SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2017 - 1341

Doknr.

535279

Dato

19-01-2018

Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om

viden fra puljer på socialområdet

Som anmodet i brev af 22. november 2017 fremsendes hermed min redegørelse for

de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 6/ 2017 om viden fra puljer på

socialområdet har givet anledning til.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning

finder, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at effektpuljerne lever op til

hensigten om at skabe viden om effekten af sociale indsatser. Jeg har ligeledes note-

ret mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Børne- og Socialministeriet

ikke har etableret et overblik og på systematisk vis opsamlet viden om, hvilke sociale

indsatser, der virker. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse, at ministeriet har

udmøntet relativt få puljer, som giver viden om effekt. Statsrevisorerne bemærker

også, at ingen af de evalueringer af effektpuljer, som Rigsrevisionen har gennemgået,

lever op til gængse præmisser for effektmåling, men at der er gode eksempler på ef-

fektmåling blandt ministeriets andre puljer. Statsrevisorerne bemærker, at ministeriets

forhandlingsoplæg med puljeforslag til satspuljeaftalen kan blive mere gennemsigtig,

så det bedre understøtter prioritering af puljer, der giver viden om effekt. Statsreviso-

rerne bemærker også, at ministeriet ikke har levet op til sin strategi om at gemme

individdata fra puljerne hos Danmarks Statistik, hvilket vanskeliggør måling af lang-

tidseffekter. Endeligt bemærker Statsrevisorerne, at ministeriets vidensopsamling af

evalueringsresultater på tværs af puljer har været utilstrækkelig. Fx er ministeriets

Vidensportal ikke som forudsat opdateret med aktuel viden om, hvad der virker på

socialområdet.

Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til efterret-

ning, og jeg er meget enig i, at det er vigtigt, at socialpolitikken er vidensbaseret, og at

viden om virksomme indsatser er let tilgængelig. Når det er relevant og muligt, skal

der måles effekt af de midler, der bruges på sociale indsatser, og af de indsatser, der

udvikles, og det er utilfredsstillende, at det ikke i højere omfang har været tilfældet.

Det er dog vigtigt for mig at pointere, at en vidensbaseret socialpolitik ikke udelukken-

de drejer sig om at udvikle konkrete, borgerrettede metoder, som kan effektmåles. Det

dækker også over viden om organisationsformer, der understøtter en helhedsoriente-

ret og koordineret indsats i kommunerne eller effektive måder at indrette den kommu-

nale sagsbehandling på, så den understøtter, at borgerne får den mest effektive ind-

sats. Ligeledes handler det også om at tilvejebringe den nødvendige viden om karak-

teristika for de forskellige målgrupper og strukturer på socialområdet samt mulige be-

hov for fx justering af lovgivning for at fremme en bedre og mere effektiv indsats. Det

er viden som blandt andet bliver tilvejebragt gennem ministeriets analyser baseret på

registerdata om modtagere af sociale indsatser. I mange tilfælde bidrages der såle-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

des med vigtig viden om indsatser på socialområdet, uden at det er muligt eller rele-

vant at måle effekt af en konkret, borgerrettet metode.

Jeg vil i min dialog med de politiske partier fortsat styrke fokus på udviklingen af en

mere vidensbaseret socialpolitik, herunder brugen af effektvurderinger, hvor det er

relevant, blandt andet i forbindelse med de årlige satspuljeaftaler.

I det følgende vil jeg redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser, som

beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger har givet

og giver anledning til.

Viden om effekt fra effektpuljer

Med begrebet effektpuljer henviser Rigsrevisionen i sin beretning til puljer, som Soci-

alstyrelsen har kategoriseret som puljer, der indgår i den nationale metodeudvikling på

socialområdet. National metodeudvikling omfatter udvikling af sociale metoder, der er

velbeskrevne, omkostningseffektive og har dokumenteret effekt, der kan udbredes til

kommuner og leverandører, jf. Socialstyrelsens publikation

Viden til gavn

fra 2013.

