SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Borgere i aktivitets- og

samværstilbud

Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser

blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme til at deltage på

arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller i et fleksjob.

Aktivitets- og samværstilbud er målrettet mennesker med handicap og personer med særlige

sociale problemer eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at forbedre eller vedligeholde

den enkeltes personlige færdigheder samt at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. Til-

buddet muliggør socialt samvær og aktiviteter samt understøtter øget mestring og netværks-

deltagelse for personer, der ellers ville have haft svært ved at deltage i samfundets fælles-

skaber. Nye kommer til og andre forlader ordningen fra år til år, men de fleste modtager til-

buddet i længere tid. Cirka 17.000 personer modtog aktivitets- og samværstilbud i 2016.

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud, der er beslægtet med aktivitets- og samværstilbud. En

tidligere analyse har vist, at potentialet for mere aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet blandt

borgere i beskyttet beskæftigelse er meget begrænset, da stort set alle i gruppen er på før-

tidspension.

Langt de fleste borgere i aktivitets- og samværstilbud har også førtidspension som forsørgel-

sesgrundlag. Det gælder omkring 85 pct. og peger på et begrænset beskæftigelsespotentiale

i gruppen. Men i størrelsesordenen 10-15 pct. modtager midlertidige ydelser som for eksem-

pel kontanthjælp. Det indikerer, at der kan være potentiale for, at nogle i gruppen af modtage-

re af aktivitets- og samværstilbud kan få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mange kontanthjælpsmodtagere i gruppen hænger dog fast i kontanthjælpssystemet gennem

længere tid.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Hvad er aktivitets- og samværstilbud?

Aktivitets- og samværstilbud er et tilbud til mennesker med betydeligt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. Tilbuddet har til formål at for-

bedre eller vedligeholde den enkeltes personlige og sociale færdigheder samt at øge den en-

keltes mestring, netværksdeltagelse og livskvalitet i dagligdagen. Aktivitets- og samværstil-

bud retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i et socialt fæl-

lesskab og kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for

personlig udvikling.

Tilbuddene kan både være åbne tilbud uden visitation og tilbud med visitation, der primært

henvender sig til personer med betydelig funktionsnedsættelse. Tilbud til borgere med særli-

ge sociale problemer vil ofte være tilbud uden visitation. De mest almindelige tilbud inkluderer

væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, aktivitetscentre, klubber og Fountain

House. Fountain House er et dagtilbud til personer med psykiske problemer, som også tilby-

der støtte og studievejledning til psykisk sårbare studerende. Andre tilbud indgår som en del

af den sociale indsats på fx forsorgshjem og herberger.

Data vedrørende modtagere af aktivitets- og samværstilbud foreligger for perioden 2014 til

2016. Der er ikke stor variation i antallet af modtagere af aktivitets- og samværstilbud i de en-

kelte år fra 2014 til 2016. I 2016 var der ca. 17.000 personer der modtog tilbuddet, jf. figur 1.

Figur 1

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud i 2014, 2015 og 2016

Anm.: Personer i alderen 18 år og derover ultimo året, der modtog aktivitets- og samværstilbud (servicelo-

vens §104) i løbet af året. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikato-

rer i perioden 2014-2016, og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Det bemærkes at dele af stig-

ningen fra 2014 til 2015 kan skyldes registreringsmæssige forhold i kommunerne.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Nye borgere kommer til og andre forlader tilbuddet fra år til år, men de fleste modtager til-

buddet i længere tid. Nettotilgangen af modtagere var på ca. 900 personer fra 2014 til 2015.

Fra 2015 til 2016 har antallet af modtagere været uændret, jf. tabel 1.

Tabel 1

Tilgang og afgang i antal modtagere i 2015 og 2016

Tilgang

Afgang

Nettotilgang

--------------------------------------------- Antal ---------------------------------------------

År

2014 til 2015

2015 til 2016

2.500

2.300

1.600

2.300

900

Anm.: 18 år og derover ultimo året. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindi-

katorer i perioden 2014-2016, og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Tilgang viser antallet af

nye modtagere i året, mens afgang viser antallet af modtagere fra forrige år, som ikke længere mod-

tager ydelsen i det givne år.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Dele af stigningen fra 2014 til 2015 kan skyldes registreringsmæssige forhold i kommunerne.

