SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Modtagere af kontanthjælp

med handicap

Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere men-

nesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og bidrage på ar-

bejdsmarkedet. Fx modtager mange midlertidige overførsler som kontanthjælp, og en del har

erfaring fra tidligere beskæftigelse. Denne analyse ser nærmere på 18-64 årige, der har mod-

taget en handicapkompenserende indsats efter serviceloven i 2014, og som har haft kontant-

hjælp som forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode i 2014 og 2015. Der er ta-

le om 7.000 personer eller omtrent 15 pct. af den samlede gruppe af personer med handicap.

Analysen viser blandt andet, at modtagerne af kontanthjælp med handicap er væsentligt yng-

re end øvrige personer med handicap, og relativt mange har ADHD eller autisme. Samtidig

ser gruppen ud til at få ydelsen i relativt lang tid. Blandt personer med handicap, der fik kon-

tanthjælp i 2014 og 2015, modtog 70 pct. sammenlagt ydelsen i en periode på et år eller me-

re i. Til sammenligning var tallet omkring 55 pct. for alle personer, der fik kontanthjælp i 2014

og 2015. Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere med handicap, op mod 90 pct., visiteres

som aktivitetsparate. Aktivitetsparate er som udgangspunkt ikke klar til at komme i ordinær

uddannelse eller beskæftigelse. Når gruppen følges frem i tid, er det omkring 1.900 personer,

svarende til ca. 30 pct., der er overgået til beskæftigelse eller uddannelse i 2016, hvis der ses

bort fra Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Til sammenligning er det ca. 45 pct.

for alle personer, der har modtaget kontanthjælp i løbet af 2014 og 2015.

Samlet set peger resultaterne på, at det vil være en udfordring at løfte flere kontanthjælps-

modtagere med handicap i ordinær uddannelse og beskæftigelse. Men den viser også, at det

kan lade sig gøre at hjælpe mennesker med handicap fra kontanthjælp til uddannelse eller

beskæftigelse, hvor den rigtige løsning for nogle vil være STU eller et fleksjob. Hvis flere

mennesker med handicap skal blive en del af arbejdsfællesskabet, indikerer resultaterne, at

det vil kræve en tæt koordination mellem den sociale og den beskæftigelsesorienterede ind-

sats og et særligt fokus på unge med ADHD og autisme.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Personer med handicap og forsørgelsesgrundlag

Personer med handicap er ikke en entydigt defineret gruppe. I denne analyse er personer

med handicap afgrænset som personer, der modtager en handicapkompenserende indsats

efter serviceloven. Det er den samme afgrænsning som er anvendt i fx Socialpolitisk Rede-

gørelse 2017. Gruppen omfattede omkring 49.900 personer i 2016, som er det seneste år,

der foreligger data for.

Mennesker med handicap har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede

socialområde. Formålet med indsatserne kan være at forebygge og forbedre den enkeltes

sociale og personlige funktioner samt udviklingsmuligheder fx i forhold til uddannelse eller

beskæftigelse. I situationer, hvor det ikke er muligt, tager indsatsen sigte på at mindske kon-

sekvenserne af en funktionsnedsættelse for borgeren samt at tilgodese borgerens behov og

på den måde øge livskvaliteten.

Denne analyse tager udgangspunkt i personer i alderen 18-64 år, der har modtaget en han-

dicapkompenserende indsats efter serviceloven i 2014, og som har haft kontanthjælp som

forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode i 2014 og 2015. Samlet set udgjorde

18-64-årige, der modtog en handicapkompenserende indsats efter serviceloven i 2014, om-

kring 42.900 personer. De fleste personer i gruppen havde førtidspension som forsørgelses-

grundlag i 2014 og 2015. Men 7.000 personer, svarende til omtrent 15 pct. af den samlede

gruppe med handicap, modtog kontanthjælp på et tidspunkt i perioden, jf. figur 1.