National metodeudvikling og derfor også de puljer, som af Rigsrevisionen betegnes

som effektpuljer, omfatter alene borgerrettede metoder.

Jeg er enig i, at vi bør sigte mod, at alle metoder, som indgår i den nationale metode-

udvikling, bliver vurderet ift. deres effekt for borgerne. For at sikre stringens i dette

arbejde har ministeriet i 2017 udarbejdet

Strategi for udvikling af sociale indsatser.

Strategien skal understøtte, at hjælpen til socialt udsatte og mennesker med handicap

bygger på viden om, hvad der virker. Kernen i strategien er en fasemodel, der define-

rer vejen fra problemstilling til løsning. Ud over en indledende screeningsfase af for-

udsætningerne for at skabe den ønskede kvalitet for borgerne, skal metodeudviklin-

gen fremadrettet gennemløbe en modningsfase, en afprøvningsfase og herefter hvis

relevant udbredes til kommuner og leverandører i en udbredelsesfase.

Effektmålingen af metoder sker i afprøvningsfasen. Først når en metode er færdigud-

viklet (i modningsfasen) kan man gennemføre en effektmåling af god kvalitet. Der vil

også være metoder, som allerede har en dokumenteret effekt, og hvor der derfor ikke

er behov for yderligere effektmåling forud for udbredelsesfasen. Med udgangspunkt i

ministeriets tilgang til national metodeudvikling er det således ikke forventeligt, at alle

ansøgningspuljer, som indgår i den nationale metodeudvikling, skal effektmåles.

Jeg er helt enig i, at der skal gennemføres effektmålinger, når den viden, man kan

opnå med en effektmåling, står i rimeligt forhold til de ressourcer, der skal anvendes

på effektmålingen. Muligheden for at gennemføre effektmålinger af et initiativ bør

fremgå af aftalegrundlaget. I de tilfælde skal Socialstyrelsen naturligvis sikre, at evalu-

eringerne understøtter formålet med at skabe viden om effekt. Socialstyrelsen har

oplyst mig, at der fremadrettet vil være yderligere fokus på bedst muligt at understøtte

udvikling af viden om effekt, jf.

Strategi for udvikling af sociale indsatser.

Det skal dog her pointeres, at vidensbaseret socialpolitik handler om andet og mere

end effektmålinger, hvilket fremgår af den øvrige redegørelse.

Overblik over viden om, hvad der virker

Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at det er afgørende, at viden om virksomme socia-

le indsatser bliver formidlet til kommuner og andre, som skal gennemføre indsatserne

med borgerne.

Socialstyrelsen formidler bl.a. viden via Vidensportalen, hvor kommunale ledere,

medarbejdere og leverandører kan finde let tilgængeligt materiale og baggrundsviden

om virksomme indsatser for en række målgrupper. Oplysningerne på Vidensportalen

er baseret på en systematisk gennemgang af international og national forskning og

litteratur. Viden på Vidensportalen er således ikke begrænset til evalueringer og un-

dersøgelser, som ministeriet selv har igangsat.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

Viden formidles på Vidensportalen i en fagligt udvalgt, fortolket og formidlet form, så

brugerne ikke selv skal navigere i de mange og ofte svært tilgængelige evaluerings-

og forskningsrapporter, som ikke nødvendigvis har enslydende resultater. Brugerne af

Vidensportalen har udtrykt stor tilfredshed med, at Vidensportalen kort og præcist

formidler relevant viden på et højt fagligt niveau.

Den systematiske tilgang til formidling af viden på Vidensportalen betyder, at der ved

opdatering af oplysninger på Vidensportalen skal gennemføres et kvalificeringsarbej-

de. Opdatering af viden for hver målgruppe sker hvert tredje år. Socialstyrelsen har

oplyst mig om, at systematikken for formidling af viden på Vidensportalen og systema-

tikken for opdatering af denne viden nu fremgår endnu tydeligere af Vidensportalen.