Hvem er i aktivitets- og samværstilbud?

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud kan have fysiske og kognitive handicap, psykiske

vanskeligheder eller være udsatte som følge af sociale problemer.

Et kognitivt handicap vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og ind-

læringsproblemer. Medfødte og erhvervede hjerneskader, autismespektrumforstyrrelser og

udviklingshæmning er eksempler på kognitive funktionsnedsættelser. Mennesker med udvik-

lingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre, hvilket blandt andet med-

fører at sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses

hos jævnaldrende.

Cerebral parese (spastisk lammelse) er et eksempel på en medfødt hjerneskade, der kan gi-

ve sig udtryk i både kognitive og fysiske begrænsninger. Erhvervede hjerneskader kan opstå

på grund af en ulykke eller sygdom. Fysiske handicap omfatter blandt andet mobilitetshandi-

cap, der påvirker evnen til at bevæge sig, fx muskelsvind og rygmarvsskader, der kan medfø-

re lammelser. Fysiske handicap omfatter også forskellige former for syns- og hørenedsættel-

ser.

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud omfatter i størrelsesordenen 11.500 personer med

et kognitivt handicap, 2.500 med et fysisk handicap og 5.500 udsatte voksne, der har behov

for tilbuddet som følge af psykiske vanskeligheder og/eller sociale problemer, jf. figur 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 2

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud, 2015

Anm.: 18 år og derover ultimo 2015. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindi-

katorer i perioden 2014-2016, og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Den samme person kan

indgå i flere målgrupper. Psykiske vanskeligheder omfatter personer, hvor kommunen har angivet, at

de hører til målgruppen med ”sindslidelser”.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Nogle personer indgår i flere af målgrupperne. Det betyder, at summen af modtagere med fy-

sisk handicap, kognitivt handicap og psykiske vanskeligheder (sindslidelser) eller sociale

problemer overstiger antallet af modtagere i alt.

Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud vil typisk have en diagnose. Det er altid en

konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse og borgerens

behov for hjælp og støtte, der er udgangspunktet for, at borgeren visiteres til indsatser efter

serviceloven

–

aldrig en diagnose i sig selv.

Diagnoser kan imidlertid bidrage til at nuancere billedet af modtagere af aktivitets- og sam-

værstilbud. Der findes et meget stort antal af diagnoser, hvorfor det er nødvendigt at foretage

en udvælgelse i analyseøjemed. De udvalgte diagnoser, der indgår i denne analyse, er nær-

mere beskrevet i boks 1.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Udvalgte diagnoser

Herunder er listet udvalgte diagnosegrupper som indgår i denne analyse, og som der kan være forbundet

med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse:



ADHD

Autismespektrum

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Downs

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Gigt mv.

Udviklingshæmning (mental retardering)

Muskelsvind mv.

Sklerose

Svær psykisk sygdom

Anden psykisk sygdom

Listen er ikke udtømmende, idet der findes mange andre former for sygdomme og funktionsnedsættelser,

der kan være forbundet med et handicap, en sindslidelse eller et socialt problem. Listen er, med undtagelse

af diagnosegrupperne

”Svær psykisk sygdom” og ”Anden psykisk sygdom”,

udarbejdet i forbindelse med

Socialpolitisk Redegørelse 2017 og er et analytisk værktøj til datamæssigt at opgøre udvalgte diagnoser.

Diagnosegrupperne er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet efter input fra relevante kliniske selskaber

og i dialog med Sundhedsdatastyrelsen. Se Socialpolitisk Redegørelse 2017 for definitioner af diagnose-

grupperne.

Grupperingen af psykisk sygdom følger Lars Benjaminsen mv. (2015): Familiebaggrund og social marginali-

sering i Danmark, SFI 2015. Diagnosegruppen

”Svær psykisk sygdom” omfatter skizofreni, psykose mv.

mens

”Anden psykisk sygdom” omfatter angst, depression, OCD mv.

Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skadestuekontakter på sygehuse i

perioden 1995-2014. Forekomsten af diagnoserne kan være undervurderet, da kontakter til egen læge og

privatpraktiserende speciallæge ikke indgår.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Mange brugere af tilbuddene har en diagnose for enten udviklingshæmning, svær psykisk

sygdom (skizofreni, psykose mv.) eller anden psykisk sygdom (angst, depression, OCD mv.).

