SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 165
Offentligt

›

UDSATTE BØRN

FEBRUAR 2018

NØGLETAL

UDSATTE BØRN

– NØGLETAL 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Udsatte børn – Nøgletal 2018

1. udgave, 1. oplag 2018

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Tryk: Rosendahls a/s

Foto: Rie Neuchs, Colourbox

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830304

ISBN 978-87-93668-16-4

ISBN 978-87-93668-17-1-pdf

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indhold

Udsatte børn – Nøgletal 2018

INDHOLD

INDLEDNING

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TEMA 1 /

KOMMUNALE INDSATSER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

TEMA 2 /

UDSATTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG

OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

. .

11 / Elevfravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

12 / Segregering i specialtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

1 / Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge . . . . . . . . . . 10

13 / Skoletrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

2 / Udvikling i udgifter til udsatte børn og unge . . . . . . . . . . 11

14 / Folkeskolens afgangsprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

3 / Forebyggende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

15 / Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve . 32

4 / Førskolebørn med forebyggende foranstaltninger . . . . 14

16 / De nationale test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

5 / Anbragte børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

17 / Ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

6 / Anbragte i plejefamilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

18 / Fuldførte ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

7 / Anbringelsesvarighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

8 / Gennemsnitsalder ved første anbringelse . . . . . . . . . . . . . 19

9 / Efterværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

10 / Udgift pr . helårsanbragt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TEMA 3 /

UDSATTE BØRN OG UNGES MENTALE

OG FYSISKE SUNDHEDSTILSTAND

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 / Kontakt til behandlingspsykiatrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

20 / ADHD og autisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

21 / Overvægt ved indskoling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

22 / Overvægt ved udskoling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

23 / Tandsundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

TABELLER /

KOMMUNEFORDELTE NØGLETAL

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

INDLEDNING

Denne publikation fokuserer på kommunernes arbejde med

udsatte børn og unge og indeholder en række nøgletal, der kan

være med til at give en status på udsatte børn og unges udvik-

ling på enkeltområder og på tværs. Nøgletallene giver endvide-

re mulighed for, at kommunerne kan sammenlignes på tværs.

Målet i arbejdet med udsatte børn og unge er at mindske for-

skelle mellem ikke-udsatte og udsatte børn med henblik på,

at de udsatte børn og unge kan klare sig på lige fod med andre

børn og unge. Nøgletallene i publikationen kan bidrage og give

et overblik over, hvilke problematikker der er væsentlige at løse

i forhold til børn med særlige problemer. Dertil overvejelser

om hvordan og med hvilken effekt indsatser skal bidrage til løs-

ninger på kort og på lang sigt – fagligt såvel som økonomisk.

Mulighederne for udsatte børn og unge afhænger i mange til-

fælde af, hvordan en positiv udvikling understøttes uanset,

hvilken baggrund børnene kommer fra. Det er således væsent-

ligt at have et beslutningsgrundlag til, hvordan kommunen

prioriterer og investerer i indsatser – også på tværs.

Nøgletallene alene fortæller ikke hele historien og giver heller

ikke alle svar. Der er forskelle på tallene på tværs af kommuner-

ne, da der er flere faktorer, der spiller ind, herunder forskelle i

socioøkonomisk sammensætning.

Publikationen består af 23 nøgletal fordelt på tre temaer:

1. Kommunale indsatser til udsatte børn og unge, herunder

tal på udgifter til sociale indsatser på det udsatte børneom-

råde.

2. Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdoms-

uddannelse, herunder tal på trivsel og nationale test.

3. Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand,

herunder tal på antallet af børn og unge med ADHD og

autisme samt overvægt og tandsundhed.

Som et nyt nøgletal indgår kommunernes brug af efterværn til

unge mellem 18 og 22 år.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

De vigtigste tendenser på landsplan er:

•

I 2016 blev der brugt ca. 10.000 kr. pr.

0-22-årig til det kommunale arbejde

med udsatte børn og unge. Det var et

fald på 1,5 pct. fra 2015. Faldet kom-

mer efter en stigning på ca. 4 pct. fra

2012-2015.

Andelen af udsatte børn og unge som

har kontakt til behandlingspsykia-

trien er otte gange så stor sammenlig-

net med ikke udsatte børn og unge.

Blandt de børn og unge, som er i psy-

kiatrien, er det dog de ikke-udsatte,

som har flest besøg i psykiatrien i

løbet af året.

Der anbringes stadigt færre børn

og unge, og flere af anbringelserne

sker i plejefamilier. Samtidig stiger

både længden af anbringelserne og

udgifterne pr. helårsanbragt barn. I

gennemsnit koster en anbringelse ca.

690.000 kr. pr. år.

Brugen af familierettede forebyg-

gende foranstaltninger er øget med 4

pct. fra 2014 til 2015, mens omfanget

af individrettede foranstaltninger er

uændret i samme periode.

Andelen af unge mellem 18 og 22 år,

der er i efterværn, er steget med 39

pct. fra 2010 til 2015. I 2015 er ca. 17

ud af 1.000 unge i efterværn.

•

Udsatte elever har højere skolefravær

end ikke-udsatte elever. Jo højere

klassetrin, jo mere fravær og jo større

forskel er der mellem udsatte og ikke-

udsatte elevers fravær.

Udsatte elever trives generelt godt

i skolen – dog dårligere end ikke-

udsatte elever. Den største forskel er i

forhold til faglige trivsel.

Det er fortsat kun godt halvdelen af

de udsatte børn og unge, som tager

folkeskolens afgangsprøve, og resul-

taterne af deres eksamen er samtidig

væsentligt dårligere end blandt de

ikke-udsatte. En del af forskellen skyl-

des, at flere udsatte elever fritages fra

afgangsprøven.

Udsatte 9. klasses-elevers afgangs-

prøve ligger i gennemsnit to karak-

terer lavere end deres jævnaldrende.

Forskellen er dog indsnævret lidt fra

2015 til 2016.

For andet år i træk stiger andelen af

udsatte unge, som har gennemført

en ungdomsuddannelse seks år efter

afsluttet 9. klasse. Det er dog fortsat

kun en ud af fire blandt de udsatte

unge, hvor det blandt ikke-udsatte

unge er tre ud af fire.

•

Andelen af børn, der diagnosticeres

med ADHD eller autisme, fortsætter

med at stige. Udviklingen gælder alle

børn og unge, men omfanget er væ-

sentligt højere blandt udsatte børn i

forhold til ikke-udsatte.

Udsatte børn og unge er i højere

grad overvægtige sammenlignet med

andre børn. Denne forskel gør sig

særlig gældende ved udskoling, hvor

30 pct. af de anbragte unge er over-

vægtige, mens det samme gælder for

18 pct. af de ikke-udsatte unge.

Generelt har danske børn og unge

en god tandsundhed. Der er dog en

tendens til, at en større andel af de

udsatte børn og unge har caries i det

permanente tandsæt.

•

I det Fælleskommunale Ledelsesinfor-

mationssystem (FLIS) er det muligt at

trække yderligere nøgletal vedr. indsatser

og udgifter. Desuden er der mulighed for

at tilkøbe yderligere kommunespecifikke

analyser på området gennem KL’s Analy-

seenhed.

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

HVOR MANGE UDSATTE BØRN ER DER?

Det vanskeligt at opgøre, hvor mange børn og unge der er ud-

satte i Danmark og hvad der karakteriserer dem. Ifølge Dan-

marks Statistiks registre har ca. 56.000 børn og unge været

berørt af en anbringelse eller en personrettet forebyggende for-

anstaltning i perioden fra 2011 til 2015. Det svarer til 3,6 pct. af

alle børn og under 23 år.

Nøgletallene i denne publikation baserer sig på tal om børn og unge

(0-22 år), som modtager/har modtaget en social foranstaltning efter

lov om social service. De unge modtager primært ydelser efter servi-

celovens §52, stk. 3, der omhandler forskellige typer af forebyggende

foranstaltninger samt anbringelser og ydelser efter §76 stk. 3, der om-

handler efterværn til unge mellem 18 og 22 år.

UDSATTE BØRN I SKOLEALDEREN

Der var 20.000 udsatte børn i skolealderen i 2016. De udgør

2,9 pct. af alle børn (6-15 år). 3,5 pct. af alle børn i skolealderen

går i specialklasse. 3,1 pct. er enten diagnosticeret med ADHD/

Autisme på et tidspunkt og/eller har været i kontakt med hospi-

talspsykiatrien i løbet af det seneste år. De tre grupper udgør –

når der tages højde for sammenfald – ca. 7,5 pct. af alle børn og

unge i skolealderen.

› Figur 2. Udsatte børn, børn i specialklasse og børn

med psykiatriske udfordringer, 6-15-årige, primo 2016

› Figur 1. Udsatte børn, børn i specialklasse og børn

med psykiatriske udfordringer, 6-15-årige, primo 2016

Note: Børn med psykiatriske udfordringer er defineret som børn, der enten

har været diagnosticeret med ADHD/Autismespektrumforstyrrelser i ho-

spitalspsykiatrien på et tidspunkt og/eller har været i hospitalspsykiatrien i

løbet af 2015 . (Udsatte børn er her defineret som anbragt eller modtager af

udvalgte forebyggende foranstaltninger under serviceloven) .

Note: Det bemærkes, at andelen af børn i specialklasse i denne publikation

er væsentligt lavere end i kommunernes nøgletalssystem FLIS . Jf . FLIS gik 4,6

pct . af eleverne i specialskole i september 2015 . Forskellen afspejler primært,

at FLIS kun medtager elever på kommunale grundskoler, mens denne publi-

kation medtager alle børn – dvs . også elever på privat-, fri-, efterskoler mv .

På tværs af de tre grupper er 39 pct. udsatte børn, 42 pct. i kon-

takt med psykiatrien og 47 pct. i specialklasse. Ca. tre ud af fire

af disse børn er kun i én af grupperne, mens ca. hver fjerde er at

finde i mindst 2.

Ses der alene på de udsatte børn er fordelingen således:

•

58 pct. går ikke i specialskole og er ikke i psykiatrien

25 pct. går i specialklasse uden at være i psykiatrien

9 pct. går i specialklasse og er i psykiatrien

8 pct. går ikke i specialskole, men er i psykiatrien

Selvom der således er sammenfald imellem udsatte børn, børn i

specialklasse og børn i psykiatrien, så hører det med til billedet,

at mange udsatte børn ikke går i specialklasse eller er i kontakt

med psykiatrien. Samtidig er der ligeledes mange børn i special-

klasse og i psykiatrien, som ikke modtager sociale foranstaltnin-

ger og dermed ikke defineres som udsatte. Der er således stor

forskel på de udfordringer, som børnene i de tre grupper har.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

FORSKELLE MELLEM UDSATTE BØRN OG UNGE

OG IKKE-UDSATTE BØRN OG UNGE

Karakteristik, som kan fremhæves fra nøgletallene og analyser fra forskningen, er:

Udsatte børn og unge:

•

56 pct. er drenge

15 pct. med ADHD (ca. 4.500 personer)

11 pct. med autismespektrumforstyrrelse

(ca 3.300 personer)

31 pct. overvægtige ved udskoling

40 pct. i specialklasse

5,1 i karaktergennemsnit

16 pct. har høj faglig trivsel

22 dages fravær i 9. klasse

54 pct. med 9. klasses afgangsprøve

26 pct. har en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse

Ikke-udsatte børn og unge:

•

51 pct. er drenge

1,2 pct. med ADHD (ca. 13.500 personer)

1,1 pct. med autismespektrumforstyrrelse

(ca.12.000 personer)

18 pct. overvægtige ved udskoling

3 pct. i specialklasse

7,1 i karaktergennemsnit

26 pct. har høj faglig trivsel

13 dages fravær i 9. klasse

94 pct. med 9. klasses afgangsprøve

76 pct. har en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse

•

Forældre til udsatte børn og unge:

•

39 pct. er i beskæftigelse eller under uddannelse

38 pct. modtager kontanthjælp og 19 pct. modtager

førtidspension

21 pct. har været anbragt uden for hjemmet som barn

Forældre til ikke-udsatte børn og unge:

•

81 pct. er i beskæftigelse eller under uddannelse

7 pct. modtager kontanthjælp og 4 pct. modtager

førtidspension

4 pct. har været anbragt uden for hjemmet som barn

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

OVERSIGT OVER NØGLETAL

DER INDGÅR I PUBLIKATIONEN

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Indledning

Udsatte børn – Nøgletal 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 1 /

KOMMUNALE

INDSATSER TIL

UDSATTE BØRN

OG UNGE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 1 /

KOMMUNALE INDSATSER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

Dette tema indeholder konkrete nøgletal vedrørende kommu-

nernes udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltnin-

ger til udsatte børn og unge. Temaet viser også et nyt nøgletal

om efterværn til udsatte unge.

Området for udsatte børn og unge har gennem de sidste ti år

gennemgået en betydelig udvikling fra anbringelse til mere

forebyggelse i barnets nærmiljø. Der er tale om ændrede an-

bringelsesmønstre, hvor kommunerne i højere grad anbringer

børn i plejefamilier fremfor på institution og opholdssted.

Kommunerne har fokus på, hvordan helhedsorienterede ind-

satser, fremskudte indsatser og det tværprofessionelle samar-

bejde hjælper udsatte familier. Samtidig er der kommet langt

mere fokus på, at god styring af området forudsætter politisk

prioritering. Det handler om at sikre overblik over de tilgænge-

lige tilbud, vurdere alternative løsninger og inddrage økonomi-

ske hensyn.

Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødven-

dige omstilling af indsatserne og skal bidrage til at skabe resul-

tater, der også kan måles i økonomien.

Alle kommuner arbejder således med at omlægge indsatserne

med henblik på at sikre flest muligt har en helt almindelig

dagligdag i dagtilbud, i skolen og i den efterfølgende ungdoms-

uddannelse. Den tidlige indsats og brug af forbyggende foran-

staltninger skal understøtte børn og unge og deres familier og

afhjælpe problematikker i deres dagligdag. Anbringelser skal

i højere grad ske i mere almindelige rammer i en plejefamilie,

med mindre barnets behov ikke kan opfyldes her.

Forskningen peger på, at investering i tidlig indsats har stor

betydning for børns udvikling på lang sigt. Den tidlige indsats

styrkes ved at samarbejde med alle kommunale faggrupper, der

er i kontakt med børn og unge. Den tidlige indsats er afhængig

af et godt samarbejde, fx et godt samarbejde med sundhedsple-

jersker og skole og et godt samarbejdet med voksenområdet i

forhold til mange af de udsatte børn og unges forældre og deraf

koordinere indsatserne.

Mange af de forebyggende foranstaltninger bevilges i den

meget tidlige forebyggende indsats efter servicelovens § 11.

