SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 155: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger), fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Udkast til

Enhed

Valgenheden

Sagsnr.

2017 - 2891

Doknr.

482383

Dato

06-02-2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale

valg og regionsloven

(Bindende kommunale folkeafstemninger)

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, foreta-

ges følgende ændring:

Efter § 9 a indsættes:

»§

9 b.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at afholde bindende folkeaf-

stemning om en beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i en sag, som kan gø-

res til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ikke afholdes bindende folkeafstemning om

1) en beslutning om sager, der vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gen-

nemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning,

2) en beslutning i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivningen,

3) en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59 og regler fastsat i medfør heraf,

4) en beslutning om skatter, afgifter og gebyrer, og

5) en beslutning, der udelukkende afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske

personer, medmindre beslutningen afgør en sag over for kommunen selv eller over for

et selskab, hvori kommunen har bestemmende indflydelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om formuleringen på stemmesedlen

af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bindende folkeafstemning

efter stk. 1. Formuleringen af spørgsmålet skal være dækkende for den beslutning,

der afholdes folkeafstemning om efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dagen for folkeafstemningens

afholdelse. Folkeafstemning afholdes inden for kommunalbestyrelsens funktionsperio-

de og tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning efter stk.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde folkeafstemning efter stk. 1

og kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., træffes i samme

møde som den beslutning, der skal afholdes folkeafstemning om. Kommunalbestyrel-

sen kan ikke efterfølgende ændre de i 1. pkt. nævnte beslutninger.

Stk. 6.

Forslag om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1 kan stilles senest på det

møde, hvor den beslutning, der skal afholdes folkeafstemning om, vedtages. Stilles

der forslag om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1, kan den beslutning, der fore-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 155: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger), fra økonomi- og indenrigsministeren

slås afholdt bindende folkeafstemning om, ikke vedtages, førend kommunalbestyrel-

sen har behandlet forslaget om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1. Kommunal-

bestyrelsen kan træffe beslutning om et forslag om afholdelse af folkeafstemning efter

stk. 1, selv om der ikke er indhentet erklæring om forslaget fra vedkommende stående

udvalg og fra økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 7.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 1, orienterer kom-

munalbestyrelsen straks Økonomi- og Indenrigsministeriet herom og om tidspunktet

for afholdelsen af folkeafstemningen.

Stk. 8.

Folkeafstemning afholdes efter reglerne i kapitel 12 a i lov om kommunale og

regionale valg.

§ 9 c.

Den kommunalbestyrelsesbeslutning, der afholdes folkeafstemning om efter

lovens § 9 b, stk. 1, er endeligt vedtaget, såfremt flere vælgere stemmer for end imod

beslutningen. Ellers er beslutningen bortfaldet.

§ 9 d.

Er der afholdt folkeafstemning efter § 9 b, kan kommunalbestyrelsen ikke

træffe en beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrel-

sens funktionsperiode uden at afholde en folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den

pågældende beslutning.«

§2

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. septem-

ber 2017, foretages følgende ændringer:

§ 50

indsættes efter »Regionsvalgbestyrelsen«: »henholdsvis kommunevalgbesty-

relsen« og efter »regionsrådsvalget«: »henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget«

Efter kapitel 12 indsættes:

»Kapitel 12 a

Bindende kommunale folkeafstemninger

§ 109 a.

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på folkeafstemninger, der

afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes styrelse.

§ 109 b.

Enhver, der på dagen for folkeafstemningen har valgret efter § 1 til kom-

munalbestyrelsen og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemningen.

§ 109 c.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør senest 4 uger før dagen for folkeafstem-

ningen på kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser en

meddelelse om det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning om, jf. § 9 b,

stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, samt dag og tid for afstemningen.

§ 109 d.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kom-

munens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for

kommunale valg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Stk. 2.

Afholdes en kommunal folkeafstemning samme dag som et landsdækkende

eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende folkeafstemning, skal valg-

kortene til den kommunale folkeafstemning have en anden udformning end de valg-

kort, der benyttes ved de øvrige afstemninger.

Stk. 3.

Folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folke-

tinget.

Stk. 4.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagel-

se på valglisten af personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, om disse personers an-

meldelse af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet. Økonomi- og

indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne og

disses indretning.

§ 109 e.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse, vælges valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 for kommunale valg med de opgaver, der

er nævnt i dette kapitel, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før afstemningsdagen.

Stk. 2.

Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om af-

stemningen og resultatet heraf indføres. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori

alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet og resultatet heraf

indføres. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om valgbogens og

afstemningsbogens indhold og udformning.

§ 109 f.

På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt være trykt or-

dene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2.

Stemmesedlerne skal være påtrykt det spørgsmål, der stemmes om, jf. lov

om kommunernes styrelse § 9 b, stk. 3.

Stk. 3.

Afholdes en kommunal folkeafstemning samme dag som et landsdækkende

eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende eller anden kommunal fol-

keafstemning, skal stemmesedlerne til den kommunale folkeafstemning have en an-

den farve end stemmesedlerne, der benyttes ved de øvrige afstemninger.

Stk. 4.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemme-

sedlernes indhold og udformning.

§ 109 g.

Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i

overensstemmelse med reglerne i § 50 og kapitel 5 for kommunale valg med de æn-

dringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2.

En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på afstemningsdagen på

et andet afstemningssted i sin kommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til

valglisten, jf. § 109 d, stk. 1, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i

vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 53 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Ansøgning kan

tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.

Stk. 3.

Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for beslutningen, et

kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslutnin-

gen, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der gives

vælgerne vejledning herom.

Stk. 4.

Afholdes en eller flere kommunale folkeafstemninger samme dag som et

landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende folkeaf-

stemning, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmelokaler, stemme-

rum, valgborde og stemmekasser.

Stk. 5.

Afholdes flere kommunale folkeafstemninger samme dag, skal der på hvert

afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver folkeafstemning.

Vælgeren modtager en stemmeseddel til hver folkeafstemning. Vælgeren skal tage

samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge

dem i de dertil beregnede stemmekasser.

Stk. 6.

I stemmelokalerne skal der være opslag om det eller de spørgsmål, der

stemmes om efter § 9 b i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 7.

De personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, må ik-

ke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælge-

ren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Stk. 8.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

§ 109 h.

Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-

lerne i kapitel 6 for kommunale valg med de ændringer, der følger af afstemningens

karakter, jf. dog stk. 2-11.

Stk. 2.

Brevstemmeafgivning efter § 59 kan kun finde sted i kommunen og efter afta-

le med vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner.

Stk. 3.

Brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk. 1, kan kun finde sted på

sygehuse beliggende i den region, hvor kommunen er beliggende, og efter aftale med

vedkommende regionsråd i andre regioner.

Stk. 4.

Brevstemmeafgivning i de boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk.

2, kan kun finde sted i boformer og boliger m.v. beliggende i kommunen og efter aftale

med vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner.

Stk. 5.

Brevstemmeafgivning på de institutioner, der er nævnt i § 60, stk. 3, kan kun

finde sted på institutioner beliggende i den region, hvor kommunen er beliggende, og

efter aftale med kriminalforsorgen på institutioner uden for den region, hvor kommu-

nen er beliggende.

Stk. 6.

Anmodning om at brevstemme i hjemmet efter § 60, stk. 4, kan tidligst indgi-

ves 4 uger før afstemningsdagen og skal indgives senest 12 dage før afstemningsda-

gen. Hvis 12 dage før afstemningsdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen

for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl.

12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelse af anmodningen

efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.

Stk. 7.

Brevstemmeafgivning efter § 59 og § 60 kan finde sted de sidste 3 uger før

afstemningsdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.

Stk. 8.

Brevstemmeafgivning efter §§ 63 og 64 kan ikke finde sted.

Stk. 9.

Ved brevstemmeafgivning skal anvendes særligt brevstemmemateriale, der

er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Brevstemmematerialet består af en stemme-

seddel med tilhørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert. Brevstemmesedlen

udformes i overensstemmelse med § 109 f, stk. 1-3. Brevstemmematerialet skal se-

nest 3 uger før afstemningsdagen være klart til brevstemmeafgivning.

Stk. 10.

Brevstemmeafgivningen foregår som angivet i § 109 g, stk. 3.

Stk. 11.

Stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til brevstemme-

afgivningen, må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd

eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgs-

mål, der stemmes om ved afstemningen.

Stk. 12.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om brev-

stemmematerialets indhold og udformning. Økonomi- og indenrigsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning

samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Økonomi- og indenrigsmini-

steren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brev-

stemmeafgivningen.

§ 109 i.

Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet og den foreløbige og

endelige optælling af stemmerne sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for

kommunale valg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk.

Stk. 2.

En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 109 g, stk. 3,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end én stemme-

seddel, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedøm-

melsen af stemmesedler.

§ 109 j.

Valgbestyrelsen opgør resultatet af folkeafstemningen senest dagen efter,

at fintællingen har fundet sted.

Stk. 2.

Sammenpakningen og afleveringen af afstemningsmaterialet, herunder

valgbogen, efter den endelige stemmeoptælling foregår i overensstemmelse med §

88, stk. 1 og 2, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Stk. 3.

Senest dagen efter afstemningens opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi

af valgbogen til økonomi- og indenrigsministeren.

§ 109 k.

Enhver vælger kan klage over afstemningen. Klager skal indgives skriftligt

til kommunalbestyrelsen senest ugedagen efter afstemningen. Klager afgøres på et

møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.

§ 109 l.

Afgørelser efter § 109 k kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren

af enhver vælger i kommunen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klage-

ren.

§ 109 m.

Hvis den endelige afgørelse af en klage over afstemningen går ud på, at

afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes afstemning på ny.

Stk. 2.

Ved afholdelse af ny afstemning kan kun de personer, der havde valgret og

var optaget på valglisten på den almindelige afstemningsdag, afgive stemme. En ny

afstemning afholdes i øvrigt efter samme regler som afstemningen på den almindelige

afstemningsdag.

§ 109 n.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør resultatet af folkeafstemningen på

kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser, når klagefristen er

udløbet, jf. § 109 k, og kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende eventu-

elle klager over afstemningen.

§ 109 o.

§ 106, stk. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på folkeafstemninger

med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

§ 109 p.

Udgifterne ved folkeafstemningen afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed

eller institution, som stemmemodtageren repræsenterer.

§ 109 q.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes

den, der overtræder § 109 g, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 109 g, stk. 7, §

109 h, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 109 h, stk. 11, med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

I regler, der udstedes efter dette kapitel, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 109 r.

Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til

offentlig vej eller plads udøves valgagitation ved folkeafstemningen på en måde, der

forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne.«

§3

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018, foretages følgende æn-

dring:

§ 12, stk. 1,

ændres »§§ 9-15« til: »§ 9, § 9 a og §§ 10-15«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

Loven har virkning for folkeafstemninger om beslutninger, der vedtages i kom-

munalbestyrelsen efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udskrivelse af en bindende kommunal folkeafstemning

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.1.2.1. Generelle overvejelser

3.1.2.2. Anvendelsesområdet

3.1.2.3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive en kom-

munal folkeafstemning

3.1.2.4. Genstanden for en kommunal folkeafstemning

3.1.2.4.1. Kommunalbestyrelsesbeslutninger i sager, der

kan gøres til genstand for bindende folkeafstemninger

3.1.2.4.2. Kommunalbestyrelsesbeslutninger, der ikke kan

være genstand for bindende folkeafstemninger

3.1.2.4.2.1. Beslutninger om sager, der vedrører statslige og

regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens med-

virken er nødvendig

3.1.2.4.2.2. Beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller re-

sultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse

af lovgivningen

3.1.2.4.2.3. Beslutninger efter reglerne i lov om kommuner-

nes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og efter regler fastsat i med-

før heraf

3.1.2.4.2.4. Beslutninger om skatter, afgifter og gebyrer

3.1.2.4.2.5. Beslutninger, der udelukkende afgør en sag over

for enkelte fysiske eller juridiske personer

3.1.2.5. Folkeafstemningens resultat

3.1.2.6. Den bindende virkning af en kommunal folkeafstemning

3.2. Afholdelse af folkeafstemningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2.2.1. Generelle overvejelser

3.2.2.2. Valgret

3.2.2.3. Brevstemmeafgivning

3.2.2.4. Øvrige regler om afholdelse af afstemningen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Efter de gældende regler kan en kommunalbestyrelse alene udskrive en vejledende

folkeafstemning. Efter vedtagelse af lovforslaget vil en kommunalbestyrelse fortsat

kunne udskrive vejledende kommunale folkeafstemninger.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den 5. fe-

bruar 2018 indgået aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bindende

kommunale folkeafstemninger.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale og giver hjemmel til, at et flertal i en kom-

munalbestyrelse kan udskrive en bindende folkeafstemning om et kommunalt anlig-

gende.

2. Baggrund

Den bestående mulighed for at udskrive vejledende folkeafstemninger ikke har været

brugt særlig ofte. Der har i forbindelse med gennemførelse af strukturreformen i 2005

været afholdt en række vejledende folkeafstemninger om, hvilke kommuner der skulle

sammenlægges og om navnet på den fremtidige kommune. Det seneste eksempel,

som Økonomi- og Indenrigsministeriet har kendskab til, er Holstebro og Struer kom-

muners folkeafstemning den 3. december 2015 om, hvorvidt de to kommuner skulle

sammenlægges. I begge kommuner blev resultatet et nej. I Struer Kommune var

stemmeprocenten 81,1, mens den i Holstebro Kommune var 71,6. Den vejledende

folkeafstemning blev afholdt samtidig med den landsdækkende folkeafstemning om

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at sætte fokus på muligheden for at inddrage væl-

gerne ved folkeafstemninger. Det er partiernes opfattelse, at muligheden for at udskri-

ve bindende kommunale folkeafstemninger er et godt supplement til de eksisterende

værktøjer, som kommunerne råder over i forhold til borger- og brugerinddragelse,

herunder bl.a. brugerundersøgelser, fokusgrupper, høringer m.v. Formålet er at øge

den lokale borgerinddragelse og skabe et alternativ for de mange vælgere, der er

interesseret i politik, og dermed også at mindske kløften mellem de folkevalgte og

vælgerne. Det er endvidere partiernes opfattelse, at muligheden for at udskrive bin-

dende kommunale folkeafstemninger ikke rejser principielle problemer i forhold til det

repræsentative demokrati.

Ved at anvende de eksisterende regler om kommunale og regionale valg med de

nødvendige tilpasninger sikres det, at procedurerne ved folkeafstemningerne er sikre

og velkendte for såvel kommunerne som vælgerne.

Aftalen indeholder følgende elementer:

Efter aftalen får kommunalbestyrelserne ret til på et møde ved simpelt flertal i over-

ensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov at træffe en beslutning om

at afholde en bindende kommunal folkeafstemning.

Der skal alene kunne afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om en beslut-

ning, som kommunalbestyrelsen lovligt har truffet om et spørgsmål, der lovligt kan

gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, og vælgerne skal ved folke-

afstemningen godkende eller forkaste beslutningen.

Af aftalen fremgår det endvidere, at det med inspiration fra grundlovens § 42 om bin-

dende landsdækkende folkeafstemninger fastsættes, at en række nærmere angivne

beslutninger ikke skal kunne undergives en bindende kommunal folkeafstemning. Det

drejer sig om beslutninger om sager, der vedrører statslige eller regionale opgaver, til

hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning,

beslutninger i sager, hvor afholdelse af en folkeafstemning eller resultatet heraf kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivningen, beslutninger om kommunens budget, års-

regnskab og økonomiske forvaltning, beslutninger om kommunalt fastsatte skatter,

afgifter og gebyrer samt beslutninger om afgørelser over for enkelte fysiske eller juri-

diske personer, medmindre beslutningen afgør en sag over for kommunen selv eller

over for et selskab, hvori kommunen har bestemmende indflydelse.

Der skal efter aftalen tidligst kunne afholdes en bindende kommunal folkeafstemning 2

måneder efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom, og folkeafstem-

ningen skal senest være afholdt inden 6 måneder. Derudover skal bindende kommu-

nale folkeafstemninger senest være afholdt inden for kommunalbestyrelsens funkti-

onsperiode.

Ifølge aftalen skal kredsen af personer med valgret til en bindende kommunal folkeaf-

stemning afgrænses på samme måde som til kommunale valg.

Endvidere følger det af aftalen, at de nærmere valgtekniske regler om afholdelse af

folkeafstemningen med de nødvendige tilpasninger skal tage udgangspunkt i de tilsva-

rende regler om afholdelse af kommunale og regionale valg og landsdækkende folke-

afstemninger. Det indebærer bl.a., at bindende kommunale folkeafstemninger skal

afholdes som almindelige fremmødevalg med mulighed for forudgående brevstemme-

afgivning. Der vil dermed ikke være mulighed for, at kommunerne kan afholde binden-

de folkeafstemninger som digitale valg, hverken som internetvalg eller digitale frem-

mødevalg.

Det fremgår desuden af aftalen, at resultatet af en kommunal folkeafstemning skal

være bindende indtil udgangen af valgperioden med den virkning, at kommunalbesty-

relsen ikke inden for valgperioden kan omgøre resultatet af en kommunal folkeaf-

stemning uden at afholde en ny kommunal folkeafstemning.

Endelig fremgår det af aftalen, at der ikke skal ændres ved kommunalbestyrelsens

mulighed efter gældende lovgivning for at afholde en vejledende kommunal folkeaf-

stemning.

Lovforslaget udmønter elementerne i denne aftale.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udskrivelse af en bindende kommunal folkeafstemning

3.1.1. Gældende ret

Lov om kommunernes styrelse indeholder ikke bestemmelser om kommunale folkeaf-

stemninger. Efter § 2 i lov om kommunernes styrelse styres kommunernes anliggen-

der af de kommunalbestyrelser, der vælges efter lov om kommunale og regionale

valg. Derfor kan kommunalbestyrelsen ikke udskrive kommunale folkeafstemninger,

hvis resultat er bindende for kommunalbestyrelsen. Det antages imidlertid, at kommu-

nalbestyrelsen i sager, der ikke angår myndighedsudøvelse, kan beslutte at afholde

en vejledende folkeafstemning.

3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Generelle overvejelser

Efter de gældende regler kan en kommunalbestyrelse alene udskrive en vejledende

folkeafstemning. For at kunne udskrive en bindende folkeafstemning kræver det såle-

des hjemmel i lovgivningen. Med lovforslaget fastsættes der hjemmel til, at et flertal i

en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende folkeafstemning om et kommunalt

anliggende.

Det danske kommunestyre er baseret på et repræsentativt demokrati med en folke-

valgt forsamling, der inden for kommunens generelle kompetenceområde har beføjel-

se til at udøve kompetence på vælgernes vegne. Det er således den folkevalgte

kommunalbestyrelse, der inden for kommunens generelle kompetenceområde har

ansvaret for at træffe beslutninger om kommunens forhold.

Det er afgørende for et velfungerende lokaldemokrati, at den politiske styreform har

vælgernes opbakning, og at kommunalbestyrelserne har fokus på samspillet mellem

lokalpolitikerne, forvaltningen og borgerne.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at borgernes deltagelse og enga-

gement i lokaldemokratiet bør styrkes i perioden mellem valgene af medlemmer til

kommunalbestyrelserne hvert 4. år. Afholdelsen af en folkeafstemning om en konkret

beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet, kan være en god platform for lokal-

politikerne til at diskutere politik med vælgerne og til i øvrigt at synliggøre kommunal-

bestyrelsens arbejde og beslutninger.

Kommunalbestyrelsen bør gives adgang til at afholde bindende kommunale folkeaf-

stemninger for at højne respekten for vælgernes afgørelse. At afholde folkeafstemnin-

gen som en bindende afstemning må antages at sætte mere fokus på afstemningen,

idet den bindende virkning vil understrege afstemningens alvor og dermed i sig selv

tilskynde vælgerne til at deltage i afstemningen på en anden måde end, hvis der var

tale om en vejledende folkeafstemning.

Med indførelsen af reglerne om bindende kommunale folkeafstemninger fastholdes

det udgangspunkt, at kommunalbestyrelsen som hovedregel træffer beslutning i en

sag ved almindeligt flertal, dvs. at en beslutning skal have flere stemmer for end imod

for at blive vedtaget. På samme måde som et flertal i kommunalbestyrelsen kan træffe

beslutning vedrørende en sag, kan et flertal i kommunalbestyrelsen således træffe

beslutning om at udskrive en bindende folkeafstemning om den pågældende sag.

Kommunalbestyrelsens generelle kompetenceområde udvides dermed ikke med lov-

forslaget, idet der alene er tale om, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning

om at lægge et spørgsmål ud til vælgerne i en sag, der allerede er undergivet kom-

munalbestyrelsens kompetence.

Kommunalbestyrelsen har således ved udskrivelse af en bindende folkeafstemning

selv pålagt sig den begrænsning af kommunalbestyrelsens beslutningsrum, en sådan

bindende folkeafstemning medfører.

På baggrund det ovenfor anførte er det Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering,

at indførelsen af muligheden for at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger

er et værdifuldt supplement til det repræsentative kommunale demokrati i den form, vi

har det i dag.

3.1.2.2. Anvendelsesområdet

Med lovforslaget skabes der alene hjemmel til, at der kan afholdes bindende folkeaf-

stemninger i kommunerne, men ikke i regionerne. Baggrunden herfor er karakteren og

omfanget af regionernes myndighedsopgaver, regionernes manglende skatteudskriv-

ningsret og det forhold, at en folkeafstemning i givet fald vil skulle afholdes af kommu-

nerne.

3.1.2.3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at udskrive en kommunal folkeafstem-

ning

Med den foreslåede

§ 9 b, stk. 1,

får en kommunalbestyrelse adgang til på et møde i

overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov at træffe beslutning

om, at der skal afholdes en bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning

truffet af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at beslutningen om at afholde bindende folkeafstemning træffes ved

simpelt flertal i kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det samme gælder beslutningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning om,

medmindre noget andet følger af regler, der gælder på det pågældende opgaveområ-

de.

Beslutningen om at afholde en bindende kommunal folkeafstemning om en indholds-

mæssig beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet, udgør et vilkår for sidst-

nævnte beslutning. Den indholdsmæssige beslutning kan således alene gennemføres,

såfremt beslutningen også vedtages ved folkeafstemningen.

Ved lovforslaget får kommunalbestyrelsen adgang til at udskrive og afholde en bin-

dende folkeafstemning i kommunen om en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen.

Afstemningerne skal afvikles efter regler svarende til dem, der gælder for regionale og

kommunale valg. For at værne om alvoren af disse bindende afstemninger foreslås

det, at kommunalbestyrelsen ikke efterfølgende skal kunne fortryde sin beslutning om

at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning og aflyse afstemningen. Kommu-

nalbestyrelsen vil af samme grund heller ikke efterfølgende kunne ændre det spørgs-

mål, som man har besluttet at stille vælgerne, eller ændre datoen for en én gang be-

sluttet folkeafstemning. Disse beslutninger skal således efter forslaget træffes i sam-

me møde som beslutningen i den sag, der udskrives folkeafstemning om, og de kan

ikke efterfølgende ændres.

Med lovforslaget lægges der af respekt for det lokale demokrati op til, at det inden for

lovens rammer beror på kommunalbestyrelsens egen beslutning med hensyn til, i

hvilke sager det er hensigtsmæssigt at udskrive og afholde en bindende kommunal

folkeafstemning.

Det er dog fundet nødvendigt at undtage enkelte typer af sager på grund af de enkelte

områders betydning for kommunernes samlede økonomi og med henvisning til andre

tungtvejende samfundsmæssige interesser, jf. afsnit 3.1.2.4.

Det foreslås, at en bindende kommunal folkeafstemning skal afholdes inden for kom-

munalbestyrelsens funktionsperiode, således at et flertal i en kommunalbestyrelse

ikke kan pålægge en efterfølgende kommunalbestyrelse af afholde folkeafstemningen.

Endvidere foreslås det, at en folkeafstemning tidligst kan afholdes to måneder efter, at

kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en bindende kommunal

folkeafstemning. Dette foreslås først og fremmest for at sikre vælgerne rimelig tid til at

sætte sig ind i folkeafstemningens tema. For at den lokale debat bliver tilstrækkelig

udbredt og nuanceret er det endvidere vigtigt, at partierne og andre lokale aktører har

tilstrækkelig tid til rådighed til at planlægge og udføre kampagneaktiviteter.

Endvidere vil det være nødvendigt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet bistår med at

danne udtræk fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for udarbejdelsen af valg-

lister. Dette forudsætter, at der som minimum er to måneder til rådighed med henblik

på at foretage de fornødne kvalitetssikringer, og idet det vil være nødvendigt at ind-

hente oplysninger hos andre myndigheder om udlændinge, der ikke har valgret efter

lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3. Endelig skyldes det, at kommunalbe-

styrelsen selv skal tilvejebringe stemme- og brevstemmematerialet inden brevstem-

meperioden på 3 uger begynder.

Endelig foreslås det, at en folkeafstemning senest skal afholdes seks måneder efter,

at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en bindende kommu-

nal folkeafstemning. Dette fastsættes for at sikre effektiviteten i den kommunale be-

slutningsproces, og at en sag ikke udskydes unødig lang tid, fordi der udskrives en

folkeafstemning, der først afholdes langt ude i fremtiden.

3.1.2.4. Genstanden for en kommunal folkeafstemning

3.1.2.4.1. Kommunalbestyrelsesbeslutninger i sager, der kan gøres til genstand for

bindende folkeafstemninger

Det foreslås i det nye

§ 9 b, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan udskrive en bindende

kommunal folkeafstemning om en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet i

en sag, som lovligt kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan udskrive en bindende kommunal folke-

afstemning om beslutninger i kommunale sager, dvs. sager, som falder inden for

kommunalbestyrelsens kompetence. At en sag falder inden for kommunalbestyrelsens

kompetence, kan følge af skreven lov eller af de uskrevne retsgrundsætninger om

kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne).

Vælgerne vil således skulle tage stilling til en beslutning, som kommunalbestyrelsen

har truffet, og der vil dermed altid være tale om, at vælgerne enten godkender eller

forkaster en allerede truffet beslutning. Konsekvenserne af en sådan afstemning vil

dermed være entydige.

Når folkeafstemningernes genstand afgrænses som i det foreslåede i

§ 9 b, stk. 1 og

kan der f.eks. afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om en beslutning

om placering af et nyt plejehjem eller andre kommunale institutioner, en beslutning om

skolelukning, en beslutning om at overlade det til andre aktører end kommunen at

udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, en beslutning om, at andre kommuner kan

foretage vielser i kommunen, en beslutning om indsendelse af en ansøgning til Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet om opdeling eller sammenlægning af kommuner osv.

3.1.2.4.2. Kommunalbestyrelsesbeslutninger, der ikke kan være genstand for binden-

de folkeafstemninger

Bl.a. med inspiration i grundlovens § 42, stk. 6 om de typer lovforslag, et mindretal i

Folketinget ikke kan forlange skal gøres til genstand for en folkeafstemning, er det

fundet nødvendigt at angive en række undtagelser til det overordnede udgangspunkt

om muligheden for at afholde bindende kommunale folkeafstemninger om en kommu-

nalbestyrelsesbeslutning.

Efter grundlovens § 42, stk. 6, kan der ikke afholdes landsdækkende folkeafstemnin-

ger om forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, stats-

lånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indføds-

ret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennem-

førelse af bestående traktatmæssige forpligtelser.

3.1.2.4.2.1. Beslutninger om sager, der vedrører statslige og regionale opgaver, til

hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig

For det første foreslås det i det nye

§ 9 b, stk. 2, nr. 1,

i lov om kommunernes styrelse,

at der ikke kan afholdes bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning om

sager, der vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommu-

nens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning.

Denne undtagelse vedrører beslutninger, der vedrører opgaver på statsligt eller regio-

nalt niveau, hvis gennemførelse afhænger af en eller flere kommuners medvirken.

Dette kan skyldes, at projektet har en geografisk tilknytning til den eller de pågælden-

de kommuner, og at kommunerne i den forbindelse skal bistå med f.eks. tilladelser,

dispensationer, udlejning af ejendomme, ændringer af kommune- og lokalplaner m.m.

Der vil være tale om opgaver, som udspringer af beslutninger truffet af myndigheder,

der efter lovgivningen har beføjelse til på denne måde at varetage statslige eller regi-

onale interesser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne får adgang

til at udskrive bindende folkeafstemninger om beslutninger, der vedrører eller har nær

tilknytning til disse opgaver, idet beslutninger truffet af det respektive kompetente or-

gan på statsligt eller regionalt niveau, ikke er egnet til at være genstand for en folkeaf-

stemning på det lokale niveau.

Disse projekter er ofte båret af bredere samfundsmæssige interesser, f.eks. etablering

af sygehuse, anlæggelse af store infrastrukturprojekter m.m. Derudover kan disse

typer af projekter have et længere tidsperspektiv og være afhængige af et godt sam-

arbejdsklima mellem de statslige eller regionale aktører og de involverede kommuner.

Tilrettelæggelsen af arbejdet risikerer at blive væsentligt besværliggjort eller forsinket i

de tilfælde, hvor et projekt involverer en eller flere kommuner, og der udskrives en

folkeafstemning i en kommune. De nævnte beslutninger er derfor ikke egnede til at

være genstand for bindende kommunale folkeafstemninger.

Denne undtagelse vil også omfatte beslutninger, der træffes i tilknytning til eller som

led i udmøntning af statslige anlægsprojekter.

Statslige anlægsprojekter kan ofte være omfangsrige og indebære betydelige økono-

miske konsekvenser for staten, ligesom projekterne af samme grund ofte gennemfø-

res over en længere tidsperiode. De vedtages normalt ved anlægslove og involverer

ofte flere kommuner.

Statslige anlægsprojekter gennemføres således ofte i tæt samspil med de kommuner,

hvor projektet anlægges. Kommunerne bidrager hertil med en række lokale admini-

strative tilladelser, som meddeles som supplement til anlægsloven. Endvidere foran-

lediger statens større projekter ofte, at de berørte kommuner selv melder kommunale

projekter ind til gennemførelse i tilknytning til de statslige projekter. Dette sker ud fra et

hensyn om at få udført mest muligt i de lokalområder, hvor der alligevel skal bygges.

