Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 117
Offentligt
1
Til Folket inget
Redegørelse om flyt ning af st at slige virksomheder:
I denne t id går mange t usinde familier og afvent er regeringens planer om flyt ning af st at slige
virksomheder. Erfaringerne fra først e bølge af udflyt ninger giver anledning t il bekymringer. M åske
er det en uhensigt smæssig st rat egi for at gavne vækst og udvikling i Danmark og man burde
overveje, om der findes bedre måder at opnå det t e på - inden man får ødelagt for meget .
Lad os se på nogle konkret e eksempler, der illust rere det t e:
Eksempel 1. For at fremme vækst og udvikling i Grønland indgik den danske st at en aft ale med Det
Grønlandske Hjemmest yre om at fremskynde produkt ionen af digit ale søkort . Der sker mange
grundst ødninger i de klippefyldt e farvande, hvor de eksist erende søkort kan vise en kilomet er
forkert . De manglende digit ale søkort udgør selvsagt en st or hæmsko for udviklingen i Grønland,
som er meget afhængig af skibssejladsen. Produkt ionen af søkort gik fuldst ændigt planmæssigt , og
frem t il 2015 blev fremst illet 32 ud af de aft alt e 73 søkort . I følge aft alen skulle det t e arbejde
afslut t es i 2018. De ansat t e var en lille hær, der dedikerede og med st or omhu i en årrække havde
sat sig for at udarbejde de nye søkort . De vidst e, at hvis de lavede fejl kunne det kost e
menneskeliv.
Da det i okt ober 2015 blev kendt , at afdelingen for Arkt is og Søopmåling skulle flyt t e t il Jylland,
sagde 14 ud af 15 medarbejdere op. Siden er der ikke
blevet produceret et enest e søkort , og den
ansvarlige minist er kan ikke love, hvornår de rest erende søkort vil blive produceret . M an kunne
ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft i det Nordjyske. Nu er man gået i gang med at rekrut t ere
medarbejdere fra udlandet (Let land, England, Spanien), men uddannelsen af nye medarbejdere
kan nemt t age 2 år.
M inist eriet var advaret om, at medarbejderne ikke ville flyt t e med, men regeringen gennemført e
alligevel beslut ningen. M inist eren følt e sig ikke ansvarlig for at overholde den indgåede aft ale med
Det Grønlandske Hjemmest yre. Hvis det havde været en privat virksomhed, var direkt øren
(minist eren) omgående blevet afskediget på grund af inkompet ence.
Det t e er desværre ikke et enkelt st ående eksempel, men snarere reglen for Regeringens
administ rat ive beslut ninger om at flyt t e st at slige arbejdspladser. Der mangler dokument at ion for,
at den nye lokalisering vil forbedre virksomhedens muligheder for at kunne udføre arbejdet .
Valget af den nye placering sker ikke på baggrund af en grundig analyse af virksomhedens
arbejdsprocesser, sådan som det ville være sket i en privat virksomhed.
Holder flyt ningerne sig indenfor bevillingerne?
Vi har set med den først e bølge af flyt ninger, at den nye placering giver virksomheden ringere
muligheder for effekt ivt at udføre deres arbejde.
Eksempel 2. Som et konkret eksempel er udflyt ningen af Børnerådet foregået på denne måde. Fra
nogle kont orer i et baghus på Vest erbrogade i København blev de flyt t et t il Billund i Jylland.
(Rejset iden t il København med t og og bus er ca. 3 t imer i alt . Fra Vejle st at ion er der ca. 1 t ime
med bus).
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Henvendelse af 4/1-18 fra Mogens Nygaard Christoffersen vedrørende børnerådet, retssikkerhed for de svageste og ankestyrelsen
1841622_0002.png
2
Børnerådet har gennemgået deres mødeakt ivit et er med brugerne igennem et helt år. For at kunne
udføre deres arbejde fra Billund kræves der forøgede rejseakt ivit et er, der t idsmæssigt svarer t il t re
årsværk, og det vel at mærke eft er, man har t aget hensyn t il alt det , der i dag kan klares ved den
moderne t eknologi, videomøder mv. Den nye placering bet yder med andre ord et produkt ionst ab
på t re årsværk. Folket inget s finanslovsudvalg er ikke blevet oplyst om denne relat ivt st ore varige
merudgift , der er pålagt denne lille offent lige arbejdsplads med 16 ansat t e. Og der er ikke afsat
midler t il at ansæt t e t re ekst ra medarbejdere. Den nye placering svarer t il en svækkelse på anslået
20 pct .