Andre foranstaltninger af mere indgribende karakter bevilges

efter servicelovens § 52, stk. 3. Der eksisterer ikke dækkende

aktivitetstal for, hvordan forbruget af servicelovens § 11 ser ud

i kommunerne, hvorfor der i denne publikation udelukkende

er fokus på forebyggende foranstaltninger efter servicelovens

§ 52, stk. 3. Nøgletallene dækker endvidere mere indgribende

foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3 samt efterværn

til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22 år efter ser-

vicelovens § 76.

Herunder er præsenteret forslag til refleksionsspørgsmål i for-

hold til kommunens indsats og resultater på området som fx:

•

Hvilken strategi har kommunen i forhold til at arbejde

forebyggende og tværprofessionelt i den tidlige indsats?

Og hvordan skal det afspejle sig i nøgletallene?

Hvilken sammenhæng er der mellem kommunens brug af

foranstaltninger og tidlig indsats? Og hvordan hænger det

sammen med kommunens udgiftsudvikling?

Hvordan anvendes forebyggende foranstaltninger i kom-

munens samlede indsats? Hvilke overvejelser gør kommu-

nen i forhold til at anvende flere familierettede forebyggen-

de foranstaltninger i den tidlige indsats?

Hvordan ser anbringelsesmønstret ud i jeres kommune?

Hvilken sammenhæng er der mellem anbringelsestypen,

længen af anbringelsen og gennemsnitsprisen pr. helårsan-

bragt?

Hvordan og med hvilke resultater anvender kommunen ef-

terværn til unge mellem 18 og 22 år?

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

NETTODRIFTSUDGIFTER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

›

NETTODRIFTSUDGIFTER TIL

UDSATTE BØRN OG UNGE PR. 0-22 ÅRIG

Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift til området for udsatte

børn og unge pr . 0-22-årig . Udgifterne opgøres på baggrund af regn-

skab 2016 som summen af funktionerne 5 .28 .20-5 .28 .25 (PL-regule-

ret, 2018 pris- og lønniveau) . Antal 0-22-årige er opgjort pr . 1 . januar

2016 . Nøgletallet er beregnet ud fra regnskabstal fra FLIS .

› Kommunekort 1. Nettodriftsudgifter

til udsatte børn og unge pr. 0-22-årige, 2016 (kr.)

De samlede nettodriftsudgifter til det udsatte børneområder

udgjorde i 2016 godt 15 mia. kr. Nettodriftsudgifterne kan vari-

ere mellem kommunerne.

Note: Baseret på regnskabstal fra FLIS . Nettodriftsudgifterne indeholder alle

udgifter herunder kommunernes udgifter til forebyggende foranstaltninger

efter servicelovens § 11 . Kolding Kommune er markeret med gråt grundet

manglende datagrundlag . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel

1 i bilaget bagerst .

Nettodriftsudgifterne varierer meget imellem kommunerne.

I de ti kommuner med laveste udgifter anvendes i gennemsnit

omkring 6.000 kr. pr. 0-22-årige i 2016. I de ti kommuner med

de højeste udgifter anvendes omkring 19.000 kr. pr. 0-22-årige.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

UDVIKLING I UDGIFTER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

›

UDVIKLING I NETTODRIFTSUDGIFTER

TIL UDSATTE BØRN OG UNGE PR. 0-22 ÅRIGE

Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge

pr . 0-22-årige fra regnskabsår 2015 til regnskabsår 2016 i procent .

Nøgletallet opgøres som summen af funktionerne 5 .28 .20-5 .28 .25

(PL-reguleret, 2018 pris- og lønniveau) . Antal 0-22-årige er opgjort

henholdsvis 1 . januar 2015 og 1 . januar 2016 . Nøgletallet er bereg-

net ud fra regnskabstal fra FLIS .

› Kommunekort 2. Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årige fra 2015 til 2016 (pct.)

Udgifter til udsatte børn og unge skal i høj grad også ses i sam-

menhæng med investeringer i fremtiden. Uanset udgiftsudvik-

lingen er det vigtigt at være opmærksom på, om der er tale om

en prioriteret udvikling eller, om der er tale om en ikke forven-

tet udvikling. Investeringerne skal foretages der, hvor effekten

er størst.

› Figur 3. Udvikling i nettodriftsudgifter

til udsatte børn og unge pr. 0-22-årige (kr.)

Note: Baseret på regnskabstal fra FLIS . Kolding Kommune er markeret med

gråt grundet manglende datagrundlag . De specifikke tal for kommunerne

Note: Baseret på Regnskabstal fra Danmarks Statistik . Reguleret for pris- og

lønstigninger (2018-priser) . Grundet manglende datagrundlag er enkelte

kommuner udeladt i enkelte år . Det gælder Kolding Kommune i 2016, Ikast-

Brande Kommune i 2013 samt Odense og Fredericia Kommuner i 2012 .

kan ses i tabel 2 i bilaget bagerst .

De gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. 0-22 årige er steget

knap 3,7 pct. fra 2012 til 2015. Fra 2015 til 2016 er de gennem-

snitlige nettodriftsudgifter faldet med 1,5 pct. pr. 0-22-årige. Set

over hele perioden 2012 til og med 2016 er der tale om en real

stigning på 2,1 pct.

2 ud af tre kommuner har haft et fald i nettodriftsudgifterne,

heraf har 26 kommuner haft et fald på mere end 6 pct. Det

bemærkes, at der generelt set er udsving i kommunernes netto-

driftsudgifter på området fra år til år.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

›

ANTAL BØRN OG UNGE MED FOREBYGGENDE

FORANSTALTNING PR. 1.000 0-22-ÅRIGE, 2015

Nøgletallet viser antallet af 0-22-årige, der har været berørt af

mindst én forebyggende foranstaltning i løbet af 2015 i forhold til

det samlede antal af 0-22-årige . Både nøgletal for individrettede og

familierettede forebyggende foranstaltninger (forebyggende for-

anstaltninger efter § 52, stk . 3, §76 stk . 3, §40, §52a, §54 og §57a)

er omfattet (ikke §11) . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i

Danmarks Statistiks forskerservice .

De familierettende forebyggende foranstaltninger fylder mest. I

2015 modtog 33.960 børn og unge familierettede foranstaltnin-

ger, heraf modtog 8.387 også individrettede foranstaltninger.

Derudover var der 13.144 børn og unge, som alene modtog

individrettede foranstaltninger. I alt 72 pct. af alle børn og unge

med forebyggende foranstaltninger modtog familierettede

foranstaltninger alene eller sammen med individrettede foran-

staltninger.

Forskningen har de senere år peget på, at kommunerne bør

prioritere forebyggende indsatser. Udsatte børn og unge skal

have de indsatser, som de har behov for med henblik på at fore-

bygge, at problemer vokser sig større med mere indgribende

og længerevarende foranstaltninger til følge. En tidlig og fore-

byggende indsats vil betyde, at der skal investeres mindre i det

enkelte barn på sigt, og at det deraf vil føre til lavere udgifter for

kommunerne samlet set.

› Figur 5. Udvikling i antal børn og unge med

individrettede og/eller familierettede forebyggende

foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige (personer)

› Figur 4. Antal børn og unge (0-22 år) med familierettede

og individrettede forebyggende foranstaltninger i 2015

Det er kun datamæssigt muligt at se udviklingen i familieret-

tede forebyggende foranstaltninger fra 2014. Det fremgår, at

der har været en vækst fra 21,1 til 22,0 pr. 1.000 0-22 årige fra

2014 til 2015.

Antallet af børn og unge, der modtager en individrettet fore-

byggende foranstaltning pr. 1.000 0-22-årige, har været ganske

stabilt i perioden 2010-2015. Gennemsnitligt har ca. 14 børn pr.

1.000 0-22-årige modtaget en individrettet forebyggende foran-

staltning.

Note: §11-foranstaltninger er ikke med .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 3. Antal børn og unge med individrettede fore-

byggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige, 2015 (personer)

› Kommunekort 4. Antal Børn og unge med familierettede fore-

byggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige, 2015 (personer)

Note: Kommuner, markeret med gråt på kortet, har færre end 5 børn med

individrettede forebyggende foranstaltninger, hvorfor nøgletallet af diskre-

tionshensyn ikke vises . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 3 i

bilaget bagerst .

Note: Kommuner, markeret med gråt på kortet, har færre end 5 børn med

familierettede forebyggende foranstaltninger, hvorfor nøgletallet af diskre-

tionshensyn ikke vises . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 4 i

bilaget bagerst .

På kommuneniveau varierer antallet af børn og unge, der mod-

tager en individrettet forebyggende foranstaltning. Antallet af

individrettede foranstaltninger i 2015 varierer fra i gennemsnit

seks pr. 1.000 0-22-årige for de 10 kommuner med færrest til 28

pr. 1.000 0-22-årige blandt de ti kommuner, hvor flest modtager

individrettede forebyggende foranstaltninger.

Antallet af børn og unge, der i år 2015 modtager familierettede

forebyggende foranstaltninger, svinger fra omkring otte i de ti

kommuner med færrest til 46 børn og unge pr. 1.000 0-22-årige

i kommuner, hvor der er flest børn og unge, der modtager fami-

lierettede forebyggende foranstaltninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

FØRSKOLEBØRN MED

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

›

ANTAL FØRSKOLEBØRN MED FOREBYGGENDE

FORANSTALTNING PR. 1.000 0-6-ÅRIGE, 2015

Nøgletallet viser antallet af 0-6-årige, der har fået mindst én familie-

rettet eller individrettet forebyggende foranstaltning i løbet af 2015

i forhold til det samlede antal af 0-6-årige . Forebyggende foranstalt-

ninger efter § 52, stk . 3, §76, stk . 3, §40, §52a og §54 er omfattet .

Nøgletallet omfatter ikke § 11 . Nøgletallet er beregnet ud fra regi-

sterdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

Der oprettes flest forebyggende foranstaltninger til de unge i

alderen 13-17 år i 2015. To tredjedele af de individrettede fore-

byggende foranstaltninger modtages af de 13-17-årige, og hver

tiende individrettede foranstaltning går til førskolebørn i alde-

ren 0-6 år. Godt fire ud af ti af de familierettede foranstaltninger

modtages af de 13-17 årige, mens knap hver fjerde af alle fami-

lierettede foranstaltninger går til førskolebørnene.

Forskningen peger på, at det er langt bedre for børnene såvel

som for samfundet at investere i de helt små børns udvikling,

frem for at vente til de kommer i skole. Tidlig opsporing og

tidlig indsats overfor de yngste børn skal være med til at un-

derstøtte børnenes udvikling og trivsel. Den tidlige indsats skal

afhjælpe begyndende problemer med henblik på at forebygge

udvikling af større problemer senere i barnets liv.

› Figur 7. Udvikling i fordeling af nyoprettede

individrettede forebyggende foranstaltninger

på forskellige aldersgrupper (pct.)

› Figur 6. Fordeling af nyoprettede forebyggende

foranstaltninger på forskellige aldersgrupper, 2015 (pct.)

Note: Der er taget højde for ændringer i aldersfordelingen i befolkningen af

børn og unge i perioden . Forebyggende foranstaltninger efter servicelovens

§ 11 indgår ikke .

Fra 2010 til 2015 er der sket et stigning i andelen af nyoprettede

individrettede forebyggende foranstaltninger til 13-17-årige og

et fald for de mindre børn.

Note: Kun forebyggende foranstaltninger, som er startet op i 2015 blandt

0-17-årige .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 5. Antal yngre børn med individrettede

og/eller familierettede forebyggende foranstaltninger

pr. 1.000 0-6-årige, 2015 (personer)

Note: Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end fem individret-

tede eller familierettede forebyggende foranstaltninger blandt 0-6 årige i

2015 . Nøgletallet kan af diskretionshensyn derfor ikke vises . De specifikke tal

for kommunerne kan ses i tabel 5 i bilaget bagerst .

Der er stor forskel på, hvor stor en andel af de 0-6-årige, der

modtager individrettede og/eller familierettede forebyggende

foranstaltninger. Blandt de ti kommuner, hvor færrest børn

modtager forebyggende foranstaltninger, gælder det fem ud af

1.000 børn. I de ti kommuner med flest modtagere, er der i gen-

nemsnit 36 pr. 1.000 børn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

ANBRAGTE BØRN OG UNGE

›

ANTAL ANBRAGTE BØRN OG UNGE PR. 1.000 0-22-ÅRIGE

Nøgletallet viser antallet af 0-22-årige, der har været anbragt i løbet

af 2015 i forhold til det samlede antal af 0-22-årige i kommunen .

Alle typer af anbringelser er inkluderet uanset lovgrundlag (dvs .

anbringelser med samtykke, anbringelser uden samtykke, kriminali-

tetsrelaterede anbringelser og efterværn) og anbringelsessted

(Dvs . døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted, plejefamilie

inkl . anbringelse i slægt og netværk, eget værelse m .m .) . Nøgletallet

er beregnet ud fra registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

› Kommunekort 6. Antal anbragte børn og

unge pr. 1.000 0-22-årige, 2015 (personer)

Fra 2010 til 2015 er antallet af anbragte børn og unge pr. 1.000

0-22-årige faldet fra 11,7 til 10,2 svarende til et fald på knap 13

pct. Det kan skyldes mange faktorer, fx at der i kommunerne er

øget fokus på den tidlige indsats og øget brug af forebyggende

foranstaltninger, der kan medvirke til, at der i mindre omfang

er behov for, at børn og unge anbringes.

› Figur 8. Udvikling i antal anbragte børn

og unge pr. 1.000 0-22-årige (personer)

Note: De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 6 i bilaget bagerst .

Der er dog fortsat behov for døgnanbringelser af udsatte børn

og unge, hvor døgninstitutionerne i højere grad tilbyder inten-

sive og tidsafgrænsede løsninger samt udgående behandling

som et led i at sikre gradvis nedtrapning af indsatsen.

Antallet af anbragte børn og unge pr. 1.000 0-22-årige i 2015

varierer en del kommunerne imellem. Spændet går fra gennem-

snitligt fem i de ti kommuner med færreste til gennemsnitligt

22 anbragte børn og unge pr. 1.000 0-22-årige i de ti kommuner

med flest.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

ANBRAGTE I PLEJEFAMILIE

›

ANDEL ANBRAGTE, SOM ER I PLEJEFAMILIE

Nøgletallet viser andelen af alle anbragte børn og unge (0-22 år) pr .

31 . december 2015, som er anbragt i plejefamilie (omfatter tradi-

tionel plejefamilie, kommunal plejefamilie, slægtsanbringelser og

netværksanbringelser) . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i

Danmarks Statistiks forskerservice . Afgrænsningen af anbringelses-

steder er ændret siden sidst (2017-publikationen) .

Anbringelser i slægts- og netværksplejefamilier er i samme pe-

riode steget svagt.

