SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer), fra ministeren for offentlig innovation

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 161
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service,

lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love

(Mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte

problemer)

Beskæftigelsesministeriet

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. no-

vember 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr.

674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Begrebet jobcenter dækker også over en anden enhed i kommunen, der varetager

indsatsen over for personer, der er omfattet af § 2 og som skal have Én plan, jf. §

30 b i denne lov eller § 13 i lov om sygedagpenge.«

Overskriften

til kapitel 9 affattes således:

»»Min

Plan«, rehabiliteringsplan og Én plan«

Efter § 30 a indsættes:

»§ 30 b.

For personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der i stedet for »Min Plan«, her-

under »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel

udarbejdes Én plan. En person kan afvise, at der udarbejdes Én plan i stedet for

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringspla-

nens indsatsdel.

Stk. 2.

Én plan erstatter »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespå-

læg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel. Én plan indeholder personens beskæfti-

gelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Stk. 3.

Når der udarbejdes Én plan i stedet for »Min Plan« fraviges §§ 27-30. Når

der udarbejdes Én plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel fraviges § 30

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer), fra ministeren for offentlig innovation

a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 4.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g,

udarbejder Én plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafkla-

ringsforløb.«

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter: »personens arbejdsevne «: »samt om mulig-

heden for at fravige disse regler, når der udarbejdes Én plan«.

§ 68 c, stk. 2,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 68 g, stk. 3,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som

ændret ved § 1, nr. 25 i lov nr. 100 af 30. august 2015 og § 8 i lov nr. 674 af 8. juni

2016, fortages følgende ændringer:

§ 47, stk. 1, 2. pkt.

indsættes efter »Min Plan«: »eller Én plan«.

Overskriften

før § 50 affattes således:

»»Min

Plan«

eller Én plan ved revalidering«

§ 50

indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »eller Én plan efter § 30 b i

samme lov«.

§ 50

indsættes som

stk.2:

»Stk.

For personer, som modtager revalideringsydelse, og som har fået Én plan,

jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver personens »Min Plan« er-

stattet af Én plan.«

§ 51 stk. 1,

indsættes efter »beskæftigelsesindsats, «: » eller Én plan efter § 30 b

i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik «.

§ 51

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

For revalidender, der har fået udarbejdet Én plan i stedet for »Min Plan«,

er det en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført i stk. 1, nr.

1-3, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og

for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af Én plan. «

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 53

indsættes efter »"Min Plan"«: »eller Én plan«.

§ 54, § 56, stk. 1, nr. 1, og § 56, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »"Min Plan"«: »eller

Én plan«.

§ 57, 1. og 2. pkt.,

indsættes efter »"Min Plan"«: »eller Én plan«.

10.

§ 69

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået Én

plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter Én plan rehabilite-

ringsplanens indsatsdel.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

11.

§ 69, stk. 2, nr. 1, § 69, stk. 2, nr. 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, og § 69 e,

indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »eller Én plan«.

12.

§ 69 k

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået Én

plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter Én plan rehabilite-

ringsplanens indsatsdel.«

13.

§ 69 k, stk. 2, nr. 1, § 69 k, stk. 2, nr. 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, og §

69 p,

indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »eller Én plan«.

14.

§ 74 a, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »eller«: »Én plan efter § 30 b i samme lov,

eller«.

§3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23.juni 2017, som ændret

ved lov nr. 1541 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 13 c, stk. 2,

indsættes efter »beskæftigelsesindsats«:», jf. dog § 13 e, stk.1.«

§ 13 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder også, hvis rehabiliterings-

planens indsatsdel erstattes af Én plan, jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats.«

Efter § 13 d indsættes:

»§

13 e.

Kommunen kan udarbejde Én plan til sygemeldte, som er visiteret til ka-

tegori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejde flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed. Den sygemeldte kan afvise, at der udar-

bejdes Én plan i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. §

13 c, stk. 2.

Stk. 2.

Én plan erstatter den aftale, kommunen indgår med sygemeldte, jf. § 13 c,

stk. 2. Én plan indeholder den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige

indsatser.

Stk. 3.

Når kommunen udarbejder Én plan fraviges § 13 c, stk. 2.«

§4

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., som senest ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 og senest

ved 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1,

ændres », jf. dog stk. 2-6« til: », jf. dog stk. 2-7«.

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for personer kan

varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes Én plan.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 6, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »beskæftigelseslovgivningen.« til: »beskæf-

tigelseslovgivningen, jf. dog stk. 4.«.

Børne- og Socialministeriet

§5

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1543 af 13. december 2016, § 1 i lov nr. 660 af 8. juni 201 og

§ 1 i lov nr. 1544 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 54

indsættes som

stk. 3:

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte plan for

støtten til forældrene, jf. stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes, at

indholdet kan indgå i Én plan for en eller begge forældre, når der er tale om for-

ældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-

des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet

hermed. For udlændinge omfattet af en integrationskontrakt efter integrationslo-

vens § 19, kan indholdet, jf. stk. 2, indgå i kontrakten, jf. integrationslovens § 19

b.«

§ 68, stk. 11, 1. pkt.,

indsættes efter »handleplanen«: »eller relevante dele af Én

plan«.

§ 68, stk. 12, 2. pkt., § 68, stk. 13, 2. pkt., § 70, stk. 1, 2. pkt.,

§ 70, stk. 2, 1.

pkt.,

indsættes efter »handleplanen«: » relevante dele af Én plan, eller integrations-

kontrakten for udlændinge, der er omfattet af integrationslovens §§ 19 og 19 b,«.

§ 68, stk. 13, 1. pkt.

§ 70, stk.2, 4. pkt.,

indsættes efter »handleplan«: », rele-

vante dele af Én plan, eller en integrationskontrakt«.

§ 68, stk. 14, 2. pkt.

indsættes efter »handleplan, jf. § 140«: », eller relevante

dele af Én plan eller en integrationskontrakt for udlændinge, der er omfattet af

integrationslovens §§ 19 og 19 b, skal opdateres«.

§ 70, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »handleplanen, jf. § 140,«: »relevante dele af

Én plan eller en integrationskontrakt for udlændinge, der er omfattet af integrati-

onslovens §§ 19 og 19 b,«.

§ 70, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »handleplan«: », Én plan eller en integrati-

onskontrakt for udlændinge, der er omfattet af integrationslovens §§ 19 og 19 b,

jf. § 140, stk. 9,«.

§ 70, stk. 4,

affattes således:

»Stk.4.

Er der udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 54,

stk. 2, eller indgår indholdet heraf i Én plan eller i en integrationskontrakt efter §

54, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov

for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den

unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbe-

styrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering

af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af

Én plan eller integrationskontrakten.«

§ 140, stk. 7,

§ 141, stk. 5,

indsættes efter »handleplanen«: », Én plan eller

integrationskontrakten for udlændinge, der er omfattet af integrationslovens §§ 19

og 19 b,«.

10.

§ 140

indsættes som

stk. 8 og 9:

»Stk. 8.

For borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan

eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-

behov forbundet hermed, kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde, at de ele-

menter af en handleplan, jf. stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, kan indgå i

Én plan eller i en integrationskontrakt for udlændinge, der er omfattet af integra-

tionslovens §§ 19 og 19 b.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde, at handleplanen for unge

mellem 16 og 23 år, jf. stk. 1-5 og 7, kan indgå i Én plan, når der er tale om unge

med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes

flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet her-

med. For uledsagede mindreårige udlændinge, der er omfattet af integrationslo-

vens § 16, stk. 8, kan handleplanen indgå i integrationskontrakten, jf. integrations-

lovens §§ 19 og 19 b.«

11.

§ 141

indsættes som stk. 7:

»Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde, at handleplanen kan indgå

i Én plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed. For udlændinge omfattet af integrations-

lovens § 19, kan handleplanen indgå i integrationskontrakten, jf. integrationslo-

vens §§ 19 og 19 b.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§6

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, foretages

følgende ændring:

Efter § 19 a indsættes:

»§

19 b.

For udlændinge omfattet af § 16, som har komplekse og sammensatte

problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor

der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan mål og indsatser fra andre

sektorområder indgå i integrationskontrakten efter § 19 med henblik på at skabe

sammenhæng i den samlede indsats for udlændingen og således, at den samlede

indsats tilrettelægges under hensyntagen til eventuelle børn og unge i familiens

behov for særlig støtte. Indarbejdelse af mål og indsatser fra andre sektorområder

kan ske i forbindelse med udarbejdelse af integrationskontrakten, jf. § 19, eller i

forbindelse med opfølgning på kontrakten efter § 20. En person kan til enhver tid

afvise at få indarbejdet mål og indsatser fra andre sektorområder i integrations-

kontrakten.«

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

2.2. Finansministeriets overvejelser

2.3. Generelt om den foreslåede ordning

2.3.1. Én plan

2.3.2. Målgruppen

2.3.3. Kommunernes vurdering

2.3.4. Organisering

2.3.5. Snitflader til den kommunale sundhedsindsats

3. De konkrete områder omfattet af lovforslaget

3.1. Beskæftigelsesministeriet

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

3.1.1.2. Lov om aktiv socialpolitik

3.1.1.3. Lov om sygedagpenge

3.1.1.4. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Børne- og Socialministeriet

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Lov om social service

3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriet

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Lov om integration af udlændinge i Danmark

3.3.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til reglerne om persondatabeskyttelse

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Bedre sammenhæng på tværs af sektorområder og myndighedsgrænser indgår som

en målsætning i regeringens Sammenhængsreform. Dette indebærer blandt andet

en målsætning om, at styrke samspillet mellem indsatser på tværs af forvaltnings-

områder og gøre op med, at den samme borger har flere forskellige handleplaner.

Samtidig har regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for

2018 aftalt at arbejde for at give kommunerne bedre muligheder for at tilbyde

sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger.

Disse målsætninger skal ses i lyset af, at en gruppe af borgere og familier med

komplekse problemstillinger – som modtager indsatser fra flere forskellige for-

valtninger i kommunerne – ofte mødes af ukoordinerede og komplekse forløb.

Der kan i disse tilfælde være behov for at koordinere og sammentænke de indsat-

ser, som borgeren modtager således, at borgeren oplever at have et mere gennem-

sigtigt og sammenhængende forløb og færre indgange til kommunen.

Regeringen har med Frikommuneforsøg II (2016-2020) givet ni kommuner i net-

værket om ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”

(Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hel-

singør og Hillerød Kommune) mulighed for at afprøve nye måder at samle og

sammentænke indsatser for borgere i Én plan, der har komplekse og sammensatte

problemer, og som derfor har flere indgange i kommunen.

Med dette lovforslag foreslås det at give alle kommuner mulighed for at arbejde

med Én plan. Der tages udgangspunkt i regelsættet fra frikommuneforsøget.

Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes mulighed for at tilbyde

borgere med komplekse og sammensatte problemer en sammenhængende og hel-

hedsorienteret indsats. Det foreslås derfor at give kommunerne bedre muligheder

for at koordinere tilrettelæggelsen af borgerens indsatser på tværs af forvaltnings-

områder til gavn for borgeren. Forslaget skal dermed skabe større gennemsigtig-

hed og overskuelighed i målsætninger og indsatser for borgeren.

Med dette lovforslag ændres ikke på gældende regler om borgerens rettigheder og

klageadgang. Der ændres ligeledes ikke på, hvordan kommunerne er forpligtet til

at udrede borgeren og træffe afgørelse om indsatser. Samtidig indebærer lov-

forslaget ikke et særskilt krav om, at Én plan skal udarbejdes og varetages af én

koordinerende sagsbehandler

. Det vil dog i det videre arbejde være relevant at se

på mulighederne for at minimere antallet af kontaktpersoner og dermed styrke

borgerens kontaktforløb.

Lovforslagets enkelte elementer hører under henholdsvis Beskæftigelsesministeri-

et, Børne- og Socialministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Én plan kan endvidere omfatte unges uddannelsesplaner. Der vil med det [i marts

fremsatte] Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge

Det er fortsat den koordinerende sagsbehandler, der udarbejder planen for personer i ressourceforløb,

jobafklaringsforløb og for sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3.

under 25 år) blive fastlagt regler for den kommunale ungeindsats, herunder at

unge under 25 skal have en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Den

uddannelsesplan, der iflg. forslaget skal udarbejdes for den unge, kan tilsvarende

indgå i Én plan.

På samme måde kan der være behov for tværgående koordinering for børn og

unge med funktionsnedsættelse, der modtager indsatser eller støtte efter flere re-

gelsæt eller sektorområder, men ikke er omfattet af et plankrav. Såfremt foræl-

dremyndighedsindehaver samtykker hertil, er der ikke lovgivningsmæssige barrie-

rer for, at der for disse børn og unge og deres familier udarbejdes Én plan.

Der udarbejdes endvidere planer, der ikke er omfattet af dette lovforslag og som

ikke uden ny hjemmel kan indgå i Én plan. Det er eksempelvis regionale sund-

hedsplaner og planer fra psykiatrien.

På sigt kan det være relevant at undersøge dels kommunernes anvendelse af mu-

ligheden for at erstatte sektorspecifikke planer med Én plan og dels mulighederne

for at udvide rammerne for, hvilke planer der kan indgå i Én plan, herunder med

fx regionale sundhedsplaner.

Henset til karakteren af den nye mulighed for at udarbejde Én plan findes det

hensigtsmæssigt, at der efter en passende periode foretages en evaluering af arbej-

det med Én plan. Hvis lovforslaget vedtages, vil der derfor blive udarbejdet en

evaluering af erfaringerne med lovforslaget til Folketinget. Finansministeriet vil

oversende evalueringen til Folketinget inden udgangen af 2021.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Gældende ret på beskæftigelses-, social- og integrationsområdet understøtter, at

kommunerne tilrettelægger og koordinerer borgerens indsatser efter en sektorlov-

givning med indsatser fra andre sektorområder. Samtidig er formålet med indsat-

ser og hjælp efter sektorlovgivningerne reguleret i de enkelte sektorlove. F.eks. er

hovedformålet med hjælp efter lov om social service er at

fremme den enkeltes mulig-

hed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Formålene

med indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er blandt andet at

bistå

arbejdssøgende med at få arbejde

samt at

støtte personer, der på grund af begrænsninger i ar-

bejdsevnen har behov for at få hjælp til at få arbejde.

I lov om social service, lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats og lov om integration af udlændinge i Danmark er der fastlagt regler og krav

til, hvornår og hvordan kommunerne kan eller skal udarbejde planer for borgernes

indsatser. Der er bl.a. i de nævnte love opstillet krav om, at kommunerne inden

for de enkelte områder kan eller skal udarbejde separate planer for borgernes ind-

satser. Dog skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indeholde en samlet indsats frem

mod beskæftigelse, herunder beskæftigelsesindsatsen og øvrige indsatser, f.eks.

sociale og sundhedsmæssige indsatser.

De forskellige planer beskriver bl.a. borgerens indsatser, formålet med indsatserne

m.v. Borgere med komplekse og sammensatte problemer kan derfor efter gælden-

de ret have flere forskellige planer for deres indsatser. Efter gældende ret i de

nævnte sektorlovgivninger bør eller skal kommunerne, uagtet organisering, koor-

dinere indsatsen for borgere, der har mere end én indsats. Kommunerne skal eller

kan dog stadig udarbejde særskilte planer for borgerens indsatser på eksempelvis

beskæftigelses- og socialområdet.

Dette lovforslag berører »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg

og rehabiliteringsplanens indsatsdel efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

aftaler om sygedagpengeopfølgning efter lov om sygedagpenge, planer for støtte

til forældre med anbragte børn, handleplaner for unge mellem 16 og 23 år med

behov for særlig støtte eller efterværn, der vedrører forældrene, og handleplaner

for voksne efter lov om social service samt integrationskontrakten efter lov om

integration af udlændinge i Danmark.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1, 3.2.1 og 3.3.1 for ud-

dybning af gældende ret på de enkelte sektorområder.