Som det fremgår, gennemføres statslige anlægsprojekter sædvanligvis på en sådan

måde, at berørte kommuner bidrager til og i visse tilfælde får nytte af anlægsarbejdet

–

både fordi kommunerne benytter lejligheden til at gennemføre kommunale tilknyt-

ningsprojekter, men også fordi statslige anlægsprojekter typisk er i kommunernes

egen interesse.

Gøres gennemførelsen af de statslige projekter afhængig af afholdelsen og udfaldet af

en bindende kommunal folkeafstemning, bliver det markant vanskeligere at planlægge

og gennemføre statslige anlægsprojekter i overensstemmelse med budgetter og tids-

planer.

Det bemærkes herudover, at større danske anlægsprojekter kan hvile på EU-støtte i

såvel projekteringsfasen som anlægsfasen (TEN-T-støtte). En sådan støtte tildeles

inden for på forhånd fastlagte rammer i forhold til økonomi og tidsplaner. En eventuel

afholdelse af bindende kommunale folkeafstemninger undervejs vurderes i den sam-

menhæng at udgøre en væsentlig risiko i relation til, at projekterne gennemføres

planmæssigt i forhold til rammerne for at modtage EU-støtte.

Borgerne inddrages desuden i den lokale planlægningsfase i forbindelse med mulige

linjeføringer af et konkret projekt samt ved høring over VVM’er

(vurderinger af et pro-

jekts indvirkning på miljøet). Borgerne har mulighed for at give deres mening til kende

ved borgermøder og i forbindelse med høringer. Det vurderes således, at hensynet til

inddragelse af borgerne i relation til statslige anlægsprojekter allerede er tilstrækkeligt

varetaget i dag. Særligt berørte borgere inddrages i øvrigt i forbindelse med ekspro-

priationsforretninger, hvor borgerne har mulighed for at afgive bemærkninger til pro-

jektet.

Ud fra tilsvarende hensyn som de ovennævnte vil undtagelsen endvidere omfatte

beslutninger, der træffes af Udlændingestyrelsen vedrørende indkvartering af asylan-

søgere m.v., som er en statslig opgave, der løses i samarbejde med kommunerne.

Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, at regionale opgaver, til hvis gennemførelse

kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning

–

f.eks. placeringen af

hospitalsbygninger eller lignende

–

ikke bør kunne være genstand for bindende kom-

munale folkeafstemninger ud fra samme hensyn som anført ovenfor.

3.1.2.4.2.2. Beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstem-

ning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivningen

For det andet foreslås det i det nye

§ 9 b, stk. 2, nr. 2,

i lov om kommunernes styrelse,

at der ikke kan afholdes bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning i sa-

ger, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesæt-

telse af lovgivningen.

Denne undtagelse vedrører to tilfældegrupper; enten at afholdelsen eller at resultatet

af afholdelsen af en folkeafstemning om en kommunalbestyrelsesbeslutning kan med-

føre en tilsidesættelse af lovgivningen.

Med hensyn til den første gruppe, hvor selve afholdelsen af en folkeafstemning kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivningen, vil denne undtagelse f.eks. kunne angå

sager, hvor der gælder en lovbestemt frist for kommunalbestyrelsens beslutning eller

udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutning i sagen, der ikke er dispenseret fra,

og hvor afholdelsen af en folkeafstemning vil indebære, at den pågældende frist ikke

kan overholdes. Såfremt der i en sag gælder en lovbestemt frist, der ikke er dispense-

ret fra, og folkeafstemningen kan afholdes inden for fristerne i det foreslåede § 9 b,

stk. 4, 2. pkt., således at den lovbestemte frist overholdes, vil den foreslåede undta-

gelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2 ikke være til hinder for afholdelsen af en fol-

keafstemning om den pågældende beslutning.

Med hensyn til den anden gruppe, hvor selve resultatet af en folkeafstemning kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivningen, vil denne undtagelse f.eks. kunne angå det

tilfælde, hvor kommunen efter lovgivningen er forpligtet til at gennemføre en bestemt

foranstaltning. Hvis et bestemt resultat af folkeafstemningen vil medføre, at kommu-

nalbestyrelsen ikke kan udføre en foranstaltning, som den er forpligtet til efter lovgiv-

ningen, fastsætter den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, at en

sådan beslutning ikke kan være genstand for en bindende folkeafstemning. Dette

gælder også, selvom resultatet kan medføre

–

og at det mest sandsynlige resultat er

–

at kommunalbestyrelsen kan overholde sine forpligtelser. En sådan forpligtelse med

hensyn til at udføre en foranstaltning kan f.eks. følge af offentligretlige regler, eksem-

pelvis valg af kontrakt efter et offentligt udbud, hvor kommunen som udbyder efter

omstændighederne kan være forpligtet til at kontrahere med en bestemt af de byden-

de, eller hvor der af lovgivningen på et kommunalt opgaveområde følger en pligt for

kommunalbestyrelsen til at udføre en bestemt handling eller varetage en bestemt op-

gave.

3.1.2.4.2.3. Beslutninger efter reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel V, §§

57-59 og efter regler fastsat i medfør heraf

For det tredje foreslås det i det nye

§ 9 b, stk. 2, nr. 3,

i lov om kommunernes styrelse,

at der ikke kan afholdes bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning efter

reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og efter regler fastsat i

medfør heraf. Kapitel V og §§ 57-59 i lov om kommunernes styrelse og de regler, der

er fastsat i medfør heraf, er de almindelige regler om kommunens økonomiske forvalt-

ning.

Med afsæt i de samme hensyn, der begrunder, at der ifølge grundlovens § 42, stk. 6,

1. pkt., ikke kan afholdes bindende landsdækkende folkeafstemninger om lovforslag

om økonomiske forhold, foreslås det hermed, at der ikke kan afholdes bindende

kommunale folkeafstemninger om kommunens økonomiske forvaltning.

Kommunalbestyrelsen har over for borgerne ansvaret for kommunens samlede øko-

nomiske forvaltning. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen

ved at udskrive en bindende folkeafstemning helt eller delvis skal kunne lægge dette

ansvar over på kommunens borgere. Derfor foreslås beslutninger herom undtaget fra

muligheden for at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger.

Undtagelsen af beslutninger efter den foreslåede bestemmelse omfatter alle beslut-

ninger vedrørende kommunens økonomiske forvaltning. Den foreslåede undtagelses-

bestemmelse omfatter således bl.a. vedtagelsen af kommunens årsbudget og fleråri-

ge budgetoverslag, afgivelsen af kommunens regnskab til revisionen samt godkendel-

sen af kommunens regnskab og alle andre beslutninger end vedtagelsen af årsbud-

gettet, som kommunalbestyrelsen træffer som bevillingsmyndighed. Det forhold, at

kommunalbestyrelsens beslutninger som bevillingsmyndighed ikke kan undergives

folkeafstemning, er ikke til hinder for, at en folkeafstemning om f.eks. gennemførelsen

af et større projekt i kommunen kan omfatte kommunalbestyrelsens principbeslutning

om, hvordan projektet skal finansieres. Det er op til kommunalbestyrelsens flertal, om

beslutningen skal omfatte finansieringsspørgsmål.

3.1.2.4.2.4. Beslutninger om skatter, afgifter og gebyrer

For det fjerde foreslås det i det nye

§ 9 b, stk. 2, nr. 4,

i lov om kommunernes styrelse,

at der ikke kan afholdes bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning om

skatter, afgifter og gebyrer.

Med afsæt i de samme hensyn, der begrunder, at der ifølge grundlovens § 42, stk. 6,

1. pkt., ikke kan afholdes bindende landsdækkende folkeafstemninger om direkte og

indirekte skatter, foreslås det, at der ikke kan afholdes bindende kommunale folkeaf-

stemninger om kommunalt fastsatte skatter, afgifter og gebyrer. Skatter, afgifter og

gebyrer udgør et kerneelement i kommunernes finansieringsgrundlag, hvorfor det vil

være uhensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsens beslutninger herom kan under-

gives en bindende kommunal folkeafstemning, jf. afsnit 3.1.2.6.

3.1.2.4.2.5. Beslutninger, der udelukkende afgør en sag over for enkelte fysiske eller

juridiske personer

For det femte foreslås det i det nye

§ 9 b, stk. 2, nr. 5,

i lov om kommunernes styrelse,

at der ikke kan afholdes bindende kommunal folkeafstemning om en beslutning, der

udelukkende afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer, medmindre

beslutningen afgør en sag over for kommunen selv eller over for et selskab, hvori

kommunen har bestemmende indflydelse.

Denne undtagelse foreslås af retssikkerhedsmæssige hensyn. Det er ikke hensigts-

mæssigt, at kommunens borgere ved en bindende kommunal folkeafstemning f.eks.

kan få adgang til at afgøre, om en konkret borger skal have tilskud til anskaffelse af en

handicapbil, om en borger skal have kommunal hjemmehjælp, ansættelse af em-

bedsmænd ved kommunen, eller om en virksomhed kan få tilladelse til at opføre en

tilbygning.

Derimod ses der ikke at være de samme retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til

kommunen selv og til selskaber, hvori kommunen har bestemmende indflydelse.

3.1.2.5. Folkeafstemningens resultat

Det foreslås i den nye bestemmelse i

§ 9 c

i lov om kommunernes styrelse, at afstem-

ningen afholdes som en almindelig simpel afstemning, dvs. at forslaget blot skal have

flere stemmer for end imod for at blive vedtaget. Ellers er beslutningen bortfaldet. I

modsætning til grundlovens § 42 stilles der dermed ikke krav om, at en bestemt andel

af de stemmeberettigede vælgere skal have stemt imod forslaget, for at det bortfalder.

Det indebærer, at valgdeltagelsen og blanke stemmer ikke vil påvirke afstemningens

resultat. Endvidere vil det indebære, at det er muligt både at afholde folkeafstemninger

om beslutninger, hvor der

–

f.eks. på grund af afstemningstemaets snævre emne

–

forventes en relativt lav valgdeltagelse eller om emner, hvor der forventes en højere

valgdeltagelse, f.eks. på grund af afstemningstemaets mere almene karakter.

Den afgørende forskel på disse kommunale folkeafstemninger og folkeafstemninger

efter grundlovens § 42 er, at kommunale folkeafstemninger udskrives af et flertal i

kommunalbestyrelsen, hvorimod folkeafstemninger efter grundlovens § 42 udskrives

på begæring af et mindretal. Eftersom kommunale folkeafstemninger udskrives af et

flertal i kommunalbestyrelsen, vil der ikke være behov for at stille krav om at en vis

andel af vælgerne skal stemme imod, for at forslaget bortfalder.

3.1.2.6. Den bindende virkning af en folkeafstemning

Det foreslås i den nye bestemmelse i

§ 9 d

i lov om kommunernes styrelse, at de

kommunale folkeafstemninger er bindende i den forstand, at de fører til vedtagelse

eller forkastelse af en kommunal beslutning, og at kommunalbestyrelsen ikke kan

træffe en beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrel-

sens funktionsperiode uden at afholde en ny folkeafstemning om den nye beslutning.

En bindende kommunal folkeafstemning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at

inddrage vælgerne i en beslutning, som de er valgt til at træffe på vælgernes vegne.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at det er demokratisk formålstjenstligt at høre kom-

munens vælgere i den pågældende sag ved en bindende folkeafstemning, bør kom-

munalbestyrelsen også være forpligtet af resultatet af afstemningen i kommunalbesty-

relsens funktionsperiode. Med den foreslåede ordning kan kommunalbestyrelsen ud-

skrive en folkeafstemning om en kommunalbestyrelsesbeslutning til den samme kreds

af vælgere, som har valgt den pågældende kommunalbestyrelse til at træffe beslut-

ninger på deres vegne. På den baggrund er det naturligt at fastsætte den bindende

virkning til kommunalbestyrelsens valgperiode, da vælgerne i forbindelse med nyvalg

får lejlighed til at give deres mening til kende og evt. ændre sammensætningen af

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får dermed alene adgang til at binde sig

selv og ikke fremtidige kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsen kan således ikke træffe en ny beslutning i den samme sag i

strid med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrelsens funktionsperiode

uden at udskrive en ny folkeafstemning om det pågældende spørgsmål. Hvor længe

denne binding gælder, vil derfor afhænge af, hvornår i kommunalbestyrelsens funkti-

onsperiode folkeafstemningen afholdes, idet beslutningen alene er bindende for den

siddende kommunalbestyrelse i den resterende del af dennes funktionsperiode.

Når en folkeafstemning udskrives som en bindende afstemning, må det antages at

sætte mere fokus på afstemningen, idet den bindende virkning vil understrege af-

stemningens alvor og dermed i sig selv tilskynde vælgerne til at deltage i afstemnin-

gen på en anden måde end, hvis der var tale om en vejledende folkeafstemning.

Hvis en eventuel ny kommunalbestyrelsesbeslutning ønsker at ændre den beslutning,

som vælgerne tidligere har truffet ved folkeafstemningen, som går ud på enten at ved-

tage kommunalbestyrelsens beslutning i en kommunal sag eller at forkaste denne

beslutning, følger det af den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelsen er afskåret

herfra uden at afholde en ny bindende folkeafstemning. Denne begrænsning af kom-

munalbestyrelsens beslutningsrum forekommer naturlig, da den samme kommunalbe-

styrelse ved at vælge at afholde en bindende folkeafstemning selv har pålagt sig den-

ne begrænsning i resten af valgperioden. Kommunalbestyrelsen får således adgang til

at vælge at afholde en folkeafstemning, der vil få bindende virkning for resten af valg-

perioden. Som hidtil har kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge at afholde en

vejledende folkeafstemning, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at pålægge sig

selv denne begrænsning.

Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at afholde en bindende folkeafstem-

ning om en beslutning, forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har overvejet den

indskrænkning i kommunalbestyrelsens beslutningsrum, som en sådan afstemning vil

indebære i forhold til den pågældende beslutning og de vilkår, der indgår i beslutnin-

gen.

3.2. Afholdelse af folkeafstemningen

3.2.1. Gældende ret

Lov om kommunale og regionale valg indeholder ikke bestemmelser om kommunale

folkeafstemninger. Der er dermed ikke fastsat regler vedrørende valgret, valglister,

brevstemmeafgivning og gennemførelse af afstemningen m.v.

3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Generelle overvejelser

Økonomi- og Indenrigsministeriet anser det for afgørende, at vælgerne har tillid til

valghandlinger og gennemførelse af folkeafstemninger i Danmark. På den baggrund

har ministeriet overvejet, hvilke regler der skal gælde ved afholdelsen af bindende

kommunale folkeafstemninger.

Det er et princip i dansk valglovgivning for at sikre stemmehemmeligheden, at en væl-

gers stemmeafgivning skal foregå overvåget på den måde, at en valgmyndighed skal

være til stede og sikre sig vælgerens identitet, før denne får adgang til at afgive

stemme, samt sikre, at vælgerens stemmeafgivning foregår, uden at andre kan se,

hvordan vælgeren stemmer. Det gælder både ved stemmeafgivning på afstemnings-

stedet på valgdagen og ved brevstemmeafgivning. Foretagelse af stemmeafgivning,

uden at andre kan se, hvordan der er stemt, er ikke blot en ret for vælgeren, men også

en pligt. Pligten til at foretage stemmeafgivning, uden at andre kan se, hvordan vælge-

ren stemmer, fraviges kun i tilfælde, hvor vælgeren behøver hjælp til selve stemmeaf-

givningen. Med udgangspunkt heri foreslås det derfor, at bindende kommunale folke-

afstemninger skal afholdes som fremmødevalg, hvor det ovennævnte princip er gæl-

dende for tilrettelæggelse af afstemningen.

Reglerne for afholdelse af kommunale og regionale valg er naturlige at tage udgangs-

punkt i, da reglerne omhandler de efter sagens natur bindende valg til kommunalbe-

styrelser og regionsråd. Reglerne lægger op til flere parallelle og efterfølgende proce-

durer med henblik på at sikre valgenes integritet ved brevstemmeafgivningen og på

selve afstemningsdagen. Dette sikres bl.a. ved at afholde valgene med udgangspunkt

i papirbaserede kontrolprocedurer for så vidt angår de enkelte afstemningssteder, den

enkelte vælger og enhver stemmeseddel.

For det første vil anvendelse af reglerne for kommunale og regionale valg på bindende

kommunale folkeafstemninger tilføre de nævnte afstemninger seriøsitet og integritet.

For det andet må det anses for væsentligt, at de formelle rammer er betryggende og

velkendte, så vælgerne bevarer deres tiltro til de andre valgtyper. Ved at anvende de

eksisterende regler om kommunale og regionale valg med de nødvendige tilpasninger

sikres det også, at procedurerne ved folkeafstemningerne er velkendte for såvel

kommunerne som vælgerne.

I lov om kommunale og regionale valg indsættes der derfor et nyt kapitel 12 a om bin-

dende kommunale folkeafstemninger, hvor det fastsættes, at bindende kommunale

folkeafstemninger med de nødvendige tilpasninger skal afholdes efter samme regler

som afholdelsen af kommunale og regionale valg.

For så vidt angår forholdet til persondataretten henvises der i den forbindelse til, at

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databe-

skyttelsesforordningen) får virkning den 25. maj 2018, og at det fra dette tidspunkt er

forordningen og den på tidspunktet gældende danske lovgivning på området, der vil

regulere behandlingen af personoplysninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt de foreslåede bestemmelser

rejser persondataretlige spørgsmål. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af valgli-

sterne ske videregivelse og behandling af personoplysninger. Efter den foreslåede

109 b

i lov om kommunale og regionale valg er det en forudsætning for at kunne afgi-

ve sin stemme, at den pågældende er optaget på valglisten. Denne videregivelse og

behandling af personoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af valglisterne sker i

samme omfang og efter de samme procedurer som til kommunale og regionale valg.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at en tilsvarende videregivelse og behandling af

de nævnte personoplysninger også kan ske i forbindelse med afholdelse af bindende

kommunale folkeafstemninger inden for rammerne af persondataretten. Det vurderes,

at videregivelse og behandling af disse personoplysninger kan ske efter forordningens

art. 6 c og e.

3.2.2.2. Valgret

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der skal have valgret til bindende kommunale

folkeafstemninger, foreslås det, at kredsen af personer med valgret afgrænses på

samme måde som til kommunale og regionale valg.

Denne afgrænsning af valgretten giver således kun mulighed for at udskrive en bin-

dende kommunal folkeafstemning blandt alle kommunens vælgere og ikke alene

blandt en del af dem. Der kan således f.eks. ikke udskrives en bindende folkeafstem-

ning om et lokalt anliggende, som alene omfatter vælgere fra de lokalområder i kom-

munen, som er særligt berørt af spørgsmålet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har

herved lagt vægt på, at selv om et spørgsmål er lokalt afgrænset til en mindre del af

kommunen, kan en beslutning f.eks. have betydning for kommunens samlede økono-

mi, og derfor bør alle kommunens vælgere høres.

Følgende personer vil herefter have valgret til bindende kommunale folkeafstemnin-

ger: Enhver, der på afstemningsdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen, og

som derudover

enten

har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlems-

stater i Den Europæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydel-

se har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen. Dertil kommer diplo-

mater fra EU-lande med bopæl i kommunen. Personer, der er på tålt ophold, er udvist

ved endelig dom eller er udvist ved endelig administrativ beslutning m.v., vil dog ikke

have valgret.

En sådan afgrænsning af den personkreds, der får valgret til bindende kommunale

folkeafstemninger, vil sikre, at beslutninger, som kommunalbestyrelsen lægger ud til

vælgerne, afgøres af den samme personkreds, som har valgret i forbindelse med val-

get af den pågældende kommunalbestyrelse. Derved vil der også være en parallelitet i

forhold til landsdækkende folkeafstemninger, idet den personkreds, der har valgret til

landsdækkende folkeafstemninger, er den personkreds, der har valgret til Folketinget.

3.2.2.3. Brevstemmeafgivning

Det er væsentligt for gennemførelsen af afstemningen og ikke mindst for valgdeltagel-

sen, at vælgerne har mulighed for at brevstemme forud for folkeafstemningen.

Det foreslås, at der kan brevstemmes de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog

senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen. Brevstemmeperioden til alle

nationale valg og afstemninger er som minimum 3 uger. En brevstemmeperiode på 3

uger foreslås for at sikre, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de frister,

der gælder for afholdelsen af folkeafstemningen, har tilstrækkelig tid til at tilvejebringe

det nødvendige stemmemateriale, før brevstemmeafgivningen går i gang. Stemmema-

terialet, herunder brevstemmematerialet, der skal anvendes til folkeafstemningen, skal

være påtrykt den beslutning, der stemmes om, og det generiske stemme- og brev-

stemmemateriale, der ligger hos kommunerne til brug for andre folkeafstemninger,

kan derfor ikke anvendes. Brevstemmeperioden på 3 uger foreslås også for at sikre,

at vælgere, der ikke har mulighed for at stemme på afstemningsdagen, har passende

mulighed for at brevstemme forinden.

Det foreslås, at der kan brevstemmes i kommunen og efter aftale med vedkommende

kommunalbestyrelse i andre kommuner. Det kunne f.eks. være relevant at indgå en

gensidig aftale om brevstemmeafgivning nogle kommuner imellem i det tilfælde, hvor

der f.eks. afholdes folkeafstemning i flere kommuner om sammenlægning af de på-

gældende kommuner.

Endvidere foreslås det, at brevstemmeafgivning kan finde sted på sygehuse og i kri-

minalforsorgens anstalter og arresthuse, såfremt det pågældende sygehus eller den

pågældende institution er beliggende i den region, hvor kommunen, der afholder fol-

keafstemningen, er beliggende. Det foreslås endvidere at kommunalbestyrelsen kan

indgå aftale med vedkommende regionsråd i andre regioner om brevstemmeafgivning

på regionens sygehuse og med kriminalforsorgen for så vidt angår brevstemmeafgiv-

ning på kriminalforsorgens institutioner uden for den region, hvor kommunen, der af-

holder folkeafstemningen, er beliggende.

Endvidere foreslås det, at brevstemmeafgivning kan finde sted på plejehjem og i be-

skyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service, boformer tilvejebragt

efter reglerne i lov om social service, almene plejeboliger, der er omfattet af lov om

alene boliger m.v., der er beliggende i kommunen, og efter aftale med vedkommende

kommunalbestyrelse i andre kommuner.

Da afstemningen alene vedrører vælgerne i den kommune, hvis kommunalbestyrelse

har udskrevet en bindende folkeafstemning, er det nødvendigt at tilpasse reglerne om

brevstemmeafgivning i forhold til de regler, der gælder ved kommunale og regionale

valg.

For så vidt angår brevstemmeafgivning i forbindelse med de andre valgtyper

–

f.eks.

kommunale og regionale valg

–

varetager en række myndigheder en stor opgave med

at sikre, at der kan brevstemmes i udlandet. Udenrigsministeriet sikrer, at der kan

brevstemmes på alle danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, samt at

der afgives indstillinger om udpegning af det fornødne antal stemmemodtagere i ud-

landet. Det samme gælder for forsvaret, der medvirker ved stemmeafgivning og ud-

pegning af stemmemodtagere på forsvarets missioner i udlandet. Dertil kommer skibs-

førere på danske skibe i udenrigsfart, chefer for danske havanlæg og de færøske og

grønlandske folkeregistre.

At anvende reglerne for kommunale og regionale valg fuldt ud, hvor der kan brev-

stemmes fra de angivne steder i udlandet samt fra Færøerne og Grønland, vil indebæ-

re iværksættelse af et omfattende administrativt arbejde, som

–

henset til, at afstem-

ningen alene omfatter kommunens egne vælgere

–

må anses for at være uforholds-

mæssigt fordyrende og vil pålægge den kommunale administration en uforholdsmæs-

sigt stor administrativ byrde. I forbindelse med de andre valgtyper

–

f.eks. kommunale

og regionale valg

–

varetages denne opgave af Økonomi- og Indenrigsministeriet samt

de øvrige nævnte statslige myndigheder.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen tidligst kan afholde en folkeafstemning 2 måne-

der efter, at den har truffet beslutning herom. Vælgerne i kommunen vil derfor have

mindst 2 måneder til at indrette sig efter den fastsatte dato, herunder til at brevstemme

et af de nævnte steder i Danmark i 3 uger inden afstemningsdagen. På den baggrund

foreslås det, at der ikke kan brevstemmes i udlandet (f.eks. på danske diplomatiske

eller konsulære repræsentationer og skibe i udenrigsfart) på Færøerne eller i Grøn-

land ved bindende kommunale folkeafstemninger.

Indgås der aftaler om brevstemmeafgivning med andre kommunalbestyrelser eller

regionsråd, bør aftalerne indgås i tilstrækkelig god tid forud for afstemningen, således

at det er muligt at brevstemme i de pågældende kommuner og sygehuse i hele brev-

stemmeperioden.

3.2.2.4. Øvrige regler om afholdelse af afstemningen

Som nævnt fastsættes der i lov om kommunale og regionale valg de nærmere regler

om afholdelse af folkeafstemningen. Med de nødvendige tilpasninger henviser disse

regler så vidt muligt til de relevante regler om afholdelse af kommunale og regionale

valg, ligesom folketingsvalglovens regler om landsdækkende folkeafstemninger vil

danne grundlag for reguleringen. Dette indebærer bl.a., at bindende kommunale fol-

keafstemninger for at sikre stemmehemmeligheden skal afholdes som almindelige

fremmødevalg med mulighed for forudgående brevstemmeafgivning, der dog tilpasses

afstemningens lokale karakter, jf. afsnit 3.2.2.3. Det foreslås for at sikre stemmehem-

meligheden ikke at give kommunerne mulighed for at afholde folkeafstemninger som

digitale valg, hverken som internetvalg eller digitale fremmødevalg.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser for kom-

munerne.

Lovforslaget vil alene have økonomiske og administrative konsekvenser for kommu-

nerne, i det omfang de træffer beslutning om at udskrive en bindende kommunal fol-

keafstemning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Kommunalbestyrelsens beslutninger

i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af lovgivningen kan medføre en tilsidesættel-

se af lovgivningen, herunder EU-retten, kan ikke undergives bindende kommunal fol-

keafstemning. Da det er vælgere med valgret til kommunalbestyrelsen i den kommu-

ne, der afholder den bindende kommunale folkeafstemning, der får valgret til folkeaf-

stemningen, vil EU-borgere med bopæl i kommunen også have valgret til disse folke-

afstemninger.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [X] til den [X] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Cevea, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Danske Beredskaber, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske

Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Digi-

taliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,

ITU/Demtech, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og Institut for Statskundskab),

Landsorganisationen i Danmark (LO), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæl-

lesskab, Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Statskundskab).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, jf. afsnit

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan kommunerne ikke udskrive bindende kommunale folke-

afstemninger. Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes nye bestemmelser som

§§ 9 b-9 d, der regulerer kommunalbestyrelsens adgang til at udskrive bindende

kommunale folkeafstemninger.

Ad § 9 b

Efter § 2 i lov om kommunernes styrelse styres kommunernes anliggender af de

kommunalbestyrelser, der vælges efter lov om kommunale og regionale valg. Derfor

kan kommunalbestyrelsen ikke udskrive kommunale folkeafstemninger, hvis resultat

er bindende for kommunalbestyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 9 b i lov om kommunernes sty-

relse, der giver mulighed for, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan udskrive en

bindende kommunal folkeafstemning om et kommunalt anliggende.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 9 b, stk. 1,

i lov om kommunernes styrelse fastsæt-

ter, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at afholde bindende folkeaf-

stemning om en beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i en sag, som kan gø-

res til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan udskrive en bindende kom-

munal folkeafstemning om beslutninger i kommunale sager, dvs. sager, som falder

inden for kommunalbestyrelsens kompetence. At en sag falder inden for kommunal-

bestyrelsens kompetence, kan følge af skreven lov eller af de uskrevne retsgrundsæt-

ninger om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Beslut-

ninger, der efter lovgivningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, vil ikke

være omfattet af bestemmelsen, selv om beslutningen måtte vedrøre en kommunal

opgave. Som eksempel på sådanne beslutninger kan nævnes de afgørelser, der træf-

fes af det sagkyndige kommunale børn- og ungeudvalg, som er nedsat efter lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Med de undtagelser, der følger af det foreslåede § 9 b, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse, kan således alle sager, hvori kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe

beslutning, gøres til genstand for bindende kommunale folkeafstemninger.

Det følger af det foreslåede § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at kommu-

nalbestyrelsen skal træffe beslutning i den sag, der udskrives folkeafstemning om.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal behandle den sag, der udskrives fol-

keafstemning om, og tage stilling til den. Kommunalbestyrelsens flertals beslutning i

sagen vil være den beslutning, der udskrives folkeafstemning om.

Dette er tilfældet, uanset om flertallets beslutning går ud på at vedtage et forslag eller

forkaste et forslag. Kommunalbestyrelsen har således efter bestemmelsen også truffet

beslutning i en sag, når et fremsat forslag ikke vedtages. Kommunalbestyrelsen vil

således også kunne beslutte at afholde en bindende kommunal folkeafstemning om

sin beslutning om at forkaste et forslag. Om retsvirkningerne af en sådan beslutning

henvises til den foreslåede § 9 d i lov om kommunernes styrelse og bemærkningerne

til denne bestemmelse.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udskrive en bin-

dende kommunal folkeafstemning om et mere generelt tema, som kommunalbestyrel-

sen ikke har truffet en beslutning om. Bestemmelsen stiller derimod ikke krav til, hvor

detaljeret den beslutning, som kommunalbestyrelsen udskriver en folkeafstemning

om, skal være.

Det foreslåede § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse indebærer et delegations-

forbud. Såvel beslutningen i den sag, der skal afholdes bindende folkeafstemning om,

som beslutningen om at afholde folkeafstemningen skal træffes af kommunalbestyrel-

sen i et møde. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen altid selv skal træffe beslutnin-

ger, som den ellers ville kunne overlade til vedkommende stående udvalg eller forvalt-

ningen, hvis der skal tages stilling til et forslag om afholdelse af en bindende kommu-

nal folkeafstemning om beslutningen.