Figur 1

Forsørgelsesgrundlag i perioden 2014-2015 for 18-64-årige personer med handicap

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Baseret på modtagere af handicapkompenserende indsatser efter serviceloven i

44 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden 2014-2015, og opregnet til

landsplan pba. indbyggertal. Kontanthjælp omfatter personer, der har modtaget kontanthjælp på et

tidspunkt i perioden 2014-2015. Førtidspension omfatter personer, der har modtaget førtidspension

på et tidspunkt i perioden 2014-2015, og er opgjort eksklusiv personer, der har modtaget kontant-

hjælp i perioden. Kategorien ’andre’ omfatter personer, der hverken har modtaget kontanthjælp eller

førtidspension i 2014 og 2015. Uddannelseshjælp og integrationsydelse indgår også i kontanthjælp.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Nogle personer i gruppen (kategorien ’andre’ i figuren) modtog hverken kontanthjælp eller

førtidspension i 2014 og 2015. Det omfatter blandt andet personer med lønindkomst som for-

sørgelsesgrundlag.

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap er kendetegnet ved at være væsentligt yngre end

øvrige personer med handicap. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er i denne sammen-

hæng opgjort inklusiv modtagere af uddannelseshjælp, der er målrettet unge under 30 år.

Modtagere af uddannelseshjælp udgør 80 pct. af den samlede kontanthjælpsgruppe.

Mens personer under 40 år udgør omkring 90 pct. blandt modtagere af kontanthjælp med

handicap, udgør de i størrelsesordenen 40-50 pct. blandt øvrige personer med handicap, jf.

figur 2.

Figur 2

Alder for personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp hhv. ikke har modtaget kontant-

hjælp (øvrige) i perioden 2014-2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Kontanthjælp er opgjort inklusiv uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Gennemsnitsaldere for modtagerne af uddannelseshjælp er omkring 22 år, mens den er 38 år for de

resterende modtagere af kontanthjælp, herunder integrationsydelse, og 41 år for gruppen af øvrige

med handicap.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Billedet skal blandt andet ses i lyset af førtidspensionsreformen fra 2013, der begrænsede

adgangen til førtidspension for personer under 40 år.

Uddannelseshjælp blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2014, jf. boks 1.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Kontanthjælpsreform 2014

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d.1. januar 2014. Målet med reformen var at give flere mulighed for at

blive en del af arbejdsmarkedet. Kravene og forventningerne til kontanthjælpsmodtagere blev i endnu høje-

re grad tilpasset den enkeltes livssituation og mulighed for arbejdsmarkedsdeltagelse – unge under 30 år

uden uddannelse skulle i gang med en uddannelse, og unge med en uddannelse og voksne over 30 år i ar-

bejde.

Hovedelementerne i kontanthjælpsreformen:



Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse

Ungeydelse til unge under 30 år, der har en uddannelse

Aktivitetstillæg til udsatte unge

Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder

Krav om at arbejde for kontanthjælpen

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer

Særligt udsatte skal også have en indsats

Effektivt sanktionssystem

Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Er senere afskaffet.

Med reformen får personer på uddannelseshjælp som udgangspunkt en ydelse på samme niveau som SU.

Indførelsen af uddannelseshjælp medførte en væsentlig ydelsesreduktion for uddannelsesparate 25-29-

årige uden en uddannelse. Enlige forsørgere under 25 år og jobparate 25-29 årige med uddannelse fik også

en reduktion i ydelsen.

Læs mere om kontanthjælpsreformen på www.bm.dk

Der er gennemført flere analyser, som belyser effekterne af kontanthjælpsreformen. Analyserne peger en-

tydigt på, at færre unge under 30 år er i kontanthjælpssystemet, og at flere er i beskæftigelse eller har på-

begyndt en uddannelse, se fx De Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi Efterår 2015” (kapitel III) og Beskæfti-

gelsesministeriet, ”Effektanalyse af kontanthjælpsreformen for unge mellem 25-29 år”, 2015.

Resultaterne i Velfærdspolitisk Analyse nr. 9 om ”Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen”, Børne- og So-

cialministeriet 2016, peger samtidig på, at der som følge af reformen er færre socialt udsatte i alderen 25-29

år i kontanthjælpssystemet i dag. Analysen viser, at socialt udsatte (som er visiteret job- eller uddannelses-

parat) som følge af reformen i højere grad overgår til uddannelse og beskæftigelse, hvilket tyder på, at so-

cialt udsatte ligesom andre unge i kontanthjælpssystemet kan reagere på økonomiske incitamenter.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Der er også væsentlige forskelle mellem modtagere af kontanthjælp og øvrige personer med

handicap, når der ses på diagnoser.

