Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1842659_0001.png
NOTAT
4. januar 2018
Status på IT-understøtningen af refusionsreformen
J.nr. 17/17075
VOA/ØR
HMA
Anledning
Refusionsreformen, der omlægger den statslige refusion af kommunernes udgifter
til offentlig forsørgelse, trådte i kraft den 4. januar 2016 sammen med den midler-
tidige statslige IT-løsning, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) administrerer.
Sammenfatning
Refusionsreformens implementering består af to faser:
1) En midlertidig statslig IT-løsning, hvor STAR opgør og afregner statens refu-
sion og kommunernes medfinansiering i perioden januar 2016 - december
2017.
2) En permanent kommunal IT-løsning
”Ydelsesrefusion”, der efter planen skal
træde i kraft fra januar 2018.
Status på STARs midlertidige refusionsløsning
STAR havde ved refusionsreformens ikrafttræden en færdigudviklet IT-løsning
til beregning af statens refusion og kommunernes medfinansiering.
STAR har dertil udviklet et Ledelsesinformationssystem (LIS Refusion), der
skaber transparens om de månedlige opgørelser ved at udstille detaljerede tal
for den enkelte kommune.
STAR har nu opgjort og afregnet kommunernes finansieringsbeløb (refusion
fratrukket medfinansiering) for perioden januar 2016
–
oktober 2017. Afreg-
ningerne er forløbet planmæssigt.
STAR har siden reformens ikrafttræden været i tæt dialog med kommunerne
omkring de månedlige opgørelser samt spørgsmål til lovgivning mm.
Tabel 1 og 2 nedenfor angiver fordelingen af bruttoudgifter på refusionsreformens
trappetrin og ydelser.
Samlet set er der for januar 2016 til og med oktober 2017 afregnet refusion og
medfinansiering for bruttoudgifter på ca. 109 mia. kr.
Bruttoudgifter til de refusionsberettigede ydelser (bl.a. kontanthjælp, sygedagpenge
og fleksjob) udgjorde i perioden knap 75 mia. kr. Kommunerne får 20 pct. refusion
for 71 pct. af disse udgifter, svarende til 53 mia. kr., mens knap 5 pct. af bruttoud-
gifterne, svarende til ca. 3 mia. kr., giver 80 pct. refusion.
Bruttoudgifterne til de medfinansieringspligtige ydelser (bl.a. a-dagpenge og før-
tidspension) er ca. 35 mia. kr. fra januar 2016 til oktober 2017.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Opfølgning på fællesmøde om refusion, fra beskæftigelsesministeren
1842659_0002.png
Kommunerne betaler 80 pct. i medfinansiering for ca. 14 mia. (40,5 pct.) af disse
udgifter.
Tabel 1. Fordeling af bruttoudgifter på trappetrin for januar 2016
–
oktober i 2017, refusionsbe-
rettigede ydelser
80 pct.
40 pct.
30 pct.
20 pct.
Mia. kr. i
alt
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Uddannelseshjælp
Ressourceforløb
Jobafklaringsforløb
Fleksløntilskud
Integrationsydelse
Revalideringsydelse
Ledighedsydelse
Løntilskud
Særlig Støtte
Kontantydelse
I alt
Kilde: LIS Refusion
------------------------- Pct. -------------------------
23,6
20,7
6,7
5,1
4,6
4,6
3,0
2,0
2,0
1,9
0,3
0,1
74,6
0,8
13,6
2,7
0,1
0,0
0,2
4,0
0,2
0,5
0,5
0,6
0,1
4,5
3,8
38,1
11,9
0,9
0,8
2,1
16,1
1,8
2,7
6,3
4,0
1,0
14,0
5,5
18,0
13,5
1,8
12,0
3,2
16,0
3,9
2,9
24,0
6,6
3,0
10,5
89,9
30,4
71,8
97,2
87,2
94,5
64,0
94,1
93,9
69,2
88,7
95,9
71,0
Tabel 2. Fordeling af bruttoudgifter på trappetrin for januar 2016
–
oktober i 2017, medfinansie-
ringspligtige ydelser
20 pct.
60 pct.
70 pct.
80 pct.
Mia. kr. i alt
Arbejdsløshedsdagpenge
Førtidspension
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Særlig støtte
1
I alt
------------------------- Pct. -------------------------
28,2
5,5
0,4
0,4
34,6
9,1
0,5
0,6
0,5
7,5
36,8
3,5
3,0
3,4
30,7
24,9
5,2
10,8
3,9
21,3
29,3
90,7
85,6
92,3
40,5
1) Fra 1. oktober 2016 udbetales særlig støtte af Udbetaling Danmark i stedet for kommunerne.
Kilde: LIS Refusion
Status på den kommunale løsning Ydelsesrefusion
KOMBIT indgik i juli 2016 aftale med CSC Danmark A/S om udvikling af den
kommunale løsning Ydelsesrefusion.