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har efter bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse (initiativretten) mulighed for at få et forslag om, at en kom-

munal sag, der ikke allerede er afgjort, undergives en bindende folkeafstemning, sat

på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det gælder, uanset om sagen er under be-

handling i kommunen eller ikke, og uanset hvor i kommunen (kommunalbestyrelse,

udvalg eller forvaltning) den er under behandling. Medlemmet kan således og i over-

ensstemmelse med de betingelser, der gælder herfor, fremsætte forslag om, at en sag

skal behandles i kommunalbestyrelsen, og dette forslag kan omfatte, at der skal af-

holdes en bindende kommunal folkeafstemning om den foreslåede beslutning i sagen.

Når sagen er sat på dagsordenen, har medlemmet ikke længere rådighed over den,

og det er således kommunalbestyrelsens flertal, der beslutter, hvordan sagen videre

skal behandles, herunder om forslaget eksempelvis skal udsættes, afvises eller henvi-

ses til behandling og afgørelse i udvalg eller forvaltning. Et medlem har således ikke

krav på, at kommunalbestyrelsen altid skal tage stilling til et forslag om, at en kommu-

nal beslutning skal undergives en bindende kommunal folkeafstemning.

Initiativretten giver ikke et medlem ret til at få en sag optaget på dagsordenen, hvis

sagen er identisk med en sag, der én gang er truffet beslutning i, medmindre der fore-

ligger sådanne nye oplysninger eller ændrede forhold, at der er sket en væsentlig

ændring i grundlaget for den oprindeligt trufne beslutning. Såfremt kommunalbestyrel-

sen således én gang har truffet beslutning i en sag, kan et medlem dermed ikke kræ-

ve en sag sat på dagsordenen med henblik på, at beslutningen tilføjes det vilkår, at

den skal sættes til folkeafstemning.

Et kommunalbestyrelsesmedlem kan således ikke anvende sin initiativret til for kom-

munalbestyrelsen at fremsætte et forslag om en folkeafstemning om en allerede truffet

kommunal beslutning, idet beslutningen om folkeafstemningen ikke udgør en selv-

stændig sag, men et vilkår for den allerede trufne beslutning. Se om, at beslutningen

om afholdelse af folkeafstemning og beslutningen i den sag, der udskrives folkeaf-

stemning om, skal træffes i samme møde, det foreslåede § 9 b, stk. 5, 1. pkt., og be-

mærkningerne hertil nedenfor.

Om behandlingen af medlemmernes ændringsforslag om afholdelse af bindende

kommunale folkeafstemninger om kommunalbestyrelsens beslutninger henvises til det

foreslåede § 9 b, stk. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Beslutningen om at afholde bindende folkeafstemning træffes ved simpelt flertal i

kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Det samme

gælder beslutningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning om, medmindre

noget andet følger af regler, der gælder på det pågældende opgaveområde.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 b, stk. 2,

i lov om kommunernes styrelse angi-

ver en række beslutninger, som kommunalbestyrelsen ikke kan gøre til genstand for

en bindende folkeafstemning.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 1,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at der

ikke kan afholdes bindende folkeafstemning om en beslutning om sager, der vedrører

statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken er

nødvendig eller har nær tilknytning.

Staten og regionerne varetager en række opgaver, der forudsætter kommunal medvir-

ken, fordi udførelsen af opgaverne afhænger af en eller flere kommuners medvirken.

Undtagelsen i nr. 1 vedrører enhver statslig eller regional opgave, til hvis udførelse

kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning. Enhver statslig eller

regional myndighed er omfattet af undtagelsen, også myndigheder, der er uafhængige

i forhold til en minister. Ethvert selskab, som staten eller regionerne har bestemmende

indflydelse over, vil ligeledes være omfattet af undtagelsen.

Undtagelsen i nr. 1 vedrører enhver beslutning, som kommunalbestyrelsen kan træffe

i tilknytning til en statslig eller regional opgave, uanset om kommunen eventuelt selv

har en interesse i den pågældende opgave, eller i projekter med nær tilknytning til en

statslig eller regional opgave.

Undtagelsen omfatter enhver statslig opgave, der forudsætter kommunal medvirken.

For så vidt angår statslige opgaver, der forudsætter kommunal medvirken, vil undta-

gelsen bl.a. omfatte beslutninger vedrørende indkvartering på asylområdet, opgaver

vedrørende nationale miljøinteresser, politi, forsvar, retsvæsen, etablering og drift af

uddannelsesinstitutioner, større anlægsprojekter m.m. Kommunerne vil i den forbin-

delse skulle bistå med f.eks. udlejning af ejendomme, byggetilladelser, ændringer af

kommune- og lokalplaner m.m.

Undtagelsen omfatter også en beslutning, kommunalbestyrelsen træffer om sager, der

vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvir-

ken har nær tilknytning. Som eksempel kan kommunalbestyrelsesbeslutninger, der

træffes i nær tilknytning til eller som led i udmøntning af statslige anlægsprojekter,

fremhæves.

Statslige anlægsprojekter gennemføres ofte i tæt samspil med de kommuner, hvor

projektet anlægges. Statslige anlægsprojekter vedtages typisk med hjemmel i lov,

ligesom projekterne ofte anlægges gennem flere kommuner. Der er således mange

interessenter i et statsligt anlægsprojekt, som projektet afhænger af.

Kommunerne skal træffe en række beslutninger som led i udmøntning af statslige

anlægsprojekter. Derudover foranlediger større anlægsprojekter ofte, at de berørte

kommuner beslutter at udføre lokale projekter i forbindelse med det statslige anlægs-

projekt ud fra det hensyn at få gennemført mest muligt i områder, hvor der alligevel

udføres byggeri

–

altså beslutninger, der træffes i nær tilknytning til statslige anlægs-

projekter. Disse kommunale projekter meldes ind til gennemførelse i forbindelse med

de statslige projekter, og projekterne skal dermed samordnes. Dette kan eksempelvis

angå stillingtagen til skærende kommunale vej- og stiforhold, anlæggelse af erstat-

ningsnatur, dræn- og ledningsomlægninger og lignende anlæggelse af arbejdsarealer

m.v. Undtagelsen omfatter derfor også arbejder, som er afledt af det egentlige an-

lægsprojekt.

Endvidere vil undtagelsen f.eks. omfatte beslutninger, der træffes på området vedrø-

rende indkvartering af asylansøgere m.v..

Dette er en statslig opgave, der varetages af Udlændingestyrelsen. Opgaven med at

tilvejebringe nye indkvarteringssteder til asylansøgere m.v. kan ske i samarbejde med

kommuner, private organisationer, selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt

hertil af udlændinge- og integrationsministeren. Efter de gældende regler hviler kom-

munernes deltagelse i opgaven med hensyn til at drive indkvarteringsstederne for

asylansøgere m.v. på frivillige aftaler mellem Udlændingestyrelsen og de kommuner,

som ønsker at påtage sig denne opgave. Udlændingestyrelsens etablering af indkvar-

teringspladser til asylansøgere m.v. skal ske i overensstemmelse med planlovgivnin-

gen m.v.

–

herunder kommune- og lokalplaner

–

og efter godkendelse fra kommunal-

bestyrelsen m.v. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe beslutninger om

udlejning af kommunale bygninger og om ændring af lokalplaner m.v.

Undtagelsen omfatter enhver regional opgave, der forudsætter kommunal medvirken.

For så vidt angår regionale opgaver, der forudsætter kommunal medvirken, vil undta-

gelsen bl.a. omfatte beslutninger vedrørende placeringen af hospitalsbygninger eller

andre institutioner inden for bl.a. socialpsykiatrien, opgaver vedrørende regionale mil-

jømæssige eller erhvervsmæssige interesser m.v. Kommunerne vil også i den forbin-

delse skulle bistå med f.eks. udlejning af ejendomme, byggetilladelser, ændringer af

kommune- og lokalplaner m.m.

Regionernes hovedopgave er at styre og administrere det danske sundhedsvæsen.

Derudover har regionerne ansvar for at drive og udvikle en række institutioner for ud-

satte grupper og mennesker med særlige behov

–

bl.a. inden for det sociale område,

socialpsykiatrien og specialundervisningsområdet. Regionerne har tillige opgaver med

hensyn til regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv

trafik. Det betyder, at regionerne har ansvaret for at planlægge udviklingen i de enkel-

te regioner i samarbejde med kommunale og øvrige lokale aktører.

Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 2,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at der

ikke kan afholdes bindende folkeafstemning om en beslutning, hvor afholdelsen eller

resultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivningen.

Denne undtagelse vedrører to tilfældegrupper. For det første tilfælde, hvor afholdelsen

af en folkeafstemning om en kommunalbestyrelsesbeslutning kan medføre en tilside-

sættelse af lovgivningen. For det andet tilfælde, hvor resultatet af afholdelsen af en

folkeafstemning om en kommunalbestyrelsesbeslutning kan medføre en tilsidesættel-

se af lovgivningen.

Med hensyn til den første gruppe, hvor selve afholdelsen af en folkeafstemning kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivningen, vil denne undtagelse f.eks. kunne angå

sager, hvor der gælder en lovbestemt frist for kommunalbestyrelsens beslutning eller

udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutning i sagen, der ikke er dispenseret for,

og hvor afholdelsen af en folkeafstemning vil indebære, at den pågældende frist ikke

kan overholdes.

Såfremt der i en sag gælder en lovbestemt frist, der ikke er dispenseret for, og folke-

afstemningen kan afholdes inden for fristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., på

en måde, hvorved den lovbestemte frist for sagen overholdes, vil den foreslåede und-

tagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, ikke være til hinder for afholdelsen af en

folkeafstemning om den pågældende beslutning. Dog kan beslutningen være omfattet

af en af de øvrige undtagelser i det foreslåede § 9 b, stk. 1, nr. 1-5.

Undtagelsen gælder ikke for frister, der alene har betydning for, hvornår den pågæl-

dende beslutning får retsvirkninger. F.eks. fastsætter lov om kommunale og regionale

valg § 6 a, 2. pkt., at ændring i styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens

medlemstal ændres, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, i lov

om kommunernes styrelse, senest den 1. august i valgåret for at få virkning for først-

kommende valgperiode. Den nævnte frist har alene den retsvirkning, at hvis kommu-

nalbestyrelsen ikke træffer endelig beslutning om ændring af styrelsesvedtægten se-

nest den 1. august i valgåret, vil ændringen først få virkning for sammensætningen af

kommunalbestyrelsen i den periode, der følger efter den kommende valgperiode. Af-

holdelsen af en folkeafstemning om en sådan beslutning, også selv om fristen i lov om

kommunale og regionale valg § 6 a, 2. pkt., ikke overholdes, falder dermed uden for

undtagelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 2. Dog bemærkes, at den efterfølgende

kommunalbestyrelse kan ændre den pågældende beslutning uden at afholde en ny

folkeafstemning, da resultatet af folkeafstemningen alene er bindende for den sidden-

de kommunalbestyrelse, jf. den foreslåede § 9 d i lov om kommunernes styrelse.

Med hensyn til den anden gruppe, hvor resultatet af en folkeafstemning kan medføre

en tilsidesættelse af lovgivningen, vil denne undtagelse f.eks. kunne angå det tilfælde,

hvor kommunen efter lovgivningen er forpligtet til at gennemføre en foranstaltning af et

bestemt indhold. Hvis et bestemt resultat af folkeafstemningen vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen ikke kan udføre en foranstaltning, som den er forpligtet til efter lov-

givningen, fastsætter den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 9 b, stk. 2, nr. 2, at

en sådan beslutning ikke kan være genstand for en bindende folkeafstemning. Dette

gælder også, selv om resultatet kan medføre

–

og at det mest sandsynlige resultat er

–

at kommunalbestyrelsen kan overholde sine forpligtelser.

En sådan forpligtelse med hensyn til at udføre en bestemt foranstaltning kan f.eks.

følge af offentligretlige regler, eksempelvis valg af kontrakt efter et offentligt udbud,

hvor kommunen som udbyder efter omstændighederne kan være forpligtet til at kon-

trahere med en bestemt af de bydende, eller hvor der af lovgivningen på et kommunalt

opgaveområde følger en pligt for kommunalbestyrelsen til at udføre en bestemt hand-

ling eller varetage en bestemt opgave.

Bestemmelsens henvisning til lovgivningen skal forstås som gældende ret, dvs. love,

uskrevne regler, administrativt fastsatte regler, praksis, regler, der følger af EU-retten

osv.

Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 3,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at der

ikke kan afholdes folkeafstemning om en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59 i lov om

kommunernes styrelse og efter regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel V og §§ 57-59 i lov om kommunernes styrelse og de regler, der er fastsat i

medfør heraf, er de almindelige regler om kommunens økonomiske forvaltning. Dette

omfatter kommunens budget- og bevillingsmæssige forhold, regnskab, låntagning m.v.

Undtagelsen af beslutninger efter den foreslåede bestemmelse omfatter alle beslut-

ninger vedrørende kommunens økonomiske forvaltning.

Undtagelsen omfatter således kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommunens års-

budget og flerårige budgetoverslag, jf. § 38 i lov om kommunernes styrelse, og kom-

munalbestyrelsens afgivelse af kommunens regnskab til revisionen samt kommunal-

bestyrelsens godkendelse af kommunens regnskab efter lovens § 45.

Efter § 40 i lov om kommunernes styrelse, der er placeret i lovens kapitel V, er bevil-

lingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Den foreslåede undtagelsesbestem-

melse omfatter således også alle andre beslutninger end vedtagelsen af årsbudgettet,

som kommunalbestyrelsen træffer som bevillingsmyndighed. Bevillingsspørgsmål kan

dermed ikke sættes til bindende kommunal folkeafstemning.

Det forhold, at bevillingsmæssige beslutninger ikke kan være omfattet af en bindende

kommunal folkeafstemning, er ikke til hinder for, at en afstemning kan omfatte en prin-

cipiel stillingtagen til finansieringsspørgsmål. F.eks. kan en folkeafstemning om et

kommunalt projekt, som kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, omfatte en

principbeslutning om, hvordan projektet skal finansieres. Herunder vil det f.eks. kunne

være et vilkår for beslutningen, at projektet finansieres gennem besparelser på et

bestemt opgaveområde eller gennem optagelse af lån. Derimod vil et vilkår om, at et

projekt finansieres gennem forhøjelse af kommuneskatten, ikke kunne undergives

folkeafstemning, idet beslutninger om skatter, gebyrer og afgifter ved det foreslåede §

9 b, stk. 2, nr. 4, foreslås undtaget fra bindende folkeafstemninger. Det vil i øvrigt væ-

re op til kommunalbestyrelsens flertal, om den beslutning, der træffes i sagen efter det

foreslåede § 9 b, stk. 1, og som det efter bestemmelsen samtidig besluttes at afholde

folkeafstemning om, skal omfatte en sådan principiel stillingtagen til finansieringen af

projektet. Derimod vil den eller de egentlige bevillingsmæssige beslutninger om, hvor-

dan udgiften til projektet skal dækkes, som kommunalbestyrelsen efterfølgende træf-

fer efter § 40 i lov om kommunernes styrelse, efter det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3,

ikke kunne omfattes af en folkeafstemning.

Kommunalbestyrelsens beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantifor-

pligtelser og indgåelse af leje- og leasingaftaler, som efter lovens § 41 som udgangs-

punkt skal træffes af kommunalbestyrelsen, vil der ikke kunne afholdes bindende fol-

keafstemning om. Heller ikke kommunalbestyrelsens beslutninger efter den med

hjemmel i lov om kommunernes styrelse §§ 41, 58 og 59 udstedte bekendtgørelse nr.

1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og påtagelse af garantier

m.v. kan der afholdes folkeafstemning om. Bekendtgørelsen indeholder navnlig de

nærmere betingelser for, at kommunerne kan optage lån m.v. og påtage sig andre

økonomiske forpligtelser.

Som eksempler på de øvrige beslutninger, som efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 b, stk. 2, nr. 3, i lov om kommunernes styrelse foreslås undtaget fra at kunne fore-

lægges kommunens borgere ved en bindende kommunal folkeafstemning, kan næv-

nes: fastsættelse af betaling fra borgerne for kommunale ydelser (takster), jf. lovens

§ 41 a, beslutninger vedrørende antagelse og afskedigelse af kommunens revision og

tilvejebringelse af oplysninger til revisionen samt fastsættelse af kommunens kasse-

og regnskabsregulativ, jf. § 42, beslutninger vedrørende kommunens bogføring, jf.

§ 43, anbringelse og investering af kommunens midler, jf. § 44, samt alle beslutninger,

der træffes efter regler fastsat i medfør af §§ 46 og 57. Disse regler omfatter bekendt-

gørelse nr. 952 af 5. juli 2017 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision

m.v. og det kommunale budget- og regnskabssystem, der dels omfatter en autoriseret

kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels omfatter et sæt af form- og proce-

durekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v.

Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 4,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at der

ikke kan afholdes bindende folkeafstemning om en beslutning om skatter, afgifter og

gebyrer.

Denne undtagelse, der skal ses i sammenhæng med undtagelsen efter det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsens beslutninger som led i den øko-

nomiske forvaltning af kommunen ikke kan undergives en bindende kommunal folke-

afstemning, omfatter kommunalt fastsatte skatter, afgifter og gebyrer. Dette gælder,

uanset hvilken betegnelse den pågældende ydelse har. Det afgørende er alene, om

den pågældende ydelse har karakter af en skat, afgift eller et gebyr.

Undtagelsen vil dermed omfatte fastsættelsen af den kommunale skatteudskrivnings-

procent, der fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af kommunens samlede bud-

get, som er undtaget efter det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3. Derudover omfatter und-

tagelsen kommunalbestyrelsens beslutning om grundskyldspromillen. Endelig omfat-

ter bestemmelsen kommunalt fastsatte afgifter og gebyrer, f.eks. gebyr for rottebe-

kæmpelse, affaldsafgifter, diverse miljøafgifter, f.eks. spildevandsafgift osv. Undtagel-

sen omfatter også betaling for kommunale serviceydelser, f.eks. egenbetaling til pas-

ningstilbud (eksempelvis vuggestue, børnehave og SFO), aktivitetstilbud til ældre

m.m. Beslutning om fastsættelsen af disse takster vil imidlertid være omfattet af und-

tagelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 3.

Et vilkår om, at et projekt finansieres gennem forhøjelse af kommuneskatten, vil ikke

kunne undergives folkeafstemning, idet beslutninger om skatter, gebyrer og afgifter

ved det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 4, foreslås undtaget fra bindende folkeafstemnin-

ger.

Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 2, nr. 5,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at der

ikke kan afholdes bindende folkeafstemning om en beslutning, der udelukkende afgør

en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer, medmindre beslutningen afgør

en sag over for kommunen selv eller over for et selskab, hvori kommunen har be-

stemmende indflydelse.

Denne undtagelse omfatter forvaltningsretlige afgørelser, der træffes over for enkelte

fysiske eller juridiske personer, og som fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et

konkret foreliggende tilfælde.

Henvisningen til juridiske personer i bestemmelsen omfatter enhver juridisk person,

herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, statslige, regionale og kommunale myndigheder og kommunale fællesskaber

efter § 60, uanset om fællesskabet betegner sig som et interessentskab, andelssel-

skab eller lignende.

Undtagelsen omfatter enhver form for afgørelse, kommunen træffer over for fysiske

eller juridiske personer. Kommunerne træffer en række forskellige typer af afgørelser

over for fysiske eller juridiske personer. Det gælder f.eks. visse lokalplaner, der har

karakter af en juridisk bindende afgørelse over for den enkelte grundejer, tilskud til

anskaffelse af en handicapbil, om en borger skal have kommunal hjemmehjælp, an-

sættelse af embedsmænd ved kommunen, forskellige former for byggetilladelser til

private eller virksomheder, enkeltydelser, f.eks. støtte til boligindskud, beslutninger på

det sociale område vedrørende børn og unge, f.eks. iværksættelse af børnefaglige

undersøgelser efter servicelovens § 50 og visitering af boliger, som kommunen råder

over til akutte formål.

Disse afgørelser kan ikke gøres til genstand for en bindende kommunal folkeafstem-

ning i medfør af det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Baggrunden for undtagelsen er retssikkerhedsmæssige hensyn til modtageren af af-

gørelsen.

Disse hensyn gør sig ikke på samme måde gældende, når kommunen træffer afgørel-

ser i forhold til sig selv. Derfor er sådanne afgørelser ikke undtaget fra muligheden for

at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning. Med kommunen selv sidestilles i

bestemmelsen selskaber, som kommunen har bestemmende indflydelse i. Det skyl-

des, at kommunalbestyrelsen har tilsvarende rådighed over den virksomhed, der fore-

går i sådanne selskaber, som den har over kommunens egen virksomhed. Det afgø-

rende er efter bestemmelsen, om kommunen rent faktisk har bestemmende indflydel-

se, dvs. ejer mere end 50 % af ejerandelene eller på anden måde, f.eks. ved indgåel-

se af aktionæroverenskomst, har en bestemmende indflydelse.

Der henvises til afsnit 3.1.2.4.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 b, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrel-

se fastsætter, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om formuleringen på stem-

mesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bindende folkeaf-

stemning efter stk. 1. Endvidere foreslås det i

§ 9 b, stk. 3, 2. pkt.,

at formuleringen af

spørgsmålet skal være dækkende for den beslutning, der afholdes folkeafstemning

om efter stk. 1.

Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn skal træffe

beslutning om formulering af temaet på stemmesedlen.

Det følger af det foreslåede § 9 b, stk. 1, at vælgerne skal stemme om en allerede

vedtaget kommunalbestyrelsesbeslutning, og der vil dermed være tale om, at vælger-

ne enten skal stemme ja eller nej til den pågældende beslutning. Det er afgørende for

afstemningen, at det står klart for vælgerne, hvad der stemmes om, og hvad det inde-

bærer at stemme henholdsvis for eller imod et givet afstemningstema.

På den baggrund foreslås det i § 9 b, stk. 3, at afstemningstemaet skal formuleres

som et spørgsmål og i øvrigt være dækkende for den beslutning, som kommunalbe-

styrelsen har truffet.

Spørgsmålet skal være entydigt formuleret. Det må desuden ikke være ledende og

bør så vidt muligt undgå komplicerede sætningskonstruktioner, f.eks. dobbeltnegatio-

ner, samt svære ord, f.eks. fremmedord eller indforståede eller akademiske betegnel-

ser eller fagudtryk.

Afstemningstemaet skal endvidere være formuleret, så det er dækkende for den be-

slutning, som kommunalbestyrelsen har truffet. Det indebærer bl.a., at de væsentligste

vilkår for den pågældende beslutning bør indgå i temaet. Det kan f.eks. være de an-

slåede omkostninger, placering osv. Dette indebærer imidlertid ikke, at alle vilkår for

en beslutning skal indgå i temaet på stemmesedlen. Beslutningen, der stemmes om,

skal derimod optrykkes på de opslag, der skal være i stemmelokalerne, jf. det foreslå-

ede § 109 g, stk. 6, med alle de vilkår, der indgår i kommunalbestyrelsesbeslutningen.

Til illustration kan eksempelvis en kommunalbestyrelsesbeslutning truffet under et

punkt på dagsordenen med titlen »Ændret skolestruktur i kommunen« formuleres som

følgende tema på stemmesedlen: »Skal Hendriksholm Skole lukkes med virkning fra

skoleåret 2018/19?«. Dette eksempel forudsætter, at det er dækkende for den beslut-

ning, kommunalbestyrelsen har truffet, dvs. i det konkrete tilfælde, at den pågældende

skole skal lukkes, og at beslutningen ikke indeholder andre delbeslutninger eller vilkår

for beslutningen, der skal indgå i temaet for at gøre det dækkende for kommunalbe-

styrelsens beslutning.

Endvidere kan følgende eksempel fremhæves: En kommunalbestyrelsesbeslutning

truffet under et punkt på dagsordenen med titlen »Etablering af en ny svømmehal«

kan formuleres som følgende tema på stemmesedlen (med valgmuligheder for kom-

munalbestyrelsen angivet i kantet parentes): »Skal der bygges en ny svømmehal på

Silkeborgvej (Åbyhøj) [til en pris på ikke over 85 mio. kr.]?«.

En kommunalbestyrelsesbeslutning, der går ud på, at kommunalbestyrelsen afviser en

sag eller beslutter ikke at foretage en handling eller et skridt, skal formuleres på

stemmesedlen på en sådan måde, at den afspejler den beslutning, som kommunalbe-

styrelsen har truffet, og de retsvirkninger, som folkeafstemningens resultat vil få. Ek-

sempelvis må en kommunalbestyrelsesbeslutning under et punkt med titlen »Etable-

ring af en ny svømmehal«, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at opføre en

ny svømmehal, ikke formuleres som et positivt spørgsmål på stemmesedlen, eksem-

pelvis »Skal der bygges en ny svømmehal på Silkeborgvej (Åbyhøj)?«. Spørgsmålet

skal i stedet formuleres negativt, eksempelvis »Er du enig i kommunalbestyrelsens

beslutning om ikke at bygge en ny svømmehal på Silkeborgvej (Åbyhøj)?«.

Efter det foreslåede § 9 b, stk. 5, skal beslutningen om formuleringen af beslutningen

på stemmesedlen træffes samtidig med beslutningen om at afholde folkeafstemning

efter § 9 b, stk. 1, og beslutningen kan ikke senere ændres.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 9 b, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse

fastsætter, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dagen for folkeafstemnin-

gens afholdelse.

Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud. Kommunalbestyrelsen kan ikke over-

lade beslutningen om dagen for folkeafstemningen til udvalg eller forvaltning. Det føl-

ger samtidig af den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 5, i lov om kommunernes

styrelse, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningen om dagen for folkeafstem-

ningen i det møde, hvor beslutningen om afholdelse af folkeafstemningen træffes, og

at beslutningerne ikke senere kan ændres. Kommunalbestyrelsen kan således ikke

senere ændre dagen for folkeafstemningen, jf. nærmere bemærkningerne til stk. 5.

Den foreslåede

§ 9 b, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at

folkeafstemningen skal afholdes inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode og

tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om, at der skal

afholdes bindende folkeafstemning.

Fristen, hvorefter en folkeafstemning tidligst kan afholdes 2 måneder efter, at kommu-

nalbestyrelsen har truffet beslutning om afholdelse af en bindende kommunal folkeaf-

stemning, foreslås fastsat af hensyn til, at vælgerne har rimelig tid til at sætte sig ind i

folkeafstemningens tema, og af hensyn til arbejdet med udarbejdelsen af valglister

samt stemme- og brevstemmemateriale. Fristen, hvorefter en folkeafstemning senest

skal afholdes 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om af-

holdelse af en bindende kommunal folkeafstemning, foreslås fastsat for at sikre effek-

tiviteten i den kommunale beslutningsproces, bl.a. således at en sag ikke udskydes i

unødig lang tid, fordi der udskrives en folkeafstemning, der først afholdes langt ude i

fremtiden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.

Fristerne i det foreslåede § 9 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse er fast-

sat i måneder og beregnes i måneder

–

ikke i dage eller uger. Træffer kommunalbe-

styrelsen således den 20. januar beslutning om afholdelse af en folkeafstemning, kan

datoen for afstemningen tidligst fastsættes til den 20. marts og senest til den 20. juli

samme år.

Bestemmelsen indebærer også, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte, at en bin-

dende kommunal folkeafstemning skal afholdes efter, at kommunalbestyrelsens funk-

tionsperiode er udløbet

–

heller ikke selv om afstemningen skal afholdes tidligst 2 og

senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om, at der skal afholdes

folkeafstemning i sagen. Endvidere vil kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen væ-

re afskåret fra at beslutte at udskrive folkeafstemning i en sag, når der er mindre end 2

måneder tilbage af kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Det foreslåede

§ 9 b, stk. 5, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at

kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, og

kommunalbestyrelsens beslutning efter 9 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., skal træffes i

samme møde som den beslutning, der afholdes folkeafstemning om.

Kommunalbestyrelsens beslutning om afholdelse af bindende folkeafstemning i en

sag vil være et vilkår for beslutningen i sagen. Det samme gælder beslutningen om

dagen for folkeafstemningen og om formuleringen af det spørgsmål på stemmesedlen,

som vælgerne skal tage stilling til. Med disse vilkår vil kommunalbestyrelsens beslut-

ning i den sag, der besluttes folkeafstemning om, således være betinget af vælgernes

tilslutning ved en bindende kommunal folkeafstemning afholdt på den pågældende

dag og med det fastsatte tema på stemmesedlen.

Bestemmelsen i det foreslåede

§ 9 b, stk. 5, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse

fastslår, at de nævnte fire beslutninger skal træffes i samme møde.

I tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at en kommunal beslutning skal undergives

to behandlinger i kommunalbestyrelsen, skal beslutningerne om folkeafstemningen,

dagen herfor og temaet på stemmesedlen vedtages ved andenbehandlingen af sagen.

Der er ikke krav om to behandlinger af disse spørgsmål. Om fremsættelse af æn-

dringsforslag til en kommunal sag om afholdelse af folkeafstemning om beslutningen i

sagen henvises til det foreslåede § 9 b, stk. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Hverken denne bestemmelse eller bestemmelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 5, 2. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse er til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter, at den

har truffet beslutning i en sag, kan genoptage sagen og tilføje beslutningen et vilkår

om afholdelse af en bindende kommunal folkeafstemning. I givet fald træffes der en ny

beslutning i sagen, som er betinget af tilslutning ved en bindende kommunal folkeaf-

stemning på den fastsatte dag og med den besluttede formulering af temaet på stem-

mesedlen. Det følger af bestemmelsen, at beslutning om folkeafstemningen, dagen for

folkeafstemningen og afstemningens tema skal træffes i det møde, hvor den nye be-

slutning i sagen træffes.

