingeudligningen, er omkring 50 pct. højere, end hvad

der vurderes fagligt underbygget.

I forbindelse med Finansieringsudvalgets arbejde med ændringer i udligningen

fra 2019 skal altså inddrages en nedjustering af det beløb, som omfordeles via

udlændingeudligningen. I den forbindelse vurderes det relevant at inddrage

følgende forhold:

•

Ordningens volumen er stadigt voksende som følge af den løbende til-

gang af udlændinge og efterkommere, og andelen af efterkommere

har

også været stigende. Det samlede tilskud i ordningen er vokset fra 3,1

mia. kr. i 2008 til 4,8 mia.kr. i 2018, hvilket finansieres af bidrag fra alle

kommuner.

Eftersynet af den samlede kommunale økonomi på integrationsområ-

det, som bl.a. så på fordelingen af nye flygtninge på kommuner i for-

hold til fordelingen af den gruppe, der udløser tilskud i udlændingeud-

ligningen.

Konklusionerne i KORA-undersøgelse i 2013 om, at der er en tendens

til en forskydning af udgifter fra børn i skolealderen til de mindre børn.

•

151

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning

vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

På den baggrund vurderer udvalget det hensigtsmæssigt at målrette tilskudde-

ne, således at de i højere grad rettes mod den gruppe af flygtninge og indvan-

drere, som også i højere grad må forventes at indebære udgifter inden for de

områder, som ordningen dækker. En tilpasning af målgruppen og en ændring

af tilskudsbeløbene pr. 0-5 årig og 6-16 årig på baggrund af resultaterne i KO-

RA’s

undersøgelse uden ændret afgrænsning af udlændingegruppen vil samlet

give anledning til en reduktion i volumen i ordningen på ca. 50 pct. Finansie-

ringsudvalgets egen undersøgelse peger i samme retning.

7.1

Beskrivelse af ordningen

Den separate udlændingeudligningsordning fordeler et tilskud til kommunerne efter antal

flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Ordningen sigter mod at kompensere for kommunernes merudgifter til særlige indsatser for

indvandrere og efterkommere på en række områder som sociale og sundhedsmæssige udgif-

ter vedr. børn, folkeskoleundervisning, udgifter til ekstra administrativt personale mv. Den

særlige udlændingeudligningsordning blev indført med virkning fra 1989. Ordningen sigter

derimod ikke mod at kompensere kommunerne for merudgifter på fx overførselsområdet,

som forudsættes udlignet via det generelle udligningssystem. Over årene er der sket en ud-

vikling i afgrænsningen af de udgifter, som ordningen er forudsat til at omfatte.

Fra den særlige udligningsordning udbetales et årligt tilskud, som udgør et basisbeløb på

5.969 kr. (2018-niveau) pr. udlænding i målgruppen bosat i kommunen, og supplerende til-

skud på 5.838 kr. pr. 0-5 årig udlænding og 23.976 kr. pr. 6-16 årig udlænding. Det samlede

tilskud finansieres af kommunerne efter den enkelte kommunes andel af det samlede folketal.

Ordningen er i perioden fra 2008 vokset fra 3,1 mia. kr. til en samlet volumen på 4,8 mia. kr. i

2018.

En række kommuner i hovedstadsområdet samt enkelte større bykommuner uden for hoved-

stadsområdet er nettomodtagere fra ordningen, mens øvrige kommuner er nettobidragsydere

til ordningen. 22 kommuner modtog i 2008 et samlet nettotilskud på 825 mio. kr. I 2018 mod-

tager 23 kommuner et samlet nettotilskud på 950 mio. kr., hvoraf nettotilskuddet for flere

kommuner i hovedstadsområdet er vokset betydeligt i perioden.

Da udgifterne i ordningen ikke konteres særskilt i den kommunale kontoplan, er ordningen

oprindeligt baseret på en undersøgelse af de pågældende udgifter i kommunerne. Beløb så-

vel som afgrænsning af udlændingegruppen er justeret over årene.

Afgrænsningen af udlændinge blev fra 2007 ændret fra en afgrænsning efter statsborgerskab

til en afgrænsning efter herkomst og oprindelsesland for i højere grad at harmonere med den

øvrige officielle statistik på området. Dermed blev efterkommere og indvandrere med dansk

152

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

statsborgerskab medtaget (hvor disse dog også blev medtaget i den tidligere ordning, hvis de

havde en opholdstid på mindre end 10�½ år).

I den forbindelse blev tilskudsbeløbene også justeret ned til det oprindelige niveau før en tid-

ligere forhøjelse med 10 pct. begrundet i, at ordningen ikke medtog alle udlændingegrupper.

Udviklingen i ordningen skal ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af indvandrere og

efterkommere, og volumen i ordningen må også fremadrettet forventes øget som følge af den

forventede udvikling i antallet af efterkommere.

Siden 1985 er det samlede antal af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ste-

get fra ca. 65.000 til ca. 477.000 i 2017 svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på knap 6,5

pct.,

jf. figur 7.1.

Figur 7.1

Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 1985-2017

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

Indvandrere

Efterkommere

Kilde: Danmarks Statistik.

Inden for denne befolkningsgruppe er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande steget fra

ca. 52.000 i 1985 til ca. 333.000 i 2017, mens antallet af efterkommere er steget fra ca.

13.000 til ca. 144.000 i perioden. Det vil sige at antallet af efterkommere over perioden er

øget til knap 11 gange så mange i 2017 som i 1985. I samme periode er antallet af ikke-

vestlige indvandrere 6-doblet. Andelen af efterkommere ud af den samlede gruppe af ind-

vandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er således stigende og udgør nu knap 1/3

af det samlede antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i

1985 var på ca. 20 pct.

Fremadrettet skønnes antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ifølge

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning at stige til ca. 560.000 i 2020 og ca. 617.000 i

2025, hvor andelen af efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere og efterkom-

mere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige til ca. 40 pct.

153

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning

vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

7.2

Tidligere undersøgelser og anbefalinger af

tilpasningsbehov

Finansieringsudvalgets tidligere anbefalinger om en nedjustering af udlændingeudligningen

har baggrund i to tidligere undersøgelser af kommunernes udgifter på området, som er gen-

nemført i henholdsvis 2010 og 2013 og offentliggjort i henholdsvis Finansieringsudvalgets be-

tænkning nr. 1533 fra marts 2012 samt udvalgets rapport om udligningsordningen vedr. ind-

vandrere og efterkommere fra marts 2014.

Der er efterfølgende i 2016 efter fastlæggelsen af Finansieringsudvalgets kommissorium

gennemført et eftersyn af den samlede kommunale økonomi på integrationsområdet med

baggrund i udviklingen i flygtningestrømmen på dette tidspunkt. Det kan således være rele-

vant også at inddrage konklusioner fra dette eftersyn.

7.2.1

Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010

Finansieringsudvalget gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt et antal

kommuner med henblik på at få et opdateret billede af udgifterne i kommunerne til de særlige

indsatser for indvandrere og efterkommere. Denne pegede på en betydeligt lavere volumen i

de udgifter, som ordningen er rettet imod. Undersøgelsen indgik i betænkning nr. 1533 fra

2012, hvor udvalget dog vurderede, at undersøgelsen udgjorde et for usikkert grundlag for en

revision af tilskudsbeløbene.

7.2.2

KORA’s undersøgelse i 2013

KORA’s undersøgelse i 2013 havde til formål at tilvejebringe et konsolideret grundlag for en

vurdering af tilskudsbeløbene i udligningsordningen vedrørende udlændige. Undersøgelsen

af kommunernes udgifter til særforanstaltninger for udlændinge var baseret på en spørge-

skemaundersøgelse suppleret med en registerundersøgelse. De omfattede udgifter i under-

søgelsen er gengivet i

boks 7.1.

Boks 7.1

Afgrænsningen af udgifter i KORA’s undersøgelse fra 2013

KORA’s undersøgelse omfattede udgifter til særforanstaltninger for indvandrere og efterkommere opdelt på

en række områder:

•

Særforanstaltninger i dagtilbud og folkeskole

Danskundervisning og modersmålsundervisning

Tværgående foranstaltninger

Sundhed og forebyggelse

Biblioteker samt kultur og fritid

Beskæftigelsesområdet

Andre områder

Undersøgelsen blev suppleret med registeroplysninger om udgifter til sprogstimulering for tosprogede børn.

154

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

KORA’s undersøgelse er behandlet i udvalgets rapport fra 2014. Rapportens beskrivelse af

undersøgelsens resultater og usikkerheden heri er gengivet i

boks 7.2.

Boks 7.2

Resultaterne i KORA’s undersøgelse fra 2013

Af rapporten fra 2014 fremgår om resultatet af undersøgelsen og usikkerheden heri:

”Med udgangspunkt i disse overvejelser og resultaterne fra KORA’s undersøgelse kan der opstilles følgen-

de mulige tilskudsbeløb i den særlige udlændingeudligning. I opgørelsen er ikke medtaget udgifter til intro-

duktionsprogram og introduktionsydelse……

……Det vurderes imidlertid også relevant at inddrage for det første et hensyn til usikkerheden i opgørelsen.

Det er således formodningen, at der kan være en tendens til, at størrelsen af udgifterne kan være under-

rapporterede i KORA’s undersøgelse, idet der vurderes at være en større sandsynlighed for, at en udgift er

overset, end at en irrelevant udgiftspost er talt med. Det er ikke muligt at give et skøn over usikkerhedens

størrelse. For det andet er der i KORA’s undersøgelse ikke medtaget ekstraudgifter til administration. Hertil

er udgifterne meget varierende vedrørende udlændinge, hvilket bl.a. kan hænge sammen med forskelle i

udgifter til udlændinge fra forskellige landegrupper og med forskelligt opholdsgrundlag. I nedenstående ta-

bel er der på denne baggrund vist de mulige tilskudsbeløb, hvis ovenstående beløb eksempelvis forhøjes

med 20 pct. og afrundes til runde beløb. Det bemærkes i den forbindelse, at den samlede volumen i ordnin-

gen stiger fra 1,4 mia. kr. til 1,8 mia. kr. Finansieringsudvalgets egen undersøgelse gav til sammenligning et

volumen på 2,3 mia. kr.”

Teknisk sammenligning af korrigerede resultater fra KORA’s undersøgelse, ekskl. udgifter efter inte-

grationsloven, med nuværende tilskudsbeløb

Korrigerede beløb

Kr. (2014 niveau)

Udgift pr. 0-5 årig indvandrer og efterkommer

Udgift pr. 6-16 årig indvandrer og efterkommer

Udgift pr. indvandrer og efterkommer

Samlet volumen (mio. kr.)

9.000

16.000

1.300

1.836

5.435

22.325

5.557

3.812

Nuværende beløb

Undersøgelsen pegede på et behov for en større nedjustering end i undersøgelsen fra 2010.

Der blev således fundet en forskellig udvikling fordelt på aldersgrupper i retning af en for-

skydning af udgifter mod de yngste børn, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med en styrket

indsats i forhold til sprogstimulering af småbørn.

I begge undersøgelser var der en forholdsvis stor spredning i svarene i spørgeskemaunder-

søgelsen. Det afspejler således en usikkerhed i undersøgelsen. I Finansieringsudvalgets

rapport blev derfor vist en justering af beløbene i ordningen, hvor der blev lagt 20 pct. til den

rene gennemsnitlige udgift, som blev fundet i undersøgelsen i 2013, men det skal bemærkes,

at usikkerheden lige så godt kunne være større eller mindre, og at den også vil kunne gælde i

begge retninger.

155

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Ud fra en forudsætning om et tillæg på 20 pct. var det Finansieringsudvalgets vurdering, at

den samlede volumen i ordningen i 2014 var samlet ca. 2 mia. kr. for høj, svarende til om-

kring 50 pct. af ordningens volumen på daværende tidspunkt,

jf. afsnit 5.1 ”Udligningsordnin-

gen vedrørende indvandrere og efterkommere” af Finansieringsudvalget (2014).

I rapporten blev der samtidig peget på, at der uden en nedjustering og med et jævnt stigende

antal indvandrere og efterkommere ville blive tale om en stadigt større forskel mellem det to-

tale beløb fordelt i ordningen og det samlede udgiftsniveau, der vurderes fagligt underbygget.

Det bemærkes også i rapporten, at det således også vil indebære et stadigt stigende tilskud

til nogle kommuner og tilsvarende højere bidrag fra alle kommuner.

Finansieringsudvalget pegede i forlængelse heraf på muligheden for at justere i beløbene pr.

borger i målgrupperne i ordningen eller helt at omlægge ordningen, så den bliver en del af

det samlede tilskuds- og udligningssystem.

7.2.3

Eftersynet af kommunernes økonomi på flygtninge- og

integrationsområdet i 2016

I 2016 er der gennemført et eftersyn af den samlede kommunale økonomi på integrationsom-

rådet med baggrund i udviklingen i flygtningestrømmen på dette tidspunkt. Eftersynet illustre-

rede, at fordelingen af beløb i udlændingeudligningen og fordelingen af nye flygtninge efter

kvotesystemet ikke var sammenhængende. En væsentlig grund hertil er, at udlændingeudlig-

ningen er baseret på en fordeling, hvor der indgår både nye flygtninge/ indvandrere, flygtnin-

ge/ indvandrere med lang opholdstid samt efterkommere.

Denne konklusion skal, som det også fremgår af eftersynet, ses i sammenhæng med, at der

må formodes at være flere udgifter og opgaver forbundet med nyankomne flygtninge og ind-

vandrere.

7.3

Udvalgets overvejelser vedrørende

udlændingeudligningsordningen

En mulighed er, at nedjusteringen af udlændingeudligningen sker alene gennem tilpasning af

tilskudsbeløb, svarende til den viste tilpasning i

boks 7.2.

Med en regulering for pris- og løn-

udviklingen til ordningens 2018-niveau, vil det give en nedjustering af ordningen fra 4,8 mia.

kr. til 2,3 mia. kr. En sådan model vil dog uden andre tiltag betyde, at ordningen fortsat vil

vokse årligt.

Økonomieftersynet og den udvikling, der kan ses i antallet i den nuværende målgruppe også i

de kommende år kan begrunde, at en nedjustering af ordningens samlede volumen i stedet

primært sker gennem en tilpasning af målgruppen for ordningen. Hermed målrettes tilskud-

dene, så de i højere grad rettes mod den gruppe af flygtninge og indvandrere, som også i hø-

jere grad må forventes at indebære udgifter inden for de områder, som ordningen dækker.

Med henblik på at foretage en tilsvarende nedjustering kan opstilles en model for nedjuste-

ringen, hvor der ved beregningen af basisbeløbet ikke medtages efterkommere i fordelingen

156

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

af basisbeløbet. Desuden beskæres gruppen ved ikke at medtage flygtninge og indvandrere

med en opholdstid på mere end 10 år ved beregningen af basisbeløbet i ordningen.

Ved fordelingen af beløb knyttet til aldersgrupperne 0-5 årige og 6-16 årige bibeholdes disse

grupper.

En tilpasning i antallet i målgruppen, hvor efterkommere ikke medregnes ved beregningen af

basisbeløbet vil reducere ordningen med 0,9 mia. kr. i 2018-niveau. Medtages heller ikke

indvandrere med en opholdstid på mere end 10 år, er den samlede reduktion i ordningens

volumen på 2,0 mia. kr., svarende til 42 pct. af ordningens volumen i 2018.

Det kan som nævnt dertil overvejes at tilpasse beløbene knyttet til de forskellige aldersgrup-

per på baggrund af resultaterne i KORA’s undersøgelse, således at beløbet pr. 0-5 årig ud-

lænding forhøjes til 9.500 kr. og beløbet pr. 6-16 årig udlænding nedsættes til 16.900 kr.,

hvor begge beløb fx er forhøjet med 20 pct. i forhold til undersøgelsens resultater.

En ændring af tilskudsbeløbene pr. 0-5 årig og 6-16 årig uden ændret afgrænsning af udlæn-

dingegruppen giver netto en yderligere reduktion på 0,4 mia. kr. til en samlet reduktion i vo-

lumen til ca. 2,4 mia.kr., der svarer til en samlet reduktion i volumen på ca. 50 pct.

Hvis der som et alternativ til denne model i basisbeløbet fortsat blev medtaget de 0-17 årige

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, ville nedjusteringen blive lidt lavere.

Hermed ville den samlede volumen blive reduceret med 1,7 mia. kr. til 3,1 mia. kr.

Med alle disse tre modeller for nedjustering af ordningen vil der være tab af tilskud for nogle

kommuner, men også lavere bidrag til ordningen fra alle kommuner.

I den første model, hvor ordningen nedjusteres til 2,3 mia. kr. gennem alene en justering af

tilskudsbeløb vil følgende kommuner have de største tab: Ishøj Kommune (0,76 skattepoint),

Brøndby Kommune (0,56 skattepoint), Albertslund Kommune (0,48 skattepoint) og Høje-

Taastrup Kommune (0,39 skattepoint). Københavns og Aarhus Kommuners samlede absolut-

te tab bliver på henholdsvis ca. 200 mio. kr. og ca. 60 mio. kr. Gevinster ved lavere bidrag vil

udgøre op til 0,22 skattepoint.

I modellen, hvor ordningen reduceres til 2,4 mia. kr. ved tilpasning af målgruppen for basistil-

skud samt justeringer i tilskudsbeløb for aldersgrupperne har følgende kommuner de største

tab: Ishøj Kommune (0,92 skattepoint), Brøndby Kommune (0,68 skattepoint), Albertslund

Kommune (0,59 skattepoint) og Høje-Taastrup Kommune (0,45 skattepoint). Københavns og

Aarhus Kommuners samlede absolutte tab bliver på henholdsvis ca. 210 mio. kr. og ca. 80

mio. kr. Gevinster ved lavere bidrag vil udgøre op til 0,23 skattepoint.

I modellen, hvor tilpasningen af målgruppen for basistilskud alene sker for voksengruppen,

og ordningen således alene reduceres til 3,1 mia. kr., har følgende kommuner de største tab:

Ishøj Kommune (0,75 skattepoint), Brøndby Kommune (0,54 skattepoint), Albertslund Kom-

mune (0,47 skattepoint) og Høje-Taastrup Kommune (0,34 skattepoint). Københavns og Aar-

hus Kommuners samlede absolutte tab bliver på henholdsvis ca. 175 mio. kr. og ca. 60 mio.

kr. Gevinster ved lavere bidrag vil udgøre op til 0,17 skattepoint.

157

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Der henvises til beregningerne i

appendiks 7.1.

Det bemærkes, at der i løsningsmodellerne i kapitel 9 tages udgangspunkt i de to sidstnævn-

te modeller, som fokuserer målgruppen, således at der også opnås en effekt på udviklingen i

ordningens volumen over tid.

Det ligger i udvalgets kommissorium, at der som alternativ til en tilpasning i udlændingeord-

ningens volumen kan foretages en inkorporering i det generelle system. En inkorporering må

i givet fald forventes at skulle ske sammenligneligt med fordelingen i den separate ordning

tilpasset svarende til ovenstående.

Det skal endelig bemærkes, at den separate udlændingeudligningsordning sigter mod at

kompensere for kommunernes merudgifter til særlige indsatser, mens den generelle udlig-

ning mere bredt sigter mod kommunernes generelle opgaveområder. Kriteriet

”Indvandrere

og efterkommere”,

der indgår i det socioøkonomiske indeks i udgiftsbehovsopgørelsen i den

generelle udligning, indgår således her til forklaring af kommunernes udgiftsvariationer på en

række mere generelle opgavefelter. Afgrænsningen af kriteriet

”indvandrere og efterkomme-

re”

i den generelle udligning skal således ikke nødvendigvis følge afgrænsningen i den sepa-

rate ordning.

158

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Appendiks 7.1 (Tilpasning af udlændingeudligningen)

Der er præsenteres 3 forskellige mulige modeller for tilpasning af udlændingeudligningen i

dette appendiks:

Tabel 7.1.1

omfatter en model, hvor ordningen nedjusteres med 2,5 mia. kr. til 2,3 mia. kr.

gennem alene en nedjustering af tilskudsbeløb.

Tabel 7.1.2

omfatter en model, hvor ordningen nedjusteres med 2,4 mia. kr. til 2,4 mia. kr.

ved tilpasning af målgruppen for basistilskud samt justeringer i tilskudsbeløb for aldersgrup-

perne.

Tabel 7.1.3

omfatter en model, hvor ordningen nedjusteres med 1,7 mia. kr. til 3,1 mia. kr.

ved tilpasning af målgruppen for basistilskud for voksengruppen samt justeringer i tilskudsbe-

løb for aldersgrupperne.

159

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Tabel 7.1.1

Ændret udligning vedr. indvandrere og efterkommere – ordning nedjusteres med 2,5 mia. kr.

til 2,3 mia. kr. gennem en nedjustering af tilskudsbeløb

Ændring

i tilskud

Ændring

i bidrag

Ændring

i alt

(1)+(2)

(- = tab)

(1.000kr.)

(1)

Hele landet

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

-2.531.028

-1.268.628

-1.175.256

-468.936

-53.724

-30.360

-51.288

-3.156

-31.668

-51.036

-16.836

-22.260

-36.024

-40.500

-58.860

-22.848

-29.724

-38.268

-20.184

-14.988

-20.496

-7.536

-24.168

-29.988

-20.676

(- = tab)

(1.000kr.)

(2)

2.531.028

901.512

800.208

269.244

46.404

21.228

15.816

6.288

33.336

30.300

9.900

12.576

12.300

23.496

22.236

24.348

17.076

10.164

19.020

6.936

17.964

10.980

17.808

27.444

22.044

(- = tab)

(1.000kr.)

(3)

-367.116

-375.048

-199.692

-7.320

-9.132

-35.472

3.132

1.668

-20.736

-6.936

-9.684

-23.724

-17.004

-36.624

1.500

-12.648

-28.104

-1.164

-8.052

-2.532

3.444

-6.360

-2.544

1.368

Ændring jf. (3)

i pct. af

beskatnings-

grundlaget

(+ = tab)

(I pct.))

(4)

0,00

0,08

0,09

0,17

0,03

0,09

0,56

-0,08

-0,01

0,14

0,15

0,17

0,48

0,16

0,39

-0,01

0,17

0,76

0,01

0,24

0,02

-0,05

0,06

0,02

-0,01

160

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholms kommune

Region Sjælland

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

-8.052

-20.652

-13.752

-12.852

-10.080

-9.384

-6.960

-279.636

-27.288

-26.112

-31.092

-5.916

-6.972

-25.428

-7.632

-13.752

-16.356

-36.732

-4.116

-6.576

-5.808

-12.288

-26.832

-16.536

-10.200

-447.096

-8.976

-7.044

-10.224

-5.784

-10.416

-124.428

-17.472

-5.628

-2.412

10.944

24.612

18.972

19.740

13.728

17.988

17.316

364.920

22.080

26.532

38.388

9.780

14.412

31.008

15.708

21.336

15.120

34.512

9.888

12.912

11.952

18.372

36.120

26.748

20.052

534.120

16.668

18.060

22.380

10.368

14.076

88.728

25.608

12.876

5.496

2.892

3.960

5.220

6.888

3.648

8.604

10.356

85.284

-5.208

420

7.296

3.864

7.440

5.580

8.076

7.584

-1.236

-2.220

5.772

6.336

6.144

6.084

9.288

10.212

9.852

87.024

7.692

11.016

12.156

4.584

3.660

-35.700

8.136

7.248

3.084

-0,03

-0,02

-0,05

-0,08

-0,06

-0,1

-0,16

-0,06

0,05

0,00

-0,04

-0,08

-0,12

-0,04

-0,13

-0,09

0,02

-0,14

-0,12

-0,11

-0,09

-0,06

-0,1

-0,13

-0,04

-0,11

-0,16

-0,14

-0,11

-0,07

0,11

-0,08

-0,15

161

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

-816

-17.196

-8.208

-29.568

-8.604

-41.424

-840

-12.000

-11.184

-18.732

-21.996

-38.376

-45.768

-474.384

-35.316

-30.972

-17.328

-3.456

-6.612

-9.216

-8.004

-9.252

-5.544

-30.120

-23.724

-492

-13.848

-206.604

-15.048

-13.824

-8.832

-10.416

-25.776

-154.656

-4.068

2.664

24.516

11.604

32.640

16.512

50.916

1.464

22.104

18.744

25.836

22.356

40.656

49.848

574.008

39.444

38.844

25.524

8.784

9.288

18.396

16.620

20.988

9.804

43.200

40.140

1.632

26.556

148.860

18.000

24.936

20.340

20.268

42.384

257.772

8.988

1.848

7.320

3.396

3.072

7.908

9.492

624

10.104

7.560

7.104

360

2.280

4.080

99.624

4.128

7.872

8.196

5.328

2.676

9.180

8.616

11.736

4.260

13.080

16.416

1.140

12.708

-57.744

2.952

11.112

11.508

9.852

16.608

103.116

4.920

-0,19

-0,08

-0,07

-0,02

-0,13

-0,05

-0,08

-0,11

-0,07

0,00

-0,01

-0,02

-0,04

-0,03

-0,05

-0,08

-0,15

-0,07

-0,12

-0,14

-0,10

-0,08

-0,1

-0,17

-0,11

0,09

-0,04

-0,11

-0,14

-0,13

-0,10

-0,11

-0,15

162

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

-9.768

-8.592

-13.080

-8.124

-108

-5.004

-9.696

-7.272

-71.808

-17.136

19.128

15.816

26.424

16.212

792

12.900

18.336

16.824

93.816

28.536

9.360

7.224

13.344

8.088

684

7.896

8.640

9.552

22.008

11.400

-0,13

-0,14

-0,22

-0,16

-0,12

-0,15

-0,06

-0,10

Kilde: Egne beregninger.

163

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Tabel 7.1.2

Ændret udligning vedr. indvandrere og efterkommere – ordningen nedjusteres med 2,4 mia.

kr. til 2,4 mia. kr. ved tilpasning af målgruppen for basistilskud samt justeringer i tilskudsbe-

løb for aldersgrupperne

Ændring

i tilskud

Ændring

i bidrag

Ændring

i alt

(1)+(2)

(- = tab)

(1.000kr.)

(1)

Hele landet

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

-2.411.196

Ændring jf. (3)

i pct. af

beskatnings-

grundlaget

(+ = tab)

(I pct.)

(4)

0,00

(- = tab)

(1.000kr.)

(2)

2.411.196

(- = tab)

(1.000kr.)

(3)

-1.265.544

-1.174.500

-469.188

-49.992

-33.348

-58.308

-2.328

-21.252

-49.920

-17.496

-24.336

-40.992

-43.212

-63.240

-18.540

-32.124

-43.668

-20.208

-15.840

-19.932

-6.408

-24.684

-30.972

-20.040

858.816

762.324

256.500

44.208

20.220

15.060

5.988

31.764

28.860

9.432

11.976

11.712

22.380

21.180

23.196

16.260

9.684

18.120

6.612

17.112

10.464

16.968

26.148

21.000

-406.728

-412.176

-212.688

-5.784

-13.128

-43.248

3.660

10.512

-21.060

-8.064

-12.360

-29.280

-20.832

-42.060

4.656

-15.864

-33.984

-2.088

-9.228

-2.820

4.056

-7.716

-4.824

960

0,09

0,10

0,18

0,02

0,13

0,68

-0,10

-0,04

0,14

0,17

0,22

0,59

0,20

0,45

-0,03

0,21

0,92

0,02

0,28

0,03

-0,06

0,08

0,04

-0,01

164

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholms kommune

Region Sjælland

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

-6.264

-17.088

-12.456

-11.712

-9.468

-7.080

-4.404

-258.096

-28.344

-26.568

-28.788

-4.944

-4.668

-24.564

-5.280

-11.532

-17.580

-37.524

-2.784

-4.980

-4.020

-11.364

-24.144

-13.740

-7.272

-415.500

-6.828

-4.056

-7.188

-4.188

-9.324

-134.724

-16.020

-3.276

-1.560

10.428

23.448

18.072

18.816

13.080

17.136

16.500

347.652

21.036

25.272

36.564

9.312

13.728

29.544

14.964

20.328

14.400

32.880

9.420

12.300

11.388

17.508

34.416

25.488

19.104

508.824

15.876

17.208

21.324

9.876

13.404

84.528

24.396

12.264

5.232

4.164

6.360

5.616

7.104

3.612

10.056

12.096

89.556

-7.308

-1.296

7.776

4.368

9.060

4.980

9.684

8.796

-3.180

-4.644

6.636

7.320

7.368

6.144

10.272

11.748

11.832

93.324

9.048

13.152

14.136

5.688

4.080

-50.196

8.376

8.988

3.672

-0,05

-0,03

-0,06

-0,08

-0,06

-0,11

-0,19

-0,06

0,07

0,01

-0,04

-0,09

-0,15

-0,04

-0,16

-0,1

0,05

0,04

-0,16

-0,14

-0,13

-0,09

-0,07

-0,12

-0,15

-0,04

-0,13

-0,2

-0,17

-0,14

-0,08

0,15

-0,09

-0,18

165

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

-468

-14.652

-6.240

-26.976

-5.916

-37.536

-432

-8.568

-7.884

-16.704

-22.152

-37.356

-43.452

-439.704

-33.216

-27.984

-15.096

-1.872

-5.364

-6.624

-5.916

-5.976

-3.876

-27.288

-19.764

-192

-10.836

-219.696

-13.200

-9.708

-6.288

-7.620

-19.188

-123.396

-2.268

2.544

23.364

11.052

31.092

15.720

48.504

1.392

21.048

17.856

24.612

21.300

38.736

47.496

546.828

37.572

36.996

24.324

8.376

8.844

17.532

15.840

19.992

9.348

41.160

38.232

1.548

25.296

141.816

17.136

23.760

19.380

19.308

40.368

245.568

8.556

2.076

8.712

4.812

4.116

9.804

10.968

960

12.480

9.972

7.908

-852

1.380

4.044

107.124

4.356

9.012

9.228

6.504

3.480

10.908

9.924

14.016

5.472

13.872

18.468

1.356

14.460

-77.880

3.936

14.052

13.092

11.688

21.180

122.172

6.288

-0,21

-0,09

-0,10

-0,03

-0,16

-0,05

-0,13

-0,14

-0,15

-0,08

0,01

-0,01

-0,02

-0,05

-0,03

-0,06

-0,09

-0,18

-0,10

-0,15

-0,16

-0,13

-0,09

-0,11

-0,2

-0,13

0,12

-0,06

-0,14

-0,16

-0,15

-0,13

-0,12

-0,19

166

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

-6.336

-5.736

-9.504

-4.776

-48

-2.676

-7.476

-4.008

-66.804

-13.764

18.228

15.072

25.176

15.444

756

12.288

17.460

16.032

89.376

27.180

11.892

9.336

15.672

10.668

708

9.612

9.984

12.024

22.572

13.416

-0,17

-0,16

-0,15

-0,18

-0,23

-0,19

-0,14

-0,19

-0,06

-0,12

Kilde: Egne beregninger.

167

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

Tabel 7.1.3

Ændret udligning vedr. indvandrere og efterkommere – ordningen nedjusteres med 1,7 mia.

kr. til 3,1 mia. kr. ved tilpasning af målgruppen for basistilskud for voksengruppen samt ju-

steringer i tilskudsbeløb for aldersgrupperne

Ændring

i tilskud

Ændring

i bidrag

Ændring

i alt

(1)+(2)

(- = tab)

(1.000kr.)

(1)

Hele landet

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

-1.720.584

Ændring jf. (3)

i pct. af

beskatnings-

grundlaget

(+ = tab)

(I pct.)

(4)

0,00

(- = tab)

(1.000kr.)

(2)

1.720.584

(- = tab)

(1.000kr.)