I størrelsesordenen 35 pct. har en diagnose for udviklingshæmning, 25 pct. en diagnose for

svær psykisk sygdom, og 25-30 pct. en diagnose for anden psykisk sygdom, jf. figur 3.

Figur 3

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud opdelt på diagnoser, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skade-

stuekontakter på sygehuse i perioden 1995-2014. Forekomsten af diagnoserne kan være undervurde-

ret, da kontakter til egen læge og privatpraktiserende speciallæge ikke indgår. Den samme person kan

indgå i flere diagnosegrupper. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindi-

katorer i perioden 2014-2016, og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

En stor del af modtagerne har en eller flere af de udvalgte diagnoser. Omkring to tredjedel

har en eller flere af de udvalgte diagnoser, mens en tredjedel ikke har nogen af diagnoserne,

jf. figur 4.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 4

Antal diagnoser, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Baseret på de 43 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i

perioden 2014-2016, og opregnet til landsplan p.b.a. indbyggertal. Se også anm. til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Gruppen bestående af modtagere uden en af de udvalgte diagnoser vil indeholde personer

uden diagnoser, personer med andre diagnoser og personer med en af de udvalgte diagno-

ser, hvor diagnosen er stillet før 1995, jf. boks 1.

Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud er visiteret til et botilbud. Botilbud omfatter

både midlertidigt ophold, længerevarende ophold samt socialpædagogisk støtte, der leveres i

et botilbud. En stor del modtager socialpædagogisk støtte og en mindre del er visiteret til en

ledsagerordning. Men der er en betydelig variation i forhold til antallet af diagnoser, jf. figur 5.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5

Botilbud, socialpædagogisk støtte og ledsagerordning, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Botilbud omfatter midlertidigt ophold (servicelovens § 107), længerevarende

ophold (servicelovens §§ 108 og 192, § 105 i lov om almene boliger samt lov om friplejeboliger)

samt socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, der leveres i et botilbud. Socialpædagogisk

støtte omfatter indsatser efter servicelovens § 85 og er opgjort eksklusiv ydelser, der leveres på et

botilbud samt, hvor personen i samme år er registreret med et midlertidigt eller længerevarende boti-

lbud. Registreringspraksis i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud varierer, og der kan være

usikkerhed forbundet med opgørelsen. Den samme person kan modtage flere indsatser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Personer med ophold i botilbud vil ofte modtage hjælp og støtte til mange personlige og prak-

tiske opgaver i hverdagen, da botilbud er målrettet til borgere med betydelige og varige funk-

tionsnedsættelser. Det er dog ikke alle steder, at borgeren i statistikken er registreret som

modtager af eksempelvis socialpædagogisk støtte oveni botilbuddet. Socialpædagogisk støt-

te er i figuren opgjort uden ydelser, der leveres på et botilbud.

Ledsagerordning henvender sig til personer, der ikke kan færdes alene uden for hjemmet på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ordningen er begræn-

set til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Diagnoser, uddannelse og forsørgelse

Mange modtagere af aktivitets- og samværstilbud har aldrig gennemført en ungdomsuddan-

nelse, jf. figur 6.

Figur 6

Antal diagnoser og ungdomsuddannelse, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Gennemført ungdomsuddannelse omfatter personer, der har ungdomsuddan-

nelse eller en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2014. Særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er inkluderet i opgørelsen. Igangværende uddannelse omfatter

også igangværende videregående uddannelse for personer uden en registreret ungdomsuddannelse.

Se også anm. til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I gruppen af personer uden nogen af de udvalgte diagnoser er der flest, der har gennemført

en ungdomsuddannelse, og i gruppen af personer med to eller flere diagnoser er der færrest.

Det forholder sig omvendt, når man ser på andelen, der aldrig har påbegyndt en ungdoms-

uddannelse. I gruppen uden nogen af de udvalgte diagnoser er det lidt under halvdelen, der

aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse, mens det i gruppen med to eller flere diagno-

ser er op mod 70 pct., der aldrig har påbegyndt.