Bestemmelsens krav om, at kommunalbestyrelsen skal beslutte formuleringen af det

spørgsmål på stemmesedlen, som vælgerne skal tage stilling til ved folkeafstemnin-

gen, og dagen for folkeafstemningen, jf. de foreslåede 9 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., i lov

om kommunernes styrelse, på samme møde som beslutningen om folkeafstemningen,

skal bl.a. sikre, at beslutningerne om disse forhold ikke forsinker afholdelsen af folke-

afstemningen. Samtidig tjener kravet om, at temaet for folkeafstemningen skal fast-

lægges sammen med beslutningen om folkeafstemningen, til, straks beslutningen om

afstemningen er truffet og offentliggjort, at skabe klarhed over præcis, hvad der er,

kommunalbestyrelsens flertal vil spørge vælgerne om.

Bestemmelsen i det foreslåede

§ 9 b, stk. 5, 2. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse

fastslår, at kommunalbestyrelsen ikke efterfølgende kan ændre de i 1. pkt. nævnte

beslutninger.

Bestemmelsen begrænser kommunalbestyrelsens i øvrigt frie ret til

–

med forbehold af

almindelige regler om forvaltningsmyndigheders tilbagekaldelse og ændring af beslut-

ninger

–

at genoptage behandlingen af en sag og træffe en ændret beslutning.

Bestemmelsen indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i en sag

med vilkår om afholdelse af en bindende kommunal folkeafstemning om beslutningen,

kan kommunalbestyrelsen ikke efterfølgende ændre denne beslutning. Herunder kan

kommunalbestyrelsen ikke efterfølgende træffe en ny beslutning, hvorefter den ind-

holdsmæssige beslutning i sagen alligevel ikke er betinget af tilslutning ved en folke-

afstemning. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke træffe en ændret indholdsmæssig

beslutning i sagen, der ikke skal undergives en bindende kommunal folkeafstemning.

Kommunalbestyrelsen kan dermed ikke aflyse en allerede udskrevet bindende kom-

munal folkeafstemning.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en be-

slutning, hvorefter den beslutning, der var betinget af tilslutning ved den bindende

kommunale folkeafstemning, erstattes af en ny og ændret beslutning, som der også

skal afholdes folkeafstemning om. Kommunalbestyrelsen kan dermed ikke efterføl-

gende ændre indholdet eller temaet for en allerede besluttet bindende folkeafstem-

ning.

Om en ny beslutning i kommunalbestyrelsen udgør en ændring af den beslutning, der

én gang er truffet, vil bero på, om den nye beslutning indholdsmæssigt ændrer den

første beslutning, herunder om den ændrer vilkår, som var fastsat for den første be-

slutning. Om der er tale om en ændring af den beslutning, der skal undergives folkeaf-

stemning, vil således efter omstændighederne bero på, hvor detaljerede vilkår der

indgår i kommunalbestyrelsens oprindelige beslutning i den indholdsmæssige sag, der

oprindeligt var besluttet folkeafstemning om.

Baggrunden for reglen om, at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre sin beslutning om

at afholde en bindende kommunal folkeafstemning, er, at kommunalbestyrelsens fler-

tal ikke, når det én gang har besluttet at lægge en sag ud til vælgernes bindende afgø-

relse, bagefter

–

f.eks. hvis meningsmålinger går flertallet imod

–

bør kunne trække

denne beslutning tilbage eller ændre det spørgsmål, som man vil stille vælgerne. Når

kommunalbestyrelsen således én gang har besluttet at afgive sin beslutningskompe-

tence i en sag til vælgerne, skal kommunalbestyrelsen med andre ord ikke bare have

mulighed for at trække denne beslutning tilbage. Dette vil svække formålet med lov-

forslaget, hvorefter de bindende folkeafstemninger netop skal have en alvor, der sva-

rer til det, som gælder for nationale valghandlinger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.

Det foreslåede 9 b, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indebærer også, at

kommunalbestyrelsen ikke på et efterfølgende møde vil kunne ændre og træffe nye

beslutninger efter de foreslåede 9 b, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes

styrelse om temaet og dagen for en folkeafstemning, hvis afholdelse er besluttet på et

tidligere møde. Dermed vil det ikke være muligt at udskyde en én gang besluttet fol-

keafstemning eller at ændre formuleringen på stemmesedlen af temaet for den. Hen-

synene bag dette er

–

som hensynene bag det foreslåede 9 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om

kommunernes styrelse

–

at afholdelsen af folkeafstemningen ikke udskydes, og at

temaet for afstemningen er klart fra begyndelsen.

De bestemmelser, der er indeholdt i det foreslåede

§ 9 b, stk. 6,

i lov om kommuner-

nes styrelse, regulerer den situation, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning

i en sag, og hvor et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen ønsker, at beslut-

ningen undergives en bindende kommunal folkeafstemning, men hvor et forslag om

afholdelse af folkeafstemning ikke er en del af forvaltningens indstilling i sagen.

Det foreslåede

9 b, stk. 6, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at forslag

om afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1 kan stilles senest på det møde, hvor den

beslutning, der skal afholdes folkeafstemning om, vedtages.

Fremsætter et eller flere medlemmer forud for eller på det møde, hvor kommunalbe-

styrelsen skal behandle en sag, forslag om, at kommunalbestyrelsens beslutning i

sagen undergives bindende kommunal folkeafstemning, er dette et ændringsforslag til

beslutningen. Et ændringsforslag er et forslag, som efter sit indhold ikke kan stå alene,

men som forudsætter tilstedeværelsen af et andet forslag

–

hovedforslaget

–

hvis

indhold ændringsforslaget tilsigter at ændre.

Ændringsforslag til en beslutning i kommunalbestyrelsen kan efter § 11, stk. 1, i nor-

malforretningsordenen for kommuner (det tidligere Indenrigsministeriums cirkulære nr.

129 af 27. juni 1969) fremsættes, så længe afstemningen om sagen ikke er påbe-

gyndt. Reglen i normalforretningsordenen, der må anses at være udtryk for en almin-

delig retsgrundsætning om behandlingen af sager i kommunalbestyrelsen, skal tjene

til at sikre både, at der tages stilling til ændringsforslag i forbindelse med behandlingen

af kommunalbestyrelsens sager, og at ændringsforslag ikke unødigt forsinker og kom-

plicerer behandlingen af sagerne. Bestemmelsen betyder, at et medlem ikke har krav

på, at kommunalbestyrelsen tager stilling til et ændringsforslag, der fremsættes efter,

at afstemningen om sagen er påbegyndt. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for,

at kommunalbestyrelsens flertal kan beslutte at behandle et ændringsforslag til en sag

efter, at afstemningen om sagen er påbegyndt. Denne forståelse af reglen skal ses i

lyset af, at kommunalbestyrelsen normalt

–

med forbehold for almindelige regler om

tilbagekaldelse

–

altid efterfølgende kan ændre sin beslutning i en sag.

Det foreslåede § 9 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse ændrer ikke på

denne retsgrundsætning. Lovforslaget giver dermed ikke et medlem ret til at få be-

handlet et ændringsforslag om afholdelse af folkeafstemning, som er fremsat efter, at

afstemningen i sagen er påbegyndt.

Bestemmelsen fastsætter imidlertid, at et forslag om afholdelse af en bindende kom-

munal folkeafstemning ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, hvis forslaget

ikke er stillet senest på det møde, hvor beslutningen i den indholdsmæssige sag træf-

fes. Bestemmelsen skal således sammen med det foreslåede § 9 b, stk. 5, hvorefter

beslutningen i den sag, der skal afholdes folkeafstemning om, og beslutningen om

afholdelse af folkeafstemning skal træffes i samme kommunalbestyrelsesmøde, sikre,

at kommunalbestyrelsens beslutning om afholdelse af folkeafstemning altid behandles

på samme møde som kommunalbestyrelsens beslutning om hovedsagen.

Det foreslåede

9 b, stk. 6, 2. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at hvis

der stilles forslag om afholdelse af en bindende kommunal folkeafstemning om en

sag, kan den beslutning, der foreslås afholdt bindende folkeafstemning om, ikke ved-

tages, førend kommunalbestyrelsen har behandlet forslaget om afholdelse af den

bindende folkeafstemning.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med almindelige principper for behandlingen af

forslag i kommunalbestyrelsen. Der henvises til princippet i § 11, stk. 3, i normalforret-

ningsordenen for kommuner (det tidligere Indenrigsministeriums cirkulære nr. 129 af

27. juni 1969), hvorefter afstemning om ændringsforslag altid sker før afstemning om

hovedforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således stemme om et ændringsforslag,

hvorved der foreslås afholdt bindende folkeafstemning om en beslutning, som kom-

munalbestyrelsen skal træffe, inden den stemmer om hovedforslaget, dvs. den beslut-

ning, der er foreslået folkeafstemning om.

Bestemmelsen understreger samtidig, at et eller flere medlemmer, der har fremsat

forslag om afholdelse af bindende folkeafstemning i en sag, inden afstemningen i sa-

gen er påbegyndt, jf. ovenfor om det foreslåede § 9 b, stk. 6, 1. pkt., har krav på, at

kommunalbestyrelsen behandler dette ændringsforslag til sagen, og

–

hvis et medlem

begærer det

–

at der stemmes om ændringsforslaget.

Det foreslåede

9 b, stk. 6, 3. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at kom-

munalbestyrelsen kan træffe beslutning om et forslag om afholdelse af bindende

kommunal folkeafstemning om en beslutning, selv om der ikke er indhentet erklæring

om forslaget fra vedkommende stående udvalg og fra økonomiudvalget, jf. lovens

§ 18, stk. 2.

Der gælder efter almindelige retsgrundsætninger et krav om, at en sag, hvori kommu-

nalbestyrelsen skal træffe beslutning, skal være således oplyst, at der foreligger et

forsvarligt beslutningsgrundlag. Som udgangspunkt omfatter dette, at kommunalbesty-

relsens beslutninger skal være forberedt ved udvalgsbehandling, således at der fore-

ligger en erklæring fra det pågældende stående udvalg i sagen, jf. herved forudsæt-

ningsvis § 8, stk. 4, og § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Endvidere

skal der i sager, der vedrører kommunens økonomiske og administrative forhold, være

indhentet en erklæring fra økonomiudvalget, jf. lovens § 18, stk. 2.

Kravet om udvalgserklæringer er knyttet til den sag, der er på kommunalbestyrelsens

dagsorden. Lovgivningen stiller ikke krav om, at der skal indhentes udvalgserklæringer

om ethvert ændringsforslag, som måtte blive fremsat forud for eller under kommunal-

bestyrelsens behandling af en sag. Såfremt den sag, der omfatter et eller flere æn-

dringsforslag, således er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan træffe

sin beslutning, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutningen uden udvalgsbehandling

af ændringsforslagene. Dette gælder uanset, om beslutningen omfatter, at ændrings-

forslaget vedtages eller forkastes, men kravene til sagens oplysning kan være forskel-

lige afhængigt af, om et ændringsforslag vedtages eller forkastes.

Hvis et medlem under behandlingen af en sag fremsætter forslag om bindende kom-

munal folkeafstemning om kommunalbestyrelsens beslutning, skal sagens behandling

således ikke nødvendigvis udsættes med henblik på at indhente udvalgserklæringer

om dette ændringsforslag. Kun hvis sagen ikke er oplyst således, at der foreligger et

forsvarligt grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende ændringsforsla-

get, kan udvalgsbehandling af ændringsforslaget være påkrævet.

Bestemmelsen i det foreslåede § 9 b, stk. 6, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse

forudsætter, at det altid vil være forsvarligt at afvise et forslag om bindende kommunal

folkeafstemning uden at indhente en udvalgserklæring i den anledning. Bestemmelsen

betyder således, at udvalgsbehandling af et ændringsforslag om bindende kommunal

folkeafstemning i en sag, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning, aldrig er

nødvendig for, at kommunalbestyrelsen på et forsvarligt grundlag kan træffe beslut-

ning om

ikke

at vedtage ændringsforslaget. Baggrunden herfor er, at den beslutning,

der foreslås folkeafstemning om, altid vil være en beslutning, som kommunalbestyrel-

sen har kompetence til at træffe, og at kommunalbestyrelsen aldrig har nogen pligt til

at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning. Bestemmelsen sikrer dermed, at

medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke kan forsinke kommunalbestyrelsens be-

handling af sagerne ved at fremsætte forslag om folkeafstemning om beslutningerne.

Som allerede anført gælder der ikke et almindeligt krav om, at der skal indhentes ud-

valgserklæringer om ethvert ændringsforslag, som måtte blive fremsat forud for eller

under kommunalbestyrelsens behandling af en sag. Derfor er der i overensstemmelse

med den foreslåede bestemmelse ikke noget almindeligt krav om, at et ændringsfor-

slag om afholdelse af bindende kommunal folkeafstemning kun kan vedtages, hvis der

foreligger en udvalgserklæring herom.

Det kan derimod ikke udelukkes, at der med henblik på at oplyse sagen forsvarligt kan

være behov for at indhente en udvalgserklæring om et ændringsforslag om afholdelse

af bindende folkeafstemning om en sag i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker

at vedtage ændringsforslaget. Udvalgsbehandlingen vil f.eks. kunne tjene til at belyse

betydningen af afholdelsen af den bindende folkeafstemning for andre sager eller

forhold inden for det pågældende kommunale opgaveområde og til belysning af de

administrative og økonomiske konsekvenser af afholdelsen af folkeafstemningen.

Indhentelse af udvalgserklæringer kan også være nødvendig for at tilvejebringe det

tilstrækkelige grundlag for de beslutninger om dagen og temaet for folkeafstemningen,

som skal træffes samtidig med beslutningen om afholdelse af folkeafstemningen. Om

udvalgserklæringer om et sådant ændringsforslag skal indhentes, beror som i alle

andre tilfælde på, om erklæringerne er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan

træffe sin beslutning på et forsvarligt grundlag. Dette er en retlig vurdering, som inden

for vide rammer foretages af kommunalbestyrelsen.

Skal der indhentes udvalgserklæring i anledning af et forslag om afholdelse af binden-

de folkeafstemning, må kommunalbestyrelsen udsætte behandlingen af den sag, der

er foreslået afholdt folkeafstemning om, jf. kravet efter det foreslåede § 9 b, stk. 5, om,

at beslutningen om folkeafstemning skal træffes i samme møde som den sag, der er

foreslået folkeafstemning om. Kommunalbestyrelsens beslutning om udsættelse træf-

fes ved almindeligt flertal, jf. § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsens flertal vil som udgangspunkt altid kunne vælge at udsætte sin

behandling af en sag med henblik på at indhente udvalgserklæringer om spørgsmålet

om afholdelse af folkeafstemning om beslutningen i sagen.

Indgår afholdelsen af bindende kommunal folkeafstemning som en del af forvaltnin-

gens indstilling i den sag, der foreslås afholdt folkeafstemning om, vil indhentede ud-

valgserklæringer om forslaget omfatte spørgsmålet om afholdelse af folkeafstemning.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 b, stk. 7,

i lov om kommunernes styrelse fast-

sætter, at når en kommunalbestyrelse har truffet beslutning om at afholde en binden-

de folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen straks orientere

Økonomi- og Indenrigsministeriet herom og om tidspunktet for afholdelsen af folkeaf-

stemningen.

Denne bestemmelse foreslås af praktiske hensyn, eftersom det bl.a. er nødvendigt, at

Økonomi- og Indenrigsministeriet bistår kommunalbestyrelsen med indhentelse af

oplysninger fra andre myndigheder til brug for udarbejdelsen af valglisterne, jf. det

foreslåede § 109 d, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.

Orienteringsforpligtelsen gælder kun for bindende folkeafstemninger, som en kommu-

nalbestyrelse i overensstemmelse med § 9 b har besluttet at afholde.

Bestemmelsen er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til beslutningen om at afholde

folkeafstemning efter § 9 b, stk. 1.

Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal orientere Økonomi- og

Indenrigsministeriet straks. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal kontakte

ministeriet skriftligt inden for ganske få hverdage, efter at kommunalbestyrelsen har

truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 b, stk. 8,

i lov om kommunernes styrelse fast-

sætter, at folkeafstemningen skal afholdes efter reglerne i kapitel 12 a i lov om kom-

munale og regionale valg.

Kapitel 12 a indsættes med lovforslagets § 2, nr. 2. Bestemmelserne i dette kapitel

fastsætter, at bindende kommunale folkeafstemninger med de nødvendige tilpasnin-

ger skal afholdes efter samme regler som afholdelsen af kommunale og regionale

valg. Dette nye kapitel henviser så vidt muligt til de relevante regler om afholdelse af

kommunale og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Ad § 9 c

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 c, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse fast-

sætter, at den kommunalbestyrelsesbeslutning, der afholdes folkeafstemning om efter

lovens § 9 b, stk. 1, er endeligt vedtaget, såfremt flere vælgere stemmer for end imod

beslutningen. Ellers er beslutningen bortfaldet, jf.

§ 9 c, 2. pkt.

Det følger heraf, at afstemningen afholdes som en almindelig afstemning, hvor beslut-

ningen træffes med simpelt flertal, dvs. at forslaget blot skal have flere stemmer for

end imod for at blive vedtaget, ligesom forslaget blot skal have færre eller samme

antal stemmer for end imod for at blive forkastet.

Dermed er det ikke

–

som efter grundlovens § 42 - et krav, at en bestemt andel af de

stemmeberettigede vælgere har stemt for eller imod forslaget, for at det bliver god-

kendt henholdsvis bortfalder. Folkeafstemningens resultat vil således være bindende

for kommunalbestyrelsen, uanset hvor stor en andel af de stemmeberettigede vælgere

der deltager i afstemningen. Endvidere vil det medføre, at blanke stemmer ikke vil

påvirke afstemningens resultat, da resultatet alene vil afhænge af antallet af ja- og nej-

stemmer.

Der henvises til afsnit 3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Ad § 9 d

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 9 d

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at

hvis der er afholdt folkeafstemning efter § 9 b, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe

en beslutning i strid med resultatet af folkeafstemningen i kommunalbestyrelsens funk-

tionsperiode uden at afholde en folkeafstemning efter §§ 9 b og 9 c om den pågæl-

dende beslutning.

Ved kommunalbestyrelsens funktionsperiode forstås perioden fra den 1. januar i året

efter valgåret til den 31. december i det følgende valgår, jf. § 97 i lov om kommunale

og regionale valg.

Det følger dermed af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en ny

beslutning i den samme sag i kommunalbestyrelsens funktionsperiode uden at udskri-

ve en ny folkeafstemning om den pågældende beslutning. Hvor længe denne tids-

mæssige binding gælder, vil dermed afhænge af, hvornår i kommunalbestyrelsens

funktionsperiode folkeafstemningen afholdes, idet beslutningen alene er bindende for

den siddende kommunalbestyrelse i den resterende del af dennes funktionsperiode.

Den indholdsmæssige udstrækning af den bindende virkning vil være bestemt af ind-

holdet af den kommunalbestyrelsesbeslutning, der har været afholdt folkeafstemning

om, og af de vilkår, der indgik i beslutningen. Afgrænsningen af beslutningen i forhold

til sagens genstand vil dermed fastlægge udstrækningen af den bindende virkning.

Denne afgrænsning vil bero på en konkret vurdering.

Kommunalbestyrelsen vil således i sin funktionsperiode være afskåret fra at træffe en

ny beslutning, der som det mindre i det mere er i strid med et delelement af den oprin-

delige kommunalbestyrelsesbeslutning, der har været afholdt folkeafstemning om. Til

illustration kan nævnes, at kommunalbestyrelsen i det tilfælde, hvor vælgerne ved en

bindende folkeafstemning f.eks. forkaster en kommunalbestyrelsesbeslutning om at

nedlægge 8.-10. klassetrin på en skole, heller ikke efterfølgende kan træffe beslutning

om at lukke skolen i sin helhed, idet en sådan lukning bl.a. vil indebære, at de pågæl-

dende klassetrin bliver nedlagt, og at folkeafstemningens resultat dermed tilsidesættes

som led i en mere omfattende beslutning. Derimod vil kommunalbestyrelsen i det til-

fælde, hvor vælgerne ved en bindende folkeafstemning f.eks. forkaster en kommunal-

bestyrelsesbeslutning om at lukke en skole i sin helhed, ikke være afskåret fra senere

at nedlægge 8.-10. klassetrin på den samme skole, idet vælgerne ved folkeafstemnin-

gen ikke har taget stilling til dette mindre omfattende spørgsmål.

Derudover gælder, at hvis kommunalbestyrelsen har truffet en beslutning i en sag

–

og afholdt en folkeafstemning om den pågældende beslutning

–

vil kommunalbesty-

relsen ikke blive afskåret fra at træffe andre beslutninger om den samme sag. Den

nævnte afgrænsning af den bindende virkning fastlægges udelukkende ud fra den

beslutning, der har været afholdt folkeafstemning om, og ikke ud fra sagens genstand

eller emne. Har kommunalbestyrelsen således f.eks. afholdt folkeafstemning om en

beslutning om at nedlægge 8.-10. klassetrin på en navngiven skole, og er denne be-

slutning blevet godkendt ved folkeafstemningen, er kommunalbestyrelsen således

forpligtet til at nedlægge de pågældende klassetrin på den navngivne skole, men det

vil ikke afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe beslutning om andre forhold vedrø-

rende den navngivne skole

–

eller om nedlæggelse af 8.-10 klassetrin på andre skoler.

Som nævnt er de vilkår, der indgik i beslutningen, ligeledes bindende for kommunal-

bestyrelsen, således at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre disse uden at afholde

en ny folkeafstemning. Såfremt det i forbindelse med en folkeafstemning om etable-

ring af en svømmehal er et vilkår for beslutningen, at den nye svømmehal placeres på

”Silkeborgvej (Åbyhøj)”, kan kommunalbestyrelsen ikke senere beslutte at placere

svømmehallen et andet sted i stedet for på det oprindelige sted, der indgik som vilkår i

beslutningen, uden at afholde en ny folkeafstemning om denne beslutning.

Det er dog en forudsætning herfor, at dette vilkår indgår som et vilkår for den beslut-

ning, som kommunalbestyrelsen traf og udskrev folkeafstemning om efter det foreslå-

ede § 9 b, stk. 1.

Vilkår eller forhold, der ikke indgik i den pågældende kommunalbestyrelsesbeslutning,

kan derimod godt justeres eller ændres senere, uden at det er i strid med resultatet af

folkeafstemningen. F.eks. kan den ovennævnte beslutning om etablering af en svøm-

mehal, der blev afholdt folkeafstemning om, omfatte et vilkår om, at de samlede udgif-

ter til etableringen af svømmehallen ikke må overstige 85 mio. kr. Dette vil ikke afskæ-

re kommunalbestyrelsen fra at træffe beslutning om en anden finansieringsform end

den oprindeligt planlagte uden at afholde en ny folkeafstemning, forudsat at finansie-

ringsformen ikke også indgik som et vilkår for den kommunalbestyrelsesbeslutning,

der var genstand for folkeafstemningen.

Kommunalbestyrelsen fastlægger selv, hvilke vilkår der skal gælde for den beslutning,

der lægges ud til folkeafstemning. Dermed afgør kommunalbestyrelsen selv, hvilke

vilkår den ønsker at være bundet af, og hvad der mest hensigtsmæssigt kan træffes

beslutning om senere uden på ny at skulle forelægges vælgerne.

Udstrækningen af den bindende virkning vil endvidere bl.a. være bestemt af, om væl-

gerne har forkastet eller godkendt den kommunalbestyrelsesbeslutning, der har været

afholdt folkeafstemning om. I det tilfælde, hvor vælgerne har forkastet en kommunal-

bestyrelsesbeslutning ved en bindende folkeafstemning, vil det ikke være i strid med

resultatet af folkeafstemningen, hvis kommunalbestyrelsen vedtager en anden beslut-

ning i den samme sag, når der netop er tale om en anden

–

dvs. en indholdsmæssigt

anderledes

–

beslutning end den, vælgerne forkastede. En sådan beslutning vil kom-

munalbestyrelsen altså kunne træffe uden at forelægge det for vælgerne. Har kom-

munalbestyrelsen f.eks. truffet beslutning om, at der skal opføres en ny svømmehal på

Silkeborgvej (Åbyhøj), som vælgerne ved en bindende folkeafstemning har forkastet,

bortfalder beslutningen. Den bindende virkning indebærer i dette tilfælde, at kommu-

nalbestyrelsen ikke kan træffe en ny beslutning om at opføre en ny svømmehal på

Silkeborgvej (Åbyhøj). Den bindende virkning indebærer derimod ikke, at kommunal-

bestyrelsen efterfølgende er afskåret fra at træffe beslutning om etablering af en ny

svømmehal et andet sted.

Hvor vælgerne har godkendt en kommunalbestyrelsesbeslutning, der går ud på, at

kommunalbestyrelsen har besluttet

ikke

at foretage en handling eller et skridt, f.eks.

om ikke at bygge en svømmehal et bestemt sted i kommunen, vil den bindende virk-

ning indebære, at kommunalbestyrelsen ikke må foretage denne handling eller dette

skridt. Det betyder ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at foretage sig noget

andet i den samme sag, dvs. træffe en beslutning om et andet spørgsmål i den sam-

me sag, f.eks. at bygge en svømmehal et andet sted i kommunen.

Hvor vælgerne har forkastet en kommunalbestyrelsesbeslutning, der går ud på, at

kommunalbestyrelsen har besluttet

ikke

at foretage en handling eller et skridt, vil den

bindende virkning indebære, at kommunalbestyrelsen skal foretage sig noget til løs-

ning af det problem eller den udfordring, som kommunalbestyrelsen havde besluttet

sig for ikke at gøre noget ved. Kommunalbestyrelsen vil i denne situation ikke være

bundet med hensyn til, hvad der skal gøres for at løse problemet eller udfordringen,

og kommunalbestyrelsen vil heller ikke være bundet til at gøre det inden for en be-

stemt frist. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne mødes med tvangsbøder, hvis

kommunalbestyrelsen ikke træffer nogen beslutning i den anledning.

Der henvises til afsnit 3.1.2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 50 i lov om kommunale og regionale valgsørger

regionsvalgbestyrelsen for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til regi-

onsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2

dage før valgdagen.

Den foreslåede ændring i

§ 50

i lov om kommunale og regionale valg indebærer, at

kommunevalgbestyrelserne ligeledes skal sørge for, at det nødvendige antal stemme-

sedler og opslag til kommunalbestyrelsesvalget er afleveret til vedkommende kommu-

nalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.

Denne ændring foreslås med henblik på at lovfæste en allerede gældende praksis,

hvorefter kommunevalgbestyrelserne skal aflevere det nødvendige antal stemmesed-

ler og opslag til kommunalbestyrelsesvalget til vedkommende kommunalbestyrelser.

Efter § 51, stk. 2 og 4, i lov om kommunale og regionale valg sørger kommunalbesty-

relsen for lokaler til afstemningen, for det fornødne antal stemmerum og stemmekas-

ser og for, at der på hvert afstemningssted i øvrigt er truffet de fornødne forberedelser

til afstemningen.

Det er derfor nødvendigt, at kommunevalgbestyrelserne afleverer det nødvendige

antal stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelsesvalget til vedkommende kom-

munalbestyrelser.

Til nr. 2

Lov om kommunale og regionale valg fastsætter reglerne for afviklingen af kommuna-

le og regionale valg samt reglerne vedrørende medlemmernes udtræden og stedfor-

trædernes indtræden i valgperioden.

Lov om kommunale og regionale valg har ingen gældende bestemmelser om binden-

de kommunale folkeafstemninger, da dette institut først oprettes med denne lov.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes et nyt

kapitel 12 a

om bindende kommunale

folkeafstemninger. De regler, som foreslås indsat som kapital 12 a, indebærer, at bin-

dende kommunale folkeafstemninger med de nødvendige tilpasninger skal afholdes

efter samme regler som afholdelsen af kommunale og regionale valg. Dette indebærer

bl.a., at bindende kommunale folkeafstemninger skal afholdes som almindelige frem-

mødevalg med mulighed for forudgående brevstemmeafgivning.

Anvendelse af reglerne for kommunale og regionale valg på bindende kommunale

folkeafstemninger med de fornødne tilpasninger vil tilføre de nævnte afstemninger

seriøsitet og integritet. Endvidere må det anses for væsentligt, at de formelle rammer

er betryggende og velkendte, så vælgerne bevarer deres tiltro til de andre valgtyper.

Ved at anvende de eksisterende regler om kommunale og regionale valg med de

nødvendige tilpasninger sikres det også, at procedurerne ved folkeafstemningerne er

velkendte for såvel kommunerne som vælgerne.

Ad § 109 a

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 a

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter, at bestemmelserne i kapitel 12 a finder anvendelse på folkeafstemninger,

der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes styrelse.

Dette indebærer, at det nævnte kapitel 12 a alene finder anvendelse på bindende

kommunale folkeafstemninger, der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes

styrelse. Henvisninger i bestemmelserne §§ 109 a-109 r til »folkeafstemninger« skal

således forstås som en henvisning til bindende kommunale folkeafstemninger.

Kapitel 12 a finder ikke anvendelse på vejledende kommunale folkeafstemninger, men

principperne i kapitel 12 a vil i vidt omfang finde anvendelse også for vejledende

kommunale folkeafstemninger.

Ad § 109 b

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 b

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter, at enhver, der på dagen for folkeafstemningen har valgret efter § 1 i lov om

kommunale og regionale valg til kommunalbestyrelsen og er optaget på valglisten, har

ret til at deltage i folkeafstemningen.

For at kunne deltage i folkeafstemningen er det for det første en betingelse, at den

pågældende på dagen for folkeafstemningen har valgret til kommunalbestyrelsen efter

§ 1 i lov om kommunale og regionale valg.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, har enhver, der på valgdagen er

fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen, og som herudover enten har dansk indfødsret,

er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsbor-

ger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år

forud for valgdagen, valgret til kommunalbestyrelsen.