KOMBIT beretter, at projektet følger de aftalte mål og tidsplan med implemente-
ring og dataopsamling fra 1. december 2017 og første beregning februar 2018 som
planlagt.
Projektet udvikles i tæt samspil og dialog med interessenterne, herunder også den
kommunale følgegruppe, STAR og KL.
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Opfølgning på fællesmøde om refusion, fra beskæftigelsesministeren
Parallelt med selve udviklingsprojektet, er der løbende dialog med bl.a. ydelses-
indberetterne med henblik på at sikre, at indberetterne bliver klar til 2018. Ligele-
des er implementeringsdialogen med kommunerne i gang med udmelding om til-
slutningsopgaver herunder opgavedeling samt setup for modtagelse af data.
Status på investeringsværktøjet ’Jobinvestering.dk’
STAR har siden slutningen af 2015, i samarbejde med VIVE (tidligere KORA) og
med løbende inddragelse af kommuner og KL, arbejdet på at udvikle et værktøj
–
Jobinvestering.dk - der kan understøtte kommunerne i at arbejde ud fra investe-
ringstankegangen. Værktøjet skal tydeliggøre refusionsreformens betydning for
potentialet ved at investere med den rigtige beskæftigelsesindsats og flytte borgere
fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.
Der er tale om et beregningsværktøj, som på baggrund af den enkelte kommunes
egne data kan beregne besparelsespotentialet under de nye refusionsregler ved at
iværksætte en given indsats for forskellige målgrupper. Jobinvestering.dk forventes
således at underbygge den overordnede intention med reformen. STAR forventer,
at værktøjet bliver lanceret i 1. halvår 2018.
Investeringscases udarbejdet af Mploy
STAR bad Mploy udarbejde en række investeringscases til kommunerne, som kun-
ne danne inspiration til budgetarbejdet for 2017. Der blev udarbejdet tre cases,
’intensiveret
kontaktforløb for forsikrede ledige’,
’øget
indsats for udsatte kontant-
hjælpsmodtagere’
og ’øget
brug af brobygning for uddannelsesparate unge’,
som
skulle vise hvilke økonomiske perspektiver, der er ved at investere i den kommuna-
le beskæftigelsesindsats for at skabe bedre resultater. Ovenstående cases blev udar-
bejdet for alle landets kommuner enkeltvis ved brug af kommunernes egne tal og er
lagt på STARs hjemmeside.
Kommuneeksempler
Der er allerede
nu eksempler på kommuner, der i højere grad forfølger en ”investe-
ringstankegang”, hvor de har fokus på at investere i indsatser, der bringer ledige i
beskæftigelse bl.a. for at opnå besparelser på forsørgelsesudgifter.
Ballerup Kommune har fx besluttet at investere ca. 6 mio. kr. årligt over de næste
tre år i en styrkelse af indsatsen for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarke-
det, mens Silkeborg Kommune offentlig har fortalt, at de har ansat 10 nye sagsbe-
handlere og reduceret antallet af sager pr. sagsbehandler til ca. 40. Ifølge Silkeborg
Kommune har det betydet en markant forbedring af andelen af aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, der kom i job.
Boks 1: Fakta om reformen
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Opfølgning på fællesmøde om refusion, fra beskæftigelsesministeren
1842659_0004.png
Refusionsreformen trådte i kraft d. 4. januar 2016.
Under det nye refusionssystem introduceredes et mere enkelt og gennemsigtigt system,
hvor kommunernes refusionsprocent er ens på tværs af ydelser og i stedet varierer efter,
hvor længe den enkelte ydelsesmodtager har modtaget visse offentlige ydelser. Refusions-
reformen omfatter i alt 14 ydelser (herunder a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge),
men berører ikke ydelser, som kommunerne ikke eller kun i begrænset omfang kan påvir-
ke.
Under det nye refusionssystem følger kommunens refusion for den enkelte ydelsesmodta-
ger
en såkaldt ’refusionstrappe’, hvor den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet afgør,
hvor høj refusion kommunen modtager fra staten.
Refusionssatsen, på de ydelser kommunerne udbetaler, er på 80 pct. de første fire uger
(uge 1-4) og falder løbende til 40 pct. (uge 5-26), 30 pct. (uge 27-52) og ender på 20 pct.
(53+ uger). Kommunens medfinansiering, til de ydelser som udbetales af a-kasserne og
Udbetaling Danmark, vil tilsvarende stige fra 20 til 80 pct. i løbet af de første 52 uger.
Den enkelte ydelsesmodtager er placeret på refusionstrappen efter optjent anciennitet
siden 1. juli 2014. Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt selvforsørgelse
inden for en referenceperiode på 3 år.
4