30.1.2018
Mai Mercado
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Vedr. SEL § 95, stk. 3
Sagsnr. 2017-6749
Doknr. 09-01-2018
15.12.2017 stillede Troels Ravn et spørgsmål til børne- og socialministeren om en opdatering vedr. dialog
med KL om en mulig
tilføjelse af ordet ”overvågning” i § 95, stk. 3.
9.1.2018 svarede Mai Mercado. I svaret har ministeren, som i ministerens tidligere svar, et ubetinget fokus
på det økonomiske aspekt og ikke på, hverken det menneskelige eller på forskelsbehandling pga. handicap.
Således står det klart, at den formodede økonomiske konsekvens og forøgede administrationsudgift endnu
en gang ikke bare vægtes højst, men vægtes helt alene.
Mai Mercado afslutter sit svar med at kaste håndklædet og ganske enkelt bedyrer, at hun ikke kan løse
problemet.
Nu står der så et eneste altafgørende spørgsmål tilbage
–
hvem kan så?
Lad mig opdatere, det handler om, at mennesker med udviklingshæmning, som de eneste ikke kan bevilges
BPA med timer til overvågning.
Der er således tale om en mindre gruppe meget sårbare mennesker med handicap, der siden 2015 har
været efterladt i et limbo, uden den hjælp de har behov for og som andre end netop dem, har ret til.
Jeg vil nu endnu en gang forsøge at råbe de ansvarlige op, med håbet om, at nogen hører mig og kan se, at
her er et problem, der koste, hvad det vil, skal løses - alt andet er jo udover essentielt svigt også et åbenlyst
brud på både Menneskerettigheds- og Handicapkonvention.
Venlig hilsen
Camilla Maarbjerg