Relativt mange modtagere af kontanthjælp er kendetegnet ved at have en ADHD-diagnose

eller en diagnose inden for autismespektrum sammenlignet med øvrige personer med handi-

cap. Blandt modtagere af kontanthjælp er det i størrelsesordenen 20-30 pct., der har disse

diagnoser, mens det er 5-10 pct. for øvrige, jf. figur 3.

Figur 3

Diagnoser blandt personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp hhv. ikke har modtaget

kontanthjælp (øvrige) i perioden 2014-2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Let udviklingshæmning mv. omfatter personer med udviklingshæmning i let

grad, anden mentalretardering og forskellige former for retardering. Middel/svær udviklingshæm-

ning mv. omfatter personer med udviklingshæmning i middel grad, sværere grad, sværeste grad og

uspecificeret mentalretardering.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Omvendt er der relativt få med diagnoser som epilepsi, erhvervet hjerneskade, middel/svær

udviklingshæmning, gigt og cerebral parese (spastisk lammelse) blandt modtagere af kon-

tanthjælp sammenlignet med øvrige personer med handicap.

De udvalgte diagnoser, der indgår i denne analyse, er nærmere beskrevet i boks 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 2

Udvalgte diagnosegrupper

Det er altid en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse og borgerens

behov for hjælp og støtte, der er udgangspunktet for, at borgeren visiteres til en handicapkompenserende

indsats efter serviceloven – aldrig en diagnose i sig selv. Og der findes et meget stort antal af diagnoser.

Derfor er det nødvendigt at foretage en udvælgelse i analyseøjemed.

I analysen indgår udvalgte diagnosegrupper, der kan være forbundet med en fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse:



ADHD

Autismespektrum

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Gigt mv.

Udviklingshæmning (mental retardering)

Listen er ikke udtømmende, idet der findes mange andre former for sygdomme og funktionsnedsættelser,

der kan være forbundet med et handicap, en sindslidelse eller et socialt problem. Listen er udarbejdet i for-

bindelse med Socialpolitisk Redegørelse 2017 og er et analytisk værktøj til datamæssigt at opgøre udvalgte

diagnoser. Diagnosegrupperne er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet efter input fra relevante kliniske

selvskaber og i dialog med Sundhedsdatastyrelsen. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, am-

bulante besøg og skadestuekontakter på sygehuse i perioden 1995-2014. Se Socialpolitisk Redegørelse

2017 for definitioner af diagnosegrupperne.

Sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere som helhed, ser kontanthjælpsmodtagere med

handicap ud til at modtage ydelsen i relativt lang tid.

Blandt personerne med handicap, der havde kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag i en

kortere eller længere periode i 2014 og 2015, modtog 70 pct. ydelsen i en sammenlagt perio-

de på et år eller mere i løbet af de to år. For alle personer, der var på kontanthjælp i løbet af

2014 og 2015, var det i størrelsesordenen 55 pct., jf. figur 4 og 5.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 4

Varighed af kontanthjælp for personer med

handicap, 2014-2015

Figur 5

Varighed af kontanthjælp for alle i befolknin-

gen, 2014-2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Figur 4 omfatter personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp på et

tidspunkt i perioden 2014-2015. Figur 5 omfatter alle personer i befolkningen, der har modtaget

kontanthjælp på et tidspunkt i perioden 2014-2015. Kontanthjælp omfatter også uddannelseshjælp

og integrationsydelse. Personer med handicap er opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til

figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I beskæftigelsessystemet visiteres kontanthjælpsmodtagere som enten job-

/uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Kontanthjælpsmodtagere, der vurderes aktivitetsparate, er som udgangspunkt ikke klar til at

komme i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Disse personer vil i stedet modtage hjælp

og støtte, så de på længere sigt kan komme i uddannelse eller arbejde. Alt efter behov kan

man få tilknyttet en mentor, der fungerer som støtte i forhold til de udfordringer, den enkelte

kan have.