(3)

-955.128

-889.380

-359.964

-39.912

-25.596

-44.856

-1.608

-15.144

-36.576

-13.176

-18.132

-31.800

-33.684

-46.740

-13.236

-24.552

-34.632

-15.576

-11.760

-14.724

-4.332

-18.288

-23.628

-14.376

612.828

543.960

183.036

31.548

14.424

10.752

4.272

22.668

20.592

6.732

8.544

8.352

15.972

15.108

16.548

11.604

6.912

12.936

4.716

12.204

7.464

12.108

18.660

14.988

-342.300

-345.420

-176.928

-8.364

-11.172

-34.104

2.664

7.524

-15.984

-6.444

-9.588

-23.448

-17.712

-31.632

3.312

-12.948

-27.720

-2.640

-7.044

-2.520

3.132

-6.180

-4.968

612

0,08

0,09

0,15

0,03

0,11

0,54

-0,07

-0,03

0,11

0,14

0,17

0,47

0,17

0,34

-0,02

0,17

0,75

0,03

0,21

0,02

-0,05

0,06

0,04

-0,01

168

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholms kommune

Region Sjælland

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

-4.392

-11.808

-8.688

-8.208

-7.224

-4.368

-2.400

-177.432

-20.760

-19.500

-20.784

-3.204

-2.400

-16.944

-2.880

-6.624

-13.356

-26.760

-1.644

-3.036

-2.256

-7.536

-16.872

-8.772

-4.104

-278.064

-4.056

-1.692

-3.696

-2.232

-6.036

-99.516

-10.920

-1.512

-732

7.440

16.728

12.900

13.416

9.336

12.228

11.772

248.088

15.012

18.036

26.100

6.648

9.792

21.084

10.680

14.496

10.284

23.460

6.720

8.784

8.124

12.492

24.564

18.180

13.632

363.084

11.328

12.276

15.216

7.044

9.564

60.324

17.412

8.748

3.732

3.048

4.920

4.212

5.208

2.112

7.860

9.372

70.656

-5.748

-1.464

5.316

3.444

7.392

4.140

7.800

7.872

-3.072

-3.300

5.076

5.748

5.868

4.956

7.692

9.408

9.528

85.020

7.272

10.584

11.520

4.812

3.528

-39.192

6.492

7.236

3.000

-0,03

-0,04

-0,06

-0,04

-0,09

-0,14

-0,05

0,05

0,01

-0,03

-0,07

-0,12

-0,03

-0,13

-0,09

0,05

0,03

-0,12

-0,11

-0,10

-0,07

-0,05

-0,09

-0,12

-0,04

-0,10

-0,16

-0,14

-0,12

-0,07

0,12

-0,07

-0,15

169

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

-252

-8.688

-3.468

-17.388

-3.012

-24.720

-96

-4.692

-4.200

-10.668

-15.276

-25.824

-29.388

-298.968

-23.052

-18.300

-9.180

-828

-3.156

-3.636

-3.516

-2.964

-2.112

-18.444

-12.864

-60

-6.576

-161.988

-8.832

-4.920

-3.324

-4.224

-10.992

-76.740

-828

1.812

16.668

7.884

22.188

11.220

34.620

996

15.024

12.744

17.568

15.192

27.636

33.888

390.204

26.820

26.400

17.352

5.976

6.312

12.504

11.304

14.268

6.672

29.364

27.288

1.104

18.048

101.196

12.228

16.956

13.824

13.776

28.812

175.248

6.108

1.560

7.980

4.416

4.800

8.208

9.900

900

10.332

8.544

6.900

-84

1.812

4.500

91.236

3.768

8.100

8.172

5.148

3.156

8.868

7.788

11.304

4.560

10.920

14.424

1.044

11.472

-60.792

3.396

12.036

10.500

9.552

17.820

98.508

5.280

-0,16

-0,09

-0,04

-0,14

-0,05

-0,12

-0,07

0,00

-0,01

-0,02

-0,04

-0,03

-0,05

-0,08

-0,14

-0,09

-0,12

-0,13

-0,11

-0,07

-0,09

-0,15

-0,10

0,10

-0,05

-0,12

-0,13

-0,11

-0,10

-0,16

170

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 7

Udligning vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

-3.144

-2.748

-5.400

-2.088

-12

-1.116

-4.404

-1.776

-47.244

-7.980

13.008

10.752

17.964

11.028

540

8.772

12.456

11.436

63.780

19.404

9.864

8.004

12.564

8.940

528

7.656

8.052

9.660

16.536

11.424

-0,14

-0,12

-0,15

-0,17

-0,15

-0,12

-0,15

-0,05

-0,11

Kilde: Egne beregninger.

171

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de

byrdefordelingsmæssige

konsekvenser af ændrede

ejendomsvurderinger

Nyt kapitel

Finansieringsudvalgt har som følge af tillægget til udvalgets kommissorium fået

til opgave at se på modeller for neutralisering af de byrdefordelingsmæssige

virkninger mellem kommuner som følge af forlig af 2. maj 2017 om boligbe-

skatning.

Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem og ny boligbeskatning vil si-

tuation være forskellige for kommunerne i perioderne 2019-2020, 2021-2025

og efter 2025. Finansieringsudvalget har opstillet konkrete modeller for neutra-

liseringen i de to første tidsperioder.

For 2019 og 2020

vil det nye vurderingssystem medføre et vist tab af grund-

skyldsprovenu i alle kommuner i forhold til det hidtidige system. Tabet for

kommunerne under ét er indregnet i de provenumæssige konsekvenser i bolig-

forliget og kompenseres for kommunerne under ét fuldt via en forhøjelse af

bloktilskuddet. Udligningssystemet vil i vidt omfang udjævne

virkningerne for de

enkelte kommuner, men der vil dog fortsat være tale om mindre tab og gevin-

ster for de enkelte kommuner.

Finansieringsudvalget peger på to mulige løsningsmodeller – en model med

fuld neutralisering af tab og gevinster og en model, hvor tab over en vis størrel-

se kompenseres.

For 2021-2025

indebærer ophævelsen af den såkaldte stigningsbegrænsning

en vækst i de afgiftspligtige grundværdier i alle kommuner, men der er store

forskelle mellem kommunerne. Den enkelte kommunes grundskyldsprovenu

bliver imidlertid ikke ændret uanset de ændrede afgiftspligtige grundværdier.

Det skyldes, at den enkelte kommunes grundskyldspromille fastsættes med

173

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

henblik på at fastholde et uændret grundskyldsprovenu.

Der lægges derfor op til, at der i årene frem til og med 2025 sker en tilpasning

af det beskatningsgrundlag, der anvendes i udligningen, så beskatningsgrund-

laget i udligningen passer med det provenu, kommunerne vil modtage, ved en

grundskyldspromille svarende til det fastsatte loft for hver kommune.

For perioden

fra og med 2026

har Finansieringsudvalget opstillet en skitse for –

og beskrevet konsekvenserne af en fuld

indfasning af de nye ejendomsværdier

i udligningssystemet. Nærmere modeller for en indfasning vil dog skulle opstil-

les og analyseres nærmere inden 2025. Det skal ses i lyset af, at der er stor

usikkerhed om det kommunefordelte beskatningsgrundlag efter 2021. Det kan

således være relevant på et senere tidspunkt at følge op på virkningerne for

kommunerne, herunder evt. at inddrage flere kommunaløkonomiske hensyn.

8.1

Forlig om boligbeskatning

Ved en aftale af november 2016 mellem den daværende regering (Venstre) og Liberal Allian-

ce, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-

stre er der indgået forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. Det har betydning for det

kommunale tilskuds- og udligningssystem.

I forlængelse af aftalen er der i maj 2017 indgået forlig mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre om boligbeskatningen. Forliget indebærer bl.a. en ændring i kommunernes beskat-

ning af ejendomme i forbindelse med indfasningen af det nye ejendomsvurderingssystem,

hvilket ligeledes har betydning for det kommunale tilskuds- og udligningssystem. I

boks 8.1

angivet forligets tekst om de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

174

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Boks 8.1

Punkt 9 i forlig af 2. maj 2017 om tryghed om boligbeskatningen

”9. Byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne

•

Grundskyldspromillerne fastsættes, så hver enkelt kommune i 2021 vil have samme provenu fra

grundskylden som under gældende regler. Kommunerne får fra 2021 det fulde grundskyldspro-

venu (den kommunale grundskyldspromille gange summen af grundvurderingerne i kommunen

fratrukket 20 pct. (forsigtighedsnedslaget)). For enkelte kommuner kan grundskyldspromillerne

blive fastsat, så provenuet fra grundskylden umiddelbart falder. Disse kommuner vil blive kom-

penseret fuldt ud af staten.

•

Ændringer i den enkelte kommunes grundlag for udskrivning af grundskyld, som følge af de nye

ejendomsvurderinger, vil umiddelbart have betydning for udligningen mellem kommunerne.

•

Frem til 2025 sker der fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der op-

står som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mel-

lem kommunerne. Den konkrete udformning af neutraliseringen, der skal sikre, at der ikke sker

udligningsmæssige ændringer mellem kommunerne som følge af det nye vurderingssystem,

analyseres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.

•

Efter 2025 lægges der op til gradvist at indfase en udligning af de kommunale forskelle i det nye

beskatningsgrundlag. Konkrete indfasningsmodeller samt konsekvenser af ændringerne for

kommunernes økonomi vil blive analyseret i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansie-

ringsudvalg.

•

Udmøntning heraf aftales i forligskredsen.”

Kilde: Forlig af 2. maj 2017 om tryghed om boligbeskatningen.

I tillæg til forligsteksten vil ændringer i de kommunale indtægter fra dækningsafgifter også

kunne give byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Disse vurderes at

være væsentligt mindre end vedr. indtægterne fra grundskylden, men bør ligeledes håndte-

res.

Det skal generelt bemærkes, at beregningerne i denne analyse er baseret på foreløbige mo-

delbaserede 2015-vurderinger for ejerboliger fra Skatteministeriets ImplementeringsCenter

for Ejendomsvurderinger, der er fremskrevet til 2021 (og længere frem). Dertil kommer, at der

endnu ikke er foretaget egentlige modelbaserede skøn for vurderingerne af ikke-ejerboliger.

De beskrevne konsekvenser vil derfor med stor sandsynlighed ændre sig, når de endelige

vurderinger bliver kendte. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at nedenstående

kommunebaserede tal alene kan anvendes til at kaste lys over den mulige størrelse af for-

skydningerne mellem kommunerne, idet der er meget stor usikkerhed om, hvilken gevinst el-

ler hvilket tab de enkelte kommuner får.

Det skyldes, at der erfaringsmæssigt er meget stor usikkerhed, når der skal skønnes over

udviklingen i ejendomspriser og endnu større om udviklingen i grundpriser fremadrettet. Hertil

175

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering

af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

kommer, at der som nævnt ikke er foretaget egentlige modelbaserede skøn for vurderingerne

af ikke-ejerboliger.

Udover udvikling i renter og beskæftigelse har belåningsmulighederne mv. også betydning for

prisudviklingen. Der er således meget stor usikkerhed om, hvilke beskatningsgrundlag – og

dermed grundlag for udligningen, der vil være gældende i 2019-2021 og frem.

Der er derfor vigtigt, at modellerne til neutralisering hhv. indfasning ikke fastlåses på bestem-

te beløb ud fra de nuværende skøn for virkningerne af det nye vurderingssystem for de en-

kelte kommuner. De præsenterede modeller vil således være enten uafhængige af eller vil

kunne tilpasses til en mere aktuel opgørelse.

8.1.1

Indførelse af et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2019

Der vil fra 2019 ske en indfasning af det nye ejendomsvurderingssystem samt af reglerne for

beskatningen af ejendomme. I dette arbejde, hvor der er fokus på kommunernes finansiering,

er det relevant at opdele dette forløb i følgende tre faser:

•

2019-2020:

Det nye ejendomsvurderingssystem træder i kraft med virkning fra

2019. Ejendomsvurderingerne fremrykkes, så beskatningen fra og med 2019 sker

på vurderingen fra året før (fx beskatning i 2019 på grundlag af 2018-vurderingen). I

2019 og 2020 vil den nuværende stigningsbegrænsning fortsat være gældende.

2021-2025:

Med virkning fra 2021 ophæves stigningsbegrænsningen. Der fastsæt-

tes ved lov et loft over den enkelte kommunes grundskyldspromille med henblik på

at holde den enkelte kommunes grundskyldsprovenu uændret i forhold til de nuvæ-

rende regler. Kommunerne kan godt sætte grundskyldspromillen ned i perioden,

men vil i så fald – som under gældende regler – selv skulle finansiere det samlede

provenutab herved.

2026 og frem:

Med virkning fra 2026 ophæves loftet over den enkelte kommunes

grundskyldspromille.

•

tabel 8.1

er der vist en oversigt over indfasningen af det nye ejendomsbeskatningssystem

og boligbeskatningen med fokus på de forhold, der påvirker kommunernes økonomi.

176

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Tabel 8.1

Oversigt over virkningen for kommunerne af indførelse af et nyt ejendomsvurderingssystem

Beskatnings-

Grundskylds-

grundlag for grund-

Promille

skylden

Nye vurderinger samt Uændret promille

forsigtighedsprincip:

Ændrede beskat-

År

Stignings-

begrænsning

Opretholdt

Grundskylds-

Provenu

Skønnet svagt fald i

provenuet i næsten al-

le kommuner, dog ikke

2019- 2020

(kommunerne har

samme adgang til at

ændre promillerne

regler).

ningsgrundlag på

tværs af landet.

Nogle vil få højere

grundlag, andre lave-

re. For ejendomme,

hvor beskatningen un-

der gældende regler vil

i de dyrere boligområ-

som under gældende der.

være bestemt af stig-

ningsbegrænsningen,

kan beskatningen

maksimalt være på

samme niveau.

2021-2025

Ingen

Ophævelsen af stig-

betyder, at de fleste

beskatningsgrundlag

fra 2021.

For den enkelte kom- Uændret provenu i

2021 i forhold til gæl-

forsigtighedsprincip.

Herefter følger prove-

nuet udviklingen i vur-

deringerne.

Herefter følger beskat- De beregnede promil-

ningsgrundlaget altid

gerne (fratrukket for-

sigtighedsprincippet).

2026 og frem

Ingen

Beskatnings-

viklingen i vurderin-

gerne (fratrukket for-

ler udgør et loft for

Kommuner med tab

som følge af loftet på

30 prm. kompenseres

fuldt ud af staten.

Det beregnede loft for Mulighed for højere

for den enkelte kom-

mune ophæves.

30 promille viderefø-

res.

af promillen, dog under

ningsbegrænsningen mune beregnes en

ejendomme får højere vil medføre uændret

provenu – dog højst

30 promille.

promille for 2021, som dende regler ekskl.

udviklingen i vurderin- 2021-2025.

grundlaget følger ud- grundskyldspromillen

provenu ved forhøjelse

hensyntagen til det

kommunale skatte-

stop.

sigtighedsprincippet). Det generelle loft på

177

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

8.1.2

Udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier

Skatteministeriets

foreløbige skøn

over udviklingen i beskatningsgrundlaget for grundskylden

med de nye ejendomsvurderinger sammenlignet med en hypotetisk videreførelse af SKATs

eksisterende vurderingsmetoder ses i nedenstående

tabel 8.2.

Tabel 8.2

Foreløbigt skøn over beskatningsgrundlag for grundskyld (afgiftspligtige grundværdier) op-

gjort efter de gældende regler og efter de nye vurderinger (Mia. kr.)

Opgjort ved en hypote-

tisk videreførelse af

SKATs eksisterende

vurderingsmetode

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

983

1.024

1.062

1.096

1.133

1.167

1.210

Opgjort efter de nye

ejendomsvurderinger,

inkl. boligforlig

952

971

1.725

1.735

1.775

1.787

1.822

Forskel

-31

-53

663

639

642

620

612

Anm.: Skønnene er omregnet til 2018-priser med en forudsat pris- og lønudvikling på 2 pct. pr. år.

1) Forløb med SKATs eksisterende vurderingsmetoder er baseret på SKATs seneste vurderinger

fremskrevet med den forventede prisudvikling frem til 2025. Dette forløb fanger således alene den

skønnede prisudvikling. Udviklingen i forløbet med de nye vurderinger er drevet både af de nye vur-

deringsmetoder og den underliggende prisudvikling. Dermed viser forskellen mellem de to forløb

virkningen af de ændrede vurderingsmetoder isoleret set. Hovedparten af den negative forskel i 2019

og 2020 skyldes således, at langt de fleste ejendomme, som får en højere vurderingen med de nye

vurderingsmetoder i forvejen er stigningsbegrænsede som følge af den opsamlede prisvækst siden de

senest anvendte vurderinger fra 2011/12. Stigningen i grundlaget med boligforliget i 2021 skyldes

ophævelsen af stigningsbegrænsningsreglen. Tabellens beregninger afspejler, at Finansieringsudvalget

har til opgave at analysere effekterne af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, mens effek-

ten af opdaterede vurderinger fra det eksisterende vurderingssystem må anses som en del af det nu-

værende regime.

Kilde: Skatteministeriet.

Som det fremgår, er den umiddelbare virkning, at de afgiftspligtige grundværdier falder i 2019

og 2020 sammenlignet med en hypotetisk videreførelse af SKAT’s eksisterende vurderings-

metoder, dvs. nye 2018/19 vurderinger baseret på det nuværende vurderingssystem. Det

skyldes, at stigningsbegrænsningen opretholdes for disse år, og at langt de fleste ejendom-

me, som får en højere vurdering med de nye vurderingsmetoder, i forvejen er stigningsbe-

grænsede som følge af den opsamlede prisvækst siden de senest anvendte vurderinger fra

2011/12. Stigningsbegrænsningsreglen er beskrevet i

boks 8.2.

178

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Boks 8.2

Stigningsbegrænsningsreglerne

Stigningsbegrænsningen blev indført med virkning fra 2003 og har betydet, at der i mange tilfælde ikke er

sammenfald mellem grundværdien fastsat ved vurderingen og den afgiftspligtige grundværdi. Siden 2003

har den afgiftspligtige grundværdi for det enkelte år udgjort den mindste at følgende to størrelser:

•

Grundværdien fastsat efter vurderingsloven.

Den afgiftspligtige grundværdi for det foregående år forhøjet med en reguleringsprocent. Disse

regler vil fortsat være gældende til og med 2020. Dog ændres reglerne således, at den afgifts-

pligtige grundværdi for det enkelte år udgør den mindste at følgende to størrelser:

−

Grundværdien fastsat efter vurderingsloven fratrukket 20 pct.

−

Den afgiftspligtige grundværdi for det foregående år forhøjet med en reguleringsprocent.

Stigningsbegrænsningen afskaffes med virkning fra 2021, og herefter vil de afgiftspligtige grundværdier sva-

re til vurderingen fratrukket 20 pct., jf. det såkaldte forsigtighedsprincip, som vil gælde fra indførelsen af de

nye ejendomsvurderinger.

Det typiske billede i en kommune vil være, at det nye vurderingssystem vil medføre stigende

vurderinger for en række ejendomme, men for nogle ejendomme vil vurderingerne falde. På

grund af stigningsbegrænsningen vil de stigende vurderinger ikke slå igennem for de afgifts-

pligtige grundværdier i 2019 og 2020 i de tilfælde, hvor stigningsbegrænsningen også efter

gældende regler ville have bestemt grundskylden. Men for mange af de ejendomme, hvor

vurderingerne falder, vil faldet slå igennem for de afgiftspligtige grundværdier.

Resultatet er, at for næsten alle kommuner skønnes de afgiftspligtige grundværdier i 2019 og

2020 at blive lavere som følge af de nye vurderinger. For kommunerne samlet set skønnes

de nye vurderinger i 2019 være ca. 3 pct. lavere sammenlignet med en hypotetisk viderefø-

rende af SKATs eksisterende vurderingsmetoder, og for 2020 skønnes de ca. 5 pct. lavere.

Ophævelsen af stigningsbegrænsningen fra 2021 betyder, at der i 2021 vil være et fuldt gen-

nemslag af både fald og stigninger i afgiftspligtige grundværdier. Det vil medføre samlet set

højere afgiftspligtige grundværdier i alle kommuner fra 2021. Den gennemsnitlige vækst på

landsplan forventes at være ca. 78 pct. fra 2020 til 2021,

jf. tabel 8.3.

179

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige

konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Tabel 8.3

Foreløbige skønnede ændringer i de afgiftspligtige grundværdier ved afskaffelse af stig-

ningsbegrænsningen med virkning fra 2021 set i forhold til 2020 (2018-priser)

Afgiftspligtige

grundværdier

2020

Mia. kr.

Hele landet

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

971

536

192

122

121

Afgiftspligtige

grundværdier

2021

Mia. kr.

1.725

1.119

276

168

162

Ændring

Mia. kr.

Ændring

Pct.

755

584

109

Anm: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Skatteministeriet.

Som det også fremgår af tabellen, forventes den største vækst i bykommunerne og den lave-

ste vækst i yderkommunerne.

Som det fremgår af kortet nedenfor, skønnes ophævelsen af stigningsbegrænsningen at

medføre størst stigning i en række hovedstadskommuner og i de større bykommuner,

jf. figur

8.1.

180

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Figur 8.1

Foreløbige skøn over stigning i de afgiftspligtige grundværdier fra 2020 til 2021

(19)

(20)

(19)

(20)

12,3

23,5

34,9

42,9

67,6

- 23,4

- 34,8

- 42,8

- 67,5

- 270,1

pct

Kilde: Skatteministeriet.

8.1.3

Udviklingen i kommunernes grundskyldsprovenu

Kommunerne vil i 2019 og 2020 stadig kunne fastsætte deres grundskyldspromille inden for

intervallet 16-34 promille. Under antagelse om en uændret skatteudskrivning for disse år i

kommunerne tyder de nuværende skøn på, at det nye vurderingssystem vil betyde et fald i

kommunernes samlede grundskyldsprovenu –

sammenlignet med en hypotetisk videreføren-

de af SKATs eksisterende vurderingsmetoder

– på ca. 0,8 mia. kr. i 2019 og ca. 1,4 mia. kr. i

2020.

Den forventede fordeling er illustreret i kortet og tabellen nedenfor.

181

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Figur 8.2

Foreløbige skøn over fald i grundskyldsprovenu i 2020 i forhold til en hypotetisk videreførel-

se af SKATs eksisterende vurderingsmetode

(19)

(18)

(19)

(21)

-0,14

0,04

0,09

0,16

0,30

0,03

0,08

0,15

0,29

1,00

pct

Anm.: Faldet i grundskyldsprovenuet skyldes både ændrede vurderingsmetoder samt indførelse af et forsig-

tighedsprincip.

Kilde: Skatteministeriet.

182

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Tabel 8. 4

Foreløbige skøn over fald i grundskyldsprovenu i 2019 og 2020 i forhold til en hypotetisk vi-

dereførelse af SKAT’s eksisterende vurderingsmetoder (2018-priser)

2019

Pct. af beskat-

ningsgrundlag

-0,08

-0,02

-0,06

-0,11

-0,22

2020

Pct. af beskat-

ningsgrundlag

-0,13

-0,05

-0,14

-0,17

-0,31

2019

Mia. kr.

Hele landet

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellemkommuner

Yderkommuner

-0,8

-0,1

-0,2

-0,4

2020

Mia. kr.

-1,4

-0,3

-0,6

Anm: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Skatteministeriet.

Grundskyldspromillen vil i 2021 blive fastlagt, så den enkelte kommunes grundskyldsprovenu

for 2021 vil svare til provenuet under gældende regler. Grundskyldspromillen i den enkelte

kommune kan dog ikke sættes op ift. 2020. Den fastsatte grundskyldspromille for 2021 udgør

herefter et loft over den enkelte kommunes grundskyldspromille for årene 2022-2025. Ud-

gangspunktet i 2021 vil derfor være, at ændringen i kommunernes grundskyldsprovenu alt

andet lige vil være lig med 0 for alle kommuner set i forhold til grundskyldsprovenuet efter

gældende regler.

Ud fra de nuværende skøn vil dette dog umiddelbart skulle indebære, at grundskyldspromil-

lerne skulle fastsættes i intervallet ca. 7-32 promille, men i boligskatteforliget er intervallet

fastsat til 0-30 promille. Endvidere kan ingen satser sættes op, selvom beskatningsgrundla-

get skulle blive lavere som følge af ændringerne i vurderingssystemet.

Kommuner, hvor loftet over grundskyldspromillen umiddelbart reducerer grundskyldsprove-

nuet, kompenseres i 2021 fuldt ud af staten. Kompensationen videreføres i 2022-2025,

jf.

boks 8.3.

183

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede

ejendomsvurderinger

Boks 8.3

Reglerne om grundskyldspromille 2021-2025

For den enkelte kommune skal kommunens grundskyldsprovenu for 2021 ikke påvirkes af ændringen af

grundværdierne som følge af ophævelsen af stigningsbegrænsningen. Det indgår således i forliget om bo-

ligbeskatningen, at de kommunale grundskyldspromiller (ekskl. grundskyld på produktionsjord) fastsættes

ved lov, således at provenuet fra grundskylden i den enkelte kommune i 2021 ved anvendelse af nye vurde-

ringer med forsigtighedsprincippet svarer til provenuet under gældende regler på nye vurderinger (ekskl.

forsigtighedsprincip). Ingen grundskyldspromille kan sættes op i forbindelse med omlægningen. Satserne

for grundskylden fastsættes endeligt i 2020, når de ejendomsvurderinger, der danner grundlag for beskat-

ningen i 2021, er kendte.

For hver kommune beregnes i 2020 et provenu af grundskyld for 2021 under forudsætning af, at de gæl-

dende regler for stigningsbegrænsning fortsat var gældende i 2021.

Det beregnede provenu for 2021 sættes i forhold til de afgiftspligtige grundværdier for 2021 efter de nye

vurderinger uden stigningsbegrænsning. Forholdet mellem disse to størrelser angiver den grundskyldspro-

mille, som fastsættes for kommunen for 2021 med henblik på, at grundskyldsprovenuet for 2021 skal svare

til det beregnede provenu efter de hidtidige regler (ekskl. forsigtighedsprincip) med stigningsbegrænsning.

Satsen fastsættes i promille med to decimaler. Den beregnede promille for 2021 udgør i perioden 2022-

2025 et loft over den enkelte kommunes grundskyldspromille.

Der vil fra 2021 ikke være en undergrænse for grundskyldspromillen (der i dag er på 16 promille). Fra 2021

fastsættes et loft over grundskyldspromillen på 30 promille (i dag 34 promille), og de 30 promille udgør også

efter 2025 et loft. Endvidere kan promillen ikke sættes op i forbindelse med omlægningen. Kommuner, hvor

loftet over grundskyldspromillen umiddelbart reducerer grundskyldsprovenuet, kompenseres i 2021 fuldt ud

for mindreprovenuet af staten. Kompensationen videreføres til og med budgetåret 2025 og reguleres med

reguleringsprocenten efter personskattelovens § 20.

Kilde: Forlig om boligbeskatning af 2. maj 2017.

Det bemærkes, at der over perioden frem til 2025 vil kunne ske en udvikling i de afgiftspligti-

ge grundværdier set i forhold til udgangspunktet i 2021. Grundskyldspromillerne er forudsat

fastsat én gang for alle for hele perioden, og der vil således være et gennemslag af en sådan

udvikling i kommunernes grundskyldsprovenu.

Fra 2026 ophæves det individuelle loft for hver kommunes grundskyldspromille. Fra 2026 og

frem vil kommunerne altså frit kunne fastsætte grundskyldspromillen inden for intervallet 0-30

promille og opnå et gennemslag heraf i kommunens grundskyldsprovenu. Det bemærkes

dog, at der gælder et kommunalt skattestop, hvor de kommunale skattesatser forudsættes ik-

ke at kunne sættes op for kommunerne under ét. Rammerne for kommunernes skatteud-

skrivning aftales årligt i økonomiforhandlingerne, og at der gælder regler om kollektive og in-

dividuelle sanktioner ved overskridelser heraf.

184

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

8.1.4

Betydningen af de afgiftspligtige grundværdier i tilskuds- og

udligningssystemet

I tilskuds- og udligningssystemet udlignes forskellen mellem hver kommunes strukturelle un-

derskud, som opgøres som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og det

potentielle skatteprovenu.

Det potentielle skatteprovenu beregnes som værdien af kommunens beskatningsgrundlag

ved en gennemsnitlig skatteudskrivning.

Baggrunden for at der lægges en gennemsnitlig skatteudskrivning til grund er, at en kommu-

nes udligning som udgangspunkt ikke skal kunne påvirkes af den udskrivningsprocent og

grundskyldspromille, som kommunen selv fastsætter.

Beskatningsgrundlaget opgøres som en kommunes udskrivningsgrundlag for indkomstskat

tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier. Ændringer i de afgiftspligtige grundværdier

vil derfor efter gældende regler påvirke størrelsen af både den enkelte kommunes beskat-

ningsgrundlag og det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne. Det påvirker udlignin-

gen mellem kommunerne.

Da kommunernes samlede bloktilskud årligt fastsættes, så kommunernes samlede udgifter er

finansieret af indtægter fra skatter og tilskud vil ændringer i indtægterne fra grundskyld også

påvirke størrelsen af det samlede bloktilskud til kommunerne.

8.1.5

Betydning af det nye ejendomsvurderingssystem i

udligningssystemet

Det nye ejendomsvurderingssystem vil betyde markante ændringer i de enkelte kommuners

afgiftspligtige grundværdier. De nye ejendomsvurderinger vil derfor efter gældende regler

medføre markante ændringer i kommunernes beskatningsgrundlag og dermed – uden re-

gelændringer – væsentlige forskydninger i den kommunale udligning.

For kommuner med højere afgiftspligtige grundværdier vil der være et lavere udligningstil-

skud – eller højere bidrag, og omvendt for kommuner med lavere afgiftspligtige grundværdier.

Det følger dog af ovenstående, at stigninger i de afgiftspligtige grundværdier på grund af

stigningsbegrænsningen ikke vil få gennemslag i 2019-2020, og i 2021-2025 kan kommuner-

ne ikke sætte grundskyldspromillen og derigennem opnå et større skatteprovenu.

Som tidligere nævnt følger det da også af forliget om boligbeskatning, at der skal udformes

en neutraliseringsordning, så der frem til 2025 ikke sker udligningsmæssige ændringer mel-

lem kommunerne som følge af det nye vurderingssystem.

Neutraliseringsordningen må udformes opdelt på perioden 2019-2020 henholdsvis 2021-

2025, da rammerne er forskellige i faserne for indførelsen af det nye system, jf. ovenfor.

Efter 2025 er forudsat en indfasning af virkninger i tilskuds- udligningssystemet.

185

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

8.2

Neutralisering af byrdefordelingsmæssige

virkninger i 2019 og 2020

Det indgår i forliget om boligbeskatningen af 2. maj 2017, at der skal ske en neutralisering af

de byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget

for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne.

Som det fremgår af

afsnit 8.1,

skønnes det, at næsten alle kommuner vil have lavere afgifts-

pligtige grundværdier i 2019 og 2020 sammenlignet med en hypotetisk videreførelse af

SKATs eksisterende vurderingsmetoder. Det vil alt andet lige give et lavere grundskyldspro-

venu i disse kommuner og for kommunerne samlet set. Der vil således være byrdeforde-

lingsmæssige konsekvenser for kommunerne allerede før udligning.

I tilskuds- og udligningssystemet vil det lavere grundskyldsprovenu for det første påvirke

bloktilskuddets størrelse og for det andet udligningen mellem kommuner.

I det følgende fokuseres derfor på de samlede byrdefordelingsmæssige virkninger som følge

af virkninger for grundskyldsprovenuet og virkninger i tilskuds- og udligningssystemet.

8.2.1

Opgørelse af byrdefordelingsmæssige virkninger i 2019 og

2020

De nuværende skøn tyder på, at for kommunerne under ét vil det nye vurderingssystem be-

tyde et fald i grundskyldsprovenuet i 2019 på ca. 0,8 mia. kr. og i 2020 på ca. 1,4 mia. kr.

Som det fremgik af beskrivelsen af virkningerne i afsnit 1, vil udviklingen ikke være lige fordelt

på kommunerne. Særligt er det yderkommunerne, der har det største fald i grundskyldspro-

venu som følge af det nye vurderingssystem.

Beregnes udligningen på sædvanlig måde, giver det samlet anledning til en betydelig udjæv-

ning af virkningerne af de ændrede ejendomsvurderinger i både 2019 og 2020,

jf. tabel 8.5

og 8.6.

186

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige

konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Tabel 8.5

2019.

Foreløbigt

skønnede ændringer i grundskyldsprovenu som følge af det nye vurde-

ringssystem og udligningsmæssige ændringer for 2019 – før ekstraordinær udligningsmæs-

sig kompensation

Ændring i

tilskud

og udligning

Mia. kr.

0,8

0,2

0,1

0,2

0,4

Samlet ændring i

pct. af beskat-

ningsgrundlag

(+=tab)

0,00

-0,01

0,00

0,03

Mia. kr. (2018-priser)

Hele landet

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellem kommuner

Yderkommuner

Ændring i grund-

skyldsprovenu

Mia. kr.