2.2 Finansministeriets overvejelser

Formålet med Én plan er at understøtte en tværgående og sammenhængende ind-

sats for borgere med komplekse og sammensatte problemer. I dette arbejde udgør

varig beskæftigelse et overordnet og langsigtet mål, dog under hensyn til børns og

unges behov for særlig støtte. Hensigten er således, at indsatserne tilrettelægges og

koordineres med henblik på så vidt muligt at understøtte en samlet virksom ind-

sats. Det er ministeriernes vurdering, at de gældende formålsbestemmelser i sek-

torlovgivningerne allerede rummer mulighed for en sådan sammentænkning med

beskæftigelse som overordnet og langsigtet mål. Derfor foretages der ikke med

dette lovforslag ændringer i sektorlovgivningernes formålsbestemmelser.

Sektorlovgivningernes regler for udarbejdelse af separate planer medvirker imid-

lertid ikke altid til at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats for borger-

ne. Samtidig er der i dag begrænsede muligheder for at lave én samlet plan for

familien.

Der er derfor et ønske om at understøtte kommunernes mulighed for dels at ko-

ordinere og sammentænke borgerens og/eller familiens indsatser og dels at skabe

større gennemsigtighed i forløbet for borgeren og/eller familien. Én plan kan

udgøre et redskab til at koordinere borgerens og/eller familiens indsatser og til at

understøtte et sammenhængende og helhedsorienteret forløb for borgeren

og/eller familien.

Målgruppen for Én plan er borgere og familier med komplekse og sammensatte

problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor

der er et koordinationsbehov forbundet hermed, jf. afsnit 2.3.2. Det er for denne

gruppe af borgere og familier, at indsatserne med fordel kan tilrettelægges ud fra

et helhedsorienteret perspektiv, da problemerne ofte hænger sammen. Borgerens

udfordringer på f.eks. beskæftigelsesområdet kan ikke nødvendigvis løses tilstræk-

keligt uden blik for de udfordringer, borgeren har på det sociale område. Det er

for denne målgruppe, at der er størst behov for at understøtte kommunernes mu-

lighed for at tilbyde helhedsorienterede og sammenhængende indsatser.

Den foreslåede ordning indebærer, at kommunerne får mulighed for efter en kon-

kret og individuel vurdering at tilbyde borgeren eller familien Én plan fremfor

adskilte sektorspecifikke planer, jf. afsnit 2.3.3. Ved at give kommunerne mulighed

for at vurdere om borgeren skal have tilbudt, at de sektorspecifikke planer erstat-

tes af Én plan, sikres kommunernes råderum til at definere målgruppen af borge-

re, der vurderes at have størst gavn af at få Én plan. De kommunale forvaltninger

har det største kendskab til borgerne og har dermed de bedste forudsætninger for

at vurdere, hvilke borgere der vil have gavn af Én plan. Borgeren kan til enhver tid

afvise, at der udarbejdes Én Plan. I tilfælde heraf vil kommunen skulle udarbejde

de særskilte planer efter gældende sektorlovgivning.

For at understøtte kommunernes mulighed for at koordinere borgerens indsatser,

gives der i forhold til beskæftigelsesindsatsen øgede muligheder for at organisere

indsatsen for borgere, der har flere indgange til kommunen og skal have Én plan,

jf. afsnit 2.3.4. Det vurderes, at de eksisterende rammer for organisering af kom-

munernes sociale og integrationsmæssige indsats er tilstrækkeligt fleksible til at

kunne understøtte et tværgående arbejde med Én plan, og der ændres derfor ikke i

de organisatoriske rammer for social- og integrationsområdet.

For at understøtte kommunernes mulighed for at koordinere borgerens indsatser

er der endvidere behov for processuel fleksibilitet i indsatserne og fleksible ram-

mer for organisering i kommunerne. I nærværende lovforslag indgår der ikke til-

tag, som adresserer dette. Muligheden for øget organisatorisk fleksibilitet på be-

skæftigelsesområdet understøttes blandt andet via den kommende forenkling af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der øger den processuelle fleksibilitet i be-

skæftigelsesindsatsen,

jf. Regeringens udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er endvidere behov for, at kommunerne kan arbejde systematisk med at iden-

tificere og udsøge målgruppen af personer med sammensatte og komplekse pro-

blemer samt dele de nødvendige data på tværs af forvaltninger til at kunne udar-

bejde Én plan, jf. afsnit 4.

2. 3 Generelt om den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte kommunernes muligheder for at koordinere de

indsatser, som borgeren modtager på tværs af kommunale forvaltninger og inden

for samme lovgivning, foreslås det med dette lovforslag at give kommunerne

hjemmel til at erstatte borgerens sektorspecifikke planer med Én plan.

2. 3.1 Én plan

Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til efter en konkret og individuel vurde-

ring at erstatte borgerens sektorspecifikke planer med Én plan. Med lovforslaget

fastlægges ikke særskilte krav til, hvilke oplysninger der skal indgå i Én plan. Pla-

nen kan indeholde formål, delmål, aktiviteter, tilbud, information om aftaler, der

er indgået med borgeren m.v. Indholdet vil afhænge af den enkelte borgers situa-

tion, hvilke indsatser borgeren skal have, og af de specifikke krav der kan følge

heraf i de enkelte sektorlovgivninger.

Det foreslås endvidere, at kommunerne får mulighed for efter en konkret og indi-

viduel vurdering at udarbejde Én plan som en samlet familieplan, der omfatter

personer i en familie. Indsatserne i en families plan vil altid være individuelt hen-

førbare, med henblik på at sikre, at indsatserne lever op til kravene i sektorlovgiv-

ningerne.

Uagtet dette lovforslag vil kommunerne fortsat skulle overholde eksisterende krav

om udredning, afgørelse og indsatser.

2.3.2 Målgruppen

Målgruppen for Én plan er borgere med komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed. Disse borgere har berøring med flere

kommunale myndighedsområder og har eller kan få udarbejdet særskilte planer

for deres indsatser. Det er således en forudsætning for at være i målgruppen for

Én plan, at borgerne kan få eller skal have udarbejdet to særskilte planer i forbin-

delse med deres indsatser. Planerne kan både være hjemlet i forskellige love og i

samme lov.

Kommunerne kan efter en konkret og individuel vurdering vælge at udarbejde Én

plan som en samlet familieplan, der omfatter personer i en familie. Muligheden er

tiltænkt familier, hvor familiemedlemmernes problemer og behov er svære at ad-

skille eller håndtere separat. Én plan for familien kan omfatte fælles mål for fami-

lien og udspecificere indsatser for f.eks. forældre og børn. Det er kommunen, der

vurderer, om det er meningsfuldt for den enkelte familie at lave Én plan. Det er

ligeledes kommunen, der i samarbejde med familien skal vurdere, hvordan den

enkelte familie skal afgrænses.

I vurderingen af om en person har komplekse og sammensatte problemer kan

bl.a. indgå personens behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tilli-

ge indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte pro-

blemer, som med fordel kan understøttes gennem Én plan for familien. I de til-

fælde hvor et barn eller en ung har en handleplan efter reglerne i servicelovens §

140, kan barnets eller den unges handleplan indgå som et element i familiens sam-

lede plan. Det vil dog være en forudsætning at barnets eller den unges del af den

samlede plan fortsat kan udskilles som et selvstændigt dokument, bl.a. af hensyn

til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven. Disse ret-

tigheder indebærer blandt andet, at handleplanen skal udleveres til et barn eller en

ung over 12 år, i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet

af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.

2.3.3 Kommunernes vurdering

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at vurdere, hvorvidt sammentænk-

ningen af indsatser og planer i Én plan kan bidrage til, at borgeren lettere kan ef-

terleve formålene med borgerens indsatser. Kommunen kan på baggrund af en

konkret og individuel vurdering tage stilling til, om det er formålstjenstligt, at bor-

geren får Én plan i stedet for særskilte planer.

Borgerens rettigheder i henhold til de enkelte sektorlove berøres ikke af, om

kommunen vurderer, at borgerens planer med fordel kan erstattes af Én plan.

Borgeren kan til enhver tid afvise at få udarbejdet Én plan. I tilfælde heraf vil

kommunerne skulle udarbejde de særskilte planer, som efter gældende sektorlov-

givninger.

Kommunerne har som efter de gældende sektorlove ansvaret for at sikre, at de

relevante fagligheder inddrages i vurderingen. Ligeledes finder de almindelige for-

valtningsretlige regler, herunder officialprincippet, anvendelse. Med lovforslaget

fastlægges der ikke yderligere retningslinjer for kommunernes vurdering af for-

målstjenstligheden for borgeren af, at de indsatser, som gives med hjemmel i de

enkelte sektorlovgivninger, samles i Én plan.

Kommunens beslutning om at udarbejde Én plan er en processuel beslutning og

ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, da udarbejdelsen ikke har selvstæn-

dige retsvirkninger og dermed ikke fastsætter, hvad der er eller skal være ret i for-

hold til den eller de pågældende borgere. Udarbejdelsen af Én plan berører således

ikke borgerens rettigheder i henhold til de berørte sektorlove. Borgeren kan ikke

klage over, hvorvidt kommunen har foretaget en vurdering af, om borgeren med

fordel kan tilbydes Én plan.

2.3.4 Organisering

Med den foreslåede lovændring får kommunerne bedre muligheder for at indrette

det tværgående arbejde med borgeren. Kommunerne gives organisatorisk frihed

til at tilrettelægge arbejdet med borgere i Én plan, så borgeren oplever at have én

indgang til kommunen. Dette indebærer f.eks. at jobcentrets opgavevaretagelse for

Én plan kan henlægges i en anden enhed i kommunen. Det vil således være op til

den enkelte kommune at organisere det tværgående arbejde for borgere med

komplekse og sammensatte behov. Det vurderes, at de eksisterende rammer for

organisering af kommunernes sociale og integrationsmæssige indsats er tilstrække-

ligt fleksible til at kunne understøtte et tværgående arbejde med Én plan, og der

ændres derfor ikke i de organisatoriske rammer for social- og integrationsområdet.

2.3.5 Snitflader til den kommunale sundhedsindsats

Kommunerne udarbejder også planer for aktiviteter m.v. på det kommunale

sundhedsområde. Der er imidlertid ikke krav om, at disse skal udarbejdes som

særskilte planer. I det omfang, der udarbejdes en plan for kommunens sundheds-

indsats for en borger, vil oplysninger om patientens helbredsforhold m.v. fra den-

ne plan kunne indgå i Én plan, hvis betingelserne i sundhedslovens regler om

tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. overholdes.

Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at det som udgangspunkt kræver

patientens samtykke, hvis sundhedspersoner skal kunne videregive oplysninger

om helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til

myndigheder mv. til andre formål end patientbehandling.

Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan dog bl.a. ske uden pati-

entens samtykke i medfør af sundhedslovens § 43, stk. 1, nr. 1, hvis det følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndig-

heds sagsbehandling.

I § 5, stk. 3 i forslag L 68 til databeskyttelsesloven foreslås endvidere fastsat be-

grænsninger i forhold til videreanvendelse af helbredsoplysninger og genetiske

oplysninger, som er indsamlet i medfør af sundhedslovgivningen, eller i medfør af

§ 7, stk. 3, i forslag til databeskyttelsesloven, jf. afsnit 4.

3. De konkrete områder omfattet af lovforslaget

3.1. Beskæftigelsesministeriets

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter gældende § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, varetages kommu-

nalbestyrelsens opgaver efter loven i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet jobcen-

ter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for

uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v. beskriver, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesind-

satsen, at jobcenteret varetager indsatsen, bortset fra visse tilfælde, hvor kommu-

nalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en funktion varetages eller henlægges

til en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.

Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfat-

tet af lovens § 2, have en plan »Min Plan«, inden der igangsættes en indsats efter

loven. Lovens § 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en indsats

efter loven, og omfatter bl.a. personer, der modtager ydelser som følge af hel eller

delvis ledighed og sygdom samt personer, som visiteres til et ressourceforløb,

jobafklaringsforløb m.v. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens

kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik

og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud.

For dagpengemodtagere under 25 år, modtagere af uddannelseshjælp og integrati-

onsydelsesmodtagere, som er under 30 år og ikke har erhvervskompetencegivende

uddannelse, og som skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget

som en del af »Min Plan«. Dette gælder også integrationsydelsesmodtagere, der

ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, der får indsats

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsen.

Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at anvende Min Plan på Jobnet, når der skal

udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt. Anvender kommunalbestyrel-

sen Min Plan, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannel-

sespålæg, sanktioner m.v. fremgå heraf.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, beskriver, hvordan mu-

lighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbed-

res. Planen beskriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål,

afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller ud-

dannelse, og i planen angives de tilbud, der gives til personen samt begrundelse

herfor, medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er inden for områ-

der med behov for arbejdskraft. »Min Plan« skal revideres, hvis dette er begrundet

i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på ar-

bejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Efter gældende § 28 i loven, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabi-

lisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på,

at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden gælder

for en række målgrupper, som ikke er job- eller uddannelsesparate. For revaliden-

der kan planen indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse på en uddan-

nelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis revalidendens plan indeholder

virksomhedsrettede tilbud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden del-

tager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter gældende §§ 29-30 i loven, skal der udarbejdes en »Min Plan«, inden der

afgives et tilbud efter loven, og en allerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der

gives et nyt tilbud.

En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis personen beder om det.

Dagpengemodtagere, som har opbrugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lo-

vens kapitel 8 a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på

yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.

Efter gældende § 30 a i loven, skal personer, som skal have behandlet deres sag i

rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består

dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle og dels af en indsatsdel, som

udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, et jobafklaringsfor-

løb eller sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om

sygedagpenge.

Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner

grundlag for sagens behandling i teamet.

Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og beskæftigelsesmål, en be-

skrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssi-

ge ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående ind-

sats på disse områder samt den praktiserende læges vurdering af personens hel-

bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en

konsultation.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder i samarbejde

med personen rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige

indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde personens

beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de for-

skellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den en-

kelte person i et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtage-

re, der er visiteret til kategori 3 tættere på arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i lovens § 10 a er der fastsat nærmere regler om bl.a. digital kom-

munikation mellem personer omfattet af lovens målgrupper og jobcenteret, her-

under om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden

landsdækkende portal for nogle målgrupper. Der er endvidere fastsat regler om, at

jobcenteret kan sende digitale meddelelser, herunder indkaldelser til samtaler,

»Min Plan«, rehabiliteringsplaner og udstede afgørelser m.v. uden underskrift, hvis

det indeholder identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Med hjemmel i lovens § 31 er der fastsat nærmere regler om bl.a. indhold og ud-

formning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder om indhold i rehabili-

teringsplanens forberedende del.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en

aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af

29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

3.1.1.2. Lov om aktiv socialpolitik

Efter § 50 i lov om aktiv socialpolitik udarbejder kommunen i samarbejde med

revalidenden »Min Plan«, når revalidendens erhvervsmæssige sigte er afklaret. Re-

validendens »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af personens mulighed for

optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min

Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud,

skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcen-

terets bistand til virksomheden.

Det fremgår af § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for

revalideringsydelsen, løn m.v., at revalideringen sker i overensstemmelse med en

fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende § 53 i lov om aktiv social politik, har revalidenden kun ret til reva-

lideringsydelsen, hvis den pågældende revalidend følger »Min Plan«.

Den gældende § 69 i lov om aktiv socialpolitik omhandler betingelserne for at

modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et ressourceforløb efter

reglerne i kapitel 6 a. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at det er en betingelse for

at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens rehabiliteringsplan.

Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kom-

munen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den gældende § 69 k i lov om aktiv socialpolitik omhandler betingelserne for at

modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et jobafklaringsforløb

efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunen har

pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage

ressourceforløbsydelse, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kom-

munen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den gældende § 74 a i lov om aktiv socialpolitik omhandler ledighedsydelse til

personer, der er visiteret til fleksjob. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, nr. 3, at

ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis

personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en

»Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.1.1.3. Lov om sygedagpenge

Det fremgår bl.a. af § 1 i lov om sygedagpenge, at formålet med loven er at med-

virke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til ar-

bejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Efter § 13 c i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte der er visiteret til kategori 2,

have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden. Dette kan være

tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen for sygemeldte skal

tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og heldbredstilstand. Kommunen

skal ved første opfølgningssamtale indgå en aftale med den sygemeldte om be-

skæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne aftale justeres løbende. Sygemeld-

te, der er visiteret til kategori 2 og som får en beskæftigelsesrettet indsats efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«,

inden den iværksættes, jf. § 27 og §§ 29-30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 3

(langvarigt sygemeldte med komplekse problemer), have en tværfaglig og helheds-

orienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeld-

tes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Indsatsen skal have fokus på at

fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejds-

markedet. Indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning. Inden kommunen iværk-

sætter indsatsen, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabili-

teringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens

forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal udpege en gennemgående og ko-

ordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3. Sammen

med den sygemeldte skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og

koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres

efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov samt bistå den sygemeldte med

at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæfti-

gelsesmål.

3.1.1.4. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk.

2-6. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger

kommer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den en-

keltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydel-

sesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæfti-

gelse via uddannelsespålæg.

Efter § 6, stk. 2-6, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at indsatsen eller en

funktion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt enhed end jobcente-

ret.

Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen over for unge under

30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt enhed, som kan etableres som

en tværgående ungeforvaltning.

Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, om opfølgningen over for syge-

dagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding, som

ligger inden fra 8. uge fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller

ydelsescenteret.

Efter stk. 4 og 5, kan kommunalbestyrelsen endvidere vælge at henlægge funktio-

nen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler i en anden eller særskilt

enhed. Det gælder for borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sygemeldte borgere efter lov om syge-

dagpenge samt modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrations-

ydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og

som vurderes aktivitetsparate. Den gennemgående og koordinerende sagsbehand-

ler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-

seslovgivningen.

Efter stk. 6 kan kommunalbestyrelsen endelig vælge at overdrage funktionen som

koordinerende forvaltning efter integrationsloven til en anden forvaltning i kom-

munen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcente-

ret, kan den dog ikke træffe afgørelser om beskæftigelsesrettede opgaver efter

integrationslovgivningen.

Det fremgår af § 52 i loven, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om indberetning og udveksling af data i lovens § 42.

Efter § 42, skal offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører,

der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, indberette nødvendige

oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus

til brug for:

1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,

2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger,

3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og

4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Dette er udmøntet i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017

om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti-

gelsesområdet. Det fremgår bl.a., at kommunen har pligt til at registrere og indbe-

rette oplysninger vedrørende »Min Plan«, aftaler med sygedagpengemodtagere i

kategori 2 om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, uddannelsespålæg og

beskæftigelsesforanstaltninger, herunder uddannelse, efter følgende:

1) Kapitlerne 9 og 9 b - 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) §§ 21 b og 98 b - 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4) §§ 21 og 23 a - 23 d i integrationsloven.

5) Lov om kontantydelse.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Som følge af Sammenhængsreformen og Moderniserings- og effektiviseringspro-

grammet, jf. Økonomiaftalen 2018 med KL, skal kommunen have mulighed for at

skabe en bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med komplekse og sammen-

satte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og

hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Kommunen skal have den

fornødne organisatoriske fleksibilitet til at kunne organisere og tilrettelægge den

tværgående indsats i en forvaltningsenhed og i Én plan.

For at understøtte kommunernes arbejde for at tilrettelægge en tværgående indsats

foreslås det, at der etableres mulighed for, at kommunerne kan indarbejde mål og

indsatser fra forskellige sektorområder i Én plan, når der er tale om borgere med

komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere

planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Herved får kommunerne mulighed for at tilbyde at udarbejde en tværgående og

helhedsorienteret plan for disse borgere i Én plan.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organi-

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres, således at der kan

udarbejdes Én plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor

der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordi-

nationsbehov forbundet hermed. Derudover foreslås det, at indsatsen for disse

personer kan henlægges til en anden enhed. Den anden enhed kan dermed udføre

opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen. Dermed kan borgere

med komplekse og sammensatte problemer, som skal have Én plan, få én indgang

til kommunen.

Det foreslås, at det i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v. fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for

personer, som har komplekse og sammensatte problemer, kan varetages af en

anden enhed i kommunen, når der udarbejdes Én plan. Det foreslås videre, at der

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes regler om, at begrebet jobcenter

også omfatter en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for per-

soner i lovens målgrupper, som har komplekse og sammensatte problemer og

som skal have Én plan. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer

kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen som koordinerende

sagsbehandler. Der kan således træffes afgørelser efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats i den nye enhed.

Det foreslås, at det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes, at reglerne

om »Min Plan« kan fraviges for personer med komplekse og sammensatte pro-

blemer, når jobcenteret i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddan-

nelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejder Én plan for personen,

hvori personens indsatser efter denne lov indgår.

Det foreslås ligeledes, at der indsættes en lignende bestemmelse i lov om sygedag-

penge, hvor sygedagpengemodtagere, visiteret til kategori 2, får mulighed for at få

udarbejdet Én plan.

Det betyder, at jobcenteret kan fravige de krav, der i gældende regler stilles til ud-

arbejdelse og revision af »Min Plan« og andre særskilte planer, hvis jobcenteret i

stedet udarbejder Én plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i

»Min Plan« og andre særskilte planer, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som

personen skal have efter loven og om, at tilbud skal begrundes. Det vil sige, at

oplysningerne om personens indsats fremover skal indgå i Én plan i stedet for

»Min Plan« og andre særskilte planer efter loven.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltnings-

loven og retssikkerhedsloven, skal en afgørelse være skriftlig og begrundet, med-

mindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder ligeledes,

når borgeren er tilbudt og ikke har afvist at få udarbejdet Én plan, der skal med-

virke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgiv-

ning.

Med hjemmel i gældende §§ 10 a og 31 vil der blive fastsat nærmere regler i be-

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at reglerne vedrørende »Min

Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, fraviges for personer med Én

plan. Det gælder bl.a. regler om pligt til at modtage »Min Plan« digitalt og om ind-

hold og udformning af »Min Plan«. Det samme gør sig gældende for reglerne om

rehabiliteringsplanens indsatsdel i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2017 om re-

habiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob,

førtidspension m.v.

Målet er, at indsatsen for borgere, som har komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed, kan indgå i Én plan og samles i en enhed

eller forvaltning i kommunen.

Det foreslås også, at kommunen fortsat har pligt til at registrere og indberette

oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse

nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det stati-

stiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at

indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det

fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesom-

rådet, i Én plan.

På baggrund af de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

skal der ske konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor, at

der i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvor der henvises til "Min

plan" eller til rehabiliteringsplanen sker en tilføjelse om, at Én plan kan erstatte

"Min plan" eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.

I forhold til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik vil det også

fremover være en forudsætning for at modtage revalideringsydelse, at der er-

hvervsmæssige sigte er afklaret, jf. § 51, stk. 1, jf. § 50, i loven. Det foreslås, at det

fortsat er en betingelse for revalideringsydelsen, at Én plan skal indeholde en be-

skrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig

erhvervsmæssig placering. De indsatser, som skal indgå i revalideringen, skal indgå

i "Min plan" eller Én plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

og 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud, beskæftigelses-

fremmende foranstaltninger m.v. som kan gives efter gældende regler på beskæfti-

gelsesområdet, som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis Én

plan ikke følges.

I forhold til personer, som er visiteret til fleksjob, foreslås det, at en person, som

har Én Plan i lighed med personer, som har »Min Plan«, bliver berettiget til ledig-

hedsydelse efter § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

3.2. Børne- og Socialministeriet

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1 Lov om social service

Efter serviceloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning og støtte

for at forebygge sociale problemer og til at tilbyde ydelser og støtte, der kan have

et forebyggende sigte eller tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælp efter serviceloven tilrettelæg-

ges på baggrund af en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af den

enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

I forhold til børn og unge, der har behov for særlig støtte, er formålet med støtten

at sikre, at disse børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvik-

ling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtte til børn

og unge skal derfor ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste, jf.

servicelovens § 46, og være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt

kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtte til børn og

unge skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den

unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse

med alder og modenhed.

I servicelovens § 48 er der fastsat regler om børnesamtale, inden der træffes afgø-

relse efter en række bestemmelser i servicelovens. Ligeledes er det fastsat, at sam-

talen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med

barnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter ser-

vicelovens § 50, eller hvis barnets modenhed og sagens karakter i afgørende grad

taler imod samtalens gennemførelse. Det fremgår videre, at samtalen kan finde

sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, når hensynet til barnets

eller den unges bedste taler herfor.

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet har kommunalbestyrelsen

efter servicelovens § 52, stk. 2, pligt til at træffe afgørelse om støtte til forældrene

under anbringelsen. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer,

der har været årsagen til anbringelsen, og dermed støtte forældrene i at varetage

omsorgen for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en sær-

skilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen.

Kommunen skal efter servicelovens § 52 træffe afgørelse om foranstaltninger, når

det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs

særlige behov for støtte. I servicelovens § 68 er der fastsat nærmere regler om,

hvornår foranstaltninger efter § 52 skal ophøre, og herunder regler for behandling

af anmodninger om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en

ung er anbragt uden for hjemmet og begæres hjemgivet. Der er endvidere fastsat

regler om kommunalbestyrelsens pligt til at revidere og oversende handleplanen,

jf. § 140, i forbindelse med hjemgivelse, inden ophør af en anbringelse når den

unge fylder 18 år, ved afgørelse om efterværn eller ved opretholdt anbringelse

efter servicelovens §§ 76 eller 76 a, og ved skift i opholdskommune, når den unge

fylder 18 år.

I servicelovens § 70 er der fastsat regler om opfølgning, når der er iværksat foran-

staltninger om særlig støtte over for et barn, en ung eller vordende forældre, og

herunder om tidsfrister for kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere, om indsat-

sen skal ændres, og om der er behov for at revidere handleplanen, jf. § 140 i ser-

viceloven. Der er desuden fastsat særlige regler, når vurderingen af indsatsen og

behovet for revision af handleplanen vedrører anbragte børn og unge, eller unge,

der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a.

I servicelovens § 140 er der fastsat nærmere regler for kommunalbestyrelsens pligt

til at udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger

efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a, når en ung under 18 år visiteres til et be-

handlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101, eller idømmes en

sanktion efter straffelovens § 74 a. Der er herunder fastsat regler om indholdet af

handleplanen, samarbejdet med barnet, den unge eller familien om handleplanen

og om frister for udarbejdelsen af handleplanen. Der er videre fastsat regler om, at

kommunalbestyrelsen kan udarbejde en samlet handleplan for flere børn i en fa-

milie, under forudsætning af, at den samlede handleplan tager højde for børnenes

individuelle forhold. Det er endeligt fastsat, at relevante dele af en handleplan skal

udleveres til tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted

efter servicelovens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere

efter servicelovens § 101.

I servicelovens § 141 er der fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen som led i

indsatsen kan skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en hand-

leplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen,

og de nærmere betingelser herfor. Der er videre fastsat regler om, at kommunal-

bestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer

med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvor-

lige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i

egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de per-

sonlige udviklingsmuligheder. Der er yderligere fastsat regler om indholdet af

handleplanen og om samarbejdet med borgeren om handleplanen. Endelig er det

fastsat, at relevante dele af handleplanen kan udleveres til tilbuddet, når en person

visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 i serviceloven eller et behand-

lingstilbud for stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven, med mindre der er tale

om borgere der tilbydes anonym, ambulant behandling for stofmisbrug efter ser-

vicelovens § 101 a.

Det er i medfør af § 8 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde fastsat i bekendtgørelse nr. 642 af 14. juni 2006 om kommunernes pligt til at

koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper, at

kommunerne har pligt til at koordinere handleplaner efter § 140, stk. 1 og 3, samt

§ 141 i lov om social service med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte

en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter. Be-

kendtgørelsen omfatter bl.a. visse grupper af dømte unge 15-17-årige, samt voks-

ne indsatte i fængsler m.v., hvor kommunerne har pligt til at tilbyde en handleplan

efter servicelovens § 141. Initiativpligten til at koordinere handleplanerne for per-

sonkredsen påhviler efter bekendtgørelsen Kriminalforsorgen.

3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Som følge af regeringens Sammenhængsreform og Moderniserings- og effektivise-

ringsprogrammet, jf. Økonomiaftalen 2018 med KL, skal kommunen have mulig-

hed for at skabe en bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med komplekse og

sammensatte problemer. Kommunen skal kunne tilrettelægge den tværgående

indsats i Én plan. Denne adgang til at tilbyde borgerne en samlet og tværgående

indsats i Én plan omfatter unge mellem 16 og 18 år, unge mellem 18 og 23 år i

efterværn eller opretholdt døgnophold og voksne, der er omfattet af servicelovens

bestemmelser om handleplaner eller særskilte planer.

Forslaget har til formål at understøtte, at der kan udarbejdes en sådan tværgående

og helhedsorienteret plan for indsatser til borgere med komplekse problemstillin-

ger i samarbejde med borgeren. Én plan skal medvirke til at sikre borgeren og

myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks.

på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller be-

skæftigelsesområdet.

I forlængelse heraf skal kommunerne have mulighed for at kunne tilrettelægge en

tværgående indsats for flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrations-

lovens regler om et integrationsprogram, i kraft af integrationskontrakten. Herved

får kommunerne på samme måde mulighed for at tilbyde at udarbejde en tværgå-

ende og helhedsorienteret plan for disse udlændinge i integrationskontrakten, der

således kan samle indsatser på tværs af lovgivning og kommunale forvaltninger.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om handleplaner og den særskilte plan for støtte til foræl-

dre til anbragte børn og unge i lov om social service ændres, således at der gives

mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i stedet for flere for-

skellige planer og handleplaner kan udarbejdes Én plan for borgere med komplek-

se og sammensatte problemer, der har flere planer for forskellige indsatser. Pla-

nerne kan både være hjemlet i forskellige love og inden for den samme lov. I vur-

deringen af om en person har komplekse og sammensatte problemer kan bl.a.

indgå personens behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tillige

indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte pro-

blemer, som med fordel kan understøttes gennem Én plan for familien.

Efter serviceloven vil adgangen til Én plan omfatte unge mellem 16 og 23 år, der

modtager særlig støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, eller i øvrigt er omfattet af

retten til at få udarbejdet en handleplan efter de gældende regler i servicelovens §

140, forældre til anbragte børn og unge, og voksne der er omfattet af reglerne om

handleplaner efter servicelovens § 141. Videre foreslås der givet mulighed for, at

de dele af børn og unges handleplan efter servicelovens § 140, der vedrører foræl-

drene, kan indgå i Én plan for forældrene. For udlændinge, der er omfattet af § 16

i lov om integration af udlændinge i Danmark, foreslås, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte at tilbyde, at indsatserne samles i borgerens integrationskontrakt.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i borgernes adgang til støtte efter service-

loven eller adgangen til at klage over kommunens afgørelser efter servicelovens

kapitel 30, herunder i unges særskilte adgang til at klage over en afgørelse om sær-

lig støtte, jf. servicelovens §§ 167 og 168. I overensstemmelse med de almindelige

krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og retssikkerhedsloven skal en

afgørelse fortsat være skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver

personen medhold. Disse krav gælder ligeledes, når borgeren er tilbudt og ikke har

afvist at få udarbejdet Én plan eller en samlet integrationskontrakt, der skal med-

virke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgiv-

ning.

