Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 113
Offentligt
Lov om forsøg med socialt frikort
Formål og målgruppe
§ 1.
Formålet med denne lov er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020
har ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.
§ 2.
Målgruppen for et socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen for eller
modtager hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service, og som hverken har været under ordinær
uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen af socialt
frikort. Borgeren skal desuden opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov
om aktiv socialpolitik for at være i målgruppen.
Forsøg med socialt frikort
§ 3.
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af ansøgning fra borgeren og en konkret, individuel vurdering af,
om den enkelte person er i målgruppen, træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort, jf. § 2.
Stk. 2.
Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved
ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder uden, at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser. Det sociale frikort gælder kun i kalenderåret, hvor kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse.
Stk. 3.
Udbetaling af optjent indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ske ved elektronisk
bankkontooverførsel fra virksomhed til borger og indberettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt
tværkommunal IT-løsning, som KL forpligtes til at sørge for udvikling og drift af.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 4.
Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til
at yde efter lovgivningen.
Administration m.v.
§ 5.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort medregnes ikke ved beregning af, om en person har ret til
indkomstafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Stk. 2.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke i beregning af borgerens betaling for botilbud efter
kapitel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov om social service, og for udslusningsbolig efter lov om almene
boliger mv., jf. § 163 a i lov om social service, og indgår ikke i beregningen af en skyldners betalingsevne.
Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning m.v.
§ 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Sociale frikort meddelt efter § 3 udløber senest den 31. december 2020.
§ 7.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af
8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7
indsættes som nr. 32:
»32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med socialt frikort.«
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Partierne bag Aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 har afsat midler til en forsøgsordning
med et socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer.
Målgruppen for forsøg med socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug,
hjemløshed eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at understøtte målgruppens muligheder for at deltage i
samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Et socialt frikort skal give borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit
årligt ved arbejde for virksomheder. Indtægt på det sociale frikort indgår ikke i vurderingen af retten til offentlige
indkomstafhængige ydelser, herunder eksempelvis kontanthjælp, og indtægten vil således ikke skulle fradrages i
sådanne ydelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag en række tilbud efter lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
988 af 17. august 2017 med senere ændringer, til borgere med særlige sociale problemer, der har behov for
rådgivning, hjælp og støtte. Således skal kommunalbestyrelsen som formuleret i § 81 tilbyde en særlig indsats til
voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse efter servicelovens § 12 til at sørge for tilbud om gratis
rådgivning til borgere med bl.a. særlige sociale problemer.
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Derudover skal kommunalbestyrelsen bl.a. efter servicelovens § 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt
optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Der er efter gældende ret ikke mulighed for, at kommunerne med et socialt frikort kan give borgere med særlige
sociale problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved arbejde for virksomheder.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt
hjemmel til skattefritagelse. I § 7, nr. 9, i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016 med senere ændringer, er der hjemmel til skattefritagelse for
ydelser, der gives til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren efter bl.a. lov om social service.
Bestemmelsen i ligningsloven dækker således kun ydelser, der gives med hjemmel i de love, der fremgår af
bestemmelsen.
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4, er, at enhver form for
indtægt
–
uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier
–
er skattepligtig for modtageren. Der gælder
dog undtagelser hertil. Der er således eksempelvis indført skattefritagelse for vederlag for arbejde for private
hvervgivere udført i eller i tilknytning til hvervgiverens private hjem, når arbejdet udføres af unge under 16 år eller
pensionister (for pensionisters vedkommende dog højst 11.000 kr. årligt (2018)).
Vederlag for personligt arbejde udført for virksomheder er i overensstemmelse med det skatteretlige
udgangspunkt skattepligtigt for modtageren uanset modtagerens alder, sociale forhold, eventuelle modtagelse af
sociale ydelser m.v.
2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 indebærer, at der skal gennemføres forsøg med
socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer. Der er afsat i alt 45,0 mio. kr. til initiativet. Frikortet skal
give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, og indtægt på det sociale frikort vil
ikke blive fradraget i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Forsøg med socialt frikort skal understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at
deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Med frikortet kan udsatte borgere
arbejde for virksomheder i det lokale erhvervsliv, f.eks. i småjobs, og på den måde være en del af
arbejdsfællesskabet uden at betale skat eller få fradrag i indkomstafhængige offentlige ydelser. Borgere i
målgruppen vil ofte modtage enten førtidspension, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hensigten er desuden,
at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.
Det sociale frikort skal således fjerne barrierer og give motivation for at borgeren engagere sig. Der er desuden
behov for at gøre det let for virksomheder at give småjobs til udsatte.