-0,8

-0,1

-0,2

-0,4

Samlet ændring

Mia. kr.

0,0

0,1

0,0

-0,1

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

Tabel 8.6

2020.

Foreløbigt

skønnede ændringer i grundskyldsprovenu som følge af det nye vurde-

ringssystem og udligningsmæssige ændringer for 2020 – før ekstraordinær udligningsmæs-

sig kompensation

Ændring i

Grundskylds-

provenu

Mia. kr.

-1,4

-0,3

-0,6

Ændring i

tilskud

og udligning

Mia. kr.

1,4

0,4

0,3

0,5

Samlet ændring i

pct. af beskat-

ningsgrundlag

(+=tab)

0,00

-0,01

0,00

0,05

Samlet ændring

Mia. kr.

Mia. kr. (2018-priser)

Hele landet

Bykommuner

Mindre bykommuner

Mellem kommuner

Yderkommuner

0,0

0,1

0,0

-0,1

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

Når der ses på kommunegrupper, vil de samlede byrdefordelingsmæssige konsekvenser væ-

re små, men der er en vis spredning inden for grupperne.

I 2019 vil spredningen på enkeltkommuneniveau være fra gevinster på op til 0,04 pct. af be-

skatningsgrundlaget til tab på op til 0,17 pct. af beskatningsgrundlaget. For 2020 er der tale

om gevinster på op til 0,06 pct. af beskatningsgrundlaget og tab på op til 0,19 pct. af beskat-

ningsgrundlaget.

187

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

For kommuner med gevinster er der således tale om forholdsvis små gevinster, mens der for

kommuner med de største tab kan være tale om mærkbare tab. De samlede virkninger er il-

lustreret på kortet nedenfor,

jf. figur 8.3.

Figur 8.3

Foreløbigt skønnede byrdefordelingsmæssige virkninger i 2020 som følge af ændringer i

grundskyldsprovenu og udligning – før ekstraordinær udligningsmæssig kompensation –

opgjort i pct. af beskatningsgrundlaget

(18)

(12)

(30)

(20)

-0,06

-0,02

-0,01

0,00

0,03

-0,03

-0,02

-0,01

0,02

0,19

pct

Anm.: Figuren viser den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens beskatnings-

grundlag.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

188

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

8.2.2

Modeller for neutralisering

For 2019 og 2020 vil det nye vurderingssystem medføre et vist tab af grundskyldsprovenu i

alle kommuner i forhold til det hidtidige system. Tabet for kommunerne under ét er indregnet i

de provenumæssige konsekvenser i boligforliget og kompenseres for kommunerne under ét

fuldt via en forhøjelse af bloktilskuddet. Udligningssystemet vil i vidt omfang udjævne virknin-

gerne for de enkelte kommuner, men der vil dog fortsat være tale om mindre tab og gevinster

for de enkelte kommuner.

I det følgende opstilles med udgangspunkt heri to mulige modeller for en neutralisering i 2019

og 2020.

Model 1. Fuld neutralisering

Ud fra de ovennævnte oplysninger om et skøn for kommunernes afgiftspligtige grundværdier

ved henholdsvis en videreførelse af det nuværende system og ved indførelse af det nye vur-

deringssystem, kan der beregnes et skøn for de samlede byrdefordelingsmæssige konse-

kvenser for kommunerne. Det skal dog bemærkes, at skønnet over virkningen af det nye vur-

deringssystem på kommuneniveau er foreløbige og behæftet med en betydelig usikkerhed, jf.

ovenfor.

Der kan således etableres en fuld kompensationsordning for 2019 og 2020, hvor de endeligt

beregnede tab for nogle kommuner fuldt ud kompenseres, og kompensationen finansieres af

de endeligt beregnede gevinster for andre kommuner.

Fordelen ved denne model er, at der er tale om en fuld neutralisering af de beregnede byrde-

fordelingsmæssige virkninger. Ved en forudsætning om fuld kompensation må også forud-

sættes, at opgørelsen sker på et endeligt grundlag. Såfremt der inden da ønskes fastsat en

foreløbig kompensation, vil en endelig kompensation kunne ske som en efterregulering af

den foreløbige kompensation.

Model 2. Kompensation for tab over en vis størrelse

Skønnene over virkningerne på kommuneniveau er opgjort med en vis usikkerhed. Det kunne

tale for en ordning, hvor overgangsordningen var rettet mod at kompensere kommuner med

tab over en vis bagatelgrænse, fx 0,1 pct. eller 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget.

En sådan model vil være i overensstemmelse med tidligere overgangsordninger i forbindelse

med omlægninger af det kommunale finansieringssystem, senest overgangsordningen i for-

bindelse med reform af refusionssystemet med virkning fra 2016, hvor der for 2016 var en

kompensationsordning for tab/gevinster på over 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget og for

2017 og 2018 for beløb på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det skal dog bemærkes, at der er betydeligt større usikkerhed om boligforligets påvirkning af

de enkelte kommuner, end den usikkerhed, der var ved påvirkningen af refusionsomlægnin-

gen. Det skyldes, at boligpriserne relativt set ændrer sig betydeligt mere i op og nedadgåen-

de retning over tid, end antallet af overførselsmodtagere.

189

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Som det er fremgået ovenfor, er de samlede virkninger af ændringerne i vurderingssystemet

for 2019 forholdsvis små. For 2020 forventes lidt større virkninger, men det største tab for-

ventes kun at blive på 0,19 pct. af beskatningsgrundlaget.

De forholdsvis begrænsede virkninger kunne tale for, at man kunne indføre en kompensati-

onsordning med en lav bagatelgrænse, fx for tab på over 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget.

Denne ordning vil omfatte forholdsvis få kommuner, ca. 10-15 kommuner. Tabene er be-

løbsmæssigt af en forholdsvis beskeden størrelse, og kompensationsbeløbene vil derfor og-

så blive forholdsvis små. Kompensationen vil kunne forudsættes beregnet én gang for alle

forud for budgetåret og finansieret over bloktilskuddet.

8.3

Neutralisering af de udligningsmæssige virkninger

for 2021-2025

Som nævnt ovenfor indebærer ophævelsen af stigningsbegrænsningen med virkning fra

2021 en vækst i de afgiftspligtige grundværdier i alle kommuner, men der er store forskelle

mellem kommunerne.

Den enkelte kommunes grundskyldsprovenu bliver imidlertid ikke ændret uanset de ændrede

afgiftspligtige grundværdier. Det skyldes som ovenfor nævnt, at den enkelte kommunes

grundskyldspromille fastsættes med henblik på at fastholde et uændret grundskyldsprovenu.

Uden ændringer i reglerne for udligningen ville overgangen til det nye vurderingssystem uden

stigningsbegrænsning i 2021 medføre markante udligningsmæssige forskydninger.

Kommunerne vil i 2021 – som led i boligforliget – af Folketinget (ved lov) få fastsat deres

grundskyldspromiller for 2021. På det foreløbige grundlag skønnes den gennemsnitlige pro-

mille i kommunerne at blive nedsat med 10 promille-point. Nedsættelsen af den enkelte

kommunes grundskyldspromille sikrer, at grundskyldsprovenuet ikke stiger på kommuneni-

veau. I perioden 2022-2025 kan kommunerne ikke sætte deres grundskyldspromille op.

Det indgår i boligskatteforliget, at der frem til 2025 skal ske en neutralisering af de udlig-

ningsmæssige konsekvenser. Neutraliseringen skal sikre, at der ikke sker udligningsmæssige

ændringer mellem kommunerne som følge af det nye vurderingssystem.

Der fokuseres derfor i det følgende udelukkende på neutraliseringen af konsekvenserne i ud-

ligningssystemet.

8.3.1

Den umiddelbare påvirkning i udligningssystemet i 2021-2025

De udligningsmæssige konsekvenser af overgangen til de nye vurderinger uden stigningsbe-

grænsning i 2021 opstår, fordi de afgiftspligtige grundværdier indgår som en del af det kom-

munale beskatningsgrundlag, som er en vigtig parameter i udligningen.

Det kommunale beskatningsgrundlag består af den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag

for indkomstskat tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier. Denne andel svarer til for-

holdet mellem den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige

190

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser

af ændrede ejendomsvurderinger

kommunale grundskyldspromille. Fastsættelsen af de nye og markant lavere grundskylds-

promiller fra 2021 vil betyde, at det vil være en lavere andel af grundværdierne, der vil blive

indregnet i beskatningsgrundlaget. Til gengæld vil grundværdierne være markant højere. De

samlede grundskyldsindtægter er således på landsplan og i de enkelte kommuner – undta-

gen i særlige tilfælde – det samme i 2021 efter nye regler som efter gældende regler.

For de kommuner, hvor de nye vurderinger fører til markante stigninger i grundværdierne, vil

det føre til markante stigninger i de pågældende kommuners beskatningsgrundlag. For andre

kommuner medfører de nye vurderinger mindre stigninger i grundværdierne. For disse kom-

muner betyder det et fald i beskatningsgrundlaget som følge af, at en lavere andel af grund-

værdierne indregnes i beskatningsgrundlaget.

Indregning af de nye afgiftspligtige grundværdier i beskatningsgrundlaget vil – ved uændrede

udligningsregler – således medføre betydelige forskydninger mellem kommunerne, hvor nog-

le vil få et markant højere beskatningsgrundlag, mens andre vil få et lavere beskatnings-

grundlag. Grundskyldsprovenuet vil dog ikke ændre sig som følge af tilsvarende nedsættelser

af grundskyldspromillerne, jf. ovenfor.

De store forskydninger skal ses i lyset af, at Folketinget ved lov nedsætter grundskyldspromil-

lerne tilsvarende i 2021, og at de ikke kan sættes op i 2022-2025. Kommunerne kan således

ikke forhøje grundskyldspromillen i 2022-2025 med henblik på at opnå større indtægter i pe-

rioden.

8.3.2

Model for neutralisering af de byrdefordelingsmæssige

virkninger

Da ændringen i de afgiftspligtige grundværdier som følge af ophævelsen af stigningsbe-

grænsningen fra 2021 ikke giver anledning til et ændret grundskyldsprovenu, er der heller ik-

ke nogen begrundelse for, at denne ændring skal føre til udligningsmæssige forskydninger.

Der lægges derfor op til, at modellen for neutralisering i denne periode tager udgangspunkt i

at søge at undgå, at ændringerne får gennemslag i udligningen. Kort sagt består modellen i,

at der i disse år sker en tilpasning af det beskatningsgrundlag, der anvendes i udligningen, så

beskatningsgrundlaget i udligningen passer med det provenu, kommunerne vil modtage, ved

en grundskyldspromille svarende til det fastsatte loft for hver kommune.

Provenuet af grundskyld i 2021 holdes uændret som følge af, at grundskyldspromillen tilpas-

ses, så provenuet i 2021 vil svare til provenuet ved de gældende regler, dvs. provenuet be-

regnet på grundværdierne for 2021 under forudsætning af, at stigningsbegrænsningen fortsat

var gældende i 2021.

I udligningen kan der derfor gennemføres en tilsvarende tilpasning af beskatningsgrundlaget,

så de afgiftspligtige grundværdier, der indgår i beskatningsgrundlaget for 2021, beregnes

svarende til gældende regler. Herved vil provenuet i udligningsberegningen være uændret i

2021 før og efter ikrafttrædelsen af de nye regler.

191

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Hverken grundskyldsprovenu eller udligningsbeløb vil dermed blive direkte påvirket af ophæ-

velsen af stigningsbegrænsningen fra 2021 samt fastsættelsen af de nye grundskyldspromil-

ler. Dermed fastholdes den nuværende sammenhæng mellem en kommunes skatteprovenu

og udligningsbeløb.

Modellen i overgangsperioden 2021-2025 kan konkret være følgende:

2021

For 2021 baseres beskatningsgrundlaget i udligningen på de afgiftspligtige grundværdier for

2021 beregnet under forudsætning af, at stigningsbegrænsningen fortsat var gældende i

2021.

tabel 8.7

er vist et regneeksempel. I eksemplet er det forudsat, at kommunen i 2020 har af-

giftspligtige grundværdier på 3.000 mio. kr. Ved afskaffelsen af stigningsbegrænsningen med

virkning fra 2021 vokser de afgiftspligtige grundværdier i eksemplet til 5.000 mio. kr. Hvis

stigningsbegrænsningen fortsat havde været gældende for 2021, er det i eksemplet forudsat,

at det ville give anledning til en vækst på 6 pct. i de afgiftspligtige grundværdier fra 2020 til

2021, dvs. en vækst fra 3.000 mio. kr. i 2020 til 3.180 mio. kr. i 2021. Det er således de be-

regnede afgiftspligtige grundværdier for 2021 på 3.180 mio. kr., der vil indgå i udligningen for

2021.

Tabel 8.7

Eksempel på beregningen af de afgiftspligtige grundværdier, der vil indgå i udligningen for

2021

Nuværende regler på Nuværende regler på

nye vurderinger,

2020

2021

Afgiftspligtige grundværdier

Boligforlig, 2021

3.000

3.180

79,5

5.000

15,9

79,5

Grundskyldspromille

Grundskyldsprovenu

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

2022-2025

I hvert af årene 2022 til 2025 foretages en regulering af grundlaget, svarende til den procent-

vise vækst i de faktiske vurderinger i den enkelte kommune. Det sker med henblik på at sikre,

at grundlaget i udligningssystemet relativt set følger med den faktiske udvikling i vurderinger-

ne. Dermed vil forskellen mellem de faktiske vurderinger og skattegrundlaget i udligningen

heller ikke vokse yderligere i overgangsperioden som følge af udviklingen i vurderingerne.

Den foreslåede reguleringsordning indebærer således, at udskrivningsgrundlaget for grund-

skylden og det tekniske skattegrundlag i udligningen får samme relative udvikling fra og med

2022. Det vil altså sige, at kommuner med et stigende grundlag for udskrivning af grundskyld

i denne periode også vil blive udlignet for en stigning i indtægtsgrundlaget.

192

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Eksempelberegning

Ovenstående model er illustreret med et regneeksempel for tre fiktive kommuner, der i ud-

gangspunktet har samme afgiftspligtige grundværdier og udskriver samme promille,

jf. tabel

8.8.

Tabel 8.8

Eksempel på beregning af overgangsordning (1.000 kr.)

Kommune X

2021 inkl. stigningsbegrænsning

Grundværdi

Grundskyldspromille

Grundskyldsprovenu

2021 Nyt system: Ophævelse af

stigningsbegrænsning og nye promiller

Vækst

sfa. ophævelse af stigningsbegrænsning (i pct.)

Kommune Y

Kommune Z

1.000.000

20.000

1.000.000

20.000

1.000.000

20.000

100

2.000.000

20.000

1.000.000

1.500.000

13,3

20.000

1.000.000

20.000

1.000.000

Ny grundværdi

Ny grundskyldspromille

Faktisk grundskyldsprovenu (a)

Grundværdi i udligning (b)

Beregnet grundskyldspromille i udligning (a/b)

2022

Vækst

2021-2022 (i pct.)

2.200.000

22.000

1.100.000

1.650.000

13,3

22.000

1.100.000

22.000

1.100.000

Ny grundværdi

Ny grundskyldspromille

Faktisk grundskyldsprovenu (a)

Grundværdi i udligning (b)

Beregnet grundskyldspromille i udligning (a/b)

2023

Vækst

2022-2023 (i pct.)

2.420.000

24.200

1.210.000

1.650.000

13,3

22.000

1.100.000

1.320.000

26.400

1.320.000

Ny grundværdi

Ny grundskyldspromille

Faktisk grundskyldsprovenu (a)

Grundværdi i udligning (b)

Beregnet grundskyldspromille i udligning (a/b)

Med ophævelsen af stigningsbegrænsningen er det i eksemplet forudsat, at grundværdierne

vokser i de tre kommuner med henholdsvis 100 pct., 50 pct. og 0 pct. Grundskyldspromillerne

193

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering

af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

i de tre kommuner tilpasses i år 2021 ved lov med henblik på at sikre et uændret provenu i

forhold til en situation, hvor stigningsbegrænsningen ikke var ophævet.

Der indgår i eksemplet også forudsætninger om den årlige vækst i grundværdierne i de en-

kelte kommuner med henblik på at illustrere, at den enkelte kommunes provenu af grund-

skyld og grundværdier i udligningen følges ad.

Eksemplet illustrerer, at såfremt udviklingen i det faktiske grundlag er forskelligt for kommu-

nerne mellem årene (jf.

år 2023),

vil det også blive afspejlet i beskatningsgrundlaget i udlig-

ningen. Herved vil kommuner med et voksende grundskyldsprovenu blive udlignet i forhold til

de voksende indtægter, som tilfældet også er i dag.

8.4

8.4.1

Indfasning af det nye system efter 2025

Ophævelse af loftet over den enkelte kommunes

grundskyldspromille

Med virkning fra 2026 ophæves loftet over den enkelte kommunes grundskyldspromille,

hvorefter de kommunale grundskyldspromiller (alene) vil være omfattet af det kommunale

skattestop, hvor de kommunale skattesatser samlet set ikke kan sættes op. Der foreligger ik-

ke på nuværende tidspunkt et talmæssigt grundlag for at opstille og vurdere konkrete model-

ler for indfasningen af de nye grundværdier i udligningen. Den nærmere udformning må der-

for baseres på erfaringerne med det nye vurderingssystem, herunder navnlig hvordan grund-

værdierne konkret vil udvikle sig, og hvordan kommunerne vil reagere på ophævelsen af lof-

tet over grundskyldspromillerne fra 2026.

Fastsættelsen af loftet over grundskyldspromillerne for perioden 2021-2025 betyder, at de

kommuner, hvor grundværdierne er steget markant som følge af de nye vurderinger, af Fol-

ketinget ved lov vil få fastsat en meget lav grundskyldspromille. Grundskyldspromillerne fast-

sættes med virkning fra 2021, så de nye vurderinger ikke øger den enkelte kommunes pro-

venu fra grundskylden, selvom stigningsbegrænsningen afskaffes. Hvis den enkelte kommu-

nes provenu falder, kompenseres kommunen fuldt herfor af staten,

jf. Forlig af 2. maj 2017:

”Tryghed om boligbeskatningen”.

Ved at nedsætte promillerne og afskaffe stigningsbegrænsningen annulleres de ellers ven-

tende stigninger i grundskylden efter 2021. Denne annullering er en central del af boligforliget

og skal muliggøre, at provenuet fra ejendomsværdiskatten efter 2021 kan stige i takt med

ejendomsvurderingerne (det nominelle ejendomsværdiskattestop afskaffes fra 2021), uden at

de samlede boligskatter stiger. Annulleringen af de ventende grundskyldsstigninger har navn-

lig betydning for de dyreste boligområder.

Når loftet over grundskyldspromillerne ophæves fra 2026, kan disse kommuner vælge enten

at fastholde de hidtidige grundskyldspromiller eller at ændre dem, dog under hensyntagen til

det kommunale skattestop, så de udskriver en højere eller lavere grundskyld på grundlag af

de forhøjede vurderinger.

194

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

På kortet nedenfor er vist en beregningsmæssig

illustration

af de byrdefordelingsmæssige

virkninger af en situation, hvor overgangsreglerne for 2021-2025 er ophævet, så udligningen

baseres på de aktuelle afgiftspligtige grundværdier i stedet for de beregningsmæssigt fastsat-

te værdier for overgangsperioden, og hvor udligningen som i dag sker på baggrund af den

landsgennemsnitlige promille,

jf. figur 8.4.

Det er i beregningen forudsat, at kommunerne

fastholder grundskyldspromillerne på det fastsatte loft for perioden 2021-2025.

I de kommuner, hvor promillen vil blive fastsat lavest, ventes den at blive fastsat til under det

halve af det landsgennemsnitlige niveau. Det betyder, at hvis disse kommuner vil skulle ud-

lignes på basis af et potentielt provenu ud fra en landsgennemsnitlig skatteudskrivning, vil det

isoleret set medføre betydelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser med tab på op til ca.

1,7 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at større skift i kommuners grundskyldspromille kan forven-

tes at have en afsmittende virkning på boligpriserne i de pågældende kommuner. Omvendt

vil større forhøjelser fra et år til et andet af kommuners grundskyldspromille ikke nødvendig-

vis være mulige på grund af bl.a. restriktionerne i forhold til den samlede kommunale skatte-

udskrivning.

195

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Figur 8.4

Byrdefordelingsmæssige forskydninger ved fuld indfasning af de nye vurderinger efter

gældende regler i udligningssystemet, i pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrund-

lag

(20)

(18)

(27)

(15)

-1,04 -

-0,45 -

-0,38 -

-0,28 -

0,00 -

-0,46 uoplyst

-0,39 uoplyst

-0,29 uoplyst

-0,01 uoplyst

1,73 uoplyst

Anm.: Figuren viser den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens beskat-

ningsgrundlag.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

8.4.2

Skitser til mulige modeller for indfasningen

De konkrete modeller for indfasningen af grundværdierne i udligningen vil skulle opstilles og

analyseres nærmere inden 2025 på baggrund af grundværdierne under det nye vurderings-

system. Det bemærkes, at det i forligsteksten fremgår, at udmøntningen af modellerne skal

aftales i forligskredsen. De konkrete modeller vil således skulle aftales med forligspartierne

inden 2025.

196

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Den konkrete udformning af modellerne skal ske under hensyntagen til bl.a. kommunernes

forventede adfærd med hensyn til fastsættelse af grundskyldspromiller efter ophævelsen af

loftet, og det skal i den forbindelse bemærkes, at modellen for udligningen i sig selv vil kunne

påvirke kommunernes adfærd.

Indfasningen vil desuden skulle tage hensyn til, hvordan det vil påvirke de enkelte kommu-

ners økonomi umiddelbart og ved yderligere stigninger i grundværdierne. I den forbindelse

skal det bemærkes, at 2021-reformen øger spredningen af grundskyldspromiller væsentligt i

forhold til i dag.

Det kan desuden være relevant at tage i betragtning, at Folketinget med boligforliget

fastsæt-

ter

grundskyldspromiller i overgangsperioden 2021-2025 ved lov, således at de nye vurderin-

ger ikke øger provenuet fra grundskylden. Med nedsættelsen af grundskyldspromillerne an-

nulleres samtidig den ventende stigning i grundskylden, der ellers ville være udsigt til efter

2021. Annulleringen har navnlig betydning for Hovedstadsområdet.

Kommunalbestyrelsen vil således ikke selv kunne fastsætte beskatningsniveauet i kommu-

nen i perioden 2021-2025. Herefter gælder de generelle regler for kommunernes skattefast-

sættelse, dvs. at skatteforhøjelser for kommunerne under ét vil blive imødegået gennem ned-

sættelser af bloktilskuddet.

Der kan tænkes flere forskellige indfasningsmuligheder, og det skal understreges, at opstil-

ling af konkrete modeller vil skulle analyseres nærmere inden 2025. Den usikkerhed, der

gælder i forhold til de kommunefordelte beskatningsgrundlag efter 2021 forstærkes jo længe-

re ude i fremtiden, der betragtes. Herunder er der usikkerhed om kommunernes adfærd og

afledte virkninger af det nye vurderingssystem for boligprisernes udvikling.

Til illustration er nedenfor kort skitseret en model med fuld indfasning af en indregning af

grundværdier efter de nuværende regler. Det bemærkes, at det imidlertid vil være relevant

tættere på 2025 at følge op på virkningerne af et nyt ejendomsvurderingssystem for kommu-

nerne, herunder evt. at inddrage flere kommunaløkonomiske hensyn, inden der fastlægges

nærmere modeller for en indfasning efter 2025.

Illustrativ skitse - hvor grundværdierne indfases fuldt ud i udligningen

I årene 2021-2025 forudsættes det som nævnt ovenfor, at de grundværdier, der indgår i ud-

ligningen, er beregnet på grundlag af grundværdierne for 2021 opgjort under forudsætning af,

at stigningsbegrænsningen fortsat havde været gældende. For de følgende år baseres udlig-

ningen på en fremskrivning af dette grundlag.

Denne ordning er en følge af fastsættelse af et loft over grundskyldspromillerne for denne pe-

riode. Med virkning fra 2026 ophæves loftet over grundskyldspromillerne. Det kunne umid-

delbart tale for, at man samtidig ophæver denne særordning og i stedet baserer udligningen

på de faktiske afgiftspligtige grundværdier.

Det vil dog umiddelbart indebære betydelige byrdefordelingsmæssige forskydninger, så der

må forudsættes en indfasning over en årrække.

197

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige

konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Forskydningerne er en følge af indregningen af de nye grundværdier i beskatningsgrundla-

get. Nedenfor redegøres nærmere for de mere tekniske forhold i den forbindelse.

Beskatningsgrundlag

Samtidig med indførelsen af de nye vurderinger indføres et forsigtighedsprincip, hvor beskat-

ningsgrundlaget fastsættes til 80 pct. af vurderingen. Fra 2021 ophæves stigningsbegræns-

ningen på beskatningsgrundlaget for grundskyld. I de kommuner, hvor beskatningsgrundla-

get som følge heraf stiger, vil der ske en nedsættelse af den enkelte kommunes grund-

skyldspromille med henblik på at holde provenuet uændret,. Det betyder, at for kommunerne

under ét holdes ejendomsbeskatningen uændret, men der vil ske store forskydninger mellem

kommunerne i beskatningsgrundlagene.

For de kommuner, hvor de nye vurderinger fører til store stigninger i grundværdierne, vil der

tilsvarende ske store stigninger i de pågældende kommuners beskatningsgrundlag. Der ven-

tes fx at være et antal kommuner, hvor de nye vurderinger fører til mere end en fordobling af

de afgiftspligtige grundværdier. De vil fx være tilfældet i en række kommuner i Hovedstads-

området samt Aarhus Kommune.

For andre kommuner ventes de nye vurderinger kun at medføre marginale stigninger i grund-

værdierne. For disse kommuner kan ændringerne samlet medføre et fald i beskatningsgrund-

laget som følge af, at en lavere andel af grundværdierne indregnes i beskatningsgrundlaget.

Indregning af de nye afgiftspligtige grundværdier i beskatningsgrundlaget vil således medføre

betydelige forskydninger mellem kommunerne, hvor nogle ventes afl få et betydeligt højere

beskatningsgrundlag, mens andre kan få et lavere beskatningsgrundlag.

Udligningsmæssige konsekvenser

Forskydninger i kommunernes beskatningsgrundlag vil umiddelbart slå igennem i udlignin-

gen. Eksempelvis ventes grundværdierne i Københavns Kommune at stige relativt meget,

hvilket indebærer, at Københavns Kommune på baggrund af de foreløbige skøn for de nye

grundværdier ville få et tab i udligningen i størrelsesordenen ca. 1,6 mia. kr., svarende til ca.

1,3 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilsvarende ville Frederiksberg Kommune få et tab på ca.

0,5 mia. kr., svarende til ca. 1,7 pct. af beskatningsgrundlaget, mens Aarhus Kommune ville

få et tab i udligningen på ca. 0,4 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget.

Omvendt vil der være en udligningsmæssig gevinst for de kommuner, der har en forholdsvis

lav stigning i grundværdierne som følge af de nye vurderinger.

De store virkninger i udligningen for nogle kommuner afspejler, at de højere afgiftspligtige

grundværdier i disse kommuner som følge af de nye vurderinger, alt andet lige giver disse

kommuner højere potentielle skatteindtægter. Det bemærkes dog, at der som nævnt, vil være

begrænsninger på kommunernes samlede skatteudskrivning.

Mulige adfærdsmæssige virkninger

De økonomiske konsekvenser af en indfasning af de nye grundværdier i udligningen vil kun-

ne tilskynde disse kommuner, der af Folketinget ved lov har fået nedsat deres grundskylds-

promiller frem til 2025, til at forhøje grundskyldspromillerne igen. Der er her navnlig tale om

198

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

de større bykommuner, hvor grundværdierne er højest og kan være følsomme over for æn-

dringer i grundskyldspromillen.

Omvendt vil andre kommuner få et højere udligningstilskud, og for disse kommuner kunne

der være en tilskyndelse til at sænke grundskyldspromillerne. Der er her navnligt tale om en

række land- og yderkommuner.

Der vurderes umiddelbart at være færre kommuner, der vil tabe på en sådan omlægning, end

der er kommuner med gevinst. Det skyldes, at beskatningsgrundlagene for grundskyld er

meget skævt fordelt og grundværdierne for sammenlignelige ejendomme er således mange

gange højere i en række bykommuner end i land- og yderkommunerne.

Dette kan evt. tale for fx en forholdsvis lang indfasning, hvor evt. ændrede promiller kan nå at

slå igennem i boligpriser og grundvurderinger.

Vurdering

Den skitserede model indfaser det nye beskatningsgrundlag for grundskyld til gældende reg-

ler i udligningssystemet. Fordelen ved dette system er, at beskatningsgrundlaget opgøres på

grundlag af størrelsen af en kommunes udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundvær-

dier, dvs. størrelser, som angiver kommunens potentielle beskatningsmuligheder og som

umiddelbart er upåvirkelige for kommunen.

Det kan dog på den anden side indvendes, at de afgiftspligtige grundværdier ikke på samme

måde som før repræsenterer de potentielle beskatningsmuligheder. Den enkelte kommunes

grundskyldspromille er historisk blevet fastsat ud fra de hidtidige vurderinger. Det må anta-

ges, at disse grundskyldspromiller er blevet fastsat ud fra kommunalbestyrelsernes vurdering

af det rimelige niveau for betaling af ejendomsskat i den enkelte kommune.

Med boligforliget fastsættes grundskyldspromillerne i overgangsperioden 2021-2025, så dette

skatteniveau, der af kommunalbestyrelse hidtil har været vurderet som rimeligt, fastholdes.

Ved en fuld indfasning af vurderingerne i det nuværende udligningssystem kan der uden an-

dre tiltag være risiko for afledte ændringer i grundskyldspromillerne og dermed i grundværdi-

erne.

8.5

Dækningsafgifter for offentligt ejede ejendomme

Med boligforliget blev det aftalt at fastsætte nye satser for ejendomsværdiskat, grundskyld og

de dækningsafgifter, der betales af visse forretningsejendomme.

Der blev imidlertid ikke taget stilling til de dækningsafgifter, der pålægges statsligt, regionalt

og kommunalt ejede ejendomme, da disse dækningsafgifter alene flytter midler rundt mellem

de offentlige sektorer og kommunerne imellem, og derfor ikke har provenumæssig betydning

for den samlede offentlige sektor. Ændringer i provenuet fra dækningsafgiften vil imidlertid

kunne medføre byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne.

199

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Offentligt ejede ejendomme er ikke omfattet af ejendomsværdiskat og er som hovedregel

undtaget fra grundskyld. I stedet kan den enkelte kommune bestemme, at de statslige, regio-

nale og kommunale ejendomme, der er undtaget fra grundskyld, pålægges dækningsafgifter.

Beskatningsgrundlagene udgøres af enten grundværdien eller af forskelsværdien (forskellen

mellem ejendomsværdien og grundværdien). Satserne for dækningsafgifter for offentlige

ejendomme fastsættes selvstændigt og er således uafhængige af den sats for dækningsafgif-

ter, der kan pålægges erhvervsejendomme.

Den dækningsafgift, der beregnes på baggrund af

offentlige ejendommes grundværdi,

fastsat til halvdelen af kommunens almindelige grundskyldspromille dog højst 15 promille.

Den dækningsafgift, der beregnes på baggrund af

offentlige ejendommes forskelsværdi,

kan

fastsættes frit af kommunen, dog højst til 8,75 promille.

Det samlede provenu fra de offentlige dækningsafgifter skønnes i 2018 at udgøre knap 1

mia. kr.,

jf. tabel 8.9.

Tabel 8.9

Det samlede provenu fra de offentlige dækningsafgifter i 2018

Mio. kr.

I alt

Dækningsafgifter af kommunale ejendommes grundværdi

Dækningsafgifter af statslige ejendommes grundværdi

Dækningsafgifter af statslige ejendommes forskelsværdi

950

150

210

590

Anm.: Skønnet på baggrund af lovmodeldata.

Kilde: Skatteministeriet

Dækningsafgifterne er ikke omfattet af stigningsbegrænsningsregler. Det indebærer, at de

nye vurderinger, der første gang udgør beskatningsgrundlag i 2020, umiddelbart vil slå direk-

te igennem på dækningsafgiftsprovenuet, hvis de eksisterende regler og satser videreføres,

jf. figur 8.5 og 8.6.