Målet er, at indsatsen for borgere, som har komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed, kan indgå i Én plan eller i integrations-

kontrakten for udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om integration af udlæn-

dinge i Danmark.

På baggrund af de foreslåede ændringer i §§ 54 og 140 i lov om social service skal

der samtidig ske konsekvensrettelser i servicelovens bestemmelser om særlig støt-

te til børn og unge, hvor der henvises til en særskilt plan for støtten til forældre til

anbragte børn og unge, til handleplaner for indsatsen til unge mellem 16 og 18 år,

og til de dele af barnets eller den unges handleplan, der vedrører forældrene. Det

foreslås derfor, at der i de gældende regler i serviceloven, hvor der henvises til en

særskilt plan eller en handleplan sker en tilføjelse om, at Én plan eller integrati-

onskontrakten for udlændinge omfattet af § 16 i lov om integration af udlændinge

i Danmark kan erstatte disse planer for borgere, der er omfattet af lovforslagets §

5, nr. 1, og 9.

3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Lov om integration af udlændinge i Danmark

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne, ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram.

Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og

beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23. De beskæftigelsesrettede

tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrationslovens § 23

a, tilbud om virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, og tilbud om ansæt-

telse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c.

Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som skal

være indgået inden en måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrati-

onsansvaret for udlændingen jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten

indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet

vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at ud-

lændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæfti-

gelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder

og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær be-

skæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kon-

trakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at

opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Integrationskontrakten udgør den koordinerende ramme for indsatsen. Kommu-

nalbestyrelsen kan endvidere tilbyde integrationskontrakten til unge, uledsagede

flygtninge under 18 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 8.

Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og

fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede

mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal

have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, og hvordan forholdet mellem

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud skal være.

Det skal endvidere fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der efter

lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund

afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver

fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.

Integrationskontrakten skal angive, hvilken forvaltning i kommunen, der er den

koordineringsansvarlige forvaltning. Der skal angives en koordinerende forvalt-

ning, der skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i integrati-

onskontrakten tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation jf. integrati-

onslovens § 20 a.

En integrationskontrakt gælder indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset op-

holdstilladelse. Efter udløbet af integrationsprogrammet, kan kontrakten dog ikke

længere indeholde tilbud, da disse skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats og indsatsen dermed skal fastsættes efter reglerne i den almindelige be-

skæftigelsesindsats.

Den integrationsansvarlige kommune har ansvaret for integrationsindsatsen i op

til 5 år. Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, jf. integrationslovens

§ 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23. De beskæftigel-

sesrettede tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrations-

lovens § 23 a, tilbud om virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, og til-

bud om ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c.

3.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Som følge af regeringens Sammenhængsreform og Moderniserings- og effektivise-

ringsprogrammet, jf. Økonomiaftalen for 2018 med KL, skal kommunen have

mulighed for at skabe en bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med kom-

plekse og sammensatte problemer, der modtager flere indsatser på tværs af kom-

munale forvaltninger.

Integrationskontrakten er og skal fortsat være en central del af integrationsindsat-

sen. Kontrakten skal sikre kvaliteten af integrationsprogrammet, således at de en-

kelte dele af programmet er konkret og individuelt tilpasset den enkelte udlæn-

dings kvalifikationer og ressourcer og samtidig er direkte målrettet mod ordinær

beskæftigelse. I integrationskontrakten fastlægges omfanget og indholdet af inte-

grationsprogrammets enkelte elementer i en individuel kontrakt, som indgås mel-

lem udlændingen og kommunalbestyrelsen.

For at understøtte kommunernes arbejde for at tilrettelægge en tværgående indsats

for flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationslovens regler om et

integrationsprogram foreslås det, at der etableres mulighed for, at kommunerne

kan indarbejde mål og indsatser fra andre sektorområder i integrationskontrakten,

når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der

kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-

onsbehov forbundet hermed.

Herved får kommunerne mulighed for at tilbyde at udarbejde en tværgående og

helhedsorienteret plan for disse udlændinge i integrationskontrakten, der således

kan samle indsatser på tværs af lovgivning og kommunale forvaltninger tilsvaren-

de Én plan.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives hjemmel til at kommunerne kan indarbejde indsatser og

mål på andre sektorområdet i integrationskontrakten. Der ændres ikke ved indsat-

serne og proceskravene for integrationskontrakten og integrationsprogrammet.

Det vil sige, at det overordnede mål med integrationsprogrammet fortsat er, at

udlændingen hurtigst muligt skal opnå ordinær beskæftigelse.

Det foreslås, at en udlænding til enhver tid kan afvise, at mål og indsatser fra an-

dre sektorområder indarbejdes i integrationskontrakten.

Formålet med at give kommunerne muligheden for at indarbejde andre indsatser

og mål i integrationskontrakten er at understøtte en bred og sammenhængende

indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, hvilket

også gør sig gældende for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlæn-

dinge, hvor der kan være behov for flere forskellige indsatser i kommunen.

Det betyder, at kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af integrationskon-

trakten for den enkelte udlænding forpligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn,

når mål og indsatser for den enkelte skal besluttes.

Det indebærer, at i de tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en udlænding

med komplekse og sammensatte problemer, at andre kommunale indsatser og mål

kan indarbejdes i integrationskontrakten, skal integrationskontrakten understøtte

en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats skal tage

hensyn til de andre indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i

form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v.

Hvis der er tale om en familie, hvor flere medlemmer af familien modtager indsat-

ser i kommunen, skal der i videst muligt omfang tages højde for den samlede fa-

milies forhold og behov, herunder også mindreårige børns og unges behov for

særlig støtte. I de tilfælde, hvor der f.eks. er eller skal iværksættes foranstaltninger

for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og der i den forbindelse

udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, kan mål og indsatser herfra,

der vedrører forældrene, indarbejdes i integrationskontrakten. Det betyder, at der

skal tages hensyn til barnets eller den unges behov for særlig støtte og de fastsatte

mål for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 140, når indsatsen for udlændin-

gen fastlægges i integrationskontrakten. Det bemærkes, at integrationskontrakten

efter integrationslovens § 19 vedrører den enkelte udlænding, men ikke direkte et

evt. barn eller en ung i familien. Det betyder, at integrationskontrakten alene kan

omfatte de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene og dermed aldrig

kan erstatte en handleplan efter servicelovens § 140 vedrørende barnet eller den

unge.

Med kommunernes mulighed for, at indsatser og mål fra andre sektorområder kan

indarbejdes i integrationskontrakten, skal der i forbindelse med tilrettelæggelsen af

integrationskontrakten tages hensyn til og i videst muligt omfang gøres plads til

igangsatte eller kommende indsatser på andre sektorområder.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltnings-

loven og retssikkerhedsloven skal en afgørelse være skriftlig og begrundet, med-

mindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder ligeledes,

når borgeren er tilbudt og ikke har afvist at få udarbejdet Én plan eller en samlet

integrationskontrakt, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats på

tværs af forvaltninger og lovgivning.

4. Forholdet til reglerne om persondatabeskyttelse

For at kommunerne kan arbejde systematisk med Én plan, er der behov for dels

at kunne udsøge borgere, der er i målgruppen for at få tilbudt én plan, dels at

kunne dele data på tværs af kommunale forvaltninger med henblik på at kunne

udarbejde Én plan i samarbejde med borgeren.

Kommunerne skal således have mulighed for at kunne samkøre eksisterende data

for at identificere målgruppen af borgere, der modtager indsatser fra forskellige

kommunale forvaltninger for derefter at kunne vurdere, om det er hensigtsmæs-

sigt for borgeren at få udarbejdet Én plan i stedet for sektorspecifikke planer.

Samtidig skal kommunerne have mulighed for at dele oplysninger om borgeren på

tværs af forvaltninger og myndighedsområder med det formål at kunne koordine-

re indsatserne og tilbyde en mere helhedsorienteret indsats.

Det påtænkes, at der skabes hjemmel herfor ved at benytte bemyndigelsen i § 5,

stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68

som fremsat. Det fremgår således af forslagets § 5, stk. 3, 1 pkt., at vedkommende

minister efter forhandling med justitsministeren og inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 23 som udgangspunkt kan fastsætte nærmere regler

om, at pe

sonoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre

formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelig-

hed. Den foreslåede bestemmelse kan ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2017-2018, A, L 68 som fremsat, side 174f anvendes til eksem-

pelvis videregivelse af oplysninger indenfor en kommune og udsøgning af borge-

re, der modtager ydelser på tværs af forvaltninger. Der henvises i øvrigt om an-

vendelsen af forordningens artikel 23 om begrænsning af rettighederne til s. 400-

404 i betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.

Den foreslåede bestemmelses 2. og 3. pkt. indeholder enkelte undtagelser hertil.

Det følger således af § 5, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på be-

handling af oplysninger i medfør af § 10. Det følger endvidere af 3. pkt., at for så

vidt angår helbredsoplysninger og genetiske data som nævnt i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9, stk. 1, som er indsamlet i medfør af lovens § 7, stk. 3, eller i

medfør af sundhedslovgivningen, finder 1. pkt. alene anvendelse i det omfang,

formålet med den videre anvendelse af disse oplysninger er foreneligt med det

formål, disse personoplysninger oprindeligt var indsamlet til.

Det bemærkes i den forbindelse, at helbredsoplysninger mv., som er indsamlet

efter sundhedslovgivningen eller i medfør af § 7, stk. 3, i forslag til databeskyttel-

sesloven, ikke på nuværende tidspunkt indgår i En plan. En kommende bekendt-

gørelse vil således ikke omfatte helbredsoplysninger mv., som er indsamlet efter

sundhedslovgivningen eller efter § 7, stk. 3 i databeskyttelsesloven. Såfremt så-

danne oplysninger skal indgå i Én plan, vil det skulle ske inden for rammerne af

sundhedslovens gældende regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsop-

lysninger mv., jf. afsnit 2.3.5 ovenfor.

Som beskrevet i afsnit 2.3.3 kan borgeren eller familien til enhver tid afvise, at få

udarbejdet Én plan fremfor særskilte planer. Således frabeder borgeren sig, at op-

lysninger om borgerens indsatser og tilbud m.v. deles mellem kommunale forvalt-

ninger og myndighedsområder.

Al behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med databeskyt-

telsesloven og databeskyttelsesforordningen, herunder de heri indeholdte krav til

god databehandlingsskik i forhold til f.eks. opbevaring og sletning af data.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke administrative konsekvenser for det offentli-

ge. De kortsigtede administrative omkostninger for kommunerne vil afhænge af

omfanget og måden, hvorpå kommunerne vælger at arbejde med Én plan.

I takt med øget brug af og erfaring med Én plan kan arbejdet med Én plan – for-

uden et væsentligt kvalitetsløft for borgeren – have en betydelig positiv admini-

strativ konsekvens for det offentlige, idet kommunerne vil kunne udarbejde Én

plan, frem for flere forskellige sektorspecifikke planer. Muligheden for at system-

understøtte Én plan vil blive afdækket nærmere, hvilket ligeledes kan bidrage til, at

arbejdet med Én plan styrkes yderligere.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne

eller staten.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Der forventes ingen negative administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berøres af databeskyttelsesforordning og den heraf følgende § 5, stk.

3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som

fremsat. Lovforslaget skal hermed følge de af forordningen udstukne retningslin-

jer for samtykke og datadeling.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Lovforslaget indebærer i sig

selv ikke administrative kon-

sekvenser for det offentlige.

I takt med øget brug af og

erfaring med Én plan kan

arbejdet med Én plan – for-

uden et væsentligt kvalitets-

løft for borgeren – have en

betydelig positiv administra-

tiv konsekvens for det of-

fentlige, idet kommunerne

vil kunne udarbejde Én plan

frem for flere forskellige

sektorspecifikke planer.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Der forventes positive admi-

nistrative konsekvenser for

borgeren.

Borgeren vil skulle forholde

sig til Én plan, fremfor flere

adskilte sektorspecifikke pla-

ner.

Ingen

Miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget har som sådan intet forhold til EU-retten. Men

retten

arbejdet med Én plan indebærer, at kommunerne får mulig-

hed for at udsøge borgere, der modtager indsatser på tværs af

forvaltninger samt udveksle data om personer, der skal have

Én plan i stedet for særskilte sektorspecifikke planer.

Forslaget berøres derfor af databeskyttelsesforordningen og §

5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folketingstiden-

de 2017-18, A, L 68 som fremsat. Lovforslaget vil følge de af

forordningen udstukne retningslinjer for samtykke og datade-

ling.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-

regulering /Går

videre end mini-

mumskrav i EU-

regulering (sæt

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, varetages kommunalbestyrel-

sens opgaver efter loven i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet jobcenter også

en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddan-

nelseshjælpsmodtagere m.fl.

Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v. beskriver, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesind-

satsen, og at jobcenteret varetager indsatsen, bortset fra visse tilfælde, hvor kom-

munalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en funktion varetages eller henlæg-

ges til en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.

Det foreslås, at § 1 a, stk. 2, ændres, således at begrebet jobcenter også dækker en

anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er om-

fattet af § 2, og som skal have Én plan, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 b og

den foreslåede bestemmelse i § 13 e i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden

enhed, herunder også funktionen som koordinerende sagsbehandler, og at der kan

træffes afgørelser efter loven samt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i den nye

enhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. om den foreslå-

ede ordning og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af overskriften til kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at

kapitlet omhandler »Min Plan« og rehabiliteringsplan.

Det foreslås, at overskriften ændres til »Min Plan«, rehabiliteringsplan og Én plan.

Herved præciseres det, at kapitlet også indeholder regler om Én plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. om den foreslåede ord-

ning og til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfat-

tet af lovens § 2, have en plan »Min Plan«, inden der igangsættes en indsats efter

loven. Lovens § 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en indsats

efter loven, og omfatter bl.a. personer, der modtager ydelser som følge af hel eller

delvis ledighed og sygdom samt personer, som visiteres til et ressourceforløb m.v.

Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9 b-12 om men-

torstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik herunder nytteindsats

samt ansættelse med løntilskud.

For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og integrations-

ydelsesmodtagere, som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrations-

programmet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget

som en del af »Min Plan«.

»Min Plan« herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, beskriver, hvordan mu-

lighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbed-

res. Planen beskriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål,

afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller ud-

dannelse, og i planen angives de tilbud, der gives til personen samt begrundelse

herfor, medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er inden for områ-

der med behov for arbejdskraft. »Min Plan« skal revideres, hvis dette er begrundet

i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på ar-

bejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Efter gældende § 28 i loven, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabi-

lisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på,

at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden gælder

for en række målgrupper, som ikke er job- eller uddannelsesparate.

For revalidender skal planen indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse

på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis planen indehol-

der virksomhedsrettede tilbud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden

deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter gældende §§ 29-30, i loven, skal der udarbejdes en »Min Plan«, inden der

afgives et tilbud efter loven, og en allerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der

gives et nyt tilbud.

En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis personen beder om det.

Dagpengemodtagere, som har opbrugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lo-

vens kapitel 8 a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på

yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.

Efter gældende § 30 a i loven, skal personer, som skal have behandlet deres sag i

rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består

dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som

udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, et jobafklaringsfor-

løb eller sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3.

Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Kommunen udar-

bejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for sagens

behandling i teamet.

Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og beskæftigelsesmål, en be-

skrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssi-

ge ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående ind-

sats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering af personens hel-

bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en

konsultation.

Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder ind-

satsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstil-

ling. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål

samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder

der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere

på arbejdsmarkedet.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en

aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af

29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det foreslås, at der i loven indsættes en ny § 30 b. Formålet er at understøtte en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats i Én plan for borgere med kom-

plekse og sammensatte problemstillinger, hvor der kan eller skal udarbejdes flere

planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det foreslås således i

§ 30 b, stk. 1, 1. pkt.,

at for personer omfattet af § 2, hvor der

kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-

onsbehov forbundet hermed, kan der i stedet for »Min Plan«, herunder »Min

Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes Én

plan.