2.3. Den foreslåede ordning
Partierne bag Aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 foreslår, at der ved lov i en 2-årig
periode indføres et forsøg med et socialt frikort med henblik på en eventuel permanent ordning derefter. Frikortet
skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt. Indtægt inden for det skattefri
beløb vil ikke skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Det foreslås således, at
udbetalinger indtil 20.000 kr. årligt til personer med socialt frikort er skattefritaget og fritaget for fradrag i
forsørgelsesydelser m.v., forudsat at udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte krav om beskæftigelsens
karakter, indberetning m.v.
Til frikortet skal etableres en særskilt IT-løsning. Med Aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-
2021 er det lagt til grund, at projektansvaret for udvikling, implementering og drift af en indberetningsløsning
bliver tværkommunalt. KL forpligtes derfor til at være dataansvarlig samt sørge for udvikling og drift af IT-
løsningen, der stilles til rådighed for samtlige kommuner senest 1. januar 2019. KL vil skulle udbyde opgaven efter
gældende udbudsregler. I den forbindelse vil også en databehandler skulle vælges. Det foreslås at etablere en
følgegruppe mellem stat og kommuner, der skal bidrage til, at løsningen lever op til formålet, mens selve
projektansvaret placeres i KL.
Forinden IT-løsningen anvendes til behandling af personoplysninger skal KL som dataansvarlig eller dennes
repræsentant foretages anmeldelse til Datatilsynet, jf. § 43 i lov om behandling af personoplysninger.
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Indberetningsløsningen forventes at bestå af en database med tilhørende app, som kommunen opretter det
sociale frikort på og som virksomheden indberetter aktivitet på. Databasen vil være defineret som et register med
personoplysninger i henhold til lov om behandling af personoplysninger og vil skulle leve op til lovens krav hertil.
I forbindelse med visitation indberetter kommunen sit cvr-nummer, modtagerens (den udsatte borgers) cpr-
nummer, beløbet 20.000 kr., udstedelsesdato samt den periode, det sociale frikort vedrører (fra den 1. i en måned
til og med årets udgang) til den tværkommunale IT-løsning. Ved udstedelse sent i kalenderåret kan hele beløbet
på 20.000 kr. således anvendes i en kort tidsperiode, f.eks. december måned.
Indberetningsløsningen (app) skal på baggrund af kommunens registrering af de udstedte sociale frikort kunne
vise, om det pågældende cpr-nummer har et socialt frikort, og om der er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under
de 20.000 kr. I givet fald kan virksomheden indtaste cvr-nummer og identifikationsnummer på det sociale frikort
og indberette et beløb for det aftalte arbejde. Både borgeren og virksomheden vil
via app’en have
adgang til viden
om mulighed for udbetaling på baggrund af de registrerede restbeløb på frikortet. Appen skal indrettes således, at
der ikke gives mulighed for at virksomheder eller andre kan identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. lov om behandling af
personoplysninger § 5, stk. 5.
IT-løsningen, inkl. app, vil skulle håndtere fortrolige oplysninger og vil skulle leve op til gældende krav til
databeskyttelse samt fortrolig og forsvarlig behandling af individoplysninger, og oplysningerne skal behandles i
overensstemmelse med god databehandlingsskik. Løsningen skal således håndtere de persondataretlige
spørgsmål, der kan være, samt forholdet til persondataloven og Datatilsynets praksis.
Da SKAT og andre myndigheder skal kunne få adgang til databasen, skal modtageren af et socialt frikort i
forbindelse med visitationen give sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. lov om behandling af personoplysninger § 6,
stk. 1.
Som følge af § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger dataansvarlig og databehandler træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt
tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven.
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder,
der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service. Personer med handicap er således ikke i målgruppen med
mindre de har særlige sociale problemer. Målgruppen skal desuden opfylde det til enhver tid gældende
opholdskrav i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med senere
ændringer, for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Det er desuden en forudsætning, at personerne i
målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under
uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år.
Knap 50.000 voksne med særlige sociale problemer er modtagere af hjælp og støtte på baggrund af servicelovens
afsnit V og opfylder opholdskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Hertil kommer et ukendt antal personer, der
er i målgruppen for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service, men som ikke gør det på
nuværende tidspunkt.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at knap 4.000 personer årligt vil anvende det sociale frikort.
Med loven vil borgeren skulle visiteres til det sociale frikort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om
den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale
problemer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse. Det er ikke en betingelse, at
vedkommende rent faktisk modtager en ydelse eller et tilbud.