Dækningsafgiften vedrørende

forskelsværdien for statslige ejendomme

forventes at stige ca.

170 mio. kr. (2018-niveau) fra 2019 til 2020, hvilket bringer provenuet tilbage på niveauet fra

2013,

jf. figur 8.5.

Dækningsafgiften vedrørende

offentlige ejendommes grundværdi

forventes på det forelig-

gende grundlag at stige 100 mio. kr. (2018-niveau) fra 2019 til 2020, hvilket vender det grad-

vise fald i provenuet siden 2012 til, at provenuet nu overstiger provenuet i 2012,

jf. figur 8.6.

200

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 8

Neutralisering

af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændrede ejendomsvurderinger

Det gradvise fald i provenuet mellem 2012 og 2019 kan delvist tilskrives, at vurderingsgrund-

laget i hele perioden har været 2012-vurderinger, som dermed har ikke har opfanget eventu-

elle efterfølgende prisændringer.

Figur 8.5

Provenu for dækningsafgift af statslige

ejendommes forskelsværdi, 2012-2022

Mio. kr. (2018 pl)

Figur 8.6

Provenu for dækningsafgift af offentlige

ejendommes grundværdi, 2012-2022

Mio. kr. (2018 pl)

1.000

500

800

400

600

300

400

200

100

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Kommunale ejendommes grundværdi

Statslige ejendommes grundværdi

Anm.: Skønnet på baggrund af lovmodeldata

Kilde: Skatteministeriet.

I 2021 indebærer koblingen mellem dækningsafgiftssatsen for grundværdier og den ordinære

grundskyldspromille, at dækningsafgiftsprovenuet vedrørende grundværdierne umiddelbart

vil falde igen i 2021 til et niveau under 2019 provenuet, når de nye grundskyldspromiller træ-

der i kraft. Herefter vil provenuet udvikle sig i takt med vurderingerne,

jf. figur 8.6.

Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med usikkerhed, da der endnu ikke foreligger mo-

delbaserede vurderinger fra Skatteministeriets ImplementeringsCenter for ejendomsvurderin-

ger (ICE).

Finansieringsudvalget har noteret sig, at regeringen forventer at præsentere forligspartierne

bag boligforliget for en konkret model for fastsættelse af dækningsafgifter for offentlige ejen-

domme, så kortsigtede udsving i provenuet begrænses. Finansieringsudvalget har på den

baggrund ikke udarbejdet forslag til håndtering af dette.

201

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Nyt kapitel

Udvalgets overvejelser og

forslag

Finansieringsudvalgets samlede opgave er at opstille konkrete løsningsforslag

om tilpasninger i den kommunale tilskuds- og udligningssystem, som adresse-

rer følgende forhold:

•

De utilsigtede, langsigtede virkninger af refusionsomlægningen på be-

skæftigelsesområdet.

En indarbejdelse af det eksisterende beskæftigelsestilskud i det gene-

relle udligningssystem.

En nedjustering af udlændingeudligningsordningen eller en indarbej-

delse af udlændingeudligningen i den generelle udligning.

Et eftersyn af udgiftsbehovskriterier og andre elementer i systemet,

som er relevante for udvalgets hovedopgaver.

Udvalget har valgt at opstille i alt 5

modeller, som hver illustrerer afvejningen af

forskellige hensyn i forhold til udvalgets samlede opgave. Ud for hver model er

beskrevet mulige fordele og ulemper ved modellerne.

Incitamentet hos den enkelte kommune til at fremme beskæftigelse er

ud fra en

gennemsnitsbetragtning enten uændret eller styrket i alle de opstillede model-

ler i forhold til det eksisterende system.

Modellerne håndterer endvidere en række af de tekniske udfordringer, som er

identificeret i udvalgets eftersyn af udgiftsbehovskriterierne i det eksisterende

udligningssystem. Her skal i særlig grad fremhæves behovet for en stabilise-

ring af kriteriet for befolkningstilbagegang samt håndtering af

en problemstilling

i datagrundlaget i forhold til udlændinge i uddannelsesstatistikken, hvilket har

betydning for to kriterier.

203

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Modellerne vil dog kunne indebære relativt store finansielle tab for en begræn-

set gruppe kommuner, og det kan derfor være relevant, at der suppleres med

en overgangsordning mv., som kan lette disse kommuners tilpasning til æn-

dringer i udligningstilskuddet. Alle modellerne vil kunne kombineres med for-

skellige grader af justeringen af udlændingeudligningen. Der er dog med ud-

gangspunkt i udvalgets kommissorium lagt til grund, at udlændingeudligningen

nedjusteres med 50 pct.

9.1

Samlet opgave og hensyn til

byrdefordelingsmæssige virkninger

Imødegå de utilsigtede, langsigtede virkninger af refusionsomlægningen.

Undersøge muligheden for at inkorporere beskæftigelsestilskuddet i det generelle

tilskuds- og udligningssystem.

Nedjustere og eventuelt inkorporere udlændingeudligningen i det generelle tilskuds-

og udligningssystem.

Et eftersyn af udgiftsbehovskriterier og andre elementer i systemet, som er relevan-

te for udvalgets hovedopgaver.

Der har i Finansieringsudvalgets arbejde været følgende helt centrale opgaver:

•

For hvert af disse forhold er der en række konklusioner mv. i analysearbejdet, som er rele-

vante at trække frem ved opstillingen af mulige løsningsmodeller. Disse er uddybet nedenfor.

9.1.1

De utilsigtede og langsigtede virkninger af

refusionsomlægningen

Det er en hovedopgave for Finansieringsudvalget at komme med forslag, som imødegår de

mere langsigtede, utilsigtede virkninger af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet.

Forslagene har således til formål at minimere forskydninger mellem kommunerne som følge

af refusionsomlægningen, men som den enkelte kommune ikke kan påvirke gennem beskæf-

tigelsesindsatsen. Forslagene skal således ikke begrænse den enkelte kommunes incitament

til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og gennemføre en effektiv indsats.

De skønnede, byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen i 2019 fremgår af

figur 9.1.

204

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser

og forslag

Figur 9.1

Virkningen af refusionsomlægningen –

Før

initiale tilpasninger, 2019

Pct. af beskatningsgrundlag

Figur 9.2

Virkning af refusionsomlægningen –

Efter

initiale tilpasninger, 2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

-0,20

-0,40

-0,60

-0,80

-1,00

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

-0,20

-0,40

-0,60

-0,80

-1,00

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

-0,20

-0,40

-0,60

-0,80

-1,00

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

-0,20

-0,40

-0,60

-0,80

-1,00

Anm.: Figuren viser den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens beskatnings-

grundlag. Beregningen er foretaget på 2018 udligningssystemet, med skønnede merudgifter i 2019

som følge af refusionsomlægningen. De initiale tilpasninger omfatter en forhøjelse af udligningspro-

centen i landsudligningen fra 58 pct. til 61 pct., nedsættelse af grænsen for § 12-tilskud fra 100 pct. til

95 pct. af det gennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger og en forhøjelse af grænsen for

overudligning fra 92 til 93 pct.

Kilde: Egne beregninger.

I forbindelse med refusionsomlægningen blev der foretaget en række initiale tilpasninger i ud-

ligningssystemet for at imødegå de kortsigtede konsekvenser af omlægningen, herunder:

•

Forhøjelse af udligningsprocenten i landsudligningen fra 58 pct. til 61 pct.

Nedsættelse af grænsen for § 12-tilskud fra 100 pct. til 95 pct. af det gennemsnitlige

strukturelle underskud pr. indbygger.

Forhøjelse af grænsen for overudligning fra 92 pct. til 93 pct.

•

De initiale tilpasninger har generelt set reduceret den samlede byrdefordelingsmæssige ud-

fordring

. Der er således færre kommuner, som oplever tab efter de initiale tilpasninger,

jf. fi-

gur 9.2.

Samtidig er tab og gevinst som følge af refusionsomlægningen spredt mere ud over

landet,

jf. afsnit 2.2.1.

Uanset om man ser på de byrdefordelingsmæssige virkninger før eller

efter de initiale tilpasninger, er det umiddelbare billede i 2019, at der er tale om effekter, som

for langt hovedparten af kommunerne ligger i intervallet -0,2 pct. til 0,2 pct.

De initiale tilpasninger på de ”grove stilleskruer”, som fx det forhøjede udligningsniveau, sig-

tede på at imødegå en skævvridning mellem landsdelene og kommunetyperne på kort sigt,

mens Finansieringsudvalgets opgave er at foreslå en nærmere og længerevarende løsning

for de byrdefordelingsmæssige virkninger på tværs af kommunerne er 16,5 pct.

før

de initiale

tilpasninger og 13,4 pct.

efter

de initiale tilpasninger.

205

Standardafvigelsen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

på utilsigtede konsekvenser i lyset af refusionsomlægningens indfasning gennem tilpasninger

i udgiftsbehovsopgørelse og andre elementer i udligningssystemet.

Udvalget har derfor også inddraget det forhold, at de byrdefordelingsmæssige virkninger vil

stige i takt med indfasningen af omlægningen. Der er en overordnet tendens til, at Region

Hovedstaden vil opnå en gevinst som følge af refusionsomlægningen og efter de initiale til-

pasninger i udligningen over perioden 2019 til 2022, mens landets øvrige regioner vil opleve

tab i samme periode.,

jf. figur 9.3.

Figur 9.3

Regionale virkninger af refusionsomlægningen frem mod 2025

Pct. af beskatningsgrundlaget

0,20

Pct. af beskatningsgrundlaget

0,20

0,10

0,00

-0,10

-0,20

Region Hovedstaden

Region Sjælland

2019

Region Syddanmark

Region Midtjylland

2025

Region Nordjylland

-0,20

Anm.: Figuren viser den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens skattegrundlag.

Virkningen af refusionsomlægningen er i figuren vist inkl. de initiale tilpasninger i udligningssyste-

met.

Kilde: Egne beregninger.

Hovedtendensen er endvidere, at det er bykommunerne, som vil opleve den største gevinst

over tid som følge af refusionsomlægningen, mens yderkommunerne vil tabe.

Udvalget har på den baggrund vurderet mulige tiltag, der i et omfang kan modgå disse virk-

ninger, således at der ikke opstår en systematisk skævhed mellem landsdele og by til land. I

den forbindelse er det særligt kommuner med en større andel langvarigt ledige og førtidspen-

sionister, som vil have de største merudgifter, og udvalget har derfor også haft fokus på, om

der kan foretages forbedringer i udgiftsbehovskriterierne, så de bedre afspejler forskelle i

kommunernes vilkår på beskæftigelsesområdet.

I den forbindelse har udvalget også overvejet, den dynamiske vægtning af socioøkonomisk

udgiftsbehov,

jf. afsnit 9.1.4.

9.1.2

Omlægning af beskæftigelsestilskuddet

Det er udvalgets vurdering, at en omlægning af beskæftigelsestilskuddet vil være hensigts-

mæssig ud fra to overordnede synspunkter. For

det første

er der i det nuværende beskæfti-

gelsestilskud en skæv udviklingstendens, som ikke vurderes at stemme overens med intenti-

206

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

onen med beskæftigelsestilskuddet, og som fremover vil blive forstærket. For

det andet

vil en

indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning være udtryk for en betyde-

lig forenkling af det samlede tilskuds- og udligningssystem.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af en umiddelbar indarbejdelse af beskæftigelsestil-

skuddet i det generelle udligningssystem fremgår af

figur 9.4

(de mørkeblå søjler)

. Her er

virkningen af de indarbejdede dagpengeudgifter i den generelle udligning sammenholdt med

kommunernes aktuelle finansiering via beskæftigelsestilskuddet. Der er således tale om de

rent finansieringsmæssige virkninger set i forhold til fordelingen af det nuværende beskæfti-

gelsestilskud. Denne fordeling afspejler dog ikke fuldstændigt fordelingen af kommunernes

udgifter til forsikrede ledige.

Ser man på den aktuelle finansiering af kommunernes dagpengeudgifter via beskæftigelses-

tilskuddet, er der for visse kommuner en væsentlig forskel i forhold til kommunens faktiske

dagpengeudgifter,

jf. figur 9.4.

I figuren viser den lyseblå linje forskellen mellem kommunens

faktiske udgift og aktuelt tilskud gennem beskæftigelsestilskuddet målt i procent af kommu-

nens skattegrundlag. Et negativt tal indikerer således et større tilskud end faktiske udgifter.

Figur 9.4

Virkning af omlægning af beskæftigelsestilskuddet til det generelle system sammenholdt med

præcision i den nuværende ordning

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

-1,2

Virkning af omlægning af beskæftigelsestilskuddet

Forskel mellem dagpengeudgifter og aktuel finansiering

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

-1,2

Illustrativ trendlinje

Anm.: I figuren vises den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens skattegrundlag.

Det er antaget, at de initiale tilpasninger er opretholdt. Forskel mellem dagpengeudgifter og aktuel fi-

nansiering er baseret på data fra 2016.

Kilde: Egne beregninger.

De umiddelbare konsekvenser af at indarbejde beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning er beregnet ud

fra følgende princip: Det samlede bloktilskud og det samlede udgiftsbehov i kommunerne er forhøjet med udgif-

terne til dagpenge. De aldersbetingede vægte i den demografiske del af udgiftsbehovsopgørelsen justeret for at

tage højde for den aldersmæssige fordeling af dagpengeudgifterne.

207

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

For en række kommuner, som har relativt store tab ved omlægningen, ses der samtidig at

være en relativ høj grad af overkompensation af dagpengeudgifterne i den aktuelle finansie-

ring gennem beskæftigelsestilskuddet.

Det er på denne baggrund udvalgets vurdering, at en omlægning til generelt tilskud kunne gi-

ve en bedre eller mindst lige så god sammenhæng til kommunernes udgifter. Men der vil

kunne mærkes en finansiel virkning for en række kommuner i forbindelse med overgangen til

kompensation via det generelle tilskud. For nogle yderkommuner, der i dag er overkompen-

seret gennem ordningen, vil det indebære et finansielt tab. Derfor præsenteres også en løs-

ning der inddrager et særligt hensyn til kommuner med vanskeligere strukturelle vilkår.

I relation til en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til generelt tilskud har udvalget også

undersøgt konjunkturafhængigheden på området. Den samlede vurdering er, at udgiftsudvik-

lingen over de senere år har været relativt jævn, og at det generelle system allerede kan

rumme, at der sker udgiftsudviklinger på forskellige udgiftsområder.

Beskæftigelsestilskuddet har et indbygget element, der tager højde for regional forskel i le-

dighedsudviklingen, som vil kunne føres med ind i det generelle system. Ligeledes vil det væ-

re muligt at etablere en ordning, der som den nuværende forsikringsordning automatisk udlø-

ser ekstra tilskud ved en relativ stor stigning i ledigheden for forsikrede ledige, herunder fx

som følge af virksomhedslukninger mv., eller sådanne situationer kan overvejes udelukkende

håndteret gennem særtilskudspuljen efter ansøgning.

9.1.3

Nedjustering af udlændingeudligningsordningen

Finansieringsudvalget skal i forbindelse med opstillingen af mulige modeller også inddrage

de tidligere anbefalinger om en nedjustering af udlændingeudligningen. Udgangspunktet er

her, at tidligere analyser har konkluderet, at de gennemsnitlige udgifter pr. udlænding i den

nuværende målgruppe i ordningen er ca. 50 pct. lavere end det beløb, som omfordeles pr.

udlænding i ordningen. Ordningen er samtidigt stadigt stigende pga. udviklingen i den mål-

gruppe, som er defineret for ordningen efter gældende regler.

Ordningen har til formål at kompensere for forskelle i udgifter til særlige indsatser som tolke-

bistand, sprogstimulering mv. for denne gruppe i tilknytning til kommunernes opgaver bredt

set. Disse særlige indsatser vurderes i mindre grad at være relevante for voksne, der er ef-

terkommere eller indvandrere med længere opholdstid. Det bemærkes, at ordningen således

også har et andet formål, end det formål, som udlændingekriteriet i den generelle udligning

skal afspejle. Det er fx formålet med udlændingekriteriet i den generelle udligning, at forskelle

i kommuners udgifter til fx socialområdet og beskæftigelsesområdet håndteres.

Det er dog også relevant at inddrage, at tidligere undersøgelser har vist, at merudgifter under

udlændingeudligningsordningen på området for børn er forskubbet mod de yngste alders-

grupper.

Der er på den baggrund taget udgangspunkt i en mulig model med følgende tilpasninger af

udlændingeudligningen:

208

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

•

Tilskudsbeløbet pr. 0-5 årig forhøjes fra 5.838 kr. til 9.500 kr. med uændret af-

grænsning af udlændingegruppen.

Tilskudsbeløbet pr. 0-16 årige nedsættes fra 23.976 kr. til 16.900 kr. med uændret

afgrænsning af udlændingegruppen.

Basisbeløbet holdes uændret afrundet til 5.900 kr., men målrettes flygtninge og ind-

vandrere fra ikke-vestlige lande med en opholdstid på 10 år eller derunder.

•

Med en sådan model halveres ordningen fra 4,8 mia. kr. til 2,4 mia. kr., og det betyder, at et

mindre antal kommuner, særligt på den københavnske vestegn, får en forholdsvist stor re-

duktion i tilskuddet fra ordningen,

jf. figur 9.5.

Det skal dog ses i lyset af, at ordningen er vokset fra 3,1 mia. kr. i 2008 til 4,8 mia. kr. i 2018,

hvilket særligt har været til fordel for disse kommuner. En løsning, som indsnævrer afgræns-

ningen af målgruppen, vil medvirke til, at den fremtidige udvikling i ordningens samlede vo-

lumen vil være mere dæmpet.

Figur 9.5

De byrdefordelingsmæssige virkninger af en nedjustering af udlændingeudligningen

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm.: Figuren viser den enkelte kommunes tab(+)/gevinst(-) målt i procent af kommunens skattegrundlag.

Kilde: Egne beregninger.

Som alternativ til denne model kan der i målgruppen til basisbeløbet medtages alle 0-17 årige

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt 18+ årige indvandrere fra ikke-

vestlige lande med en opholdstid på 10 år eller derunder. Dermed bliver nedjusteringen lidt

lavere, og den samlede volumen reduceres med 1,7 mia. kr. til 3,1 mia. kr.

Disse to alternative modeller er udgangspunktet i Finansieringsudvalgets løsningsmodeller.

Det vil dog ud fra evt. andre hensyn være muligt at justere ordningen på anden vis. En mulig-

hed, som er illustreret i

kapitel 7,

er en nedjustering af udlændingeudligningen alene gennem

tilpasning af tilskudsbeløb. En sådan model vil dog uden andre tiltag betyde, at ordningen

fortsat vil vokse årligt.

209

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

9.1.4

Eftersyn af udgiftsbehovskriterier og andre elementer i

udligningssystemet

Finansieringsudvalget har i forbindelse med sine analyser og generelle gennemgang af ud-

ligningssystemet identificeret en række mulige forbedringer.

Følgende centrale iagttagelser kan fremhæves:

•

De regionale og strukturelle elementer i udligningssystemet kan med fordel synlig-

gøres og om muligt styrkes i udligningssystemet. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at

analyse fra VIVE viser mindre uforklarede – men systematiske – regionale forskelle

i risikoen for at modtage langvarige offentlig forsørgelse. Der er således ”skjulte va-

riable”, som har statistisk betydning, men som ikke er afdækkede,

jf. afsnit 6.1.3.

De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier anvendt i dag synes samlet at over-

kompensere bykommunerne for udgiftsudviklingen på fx førtidspensionsområdet -

dog med en betydelig variation inden for kommunegruppen. Det omvendte gør sig

gældende for yderkommunerne og mellemkommunerne. Dette synes i et omfang

balanceret af andre kriterier, herunder ikke mindst kriteriet for befolkningstilbage-

gang,

jf. afsnit 6.1.2.

Kriterierne for både befolkningstilbagegang og de to uddannelseskriterier bør revi-

deres. I forhold til tilbagegangskriteriet skyldes denne konklusion, at kriteriet har

tekniske problemstillinger i forhold til stabiliteten. Uddannelseskriterierne bør revide-

res set i lyset af den opståede skævhed og væsentlige usikkerhed også fremover

om oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse i uddannelsesstatistikken,

jf. afsnit 6.1.3.

Der vurderes også at være baggrund for at revidere de eksisterende boligkriterier.

Dette skal blandt andet ses i lyset af, at kriterierne i en vis grad overkompenserer

bykommuner og underkompenserer yderkommuner samt at de statistiske analyser

påviser en svækket sammenhæng. Det vurderes således også, at der er sket en

udvikling i den private udlejning og befolkningssammensætningen heri, som be-

grunder, at kriterierne genovervejes,

jf. afsnit 6.1.3.

Den årlige, automatiske opjustering af det socioøkonomiske udgiftsbehovs vægt i

den samlede udgiftsbehovsopgørelse vurderes ikke relevant at videreføre. Den årli-

ge stigning i vægten har været begrundet med indfasningen af tidligere reformer på

førtidspensionsområdet, hvor den årlige virkning af denne indfasning er aftaget.

Den automatiske opjustering er primært en fordel for bykommunerne, mens udfor-

dringen som følge af refusionsomlægningen er stigende for en række yderkommu-

ner,

jf. hhv. afsnit 4.3.1 og kapitel 2.

Endelig er der gennemført analyser af forskellige kriteriers sammenhæng til delom-

råder på beskæftigelsesområdet,

jf. afsnit 6.2.

Analyserne understøtter de nuvæ-

rende kriterier, som er relevante for beskæftigelsesområdet. Dog ses ikke en sam-

menhæng mellem kriteriet

”Psykiatriske patienter”

og udgifterne, men kriteriet har

•

210

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

tidligere vist sammenhæng med udgifterne på sundhedsområdet. Analyserne peger

endvidere på, at følgende nye kriterier kan overvejes: ”Afstand

til arbejdsplads”,

”45-64

årige med begrænset erhvervserfaring”

og ”Regional

ledighed for forsikrede

ledige”.

Disse centrale iagttagelser er inddraget i udformningen af udvalgets konkrete løsningsmodel-

ler.

I tilknytning til konklusionen vedr. uddannelseskriterierne kan det fremhæves, at den isolere-

de virkning af Danmarks Statistiks revision af statistikken for de to uddannelseskriterier giver

tab på op til 0,53 pct. af beskatningsgrundlaget – og for 9 kommuner et tab over 0,2 pct.,

jf.

figur 9.6.

Overordnet er billedet, at de større bykommuner taber, og yderkommunerne vinder

ved revisionen,

jf. figur 9.7.

Der er i de opstillede modeller valgt en anden løsning end anven-

delse af disse data i lyset af den væsentlige usikkerhed, som data er behæftet med.

Figur 9.6

Virkningen af statistikrevision – Alle kom-

muner

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.7

Virkning af statistikrevision - Kommunety-

per

Pct. af beskatningsgrundlaget

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

Mindre by

Mellem

Yder

Pct. af beskatningsgrundlaget

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Anm: For

figur 9.7

bemærkes, at kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Kilde: Egne beregninger.

9.2

Opstilling af forskellige modeller for tilpasninger

af udligningssystemet

Finansieringsudvalget har valgt at fremlægge 5 forskellige modeller, som hver især illustrerer

afvejningen af forskellige hensyn.

Indholdet af de 5 modeller kan skitseres således:

•

Model 1:

Denne model er en ”minimumsmodel”, som alene søger at imødegå de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen samt håndterer tekni-

211

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets

overvejelser og forslag

ske problemstillinger, herunder det ændrede datagrundlagt for uddannelseskriteri-

erne,

jf. afsnit 9.1.1.

9.1.4.

samt øvrige forbedringer af udgiftsbehovet. Modellen

indeholder endvidere en nedjustering af udlændingeudligningen, som medfører en

halvering af ordningen,

jf. afsnit 9.1.3.

•

Model 2:

Denne model bygger videre på

model 1,

men indarbejder det eksisterende

beskæftigelsestilskud i det generelle udligningssystem.

Model 3:

Denne model bygger videre på

model 2

med sigte på at mildne konse-

kvenserne for en række af de kommuner, som i model 2 står til tab ved omlægnin-

gen af beskæftigelsestilskuddet. Det sker bl.a. ved, at der indføres et strukturelt kri-

terium, som afspejler forskellige karakteristika af særlig betydning for beskæftigel-

sen i nogle yderkommuner. Dette er endvidere i overensstemmelse med udvalgets

vurdering om, at de strukturelle og regionale elementer med fordel kan styrkes i ud-

ligningssystemet.

Model 4:

Denne model tager udgangspunkt i

model 3,

hvor udlændingeudlignings-

ordningen nedjusteres mindre.

Model 5:

Modellen har udgangspunkt i

model 3,

hvor ordningen for kommuner med

højt strukturelt underskud målrettes mere, end der lægges op til i de øvrige model-

ler. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at volumen i ordningen for højt strukturelt under-

skud siden finansieringsreformen er steget gennem en årrække.

•

De enkelte modeller er nærmere beskrevet nedenfor – herunder de fordelingsmæssige virk-

ninger samt mulige fordele og ulemper. Endvidere findes de byrdefordelingsmæssige virknin-

ger af modellerne på kommuneniveau i

appendiks 9.1.

9.2.1

Model 1

Modellens elementer

Model 1

viderefører den initiale tilpasning i udligningen, som blev indført for at imødegå util-

sigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen på kort sigt,

jf. afsnit

9.1.1.

Hertil kommer yderligere tilpasninger, som er målrettet til at imødegå resterende byrde-

fordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen – ligesom en række af de identifice-

rede forbedringsmuligheder er indarbejdet, herunder bl.a.:

•

Utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen imø-

degås også på længere sigt gennem tilpasninger i kriterier mv. Herunder indføres et

nyt kriterium.

Vægtningen af demografi i forhold til socioøkonomisk udgiftsbehov lægges fast fra

2019 på 67 pct., så det i 2022 ligger 0,75 pct.point højere end efter de nuværende

regler.

•

212

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

•

Der foretages en række forbedringer af udgiftsbehovsopgørelsens kriterier,

jf. afsnit

9.1.4.

De enkelte elementer i

model 1

er nærmere beskrevet i

boks 9.1,

og disse elementer videre-

føres i de efterfølgende modeller.

213

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Boks 9.1

Tilpasninger i udligningssystemet i

model 1

Model 1

indeholder følgende tilpasninger i udligningssystemet:

Den årlige forhøjelse af vægten på

det socioøkonomiske udgiftsbehov

stoppes. Den årlige stigning i vægten

har baggrund i tidligere reformer på førtidspensionsområdet, hvor den årlige virkning af indfasningen er af-

taget.

Kriteriet vedr. befolkningstilbagegang

i landsudligningen flyttes til det demografiske udgiftsbehov og kriteri-

ets ”enhedsbeløb” fastholdes. Det imødegår den problemstilling, at kriteriet kan medføre store udsving i til-

skud og udligning for en kommune, selvom kommunen har konstant befolkningstilbagegang. Det skyldes, at

kriteriets ”enhedsbeløb” i det nuværende system afhænger af befolkningstilbagegangen i alle kommuner.

Ændringer i boligkriterierne

”Familier i bestemte boligtyper”

”Udlejede beboelseslejligheder”.

Analyser

har vist, at kriteriet

”Familier i bestemte boligtyper”

i en vis grad overkompenserer bykommuner og under-

kompenserer yderkommuner. Samtidig vurderes det, at der er sket en udvikling i den private udlejning og

befolkningssammensætningen heri. Der lægges derfor op til at nedlægge de to nuværende boligkriterier og

erstatte dem med et kriterium vedr. almene boliger og et kriterium vedr. billige privat udlejede boliger og fa-

milier i visse boliger i yderkommunerne og beboede sommerhuse.

Ændret afgrænsning af

kriterier vedr. uddannelse.

Der har frem til 2017 ikke været registreret oplysninger

om medbragt uddannelse for personer, som er indvandreret efter 2005, og disse personer er automatisk re-

gistreret med uoplyst uddannelse. I 2017 er foretaget en revision af oplysningerne på baggrund af en spør-

geskemaundersøgelse af selvopfattet uddannelsesniveau og med en svarprocent på 37 pct. Der er således

ikke sikkerhed for fremtidige oplysninger og kvaliteten heraf. Personer med uoplyst uddannelse tælles med

som personer uden uddannelse i de to uddannelseskriterier

”25-49 årige uden erhvervsuddannelse”

”Børn i familier med lav uddannelse”,

som har udviklet en skævhed over de seneste år. For fremover at ret-

te kriterierne op og samtidig gøre dem uafhængige af denne problemstilling ændres opgørelsen, så indvan-

drede personer, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, frasorteres. Til gengæld øges vægten på kri-

teriet for udlændinge fra ikke-vestlige lande en smule i lands- og hovedstadsudligningen.

Rejsetidskriteriet

forenkles fra at måle rejsetid via vejnettet til at måle afstande i fugleflugtslinje mellem be-

folkningen. Der er tale om en væsentlig forenkling. Det nuværende kriterium opdateres kun hvert tredje år.

Opdatering af vejnet er en komplikation, og der er ikke længere en stabil kilde til oplysningerne. Det nye rej-

setidskriterium muliggør, at Danmarks Statistik overtager leverancen, og at kriteriet kan opdateres årligt på

samme måde som andre kriterier.

For at supplere med kriterier, der kan afspejle beskæftigelsessituationen i områder med færre tilgængelige

arbejdspladser indføres et

nyt kriterium vedr. gennemsnitlig afstand til nærmeste 500 arbejdspladser.

Udligningsniveauet i

ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud

øges fra 32 pct. til 33 pct.

Samtidig er ordningen søgt målrettet gennem en forhøjelse af grænsen for et højt strukturelt underskud fra

95 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Tilpasningen bidrager til at imødegå

den overordnede tendens i de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen.

Endvidere er der foretaget en række

tilpasninger i hovedstadsudligningens udgiftsbehov,

hvilket skal ses

som konsekvens af ovennævnte ændringer i boligkriterier, indførelse af nyt afstandskriterium mv.

I opgørelsen af

det aldersbetingede udgiftsbehov

er indført nyt datagrundlag for en forbedret beregning af

214

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

udgiftsfordelingen på aldersintervaller for udgiftsområderne flexjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb,

ledighedsydelse, socialt udsatte børn og ældre. Ændringerne i forhold til ældreområdet er dog ikke indreg-

net i modellerne, da ændringen i forhold til ældre er knyttet til kontoplansændringen fra budget 2018, og der

kan ikke opgøres en isoleret konsekvens heraf,

jf. afsnit 6.2.

Konkrete kriterier og vægte i

model 1

fremgår af

appendiks 9.3.

Modellen sigter mod at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusi-

onsomlægningen på beskæftigelsesområdet og samtidig at forbedre udgiftsbehovsopgørel-

sen.

For flere kommuner har særligt løsningen af to forhold i udgiftsbehovskriterierne større virk-

ninger end den udfordring, der skulle løses som følge af refusionsomlægningen på beskæfti-

gelsesområdet. Det gælder kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”,

som har væsentlig betyd-

ning for nogle yderkommuners udligningstilskud, og som er vanskelig at fjerne eller dæmpe i

systemet uden betydelige negative konsekvenser for disse yderkommuner.

Endvidere håndteres den opståede skævhed i datagrundlaget for uddannelseskriterierne og

den usikkerhed, der har været - og fortsat vil kunne være – om registrering af udlændinges

medbragte uddannelse, men det afspejler dermed også de relativt store virkninger af den

gennemførte revision i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik. Da der også fremadrettet er

usikkerhed om dette statistikgrundlag, er vægten på kriteriet for

”Personer uden erhvervserfa-

ring”

reduceret mod en forøgelse af vægten på det eksisterende udlændingekriterium i ud-

giftsbehovsopgørelsen.

Endelig indebærer nedjusteringen af udlændingeudligningsordningen relativt store tab til nog-

le enkeltkommuner,

jf. afsnit 9.1.3.

De byrdefordelingsmæssige virkninger

Hovedudfordringen under

model 1

er, at mellem- og yderkommunerne står til et finansielt tab

som følge af refusionsomlægningen ekskl. den initiale tilpasning. Efter de justeringer, der

sker i

model 1

– fratrukket virkninger vedrørende nedjusteringen af udlændingeudligningen

og statistikrevisionen af uddannelseskriterierne, vil tabene for mellem- og yderkommunerne i

gennemsnit blive reduceret.