› Kommunekort 7. Andel af anbragte

i plejefamilie (alle typer), 2015 (pct.)

Der er de seneste år kommet et stigende fokus på anvendelse

af plejefamilier i Danmark. Forskningen peger på, at et trygt

omsorgsmiljø med mulighed for at danne nære og stabile rela-

tioner til voksne er vigtigt for at sikre en god anbringelse for

barnet.

Omkring 7.600 børn og unge var i 2015 anbragt i familiepleje

inklusiv slægts og netværksplejefamilier svarende til 58 pct.

af alle anbringelser. Der er tale om en lille stigning siden 2010.

Samtidig er antallet af anbragte børn på opholdssteder og døgn-

tilbud faldet fra ca. 6.000 i 2010 til ca. 4.500 i 2015. Anbringelser

på opholdssteder og i døgntilbud er gået fra at udgøre 40 pct. af

alle anbringelser til at udgøre 33 pct. i samme periode.

› Figur 9. Udvikling i antal anbragte børn og

unge fordelt på anbringelsessteder (personer)

Note: Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end fem anbragte

i plejefamilie i 2015 . Nøgletallet kan af diskretionshensyn derfor ikke vises .

Derudover har fire kommuner 20 eller færre plejefamilieanbragte, hvorfor

nøgletallet kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 7 i bilaget bagerst) .

Plejefamilie omfatter både traditionel plejefamilie, kommunal plejefamilie

og netværks- og slægtsanbringelser .

Note: Antal 0-22-årige anbragt uden for hjemmet pr . 31 . december i det på-

gældende år .

Andelen af anbragte børn og unge i plejefamilier varierer kom-

munerne imellem. I 2015 varierer andelen af børn i plejefamilie

i gennemsnit fra 34 pct. til 77 pct. for de ti kommuner med hen-

holdsvis den mindste og højeste andel anbragte børn i plejefa-

milie.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

ANBRINGELSESVARIGHED

›

GENNEMSNITLIG ANBRINGELSESVARIGHED

Nøgletallet viser den gennemsnitlige varighed af alle igangværende

anbringelsesforløb (uanset type) blandt anbragte 0-22-årige pr . 31 .

december 2015 . Varigheden opgøres i måneder . Der er tale om den

foreløbige anbringelsesvarighed på igangværende anbringelsesfor-

løb og ikke den endelige varighed af afsluttede anbringelsesforløb .

Flere på hinanden følgende anbringelsesforløb med under 10 dage

imellem betragtes som et sammenhængende forløb . Nøgletallet er

beregnet ud fra registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

› Kommunekort 8. Gennemsnitlig anbringelses-

varighed, 0-22-årige, 2015 (måneder)

Antallet af anbringelser falder på landsplan. Til gengæld er

anbringelsesvarigheden på igangværende anbringelser steget.

Stigningen i anbringelsesvarighed gælder både for institutions-

anbringelser og for plejefamilieanbringelser.

› Figur 10. Udvikling i gennemsnitlig anbringelsesvarighed

fordelt på anbringelsestype, 0-22-årige (måneder)

Note: Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end fem anbragte

børn i 2015. Nøgletallet kan af diskretionshensyn derfor ikke vises. Fem

andre kommune har 20 eller færre anbragte børn, hvorfor nøgletallet kan

variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 8 i bilaget bagerst).

Note: Foreløbig anbringelsesvarighed for igangværende anbringelser blandt

0-22-årige pr . 31 . december i det pågældende år .

Den gennemsnitlige anbringelsesvarighed i 2015 varierer i kom-

munerne fra gennemsnitligt 44 måneder (ca. 3,5 år) i de ti kom-

muner med kortest varighed til 74 måneder i gennemsnit (ca. 6

år) i de kommuner, hvor anbringelsesvarigheden er længst.

Anbringelsesvarigheden for plejefamilieanbringelser er i gen-

nemsnit steget med �½ år fra fem år og tre måneder i 2010 til fem

år og ni måneder i 2015. Anbringelser i plejefamilier er typisk

længere end institutionsanbringelser. I sammen periode er an-

bringelsesvarigheden på institutioner steget med fire måneder

fra tre år og tre måneder i 2010 til tre år og syv måneder i 2015.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

GENNEMSNITSALDER VED

FØRSTE ANBRINGELSE

›

GENNEMSNITSALDER VED FØRSTEGANGSANBRINGELSE

Nøgletallet viser gennemsnitsalderen (i år) blandt børn og unge

på 0-17 år, som anbringes uden for hjemmet for første gang i deres

liv i løbet af 2015 . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i Dan-

marks Statistiks forskerservice .

› Kommunekort 9. Gennemsnitsalder for

førstegangsanbragte 0-17-årige, 2015 (år)

› Figur 11. Udvikling i gennemsnitsalder

for førstegangsanbragte 0-17-årige (år)

Gennemsnitsalderen blandt førstegangsanbragte børn og unge

er på to år fra 2013 til 2015 steget med seks pct. til godt 12 år. I

årene 2010 – 2013 lå gennemsnitsalderen på 11 �½ år.

Note: Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end fem førstegangs-

anbragte i 2015 . Nøgletallet kan af diskretionshensyn derfor ikke vises . Der-

udover har 50 kommuner 20 eller færre førstegangsanbragte i 2015, hvorfor

nøgletallet kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 9 i bilaget bagerst) .

Gennemsnitsalderen ved førstegangsanbringelse i 2015 vari-

erer fra ni år i de ti kommuner, hvor alderen er lavest, til 15 år i

de ti kommuner, hvor alderen er højst.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

EFTERVÆRN

›

ANTAL MED EFTERVÆRN PR. 1.000 18-22-ÅRIGE, 2015

Nøgletallet viser antallet af 18-22-årige, der har været berørt af ef-

terværn i løbet af året . Efterværn omfatter servicelovens §76, stk . 2

og stk . 3 nr . 1-4 . Unge under §76a er ikke betragtet som modtagere

af efterværn . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i Danmarks

Statistiks forskerservice .

› Kommunekort 10. Antal 18-22-årige

med efterværn pr. 1.000, 2015 (personer)

Der har de seneste år være fokus på kommunernes anvendelse

af efterværn. Overgangen fra barn til voksen er en vanskelig

periode for alle unge. Forskningen peger på, at udsatte unge og

i særlig grad unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har

vanskeligt ved at klare overgangen til et velfungerende voksen-

liv uden støtte.

› Figur 12. Udvikling i antal unge med

efterværn pr. 1.000 18-22-årige (personer)

Note: Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end fem personer

med efterværn i 2015. Nøgletallet kan af diskretionshensyn derfor ikke

vises. De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 10 i bilaget bagerst.

Antallet af unge i efterværn pr. 1.000 18-22 årige er i perioden

2010-2015 steget med 39 pct. fra 12 til 16,6 pr. 1000 18-22 årige.

Antallet af unge med efterværn pr. 1.000 18-22-årige i 2015

varierer meget kommunerne imellem. Andelen af personer

med efterværn spænder fra under otte pr. 1.000 18-22 årige i

gennemsnit i de ti kommuner med færrest til 38 pr. 1.000 18-22-

årige i gennemsnit i de ti kommuner med flest.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 1 / Kommunale indsatser til udsatte børn og unge

Udsatte børn – Nøgletal 2018

10 /

UDGIFT PR. HELÅRSANBRAGT

›

GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. HELÅRSANBRAGT

Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift for et års anbringelse .

Gennemsnitsudgiften opgøres som de samlede udgifter til anbrin-

gelser i 2015 divideret med antallet af helårsanbragte 0-22-årige

i 2015 . Nøgletallet inkluderer alle typer anbringelser undtagen

anbringelser på sikrede døgninstitutioner pga . den særlige finan-

sieringsmodel herfor . Udgifterne er baseret på regnskabstal fra FLIS

som summen af funktion 5 .28 .20, 5 .28 .22 og 5 .28 .23 (PL-reguleret,

2018 pris- og lønniveau), mens antal helårsanbragte 0-22-årige er

beregnet på baggrund af beregninger på Danmarks Statistiks regi-

stre (det samlede antal anbringelsesdage for alle anbragte i 2015

divideret med 365 dage) .

› Kommunekort 11: Gennemsnitlig

udgift pr. års anbringelse, 2015 (kr.)

Anbringelser er blandt de dyreste former for foranstaltninger.

Det er derfor afgørende, at en anbringelse virker efter hensigten.

Den gennemsnitlige udgift for et års anbringelse er steget med

7,5 pct. i perioden 2011- 2015 til 689.260 kr. Samtidig er antallet

af børn og unge, der anbringes faldet.

› Figur 13. Udvikling i gennemsnitlig

udgift pr. års anbringelse (kr.)

Note: Seks kommuner har 20 eller færre helårsanbringelser i 2015, hvorfor

nøgletallet kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 11 i bilaget bagerst) .

Note: Angivet i 2018 pris- og lønniveau . Grundet manglende data er ikke alle

kommuner medtaget hvert år . Det drejer sig om følgende kommuner: Ikast-

Brande (2013), Odense og Fredericia (2012), Hjørring, Vesthimmerland, Favr-

skov, Fredericia, Sønderborg, Bornholm og Roskilde (2011) .

De gennemsnitlige udgifter til anbringelser varierer mellem

kommunerne. De ti kommuner med laveste udgifter anvendes i

gennemsnit 500.000 kr. pr. års anbringelse, mens de ti kommu-

ner med de højeste udgifter anvender i gennemsnit 1,1 mio. kr.

pr. års anbringelse.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 2 /

UDSATTE BØRN

OG UNGES SKOLE-

GANG OG OVERGANG

TIL UNGDOMS-

UDDANNELSE

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 2 /

UDSATTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG

OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Dette tema indeholder en række nøgletal om udsatte børn og

unges skolegang, og overgangen til ungdomsuddannelserne.

En god skolegang har afgørende betydning for udsatte børn og

unges muligheder for senere at få en uddannelse og et godt ar-

bejdsliv. Forskning viser, at en god skolegang har stor betydning

i forhold til at bryde den sociale arv.

Flere udsatte børn og unge skal gennemføre folkeskolens af-

gangsprøve. Folkeskolen skal sikre, at elever skal blive så dyg-

tige, som de kan, og trives uanset social baggrund. Samtidig

skal udsatte børn og unge være en del af det almene fællesskab.

Skolen skal derfor tilbyde inkluderende læringsmiljøer, som til-

godeser de udsatte børn og unges behov.

Der er mange steder, der kan sættes ind for at styrke udsatte

børn og unges skolegang fx ved tværprofessionelt samarbejde

på tværs af skole og de sociale tilbud. Skole- og familieområdet

kan med fordel samarbejde om mål og opfølgning på barnets

skolegang.

Herunder er præsenteret forslag til refleksionsspørgsmål i for-

hold til kommunens indsats og resultater på området som fx:

•

Udsatte børn og unge har et væsentligt højere fravær sam-

menlignet med ikke udsatte. Hvad gør kommunen for at

undgå, at udsatte børn og unge har et højt skolefravær, og

hvordan følger de med i fraværet?

Der er en stor andel (35 pct.) af de udsatte børn, der ikke

deltager i den nationale trivselsmåling. Ved kommunen,

hvordan den gruppe børn trives?

Hvordan understøtter kommunen, at skolerne udvikler in-

kluderende læringsmiljøer, som tager højde for de mangfol-

dige sociale og læringsmæssige vanskeligheder, som udsatte

børn kan være i? Understøtter man en sammenhæng mel-

lem handleplan og elevplan?

Hvilke indsatser arbejder kommunen med i skolen og på

tværs af områder med henblik på, at udsatte børn og unge

afslutter folkeskolen med en afgangsprøve?

Hvordan arbejder kommunen internt og på tværs af kom-

muner med at få flere udsatte elever i gang med en ung-

domsuddannelse og sikre at eleverne gennemfører ung-

domsuddannelsen?

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

11 /

ELEVFRAVÆR

›

FRAVÆRSPROCENT BLANDT ELEVER I 0.-9. KLASSE

Nøgletallet viser, hvor stor en andel af skoleåret 2015/2016, eleven

har haft fravær . Skoleåret er det samlede antal skoledage, som ele-

ven har været indskrevet på skolen, hvilket for de fleste er lige knap

200 dage . Dvs . et fravær på 10 pct . svarer ca . til 20 dage med fravær

i løbet af skoleåret . Alle typer fravær er medregnet: sygefravær, lov-

ligt/godkendt fravær og ulovligt/ikke godkendt fravær . Nøgletallet

er opgjort for alle elever i folkeskoler (ikke efterskoler, friskoler og

private grundskoler), specialskoler (både kommunale og ikke kom-

munale), ungdomsskoler/ungdomskostskoler og interne skoler på

dagbehandlingstilbud og behandlingshjem . Nøgletallet er beregnet

ud fra fraværsdata fra Styrelsen for IT og Læring og registerdata i

Danmarks Statistiks forskerservice .

› Figur 14. Fraværsprocent på tværs af

klassetrin, skoleåret 2015/2016 (pct.)

Et højt fravær fra skolen kan hurtigt få konsekvenser i forhold

til elevens faglige og sociale udvikling. Elever med højt fravær

får gennemsnitligt lavere karakterer end elever med lavt fravær.

En analyse foretaget af Undervisningsministeriet i 2014 viser,

at selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund, er

der næsten to karakterpoint i forskel på elever med det laveste

og elever med det højeste fravær. Udsatte børn rammes således

dobbelt, hvis der ikke sættes ind over for deres fravær.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 0 .-9 . klasse, som har

været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem

kalenderår før skoleårets start, mens ”Med forebyggende foranstaltning” om-

fatter elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstalt-

ning i samme periode, men som ikke har været anbragt .

Allerede i de mindste klasser er fraværsprocenten for udsatte

elever højere end for ikke-udsatte elever. Denne forskel øges op

gennem klassetrinene. Jo højere klassetrin eleverne går på, jo

mere fravær og jo større forskel mellem udsatte og ikke-udsatte

elevers fravær. Fraværet blandt elever, som modtager en fore-

byggende foranstaltning, er højere end blandt elever, der er

anbragte. Det kan bl.a. afspejle, at en anbringelse kan bidrage til

mere struktur og fastere rammer omkring barnets skolegang.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Figur 15. Udvikling i fraværsprocent

blandt elever i 0.-9. klasse (pct.)

Børn og unges samlede fravær i skolen har i gennemsnit været

nogenlunde konstant fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret

2015/2016 for alle elever, men udsatte elever har gennemsnit-

ligt et højere fravær end ikke-udsatte elever. Elever der modta-

ger en forebyggende foranstaltning, har i gennemsnit 9,4 pct.

fravær i skoleåret 2015/2016 svarende til knap 19 fraværsdage i

løbet af året, hvorimod ikke-udsatte har 5,5 pct. svarende til ca.