Et socialt frikort må ikke erstatte støtte og tilbud til borgeren, som kommunen eller andre myndigheder er
forpligtet til at yde efter lovgivningen. Et socialt frikort skal ses som et supplement til den rådgivning, hjælp og
støtte m.v., som kommunen eller andre myndigheder i dag er forpligtet til at yde til borgere med særlige sociale
problemer. Borgerens indtægter i forbindelse med socialt frikort kan på samme måde ikke indgå i beregning af
borgerens indtægt ved beregning af egenbetaling efter servicelovens § 163 og 163 a.
Det vil være op til den enkelte kommune i forsøgsperioden at sikre hensigtsmæssig sammenhæng til sine øvrige
tilbud til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere et eventuelt samarbejde med frivillige
foreninger, organisationer og virksomheder, der i forvejen har kontakt til målgruppen.
Ordningen med et socialt frikort rummer en række risici for misbrug, som det vil være særdeles vanskeligt for
skattemyndighederne og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksempelvis være, at det sociale frikort
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
anvendes af andre personer, end den person der er visiteret til det pågældende frikort, eller at arbejdet ikke lever
op til lovens krav om, at det skal være ustøttet beskæftigelse.
For at forbedre kontrolmuligheden stilles der krav om elektronisk betaling (bankkontooverførsel, MobilePay m.v.).
Ved at udelukke kontant betaling vil frikortet være mindre anvendeligt for en lille del af målgruppen, fx nogle
personer, som lever i hjemløshed, der ikke har en bankkonto. Det skønnes imidlertid, at langt størstedelen af
personer i hjemløshed har en bankkonto, som de kan benytte. Hertil bemærkes desuden, at bankerne og KL i
2017 har indgået aftale om, hvordan hjemløse altid skal kunne få et hævekort.
Personer med socialt frikort antages som udgangspunkt at være arbejdstagere, der udfører arbejde under
instruktion, og de vil derfor være omfattet af samme rettigheder som øvrige lønmodtagere. Tilsvarende skal en
arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen om socialt frikort, leve op til de samme lovkrav som ved
ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmiljølovgivningen og
arbejdsskadelovgivningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der er i forbindelse med Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 afsat en ramme på 45 mio.
kr. i perioden 2018-2020. Midlerne skal finansiere følgende delelementer.
Til finansiering af indberetningsløsningen er afsat en ramme på 14 mio. kr.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne samt klagebehandling i kommuner og
Ankestyrelsen er afsat en ramme på 15 mio. kr.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er afsat en ramme på 10 mio. kr.
Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er afsat en ramme på 4 mio. kr.
Til finansiering af evaluering, formidling og forankring af forsøget er afsat en ramme på 2 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.
7
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Lovforslaget berører ikke regionerne og har derfor ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de
virksomheder, der frivilligt vælger at benytte ordningen.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med socialt frikort er
betinget af, at vederlaget er indberettet af den udbetalende virksomhed via en særlig IT-løsning, og at der er
anvendt et elektronisk betalingsmiddel, vil virksomheder, der ønsker at udbetale skattefrit vederlag indtil 20.000
kr. årligt til personer med socialt frikort, skulle påtage sig disse administrative forpligtelser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Da udbetalinger omfattet af loven indberettes til en særlig IT-løsning af virksomhederne, kræves ikke indsendelse
af dokumentation m.v. fra borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at borgeren opfylder opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
1839611_0009.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2017 til den 18. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Brugerforeningen for
aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI,
Digitaliseringsstyrelsen, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FTF,
Gadejuristen, HK Kommunal,
HORESTA,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s
Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere
stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, LO, LOS
–
De private tilbud,
Projekt Udenfor,
Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse i Danmark, SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt
Lederforum, Socialpædagogernes Landsforbund.
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
konsekvenser/
mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen
Der er i Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet
afsat en ramme på 45,0 mio. kr. til finansiering af
lovforslaget.
Ingen
Lovforslaget har administrative konsekvenser i form af
visitering og klagesagsbehandling i kommunerne og
Ankestyrelsen. Til finansiering af dette er der afsat en ramme
på 15,0 mio. kr. Denne er en delmængde af den samlede
ramme til finansiering af lovforslaget.
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
Ingen
konsekvenser for borgerne
Ingen
9
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
1839611_0010.png
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Ingen
Nej
X
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
Ja
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er efter gældende ret ikke mulighed for, at kommunerne kan tilbyde et socialt frikort til borgere med særlige
sociale problemer.