Langt de fleste personerne med handicap, der modtog kontanthjælp i 2014 og 2015 – op

mod 90 pct. – var visiteret som aktivitetsparate, mens de fik ydelsen. Til sammenligning var

det omkring halvdelen for alle personer, der har modtaget kontanthjælp i løbet af 2014 og

2015, jf. figur 6 og 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 6

Job-, uddannelses- eller aktivitetsparat, perso-

ner med handicap

Figur 7

Job-, uddannelses- eller aktivitetsparat, alle i

befolkningen

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Figur 6 omfatter personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp på et

tidspunkt i perioden 2014-2015. Figur 7 omfatter alle i befolkningen, der har modtaget kontanthjælp

på et tidspunkt i perioden 2014-2015. Kontanthjælp omfatter også uddannelseshjælp og integrati-

onsydelse. Personerne er kategoriseret som job- eller aktivitetsparate baseret på den seneste registre-

ring af visitationskategori i perioden 2014-2015. Personer med handicap er opgjort som antal perso-

ner på landsplan, jf. anm. til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Hvis flere mennesker med handicap skal blive en del af fællesskabet, indikerer disse resulta-

ter, at det vil kræve en tæt koordination mellem de sociale indsatser og indsatsen i beskæfti-

gelsessystemet – og et særligt fokus på unge med ADHD og autisme.

Fra kontanthjælp til beskæftigelse eller uddannelse

Resten af analysen ser nærmere på, i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere med handicap

overgår til uddannelse og beskæftigelse, hvilke typer af beskæftigelse og uddannelse, de

overgår til, og sammenhængen til visitationskategori.

Konkret følges de personer, som modtog kontanthjælp i en kortere eller længere periode i

2014 og 2015, og der ses på, om de har været i beskæftigelse eller uddannelse i mindst fire

uger af 2016. Der er ikke nødvendigvis tale om sammenhængende uger.

Beskæftigelse omfatter ordinær beskæftigelse og fleksjob, mens uddannelse blandt andet

omfatter gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Uddannelse omfatter

også Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Det samlede billede er, at 2.700 ud af de 7.000 personer med handicap, der modtog kontant-

hjælp i 2014-2015, er overgået til beskæftigelse eller uddannelse i 2016. Det svarer til om-

kring 40 pct. Til sammenligning er det op mod 50 pct. for alle personer, der har modtaget

kontanthjælp i løbet af 2014 og 2015, jf. figur 8 og 9.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Overgang til beskæftigelse eller uddannelse i

2016 for personer med handicap, der har mod-

taget kontanthjælp i perioden 2014-2015

Figur 9

Overgang til beskæftigelse eller uddannelse i

2016 for alle i befolkningen, der har modtaget

kontanthjælp i perioden 2014-2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2016. Figur 8 omfatter personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp på et

tidspunkt i perioden 2014-2015. Figur 9 omfatter alle personer i befolkningen, der har modtaget

kontanthjælp på et tidspunkt i perioden 2014-2015. Personer overgået til beskæftigelse eller uddan-

nelse omfatter personer, der som minimum har været i enten beskæftigelse eller uddannelse i fire

uger af 2016. Beskæftigelse omfatter ordinær beskæftigelse og fleksjob. Uddannelse omfatter blandt

andet gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser, herunder også Særligt Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse (STU). Der er i opgørelsen set bort fra personer, der er fyldt 65 år i perioden.

Personer med handicap er opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

En del kontanthjælpsmodtagere med handicap overgår til Særligt Tilrettelagte Uddannelse

(STU), mens det for kontanthjælpsmodtagere som helhed er en meget begrænset andel. Det

skal ses i lyset af, at STU kan være et meget relevant tilbud for nogle unge med handicap.

STU retter sig mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke

har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen har eksisteret si-

den 2007 og har til formål, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en

så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse

og beskæftigelse.

Hvis man ser bort fra STU, er omkring 1.900 ud af de 7.000 kontanthjælpsmodtagere med

handicap overgået til beskæftigelse eller uddannelse i 2016. Det svarer til ca. 30 pct. af grup-

pen, jf. figur 10.