M an kunne frist es t il at minde om, at der er en grund t il, at hovedkont oret for Landbrug og
Fødevarer, som er en privat int eresseorganisat ion, har valgt at forblive placeret lige midt i
København på Axelt orv og ikke har flyt t et int eressevaret agelsen t il billigere kont orer i Billund, eller
på Lolland, hvor roerne gror.
Eksempel 3. Det undrede mange, at Rådet for Socialt Udsat t e skulle flyt t es t il Rønne på Bornholm.
Rådet arbejder uafhængigt af Velfærdsminist eriet , og er sat i verden for at være t alerør for socialt
udsat t e grupper i Danmark. På deres hjemme side kan se, at de behandler emner som for
eksempel: hjemløshed, fat t igdom, udsat t e grønlændere, sindslidende, misbrug og prost it ut ion.
Noget t yder på, at de har t aget deres rolle alt for alvorligt , så Venst re-Regeringen placerer dem
længst muligt på afst and af deres brugergrupper. De flest e af rådet s mødeakt ivit et er ligger i
København og i en lille håndfuld byer. Da den enkelt e inst it ut ion selv skal bære de økonomiske
t ransport udgift er og t idsmæssige bøvl, så er Rådet blevet st ækket ’en kende’ som følge af
flyt ningen, som Rådet s formand, Jann Sjursen udt rykker det .
Hvad med brugerne?
På den ene side er der ved nogle af flyt ningerne af offent lige arbejdspladser sket en cent ralisering
for at spare penge og for at kunne levere en service af højere kvalit et . Det har vi set på
sygehusområdet .
M en på den anden side ser vi, at Regeringen glemmer, at fremlægge beregninger for de øgede,
varige meromkost ninger ved den modsat t e proces, hvor man flyt t er rundt på offent lige
arbejdspladser som fx Børnerådet , Socialst yrelsen og DIIS.
Eksempel 4. Af uransaglige grunde skulle Dansk Inst it ut for Int ernat ionale St udier (DIIS) flyt t es t il
Aarhus. Et respekt eret udenrigspolit isk analyseinst it ut smadres på denne måde’ skriver Kaare R.
Skou i en krit isk bog om Lars Løkkes først e 520 dage. M en meget imod regeringens ønske blev
DIIS, hvor den var, eft er voldsomme prot est er, hvor Folket inget greb ind. Det kom eft erfølgende
frem, at 98 procent af DIIS' samarbejdspart nere og brugere bor i Hovedst adsområdet . Det ville
have givet en unødig ekst ra rejsebyrde og arbejdsbyrde, konkluderede man i Folket inget .
Det kunne Regeringen have vidst , hvis de havde analyseret virksomhedens arbejdsgange. Hvis
Regeringen var kommet igennem med flyt ningen, var virksomheden blevet sat i st å, og det ville
havde t aget flere år, inden de var kommet nogenlunde på fode. Alt arbejdet ville i fremt iden være
t ungere og meget mere besværligt på grund af den nye placering.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Henvendelse af 4/1-18 fra Mogens Nygaard Christoffersen vedrørende børnerådet, retssikkerhed for de svageste og ankestyrelsen
1841622_0003.png
3
Gårdejer Skou mener, at det måske også var meningen, at st ække DIIS. ’Inst it ut t et , der blandt
andet beskæft iger sig med menneskeret t igheder, havde længe været på Dansk Folkepart is
dødslist e, og Venst re er heller ikke begejst ret for forskere og ekspert er, der jævnligt t aler part iet s
linje imod i forskningsrapport er og på TV. Hvis det gennem en flyt ning kan pacificeres for en
periode, er meget vundet ’ skriver Kaare R. Skou. Flyt ningerne fik dermed et ekst ra formål, men
det eft erlod folket ingsmedlemmer, der er valgt i Aarhus st orkreds i en loyalit et skonflikt . Aarhus
kommune og Universit et ville ellers gerne have t aget imod de st at slige arbejdspladser.
Regeringen havde ingen som helst bet ænkeligheder ved at ødelægge en offent lig virksomhed, som
det vil t age nogle år at bygge op igen: Der var således ingen af de t idligere ansat t e, der flyt t ede
med t il Billund, hvis vi skal blive i eksemplet med Børnerådet . M ange embedsmænd fandt et andet
arbejde, da Socialst yrelsen blev t vangsforflyt t et eller bruger i dag t id og ressourcer på at pendle.
Børnerådet er sat i verden for at rådgive om, hvordan vi kan forbedre børns menneskeret t igheder.
Deres rådgivning t il brugerne baseres på et kompet ent , og velargument eret analyse- og
forskningsarbejde, blandt andet baseret på int erview med børn og unge. Rådet s oplysningsarbejde
og mødeakt ivit et vanskeliggøres ved den nye placering med dårlige t ransport muligheder.