Om en person opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, beror på, om den pågælden-

de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Efter lov om kommunale

og regionale valg § 1, stk. 5, anses personer for at have fast bopæl i kommunen, så-

fremt den pågældende efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder

betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 2, har endvidere enhver, der på

valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-

iske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, valgret til kommunalbesty-

relsen, uanset at denne gruppe af vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3, nr. 1-5, har visse udlændinge

uanset § 1, stk. 1, ikke valgret. Det drejer sig om udlændinge på tålt ophold (nr. 1 og

2), udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning (nr. 3 og 4), og

udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning her i landet (nr. 5). Efter

nr. 1 gælder det således udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b,

stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31. Efter nr. 2

gælder det udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf.

udlændingelovens § 31. Efter nr. 3 gælder det udlændinge, der er udvist ved endelig

dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c. Efter nr. 4 gælder det udlændinge,

der er udvist administrativt ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b,

og efter nr. 5 gælder det udlændinge, der ved registreringen i CPR som tilflyttet fra

udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 17,

stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister.

For så vidt angår udlændinge omfattet af lov om kommunale og regionale valg § 1,

stk. 3, nr. 1-4, har de pågældende ikke valgret fra tidspunktet for registreringen hos

Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, jf. lov om

kommunale og regionale valg § 1, stk. 4, 1. pkt.

Af lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 4, 2. pkt., følger det, at udlændinge

omfattet af § 1, stk. 3, ikke har valgret, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller

forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver

fritaget herfor, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder de almindelige valgretsbetingel-

ser.

For at kunne deltage i folkeafstemningen er det for det andet en betingelse, at den

pågældende er optaget på valglisten. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget

på valglisten, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. For så vidt angår

denne betingelse henvises til bemærkningerne til den nye bestemmelse i § 109 d, stk.

1, nedenfor.

Ad § 109 c

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 c

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter, at kommunalbestyrelsen senest 4 uger før dagen for folkeafstemningen på

kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser skal bekendtgøre

en meddelelse om det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning om, jf. §

9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, samt dag og tid for afstemningen.

Denne forpligtelse påhviler den kommune, hvor folkeafstemningen skal afholdes. Der

er ikke i bestemmelsen noget krav om, hvilket organ eller hvilken enhed inden for

kommunen der løser opgaven.

Denne meddelelse, som kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre efter bestemmelsen,

skal for det første indeholde det eller de spørgsmål, som kommunalbestyrelsen efter

det foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse har bestemt der skal hol-

des folkeafstemning om.

Meddelelsen skal således indeholde kommunalbestyrelsens beslutning om formule-

ringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bin-

dende kommunale folkeafstemning, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk. 3.

Efter det foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbe-

styrelsen beslutning om formuleringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne

skal tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter stk. 1. Formuleringen af

spørgsmålet skal være dækkende for den beslutning, der afholdes folkeafstemning

om efter stk. 1.

Der er ikke pligt til at bekendtgøre selve den beslutning, der undergives en bindende

kommunal folkeafstemning, eller samtlige vilkår herfor. Det er op til kommunalbesty-

relsen at vurdere, om den eller de beslutninger, der skal afholdes folkeafstemning om,

skal uddybes i meddelelsen ud over, hvad der følger af den nævnte § 9 b, stk. 3.

Den meddelelse, kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre efter bestemmelsen, skal

for det andet indeholde oplysning om dag og tid for den bindende kommunale afstem-

ning.

Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre den dag for den bindende kommunale af-

stemning, som kommunalbestyrelsen efter det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kom-

munernes styrelse har truffet beslutning om. For så vidt angår datoen for afholdelse af

folkeafstemningen henvises således til det foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommu-

nernes styrelse, der fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om

dagen for folkeafstemningens afholdelse.

Tidspunktet for afholdelse af folkeafstemningen følger af § 52, stk. 1 og 2, i lov om

kommunale og regionale valg, der også gælder for bindende kommunale folkeafstem-

ninger, jf. det foreslåede § 109 g, stk. 1, der henviser til lovens kapitel 5. Der henvises

til bemærkningerne til den nye bestemmelse i § 109 g, stk. 1, nedenfor.

Det eller de spørgsmål, der skal afholdes folkeafstemning om, samt dag og tid for

afstemningen skal bekendtgøres på kommunens hjemmeside og i de stedlige dagbla-

de eller lokalaviser. For så vidt angår offentliggørelsen på kommunens hjemmeside,

bør opslaget med de nævnte oplysninger fremgå et passende sted og med en pas-

sende tydelighed på kommunens hjemmeside.

Ad § 109 d

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 d, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om kommunale og

regionale valg fastsætter, at når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 9

b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog med de ændringer, der følger af afstem-

ningens karakter.

Bestemmelsen finder anvendelse i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i en

kommune har truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om

at afholde en bindende kommunal folkeafstemning. I givet fald har kommunalbestyrel-

sen i denne kommune en forpligtelse til at udarbejde valgliste og udsende valgkort i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg, dog med de ændrin-

ger, der følger af afstemningens karakter.

Der er ikke i bestemmelsen noget krav om, hvilket organ eller hvilken enhed der løser

opgaven i eller for kommunen.

Kapitel 2 i lov om kommunale og regionale valg, der omfatter bestemmelserne §§ 7-

12, indeholder reglerne vedrørende valglister og valgkort.

Det følger af lov om kommunale og regionale valg § 7, stk. 1, at vælgerne ved en bin-

dende kommunal folkeafstemning skal optages på valglisten i den kommune, hvor de

er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Efter lov om kommunale og

regionale valg § 1, stk. 5, som finder anvendelse i medfør af den foreslåede § 109 b,

anses personer for at have fast bopæl i kommunen, såfremt den pågældende efter

reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være bo-

pælsregistreret i kommunen.

Personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), optages ved en bin-

dende kommunal folkeafstemning efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor

de har deres private bolig. Disse personer skal dog ikke anmode om at blive optaget

på valglisten, såfremt de pågældende var optaget på valglisten i Danmark til det sidst

afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, og siden da uafbrudt har været

registreret i Udenrigsministeriets protokol samt ikke har anmodet om at blive slettet af

valglisten, jf. lov om kommunale og regionale valg § 7, stk. 2.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt., skal kommunalbe-

styrelsen ved en bindende kommunal folkeafstemning udarbejde en valgliste for hvert

afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedvalgliste og en tilflyt-

tervalgliste. Som følge af afstemningens karakter skal kommunalbestyrelsen ikke ud-

arbejde valglisten i de år, hvor nyvalg finder sted, jf. lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., men i

stedet udarbejde valglisten i det år, hvor afstemningen finder sted.

På hovedvalglisten skal optages de vælgere, der senest 15 dage før afstemningsda-

gen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflyt-

ningskommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 2, med den æn-

dring, der følger af, at de bindende kommunale folkeafstemninger kan afholdes på en

hvilken som helst ugedag. Hovedvalglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne

i CPR, oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.),

og oplysninger om udlændinge, der er på tålt ophold eller udviste m.v., som ikke har

valgret efter § 1, stk. 3 og 4, jf. lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 1.

På tilflyttervalglisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedvalglisten,

og som senest 7 dage før afstemningsdagen er flyttet til kommunen, og som senest

denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lov om kommunale og

regionale valg § 8, stk. 3, med den ændring, der følger af, at de bindende kommunale

folkeafstemninger kan afholdes på en hvilken som helst ugedag. Tilflyttervalglisterne

kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR og oplysninger om personer, der

har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), og oplysninger om udlændinge, der

er på tålt ophold eller udviste m.v., som ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, jf. lov om

kommunale og regionale valg § 9, stk. 2.

Med henvisning til det foreslåede § 109 d, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen skal

udarbejde valglister i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg,

dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, skal der i § 8, stk. 2 og

3, ses bort fra henvisningen til »mandagen« henholdsvis »tirsdagen«, da kommunale

folkeafstemninger kan afholdes på en hvilken som helst ugedag, jf. lov om kommu-

nernes styrelse § 9 b, stk. 4, 1. pkt.

Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og

en rubrik til afmærkning, jf. lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 3. Efter § 9,

stk. 4, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der for et eller flere eller alle afstem-

ningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 10, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, så

snart valglisten er udarbejdet, ved en bindende kommunal folkeafstemning udsende

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten. Kommunalbestyrelsen skal dog

alene efter anmodning udsende valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har,

men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommu-

nen som fraflyttet den tidligere adresse. Efter lov om kommunale og regionale valg §

10, stk. 2, 1. pkt., skal valgkortet indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse,

nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for af-

stemningen.

Valgkort skal afleveres til postforsendelse tids nok til, at de kan være vælgerne i hæn-

de senest 5 dage før afstemningsdagen. Forpligtelsen for kommunen til at udsende

valgkort indebærer ikke, at besiddelse af valgkort er en betingelse for udøvelse af

valgret. En vælger, der møder op på afstemningsstedet uden valgkort, kan derfor ikke

afvises, medmindre vedkommende ikke er opført på valglisten.

Efter

§ 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg skal valgkort,

der ud-

sendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, endvidere indeholde oplysning om,

at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort. Det kan være

relevant at give vælgere denne oplysning i de tilfælde, hvor de flytter inden for kom-

munen, efter at valgkortene til vælgerne opført på hovedvalglisten er sendt ud.

Efter § 11 i lov om kommunale og regionale valg med den ændring, der følger af, at de

bindende kommunale folkeafstemninger kan afholdes på en hvilken som helst uge-

dag, skal kommunalbestyrelsen senest 10 dage før afstemningsdagen bekendtgøre i

de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og

at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med

fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

Med henvisning til det foreslåede § 109 d, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen skal

udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 for kommunale valg,

dog med de ændringer, der følger af ugedagen for afstemningens afholdelse, skal der

i § 11 ses bort fra henvisningen til »lørdagen«, da kommunale folkeafstemninger kan

afholdes på en hvilken som helst ugedag, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk.

4, 1. pkt.

Efter § 12, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg skal kommunalbestyrelsen

straks behandle de indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagel-

se af valgkort med fejlagtigt indhold, der er nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige

fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser

kan foretages til og med afstemningsdagen.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med afstemningsdagen berigtige valgli-

sten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller oplysninger om udlæn-

dinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4, jf. lov

om kommunale og regionale valg § 12, stk. 2, 1. pkt. Den sidste tilfældekategori kan

være oplysninger om udlændinge, der bliver udvist eller kommer på tålt ophold, eller

oplysninger om udlændinge, der ikke længere er udvist eller på tålt ophold m.v.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 d, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at hvis der afholdes en kommunal folkeafstemning samme dag som et

landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende folkeaf-

stemning, skal valgkortene til den kommunale folkeafstemning have en anden ud-

formning end de valgkort, der benyttes ved de øvrige afstemninger.

Bestemmelsen regulerer den situation, hvor et folketingsvalg, et Europa-

Parlamentsvalg, et valg til vedkommende kommunalbestyrelse og regionsråd eller en

eller flere landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes efter folketingsvalglovens

kapitel 12, skal afholdes samme dag som en bindende kommunal folkeafstemning. I

det tilfælde skal valgkortene til den kommunale folkeafstemning for at undgå forveks-

ling have en anden udformning end de valgkort, der benyttes ved de øvrige afstem-

ninger.

Den anden udformning af valgkortet en kommunal folkeafstemning kan f.eks. bestå i,

at det har en anden farve, skriftstørrelse eller påskrift end de valgkort, der benyttes

ved de øvrige valg eller afstemninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 d, stk. 3,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget.

Med bestemmelsen sikres, at afstemningen til bindende kommunale folkeafstemnin-

ger foregår i de samme afstemningsområder som til kommunale og regionale valg.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 51, stk. 1, 1. pkt., foregår afstemningen til

kommunale og regionale valg i de samme afstemningsområder som til valg til Folke-

tinget.

Det følger af folketingsvalglovens § 9, at det ved valg til Folketinget gælder, at hver

kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområ-

der. En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét afstemningsområde.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af

afstemningsområder.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 d, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om kommunale og

regionale valg fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, om dis-

se personers anmeldelse af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til

kommunale og regionale valg efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om

kommunale og regionale valg.

Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 970

af 7. august 2017 om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg af stats-

borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union registreret i Uden-

rigsministeriets protokol (EU-diplomater).

Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse forventes udnyttet efter tilsvarende

principper.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 d, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om kommunale og

regionale valg fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler for udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til

kommunale og regionale valg efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 5, i lov om

kommunale og regionale valg.

Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse giver mulighed for at fastsætte teknisk

prægede regler om udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning. Bemyndigelsen

er indtil nu ikke udnyttet af økonomi- og indenrigsministeren.

Ad § 109 e

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 e, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse skal der vælges valgbestyrelse, valgstyrere og tilforord-

nede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 for kommunale valg med

de opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog med de ændringer, der følger af afstem-

ningens karakter. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før afstemningsdagen.

Bestemmelsen finder anvendelse i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i en

kommune har truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om

at afholde en bindende kommunal folkeafstemning. I givet fald har kommunalbestyrel-

sen i denne kommune en forpligtelse til at vælge valgbestyrelse, valgstyrere og tilfor-

ordnede vælgere med de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 i lov om kommunale og

regionale valg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Kapitel 3 i lov om kommunale og regionale valg, der indeholder bestemmelserne §§

13-18, vedrører reglerne om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere til

kommunale og regionale valg. Disse regler gælder efter § 109 e, stk. 1, for valgbesty-

relser, valgstyrere og tilforordnede vælgere til bindende kommunale folkeafstemninger

med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Dette indebærer bl.a., at de

særlige regler om regionsrådets valg af valgbestyrelse og tilforordnede vælgere ikke

finder anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger.

Det følger af henvisningen i § 109 e, stk. 1, til § 13, stk. 1, i lov om kommunale og

regionale valg, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor der skal afholdes en

bindende kommunal folkeafstemning, vælger en valgbestyrelse. Valgbestyrelsen skal

vælges senest 4 uger før afstemningsdagen, jf. 2. pkt.

Det følger af § 13, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg med de ændringer,

der følger af afstemningens karakter, at valgbestyrelsen til en bindende kommunal

folkeafstemning skal varetage følgende opgaver: Valgbestyrelsen tilvejebringer stem-

mesedler og opslag, forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf.

også § 13, stk. 3, 1. pkt., og forestår opgørelsen af valget.

Med henvisning til folkeafstemningens karakter skal valgbestyrelsen til en bindende

kommunal folkeafstemning efter § 109 e, stk. 1, dog ikke modtage og godkende kan-

didatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund, som er opgaver, valgbe-

styrelsen ellers skal varetage til kommunale og regionale valg efter § 13, stk. 2, i lov

om kommunale og regionale valg.

Reglerne for valgbestyrelsens sammensætning er fastsat i § 14 i lov om kommunale

og regionale valg. I disse bestemmelser er det bl.a. fastsat, at valgbestyrelsen består

af mindst 5 og højst 7 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen ved forholds-

talsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borg-

mesteren er formand for valgbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valg-

bestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden vare-

tager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

Reglerne for valgbestyrelsens afvikling af møder er fastsat i § 15, stk. 1 og 2, i lov om

kommunale og regionale valg. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og

leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal.

I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Valgbestyrelsens for-

mand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

Reglerne om valgstyrere er fastsat i § 16 i lov om kommunale og regionale valg. Det

følger af henvisningen i § 109 e, stk. 1, til lovens § 16, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

i den kommune, hvor der skal afholdes en bindende kommunal folkeafstemning, skal

vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere for hvert afstemningsområde, jf. § 109 d, stk. 3,

til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Af bestem-

melsens stk. 2 følger det, at valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt

vælgerne i kommunen. Efter § 16, stk. 4, vælger kommunalbestyrelsen blandt valgsty-

rerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholds-

talsvalg. Efter § 16, stk. 6, skal valgstyrerformanden sørge for, at der umiddelbart in-

den og under valghandlingen og ved den efterfølgende stemmeoptælling til enhver tid

er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres

en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen. Der skal dog

altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under

valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig

efter valgstyrerformandens anvisninger. Alle valgstyrerne skal være til stede ved un-

derskrivningen af afstemningsbogen, jf. også § 76, stk. 1, 1. pkt.

Reglerne om tilforordnede vælgere er fastsat i § 17 i lov om kommunale og regionale

valg. Det følger af henvisningen i § 109 e, stk. 1, til bestemmelsens stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, hvor der skal afholdes en bindende kommunal folke-

afstemning, skal vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved folkeafstemnin-

gen. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i

kommunen.

§ 18 i lov om kommunale og regionale valg indeholder fælles bestemmelser for valg-

bestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere. Efter bestemmelsens stk. 1 har

enhver vælger pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Valgstyrere og tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig bekendt med deres opga-

ver og give fremmøde før afstemningsdagen på kommunalbestyrelsens forlangende

med henblik på at modtage den fornødne instruktion m.v. Efter bestemmelsens stk. 2

har valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere pligt til at

udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valg-

bestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.

Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, der har udpeget den pågældende, en ny

valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger. Bestemmelsens stk. 3 indeholder særlige

bestemmelser om vederlæggelsen af valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og

de tilforordnede vælgere, der også gælder for bindende kommunale folkeafstemnin-

ger.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 e, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger

om afstemningen og resultatet heraf indføres. Valgstyrerne fører en afstemningsbog,

hvori alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet og resultatet

heraf indføres. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om valgbogens

og afstemningsbogens indhold og udformning.

Ligesom til kommunale og regionale valg skal valgbestyrelsen henholdsvis valgstyrer-

ne således føre en valgbog henholdsvis en afstemningsbog. Bøgerne skal opfylde

samme formål, men deres indhold vil blive tilpasset afstemningens karakter i de reg-

ler, Økonomi- og Indenrigsministeriet kan fastsætte.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 109 j, stk. 3, sender valgbestyrelsen senest

dagen efter afstemningens opgørelse en kopi af valgbogen til økonomi- og indenrigs-

ministeren. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.

Ad § 109 f

Det fastslås i

stk. 1,

at der på stemmesedlerne ved bindende kommunale folkeafstem-

ninger klart adskilt skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Herved sikres, at der på stemmesedlerne er en klar adskillelse af de to muligheder,

som vælgerne ved folkeafstemningen har for at sætte kryds på stemmesedlen, nemlig

enten et ja eller et nej til det spørgsmål, der stemmes om, jf. stk. 2.

Det bemærkes, at vælgerne efter det foreslåede § 109, g, stk. 3, ved stemmeafgivnin-

gen sætter kryds ved henholdsvis »Ja« eller »Nej« på stemmesedlen afhængigt af,

om vælgeren stemmer for eller imod beslutningen, der stemmes om.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen gældende for landdækkende folkeafstemnin-

ger, der afholdes efter folketingsvalglovens regler. Efter folketingsvalglovens § 98, stk.

1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt være trykt ordene

»Ja« og »Nej«.

Det fastslås i

stk. 2,

at stemmesedlerne skal være påtrykt det spørgsmål, der stem-

mes om, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk. 3.

Herved sikres, at vælgeren på stemmesedlen gøres tydeligt bekendt med, hvilket

spørgsmål der stemmes om.

Stemmesedlerne skal være påtrykt kommunalbestyrelsens beslutning om formulerin-

gen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal tage stilling til ved den bin-

dende kommunale folkeafstemning, jf. lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk. 3. Det

er således ikke selve den beslutning, der undergives en bindende kommunal folkeaf-

stemning, der skal påtrykkes stemmesedlerne.

Efter det foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbe-

styrelsen beslutning om formuleringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne

skal tage stilling til ved den bindende folkeafstemning efter stk. 1. Formuleringen af

spørgsmålet skal være dækkende for den beslutning, der afholdes folkeafstemning

om efter stk. 1.

Det fastslås i

stk. 3,

at såfremt der afholdes en bindende kommunal folkeafstemning

samme dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en lands-

dækkende eller anden kommunal folkeafstemning, skal stemmesedlerne til den bin-

dende kommunale folkeafstemning have en anden farve end stemmesedlerne, der

benyttes ved de øvrige afstemninger.

Herved skabes den fornødne sikkerhed for, at der ikke opstår risiko for forveksling

mellem de forskellige samtidige valg ved udlevering af stemmesedlerne til vælgeren

og ved den efterfølgende håndtering og optælling af stemmerne.

Bestemmelsen svarer til principperne bag bestemmelsen i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug ved landsdækkende folkeafstem-

ninger, som ministeriet har udstedt i medfør af folketingsvalglovens § 98, stk. 2. Efter

§ 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 skal stemmesedlerne til hver

afstemning være af forskellig farve, såfremt der samme dag afholdes afstemning om

flere lovforslag eller love.

Bestemmelsen gælder, hvis der samtidig med den bindende kommunale folkeafstem-

ning afholdes en anden bindende kommunal folkeafstemning, en anden vejledende

kommunal folkeafstemning, en landsdækkende folkeafstemning, der er omfattet af

folketingsvalglovens kapitel 12, eller et valg til kommunalbestyrelsen eller regionsrå-

det, Folketinget eller Europa-Parlamentet. Bestemmelsen gælder ikke, hvis der samti-

dig med den bindende kommunale folkeafstemning holdes andre typer valg, f.eks.

menighedsrådsvalg eller valg til ældrerådet.

Det fastslås i

stk. 4,

at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler

om stemmesedlernes indhold og udformning.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen gældende for landsdækkende folkeafstemnin-

ger i folketingsvalglovens § 98, stk. 2. Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 2, kan øko-

nomi- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold

og udformning. I medfør af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, har ministeriet udstedt

bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug ved folkeafstem-

ninger.

Økonomi- og indenrigsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse kunne udstede regler om stemmesedlernes indhold og udformning, der

med de fornødne tilpasninger som følge af afstemningens særlige karakter vil kunne

svare til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler

til brug ved folkeafstemninger.

Økonomi- og indenrigsministeren vil ligesom i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011

om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger således kunne fastsætte nærmere

regler om blandt andet anvendelse af særskilte stemmesedler, hvis flere temaer sæt-

tes til bindende kommunal folkeafstemning samme dag, om kravene til papirets karak-

ter, vægt, knæk til sammenfoldning og farve, om betegnelse for den kommune, i hvil-

ken afstemningen afholdes, om angivelse af dato og år for afstemningen, om place-

ringen af og om benyttelsen af hvilke typer til angivelsen af kommunalbestyrelsens

formulering af spørgsmålet på stemmesedlen, om placeringen og benyttelsen af hvilke

typer til vejledningen om at sætte X i en af rubrikkerne samt om den indbyrdes place-

ring af og benyttelsen af hvilke typer til Ja- og Nej-rubrikkerne og afkrydsningsrubrik-

kerne.

Ad § 109 g

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder

sted i overensstemmelse med reglerne i § 50 og kapitel 5 for kommunale valg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2-7.

Af § 50, som ændret ved lovforslagets § 2, nr. 1, følger det, at regionsvalgbestyrelsen

henholdsvis kommunevalgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stem-

mesedler og opslag til regionsrådsvalget henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget er

afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgda-

gen.

Henvisningen i § 109 g, stk. 1, til § 50 indebærer,

at valgbestyrelsen, som kommunal-

bestyrelsen har valgt til den bindende kommunale folkeafstemning, jf. § 109 e, stk. 1,

senest 2 dage før afstemningsdagen skal sørge for, at det nødvendige antal stemme-

sedler og opslag til folkeafstemningen er afleveret til kommunalbestyrelsen.

Der skal

ses bort fra henvisningen til »søndagen«, da kommunale folkeafstemninger

kan afholdes på en hvilken som helst ugedag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b,

stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 5 i lov om kommunale og regionale valg, der indeholder bestemmelserne §§

51-58, vedrører reglerne om afstemning på valgdagen. Disse regler finder således

anvendelse på bindende kommunale folkeafstemninger, medmindre andet følger af §

109 g, stk. 2-7.

Af det foreslåede § 109 d, stk. 3, følger det, at afstemningen til folkeafstemningen

foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. Af lovens § 51, stk.

1, 2. pkt., der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, følger det, at i hvert

afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted. Efter § 51, stk. 2,

skal kommunalbestyrelsen sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne

antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der

kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemme-

rum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser

skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemme-

kassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. § 51, stk. 2, sidste

pkt., om særskilte stemmekasser til brug for ved kommunalbestyrelsesvalg og regi-

onsrådsvalg gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger som følge af de

foreslåede bestemmelser om samtidige valg og afstemninger i § 109 g, stk. 4 og 5.

Lovens § 51, stk. 3, om opslag over de opstillede kandidatlister, indgåede valg- og

listeforbund m.v. gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger som følge af

afstemningens karakter samt bestemmelsen om opslag i den foreslåede § 109 g, stk.

Efter § 51, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, der gælder for bindende

kommunale folkeafstemninger, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt sørge for, at der på

hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder

at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på

afstemningsdagen.

Af § 52, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, der gælder for bindende kom-

munale folkeafstemninger, følger det, at afstemningen begynder kl. 8, og fortsætter til

kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstem-

ningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. For en række småøer angivet i § 52, stk. 2, gælder, at kommunalbe-

styrelsen på et møde senest 15 dage før afstemningsdagen kan træffe afgørelse om,

at afstemningen på øen først begynder kl. 9, forudsat at der på den pågældende ø

ligger et afstemningssted. Efter § 52, stk. 3, skal de tilforordnede vælgere inden

stemmeafgivningens begyndelse vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er

tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

Efter § 53, stk. 1, 1.-6. pkt., i lov om kommunale og regionale valg, der gælder for

bindende kommunale folkeafstemninger, udøves valgret ved personligt fremmøde på

afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valgli-

steføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren

skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl

om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af do-

kumentation herfor.

Det fremgår af lovens § 53, stk. 1, sidste pkt., at der derefter, og når valglisteføreren

har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren én stemmeseddel

til kommunalbestyrelsesvalget og én stemmeseddel til regionsrådsvalget. Bestemmel-

sen gælder imidlertid kun for bindende kommunale folkeafstemninger med de ændrin-

ger, der følger af afstemningens karakter, jf. stk. 1. Det følger af afstemningens karak-

ter, at når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en

stemmeseddel til vælgeren til folkeafstemningen. Hvis der afholdes flere samtidige

bindende kommunale folkeafstemninger, udleveres et tilsvarende antal stemmesedler

til vælgeren.

Lovens § 53, stk. 2, om tilbagelevering af en ikke-benyttet stemmeseddel finder alene

anvendelse, hvis der afholdes flere samtidige folkeafstemninger.

En bestemmelse svarende til lovens § 53 a findes i den foreslåede § 109 g, stk. 2,

hvortil der henvises.

Efter lovens § 54, stk. 1, 1. pkt., der gælder for bindende kommunale folkeafstemnin-

ger, sker stemmeafgivningen i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede.

Bestemmelsens 2. pkt. om afmærkning af stemmesedlen finder ikke anvendelse som

følge af afstemningens karakter og den foreslåede bestemmelse i § 109 g, stk. 3. Efter

§ 54, stk. 2, kan en vælger få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkryd-

set eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemme-

sedlen er lagt i stemmekassen. Efter § 54, stk. 3, skal vælgeren, når stemmeafgivnin-

gen er foretaget, sammenfolde stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der

er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er bereg-

net dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.

Efter § 55, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, der gælder for bindende

kommunale folkeafstemninger, kan vælgere, der på grund af manglende førlighed,

svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemme-

rummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54,

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Hjælp til stemmeafgiv-

ningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemid-

ler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5. Der kan herved ske

de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang

til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Efter lovens § 55, stk. 2, der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange per-

sonlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og

utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konsta-

terbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den person-

lige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Lovens § 55, stk. 3, om forbud mod kandidaters personlige bistand til en vælgers

stemmeafgivning som valgstyrer eller tilforordnet vælger finder ikke anvendelse som

følge af afstemningens karakter.

Efter lovens § 55, stk. 4, kan personlig bistand til afkrydsning af en stemmeseddel kun

ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bi-

stand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat væl-

geren ønsker at stemme. Bestemmelsen gælder imidlertid kun for bindende kommu-

nale folkeafstemninger med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf.

stk. 1. Det følger af afstemningens karakter, at vælgeren umiddelbart over for den eller

dem, der yder personlig bistand, utvetydigt skal kunne tilkendegive, om vedkommende

ønsker at stemme ja eller nej.

Om bemyndigelsen i lovens § 55, stk. 5, henvises til den tilsvarende foreslåede be-

stemmelse i § 109 g, stk. 8.

Det følger af lovens § 56, der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, at

valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår

afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hen-

syn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller

anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umid-

delbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes

anvisninger.

Hermed er der alene taget sigte på manifestationer af en vis pågående karakter. Så-

ledes vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer,

nåle, mærkater eller lignende, hvorpå er påtrykt en opfordring til at stemme på en

bestemt måde, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgsty-

rerne. Valgstyrere, tilforordnede vælgere og andre, der medvirker ved afstemningens

gennemførelse, bør derimod ikke bære emblemer, nåle mærkater eller lignende af

nævnte art.

Endvidere følger det af § 57, stk. 1, 1. pkt., at de personer, der forestår eller yder per-

sonlig bistand til afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller

opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal

stemme på. Denne bestemmelse gælder som følge af afstemningens karakter ikke for

bindende kommunale folkeafstemninger. I stedet gælder efter den foreslåede be-

stemmelse i § 109 g, stk. 7, et forbud for de personer, der forestår eller yder personlig

bistand til afstemningen, mod at give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

Det følger af lovens § 57, stk. 1, 2. pkt., der gælder for bindende kommunale folkeaf-

stemninger, at de personer, der forestår afstemningen, desuden ikke over for uved-

kommende må oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i

øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Efter § 57, stk. 2, må

ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver

stemme.

Valgagitationsforbuddet i det foreslåede § 109 g, stk. 7, omfatter såvel de personer,

der forestår afstemningen (valgstyrere, tilforordnede vælgere m.v.), som personer

udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeafgivningen. Tavshedspligten i

§ 57, stk. 1, 2. pkt., omfatter derimod alene de personer, der forestår afstemningen.

Både det foreslåede § 109 g, stk. 7, og lovens § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, er strafbe-

lagt med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, jf. den foreslåede § 109 q, stk. 1.

