Velfærdspolitisk Analyse
Borgere i aktivitets- og
samværstilbud
Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser
blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme til at deltage på
arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller i et fleksjob.
Aktivitets- og samværstilbud er målrettet mennesker med handicap og personer med særlige
sociale problemer eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at forbedre eller vedligeholde
den enkeltes personlige færdigheder samt at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. Til-
buddet muliggør socialt samvær og aktiviteter samt understøtter øget mestring og netværks-
deltagelse for personer, der ellers ville have haft svært ved at deltage i samfundets fælles-
skaber. Nye kommer til og andre forlader ordningen fra år til år, men de fleste modtager til-
buddet i længere tid. Cirka 17.000 personer modtog aktivitets- og samværstilbud i 2016.
Beskyttet beskæftigelse er et tilbud, der er beslægtet med aktivitets- og samværstilbud. En
tidligere analyse har vist, at potentialet for mere aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet blandt
borgere i beskyttet beskæftigelse er meget begrænset, da stort set alle i gruppen er på før-
tidspension.
Langt de fleste borgere i aktivitets- og samværstilbud har også førtidspension som forsørgel-
sesgrundlag. Det gælder omkring 85 pct. og peger på et begrænset beskæftigelsespotentiale
i gruppen. Men i størrelsesordenen 10-15 pct. modtager midlertidige ydelser som for eksem-
pel kontanthjælp. Det indikerer, at der kan være potentiale for, at nogle i gruppen af modtage-
re af aktivitets- og samværstilbud kan få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mange kontanthjælpsmodtagere i gruppen hænger dog fast i kontanthjælpssystemet gennem
længere tid.
Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018
1