Det betyder, at jobcenteret får mulighed for at erstatte de forskellige særskilte pla-

ner med Én plan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Jobcenteret får således en vis

fleksibilitet, idet jobcenteret kan tilrettelægge arbejdet med en koordineret indsats

og plan for de målgrupper, der lokalt vurderes at have størst gavn heraf.

I vurderingen af om en person har komplekse og sammensatte problemer kan

bl.a. indgå personens behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tilli-

ge indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte pro-

blemer, som med fordel kan understøttes gennem Én plan for familien.

Det foreslås i

§ 30 b, stk. 1, 2. pkt.,

at personen kan afvise at der udarbejdes Én

plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg eller

rehabiliteringsplanens indsatsdel.

I det tilfælde, at borgeren ikke ønsker Én plan, vil personen således fortsat være

berettiget til planer efter lovgivningen, som f.eks. »Min Plan« eller rehabiliterings-

planens indsatsdel.

Jobcenterets beslutning om at udarbejde Én plan er alene en processuel beslutning

og berører ikke de tilbud og indsatser, som personen har ret til efter de gældende

regler. Beslutningen om at udarbejde Én plan er således ikke en forvaltningsretlig

afgørelse, og personen kan ikke klage over jobcenterets beslutning. Borgeren kan

som hidtil klage over de tilbud, der indgår i Én plan.

Det foreslås i § 30 b,

stk. 2,

at Én plan erstatter »Min Plan«, herunder »Min Plan«

med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel. Én plan indeholder

personens beskæftigelsesrettede indsats og indsatser på tværs af sektorområder,

herunder børne- og socialområdet m.v.

Det betyder, at Én plan træder i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med

uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel, og at personens tilbud

og indsatser skal fremgå af Én plan. De tilbud og indsatser, som personen skal

deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats skalsåledes fremgå af perso-

nens Én plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige sektorlov-

givninger, som f.eks. sociale indsatser.

Det bemærkes i den forbindelse, at udarbejdelsen af Én plan ikke ændrer på, at

tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med et be-

skæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Det bemærkes også, at kommunerne fortsat har pligt til at registrere og indberette

skal indberette om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgø-

relse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det

statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesmål m.v.

Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk.

1, nr. 9 i, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske

datavarehus på beskæftigelsesområdet, i Én plan.

Det foreslås i § 30 b,

stk. 3,

at når der udarbejdes Én plan i stedet for »Min Plan«

fraviges §§ 27-30. Når der udarbejdes Én plan i stedet for rehabiliteringsplanens

indsatsdel fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens ind-

satsdel.

Det betyder, at jobcenteret kan fravige de krav, der i gældende regler stilles til ud-

arbejdelse og revision af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,

og rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvis jobcenteret i stedet udarbejder Én plan

for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan« og andre særskilte

planer, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven

og om, at tilbud skal begrundes. Det vil sige, at oplysningerne om personens ind-

sats fremover skal indgå i Én plan i stedet for »Min Plan«, rehabiliteringsplanens

indsatsdel og andre særskilte planer efter loven, når der udarbejdes Én plan. Job-

centeret vil dermed kunne give personer, som har komplekse og sammensatte

problemer Én plan, som indeholder personens indsatser efter loven.

Det bemærkes i den forbindelse, at revalidender, personer i jobafklaringsforløb,

ressourceforløb og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, fortsat

skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene

reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fra-

viges, hvis jobcenteret udarbejder Én plan for personen.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltnings-

loven og retssikkerhedsloven, skal en afgørelse være skriftlig og begrundet, med-

mindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder dermed

fortsat, når jobcenteret giver tilbud m.v. i beskæftigelsesindsatsen til personer,

som har Én plan.

Det foreslås i § 30 b,

stk. 4,

at den gennemgående og koordinerende sagsbehand-

ler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder Én plan for de personer, der deltager i ressour-

ceforløb eller jobafklaringsforløb.

Den foreslåede ændring indebærer, at det fortsat er den koordinerende sagsbe-

handler, der udarbejder planen for personer i ressourceforløb eller personer, som

har ret til jobafklaringsforløb.

Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal udarbej-

de Én plan sammen med personen, varetage den løbende opfølgning og koordi-

nering i samarbejde med personen, sørge for, at Én plan justeres efter personens

aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre Én plan, her-

under realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende sagsbehandlers opga-

ver. Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige

forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af Én plan. Det bemærkes i den

forbindelse, at kommunen er forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang

og sikre, at sektorlovgivningerne overholdes.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Til nr. 4

Efter § 31, stk. 1, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter

dette kapitel, herunder om indhold og udformning af »Min Plan«, herunder »Min

Plan« med uddannelsespålæg» og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabi-

literingsplanen indgår i personens »Min Plan« på Jobnet, samt procedurer for ud-

arbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og

afklare personens arbejdsevne. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte

nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringspla-

nens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at

udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Desu-

den kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at

fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk.

3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf.

§ 12 i lov om sygedagpenge.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler om bl.a. indhold og

udformning af »Min Plan« herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabi-

literingsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en

aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 996 af

29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-

sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er der bl.a. fastsat regler om, at

»Min Plan« skal indeholde oplysninger om beskæftigelses- eller uddannelsesmål,

tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter, samt om at for uddannelsespålæg efter

loven, skal »Min Plan« indeholde oplysninger om frist for uddannelsespålæggets

trin. Der er videre fastsat regler om, at når der er udarbejdet eller revideret en

»Min Plan«, gør jobcenteret planen og tilbud samt eventuelle test og andre aktivi-

teter heri tilgængelige for personen digitalt via Jobnet, og om visse målgrupper har

pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for tilbud, eventuelle test og andre

aktiviteter i »Min Plan« digitalt på Jobnet.

I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., er der bl.a. fastsat regler om ind-

holdet i rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter regler om mulighe-

den for at fravige disse regler, når der udarbejdes Én plan. Med hjemmel i bemyn-

digelsen vil der bl.a. blive fastsat regler om at fravige de krav, der stilles til indhold

og udformning samt procedurer for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med ud-

dannelsespålæg og rehabiliteringsplanens indsatsdel, så oplysningerne om perso-

nens indsats fremover kan indgå i Én plan i stedet for »Min Plan« og andre sær-

skilte planer efter loven. Jobcenteret vil dermed kunne give personer, som har

komplekse og sammensatte problemer, Én plan, som indeholder personens ind-

sats efter loven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 68 c, stk. 2, fastslår, at funktionen som gennemgående og koor-

dinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end job-

centeret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at

indsætte et nyt stykke i § 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v.

Forslaget er en præcisering og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 6

Bestemmelsen i § 68 g, stk. 3, fastslår, at funktionen som gennemgående og koor-

dinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end job-

centeret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 6, stk. 5, i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at

indsætte et nyt stykke i § 6 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v.

Forslaget er en præcisering og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 47, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at revalideringen tilrettelægges således, at

beskæftigelsesmålet for »Min Plan«, jf. § 50 så vidt muligt rettes mod områder,

hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 1,

foreslås, at der i §

47, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»Min Plan«: »eller Én plan«.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1.

Til nr. 2

Det fremgår af overskriften før § 50, at bestemmelsen omhandler »Min Plan« ved

revalidering.

Med den foreslåede bestemmelse ændres overskriften til »Min Plan« eller Én plan

ved revalidering.

Dette er en konsekvensrettelse, som følge af de foreslåede ændringer af lovforsla-

gets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«,

jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervs-

mæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 3,

foreslås efter beskæftigelsesindsats at indsætte »eller

Én plan efter § 30 b i samme lov«.

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det fore-

slås, at jobcenteret i stedet for »Min Plan« kan udarbejde Én plan til personer, som

er omfattet af målgrupperne i § 2, og som har komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at kommunen kan udarbejde Én plan for revalidender med komplek-

se og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for

indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 4

Jobcenteret kan som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, udarbejde Én plan i

stedet for »Min Plan«.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 4,

foreslås at tilføje som stk. 2 til § 50, at for personer,

som modtager revalideringsydelse, og som har fået Én plan, jf. § 30 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, bliver personens »Min Plan« erstattet af Én plan.

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det fore-

slås, at jobcenteret i stedet for »Min Plan« kan udarbejde Én plan til personer, som

er omfattet af målgrupperne i § 2, og som har komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at revalidenden i stedet for »Min Plan« kan få udarbejdet Én plan.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens

ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage revalideringsydelse, at

revalidendens indsats fremgår af Én plan i stedet for »Min Plan«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 5

Efter § 51, stk. 1, fremgår det, at forudsat at revalideringen sker i overensstemmel-

se med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af revalideringsydelse efter § 52,

mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste over-

enskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbej-

de.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 5,

foreslås det, at der i § 51, stk. 1, efter beskæftigelses-

indsats tilføjes »eller Én plan efter § 30 b i samme lov«.

Det betyder, at forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med Én plan,

modtager revalidenden hjælp i form af revalideringsydelse, mindste overens-

komstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige

løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 6

Efter § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for revalide-

ringsydelsen, jf. § 51, stk. 1, nr. 1-3, at revalideringen sker i overensstemmelse med

en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 6,

foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 51, hvoraf

det fremgår, at for revalidender, der har fået udarbejdet Én plan i stedet for »Min

Plan«, er det en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført i

stk. 1, nr. 1-3, at Én plan indeholder en beskrivelse af revalidendens mulighed for

optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af

Én plan.

Det betyder, at de gældende krav for at få udbetalt revalideringsydelse efter kapitel

6 i lov om aktiv socialpolitik også fremover vil være gældende for revalidender,

der får udarbejdet Én plan. De indsatser, som skal indgå i revalideringen, skal ind-

gå i »Min Plan« eller Én plan. Hvis Én plan indeholder et tilbud om virksomheds-

praktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virk-

somheden deltager i forløbet samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Bestemmelsen skal sikre, at ydelsesniveauet for revalideringsydelsen bevares for

revalidender, som får udarbejdet Én plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Til nr. 7

Det følger efter § 53 i lov om en aktiv social politik, at revalidenden kun har ret til

revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan«.

Med lovforslagets

§ 2, nr.

7, foreslås det, at der efter »Min Plan« tilføjes »eller Én

plan.«

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor kommu-

nen kan udarbejde Én plan for revalidender med komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet Én plan, kun har ret til reva-

lideringsydelsen, hvis pågældende følger Én plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Efter § 54 bevarer revalidenden revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i

revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« med

hensyn til mål og indhold.

Efter §§ 56 stk. 1, nr. 1. og 2, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlæn-

ge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, hvis revalidenden

ikke kan gennemføre »Min Plan« på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller andre helt specielle forhold, eller hvis sygdom, pasning af syge børn

eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pas-

ningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revali-

denden i at gennemføre »Min Plan«.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 8,

foreslås det, at der i § 54 og i §§ 56 stk. 1, nr. 1 og nr.

2, efter »Min Plan« tilføjes »eller Én plan«.

Det betyder, at revalidenden kan bevare revalideringsydelsen ved kortvarige af-

brydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre Én

plan med hensyn til mål og indhold.

Det betyder ligeledes, at kommunen kan forlænge den periode, som revalidenden

kan få revalideringsydelse i, hvis revalidenden ikke kan gennemføre Én plan, jf. de

betingelser der fremgår at § 56, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor kommu-

nen kan udarbejde Én plan for revalidender med komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 9

Efter § 57, 1. og 2. pkt. må revalidenden ikke have andet arbejde, når »Min Plan«

gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis

arbejdet kan forenes med »Min Plan«.

Med lovforslagets

§ 2, nr. 9,

foreslås det, at der i § 57, 1. og 2. pkt. efter »Min

Plan« tilføjes »eller Én plan«..

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor kommu-

nen kan udarbejde Én plan for revalidender med komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at revalidender, der har fået udarbejdet Én plan, ikke må have andet

arbejde.

Det betyder endvidere, at kommunen kan tillade andet arbejde i et begrænset om-

fang, hvis arbejdet kan forenes med Én plan.

Det henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. og bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 10

Den gældende § 69 omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-

se, når personen deltager i et ressourceforløb efter reglerne i kapitel 6 a. Det frem-

går bl.a. af bestemmelsen, at det er en betingelse for at modtage ydelsen, at perso-

nen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-

givning, som fremgår af personens rehabiliteringsplan. Hvis personen ikke opfyl-

der betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om perso-

nen skal have en sanktion.

Det foreslås at indføre et nyt

stk. 5

i bestemmelsen, hvor det fastslås, at for perso-

ner, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået Én plan, jf. § 30 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter Én plan rehabiliteringsplanens

indsatsdel.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at job-

centeret i stedet for »Min Plan« kan udarbejde Én plan til personer, som er omfat-

tet af målgrupperne i § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor

der kan eller skal udarbejdes flere planer, og hvor der er et koordinationsbehov

forbundet hermed.

Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan få udar-

bejdet Én plan. Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for

personens ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourcefor-

løbsydelse eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats fremgår af

én plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 11

Det fremgår af § 69, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse,

at personen skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

I bestemmelserne i § 69 b, § 69 d og § 69 e, er der angivet nogle sanktionsmulig-

heder, herunder ved udeblivelse fra tilbud i rehabiliteringsplanen uden rimelig

grund.

Det foreslås, at det i

§ 69, stk. 2, nr. 1, § 69, stk. 2, nr. 4, § 69 b, stk.1, § 69 d, stk. 1,

nr. 3,

§ 69 e,

efter rehabiliteringsplanen tilføjes »eller Én plan«.

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det fore-

slås at jobcenteret i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde Én

plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2, som har komplekse og

sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsat-

serne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det betyder, at

personen i stedet for rehabiliteringsplan kan få udarbejdet Én plan. De foreslåede

ændringer skal sikre, at personen, som får ressourceforløbsydelse, fortsat kan

sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud, som indgår i ressourceforløbet, og

som fremgår af Én plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gældende regler,

som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis Én plan ikke følges.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 12

§ 69 k omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når perso-

nen deltager i et jobafklaringsforløb efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a.

af bestemmelsen, at kommunen har pligt til at vurdere, om personen fortsat op-

fylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen ikke

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,

som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Med forslagets

§ 2, nr. 12,

foreslås det at indføre et nyt

stk. 5

i bestemmelsen, hvor

det fastslås, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har

fået Én plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter Én plan

rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at job-

centeret i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde Én plan til

personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2, som har komplekse og sammen-

satte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og

hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplan kan få udarbejdet Én plan.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det ikke får konsekvenser for personens

ydelse, hverken i forhold til betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse

eller i forhold til eventuelle sanktioner, at personens indsats i jobafklaringsforløbet

fremgår af Én plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 13

Det fremgår af § 69 k, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydel-

se, at personen skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

I bestemmelserne i § 69 m, § 69 o og § 69 p, er der angivet nogle sanktionsmulig-

heder, herunder ved udeblivelse fra tilbud i rehabiliteringsplanen uden rimelig

grund.

Det foreslås, at der i

§ 69 k, stk. 2, nr. 1, § 69 k, stk. 2, nr. 4, § 69 m, stk.1, § 69 o,

stk. 1, nr. 3,

§ 69 p,

efter rehabiliteringsplanen tilføjes »eller Én plan«.

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det fore-

slås at jobcenteret i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel kan udarbejde Én

plan til personer, som er omfattet af målgrupperne i § 2, hvor der kan eller skal

udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-

bundet hermed.

Det betyder, at personen i stedet for rehabiliteringsplan kan få udarbejdet Én plan.