11 fraværsdage – dvs. en forskel på otte fraværsdage.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 0 .-9 . klasse, som har

været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem

kalenderår før skoleårets start, mens ”Med forebyggende foranstaltning” om-

fatter elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstalt-

ning i samme periode, men som ikke har været anbragt .

Der er forskelle fra landsdel til landsdel og mellem kommuner i

forhold til niveauet for fravær hos både udsatte og ikke-udsatte

elever. I de ti kommuner, hvor fraværet blandt udsatte elever er

lavest, ligger det i gennemsnit på 5 pct., mens de ti kommuner

med højest elevfravær i gennemsnit har et fravær på 11 pct.

Dette svarer til en variation fra 10 fraværsdage til 22 fraværs-

dage. Der er også tale om en øst-vest-dimension, hvor antallet

af fraværsdage for udsatte i Østdanmark er 3 dage større end i

Vestdanmark (hhv. 17,8 og 14,7 dage).

› Kommunekort 12 og 13. Fraværsprocent blandt elever i 0.-9. klasse, skoleåret 2015/2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter 0 .-9 . klasses elever i skoleåret 2015/2016, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden

for hjemmet de seneste fem år (2010-2014) . Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan fravær registreres på den enkelte skole . De specifikke tal

for kommunerne kan ses i tabel 12 i bilaget bagerst .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

12 /

SEGREGERING I SPECIALTILBUD

›

ANDEL SEGREGEREDE ELEVER I 0.-9. KLASSE

Nøgletallet angiver andelen af elever i 0 .-9 . klasse, som går i spe-

cialklasse på folkeskoler (ikke efterskoler, friskoler og private

grundskoler), specialskoler (både kommunale og ikke kommu-

nale), ungdomsskoler/ungdomskostskoler samt interne skoler på

dagbehandlingstilbud og behandlingshjem i skoleåret 2016/2017

(opgjort oktober 2016) . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i

Danmarks Statistiks forskerservice .

Udsatte børn har mere end 11 gange så stor sandsynlighed for

at gå i specialklasse end ikke-udsatte børn. Omkring 40 pct. af

de udsatte børn går i specialklasser. Det sammen tal er 3,5 pct.

for ikke-udsatte børn.

› Figur 17. Udvikling i andelen af

segregerede elever i 0.-9. klasse (pct.)

Kommunerne arbejder for, at så mange børn som muligt skal

være en del af det almene fællesskab i folkeskolen og ikke se-

gregeres til specialtilbud. Det kræver, at almenmiljøet har et

læringsmiljø, der tager højde for, at alle børn har forskellige

behov. I forbindelse med segregering skal det fremhæves, at

udsatte dækker over både socialt udsatte og børn og unge med

nedsat funktionsniveau. Særligt for børn og unge med nedsat

funktionsniveau kan et specialiseret skoletilbud være helt nød-

vendigt for at sikre barnets læring og trivsel.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 0 .-9 . klasse, som har

› Figur 16. Andel elever i segregerede tilbud

0.-9. klasse, skoleåret 2016/2017 (pct.)

været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem

kalenderår før skoleåret, mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter

elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i

samme periode, men som ikke har været anbragt .

Over de senest to år er andelen af segregerede børn og unge

faldet blandt modtagere af forebyggende foranstaltninger og

steget blandt anbragte. Udviklingen betyder, at andelen af se-

gregerede er blevet højere blandt anbragte end blandt børn og

unge med forebyggende foranstaltning.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 0-9 . klasse, som har

været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem

kalenderår før skoleåret, mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter

elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i

samme periode, men som ikke har været anbragt .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 14 og 15. Andel segregerede elever i 0.-9. klasse, 2016/2017 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter 0 .-9 . klasses elever i skoleåret 2016/2017, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end 5 segregerede elever, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn

ikke vises . I fem andre kommuner er der 20 eller færre udsatte elever, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 13 i bilaget bagerst) .

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem kommuner, som

generelt har en lav andel segregerede ikke-udsatte elever, og

kommuner som har en lav andel af segregerede udsatte elever.

Segregeringsgraden for udsatte elever varierer fra 29 pct. i gen-

nemsnit i de ti kommuner med færrest til 56 pct. i gennemsnit i

de ti kommuner med flest segregerede. Denne variation blandt

ikke-udsatte ligger fra to pct. til seks pct.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

13 /

SKOLETRIVSEL

›

TRIVSELSCORE BLANDT ELEVER I 4.-9. KLASSE

Nøgletallet angiver den gennemsnitlige generelle skoletrivsel

blandt elever i 4 .-9 . klasse i skoleåret 2015/2016 i folkeskoler (ikke

efterskoler, friskoler og private grundskoler), specialskoler (både

kommunale og ikke kommunale), ungdomsskoler/ungdomskost-

skoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud og behand-

lingshjem . Trivslen er opgjort som en score med en værdi mellem

1 og 5, som omfatter fire dimensioner af trivsel: faglig trivsel, social

trivsel, støtte og inspiration og ro og orden . De fire dimensioner kan

samles som ”generel skoletrivsel” . I alt 88 pct . af eleverne i 4 .-9 . klas-

se deltager i trivselsmålingen, men blandt udsatte er det kun 65 pct .

Nøgletallet er beregnet ud fra data fra de nationale trivselsmålinger

fra Styrelsen og IT og Læring og registerdata i Danmarks Statistiks

forskerservice .

I skoleåret 2015/2016 viste trivselsmålingerne, at danske skole-

børn generelt trives godt. Omkring en pct. blandt udsatte børn

og unge havde en lav trivselsscore (1-2), og blandt ikke-udsatte

havde under 1/2 pct. den ringest mulige trivsel. Der er dog dob-

belt så mange blandt udsatte elever, der har en trivselscore på

2-3 sammenlignet med ikke-udsatte elever.

› Figur 19. Relative forskelle i gennemsnitlig skoletrivsels-

score mellem udsatte og ikke-udsatte elever i 4.-9. klasse,

2015/2016 (ikke-udsatte = 100 pct.)

Trivselsmålingerne viser, at danske børn og unge overordnet

set trives godt i skolerne. Anbragte børn og unge samt børn og

unge med forebyggede foranstaltninger trives også generelt

godt, men der er en stor andel af de udsatte børn og unge (35

pct.) som ikke deltager i trivselsmålingerne.

› Figur 18. Fordeling af elever i 4.-9. klasse efter generel skole-

trivsel (trivselsindikator fra 1-5), skoleåret 2015/2016 (pct.)

Note: Skoletrivselsscoren blandt elever med forebyggende foranstaltninger

eller anbringelser uden for hjemmet er sat i forhold til trivselsscoren blandt

ikke-udsatte (100 pct .) . ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 4 .-9 .

klasse, som har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af

de seneste fem kalenderår før skoleårets start, mens ”Med forebyggende for-

anstaltning” omfatter elever, som har haft mindst én individrettet forebyg-

gende foranstaltning i samme periode, men som ikke har været anbragt .

Note: En trivselsscore på over fire betegnes som bedst mulig trivsel, mens en

trivselsscore under 2 betegnes som ringest mulig trivsel .

Der er størst forskel på udsatte og ikke-udsatte elevers faglige

trivsel. De udsatte elevers efterslæb på den faglige trivsel sam-

menlignet med ikke-udsatte elever er større end for de øvrige

skoletrivselsindikatorer. Der er lidt mindre forskel, når det

gælder social trivsel i skolen, mens der er endnu mindre forskel

i trivsel vedrørende ”støtte og inspiration” samt, når det gælder

trivsel vedrørende ”ro og orden”. Overordnet er der dog ikke

stor forskel på udsatte og ikke-udsatte skolebørns gennemsnit-

lige trivsel.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 16 og 17. Gennemsnitlig skoletrivselscore blandt 4.-9. klasses elever, skoleåret 2015/2016 (score)

Note: ”Udsatte” omfatter 4 .-9 . klasses elever i skoleåret 2015/2016, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet de seneste fem år (2010-2014) . I Læsø og Ærø Kommune er der færre end 5 udsatte elever, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I 14

kommuner er der færre end 20 udsatte elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, hvorfor scoren kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 14 i bilaget

bagerst) .

Trivslen i skolen er generelt høj både for udsatte elever og

ikke-udsatte børn og unge i kommunerne. I de ti kommuner,

hvor skoletrivslen er lavest for udsatte børn og unge, ligger den

gennemsnitlige skoletrivsel på 3,5 (målt på en skala fra 1-5). For

ikke-udsatte børn og unge er dette tal 3,7.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

14 /

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

›

ANDEL 9. KLASSES ELEVER, DER TAGER

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

Nøgletallet angiver andelen af elever i 9 . klasse i skoleåret

2015/2016, som tager afgangsprøven defineret som at have aflagt

prøve i mindst 4 ud af de 8 prøvebundne fag i 9 . klasse . Ikke bestå-

ede prøver tæller også med i tælleren og elever, som er blevet frita-

get fra eksamen tæller også med i nævneren . Nøgletallet er opgjort

blandt elever på folkeskoler (ikke efterskoler, friskoler og private

grundskoler), specialskoler (både kommunale og ikke kommunale),

ungdomsskoler/ungdomskostskoler samt interne skoler på dagbe-

handlingstilbud og behandlingshjem . Disse skoler skal alle indbe-

rette prøver (undtagen ca . 60 prøvefri skoler), men der er kendskab

til manglende indberetninger især fra specialskoler, dagbehand-

lingstilbud og ungdomsskoler . Der er formentligt primært tale om

elever, som slet ikke har aflagt prøver, men det kan ikke udelukkes,

at nøgletallet for udsatte elever, som især går på disse skoler, un-

dervurderer andelen med en afgangsprøve pga . de manglende ind-

beretninger . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i Danmarks

Statistiks forskerservice .

› Figur 20. Udvikling i andel 9. klasses elever,

der tager folkeskolens afgangsprøve (pct.)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 9 . klasse, som har været

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem kalen-

derår før afgangsåret, mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter

elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i

samme periode, men som ikke har været anbragt .

Flere udsatte børn og unge skal have en afgangsprøve fra fol-

keskolen, hvis de skal have mulighed for at gå videre i en ung-

domsuddannelse.

Det var fortsat kun lidt over halvdelen af udsatte elever i 9. klas-

se i 2016, der sluttede skoleåret med at få en afgangsprøve, hvor

andelen blandt ikke-udsatte elever var 94 pct. En del af forskel-

len kan forklares med, at en højere andel af elever, der har været

anbragt eller har fået forebyggende foranstaltninger, fritages fra

afgangsprøven. I 2016 blev ca. 17 pct. af de udsatte elever frita-

get fra mindst én prøve, mens knap 3 pct. af ikke-udsatte elever

blev fritaget. Der har dog været en lille stigning i andelen af ud-

satte børn, som har fået en afgangsprøve de seneste år.

Udsatte børn og unge halter således langt bagefter deres ikke-

udsatte jævnaldrende ved overgangen til et videre uddannelses-

og arbejdsforløb. De udsatte børn og unges fravær og segrege-

ringsgrad er blandt de væsentlige elementer, der har betydning

i denne sammenhæng.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 18 og 19. Andel 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, 2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2015/2016, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 elever, der tager afgangsprøven, eller færre end 5 elever, der

ikke tager afgangsprøven, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I 20 andre kommuner er nøgletallet beregnet på 20 eller færre udsatte elever,

hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 15 i bilaget bagerst) .

Andelen af udsatte elever, der tager folkeskolens afgangsprøve

efter 9. klasse, svinger fra omkring 35 pct. i gennemsnit i de ti

kommuner med færrest, til gennemsnitligt 75 pct. i de ti kom-

muner med flest, der tager afgangseksamen i 2016. I de kom-

muner, der er dårligst til at få udsatte børn gennem folkeskolen

med en afgangsprøve, er der således cirka tre fjerdedele, som

ikke gennemfører 9. klasse med en afgangsprøve. Andelen af de

ikke-udsatte elever, der tager 9. klasses afgangsprøve, varierer

på kommuneniveau mellem 88 pct. i gennemsnit i de ti kom-

muner med færrest, til 98 pct. i gennemsnit i de kommuner,

hvor flest tager afgangsprøven.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

15 /

KARAKTERGENNEMSNIT VED

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

›

KARAKTERGENNEMSNIT VED

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE (9. KLASSE)

Nøgletallet angiver karaktergennemsnit for alle prøver aflagt i de

otte prøvebundne fag ved afgangsprøven i 9 . klasse i 2016 . Af-

gangsprøver fra folkeskoler (ikke efterskoler, friskoler og private

grundskoler), specialskoler (både kommunale og ikke kommunale),

ungdomsskoler/ungdomskostskoler samt interne skoler på dag-

behandlingstilbud og behandlingshjem er med i opgørelsen . Disse

skoler skal alle indberette prøver (undtagen ca . 60 prøvefri skoler),

men der er også kendskab til manglende indberetninger især fra

specialskoler, dagbehandlingstilbud og ungdomsskoler . Der er dog

formentligt primært tale om elever, som slet ikke har aflagt prøver .

Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i Danmarks Statistiks for-

skerservice .

› Figur 21. Udvikling i karaktergennemsnit ved

folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse (karakter)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever i 9 . klasse, som har været

Der er stort fokus på karaktergennemsnit ved folkeskolens

afgangsprøve, da karaktergennemsnittet har betydning for,

hvilken ungdomsuddannelse den enkelte elev kan vælge efter

folkeskolen.

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem kalen-

derår før afgangsåret, mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter

elever, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i

samme periode, men som ikke har været anbragt .

De udsatte 9. klasses elever, som tager folkeskolens afgangs-

prøve, klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende.

Udsatte elevers karaktergennemsnit ligger på landsplan på 5 i

2016, hvilket dog er en stigning fra 4,6 i 2012. Samtidig er ikke-

udsatte børn og unges karaktergennemsnit også steget fra 6,7 i

2012 til 7,1 i 2016.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 20 og 21. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, 2016 (karaktergennemsnit)

Note: ”Udsatte” omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2015/2016, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 elever, der tager afgangsprøven, hvorfor nøgletallet af diskre-

tionshensyn ikke vises . I 39 andre kommuner er nøgletallet beregnet på baggrund af 20 eller færre udsatte elever, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år

(se hvilke i tabel 16 i bilaget bagerst) .