For gruppen af mellemkommuner kan der således opgøres et tab på 0,08 pct. af beskat-

ningsgrundlaget i 2019 ekskl. de initiale tilpasninger, stigende til 0,10 pct. i 2022. Mellem-

kommunernes tab vil efter justeringerne i modellen være reduceret til 0,04 og 0,03 pct. af be-

skatningsgrundlaget i henholdsvis 2019 og 2022.

Gruppen af yderkommuner står til et tab på 0,16 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019, sti-

gende til 0,20 pct. i 2022 som følge af refusionsomlægningen. Efter justeringerne i modellen

reduceres yderkommunernes tab til 0,04 og 0,11 pct. af beskatningsgrundlaget i henholdsvis

2019 og 2022,

jf. figur 9.8

9.9.

215

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.8

Effekt af

model 1

på kommunetyper, 2019 –

fratrukket virkning vedr. statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.9

Effekt af

model 1

på kommunetyper, 2022 –

fratrukket virkning vedr. statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Udfordring

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Udfordring

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Efter tilpasning

Tilpasninger

Efter tilpasning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

For bykommunerne kan der opgøres en gevinst som følge af refusionsomlægningen på 0,07

pct. af beskatningsgrundlaget i 2019, stigende til 0,09 pct. i 2022. Efter justeringerne i model-

len reduceres bykommunernes gevinst til 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 0,06

pct. i 2022.

For gruppen af mindre bykommuner kan der opgøres en gevinst som følge af refusionsom-

lægningen på 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019, stigende til 0,03 pct. i 2022. Efter ju-

steringerne i modellen vil gruppen af mindre bykommuner få et tab på 0,08 pct. og 0,04 pct.

af beskatningsgrundlaget i henholdsvis 2019 og 2022.

Tillægges den isolerede virkning af statistikrevisionen vil det trække i retning af et finansielt

tab for bykommunerne og en finansiel gevinst for mellem- og yderkommunerne. Inddrager

man endelig den skitserede nedjustering af udlændingeudligningen, vil det yderligere trække

i denne retning,

jf. figur 9.10 og 9.11.

Gruppen af mindre bykommuner påvirkes mindre.

216

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.10

Effekt af

model 1

på kommunetyper, 2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.11

Effekt af

model 1

på kommunetyper, 2022

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Den samlede finansielle virkning af

model 1

ligger mellem et tab og en gevinst på henholds-

vis ca. 0,7 og ca. 0,8 pct. af de pågældende kommuners skattegrundlag i 2019,

jf. figur 9.12.

alt 7 kommuner har tab på over 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget. De største tab skal navn-

ligt ses i tilknytning til virkningerne af statistikrevisionen ved en fastholdt afgrænsning af ud-

dannelseskriterierne samt justeringen af udlændingeudligningen.

Figur 9.12

Samlet finansiel virkning af

model 1,

2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm: Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

217

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

De samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 1

på kommuneniveau findes i

ap-

pendiks 9.1.

Samlet vurdering af model 1

Det skal først og fremmest bemærkes om

model 1,

at selvom utilsigtede konsekvenser af re-

fusionsomlægningen imødegås, og der foretages forbedringer i udgiftsbehovskriterier, løses

problemstillingen med en stadig stigende skævhed i beskæftigelsestilskuddet ikke.

Hvis beskæftigelsestilskuddet ikke integreres i det generelle system, vil der skulle findes an-

dre løsninger. Det er således udvalgets vurdering, at det nuværende beskæftigelsestilskud

ikke kan fortsætte uændret, da de konstaterede skævheder i kompensationen mellem kom-

munerne inden for de enkelte landsdele vil stige over tid.

9.2.2

Model 2

Modellens elementer

Model 2

bygger videre på ovennævnte

model 1

– men suppleret med en indarbejdelse af det

eksisterende beskæftigelsestilskud i det generelle udligningssystem. Indarbejdelsen af be-

skæftigelsestilskuddet i den generelle udligning ledsages imidlertid i

model 2

af en række

yderlige tilpasninger, som har haft til formål at styrke udgiftsbehovsopgørelsens afspejling af

variationen i kommunernes udgifter til dagpenge mv.,

jf. boks 9.2.

218

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Boks 9.2

Tilpasninger i det eksisterende udligningssystem under

model 2

Ud over elementerne i

model 1

indeholder

model 2

en indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det gene-

relle udligningssystem.

Med omlægningen af beskæftigelsestilskuddet tilføres et nyt udgiftsområde (udgifter til dagpenge mv.) til det

generelle system, som udgør ca. 3 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Flere kriterier, som afspejler varia-

tioner i kommunernes udgifter på førtidspension- og kontanthjælpsområdet, vil også i et omfang afspejle va-

riationer i kommunernes udgifter til dagpenge. Udgiftsbehovsopgørelsen suppleres samtidig med nye krite-

rier, som er mere målrettet udgifter til dagpenge.

Der lægges således op til at indføre to yderligere, nye kriterier i

model 2:

•

Kriteriet

”Regional ledighed for forsikrede ledige”

skal afspejle forskelle i ledigheden på tværs af

regioner,

jf. afsnit 6.2.2.

•

Kriteriet

”45-64 årige med begrænset erhvervserfaring”

skal afspejle særlige risikofaktorer for of-

fentlig forsørgelse på tværs af kommuner,

jf. afsnit 6.2.2.

Kriteriet har dog særligt fundet sam-

menhæng med variationer i kommunernes udgifter til dagpenge.

•

Ordningen vedr. kommuner med højt strukturelt underskud

søges yderligere målrettet gennem

en forhøjelse af grænsen for et højt strukturelt underskud til 105 pct. af det landsgennemsnitlige

strukturelle underskud. Tilpasningen bidrager til at imødegå den overordnede tendens i de byr-

defordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen og indarbejdelse af beskæftigelsestil-

skuddet.

Konkrete kriterier og vægte i model 2 fremgår af

appendiks 9.2.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 2

Omlægningen af beskæftigelsestilskuddet betyder overordnet set, at bykommunerne og

gruppen af mindre bykommuner vil få en yderligere gevinst ud over virkningen af refusions-

omlægningen, mens mellemkommunerne og yderkommunerne vil få et yderligere tab.

Uden yderligere justeringer vil der for gruppen af mellemkommuner kunne opgøres et tab

som følge af refusionsomlægningen og den umiddelbare indarbejdelse af beskæftigelsestil-

skuddet i den generelle udligning på 0,12 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019, stigende til

0,14 pct. i 2022. Med de yderligere tilpasninger i

model 2

– fratrukket virkningen af statistikre-

visionen og nedjusteringen af udlændingeudligningen, vil tabet for mellemkommunerne blive

reduceret til 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 0,01 pct. i 2022.

For yderkommunerne kan tilsvarende opgøres et tab 0,25 pct. og 0,29 pct. af beskatnings-

grundlaget i henholdsvis 2019 og 2022 som følge af refusionsomlægningen og indarbejdel-

sen af beskæftigelsestilskuddet. Efter tilpasningerne i modellen – fratrukket virkningen vedrø-

rende statistikrevisionen og nedjusteringen af udlændingeudligningen, reduceres yderkom-

munernes tab til 0,14 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 0,20 pct. i 2022,

jf. figur 9.13

9.14.

219

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.13

Effekt af

model 2

på kommunetyper, 2019 –

fratrukket virkning vedr. statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.14

Effekt af

model 2

på kommunetyper, 2022 –

fratrukket virkning vedr. statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Udfordring

Efter tilpasning

Udfordring

Efter tilpasning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

For bykommunerne kan omvendt opgøres en gevinst som følge af refusionsomlægningen og

den umiddelbare indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning på 0,09

pct. af beskatningsgrundlaget i 2019, stigende til 0,11 pct. i 2022. Efter justeringerne i model-

len reduceres gevinsten for bykommunerne til 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og

0,06 pct. i 2022.

For gruppen af mindre bykommuner kan der opgøres en gevinst som følge af refusionsom-

lægningen og den umiddelbare indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet på 0,08 pct. af be-

skatningsgrundlaget i 2019, stigende til 0,09 pct. i 2022. Efter justeringerne i modellen redu-

ceres denne gevinst til en virkning på 0,00 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og en gevinst

på 0,04 pct. af beskatningsgrundlaget i 2022.

Tillægger man virkningen af statistikrevisionen, vil det trække i retning af tab for bykommu-

nerne og en gevinst for mellem- og yderkommunerne. Inddrager man endelig den skitserede

nedjustering af udlændingeudligningen vil det yderligere trække i retning af tab for bykommu-

nerne og gevinst for mellem- og yderkommunerne, mens gruppen af mindre bykommuner

påvirkes mindre,

jf. figur 9.15

9.16.

220

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.15

Effekt af

model 2

på kommunetyper, 2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.16

Effekt af

model 2

på kommunetyper, 2022

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Den samlede finansielle virkning i

model 2

ligger mellem et tab og en gevinst på henholdsvis

ca. 1,2 og ca. 0,8 pct. af de pågældende kommuners beskatningsgrundlag i 2019,

jf. figur

9.17.

For 5 kommuner er der tale om tab på over 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019.

Heraf har en enkelt kommune et tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget, hvilket primært

kan henføres til omlægningen af beskæftigelsestilskuddet og til nedjusteringen af udlændin-

geudligningen.

Figur 9.17

Samlet finansiel virkning af

model 2,

2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm: Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

221

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

De samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 2

på kommuneniveau findes i

ap-

pendiks 9.1.

Samlet vurdering af model 2

Model 2

imødegår udfordringen ved refusionsomlægningen og forbedrer også udgiftsbe-

hovsopgørelsen.

Samtidig indarbejder modellen beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning og indebæ-

rer dermed en forenkling af det samlede kommunale finansieringssystem. I den forbindelse

rettes der i nogen grad op på den skævhed, der er i det eksisterende beskæftigelsestilskud.

Dette vil imidlertid indebære tab for visse kommuner, som samtidig vil kunne have strukturelle

udfordringer, der ikke fuldt ud opfanges i modellen.

9.2.3

Model 3

Modellens elementer

Model 3

kan ses som en videreudvikling af

model 2.

model 3

er beskæftigelsestilskuddet så-

ledes også indarbejdet i det generelle udligningssystem. Der indføres et strukturelt kriterium,

og i den forbindelse opsplittes det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov i et socioøkono-

misk udgiftsbehov og et strukturelt udgiftsbehov,

jf. boks 9.3.

Boks 9.3

Tilpasninger i det eksisterende udligningssystem under

model 3

Ud over elementerne i

model 2

indeholder

model 3

et ”strukturelt” kriterium. Dette er opgjort som et samlet

indeks, der afspejler særlige udfordringer i kommuner med langt mellem arbejdspladser, få i den erhvervs-

aktive alder og en udsat erhvervsstruktur med sæsonudsving, og hvor der historisk har været en høj grad af

nedslidning i arbejdsstyrken. Kriteriet skal imødegå tab i flere kommuner, som har været overkompenseret

gennem beskæftigelsestilskuddet. Der henvises til

boks 2.1

Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbe-

hov.

Udgiftsbehovsopgørelsens kriterier, der beskriver mere strukturelle vilkår i kommunerne samles samtidig i

et samlet ”strukturelt udgiftsbehov”. Dvs. udgiftsbehovsopgørelsen består af en sammenvejning af et demo-

grafisk, socioøkonomisk og strukturelt udgiftsbehov.

Konkrete kriterier og vægte i

model 3

fremgår af

appendiks 9.2.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 3

Virkningen af refusionsomlægningen og den umiddelbare indarbejdelse af beskæftigelsestil-

skuddet i det generelle udligningssystem er i

model 3

identisk med

model 2,

dvs. gevinst for

bykommunerne og gruppen af mindre bykommuner, mens mellem- og yderkommunerne ta-

ber.

Modellens yderligere tilpasninger indebærer, at disse effekter reduceres, når effekten af stati-

stikrevisionen og nedjusteringen af udlændingeudligningen fratrækkes. Modellens tilpasnin-

ger og effekten fra refusionsomlægningen og indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet er

222

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

således stort set sammenfaldende for alle fire kommunegrupper. Det gælder både i 2019 og

2022.

For bykommunerne er effekten efter justeringerne i modellen således henholdsvis 0,02 og

0,01 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 2022, når effekten af statistikrevision og nedju-

stering af udlændingeudligningen er trukket fra. For gruppen af mindre bykommuner er effek-

ten henholdsvis 0,03 og 0,00 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 2022. For mellemkom-

munerne er effekten henholdsvis 0,00 pct. og -0,01 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og

2022. For yderkommunerne er effekten henholdsvis -0,08 og -0,01 pct. af beskatningsgrund-

laget i 2019 og 2022,

jf. figur 9.18

9.19.

Figur 9.18

Effekt af

model 3

på kommunetyper, 2019 –

fratrukket virkningen af statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.19

Effekt af

model 3

på kommunetyper, 2022 –

fratrukket virkningen af statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Udfordring

Efter tilpasning

Udfordring

Efter tilpasning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Tillægges den isolerede virkning af statistikrevisionen og nedjusteringen af udlændingeudlig-

ningen, vil det ligesom under

model 2

trække i retning af tab for bykommunerne og gevinst

for mellem- og yderkommunerne, mens gruppen af mindre bykommuner påvirkes mindre,

jf.

figur 9.20

9.21.

223

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.20

Effekt af

model 3

på kommunetyper, 2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.21

Effekt af

model 3

på kommunetyper, 2022

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Den samlede finansielle virkning i

model 3

ligger mellem et tab og en gevinst på henholdsvis

ca. 1,4 og ca. 1,2 pct. af de pågældende kommuners beskatningsgrundlag i 2019,

jf. figur

9.22.

Der er således i denne model i alt 5 kommuner med et tab over 0,5 pct. af beskatnings-

grundlaget i 2019. En enkelt kommune har et tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget.

Figur 9.22

Samlet finansiel virkning af

model 3,

2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm: Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

De samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 3

på kommuneniveau findes i

ap-

pendiks 9.1.

224

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets

overvejelser og forslag

Samlet vurdering af model 3

Model 3

imødegår udfordringen ved refusionsomlægningen og forbedrer også udgiftsbe-

hovsopgørelsen.

Samtidig indarbejder modellen beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning og indebæ-

re dermed en forenkling af det samlede kommunale finansieringssystem. Udligningssystemet

suppleres endvidere med et strukturelt udgiftsbehov, inkl. et nyt strukturelt kriterium, som skal

opfange karakteristika for visse kommuner, der ikke hidtil har været opfanget af systemet.

Det indebærer, at de finansielle virkninger af en omlægning af beskæftigelsestilskuddet for

disse kommuner begrænses i forhold til

model 2.

Det er således udvalgets vurdering, at denne model håndterer de opgaver, som Finansie-

ringsudvalget har fået stillet. Det skal dog bemærkes, at det strukturelle kriterium indføres i et

forsøg på at afbøde finansielle tab for en gruppe kommuner med et mere strukturelt udfordret

arbejdsmarked.

9.2.4

Model 4

Modellens elementer

Model 4

tager udgangspunkt i

model 3.

model 4

er illustreret virkningerne af en mindre ned-

justering af udlændingeudligningen, hvor ordningen reduceres til en samlet volumen på 3,1

mia. kr. til forskel for de 2,4 mia. kr. i

model 3, jf. afsnit 9.1.3.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 4

De byrdefordelingsmæssige virkninger i

model 4

er identiske med

model 3,

bortset fra at ned-

justeringen af udlændingeudligningsordningen er mindre i

model 4.

Den samlede finansielle virkning i

model 4

ligger mellem et tab og en gevinst på henholdsvis

ca. 1,2 og ca. 1,2 pct. af de pågældende kommuners beskatningsgrundlag i 2019,

jf. figur

9.23.

Der er således i denne model i alt 4 kommuner med et tab over 0,5 pct. af beskatnings-

grundlaget. En enkelt kommune har et tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget.

225

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.23

Samlet finansiel virkning af

model 4,

2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm: Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

De samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 4

på kommuneniveau findes i

ap-

pendiks 9.1.

Samlet vurdering af model 4

Model 4 har grundlæggende samme egenskaber som

model 3.

Modellen illustrerer et muligt

hensyn til de finansielle tab for kommuner med højt tilskud fra udlændingeudligningen. I mo-

dellen mindskes disse tab således, ligesom gevinster ved lavere bidrag for øvrige kommuner

så også er lidt mindre,

jf. kapitel 7.

9.2.5

Model 5

Modellens elementer

Model 5

tager udgangspunkt i

model 3,

dog med den forskel, at grænsen for at opnå tilskud

under ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud hæves yderligere – fra 105

pct. i

model 3

til 115 pct. i

model 5.

Denne model skal ses i lyset af, at der under

model 3

samlet set er tab for bl.a. en række by-

kommuner. Modellen forsøger således i et vist omfang at imødegå tabet for disse kommuner.

Det skal også ses i lyset af, at ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud over

en årrække er vokset i omfang, hvilket kunne begrunde, at volumen i ordningen nedbringes

yderligere,

jf. afsnit 4.3.

De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 5

Virkningen af refusionsomlægningen og den umiddelbare indarbejdelse af beskæftigelsestil-

skuddet i det generelle udligningssystem er i

model 5

identisk med

model 2,

dvs. gevinst for

bykommunerne og gruppen af mindre bykommuner, mens mellem- og yderkommunerne ta-

ber.

226

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Modellens tilpasninger, når virkningen af statistikrevisionen og nedjusteringen af udlændin-

geudligningen et trukket fra, indebærer, at de enkelte kommunegrupper får en korrektion i ud-

ligningen, som modsvarer virkningerne af refusionsomlægningen og den umiddelbare indar-

bejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning.

I forhold til

model 3

er der imidlertid en tendens til, at yderkommunerne får en tilpasning i ud-

ligningen, som er mindre end effekten af refusionsomlægningen og den umiddelbare indar-

bejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning. Denne effekt af tab for yder-

kommunerne i

model 5

er stigende over tid.

For yderkommunerne kan der opgøres et tab som følge af refusionsomlægningen og en

umiddelbar indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning på 0,25 pct. af

beskatningsgrundlaget i 2019, stigende til 0,29 pct. i 2022. Efter modellens justeringer, når

virkningen af statistikrevisionen og nedjusteringen af udlændingeudligningen er trukket fra,

reduceres dette tab til 0,06 pct. af beskatningsgrundlaget i 2019 og 0,12 pct. i 2022,

jf. figur

9.24

9.25.

Figur 9.24

Effekt af

model 5

på kommunetyper, 2019 –

fratrukket virkningen af statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.25

Effekt af model 5 på kommunetyper, 2022 –

fratrukket virkningen af statistikrevision og

nedjustering af udlændingeudligning

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Udfordring

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Mindre by

Mellem

Yder

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Tilpasninger

Efter tilpasning

Udfordring

Efter tilpasning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Bykommunerne får en gevinst efter modellens justeringer i 2019 og 2022 på henholdsvis

0,03 og 0,04 pct. af beskatningsgrundlaget. For gruppen af mindre bykommunerne er effek-

ten i 2019 og 2022 på henholdsvis 0,01 pct. og -0,02 pct. af beskatningsgrundlaget, mens

mellemkommunerne får et tab i 2019 og 2022 på henholdsvis 0,04 pct. og 0,03 pct. af be-

skatningsgrundlaget.

227

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tillægges den isolerede virkning af statistikrevisionen og nedjusteringen af udlændingeudlig-

ningen vil det ligesom under

model 2

trække i retning af tab for bykommunerne og gevinst for

mellem og yderkommunerne, mens gruppen af mindre bykommuner påvirkes mindre,

jf. figur

9.26

9.27.

Figur 9.26

Effekt af

model 5

på kommunetyper, 2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

Figur 9.27

Effekt af

model 5

på kommunetyper, 2022

Pct. af beskatningsgrundlaget

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

Mindre by

Mellem

Yder

Samlet virkning

Fratrukket nedjustering af udlændingeudligningen

Fratrukket effekt af statistikrevision og udlændingeudligning

Anm.: Kommunegruppeinddelingen er beskrevet i

appendiks 1.3.

Udfordringen udgør i begge figurer de

byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen

ekskl.

virkningen af de initiale tilpasnin-

ger. Figurerne viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

Den samlede finansielle virkning af

model 5

ligger mellem et tab og en gevinst på henholds-

vis ca. 1,2 og ca. 1,0 pct. af de pågældende kommuners beskatningsgrundlag i 2019,

jf. figur

9.28.

Der er i denne model i alt 4 kommuner med tab over 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget,

hvoraf en enkelt kommune har tab over 1,0 pct. af beskatningsgrundlaget.

228

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.28

Samlet finansiel virkning af

model 5,

2019

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. af beskatningsgrundlaget

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm: Figuren viser tab (et positivt tal) og gevinst (et negativt tal) i pct. af beskatningsgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger.

De samlede byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 5

på kommuneniveau findes i

ap-

pendiks 9.1.

Samlet vurdering af model 5

Model 5

skal ses som en mulighed for at imødekomme de byrdefordelingsmæssige virknin-

ger, som

model 3

indebærer særligt for en række bykommuner. Modellen indebærer imidler-

tid en tendens til et finansielt tab for yderkommunerne, som stiger over tid. Det kan derfor

være hensigtsmæssigt at følge op på denne udvikling efter nogle år, hvis denne model gen-

nemføres.

9.2.6

Modellernes betydning for kommunernes incitamenter til at

fremme beskæftigelse

Det har været en central forudsætning for udvalgets arbejde, at de med refusionsomlægnin-

gen styrkede incitamenter for kommunerne til at få borgere på passiv forsørgelse i beskæfti-

gelse skal videreføres. Tilpasningerne i udligningssystemet bør således ikke samlet svække

disse i væsentlig grad.

Udgangspunktet er, at der under det gældende system er en gevinst for en kommune ved at

få en borger på offentlig forsørgelse (dagpenge eller kontanthjælp) i beskæftigelse.

Det er den overordnede vurdering, at de opstillede modeller for tilpasning af udligningssy-

stemet i gennemsnit vil styrke incitamentet til at få en borger på dagpenge i beskæftigelse.

Endvidere skal det bemærkes, at incitamentet styrkes for de kommuner, som i dag har det

svageste incitament. Afstanden mellem de kommuner, som har henholdsvis det største og

mindste incitament til at få en borger på dagpenge i beskæftigelse, bliver således reduceret i

de modeller, hvor beskæftigelsestilskuddet indarbejdes i den generelle udligning.

229

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

I forhold til at få en borger på kontanthjælp i beskæftigelse er incitamentet i gennemsnit om-

trent uændret i de opstillede modeller i forhold til i dag, og for de kommuner, som i dag har

det laveste incitament, er incitamentet ligeledes omtrent uændret i de opstillede modeller i

forhold til i dag.

Nedenfor ses der nærmere på de beregnede kommunale incitamenter til at fremme beskæf-

tigelsen dels i forhold til at få en borger på dagpenge i beskæftigelse, og dels i forhold til at få

en borger på kontanthjælp i beskæftigelse. I beregningerne er forudsat en ændring af kriteriet

”Antal

20-59 årige uden beskæftigelse”,

og i

model 2-5

vedr. dagpenge tillige en ændring af

det nye kriterium for regional ledighed. Der er ikke forudsat ændringer af de øvrige kriterier.

Beregningerne er yderligere specificeret i

appendiks 9.2.

Dagpenge

For hver model er der beregnet gennemsnitsværdien samt den højeste og laveste værdi for

kommunernes gevinster ved at få en person på dagpenge i beskæftigelse. Dette illustrerer, at

der er en spredning på tværs af kommunerne.

Der er allerede i det nuværende system en spredning i de enkelte kommuners gevinster ved

at få en person på dagpenge i arbejde. For en kommune i landsudligningen og ordningen for

højt strukturelt underskud vil der således fx i gennemsnit være en gevinst på 79.300 kr. pr.

person, mens den højeste og laveste gevinst er på henholdsvis 91.800 kr. pr. person og

25.200 kr. pr. person,

jf. tabel 9.1.

230

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.1

Virkningen af at få én person på dagpenge i beskæftigelse i 2022 (i 1.000 kr. i 18-pl)

Gennemsnit

Maksimum

Minimum

Kun i landsudligning:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-101,4

-102,2

-113,5

-114,9

-114,4

-116,0

-116,8

-116,2

-117,0

-51,2

-51,8

-102,3

-105,8

I landsudligning og ordning for

kommuner med højt strukturelt

underskud:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-79,3

-79,8

-87,4

-89,7

-89,8

-91,8

-92,1

-91,6

-93,1

-25,2

-26,0

-77,1

-82,9

-83,1

I lands- og hovedstadsudligning:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-93,0

-95,4

-98,5

-99,8

-102,4

-100,2

-101,1

-37,5

-39,1

-87,4

-90,6

-90,7

Anm: Den enkelte kommunes incitament til at få en borger på kontanthjælp eller dagpenge i beskæftigelse

afhænger af, hvilke udligningsordninger den pågældende kommune er omfattet af. Beregningerne i

tabellen er derfor gennemført under forskellige scenarier dvs. for kommuner omfattet kun af lands-

udligningen, kommuner omfattet af både landsudligning og udligningsordningen for kommuner med

et højt strukturelt underskud samt kommuner omfattet af både landsudligning og hovedstadsudlig-

ning.

Kilde: Egne beregninger.

231

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Forskellen skyldes først og fremmest beskæftigelsestilskuddet. Når en kommune får en per-

son i beskæftigelse, vil kommunens udgifter til dagpenge til vedkommende bortfalde, og sam-

tidig vil beskæftigelsestilskuddet for kommunerne i den pågældende landsdel blive nedsat.

De større kommuner udgør en forholdsvis stor del af deres landsdel, og vil derfor bære en til-

svarende stor andel af nedsættelsen af beskæftigelsestilskuddet. I disse kommuner bliver

gevinsten ved at få en person i beskæftigelse derfor mindre end for de øvrige kommuner.

Det omvendte gør sig gældende for de mindre kommuner, som udgør en forholdsvis lille an-

del af deres landsdel. For disse kommuner bliver gevinsten ved at få en person i beskæftigel-

se forholdsvis høj.

Det samme forhold gør sig gældende i

model 1,

hvor beskæftigelsestilskuddet videreføres.

model 2-5

er beskæftigelsestilskuddet derimod forudsat afskaffet, og området indgår i det

generelle tilskuds- og udligningssystem. I disse modeller vil gevinsten ved at få en person i

beskæftigelse derfor være betydelig mere ensartet i alle typer af kommuner. Der vil dog fort-

sat være en vis spredning mellem kommunerne. For en kommune i landsudligningen og ord-

ningen for højt strukturelt underskud vil der fx i

model 3

i gennemsnit være en gevinst på

89.700 kr. pr. person, mens den højeste og laveste gevinst er på henholdsvis 93.100 kr. pr.

person og 82.900 kr. pr. person.

I gennemsnit vil gevinsten ved at få en person i beskæftigelse i

model 2-5

være højere og

mere ensartet end i det nuværende system, men der er også nogle kommuner, hvor gevin-

sten vil blive lavere end i det nuværende system. Det gælder specielt for nogle af de mindre

kommuner, som i det nuværende system har forholdsvis store gevinster ved at få en person

på dagpenge i beskæftigelse, hvilket dog skal ses i forhold til det forholdsvis lave incitament i

forhold til dagpengemodtagere for de største bykommuner.

Kontanthjælp

For hver model er der beregnet gennemsnitsværdien samt den højeste og laveste værdi for

at illustrere spredningen i kommunens gevinster ved at få en person på kontanthjælp i be-

skæftigelse,

jf. tabel 9.2.

232

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.2

Virkningen af at få én person på kontanthjælp i beskæftigelse i 2022 (i 1.000 kr. i 18-pl)

Gennemsnit

Kun i landsudligning:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-101,8

-102,5

-101,9

-102,7

-102,4

-103,3

-104,0

-103,4

-104,1

-104,2

-96,1

-96,8

-95,7

-96,5

Maksimum

Minimum

I landsudligning og ordning for

kommuner med højt strukturelt

underskud:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-75,9

-76,3

-74,7

-75,9

-76,0

-78,8

-79,1

-77,5

-78,8

-73,6

-74,1

-72,5

-73,8

-74,2

I lands- og hovedstadsudligning:

Nuværende system

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-84,8

-87,3

-84,4

-85,2

-85,7

-88,3

-85,4

-86,2

-79,9

-81,7

-79,5

-80,2

-80,3

Anm: Den enkelte kommunes incitament til at få en borger på kontanthjælp eller dagpenge i beskæftigelse

afhænger af, hvilke udligningsordninger den pågældende kommune er omfattet af. Beregningerne i

tabellen er derfor gennemført under forskellige scenarier dvs. for kommuner omfattet kun af lands-

udligningen, kommuner omfattet af både landsudligning og udligningsordningen for kommuner

med et højt strukturelt underskud samt kommuner omfattet af både landsudligning og hovedstads-

udligning.

Kilde: Egne beregninger.

233

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Som det fremgår af tabellen, er der i det nuværende system en vis spredning i de enkelte

kommuners gevinster ved at få en person på kontanthjælp i arbejde, men spredningen er dog

betydeligt mindre end på dagpengeområdet,

jf. tabel 1.

modellerne 1-5

er der generelt en tendens til, at gevinsten ved at få en person på kontant-

hjælp i beskæftigelse er på samme niveau som i det nuværende system eller marginalt høje-

re eller lavere for så vidt angår

model 2.

Spredningen i disse modeller er også på samme ni-

veau som i det nuværende system.

9.2.7

Afsluttende bemærkninger om de opstillede løsningsmodeller

De foreslåede ændringer af kriterier, vægte mv. i Finansieringsudvalget opstillede modeller er

foretaget på baggrund af faglige analyser af, hvorledes der kan tages højde for udviklingen i

utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen, indarbejdelse af be-

skæftigelsestilskuddet, forbedring af sammenhæng mellem udgifter og beregnet udgiftsbehov

mv.

Det er den overordnede vurdering, at modellerne på forskellig måde og i forskelligt omfang

imødegår de udfordringer, som Finansieringsudvalget har fået til opgave at komme med for-

slag til løsninger på. Endvidere er der foretaget en række justeringer i udgiftsbehovsopgørel-

sen og i udligningssystemet generelt, som efter udvalgets vurdering er udtryk for forbedrin-

ger. Endelig styrkes incitamentet til at få borgere på dagpenge i beskæftigelse generelt i de

opstillede modeller.

Udvalgets tilpasninger har sigtet på kommunernes udgiftsbehov på overførselsområdet, og

det har således ikke været en målsætning at sammenhængen til de faktiske kommunale ud-

gifter skulle styrkes generelt. Der er dog foretaget et tjek af den samlede sammenhæng mel-

lem udgiftsbehovsopgørelsen og kommunernes udgifter. Overordnet kan det konkluderes, at

udgiftsbehovsopgørelsen i de foreslåede modeller har en sammenhæng til de faktiske udgif-

ter, som ikke afviger væsentligt fra det eksisterende system. Der henvises til

appendiks 9.4

for en nærmere gennemgang heraf.

Udover de justeringsforslag, som ligger i de forskellige modeller, er der dog også mere over-

ordnede ”stilleskuer”, som mere beror på en politisk afvejning - fx udligningsniveau, volumen i

udlændingeudligningen mv. Hertil kan komme andre supplerende forhold, som også kan bero

på en politisk stillingtagen:

•

Udvalget har i opstillingen af de konkrete modeller haft fokus på, at stabilisere sy-

stemet, således at enkeltkommuner ikke fra år til år oplever uhensigtsmæssigt store

variationer i udligningstilskuddet. Som følge heraf har udvalget foreslået, at en-

hedsbeløbet for tilbagegangskriteriet fastlåses. Der vil dog fortsat kunne ske for-

skydninger for enkeltkommuner af en vis størrelse, i det omfang de falder ud og ind

af kriteriet. For at dæmme op herfor og sikre en større stabilitet, foreslås derfor at

dette kriterium fremadrettet udformes som et gennemsnit over et par år.

De opstillede modeller bygger videre på det eksisterende udligningssystem, herun-

der en videreførelse af de initiale tilpasninger for så vidt angår et højere udlignings-

•

234

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser

og forslag

niveau i landsudligningen. Som det generelle udligningssystemet er indrettet i dag,

er det forudsat, at den samlede finansiering af udligningssystemet holdes inden for

det samlede statslige bloktilskud til kommunerne. I de senere år har bloktilskuddet

imidlertid været faldende og finansieringsbehovet i udligningssystemet stigende bl.a

som følge af et øget udligningsniveau. Det øger risikoen for, at udligningssystemet

vil kunne komme i en situation, hvor finansieringsbehov overstiger bloktilskuddet.