Regeringen kunne ikke få polit isk opbakning t il at nedlægge Børnerådet , i st edet fandt man så på
denne løsning, der var næst en ligeså effekt iv som en nedlæggelse, fordi alle medarbejderne
udskift es. Flere af de nye medarbejdere vil sandsynligvis bo i Århus og pendle t il Billund.
Hvis Regeringen undlader at fremlægge en dokument at ion for at en flyt ning af en st at slig
virksomhed vil gavne virksomhedens produkt ivit et , så burde Folket inget st oppe flyt ninger af
offent lige arbejdspladser. Der bør foreligge dokument at ion for at flyt t eudgift erne st år i rimeligt
forhold t il den forvent ede højere produkt ivit et , og herunder rekrut t ering af den nødvendige
arbejdskraft .
Der bør i st edet fremlægges en plan for, hvordan man på den mest effekt ive måde st yrker
udviklingen i hele landet . Det kan vise sig, at net t o result at et af flyt ningen af de st at slige
arbejdspladser skader vækst en og udviklingen i samfundet , og at der findes mere hensigt smæssige
met oder t il at opnå en bedre balance?
Argument et for at flyt t e Børnerådet t il Billund var, at den lokale borgmest er gerne ville have nogle
st at slige arbejdspladser. Det kan synes at være en nem løsning for en borgmest er, der har svært
ved at t ilt række flere privat e arbejdspladser.
Uvildig rådgivning eller minist erbet jening?
Eksempel 5. I Regeringens erklærede målsæt ning for den først e bølge af flyt ninger st år der, at
flyt ninger skal ske fra Hovedst adsområdet t il andre dele i Danmark. I enkelt e t ilfælde benyt t er
man lejligheden t il at flyt t e st at slige arbejdspladser indenfor samme region. Havarikommissionen,
der for nogle år siden er flyt t et ind i nye specialbyggede lokaler, der var designet t il det t e særlige
formål, skal nu flyt t e fra Roskilde kommune t il Ringst ed, begge kommuner er beliggende i Region
Sjælland. Der gives ingen fornuft ig forklaring på det t e, medmindre man t illægger det bet ydning, at
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Henvendelse af 4/1-18 fra Mogens Nygaard Christoffersen vedrørende børnerådet, retssikkerhed for de svageste og ankestyrelsen
4
flyt ningen sker fra en kommune med en socialdemokrat isk borgmest er t il en kommune, der har en
Venst re borgmest er.
Flyt ningen af Havarikommissionen er imidlert id kommissionens mindst e problem. Som led i en
række besparelser har Trafikminist eriet allerede t vangsflyt t et eller afskediget de erfarne fly
havariinspekt ører med det result at , at kommissionen har måt t et opgive at forest å en uvildig
undersøgelse af det senest e st ørre havari på dansk t errit orium. En Airbus A380 med 496
passagerer havarerede den ene af fire mot orer over Grønland. Dele af mot oren blev senere fundet
ved hjælp af flyet s sort e bokse. Flyet kunne uden problemer lande i Canada med t re mot orer.
Ingen kom noget t il. M en i dag har den danske havarikommission ikke mere de erfarne
havariinspekt ører, der kunne have forest ået undersøgelsen. Havarirapport en bliver i st edet udført
af den franske havarikommission. Det t e st rider imod Danmarks forpligt igelser i henhold t il
indgåede int ernat ionale aft aler både med EU og FN. I forbindelse med flyhavarier er det ellers kun
visse u-lande, der ikke kan overholde deres int ernat ionale forpligt igelser. Den danske Kommission
er i øvrigt ophørt med at komme med anbefalinger, der kan nedbringe ant allet af fremt idige
ulykker. M inist eren har valgt at overhøre medarbejdernes nødråb.
Det eft erlader et underskud af redelighed.
Når st at slige virksomheder bliver sat ud af drift , kan det ramme forskellige befolkningsgrupper og
virksomheder. I flere t ilfælde er det sikkerhed og t ryghed, der sæt t es overst yr. Vi så det med de
grønlandske søkort og nu her Havarikommissionen. I andre t ilfælde er det sagsbehandlingst ider,
borgernes ret ssikkerhed eller det kan være rådgivning og forskning. Folket inget bliver ikke oplyst
om de samfundsmæssige konsekvenser af, at dele af den st at slige sekt or bliver sat ud af kraft
nogle år eller vedvarende må køre på et lavere blus. Hvis det t e havde været oplyst , kunne det
have givet Folket inget mulighed for at overveje, om der ikke havde været andre mere effekt ive
måder t il at skabe økonomisk vækst og udvikling i hele Danmark.