Der er stor variation i karaktergennemsnittet på tværs af kom-

muner. For udsatte elever varierer gennemsnittet fra 4,2 i de

ti kommuner med lavest gennemsnit til 6,7 i de ti kommuner,

hvor gennemsnittet er højest. For de ikke-udsatte elever ligger

denne variation fra 6,1 til 8,0.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

16 /

DE NATIONALE TEST

›

NATIONALE TESTRESULTATER

Nøgletallene angiver resultater i de nationale test i skoleåret

2015/2016 i matematik og dansk i 2 . til 8 . klasse (foretaget i foråret

2016) . Nøgletallene må ikke opgøres kommunefordelt pga . det

lovmæssige grundlag for dataindsamlingen . Resultaterne er opgjort

samlet blandt alle elever på folkeskoler (ikke efterskoler, friskoler

og private grundskoler), specialskoler (både kommunale og ikke

kommunale), kommunale ungdomsskoler/ungdomskostskoler

samt interne skoler på behandlingstilbud og behandlingshjem . I alt

94 pct . af alle elever gennemførte testen . Blandt udsatte elever er

andelen dog lavere (73 pct .) . Nøgletallet er beregnet ud fra data fra

de nationale testresultater fra Styrelsen for IT og Læring og register-

data i Danmarks Statistiks forskerservice .

Der er med folkeskolereformen sat fokus på, at alle børn skal

blive så dygtige, som de kan, herunder at forbedre resultaterne i

læsning og regning. De nationale test afslører, at det faglige ef-

terslæb, som udsatte elevers gennemsnitlige afgangskarakterer

i 9. klasse er et udtryk for, allerede viser sig tidligt i de udsatte

børns skoleforløb.

› Figur 22. Andel elever, der er gode til at læse,

skoleåret 2015/2016 (pct.)

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Figur 23. Andel elever, der er gode til at regne,

skoleåret 2015/2016 (pct.)

Note: Andelen er elever, der er gode til at regne/læse, er opgjort som dem

med en god, rigtig god eller fremragende præstation (4 eller derover).

”Anbragt uden for hjemmet” omfatter elever, som har været anbragt uden

for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem kalenderår (2011-

2015), mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som har

haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme perio-

de, men som ikke har været anbragt.

Det faglige efterslæb, som udsatte børns gennemsnitlige af-

gangskarakterer er et udtryk for, viser sig også tidligere i sko-

leforløbet. Udsatte børn klarer sig allerede i 2. klasse i dansk-

testen og 3. klasse i matematiktesten markant dårligere end

ikke-udsatte børn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

17 /

UNGDOMSUDDANNELSER

›

ANDEL UNGE I GANG MED UNGDOMSUDDANNELSE

9 MÅNEDER EFTER AFSLUTTET 9. ELLER 10. KLASSE

Nøgletallet angiver andelen af elever, der forlader skolen i skoleåret

2014/2015 (i 9 . eller 10 . klasse), som påbegynder en ungdomsud-

dannelse inden for ni måneder . Ungdomsuddannelser omfatter

gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (ikke særligt tilrettelag-

te ungdomsuddannelser – STU) . Elever, som påbegynder ungdoms-

uddannelse og falder fra igen inden 9 måneder, er også med i ande-

len . Nøgletallet er opgjort blandt elever, som forlader grundskolen

i 9 . eller 10 . klasse fra folkeskoler, specialskoler (både kommunale

og ikke-kommunale), ungdomsskoler/ungdomskostskoler, interne

skoler på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem samt efter-

skoler, private/friskoler og internationale skoler . Vær opmærksom

på, at dette nøgletal er defineret anderledes end i publikationen fra

2017 . Nøgletallet er beregnet ud fra registerdata i Danmarks Stati-

stiks forskerservice . Kommuneinddelingen for ikke-udsatte er lavet

ud fra bopælskommune primo afgangsåret . I forrige publikation var

det bopælskommune ultimo afgangsåret . (Dvs . når 9 . klasse afslut-

tes sommeren 2015, er bopælskommunen bestemt ud fra bopæl 1 .

januar 2015 . Sidste år var bopælskommunen bestemt som bopæl

1 . januar 2016) . Dette kan betyde en smule afvigelse sammenlignet

med sidste år .

Kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret

ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødven-

dige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den

sammenhæng skal den unge i målgruppen tildeles én kontakt-

person, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller

job. Tiltagene skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole

i kommunen, og at de unge kan gå ind ad én dør for at få hjælp

og vejledning.

Udviklingen viser, at det fortsat er en udfordring at få flere

udsatte børn og unge i gang med en ungdomsuddannelse. Der

er generelt sket et lille fald i andelen af unge, der er i gang med

en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de unge har afsluttet

9/10. klasse. For de udsatte unge er faldet mere markant.

› Figur 24. Udvikling i andel i gang med en ungdoms-

uddannelse 9 måneder efter 9./10. klasse (pct.)

At få en ungdomsuddannelse er en vigtig forudsætning for at

kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Der er således stort fokus

fra både regering og kommuner på at få flere unge til at begyn-

de på en ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet folkesko-

len, og at de gennemfører en ungdomsuddannelse.

Regeringen har netop besluttet en ny forberedende grundud-

dannelse (FGU) med ca. 90 skoler fordelt i hele landet, der skal

være med til at sikre mange flere unge kommer videre og får

en ungdomsuddannelse. Den Forberedende Grunduddannelse

erstatter og integrerer en række af de eksisterende forbere-

dende tilbud. FGU’en opbygges med tre spor: almen grundud-

dannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrundud-

dannelse.

Note: Andelen er opgjort blandt alle elever, som forlader grundskolen i

enten 9 . eller 10 . klasse . Elever som påbegynder en ungdomsuddannelse,

men falder fra igen inden 9 måneder, er med i andelen .

Der er gennemsnitligt 87 pct. af de ikke-udsatte elever, der er

i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder, efter de har

afsluttet 9./10. klasse i 2015. Anderledes forholder det sig for

de udsatte elever, hvor under halvdelen kommer i gang med en

ungdomsuddannelse inden for samme periode. Anbragte ele-

ver kommer i mindre grad i gang med en ungdomsuddannelse

end elever med forebyggende foranstaltninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 22 og 23. Andel i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9./10. klasse i 2015 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter 9 . og 10 . klasses elever i skoleåret 2014/2015, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse

uden for hjemmet de seneste fem år (2011-2015) . Kommuneinddelingen blandt udsatte er lavet ud fra elevernes handlekommune, mens den for ikke-udsatte

er lavet ud fra elevernes bopælskommune i afgangsåret fra grundskolen . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 elever, der er i gang med en

ungdomsuddannelse, eller færre end 5 elever, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I 15 andre

kommuner er nøgletallet beregnet på 20 eller færre udsatte elever, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i tabel 17 i bilaget bagerst) .

Andelen af de udsatte elever, der er i gang med en ungdomsud-

dannelse 9 måneder efter, de har forladt grundskolen, varierer

på tværs af kommuner fra gennemsnitligt 32 pct. i de ti kom-

muner, hvor der er færrest, til knap 62 pct. i gennemsnit blandt

de ti kommuner, hvor flest i 2015 er i gang ned en ungdomsud-

dannelse 9 måneder efter grundskolen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

18 /

FULDFØRTE UNGDOMSUDDANNELSER

›

ANDEL, DER HAR FULDFØRT EN UNGDOMS-

UDDANNELSE 6 ÅR EFTER AFSLUTTET 9. KLASSE

Nøgletallet angiver andelen af elever, som afslutter 9 . klasse i 2010,

som har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse se-

nest seks år senere . Elever, som påbegynder ungdomsuddannelse

og falder fra igen, er ikke med i andelen . Ungdomsuddannelser om-

fatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (ikke særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelser – STU) . Nøgletallet er opgjort blandt

elever, som afslutter 9 . klasse i folkeskoler, specialskoler (både kom-

munale og ikke kommunale), ungdomsskoler/ungdomskostskoler

samt interne skoler på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem

samt efterskoler, private/friskoler og internationale skoler . Elever,

som fortsætter i 10 . klasse, har fem år til at gennemføre ungdoms-

uddannelsen . Vær opmærksom på, at dette nøgletal er defineret

anderledes end i publikationen fra 2017 . Nøgletallet er beregnet ud

fra registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice . Kommuneind-

delingen for ikke-udsatte er lavet ud fra bopælskommune primo

afgangsåret . I forrige publikation var det bopælskommune ultimo

afgangsåret . (Dvs . når 9 . klasse afsluttes sommeren 2010, så er bo-

pælskommunen bestemt ud fra bopæl 1 . januar 2010 . Sidste år var

bopælskommunen bestemt som bopæl 1 . januar 2011) . Dette kan

betyde en smule afvigelse sammenlignet med sidste år .

› Figur 25. Udvikling i andel, der har gennemført en

kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 6 år (pct.)

Note: Andelen er opgjort blandt alle 9 . klasses elever . ”Anbragt uden for

hjemmet” omfatter unge, som har været anbragt uden for hjemmet mindst

én gang i løbet af de seneste fem kalenderår før afgangsåret fra 9 . klasse,

mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som har haft

mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men

som ikke har været anbragt .

Tre ud af fire ikke-udsatte elever har gennemført en ungdoms-

uddannelse inden for seks år, efter de har afsluttet 9. klasse.

Blandt udsatte elever er det kun hver fjerde. Der er behov for,

at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse, da ar-

bejdsmarkedet både nu og i fremtiden vil efterspørge faglært

arbejdskraft.

Der er sket en lille stigning i andelen af ikke-udsatte elever,

der gennemfører en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter

9. klasse. For gruppen af udsatte elever er der samlet set også

sket en lille stigning. Blandt unge med forebyggende foranstalt-

ninger er udviklingen endda næsten nået samme niveau som

i 2012. For udsatte elever, der er/har været anbragt uden for

hjemmet, er der også sket en ganske svag stigning i andelen, der

gennemfører en ungdomsuddannelse. Gabet mellem andelen

af ikke-udsatte og udsatte elever, der har gennemført en ung-

domsuddannelse efter 6 år, er på knap 50 procentpoint i 2016.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 2 / Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 24 og 25. Andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse, 2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter 9 . klasses elever i skoleåret 2009/2010, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet de seneste fem år (2006-2010) . Kommuneinddelingen blandt udsatte er lavet ud fra elevernes handlekommune, mens den for ikke-udsatte er lavet

ud fra elevernes bopælskommune i 9 . klasse . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse i 2016,

hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn ikke vises . I 6 andre kommuner er nøgletallet beregnet på 20 eller færre udsatte elever, hvorfor andelen kan variere en

del fra år til år (se hvilke i tabel 18 i bilaget bagerst) .

Der er store forskelle på andelen af udsatte og ikke-udsatte ele-

ver, der har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter af-

sluttet 9. klasse. Andelen af udsatte elever, der gennemfører en

ungdomsuddannelse, varierer fra knap 17 pct. i de ti kommu-

ner, der klarer sig dårligst, til 41 pct. i gennemsnit i de ti kom-

muner, der klarer sig bedst. Tilsvarende tal for de ikke-udsatte

varierer fra 67 pct. til 84 pct.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 3 /

UDSATTE BØRN OG

UNGES MENTALE OG

FYSISKE SUNDHEDS-

TILSTAND

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TEMA 3 /

UDSATTE BØRN OG UNGES MENTALE

OG FYSISKE SUNDHEDSTILSTAND

Dette tema indeholder en række nøgletal, som omhandler ud-

satte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand.

Forskning viser, at en tidlig indsats har betydning for et barns

udvikling. Det handler om at se barnets udvikling i en helhed.

Flere forskellige sundhedsfaktorer er væsentlige for børns

udvikling, læring og trivsel. Den tidlige indsats i forhold til fx

tandsundhed og overvægt er nogle af de faktorer, som har be-

tydning for børns trivsel, men også børns mentale helbred har

betydning for, hvordan de udvikler sig og indgår i fællesskaber i

både dagtilbud og skole. Det er derfor vigtigt at opspore proble-

mer tidligt i et barns liv for at sikre, at problemer ikke vokser

sig større og udvikler sig.

Udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme har betydning

for det enkelte barns deltagelse i fællesskaber, herunder om der

er behov for at iværksætte foranstaltninger, der kan hjælpe bar-

net eller den unge i dagligdagen, i dagtilbud og skole.

Overvægt og tandsundhedsstatus kan hos et barn være udtryk

for forskellige problematikker af både social og psykisk karakter.

Årsagerne til overvægt er ofte komplekse og kan både være præ-

get af genetiske og psykosociale faktorer samt sundhedsadfærd.

Herunder er præsenteret forslag til refleksionsspørgsmål i for-

hold til kommunens indsats og resultater på området som fx:

•

Hvordan er udbredelsen af børn og unge med ADHD og

autisme blandt udsatte i jeres kommune?

Er der en sammenhæng mellem andelen af udsatte med

ADHD og autisme i kommunen og andre nøgletal, fx antal-

let af børn og unge med anbringelser og foranstaltninger og

de udsattes resultater og trivsel i skolen?

Hvordan arbejder kommunen med at inkludere børn og

unge med psykiske problematikker - Anvendes særlige pæ-

dagogiske tiltag, forældreprogrammer eller andet?

Hvad betyder overvægt for et barns trivsel og deltagelse i

fællesskabet i fx skolen?

Hvilke indsatser er vigtige i forhold til udsatte børns menta-

le og fysiske sundhed på tværs af fagområder? Og hvordan

prioriteres børns sundhed og indsatser i forhold til udsatte

børns sundhed i kommunen?

•

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

19 /

KONTAKT TIL BEHANDLINGSPSYKIATRIEN

›

ANDEL MED KONTAKT TIL BEHANDLINGSPSYKIATRIEN

Nøgletallet viser andelen af børn og unge i alderen 0-17 år pr . 1 .

januar 2016, som har været i kontakt med behandlingspsykiatrien

i løbet af 2016 . Kontakter omfatter ambulant behandling, indlæg-

gelser og skadestuebesøg på psykiatriske hospitalsafdelinger . Nøg-

letallet er beregnet ud fra Landspatientregisterdata fra Sundhedsda-

tastyrelsen og registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

› Figur 26. Fordelingen af seneste psykiatriske

diagnose, der er givet til børn og unge i 2016

Diagnose

ADHD

Autismespektrumforstyrrelse

Belastnings- og tilpasningsreaktioner

Angstlidelser

Personlighedsforstyrrelser

Depression

Spiseforstyrrelse

Andre diagnoser

Udsatte

37%

16%

27%

Ikke-udsatte

33%

19%

10%

20%

Forskning viser, at der ofte er sammenhæng mellem børn og

unges kontakt til behandlingspsykiatrien og øvrige problema-

tikker i deres hverdag. Kontakt til behandlingspsykiatrien kan

være en indikator på psykiske problemer, som også kan få be-

tydning for de udsatte børn og unges sundhed og trivsel, skole-

gang og deltagelse i fællesskabet.

Note: Figuren angiver den seneste psykiatriske diagnose, der er givet . De

angiver altså ikke andelen af børn og unge med de forskellige diagnoser,

men blot hvilken diagnose, der senest er givet . Under andre diagnoser er

primært øvrige adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, men også blandt

andre skizofreni og mental retardering .