Figur 10

Overgang til beskæftigelse eller uddannelse

(uden STU) i 2016 for personer med handicap,

der har modtaget kontanthjælp i perioden 2014-

2015

Figur 11

Overgang til beskæftigelse eller uddannelse

(uden STU) i 2016 for alle i befolkningen, der

har modtaget kontanthjælp i perioden 2014-

2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2016. Uddannelse er opgjort uden Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Personer med handicap er opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm til figur 1. Se i øvrigt

også anm. til figur 8 og 9.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Til sammenligning er det ca. 45 pct. for alle personer, der har modtaget kontanthjælp i løbet

af 2014 og 2015, jf. figur 11.

Som det må forventes, er der en tæt sammenhæng mellem visitationskategori og overgang til

beskæftigelse og uddannelse. Job- eller uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere med

handicap overgår i langt højere grad til beskæftigelse eller uddannelse end aktivitetsparate.

Blandt job- eller uddannelsesparate er omkring 70 pct. overgået til beskæftigelse eller ud-

dannelse, mens tallet er omkring 30 pct. for aktivitetsparate, jf. figur 12.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 12

Visitationskategori og overgang til beskæftigelse eller uddannelse i 2016 for personer med handi-

cap, der har modtaget kontanthjælp i perioden 2014-2015

Anm.: 18-64 år ultimo 2016. Personer med handicap, der har modtaget kontanthjælp på et tidspunkt i peri-

oden 2014-2015. Personerne er kategoriseret som job- eller aktivitetsparate baseret på den seneste

registrering af visitationskategori i perioden 2014-2015.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Den tætte sammenhæng mellem visitationskategori og overgang til beskæftigelse og uddan-

nelse kommer også til udtryk, når man ser på typen af beskæftigelse og uddannelse, som

personerne overgår til. Personer, der visiteres som job- eller uddannelsesparat, overgår i

langt højere grad til ordinær uddannelse og ordinær beskæftigelse, end personer, der visite-

res som aktivitetsparate.

Blandt job- eller uddannelsesparate, der afgår til uddannelse eller beskæftigelse, starter ca.

60 pct. på en ordinær uddannelse, mens ca. 40 pct. kommer i ordinær beskæftigelse. Mens

tallene for aktivitetsparate er hhv. ca. 20 pct. og ca. 15 pct., jf. figur 13.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 14 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Orientering om velfærdspolitisk analyse om modtagere af kontanthjælp med handicap, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 13

Visitationskategori og overgang til beskæftigelse eller uddannelse i 2016 for personer med handi-

cap, der har modtaget kontanthjælp i perioden 2014-2015, efter type af beskæftigelse/uddannelse

Anm.: 18-64 år ultimo 2016. STU er særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, ordinær uddannelse omfatter

gymnasiale uddannelser, adgangsgivende uddannelsesforløb, erhvervsfaglige uddannelser og videre-

gående uddannelser. Øvrig uddannelse er uddannelser på grundskole niveau, forberedende uddan-

nelser samt uoplyst uddannelse. Nogle ganske få job- og uddannelsesparate personer overgår også

fleksjob eller STU. Disse er udeladt af opgørelsen. Andelene summerer ikke til 100 pct., da en per-

son kan være overgået til flere af grupperne i løbet af året. Se i øvrigt anm. til figur 11.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Til gengæld er det omkring 20 pct. af de aktivitetsparate, der overgår til fleksjob, og ca. 4 pct.,

der overgår til STU.

Men som resultaterne viser, at der også er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med

handicap, der overgår til ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Det tyder på, at potentialet

for ordinær uddannelse og beskæftigelse blandt kontanthjælpsmodtagere med handicap er

større, end fordelingen af personerne efter visitationskategori umiddelbart giver indtryk af.

Samlet set peger resultaterne på, at det vil være en udfordring at løfte flere kontanthjælps-

modtagere med handicap i ordinær uddannelse og beskæftigelse. Men de viser også, at det

kan lade sig gøre at hjælpe mennesker med handicap fra kontanthjælp til uddannelse eller

beskæftigelse, hvor den rigtige løsning for nogle vil være STU eller et fleksjob.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 14 Januar 2018