Hovedparten af modtagere af aktivitets- og samværstilbud modtager førtidspension, en min-

dre del modtager midlertidige indkomstoverførsler og kun et fåtal er i beskæftigelse, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 7

Antal diagnoser og forsørgelsesgrundlag, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Førtidspension mv. indeholder et lille antal af personer på efterløn. Se også

anm. til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Gruppen af personer med to diagnoser eller flere er kendetegnet ved den højeste andel før-

tidspensionister, mens gruppen af personer uden nogle af de udvalgte diagnoser har den la-

veste andel. Sidstnævnte gruppe har den højeste andel af modtagere af midlertidige ind-

komstoverførsler på omkring 20 pct. Blandt alle modtagere af aktivitets- og samværstilbud

modtager i størrelsesordenen 85 pct. førtidspension, 10-15 pct. midlertidige indkomstover-

førsler og kun omkring 2 pct. er i beskæftigelse.

Blandt de 10-15 pct., der modtager midlertidige indkomstoverførsler, vil der være et potentia-

le for, at de kan komme i uddannelse eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når man ser på uddannelse for modtagere af aktivitets- og samværstilbud, er der tydelige

forskelle inden for gruppen, afhængigt af forsørgelsesgrundlag. Blandt modtagere af midlerti-

dige indkomstoverførsler har omkring 45 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. Til sam-

menligning er det kun omkring 25 pct. blandt førtidspensionister, der har gennemført en ung-

domsuddannelse, jf. figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Ungdomsuddannelse, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. I begge forsørgelsesgrupper er omkring 10 pct. registreret med et igangværen-

de eller afsluttet STU forløb. Se også anm. til figur 6 og 7.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Den relativt store andel blandt modtagere af midlertidige indkomstoverførsler, der har gen-

nemført en ungdomsuddannelse, understeger, at der kan være et vist potentiale for, at flere i

gruppen kommer til at deltage mere aktivt på arbejdsmarkedet, herunder ved at videreud-

danne sig.

Midlertidige indkomstoverførsler mv. dækker over forskellige typer af indkomstoverførsler.

Størstedelen af modtagerne er kontanthjælpsmodtagere, men der er også nogle, der er ele-

ver under uddannelse, modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser

og øvrige ydelser. Kontanthjælpsmodtagere udgør 75 pct., elever under uddannelse 12 pct.,

modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. 5 pct., og øvrige

udgør 8 pct., jf. figur 9.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 9

Modtagere af midlertidige ydelser mv., 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Øvrige indeholder primært personer der ikke er under uddannelse, hvor om

det gælder, at kontanthjælpsydelser er større end summen af erhvervsindkomst, dagpenge og folke-

og førtidspension, og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløbet. Øvrige indeholder også et

lille antal af personer, der er arbejdsløse i mindst halvdelen af året. Opgjort som antal personer på

landsplan, jf. anm. til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Størstedelen af de personer, som havde midlertidige indkomstoverførsler som forsørgelses-

grundlag i 2014, havde samme forsørgelsesgrundlag i 2015. En lille andel er gået over til at

modtage førtidspension, og meget få er kommet i beskæftigelse. Andelen, der stadig modta-

ger midlertidige indkomstoverførsler i 2015, er omkring 90 pct., mens ca. 5 pct. får førtids-

pension og ca. 2 pct. er i beskæftigelse, jf. figur 10.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 10

Forsørgelsesgrundlag i 2015 for personer der modtog midlertidige ydelser mv. i 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2015. Opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1. Se også anm. til

figur 7.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

De personer, der både modtog midlertidige indkomstoverførsler i 2014 og i 2015, består i

2015 primært af kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 11.

Figur 11

Midlertidige ydelser mv. i 2015, for personer der også modtog midlertidige ydelser mv. i 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2015. Opgjort som antal personer på landsplan, jf. anm. til figur 1. Se også anm. til

figur 9.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Mange af kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp i lang tid. Omkring 46 pct.

har været i kontanthjælpssystemet i mindst halvandet år i perioden 2014 til 2016, når der ses

bort fra førtidspensionister i 2014, jf. figur 12.

Figur 12

Kontanthjælp i mindst 1�½ år i perioden 2014-2016, ekskl. førtidspensionister i 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2016. Kontanthjælp inkluderer også uddannelseshjælp. Omfatter både job- og aktivi-

tetsparate (alle visitationskategorier).