M anglende ret t idig omhu?
I alt det t e er ikke medregnet de st ore menneskelige omkost ninger. M ange børnefamilier, hvor fx
mor er offent ligt ansat , og far er ansat i en privat virksomhed, vil have st ore problemer med at
flyt t e. Ægt efælden skal finde et nyt arbejde. Børnene skal skift e skole og legekammerat er, noget
som de flest e børnefamilier søger at undgå. Det sociale net værk slås i st ykket , fordi
børnefamilierne oft e har indret t et sig med bedst eforældre i nærheden.
M ange offent ligt ansat t e brænder for deres arbejde; der er måske opbygget en holdånd, med
gensidig hjælpsomhed og en virksomhedskult ur med kreat ivit et og kvalit et sudvikling, som det var
t ilfældet med Børnerådet . Alt det t e slås i st ykker og skal bygges op igen, uden at den nye placering
gør det let t ere for virksomheden at løse sine opgaver. Af samme grund er privat e virksomheder
nødt t il at være meget omhyggelige med beslut ningsprocesser om lokalisering af arbejdspladser.
En omhu som polit ikere - der i visse sit uat ioner kommer t il at fungerer som en slags
virksomhedsledere - kunne lære meget af. I dag er vi vidne t il, at offent ligt ansat t e bliver ofre for
en vilkårlighed, der kan være svært at forst å.
Det er eft er min personlige mening ikke legit imt , at flyt t e offent lige arbejdspladser fra fx
Københavns området t il Als, Holbæk, Odense, Århus, Odsherred, Lolland, Bornholm eller Ålborg,
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Henvendelse af 4/1-18 fra Mogens Nygaard Christoffersen vedrørende børnerådet, retssikkerhed for de svageste og ankestyrelsen
5
blot fordi man synes, der er for få (st at slige) arbejdspladser på de pågældende adresser. St at slige
arbejdspladser skal ikke fordeles på landkort et eft er et “ ret færdighedsprincip” , men ud fra et
effekt ivit et sprincip set i forhold t il de mål, som Folket inget har sat for de pågældende
virksomheder. På den måde gavner man mest muligt med de knappe ressourcer og skaber dermed
vækst og udvikling i samfundet .
Kan vi lære af fort idens fejl?
List en over vilkårlige, meningsløse og dest rukt ive beslut ninger er lang. For eksempel fast holdt
Regeringen beslut ningen om at flyt t e Jagt - og Skovbrugsmuseet fra Hørsholm t il Jylland.
Beslut ningen blev krit iseret , fordi det kun handlede om 12-13 st illinger - og der skulle bruges 72
millioner kroner på at flyt t e så få arbejdspladser. M useet var lokalt og hist orisk forankret i den jagt
og skovdrift , der havde kendet egnet området nord for København igennem flere hundrede år.
M useet havde inden lukningen et st igende besøgst al og museet varet og et vigt igt
oplysningsarbejde - ikke mindst – var der mange skolebørn, der havde glæde af museet . Der forelå
ingen oplysningen om, at den nye placering vil kunne gavne museet s virksomhed, således at det
nye museum ville kunne løse disse opgaver på en bedre måde. Lederen af museet prot est erede
offent ligt imod nedlæggelsen - og blev afskediget .
Hvem skal bet ale de varige meromkost ninger eft er flyt ningen?
I enkelt e eksempler foreligger der opgørelser af de t ab, de st at slige virksomheder permanent lider
under som følge af flyt ningerne, uden det fremgår klart hvem, der skal bære disse øgede udgift er.
Skal virksomheden indskrænke sine akt ivit et er? Vil virksomheden få t ilført ekst ra arbejdskraft på
Finansloven?
Eksempel 6.
Nat ur-Erhvervsst yrelsen flyt t er 392 arbejdspladser fra København t il August enborg og
Tønder i Sønderjylland. Det er den hidt idigt st ørst e af alle flyt ninger af st at slige job.
M iljø- og
Fødevareminist eriet skønner, at drift en eft er flyt ning af en del af deres akt ivit et er fra København
bet yder en samlet årlig ekst raregning på 46,6 millioner kroner. Årsagen er, at “ en række
sammenhængende værdikæder og arbejdsprocesser opsplit t es, hvilket medfører t ab af synergi
mv.” og “ t ab af st ordrift sfordele bl.a. IT-licenser, udnyt t else af bilpark og husleje” .