Der bør som led i en kommende lovændring af udligningsloven opstilles forholds-

regler herfor. Problemstillingen er nærmere behandlet i

appendiks 9.4.

•

De opstillede modeller vil kunne indebære relativt store byrdefordelingsmæssige

virkninger for nogle kommuner. Det kan derfor være relevant at overveje om model-

lerne skal suppleres med overgangsordning, således at de pågældende kommuner

får tid til at tilpasse sig det ny udligningssystem,

jf. afsnit 9.2.8.

Ligeledes kan det

overvejes, om modellerne skal suppleres med fx en ordning som den nuværende

forsikringsordning, der gælder i forbindelse med beskæftigelsestilskuddet.

Udvalget har ikke medtaget evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser af initiati-

ver, der måtte ligge uden for udvalgets kommissorium. Finansieringsudvalget har

dog i 2017 vurderet de byrdefordelingsmæssige virkninger af den politiske aftale om

en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU),

jf. aftale om en ny Forberedende

Grunduddannelse (FGU).

Det vurderes på baggrund af Finansieringsudvalgets ana-

lyser, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af ny Forberedende Grunduddan-

nelse, som denne fremgår af den politiske aftale, er begrænsede.

Udvalget har ikke opstillet en egentlig model for en indarbejdelse af udlændingeud-

ligningen i den generelle udligning. Dette vil dog principielt være muligt fx med ud-

gangspunkt i

model 3

– uden markante byrdefordelingsmæssige virkninger på kort

sigt. På længere sigt vil der dog kunne opstå forskelle.

•

9.2.8

Overgangsordninger mv.

I forbindelse med større omlægninger af den kommunale udligning er ændringerne blevet

indfaset over nogle år, først og fremmest med henblik på at afbøde tabene for de kommuner,

der har større tab på omlægningerne,

jf. boks 9.4.

235

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Boks 9.4

Eksempler på tidligere overgangsordninger

Finansieringsreformen med virkning fra 2007

En del af de byrdefordelingsmæssige virkninger blev imødegået gennem en tilpasning af skatten. Tab eller

gevinster herudover blev indfaset gradvist med maksimalt tab/gevinst på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget

årligt. En nettoudgift ved overgangsordningen blev afregnet over bloktilskuddet. Overgangsordningen kørte i

perioden 2007-2009.

Justeringen af udligningen med virkning fra 2013

I 2013 blev der ydet et overgangstilskud til de kommuner, som havde et byrdefordelingsmæssigt tab på

over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget som følge af justeringen af udligningen. Udgiften til tilskuddet blev fi-

nansieret over bloktilskuddet.

Der har typisk været tale om, at der i det første år er sket en kompensation af kommunerne

for tab over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. Herefter er kompensationen blevet aftrappet

over de følgende år stigende med 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget årligt, så man i det andet

år har kompenseret tab på over 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget, det tredje år på over 0,6

pct. af beskatningsgrundlaget osv. Kompensation kan finansieres af både gevinster og/eller

bloktilskud.

I forbindelse med omlægning af udligningen vil der i lighed med tidligere skulle indføres en

overgangsordning med henblik på at indfase de byrdefordelingsmæssige virkninger over nog-

le år.

Overgangsordningen vil kunne indebære, at man i det første år neutraliserer tab eller gevin-

ster på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, det andet år tab eller gevinster på over 0,4

pct. og det tredje år tab eller gevinster på over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det kan herefter overvejes at lade overgangsordningen fortsætte efter samme mønster, indtil

alle kommuner er indfaset. Men det kan også overvejes at standse overgangsordningen efter

tre år, idet der herefter kun vil være ganske få kommuner, der er omfattet af ordningen og be-

løbene vil være tilsvarende små.

model 2-5

er der dog det problem, at Ishøj Kommune får et særligt stort tab som følge af

omlægningen af udlændingeudligningsordningen. Det kan derfor overvejes at tildele Ishøj

Kommune et fast særtilskud som følge af særligt store byrdefordelingsmæssige virkninger for

kommunen.

Overgangsordning ved de skitserede modeller

Ved indførelse af en af de skitserede

modeller 1-5

vil der på samme måde som tidligere være

behov for en overgangsordning, så de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster indfases

over nogle år.

236

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Overgangsordningen kan på samme måde som tidligere indrettes, så de byrdefordelings-

mæssige virkninger indfases trinvist over nogle år, så kommunerne det første år maksimalt

kan få et tab eller en gevinst på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, det andet år 0,4 pct. osv.

For en stor gruppe af kommuner vil tab eller gevinst være på mindre end 0,2 pct. af beskat-

ningsgrundlaget,

jf. figur 9.29.

Figur 9.29

Tab eller gevinst i pct. af beskatningsgrundlaget for

model 1-5

Antal kommuner

Tab større end 0,6

Tab mellem 0,4-0,6

Tab mellem 0,2-0,4

Tab eller gevinst

mindre end 0,2

Gevinst mellem 0,2- Gevinst mellem 0,4-

0,4

0,6

Gevinst større end

0,6

Antal kommuner

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

Kilde: Egne beregninger.

Disse kommuner vil ikke være omfattet af overgangsordningen. Antallet af kommuner i denne

gruppe varierer i de forskellige modeller fra 33 kommuner i

model 1

til 46 kommuner i

model

Overgangsordningen betyder, at tab og gevinster på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget

neutraliseres i det første år, tilsvarende for tab og gevinster på over 0,4 pct. i det andet år og

over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget i det tredje år.

Efter 3 år vil der kun være ganske få kommuner, der er omfattet af overgangsordningen. I de

skitserede modeller er der 3-4 kommuner, der har tab over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget,

mens 4-10 kommuner har gevinster på over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget,

jf. tabel 9.3.

237

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.3

Tab eller gevinst i pct. af beskatningsgrundlaget for

model 1-5

Model 1

I alt

Tab større end 0,6 pct.

Tab mellem 0,4-0,6 pct.

Tab mellem 0,2-0,4 pct.

Tab eller gevinst mindre

end 0,2 pct.

Gevinst mellem 0,2-0,4

pct.

Gevinst mellem 0,4-0,6

pct.

Gevinst større end 0,6

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

Kilde: Egne beregninger.

Indfasning over 3-4 år

Overgangsordningen kan fortsætte, indtil alle kommuner er indfaset med de nævnte trin på

0,2 pct. af beskatningsgrundlaget om året.

De største tab og gevinster ved de enkelte modeller fremgår af

tabel 9.4.

Tabel 9.4

Største tab og gevinst i pct. af beskatningsgrundlaget for

model 1-5

Model 1

Største tab

Største gevinst

0,72

-0,83

Model 2

1,23

-0,84

Model 3

1,38

-1,17

Model 4

1,21

-1,14

Model 5

1,22

-1,01

Kilde: Egne beregninger.

Den periode, som overgangsordningen skal køre over, afhænger af valget af model,

jf. tabel

model 3

vil overgangsordningen i princippet kunne køre i 6 år med henblik på at få indfa-

set den sidste kommune, som har et beregnet tab på 1,38 pct. af beskatningsgrundlaget. Al-

ternativt kan det overvejes at lade overgangsordningen køre i tre år, da det herefter er gan-

ske få kommuner, der vil være omfattet, og beløbene vil tilsvarende være beskedne. Der kan

i den forbindelse overvejes særordninger for enkelte kommuner med større tab.

Kommuner med tab

Det vil kun være ganske få kommuner, der efter tre år vil være omfattet af overgangsordnin-

gen, og det kan derfor overvejes at se konkret på disse kommuner. I

tabel 9.5

nedenfor er

238

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

vist de kommuner, der i en eller flere af modellerne har et tab på over 0,6 pct. af beskat-

ningsgrundlaget.

Tabel 9.5

Kommuner med tab på over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget i mindst én model

Model 1

Samsø

Gentofte

Ishøj

Høje-Tastrup

København

Horsens

0,72

0,66

Model 2

1,23

0,70

Model 3

1,38

0,82

0,78

Model 4

1,21

0,71

0,75

Model 5

1,22

0,69

0,65

0,61

Kilde: Egne beregninger.

I det fjerde år vil der skulle ydes tilskud til kommuner med tab på over 0,8 pct. af beskat-

ningsgrundlaget – det vil i praksis sige til Ishøj Kommune. Med henblik på at afbøde tabet for

Ishøj Kommune kunne det overvejes herudover at give kommunen en delvis kompensation

som et fast særtilskudsbeløb fx fra særtilskudsordningen for kommuner i hovedstadsområdet

med særlige økonomiske vanskeligheder,

jf. udligningslovens § 19.

Særtilskud efter denne

ordning finansieres af bidrag fra alle hovedstadskommuner.

Overgangsordningen vil således kunne løbe i tre år, og herefter kunne Ishøj Kommune mod-

tage et fast særtilskudsbeløb.

Kommuner med gevinster

Nedenfor ses tilsvarende på de kommuner, der har de største gevinster,

jf. tabel 9.6.

239

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.6

Kommuner med gevinster på over 0,6 pct. af beskatningsgrundlaget i mindst én model

Model 1

Albertslund

Model 2

-0,66

-0,84

-0,62

-0,66

-0,67

-0,69

-0,70

Model 3

-1,17

-0,76

-0,60

-0,76

-0,94

-0,90

-0,61

-0,83

-0,84

-0,86

Model 4

-0,67

-1,14

-0,75

-0,62

-0,74

-0,91

-0,89

-0,80

-0,81

-0,83

Model 5

-0,69

-1,01

-0,68

-0,72

-0,61

-0,77

-0,75

-0,66

-0,70

-0,71

-0,60

-0,63

-0,70

-0,83

Guldborgsund

Randers

Lolland

Frederikssund

Sorø

Ballerup

Næstved

Vesthimmerland

Kalundborg

Langeland

Jammerbugt

Tønder

Odsherred

Vordingborg

Kilde: Egne beregninger.

Tabel 9.6

viser de kommuner, der i det tredje år vil få inddraget en del af gevinsten som følge

af overgangsordningen.

I det fjerde år vil der i princippet skulle inddrages den del af gevinsterne, der overstiger 0,8

pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Som det fremgår af tabellen, vil det i praksis omfat-

te ganske få kommuner, og beløbene vil tilsvarende blive forholdsvis små.

Det kan derfor overvejes at lade overgangsordningen løbe i tre år,

jf. de tilsvarende overve-

jelser ovenfor for kommuner med tab.

9.2.9

Den videre proces

Løsningsmulighederne i denne rapport har primært sigte på at løse en række udfordringer,

som de tegner sig på mellemlangt sigt. Der vil derfor være behov for, at der efter 3-4 år igen

ses på systemet i lyset af de erfaringer, der er indhøstet i forhold til virkningerne af refusions-

omlægningen og de eventuelt gennemførte tilpasninger i udligningssystemet.

Det vil endvidere være relevant, at Finansieringsudvalget ser på konkrete modeller for ind-

fasning af virkninger af ny ejendomsvurderingssystem efter 2025.

240

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Samlet set er det således vurderingen, at der vil være behov for at se på udligningssystemet

efter 2022 med henblik på stillingtagen senest i folketingsåret 2024/2025.

241

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Appendiks 9.1 (Byrdefordelingsmæssige beregninger af

Finansieringsudvalgets modeller)

I dette appendiks præsenteres de byrdefordelingsmæssige virkninger af de opstillede løs-

ningsmodeller på kommuneniveau.

Tabel 9.1.1

indeholder virkningerne af

model 1, jf. afsnit 9.2.1.

Tabel 9.1.2

indeholder virkningerne af

model 2, jf. afsnit 9.2.2.

Tabel 9.1.3

indeholder virkningerne af

model 3, jf. afsnit 9.2.3.

Tabel 9.1.4

indeholder virkningerne af

model 4, jf. afsnit 9.2.4.

Tabel 9.1.5

indeholder virkningerne af

model 5, jf. afsnit 9.2.5.

Tabellerne skal læses således:

Kolonne (1):

Indeholder den samlede virkning af refusionsomlægningen, inkl. de initiale til-

pasninger i udligningssystemet,

jf. afsnit 1.1, boks 1.1.

Et positivt tal i denne kolonne angiver

en gevinst, og et negativt tal angiver et tab.

Kolonne (2):

Indeholder den isolerede virkning af opdateringen af statistikgrundlaget for de to

uddannelseskriterier. Det skal bemærkes, at dette grundlag ikke indgår direkte i de enkelte

modeller, som i stedet anvender en løsning, der er uafhængig af dette grundlag,

jf. afsnit

9.1.4.

Tallene illustrerer de virkninger, der vil slå igennem i 2019 uden gennemførelse af æn-

dringer i udligningen. Et positivt (negativt) tal i denne kolonne angiver en gevinst (et tab).

Kolonne (3):

Indeholder virkningen af en simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i

den generelle udligning. Et positivt (negativt) tal i denne kolonne angiver en gevinst (et tab).

Kolonne (4):

Angiver virkningen af de yderligere tilpasninger, der i den pågældende model er

foretaget i udligningssystemet. Et positivt (negativt) tal i denne kolonne angiver en gevinst (et

tab).

Kolonne (5):

Indeholder virkningen af nedjusteringen af udlændingeudligningsordningen. Et

positivt (negativt) tal i denne kolonne angiver en gevinst (et tab).

Kolonne (6):

Angiver den samlede finansielle virkning i den pågældende model, dvs. summen

kolonne (1)

til

(5).

Et positivt (negativt) tal i denne kolonne angiver en gevinst (et tab).

Kolonne (7):

Angiver den samlede virkning i den pågældende model, dvs. summen af

kolon-

ne (1)

til

(5)

målt i pct. af det samlede beskatningsgrundlag. Et positivt (negativt) tal angiver i

denne kolonne et tab (en gevinst).

Kolonne (8):

Angiver en eventuel under- eller overkompensation i det eksisterende beskæfti-

gelsestilskud,

jf. afsnit 9.1.2.

Kolonnen angiver forskellen mellem de faktiske kommunale ud-

gifter og aktuelt tilskud gennem beskæftigelsestilskuddet i regneskab 2016. Et positivt tal an-

giver en underkompensation.

242

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.1.1

Byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 1

i 2022

Refusions-

omlægning,

inkl.

initiale til-

pasninger

Revision af

uddannel-

sesstatistik

Indarbej-

delse af be-

skæftigel-

sestilskud

Yderligere

tilpasninger

Reduktion

af udlæn-

dingeudlig-

ningen

Model 1

i pct. af be-

skatnings-

grundlaget

Under-/

overkom-

pensation

af beskæf-

tigelses-

tilskud

Kolonne

(1) til (5)

(- = tab)

(1.000 kr.)

(1)

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

(+ = tab)

(Procent)

(7)

0,18

0,22

0,54

0,15

-0,35

0,26

-0,02

0,6

0,38

-0,04

-0,11

-0,52

-0,13

0,34

0,15

-0,36

0,76

-0,25

0,22

0,51

0,17

0,54

-0,12

0,07

0,35

0,22

-0,22

-0,61

-0,49

-0,51

-0,3

-0,26

(- = over-

komp.)

(1.000 kr.)

(8)

(1.000 kr.)

(2)

-728.088

-787.572

-567.888

-102.996

35.760

19.632

264

-157.932

-47.820

-1.008

14.136

37.128

16.080

-14.400

-35.232

13.788

-3.684

19.668

-9.792

-25.392

-2.880

-23.544

35.808

-7.884

-17.088

-34.872

4.572

30.240

11.136

10.056

16.572

402.276

(1.000 kr.)

(3)

(1.000 kr.)

(4)

340.920

266.496

26.556

69.372

5.508

-5.604

3.696

-2.736

13.848

13.464

6.000

11.556

19.272

5.532

14.328

27.600

-4.980

4.032

9.816

-9.840

-2.196

-6.804

-3.240

11.724

-10.392

-5.100

21.684

14.400

12.000

32.424

-5.424

-66.552

(1.000 kr.)

(5)

-406.728

-412.176

-212.688

-5.784

-13.128

-43.248

3.660

10.512

-21.060

-8.064

-12.360

-29.280

-20.832

-42.060

4.656

-15.864

-33.984

-2.088

-9.228

-2.820

4.056

-7.716

-4.824

960

4.164

6.360

5.616

7.104

3.612

10.056

12.096

89.556

(1.000 kr.)

(6)

-812.798

-893.479

-634.111

-37.906

36.068

-16.783

835

-172.715

-56.336

2.031

6.296

25.577

13.029

-32.305

-25.366

27.128

-28.178

21.701

-7.391

-54.733

-11.389

-53.326

16.769

-8.366

-30.753

-43.059

21.245

54.677

28.310

46.036

19.536

396.723

-18.902

39.773

119.909

1.502

7.928

12.437

-6.785

-22.559

-1.304

-2.361

-1.480

6.173

-1.491

18.623

-9.118

1.604

14.470

1.813

-16.681

-10.369

-15.262

-10.975

-13.166

-7.437

-9.447

-10.627

2.933

1.562

-6.500

-3.708

-28.557

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholm

Region Sjælland

243

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

-7.253

-6.978

-13.150

-8.017

-9.723

2.124

-2.150

-9.342

9.801

10.516

-11.466

406

-15.519

8.645

5.642

11.907

6.000

121.392

1.406

5.863

-11.796

2.214

-5.949

51.696

9.883

743

4.368

4.084

12.117

-2.675

7.509

19.473

5.650

-1.890

-11.586

11.854

-3.332

1.716

23.236

-3.192

-165.749

3.706

-2.424

40.056

16.104

2.544

22.944

36.984

11.376

37.848

108

51.072

10.332

12.360

9.444

40.452

40.296

44.940

27.840

219.588

6.720

8.100

20.268

8.472

21.204

65.208

25.884

4.548

4.620

396

10.056

-17.952

14.676

6.948

19.608

-348

-8.916

-7.716

11.880

26.940

14.268

-15.276

38.640

2.172

6.156

-9.180

36.072

2.760

-21.060

-21.564

-20.352

-5.520

5.652

-20.664

15.888

1.452

17.304

-18.804

8.964

-17.112

-26.544

-121.812

564

-9.624

-13.764

-5.964

264

63.780

-9.852

4.500

-13.704

-11.172

-1.200

-2.796

3.372

-3.000

-17.100

-2.592

-10.980

-13.584

-1.260

12.852

-52.596

-37.956

-32.304

-62.460

-7.308

-1.296

7.776

4.368

9.060

4.980

9.684

8.796

-3.180

-4.644

6.636

7.320

7.368

6.144

10.272

11.748

11.832

93.324

9.048

13.152

14.136

5.688

4.080

-50.196

8.376

8.988

3.672

2.076

8.712

4.812

4.116

9.804

10.968

960

12.480

9.972

7.908

-852

1.380

4.044

107.124

4.356

-10.829

22.602

46.802

1.655

1.221

22.524

-1.442

31.782

12.381

36.280

21.390

21.538

18.597

36.437

65.174

51.483

19.128

312.492

17.738

17.491

8.844

10.410

19.599

130.488

34.291

18.779

-1.044

-4.616

29.685

-18.611

29.673

33.225

19.126

-3.870

-19.002

526

15.196

40.656

-13.712

-52.380

-52.289

-52.226

0,1

-0,2

-0,24

-0,03

-0,02

-0,18

0,02

-0,37

-0,2

-0,28

-0,52

-0,41

-0,33

-0,54

-0,45

-0,52

-0,25

-0,15

-0,25

-0,26

-0,1

-0,25

-0,36

-0,39

-0,35

-0,39

0,05

0,46

-0,32

0,4

-0,23

-0,55

-0,09

0,51

0,22

-0,01

-0,16

-0,44

0,08

0,25

0,02

0,35

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

244

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser

og forslag

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

12.548

-3.809

3.426

3.815

-18.447

9.910

-18.271

-8.972

-17.202

-22.841

-910

-20.155

-69.231

-624

-6.218

-11.331

-1.083

-60

33.144

4.145

455

4.150

-14.161

3.930

576

6.713

-4.924

-3.523

44.904

-9.121

-6.624

10.152

480

1.800

6.480

6.336

-1.860

324

31.968

5.820

-2.436

3.468

-24.108

-9.468

-13.968

3.840

14.892

9.372

127.068

14.724

6.840

12.804

6.600

300

1.020

4.896

9.780

17.376

30.624

22.104

-8.964

-5.664

-4.728

-2.028

-17.112

-5.664

11.100

1.764

70.548

8.376

-3.768

14.544

-11.484

1.740

-9.084

-15.852

-492

6.924

-45.828

-14.856

-7.464

-4.464

-1.560

8.016

-1.656

10.080

696

-9.264

-780

-24.576

9.012

9.228

6.504

3.480

10.908

9.924

14.016

5.472

13.872

18.468

1.356

14.460

-77.880

3.936

14.052

13.092

11.688

21.180

122.172

6.288

11.892

9.336

15.672

10.668

708

9.612

9.984

12.024

22.572

13.416

5.972

9.907

5.682

7.067

-18.171

20.506

4.985

-1.412

99.186

9.823

-5.758

12.317

-182.703

-4.416

-15.218

-10.251

25.005

37.416

236.556

10.301

11.723

21.826

6.551

22.914

648

31.301

15.536

16.613

97.320

1.823

-0,04

-0,1

-0,16

-0,2

0,24

-0,34

-0,06

0,03

-0,61

-0,06

0,85

-0,11

0,29

0,07

0,15

0,13

-0,33

-0,23

-0,24

-0,32

-0,16

-0,38

-0,06

-0,4

-0,21

-0,63

-0,22

-0,26

-0,27

-0,02

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

Kilde: Egne beregninger.

245

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.1.2

Byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 2

i 2022

Refusions-

omlægning,

inkl.

initiale til-

pasninger

Revision af

uddannel-

sesstatistik

Indarbej-

delse af be-

skæftigel-

sestilskud

Yderligere

tilpasninger

Reduktion

af udlæn-

dingeudlig-

ningen

Model 2

i pct. af be-

skatnings-

grundlaget

Under-/

overkom-

pensation

af beskæf-

tigelses-

tilskud

Kolonne

(1) til (5)

(- = tab)

(1.000 kr.)

(1)

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

(+ = tab)

(Procent)

(7)

0,17

0,21

0,66

0,27

-0,67

-0,01

-0,05

0,45

0,28

0,14

-0,24

-0,58

-0,31

0,71

-0,02

-0,46

1,33

-0,1

0,3

-0,01

0,18

-0,32

-0,1

0,1

-0,01

-0,33

-0,74

0,05

-0,48

0,19

-0,37

(- = over-

komp.)

(1.000 kr.)

(8)

-4.104

85.992

165.648

3.516

396

7.776

-6.372

-2.016

-2.508

-1.560

-3.576

-9.120

2.172

-30.264

9.744

-3.312

-13.932

-23.628

-1.392

3.156

-1.092

11.400

-6.876

6.252

4.500

10.716

3.420

-29.556

-2.016

-5.580

-85.992

(1.000 kr.)

(2)

-728.088

-787.572

-567.888

-102.996

35.760

19.632

264

-157.932

-47.820

-1.008

14.136

37.128

16.080

-14.400

-35.232

13.788

-3.684

19.668

-9.792

-25.392

-2.880

-23.544

35.808

-7.884

-17.088

-34.872

4.572

30.240

11.136

10.056

16.572

402.276

(1.000 kr.)

(3)

-152.880

-102.264

-119.448

-21.108

13.380

-4.344

-4.152

19.524

11.460

-8.088

-1.704

-13.740

5.652

-47.100

22.536

-1.896

-34.704

-16.944

-3.864

14.028

8.964

17.088

3.936

23.256

13.716

30.636

9.000

15.084

-26.340

3.192

-10.284

64.236

(1.000 kr.)

(4)

560.040

424.896

-3.624

59.976

23.976

16.104

8.868

21.288

17.004

12.840

14.844

28.236

32.556

18.840

19.728

37.140

8.904

8.268

10.956

-852

1.188

11.316

19.812

7.884

-1.848

9.972

23.472

11.220

6.852

26.928

-26.952

32.352

(1.000 kr.)

(5)

-406.728

-412.176

-212.688

-5.784

-13.128

-43.248

3.660

10.512

-21.060

-8.064

-12.360

-29.280

-20.832

-42.060

4.656

-15.864

-33.984

-2.088

-9.228

-2.820

4.056

-7.716

-4.824

960

4.164

6.360

5.616

7.104

3.612

10.056

12.096

89.556

(1.000 kr.)

(6)

-746.558

-837.343

-783.739

-68.410

67.916

581

1.855

-129.167

-41.720

-6.681

13.436

28.517

31.965

-66.097

2.570

34.772

-48.998

8.993

-10.115

-31.717

959

-18.118

43.757

11.050

-8.493

2.649

32.033

66.581

-3.178

43.732

-12.276

559.863

-18.902

39.773

119.909

1.502

7.928

12.437

-6.785

-22.559

-1.304

-2.361

-1.480

6.173

-1.491

18.623

-9.118

1.604

14.470

1.813

-16.681

-10.369

-15.262

-10.975

-13.166

-7.437

-9.447

-10.627

2.933

1.562

-6.500

-3.708

-28.557

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholm

Region Sjælland

246

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

492 Ærø

-7.253

-6.978

-13.150

-8.017

-9.723

2.124

-2.150

-9.342

9.801

10.516

-11.466

406

-15.519

8.645

5.642

11.907

6.000

121.392

1.406

5.863

-11.796

2.214

-5.949

51.696

9.883

743

4.368

4.084

12.117

-2.675

7.509

19.473

5.650

-1.890

-11.586

11.854

-3.332

1.716

23.236

-3.192

-165.749

3.706

-2.424

40.056

16.104

2.544

22.944

36.984

11.376

37.848

108

51.072

10.332

12.360

9.444

40.452

40.296

44.940

27.840

219.588

6.720

8.100

20.268

8.472

21.204

65.208

25.884

4.548

4.620

396

10.056

-17.952

14.676

6.948

19.608

-348

-8.916

-7.716

11.880

26.940

14.268

-15.276

38.640

2.172

-18.312

-32.160

2.304

-11.688

5.628

28.536

3.984

9.852

18.936

13.380

1.644

11.184

-2.688

-30.384

25.428

25.680

12.912

57.384

-9.672

-34.584

-33.816

-3.684

-10.380

23.784

-12.864

-29.328

-1.368

3.768

8.964

19.152

-5.796

1.104

54.180

2.292

21.132

8.700

2.868

8.256

-780

45.456

98.352

-38.520

18.912

10.920

39.408

8.628

4.656

-14.508

-8.160

7.296

4.440

-28.176

15.864

2.508

14.460

-18.420

10.956

-21.384

-15.048

-385.536

9.252

5.304

-2.220

-4.944

-384

-4.248

-1.260

17.760

-9.492

-13.152

-12.660

-12.264

-71.136

-9.936

-90.480

-1.536

-23.208

-14.628

-22.224

-3.420

-76.452

-44.208

-85.416

-49.200

-7.308

-1.296

7.776

4.368

9.060

4.980

9.684

8.796

-3.180

-4.644

6.636

7.320

7.368

6.144

10.272

11.748

11.832

93.324

9.048

13.152

14.136

5.688

4.080

-50.196

8.376

8.988

3.672

2.076

8.712

4.812

4.116

9.804

10.968

960

12.480

9.972

7.908

-852

1.380

4.044

107.124

4.356

-16.385

10.542

52.442

-4.165

32.565

58.116

14.734

54.450

30.105

42.148

23.010

33.778

13.065

6.437

92.594

72.891

43.536

106.152

16.754

-2.165

-13.428

7.746

8.571

86.244

30.019

2.711

1.800

-2.828

27.189

-8.927

-50.631

27.393

-74

-522

-10.098

8.182

-2.900

32.640

-38.348

-13.176

-7.049

-77.486

0,15

-0,09

-0,27

0,08

-0,53

-0,46

-0,24

-0,63

-0,5

-0,32

-0,55

-0,64

-0,23

-0,1

-0,64

-0,73

-0,56

-0,05

-0,24

0,03

0,16

-0,19

-0,16

-0,26

-0,31

-0,06

-0,09

0,28

-0,29

0,19

0,39

-0,46

0,07

0,11

-0,12

0,03

-0,35

0,23

0,06

0,52

-25.392

-42.588

-156

-12.984

-336

1.992

4.992

-9.372

16.044

-4.104

7.404

-10.452

-46.920

20.256

8.736

6.840

-21.840

-26.700

-22.260

1.236

-9.252

99.024

-1.212

-16.680

-3.024

708

-5.124

7.224

-31.884

-13.260

33.540

2.232

744

-2.148

-6.360

576

-10.080

24.540

-38.184

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

247

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

12.548

-3.809

3.426

3.815

-18.447

9.910

-18.271

-8.972

-17.202

-22.841

-910

-20.155

-69.231

-624

-6.218

-11.331

-1.083

-60

33.144

4.145

455

4.150

-14.161

3.930

576

6.713

-4.924

-3.523

44.904

-9.121

-6.624

10.152

480

1.800

6.480

6.336

-1.860

324

31.968

5.820

-2.436

3.468

-24.108

-9.468

-13.968

3.840

14.892

9.372

127.068

14.724

6.840

12.804

6.600

300

1.020

4.896

9.780

17.376

30.624

22.104

39.756

21.420

8.436

2.304

-13.128

-23.496

-9.852

-7.536

-46.428

-29.364

2.112

5.244

159.168

1.824

3.792

-16.440

-20.208

59.268

-117.708

-22.404

5.280

-19.824

-56.076

-756

-1.260

-14.736

-10.020

-18.108

53.940

-33.744

-37.812

-29.208

-8.940

-9.912

-5.736

2.136

18.912

4.332

73.272

19.452

-1.200

26.628

-48.108

11.124

-13.752

1.044

-12.780

-25.668

13.704

-4.104

-2.196

7.512

-19.068

23.652

-1.968

19.956

23.556

15.516

-49.476

324

9.012

9.228

6.504

3.480

10.908

9.924

14.016

5.472

13.872

18.468

1.356

14.460

-77.880

3.936

14.052

13.092

11.688

21.180

122.172

6.288

11.892

9.336

15.672

10.668

708

9.612

9.984

12.024

22.572

13.416

16.880

7.783

9.906

1.487

-19.923

4.810

2.945

-6.380

55.482

-8.465

-1.078

29.645

-60.159

6.792

-16.094

-9.795

-7.491

64.092

178.380

-1.351

22.271

13.978

-67.033

37.794

-924

26.441

28.376

23.285

102.564

-7.021

-0,11

-0,08

-0,27

-0,04

0,27

-0,08

-0,03

0,15

-0,34

0,05

0,16

-0,26

0,09

-0,1

0,16

0,12

0,1

-0,39

-0,18

0,04

-0,31

-0,25

0,65

-0,65

0,29

-0,53

-0,41

-0,36

-0,28

0,06

13.992

132

396

-396

-14.916

-14.064

-16.560

-14.124

-33.432

-27.876

2.052

-14.292

199.344

912

-18.276

-27.948

-36.600

39.840

-33.168

-14.184

-12.384

-28.596

624

684

-14.460

-7.980

-9.132

136.104

-17.508

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

Kilde: Egne beregninger.

248

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.1.3

Byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 3

i 2022

Refusions-

omlægning,

inkl.

initiale til-

pasninger

Revision af

uddannel-

sesstatistik

Indarbej-

delse af be-

skæftigel-

sestilskud

Yderligere

tilpasninger

Reduktion

af udlæn-

dingeudlig-

ningen

Model 3

i pct. af be-

skatnings-

grundlaget

Under-/

overkom-

pensation

af beskæf-

tigelses-

tilskud

Kolonne

(1) til (5)

(- = tab)

(1.000 kr.)

(1)

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

(+ = tab)

(Procent)

(7)

0,23

0,27

0,75

0,34

-0,6

0,08

0,01

0,49

0,35

0,22

-0,17

-0,47

-0,22

0,83

0,02

-0,39

1,48

-0,02

0,41

0,34

0,03

0,23

-0,26

-0,04

0,12

0,01

-0,26

-0,66

0,04

-0,45

-0,19

-0,41

(- = over-

komp.)

(1.000 kr.)

(8)

-4.104

85.992

165.648

3.516

396

7.776

-6.372

-2.016

-2.508

-1.560

-3.576

-9.120

2.172

-30.264

9.744

-3.312

-13.932

-23.628

-1.392

3.156

-1.092

11.400

-6.876

6.252

4.500

10.716

3.420

-29.556

-2.016

-5.580

-85.992

(1.000 kr.)