Jeg medgiver, at Socialstyrelsen skal formidle et samlet overblik over alle evalueringer

på socialområdet, der er gennemført for ministeriet. Socialstyrelsen har derfor etable-

ret et sådant overblik på hjemmesiden, som løbende vil blive opdateret med gennem-

førte evalueringer, så de er lette at tilgå:

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-

omrader/socialstyrelsens-viden/evalueringer.

Socialstyrelsen har også oplyst, at der vil

blive henvist til denne oversigt på Vidensportalen.

Socialstyrelsen yder desuden vidensbaseret rådgivning til kommunerne og formidler

viden om målgrupper, virksomme sociale indsatser, evalueringsresultater, anbefalin-

ger, retningslinjer mv. på konferencer, workshops og temadage mv., samt på Social-

styrelsens hjemmeside og i nyhedsbreve. Viden om effekt vil desuden løbende blive

tilføjet til effektbasen i Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), som er frit

tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside, i det omfang, det er relevant.

Få puljer med viden om effekt

Jeg er enig i målsætningen om, at socialpolitikken skal være mere vidensbaseret,

herunder at der er brug for at udvikle flere metoder og indsatser med dokumenteret

effekt fx via de puljer, der udmøntes i satspuljeaftalerne.

Der er med de seneste satspuljeaftaler iværksat en række tiltag med henblik på at

udvikle virksomme metoder og indsatser på socialområdet. For eksempel er der med

satspuljeaftalen for 2017 aftalt et Udviklings- og Investeringsprogram, hvor der årligt

afsættes et større beløb til at udvikle indsatser for grupper af udsatte voksne m.fl. med

effekt for den enkelte borger. Udviklingen af metoder skal ske med afsæt i

Strategi for

udvikling af sociale indsatser.

Med strategien tager udviklingen af indsatser på social-

området også udgangspunkt i lovende praksis i kommunerne, og Socialstyrelsen har

udviklet en typologi til brug for identifikation af lovende praksis. Jeg mener, at dette er

et vigtigt skridt mod at sikre mere viden om virksomme metoder.

Men som jeg også indledningsvist har pointeret, så drejer en vidensbaseret socialpoli-

tik sig ikke kun om at udvikle konkrete, borgerrettede metoder. En række indsatser på

socialområdet har således også til formål at udvikle og udbrede vidensbaserede sam-

arbejdsmodeller, organisationsformer og styringsredskaber. Fra den seneste satspul-

jeaftale kan der af konkrete eksempler nævnes udvikling af redskaber til at opspore og

forebygge hjemløshed blandt unge samt opbygning af yderligere erfaringer med eksi-

sterende modeller fra kommunerne som for én koordinerende sagsbehandler på bør-

nehandicapområdet. Ligeledes etableres nye opstartsforløb for plejefamilier ligesom

der understøttes nye samarbejder mellem hhv. plejefamilier og døgninstitutioner og i

civilsamfundet. Disse indsatser vil jeg også fortsat have et stort fokus på i mine be-

stræbelser på at føre en mere vidensbaseret socialpolitik.

Evalueringer lever ikke op til gængse præmisser for effektmåling

Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at ingen af de gennemførte evalueringer af an-

søgningspuljer i Rigsrevisionens stikprøve, som indgår i den nationale metodeudvik-

ling, lever op til Rigsrevisionens krav til effektmålinger. Jeg bemærker imidlertid også,

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

at Rigsrevisionen har fundet gode eksempler på effektmåling blandt ministeriets andre

puljer.

Som tidligere beskrevet har det ikke været intentionen at gennemføre effektmålinger

af samtlige ansøgningspuljer, som er en del af ministeriets metodeudvikling. Men i de

tilfælde, hvor det er formålet og muligt at gennemføre en effektmåling, skal det være

målsætningen at få mest mulig viden om effekt. Socialstyrelsen har derfor bekræftet,

at de for disse indsatser fremadrettet vil have øget fokus på at sikre et design af ef-

fektmålinger, som bedst muligt understøtter viden om effekt.