Og medarbejderne flyt t er ikke med. Hele ledelseslaget forsvinder, idet hverken direkt ører eller
enhedschefer flyt t er med t il Sønderjylland. Der foreligger ikke på forhånd en redegørelse for, om
der i området er ledig arbejdskraft med de nødvendige kvalifikat ioner eller om medarbejderne
skal rekrut t eres i udlandet .
Generelt for flyt ningerne af de st at slige virksomheder gælder, at det gennemsnit ligt er under 25
pct . af medarbejderne, der flyt t er med.
Eksempel 7.
Det gælder også det næst e eksempel: Nat ur- og M iljøklagenævnet flyt t es fra
København t il Viborg, hvilket bet yder, at arbejdet er gået i st å. ” Det er dybt ut ilfredsst illende for
borgere og virksomheder” udt aler den ansvarlige minist er. Det er en meget alvorlig sag for
borgere og virksomheder, hvis sagsbehandlingst iden ikke kommer ned. Årsagen er, at
klagenævnet s flyt ning har fået mange af medarbejdere t il at sige op. Der skal hyres 10 ekst ra
medarbejdere og flyt ningen bliver 23 mio. kr. dyrere end beregnet . Det er vanskeligt at få den
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Henvendelse af 4/1-18 fra Mogens Nygaard Christoffersen vedrørende børnerådet, retssikkerhed for de svageste og ankestyrelsen
1841622_0006.png
6
nødvendige arbejdskraft . Danmarks st ørst e advokat firma, Kammeradvokat en, hyres t il at bringe
sagsbehandlingst iden ned. Det bliver samlet set en voldsomt meget dyrere og langsommelig
sagsbehandling, end der var inden flyt ningen.
Eksempel 8. Tilsvarende ses for flyt ningen af Ankest yrelsen, hvor
flyt ningen vil påvirke
sagsbehandlingen, så ligget iderne forøges. Det rammer ret ssikkerheden for de svagest e i
samfundet : dvs. behandlingen af klager om social- og beskæft igelsessager, børnesager og
arbejdsskadesager. Her vil Regeringen dog ikke anvende Kammeradvokat en for at ret t e op på de
øgede vent et ider.
Folket inget mangler at blive oplyst om, hvilke dele af Ankest yrelsens arbejde, der er st illet i bero,
som følge af flyt ningerne.
Eksempel 9. Arbejdsskadest yrelsen flyt t es t il Haderslev, Vordingborg og Hillerød med det result at ,
at sagsbehandlingst iderne bliver urimeligt lange, og det finder Ombudsmanden ut ilfredsst illende.
Sagsbehandlingst iderne er i forvejen over 2 år. For at løse problemet forlænges flyt t eperioden t il
slut ningen af 2018, og der arbejdes med dobbelt bemanding, således at de skadelidt e ikke kommer
yderligere i klemme. M en det er kun fordi, Ombudsmanden går ind i sagen, at man søger at løse
de problemer, der opst år for brugerne. I int et t ilfælde er flyt ningerne foregået eft er en plan, hvor
Regeringen har t aget hensyn t il brugerne, og på forhånd præsent eret Folket inget for, hvad det
ville kost e, hvis det t e hensyn skulle have været t ilgodeset , således at brugerne ikke kom t il at lide.
Folket inget mangler st adig en evaluering af, om de allerede gennemført e flyt ninger gavnede de
st at slige virksomheder eller fort sat i al fremt id vil udgøre varige hindringer for virksomhedernes
arbejdsprocesser på grund af relat ive fejlplaceringer. Og disse erfaringer kunne være nyt t ige for at
undgå gent agelser af fort idens fejl – inden man begiver sig ud i flere beslut ninger med ukendt e
konsekvenser. Den manglede ret t idige omhu er blevet den først e flyt t ebølges adelsmærke.
Vækst og udvikling i Danmark skabes blandt andet ved at invest ere i uddannelse, forskning og
infrast rukt ur og herunder at forbedre drift en af de offent lige virksomheder, men ikke ved relat ivt
fordyrende omkost ningst unge fejlplaceringer, der gør t ingene vanskeligere for de st at slige
virksomheder. Hvis Folket inget på forhånd var blevet oplyst om de varige meromkost ninger, så
ville det måske få nogle af Tinget s polit ikere t il at overveje, om der er andre mere effekt ive måder,
at skabe en bedre balance i Danmark. Hvis man t ør evaluerer den først e udflyt ningsbølge, så kan
net t o result at et af flyt ningen af de st at slige arbejdspladser vise sig samlet set at være t il skade for
vækst en og udviklingen i samfundet .
Denne redegørelse er alene udt ryk for min egen personlige mening.
M ogens Nygaard Christ offersen, M ag.scient .soc.
Tordenskjoldsgade 31
1055 København K
30130248