De foreslåede ændringer skal sikre, at personen, som får ressourceforløbsydelse,

fortsat kan sanktioneres ved f.eks. udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, som indgår i jobafklaringsforløbet, og som fremgår af Én

plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b

i lov om aktiv socialpolitik, vil det alene være de tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som kan gives efter gældende regler,

som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis den beskæftigelses-

rettede indsats i jobafklaringsforløbet, som beskrevet i Én plan ikke følges.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 14

Efter § 74 a har personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob..

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, nr. 3, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i reva-

lidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Med forslagets

§ 2, nr. 14,

foreslås det det i § 74, stk. 2, nr. 3, at indsætte »Én plan

efter § 30 b, i samme lov«.

Ændringen er en konsekvens som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det fore-

slås, at jobcenteret i stedet for »Min Plan« kan udarbejde Én plan til personer, som

er omfattet af målgrupperne i § 2, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer

for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Ændringen indebærer, at ledighedsydelsen også udgør 89 pct. af arbejdsløsheds-

dagpengenes højeste beløb, hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleks-

job deltager i revalidering efter Én plan, jf. den foreslåede ændring i lovforslagets §

1, nr. 3, om Én plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved den første opfølgningssamtale indgå en

aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats med sygemeldte, der er visi-

teret til kategori 2.

Det foreslås at indsætte »jf. dog § 13 e, stk. 1.« i § 13 c, stk. 2.

Bestemmelsen henviser til, at kommunen i stedet for en aftale om beskæftigelses-

mål og beskæftigelsesindsats, kan udarbejde Én plan, hvis betingelserne i lov-

forslagets § 3, nr. 3 er opfyldt.

Ændringen er en konsekvens som følge af at det i lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det

foreslås, at kommunen i stedet for en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigel-

sesindsat kan udarbejde Én plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2, og

som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes

flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet her-

med.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 2

Efter § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge, skal sygemeldte, der er visiteret til

kategori 3, sammen med den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og

koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres

efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at

gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigel-

sesmål.

Det foreslås, at § 13 d, stk. 5, også skal gælde, hvis rehabiliteringsplanens indsats-

del erstattes af Én plan efter lovforslagets § 3, nr. 3.

Dette betyder, at for sygemeldte der er visiteret til kategori 3, og hvor rehabilite-

ringsplanens indsatsdel erstattes af Én plan, skal den gennemgående og koordine-

rende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde én plan og varetage

den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge

for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og

bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere

uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende sagsbehandlers opga-

ver. Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige

forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af Én plan. Det bemærkes i den

forbindelse, at kommunen er forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang,

og til at sikre, at sektorlovgivningerne overholdes.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3.

Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen ved første opfølg-

ningssamtale med sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, indgå en aftale med

den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne aftale ju-

steres løbende.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, og hvor kommunen indgår aftale om

beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats i form af en arbejdspladsbaseret indsats

med gradvis tilbagevende, er ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan « jf.

§§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygemeldte, der på grund af de-

res sygdom ikke kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er

heller ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan«, jf. §§ 27-29 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, da der ikke er tale om tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, forslås det i en ny

§ 13 e,

at kommunen kan udarbejde

Én plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og

som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes

flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet her-

med. .

I vurderingen af, om en person har komplekse og sammensatte problemer, kan

bl.a. indgå personens behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tilli-

ge indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte pro-

blemer, som med fordel kan understøttes gennem Én plan for familien.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2, som har

komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere

planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,

men som ikke er omfattet af bestemmelserne om »Min Plan« jf. §§ 27-29 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, også får mulighed for Én plan.

Det foreslås i

§ 13 e, skt. 1 2. pkt.,

at personen kan afvise, at der udarbejdes Én

plan i stedet for den aftale, som kommunen indgår med sygemeldte, jf. § 13 c, stk.

I det tilfælde, at borgeren ikke ønsker Én plan, vil personen således fortsat være

berettiget til aftalen efter § 13 c, stk. 2.

Det foreslås i

§ 13 e, stk. 2,

at Én plan erstatter den aftale, kommunen indgår med

sygemeldte jf. § 13 c, stk. 2. . Én plan kan indeholde den sygemeldtes beskæftigel-

sesrettede indsats og øvrige indsatser på, herunder f.eks. sociale og sundhedsmæs-

sige indsatser.

Det betyder, at Én plan træder i stedet for den aftale kommunen indgår med den

sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, og at personens tilbud

og indsatser skal fremgå af Én plan. De tilbud og indsatser, som den sygemeldte

skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats vil således fremgå af den

sygemeldtes Én Plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige

kommunale forvaltninger, som f.eks. sociale indsatser.

Det foreslås i

§ 13 e, stk. 3,

at når kommunen udarbejder Én plan fraviges § 13 c,

stk. 2.

Det betyder, at i de tilfælde hvor sygemeldte der er visiteret til kategori 2 efter §

12, stk. 1, nr. 2, får én plan, skal kommunen ikke længere ved den første opfølg-

ning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelses-

indsats.

Det bemærkes, at kommunen fortsat har pligt til at registrere og indberette oplys-

ninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr.

1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statisti-

ske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesmål m.v. Dog

fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr.

9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske data-

varehus på beskæftigelsesområdet, i Én plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og bemærkningerne til

§ 3, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

I § 6, stk. 1, er der henvist til stk. 2-6.

Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt

stykke i § 6, foreslås det at konsekvensrette henvisningen fra stk. 2-6, til stk. 2-7.

Forslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3 og til de speci-

elle bemærkninger til § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk.

2-6 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og

rådighed. Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte

borger kommer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen tager udgangspunkt i den

enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge

ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til be-

skæftigelse via uddannelsespålæg.

Det foreslås i et nyt

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over

for personer, der modtager eller skal modtage Én Plan, kan varetages af en anden

enhed i kommunen.

Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden

enhed, herunder også funktionen som koordinerende sagsbehandler, og at der kan

træffes afgørelser efter loven samt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

sygedagpenge i den nye enhed.

Målet er, at indsatsen for borgere med komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejde flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed, kan samles i en enhed eller forvaltning,

som kan være en anden end jobcenteret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

Til nr. 3.

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, som med lovforslagets § 4, nr. 2, bliver

stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og

koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsfor-

løb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte

borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i

kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelses-

lovgivningen.

Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås en ny bestemmelse om,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for personer, som har

komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere

planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed,,

kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes Én plan, fore-

slås det at præcisere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler for

personer, som har ret til Én plan, kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgiv-

ningen.

Præciseringen skal sikre, at den koordinerende sagsbehandler for personer med

Én plan kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen på lige fod med

øvrige sagsbehandlere fra den enhed i kommunen, som varetager indsatsen for

personer, som får eller skal have Én plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3. og bemærk-

ningerne til forslagets § 4, nr. 2.

Til § 5

Til nr. 1.

Det fremgår af servicelovens § 54, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgø-

relse om støtte til forældrene under et barn eller en ungs anbringelse uden for

hjemmet. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har

været årsagen til anbringelsen, og dermed støtte forældrene i at varetage omsorgen

for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for

støtten til forældrene.

Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

kravet om en særskilt plan for støtten forældrene, jf. § 54, stk. 2, kan fraviges, og

at forældrene i stedet tilbydes, at indholdet i denne plan i stedet indgår i Én plan

for forældrene, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der

er et koordinationsbehov forbundet hermed. For udlændinge omfattet af en inte-

grationskontrakt efter integrationslovens § 19, kan indholdet indgå i kontrakten, jf.

integrationslovens § 19 b.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i forældrenes ret til støtte under anbringel-

sen af et barn eller en ung uden for hjemmet eller i formålet med denne støtte.

Kommunalbestyrelsen skal således fortsat træffe afgørelse om støtte til forældrene

under anbringelsen, og støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de proble-

mer, der har været årsag til anbringelsen, herunder støtte forældrene i at varetage

omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse, eller støtte for-

ældrene i at kunne udfylde deres forældrerolle også under anbringelsen. Lov-

forslaget indebærer ingen ændringer i forældrenes ret til tilbud om en støtteperson

under anbringelsen, jf. servicelovens § 54, stk. 1, og til anden støtte efter service-

lovens § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Lovforslaget indebærer heller ikke

ændringer i, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en plan for støtten til foræl-

drene i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Lovforslaget indebærer alene, at indholdet af planen for støtten kan indgå i Én

plan eller integrationskontrakten for forældrene frem for, at der udarbejdes en

særskilt plan for støtten efter denne bestemmelse. Lovforslaget indebærer ligeledes

ingen ændringer i forældrenes adgang til at klage over en afgørelse om støtte i

forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for

indsatser til borgere med komplekse problemstillinger, der går på tværs af sektor-

områder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde disse borgere Én plan.

Én plan udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud

på tværs af lovgivning og sektorområder. Én plan skal medvirke til at sikre borge-

ren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser

f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller

beskæftigelsesområdet. Lovforslaget omfatter et tilbud til forældre med børn og

unge, der er anbragt uden for hjemmet, om at den støtte, forældrene har ret til i

forbindelse med anbringelsen efterservicelovens § 54, kan indgå i Én plan for for-

ældrene. Forslaget har videre til formål at understøtte en samlet og helhedsorien-

teret plan for indsatser over for udlændinge, som er omfattet af reglerne om inte-

grationskontrakt, jf. integrationslovens §§ 19 eller 19 b.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at planen for

støtte, frem for at der udarbejdes en særskilt plan for støtten til forældrene i for-

bindelse med anbringelsen af et barn eller en ung, kan indgå i forældrenes samlede

plan for støtte og indsatser på tværs af sektorområder i Én plan eller i integrati-

onskontrakten, hvis forældrene er omfattet af integrationslovens § 16. Én plan

kan omfatte begge forældre.

Forældrene kan til enhver tid frabede sig Én plan eller en samlet integrationskon-

trakt, der samler indsatser på tværs af sektorområder, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I

så fald skal kommunen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i for-

bindelse med anbringelsen efter reglerne i servicelovens § 54, stk. 2.

Såfremt, der udarbejdes Én plan eller støtten til forældrene under anbringelsen

indarbejdes i en integrationskontrakt, og den ene eller begge forældre efterfølgen-

de frabeder sig denne samlede plan, vil kommunen herefter hurtigst muligt skulle

flytte den del af indholdet af Én plan, der vedrører støtten til forældrene under

anbringelsen, til en særskilt plan, jf. § 54, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.

Til nr. 2

I servicelovens § 68, stk. 1-10, er der fastsat nærmere regler om ophør af foran-

staltninger, herunder om behandling af anmodninger om hjemgivelse og om

hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet og be-

gæres hjemgivet.

Det er i § 68, stk. 11, fastsat, at kommunalbestyrelsen forud for en hjemgivelse

skal revidere handleplanen, jf. § 140, og angive den videre indsats i forbindelse

med hjemgivelsen. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a,

skal revisionen særligt vedrøre, hvordan handleplanens mål om uddannelse og

beskæftigelse nås.

Med lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det, at der i servicelovens § 68, stk. 11, hvor

der omtales en handleplan efter servicelovens § 140, indsættes en henvisning til

relevante dele af Én plan. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med

den foreslåede § 140, stk. 9.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 11, fastsættes, at når et

anbragt barn eller en ung skal hjemgives, skal planen for støtte revideres. Når der

er tale om en ung mellem 16 og 18 år, der har Én plan for indsatser og støtte på

tværs af lovgivning og sektorområder, skal de dele af den samlede plan, der vedrø-

rer foranstaltninger efter serviceloven, fortsat revideres inden den unge hjemgives,

og planen skal angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. Når der

er tale om unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal revision

af den unges plan fortsat særligt vedrøre, hvordan målene om, at den unge senest

ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæf-

tigelse, jf. § 140, stk. 5, kan nås.

I forhold til forældrene til et anbragt barn eller en ung fastsættes med den foreslå-

ede ændring samtidig, at de dele af forældrenes samlede plan, der vedrører foran-

staltninger, der omfatter forældrene, ligeledes skal revideres, inden barnet eller den

unge hjemgives, og den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen skal indgå i

Én plan eller integrationskontrakten for forældrene.

Ændringen indebærer ingen ændringer i den unges ret til at få revideret planen for

støtte i forbindelse med hjemgivelsen, eller i forældremyndighedsindehaveren eller

den unges adgang til at klage over en afgørelse om hjemgivelse eller over eventuel-

le afgørelser om foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med hjemgivelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.

Til nr. 3-7

I servicelovens § 68, stk. 1-11, er der fastsat nærmere regler om ophør af foran-

staltninger om særlig støtte efter § 52, stk. 3, om behandling af anmodninger om

hjemgivelse og om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er anbragt uden

for hjemmet og begæres hjemgivet. Der er videre fastsat regler om revision af

handleplanen efter servicelovens § 140 i forbindelse med hjemgivelsen af et barn

eller en ung.

Det er fastsat i § 68, stk. 12, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskomme

senest 6 måneder før ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år, skal træffe

afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbrin-

gelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksæt-

tes efter §§ 76 eller 76 a. Inden der træffes afgørelse om efterværn eller opretholdt

anbringelse, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med den unge have revideret

den unges handleplan. Kommunen skal herunder have taget stilling til den unges

videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante

forhold med henblik på at sikre en god overgang til voksenlivet for den unge.

For at sikre en koordineret indsats og en hurtig sagsbehandling ved skift i op-

holdskommune, er det videre fastsat i § 68, stk. 13, at hvis en ung i alderen 18 til

22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kon-

taktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige op-

holdskomme forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan, jf. stk.

12, til den unges nye opholdskommune. Dette gælder dog ikke, hvis der er truffet

afgørelse om opretholdt anbringelse efter § 76 a. Det er en forudsætning for

oversendelsen af handleplanen, at den unge og forældremyndighedsindehaveren

samtykker hertil.

Det er endelig fastsat i § 68, stk. 14, at den nye opholdskommune inden 30 dage

fra modtagelsen af den oversendte reviderede handleplan, skal træffe afgørelse

om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet fald træffe afgø-

relse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte

efter § 76 om efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140.

For at sikre, at der løbende følges op på, om de iværksatte indsatser har den for-

ventede virkning i forhold til barnets eller den unges udvikling og sikre det for-

nødne grundlag for justering af indsatsen over for barnet eller den unge, er der i

servicelovens § 70 fastsat regler for opfølgning og revision af handleplanen. Når

der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller vordende forældre,

skal kommunen således efter servicelovens § 70, stk. 1, senest efter 3 måneder

vurdere, om indsatsen skal ændres, og om der er behov for at revidere handlepla-

nen, jf. § 140 i serviceloven. Herefter skal kommunen med højest 6 måneders

mellemrum foretage denne vurdering. Afgørelsen om revision skal så vidt muligt

træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af indsat-

sen og af behovet for revision af handleplanen efter reglerne i servicelovens § 70,

stk. 2, ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter

kontakt med forældremyndighedsindehaveren, jf. servicelovens § 148. Vurderin-

gen skal omfatte en stillingtagen til, om der er andre forhold end de hidtil be-

skrevne i handleplanen, jf. § 140, der er relevante, og i så fald skal disse forhold

indgå i en revideret handleplan. Det fremgår videre, at tilsynet skal omfatte mindst

to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet

eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden, at de ansatte eller

plejeforældrene er til stede.

Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 3, at revision og vurdering af handleplan og

indsats for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, særligt skal

vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de

overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.

Med lovforslagets § 5, nr. 3-7, foreslås det, at der alle steder i servicelovens § 68,

stk. 11-14, og § 70, stk. 1-3, hvor der omtales en handleplan efter servicelovens §

140, indsættes henvisninger til Én plan eller relevante dele af Én plan. Der indsæt-

tes desuden henvisninger til integrationskontrakten eller relevante dele af integra-

tionskontrakten for udlændinge, jf. integrationslovens §§ 19 og 19 b.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 140, stk. 8

og 9.