Med § 1 foreslås det, at borgere med særlige sociale problemer, jf. § 2, i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret
til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt. Et socialt frikort skal dermed give udsatte
borgere bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Formålet med forslaget om et socialt frikort er at give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for
at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Loven foreslås alene at finde anvendelse i en forsøgsperiode 2019 og 2020. Det sociale frikort foreslås således
afprøvet i en 2-årig forsøgsperiode fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020. I 2020 foretages en
evaluering for at vurdere evt. permanentgørelse af loven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 2
Det foreslås, at målgruppen for et socialt frikort skal være borgere med særlige sociale problemer, som er i
målgruppen for eller modtager hjælp og støtte på baggrund af afsnit V i lov om social service, og som hverken har
været under ordinær uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af socialt frikort. Dette opgøres som seneste 12 måneder. Målgruppen kan ligeledes omfatte unge i
efterværn, jf. servicelovens § 76, hvis kriterierne for socialt frikort i øvrigt er opfyldt.
10
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Borgere med særlige sociale problemer er defineret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. hjemløshed eller
midbrug) eller har psykiske vanskeligheder. Personer med handicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i
definitionen, medmindre de har særlige sociale problemer.
Ved uddannelse vil alle ordinære uddannelser, der er SU-berettigede, skulle medregnes.
I indkomstgrænsen på 10.000 kr. vil der skulle medregnes arbejdsindkomst defineret som A- og B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret, jf. Lov om et
indkomstregister. Desuden vil der skulle medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er indberettet til indkomstregisteret.
Borgeren vil skulle opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv
socialpolitik for at være i målgruppen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte
person er i målgruppen, skal træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.
Det sociale frikort foreslås kun at gælde i kalenderåret, hvor visitationen finder sted, og i hvert kalenderår vil
kommunalbestyrelsen på baggrund af henvendelse fra borgeren og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skulle træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort for det pågældende
kalenderår. Det sociale frikort gælder kalenderåret ud, uanset om personen ikke længere opfylder kriterierne for
visitation, jf. den foreslåede § 2. Det afgørende er personens status på tildelingstidspunktet. Med hjemmel i § 2,
stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er det hensigten at
fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at reglerne i
retssikkerhedsloven gælder, når sager behandles og afgøres efter den foreslåede lov om forsøg med socialt frikort
på samme måde som retssikkerhedsloven regler gælder for kommunernes behandling af sager på det sociale
område i øvrigt.
11
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på baggrund af henvendelse fra borgeren og med afsæt i de i loven
fastsatte sociale og beskæftigelsesmæssige kriterier kan visitere til frikortet via en tværkommunal IT-løsning.
I stk. 2 foreslås det, at personer med et socialt frikort kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved arbejde for
virksomheder uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre sociale ydelser. Ved årligt menes
inden for et kalenderår.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 7, hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt
arbejde for virksomheder. Der kan således ikke ske skattefri udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner
eller ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men
der skal være tale om ustøttet beskæftigelse.
Der skal som udgangspunkt være tale om lønnet arbejde, hvor der gælder de samme ansættelsesretlige regler
som i et hvert andet ansættelsesforhold. Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Aflønning
af en person med et socialt frikort fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Arbejde i
løntilskudsjob, arbejde som led i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under en uddannelse vil ikke
kunne medregnes som ordinært og ustøttet arbejde.
I stk. 3 foreslås det, at udbetaling af optjent indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ske med elektronisk
kontooverførsel fra virksomhed til borger og indberettes af virksomheden til kommunen med en særskilt IT-
løsning.
Skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med socialt frikort forudsætter
således, at virksomheden via en app har indberettet beløbet til en kommunal database, og fra databasen har
modtaget en bekræftelse på, at det pågældende beløb er til rådighed på frikortet.
Virksomhederne vil skulle indberette A- eller B-indkomst på normal vis, når det maksimale beløb for det sociale
frikort er nået.
12
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Hvis kommunerne bliver opmærksomme på forhold, der kan indikere misbrug, skal kommunerne gøre relevante
myndigheder opmærksomme herpå, f.eks. SKAT og myndigheder for indkomstafhængige offentlige ydelser.
I stk. 4. foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser skal kunne påklages til Ankestyrelsen efter kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at 350
personer årligt vil klage over afgørelsen, og omkostningerne er indregnet i de forventede omkostninger knyttet til
visitation.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 4
Med lovforslagets § 4 foreslås det, at et socialt frikort ikke erstatter de kommunale tilbud og indsatser, som
kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Dette er begrundet i, at formålet med den foreslåede ordning er at supplere den eksisterende sociale eller
beskæftigelsesrettede indsats til målgruppen med et socialt frikort i forsøgsperioden, samt at sikre, at borgere,
som deltager i forsøgsordningen, ikke stilles ringere ved deltagelse i forsøget.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at kommunen ikke må undlade at tilbyde borgeren
hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden relevant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort.