Efter lovens § 58 optælles og sammenbindes, inden stemmeoptællingen foretages, i

særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget de

stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de

stemmesedler, der er ombyttet, når afstemningen er afsluttet. Bestemmelsen gælder

imidlertid kun for bindende kommunale folkeafstemninger med de ændringer, der føl-

ger af afstemningens karakter, jf. stk. 1. Det følger af afstemningens karakter, at der,

inden stemmeoptællingen foretages, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de

stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de

stemmesedler, der er ombyttet, når afstemningen er afsluttet, jf. herved også den til-

svarende bestemmelse i folketingsvalglovens § 52.

Stemmeoptællingen foretages overensstemmelse med reglerne i kapitel 7, jf. det fore-

slåede § 109 i, stk. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at en vælger efter ansøgning kan afgive sin stemme på afstemnings-

dagen på et andet afstemningssted i sin kommune end det afstemningssted, vælgeren

er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. § 109 d, stk. 1, såfremt ændringen af afstem-

ningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. Lovens § 53 a,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af afstemnin-

gens karakter. Ansøgning kan tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.

Efter lovens § 53 a, stk. 2, skal ansøgning

om at afgive stemme på et andet afstem-

ningssted i bopælskommunen indgives senest kl. 12 8 dage før valgdagen til kommu-

nalbestyrelsen i vælgerens bopælskommune.

Efter lovens § 53 a, stk. 3, skal

kommu-

nalbestyrelsen sørge for, at en vælger, hvis ansøgning er imødekommet, slettes fra

valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindelig var tilknyttet, og tilføjes valgli-

sten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til.

Ansøgning til kommunalbestyrelsen om at afgive stemme på et andet afstemningssted

i kommunen kan således tidligst indgives

4 uger før afstemningsdagen og skal senest

indgives

kl. 12 8 dage før

afstemningsdagen.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 3,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at vælgere, der stemmer for beslutningen, ved stemmeafgivningen

sætter et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod

beslutningen, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der

gives vælgerne vejledning herom.

Ved et kryds forstås i overensstemmelse med gældende praksis for landsdækkende

og kommunale og regionale valg et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for

plus (+). Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at

være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et

kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 4,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at hvis en eller flere kommunale folkeafstemninger afholdes samme

dag som et landsdækkende eller et kommunalt og regionalt valg eller en landsdæk-

kende folkeafstemning, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmelo-

kaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser.

Bestemmelsen regulerer den situation, hvor et folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg

eller et kommunalt og regionalt valg eller en eller flere landsdækkende folkeafstem-

ninger, der afholdes efter folketingsvalglovens kapitel 12, skal afholdes samme dag

som en kommunal folkeafstemning. Bestemmelsen i § 109 g, stk. 4, hindrer ikke af-

holdelsen af flere kommunale folkeafstemninger samme dag, jf. også § 109 g, stk. 5. I

det tilfælde, som reguleres af § 109 g, stk. 4, skal der på hvert afstemningssted findes

særskilte stemmelokaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser til den kommunale

folkeafstemning.

Det forudsættes herved, at afholdelse af en bindende kommunal folkeafstemning sam-

tidig med andre af de nævnte valgtyper tilrettelægges på en sådan måde, at den loka-

le afstemning er tydeligt og klart adskilt fra de andre valgtyper. Det er ikke nødvendigt,

at lokalerne er adskilt med særskilte adgangsveje. Såfremt stemmelokalerne ligger i

forlængelse af hinanden, er det dog forudsat, at lokalet med det eller de landsdæk-

kende valg eller den eller de afstemninger er placeret først.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 5,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at hvis flere kommunale folkeafstemninger afholdes samme dag, skal

der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver folkeaf-

stemning. Vælgeren modtager en stemmeseddel til hver folkeafstemning. Vælgeren

skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning

lægge dem i de dertil beregnede stemmekasser.

Bestemmelsen regulerer den situation, hvor kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 9

b i lov om kommunernes styrelse har truffet beslutning om at afholde flere folkeaf-

stemninger samme dag.

Sådanne afstemninger kan dermed afholdes i de samme stemmelokaler ved brug af

de samme stemmerum og valgborde (og dermed også samme valglister), men det er

foreskrevet, at der skal findes særskilte stemmekasser til brug for hver folkeafstem-

ning. Stemmekasserne skal være tydeligt markeret med påskrift af tema og eventuelt

have forskellige farver, så vælgeren kan identificere den rette stemmekasse til hver

folkeafstemning.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 6,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at der i stemmelokalerne skal være opslag om det eller de spørgsmål,

der stemmes om efter § 9 b i lov om kommunernes styrelse.

Efter § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen be-

slutning om formuleringen på stemmesedlen af det spørgsmål, vælgerne skal tage

stilling til ved den bindende folkeafstemning efter stk. 1. Opslagene i stemmelokalerne

skal indeholde dette spørgsmål, der efter kommunalbestyrelsens skøn kan udbygges

med forklaring om det nærmere indhold af beslutningen og eventuelt baggrund.

§ 109 g, stk. 7,

foreslås det, at de personer, der forestår eller yder personlig bistand

til afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med

hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om

ved afstemningen.

Bestemmelsen træder i stedet for § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regiona-

le valg, der ellers i kraft af henvisningen i § 109 g, stk. 1, gælder for afstemningen på

afstemningsdagen ved en bindende kommunal folkeafstemning.

Efter § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må de personer, der

forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke under afstemningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat

vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i § 57, stk. 1, 1. pkt., er strafbelagt. Efter § 108 i lov om kommunale og

regionale valg straffes den, der overtræder § 57, med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Denne bestemmelse, der er udtryk for et grundlæggende princip i valglovgivningen om

neutralitet med hensyn til de omstændigheder, valghandlingen afvikles under, kan

efter sagens natur ikke gælde for folkeafstemninger, hvor der ikke skal vælges kandi-

datlister og kandidater.

I stedet foreslås for at sikre samme neutralitet omkring valghandlingen indført et for-

bud mod, at de personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen,

under afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren

skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Også den foreslåede nye bestemmelse foreslås strafbelagt i lighed med den gælden-

de bestemmelse. Efter den foreslåede bestemmelse i § 109 q i lov om kommunale og

regionale valg straffes den, der overtræder den foreslåede § 109 g, stk. 7, med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning.

Den foreslåede § 109 g, stk. 7, omfatter i lighed med den gældende § 57, stk. 1, 1.

pkt., de personer, der forestår afstemningen på afstemningsdagen, dvs. valgstyrere,

tilforordnede vælgere og ansatte i kommunens forvaltning, der efter aftale med kom-

munalbestyrelsen yder bistand til afvikling af valghandlingen på afstemningsdagen.

Bestemmelsen omfatter ligeledes de personer, der yder personlig bistand til afstem-

ningen, herunder personer udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeaf-

givningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod, at de nævnte personer under

afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen. Forbuddet

omfatter råd eller opfordring, dvs. enhver form for ytring, der har til hensigt at påvirke

vælgeren. Forbuddet omfatter råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal

stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen, dvs. ikke

med hensyn til andre politiske spørgsmål i kommunen. Forbuddet omfatter således

råd eller opfordring under selve afstemningen, men ikke uden for denne, dvs. forbud-

det omfatter ikke kun råd eller opfordring i forbindelse med selve stemmeafgivningen,

men også i forbindelse med den øvrige valghandling på afstemningsstedet.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 g, stk. 8,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemid-

ler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til at

fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen

ved kommunale og regionale valg, jf. § 55, stk. 5, i lov om kommunale og regionale

valg.

Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om, at kommunen skal stille

hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver

mulighed for forstørrelse af tekst, og særlige skriveredskaber.

Det kan bestemmes, om et hjælpemiddel skal stilles til rådighed på samtlige afstem-

ningssteder i de kommuner, der måtte afholde bindende folkeafstemninger, eller alene

på et eller nogle afstemningssteder i de pågældende kommuner. Bemyndigelsen giver

også mulighed for fastsættelse af forsøgsordninger.

Økonomi- og indenrigsministeren kan løbende ved bekendtgørelse fastsætte regler

herom og derved tage højde for den løbende teknologiske udvikling.

Ved bekendtgørelse nr. 1066 af 9. september 2017 om hjælpemidler, der skal stilles til

rådighed ved stemmeafgivningen, er der fastsat regler om hjælpemidler ved de lands-

dækkende valg og folkeafstemninger.

Ad § 109 h

Det fastslås i

stk. 1,

at der ved en bindende kommunal folkeafstemning kan brev-

stemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6 for kommunale valg med de

undtagelser, der er fastsat i stk. 2-11, og med de ændringer, der følger af afstemnin-

gens karakter.

Kapitel 6 i lov om kommunale og regionale valg indeholder bestemmelser om brev-

stemmeafgivningen ved valg af kommunalbestyrelser og regionsråd.

Herved sikres, at brevstemmeafgivningen ved bindende kommunale folkeafstemnin-

ger som udgangspunkt foretages i overensstemmelse med de regler, der gælder for

valg af kommunalbestyrelser.

Henvisningen til kapitel 6 i lov om kommunale og regionale valg indebærer, at brev-

stemmeafgivning her i landet til en bindende kommunal folkeafstemning kan finde sted

på de måder, der er fastsat i §§ 59 og 60 i lov om kommunale og regionale valg, med

de afvigelser, der følger af stk. 2-11.

Dette indebærer, at enhver vælger i kommunen kan brevstemme i kommunen og efter

aftale med vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner (§ 59 sammenholdt

med den foreslåede § 109 h, stk. 2). Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan endvide-

re brevstemme i regionen og efter aftale med vedkommende regionsråd i andre regio-

ner (§ 60, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede § 109 h, stk. 3). Vælgere, der bor

eller opholder sig på en af de boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov

om kommunale og regionale valg, kan desuden brevstemme i kommunen og efter

aftale med vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner (§ 60, stk. 2, sam-

menholdt med den foreslåede § 109 h, stk. 4). Vælgere, der er indsat i en af kriminal-

forsorgens anstalter eller arresthuse, kan ligeledes brevstemme i institutionen i regio-

nen og efter aftale med kriminalforsorgen i andre regioner (§ 60, stk. 3, sammenholdt

med den foreslåede § 109 h, stk. 5). Vælgere, der på grund af sygdom eller manglen-

de førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan herudover brev-

stemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at brevstemme på en af de bofor-

mer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg

(§ 60, stk. 4, 1. pkt.). Anmodning herom skal indgives til opholdskommunen (§ 60, stk.

4, 4. pkt.) inden for de frister, der foreslås fastsat herfor (§ 109 h, stk. 6). Endelig kan

vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer i kommunen, der ikke udgør et

selvstændigt afstemningsområde, brevstemme på øen (§ 60, stk. 5).

Henvisningen til kapitel 6 i lov om kommunale og regionale valg indebærer endvidere,

at reglerne i § 61 i lov om kommunale og regionale valg om brevstemmemodtagere

også gælder for bindende kommunale folkeafstemninger. Det gælder dog kun i det

omfang, brevstemmeafgivning i det hele taget kan finde sted efter på den pågældende

institution m.v. efter de regler, der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger.

Brevstemmer, som afgives på sygehuset, eller som afgives på en af kriminalforsor-

gens institutioner, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens

forvaltning eller på institutionen (§ 61, stk. 1). Brevstemmer, som afgives på en af de

boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale

valg, eller i vælgerens eget hjem, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget

blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af

stemmemodtagerne ikke er en tilforordnet vælger, men en person udpeget blandt

personale i den kommunale forvaltning, men har ikke pligt hertil (§ 61, stk. 2). På de

afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere

(§ 61, stk. 3).

Efter § 62, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg skal kommunalbestyrelsen på

mindst et af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, holde åbent

for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet 9-16 den sidste dag, hvor der

kan brevstemmes. Denne bestemmelse gælder også for bindende kommunale folke-

afstemninger for brevstemmeafgivningen i kommunen, hvor folkeafstemningen afhol-

des, jf. stk. 2.

Lovens § 66 gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger som følge af

bestemmelsen om brevstemmemateriale i stk. 9.

Henvisningen til kapitel 6 i lov om kommunale og regionale valg indebærer endvidere,

at bestemmelserne i §§ 67 og 68 i lov om kommunale og regionale valg om frem-

gangsmåden ved brevstemmeafgivning gælder for bindende kommunale folkeafstem-

ninger. Bestemmelserne gælder uændret for disse folkeafstemninger, medmindre

andet følger af stk. 2-11 eller afstemningens særlige karakter.

Efter lovens § 67, stk. 1, skal vælgeren, der ønsker at brevstemme, således vise for-

nøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmemateri-

alet. Lovens § 67, stk. 2, gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger som

følge af den særlige fremgangsmåde for brevstemmeafgivningen, der er fastsat i stk.

10. Efter lovens § 67, stk. 3, udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af

andre og lægger i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver

dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælge-

ren lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten

og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfylder yder-

kuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemmemodta-

geren.

Efter lovens § 67, stk. 4, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til,

yde den fornødne hjælp, hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i

forbindelse med brevstemmeafgivningen. Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved

personlig bistand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed

ved brevstemmeafgivningen, jf. bemyndigelsen til økonomi- og indenrigsministeren i

stk. 11. Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere stemmemodtagere,

i stedet for den ene af disse kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgiv-

ningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over for

stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske

begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funk-

tionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget

af vælgeren selv. Er der ydet personlig bistand, skal dette fremgå af følgebrevet. Lo-

vens § 67, stk. 5, finder ikke anvendelse for kommunale folkeafstemninger, hvor der

ikke opstiller kandidater. Efter lovens § 67, stk. 6, kan personlig bistand til udfyldning

af stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der

yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvil-

ken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Efter lovens § 67, stk. 7, sendes yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommu-

ne, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Denne bestemmelse er kun relevant i det

omfang, der foregår brevstemmeafgivning i andre kommuner eller andre myndigheder,

jf. stk. 2-5.

Efter lovens § 67, stk. 8, påser stemmemodtageren, at vælgere, der ønsker at brev-

stemme, ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirk-

ning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.

Efter lovens § 68, stk. 1, må stemmemodtagere og personer, der yder personlig bi-

stand til stemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat

vælgeren skal stemme på. Denne bestemmelse gælder som følge af afstemningens

karakter ikke for bindende kommunale folkeafstemninger. I stedet gælder efter den

foreslåede bestemmelse i § 109 h, stk. 11, et forbud for stemmemodtagere og perso-

ner, der yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, mod at give en vælger råd

eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgs-

mål, der stemmes om.

Det følger af lovens § 68, stk. 1, 2. pkt., der gælder for bindende kommunale folkeaf-

stemninger, at stemmemodtagere ikke over for uvedkommende må oplyse, om en

vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers

stemmeafgivning. Efter lovens § 68, stk. 2, må ingen uvedkommende må føre syste-

matisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.

Valgagitationsforbuddet i det foreslåede § 109 h, stk. 11, omfatter såvel stemmemod-

tagere som personer udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeafgivnin-

gen. Tavshedspligten i § 57, stk. 1, 2. pkt., omfatter derimod alene stemmemodtagere.

Både det foreslåede § 109 h, stk. 11, og lovens § 68, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, er straf-

belagt med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, jf. den foreslåede § 109 q, stk. 1.

Lovens § 69 gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger som følge af

bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 11.

Henvisningen til kapitel 6 i lov om kommunale og regionale valg indebærer endvidere,

at bestemmelserne i §§ 70-73 i lov om kommunale og regionale valg om modtagelsen

og kontrollen af brevstemmer gælder for bindende kommunale folkeafstemninger.

Bestemmelserne gælder uændret for disse folkeafstemninger, medmindre andet føl-

ger af stk. 2-11 eller afstemningens særlige karakter.

Efter lovens § 70, stk. 1, anfører kommunalbestyrelsen tidspunktet for modtagelsen af

en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der

modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre

kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at proto-

kollen føres elektronisk. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om proto-

kollens indhold og udformning.

Efter lovens § 70, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen

til den anden kommune, hvori afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl. Denne bestemmelse finder kun anvendelse ved bindende kommunale

folkeafstemninger i det omfang, der foretages brevstemmeafgivning i andre kommu-

ner, jf. stk. 2.

Efter lovens § 70, stk. 3, samler og opgør kommunalbestyrelsen antallet af brevstem-

mer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopæls-

angivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger

for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på

afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.

Lovens § 70, stk. 4 og 5, indeholder nærmere regler om, hvorledes man skal forholde

sig, hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, hen-

holdsvis hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke

kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten.

Efter lovens § 71, stk. 1, gennemgår valgstyrerne brevstemmerne inden afstemnin-

gens begyndelse og om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne

åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gen-

nemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan

komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.

Lovens § 71, stk. 2, opregner, af hvilke grunde en brevstemme ikke kan komme i be-

tragtning ved valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne. Bestemmelsen gælder

med de undtagelser, der følger af afstemningens karakter og stk. 2-11. En brevstem-

me kan således ikke komme i betragtning, hvis afsenderen ikke er opført på valglisten

eller ikke længere har fast bopæl i kommunen (nr. 1), hvis afsenderen er død inden

valgdagen (nr. 2), hvis der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som kommunal-

bestyrelsen har tilvejebragt, jf. stk. 9, 1. pkt., (nr. 4), hvis den i stk. 10 foreskrevne

fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt (nr. 5), eller hvis

brevstemmen ikke er afgivet inden for de i stk. 7 foreskrevne frister (nr. 6). Er der fra

samme vælger modtaget mere end én brevstemme til folkeafstemningen, der kan

komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning, jf. lo-

vens § 71, stk. 3.

Efter lovens § 72, der gælder med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,

gælder følgende om fremgangsmåden ved valgstyrernes gennemgang: Når en brev-

stemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten,

der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebre-

vet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Deref-

ter tages konvolutten ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til

stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutten åbnes først i forbindelse med

stemmeoptællingen. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsa-

gen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens be-

gyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

Efter lovens § 73, der gælder med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,

kan en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke stemme

til folkeafstemningen ved afstemningen på valgdagen.

Det fastslås i det foreslåede

§ 109 h, stk. 2,

at brevstemmeafgivning efter § 59 i lov

om kommunale og regionale valg kun kan finde sted i kommunen og efter aftale med

vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner.

Efter § 59 i lov om kommunale og regionale valg kan enhver vælger brevstemme i

enhver kommune her i landet til kommunale og regionale valg. Den enkelte kommu-

nalbestyrelse fastsætter selv inden for lovgivningens rammer, hvilke steder i kommu-

nen brevstemmeafgivningen kan foregå, og inden for hvilke åbningstider brevstem-

meafgivningen kan finde sted, jf. dog bestemmelsen i § 62, stk. 2, om åbningstiden på

brevstemmeafgivningens sidste dag. Brevstemmeafgivning kan således foregå på

borgerservicecentre, biblioteker, i mobile enheder etc.

Med stk. 2 fastsættes af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale folkeaf-

stemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes,

den modifikation, at enhver vælger i kommunen alene kan brevstemme til folkeaf-

stemningen i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes, og efter aftale med

vedkommende kommunalbestyrelse i andre kommuner. En vælger kan således til en

bindende kommunal folkeafstemning i vælgerens kommune alene brevstemme i en

anden kommune, såfremt vedkommende kommunalbestyrelser har indgået en aftale

herom.

Der er ikke i bestemmelsen noget delegationsforbud. En aftale kan således indgås af

kommunalbestyrelsen selv, vedkommende udvalg og den kommunale forvaltning.

Kommunalbestyrelserne kan i overvejelserne om, hvorvidt en aftale skal indgås, læg-

ge vægt på, om et ikke ubetydeligt antal vælgere forventes at brevstemme i den på-

gældende anden kommune, men kommunalbestyrelserne er ikke forpligtet hertil. Det

forudsættes, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor folkeafstemningen

afholdes, der tager initiativ til at indgå aftaler med andre kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor brevstemmeafgivningen efter aftalen skal

foregå, bestemmer selv, hvilke steder i kommunen og inden for hvilke åbningstider

brevstemmeafgivningen kan foregå. Kommunalbestyrelsen i denne kommune kan i

den forbindelse fastsætte andre steder og åbningstider end, hvad kommunalbestyrel-

sen sædvanligvis bestemmer for kommunale og regionale valg.

Kommunalbestyrelsen i denne kommune er i den forbindelse ikke bundet af bestem-

melsen i § 62, stk. 2, om åbningstiden på brevstemmeafgivningens sidste dag.

Der kan ikke ved aftale efter stk. 2 fastsættes et tidligere tidspunkt for brevstemmeaf-

givningen end 3 uger før afstemningsdagen eller et senere tidspunkt for brevstemme-

afgivningen end tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen, jf. stk. 7. Der kan der-

imod godt ved aftale efter stk. 2 fastsættes et kortere tidsrum for brevstemmeafgivnin-

gen inden for den i stk. 7 fastsatte brevstemmeperiode.

Det fastslås i

stk. 3,

at brevstemmeafgivning på sygehuse efter § 60, stk. 1, i lov om

kommunale og regionale valg kun kan finde sted på sygehuse beliggende i den regi-

on, hvor kommunen er beliggende, og efter aftale med vedkommende regionsråd i

andre regioner.

Efter § 60, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg kan vælgere, der er indlagt på

sygehus, brevstemme på sygehuset til kommunale og regionale valg.

Med stk. 3 fastsættes af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale folkeaf-

stemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes,

den modifikation, at vælgere, der er indlagt på sygehus, alene kan brevstemme på

sygehuset til folkeafstemningen i vælgerens kommune, hvis sygehuset er beliggende i

den region, hvor kommunen, hvor folkeafstemningen afholdes, er beliggende, eller i

en anden region, hvis kommunalbestyrelsen i vælgerens kommune har indgået aftale

med vedkommende regionsråd om brevstemmeafgivning på sygehuset. En vælger

kan således til en bindende kommunal folkeafstemning i vælgerens kommune alene

stemme på et sygehus, hvor vælgeren er indlagt, og som ligger uden for vælgerens

region, såfremt kommunalbestyrelsen i vælgerens kommune har indgået en aftale

med vedkommende regionsråd.

Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.

En aftale efter stk. 3 kan indgås, således at den kun dækker et eller nogle af de syge-

huse, der ligger i regionen.

Det fastslås i

stk. 4,

at brevstemmeafgivning i de boformer og boliger m.v., der er

nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg, kun kan finde sted i bo-

former og boliger m.v. beliggende i kommunen og efter aftale med vedkommende

kommunalbestyrelse i andre kommuner.

Efter § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg kan vælgere, der bor eller

opholder sig på plejehjem og beskyttede boliger (jf. nærmere nr. 1), kvindekrisecentre

(jf. nærmere nr. 2), boformer for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov herfor (jf. nærmere nr. 3), opholdssteder med tilbud om per-

sonlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, der på grund af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har behov herfor (jf. nærmere nr. 4), almene plejeboliger (jf.

nærmere nr. 5) og øvrige almene ældreboliger (jf. nærmere nr. 6), brevstemme til

kommunale og regionale valg.

Med stk. 4 fastsættes af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale folkeaf-

stemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes,

den modifikation, at en vælger, der bor eller opholder sig i en af de boformer og boli-

ger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg, alene kan

brevstemme til folkeafstemningen i vælgerens kommune, hvis boformen eller boligen

m.v. er beliggende i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes, eller er belig-

gende i en anden kommune, hvor der er indgået aftale med vedkommende kommu-

nalbestyrelse om brevstemmeafgivning på institutionen. En vælger kan således til en

bindende kommunal folkeafstemning i vælgerens kommune alene stemme på en af de

boformer og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale

valg, hvor vælgeren bor eller opholder sig, og som ligger i en anden kommune, så-

fremt vedkommende kommunalbestyrelser har indgået aftale herom.

Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.

En aftale efter stk. 4 kan indgås, således at den kun omfatter en eller nogle af de bo-

former og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale

valg, der ligger i kommunen.

Det fastslås i

stk. 5,

at brevstemmeafgivning på de institutioner, der er nævnt i § 60,

stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg, kun kan finde sted på institutioner belig-

gende i den region, hvor kommunen er beliggende, og efter aftale med kriminalforsor-

gen på institutioner uden for den region, hvor kommunen er beliggende.

Efter § 60, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg kan vælgere, der er indsat i

en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, brevstemme i institutionen til kom-

munale og regionale valg.

Med stk. 5 fastsættes af hensyn til det forhold, at den bindende kommunale folkeaf-

stemning er begrænset til vælgere i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes,

den modifikation, at en vælger, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller

arresthuse, kun kan brevstemme til folkeafstemningen i vælgerens kommune, hvis

anstalten eller arresthuset er beliggende i den region, hvor kommunen, hvor folkeaf-

stemningen afholdes, er beliggende, eller i en anden region, hvis den kommunalbesty-

relse, der har udskrevet folkeafstemningen, har indgået aftale med kriminalforsorgen

om brevstemmeafgivning på anstalten eller i arresthuset. En vælger kan således til en

bindende kommunal folkeafstemning i vælgerens kommune alene stemme på en an-

stalt eller et arresthus, hvor vælgeren er indsat, og som ligger uden for vælgerens

region, såfremt kommunalbestyrelsen i vælgerens kommune har indgået en aftale

med kriminalforsorgen.

Om rammerne for en sådan aftale henvises til bemærkningerne til stk. 2 ovenfor.

En aftale efter stk. 5 kan indgås, således at den kun omfatter en eller nogle af de an-

stalter og arresthuse, der ligger uden for regionen.

Det fastslås i

stk. 6,

at anmodning om at brevstemme i hjemmet efter § 60, stk. 4, i lov

om kommunale og regionale valg tidligst kan indgives 4 uger før afstemningsdagen og

senest skal indgives 12 dage før afstemningsdagen. Hvis 12 dage før valgdagen er en

lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i

hjemmet til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en

senere frist for indgivelse af anmodningen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søg-

nedag før afstemningsdagen.

Bestemmelsen i stk. 6 indeholder en række modifikationer fra reglerne i § 60, stk. 4,

2., 3. og 5. pkt., om fristerne for, at vælgeren kan anmode kommunen om at brev-

stemme i hjemmet. Efter § 60, stk. 4, 1. pkt., kan vælgere, der på grund af sygdom

eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstem-

me i hjemmet, medmindre de har mulighed for at brevstemme på en af de boformer

og boliger m.v., der er nævnt i § 60, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.

Denne bestemmelse gælder uændret ved bindende kommunale folkeafstemninger.

Bestemmelsen i

stk. 6, 1. pkt.,

om, at anmodning om at brevstemme i hjemmet efter §

60, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg tidligst kan indgives 4 uger før af-

stemningsdagen og senest skal indgives 12 dage før afstemningsdagen, svarer til §

60, stk. 4, 2. og 5. pkt., i lov om kommunale og regionale valg, dog med den modifika-

tion, at fristerne er tilpasset den omstændighed, at en bindende kommunal folkeaf-

stemning i modsætning til de kommunale og regionale valg ikke behøver at finde sted

en tirsdag.

Bestemmelsen i

stk. 6, 2. pkt.,

om, at fristen for at indgive anmodning om at brev-

stemme i hjemmet forlænges til førstkommende mandag kl. 12, hvis 12 dage før valg-

dagen er en lørdag eller søndag, svarer til folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 3. pkt.

Fristforlængelsen efter bestemmelsen sker automatisk, når 12 dage før valgdagen er

en lørdag eller søndag, og er ikke afhængig af, at kommunalbestyrelsen træffer be-

slutning om forlængelse af fristen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis kom-

munalbestyrelsen i medfør af 3. pkt. har fastsat en frist for indgivelse af anmodningen

om at brevstemme i hjemmet, der ligger senere end den førstkommende mandag.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis 12 dage før valgdagen falder på en hellig-

dag.

Bestemmelsen i

stk. 6, 3. pkt.,

om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere

frist for indgivelse af anmodningen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag før

afstemningsdagen, svarer til § 60, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunale og regionale

valg, dog med den modifikation, at bestemmelsen er tilpasset den omstændighed, at

en bindende kommunal folkeafstemning i modsætning til de kommunale og regionale

valg ikke behøver at finde sted en tirsdag. Fristen er derfor fastsat til tredjesidste søg-

nedag før afstemningsdagen i stedet for til fredagen før valgdagen, jf. § 60, stk. 4, 3.

pkt.

Ved søgnedag forstås enhver ugedag bortset fra søndage og andre af folkekirkens

helligdage.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte en kortere frist end de gældende

frister for brevstemmeafgivning. Fristen for indgivelse af ansøgning skal desuden fast-

sættes under hensyntagen til, at vælgeren skal kunne nå at afgive sin brevstemme i

hjemmet, inden fristen for brevstemmeafgivning udløber.

En eventuelt senere frist forudsættes i overensstemmelse med lighedsgrundsætnin-

gen fastsat generelt for alle vælgere i kommunen, der ønsker at brevstemme i eget

hjem til det pågældende valg. En beslutning om fastsættelse af en senere frist kan

træffes også efter udløbet af den gældende frist og må i givet fald gælde generelt for

alle ansøgninger om brevstemmeafgivning i eget hjem, der modtages efter dette tids-

punkt.

En beslutning om fastsættelse af en senere frist gælder kun for den pågældende af-

stemning og skal træffes på ny for at få virkning for et følgende afstemninger. Kom-

munalbestyrelsen er ikke ved senere afstemninger bundet af sin beslutning om fast-

sættelse af en eventuel frist.

Det fastslås i

stk. 7,

at brevstemmeafgivning efter §§ 59 og 60 i lov om kommunale og

regionale valg kan finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest tred-

jesidste søgnedag før afstemningsdagen.

Bestemmelsen gælder alene for den brevstemmeafgivning, der foregår efter §§ 59 og

60 i lov om kommunale og regionale valg med de modifikationer, der følger af stk. 2-6.

Bestemmelsen fastsættes en række afvigelser i forhold til fristbestemmelsen i § 62,

stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. Brevstemmeafgivningen ved bindende

kommunale folkeafstemninger kan således ved alle brevstemmeafgivningsformer kun

ske de sidste 3 uger før afstemningsdagen. Den særlige brevstemmeperiode ved dis-

se folkeafstemninger er fastsat under hensyn til, at folkeafstemningen tidligst kan af-

holdes 2 måneder efter kommunalbestyrelsens udskrivelse af folkeafstemningen, jf.

den foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Den fastsatte brevstemmeperiode på 3 uger gælder i de tilfælde, hvor brevstemmeaf-

givning finder sted efter aftale med vedkommende myndighed, jf. stk. 2-5, kun i det

omfang, dette følger af aftalen.