(2)

-728.088

-787.572

-567.888

-102.996

35.760

19.632

264

-157.932

-47.820

-1.008

14.136

37.128

16.080

-14.400

-35.232

13.788

-3.684

19.668

-9.792

-25.392

-2.880

-23.544

35.808

-7.884

-17.088

-34.872

4.572

30.240

11.136

10.056

16.572

402.276

(1.000 kr.)

(3)

-152.880

-102.264

-119.448

-21.108

13.380

-4.344

-4.152

19.524

11.460

-8.088

-1.704

-13.740

5.652

-47.100

22.536

-1.896

-34.704

-16.944

-3.864

14.028

8.964

17.088

3.936

23.256

13.716

30.636

9.000

15.084

-26.340

3.192

-10.284

64.236

(1.000 kr.)

(4)

251.940

186.012

-103.944

43.596

17.544

10.176

6.744

9.888

7.356

9.288

11.040

22.764

23.028

7.188

13.020

31.920

3.264

1.296

7.380

-5.040

-1.704

6.408

12.252

924

-3.984

4.764

16.848

4.596

7.632

24.036

-2.268

106.764

(1.000 kr.)

(5)

-406.728

-412.176

-212.688

-5.784

-13.128

-43.248

3.660

10.512

-21.060

-8.064

-12.360

-29.280

-20.832

-42.060

4.656

-15.864

-33.984

-2.088

-9.228

-2.820

4.056

-7.716

-4.824

960

4.164

6.360

5.616

7.104

3.612

10.056

12.096

89.556

(1.000 kr.)

(6)

-1.054.658

-1.076.227

-884.059

-84.790

61.484

-5.347

-269

-140.567

-51.368

-10.233

9.632

23.045

22.437

-77.749

-4.138

29.552

-54.638

2.021

-13.691

-35.905

-1.933

-23.026

36.197

4.090

-10.629

-2.559

25.409

59.957

-2.398

40.840

12.408

634.275

-18.902

39.773

119.909

1.502

7.928

12.437

-6.785

-22.559

-1.304

-2.361

-1.480

6.173

-1.491

18.623

-9.118

1.604

14.470

1.813

-16.681

-10.369

-15.262

-10.975

-13.166

-7.437

-9.447

-10.627

2.933

1.562

-6.500

-3.708

-28.557

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholm

Region Sjælland

249

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

-7.253

-6.978

-13.150

-8.017

-9.723

2.124

-2.150

-9.342

9.801

10.516

-11.466

406

-15.519

8.645

5.642

11.907

6.000

121.392

1.406

5.863

-11.796

2.214

-5.949

51.696

9.883

743

4.368

4.084

12.117

-2.675

7.509

19.473

5.650

-1.890

-11.586

11.854

-3.332

1.716

23.236

-3.192

-165.749

3.706

-2.424

40.056

16.104

2.544

22.944

36.984

11.376

37.848

108

51.072

10.332

12.360

9.444

40.452

40.296

44.940

27.840

219.588

6.720

8.100

20.268

8.472

21.204

65.208

25.884

4.548

4.620

396

10.056

-17.952

14.676

6.948

19.608

-348

-8.916

-7.716

11.880

26.940

14.268

-15.276

38.640

2.172

-18.312

-32.160

2.304

-11.688

5.628

28.536

3.984

9.852

18.936

13.380

1.644

11.184

-2.688

-30.384

25.428

25.680

12.912

57.384

-9.672

-34.584

-33.816

-3.684

-10.380

23.784

-12.864

-29.328

-1.368

3.768

8.964

19.152

-5.796

1.104

54.180

2.292

21.132

8.700

2.868

8.256

-780

45.456

98.352

-38.520

9.996

1.716

25.812

4.620

20.784

-26.604

-10.296

24.300

-192

-13.272

12.324

-1.980

9.192

7.380

23.916

11.220

7.848

-304.140

7.344

12.528

15.768

-1.668

14.172

-54.948

23.244

21.924

-1.668

-9.744

864

-9.324

-38.184

10.044

-115.524

-1.428

-17.256

-4.212

-360

-15.348

-78.084

-62.280

-63.024

-50.724

-7.308

-1.296

7.776

4.368

9.060

4.980

9.684

8.796

-3.180

-4.644

6.636

7.320

7.368

6.144

10.272

11.748

11.832

93.324

9.048

13.152

14.136

5.688

4.080

-50.196

8.376

8.988

3.672

2.076

8.712

4.812

4.116

9.804

10.968

960

12.480

9.972

7.908

-852

1.380

4.044

107.124

4.356

-25.301

1.338

38.846

-8.173

48.693

46.020

12.598

71.454

25.473

57.052

19.470

29.290

7.797

32.237

105.554

105.495

66.432

187.548

14.846

5.059

4.560

11.022

23.127

35.544

54.523

6.875

9.624

580

40.713

-5.987

-17.679

47.373

-25.118

-414

-4.146

18.598

18.964

20.712

-39.980

-31.248

15.343

-79.010

0,23

-0,01

-0,2

0,16

-0,8

-0,36

-0,2

-0,83

-0,42

-0,44

-0,47

-0,56

-0,14

-0,48

-0,73

-1,06

-0,86

-0,09

-0,21

-0,08

-0,05

-0,27

-0,43

-0,11

-0,55

-0,14

-0,47

-0,06

-0,43

0,13

0,14

-0,79

0,12

0,06

0,05

-0,27

-0,2

-0,23

0,24

0,15

-0,01

0,53

-25.392

-42.588

-156

-12.984

-336

1.992

4.992

-9.372

16.044

-4.104

7.404

-10.452

-46.920

20.256

8.736

6.840

-21.840

-26.700

-22.260

1.236

-9.252

99.024

-1.212

-16.680

-3.024

708

-5.124

7.224

-31.884

-13.260

33.540

2.232

744

-2.148

-6.360

576

-10.080

24.540

-38.184

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

250

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

12.548

-3.809

3.426

3.815

-18.447

9.910

-18.271

-8.972

-17.202

-22.841

-910

-20.155

-69.231

-624

-6.218

-11.331

-1.083

-60

33.144

4.145

455

4.150

-14.161

3.930

576

6.713

-4.924

-3.523

44.904

-9.121

-6.624

10.152

480

1.800

6.480

6.336

-1.860

324

31.968

5.820

-2.436

3.468

-24.108

-9.468

-13.968

3.840

14.892

9.372

127.068

14.724

6.840

12.804

6.600

300

1.020

4.896

9.780

17.376

30.624

22.104

39.756

21.420

8.436

2.304

-13.128

-23.496

-9.852

-7.536

-46.428

-29.364

2.112

5.244

159.168

1.824

3.792

-16.440

-20.208

59.268

-117.708

-22.404

5.280

-19.824

-56.076

-756

-1.260

-14.736

-10.020

-18.108

53.940

-33.744

-18.864

-26.496

-5.172

1.536

7.536

16.596

8.988

1.080

99.732

3.132

1.224

14.976

-100.932

20.988

876

-10.848

4.332

-30.984

74.388

5.772

11.172

16.908

9.120

38.352

-1.140

14.796

34.644

30.804

-98.184

12.144

9.012

9.228

6.504

3.480

10.908

9.924

14.016

5.472

13.872

18.468

1.356

14.460

-77.880

3.936

14.052

13.092

11.688

21.180

122.172

6.288

11.892

9.336

15.672

10.668

708

9.612

9.984

12.024

22.572

13.416

35.828

10.495

13.674

12.935

-6.651

19.270

-6.979

-9.632

81.942

-24.785

1.346

17.993

-112.983

16.656

-1.466

-21.687

9.621

58.776

239.064

8.525

35.639

23.374

-38.845

52.494

-96

21.281

39.464

38.573

53.856

4.799

-0,24

-0,11

-0,38

-0,36

0,09

-0,32

0,08

0,23

-0,51

0,15

-0,2

-0,16

0,18

-0,25

0,01

0,27

-0,13

-0,36

-0,24

-0,26

-0,5

-0,41

0,38

-0,91

0,03

-0,42

-0,57

-0,6

-0,15

-0,04

13.992

132

396

-396

-14.916

-14.064

-16.560

-14.124

-33.432

-27.876

2.052

-14.292

199.344

912

-18.276

-27.948

-36.600

39.840

-33.168

-14.184

-12.384

-28.596

624

684

-14.460

-7.980

-9.132

136.104

-17.508

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

Kilde: Egne beregninger.

251

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.1.4

Byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 4

i 2022

Refusions-

omlægning,

inkl.

initiale til-

pasninger

Revision af

uddannel-

sesstatistik

Indarbej-

delse af be-

skæftigel-

sestilskud

Yderligere

tilpasninger

Reduktion

af udlæn-

dingeudlig-

ningen

Model 4

i pct. af be-

skatnings-

grundlaget

Under-/

overkom-

pensation

af beskæf-

tigelses-

tilskud

Kolonne

(1) til (5)

(- = tab)

(1.000 kr.)

(1)

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

(+ = tab)

(Procent)

(7)

0,22

0,25

0,72

0,35

-0,62

-0,06

0,03

0,5

0,31

0,19

-0,22

-0,58

-0,25

0,72

0,03

-0,43

1,31

-0,02

0,34

0,33

0,04

0,22

-0,26

-0,03

0,13

0,02

-0,25

-0,64

0,07

-0,43

-0,15

-0,4

(- = over-

komp.)

(1.000 kr.)

(8)

-4.104

85.992

165.648

3.516

396

7.776

-6.372

-2.016

-2.508

-1.560

-3.576

-9.120

2.172

-30.264

9.744

-3.312

-13.932

-23.628

-1.392

3.156

-1.092

11.400

-6.876

6.252

4.500

10.716

3.420

-29.556

-2.016

-5.580

-85.992

(1.000 kr.)

(2)

-728.088

-787.572

-567.888

-102.996

35.760

19.632

264

-157.932

-47.820

-1.008

14.136

37.128

16.080

-14.400

-35.232

13.788

-3.684

19.668

-9.792

-25.392

-2.880

-23.544

35.808

-7.884

-17.088

-34.872

4.572

30.240

11.136

10.056

16.572

402.276

(1.000 kr.)

(3)

-152.880

-102.264

-119.448

-21.108

13.380

-4.344

-4.152

19.524

11.460

-8.088

-1.704

-13.740

5.652

-47.100

22.536

-1.896

-34.704

-16.944

-3.864

14.028

8.964

17.088

3.936

23.256

13.716

30.636

9.000

15.084

-26.340

3.192

-10.284

64.236

(1.000 kr.)

(4)

251.940

186.012

-103.944

43.596

17.544

10.176

6.744

9.888

7.356

9.288

11.040

22.764

23.028

7.188

13.020

31.920

3.264

1.296

7.380

-5.040

-1.704

6.408

12.252

924

-3.984

4.764

16.848

4.596

7.632

24.036

-2.268

106.764

(1.000 kr.)

(5)

-342.300

-345.420

-176.928

-8.364

-11.172

-34.104

2.664

7.524

-15.984

-6.444

-9.588

-23.448

-17.712

-31.632

3.312

-12.948

-27.720

-2.640

-7.044

-2.520

3.132

-6.180

-4.968

612

3.048

4.920

4.212

5.208

2.112

7.860

9.372

70.656

(1.000 kr.)

(6)

-990.230

-1.009.471

-848.299

-87.370

63.440

3.797

-1.265

-143.555

-46.292

-8.613

12.404

28.877

25.557

-67.321

-5.482

32.468

-48.374

1.469

-11.507

-35.605

-2.857

-21.490

36.053

3.742

-11.745

-3.999

24.005

58.061

-3.898

38.644

9.684

615.375

-18.902

39.773

119.909

1.502

7.928

12.437

-6.785

-22.559

-1.304

-2.361

-1.480

6.173

-1.491

18.623

-9.118

1.604

14.470

1.813

-16.681

-10.369

-15.262

-10.975

-13.166

-7.437

-9.447

-10.627

2.933

1.562

-6.500

-3.708

-28.557

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholm

Region Sjælland

252

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

-7.253

-6.978

-13.150

-8.017

-9.723

2.124

-2.150

-9.342

9.801

10.516

-11.466

406

-15.519

8.645

5.642

11.907

6.000

121.392

1.406

5.863

-11.796

2.214

-5.949

51.696

9.883

743

4.368

4.084

12.117

-2.675

7.509

19.473

5.650

-1.890

-11.586

11.854

-3.332

1.716

23.236

-3.192

-165.749

3.706

-2.424

40.056

16.104

2.544

22.944

36.984

11.376

37.848

108

51.072

10.332

12.360

9.444

40.452

40.296

44.940

27.840

219.588

6.720

8.100

20.268

8.472

21.204

65.208

25.884

4.548

4.620

396

10.056

-17.952

14.676

6.948

19.608

-348

-8.916

-7.716

11.880

26.940

14.268

-15.276

38.640

2.172

-18.312

-32.160

2.304

-11.688

5.628

28.536

3.984

9.852

18.936

13.380

1.644

11.184

-2.688

-30.384

25.428

25.680

12.912

57.384

-9.672

-34.584

-33.816

-3.684

-10.380

23.784

-12.864

-29.328

-1.368

3.768

8.964

19.152

-5.796

1.104

54.180

2.292

21.132

8.700

2.868

8.256

-780

45.456

98.352

-38.520

9.996

1.716

25.812

4.620

20.784

-26.604

-10.296

24.300

-192

-13.272

12.324

-1.980

9.192

7.380

23.916

11.220

7.848

-304.140

7.344

12.528

15.768

-1.668

14.172

-54.948

23.244

21.924

-1.668

-9.744

864

-9.324

-38.184

10.044

-115.524

-1.428

-17.256

-4.212

-360

-15.348

-78.084

-62.280

-63.024

-50.724

-5.748

-1.464

5.316

3.444

7.392

4.140

7.800

7.872

-3.072

-3.300

5.076

5.748

5.868

4.956

7.692

9.408

9.528

85.020

7.272

10.584

11.520

4.812

3.528

-39.192

6.492

7.236

3.000

1.560

7.980

4.416

4.800

8.208

9.900

900

10.332

8.544

6.900

-84

1.812

4.500

91.236

3.768

-23.741

1.170

36.386

-9.097

47.025

45.180

10.714

70.530

25.581

58.396

17.910

27.718

6.297

31.049

102.974

103.155

64.128

179.244

13.070

2.491

1.944

10.146

22.575

46.548

52.639

5.123

8.952

39.981

-6.383

-16.995

45.777

-26.186

-474

-6.294

17.170

17.956

21.480

-39.548

-30.792

-545

-79.598

0,22

-0,01

-0,19

0,18

-0,77

-0,36

-0,17

-0,82

-0,42

-0,45

-0,43

-0,53

-0,11

-0,46

-0,71

-1,04

-0,83

-0,09

-0,19

-0,04

-0,02

-0,24

-0,42

-0,14

-0,54

-0,11

-0,43

-0,01

-0,43

0,14

0,13

-0,76

0,13

0,06

0,07

-0,25

-0,19

-0,23

0,24

0,15

0,53

-25.392

-42.588

-156

-12.984

-336

1.992

4.992

-9.372

16.044

-4.104

7.404

-10.452

-46.920

20.256

8.736

6.840

-21.840

-26.700

-22.260

1.236

-9.252

99.024

-1.212

-16.680

-3.024

708

-5.124

7.224

-31.884

-13.260

33.540

2.232

744

-2.148

-6.360

576

-10.080

24.540

-38.184

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

253

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

671 Struer

12.548

-3.809

3.426

3.815

-18.447

9.910

-18.271

-8.972

-17.202

-22.841

-910

-20.155

-69.231

-624

-6.218

-11.331

-1.083

-60

33.144

4.145

455

4.150

-14.161

3.930

576

6.713

-4.924

-3.523

44.904

-9.121

-6.624

10.152

480

1.800

6.480

6.336

-1.860

324

31.968

5.820

-2.436

3.468

-24.108

-9.468

-13.968

3.840

14.892

9.372

127.068

14.724

6.840

12.804

6.600

300

1.020

4.896

9.780

17.376

30.624

22.104

39.756

21.420

8.436

2.304

-13.128

-23.496

-9.852

-7.536

-46.428

-29.364

2.112

5.244

159.168

1.824

3.792

-16.440

-20.208

59.268

-117.708

-22.404

5.280

-19.824

-56.076

-756

-1.260

-14.736

-10.020

-18.108

53.940

-33.744

-18.864

-26.496

-5.172

1.536

7.536

16.596

8.988

1.080

99.732

3.132

1.224

14.976

-100.932

20.988

876

-10.848

4.332

-30.984

74.388

5.772

11.172

16.908

9.120

38.352

-1.140

14.796

34.644

30.804

-98.184

12.144

8.100

8.172

5.148

3.156

8.868

7.788

11.304

4.560

10.920

14.424

1.044

11.472

-60.792

3.396

12.036

10.500

9.552

17.820

98.508

5.280

9.864

8.004

12.564

8.940

528

7.656

8.052

9.660

16.536

11.424

34.916

9.439

12.318

12.611

-8.691

17.134

-9.691

-10.544

78.990

-28.829

1.034

15.005

-95.895

16.116

-3.482

-24.279

7.485

55.416

215.400

7.517

33.611

22.042

-41.953

50.766

-276

19.325

37.532

36.209

47.820

2.807

-0,23

-0,09

-0,34

-0,35

0,12

-0,28

0,11

0,25

-0,49

0,17

-0,15

-0,13

0,15

-0,24

0,03

0,3

-0,1

-0,34

-0,22

-0,23

-0,47

-0,39

0,41

-0,88

0,09

-0,39

-0,54

-0,56

-0,13

-0,03

13.992

132

396

-396

-14.916

-14.064

-16.560

-14.124

-33.432

-27.876

2.052

-14.292

199.344

912

-18.276

-27.948

-36.600

39.840

-33.168

-14.184

-12.384

-28.596

624

684

-14.460

-7.980

-9.132

136.104

-17.508

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

Kilde: Egne beregninger.

254

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og

forslag

Tabel 9.1.5

Byrdefordelingsmæssige virkninger af

model 5

i 2022

Refusions-

omlægning,

inkl.

initiale til-

pasninger

Revision af

uddannel-

sesstatistik

Indarbej-

delse af be-

skæftigel-

sestilskud

Yderligere

tilpasninger

Reduktion

af udlæn-

dingeudlig-

ningen

Model 5

i pct. af be-

skatnings-

grundlaget

Under-/

overkom-

pensation

af beskæf-

tigelses-

tilskud

Kolonne

(1) til (5)

(- = tab)

(1.000 kr.)

(1)

Hovedstadsområdet

Region hovedstaden

101 København

(+ = tab)

(Procent)

(7)

0,12

0,16

0,62

0,23

-0,73

-0,06

-0,09

0,42

0,23

0,1

-0,3

-0,61

-0,35

0,69

-0,06

-0,53

1,32

-0,15

0,29

0,24

-0,07

0,13

-0,38

-0,15

0,05

-0,06

-0,38

-0,79

-0,1

-0,57

-0,03

-0,36

(- = over-

komp.)

(1.000 kr.)

(8)

-4.104

85.992

165.648

3.516

396

7.776

-6.372

-2.016

-2.508

-1.560

-3.576

-9.120

2.172

-30.264

9.744

-3.312

-13.932

-23.628

-1.392

3.156

-1.092

11.400

-6.876

6.252

4.500

10.716

3.420

-29.556

-2.016

-5.580

-85.992

(1.000 kr.)

(2)

-728.088

-787.572

-567.888

-102.996

35.760

19.632

264

-157.932

-47.820

-1.008

14.136

37.128

16.080

-14.400

-35.232

13.788

-3.684

19.668

-9.792

-25.392

-2.880

-23.544

35.808

-7.884

-17.088

-34.872

4.572

30.240

11.136

10.056

16.572

402.276

(1.000 kr.)

(3)

-152.880

-102.264

-119.448

-21.108

13.380

-4.344

-4.152

19.524

11.460

-8.088

-1.704

-13.740

5.652

-47.100

22.536

-1.896

-34.704

-16.944

-3.864

14.028

8.964

17.088

3.936

23.256

13.716

30.636

9.000

15.084

-26.340

3.192

-10.284

64.236

(1.000 kr.)

(4)

781.572

635.292

54.240

70.860

30.012

19.464

10.440

29.484

25.164

15.096

18.420

29.988

36.840

20.256

27.324

41.952

9.228

12.468

11.460

5.508

4.740

16.872

28.380

13.872

2.448

19.224

27.996

16.200

15.708

34.608

-12.960

27.948

(1.000 kr.)

(5)

-406.728

-412.176

-212.688

-5.784

-13.128

-43.248

3.660

10.512

-21.060

-8.064

-12.360

-29.280

-20.832

-42.060

4.656

-15.864

-33.984

-2.088

-9.228

-2.820

4.056

-7.716

-4.824

960

4.164

6.360

5.616

7.104

3.612

10.056

12.096

89.556

(1.000 kr.)

(6)

-525.026

-626.947

-725.875

-57.526

73.952

3.941

3.427

-120.971

-33.560

-4.425

17.012

30.269

36.249

-64.681

10.166

39.584

-48.674

13.193

-9.611

-25.357

4.511

-12.562

52.325

17.038

-4.197

11.901

36.557

71.561

5.678

51.412

1.716

555.459

-18.902

39.773

119.909

1.502

7.928

12.437

-6.785

-22.559

-1.304

-2.361

-1.480

6.173

-1.491

18.623

-9.118

1.604

14.470

1.813

-16.681

-10.369

-15.262

-10.975

-13.166

-7.437

-9.447

-10.627

2.933

1.562

-6.500

-3.708

-28.557

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Taastrup

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

190 Furesø

201 Allerød

210 Fredensborg

217 Helsingør

219 Hillerød

223 Hørsholm

230 Rudersdal

240 Egedal

250 Frederikssund

260 Halsnæs

270 Gribskov

400 Bornholm

Region Sjælland

255

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

253 Greve

259 Køge

265 Roskilde

269 Solrød

306 Odsherred

316 Holbæk

320 Faxe

326 Kalundborg

329 Ringsted

330 Slagelse

336 Stevns

340 Sorø

350 Lejre

360 Lolland

370 Næstved

376 Guldborgsund

390 Vordingborg

Region Syddanmark

410 Middelfart

420 Assens

430 Faaborg-Midtfyn

440 Kerteminde

450 Nyborg

461 Odense

-7.253

-6.978

-13.150

-8.017

-9.723

2.124

-2.150

-9.342

9.801

10.516

-11.466

406

-15.519

8.645

5.642

11.907

6.000

121.392

1.406

5.863

-11.796

2.214

-5.949

51.696

9.883

743

4.368

4.084

12.117

-2.675

7.509

19.473

5.650

-1.890

-11.586

11.854

-3.332

1.716

23.236

-3.192

-165.749

3.706

-2.424

40.056

16.104

2.544

22.944

36.984

11.376

37.848

108

51.072

10.332

12.360

9.444

40.452

40.296

44.940

27.840

219.588

6.720

8.100

20.268

8.472

21.204

65.208

25.884

4.548

4.620

396

10.056

-17.952

14.676

6.948

19.608

-348

-8.916

-7.716

11.880

26.940

14.268

-15.276

38.640

2.172

-18.312

-32.160

2.304

-11.688

5.628

28.536

3.984

9.852

18.936

13.380

1.644

11.184

-2.688

-30.384

25.428

25.680

12.912

57.384

-9.672

-34.584

-33.816

-3.684

-10.380

23.784

-12.864

-29.328

-1.368

3.768

8.964

19.152

-5.796

1.104

54.180

2.292

21.132

8.700

2.868

8.256

-780

45.456

98.352

-38.520

22.956

17.304

48.360

10.368

11.868

-45.480

-19.992

11.592

-9.552

-32.412

18.120

-9.972

16.212

-3.972

2.400

-5.316

-4.536

-546.336

17.148

1.368

1.956

-8.076

5.472

-107.772

7.416

13.968

-5.064

-11.388

-14.292

-15.768

-58.356

-144

-146.964

-576

-30.708

-15.804

-16.320

-29.172

-83.400

-49.860

-75.804

-75.084

-7.308

-1.296

7.776

4.368

9.060

4.980

9.684

8.796

-3.180

-4.644

6.636

7.320

7.368

6.144

10.272

11.748

11.832

93.324

9.048

13.152

14.136

5.688

4.080

-50.196

8.376

8.988

3.672

2.076

8.712

4.812

4.116

9.804

10.968

960

12.480

9.972

7.908

-852

1.380

4.044

107.124

4.356

-12.341

16.926

61.394

-2.425

39.777

27.144

2.902

58.746

16.113

37.912

25.266

21.298

14.817

20.885

84.038

88.959

54.048

-54.648

24.650

-6.101

-9.252

4.614

14.427

-17.280

38.695

-1.081

6.228

-1.064

25.557

-12.431

-37.851

37.185

-56.558

438

-17.598

7.006

3.004

6.888

-45.296

-18.828

2.563

-103.370

0,11

-0,15

-0,32

0,05

-0,65

-0,21

-0,05

-0,68

-0,27

-0,29

-0,61

-0,41

-0,26

-0,31

-0,58

-0,89

-0,7

0,03

-0,35

0,09

0,11

-0,11

-0,27

0,05

-0,39

0,02

-0,3

0,11

-0,27

0,27

0,29

-0,62

0,28

-0,06

0,2

-0,1

-0,03

-0,07

0,27

0,09

0,69

-25.392

-42.588

-156

-12.984

-336

1.992

4.992

-9.372

16.044

-4.104

7.404

-10.452

-46.920

20.256

8.736

6.840

-21.840

-26.700

-22.260

1.236

-9.252

99.024

-1.212

-16.680

-3.024

708

-5.124

7.224

-31.884

-13.260

33.540

2.232

744

-2.148

-6.360

576

-10.080

24.540

-38.184

479 Svendborg

480 Nordfyn

482 Langeland

492 Ærø

510 Haderslev

530 Billund

540 Sønderborg

550 Tønder

561 Esbjerg

563 Fanø

573 Varde

575 Vejen

580 Aabenraa

607 Fredericia

621 Kolding

630 Vejle

Region Midtjylland

615 Horsens

256

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

657 Herning

661 Holstebro

665 Lemvig

12.548

-3.809

3.426

3.815

-18.447

9.910

-18.271

-8.972

-17.202

-22.841

-910

-20.155

-69.231

-624

-6.218

-11.331

-1.083

-60

33.144

4.145

455

4.150

-14.161

3.930

576

6.713

-4.924

-3.523

44.904

-9.121

-6.624

10.152

480

1.800

6.480

6.336

-1.860

324

31.968

5.820

-2.436

3.468

-24.108

-9.468

-13.968

3.840

14.892

9.372

127.068

14.724

6.840

12.804

6.600

300

1.020

4.896

9.780

17.376

30.624

22.104

39.756

21.420

8.436

2.304

-13.128

-23.496

-9.852

-7.536

-46.428

-29.364

2.112

5.244

159.168

1.824

3.792

-16.440

-20.208

59.268

-117.708

-22.404

5.280

-19.824

-56.076

-756

-1.260

-14.736

-10.020

-18.108

53.940

-33.744

-41.448

-42.276

-10.608

-4.188

14.424

6.324

21.312

6.852

73.044

26.712

216

30.576

-13.464

10.020

-13.968

1.104

-8.196

-57.156

-41.100

204

-636

7.152

-7.200

28.320

-1.620

19.044

23.328

20.400

-124.608

-5.484

9.012

9.228

6.504

3.480

10.908

9.924

14.016

5.472

13.872

18.468

1.356

14.460

-77.880

3.936

14.052

13.092

11.688

21.180

122.172

6.288

11.892

9.336

15.672

10.668

708

9.612

9.984

12.024

22.572

13.416

13.244

-5.285

8.238

7.211

237

8.998

5.345

-3.860

55.254

-1.205

338

33.593

-25.515

5.688

-16.310

-9.735

-2.907

32.604

123.576

2.957

23.831

13.618

-55.165

42.462

-576

25.529

28.148

28.169

27.432

-12.829

-0,09

0,05

-0,23

-0,2

-0,15

-0,06

0,09

-0,34

0,01

-0,05

-0,29

0,04

-0,08

0,16

0,12

0,04

-0,2

-0,13

-0,09

-0,33

-0,24

0,53

-0,73

0,18

-0,51

-0,41

-0,44

-0,08

0,12

13.992

132

396

-396

-14.916

-14.064

-16.560

-14.124

-33.432

-27.876

2.052

-14.292

199.344

912

-18.276

-27.948

-36.600

39.840

-33.168

-14.184

-12.384

-28.596

624

684

-14.460

-7.980

-9.132

136.104

-17.508

671 Struer

706 Syddjurs

707 Norddjurs

710 Favrskov

727 Odder

730 Randers

740 Silkeborg

741 Samsø

746 Skanderborg

751 Aarhus

756 Ikast-Brande

760 Ringkøbing-Skjern

766 Hedensted

779 Skive

791 Viborg

Region Nordjylland

773 Morsø

787 Thisted

810 Brønderslev

813 Frederikshavn

820 Vesthimmerland

825 Læsø

840 Rebild

846 Mariagerfjord

849 Jammerbugt

851 Aalborg

860 Hjørring

Kilde: Egne beregninger.

257

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Appendiks 9.2 (Incitamentet til at fremme beskæftigelse)

Den marginale virkning på en kommunes udgifter og indtægter ved af få en borger på dag-

penge i beskæftigelse er specificeret i

tabel 9.2.1

– både under det gældende system og un-

der de af Finansieringsudvalget opstillede modeller til ændring af udligningssystemet.

Tilsvarende er den marginale virkning på en kommunes udgifter og indtægter ved af få en

borger på kontanthjælp i beskæftigelse er specificeret i

tabel 9.2.2.

Der henvises i øvrigt til

afsnit 5.3, boks 5.1.

258

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.2.1

Virkningen af at få én person på dagpenge i beskæftigelse i 2022 (i 1.000 kr.)

Det

gældende

system

Kun i landsudligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestilskud

Ændret udligning

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-141,0

25,4

-15,7

-49,3

101,4

25,4

-15,7

-48,6

102,2

25,5

-53,1

113,5

25,5

-51,7

114,9

25,5

-51,7

114,9

25,4

-52,0

114,4

Samlet virkning

I lands- og § 12-udligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestil-

skud

Ændret udligning

Samlet virkning

25,9

-12,9

-74,7

79,3

25,9

-12,9

-74,3

79,8

25,9

-79,5

87,4

25,9

-77,3

89,7

25,9

-77,3

89,7

26,0

-77,2

89,8

-141,0

I lands- og hovedstads-

udligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestil-

skud

Ændret udligning

Samlet virkning

24,7

-8,4

-64,4

93,0

24,7

-8,4

-61,9

95,4

24,7

-67,2

98,5

24,7

-66,0

99,8

24,7

-66,0

99,8

24,7

-66,0

99,8

-141,0

Kilde: Egne beregninger.

259

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.2.2

Virkningen af at få én person på kontanthjælp i beskæftigelse i 2022 (i 1.000 kr.)

Det

gældende

system

Kun i landsudligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestilskud

Ændret udligning

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Model 5

-125,2

31,8

-55,2

101,8

31,8

-54,5

102,5

32,0

-55,3

101,9

31,9

-54,5

102,7

31,9

-54,5

102,7

31,8

-54,6

102,4

Samlet virkning

I lands- og § 12-udligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestil-

skud

Ændret udligning

Samlet virkning

32,4

-81,8

75,9

32,4

-81,4

76,3

32,4

-83,0

74,7

32,4

-81,7

75,9

32,4

-81,7

75,9

32,5

-81,7

76,0

-125,2

I lands- og hovedstads-

udligning:

Udgifter:

Udgift til kontanthjælp

Indtægter:

Ændret skatteprovenu

Ændret beskæftigelsestil-

skud

Ændret udligning

Samlet virkning

30,9

-71,3

84,8

30,9

-68,9

87,3

30,9

-71,8

84,4

30,9

-71,0

85,2

30,9

-71,0

85,2

30,9

-71,0

85,2

-125,2

Kilde: Egne beregninger.

260

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Appendiks 9.3 (Kriterier og vægte i

udligningsmodellerne)

Gældende tilskuds- og udligningssystem

Tabel 9.3.1

Kriterier og vægte i det gældende udligningssystem

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Socioøkonomiske udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 33,75 pct.)