De unge, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er især

unge med diagnoser såsom ADHD, autismespektrumforstyr-

relser samt belastnings- og tilpasningsreaktioner. Der er i øvrigt

ikke de store forskelle på diagnosemønsteret blandt hhv. udsat-

te og ikke-udsatte børn og unge.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Figur 27. Udvikling i andel børn og unge

med kontakt til psykiatrien, 0-17-årige (pct.)

› Figur 28. Kontakt til psykiatrien

blandt børn og unge i 2016 (pct.)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn og unge i alderen 0-17

år, som har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de

seneste fem år, mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever,

som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme

periode, men som ikke har været anbragt .

Note: Antallet af kontakter er det samlede antal af indlæggelser, skadestue-

besøg og ambulante behandlinger i løbet af 2016 blandt dem med mindst

én kontakt i løbet af året . Både akutte og planlagt kontakter er med . ”Anbragt

uden for hjemmet” omfatter børn og unge (0-17 år), som har været anbragt

uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år (2011-2015),

mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som har haft

mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men

som ikke har været anbragt .

Der er sket en stigning i andelen af børn og unge med kontakt

til psykiatrien i perioden 2012 til 2016. Blandt børn og unge

med forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for

hjemmet ses en stigning fra ca. 15 pct. med kontakt i 2012 til ca.

17-18 pct. i 2016. Det er værd at bemærke, at udviklingen i an-

tallet af kontakter til psykiatrien bør ses i lyset af den generelle

aktivitetsstigning i psykiatrien.

Der er en otte gange så stor andel af de udsatte børn og unge,

som har kontakt til behandlingspsykiatrien, sammenlignet

med ikke-udsatte (17,7 pct. 2,2 pct.). Blandt de børn og unge,

som er i psykiatrien, er det dog de ikke-udsatte, som har flest

besøg i psykiatrien i løbet af året. Mens ikke-udsatte børn og

unge, som er patienter i psykiatrien, i gennemsnit havde 6,5

kontakter i 2016, havde de udsatte lidt over 5 kontakter. Det

kan indikere, at de ikke-udsatte i højere grad har længere udred-

nings- og behandlingsforløb end de udsatte.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 26 og 27. Andel børn og unge (0-17-årige) med kontakt til psykiatrien, 2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for hjemmet

de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med grå på kortet har færre end 5 børn og unge med autisme, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn

ikke vises . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 19 i bilaget bagerst .

Der er stor forskel på andelen af børn og unge med kontakt til

psykiatrien på tværs af kommuner. Spændet går fra 10 pct. i

gennemsnit i de ti kommuner med færrest til 26 pct. i de ti kom-

muner med flest udsatte børn og unge, som har kontakt med

psykiatrien i løbet af 2016.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

20 /

ADHD OG AUTISME

›

ANDEL MED ADHD OG AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER

Nøgletallet viser andelen af børn og unge i alderen 0-17 år pr . 1 .

januar 2016, som er blevet diagnosticeret med hhv . ADHD eller

autismespektrumforstyrrelser (inkl . Aspergers) i behandlingspsykia-

trien i løbet af deres liv . Diagnoserne er afgrænset ud fra aktions-

og bidiagnoser fra kontakter med hospitalspsykiatrien (ambulant

behandling, indlæggelser og skadestuebesøg) . Børn og unge diag-

nosticeret hos privatpraktiserende psykiatere er ikke med i opgø-

relsen . ADHD er defineret med ICD10-koden F90, mens autisme-

spektrumforstyrrelser er defineret med ICD10-koderne F84 .0, F84 .1,

F84 .5, F84 .8 og F84 .9 . Nøgletallet er beregnet ud fra Landspatient-

registerdata fra psykiatriske hospitalsafdelinger fra Sundhedsdata-

styrelsen og registerdata i Danmarks Statistiks forskerservice .

› Figur 29. Andel børn og unge (0-17-årige) med

ADHD og autismespektrumforstyrrelser, 2016 (pct.)

Børn og unge diagnosticeret med ADHD og autisme har gene-

relt været stigende de seneste år. Der er geografiske forskelle på,

hvor og hvor mange børn og unge der diagnosticeres, hvilket

kan afspejle regionale praksisforskelle fx i forhold til henvis-

ning og udredning samt beliggenheden af børnepsykiatriske

afdelinger i landet.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn og unge, som har været

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år

(2011-2015), mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som

har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme pe-

riode, men som ikke har været anbragt .

Udsatte børn og unge har mere end ti gange så stor sandsynlig-

hed for at være diagnosticeret med ADHD sammenlignet med

de ikke-udsatte. Mens andelen af udsatte børn og unge med

ADHD er 13,4 pct. for de, som er anbragt uden for hjemmet, og

15,4 for de med forebyggende foranstaltning, er den kun 1,2

pct. for de ikke-udsatte.

Samme mønster går igen for autisme, hvor 13 pct. af børn og

unge med forebyggende foranstaltninger og 7,4 pct. af børn og

unge, der er anbragt uden for hjemmet, er diagnosticeret med

sygdommen, mens det kun gælder for 1,1 pct. af de ikke-udsatte

børn og unge.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Figur 30. Udvikling i andel børn

og unge med ADHD, 0-17-årige (pct.)

› Figur 31. Udvikling i andel børn og unge med

autismespektrumforstyrrelser, 0-17-årige (pct.)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn og unge, som har været

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år

(2011-2015), mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som

har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme pe-

riode, men som ikke har været anbragt .

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn og unge, som har været

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år

(2011-2015), mens ”Med forebyggende foranstaltning” omfatter elever, som

har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning i samme pe-

riode, men som ikke har været anbragt .

Antallet af børn og unge diagnosticeret med ADHD og autisme

har generelt været stigende de seneste år.

Der er et delvist overlap mellem andelen med autisme og an-

delen med ADHD. Omkring 1 ud af 4 børn og unge med ADHD

har i 2016 også diagnosen autisme. Tilsvarende gør sig gæl-

dende for børn og unge med autisme, hvor lidt over hver fjerde

med autisme også har ADHD.

Udviklingen i antallet af børn og unge diagnosticeret med

ADHD er særligt markant blandt de udsatte. Mens det i 2012

var hver tiende af de udsatte børn og unge, der var diagnostice-

ret med ADHD, var det fire år senere nærmere hver syvende.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 28 og 29. Andel børn og unge med ADHD, 2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for hjemmet

de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end 5 børn og unge med ADHD, hvorfor nøgletallet af diskretionshensyn

ikke vises . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 20 i bilaget bagerst .

Der er et væsentligt sammenfald mellem kommuner med hhv.

høj og lav forekomst af ADHD og autisme blandt hhv. udsatte

og ikke-udsatte børn og unge. Andelen af udsatte børn og unge

med ADHD varierer på tværs af kommunerne fra 6 pct. i gen-

nemsnit i de ti kommuner med færrest til 24 pct. i gennemsnit

for de ti kommuner med flest. For autisme ligger denne varia-

tion fra 4 pct. til 23 pct.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 30 og 31. Andel børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, 2016 (pct.)

Note: ”Udsatte” omfatter børn og unge i alderen 0-17 år, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for hjemmet

de seneste fem år (2011-2015) . Kommuner markeret med gråt på kortet har færre end 5 udsatte børn og unge med autisme, hvorfor nøgletallet af diskretions-

hensyn ikke vises . De specifikke tal for kommunerne kan ses i tabel 21 i bilaget bagerst .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

21 /

OVERVÆGT VED INDSKOLING

›

ANDEL OVERVÆGTIGE VED INDSKOLING

Nøgletallet viser andelen af børn fra fødselsårgang 2009, som var

moderat eller svært overvægtige ved indskolingsundersøgelsen

som 6- eller 7-årig, typisk i skoleåret 2015-2016 . Hvis barnet har fået

foretaget flere målinger, bruges den første måling . Overvægt er de-

fineret ud fra kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver .

Inddelingen i vægtgrupper følger IOTF-standarderne jf . Sundheds-

styrelsen anbefalinger . Nøgletallet er beregnet ud fra data fra den

Nationale Børnedatabase fra Sundhedsdatastyrelsen og register-

data i Danmarks Statistiks forskerservice .

Andelen af overvægtige børn er generelt større blandt udsatte

sammenlignet med ikke-udsatte. Særligt for

svær

overvægt ses

en væsentligt forskel, hvor udsatte børn med forebyggende for-

anstaltning har næsten tre gange så stor sandsynlighed for at

være svært overvægtige sammenlignet med andre børn.

For

moderat

overvægt ses det både blandt børn med forebyg-

gende foranstaltning og børn anbragt uden for hjemmet, at en

højere andel er moderat overvægtige sammenlignet med ikke-

udsatte.

Omtrent hvert tiende barn er undervægtig blandt både udsatte

og ikke-udsatte.

Fra forskningen ved vi, at børn, som er overvægtige ved skole-

start, også har øget risiko for at være overvægtige i voksenalde-

ren. Øget overvægt har betydning for børn og unges sundhed,

ligesom den kan få betydning for deres trivsel. Samtidig er over-

vægt hos børn og unge med til at øge risikoen for udvikling af

livsstilssygdomme og psykiske helbredsproblemer senere i livet.

› Figur 33. Udvikling i andel overvægtige børn

(moderat og svært) ved indskoling (pct.)

› Figur 32. Andel overvægtige børn

ved indskoling, årgang 2009 (pct.)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn, som har været anbragt

uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år, mens ”Med

forebyggende foranstaltning” omfatter børn, som har haft mindst én indi-

vidrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men som ikke har

været anbragt .

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter børn, som har været anbragt

uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år, mens ”Med

forebyggende foranstaltning” omfatter børn, som har haft mindst én indi-

vidrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men som ikke har

været anbragt .

Andelen af overvægtige børn ved indskolingen har været fal-

dende blandt børn med forebyggende foranstaltninger fra

2012-2015. Blandt børn, der er anbragt uden for hjemmet, er

der dog sket en væsentlig stigning i antallet af overvægtige ved

indskoling fra 11,8 pct. i 2014 til 18,2 pct. i 2015.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

22 /

OVERVÆGT VED UDSKOLING

›

ANDEL OVERVÆGTIGE VED UDSKOLING

Nøgletallet viser andelen af børn fra fødselsårgang 2001, som var

moderat eller svært overvægtige ved udskolingsundersøgelsen

som 14- eller 15-årig, typisk i 2016 . Hvis barnet har fået foretaget

flere målinger, bruges den sidste måling . Overvægt er defineret ud

fra kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver . Inddelingen

i vægtgrupper følger IOTF-standarderne jf . Sundhedsstyrelsen anbe-

falinger . Nøgletallet er beregnet ud fra data fra den Nationale Bør-

nedatabase fra Sundhedsdatastyrelsen og registerdata i Danmarks

Statistiks forskerservice .

› Figur 35. Udvikling i andel moderat og

svært overvægtige børn ved udskoling (pct.)

› Figur 34. Andel overvægtige børn

ved udskoling, årgang 2001 (pct.)

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter unge, som har været anbragt

uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år, mens ”Med

forebyggende foranstaltning” omfatter unge, som har haft mindst én indi-

vidrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men som ikke har

været anbragt .

Mens andelen af overvægtige er generelt faldende ved indsko-

ling, er andelen ved udskoling generelt mere stabil. Andelen af

overvægtige blandt børn med forebyggende foranstaltninger

falder dog en smule fra knap 33 pct. ved udskolingen i 2013 til

29 pct. ved udskolingen i 2015. Andelen af anbragte børn med

overvægt stiger fra 25 pct. til godt 29 pct. i samme periode.

Note: ”Anbragt uden for hjemmet” omfatter unge, som har været anbragt

uden for hjemmet mindst én gang i løbet af de seneste fem år, mens ”Med

forebyggende foranstaltning” omfatter unge, som har haft mindst én indi-

vidrettet forebyggende foranstaltning i samme periode, men som ikke har

været anbragt .

Der sker en betydelig stigning i andelen af børn med overvægt

fra indskolingen til udskolingen, især i andelen med moderat

overvægt. Forskellen mellem de udsatte og de ikke-udsatte børn

og unge stiger også gennem skoletiden. Blandt udsatte ses en

større stigning i andelen af overvægtige fra indskoling til udsko-

ling end blandt andre børn. Ved udskolingsundersøgelsen er

mellem hver tredje og hver fjerde (hhv. 31,1 pct. og 29,9 pct.) af

de udsatte overvægtige, mens det samme kun gælder knap hver

femte (18 pct.) af de ikke-udsatte.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

23 /

TANDSUNDHED

›

ANDEL 7-ÅRIGE, 12-ÅRIGE OG 15-ÅRIGE

MED CARIES I DET PERMANENTE TANDSÆT

Nøgletallet viser andelen af 7-, 12- og 15-årige i 2016 (årgang 2001,

2004 og 2009), som har eller har haft caries i det permanente tand-

sæt . Kun unge, som er registeret med tandundersøgelse i 2016, er

med i opgørelsen (73 pct . af årgangen) . Hvis den unge har fået fore-

taget flere tandundersøgelser i løbet af 2016, anvendes den sidste .

Nøgletallet er beregnet ud fra data fra Sundhedsstyrelsens Centrale

Odontologiske Register (SCOR) og registerdata i Danmarks Statistiks

forskerservice .

Hos de 7-årige er der stort set ingen forskel på andelen af ud-

satte og ikke-udsatte børn

med

caries. Til gengæld sker der en

ændring i dette allerede ved 12-års alderen, og blandt de 15-

årige har mere end halvdelen af de udsatte haft caries i det per-

manent tandsæt, mens dette kun gælder for knap fire ud af 10

af de ikke-udsatte 15-årige.

› Figur 37. Udvikling i andel 7-, 12- og 15-årige

med caries i det permanente tandsæt (pct.), 2016

Tre ud af fire børn og unge tilses i dag af den kommunale

børne- og ungetandpleje årligt. Andelen gælder både for ud-

satte og ikke-udsatte og er ligeledes nogenlunde stabil på tværs

af aldersgrupper. Den generelle udvikling i andelen af børn og

unge med caries har været faldende de sidste mange år, men

der sker et skred i udviklingen i teenageårene, særligt blandt de

udsatte. Dårlig tandsundhed kan hos et barn eller en ung være

en indikator på både mistrivsel og dårligt helbred. Der er derfor

potentiale i, at tandplejen foretager tidlig opsporing af særligt

udsatte børn og unge.

Note: Det er vigtigt at være opmærksom på, at andel med caries blandt de

› Figur 36. Andel med caries i det

permanente tandsæt (pct.), 2016

7-årige vil trække den samlede andel ned, mens andelen med caries blandt

de 15-årige vil trække den op .