Med hjemmel i § 2, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er
det hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at reglerne
i retssikkerhedsloven gælder, når behandler og afgøre sager efter den foreslåede lov om forsøg med socialt frikort
på samme måde som retssikkerhedsloven regler gælder for kommunernes behandling af sager på det sociale
område i øvrigt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
13
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Til § 5
I
§ 5, stk. 1,
foreslås det, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle medregnes ved beregning af,
om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke vil medføre reduktion af sådanne ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et
socialt frikort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt med det sociale frikort ved vurdering af eksempelvis
ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at
det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til. Det sociale frikort skal således ikke have
betydning for borgerens ret til anden hjælp.
Endvidere foreslås det med
§ 5, stk. 2,
at hjælp i form af et socialt frikort ikke vil skulle indgå i beregning af
borgerens betaling for botilbud efter servicelovens kapitel 20 og udslusningsboliger efter lov om almene boliger
m.v. På samme måde vil hjælp i form af et socialt frikort ikke kunne indgå i beregning af egenbetaling for unge i
efterværn.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil endvidere efter stk. 2 ikke medgå i beregningen af en skyldners
betalingsevne. Det bemærkes, at der heller ikke vil kunne ske lønindeholdelse i indtægten, da alene A-indkomst
kan anvendes til lønindeholdelse.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 7 samtidig foreslås skattefritagelse for ydelser omfattet af lov om
forsøg med socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Med
stk. 2
foreslås det, at forsøg med socialt frikort i henhold til loven skal være afsluttet den 31. december 2020.
Det indebærer således, at sidste udbetaling omfattet af loven skal ske senest 31. december 2020.
14
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 7
Efter gældende regler er vederlag for personligt arbejde udført for virksomheder som udgangspunkt skattepligtigt
for modtageren uanset modtagerens alder, sociale forhold, eventuelle modtagelse af sociale ydelser m.v.
Virksomheder har efter gældende regler pligt til at indberette løn og andet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, jf. skattekontrollens § 7, stk. 1, nr. 1, til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og
4. Ved enhver udbetaling af A-indkomst (almindelig løn) skal virksomheden indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens
§ 46, stk. 1, ligesom virksomheden skal indeholde AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, § 49 B, stk. 1 og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Virksomheder har endvidere efter gældende regler pligt til at indberette honorar og andet vederlag for personlig
arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der skal være skattefrihed for udbetalinger omfattet af forsøgsordningen om et socialt frikort.
Dette sker ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7. Efter den foreslåede nye § 7, nr. 32, i ligningsloven
vil udbetalinger i henhold til lov om forsøg med socialt frikort være skattefritaget. Der kan således modtages
skattefri udbetalinger på indtil 20.000 kr. årligt pr. person med socialt frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder vil kunne ske i henhold til lov om forsøg med socialt
frikort, mens vederlag for arbejde for private hvervgivere og indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed ikke er
omfattet af forsøgsordningen, jf. forslagets § 3 og bemærkningerne hertil. Skattefri udbetaling af vederlag i
henhold til den foreslåede ordning vil således kun kunne foretages af virksomheder.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om forsøg med socialt frikort som følge af skattefritagelsen ikke
skal indberettes til indkomstregistret. I stedet skal der indberettes til en særskilt IT-løsning, jf. lovforslagets § 3,
stk. 3.
Som følge af skattefritagelsen vil virksomhederne heller ikke skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
15
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Lovudkast - udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort som er sendt i høring den 19/12-17, fra børne- og socialministeren
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en virksomhed ikke opfylder betingelserne for at kunne
udbetales skattefrit efter ordningen, f.eks. fordi loftet på 20.000 kr. årligt er nået, eller der ikke foretages
indberetning af vederlaget til den særlige IT-løsning, der etableres af kommunerne som led i forsøgsordningen, er
beløbet skattepligtigt efter de almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget
–
hvis der er tale om
en honorarmodtager
–
efter de gældende regler skal selvangive værdien og beskattes heraf. Hvervgiver
(virksomheden) er endvidere indberetningspligtig af beløbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, er
arbejdsgiver (virksomheden) indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter
de almindelige regler herom.
Det bemærkes, at SKAT efter de almindelige regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger
af den eller de databaseansvarlige myndigheder kan få videregivet oplysninger om indberettede indbetalinger m.v.
til brug for skattekontrol.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 8
Da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og da ordningen med et socialt frikort foreslås knyttet op
på personer, der er i målgruppen for at modtage støtte efter serviceloven, foreslås det, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
16