20-59 årige uden beskæftigelse over 5

pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

Psykiatriske patienter

Børn i familier med lav uddannelse

Enlige 65+ år

19,00

16,00

5,00

8,00

2,50

8,00

5,00

3,00

5,00

2,00

4,00

2,50

5,00

15,00

100,00

10,00

25,00

8,00

25,00

7,00

0,00

5,00

0,00

5,00

0,00

8,00

7,00

100,00

6,41

5,40

1,69

2,70

0,84

2,70

1,69

1,01

1,69

0,68

1,35

0,84

1,69

5,06

Personer

med lav indkomst

Handicappede

Indvandrere og efterkommere

20-59 årige lønmodtagere med færdighe-

der på grundniveau

Nedgang i befolkningstal

0-15 årige

børn af enlige forsørgere

Børn

som er flyttet tre gange

Udlejede beboelseslejligheder

Familier i bestemte boligtyper

Socioøkonomiske udgiftsbehov, i alt

261

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.3.1 (fortsat)

Kriterier og vægte i det gældende udligningssystem

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Aldersbetinget udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 66,25 pct.)

15 aldersgrupper

Rejsetid

Aldersbetinget

udgiftsbehov, i alt

98,50

1,50

100,00

98,50

1,50

100,00

65,26

0,99

100,00

Vægt i alt

262

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Model 1

Tabel 9.3.2

Kriterier og vægte i

model 1

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Socioøkonomiske udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 33 pct.)

20-59 årige uden beskæftigelse over 5

pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

(Ny version)

Psykiatriske

patienter

Børn i familier med lav uddannelse

(Ny version)

Enlige 65+ år

Personer med lav indkomst

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

19,00

4,50

4,00

8,00

3,00

8,00

5,50

10,00

4,00

3,00

5,00

8,00

25,00

5,00

20,00

5,00

0,00

10,00

0,00

5,00

0,00

10,00

6,27

1,49

1,32

2,64

0,99

2,64

1,81

3,30

Handicappede

Indvandrere og efterkommere

20-59 årige lønmodtagere med færdigheder på

grundniveau

0-15 årige

børn af enlige forsørgere

Børn

som er flyttet tre gange

Udlejede beboelseslejligheder

(Ny version: Billig privat udlejning mm.)

Familier i bestemte boligtyper

(Ny version: Almene familieboliger)

Gns. afstand til arbejdsplads

Rejsetid (Ny version)

Socioøkonomiske udgiftsbehov, i alt

1,32

0,99

1,65

4,62

14,00

2,00

100,00

7,00

5,00

0,00

100,00

0,66

263

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.3.2 (fortsat)

Kriterier og vægte i

model 1

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Aldersbetinget udgiftsbehov:

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

(vægt i 2022: 67 pct.)

15 aldersgrupper

Nedgang i befolkningstal

Aldersbetinget udgiftsbehov,

i alt

99,12

100.000 kr.*

100,00

100

100,00

66,41

0,59

100,00

Vægt i alt

Anm: * Enhedsbeløbet for kriteriet ”Nedgang i befolkningstallet” er fastsat til 100.000 kr. Udgiftsbehovet

til dette kriterium er fratrukket det samlede aldersbetingede udgiftsbehov, og de 15 alderskriterier

udgør herefter 99,12 pct. af det samlede aldersbetingede udgiftsbehov. I opgørelsen af vægte og en-

hedsbeløb i det aldersbestemte udgiftsbehov er der endvidere anvendt nye fordelingsnøgler på ud-

giftsområderne: flexjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og socialt udsatte

børn.

264

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Model 2

Tabel 9.3.3

Kriterier og vægte i

model 2

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Socioøkonomiske udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 33 pct.)

20-59 årige uden beskæftigelse over 5

pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

(Ny version)

Psykiatriske

patienter

Børn i familier med lav uddannelse

(Ny version)

Enlige 65+ år

Personer med lav indkomst

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

19,00

13,50

10,00

22,00

6,27

4,46

3,00

8,00

3,00

5,00

4,00

5,50

4,00

3,00

6,00

5,00

20,00

0,99

2,64

7,00

0,00

7,00

0,00

0,99

1,65

1,32

1,81

1,32

Handicappede

Indvandrere og efterkommere

20-59 årige lønmodtagere med færdighe-

der på grundniveau

0-15 årige

børn af enlige forsørgere

Børn

som er flyttet tre gange

Udlejede beboelseslejligheder

(Ny version: Billig privat udlejning mm.)

Familier i bestemte boligtyper

(Ny version: Almene familieboliger)

Gns. afstand til arbejdsplads

5,00

0,00

3,00

1,32

0,99

1,98

15,00

11,0

2,00

1,00

2,00

6,00

100,00

6,00

0,00

100,00

3,63

0,66

0,33

0,66

1,98

Rejsetid (Ny version)

Regional ledighed for forsikrede ledige

45-64 årige

med begrænset erhvervserfaring

Socioøkonomiske udgiftsbehov i alt

265

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Aldersbetinget udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 67 pct.)

15 aldersgrupper

Nedgang i befolkningstal

Aldersbetinget udgiftsbehov i alt

99,15

100.000 kr.*

100,00

100

100,00

66,41

0,59

100,00

Vægt i alt

Anm.: * Enhedsbeløbet for kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”

er fastsat til 100.000 kr. Udgiftsbehovet til

dette kriterium er fratrukket det samlede aldersbetingede udgiftsbehov, og de 15 alderskriterier udgør

herefter 99,15 pct. af det samlede aldersbetingede udgiftsbehov. I opgørelsen af vægte og enhedsbe-

løb i det aldersbestemte udgiftsbehov er der endvidere anvendt nye fordelingsnøgler på udgiftsområ-

derne: flexjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og socialt udsatte børn.

266

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Model 3, 4 og 5

Tabel 9.3.4

Kriterier og vægte i

model 3, 4

Landsudligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Hovedstads-

udligning,

vægte på

deludgiftsbehov,

2022

Socioøkonomiske udgiftsbehov:

(vægt i landsudligning, 2022: 25,5 pct.,

vægt i hovedstadsudligning, 2022: 33 pct.

20-59 årige uden beskæftigelse over 5

pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse

(Ny version)

Psykiatriske

patienter

Børn i familier med lav uddannelse

(Ny version)

Enlige 65+ år

Personer med lav indkomst

Landsudligning,

samlede vægte i

2022

24,00

17,00

4,00

10,00

4,00

7,00

5,00

7,00

5,00

4,00

8,00

10,00

22,00

5,00

20,00

7,00

0,00

6,12

4,34

1,02

2,55

1,02

1,79

1,28

1,79

1,28

1,02

2,04

Handicappede

Indvandrere og efterkommere

20-59 årige lønmodtagere med fær-

digheder på grundniveau

7,00

0,00

5,00

0,00

3,00

0-15 årige

børn af enlige forsørgere

Børn

som er flyttet tre gange

45-64 årige

med begrænset erhvervserfaring

Udlejede beboelseslejligheder

(Ny version: Billig privat udlejning mm.)

Familier i bestemte boligtyper

(Ny version: Almene familieboliger)

Gns. afstand til arbejdsplads

100,00

15,00

6,00

Socioøkonomiske udgiftsbehov i alt:

100,00

267

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Strukturelt udgiftsbehov:

(vægt i landsudligning, 2022: 7,5 pct.

Vægt i hovedstadsudligningen, 2022:

0 pct.)

Udlejede beboelseslejligheder

(Ny version: Billig privat udlejning

mm.)

Familier i bestemte boligtyper

(Ny version: Almene familieboliger)

Regional ledighed for forsikrede ledige

Gns. afstand til arbejdsplads

27,00

2,03

50,00

5,00

9,00

5,00

4,00

100,00

3,75

0,38

0,68

0,38

0,30

Strukturelt kriterium

(3 års gennemsnit)

Rejsetid (Ny version)

Strukturelt udgiftsbehov i alt

Aldersbetinget udgiftsbehov:

(vægt i 2022: 67 pct.)

15 aldersgrupper

Nedgang i befolkningstal

Aldersbetinget udgiftsbehov,

i alt

99,15

100.000 kr.*

100,00

66,41

0,59

100,00

Vægt, i alt

Anm: * Enhedsbeløbet for kriteriet

”Nedgang i befolkningstallet”

er fastsat til 100.000 kr. Udgiftsbehovet til

dette kriterium er fratrukket det samlede aldersbetingede udgiftsbehov, og de 15 alderskriterier

udgør herefter 99,15 pct. af det samlede aldersbetingede udgiftsbehov. I opgørelsen af vægte og

enhedsbeløb i det aldersbestemte udgiftsbehov er der endvidere anvendt nye fordelingsnøgler på

udgiftsområderne: flexjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og socialt ud-

satte børn.

268

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Appendiks 9.4 (Modellernes udgiftsbehovs

sammenhæng til de faktiske kommunale udgifter)

Finansieringsudvalgets modelforslag har været afgrænset af det kommissorium, som rege-

ringen har opstillet for arbejdet,

jf. kapitel 1.

Det betyder, at udvalget ikke har haft til opgave

at foreslå en omfattende omkalfatring af udligningssystemet, men derimod tilpasninger, som

primært skal kunne imødegå de udfordringer, som refusionsomlægningen og en eventuel

indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning indebærer. Udvalget har

også haft til opgave at se på muligheden for at nedjustere eller indarbejde udlændingeudlig-

ningen i det generelle system. Dette indgår dog ikke i de efterfølgende beregninger og be-

tragtninger.

Finansieringsudvalget har med dette udgangspunkt forslået modeller, som også indebærer

tilpasninger af udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse. Det har dog ikke været sigtet

med de forslåede modeller, at udgiftsbehovsopgørelsen nødvendigvis skulle få en stærkere

sammenhæng til fordelingen af de faktiske kommunale udgifter på tværs af landets kommu-

ner. En sådan simpel sammenhæng skal da også tages med forbehold, idet den ikke nød-

vendigvis afspejler en mere præcis opgørelse af kommunernes reelle udgiftsbehov. Omvendt

har det været udvalgets vurdering, at de forslåede modeller ikke skulle svække denne sam-

menhæng mærkbart.

Der er ingen forskel på udgiftsbehovet i landsudligningen i

model 3, 4

og derfor omtales

model 4

ikke særskilt i dette afsnit. Konklusioner vedr. model 3 er således også gæl-

dende for

model 4

Overordnet kan det konkluderes, at udgiftsbehovsopgørelsen i de foreslåede

model 1,2 og 3

har en forklaringsgrad i forhold til fordelingen af de faktiske kommunale udgifter, som ligger

en smule under niveauet for det eksisterende system. Omvendt synes den funktionelle sam-

menhæng mellem udgifter og udgiftsbehov (for

model 1

at være en smule mere hen-

sigtsmæssig, således at der er en mere direkte sammenhæng mellem den enkelte kommu-

nes udgifter og det beregnede udgiftsbehov. Der er dog tale om små forskelle.

Der bør dog tages det forbehold, at det er vanskeligt på rimelig vis at sammenligne det nuvæ-

rende system med

model 2-4,

som indeholder en indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet,

mens der er i det nuværende beskæftigelsestilskud ikke opgøres et udgiftsbehov. Model 2-4

bør derfor også ses i forhold til, at variationer i beskæftigelsestilskuddet kan forklare ca. 60

pct. af variationerne i de faktiske udgifter til dagpenge.

Det skal også bemærkes, at løsningsmodellerne indebærer en fastfrysning af vægten på det

demografiske udgiftsbehov på et niveau, der svarer til det niveau, som vægten vil have i 2019

under det gældende system. Hvis man vælger en højere vægt på det demografiske udgifts-

behov, kan man alt andet lige forvente en lavere forklaringsgrad. Det skyldes, at sammen-

hængen mellem det demografiske udgiftsbehov og samlede udgifter er svagere end sam-

menhængen mellem det socioøkonomiske udgiftsbehov og samlede udgifter.

269

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Endelig kan bemærkes, at faktiske udgifter i denne sammenhæng er baseret på kommunale

budgetter og skønnede merudgifter, hvilket også har et element af usikkerhed.

Afslutningsvist analyseres sammenhæng mellem de enkelte udgiftsbehov (fra

model 3)

udgifterne pr. indbygger. Det ses, at der er ringe sammenhæng mellem det demografiske ud-

giftsbehov og udgifterne, mens sammenhængen mellem det socioøkonomiske udgiftsbehov

og udgifterne er væsentlig bedre.

model 3

er kriteriet ”Nedgang

i befolkningen”

flyttet til det demografiske udgiftsbehov og

”Rejsetidskriteriet” er flyttet fra det demografiske udgiftsbehov til det strukturelle udgiftsbehov.

Dette forhold forbedrer sammenhængen mellem demografisk udgiftsbehov og udgifterne, og

svækker sammenhængen mellem socioøkonomisk udgiftsbehov og udgifterne.

Datagrundlag og analyse

Datagrundlaget for de realiserede udgifter tager udgangspunkt i kommunernes samlede net-

todriftsudgifter i budget 2017, som udgør 340 mia. kr. Hertil tillægges ca. 1,0 mia. kr., som er

de skønnede kommunale merudgifter i 2019 i forhold til 2017, der følger af refusionsomlæg-

ningen.

Sammenhængen mellem fordelingen i de skønnede kommunale udgifter pr. indbygger i 2019

og fordelingen af udgiftsbehov pr. indbygger i hhv. gældende system og nye modeller under-

søges ved hjælp af en simpel OLS-regressionsanalyse.

Opgørelsen af udgifter og udgiftsbehov er nærmere beskrevet i

boks 9.4.1.

270

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Boks 9.4.1

Opgørelse af udgifter og udgiftsbehov

Kommunale nettodriftsudgifter:

Skønnede nettodriftsudgifter i 2019 =

nettodriftsudgifter (budget 2017) – skønnede merudgifter i 2017 + skønnede merudgifter i 2019.

De skønnede merudgifter som følge af refusionsomlægningen er opgjort af Beskæftigelsesministeriet pga.

hvordan refusion og medfinansiering ville have været i 2015 under de nye regler og på grundlag af de

budgetterede udgifter i 2017 i forbindelse med udgiftsopfølgning I for 2017 og de budgetterede udgifter i

2019 på finanslovsforslaget for 2018.

Udgiftsbehov:

Der anvendes udgiftsbehovet fra landsudligningen i hhv.

model 1, model 2, model 3

og det gældende sy-

stem.

Udgiftsbehovet fra

model 2 og 3

og det gældende system kan ikke umiddelbart sammenlignes, da

Be-

skæftigelsestilskuddet

er indarbejdet i

model 2 og 3,

men ikke indgår i det gældende system. For at lave

en tilnærmelsesvis sammenligning tillægges det endelige beskæftigelsestilskud (2016) til udgiftsbehovet

fra det gældende system. Dette er en grov approksimation, men umiddelbart det nærmeste man kan

komme et samlet udgiftsbehov, som kan sammenlignes med udgiftsbehovet i

model 2 og 3.

Vægten på det demografiske udgiftsbehov er 67 pct. både i udgiftsbehovet fra det gældende system og i

udgiftsbehovet i

model 1, model 2

model 3.

Sammenhængen mellem faktiske udgifter (uden dagpengeudgifter) og udgiftsbehov er lidt

svagere i

model 1

end i forhold til det gældende system, idet forklaringsgraden i

figur 9.4.1

lavere end i

figur 9.4.2.

271

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets

overvejelser og forslag

Figur 9.4.1

Sammenhæng mellem samlede nettodrifts-

udgifter (ekskl. dagpengeudgifter) pr. ind-

bygger og

gældende

udgiftsbehov pr. ind-

bygger, 2019

Figur 9.4.2

Sammenhæng mellem samlede nettodrifts-

udgifter (ekskl. dagpengeudgifter) pr. ind-

bygger og udgiftsbehov fra

model 1

pr. ind-

bygger, 2019

Kr. pr. indbygger

kr. pr. indbygger

90.000

R² = 0,8246

80.000

90.000

R² = 0,8034

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

Anm.: Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar 2017. Læsø Kommune er en markant outlier og indgår derfor

ikke i analysen.

Kilde: Egne beregninger.

Parameterestimaternes konfidensintervaller fra de to regressionsanalyser er dog overlappen-

de, så det kan ikke afvises, at modellerne faktisk er ens,

jf. tabel 9.4.1.

Endelig har

model 1

dog en smule bedre funktionel form, da parameterestimatet for hældning

og skæring i

model 1

med 95 pct. sandsynlig er lig med 1 og går gennem (0,0), hvilket ikke er

tilfældet for det gældende system,

jf. tabel 9.4.1.

Det bemærkes, at sammenhængen mellem faktiske udgifter (uden dagpengeudgifter) og nu-

værende udgiftsbehov, hvor uddannelseskriterierne er opgjort på opdaterede data med ind-

vandrernes medbragte uddannelse, er lavere (0,75 pct.point) end i

figur 9.4.1.

En del af den

lavere forklaringsgrad i sammenhængen mellem faktiske udgifter og

model 1

skyldes således

nye uddannelseskriterier.

272

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.4.1

Sammenligning mellem

model 1

og gældende system

Estimat

Analyse af sammenhæng

mellem udgifter og gæl-

dende udgiftsbehov

Konstantled

Gældende udgiftsbehov

R = 82,46 pct.

Analyse af sammenhæng

mellem udgifter

og udgifts-

behov i

model 1

Konstantled

Udgiftsbehov,

model 1

= 80,34 pct.

-5.924

1,075

-12.462

0,967

613

1,183

Nedre grænse

Øvre grænse

-9.312

1,171

-15.724

1,061

-2.899

1,281

Anm.:

Samlede nettodriftsudgifter opgjort uden udgifter til dagpenge. Øvre og nedre grænse angiver 95

pct. konfidensintervallet for parameterestimatet.

Kilde: Egne beregninger.

Sammenligningen mellem gældende system og hhv.

model 2

hvor

Beskæftigelsestil-

skuddet

er indarbejdet i det generelle system, viser en lidt svagere sammenhæng mellem

udgifter og udgiftsbehov end i det gældende system,

jf. figur 9.4.3-9.4.5.

Det ses dog, at den funktionelle form er bedre i

model 3

end i det gældende system (og

mo-

del 2), jf. tabel 9.4.2.

Forskellene er dog små, og det bør bemærkes, at en sammenligning af

sammenhængen mellem udgifter og udgiftsbehov i hhv.

model 2

har nogle usikkerheds-

elementer,

jf. boks 9.4.1.

273

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.4.3

Sammenhæng mellem samlede nettodrifts-

udgifter pr. indbygger og gældende ud-

giftsbehov (inkl. Beskæftigelsestilskud) pr.

indbygger, 2019

kr. pr. indbygger

90.000

R² = 0,8288

80.000

Figur 9.4.4

Sammenhæng mellem samlede nettodrifts-

udgifter pr. indbygger og udgiftsbehov i

model 2

pr. indbygger, 2019

Kr. pr. indbygger

100.000

R² = 0,8109

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

Anm.: Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar 2017. Læsø Kommune er en markant outlier og indgår derfor

ikke i analysen.

Kilde: Egne beregninger.

Figur 9.4.5

Sammenhæng mellem samlede nettodrifts-

udgifter pr. indbygger og udgiftsbehov i

model 3

pr. indbygger, 2019

Kr. pr. indbygger

90.000

R² = 0,8067

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

Anm.: Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar 2017. Læsø Kommune er en markant outlier og indgår derfor

ikke i analysen.

Kilde: Egne beregninger.

274

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Tabel 9.4.2

Sammenligning mellem

model 2

og gældende system

Estimat

Analyse af sammenhæng

mellem udgifter og gæl-

dende udgiftsbehov

Konstantled

Gældende udgiftsbehov

R = 82,88 pct.

Analyse af sammenhæng

mellem udgifter og ud-

giftsbehov i

model 2

Konstantled

Udgiftsbehov,

model 2

R = 81,09 pct.

Analyse af sammenhæng

mellem udgifter og ud-

giftsbehov i

model 3

Konstantled

Udgiftsbehov,

model 3

R = 80,67 pct.

Nedre grænse

Øvre grænse

-8.473

1,150

-14.884

1,044

-2.062

1,256

-7.216

1,128

-13.902

1,017

-530

1,239

-4.937

1,089

-11.488

0,980

1.615

1,197

Anm.:

Beskæftigelsestilskuddet er lagt til udgiftsbehovsopgørelsen. Øvre og nedre grænse angiver 95 pct.

konfidensintervallet for parameterestimatet.

Kilde: Egne beregninger.

Betragtes sammenhængen mellem udgifter og hhv. demografisk og socioøkonomisk udgifts-

behov ses, at det demografiske udgiftsbehov i det gældende system har en meget svag

sammenhæng med udgifter,

jf. figur 9.4.6.

Mens det socioøkonomiske udgiftsbehov har en

væsentlig bedre sammenhæng med udgifterne,

jf. figur 9.4.7.

model 3

ses en bedre sammenhæng mellem demografisk udgiftsbehov og udgifter og sam-

tidig en svagere sammenhæng mellem socioøkonomiske udgiftsbehov og udgifter end i det

gældende system,

jf. figur 9.4.8

9.4.9.

model 3

er kriteriet ”Nedgang

i befolkningen”

flyttet fra det socioøkonomiske udgiftsbehov

over i det demografiske udgiftsbehov, mens ”Rejsetidskriteriet” er flyttet fra det demografiske

udgiftsbehov til det strukturelle udgiftsbehov. Denne ændring har tilsyneladende relativ stor

betydning for sammenhængen mellem det demografiske udgiftsbehov og udgifterne. Endelig

275

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

kan justeringerne i de demografiske fordelingsnøgler også bidrage til bedre sammenhæng

mellem udgiftsbehov og udgifter.

Figur 9.4.6

Sammenhæng mellem nettodriftsudgifter

(ekskl. dagpenge) pr. indbygger og

gælden-

demografisk udgiftsbehov pr. indbygger,

2019

Kr. pr. indbygger

90.000

R² = 0,0164

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000

Figur 9.4.7

Sammenhæng mellem nettodriftsudgifter

(ekskl. dagpenge) pr. indbygger og

gælden-

socioøkonomiskudgiftsbehov pr. ind-

bygger, 2019

Kr. pr. indbygger

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000

R² = 0,7223

Anm.: Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar 2017. Læsø Kommune er en markant outlier, og indgår derfor

ikke i analysen.

Kilde: Egne beregninger.

276

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Figur 9.4.8

Sammenhæng mellem nettodriftsudgifter pr.

indbygger og demografisk udgiftsbehov i

model 3

pr. indbygger, 2019

Figur 9.4.9

Sammenhæng mellem nettodriftsudgifter pr.

indbygger og socioøkonomisk og struktu-

relt udgiftsbehov i

model 3

pr. indbygger,

2019

kr. pr. indbygger

100.000

R² = 0,1643

80.000

Kr. pr. indbygger

100.000

R² = 0,6524

80.000

60.000

40.000

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Anm.: Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar 2017. Læsø Kommune er en markant outlier og indgår derfor

ikke i analysen.

Kilde: Egne beregninger.

277

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

Appendiks 9.5 (Håndtering af finansieringsudfordring i

udligningssystemet)

Statsfinansieret udligning

Ved udligningsreformen med virkning fra 2007 blev udligningen omlagt til en såkaldt statsfi-

nansieret udligningsordning. Det vil sige, at hovedparten af udligningstilskuddet og hele til-

skuddet til kommuner med højt strukturelt underskud bliver finansieret af bloktilskuddet. Det

meste af bloktilskuddet anvendes til finansiering af disse udligningsordninger, mens den re-

sterende del fordeles til kommunerne efter folketal,

jf. figur 9.5.1.

Figur 9.5.1

Anvendelse af bloktilskud 2007-2018

Figur 9.5.2

Bloktilskud til fordeling efter folketal 2007-

2018

Mia. kr. 2018 pl.

Tusinde

Højt strukturelt underskud

Landsudligning

Fordelt efter indbyggertal

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den statsfinansierede udligningsordning forudsætter, at bloktilskuddet er stort nok til at finan-

siere udligningsordningerne. Det har hidtil været tilfældet, men udligningsordningerne har i de

senere år lagt beslag på en stadig større andel af bloktilskuddet, så der løbende er blevet

mindre tilbage til fordeling efter folketal,

jf. figur 9.5.2.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ordningen med betinget bloktilskud forudsætter, at

der kan tilbageholdes op til 4 mia. kr. af den del af bloktilskuddet, der fordeles efter folketal.

Det må således forudsættes, at denne del af bloktilskuddet skal være på mindst 4 mia. kr.

I 2018 udgør denne del 6,5 mia. kr.

Faldende andel efter folketal siden 2014

Den mest markante udvikling er den faldende del af bloktilskuddet til fordeling efter folketal

siden 2014, herunder specielt i årene 2014-2016.

I 2014 udgjorde bloktilskuddet i alt 71,2 mia. kr., heraf blev 18,1 mia. kr. fordelt efter folketal.

278

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

I 2015 udgjorde bloktilskuddet 65 mia. kr., heraf blev 11,1 mia. kr. fordelt efter folketal. Den

faldende del til fordeling efter folketal skyldes, at bloktilskuddet faldt med ca. 6,2 mia. kr. og at

der blev anvendt ca. 0,7 mia. kr. mere til finansiering af udligningsordningerne.

I 2016 udgjorde bloktilskuddet 65,6 mia. kr., heraf blev 7,5 mia. kr. fordelt efter folketal. Den

faldende del til fordeling efter folketal skyldes, at der er blevet anvendt ca. 4,4 mia. kr. til fi-

nansiering af udligningsordningerne, hovedsageligt som følge af de initiale udligningsændrin-

ger i forbindelse med refusionsomlægningen.

I årene 2016-2018 er bloktilskuddet faldet fra 65,6 mia. kr. i 2016 til 61,9 mia. kr. i 2018. Sam-

tidig er andelen til fordeling efter folketal faldet fra 7,5 mia. kr. i 2016 til 6,5 mia. kr. i 2018.

Udviklingen fra 2014-2018 indikerer, at der er en reel risiko for, at bloktilskuddet ikke længere

vil være stort nok til at finansiere udligningsordningerne samtidig med, at der skal være

mindst 4 mia. kr. tilbage til det betingede bloktilskud.

Mulige omlægninger

Det har ikke været en del af Finansieringsudvalgets kommissorium at komme med løsnings-

forslag i forhold til denne problemstilling. Udvalget har da heller ikke taget stilling hertil. Ne-

denfor er der dog skitseret en vifte af potentielle løsningsmuligheder, som kan indgå i overve-

jelserne i en fremtidig håndtering af problemstillingen.

1. Omlægning af tilskudsordninger

Der eksisterer en række forskellige tilskudsordninger, som fordeles efter faste nøgler. Disse

tilskudsordninger ville kunne omlægges til bloktilskud og dermed styrke mulighederne for at

finansiere udligningen over bloktilskuddet. Det gælder først og fremmest for ordninger i

tabel

9.5.1.

Tabel 9.5.1

Tilskudsordninger fordelt efter faste nøgler, 2018

Mio. kr.

Tilskud til bedre dagtilbud

Tilskud til et generelt løft af ældreplejen

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen

I alt

544,5

725,3

972,0

2.241,8

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det samme gælder for en omlægning af beskæftigelsestilskuddet til bloktilskud. Beskæftigel-

sestilskuddet udgør i 2018 ca. 11 mia. kr. En omlægning af beskæftigelsestilskuddet vil såle-

des umiddelbart styrke bloktilskuddet med 11 mia. kr., men en omlægning samtidigt vil forøge

behovet for udligning, således at en del bloktilskudsforøgelsen vil gå til finansiering af den

279

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

øgede udligning. Men en omlægning vil dog stadig indebære en styrkelse af bloktilskuddet,

afhængigt af udformningen af de afledte tilpasninger af udligningen.

Hvis disse ordninger omlægges til bloktilskud, vil det medføre en umiddelbar styrkelse af

bloktilskuddet, men det vil fortsat ikke give sikkerhed for, at bloktilskuddet i de kommende år

vil være stort nok til at finansiere udligningen.

2. Tilpasninger i udligningsniveauet

Hovedparten af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen. Udligningsniveauet i

landsudligningen er i loven fastsat til 61 pct. I 2018 anvendes ca. 48,2 mia. kr. af det samlede

bloktilskud på 61,9 mia. kr. til finansiering af landsudligningen.

Fastsættelse af udligningsniveauet er som udgangspunkt et politisk spørgsmål. Jo højere ud-

ligningsniveau, jo mere finansiering kræves og omvendt jo lavere udligningsniveau.

Der er i dag en overudligningsordning, som gælder for enkeltkommuner. Der ville principielt

være mulighed for at lave en slags overudligningsregel for landsudligningen som helhed.

Det kunne ske ved at indarbejde en bestemmelse i loven om, at hvis beregningen af udlig-

ningen med det fastsatte udligningsniveau for et givet år viser, at tilskuddet til fordeling efter

folketal bliver mindre end 4 mia. kr., vil udligningsniveauet i det pågældende år blive nedsat til

et niveau, der betyder, at tilskuddet til fordeling efter folketal bliver 4 mia. kr.

3. Tilpasning i det strukturelle underskud

Udligningen er baseret på det såkaldte strukturelle underskud/overskud, som udgøres at

kommunens beregnede skatteindtægter ved et gennemsnitligt beskatningsniveau fratrukket

kommunens beregnede udgiftsbehov. Kommunens udligningsbeløb udgør 61 pct. af det

strukturelle underskud/overskud.

Det ville være muligt at indarbejde en bestemmelse i loven om, at hvis beregningen af udlig-

ningen med det fastsatte udligningsniveau for et givet år viser, at tilskuddet til fordeling efter

folketal bliver mindre end 4 mia. kr., vil der blive beregnet et tillæg til hver enkelt kommunes

strukturelle underskud/overskud. Tillægget beregnes som et beløb pr. indbygger. Beløbet be-

regnes sådan, at tilskuddet til fordeling efter folketal bliver 4 mia. kr.

Ordningen kan etableres som en symmetrisk ordning for alle kommuner eller en asymmetrisk

ordning for kommuner med strukturelt underskud.

En symmetrisk ordning vil omfatte alle kommuner, dvs. at der beregnes et tillæg for alle

kommuner. For kommuner med et strukturelt underskud vil dette tillæg reducere kommunens

strukturelle underskud og dermed kommunens tilskud fra udligningen. For kommuner med et

strukturelt overskud vil dette tillæg forøge kommunens strukturelle overskud og dermed for-

øge kommunens betaling til udligningen.

En asymmetrisk ordning vil kun omfatte kommuner med et strukturelt underskud, men ellers

fungere på samme måde. Denne ordning vil således betyde, at de kommuner, der modtager

280

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

Kapitel 9

Udvalgets overvejelser og forslag

tilskud fra udligningen, vil få reduceret deres tilskud. Men de kommuner, de betaler til ordnin-

gen, vil ikke få ændret deres betaling.

Den symmetriske ordning vil reducere alle kommuners indtægter med et bestemt beløb pr.

indbygger.

Den asymmetriske ordning vil reducere indtægterne for alle de kommuner, der modtager fra

ordningen, med et bestemt beløb pr. indbygger. Men ordningen vil ikke berøre de kommuner,

der betaler til ordningen, dvs. at disse kommuner ikke vil få deres betaling forøget yderligere.

4. Omlægning til mellemkommunal udligning

Udligningssystemet er i dag etableret som et statsfinansieret system. Hvis udligningstilskud-

det begynder at overstige statens finansiering gennem bloktilskuddet, og kommunernes sam-

lede indtægter skal være uændret, kunne der i princippet opkræves bidrag fra kommunerne

til finansieringen. Det ville dog i så fald ikke længere være en statsfinansieret udligning, hvil-

ket i princippet kan give anledning til at overveje en fuld omlægning af den nuværende stats-

finansierede udligningsordning til en mellemkommunal udligningsordning.

Det vil indebære, at hele bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal. Udligningen opgøres så-

dan, at de kommuner, der er dårligere stillede end gennemsnittet, modtager et udligningstil-

skud finansieret af de kommuner, der er bedre stillede end gennemsnittet.

Systemets betalingsstrømme ville dermed være mere synlige, men det vil ikke bidrage til et

mere enkelt system.

Den nuværende statsfinansierede udligningsordning kan principielt omlægges til en mellem-

kommunal udligningsordning, uden at det i sig selv vil have byrdefordelingsmæssige konse-

kvenser. Der vil være tale om en væsentlig præsentationsmæssig ændring af systemet, men

det ville løse problemet med manglende finansiering i den statsfinansierede ordning.

281

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Afrapportering fra Finansieringsudvalget Februar 2018