Det seneste tidspunkt for brevstemmeafgivningen er under hensyn til, at en bindende

kommunal folkeafstemning i modsætning til de kommunale og regionale valg ikke

behøver at finde sted en tirsdag, fastsat til tredjesidste søgnedag før afstemningsda-

gen. Ved søgnedag forstås enhver ugedag bortsat fra søndage og andre af folkekir-

kens helligdage.

Bestemmelsen indebærer, at brevstemmer, der her i landet er afgivet senere end tred-

jesidste søgnedag før valgdagen, ikke kan komme i betragtning, jf. § 71, stk. 2, nr. 6, i

lov om kommunale og regionale valg, der også gælder for bindende kommunale fol-

keafstemninger, jf. stk. 1.

Det fastslås i

stk. 8,

at brevstemmeafgivning efter §§ 63 og 64 i lov om kommunale og

regionale valg ikke kan finde sted til bindende kommunale folkeafstemninger.

Efter § 63, stk. 1, i lov om kommunale valg kan vælgere, der opholder sig på Færøer-

ne eller i Grønland, brevstemme til kommunale og regionale valg på de færøske eller

grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi-

og indenrigsministeren. Efter lovens § 63, stk. 2, kan vælgere, der opholder sig i ud-

landet, brevstemme til kommunale og regionale valg på en dansk diplomatisk eller

konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi-

og indenrigsministeren. Efter lovens § 64 kan søfolk og passagerer på danske skibe i

udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, brevstemme til kom-

munale og regionale valg på skibet eller havanlægget.

Under hensyn til, at en bindende kommunal afstemning alene omfatter kommunens

egne vælgere, til det omfattende administrative arbejde, der er forbundet med at

iværksætte brevstemmeafgivning fra de angivne steder i udlandet samt fra Færøerne

og Grønland, og til, at kommunalbestyrelsen tidligst kan afholde en folkeafstemning 2

måneder efter, at den har truffet beslutning herom, således at vælgerne i kommunen

vil have mindst 2 måneder til at indrette sig efter den fastsatte dato, foreslås det, at

der ikke kan brevstemmes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland ved bindende

kommunale folkeafstemninger.

Bestemmelsen i stk. 8 indebærer, at vedkommende kommunalbestyrelse heller ikke

kan indgå aftale med en eller flere af de myndigheder, der forestår brevstemmeafgiv-

ningen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Bestemmelsen i stk. 8 indebærer endvidere, at brevstemmer, der alligevel måtte blive

afgivet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, ikke kan komme i betragtning ved en

bindende kommunal afstemning, jf. § 71, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunale og regiona-

le valg, der også gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, jf. stk. 1.

Det fastslås i

stk. 9,

at der ved brevstemmeafgivning skal anvendes særligt brev-

stemmemateriale, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Brevstemmematerialet

består af en stemmeseddel med tilhørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert.

Brevstemmesedlen udformes i overensstemmelse med § 109 f, stk. 1-3.

Bestemmelsen i stk. 9 svarer til, hvad der efter § 66 i lov om kommunale og regionale

valg gælder ved kommunale og regionale valg, dog med enkelte ændringer som følge

af folkeafstemningens karakter.

Det foreslås således i

stk. 9, 1. pkt.,

at brevstemmematerialet som følge af, at en bin-

dende kommunal afstemning alene omfatter kommunens egne vælgere, skal tilveje-

bringes af kommunalbestyrelsen og ikke, som det er tilfældet ved kommunale og regi-

onale valg, af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 66, stk. 2, 1. pkt. i lov om kom-

munale og regionale valg. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen kan fremstille brev-

stemmematerialet i det antal, der er nødvendigt for at dække behovet for brevstem-

meafgivning hos kommunens egne vælgere. Kommunalbestyrelsen skal fremstille

brevstemmematerialet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om kommunale

regionale valg, herunder stk. 9, 2. og 3. pkt., samt Økonomi- og Indenrigsministeriets

bestemmelser vedrørende brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning, jf.

stk. 11.

Bestemmelsen i

stk. 9, 2. pkt.,

om, at brevstemmematerialet består af en stemmesed-

del med tilhørende konvolut, et følgebrev og en yderkuvert, svarer til, hvad der gælder

ved kommunale og regionale valg, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunale og regi-

onale valg.

Bestemmelsen i

stk. 9, 3. pkt.,

om, at brevstemmesedlen udformes i overensstemmel-

se med § 109 f, stk. 1- 3, svarer ikke til en tilsvarende bestemmelse for kommunale og

regionale valg, men gælder særskilt for bindende kommunale folkeafstemninger. Ved

bestemmelsen sikres, at brevstemmesedlen udformes efter samme principper som

stemmesedlen til afstemningsdagen for en bindende kommunal folkeafstemning.

På brevstemmesedlen til en bindende kommunal folkeafstemning skal der således

ligesom på stemmesedlen til afstemningsdagen være påtrykt det spørgsmål, som

kommunalbestyrelsen i medfør af § 9 b, stk. 3, har bestemt der skal stemmes om, jf. §

109 f, stk. 2, samt klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«, jf. § 109 f, stk. 1.

Afholdes en bindende kommunal folkeafstemning samme dag som et landsdækkende

eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende eller anden kommunal fol-

keafstemning, skal brevstemmesedlen ligesom stemmesedlen til afstemningsdagen

for den bindende kommunale folkeafstemning have en anden farve end stemmesed-

lerne, der benyttes ved de øvrige afstemninger, jf. § 109 f, stk. 3.

Ved bestemmelsen i

stk. 9, 4. pkt.,

om, at brevstemmematerialet senest 3 uger før

afstemningsdagen skal være klart til brevstemmeafgivning, fraviges bestemmelsen i §

66, stk. 2, 2. pkt., 1. led, i lov om kommunale og regionale valg, hvorefter brevstem-

mematerialet senest fra den 3. tirsdag i maj måned i valgåret skal findes hos kommu-

nerne. Da brevstemmeafgivningen til en bindende kommunal folkeafstemning først

påbegyndes 3 uger før afstemningsdagen, jf. stk. 7, og først besluttes af kommunal-

bestyrelsen tidligst 2 måneder før afstemningsdagen, jf. § 9 b, stk. 4, ses der ingen

grund til at forlange, at brevstemmematerialet skal være klart før brevstemmeafgivnin-

gens påbegyndelse.

Det fastslås i

stk. 10,

at brevstemmeafgivningen foregår som angivet i § 109 g, stk. 3.

Efter § 109 g, stk. 3, sætter vælgere, der stemmer for beslutningen, et kryds ved ordet

»Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, sætter et

kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejled-

ning herom.

Ved stk. 10 sikres, at der gælder samme regler for brevstemmeafgivningen som for

stemmeafgivningen på afstemningsdagen. Dette gælder både 1. og 2. pkt. i § 109 g,

stk. 3.

Reglen i § 67, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg om fremgangsmåden ved

brevstemmeafgivningen til kommunale og regionale valg gælder som følge af stk. 10

ikke for bindende kommunale folkeafstemninger.

§ 109 h, stk. 11,

foreslås det, at stemmemodtagere og personer, der yder personlig

bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafstemningen

må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja

eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen.

Bestemmelsen træder i stedet for § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regiona-

le valg, der ellers i kraft af henvisningen i § 109 h, stk. 1, gælder for brevstemmeaf-

stemningen ved en bindende kommunal folkeafstemning.

Efter § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må stemmemodtagere

og personer, der yder personlig bistand til stemmeafgivningen, ikke i forbindelse med

brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken

kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Bestemmelsen i § 68, stk. 1, 1. pkt., er strafbelagt. Efter § 108 i lov om kommunale og

regionale valg straffes den, der overtræder § 68, med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Denne bestemmelse, der er udtryk for et grundlæggende princip i valglovgivningen om

neutralitet med hensyn til de omstændigheder, valghandlingen afvikles under, kan

efter sagens natur ikke gælde for folkeafstemninger, hvor der ikke skal vælges kandi-

datlister og kandidater.

I stedet foreslås for at sikre samme neutralitet omkring valghandlingen indført et for-

bud mod, at stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til stemmeaf-

givningen, i forbindelse med brevstemmeafgivningen giver en vælger råd eller opfor-

dring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der

stemmes om ved afstemningen.

Den foreslåede nye bestemmelse foreslås strafbelagt i lighed med den gældende

bestemmelse. Efter den foreslåede bestemmelse i § 109 q i lov om kommunale og

regionale valg straffes den, der overtræder den foreslåede § 109 h, stk. 11, med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning.

Den foreslåede § 109 h, stk. 11, omfatter i lighed med den gældende § 68, stk. 1, 1.

pkt., stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til stemmeafgivnin-

gen, dvs. tilforordnede vælgere og ansatte i kommunens forvaltning, der efter aftale

med kommunalbestyrelsen yder bistand til brevstemmeafgivningen. Bestemmelsen

omfatter ligeledes de personer, der yder personlig bistand til afstemningen, herunder

personer udpeget af vælgeren selv til at yde bistand ved stemmeafgivningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod, at de nævnte personer i for-

bindelse med brevstemmeafgivningen giver en vælger råd eller opfordring med hen-

syn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen. Forbuddet omfatter råd eller opfordring, dvs. enhver form for ytring, der

har til hensigt at påvirke vælgeren. Forbuddet omfatter råd eller opfordring med hen-

syn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen, dvs. ikke med hensyn til andre politiske spørgsmål i kommunen. For-

buddet omfatter således råd eller opfordring i forbindelse med brevstemmeafgivnin-

gen, men ikke uden for denne.

Det fastslås i

stk. 12, 1. pkt.,

at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om brevstemmematerialets indhold og udformning.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder ved kommunale og regionale valg, jf. § 66,

stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg.

Bestemmelsen svarer endvidere til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministe-

ren foreslås tildelt med hensyn til at fastsætte nærmere regler om stemmesedlens

indhold og udformning, jf. § 109 f, stk. 4.

Ministeriet kan benytte bestemmelsen til at træffe bestemmelse om, at brevstemme-

materialet skal udformes i overensstemmelse med det brevstemmemateriale, ministe-

riet har tilvejebragt til landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes i medfør af fol-

ketingsvalglovens kapitel 12, dog med de ændringer, der er begrundet i den bindende

kommunale folkeafstemnings særlige karakter.

Som følge af den foreslåede bestemmelse om, at brevstemmematerialet til bindende

kommunale folkeafstemninger tilvejebringes af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 9, 1. pkt.,

vil ministeriet, når dette bliver aktuelt, være opmærksom på behovet for at yde ved-

kommende kommune vejledning og bistand.

Det fastslås i

stk. 12, 2. pkt.,

at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om

fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme for bindende kommunale folkeafstem-

ninger.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til at

fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgiv-

ning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme for kommunale og regi-

onale valg, jf. § 69, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale valg.

Bemyndigelsen kan udnyttes ud fra tilsvarende principper, som økonomi- og inden-

rigsministeren har udnyttet bemyndigelsen for kommunale og regionale valg med de

ændringer, der følger af den bindende kommunale folkeafstemnings karakter og de

særlige regler, der i stk. 2-10 er fastsat om brevstemmeafgivning til bindende kommu-

nale folkeafstemninger. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1136 af 18. oktober 2017

om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, bekendtgørelse

nr. 1137 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger

efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendtgørelse nr. 1138 af 18. okto-

ber 2017 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 1139 af

18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse.

Der kan således fastsættes regler om stemmemodtagere, brevstemmematerialet, den

almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning, hjælp til stemmeafgivning og

stemmemodtagerens vejledning i forbindelse med stemmeafgivningen samt, hvor

dette er relevant, om kommunalbestyrelsens opgaver, stemmelokaler og vælgerens

indgivelse af ansøgning.

Det fastslås i

stk. 12, 3. pkt.,

at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler

om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen for bindende

kommunale folkeafstemninger.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til at

fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgiv-

ningen for kommunale og regionale valg, jf. § 69, 2. pkt., i lov om kommunale og regi-

onale valg.

Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren foreslås

tildelt til at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemme-

afgivningen på afstemningsdagen ved bindende kommunale folkeafstemninger, jf. den

foreslåede § 109, g, stk. 7, der svarer til § 55, stk. 5, i lov om kommunale valg.

Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om, at kommunen skal stille

hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, hjælpemidler, der giver

mulighed for forstørrelse af tekst, og særlige skriveredskaber.

Det kan bestemmes, om et hjælpemiddel skal stilles til rådighed på samtlige afstem-

ningssteder i de kommuner, der måtte afholde bindende folkeafstemninger, eller alene

på et eller nogle afstemningssteder i de pågældende kommuner. Bemyndigelsen giver

også mulighed for fastsættelse af forsøgsordninger.

Økonomi- og indenrigsministeren kan løbende ved bekendtgørelse fastsætte regler

herom og derved tage højde for den løbende teknologiske udvikling.

Bemyndigelsen kan udnyttes ud fra tilsvarende principper, som økonomi- og inden-

rigsministeren har udnyttet bemyndigelsen for kommunale og regionale valg med de

ændringer, der følger af den bindende kommunale folkeafstemnings karakter. Der

henvises til bekendtgørelse nr. 1066 af 9. september 2017 om hjælpemidler, der skal

stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Ad § 109 i

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 i, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet og den forelø-

bige og endelige optælling af stemmerne sker i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 7 for kommunale valg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter,

jf. dog stk. 2.

Kapitel 7 i lov om kommunale og regionale valg, der indeholder bestemmelserne §§

74-78 a, vedrører reglerne om opgørelse af afstemningen. Disse regler finder således

anvendelse på opgørelsen af bindende kommunale folkeafstemninger med de æn-

dringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog § 109 i, stk. 2.

Folkeafstemningen skal ligesom kommunale og regionale valg tælles op på afstem-

ningsstederne samme aften. Reglerne herom findes i lovens §§ 74-76.

Efter lovens § 74, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal valgstyrerne og de tilforordnede vælgere

foretage stemmeoptælling på afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet.

Stemmeoptællingen er offentlig. Dette gælder også for bindende kommunale folkeaf-

stemninger.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen fore-

tages, afskærmes på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-

sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællingen.

§ 74, stk. 1, 3-5. pkt., og stk. 2 og 3, og § 75, stk. 1 og 2, om bedømmelsen af de af-

givne stemmer og brevstemmer ved kommunale og regionale valg gælder ikke som

følge af afstemningens karakter og som følge af den foreslåede bestemmelse i § 109

i, stk. 2.

Efter lovens § 75, stk. 3, skal valgstyrerne anføre i den pågældende afstemningsbog,

hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil. Denne be-

stemmelse gælder også for bindende kommunale folkeafstemninger.

Bemyndigelsen i lovens § 75, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om bedømmelsen

af stemmesedler gælder ikke for bindende kommunale folkeafstemninger. I stedet

gælder den foreslåede bemyndigelse i § 109 i, stk. 3.

Det følger af lovens § 76, stk. 1, at når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelses-

valget henholdsvis regionsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende

afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstede-

værende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for

valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for

regionsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til regionsrådsvalget. Bestem-

melsen gælder for bindende kommunale folkeafstemninger med de ændringer, der

følger af afstemningens karakter.

Det følger således af § 109 i, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, at ved en kommunal folkeafstem-

ning skal resultatet af optællingen på afstemningsstedet, når stemmeoptællingen for

afstemningen er afsluttet, indføres i afstemningsbogen, der underskrives af valgsty-

rerne, resultatet meddeles de tilstedeværende, og formanden for valgstyrerne skal

straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen.

Efter lovens § 76, stk. 2, som gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.

Folkeafstemningen skal ligesom kommunale og regionale valg fintælles. Reglerne

herom findes i lovens §§ 77 og 78. § 78 a om kandidaters deltagelse i optællingen og

opgørelsen er ikke relevant for kommunale folkeafstemninger.

Efter lovens § 77, stk. 1, som gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

valgbestyrelsen senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, foretage en fin-

tælling af afstemningen. Fintællingen er offentlig.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen fore-

tages, afskærmes på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-

sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællingen.

Efter lovens § 77, stk. 2, som gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

kommunalbestyrelsen sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstem-

mematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Det følger af opgørelsesmetoden ved fintællingen i § 78 med de ændringer, der følger

af afstemningens karakter, jf. 109 i, stk. 1, at valgbestyrelsen skal foretage en ny op-

tælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler for hvert afstemningsområde, og

resultaterne af optællingerne skal indføres i valgbogen. Bedømmelsen skal ske efter

reglerne i § 109 i, stk. 2, om stemmesedlernes ugyldighed. Dernæst skal valgbestyrel-

sen opgøre resultatet for hele kommunen. Resultatet indføres i valgbogen og medde-

les de tilstedeværende.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 i, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig,

såfremt den er blank (nr. 1), ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 109 g, stk. 3

(nr. 2), det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet (nr.

3), det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen

(nr. 4), en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end én

stemmeseddel (nr. 5), eller der er givet stemmesedlen et særpræg (nr. 6).

Bestemmelsen svarer i sin opregning af ugyldighedsgrunde til bestemmelsen i folke-

tingsvalglovens § 101, stk. 2, for så vidt angår folkeafstemninger, der er omfattet af

folketingsvalglovens kapitel 12. Der er dog en enkelt forskel i nr. 4, som angives ne-

denfor.

Efter

nr. 1

bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesedlen, ugyldig, såfremt den er

blank.

Efter

nr. 2

bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesedlen, ugyldig, såfremt den

ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 109 g, stk. 3. Efter det foreslåede § 109

g, stk. 3, skal vælgere, der stemmer for beslutningen, sætte et kryds ved ordet »Ja«

på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod beslutningen, skal sætte et kryds

ved ordet »Nej«. Dette indebærer f.eks., at en stemmeseddel, herunder en brevstem-

meseddel, vil være ugyldig, såfremt den er helt eller delvis overstreget, den er forsynet

med kryds i såvel feltet for »ja-stemme« som feltet for »nej-stemme«, den er forsynet

med kryds, der rækker ind i såvel feltet for »ja-stemme« som feltet for »nej-stemme«,

den alene er forsynet med kryds uden for felterne for henholdsvis »ja-stemme« og

»nej-stemme«, eller der er påført ordet »ja« eller »nej«.

Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+). Tegn,

der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet

af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes

efter samme regler som kryds. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede §

109 g, stk. 3.

Afmærkning med ethvert andet tegn end et kryds bevirker, at der er usikkerhed om,

hvorledes vælgeren har ønsket at stemme. Det gælder, uanset om vælgeren har af-

mærket stemmesedlen på en måde, der i andre sammenhænge ville angive et ønske

med tilstrækkelig tydelighed, f.eks. ved cirkel, understregning eller lignende.

Efter

nr. 3

bliver stemmesedlen henholdsvis brevstemmesedlen, ugyldig, såfremt det

må antages, at stemmesedlen henholdsvis brevstemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet henholdsvis brevstemmestedet, f.eks. på grund af stemmesedlens

eller brevstemmesedlens udseende eller påtryk m.v.

Efter

nr. 4

bliver brevstemmesedlen ugyldig, såfremt det må antages, at brevstemme-

sedlen ikke er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Efter det foreslåede § 109 h, stk.

9, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor folkeafstemningen afholdes, tilve-

jebringe brevstemmematerialet. Bestemmelsen adskiller sig derfor fra den tilsvarende

bestemmelse i folketingsvalglovens § 101, stk. 2, nr. 4, hvorefter brevstemmesedlen

er ugyldig, såfremt det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af øko-

nomi- og indenrigsministeren.

Efter

nr. 5

bliver brevstemmesedlen ugyldig, såfremt en konvolut ved brevstemmeaf-

givning indeholder andet eller mere end én stemmeseddel.

Efter

nr. 6

bliver stemmesedlen, herunder brevstemmesedlen, ugyldig, såfremt der er

givet stemmesedlen et særpræg. Dette indebærer f.eks., at en stemmeseddel, herun-

der en brevstemmeseddel, der er forsynet med påskrift eller med tegning af nogen art,

er ugyldig. Tilsvarende gælder, hvis der på anden måde er givet stemmesedlen et

særpræg, herunder ved iturivning eller påklæbning.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 i, stk. 3,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

bedømmelsen af stemmesedler.

Bestemmelsen svarer til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren har til at

fastsætte regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler, for

kommunale og regionale valg, jf. § 75, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg.

Bestemmelsen svarer også til den bemyndigelse, økonomi- og indenrigsministeren

har til at fastsætte regler om bedømmelse om stemmesedler, herunder brevstemme-

sedler, for landsdækkende folkeafstemninger, der er omfattet af folketingsvalglovens

kapitel 12, jf. folketingsvalglovens § 101, stk. 3.

I begge ovennævnte bemyndigelse er det fastsat, at de nævnte regler udstedes efter

forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse. Af hensyn til, at en bindende

kommunal folkeafstemning alene er afgrænset til den kommune, hvor afstemningen

afholdes, og at Folketinget ikke foreslås tillagt kompetence til at behandle valgklager,

foreslås det ikke, at reglerne udstedes efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til

Valgs Prøvelse.

Med bemyndigelsen kan der f.eks. fastsættes regler om ugyldighedsgrunde for be-

dømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet og brevstemmesedler, samt

regler for registrering af ugyldige stemmesedler og brevstemmesedler.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til fastsættelse af tilsvarende regler, som de, der er

fastsat for kommunale og regionale valg, med de afvigelser, der følger af den binden-

de kommunale folkeafstemnings særlige karakter. Der henvises til bekendtgørelse nr.

998 af 12. august 2013 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale og

regionale valg.

Endvidere kan der henvises til bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 om bedøm-

melse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger. Denne bekendtgørelse finder

anvendelse på landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes efter folketingsvalglo-

vens kapitel 12, og er udstedt i medfør af bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 101,

stk. 3.

Ad § 109 j

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 j, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at valgbestyrelsen opgør resultatet af folkeafstemningen senest dagen

efter, at fintællingen har fundet sted.

Efter det foreslåede § 109 i, stk. 1, jf. § 77, stk. 1, skal valgbestyrelsen senest dagen

efter, at afstemningen har fundet sted, foretage en fintælling af afstemningen. Opgø-

relsen af folkeafstemningen skal derfor finde sted senest to dage efter afstemningen.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre resultatet af folkeafstemningen efter reglerne

i det foreslåede § 109 n. Der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 j, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at sammenpakningen og afleveringen af afstemningsmaterialet, her-

under valgbogen, efter den endelige stemmeoptælling foregår i overensstemmelse

med § 88, stk. 1 og 2, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Efter lovens § 88, stk. 1, der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

valgbestyrelsen i kommunen underskrive valgbogen straks efter valgets opgørelse og

aflevere den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes valgkortene,

de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, de

stemmesedler, der er ombyttet, de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

de gyldige stemmesedler og brevstemmematerialet.

Efter lovens § 88, stk. 2, der gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, skal

hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles, og pakkerne og det øvrige valgmate-

riale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.

Opbevaring og tilintetgørelse af materialet følger særskilt af den foreslåede bestem-

melse § 109 o, der henviser til loven § 106, stk. 1, 3 og 4. Der henvises til bemærk-

ningerne til § 109 o nedenfor.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 j, stk. 3,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at valgbestyrelsen senest dagen efter afstemningens opgørelse sen-

der en kopi af valgbogen til økonomi- og indenrigsministeren.

Valgbestyrelsen kan tidligst sende en kopi af valgbogen til økonomi- og indenrigsmini-

steren, når valgbogen er underskrevet efter valgets opgørelse, jf. § 109 j, stk. 2, jf. §

88, stk. 1. Efter § 109 j, stk. 3, skal det senest ske dagen efter afstemningens opgø-

relse. Fremsendelsen af valgbogen skal derfor senest ske tre dage efter afstemnin-

gen.

Ved »kopi« forstås en bekræftet fotokopi, dvs. en fotokopi eller udskrift af valgbogen,

som valgbestyrelsesformanden, eller den, valgbestyrelsesformanden bemyndiger

dertil, attesterer, er i overensstemmelse med originalen. Valgbogen skal sendes med

sikker (krypteret) e-post til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ad § 109 k

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 k

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter i overensstemmelse med, hvad der efter lovens § 93, stk. 1, gælder for

kommunale valg, at enhver vælger kan klage over afstemningen. Klager skal indgives

skriftligt til kommunalbestyrelsen senest ugedagen efter afstemningen. Klager afgøres

på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.

Enhver klage over valgbestyrelsens eller kommunalbestyrelsens dispositioner i forbin-

delse med afholdelsen af folkeafstemningen skal betragtes som en valgklage. Det

samme gælder klager over dispositioner foretaget af valgstyrere, tilforordnede vælge-

re og brevstemmemodtagere. Selv om bestemmelsen henviser til, at enhver »vælger«

kan klage over afstemningen, skal en klage over, at den pågældende ikke havde valg-

ret eller ikke var optaget på valglisten, også betragtes som en valgklage og behandles

efter § 109 k.

Valgklager er ikke omfattet af Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne efter reglerne i

kapitel VI i lov om kommunernes styrelse. Klager, der vedrører folkeafstemningens

genstand og de beslutninger, der er truffet med hjemmel i lov om kommunernes sty-

relse § 9 b, henhører derimod under Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede § 109, 2. pkt., skal klager indgives skriftligt til kommunalbestyrel-

sen senest ugedagen efter afstemningen. Ugedagen skal forstås sådan, at hvis folke-

afstemningen afholdes på en mandag, udløber klagefristen ved døgnets udgang den

følgende mandag.

Det foreslåede § 109 k, 3. pkt., om, at klager skal afgøres af kommunalbestyrelsen på

et møde, indebærer, at afgørelsen af klagen ikke kan delegeres til et udvalg eller til

forvaltningen. Forvaltningen kan dog på sædvanlig vis forberede og oplyse sagen til

kommunalbestyrelsen, herunder afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Der er ikke fastsat en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen skal have afgjort eventu-

elle klager efter § 109 k. Dette skal blot efter det foreslåede § 109 k, 3. pkt., ske »sna-

rest«.

En kommunalbestyrelse kan ikke betragte en beslutning som godkendt eller forkastet

ved folkeafstemningen, før kommunalbestyrelsen har taget stilling til eventuelle valg-

klager. En kommunalbestyrelse kan i perioden frem til kommunalbestyrelsens afgørel-

se af valgklager ikke foregribe udfaldet af folkeafstemningen.

Ad § 109 l

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 l

i lov om kommunale og regionale valg fast-

sætter i overensstemmelse med, hvad der efter lovens § 94 gælder for kommunale

valg, at afgørelser efter § 109 k kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren af

enhver vælger i kommunen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Afgørelser efter § 109 k vedrører klager over den bindende kommunale folkeafstem-

ning, der er afgjort af kommunalbestyrelsen.

Disse afgørelser kan i medfør af det foreslåede § 109 l indbringes for økonomi- og

indenrigsministeren. Dette skal ske senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt

klageren. Afgørelsen er meddelt klageren, når denne er kommet frem til klageren, dvs.

at klageren har modtaget afgørelsen med posten eller med e-post, f.eks. til klagerens

digitale postkasse i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Efter § 109

k gælder der ikke en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen senest skal have afgjort

eventuelle klager. Den nævnte frist på 14 dage for at indbringe klagen for økonomi- og

indenrigsministeren begynder først at løbe, når afgørelsen efter § 109 k er kommet

frem til klageren.

Der er ikke fastsat en frist for, hvornår økonomi- og indenrigsministeren skal have

afgjort klager, der er indbragt for denne efter § 109 l.

Ad § 109 m

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 m, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter svarende til, hvad der efter lovens § 95, stk. 1, gælder for kommunale

valg, at hvis den endelige afgørelse af en klage over afstemningen går ud på, at af-

stemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes afstemning på ny.

Bestemmelsen gælder, hvad enten det er kommunalbestyrelsen eller økonomi- og

indenrigsministeren, der erklærer afstemningen for ugyldig.

Hvorvidt en afstemning skal erklæres for ugyldig, således at der skal afholdes folkeaf-

stemning på ny, vil afhænge af karakteren og omfanget af de fejl, der er begået i for-

bindelse med afstemningen, og om fejlene har haft betydning for udfaldet af afstem-

ningen.

Den omstændighed, at der er forekommet uregelmæssigheder ved afstem-

ningens afvikling, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at medføre, at der skal afholdes

afstemning på ny.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 m, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter svarende til, hvad der efter lovens § 95, stk. 2, gælder for kommunale

valg, at ved afholdelse af ny afstemning kan kun de personer, der havde valgret og

var optaget på valglisten på den almindelige afstemningsdag, afgive stemme. En ny

afstemning afholdes i øvrigt efter samme regler som afstemningen på den almindelige

afstemningsdag.

Folkeafstemningen vil således blive afholdt på ny, hvor kun de personer, der havde ret

til at deltage i den oprindelige afstemning, kan deltage. Det vil indebære, at personer,

der er blevet bopælsregistreret i kommunen efter afholdelsen af den oprindelige folke-

afstemning og før den fornyede afstemning, ikke skal optages på valglisterne, selv om

de opfylder betingelserne for valgret i § 109 b, jf. § 1. Fejl ved udarbejdelsen af den

oprindelige valgliste, herunder fejl, der konstateres som følge af kommunalbestyrel-

sens afgørelse af en valgklage, kan og skal dog udbedres. Derudover afholdes den

fornyede afstemning efter de samme regler i lovens kapitel 12 a.

Ad § 109 n

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 n

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resultatet af folkeafstemningen

på kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser, når klagefri-

sten er udløbet, jf. § 109 k, og kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende

eventuelle klager over afstemningen.

Klagefristen efter det foreslåede § 109 k er udløbet ved udgangen af

–

dvs. ved mid-

nat

–

ugedagen efter afstemningen. Kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre resulta-

tet af folkeafstemningen på kommunens hjemmeside og i de stedlige dagblade eller

lokalaviser, når denne frist er udløbet og eventuelle klager er afgjort. Kommunalbesty-

relsens forpligtelse efter det foreslåede § 109 n til at bekendtgøre resultatet de nævnte

stede, vil indtræde, uanset om en eller flere vælgere har indbragt en klage for økono-

mi- og indenrigsministeren efter § 109 l.