De foreslåede ændringer indebærer, at kommunen, når der tilbydes unge mellem

16 og 23 år eller forældre Én plan eller en integrationskontrakt for den samlede

indsats over for den unge eller forældrene, og disse unge eller forældre er omfattet

af reglerne om handleplaner efter servicelovens § 140, skal kommunerne opfylde

de samme krav til indhold, opfølgning på indsatsen og til revision af de relevante

dele af Én plan eller integrationskontrakten for den unges eller forældrene, som

efter de gældende regler om planer i servicelovens §§ 54 og 140. Det vil være en

forudsætning for kommunens anvendelse af Én plan eller en integrationskontrakt

til at samle og koordinere formål og indsatser, at den unge mellem 16 og 23 år

eller forældremyndighedsindehaveren for den unge under 18 år ikke frabeder sig

en sådan samlet plan på tværs af sektorområder. Når der er tale om revision af

handleplaner, hvor de dele af barnets eller den unges handleplan, der vedrører

forældrene indgår i Én plan eller i en integrationskontrakt for forældrene, vil det

være en forudsætning, at forældrene ikke har frabedt sig, at indsatser på tværs af

lovgivning og sektorområder samles i Én plan eller integrationskontrakten. I de

tilfælde hvor et barn eller en ung har en handleplan efter reglerne i servicelovens §

140, kan barnets eller den unges handleplan indgå som et element i en families

samlede plan, under forudsætning af, at barnets eller den unges del af den samlede

plan kan udskilles som et selvstændigt dokument, bl.a. af hensyn til barnets eller

den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven, der f.eks. indebærer, at

handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år, i forbindelse med

en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168

om klageadgang.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for

indsatser til borgeren på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får

adgang til at tilbyde borgere med komplekse problemer Én plan. I stedet for Én

plan kan udlændinge omfattet af integrationslovens § 16 tilbydes at indsatser på

tværs af lovgivning og sektorområder samles i integrationskontrakten, jf. lov-

forslagets § 6, nr. 1. Muligheden for tilbud om en integrationskontrakt til unge

under 18 år omfatter alene unge, uledsagede udlændinge, jf. integrationslovens §

16, stk. 8. Én plan eller en integrationskontrakt udarbejdes i samarbejde med bor-

geren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder.

Én plan skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og

sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område,

beskæftigelsesområdet eller undervisnings- og uddannelsesområdet.

Med den foreslåede ændring af § 68, stk. 12, skal kommunen, når der er udarbej-

det Én plan eller en integrationskontrakt for unge mellem 16 og 23 år, i samarbej-

de med den unge revidere den unges plan, og herunder i forhold til efterværn eller

opretholdt døgnophold efter servicelovens §§ 76 eller 76 a og i forhold til den

unges videre forløb i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante

forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at kravet om revision også

omfatter de relevante dele af den samlede plan for de unge, der har Én plan eller

en integrationskontrakt.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 68, stk. 13, foreslås, at kommunen

for unge, der har været anbragt indtil det fyldte 18. år, eller som har haft en fast

kontaktperson indtil det fyldte 18. år, ved skift i den unges opholdskommune skal

oversende den unges handleplan eller relevante dele af Én plan eller integrations-

kontrakten for unge, der er omfattet heraf, jf. integrationslovens § 16, stk. 8, til

den nye opholdskommune. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændrin-

ger i kommunens pligt til at oversende de relevante dele af planen til den nye op-

holdskommune. Kommunen skal videre fortsat indhentes samtykke fra den unge

og forældremyndighedsindehaveren til at oversende relevante dele af Én plan eller

af integrationskontrakten til den nye opholdskommune.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 68, stk. 14, foreslås fastsat, at

kommunen skal revidere relevante dele af den unges plan, når der træffes afgørel-

se om efterværn efter servicelovens § 76. Bestemmelsen omfatter unge, der har

Én plan eller en integrationskontrakt, der samler indsatser og støtte på tværs af

lovgivning og sektorområder og den foreslåede ændring indebærer, at kommunen

frem for at udarbejde en ny handleplan, skal revidere de dele af den unges samlede

plan, der er relevante i forhold til afgørelsen om efterværn og med fokus på at

sikre den unge en god overgang til en selvstændig tilværelse i forhold til uddannel-

se, beskæftigelse og øvrige relevante forhold.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 1, foreslås fastsat, at

kommunen skal revidere relevante dele af Én plan eller en integrationskontrakt,

når kommunen har tilbudt forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, en sådan

samlet plan frem for en handleplan, jf. § 140. Med de foreslåede ændringer af ser-

vicelovens § 70, stk. 1, vil kravene til vurdering af indsatsen og revision af planen

være de samme, uanset om der udarbejdes en handleplan efter servicelovens §

140, eller om indholdet samles i Én plan eller integrationskontrakten. Det er en

forudsætning, at forældrene, den unge eller forældremyndighedsindehaveren for

den unge ikke frabeder sig en samlet plan for indsatser og støtte på tværs af lov-

givning og sektorområder.

Med de foreslåede ændringer af servicelovens § 70, stk. 2, foreslås fastsat, at

kommunen fortsat skal vurdere behovet for at revidere handleplanen eller skal

vurdere behovet for at revidere relevante dele af Én plan eller integrationskontrak-

ten for anbragte børn og unge på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller

den unge. Det foreslås videre fastsat, at vurderingen skal omfatte en stillingtagen

til, om andre forhold end de allerede beskrevne er relevante, og at disse i så fald

skal indgå i barnets eller den unges reviderede handleplan eller i en revision af

relevante dele af Én plan eller integrationskontrakten. Bestemmelsen finder an-

vendelse for anbragte unge mellem 16 og 18 år, som har Én plan eller en integra-

tionskontrakt efter integrationslovens § 16, stk. 8. Den foreslåede ændring inde-

bærer ingen ændringer i, at tilsynet med det anbragte barn eller den unge skal om-

fatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler

med barnet eller den unge, eller i, at samtalen så vidt muligt skal finde sted uden

tilstedeværelse af ansatte eller andre fra anbringelsesstedet.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 70, stk. 3, foreslås fastsat, at der

for unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, fortsat skal ske en

vurdering og revision af handleplanen eller skal foretage en vurdering og revision

af relevante dele af Én plan eller af integrationskontrakten. Denne vurdering og

revision skal fortsat særligt vedrøre, hvordan det sikres at den unge kommer i ud-

dannelse eller beskæftigelse. Ændringen af bestemmelsen finder anvendelse for

unge , som har Én plan, og for unge, uledsagede udlændinge, som har en integra-

tionskontrakt efter integrationslovens §§ 19 og 19 b. Den foreslåede ændring in-

debærer ingen ændringer i, at det senest i forbindelse med den første vurdering

skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse,

jf. servicelovens § 140, stk. 5, kan nås i løbet af sanktionen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3

Til nr. 8

Efter servicelovens § 70 skal kommunalbestyrelsen følge op på de foranstaltnin-

ger, der er iværksat efter servicelovens § 52, stk. 3.

Det fremgår af servicelovens § 70, stk. 4, at når kommunalbestyrelsen efter ser-

vicelovens § 54, stk. 2, har fastsat en særskilt plan for støtten til forældrene til et

barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen

tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det. Det er videre fastsat, at

kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge er blevet

anbragt uden for hjemmet, skal tilbyde en revision af planen, og at der herefter

med højst 12 måneders mellemrum skal foretages en vurdering af, om der er be-

hov for at tilbyde revision af planen.

Med lovforslagets § 5, nr. 8, foreslås, reglerne om revision af planen for støtten til

forældrene under anbringelsen af et barn eller en ung affattet således, at der sikres

sammenhæng til lovforslagets § 5, nr. 1, hvor det foreslås fastsat, at kravet om den

særskilte plan for støtten kan fraviges og at støtten i stedet kan indgå i Én plan

eller en integrationskontrakt for forældrene. Det foreslås i den forbindelse, at når

forældrenes plan for støtte under anbringelsen af et barn eller en ung indgår i Én

plan eller i en integrationskontrakt, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, skal kommunen

tilbyde at revidere de dele af forældrenes samlede plan, der vedrører støtte til for-

ældre under et barns anbringelse, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen

skal således senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden

for hjemmet, tilbyde en sådan revision af de dele af den samlede plan, der vedrø-

rer støtte til forældrene under anbringelsen, uanset om der er tale om en særskilt

plan, eller støtten indgår i Én plan eller en integrationskontrakt for den ene eller

begge forældre. Kommunen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum fo-

retage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af de dele af

forældrenes sammenhængende plan, der vedrører støtte i forbindelse med anbrin-

gelsen.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forældrenes ret til støtte i forbindelse

med anbringelsen af et barn eller en ung uden for hjemmet eller i forældrenes ret

til en plan for denne støtte. Lovforslaget indebærer heller ingen ændringer i kom-

munalbestyrelsens pligt til at revidere planen for støtte til forældrene under an-

bringelsen, når der vurderes at være behov herfor, uanset om planen for støtten

indgår i Én plan eller i en integrationskontrakt, der samler støtte og indsatser over

for forældrene på tværs af lovgivning og områder, eller om der udarbejdes en sær-

skilt plan for støtten, jf. § 54, stk. 2.

Med den foreslåede formulering af lovforslagets § 5, nr. 8, skal kommunalbesty-

relsen således tilbyde forældrene en revision af planen for støtten efter behov,

uanset om planen for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen af et

barn eller en ung udarbejdes som en særskilt plan, jf. de gældende regler i service-

lovens § 54, stk. 2, eller som en del af en samlet plan for støtten, jf. lovforslagets §

5, nr. 1. Denne revision skal ligeledes, uanset om der udarbejdes en særskilt plan

for støtten eller af indholdet heraf indgår i Én plan eller i en integrationskontrakt

for den samlede støtte til borgeren, også fremover første gang skal tilbydes senest

3 måneder efter anbringelsen og herefter med højst 12 måneders mellemrum. Der

er med lovforslaget således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til

planen for støtten til forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbrin-

gelse uden for hjemmet.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for

indsatser til borgen på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får ad-

gang til at tilbyde borgere med komplekse problemer Én plan. Én plan udarbejdes

i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgiv-

ning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at sikre borgeren og myndig-

hederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs

af det sociale område, integrationsområdet eller beskæftigelsesområdet. Lovforsla-

get omfatter et tilbud til forældre til børn og unge, der er anbragt uden for hjem-

met, at den støtte forældrene har ret til i forbindelse med anbringelsen, jf. service-

lovens § 54, kan indgå i Én plan eller i en integrationskontrakt, jf. integrationslo-

vens §§ 19 og 19 b. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i de almindelige bemærk-

ninger.

Med den foreslåede formulering af servicelovens § 70, stk. 4, vil indholdet af pla-

nen for støtten til forældrene og kravene til revision og opfølgning på støtten til

forældrene i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse være de samme,

uanset om der udarbejdes en særskilt plan, eller om indholdet samles i Én plan

eller i en integrationskontrakt, jf. integrationslovens §§ 19 og 19 b. Der henvises til

bemærkningerne til § 5, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3

Til nr. 9

Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal relevante dele af handleplanen, som er udar-

bejdet i forhold til den valgte indsats over for barnet eller den unge, udleveres til

tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelo-

vens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelo-

vens § 101.

Efter servicelovens § 141, stk. 5, skal relevante dele af handleplanen, som er udar-

bejdet i forhold til den valgte indsats over for borgeren, udleveres til tilbuddet, når

en person visiteres til et socialt døgntilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller til

et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.

Med lovforslagets § 5, nr. 9, foreslås, at relevante dele af handleplanen eller af Én

plan eller integrationskontrakten, jf. integrationslovens §§ 19 og 19 b, skal udleve-

res til tilbuddet når en ung mellem 16 og 23 år, jf. lovforslagets § 5, nr. 10, anbrin-

ges på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, når en ung eller voksen visite-

res til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101, og når

voksne visiteres til et socialt døgntilbud efter servicelovens §§ 107-110. Adgangen

til tilbud om en integrationskontrakt til unge under 18 år omfatter alene unge,

uledsagede udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk. 8.

Det er en forudsætning, at den unge, forældremyndighedsindehaveren for den

unge, eller den voksne borger ikke har takket nej til at modtaget en tværgående og

sammenhængende plan for indsatsen i form af Én plan eller en integrationskon-

trakt, jf. integrationslovens §§ 19 og 19 b.

Lovforslaget skal sikre, at der er samme pligt til at udlevere relevante oplysninger

fra Én plan eller integrationskontrakten, som efter de gældende regler om udleve-

ring af relevante dele af borgeren, der er nødvendige for indsatsen over for unge

og voksne til anbringelsesstedet, behandlingstilbuddet eller det sociale tilbud. For-

slaget medfører, at det konkrete tilbud, som barnet eller den unge anbringes i eller

som den voksne visiteres til, kan få nærmere oplysninger om borgerens forhold.

Én plan eller integrationskontrakten vil på samme måde som handleplaner efter

de gældende regler i servicelovens §§ 140 og 141 i hvert enkelt tilfælde kunne in-

deholde oplysninger om den konkrete unge eller voksnes rent private forhold. Det

kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til den unge, der er anbragt eller visiteret

til et behandlingstilbud for stofmisbrugere, eller den visiterede voksnes konkrete

forhold for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den

nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger

om en konkret ung eller voksens rent private forhold sker derfor med henblik på

at sikre, at borgerens behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af Én plan eller af en inte-

grationskontrakt til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private

forhold vedrørende den unge eller voksne, som oplysningerne i planen vedrører,

bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplys-

ningerne kan vedrøre den unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige for-

hold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-

8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om den unge eller voksne i relevante

dele af Én plan eller integrationskontrakt kan i den forbindelse ske inden for

rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivel-

sen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbud-

det.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud

over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbud-

dets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan eller

integrationskontrakten, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødven-

dige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til borgeren, der af kommu-

nalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets

gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af

kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vur-

dering af oplysningerne i planen eller integrationskontrakten i forbindelse med en

evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om den unge

eller voksne og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i

hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæg-

gende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om op-

lysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om op-

lysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29.

Til nr. 10

Efter servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handle-

plan, inden der træffes afgørelse om støtte efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a.

Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen

af en handleplan, inden der iværksættes en foranstaltning, er en kortfattet angivel-

se af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Kommunalbestyrelsen skal da

snarest muligt og senest inden 4 måneder opstille en handleplan. Kommunalbesty-

relse skal efter § 140, stk. 2, for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug i

samarbejde med den unge og dennes familie udarbejde en handleplan for den

behandling, der skal i værksættes og for den nødvendige støtte til den unge.

En handleplan skal efter servicelovens § 140, stk. 3, angive formålet med indsat-

sen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal

tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. servicelovens

§ 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børne-

faglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges

trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten,

jf. servicelovens § 46. For unge, der er fyldt 16 år, skal handleplanen desuden op-

stille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet og herunder konkrete

mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Handleplanen skal efter servicelovens § 140, stk. 4, videre angive indsatsens for-

ventede varighed. Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. § 52,

stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive, hvilke former for støtte

der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet

eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og efter barnet eller den unges

hjemgivelse.

For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen, jf.

servicelovens § 140, stk. 5, indeholde en konkret plan for, hvornår den unge sna-

rest muligt og senest når sanktionen afsluttes påbegynder en uddannelse eller

kommer i beskæftigelse.

Efter servicelovens § 140, stk. 6, kan der udarbejdes en samlet handleplan for flere

børn i en familie. Det er en forudsætning, at den samlede handleplan tager højde

for børnenes individuelle forhold.

Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal relevante dele af en handleplan udleveres til

tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelo-

vens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelo-

vens § 101.

Den foreslåede bestemmelse

§ 140, stk. 8,

i lovforslagets § 5, nr. 10, vil medføre,

at kommunalbestyrelsen for borgere med komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed, kan træffe beslutning om at tilbyde foræl-

dre, at de elementer af barnets eller den unges handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3-4 og

6, der vedrører forældrene, kan indgå som elementer i forældrenes Én plan eller i

forældrenes integrationskontrakt, jf. integrationslovens §§ 19 og 19 b.