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Beskyttet beskæftigelse og kommunernes anvendelse af ordningerne

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til personer, der på mange måder minder om personer i

målgruppen for aktivitets- og samværstilbud. Beskyttet beskæftigelse er målrettet socialt ud-

satte og mennesker med et handicap under folkepensionsalderen, der ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgiv-

ning. Formålet med ordningen er at give mennesker med handicap eller særlige sociale pro-

blemer mulighed for at bruge deres ressourcer og kompetencer i en arbejdssammenhæng.

Beskyttet beskæftigelse kan imidlertid også understøtte livskvaliteten ved blandt andet at gø-

re borgerne mere selvhjulpne og styrke det sociale netværk. Se boks 2 for sammenligning af

modtagere af aktivitets- og samværstilbud og modtagere af beskyttet beskæftigelse.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 2

Beskyttet beskæftigelse

Der var omkring 9.200 personer i beskyttet beskæftigelse i 2015. Modtagere af aktivitets- og samværstilbud

og beskyttet beskæftigelse har mange af de samme karakteristika, men der er også forskelle. Nogle forskel-

le er, at næsten alle i beskyttet beskæftigelse er på førtidspension, at der er færre sindslidende og socialt

udsatte i beskyttet beskæftigelse, og at der er en højere andel i beskyttet beskæftigelse, der har grundskole

som højest fuldførte uddannelse, jf. tabel 2.

Tabel 2

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse, 2015

Aktivitets- og sam-

værstilbud

Antal personer

17.100

Beskyttet beskæfti-

gelse

9.200

Antal personer, heraf 18-64 år

15.700

8.900

18 til 29 år

30 til 39 år

40 til 64 år

30 pct.

19 pct.

52 pct.

26 pct.

21 pct.

54 pct.

Personer med handicap

Personer med psykiske vanskeligheder (sindslidelser)

eller sociale problemer

80 pct.

93 pct.

34 pct.

17 pct.

Modtager førtidspension

83 pct.

97 pct.

Bor på et botilbud

42 pct.

43 pct.

Grundskole, højest fuldførte uddannelse

71 pct.

81 pct.

Anm.: 18-64 år ultimo 2015. Den samme person kan både modtage aktivitets- og samværstilbud og være i

beskyttet beskæftigelse (servicelovens §103),

endvidere kan samme person indgå i ’Personer med

handicap’ og ’Personer

med psykiske vanskeligheder (sindslidelser) eller sociale problemer’.

Opgø-

relse på baggrund af data fra 43 kommuner, der er opregnet til landsplan.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Fordelingen af diagnoser for personer i beskyttet beskæftigelse minder en del om fordelingen for modtagere

af aktivitets- og samværstilbud. De tre største diagnosegrupper er i begge tilfælde udviklingshæmning, epi-

lepsi og psykisk sygdom. De største forskelle er, at psykisk sygdom og autismespektrum udgør en langt la-

vere andel af personer i beskyttet beskæftigelse sammenlignet med modtagere af aktivitets- og samværstil-

bud, jf. figur 13 og 14.

Figur 13

Borgere i aktivitets- og samværstilbud op-

delt på diagnoser, 2014

Figur 14

Borgere i beskyttet beskæftigelse opdelt på

diagnoser, 2014

Anm.: Opgørelsen er baseret på oplysninger for 43 kommuner, der er opregnet til landsplan. Den sam-

me borger kan indgå i flere diagnosegrupper. Se også anm. til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 13 Januar 2018

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om velfærdspolitisk analyse om borgere i aktivitets- og samværstilbud, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Der er en del variation imellem kommunerne i forhold til, hvor mange borgere der bliver visite-

ret til aktivitets- og samværstilbud og til beskyttet beskæftigelse. I gennemsnit er det knap 7

ud af 1.000 personer i befolkningen, som er blevet visiteret til et aktivitets- og samværstilbud

eller til beskyttet beskæftigelse, jf. figur 15.

Figur 15

Modtagere af aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse i 42 kommuner, 2014

Anm.: 18-64 år ultimo 2014. Se anm. til figur 12. Personer, der er registreret med begge indsatser, indgår i

aktivitets- og samværsydelse i figuren. Nogle af de kommunale forskelle kan skyldes forskelle i regi-

streringspraksis.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

De kommunale forskelle kan både afspejle, at der er forskellige befolkningsgrundlag i kom-

munerne, men det kan også spille en rolle, at kommunerne anvender tilbuddene forskelligt, fx

kan nogle kommuner lægge lidt større vægt på den ene ordning frem for den anden.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 13 Januar 2018