Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Forslag til Socialudvalget.
Konklusioner af af høring den 28. april 2017.
”Ønsker og drømme, input til en ny psykiatriplan.”
1).
Pårørende til skizofreniramte og psykisk syge skal
systematisk og obligatorisk inddrages i behandlingen med
ensartede retningslinier for hele landet. Tavshedspligten skal
moderniseres, så der er minimumsrettigheder for pårørende
til psykisk syge. De pårørende skal have bedre adgang til
gratis psykologhjælp.
2).
Social indsats og oplysning. Oplysningen skal indeholde
information om sund psyke og kampen mod usunde psykiske
vaner. Oplysningen skal gives fra et tidligt tidspunkt, i
børnehave, i folkeskole og gymnasium og andre
ungdomsuddannelser. Denne indsats skal ledsages ef et
tværsektionelt samarbejde, så man på stedet tager hånd om
personer, som bevæger sig ind i en psykisk gråzone.
3).
Krav til arbejdsmarkedet om at åbne op for
arbejdspladser og deltidsarbejde, der hidtil har været
forbeholdt kernearbejdskraft, som nu skal være tilgængelig
for mennesker med psykisk sygdom.
4).
Reformernes dagsorden: At det skal kunne betale sig at
arbejde, og at velfærdsændringen fra omsorg med de svageste
til adfærdsregulering med ”pisk og gulerod” rammer
utilsigtet de psykisk syge hårdt, da deres sygdom medfører
reduceret arbejdsevne. De psykisk syge mennesker skal
derfor have en lettere vej til arbejdsmarkedet end nuværende
rehabiliteringsteam og resourceforløb. IPS-modellen, hvor en
individuel vurdering leder frem til et arbejdsforløb og også
skal omfatte praktikforløb, vil lettere føre til arbejdsforløb
med de nødvendige skånehensyn.