Andelen af børn og unge med caries i det permanente tandsæt

er faldet for alle børn og unge de seneste år. Faldet er størst for

anbragte børn og unge, hvor der fra 2011 til 2016 er sket et fald

på 8 procentpoint i andelen med caries.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tema 3 / Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› Kommunekort 32 og 33. Andel 7-, 12- og 15-årige med caries i det permanente tandsæt (pct.), 2016

Note: ”Udsatte” omfatter unge, som har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse uden for hjemmet de seneste fem år . Kom-

muner markeret med grå på kortet har færre end 5 udsatte børn og unge uden caries eller færre end 5 udsatte børn og unge med caries, hvorfor nøgletallet

af diskretionshensyn ikke vises . I 8 andre kommuner er nøgletallet beregnet på 20 eller færre udsatte, hvorfor andelen kan variere en del fra år til år (se hvilke i

tabel 22 i bilaget bagerst) .

Ser man på tværs af landets kommuner, er der store forskelle i

andelen af børn og unge, som har haft caries i 2016. Blandt ud-

satte børn og unge varierer andelen med caries fra 24 pct. i gen-

nemsnit i de ti kommuner, der klarer sig bedst, til over 88 pct. i

gennemsnit i de ti kommuner, som klarer sig dårligst.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

TABELLER /

KOMMUNE-

FORDELTE

NØGLETAL

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 1 / Nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig, 2016

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

* Manglende datagrundlag

Udgifter (kr .)

10.008

13 .368

6 .802

11 .265

12 .879

9 .352

14 .535

14 .470

14 .957

2 .235

6 .730

12 .462

10 .362

8 .523

10 .690

11 .068

9 .206

6 .602

12 .521

10 .639

6 .364

19 .745

5 .552

9 .271

11 .556

8 .524

14 .168

17 .117

10 .655

17 .844

8 .809

11 .496

9 .294

8 .345

9 .937

11 .652

12 .561

8 .443

9 .117

10 .992

15 .333

7 .559

6 .887

13 .941

11 .830

12 .843

9 .942

11 .638

9 .202

23 .348

8 .194

10 .728

23 .229

6 .960

21 .149

11 .756

7 .268

11 .282

15 .321

6 .051

8 .813

9 .838

8 .346

8 .209

16 .078

8 .804

8 .687

9 .693

13 .375

9 .767

7 .788

11 .700

18 .116

6 .948

6 .802

10 .132

10 .423

7 .921

10 .726

12 .425

9 .038

11 .120

9 .573

7 .994

9 .218

11 .930

8 .338

6 .089

9 .860

9 .275

7 .336

11 .421

7 .301

13 .472

7 .620

10 .185

10 .425

7 .809

› 2 / Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte

børn og unge pr. 0-22-årig fra 2015 til 2016

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

* Mangledne datagrundlag

Udvikling (pct .)

-2,2

-4,5

10,5

-1,5

2,2

2,6

5,9

-6,2

1,3

-39,9

-16,1

-6,5

-24,1

-1,8

6,5

17,4

8,9

-1,3

4,6

-4,7

-13,2

104,2

-6,2

0,1

11,7

-9,9

13,5

0,5

-1,6

6,0

-1,0

-1,5

-11,2

-10,6

-3,2

-8,9

-6,4

-10,5

4,6

-0,8

6,7

-4,0

-14,8

0,8

-11,9

-2,3

1,3

-4,6

5,2

-3,1

-5,9

-2,7

2,5

-0,7

41,9

2,3

-8,6

-1,2

4,0

-6,9

-3,5

-1,3

-1,7

-8,2

-5,5

4,5

5,8

11,7

-0,2

-8,2

-4,0

-11,8

-9,0

1,1

7,6

-1,9

-17,0

6,9

2,5

2,6

1,4

-4,5

-54,5

-5,9

-3,4

15,5

2,5

-2,2

-6,2

-4,2

-1,8

-3,1

-11,6

-9,0

-1,0

-5,9

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 3 / Antal børn og unge med individrettede fore-

byggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

14,0

12,9

6,6

15,2

21,4

11,1

15,1

10,4

12,4

7,7

10,6

18,9

10,2

17,5

14,8

11,3

8,6

14,6

14,1

6,1

17,5

6,4

15,6

5,9

19,8

15,4

20,0

17,3

17,6

25,9

13,5

13,6

14,9

13,3

12,1

15,8

22,0

18,6

16,1

13,6

4,2

15,0

11,9

27,1

18,2

3,8

7,7

8,5

8,2

7,6

8,1

17,9

25,0

10,3

25,8

18,5

15,7

16,5

7,8

14,4

7,1

20,9

16,7

29,7

15,0

13,5

22,3

18,2

13,5

7,5

11,4

42,8

15,6

8,3

14,4

10,8

7,8

15,3

12,4

11,1

12,6

28,4

14,0

16,6

17,6

8,0

5,9

27,5

16,2

11,9

23,9

15,3

8,5

18,4

24,4

12,1

14,1

› 4 / Antal børn og unge med familierettede fore-

byggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22-årige, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

22,0

19,3

9,0

20,7

33,1

12,7

28,6

22,5

18,4

4,9

14,6

33,5

8,4

18,8

20,7

10,8

10,4

23,7

23,1

10,3

33,1

7,9

18,9

9,5

13,9

24,5

44,3

27,7

24,6

35,8

25,4

17,2

15,7

20,5

27,8

20,6

19,3

21,7

20,4

15,2

9,1

17,9

40,6

41,9

20,3

5,1

22,7

20,3

21,1

7,6

51,1

25,8

38,5

15,7

31,7

29,8

41,5

41,6

13,4

20,5

15,6

38,2

19,7

39,2

26,0

12,0

28,4

21,6

16,6

13,1

31,4

56,0

15,0

12,9

24,3

7,7

9,6

31,2

21,7

28,3

39,4

44,3

21,7

37,8

27,5

15,5

14,5

59,9

30,5

21,3

43,5

23,4

12,7

17,6

19,6

22,8

16,6

› 5 / Antal førskolebørn med forebyggende

foranstaltninger *** pr. 1.000 0-6-årige, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

15,7

13,8

3,7

16,1

24,7

7,7

21,5

10,1

15,1

6,6

22,9

6,3

9,6

13,7

10,6

3,3

22,8

8,6

3,9

19,4

4,3

8,7

4,3

12,9

20,9

16,0

26,5

14,9

36,8

18,9

7,6

12,4

9,9

20,8

6,8

21,7

18,1

11,0

13,5

6,1

8,2

33,3

32,6

15,4

3,2

21,2

10,6

15,6

28,0

20,8

33,0

8,5

29,6

21,0

30,1

39,5

9,4

13,5

16,9

29,3

19,3

28,9

23,0

7,3

19,5

12,0

12,2

6,9

29,2

36,8

8,1

8,6

16,0

6,8

5,2

24,0

13,6

19,8

31,1

30,2

14,3

34,9

26,8

9,3

8,8

49,4

23,2

14,7

25,2

19,6

10,7

10,8

21,2

14,6

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

*** Forebyggende foranstaltninger omfatter bøde individrettede og

familierettede foranstaltninger .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 6 / Antal anbragte børn og unge

pr. 1.000 0-22-årige, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

10,2

10,0

6,4

12,9

9,0

13,0

14,8

14,3

19,2

3,3

6,0

13,7

7,2

7,3

12,7

8,6

12,2

4,9

17,8

10,7

3,9

12,4

5,0

6,6

5,4

8,8

11,1

19,6

13,0

13,6

7,1

9,5

10,9

8,7

7,6

16,1

8,9

11,7

11,1

9,3

9,0

5,0

9,0

12,8

17,0

17,8

10,1

10,4

8,5

7,5

29,6

5,6

14,3

31,9

4,3

19,7

16,1

10,0

14,2

15,8

9,1

13,6

11,9

8,4

9,7

18,0

9,9

6,3

9,9

10,8

7,3

6,9

7,9

28,0

7,3

6,8

10,2

13,1

8,1

9,6

13,4

13,7

12,7

10,1

10,7

15,8

20,2

5,8

4,4

10,5

14,2

9,5

13,5

7,3

9,9

11,2

15,2

8,9

7,9

› 7 / Andel af anbragte

i plejefamilie, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Andel (pct .)

57,7

44,8

16,7

76,2

46,0

84,0

76,9

53,6

77,8

50,0**

40,0

41,6

57,6

60,2

41,2

69,3

34,2

63,6

45,8

68,6

59,7

30,0

54,2

50,0

31,5

54,0

71,7

47,4

42,1

54,6

42,0

56,0

45,8

70,9

58,5

64,6

56,7

43,6

39,3

57,7

73,0

44,9

62,0

62,3

50,0

63,4

53,4

57,1

54,1

38,2

71,2

72,7

45,3

63,8

64,7

54,0

50,4

57,6

80,0

43,7

65,8

54,7

60,7

66,1

48,9

62,2

50,6

47,3

39,1

65,8

61,5**

61,1

71,0

70,8

63,5

32,4

55,7

54,5

73,8

68,0

64,3

61,9

70,5

76,7

70,6

35,3**

78,3

59,3

63,1

66,1

60,1

57,6

66,7**

70,5

64,0

40,9

› 8 / Gennemsnitlig

anbringelsesvarighed, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal måneder

61,9

53,5

44,2

71,5

70,4

61,8

54,9

56,6

54,6

59,1

60,3

53,0

51,4

59,2

65,0

71,0

56,8

47,9

65,3

57,3

52,8

51,6

47,9**

53,5

45,4

61,9

73,1

53,9

54,1

67,6

49,2

61,9

66,2

63,0

58,3

67,4

65,6

64,9

69,2

58,0**

53,7

65,3

46,6

63,8

73,4

67,6

64,5

64,9

65,8

39,6

79,1

68,9

71,7

62,5

61,8

65,8

56,1

63,0

71,2

59,8

50,7

68,3

63,5

68,0

58,5

61,5

54,3

60,8

42,4

77,3

46,0**

64,9

47,6

68,6

54,6

40,7

67,5

56,0

65,1

67,2

56,7

50,5

74,7

61,0

78,9

59,4**

63,0

53,9

58,7

59,9

66,6

73,1

60,0**

66,7

68,6

57,7

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 9 / Gennemsnitsalder

ved nyanbringelser, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Alder (år)

12,2

13,9**

15,8**

12,6**

13,0**

9,1**

9,3**

12,0**

8,6

12,9

12,3**

11,1**

14,5**

11,4

14,4

12,2

12,8

12,4**

9,3

15,4**

12,2

12,7

13,0

11,6**

11,9

13,7**

13,2

14,6

13,1

12,6

13,4

10,7**

11,8

11,0**

12,3**

13,8**

12,9**

11,8**

9,5**

14,4

10,0**

12,6**

12,3

9,7**

14,2**

14,4**

9,0**

9,7

15,4**

12,9**

9,6**

9,4**

11,9**

8,6**

11,8

11,7

12,5**

12,4

11,1

12,2

12,9**

12,8**

14,4

11,8

15,3**

12,4**

11,5**

11,8

14,7**

11,6**

9,0**

9,6**

9,9

12,4**

12,3

10,4**

11,3**

16,0**

12,3**

12,3

12,8

12,3**

13,1

13,0**

11,2

12,4

12,6

› 10 / Antal unge med efterværn

pr. 1.000 18-22-årige, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal pr . 1 .000

16,6

11,7

15,7

19,0

33,5

15,5

14,5

18,3

13,3

23,4

19,4

15,9

24,1

34,3

13,4

6,1

32,4

22,6

8,7

16,8

14,8

20,7

6,2

18,7

26,7

27,3

24,8

28,1

12,6

22,2

27,5

17,7

19,7

19,8

27,4

15,3

13,3

19,4

13,3

10,7

18,7

7,9

31,0

31,4

17,5

8,3

9,6

12,4

27,9

16,2

25,7

26,4

13,2

34,4

24,6

27,4

16,8

12,8

16,8

13,2

22,6

4,8

39,1

16,0

25,2

19,8

27,5

24,3

12,2

12,0

55,6

24,5

16,1

21,4

19,0

13,1

18,3

21,4

18,6

13,7

43,3

17,0

16,1

26,2

12,5

35,0

22,7

19,4

20,4

23,7

11,5

39,8

29,4

10,3

12,8

› 11 / Gennemsnitlig udgift

pr. års anbringelse, 2015

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Udgift (kr .)

689.260

1 .085 .783

644 .557

601 .884

969 .503

419 .911

538 .273

791 .739

626 .289

481 .718

704 .563

710 .716

1 .417 .586

1 .009 .186

556 .601

502 .258

464 .936

905 .033

528 .751

613 .498

1 .096 .029

498 .039

641 .696

926 .261

1 .148 .313

775 .163

623 .550

653 .934

623 .513

855 .292

772 .363

800 .255

637 .623

775 .076

674 .148

685 .177

1 .004 .887

600 .223

565 .947

742 .887

1 .116 .651

1 .021 .162

630 .858

757 .482

575 .803

606 .431

815 .075

503 .758

779 .624

829 .626

641 .374

851 .701

557 .329

587 .306

1 .025 .686

686 .537

476 .536

455 .818

659 .968

781 .883

483 .848

516 .811

717 .187

666 .357

610 .174

722 .548

675 .225

828 .852

633 .843

924 .018

671 .605

937 .711

867 .424

796 .191

702 .933

635 .449

604 .242

552 .153

841 .754

663 .251

729 .577

528 .064

556 .868

645 .918

994 .923

512 .684

531 .906

671 .797

840 .428

599 .333

529 .820

597 .228

704 .850

673 .811

1 .131 .550

607 .569

534 .393

750 .689

766 .694

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end

5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få

(5-20) børn/unge i kommunen .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 12 / Fraværsprocent blandt elever i 0.-9. klasse, 2015/2016 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Ikke udsatte