Lovforslagets forslag til § 140, stk. 8, indebærer, at når et barn eller en ung modta-

ger særlig støtte efter § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, kan kommunalbestyrelsen til-

byde forældrene, at de dele af barnets eller den unges handleplan, som vedrører

forældrene, kan indgå i Én plan eller i en integrationskontrakt, der samler foræl-

drenes indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og områder. Lovforslaget medfø-

rer ingen ændringer i indsatserne, jf. servicelovens § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, til

kravene til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og

140, uanset om der udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i servicelo-

vens § 140, eller om de dele af handleplanen, som vedrører forældrene, indgår i

Én plan eller en integrationskontakt for en af eller begge forældrene eller familien.

Lovforslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i forældrenes eller barnets eller

den unge, der er fyldt 12 års ret til at klage over handleplanen, jf. servicelovens §

166.

Lovforslaget indebærer videre, at når en ung mellem 16 og 23 år har en handle-

plan efter reglerne i § 140, stk. 1,2 eller 5, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den

unge og dennes forældre, at indholdet af den unges handleplan samles i Én plan,

på tværs af lovgivning og områder. På samme måde kan kommunen jf. integrati-

onslovens § 16, stk. 8, tilbyde unge, uledsagede flygtninge under 18 år en integra-

tionskontrakt, som efter lovforslagets § 6, nr. 1, også kan samle indholdet af den

unges handleplan. Lovforslaget indebærer ingen ændringer i indsatserne over for

den unge, jf. § 52, stk. 3, § 76 eller § 76, til kravene til indholdet eller til revision af

handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handle-

plan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller indholdet indgår i Én plan

eller en integrationskontrakt for den unge mellem 16 og 23 år. Lovforslaget inde-

bærer desuden ingen ændringer i reglerne om handleplaner for børn og unge frem

til det fyldte 16. år, når der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52,

stk. 3, eller en ung under 16 år er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. I

disse tilfælde skal der fortsat udarbejdes en handleplan for barnet eller den unge

efter reglerne i servicelovens § 140, stk. 1-5 og 7. Lovforslaget indebærer desuden

ingen ændringer i den unges og forældremyndighedsindehaverens adgang til at

klage over en afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller §§

76 og 76 a.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for

indsatser til forældre med komplekse problemstillinger på tværs af sektorområder,

idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde disse borgere Én plan eller en

integrationskontakt, jf. lovforslagets § 6, nr. 6. Én plan eller en integrationskon-

trakt skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle indsatser og tilbud

på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at sikre bor-

geren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsat-

ser f.eks. på tværs af det sociale område, integrationsområdet, undervisningsområ-

det eller beskæftigelsesområdet. I forhold til forældre til børn og unge, der modta-

ger støtte efter forældre til børn og unge, der modtager særlig støtte jf. servicelo-

vens § 52, stk. 3, vil forslaget indebære, at kommunen kan tilbyde forældrene at de

dele af barnets eller den unges handleplan, der vedrører forældrene, kan indgå i

Én plan eller en integrationskontrakt for forældrene. I de tilfælde hvor et barn

eller en ung har en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, og det vurderes

relevant at udarbejde Én plan som en samlet plan for familien, kan barnets eller

den unges handleplan indgå som et element i familiens samlede plan. Det vil være

en forudsætning, at barnets eller den unges del af den samlede plan kan udskilles

som et selvstændigt dokument, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstæn-

dige rettigheder efter serviceloven, der f.eks. indebærer, at handleplanen skal udle-

veres til et barn eller en ung over 12 år, i forbindelse med en afgørelse om foran-

staltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.

Tilbuddet om Én plan eller en samlet integrationskontrakt kan gives, når kommu-

nalbestyrelsen vurderer, at der kan der være behov for at sikre den tværgående

koordination, så de indsatser, der iværksættes, ses i sammenhæng. Det kan f.eks.

være for at sikre, at indsatser og opfølgning på beskæftigelsesområdet ikke står i

vejen for forældrenes muligheder for at deltage i familiebehandling efter servicelo-

vens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.

Forældrene kan frabede sig Én plan eller en samlet integrationskontrakt, der alene

er et tilbud til borgeren. I så fald skal kommunen udarbejde en handleplan for

støtten efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, 3-4 og 6. Såfremt der

er udarbejdet Én plan eller en tværgående integrationskontrakt for den ene eller

begge forældre, og den ene eller begge forældre efterfølgende frabeder sig Én plan

eller denne tværgående integrationskontrakt, skal kommunen herefter hurtigst

muligt sikre, at barnets eller den unges handleplan opfylder kravene til handlings-

planer, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6.

Med den foreslåede

§ 140, stk. 9,

foreslås der fastsat en adgang til, at kommunal-

bestyrelsen kan tilbyde unge mellem 16 og 23 år, som har en handleplan efter ser-

vicelovens § 140, stk. 1-5 eller 7, at indholdet af denne plan kan indgå i Én plan.

For uledsagede mindreårige udlændinge, der er omfattet af integrationslovens §

16, stk. 9, kan handleplanen indgå i integrationskontrakten, jf. integrationslovens

§§ 19 og 19 b. Der kan særligt for unge mellem 16 og 23 år være behov for at sikre

en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af undervisnings- og

uddannelsesområdet, beskæftigelses- og socialområdet, som kan medvirke til at

sikre den unge en god overgang til et selvstændigt voksenliv. Adgangen til et til-

bud om en tværgående integrationskontrakt til unge under 18 år, jf. lovforslagets §

6, nr. 1, omfatter alene unge, uledsagede udlændinge, jf. integrationslovens § 16,

stk. 8.

Såfremt den unge mellem 16 og 23 år er anbragt uden for hjemmet eller visiteret

til behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101 skal kommunen,

jf. servicelovens § 140, stk. 7, udlevere relevante dele af den unges handleplan eller

relevante dele af Én plan eller af integrationskontrakten til anbringelsesstedet eller

behandlingstilbuddet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 9.

Den unge og forældremyndighedsindehaveren(-e) for den unge, vil med den fore-

slåede bestemmelse kunne frabede sig Én plan eller en integrationskontrakt efter

integrationslovens §§ 19 og 19 b. I så fald skal kommunen udarbejde en handle-

plan for støtten til den unge efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1-5

og 7. Såfremt der er udarbejdet Én plan eller en tværgående integrationskontrakt

for den unge, og den unge eller forældremyndighedsindehaveren(-e) for den unge

efterfølgende frabeder sig Én plan eller en integrationskontrakt efter integrations-

lovens §§ 19 og 19 b, skal kommunen herefter hurtigst muligt sikre, at den unges

handleplan opfylder kravene til handlingsplaner, jf. § 140, stk. 1-7.

Den foreslåede ændring af servicelovens § 140 indebærer ingen ændringer i foræl-

dremyndighedsindehaverens eller den unges adgang til at klage over en afgørelse

om støtte, jf. servicelovens §§ 166 og 167, eller ændringer i forældremyndigheds-

indehaverens adgang til at klage over en handleplan for barnet eller den unge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3

Til nr. 11

Efter servicelovens § 136, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde handlepla-

ner i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der foretages magtan-

vendelse efter servicelovens §§ 125-129.

Efter servicelovens § 141, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen som et led i indsatsen

skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for ind-

satsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen. Ved vurderin-

gen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren

og omfanget af indsatsen.

Efter servicelovens § 141, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde

en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke

eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har

behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Handleplanen skal efter servicelovens § 141, stk. 3, angive formålet med indsatsen,

hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af

indsatsen og særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne, jf. § servicelovens 141,

stk. 4. Det fremgår endvidere af § 141, stk. 5, at når handleplanen indebærer, at en

person visiteres til et social døgntilbud efter §§ 107-110 i serviceloven eller et be-

handlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven, skal relevante dele af

handleplanen udleveres til tilbuddet. Kommunalbestyrelsens forpligtelser gælder

ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter

§ 101a i serviceloven, jf. servicelovens § 141, stk. 6.

Med lovforslagets § 5, nr. 11, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslut-

ning om at tilbyde borgeren, at handleplanen efter serviceloven § 141, stk. 1-6, kan

indgå i Én plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte pro-

blemer, hvor der kan eller skal udarbejde flere planer for indsatser, og der er et

koordinationsbehov forbundet hermed. For udlændinge omfattet af integrations-

lovens § 19, kan handleplanen indgå i integrationskontrakten, jf. §§ 19 og 19 b i

integrationsloven.

Lovforslaget indebærer, at når kommunalbestyrelsen efter § 141, stk. 1, skønner,

at det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan til personer under

folkepensionsalderen, kan kommunalbestyrelsen tillige tilbyde borgeren, at hand-

leplanen kan indgå i Én plan eller i en tværgående integrationskontrakt, når der er

tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor kommunen kan

eller skal udarbejde flere planer, og der er et koordinationsbehov forbundet med

indsatserne.

Lovforslaget indebærer, at når kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 141, stk.

2, tilbyder personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, perso-

ner med alvorlige sociale problemer eller personer, som i øvrigt har behov for

betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder, en handleplan,

kan kommunalbestyrelsen samtidig tilbyde borgeren, at handleplanen kan indgå i

Én plan eller en tværgående integrationskontrakt, når der er tale om borgere med

komplekse og sammensatte problemer, hvor kommunen kan eller skal udarbejde

flere planer, og der er et koordinationsbehov forbundet med indsatserne. Lov-

forslaget medfører ingen ændringer i handleplanens formål og indhold, jf. service-

lovens § 141, stk. 3, og handleplanen skal fortsat udarbejdes ud fra borgerens for-

udsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren, jf. serviceloven § 141,

stk. 4. Endelig skal relevante dele af handleplanen fortsat udleveres til sociale

døgntilbud eller behandlingstilbud for stofmisbrugere, hvis handleplanen indebæ-

rer, at en person visiteres hertil, jf. servicelovens § 141, stk. 5, og bemærkningerne

til lovforslagets § 5, nr. 9, ligesom der heller ikke ændres på, at kommunalbestyrel-

sens forpligtelser til at udarbejde handleplan ikke gælder for personer, der tilbydes

anonym ambulant behandling for stofmisbrug, jf. § 141, stk. 6.

Forslaget har til formål at understøtte en samlet og helhedsorienteret plan for

indsatser til borgen på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får ad-

gang til at tilbyde borgere med komplekse problemer Én plan eller en tværgående

integrationskontrakt, for udlændinge omfattet af integrationslovens § 19. Én plan

eller en integrationskontrakt udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal samle

indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal dermed med-

virke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mel-

lem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, uddannelsesområdet

eller beskæftigelsesområdet.

Med den foreslåede ændring af servicelovens § 141 gives der mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgere, der modtager hjælp eller støtte efter

serviceloven, og hvor der udarbejdes en plan for indsatsen, at handleplanen kan

indgå i Én plan eller i en tværgående integrationskontrakt, jf. lovforslagets § 6, nr.

1. Tilbuddet kan gives, når kommunalbestyrelsen vurderer, at der er tale om bor-

gere med komplekse problemstillinger, der er i målgruppen for støtte og tilbud

efter forskellige lovgivninger, herunder i målgruppen for flere sektorspecifikke

planer. Formålet kan f.eks. være at sikre, at indsatser og opfølgning på beskæfti-

gelsesområdet ses i sammenhæng og koordineres med indsatser på socialområdet

som f.eks. misbrugsbehandling, så der sikres en helhedsorienteret og koordineret

indsats, og at der ikke er unødigt overlappende indsatser i de tilfælde, hvor borge-

ren f.eks. tilbydes mentor efter beskæftigelseslovgivningen samt socialpædagogisk

bistand eller tilbud om støttekontaktperson efter serviceloven.

Borgeren kan til enhver tid frabede sig Én plan eller en tværgående integrations-

kontrakt, der alene er et tilbud til borgeren. I så fald skal kommunen tilbyde at

udarbejde en handleplan for støtten efter de gældende regler i servicelovens § 141,

stk. 1-6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.

Til § 6

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne, ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram.

Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og

beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.

Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, der udgør

den koordinerende ramme for indsatsen, og den skal være indgået inden en må-

ned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændin-

gen jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen

og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte ud-

lændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt og så

vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt

andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt ar-

bejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er

et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlæn-

dingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarke-

det.

Til nr. 1

Efter den forslåede bestemmelse i

§ 1,

kan kommunalbestyrelsen for udlændinge

omfattet af § 16, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan

eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinations-

behov forbundet hermed, tilbyde at lade mål og indsatser fra andre sektorområder

indgå i integrationskontrakten efter § 19 med henblik på at skabe sammenhæng i

den samlede indsats for udlændingen. Således kan den samlede indsats tilrettelæg-

ges under hensyntagen til eventuelle børn og unge i familiens behov for særlig

støtte. Indarbejdelse af mål og indsatser fra andre sektorområder kan ske i for-

bindelse med udarbejdelse af integrationskontrakten, jf. § 19, eller i forbindelse

med opfølgning på kontrakten efter § 20.

Det indebærer, at kommunerne kan vælge at tilbyde en udlænding, der har kom-

plekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer

for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, at ind-

satser og mål fra andre sektorområder kan indgå i integrationskontrakten.

Det overordnede mål med integrationsprogrammet er fortsat, at udlændingen

hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. Det

indebærer, at for en udlænding, der er visiteret jobparat, vil tilbud efter integrati-

onsloven fortsat skulle tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet ind-

sats med maksimalt 6 uger imellem hvert virksomhedsrettet tilbud jf. integrations-

lovens § 17 a, 2. pkt. For en aktivitetsparat udlænding skal indsatsen tilrettelægges

efter en konkret vurdering af udlændings forudsætninger og behov. Det indebærer

endvidere, at der fortsat er krav om, at virksomhedsrettet tilbud skal have en va-

righed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen.

I de tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en udlænding, at mål og indsatser

fra andre sektorområder kan indarbejdes i integrationskontrakten, skal integrati-

onsindsatsen tilrettelægges under hensyntagen til eventuelle børn og unge i famili-

ens behov for særlig støtte Det betyder, at programmet og øvrige indsatser over

for forældrene skal tage højde for den samlede families forhold og behov, herun-

der også mindreårige børns og unges behov for særlig støtte og eventuelle iværk-

satte indsatser i forhold hertil.

Det foreslås, at udlændingen kan afvise, at få mål og indsatser fra andre sektorom-

råder indarbejdet i integrationskontrakten.

Det betyder, at hvis en udlænding ikke ønsker, at mål og indsatser fra andre sek-

torområder skal indarbejdes i integrationskontrakten, så kan kommunen ikke ind-

arbejde andre mål og indsatser i integrationskontrakten, udover dem der allerede

er lovhjemmel til i integrationsloven.

Endelig foreslås det, at mål og indsatser fra andre sektorområder, kan indarbejdes

i integrationskontrakten enten i forbindelse med selve udarbejdelsen af integrati-

onskontrakten eller i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskon-

trakten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.3.3.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018

Forslagets § 1 om ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ikke kun-

ne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, jf. lovens § 135, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik skal ikke kunne sættes i

kraft for Færøerne og Grønland, da lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118,

ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge skal ikke kunne sættes i kraft

for Færøerne og Grønland, da lov om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder

for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 4 om ændringer i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen m.v.

skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om organisering

af beskæftigelsesindsatsen, jf. lovens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 5 om ændringer i serviceloven skal ikke kunne sættes i kraft for Færø-

erne og Grønland, da serviceloven, jf. servicelovens § 196, ikke gælder for Færø-

erne og Grønland.

Forslagets § 5 om ændringer i integrationsloven skal ikke kunne sættes i kraft for

Færøerne og Grønland, da integrationsloven, jf. lovens § 68, ikke gælder for Fæ-

røerne og Grønland.