Mere gennemsigtigt forhandlingsoplæg

Jeg kan kun være enig i, at Folketingets partier skal have det bedst mulige grundlag

for at prioritere anvendelsen af midlerne i satspuljen. Derfor udarbejder ministeriet

også et omfattende materiale til brug for de årlige satspuljeforhandlinger.

Jeg vil gerne arbejde videre med at gøre materialet til de kommende års satspuljefor-

handlinger endnu mere gennemsigtigt, således at det fremgår tydeligt af materialet til

brug for forhandlingerne, i hvilken grad initiativerne fremmer udviklingen af en mere

vidensbaseret og virksom indsats på socialområdet.

Lagring af individdata hos Danmarks Statistik

Jeg anerkender, at Socialstyrelsen ikke konsekvent har lagret individdata fra afslutte-

de evalueringer hos Danmarks Statistik, således som det var hensigten i Socialstyrel-

sens publikation ’Viden til Gavn’ fra 2013.

Socialstyrelsen er ved at rette op på den manglende lagring af data ved Danmarks

Statistik. Der pågår således et arbejde med at indhente og arkivere data for de i be-

retningen påtalte projekter fra de leverandører, der har foretaget evalueringerne for

Socialstyrelsen, og hvor der er et lovligt formål med at lagre data i Danmarks Statistik.

Dette arbejde vil snarest være tilendebragt. Socialstyrelsen vil desuden fremadrettet

sikre, at relevant data bliver lagret hos Danmarks Statistik, når der er et lovligt formål

hermed.

Socialstyrelsen har ligeledes udarbejdet en dataguide, som beskriver procedurer for,

hvordan Socialstyrelsen skal sikre valide data i alle relevante projekter fremadrettet.

DataGuiden er udarbejdet ultimo 2017.

Utilstrækkelig vidensopsamling

Jeg anerkender, at der, som Statsrevisorerne påpeger, kan være et behov for et sam-

let overblik over evalueringer. Som nævnt har Socialstyrelsen nu etableret et sådant

overblik på deres hjemmeside. Tilsvarende har Socialstyrelsen opdateret Vidensporta-

len, så der ikke længere fremgår forældede oplysninger om evalueringer. Endeligt

bemærkes det, at satspuljeordførerne ultimo 2017 har modtaget en vidensopsamling

af evalueringer, som er gennemført fra medio 2016 til november 2017. I vidensopsam-

lingen beskrives bl.a. evalueringens vidensbidrag og om de politiske mål for evalue-

ringen er opfyldt. I forlængelse heraf bemærkes, at satspuljeordførerne ligeledes i

2016 modtog en vidensopsamling af gennemførte evalueringer.

Konklusion

Afslutningsvis vil jeg konkludere, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har rejst en

række relevante kritikpunkter, som jeg tager til efterretning og som Børne- og Social-

ministeriet har truffet en række foranstaltninger omkring for at udbedre. Som det frem-

går af resten af min besvarelse, vil jeg imidlertid også gerne understrege, at jeg finder,

at det er vigtigt, at vi har et fokus, der er bredere end det fokus på effektmålinger af

borgerrettede indsatser, der er sat i Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

bemærkninger, når vi skal sikre en mere vidensbaseret socialpolitik. Derfor vil Børne-

og Socialministeriet fortsat arbejde videre med også at udbrede vidensbaserede sam-

arbejdsmodeller, organisationsformer, styringsredskaber mv. samt arbejde målrettet

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Børne- og socialministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, fra børne- og socialministeren

med at tilvejebringe datadreven viden om, hvad der virker, for at sikre en bedre og

mere virksom indsats på socialområdet.

Der er ved fremsendelsen af dette brev sendt en kopi til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Mai Mercado