5,5

7,5

4,1

5,1

5,6

4,8

7,5

5,3

5,6

4,9

5,4

6,1

4,6

6,3

5,6

5,3

5,0

5,5

6,5

5,2

4,9

5,1

6,0

6,8

5,6

6,5

6,7

5,2

6,7

4,6

6,5

4,5

4,0

5,9

5,5

6,1

4,1

5,1

6,0

7,3

4,5

4,6

7,2

5,3

7,5

5,7

4,7

6,9

6,1

5,7

5,9

4,6

7,4

5,0

7,1

5,0

4,9

4,2

5,7

5,6

5,3

6,3

5,1

5,5

6,3

5,4

4,6

5,1

6,4

5,6

5,4

6,1

7,1

4,2

4,4

4,1

6,7

5,3

6,1

6,6

4,7

5,9

5,2

4,6

5,6

5,0

7,2

5,4

4,8

5,3

4,7

5,2

4,5

6,5

5,7

4,7

5,2

Udsatte

8,3

8,5

9,5

5,2

9,6

7,9

13,3

8,0

7,1

6,6**

7,8

8,3

3,1**

7,1

11,9

8,7

11,1

8,9

8,4

8,2

6,4

5,4

9,9

8,7

9,3

9,4

8,2

10,4

8,9

11,3

5,0

7,1

8,6

7,6

7,2

5,4

8,3

10,4

10,8

5,0

6,8

7,1

9,0

10,6

5,2

8,6

11,6

11,7

7,1

8,8

5,2

9,9

10,3

5,5**

7,4

7,1

8,8

7,5

9,4

8,2

8,4

6,1

9,9

8,3

8,5

10,2

7,0

11,4

9,1

7,4

9,4

11,2**

6,8

6,1

6,0

9,7

7,6

7,4

7,5

7,2

7,0

8,1

7,8

7,0

6,5

10,0

8,1**

8,2

8,1

6,5

7,7

8,4

10,2**

6,7

7,9

8,1

Anbragte

6,6

8,0**

4,4

5,5**

6,0

11,4

5,6**

5,5

5,0**

7,2

3,3**

4,3

10,7

10,5**

13,5

12,9**

6,3

7,0

9,7**

4,9

7,4**

12,0**

10,2**

7,7

7,1

6,1

6,5

8,2

5,7

8,9

5,6**

7,0

5,9**

5,0

5,6

4,0

8,0

9,1**

8,8**

5,0**

4,9

4,3**

6,2

8,0

5,6

7,8

11,5

8,2

8,0**

5,7**

3,6

6,4

12,2**

4,8

4,7

10,4

6,3

6,0

7,5

7,4

6,4**

6,9

5,6

6,4

8,1

5,8

15,6

8,6

4,4

9,2**

14,3**

3,9

4,8

3,5

7,5

4,4**

5,6

4,9

5,1

5,0

6,2

7,0

6,3

5,0

7,0**

6,1

4,6

6,6

5,2

6,4

6,6

4,6

7,4

7,0

Med forebyggende

foranstaltninger

9,4

8,6

7,9

6,9

10,0

9,5

14,1

9,1

6,7**

8,5

8,9

12,9

8,2

10,0

8,1

10,7

9,0

7,7

7,5

5,2

9,3

8,2

9,0

13,3

12,6

9,5

12,1

10,0

12,5

4,6**

7,1

9,3

10,2

9,1

6,1

8,5

10,8

11,3

5,0

7,9

7,5

10,9

13,1

4,6**

9,3

11,6

13,2

6,7

10,5

6,2

15,2

9,8

8,6

9,1

7,4

8,5

11,9

8,7

9,7

6,0

10,7

10,1

9,3

12,2

7,8

10,5

9,3

8,6

9,4

7,8**

9,0

7,0

8,2

11,9

8,8

8,9

9,8

8,9

9,1

8,9

8,2

7,6

8,2

11,1

9,8**

9,5

10,8

9,2

7,4

8,5

10,8

7,9**

7,9

8,3

8,4

› 13 / Andel segregerede elever, 2016/2017 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Ikke udsatte

3,5

3,2

5,1

3,8

3,6

2,1

3,7

5,9

3,6

0,7

2,6

2,1

1,4

2,9

4,5

3,9

2,7

3,4

4,6

3,6

4,2

4,4

2,0

3,8

4,0

2,8

4,2

2,8

4,8

4,1

2,2

3,6

5,3

3,5

2,7

5,2

3,1

1,6

3,3

4,0

2,8

3,7

6,5

2,4

5,5

4,9

4,4

4,1

3,6

4,6

4,0

3,9

4,3

3,3

2,8

4,3

3,6

4,3

3,1

5,3

5,8

3,2

2,9

6,8

4,8

2,3

3,7

4,0

3,0

1,9

6,0

6,5

2,7

2,9

5,6

3,5

3,8

5,4

4,4

4,7

2,9

3,7

3,2

2,7

2,8

2,4

1,9

2,6

4,2

2,7

1,1

4,2

3,1

3,0

Udsatte

40,1

41,3

40,0**

34,6

46,4

22,9

33,8

50,9

36,6

42,1**

46,7

36,7

43,6

45,8

50,0

30,2

30,0

46,3

64,2

62,3

44,2

58,0

35,8

40,0

44,8

45,4

36,8

50,2

38,5

33,4

42,2

40,5

44,4

42,5

33,2

51,0

34,9

38,6

44,4

42,5

62,2

31,4

43,8

40,0

45,7

47,4

40,3

39,0

44,4

31,4

55,0

39,7

26,2

51,5

32,8

41,6

38,8

44,9

31,2

48,7

50,5

41,6

30,6

50,0

41,8

46,5

34,4

38,7

39,8

40,0

48,0

47,1**

41,9

42,8

36,1

48,2

28,9

45,9

46,5

52,2

47,0

33,9

39,7

36,0

34,9

41,1

31,3**

29,7

40,1

44,2

36,5

40,3

25,6

45,1

33,8

38,8

Anbragte

41,1

41,7**

34,8

47,1**

17,0

39,1

33,3

37,5**

37,7

45,2

48,1

42,1**

21,9

25,9

39,6

64,1

45,8

50,8

68,8**

36,0

48,6

41,1

29,6

54,5

22,6

41,4

32,0

41,2**

50,0

38,5

52,0

34,8

30,1

57,1

41,7

57,1

24,5

45,5**

40,7

48,5

54,5

40,2

27,4

43,5

35,7**

59,5

37,0

27,2

65,0**

45,6

49,2

32,4

56,8

21,7

50,9

54,5

44,8

50,5

39,8

49,0

33,8

36,0

40,7

56,0

38,5**

37,0

38,8

26,4

50,0

46,4

53,1

57,5

44,9

29,4

39,7

44,6

33,7

37,5

36,9

41,2

31,7

46,3

29,5

48,5

33,7

49,4

Med forebyggende

foranstaltninger

39,5

41,3

42,1**

34,4

46,3

27,6

31,2

62,5

41,4

42,9**

49,2

36,3

42,3

43,9

52,0

33,3

31,7

54,4

64,4

75,9

36,5

55,4

35,8

50,0

43,7

52,9

44,7

46,2

52,9

31,0

48,2

40,0

40,2

39,8

28,0

49,6

34,9

41,8

40,0

42,7

66,7

36,8

43,2

39,5

42,5

37,5

40,4

42,8

45,2

28,6

47,8

41,7

24,7

45,7

25,8

35,9

46,7

36,8

40,4

46,6

43,5

45,3

26,5

49,3

42,7

44,2

34,8

39,5

32,7

51,4

45,4

45,8

46,1

32,1

45,5

37,8

48,1

49,4

35,7

39,7

27,7

36,5

47,6

38,5**

24,7

42,7

46,5

40,2

36,6

19,5

43,2

33,9

35,9

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end 5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-20) børn/unge i kommunen .

Note: ‘Udsatte’ omfatter børn/unge, som har været anbragt eller modtaget individrettede forebyggende for-

anstaltninger i perioden 2010-2014 . ‘Anbragte’ omfatter også børn/unge, som både har været anbragte og fået

forebyggende foranstaltninger, mens ‘Med forebyggende foranstaltning’ omfatter børn/unge, som kun har fået

forebyggende foranstaltninger, men som ikke har været anbragt .

* Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (vedrører færre end 5 børn/unge i kommunen) .

** Nøgletallet kan variere en del fra år til år, da det er beregnet på få (5-20) børn/unge i kommunen .

Note: ‘Udsatte’ omfatter børn/unge, som har været anbragt eller modtaget individrettede forebyggende for-

anstaltninger i perioden 2011-2015 . ‘Anbragte’ omfatter også børn/unge, som både har været anbragte og fået

forebyggende foranstaltninger, mens ‘Med forebyggende foranstaltning’ omfatter børn/unge, som kun har fået

forebyggende foranstaltninger, men som ikke har været anbragt .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 165: Publikation: Udsatte Børn - nøgletal 2018, fra KL

Tabeller / Kommunefordelte nøgletal

Udsatte børn – Nøgletal 2018

› 14 / Gennemsnitlig trivselsscore blandt 4.-9. klasses elever, 2015/2016

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Ikke udsatte

3,81

3,72

3,83

3,77

3,76

3,79

3,69

3,80

3,88

3,83

3,74

3,91

3,80

3,88

3,75

3,90

3,80

3,79

3,71

3,89

3,78

3,89

3,77

3,72

3,80

3,76

3,78

3,81

3,68

3,82

3,80

3,76

3,86

3,80

3,75

3,74

3,88

3,84

3,77

3,76

3,92

3,82

3,73

3,81

3,67

3,84

3,91

3,79

3,78

3,83

3,71

3,86

3,75

3,88

3,69

3,84

3,86

3,83

3,71

3,84

3,76

3,78

3,77

3,81

3,69

3,77

3,85

3,84

3,74

3,87

3,88

3,77

3,70

3,84

3,81

3,83

3,76

3,80

3,72

3,75

3,83

3,82

3,75

3,84

3,86

3,68

3,73

3,82

3,79

3,81

3,91

3,74

3,81

3,72

3,78

3,76

3,81

3,80

Udsatte

3,65

3,40**

3,70**

3,61

3,65

3,66

3,52

3,65

3,62

3,75**

3,40

3,70

3,67**

3,68

3,71

3,78

3,56

3,66

3,65

3,61

3,61**

3,66

3,71

3,60

3,63**

3,68

3,61

3,56

3,79

3,58

3,63

3,92**

3,73

3,61

3,62

3,65

3,73

3,75

3,59

3,48

3,67**

3,55

3,71

3,61

3,57

3,62

3,75

3,64

3,68

3,80**

3,63**

3,78

3,82

3,55

3,71

3,75

3,65**

3,56

3,55

3,72

3,69

3,67

3,65

3,61

3,63

3,57

3,75

3,58

3,78

3,61

3,69

3,39**

3,59

3,66

3,74

3,60

3,65**

3,65

3,74

3,88

3,59

3,78

3,74

3,65

3,61

3,55

3,90**

3,57

3,68

3,70

3,59

3,68

3,51

3,66

3,67

3,64

Anbragte

3,69

3,66

3,52

3,49**

3,60**

3,65

3,36**

3,63

3,69**

3,75**

4,05**

3,52**

3,79**

3,70

3,72**

3,70

3,68**

3,67**

3,62

3,76

3,62**

3,61

3,83**

4,03**

3,72

3,57**

3,66

3,69

3,81**

3,84

3,78**

3,62**

3,63**

3,70

3,47

3,54**

3,68

3,67

3,55**

3,85**

3,72**

3,83**

3,87

3,52**

3,84

3,66

3,56**

3,58

3,50**

3,79

3,61

3,86

3,55**

3,74

3,51**

3,75

3,67**

3,76**

3,99**

3,87**

3,72**

3,70

3,72

3,71

3,57

3,83**

3,80**

4,18**

3,59

3,80**

3,73

3,86

3,72

3,75**

3,60

3,58

3,66

3,62

3,78

3,55

3,68

3,66

3,70

Med forebyggende

foranstaltninger

3,64

3,32**

3,73**

3,55

3,58

3,81

3,53

3,67**

3,58

3,87**

3,41

3,72

3,68

3,70

3,71

3,57

3,63

3,60

3,52**

3,64**

3,63

3,70**

3,59

3,64**

3,68

3,59**

3,52

3,82

3,55**

3,64

3,55

3,86**

3,74

3,64**

3,57

3,60

3,70

3,71

3,54

3,70**

3,51

3,70

3,57

3,64

3,73**

3,81

3,63

3,72

3,76**

3,60**

3,75**

3,75

3,56**

3,63

3,82

3,73**

3,55

3,59**

3,67

3,80

3,71**

3,61

3,64

3,59

3,63**

3,75

3,56

3,78

3,51

3,63**

3,49

3,62

3,76

3,65

3,70**

3,48**

3,67**

3,71**

3,59

3,78

3,75

3,51

3,48

3,46**

3,92**

3,56

3,76

3,72

3,57

3,59

3,45

3,64

3,67

3,62

› 15 / Andel af 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, 2016 (pct.)

Kommune

Hele landet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholms

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Københavns

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Ikke udsatte

93,6

92,4

94,8

92,7

95,8

90,7

94,3

93,9

92,4

89,9

94,6

97,1

100,0

95,9

92,9

95,7

96,3

91,7

93,7

94,3

94,6

93,5

94,3

90,6

95,7

86,8

94,5

91,0

90,7

96,5

92,2

94,4

94,5

97,5

92,8

92,6

92,7

93,2

94,4

94,3

95,6

94,6

88,0

93,9

91,1

96,0

95,0

95,5

97,7

91,8

90,3

94,7

90,3

97,9

100,0**

96,0

93,1

90,2

96,2

94,3

89,5

93,6

95,3

92,6

91,1

97,3

86,6

92,8

96,8

98,3

93,1

95,9

91,0

92,5

94,5

89,3

95,2

88,1

95,5

94,7

94,0

92,7

95,8

93,7

96,1

93,6

92,7

85,7

91,7

93,4

93,9

95,0

95,3

Udsatte

53,6

43,8**

72,0

56,3**

65,7

70,4

46,2**

44,4

50,0

45,2

41,7**

70,8

42,9**

46,7

41,5

57,6

24,1

57,6

58,1

54,1

73,8

54,3

56,3**

57,1

27,8

42,9

46,4

60,7

48,7

46,7

53,8

62,1

68,2

36,0

62,5**

80,0

52,0

59,6

66,2

70,0

53,6

58,8**

50,0

35,0**

55,6**

40,4

43,8**

67,9

50,9

58,9

44,1

51,3

58,8**

46,2

66,7**

43,3

60,0**

100,0**

57,1

24,3

38,9**

53,1

57,1**

85,7

38,5**

69,6

70,6**

54,3

46,4

73,9

54,5**

59,2

55,2

45,6

50,0

55,3

59,1

46,5

45,2

51,1

Anbragte

51,9

417**

46,7

56,3**

38,5**

60,0**

30,0**

68,8**

45,8

72,2**

63,2**

56,3**

40,9**

48,8

54,5**

50,0

59,1**

72,2

53,1

53,8**

32,1**

52,9

52,6**

57,1

41,7**

50,0**

55,6**

45,7

42,9**

60,0

42,9**

45,9

Med forebyggende

foranstaltninger

54,7

70,8**

63,0

62,5**

45,5**

42,9

50,0**

66,7**

33,3**

52,4

47,1**

33,3**

57,1

66,7**

69,2**

75,0**

48,1

57,6

31,4

44,4

50,0**

42,9**

48,5

30,0**

53,7

73,9**

72,2**

64,3**

53,8

60,0

64,4

73,3**

54,2

55,6

52,6**

62,5**

47,6

65,6

61,1**

50,9

50,0**

64,3**

68,8**

34,8**

53,8**

100,0

60,0

20,8**

50,0**

47,6

100,0**

61,5**

56,0

44,4**

48,5

54,5**

45,5

66,7**

65,4**

57,9**

50,0

46,2

53,2