Ad § 109 o

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 o

i lov om kommunale og regionale valg

fastsætter, at § 106, stk. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på folkeafstemninger

med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Det følger af henvisningen i § 109 o til § 106, stk. 1, i lov om kommunale og regionale

valg, at kommunalbestyrelsen skal opbevare valgbogen til den bindende kommunale

folkeafstemning, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne

samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har mod-

taget i forbindelse med den bindende kommunale folkeafstemning.

Bestemmelsens andet stykke, der henvises til i stk. 1, er ikke relevant for folkeafstem-

ninger, der afholdes efter lovens foreslåede kapitel 12 a.

Det følger af henvisningen til § 106, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale

valg, at valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale,

skal tilintetgøres, når klagefristen ved bindende kommunale folkeafstemninger er ud-

løbet, jf. § 109 k, og eventuelle klager over folkeafstemningen er endeligt afgjort, jf.

dog stk. 4. Øvrigt valgmateriale skal efter lovens § 106, stk. 3, 2. pkt., opbevares som

fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

Klagefristen for folkeafstemninger, der afholdes efter lovens kapitel 12 a, er fastsat i §

109 k, hvortil der henvises.

Efter det gældende § 106, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, der efter §

109 o gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, kan valgmateriale omfattet

af stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens bestemmelse anvendes til forskning og

statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik, skal

tilintetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

I givet fald skal afstemningsmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke længere er

nødvendigt til de nævnte formål. Hvis afstemningsmaterialet ikke anvendes til forsk-

ning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for er udløbet, jf. § 109 k,

og eventuelle valgklager er endeligt afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og af-

stemningsbogen, som fortsat skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. §

106 stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen om at videregive afstemnings-

materiale eller medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet

de nødvendige tilladelser fra Datatilsynet eller andre relevante myndigheder.

Ad § 109 p

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 p, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at udgifterne ved folkeafstemningen afholdes af kommunen, jf. dog

stk. 2. Bestemmelsen svarer i sit udgangspunkt til, hvad gælder for kommunalvalg.

Udgifterne til kommunalvalg skal ligeledes som udgangspunkt afholdes af kommunen,

jf. den gældende § 107, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg.

Disse udgifter vil i alt væsentligt efter den foreslåede bestemmelse omfatte de samme

omkostninger, som følger af afholdelse af kommunalvalg, bl.a. med hensyn til diæter

til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. lovens § 18, stk. 3, forplejning på afstem-

ningsdagen og administrative udgifter i forbindelse med planlægning og klargørelse af

afstemningen på de enkelte afstemningssteder.

Dertil kommer de udgifter, som kommunen vil skulle afholde til at få trykt stemme- og

brevstemmemateriale efter henholdsvis de foreslåede § 109 f, stk. 2, og § 109 h, stk.

9 i lov om kommunale og regionale valg. Udgifterne til brevstemmemateriale, der i §

109 h, stk. 9, foreslås tilvejebragt af kommunalbestyrelsen under hensyn til, at folkeaf-

stemningen alene afholdes i den kommune, hvis kommunalbestyrelse har udskrevet

folkeafstemningen, foreslås efter den foreslåede bestemmelse ligeledes afholdt af

kommunen. Den særregel, der efter den gældende § 107, stk. 3, i lov om kommunale

valg gælder for kommunale og regionale valg vedrørende statens afholdelse af udgif-

ter til brevstemmemateriale, foreslås ikke videreført for bindende kommunale folkeaf-

stemninger, hvor det ikke er staten, men kommunen selv, der tilvejebringer brev-

stemmematerialet.

Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer

afholdes af den myndighed eller institution, som stemmemodtageren repræsenterer.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for kommunalvalg. Udgifter til porto til for-

sendelse af brevstemmer skal ligeledes efter den gældende § 107, stk. 4, i lov om

kommunale og regionale valg afholdes af den myndighed m.v., som stemmemodtage-

ren repræsenterer. Af den foreslåede bestemmelse følger det, at udgifterne til porto i

forbindelse med brevstemmeafgivning i det foreslåede § 109 h, stk. 2-5, afholdes af

vedkommende kommune selv eller af vedkommende sygehus eller af kriminalforsor-

gen, i det omfang disse institutioner medvirker til brevstemmeafgivningen.

De administrative omkostninger, der er forbundet med disse myndigheders og institu-

tioners medvirken til brevstemmeafgivningen, forudsættes som hidtil afholdt af myn-

digheden eller institutionen selv.

Ad § 109 q

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 q, stk. 1,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes den, der overtræder § 109 g, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 109 g,

stk. 7, § 109 h, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 109 h, stk. 11, med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

De nævnte bestemmelser angår forbud mod at give vælgeren råd eller opfordring,

hvorledes vælgeren skal stemme i forbindelse med afstemningen og brevstemmeaf-

givningen samt et forbud mod systematisk kontrol med, at vælgere møder og stemmer

eller afgiver brevstemme. Bestemmelserne er fastsat i lov om kommunale og regiona-

le valg § 109 g, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 109 g, stk. 7, § 109 h, stk.

1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 109 h, stk. 11.

Efter den foreslåede § 109 g, stk. 7, der træder i stedet for § 57, 1. pkt., i lov om kom-

munale og regionale valg må de personer, der forestår eller yder personlig bistand til

afstemningen, ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hen-

syn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen. Dette forbud omfatter såvel de personer, der forestår afstemningen

(valgstyrere, tilforordnede vælgere m.v.), som personer udpeget af vælgeren selv til at

yde bistand ved stemmeafgivningen. Efter § 57, 2. pkt., i lov om kommunale og regio-

nale valg må de personer, der forestår afstemningen, ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse

forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Denne tavshedspligt omfatter alene

de personer, der forestår afstemningen. Derudover må ingen uvedkommende føre

systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, jf. § 57, stk. 2. § 57,

2. pkt., og § 57, stk. 2, gælder i kraft af henvisningsbestemmelsen i § 109 g, stk. 1,

også for bindende kommunale folkeafstemninger.

Efter den foreslåede § 109 h, stk. 11, der træder i stedet for § 68, 1. pkt., i lov om

kommunale og regionale valg må stemmemodtagere og personer, der yder personlig

bistand til stemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, om vælgeren skal stemme ja eller nej til det

spørgsmål, der stemmes om ved afstemningen. 1. pkt. gælder såvel stemmemodtage-

re som personer udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand ved brevstem-

meafgivningen. Efter § 68, 2. pkt., i lov om kommunale og regionale valg må stem-

memodtagere ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brev-

stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Denne

tavshedspligt omfatter alene stemmemodtagere. Derudover må ingen uvedkommende

føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme, jf. § 68, stk. 2. § 68, 2.

pkt., og § 68, stk. 2, gælder i kraft af henvisningsbestemmelsen i § 109 h, stk. 1, også

for bindende kommunale folkeafstemninger.

Den, der overtræder de nævnte bestemmelser, kan straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 q, stk. 2,

i lov om kommunale og regionale

valg fastsætter, at der i regler, der udstedes efter dette kapitel, kan fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

I den gældende § 108, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg er det fastsat, at

der i regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne. Bestemmelsen gælder for kommunale og regionale valg.

Bemyndigelsen har hidtil ikke været udnyttet. Af principielle grunde kan ministeriet

ikke udelukke, at der opstår behov for at udnytte bemyndigelsen.

Ved den foreslåede nye bestemmelse i § 109 q, stk. 2, tydeliggøres, at der også i

regler, der udstedes efter kapitel 12 a om bindende kommunale folkeafstemninger kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Ad § 109 r

Den foreslåede nye bestemmelse i

§ 109 r

i lov om kommunale og regionale valg fast-

sætter, at justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til

offentlig vej eller plads udøves valgagitation ved folkeafstemningen på en måde, der

forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 109 r i lov om kommunale og regionale valg sva-

rer til den bemyndigelse, justitsministeren har ved kommunale og regionale valg efter

lovens § 109.

Efter § 109 i lov om kommunale og regionale valg kan justitsministeren fastsætte reg-

ler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation

på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Bestemmelsen gælder for kommu-

nale og regionale valg.

Ved den foreslåede nye bestemmelse i § 109 r tydeliggøres, at justitsministerens be-

myndigelse efter § 109 også gælder valgagitation ved bindende kommunale folkeaf-

stemninger.

Justitsministeren har fastsat regler efter bestemmelsen ved bekendtgørelse nr. 645 af

12. oktober 1989 om valgagitation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25.

november 1998.

Opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller

plads må kun finde sted, hvis ejerens skriftlige tilladelse foreligger, jf. bekendtgørel-

sens § 1. Enhver påmaling i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej

eller plads er forbudt, jf. bekendtgørelsens § 2. Brug af højttalere eller lignende i valg-

agitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads er forbudt uden for om-

råder, hvor lovlige valgmøder holdes, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Politiet kan end-

videre forbyde brug af højttalere eller lignende, såfremt det må anses for påkrævet af

hensyn til de omkringboende eller næringsdrivende i området, fordi benyttelsen må

antages at være eller ville være til væsentlig ulempe for de pågældende, jf. bekendt-

gørelsens § 3, stk. 2. Valgagitation fra køretøjer på eller ud til offentlig gade, vej eller

plads er forbudt uden for områder, hvor lovlige valgmøder holdes, jf. § 3, stk. 3, sam-

menholdt med stk. 1. Det er dog tilladt at anvende køretøjer forsynet med valgplaka-

ter. Politiet kan forbyde anvendelsen, såfremt det giver anledning til eller medfører

konkret fare for brud på den offentlige orden, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Den, der

overtræder bekendtgørelsens §§ 1, 2 eller 3, straffes med bøde.

Justitsministeren vil kunne udnytte den foreslåede nye bemyndigelse til at fastsætte

tilsvarende regler gældende for bindende kommunale folkeafstemninger og fastsætte

tilsvarende regler om straf af bøde for overtrædelser af disse bestemmelser.

Til § 3

Til nr. 1

Efter regionslovens § 12, stk. 1, finder en række regler i lov om kommunernes styrelse

tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer. Dette gælder bl.a. lov

om kommunernes styrelse §§ 9-15, der indeholder forskellige regler om kommunalbe-

styrelsens møder og beslutninger.

Ved den med § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse ændres regionslovens § 12, stk. 1,

således at henvisningen til §§ 9-15 i lov om kommunernes styrelse ændres til en hen-

visning til § 9, § 9 a og §§ 10-15 i lov om kommunernes styrelse.

Ændringen betyder, at de bestemmelser om bindende kommunale folkeafstemninger,

der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat i lov om kommunernes styrelse som

§§ 9 b-9 d, ikke vil gælde for regionsrådene. Lovforslaget giver dermed ikke regions-

rådene mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger.

Der henvises til afsnit 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018.

Det indebærer, at der efter dette tidspunkt kan udskrives bindende kommunale folke-

afstemninger efter de fastsatte regler. Folkeafstemninger udskrevet af kommunalbe-

styrelsen før dette tidspunkt vil falde uden for lovens anvendelsesområde og vil der-

med alene være vejledende for kommunalbestyrelsen.

Loven indeholder ikke en territorialbestemmelse.

Hvad angår den foreslåede ændring af lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets

§ 1, og den foreslåede ændring af regionsloven, jf. lovforslagets § 3, indeholder lov-

forslaget ingen bestemmelse om de nævnte foreslåede ændringers manglende territo-

riale gyldighed for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at de to hovedlove, der æn-

dres ved denne del af lovforslaget, ikke gælder for Færøerne og Grønland. I lighed

hermed skal de nævnte foreslåede ændringer ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om kommunale og regionale valg, jf. lov-

forslagets § 2, indeholder lovforslaget ligeledes ingen bestemmelse om den nævnte

foreslåede ændrings manglende territoriale gyldighed for Færøerne og Grønland.

Dette skyldes, at den hovedlov, der ændres ved denne del af lovforslaget

–

uanset at

der ikke afholdes valg efter denne hovedlov på Færøerne og i Grønland

–

på visse

områder har retsvirkninger for Færøerne og Grønland, navnlig derved, at loven inde-

holder en bestemmelse om de færøske og grønlandske folkeregistres medvirken ved

brevstemmeafgivning til det danske kommunal- og regionalvalg. Denne medvirken

sker med de fornødne tilpasninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat herom i

folketingsvalglovene for henholdsvis Færøerne og Grønland og i disse rigsdeles sær-

skilte egen lovgivning.

Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af lov om kommunale og regio-

nale valg har retsvirkning for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, fore-

tages følgende ændring:

Efter

§ 9 a

indsættes:

»§

9 b.

Kommunalbestyrelsen kan træf-

fe beslutning om at afholde bindende

folkeafstemning om en beslutning, som

kommunalbestyrelsen træffer i en sag,

som kan gøres til genstand for forhand-

ling i kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ikke afholdes bindende

folkeafstemning om

1) en beslutning om sager, der vedrører

statslige eller regionale opgaver, til hvis

gennemførelse kommunens medvirken er

nødvendig eller har nær tilknytning,

2) en beslutning i sager, hvor afholdelsen

eller resultatet af en folkeafstemning kan

medføre en tilsidesættelse af lovgivnin-

gen,

3) en beslutning efter kapitel V, §§ 57-59

og regler fastsat i medfør heraf,

4) en beslutning om skatter, afgifter og

gebyrer, og

5) en beslutning, der udelukkende afgør

en sag over for enkelte fysiske eller juri-

diske personer, medmindre beslutningen

afgør en sag over for kommunen selv

eller over for et selskab, hvori kommunen

har bestemmende indflydelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om formuleringen på stemme-

sedlen af det spørgsmål, vælgerne skal

tage stilling til ved den bindende folkeaf-

stemning efter stk. 1. Formuleringen af

spørgsmålet skal være dækkende for den

beslutning, der afholdes folkeafstemning

om efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om dagen for folkeafstemnin-

gens afholdelse. Folkeafstemning afhol-

des inden for kommunalbestyrelsens

funktionsperiode og tidligst 2 og senest 6

måneder efter kommunalbestyrelsens

beslutning efter stk. 1.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens beslut-

ning om at afholde folkeafstemning efter

stk. 1 og kommunalbestyrelsens beslut-

ninger efter stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., træf-

fes i samme møde som den beslutning,

der skal afholdes folkeafstemning om.

Kommunalbestyrelsen kan ikke efterføl-

gende ændre de i 1. pkt. nævnte beslut-

ninger.

Stk. 6.

Forslag om afholdelse af folke-

afstemning efter stk. 1 kan stilles senest

på det møde, hvor den beslutning, der

skal afholdes folkeafstemning om, vedta-

ges. Stilles der forslag om afholdelse af

folkeafstemning efter stk. 1, kan den be-

slutning, der foreslås afholdt bindende

folkeafstemning om, ikke vedtages, før-

end kommunalbestyrelsen har behandlet

forslaget om afholdelse af folkeafstem-

ning efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen

kan træffe beslutning om et forslag om

afholdelse af folkeafstemning efter stk. 1,

selv om der ikke er indhentet erklæring

om forslaget fra vedkommende stående

udvalg og fra økonomiudvalget, jf. § 18,

stk. 2.

Stk. 7.

Når kommunalbestyrelsen har

truffet beslutning efter stk. 1, orienterer

kommunalbestyrelsen straks Økonomi-

og Indenrigsministeriet herom og om

tidspunktet for afholdelsen af folkeaf-

stemningen.

Stk. 8.

Folkeafstemning afholdes efter

reglerne i kapitel 12 a i lov om kommuna-

le og regionale valg.

§ 9 c.

Den kommunalbestyrelsesbe-

slutning, der afholdes folkeafstemning om

efter lovens § 9 b, stk. 1, er endeligt ved-

taget, såfremt flere vælgere stemmer for

end imod beslutningen. Ellers er beslut-

ningen bortfaldet.

§ 9 d.

Er der afholdt folkeafstemning

efter § 9 b, kan kommunalbestyrelsen

ikke træffe en beslutning i strid med re-

sultatet af folkeafstemningen i kommu-

nalbestyrelsens funktionsperiode uden at

afholde en folkeafstemning efter §§ 9 b

og 9 c om den pågældende beslutning.«

§2

I lov om kommunale og regionale valg,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. sep-

tember 2017, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 50.

Regionsvalgbestyrelsen sørger for,

at det nødvendige antal stemmesedler og

opslag til regionsrådsvalget er afleveret til

vedkommende

kommunalbestyrelser

senest søndagen 2 dage før valgdagen.

§ 50

indsættes efter »Regionsvalgbe-

styrelsen«: »henholdsvis kommunevalg-

bestyrelsen« og efter »regionsrådsval-

get«: »henholdsvis kommunalbestyrel-

sesvalget«

Efter kapitel 12 indsættes:

»Kapitel 12 a

Bindende kommunale folkeafstemninger

§ 109 a.

Bestemmelserne i dette kapitel

finder anvendelse på folkeafstemninger,

der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om

kommunernes styrelse.

§ 109 b.

Enhver, der på dagen for fol-

keafstemningen har valgret efter § 1 til

kommunalbestyrelsen og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeaf-

stemningen.

§ 109 c.

Kommunalbestyrelsen be-

kendtgør senest 4 uger før dagen for

folkeafstemningen på kommunens hjem-

meside og i de stedlige dagblade eller

lokalaviser en meddelelse om det eller de

spørgsmål, der skal afholdes folkeaf-

stemning om, jf. § 9 b, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse, samt dag og tid

for afstemningen.

§ 109 d.

Når kommunalbestyrelsen har

truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse, skal kommu-

nalbestyrelsen udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og udsende

valgkort i overensstemmelse med regler-

ne i kapitel 2 for kommunale valg, dog

med de ændringer, der følger af afstem-

ningens karakter.

Stk. 2.

Afholdes en kommunal folkeaf-

stemning samme dag som et landsdæk-

kende eller kommunalt og regionalt valg

eller en landsdækkende folkeafstemning,

skal valgkortene til den kommunale fol-

keafstemning have en anden udformning

end de valgkort, der benyttes ved de

øvrige afstemninger.

Stk. 3.

Folkeafstemning foregår i de

samme afstemningsområder som valg til

Folketinget.

Stk. 4.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om

optagelse på valglisten af personer, der

har valgret efter § 1, stk. 2, om disse

personers anmeldelse af tilflytning til en

anden kommune og fraflytning til udlan-

det. Økonomi- og indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler for udarbejdel-

sen af valglisterne og disses indretning.

§ 109 e.

Når kommunalbestyrelsen har

truffet beslutning efter § 9 b, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse, vælges valg-

bestyrelse, valgstyrere og tilforordnede

vælgere i overensstemmelse med regler-

ne i kapitel 3 for kommunale valg med de

opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog

med de ændringer, der følger af afstem-

ningens karakter. Valgbestyrelsen skal

vælges senest 4 uger før afstemningsda-

gen.

Stk. 2.

Valgbestyrelsen fører en valgbog,

hvori alle væsentlige oplysninger om

afstemningen og resultatet heraf indføres.

Valgstyrerne fører en afstemningsbog,

hvori alle væsentlige oplysninger om

afstemningen i afstemningsområdet og

resultatet heraf indføres. Økonomi- og

indenrigsministeren kan fastsætte regler

om valgbogens og afstemningsbogens

indhold og udformning.

§ 109 f.

På stemmesedlerne ved folke-

afstemninger skal klart adskilt være trykt

ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2.

Stemmesedlerne skal være på-

trykt det spørgsmål, der stemmes om, jf.

lov om kommunernes styrelse § 9 b, stk.

Stk. 3.

Afholdes en kommunal folkeaf-

stemning samme dag som et landsdæk-

kende eller kommunalt og regionalt valg

eller en landsdækkende eller anden

kommunal folkeafstemning, skal stem-

mesedlerne til den kommunale folkeaf-

stemning have en anden farve end

stemmesedlerne, der benyttes ved de

øvrige afstemninger.

Stk. 4.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 109 g.

Afstemningen på afstemnings-

dagen og forberedelsen hertil finder sted i

overensstemmelse med reglerne i § 50

og kapitel 5 for kommunale valg med de

ændringer, der følger af afstemningens

karakter, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2.

En vælger kan efter ansøgning

afgive sin stemme på afstemningsdagen

på et andet afstemningssted i sin kom-

mune end det, vælgeren er tilknyttet i

henhold til valglisten, jf. § 109 d, stk. 1,

såfremt ændringen af afstemningssted er

begrundet i vælgerens handicap eller

nedsatte førlighed. § 53 a, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse med de

ændringer, der følger af afstemningens

karakter. Ansøgning kan tidligst indgives

4 uger før afstemningsdagen.

Stk. 3.

Ved stemmeafgivningen sætter

vælgere, der stemmer for beslutningen,

et kryds ved ordet »Ja« på stemmesed-

len, mens vælgere, der stemmer imod

beslutningen, sætter et kryds ved ordet

»Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal

der gives vælgerne vejledning herom.

Stk. 4.

Afholdes en eller flere kommu-

nale folkeafstemninger samme dag som

et landsdækkende eller kommunalt og

regionalt valg eller en landsdækkende

folkeafstemning, skal der på hvert af-

stemningssted findes særskilte stemme-

lokaler, stemmerum, valgborde og stem-

mekasser.

Stk. 5.

Afholdes flere kommunale folke-

afstemninger samme dag, skal der på

hvert afstemningssted findes særskilte

stemmekasser til brug for hver folkeaf-

stemning. Vælgeren modtager en stem-

meseddel til hver folkeafstemning. Væl-

geren skal tage samtlige stemmesedler

med ind i stemmerummet og efter stem-

meafgivning lægge dem i de dertil bereg-

nede stemmekasser.

Stk. 6.

I stemmelokalerne skal der være

opslag om det eller de spørgsmål, der

stemmes om efter § 9 b i lov om kommu-

nernes styrelse.

Stk. 7.

De personer, der forestår eller

yder personlig bistand til afstemningen,

må ikke under afstemningen give en væl-

ger råd eller opfordring med hensyn til,

om vælgeren skal stemme ja eller nej til

det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen.

Stk. 8.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte regler om hjælpemidler,

der skal stilles til rådighed ved stemme-

afgivningen.

§ 109 h.

Ved folkeafstemning kan der

brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 6 for kommunale valg

med de ændringer, der følger af afstem-

ningens karakter, jf. dog stk. 2-11.

Stk. 2.

Brevstemmeafgivning efter § 59

kan kun finde sted i kommunen og efter

aftale med vedkommende kommunalbe-

styrelse i andre kommuner.

Stk. 3.

Brevstemmeafgivning på syge-

huse efter § 60, stk. 1, kan kun finde sted

på sygehuse beliggende i den region,

hvor kommunen er beliggende, og efter

aftale med vedkommende regionsråd i

andre regioner.

Stk. 4.

Brevstemmeafgivning i de bo-

former og boliger m.v., der er nævnt i §

60, stk. 2, kan kun finde sted i boformer

og boliger m.v. beliggende i kommunen

og efter aftale med vedkommende kom-

munalbestyrelse i andre kommuner.

Stk. 5.

Brevstemmeafgivning på de in-

stitutioner, der er nævnt i § 60, stk. 3, kan

kun finde sted på institutioner beliggende

i den region, hvor kommunen er belig-

gende, og efter aftale med kriminalforsor-

gen på institutioner uden for den region,

hvor kommunen er beliggende.

Stk. 6.

Anmodning om at brevstemme i

hjemmet efter § 60, stk. 4, kan tidligst

indgives 4 uger før afstemningsdagen og

skal indgives senest 12 dage før afstem-

ningsdagen. Hvis 12 dage før afstem-

ningsdagen er en lørdag eller søndag,

forlænges fristen for at indgive anmod-

ning om at brevstemme i hjemmet til

førstkommende mandag kl. 12. Kommu-

nalbestyrelsen kan fastsætte en senere

frist for indgivelse af anmodningen efter

1. pkt., dog senest tredjesidste søgnedag

før afstemningsdagen.

Stk. 7.

Brevstemmeafgivning efter § 59

og § 60 kan finde sted de sidste 3 uger

før afstemningsdagen, dog senest tredje-

sidste søgnedag før afstemningsdagen.

Stk. 8.

Brevstemmeafgivning efter §§

63 og 64 kan ikke finde sted.

Stk. 9.

Ved brevstemmeafgivning skal

anvendes særligt brevstemmemateriale,

der er tilvejebragt af kommunalbestyrel-

sen. Brevstemmematerialet består af en

stemmeseddel med tilhørende konvolut,

et følgebrev og en yderkuvert. Brev-

stemmesedlen udformes i overensstem-

melse med § 109 f, stk. 1-3. Brevstem-

mematerialet skal senest 3 uger før af-

stemningsdagen være klart til brevstem-

meafgivning.

Stk. 10.

Brevstemmeafgivningen fore-

går som angivet i § 109 g, stk. 3.

Stk. 11.

Stemmemodtagere og perso-

ner, der yder personlig bistand til brev-

stemmeafgivningen, må ikke i forbindelse

med brevstemmeafgivningen give en

vælger råd eller opfordring med hensyn

til, om vælgeren skal stemme ja eller nej

til det spørgsmål, der stemmes om ved

afstemningen.

Stk. 12.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om

brevstemmematerialets indhold og ud-

formning. Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af

brevstemmeafgivning samt om frem-

gangsmåden ved afgivelse af brevstem-

me. Økonomi- og indenrigsministeren kan

fastsætte regler om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved brevstemme-

afgivningen.

§ 109 i.

Afslutningen af afstemningen

på afstemningsstedet og den foreløbige

og endelige optælling af stemmerne sker

i overensstemmelse med reglerne i kapi-

tel 7 for kommunale valg med de ændrin-

ger, der følger af afstemningens karakter,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En stemmeseddel, herunder en

brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset i overensstem-

melse med § 109 g, stk. 3,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke

er udleveret på afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen

ikke er tilvejebragt af kommunalbestyrel-

sen,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning

indeholder andet eller mere end én

stemmeseddel, eller

6) der er givet stemmesedlen et sær-

præg.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om

bedømmelsen af stemmesedler.

§ 109 j.

Valgbestyrelsen opgør resulta-

tet af folkeafstemningen senest dagen

efter, at fintællingen har fundet sted.

Stk. 2.

Sammenpakningen og afleve-

ringen af afstemningsmaterialet, herunder

valgbogen, efter den endelige stemmeop-

tælling foregår i overensstemmelse med

§ 88, stk. 1 og 2, med de ændringer, der

følger af afstemningens karakter.

Stk. 3.

Senest dagen efter afstemnin-

gens opgørelse sender valgbestyrelsen

en kopi af valgbogen til økonomi- og in-

denrigsministeren.

§ 109 k.

Enhver vælger kan klage over

afstemningen. Klager skal indgives skrift-

ligt til kommunalbestyrelsen senest uge-

dagen efter afstemningen. Klager afgøres

på et møde, der afholdes snarest efter

klagefristens udløb.

§ 109 l.

Afgørelser efter § 109 k kan

indbringes for økonomi- og indenrigsmi-

nisteren af enhver vælger i kommunen

senest 14 dage efter, at afgørelsen er

meddelt klageren.

§ 109 m.

Hvis den endelige afgørelse

af en klage over afstemningen går ud på,

at afstemningen erklæres ugyldig, skal

der snarest muligt afholdes afstemning

på ny.

Stk. 2.

Ved afholdelse af ny afstemning

kan kun de personer, der havde valgret

og var optaget på valglisten på den al-

mindelige afstemningsdag, afgive stem-

me. En ny afstemning afholdes i øvrigt

efter samme regler som afstemningen på

den almindelige afstemningsdag.

§ 109 n.

Kommunalbestyrelsen be-

kendtgør resultatet af folkeafstemningen

på kommunens hjemmeside og i de sted-

lige dagblade eller lokalaviser, når klage-

fristen er udløbet, jf. § 109 k, og kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse ved-

rørende eventuelle klager over afstem-

ningen.

§ 109 o.

§ 106, stk. 1, 3 og 4, finder til-

svarende anvendelse på folkeafstemnin-

ger med de ændringer, der følger af af-

stemningens karakter.

§ 109 p.

Udgifterne ved folkeafstem-

ningen afholdes af kommunen, jf. dog stk.

Stk. 2.

Udgifter til porto til forsendelse

af brevstemmer afholdes af den myndig-

hed eller institution, som stemmemodta-

geren repræsenterer.

§ 109 q.

Medmindre højere straf er for-

skyldt efter den øvrige lovgivning, straffes

den, der overtræder § 109 g, stk. 1, jf. §

57, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 109 g, stk.

7, § 109 h, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt.,

eller stk. 2, eller § 109 h, stk. 11, med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

I regler, der udstedes efter dette

kapitel, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i reg-

lerne.

§ 109 r.

Justitsministeren kan fastsætte

regler til sikring af, at der ikke på eller ud

til offentlig vej eller plads udøves valgagi-

tation ved folkeafstemningen på en må-

de, der forstyrrer den offentlige orden. I

reglerne kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i reg-

lerne.«

§3

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3

af 4. januar 2018, foretages følgende

ændring:

§ 12.

Lov om kommunernes styrelse § 7

om valget af kommunalbestyrelsens for-

mand og næstformand, § 8 b om behand-

ling af oplysninger som led i varetagelsen

kommunalbestyrelsesmedlems

hverv, §§ 9-15 om kommunalbestyrelsens

møder m.v. samt § 16 b, stk. 1-3, og §§

16 c-16 e om kommunalbestyrelsesmed-

lemmers ret til fravær fra arbejde, forbud

§ 12, stk. 1,

ændres »§§ 9-15« til: »§

9, § 9 a og §§ 10-15«.

mod afskedigelse m.v. og offentliggørelse

af vederlag finder tilsvarende anvendelse

for regionsrådet og dets medlemmer.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2018.

Stk. 2.

Loven har virkning for folkeaf-

stemninger om beslutninger, der vedta-

ges i kommunalbestyrelsen efter lovens

ikrafttræden.